Maj 2008 (pdf) - Finansforbundet

MEDLEMSBL AD FOR KREDS ØST · EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET · MAJ 2008
En pRiSME foR SEKToREnS uDfoRDRingER/3 HER MålES Kun på
TilfREDSE KunDER/6 allE TiDERS KvinDER/8 TEMa: pBS i inDiEn: aR-
BEjDSMiljØ MED foR liDT SollyS – nyE STiER i SToRByjunglEn – nØR-
DERnES TiD ER foRBi / 0- 7 vElKoMMEn Til MEDlEM nuMMER 8.000/ 8
KREDS ØST · Maj 2008

l e d e r
Så SKal oK-2008
iMplEMEnTERES
Så er det tid til de lokale forhandlinger derude. Tid til at implementere
den nye overenskomst.
I Kreds Østs personaleforeninger er forhandlingerne i gang. Virksomhedsoverenskomster
bliver genforhandlet, og fællestillidsmændene
i kredsens virksomheder skal have lavet lokalaftaler.
OK-2008 har medført, at jeres tillidsmænd derude er i gang
med det store arbejde, det er at få indarbejdet de gode aftaler og
intentioner ved de centrale forhandlinger 2008, lokalt til de enkelte
virksomheder i kredsen.
Og det kræver stor indsigt og gode forhandlingsevner af jeres
tillidsmænd derude.
Hvis I har spørgsmål til OK2008, er I velkomne til at kontakte en
fra kredsbestyrelsen, som vil hjælpe jer med de udfordringer eller
spørgsmål til OK2008, som I måske har.
I er også velkommen til at bruge vores debatforum på hjemmesiden,
til at drøfte udfordringer med OK2008 med hinanden, med os,
eller i øvrigt at drøfte hvad i ellers har på hjertet , som vi måske kan
hjælpe jer med, eller måske bare lidt nyttig information til os i vores
politiske arbejde.
Finansforbundet og FA har netop afholdt en konference om en
af aftalerne i OK2008, nemlig aftalen om timebanken. Her var der et
Udgiver:
Kreds Øst
Applebys Plads 5
1411 København K
Telefon 32 96 46 00
Telefax 32 96 12 25
E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk
Hjemmeside: www.kredsoest.dk
(ISSN nr. 1902-0015)
2 KREDS ØST · Maj 2008
Redaktion:
Kirsten L. Madsen (ansv.)
Frank A. Olsen
Marlene Holm
Kommunikation, Finansforbundet
stort fremmøde af Kreds Øst´s tillidsmænd. Konferencens intentioner
var, at give indsigt i mulighederne i den nye aftale.
Konferencen viste også, at der er en del spørgsmål, der mangler
svar.
Finansforbundet anbefalede derfor at afvente en guide fra Finansforbundet
inden der indgås aftaler om timebanken eller individuel
fleksibel arbejdstid ude på de lokale arbejdspladser.
Så alle ved hvad det er de indgår en aftale om, og hvordan den
skal tolkes.
Udover denne aftale er der også en del andre ting, som skal
forhandles på plads. Blandt andet forsvinder deltidsbegrebet. Forhåbentlig
vil I kære medlemmer opleve, at jeres overenskomst endnu
engang har skaffet jer forbedringer og gode tiltag, som I kan mærke
i jeres hverdag. For i Kreds Øst mener vi også, at vi har en rigtig god
overenskomst, og at vi fik et godt resultat hjem. Og ikke mindst lidt
mere frihed.
Det har I forhåbentlig allerede nydt godt af fredagen efter Kristi
Himmelfart?
Kan I have nogle gode fridage derude.
Design og produktion:
Buwi Grafisk ApS
Forsidefoto:
Stig Stasig
Oplag:
8.000
Laila Busted
Formand
Udgives af Kreds Øst
- en finanskreds i Finansforbundet.
“Vi sikrer den menneskelige
kapital”

G e n e r a l f o r s a m l i n G
STRESS ER iKKE DEn
EnKElTES pRoBlEM
Kreds Øst er med sine omkring 8.200 medlemmer fordelt på 165 virksomheder Finansforbundets næststørste
kreds, og en kreds der med sine mange virksomheder har stort set hele viften af sektorens og det
moderne arbejdslivs problemstillinger inde på livet. Det satte sit præg på kredsens generalforsamling den
11. april i Køge.
Der er udfordringer som stress, outsourcing og nødvendigheden af
at kæmpe for retten til en overenskomst på virksomheder som IBM.
Derudover var der i årets løb markante begivenheder som branchens
første strejke på Færøerne og en bankkollaps i Slagelse, som gav
genlyd i formandens beretning på generalforsamlingen.
Kredsen har igen i år haft stort fokus på stress, og kredsens formand,
Laila Busted, gik i rette med virksomhederne, der stadig i alt
for høj grad ser stress som den enkeltes eget problem og ansvar, og
hun opfordrede til, at man gravede et spadestik dybere og begyndte
at se kritisk på de måder, vi arbejder på.
”Vi har jo fået alt, hvad vi bad om, ikke? Eller næsten da? Vi har
fået fleksibilitet, eget ansvar, hjemmearbejdspladser og råderum til
at arbejde med egne opgaver. Er det derfor, det slår så hårdt, når
vi alligevel ikke magter det hele? Er det derfor, man kommer til at
føle sig som Palle alene i verden? Engang havde man kollegerne at
holde sig til. Og holde sammen med mod arbejdspres. Og snakke
med, når chefen var dum og udstak tåbelige ordrer. I dag arbejder vi
individuelt og selvstændigt. Og måske derfor er nederlagsfølelsen
så overvældende, når den rammer os. Det gør ondt helt ind i livet”,
sagde Laila Busted.
Hun opfordrede til at kigge meget bredt på, hvordan det moderne
liv leves med alle sine forandringer, opbrud og uforudsigelighed.
At kredsen har prioriteret rigtigt i sin fokus på stress, afslørede en
efterfølgende afstemning, hvor 80 pct. af alle deltagerne på generalforsamlings
sagde ja til fortsat fokus på emnet.
Ansvarlighed
Et andet fokusområde har været social ansvarlighed og diskussioner
om, hvordan man kan agere mere miljømæssigt ansvarligt.
”Vi taler om en ”grøn politik”, som vel at mærke rækker ud over
miljøet og også omfatter mennesker. For eksempel de lidt skævere
eksistenser, som ikke altid får plads på arbejdsmarkedet i dag”, sagde
Laila Busted.
KREDS ØST · Maj 2008 3

