FSA Historie januar 2007 (pdf)

fsa
Eksempel på
prøveopgaver
HISTORIE
januar 2007
HISTORIE
Du skal vælge et af de tre prøveoplæg:
1 Hadet og forfulgt
2 Kønsroller – før og nu
3 Mødet med de andre

1
Hadet og forfulgt
Auschwitz-Birkenau, maj 1944. Et tog er ankommet med ungarske jøder. I foråret 1944 dræbes flere
hundrede tusinder ungarske jøder i udryddelseslejren.
I 1933 kom nazisterne til magten i Tyskland.
De indførte et diktatur under ledelse
af Adolf Hitler. Nazisterne forfulgte jøder,
sigøjnere og andre grupper, som de anså
for at være skadelige. I begyndelsen af
1940’erne besluttede de nazistiske ledere at
gennemføre den ”endelige løsning”, dvs. at
udrydde jøderne i Europa.
I 1940’erne byggede nazisterne udryddelseslejre.
Millioner af Europas jøder blev
transporteret til disse lejre, hvor de blev
dræbt. Den nazistiske militære eliteenhed
SS (Schutz Staffel) drev lejrene. Og de
ansatte – vagter, bødler osv. – tilhørte SS.
Spørgsmål 1:
a) Hvad kunne få de ansatte i udryddelseslejrene til at dræbe mænd, kvinder og børn?
Inddrag kilde 1-4 og din øvrige viden.
b) Kilderne er skrevet i bestemte situationer, f.eks. er tekst 1 et forhør. Hvilken betydning
kan det have for udtalelserne?
Spørgsmål 2:
Der er mange eksempler fra historien, hvor befolkningsgrupper er blevet forfulgt. Fortæl
om et eller to eksempler og forklar, hvorfor det skete.
Spørgsmål 3:
Hvad gør man (FN, stater, organisationer osv.) for at forhindre forfølgelser af bestemte
befolkningsgrupper? Hvad kan man efter din mening gøre yderligere? Inddrag evt. kilde 5.
Foto: Polfoto

Kilde 1:
Fra forhøret af Franz Stangl (1908-71) i 1967.
Franz Stangl var bl.a. kommandant i Treblinka 1 .
Han flygtede efter krigen og blev først pågrebet i
1967:
”Forhørsleder: Anså De jøder for at være mennesker?
Stangl: En ladning gods. De var en ladning gods.
Forhørsleder: Hvornår begyndte De at betragte
jøder som godsladninger?
Stangl: Jeg mener, at det begyndte den dag, jeg
kom til dødslejren Treblinka. Jeg husker, at Wirth *)
stod ved siden af hullerne fyldt med blå-sorte lig.
Det havde intet at gøre med menneskelighed – det
kunne det simpelthen ikke. Det var en mængde af
rådnende kød. Wirth sagde: ”Hvad skal vi stille op
med dette affald?” Jeg tror, at det fik mig til at se
på jøder som ladninger af gods.”
*) Christian Wirth (1885-1944). Strangls forgænger i Treblinka.
Kilde 2:
En SS-officer i Auschwitz-Birkenau 2 havde som
”specialopgave” at føre fanger til gaskamrene. I
sin dagbog fra 1942 skrev han bl.a.:
”6. september 1942: Søndag, fremragende frokost:
tomatsuppe, en halv kylling med kartofler og rødkål
og fantastisk vanilleis til dessert. Tog af sted
klokken 20 for at udføre en specialopgave …
7. oktober 1942: Deltog i min niende specialopgave.
Udlændinge og kvinder.”
Kilde 3:
Fra forhøret af Heinrich Gley (1901-1985) i 1960.
Heinrich Gley var SS-officer i Belzéc 3 :
”Jeg var mig altid bevidst ved skydningerne, at
jeg dræbte mennesker. Allerede som barn havde
jeg lært, at man ikke må dræbe. Af den grund har
jeg også altid haft svære samvittighedskvaler. Men
hvad skulle jeg gøre, når jeg nu havde fået denne
befaling? Ofrene var … mere døde end levende.
De gjorde ingen modstand, og jeg vil sige, at de lå
apatisk (sløve) hen. Det forekom mig, at døden ved
skydning måtte være en nåde for dem …”
1) Treblinka var en udryddelseslejr, der lå i den østlige del af Polen.
2) Auschwitz-Birkenau var nazisternes største udryddelseslejr. Den lå i den sydlige del af Polen.
3) Belzéc var en udryddelseslejr, som lå i den østlige del af Polen.
Kilde 4:
Uddrag af et brev fra en SS-officer fra 1942. Han
”arbejdede” i en indsatsgruppe (skulle dræbe jøder
og andre uønskede) i Sovjetunionen:
”Naturligvis rydder vi effektivt op – især blandt
jøderne. Men hele befolkningen her skal holdes
under streng kontrol. Vi arbejder hurtigt – jo hurtigere
kan vi komme hjem.
Jeg har en lille lejlighed. Der mangler ikke noget
– bortset fra min kone og mine børn. Min Dieter og
min lille Liese skriver ofte til mig. En gang imellem
har jeg lyst til at græde. Det er ikke godt at elske
sine børn så meget, som jeg gør.”
Kilde 5:
Artikel 2 i FN’s Konvention om forebyggelse af og
straf for folkedrab fra 1948:
”I nærværende konvention forstås ved folkedrab
enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den
hensigt helt eller delvis at ødelægge en national,
etnologisk *) , racemæssig eller religiøs gruppe som
sådan:
a) at dræbe medlemmer af gruppen
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig
legemlig eller åndelig skade
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede
på at bevirke gruppens fuldstændige eller
delvise fysiske ødelæggelse
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at
hindre fødsler inden for gruppen
e) med magt at overføre en gruppes børn til en
anden gruppe.”
*) etnologi = sammenhænge mellem et folkeslags samfund og kultur

