Second Life - ORDET

8
8
og 4. kropsliggjort information. Valgenes
udtryk overlapper og giver et indtryk af dig/
din avatar som person. Med kropsliggjort
information menes der det udtryk, der
ligger i det nonverbale. Hos Goffman
er disse ytringer ubevidste, et flygtigt
blik, en trækning om munden, og derfor
virkelig afslørende. Men der er en pointe
i, som Sloth skriver, at SL begrænser den
kropsliggjorte information. De ambivalente
følelser bliver skåret væk, og kun den
kontrollerede, intenderede kommunikation
kommer frem. Kontrollen er nødvendig for
at en interaktion i SL ikke destabiliseres. Det
er en indtryksstyring, en kontrol over alle de
valg vi træffer i SL. Valgene omsættes i en
interaktion, hvor de individuelle valg er lig
kommunikation.
Som bruger af SL er det altså nødvendigt,
at du godtager at din individualisering
sker under kontrollerende sociale normer.
Goffmann/Sloth viser hvordan denne
normativitet (en netikette) opstår i SL.
Men vores (meget menneskelige) behov for
kontrol modarbejder også, at en reel frihed
kommer på tale. Har man brug for et sidste
bevis, kan se på hvor ensartede SLs avatarer
egentlig er! Kontrol bliver til selvkontrol.
Skrevet på en mindre akademisk måde: I SL
bliver du vurderet fra dag ét, og er din avatar
kikset (læs ’anderledes’) - dine bevægelser
urutinerede og dine ytringer uden for
dekorum – bliver du dømt som noob,
nybegynder, og du vil kun komme i kontakt
med andre af den samme sociale klasse. Så
meget for en fordomsfri interaktion.
23.03.2007
Jeg skriver en sætning til en pæn pige, der
sidder på en bænk i SLs version af Nyhavn.
Hun svarer høfligt og rejser sig så og går.
Jeg gør det samme, men bare væk fra
computeren og tilbage til mit oprindelige liv.
SL overlevede ikke som det fænomen
medierne, godt hjulpet af investerende
firmaer, ellers havde kåret det til.
Størstedelen af brugerne af virtuelle
chatforummer er sikkert, ligesom jeg, blevet
chokeret over hvordan SLs løfte om reel
individualistisk frihed blev indfriet med en
homogen yuppiehær som resultat. De mere
eksperimenterende net2.0-brugere søger
nu mod mere fantasifulde jagtmarker som
World of Warcraft, hvor man virkelig skal
transcendere sig selv og avataren er meget
forskellig fra spilleren. Resten af os er på
facebook, hvor avataren ligner os selv i så
høj grad vores forfængelighed tillader det. Vi
havde ikke brug for denne her mellemting,
der hverken var fantastisk eller virkelig nok.
Second Life
In real life (RL)
Navn: Jeppe
Jørgensen Profil:
Studerer psykologi
som tilvalg på 6.
semester med retorik
som hovedfag.
In Second life (RL)
Navn: Skifting Writer
Profil: Udforsker
SL for at forstå
bagvedlæggende
sociale processer
… er en online virtuel verden skabt af
firmaet Linden Lab i 2003, med visse
referencer til Neal Stephensons scifi
roman Snow Crash (1993). Selvom
programmet har mistet noget af den
medieopmærksomhed, det tiltrak
sig i begyndelsen, er der stadig en
fast brugerkerne, der igennem deres
skræddersyede avatar chatter, shopper
og i nogle tilfælde arbejder i SL.
Der er ikke egentlige missioner som
i World of Warcraft og omgivelserne
er i højere grad udtryk for en
forbrugervenlig individualisering – mod
betaling i Linden Dollars, der kan købes
for real-life penge.
Mechanical Love
00’erne var årtiet, hvor alle talte
om robotter, men ingen fik nogen
- i hvert fald ikke i Danmark. Mens
vi herhjemme overvejede tanken
om sælrobotter som en integreret
del af ældreplejen, så kreerede den
japanske professor Hiroshi Ishiguro
en tro robot-kopi af sig selv, en såkaldt
geminoid.
dokumentarfilmen Mechanical Love fra
I 2007 undersøger Phie Ambo netop dette
kontrastfulde forhold til robotteknologi
i Europa og Japan. Hun sammenligner
robotsælen Paros færd på europæiske
plejehjem med den banebrydende forskning,
der finder sted på ATR-laboratoriet, hvor
Ishiguros klon blev udklækket. På denne
måde forsøger Phie Ambo at afdække, hvori
- mellem menneske og maskine
de kulturelle forskelligheder består, når det
kommer til robotter – hvorfor kan japanere
tilsyneladende lettere acceptere tanken om
robotter i tæt kontakt med mennesker end
italienere, danskere og tyskere?
Robotterne kommer!
Efterspørgslen på både industri-, militær-
og servicerobotter er steget stødt i løbet af
de seneste år – også i Europa. Forskellen
er, at japanerne lader til at være åbne
over for alle former for robotter, fra
servicerobotter til kæledyrsrobotter,
velfærdsrobotter og terapeutiske robotter,
hvorimod vesterlændinge holder sig til de
mere anonyme, rent funktionelle robotter,
der ikke bygger på nogen form for social
Af Sofie Lykke Stenstrop, stud. film- og
medievidenskab
interaktion, såsom den trådløse støvsuger.
En af grundene til denne dikotomi skal
ifølge Phie Ambo findes i landenes meget
forskellige populærkulturelle baggrunde.
Den europæiske populærkultur har
gennemgående været gennemsyret af
dobbeltgængermotiv og dystopiske
forestillinger om fremtiden siden Fritz
Langs Metropolis og Mary Shelleys
Frankenstein; or, the Modern Prometheus.
Der eksisterer en diskurs i Europa omkring
menneskelignende robotter (androider,
geminoider) som værende farlige,
ukontrollerede og ondsindede. En diskurs,
der bliver tydelig i omtalen af Mechanical
Love – geminoiden er en dobbeltgænger, en
Foto: Phie Ambo
9