G e n e r a l f o r s a m l i n G
BankTrelleborg var én af kredsens virksomheder, og sagen gav
anledning til nogle principielle spørgsmål om forholdet mellem salg
og rådgivning.
”Både for kundens skyld, men så sandelig også for vores egen
bliver vi nødt til at tage fat i de etiske dilemmaer. Hvordan vil vi
møde vores kunder? Og hvor tæt skal forholdet til vores arbejdsgiver
være? Er vi sælgere eller rådgivere? Går vi på kompromis med vores
etiske og professionelle side, når vi skal sælge igennem for at opnå
anerkendelse og bonusmål?,” spurgte Laila Busted.
I lyset af den aftale, det er lykkedes Finansforbundet at forhandle
på plads i IBM, efterlyste et medlem fra Arbejdernes Landsbank, at
der også her blev indgået en aftale på vegne af de 19 medlemmer af
Finansforbundet, som er lidt bedre end det, overenskomsten med
HK kan byde på. En opfordring Finansforbundets næstformand, Kent
Petersen, straks tog til sig ved at erklære, at opgaven kom på hans ”to
do-liste”.
Globaliseringen banker på døren, også i Kreds Øst.
”Vi har i kredsen set en del outsourcinger i årets løb. Det handler
primært om kantinedrift, it-funktioner, kontanthåndtering og
vores service/teknikere. Når vi er inde i en forhandling, må vi ofte
konstatere, at balancegangen mellem krav og ønsket om at bevare
medlemmerne kan være svær. Det er, i den lille målestok, globaliseringen,
der banker på. Så vi vil opfordre jer til løbende at sørge for
at kompetenceudvikle jer, så i kan fastholde jeres markedsværdi og
sikre jeres fremtidige arbejdsliv,” sagde Laila Busted.
Tage Gejl fra BEC advarede mod at se outsourcing som et onde,
KREDS ØST · Maj 2008
der skulle bekæmpes.
”En stor del af fundamentet for vores virksomheder er i virkeligheden,
at andre har outsourcet deres økonomiske forretninger til
pengeinstitutterne. Vi skal ikke være så bange for outsourcinger,
men tage udfordringen op.”
Lex IBM
Det var alt i alt en meget indholdsmættet generalforsamling. Også
en vedtægtsændring med perspektiv blev diskuteret og vedtaget,
nemlig et ændringsforslag til, hvem der kan optages som medlemmer
i kredsen. Den oprindelige paragraf 3, der slår fast, at det er
enhver ansat, der er beskæftiget inden for den finansielle sektor, hvis
hovedkontor ligger ……..osv, osv. fik følgende tilføjelse: Derudover
kan optages medarbejdere ansat i andre virksomheder, som efter
Finansforbundets beslutning er henført til kredsens organisationsområde.
Man kunne kalde tilføjelsen en ”Lex IBM”.
Kent Petersen kom med et stort klap på skulderen til kredsen.
”Kredsen har været fusionsramt, men nu har I fundet jeres ben at
stå på. Det er godt, for det forpligter at være den næststørste kreds i
Danmarks bedste fagforening.”
Laila Busted genopstillede som formand og blev genvalgt for de
næste to år med applaus.
Også de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg: Lauritz Ehlers,
John Skafte, Niels Anton Nielsen, Per Laursen, Kenneth Samuelsen
og Susanne Larsen, blev genvalgt. Nye i bestyrelsen er Jan Warming
og Michael Samuelsen.

n y e i b e s t y r e l s e n
TilliDSvalgTE ER
nØglEpERSonER
Michael Samuelsen, fællestillidsmand i Multidata, er ny i Kreds Øst’s
bestyrelse, men er ikke nogen novice. Han har siddet i Kreds 1’s
bestyrelse og været med til at gennemføre fusionen mellem de to
kredse.
Det, der især ligger ham på sinde er de tillidsvalgtes vilkår.
”Gode og stærke tillidsmænd er en forudsætning for en stærk faglig
organisation med indflydelse. Derfor skal de tillidsvalgtes rammer
og vilkår være optimale. De gør et stort arbejde og virker som både
katalysatorer og mediatorer på virksomhederne. Overenskomsten
giver allerede gode rammer, men de kan blive endnu bedre”, siger
han.
Michael Samuelsen er ikke bange for at bakke op om det kontroversielle
forslag: at tillidsmændene skal honoreres.
”De gør et kæmpe arbejde, og mange gange sker det på bekostning
af deres karriere.”
Også stress og det psykiske arbejdsmiljø
er noget af det, Michael Samuelsen
vil slå et slag for:
”Vi ser fortsat for mange kolleger gå
ned med arbejdsrelateret stress. Det
går uhyggeligt godt i sektoren, virksomhederne
indkasserer kanonoverskud,
men der er nogle, der
betaler prisen.
Kredsen skal fortsætte med at
kæmpe for, at virksomhedernes
fokus på det problem skærpes.”
vi SKal HavE
flERE MEDlEMMER
”Det vigtigste for mig er at få hvervet nogle flere medlemmer. Mange
andre fagforeninger er ramt af medlemsflugt, og sådan skulle det
meget nødigt gå i Finansforbundet”, siger Jan Warming, nyvalgt i
Kreds Øst-bestyrelsen.
Jan Warming ser en klar sammenhæng
mellem antallet af medlemmer og
fagforeningens styrke, når der skal
forhandles med arbejdsgiverne, især
omkring overenskomster.
”Og overenskomsterne er jo kernen,
når det handler om medlemmernes ve
og vel i hverdagen”.
En af de mest effektive måder at
hverve flere medlemmer på er ifølge
det nye bestyrelsesmedlem
nogle flere medlemstilbud.
”Medlemmerne vil have
værdi, helst merværdi, så
de kan se et helt kontant udbytte af at være medlemmer. Så jeg vil
arbejde for, at vi får nogle flere rabatordninger. På mange andre områder
som fx forsikringer er der allerede gjort et godt stykke arbejde,
så her er der ikke så meget mere at hente”.
It-klubben kunne også på sigt være et felt, Jan Warming som it-tillidsmand
på it-virksomheden PBS engagerede sig i.
”Men nu skal jeg lige se, hvordan det hænger sammen”, siger han
forsigtigt.
Det er ellers ikke forsigtighed, der er et gennemgående karaktertræk.
Han er nyvalgt tillidsmand i PBS og valgte med det samme
både at stille op som suppleant til bestyrelsen i virksomheden og i
kredsen.
”Hvis man gør noget, kan man lige så godt gøre det helt”, siger
Jan Warming.
KREDS ØST · Maj 2008

