Marts 2010 - Langå Skole

INDHOLDSFORTEGNELSE
INSPEKTØRENS SPALTE ................................................................................................. 4
D-fløjen lukket .................................................................................................................................................................. 4
Mamma Mia ...................................................................................................................................................................... 4
Seniortræf .......................................................................................................................................................................... 4
Seniortræf .......................................................................................................................................................................... 5
8. årgang / flygtninge ........................................................................................................................................................ 5
Høj kunst i Z-klassen ........................................................................................................................................................ 5
En tredje overraskelse i januar ....................................................................................................................................... 5
Hvordan kan en blind se, at der er smukt i Langå? ...................................................................................................... 6
En rigtig fin lørdag formiddag ........................................................................................................................................ 6
Elevtalsudviklingen........................................................................................................................................................... 6
Tosprogselever .................................................................................................................................................................. 6
Lige nu ............................................................................................................................................................................... 7
Lige om lidt........................................................................................................................................................................ 7
Jubilæumsarrangementer i støbeskeen ........................................................................................................................... 7
NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN...................................................................................... 8
STAFETTEN ...................................................................................................................... 10
ATTER ET REJSEBREV … .............................................................................................. 14
SKITUR BRANÄS I UGE4 6.A .......................................................................................... 28
HYTTEN I SVERIGE.......................................................................................................... 30
DARVIN ............................................................................................................................. 31
INDLÆG FRA SATELLITTEN .......................................................................................... 36
NYT FRA SFO. .................................................................................................................. 40
SÅ TA´R VI CYKLERNE FREM….. .................................................................................. 42
3

Inspektørens spalte
D-fløjen lukket
Renoveringen af skolen startede 15. marts. D-fløjen står først for
og er allerede nu ved at blive nedbrudt af destruktive håndværkere
med maskiner, brækjern og tunge mukkerter. Væk er vinduer, døre,
udvendige vægge, tagrender, radiatorer og meget andet.
Konstruktive håndværkere monterer så nye energirigtige vinduer,
døre og radiatorer og murer nye vægge med brystning i gule mursten. Det bliver flot
og dejligt og CO2-venligt og efter en måned kommer turen til F-fløjen. Vi glæder os
og forventer, at hele skolen bliver færdigmoderniseret i løbet af kalenderåret.
Mamma Mia
For 17. gang var der i år tæppefald for årets musical. I år var på nye konditioner, da 7.
årgang var med som direkte resultat af, at vi desværre har mistet 10. klasse. Dette
viste sig absolut positivt, da ”de små” ikke bare gled ind i projektet – de tilførte det
nye talenter og nye vinkler, så den nye virkelighed viste sig at være særdeles gangbar.
Musicalen blev endnu en succes med begejstret publikum og et kunstnerisk niveau, vi
alle kan være stolte af. Susanne Hansen, Jette Madsen, Karen Fokdal, Jan Winther,
Pernille Hansen, Kristina Møller Kristensen og Torben Olsen var dygtige
projektledere assisteret af Katrine Fokdal.
4

Seniortræf
Torsdag den 11. marts samledes tidligere medarbejdere i KA1. (Karnap 1 A-fløjen).
Traditionen tro massivt fremmøde og som altid stor åbenhed og nysgerrighed, krydret
med gensynsglæde og vilje til munterhed. Det kan jo ikke gå galt – og vi fik fire
dejlige timer med lækker mad og mange historier og meningsudvekslinger, ofte på et
højt intellektuelt niveau. Pausevandringen til SFO illustrerede deltagernes engagerede
indstilling og var med til at løfte arrangementets værdi i mødet mellem mere eller
mindre erfaringsramte generationer.
8. årgang / flygtninge
Når undervisningen engang imellem også skal opleves og sanses med
krop og sjæl, er det altid en god ide at tage utraditionelle metoder i
anvendelse. Kristina Møller Kristensen, Charlotte Niemann, Malte
Larsen, Birte Schou, Miriam Madsen, Ole Davidsen og Tim Hansen
havde arrangeret hyggeaften med pizzaspisning og fredelig overnatning på skolen
som finale på emnet flygtninge, men det virkelige program kom til at bestå af flugt,
hundepatruljer og et hjemmeværn i skræmmende topform. Eleverne mærkede
utrygheden og enkelte kom i fængsel i kælderen, så det barske rollespil fik sat mange
nye tanker langt ind i de overraskede elever. Alle overlevede og kunne bagefter kigge
tilbage på spillet som en spændende og lærerig proces. Enkelte havde problemer med
tilliden til de lærere, der havde spillet dem et puds, men den er nu heldigvis
genoprettet.
Høj kunst i Z-klassen
I sidste uge var det mig, der fik en overraskelse. Det var af en helt anden art, men den
gjorde bestemt også indtryk. Jeg var inviteret til fernisering i Z-klassen, hvor eleverne
ville vise og fortælle om deres kreative frembringelser. Overraskelsen
bestod i niveauet, både i kunstværkerne og i fortællingerne, der
tydeligt afspejlede dybt engagement, stolthed og finurlige tanker.
Tegninger, malerier og skulpturer, fantasifulde, nogle smukke, nogle
fabulerende. Michael Steffensen, Zlatko Ticic og Pia Jensen
En tredje overraskelse i januar
Mandag den 11. januar var Susanne Brøndum Christensen, Joan Bentsen og
Flemming Grum kaldt til møde med konsulenterne Majken Qvist og Henrik Poulsen
fra CVU Århus. Disse opfundne Århus-folk dukkede aldrig op, men derimod kom en
talstærk delegation med kommunaldirektøren i spidsen. De holdt taler og roste
initiativet med 7.årgang, som er blevet præmieret med den kommunale ”Rage Op
Pris”. Et lille fyrtårn står endnu på kontoret og minder om markeringen, som vi
naturligvis er lidt stolte af.
5

