FSA Historie januar 2007 (pdf)

Kilde 1:
Fra forhøret af Franz Stangl (1908-71) i 1967.
Franz Stangl var bl.a. kommandant i Treblinka 1 .
Han flygtede efter krigen og blev først pågrebet i
1967:
”Forhørsleder: Anså De jøder for at være mennesker?
Stangl: En ladning gods. De var en ladning gods.
Forhørsleder: Hvornår begyndte De at betragte
jøder som godsladninger?
Stangl: Jeg mener, at det begyndte den dag, jeg
kom til dødslejren Treblinka. Jeg husker, at Wirth *)
stod ved siden af hullerne fyldt med blå-sorte lig.
Det havde intet at gøre med menneskelighed – det
kunne det simpelthen ikke. Det var en mængde af
rådnende kød. Wirth sagde: ”Hvad skal vi stille op
med dette affald?” Jeg tror, at det fik mig til at se
på jøder som ladninger af gods.”
*) Christian Wirth (1885-1944). Strangls forgænger i Treblinka.
Kilde 2:
En SS-officer i Auschwitz-Birkenau 2 havde som
”specialopgave” at føre fanger til gaskamrene. I
sin dagbog fra 1942 skrev han bl.a.:
”6. september 1942: Søndag, fremragende frokost:
tomatsuppe, en halv kylling med kartofler og rødkål
og fantastisk vanilleis til dessert. Tog af sted
klokken 20 for at udføre en specialopgave …
7. oktober 1942: Deltog i min niende specialopgave.
Udlændinge og kvinder.”
Kilde 3:
Fra forhøret af Heinrich Gley (1901-1985) i 1960.
Heinrich Gley var SS-officer i Belzéc 3 :
”Jeg var mig altid bevidst ved skydningerne, at
jeg dræbte mennesker. Allerede som barn havde
jeg lært, at man ikke må dræbe. Af den grund har
jeg også altid haft svære samvittighedskvaler. Men
hvad skulle jeg gøre, når jeg nu havde fået denne
befaling? Ofrene var … mere døde end levende.
De gjorde ingen modstand, og jeg vil sige, at de lå
apatisk (sløve) hen. Det forekom mig, at døden ved
skydning måtte være en nåde for dem …”
1) Treblinka var en udryddelseslejr, der lå i den østlige del af Polen.
2) Auschwitz-Birkenau var nazisternes største udryddelseslejr. Den lå i den sydlige del af Polen.
3) Belzéc var en udryddelseslejr, som lå i den østlige del af Polen.
Kilde 4:
Uddrag af et brev fra en SS-officer fra 1942. Han
”arbejdede” i en indsatsgruppe (skulle dræbe jøder
og andre uønskede) i Sovjetunionen:
”Naturligvis rydder vi effektivt op – især blandt
jøderne. Men hele befolkningen her skal holdes
under streng kontrol. Vi arbejder hurtigt – jo hurtigere
kan vi komme hjem.
Jeg har en lille lejlighed. Der mangler ikke noget
– bortset fra min kone og mine børn. Min Dieter og
min lille Liese skriver ofte til mig. En gang imellem
har jeg lyst til at græde. Det er ikke godt at elske
sine børn så meget, som jeg gør.”
Kilde 5:
Artikel 2 i FN’s Konvention om forebyggelse af og
straf for folkedrab fra 1948:
”I nærværende konvention forstås ved folkedrab
enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den
hensigt helt eller delvis at ødelægge en national,
etnologisk *) , racemæssig eller religiøs gruppe som
sådan:
a) at dræbe medlemmer af gruppen
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig
legemlig eller åndelig skade
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede
på at bevirke gruppens fuldstændige eller
delvise fysiske ødelæggelse
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at
hindre fødsler inden for gruppen
e) med magt at overføre en gruppes børn til en
anden gruppe.”
*) etnologi = sammenhænge mellem et folkeslags samfund og kultur