a r b e j d s p l a d s e n
HER MålES Kun på
TilfREDSE KunDER
Fanefjord Sparekasse – en af kredsens mindste virksomheder - ligger langt ude på landet.
På øen Møn 110 km fra København. Her er syv medarbejdere, og sparekassen holder
lukket fra 12 til 14 hver dag
Af journalist Elisabeth Teisen
Klicheerne ligger i kø i hovedet på vej derned. ”Det bliver vel sådan
en ”halm-i-træskoene-historie”, ”De tager nok hjem og sover til
middag hver dag. Hvem der bare havde sådan et job”, og kunderne
– ”ja, det må jo være bønder og pensionister”.
Men virkeligheden er en anden. Netbank, pengeautomat og plastikkort
er en selvfølge. Bønderne er forsvundet. Enten er de blevet
så store, at den lokale sparekasse er blevet for lille til dem, eller også
er gården solgt, og de tidligere ejere er blevet almindelige lønarbejdere.
Og det med at sove til middag har heller ikke meget på sig.
EU’s direktiver og Folketingets love, der skal sikre en stabil finanssektor,
sender også sine dønninger til sparekassen på Møn. Med kun
syv medarbejdere giver det masser af arbejde at holde styr på nye
bestemmelser, samtidig med at alle de nye produkter, der er blevet
en selvfølge i de seneste år giver fast arbejde til dem, der ikke lige
er begravet i Basel II, MIFID eller loven om hvidvask. Det betyder,
at flere af medarbejderne bliver i sparekassen over frokost. På den
måde kan de holde noget af aften- og weekendarbejdet fra døren.
Men nærheden, den tætte kontakt og de faste bånd mellem
kunde og rådgiver. Den er en realitet. Sådan da.
”Jeg bilder mig ind, at vi er tættere på vores kunder og giver en
mere personlig betjening. Vi gør os i hvert fald umage for det, for det
er jo det, der er vores berettigelse”, siger direktør Preben Pedersen,
som har været direktør i sparekassen i tre år.
Sparekassen har fremgang og måtte sidste år ansætte en medarbejder
mere.
”Lige så snart vi får kunder til det, ansætter vi, for hele idéen går jo
6 KREDS ØST · Maj 2008
tabt, hvis vi har for travlt til at betjene dem”, siger Preben Pedersen,
der også kan fortælle, at her bliver medarbejderne ikke målt på noget
som helst andet end glade, tilfredse og trofaste kunder.
Og dem bliver der flere og flere af. 2.700 er de nu oppe på.
Gode nøgletal
Det er ikke fordi, der ikke er nogen konkurrence. Både Nordea og
Danske Bank er på øen med de 12.000 indbyggere, og så er der
endda en lokal mere: Møns Bank.
”Vi bruger ikke penge på store annoncer, så det er mund til mundmetoden,
der giver tilvæksten”, konstaterer Preben Pedersen tilfreds.
Og så har sparekassen et trofast korps af ambassadører i de ca.
1.200 garanter, som hver har skudt mellem 1.000 og 20.000 kr. ind
Fanefjord Sparekasse mod en forrentning på fem procent, muligheden
for en garantkonto og et garantmøde med en god middag hvert
andet år.
Shareholdervalue er ikke et ord, de bruger. Men nøgletallene vil de
godt være bekendt. 2,7 millioner var overskuddet efter skat sidste år.
”Nøgletallene er lige så gode som mange andres. Og selv om vi
ikke bliver åndet i nakken af krævende aktionærer, skal vi have et
overskud, der gør forretningen fornuftig. Biksen skal løbe rundt på
en måde, så både kunder og medarbejdere er tilfredse,” siger Preben
Pedersen.
Hvis man kan tage en statistik over sygefravær som et udsagn
om medarbejdertilfredshed, må den siges at være i top. Et år var
den kort og godt på 0, og generelt ligger den og svinger dernede

omkring. Ligesom medarbejderudskiftning heller ikke er noget, de
bruger mange kræfter på i sparekassen. Når medarbejderne siger
farvel, er det for at gå på pension.
Indvandrere giver liv
Fuldmægtig Jan Petersen kom til Fanefjord Sparekasse for 15 år
siden. Han kom fra Midtsjælland og havde oprindeligt en kommunal
uddannelse i skat, men har ikke et sekund fortrudt skiftet til sparekasse
og Møn.
”Det er jo en fantastisk ø med en enestående natur. Det har også
betydet, at huspriserne ikke har oplevet de samme fald som andre udkantområder,
og at husene generelt ikke står usolgte så længe. Folk vil
gerne til Møn, og det er godt for sparekassen, der ellers hurtigt ville
have kunnet mærke, hvordan industri og arbejdspladser langsomt
sivede væk i slutningen af 60’erne”, siger Jan Petersen, der blandt
andet kan fortælle om alle de kunstnere, der er kommet til øen.
”Mange ræverøde fantaster kom jo trillende herned i vanvittige
vrag på hjul i 1970’erne. Ikke så få af dem har siden været i stand til
at skifte modellen ud til noget mere eksklusivt, og gennemgående er
det folk, der gerne vil være lokale og støtte det lokale. Derfor er her
også et rigt kultur- og foreningsliv på ret højt niveau.”
Og det er noget, der er godt for sparekassen.
Stress er ikke ukendt på landet
Der er ikke længere denne: ”fra-vugge-til-grav”-ånd over det at være
kunde. Udskiftningen har givet nyt blod. De unge, der har forladt
øen, bliver fulgt af andre, men mange af fraflytterne vælger endda
- takket være teknologien - at beholde sparekassen.
”Vi gør en dyd ud af, at kunderne ikke skal skifte rådgiver, med
mindre de selv vil. Det betyder også, at jeg med 15 års anciennitet
har en del. Så her er travlt, og stress er ikke et ukendt begreb selv
her ude på landet. Men det gode er overskueligheden, og at man er
med i hele processen”, siger Jan Petersen.
Foreningerne Lokale pengeinstitutter, Sammenslutningen af
danske andelskasser og BEC er en del af det netværk, der gør det
muligt, at holde et pengeinstitut som Fanefjord Sparekasse kørende i
en tidsalder, hvor selv de danske småøer mærker pustet fra globalisering,
liberalisering og informationsteknologi. Men selv om det er
gode og effektive leverandører af fælles løsninger, spekulerer både
Preben Pedersen og Jan Petersen en gang imellem over, om det på
sigt er nok til at holde sikkerhedsnettet ud under de små.
Fanefjord Sparekasse blev stiftet i 1901, er
en selvejende institution. Balancen er nu
272 millioner kroner, og egenkapitalen er
43 millioner kroner. Overskuddet i 2007 var
2,7 millioner kroner efter skat.
Der er syv medarbejdere.
KREDS ØST · Maj 2008 7
Foto: Stig Stasig