Hvordan kan en blind se, at der er smukt i Langå?
Det er mystisk, men efterhånden som SørenHøg fik fortalt, hvordan der er i
Bredgade, uden at han nogen gange har set det, blev det mere og mere
overbevisende, at hans sanseindtryk på forunderlig vis opfanger meget
mere af den fysiske virkelighed end vi såkaldt seende egentlig
opfatter. Søren tryllebandt 7. klasse i festsalen med sine
fortællinger, sin uundværlige hund og forskellige hjælpemidler.
Bl.a. en såkaldt farvecensor, som kunne hjælpe med at sortere
vasketøj. (bip – mørkeblå, bip – hvid etc.). Sådan en kunne nogle
af os sikkert godt have brugt et par gange…
En rigtig fin lørdag formiddag
Kommende børnehaveklasselever var sammen med deres forældre inviteret til en ny
form for velkomstmøde. Efter fælles morgenmad i festsalen var der frit slag til besøg
i SFO og i børnehaveklasserne. Der blev leget, snakket, kigget og spurgt som aldrig
før og både store og små fik oplevelser og oplysninger på en uhøjtidelig og fin måde.
Det var vores opfattelse og det var det, børn og voksne fortalte, så det er vi rigtig
glade for. Størstedelen starter i SFO 1. april og til august kan vi sige goddag til 55 nye
elever. Det tal kan ændre sig, men vi har bestemt, at vi opretter tre klasser for at sikre
den bedst mulige organisering af børnenes første, vigtige skoleår.
Elevtalsudviklingen
I august mærkede vi det ventede fald i elevtallet. 10. klasse var endegyldigt væk og vi
havde for sidste gang modtaget elever fra Lilleåskolen i Laurbjerg. Begge dele
desværre, men på baggrund af lokalpolitiske realiteter. I årets løb er vi langsomt
vokset lidt igen, så vi nu er 564 elever. En nettofremgang på 24. Vi noterer med
glæde, at der er flere, der flytter til end der flytter fra vores dejlige lokalområde.
Tosprogselever
Blandt de nye har været en håndfuld elever med helt særlige forudsætninger. Nogle af
dem har ikke lært dansk endnu og har derfor ingen mulighed for at deltage i
undervisningen på en rimelig måde. Vi har ansat Eva Blichfeldt som koordinator for
området og med hende i spidsen gør vi, hvad vi kan for at få børnene til at føle sig
velkomne og få dem lært både sprog og kultur, så de kan få lært noget og blive en
naturlig del af skolens hverdag. Alle børnene virker glade og er ivrige efter at blive
integreret og vi ser opgaven som en positiv udfordring, som både vil blive en gevinst
for børnene og alle os andre.
6

Lige nu
I disse dage summer skolen af alverdens aktiviteter med fagdage, nationale test,
udflugter, forberedelse af skolefest og mange andre spændende ting og sager. Der er
tradition for, at al den virak giver plads til fornyelse og fordybelse og er med til at
generere både kræfter og følelsen af fællesskab, uanset om det er som gruppe, klasse,
årgang eller hele skolen. Det sker forhåbentlig også denne gang, for ellers er mange
gode kræfter, der planlægger kontrol af kaos, om ikke spildte, så brugt
uhensigtsmæssigt. ”Det sker så bare ikke, det der”, vil vi citere havenisserne for, hvis
det skulle ske, men hvem tror også på talende havenisser?
Jeg ser i hvert tilfælde på aktivitetsplanen med stor glæde og forventning.
Lige om lidt
Der er valg til skolebestyrelsen her i foråret og jeg håber og tror, at flere kandidater
vil melde sig til listen over forældre, som gerne vil være med til at sætte deres præg
på skolens udvikling. Arbejdet er vigtigt og udbyttet er man selv med til at skabe.
Indsigt, indflydelse og indsats går hånd-i-hånd og det er et godt forum for
meningsudveksling og iderigdom blandt forældre, elever og personale.
Jubilæumsarrangementer i støbeskeen
I år er det 40 år siden, skolen flyttede hertil Gydevej. I den anledning begynder vi
snart at tænke tanker for markeringen, som selvfølgelig skal blive en stor begivenhed
for alle, der har eller har haft tilknytning til Langå Skole i alle disse år. Det er mange
og det bliver stort og det bliver i sensommeren. Meget mere ved vi ikke lige nu, men
kreative ideer modtages gerne.
God påskeferie !
Arne Wang
skoleinspektør
PS !
7

Nyt fra Skolebestyrelsen
Marts 2010
Er der valg til skolebestyrelsen? Hvorfor lige mig?
Der er valg til skolebestyrelsen her i foråret 2010. Mange vil nok ikke
overveje at stille op til dette valg. Nogle fordi de ikke har tid; andre fordi de
ikke ved, hvad det betyder; og andre igen fordi de ikke tror det betyder
noget (ingen kan da tænke den tanke, at det ikke betyder noget, eller hvad?).
Jeg er en gammel "rotte", der er på vej ud af skolebestyrelsen efter 8 år, da
jeg snart ikke mere har børn, der går i skole. jeg vil godt prøve at give min
holdning til skolebestyrelsen og det arbejde, der udføres.
Der arbejdes med mange emner i skolebestyrelsen. Det kan være
udarbejdelse af principper - eksempelvis for klassedeling i 7.klasse. Vi fører
tilsyn med skolen (og hører om skolens hverdag - også de dage, hvor noget
går galt). Vi godkender budgettet, som desværre kun er en symbolsk
handling). Men det giver dog anledning til mange gode diskussioner.
Ja, det tager tid, men også kun den tid, som man selv vil lægge i arbejdet,
når man tager højde for 10 møder om året. Dem skal man deltage i og
forberede sig til. Men derudover er det ens virkelyst, lyst til at få
indflydelse, der bestemmer hvor meget tid, man kommer til at bruge. Er du
meget optaget af mobning, og vil du gerne have at der igangsættes
initiativer, der kan mindske mobningen og forbedre de muligheder, man har
på skolen for at håndtere mobningen, så vil du måske:
* kontakte andre skoler, der arbejder med emnet,
* deltage i møder, der arrangeres,
* selv arrangere møder,
* læse om mobning og søge på nettet
På den måde får du mulighed for at påvirke udviklingen på Langå Skole.
Men forvent ikke at alt kommer til at gå let, der kan være andre i bestyrelsen
eller på skolen, der er uenige eller vil gå en anden vej; der kan være
kommunale tiltag, der bremser dine initiativer; og det kan være svært at få
8