2 Kønsroller før
Kilde 1:
Fra slutningen af 1800-tallet krævede
kvinder i Europa og USA mere ligestilling
i ægteskabet, ret til at uddanne sig og
stemmeret. I Landstinget sagde en fremtrædende
dansk politiker, C.J.F. Ahlefeldt-
Laurvig:
”Kvindernes frigørelse er, forekommer det
mig, noget, der har så lidt hjemme her i
Danmark som muligt. Vi har – heldigvis
siger jeg – haft meget lidt af den slags
herhjemme. Det har været gammel skik
og brug her, at kvindfolkene har holdt
sig hjemme og ladet mandfolkene passe
de offentlige *) anliggender. Det tror jeg
både har været og vil vedblive at være det
rigtige … jeg er overbevist om, at det vil
være bedst for både kvinderne og mændene,
når kvinderne vil passe deres køkken
og hus og så lade os mandfolk … passe de
offentlige sager.”
*) Bl.a. at stemme ved valgene og arbejde uden for
hjemmet.
Kilde 2:
Reklame for Colgate tandpasta fra 1959

og nu
Kilde 3:
Endnu i slutningen af 1950’erne var det typisk, at kvinderne passede hus og børn, og
manden arbejdede ude. I 1958 skrev Billedbladet bl.a.:
”Hvad LAVER du egentlig?
Måske ved ægtemændene, at julen – med bagning, stegning og alle de øvrige julebesværligheder
– er anstrengende for husmødrene, men det er de færreste, der er klar
over, at husmoderens arbejdsindsats i den almindelige grå hverdag kan være anstrengende
nok.
Flytte en smule støv og vaske et par tallerkener op – er det noget at tale om? Det er
det, og nu er statistikkerne og videnskaben kommet husmoderen til hjælp.
Statistikkerne fastslår, at her i landet har en husmoder med to børn en gennemsnitsarbejdsuge
på 90 timer – eller 13 timer daglig – uden nogen fridag og ofte uden nogen
ferie.
Statistikkerne fastslår endvidere, at husmødrene tilhører gruppen af sværtarbejdende,
og to skotske videnskabsmænd har konstateret, at gennemsnitsenergiforbruget for
f.eks. skomagere eller trykkeriarbejdere svarer til, hvad en kvinde forbruger ved at feje
gulv eller tage vasketøj ned.
En kvinde, der vasker et lille barn, anstrenger sig lige så meget som en mand, der
passer en mindre maskine, og vasker hun gulvet, er det med en energi, der svarer til,
hvad en maler bruger, når han kalker en væg.
Siden Antigones *) klassiske oprør har husmødrene jo været tilbageholdende med
organiserede strejker, men måske ægtemændene ikke skal føle sig alt for sikre, hvis de
fortsat, når de kommer hjem fra deres otte timers arbejdsdag, spørger overlegent: ”Sig
mig, hvad har du egentlig fået dagen til at gå med?””
*) Antiogne: En gudedatter fra den græske sagnhistorie. Hun gjorde oprør mod mændenes magt og blev straffet for
det.
Spørgsmål 1:
Beskriv de opfattelser af kønsroller, som kommer til udtryk i de tre kilder.
Spørgsmål 2:
a) Hvordan har kønsroller og mænds og kvinders rettigheder forandret sig
i tidens løb? Nævn eksempler på dette.
b) Vælg to af dine eksempler fra spørgsmål 2a og giv forklaringer på,
hvorfor forandringerne skete.
Spørgsmål 3:
Hvordan mener du, at kønsroller og ligestilling vil udvikle sig i Danmark i
løbet af de næste 25 år?