K v i n d e f o Ku s
allE TiDERS
KvinDER
En del af ”rødsokkerne” fra Kreds Øst deltog i november 2007 i kvindekonferencen
”Alle tiders kvinder”. Målet var, at undersøge hvad denne konference kunne tilbyde
”kun for kvinder”. Nedenstående er et udpluk af dagens oplevelser
Af Marlene Holm, Tanja Bregninge Itenov og Kate Makienok
Konferencen blev indledt med drønende toner fra ”Eye of the tiger”
efterfulgt af ”working nine to five”. Toner beregnet på at bring os
mange kvinder i SAS Radissons store sal i den rette stemning – effektivt,
men også gennemskueligt manipulerende.
Første oplægsholder var Vibe Klarup Voetmann, direktør for Dannerhuset
i København – Danmarks største og ældste krisecenter for
kvinder.
Dannerhuset blev i 1970’erne besat og siden købt af rødstrømper.
Dannerhuset blev omdannet til krisecenter for voldsramte kvinder
og blev kørt med en stærkt venstreorienteret profil, der ikke længere
holder i dagens Danmark. For at sikre Dannerhusets overlevelse,
blev det besluttet, at der skulle indføres professionel ledelse. Vibeke
Klarup Voetmann blev Dannerhusets første direktør, og hun driver
i dag en professionel og konkurrencedygtig virksomhed baseret på
frivilligt engagement.
Vibe Klarup Voetmann havde fået besked på, at hendes indlæg
endelig ikke måtte ”gøre os kede af det”. Trods flere meget rørende
historier fra dagligdagen i Dannerhuset, lykkedes det hende at holdt
en fin balance – dog var det svært ikke at blive bare lidt nedtrykt ved
følgende fakta:
41.000 kvinder udsættes hvert år for vold
50 kvinder udsættes hvert år for mordforsøg
hver anden uge dør en kvinde som følge af vold
det farligste sted en kvinde kan opholde sig er i hjemmet….
Dannerhusets mission er at gøre kvinder stærkere, og på årsplan
yder man 1.500 rådgivninger. I løbet af et år har man omkring 100
kvinder og 100 børn boende.
8 KREDS ØST · Maj 2008
Nærvær giver jobbet mening
Den meget varme, humoristiske Thyra Frank (leder af plejehjemmet
”Lotte” på Frederiksberg) gjorde derefter sin entré. Med et stort smil
begyndte hun sit foredrag med at fortælle, at hun havde besluttet sig
for at blive gammel.
Thyra Frank indviede forsamlingen i, hvordan hun havde været
med til at skabe én af Danmarks sjoveste og dejligste arbejdspladser
endda imens de fysiske rammer fik Arbejdstilsynet til at løbe
skrigende bort!
På ”Lotte” behandler man jo nemlig beboerne med stor respekt,
ud fra paroler som ”folk må gerne være lige så forskellige, når de
dør – som da de kom”, og :”når det ydre bli’r til ingenting – så er det
indre alt”.
På ”Lotte” får beboerne lov til at være med i køkkenet, som de
var vant til ”hjemme” – selv om det er stik imod anvisningerne fra
Arbejdstilsynet/Levnedsmiddelkontrollen.
For en del år siden ville ”de kloge folk fra kommunen” have, at
køkkenet på ”Lotte” skulle lukkes ned – og erstattes af Storkøkkendrift.
Men det modsatte Thyra Frank sig. Hun skrev en check på
90.000 kroner. Dette beløb var lig med besparelsen på nedlukningen,
herefter sendte hun den til Københavns Kommune med teksten
” så vil jeg gerne beholde mit køkken”.
Kvinderoller i film og teater
Lotte Andersen holdt et kort foredrag om kvinderoller i film, teater
og fiktion. Hun er selv skuespiller og sanger. Mange kender hende
fra filmen ”Oh Happy Day”.
På en storskærm bagved Lotte Andersen rullede under hele
foredraget billeder af kendte kvindefigurer fra fiktionens verden.