fat i den store forældreflok. Det eneste du kan være sikker på, er hvis du
intet gør, så sker der nok heller ikke så meget.
Jeg synes, det burde være muligt for alle de forældre, der interesserer sig for
deres børns skolegang og skolen som helhed, at afsætte 10 aftener om året
samt lidt tid i dagene før/efter til arbejdet. Det med helhed er vigtigt at
huske. Lige så vigtigt, at det er, at du er der for dit barn i hverdagen, lige så
vigtigt er det, at du tænker på alle 600 børn (og ansatte) i
skolebestyrelsesarbejdet - det er skolen, der skal have det godt. Har den det,
er grundlaget lagt for at dit barn også har det godt.
For det betyder faktisk noget, om der sidder engagerede forældre eller ej. Vi
hverken kan, vil eller må styrer skolen - det har man en ledelse til. Men vi
kan være en stemme, der bliver hørt, når noget skal ændres. Vi kan være den
stemme, der stiller spørgsmål til det der sker, eller som skal til at ske. Vi kan
være med til at sikre forældrevinklen - og derigennem børnenes vinkel - på
dagligdagen. Jeg vil gerne indrømme, at det ikke altid bliver til så meget,
fordi meget styres af økonomien (der ikke levner plads til andet end nogle
små spræl) og af beslutninger på kommunalt eller nationalt plan. Så hvis du
vil af med de nationale tests eller vil have flere penge til anskaffelse af nye
undervisningsmidler, er det ikke her du skal være aktiv, men du kan stadig
være med til at sikre, at det, der er, bliver brugt bedst muligt.
Hvis du har det mindste interesse for at stille op til skolebestyrelsen eller
bare er lidt nysgerrig for at høre lidt mere om skolebestyrelsesarbejdet - så
mød endelig op den 7. april.
Du kan også kontakte de forældrevalgte i skolebestyrelsen eller skolen. Du
finder de nødvendige informationer på skolens hjemmeside www.langåskole.dk
Med Venlig hilsen og et håb om, at du stiller op til valget her i foråret.
Henrik Westphall
9

Stafetten
Jeg ser de bøgelyse øer
ud over havet spredt,
så skært og skønt i solen,
som aldrig jeg har set.
Jeg ved det, som de ligger der,
så er der kun så kort
fra grænse og til grænse,
og dette land er vort.
Da vi begge gik på pension i 2002, ville vi gerne have et fælles projekt.
Vores valg blev som det første at besøge de danske øer. Det har vi haft
megen fornøjelse af, og vi vil derfor indvie jer i nogle af vores oplevelser,
der, udover at opleve øerne, også førte os rundt i landet til mange af de
skønne steder, vi har i Danmark.
Først lidt tal – Danmark har 443 navngivne øer, og deraf er 72 beboede (1/1
2008). – Vi ville kun besøge de øer, hvortil der var dæmning, bro eller
færgeforbindelse. – Indtil nu har vi besøgt 50 øer, og vi mangler 5, før vi
slutter og finder et nyt projekt.
Kirker har der været på næsten alle øerne. Landets mindste kirke ligger på
Venø, Fanefjord kirke på Møn med alle kalkmalerierne osv. Her er det Fejø
kirke, der ligger så smukt på en bakketop.
10

Politikeres værste mareridt er nok at tale om skolelukninger. I Det fynske
Øhav har man løst skoleproblemerne på flg. måde: Færgen fra Fåborg sejler
først til Avernakø. En pædagog har her hentet børnene rundt på øen i en
minibus. Hun holder parat til at køre om bord, når færgen kommer i havn.
Færgen fragter derefter bus og børn til Lyø, hvor skolen ligger. Elever fra 0
– 6. kl. går her. Elever fra 7. og opefter går i Fåborg, så de store børn fra
både Avernakø og Lyø sejler videre med færgen til Fåborg. Vi talte med en
mor, som sagde, at de ikke tænkte over besværlighederne, da de selv havde
valgt det.
Fra Rudkøbing på Langeland kan man sejle med en lille færge til Strynø.
Her har man hos købmanden klaret problemet med flaskepant på følgende
måde: I tagrenden ved købmandsbutikken er der lagt tomme flasker, så når
man skal købe noget at drikke, tager man en tom flaske og afleverer den i
butikken. Man forventer så selvfølgelig, at man lægger en tom flaske tilbage
i tagrenden.
Langelands kommune har ikke oprettet et bibliotek på øen. Så folk sætter
deres læste bøger op i et lokale på skolen. En dame, som før var bosat i
København, passer ulønnet biblioteket. Udlån bliver ikke registreret, men
man forventer, at man får bøgerne tilbage. Besøgende bliver opfordret til at
sende kasserede bøger til øen. Her har man på fornemmelsen, at man
virkelig lever i et fællesskab.
I Sejrøbugten ligger Nekselø. Man sejler fra Havnsø med en færge, som kun
kan tage ét køretøj. Man har sat en skurvogn på dækket til passagerer. Der er
en fantastisk flot natur på øen, men man skal følge stierne for ikke at komme
i nærheden af kvæget. ( Her reddede jeg Poul, der blev meget bange for en
tyr med sænket hoved, skrabende i jorden. )
11