3
Mødet med de andre
Kilde 1:
Fra Nik. M. Helms Danmarkshistorie fortalt for børn, 1940:
”Hen imod år 800 bliver der røre hos nordboerne (vikingerne). De er
trætte af at sidde hjemme, og mange høvdinge og sønner af mægtige
bønder drager ud mod fremmede lande på ”vikingetogt”.
De har bygget sig skibe, der sejler hurtigt og godt, og som er
prægtige at se på. I forstavnen er der ofte udskåret et stort dragehoved,
der spiler (åbner) sit gab. Langs skibenes sider sidder skjoldene. De er
malet med stærke farver og har skinnende metalbuler.
Så hejses det store brogede sejl, og mændene lader skibet styre ud
over havet. Andre skibe støder til. Det kan blive som en hel lille flåde. Én
mand er valgt til at styre over dem alle, for nu gælder det krigsfærd, og
så må der ingen uenighed være.
Skibene stævner mod England og Frankrig. Det er rige lande. Især i
de store klostre findes der mange kostbarheder … Alle disse herligheder
– og mange andre ting – vil vikingerne have. De tænker ikke på, om det
er ret eller uret. Og hvis munkene vil hindre deres plyndringer, bliver de
slået ihjel.”
Kilde 2:
Fra Claus Buttenschøn & Olaf Ries Ind i historien – Danmark og verden,
bd. 1, 1992:
”Siden jernalderens begyndelse havde der været en udbredt handel
mellem Danmark og det øvrige Europa. Med nye og bedre skibe var
vikingerne i stand til sikkert at sejle over åbent hav, og skibene kunne
medbringe større laster af varer og flere mænd.
I mange lande i Europa var der uro og krig, og vikingehøvdinge
blev indkaldt for at støtte den ene eller den anden part. Det fik de god
betaling for, og bagefter blev de mange vikinger boende i de fremmede
lande. Andre vikingeflåder udnyttede uroen til at overfalde og plyndre
de rige byer og markedspladser. Som lyn fra en klar himmel dukkede
skibene op, vikingerne sprang i land, dræbte, voldtog og plyndrede
og forsvandt igen med de røvede skatte. Når skibene vendte hjem om
efteråret, tungt lastet med kostbarheder, var det ikke svært for høvdingen
at få mandskab til nye togter …”

Repro: Martin Djupdræt
Kilde 5:
Reklame for Stryhns Leverpostej.
Kilde 6:
Første del af tredie strofe i H.C. Andersens fædrelandssang,
I Danmark er jeg født, fra 1850.
”Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.”
Kilde 3:
Hverveplakat fra 1944. Den skulle få danskere til
at slutte sig til det nazistiske Tysklands kamp mod
bolchevismen, dvs. det kommunistiske Sovjetunionen.
Foto: Polfoto
Kilde 4:
Danske tilskuere ved VM i
fodbold, 2002.
Spørgsmål 1:
Sammenlign kilde 1 og 2’s beskrivelser
af vikingerne og kildernes
forklaringer på, hvorfor vikingerne
drog på togt.
Forklar forskellene.
Spørgsmål 2:
Fortæl om, hvad vikingerne og
vikingetiden har betydet for danskerne
og været brugt til i tidens
løb. Du kan lade dig inspirere af
billederne (kilde 3-5) og kilde 6.
Spørgsmål 3:
På deres togter mødte vikingerne
andre folk og kulturer. Disse kulturer
blev påvirket af vikingerne, og
vikingerne bragte nye ideer med
sig hjem. Det betød, at livet i Danmark
ændrede sig. Fortæl om andre
eksempler på, at samfundet ændrer
sig i mødet med andre kulturer.
Foto: Polfoto