Thyra Frank
Billederne mindede en om, hvor mange forskellige kvindetyper
man bliver præsenteret for i film. Der var for eksempel den skrøbelige
og snobbede Maude fra Matador, den originale og oprørske
Pippi Langstrømpe, aktionheltinden Lara Croft, den egenrådige og
intuitive Sara Lund fra TV-serien Forbrydelsen og den omsorgsfulde
Ripley fra filmen The Alien.
Tidligere var kvinderollerne altid passive, afventende og afhængige,
mens manderollen var handlekraftig, udadvendt og aktiv. Lotte
Andersen opdagede allerede i sin barndom, at det var kedeligt at
spille de typiske kvinderoller. Som for eksempel når hun skulle være
prinsessen, der en hel eftermiddag skulle vente på, at prinsen kom
og befriede hende. Som pige skulle man være pæn, prisgivet og passiv,
mens drengene var vilde, aktive og udfarende.
Hun opdagede senere i sit arbejde som skuespiller, at de roller,
hun blev tilbudt, ikke havde den store variation. Og hvorfor disse
arketyper, spørger Lotte Andersen:
Det er selvfølgelig fordi det typisk var mænd, der skabte kvinderollerne.
Ifølge Lotte Andersen er kvinderollerne i dag meget mere mangfoldige,
måske fordi der langt oftere i dag også er kvinder der skaber
rollerne i film og teaterstykker. Og det er godt, forbi vi spejler os i
de kvinderoller der bliver vist for os og det er befriende at vi nu kan
identificere os med andre sider end de pæne, passive prinsesser.
En mand i sort kropsnær T-shirt
Ekstremsportsmanden og livsstilsentertaineren Chris MacDonald
sørgede for lidt godt til øjnene – i sort kropsnær T-shirt hoppede han
rundt på scenen og øste med amerikansk accent ud af sin kæmpe
viden om sundhed.
Lotte Andersen
Hans indlæg var meget sjovt og inspirerende, han fik os gentagende
gang op af stolene for at udføre forskellige øvelser, der dels
fik pulsen op, dels understregede han pointe med, at vi alle husker af
helvede til dårligt.
Det hænger så fint sammen med, at jeg her efterfølgende ikke
kan redegøre for ret meget af det, vi fik at vide. men jeg prøver lige
lidt alligevel:
95 procent af voksnes adfærd er vaner
Vores frontallapper er totalt urealistiske
Nej, kvinder kan heller ikke multitaske, vi er bare så heldige i sammenligningen
med mænd, at de ABSOLUT ikke kan multitaske
Alt i alt var kvindekonferencen en rigtig god oplevelse, men hvorfor
konferencen kun henvendte sig til kvinder, blev vi aldrig rigtig
klogere på – måske var det posen med ”godter”, som vi fik udleveret
da konferencen var slut – den var i hvert fald fyldt med en masse
kvindelækkerier…
Chris MacDonald
KREDS ØST · Maj 2008

t e m a : p b s i i n d i e n
aRBEjDSMiljØ MED
foR liDT SollyS
PBS sendte i januar i år fællestillidsmand Frank A. Olsen, tillidsmand Ulrik Thomsen og HR-konsulent
Eva Fjellerup til Chennai i Indien for at besøge Larsen & Toubro Infotec, der er PBS’s offshore
developmentpartner. Her skulle vi studere HR-politik i virksomheden og se på arbejdsbetingelserne
for udsendte medarbejdere. Det blev en meget lærerig tur
Af Frank A. Olsen
”Go to India, 1 billion people can´t be wrong”.
Teksten er hentet fra en T-shirt jeg har købt i I Spenzer Plaza, et
stort indkøbscenter i centrum af Chennai, og noget tyder på, at en
del virksomheder har forstået budskabet. Der er en livlig aktivitet
omkring de større virksomheder i Chennai, der får mange besøg fra
Vesten inklusiv Danmark.
Det er også et virksomhedsbesøg, der har ført os herud til den
vinterlumre millionby, hvor middeltemperaturen vel her i midten af
januar bevæger sig omkring de 30 graders celcius. PBS har nu i et
par år arbejdet sammen med firmaet Larsen og Toubro Infotech, der
er en del af det store virksomhedskonglomerat, L&T, der i daglig
tale her ude kaldes for ”L`n T”. Det skal udtales relativt hurtigt og let
syngende, som engelsk nu engang bliver talt i Indien.
PBS har fået sit egen ”departement”, sit eget lukkede område
i virksomheden, hvor kun de medarbejdere, der har tilknytning til
arbejdet med IT-udvikling for PBS har adgang, og blandt kontorernes
meget sparsomme udsmykning hører da også PBS’s logo og et par
små dannebrogsflag.
Ellers er der ikke meget festligt for øjet i de køligt airconditionerede
lokaler, der stort set ikke får dagslys ind. Faktisk er ét af pro-
0 KREDS ØST · Maj 2008
blemerne for de to udstationerede PBS-medarbejdere, der arbejder
med at koordinere projekterne herude, at de får alt for lidt sollys.
Det virker jo lidt besynderligt, da vi her befinder os i troperne
med sol hver dag, men som Annie Bidstrup Olesen, der er den ene
af de to udstationerede, siger, ”så får vi lidt sol om morgenen, når
vi spiser morgenmad på tagterrassen inden vi går på arbejde, og så
holder vi af og til et lille møde ved at gå en tur rundt om bygningen
for netop at få lidt sol.”
Om aftenen, når de skal hjem ved 18-18.30 tiden, er solen allerede
gået ned bag de fjerne Nilgiris bjerge.
Ledere uden HR-ansvar
Vores udstationerede medarbejdere har en arbejdsstation på
kontoret lige som de øvrige medarbejdere, og deres opgave er at
koordinere og supervisere de projekter, som de indiske medarbejdere
arbejder på. HR og almindelig arbejdsledelse er ikke en del af
opgaven, der i øvrigt ikke er helt let at definere. Man er i meget høj
grad med til selv at skabe sin stilling, og det kræver en høj grad af
konduite, overblik, menneske- og kulturforståelse, teknisk indsigt i
systemerne og tålmodighed at varetage den opgave.