Øen er som mange andre af øerne dannet af isen, men denne ø består kun af
bakker, store bakker, så det var en flot tur øen rundt med udsigt af høj
klasse.
På Årø fik vi efter vores smag den bedste spegepølse, vi har smagt.
Råproduktet til spegepølse havde levet sit liv på de økologiske jorder på
øen, og urterne, der gav smag til spegepølsen, var samlet rundt om på øen og
afleveret til slagteren.
Livø kan man besøge på en endagstur fra Langå.
Øen er nu fredet og hører under Miljøministeriet. Her drives
forsøgslandbrug med gamle kornsorter som enkorn, emmer, spelt og
svedjerug. Smukt var det at gå gennem ege- hasselskoven, en rigtig
”troldeskov”.
Livø er nok mest kendt for, at her lå Den Kellerske Åndssvageanstalt indtil
1974. På den lokale kro kunne vi på store plancher læse om institutionen og
de tragiske historier om dens beboere.
Nyord er også en af de øer, vi husker særlig godt. Vi kom til den ad en
dæmning fra Møn. I Nyord by ligger alle øens gårde og huse samlet, og
man må ikke køre ind i byen, men skal parkere på marken uden for
bygrænsen. Det giver en helt særlig tornerosestemning i byen, hvor
stengærder omgiver huse og gårde.
Vi har på vores ture rundt på øerne gået, cyklet eller haft bilen med. Vi har
ikke set dem alle i solskin, men de fleste. Fejøs blomstrende æbletræer,
Anholt en majdag med den brune hede, den hvide strand, den blå himmel og
det blå hav – smukkere bliver Danmark ikke.
12

Fejø – Syrener og guldregn.
Birthe Pedersen (Langå skole 1972-2002)
Poul Pedersen (Langå skole 1964-2002)
VALG
Til skolebestyrelsen
SKOLEBESTYRELSESVALG
I FORÅRET 2010
MØD OP TIL VALGMØDE
ONSDAG D. 7. APRIL KL. 19.00 I C4
13

Atter et rejsebrev …
I slutningen af marts kom varmen og solen igen, og de norske fjelde, som
hele vinteren havde set så barske og ufremkommelige ud, viste sig nu atter
fra deres smukke og indbydende side. Solen fik sneen til at glitre, så man
nærmest blev blændet. Det var igen muligt at passere Strynefjellet, men dog
kun på ski.
Jeg havde fået børstet det sydindiske støv af mig, men minderne om et fjernt
land og en utrolig fremmed, men frem for alt fascinerende og spændende
kultur, sad fortsat i mig, og jeg var fast besluttet på at tage til Indien igen –
meget snart.
Sneen knirkede under vores ski, mens vi for sidste gang, i denne omgang i
hvert fald, susede ned ad den Gamle Strynefjellsvegen. Jeg vidste, at jeg
ville komme til at savne Norge og alt dets storslåede natur meget, men
forude ventede nye eventyr.
14
Høj sol over den ”Gamle Strynefjellsvegen” – mange nordmænd valfarter hertil i Påsken for at
stå på ski. Vejen er kun en halvårsvej, hvorfor den er lukket for biler hele vinteren igennem.

Efter otte dejlige måneder satte vi igen kursen mod Danmark. Bilen var fyldt
til bristepunktet, da vi trillede ad sted langs Ottaelven og de smukke fjelde.
En tidlig mandag morgen sidst i april gik vi ombord på flyet med kursen
mod Delhi. Det var lykkedes mig at få overtalt min kæreste til at tage med
mig tilbage til Indien. Der var så meget, jeg ikke havde nået at se af dette
land, inden jeg forlod det midt i marts måned, og jeg brændte efter at
komme tilbage – dette velvidende, at april-juli bestemt ikke er det rigtige
tidspunkt at besøge landet på. På denne tid af året er temperaturen nemlig på
sit højeste med svimlende varmegrader i nord og ulidelig høj luftfugtighed i
syd, hvorefter det hele kulminerer, når monsunen sætter ind.
Varmen, larmen og alle lugtene ramte os som en mur, da vi sent om aftenen
trådte ud af Delhi International Airport. Byen, med dens 15 millioner
indbyggere, forekom mig som noget af det mest kaotiske og overvældende,
vi hidtil havde oplevet: fattige og hjemløse mennesker, hunde og hellige
køer lå og sov under åben himmel overalt i gaderne.
Asfaltarbejdere, udmagrede af sult og hårdt fysisk arbejde, knoklede med at
færdiggøre et håbløst og uendeligt vejarbejde, mens nogle af deres kolleger
lå på gaden ved siden af dem og forsøgte at få lidt søvn. Temperaturen viste
37 grader celsius klokken 23.30 denne aften.
35 procent af Indiens ca. en milliard indbyggere lever i ekstrem fattigdom og for under kun
syv kroner om dagen. De fleste af dem bor under sådanne kummerlige forhold og lever som
tiggere.
15