Desuden skal man selvfølgelig have lyst til og mulighed for at
trække teltpælene op, forlade familie og venner og flytte 8.000 kilometer
mod sydøst for at bosætte sig i et fremmed land med en helt
anden kultur end den, man er vant til.
Én af udfordringerne i jobbet er selvfølgelig tidsforskellen. Når
man arbejder med projekter, der både kører i Ballerup og i Chennai
med en tidsforskydning på fireenhalv time, så skal man huske at
planlægge, hvornår man kan komme i kontakt med kollegerne i den
anden ende. Man kan ikke altid regne med at få så hurtige svar, som
man kunne ønske. Kringler teknikken med opkoblinger mellem Ballerup
og Chennai, så må man ofte selv forsøge at løse problemerne,
hvis man skal komme videre med arbejdet den dag.
En anden udfordring er at finde sin rolle som udstationeret medarbejder.
Annie og Anne-Lis Thomsen, der er den anden PBS’er i Chennai,
er jo på sin vis ledere på projekterne, men de har ikke umiddelbart
noget HR-ansvar for de ansatte. Alligevel bliver de i nogen grad involveret
i personaleledelsesopgaver, og her gælder det om at holde
tungen lige i munden og kun blande sig tilpas. F.eks. er de med til
at udvælge de medarbejdere, der bliver sendt til Danmark, hvor de
skal sættes ind i systemerne som de skal udvikle på, når de kommer
tilbage til Indien igen.
”LTI ønsker ofte at sende de fagligt dygtigste medarbejdere til
Danmark, men det er ikke altid dem, der vil være bedst egnede til at
være udstationeret, da de måske ikke har de nødvendige personlige
kompetencer for projektet”, fortæller Annie, der konstaterer, at
firmaet heldigvis gerne lytter til gode råd i den sammenhæng.
En lidt upåagtet udfordring ved at være udstationeret er faktisk
det, at skulle hjem til Danmark igen. Dels skal man selvfølgelig
vænne sig til klimaet igen, både det vejrmæssige men også det arbejdsmæssige
klima. Man har i de fleste tilfælde udviklet sig meget i
jobbet som udstationeret, både fagligt og personligt, og det har man
selvfølgelig en forventning om at blive tilgodeset for bl.a. i form af de
arbejdsopgaver, man bliver sat til fremadrettet. Kolleger og ledere er
måske ofte lidt tilbøjelige til at se den hjemvendte, som den man var,
da man drog af sted, og ikke som den man har udviklet sig til. Det
kan give nogle gnidninger, og derfor er det vigtigt, at der bliver afstemt
forventninger og ønsker i denne fase, for eksempel ved hjælp
af MUS-samtaler. Det er der heldigvis også planer om for Annie, der
skal hjem en gang til juni i år.
KREDS ØST · Maj 2008

t e m a : p b s i i n d i e n
nyE STiER i
SToRByjunglEn
Udover at skulle tilpasse sig et anderledes arbejdsmarked end det danske, så byder Annie Bidstrup
Olesen og Anne-Lis Thomsen udstationering hos Larsen og Toubro Infotec (LTI) i Chennai på andre
praktiske udfordringer.
Af Frank A. Olsen, fællestillidsmand i PBS.
At bosætte sig i Indien er en ikke helt lille udfordring ved at være
udstationeret, og både Annie og Anne-Lis har ofte måttet betræde
nye stier i ”storbyjunglen” og det indiske bureaukrati. Virksomheden,
man arbejder i, vil typisk stille lejlighed og bil med chauffør til
rådighed.
Men ikke alt fungerer altid, som man kunne ønske sig. For
eksempel er der ikke altid de køkken- og badefaciliteter, man har
brug for. Der skal højst sandsynligt indkøbes komfur og køleskab
og lignende. Når man lige er kommet til Indien, er det ikke nødvendigvis
det nemmeste at gå ud og købe den slags og finde pålidelige
håndværkere til at hjælpe én. Det kan være et godt skridt på vejen
at hyre en husholderske eller en chauffør til at assistere med de
praktiske ting.
Annie har eksempelvis selv købt en bil og ansat en chauffør, som
ud over at køre hende til og fra arbejde også sørger for en del af det
praktiske med at betale regninger og hente og bringe de nødvendige
formularer til mange ting på diverse kontorer. Inderne har lært
bureaukratiets kunst af deres tidligere koloniherrer, englænderne,
og de har siden forædlet kunsten til det ypperste. Man kan få rigtig,
rigtig meget tid til at gå med den slags.
Med hornet i bund
Nu lyder det selvfølgelig lidt fornemt sådan at have ansat sin egen
privatchauffør, men det er en simpel nødvendighed. Kun de færreste
danskere ville overleve længe i Chennai’s trafik, der mildt sagt
er kaotisk og styres af ganske få regler: Du skal overvejende køre i
venstre side af vejen. Brug hornet maximalt. Brug den plads, der nu
engang er – eller skab den selv. Mig først!
Ud over de mange udfordringer er, det selvfølgelig også spændende
at bosætte sig i en helt andet land, og Annie har været en del
rundt i Tamil Nadu og den sydlige del af Indien på sine fridage og i
sine ferier.
2 KREDS ØST · Maj 2008
Maden er et helt kapitel for sig selv. Nogle vil vælge at ansætte en
husholderske, der sørger for indkøb og tilberedning, mens andre,
som Annie og Anne-Lis vil foretrække at holde hus selv. Det er ikke
specielt dyrt at gå ud og spise, men dels bliver man måske lidt træt
at det, og det kan være rart ikke at få indisk mad hele tiden, da det
traditionelt er meget stærkt.
Betaler skat i Indien
Hvis man nu tror, det er det rene skattely at være udstationeret i et
fjernt udviklingsland, så kan man godt tro om igen. Ved udstationeringer
i op til et halvt år er der en fordel, men efter et halvt år skal
man betale indisk skat, der er på niveau med den danske.
Når man vælger at lade sig udstationere i et land som Indien,
skal man have tænkt sig godt om. Man skal være ret selvstændig
grænsende til en enspænder. Særligt hvis man er kvinde og af sted
uden resten af familien vil det være vanskeligt at glide ind i et socialt
fællesskab i Chennai. Man bliver kun sjældent inviteret hjem af kolleger,
men i perioder, hvor Annie har haft sin mand boende, har det
vist sig, at dørene pludselig åbner sig.
Anne-Lis Thomsen