Delhi chokerede med al sin fattigdom og forarmelse. Ofte forsøgte nogen at
snyde dig eller sælge dig et ellers andet – dette i et forsøg på at tjene til
livets opretholdelse. Der var mange smukke bygningsværker i hovedstaden,
men alle var de meget misligholdte, og Indiens slemme luftforurening tærer
mere og mere på dem. Fælles for stort set dem alle er, at de et bygget af
muslimske stormoguler.
Varanasi var nok i virkeligheden den mest spektakulære oplevelse. Da vi
stod ud af det lille fly og gik ind i ankomsthallen, som mest af alt lignede et
blikskur, var vi stort set de eneste hvide mennesker i mængden. Varmen
nærmede sig de 47 grader og stemningen i hallen var kaotisk. Alle ville de
have deres bagage som de første. Bevæbnede militærfolk stod og overværede
seancen alt imens rickshaw-drivere og taxichauffører påtrængende
kæmpede om de rejsendes gunst. Varanasi, som ligger ved Ganges-flodens
bred i den nuværende indiske delstat Uttar Pradesh, er en af hinduismens
helligste byer. Langs flodbredden finder man et utal af ghater – stentrapper
der går ned til vandet. Inderne tror på, at hvis man bader i Ganges ved
16
En travl ghat i byen Varanasi en tidlig morgen i maj. Byens indbyggere vasker sig i Gangesflodens hellige
vand.

Varanasi, bliver ens synder tilgivet. Men også buddhisterne valfarter hertil.
Buddha gav nemlig sin første prædiken her, forlyder det.
På den muslimske ghat var der også travlhed denne morgen. ”Kun muslimerne bruger sæbe”, fortalte
vores hinduistiske bådsmand os, mens han grinende pegede i retningen af en tyk mand inde på ghaten,
som havde haft vældig travlt med sæben.
Stemningen i Varanasi er noget helt særligt og meget svær at gengive.
Gaderne er sorte af mennesker, som alle synes at være på vej et eller andet
sted hen. Der handles, pruttes om prisen, laves mad, bedes, ofres, vaskes tøj
og kroppe, spises og spyttes etc. Gaderne er beskidte og støvede som i
enhver anden indisk by. Hellige køer spiser affald og skider i gaderne.
Fattige skraber kolort op fra jorden og bærer det hjem i kurve. Her tørres det
i små flade kager, som så senere sælges og bruges til brændsel. Det er
nemlig kun de mere velhavende, som har råd til træ, som er en mangelvare i
dette land.
En tidlig morgen kl. 04.30, inden solen endnu var stået op, tog vi
søvndrukne ned til Ganges-floden for at blive sejlet en tur. Det var endnu
kun vaskemændene og bådsmændene, som var oppe. Da solen ved 05.30
tiden så småt begyndte at stå op i øst, bredte der sig et smukt rosa skær
17

over byen med alle dens mange ghater. Med et blev trapperne fyldte af
byens indbyggere og mange pilgrimsrejsende, der kom ned til Ganges for at
vaske sig i Ganges-flodens hellige, men møgbeskidte vand, for at bede eller
for at brænde et lig på sandeltræ, hvorefter de spredte den dødes aske ud
over Ganges. Det var et fantastisk og fascinerende syn – og endnu var
varmen behagelig.
Senere denne dag gik vi en tur i de små snævre gader og var nær faret vild i
virvaret af køer, cykelrickshawer og handlende. De mange lugte og indtryk
gjorde en helt svimmel, men efter at være rejst videre fortrød vi, at vi ikke
var blevet der noget længere!
Kajuraho, som er mest kendt for sine velbevarede erotiske templer opført fra
950 til 1150, og som figurerer på Unecsos liste, blev opdaget af en brite sidst
i 1800-tallet. Det synes mystisk at finde nogle så vovede figurer i et land
som Indien, hvor sex bestemt ikke er noget, man taler om. Denne brite blev
da også noget forarget over det han så!
18
Inderne er et meget imødekommende og venligt folkefærd. Denne gruppe hilste storsmilende på os, da vi
sneg os til at tage et billede af dem. En oksetrukket kærre er et almindeligt transportmiddel og syn ude på
landet i Indien.

Kajuraho er, ligesom en hvilken som helt anden lille, beskidt indisk landsby,
hvor de fleste ernærer sig af turisme, en meget kaotisk og støvet oplevelse,
men bestemt seværdig.
Indbyggerne i Orccha var, i modsætning til befolkningen i Kajuraho, ikke så
vant til turister, hvilket betød, at vi fik lov til at gå i fred uden at nogen ville
sælge os noget. Byen havde utrolig meget sjæl. Den aften gik vi op og spiste
mad på en skøn restaurant i et af byens paladser. Jeg havde min grønlige sari
på, hvilket faldt i god jord hos de lokale, som smilede anerkendende.
Meget tidligt næste morgen forlod vi romantiske og idylliske Orrcha. De
fleste lå stadig og sov uden for deres huse eller sad og nød den kølige
morgenluft, mens andre allerede var i gang med at vaske sig eller hente vand
ved nogle af byens få vandpumper. Det var et fantastisk syn, og vi ærgrede
os i den grad over, at vi ikke var blevet der noget længere. Jeg ville så gerne
have sneget mig til at tage nogle billeder af hverdagslivet, som det
udspillede sig denne morgenstund i en lille, fjern, indisk landsby.
Vi mødte en af de mange fattige familier, som tjener lidt penge ved at indsamle kolort og tørrer det i små,
flade kager, som kan sælges og bruges til billig brændsel til komfuret.
19