HuMan RESouRcES
aRE ouR BiggEST
STREngTH
Citatet stammer fra HR-chef Smita Khambaswadkar i Larsen & Toubro Infotech, men
kunne også være udtalt af enhver anden leder i it-branchen i Danmark eller i resten af verdenen
Af Frank A. Olsen, Fællestillidsmand i PBS Holding A/S
Smita er rejst til Chennai for at tage sig af os under vores besøg, da
hun ellers til dagligt slår sine folder i sarien i Mumbai, hvor hovedkontoret
ligger for HR-afdelingen. Hun modtager os med blomster
og et hjerteligt velkommen til LTI’s afdeling i L&T Infotech Park på
Mount Poonamallee Road I Chennai. Ud over hende deltager Senior
Manager i PBS’s 50 mand store LTI-afdeling i Chennai, Muthuramalingam,
eller til dagligt bare Muthu. Den 36-årige Smita, der har været
seks år i LTI’s HR-afdeling, taler som et vandfald og meget engageret
på perfekt indi-engelsk. Hun fortæller, at virksomheden er inde i en
kraftig vækst både i manpower og i modenhed.
Vi blev advaret hjemmefra om, at ”de er rigtig gode til at lave
powerpoint-præsentationer”, og vi bliver da heller ikke snydt. Mens
vi sidder i det airconditionerede og veludstyrede konferencerum og
nyder vores kaffe og kølige vand hidbragt af en ulastelig klædt tjener,
folder Smita hele virksomhedens personalepolitik ud for os, mens vi
grifler ned og stiller masser af spørgsmål.
Der er system i tingene omkring human relations i LTI. Det er
også nødvendigt, da det er en virksomhed, der som nævnt er i voldsom
vækst. Geografisk spænder LTI stort set over hele verden og har
medarbejdere fordelt på adskillige indenlandske og 14 internationale
kontorer. Smita er således lige kommet tilbage fra Sydafrika, hvor LTI
netop har fået en ny kunde, ABSA Bank.
Rekrutterer direkte fra universiteterne
Virksomheden foretrækker medarbejderne unge. Man henter langt
de fleste medarbejdere (80 procent) ”fresh from school” – det vil sige
direkte på universiteterne. De første interviews foretages allerede
i studietiden, og man vil hellere end gerne lægge virksomhed til
hovedopgaveskrivende elever.
Så snart de studerende har bestået den afsluttende eksamen med
et vist niveau, bliver de ansat i virksomheden og sat i gang med et
uddannelsesprogram, der varer op til to-tre måneder, afhængigt af
om de hører til de kvikke ”fast trackers” eller de mere sindige ”slow
trackers”. Programmet skal modne medarbejderne til at gå ind i
projekter og blive produktive.
Det er store tal, vi taler om her. I 2008-9 regner virksomheden
således med at nyansætte cirka 3.000 medarbejdere, så den når op
på en samlet medarbejderskare i Infotec divisionen på godt 15.000.
Med det udvælgelsessystem de har i øjeblikket - med både personlige,
helbredsmæssige, logiske og analytiske tests - betyder det, at der
p.t. er 30.000 potentielle medarbejdere i pipelinen, der skal testes.
Det betyder selvfølgelig også, at medarbejderstaben er meget ung.
Cirka 23 procent. har været ansat under et år.
KREDS ØST · Maj 2008 3

t e m a : p b s i i n d i e n
Stor konkurrence om medarbejderne
Når medarbejderne er kommet ind i virksomheden og er blevet oplært,
gælder det om at holde på dem. Konkurrencen er stor i Indien,
og man ”stjæler” medarbejdere fra hinanden med arme og ben.
LTI har den politik, at man ikke vil være lønførende, men i stedet
satser man på at holde på medarbejderne ved 2-årige fastholdelsesklausuler
ved ansættelsen, ved hjælp af udviklingsmuligheder,
fortløbende medarbejderaktieoptioner og systematiske medarbejdertilfredshedsmålinger.
Smita afslørede også, at hun sammen med lederne af HR i ni
virksomheder indgik i et netværk, hvor de ”deler oplysninger” om
løn til medarbejderne. Det er vel det, vi herhjemme ville kalde
karteldannelse, men det afhænger selvfølgelig af, hvad man bruger
oplysningerne til.
Tidligere led virksomheden af et vist ”brain-drain”, fordi medarbejderne
forlod den relativt hurtigt efter uddannelsen, men i dag
vender folk tilbage. Selvfølgelig tilpasser man også lønnen efter markedet
(Pay for position, person and performance), og der foretages
årlige lønsamtaler, men man satser også en del på, at der er prestige
forbundet med ansættelse i LTI.
s a m a r b e j d s pa rt n e r e n
PBS bruger Larsen & Toubro Infotech Ltd. som samarbejdspartner
i Indien, og modellen er et Offshore Development
Center (ODC), hvor man i modsætning til traditionel outsourcing
beholder fortsat kontrol med opgaven og typisk har en
projektlederfunktion.
Der er i alt cirka 150 indiske medarbejdere knyttet til PBS’s
opgaver i Mumbai og Chennai. Enkelte medarbejdere er midlertidigt
udstationeret til oplæring i systemerne i Ballerup, og
to medarbejdere fra PBS er p.t. udstationeret som projektkoordinatorer
i Chennai, og der er én på vej til Mumbai. Desuden
rejser projektledere og medarbejdere jævnligt til Indien for at
supervisere og koordinere udviklingsopgaverne derude.
L&T blev grundlagt i slutningen af 1930’erne af et par
danske ingeniører, Henning Holck Larsen og Søren Toubro,
der oprindeligt havde arbejdet på et projekt for F.L. Schmidt i
Indien. De så potentialet i landet og valgte at komme tilbage
og grundlægge deres eget firma, startende med et lille kontor
med ét skrivebord og to stole. Stolene og skrivebordene tælles
i dag i ti tusinder, og firmaet har udviklet sig sideløbende og
sammen med Indien selv. De to stiftere valgte heldigvis tidligt
at gøre firmaet til et ”public limited compagny”, hvilket betød,
at firmaet allerede var klar til at stå på egne ben, da stifterne
efterhånden blev gamle og ikke længere kunne styre firmaet
egenhændigt.
KREDS ØST · Maj 2008
Endelig er ”frynsegoder” også en del af fastholdelsen. Virksomheden
har f.eks. medical centers, hvor medarbejderne har mulighed for
at gå til lægen. I Chennai kommer lægen én gang om ugen, og så kan
man konsultere vedkommende dér i arbejdstiden. Nogle afdelinger
af LTI har deres egne ambulancer. Sygeforsikringer hører til en naturlig
del af ansættelsesforholdet i et land som Indien, men det betyder
også, at medarbejderne bliver testet for at være mentalt og fysisk i
orden før de kan ansættes. Handicappede har kun meget få chancer
for at blive ansat.
Kompetenceudvikling
LTI har også vundet priser for deres trainee-programmer for medarbejderne,
og ledelsesudvikling overses heldigvis heller ikke i LTI. Det
foregår ved et individuelt lederprogram og ikke en decideret uddannelse.
Lederprogrammet omfatter bl.a. et ophold i LTI’s Management
development Center, der ligger i et bjergområde ved Mumbai.
Uddannelse foregår ofte i weekender, og da undertegnede måske
lidt naivt spurgte om medarbejderne fik løn for den fritid, der gik
med at tage sine uddannelser, så kikkede vore værter uforstående på
mig: ”De får jo månedsløn!!”
Intet er for stort til, at L&T kan bygge det. Det gælder alt
lige fra ”små” broer, kæmpe idrætsstadiums, elektrificerede
jernbanelinjer og petrokemiske anlæg til Lufthavne, havne og
Atomkraft anlæg. Selv våbenindustrien kaster firmaet sig over.
Men det er nu ikke store bygningsværker og national stolthed,
der har ansporet PBS til at indgå samarbejdet med L&T,
men derimod virksomhedens nye ”gren”, L&T Infotec (LTI),
der siden 2004 har beskæftiget sig med informationsteknologi.
LTI’s imponerende hovedindgang i Chennai