Agra ventede forude, og jeg må tilstå, at jeg godt kunne have været foruden!
En stor, beskidt millionby ved bredden af Yamuna-floden – en sideflod til
Ganges. Agra, som nok mest af alt er kendt for sit smukke hvide palads, Taj
Mahal, endnu en bygning i den markante mughal-arkitektur samt Agra fort,
var en skrækkelig oplevelse, synes vi. Ekstrem fattigdom side og side med
den vildeste rigdom og overflod. Det var simpelthen ikke til at holde ud. Vi
fik det helt dårligt. Så efter pligtskyldigt blandt andet at have besøgt disse to
føromtalte seværdigheder, flygtede vi nærmest ud af byen.
Vi bestemte os for at tage til den lille landsby Fatehpur Sikri, som lå små 30
km udenfor Agra ad smalle, hullede veje. I Fatehpur Sikri mødte vi en lokal
mand ved navn Mr. Attaulla. Attaulla, som var en stolt og rank muslimsk
mand, boede i den gamle landsby sammen med sin kone og 5 børn. Vi
betalte ham en god pris for at vise os rundt i landsbyens stejle gader. Det var
nok vores mest spændende dag på rejsen hidtil. Attaulla gav os svar på en
masse spørgsmål om indisk kultur og levevis.
20
Smukke og overdådige Taj Mahal stod i skærende kontrast til Indiens ekstreme fattigdom.

Mr. Attaulla viser os rundt i sin landsby, Fatehpur Sikri, ca. 30 km udenfor storbyen, Agra, som mest er
kendt for det smukke, muslimske mausoleum, Taj Mahal, bygget af den indiske stormogul Shah Jahan til
dennes kone Mumtaz Mahal som døde i 1631 i barselsseng.
Da vi hen på eftermiddagen ville til at drage videre, blev vi meget uventet
inviteret indenfor i hans hjem – vi var de første udenlandske gæster, som
havde sat fod i hans hus i over 30 år, så dette var en stor ære. Da vi trådte
ind i hans lille hus, trådte vi direkte ind i familiens dagligstue. I det ene
hjørne stod en gammel seng, som tjente formålet som sofa, i det modsatte
stod et lille bord og nogle få stole. På væggene hang forskellige billeder – de
fleste var islamisk inspirerede motiver. Fra stuen trådte man direkte ud i en
lukket, solrig baggård, hvorfra der var åbninger indtil husets øvrige rum: tre
soverum, et køkken samt et lille bitte rum med en vandhane og et hul i
jorden, som fungerede som toilet – et af de få private toiletter med rindende
vand i byen, fortalte Attaulla stolt.
Da vi trådte ud i gården stimlede familien til fra alle sider for at hilse på os.
Det var tydeligvis ikke særlig tit de fik besøg udefra. Attaullas kone
serverede os lidt at drikke, mens vi sad på gulvet i deres lille køkken. Kun
familiens søn gjorde os selskab. Pigerne holdte sig pænt, men nysgerrigt i
baggrunden.
21

Det var nogle meget smukke døtre, og Attaulla forklarede da også stolt, at
grunden til, at hans ældste datter på snart 19 år endnu ikke var gift, var, at
han endnu ikke havde fundet en passende ægtemand til hende. Denne var
naturligvis nødt til både at være fra en god familie og have et pænt udseende
for at passe til hende.
Efter dette fantastiske møde med og indblik i en indisk familie, satte vi nu
kursen mod byen Jaipur, også kendt som Pink City, hovedstaden i delstaten
Rajasthan. Varmen havde været tiltagende i al den tid, vi havde været i
landet. Vi havde vænnet os til den, og den var egentlig ikke ubehagelig, på
nær når det blæste, for så fik man fornemmelsen af at blive kvalt af den
varme luft, men ellers fordampede sveden fra huden med det sammen,
hvilket gjorde det lideligt.
22
Mr. Attaullas smukke døtre, som ikke talte engelsk, i
familiens hus.
En sirligt stablet stak kolortekager foran et hus i
landsbyen, Fatehpur Sikri.

En velhavende familie fra Rajasthan, en stolt mor og hendes to smukke døtre klædt i flotte, farverige
sarier, poserer for fotografen. Kvinderne i det nordlige Indien bærer nogle lidt anderledes smykker og
mere farvestrålende sarier end dem sydpå.
I Jaipur fandt vi et hotel, som var ejet af sikhen Mr. Singh. Det var et yderst
smagfuldt indrettet hotel med fantastiske vægmalerier, billeder og anden
udsøgt kunst, som Rajasthan er kendt for.
Delstaten Rajasthan er nærmest en stor ørken, og derfor er det også, på disse
kanter, meget almindeligt at se kameler brugt som trækdyr og
transportmiddel. Delstatens royale familie bor i Jaipur, så også her ses de
enorme forskelle på rig og fattig. I gaderne tigger hjemløse børn, voksne og
hunde og cykelrickshaw-mændene rykker i dig fra alle sider for at få lov til
at tjene lidt ekstra rupees.
Men selvom forarmelsen skær i hjertet på en, er byen også en spændende
oplevelse, og håndværket her er meget udsøgt og smukt. Det er desværre
bare meget svært at få lov til at gå på gaden og kigge i fred. En konstant
sværm af sælgere forfølger dig overalt.
23

Med besøget i Jaipur satte vil punktum for den ekstreme og tørre varme og
sandsletterne i nord og fløj sydpå til fugtigheden og frodigheden – men det
var ikke et farvel, men et på gensyn – jeg må tilbage til Rajasthan igen en
dag!
Vi landede i Kochin en tidlig morgen i maj. Luften var allerede lun og
luftfugtigheden skrækkelig høj. Det var umuligt at vænne sig til den. Vi var
konstant klistrede og blev lettere lidt irritable. Om aftenen blev luften
køligere og langt mere behagelig, hvilket vi benyttede os af og lejede en
scooter, som vi drønede rundt på og så de smukke kystområder. Som mørket
faldt på, blev det dog svært at opholde sig udenfor, idet myggene kom frem i
stort antal.
Det er tydeligt at mærke, at befolkningen i syd har en højere levestandard
end dem i nord – tiggeriet og forarmelsen er langt mindre og
imødekommenheden endnu større.
24
Midt i trafikkaosset i Pink City i Jaipur sad en lille, tynd ældre udseende mand og solgte sine
friske grønsager

Fra Kochin flygtede vi fra fugtigheden og myggene op i det kølige
bjergområde, Munnar, som er kendt for sine smukke, bølgende temarker.
Der er eventyrligt smukt, især om morgenen, når tågen fortsat ligger i
dalene. Mr. Iype drev en lille kottage i det frodige Munnar. Godt nok lugtede
værelset frygteligt af mug, sengen var kold og fugtig og rotten på loftet
holdt mig vågen om natten, men Mr. Iype var et omvandrende leksikon og
han var meget fascinerende at tale med, så vi blev der et par dage ekstra. Vi
lejede igen en scooter og kørte området tyndt. Kardemomme, peber, te og
kaffe er bare nogle ud af mange ting som dyrkes i Munnar.
Munnar er især kendt for sine smukke, grønne, bløde og bølgende bakker med tetræer.
Vi havde nu desværre kun cirka en uge tilbage af vores tid i Indien, og jeg
ville så gerne præsentere min kæreste for alle de dejlige mennesker, som jeg
havde mødt nogle få måneder forinden.
De bløde, bølgende og grønne temarker strøg forbi, da vi forlod Munnar en
formiddag sidst i maj.
Byerne Kottayam og Alleppey er mest kendte for deres smukke og
kunstfærdige kinesiske fiskenet samt backwater-sejladser. Vi rejste bare
25

igennem dem: Sejlede på floderne, hvorfra vi kunne følge livet på bredden,
for så til sidst at tage et overfyldt aftentog resten af vejen til Trivandrum
længere mod syd. Togturen var en varm, kaotisk, beskidt og udfordrende
oplevelse.
Trivandrum brugte vi som udgangspunkt for diverse familiebesøg. Vi
besøgte skolen, Mitraniketan, lidt uden for landsbyen Vellanad, og jeg genså
alle de mennesker, som jeg lærte at kende, da jeg arbejdede der i februar og
marts måned. Det var dejligt at se dem alle igen og herligt igen at gå i
Vellanads støvede gader.
Endnu en spændende rejse var ved at være slut. Vi håber, at vi igen en dag
kan vende tilbage og se mere af dette fantastiske land, som både chokerer,
fascinerer og mindede os om, hvor godt vi har det, og hvor heldige vi er!
26
I Vellanad besøgte vi lærerinden, Sreekala, fra Mitraniketan, som lavede lækre indiske retter til os
serveret på bananpalmeblade. Hun og hendes mand smilede glade og stolte til os, mens vi, sammen med
deres to børn, indtog det lækre måltid. Det var dejligt at se dem igen.

De sidste ti måneder havde budt på et væld af oplevelser og minder for livet,
men vores rejse var ikke slut endnu.
Efter kun fem dage hjemme i DK, og med et noget anderledes indhold i
kufferterne, gik turen, en af de sidste dage i maj, atter ud i den store verden.
Next stop: USA …
Et gensyn med Shiba og hendes lille, sminkede 2
måneder gamle søn på Mitraniketan.
En meget varm hilsen fra Indien …
Neethu i forældrenes hus i Pantha, Neyyar Dam.
27

Skitur Branäs i uge4 6.A
28
Det startede med at vi blev kørt op på skolen af vores forældre, der efter
skulle vi køre med bus i halvanden time for at komme til færgen i
Frederikshavn. Der skulle vi sejle med en Norsk færge, vi sejlede ca. tre
timer. Vi fik tiden til at gå med at spille på spille maskiner og lave alt mulig
andet. Men da vi endelig kom af færgen så skulle vi køre i bus i otte timer
INGEN, men da vi endelig kom til Branäs og fik vores ting ind i hytterne
skulle vi bare slappe af. Og dagen efter skulle vi ned og have vores ski-
udstyr og så gik det løs, vi skulle ud på pisterne og køre det var mega skægt.
Vi var bedre end forventet, vi måtte kun køre på børnebakkerne den først
dag, men det var sjovt. Og om aftenen faldt vi hurtigt i søvn. Onsdag måtte
vi tage kondol-liften op på det højeste bjerg der kørte vi ned af en blå pist
det var sjovt og da vi kom hjem til hytterne spiste vi aftens mad. Torsdag tog
vi også kondol-liften op på det højeste bjerg og da vi kom der op kørte vi
ned af den blå ingen, men efter middag fik dem der var klar til det lov til at
tage den blå hele vejen ned af bjerget men da vi havde kørt ned ca. fire
gange så skulle vi hjem, skulle køre i otte timer, men da vi endelig kom til
færgen skulle vi sejle i fire timer, men vi fik tiden til at gå med at spille på
spille maskiner men de fleste sov. Da vi kom til Frederikshavn skulle vi køre
i bus i to timer, og så var vi hjemme ingen.
PS. Vi spiste meget slik og drak meget sodavand.

Næsten os alle sammen.
29

30
Hytten i sverige
(pige gruppen)
Af Josefine S. Rasmussen
Beskrivelse af hytten:
Lige når man kommer ind af den knirkende røde dør til vores hytte, er der på venstre
side af væggen, i den aflange, smalle gang, et spejl. På den anden side er der en
knagerække med en hylde oven på. Ved siden af hylden er der en dør, der fører ind til et
varme skab, som skal tørre vores våde tøj. Vi brugte også rummet til at stille vores ski
støvler, i. Hvis man tager et skridt frem er der to døre på hver side af væggen. Døren på
venstre side fører ind til Lone og Joans soveværelse. I sove værelset er der en
dobbeltseng med to natborde på hver side. Der står en lampe på hvert natbord. Døren
på højre side af gangen fører ind til et lille badeværelse. Der er et koldt gulv, der består
af klinker, og er en hvid vask og et hvidt toilet. Der er også en lille brusekabine til
venstre. Når man går to skridt videre i den hvide gang, står man mellem en stue, der er
forbundet med et køkken og med en spisestue. Stuen er til venstre. På højre side er der
en kort gang på halvanden meter der fører hen til tre rum mere. Et til højre, et ligeud,
og et til venstre. Det til venstre er Christina J. og Adisa’s værelse inde i det er der en
dobbelt seng med en hylde over. Lige ud er der et kosteskab af en art. Inde i koste
skabet er der det, et kosteskab skal indeholde. Det til højre var et soveværelse til resten
af gruppen (Kathrine, Camilla, mig. Katja og Christina R.) til venstre er der en række
køjesenge. Der er 4 køjesenge. Til den anden side er der en knagerække og to
køjesenge mere. I spisestuen er der et bord, en masse stole, og en lampe. I køkkenet er
der det der skal være i et køkken. I stuen er der en hjørne sofa og et bord med en hylle
under.
Hvad vi lavede:
Vi holdt fødselsdag for Josephine i vores hytte. Der var slik og kage og en masse
mennesker/abekatte. Ud over fødselsdagen spiste vi morgenmad og aftensmad og sov.
Nogen gange kom der en lille flok ind i det store soveværelse og der sad vi og åd slik
og snakkede. Det var en rigtig hyggelig og sjov tur. slut…
FLERE SPÆNDENDE INDLÆG FRA TUREN I NÆSTE FOKUS

Darvin
31

Indlæg fra Satellitten
Billedkunst var emnet da Z-klassen i uge 10 havde temauge. Alle elever gik til
den med krum hals, og da gæsterne til ferniseringen fredag var ankommet, var
det da også en stolt klasse der kunne vise særdeles flot selvproduceret kunst
frem i flere forskellige medier.
Z-klassen, der havde haft det overordnede emne: Fantasivæsner, havde
arbejdet med tegning i fri hånd, maleri på lærred, voksskulpturer og sidst, men
ikke mindst fælles projektet ”Skraldemanden” hvor alt affald i området blev
samlet sammen, sorteret og (gen)brugt til at skabe en skulptur alle elever var
fælles om.
Da fremvisningen var ovre var alle, såvel publikum fra de andre klasser i
Satellitten og eleverne selv da også enige om, at det virkelig var flotte værker
de 5 drenge fra Z-klassen havde begået. GODT GÅET GUTTER.
36
Kevin Tarp sørger for hver en detalje.

Frantz W. Ahlburg viser sit abstrakte maleri
frem.
Christian Wulff præsenterer sin Dræberkanin.
37

38
Miki P. Kruse præsenterer tegninger tegnet i fri
hånd.
Mikkel M. Nielsen fremviser sin billedcollage
på lærred.

Publikum forbløffes over Z-klassens fælles projekt:
”Skraldemanden”.
39

Nyt fra SFO.
40
Omsider er der forår i luften. Børnene har længtes
efter at komme ud på legepladsen og grave i sand-
kassen eller køre på mooncar, men nu er de i gang!
Men først lige et tilbageblik på vinteren og vores ture til skøjtebanen i
Randers:

Overnatning for 3. kl. fra fredag d. 12. til lørdag d. 13. marts:
Pigehygge! Drengehygge!
Party! Computer!
For nogle af 3. kl. børnene var overnatningsfesten en afslutnings-
fest, da 14 af børnene holder i SFO for at begynde i juniorklub d. 6.
april.
Dermed bliver der lidt bedre plads til vores nye hold af førskolebørn.
Efter påskeferien får vi nemlig 54 nye børn i SFO - ”aprilbørnene”.
I den forbindelse er Jonas ansat på Hvepsereden og Heidi kommer i
praktik ligeledes på Hvepsereden.
Derudover er Sevdije og Jeanette nye ansigter på Boblerne, hvor de
skal være i en periode.
Forældre og børn ønskes alle en rigtig dejlig påske.
Med venlig hilsen
Personalet i Langå SFO
41

Så ta´r vi cyklerne frem…..
Endelig er det blevet forår. Den sidste beskidte sne er smeltet væk og det er blevet
cykelvejr igen.
Som I ved, har vi i løbet af vinteren fået
en del nye elever, som er kommet
langvejs fra.
De har aldrig haft en cykel og det er
deres højeste ønske at få én.
Har I en cykel stående i skuret, som jeres
barn er vokset fra eller har han/hun bare
været så heldig at få en ny, kan den
gamle gøre et barn glad.
Har I en cykel (og evt. en cykelhjelm) til
overs, så kontakt pedel Palle Hansen tlf.:
89154027eller integrationsmedarbejder
Eva Blichfeldt tlf.: 28141768.
42
Har I fået nyt telefonnummer?
eller skiftet arbejdsplads
Har I sørget for,
at videregive det/de nye nummer til skolen?
Hvis ikke så ring eller send os en e-mail:
tlf. 89 15 40 20
adm.717002@langaa-skole.dk

44
Langå Skole
Gydevej 3, 8870 Langå
Tlf. 89 15 40 20, SFO 89 15 40 30
E-mail adm.717002@langaa-skole.dk
Hjemmeside www.langaa-skole.dk