Kvinder på arbejdspladsen
Vi kunne konstatere, at man rigtig gerne ansætter kvinder i virksomheden,
og på spørgsmålet om, hvorfor LTI egentlig favoriserer
kvinderne ved ansættelsen forklarede Smita, at kvinderne simpelt
hen er mere effektive, de er mere dedikerede i jobbet, og de er ofte
dygtigere end mændene. ”Sådan, tag den drenge!”.
I Indien er kvinderne desuden begunstigede af en mildere beskatning
end mændene for at fremme kvindernes adgang til arbejdsmarkedet.
Men der er alligevel en stor afgang af kvinder, fordi de
traditionelle familiemønstre tilsiger kvinderne at gå hjemme og passe
hus, mand og børn. Der er dog undtagelser i form af karrierekvinder
som Smita selv, men en lille udspørgen fra vores side viste, at hun
klarede husholdningen med en mindre hærstyrke af hjælpere i form
af chauffør, barnepiger, husholderske, rengøringsfolk og vaskekoner.
Desuden havde hun kun et enkelt barn – en meget forkælet lille
datter.
Fagforening er ikke nødvendig
Og så lige det sidste spørgsmål…
Da vi tog afsked med vores værter i LTI den sidste dag, gik vi derfra
med en fornemmelse af, at det er et firma, der har styr på tingene,
Pengeautomaterne i Indien er manuelt bevogtede
og at der bliver tænkt på medarbejdernes ve og vel. Som PBS’ere og
tillidsmænd er det jo en god ting, men jeg kunne alligevel ikke nære
mig og spurgte Muthu om, hvorfor der ikke var nogen fagforening,
der havde sit virke i LTI. Vi havde tidligere erfaret, at i det mindste
den del af koncernen, der beskæftiger sig med byggeri, har et samarbejde
med fagforeninger, mens der ikke var nogen inden for IT.
”Det er der ikke brug for. Medarbejderne har det jo så godt her!”
lød det enkle svar!
Uddannelsen hos medarbejderne
i Larsen & Toubro Infotech
63 procent er ingeniører
(Batchelor degree – 4 års uddannelse)
13 procent er Post graduates
8 procent MCA (3 års masters)
11 procent Graduates
3 procent Diplomuddannede
2 procent Mec. Tech.
KREDS ØST · Maj 2008

t e m a : p b s i i n d i e n
nØRDERnES
TiD ER foRBi
Outsourcing, offshoring og outtasking truer ikke it-arbejdspladser i Danmark. Men det betyder, at
fremtidens it-medarbejdere skal være parate til at operere i et globalt og multikulturelt miljø
Af journalist Elisabeth Teisen
”Fremtiden. Den bliver fin. Også for danske it-medarbejdere”, forsikrer
Flemming L. Jensen, administrerende direktør i PBS Holding A/S.
I hans optik er outsourcing bare et enkelt, om end vigtigt, element
i en udvikling, der vil have mange flere facetter og stille store krav til
alle it-medarbejdere. Nationalt og globalt.
”Tænk på, hvor langt vi er nået, siden hele it-industrien startede
for omkring 40 år siden. Alligevel er vi bare ved begyndelsen. Udviklingen
vil gå hurtigere og hurtigere. Kravene og forventningerne vokser
hele tiden. Det bliver sjovere og sjovere, men det kommer også
til at kræve noget nyt. Både af medarbejdere og arbejdsgivere.”
De store skift vil ske både i dybden og bredden. Digitaliseringen
vil trænge ned i alle kroge og hjørner af virksomhederne og det
offentlige. Nettet bliver vores vigtigste handelsplads. Den digitale
signatur vil skabe nye standarder og muligheder, og det skal virke
370 dage om året i 24 timer. Alt bliver mere og mere kompliceret
teknologisk, men for brugeren skal det være let. Og samtidig er der
nul-tolerance over for nedbrud og funktioner, der er ude af drift.
Samtidig med at sikkerheden skal være i top.
Kort og godt: Forventningerne er enorme, og udfordringer er der
nok af.
Medarbejderne skal være fyrtårne
”It-industrien har som en logisk konsekvens nogle kolossale
forventninger til medarbejderne. Det skal være de rene fyrtårne.
6 KREDS ØST · Maj 2008
De skal være innovative og idérige, specialister og generalister, de
skal kunne kommunikere, de skal være omstillingsparate helt ned
i enkelte projekter, hvor kunden knapt nok ved, hvad han vil have,
når projektet sættes i søen, og klar til hele tiden at ændre og justere,
så der tages højde for nye krav, ny teknologi og nye forventninger,”
siger Flemming Jensen.
Projekterne bliver mindre, men mere dynamiske, vurderer PBS’
direktør. De kan ikke afskærmes og sættes på skinner. De bliver
porøse og foranderlige.
Og også globaliseringen sætter nogle helt nye rammer.
”It-virksomheder bliver nødt til at forholde sig til, hvad de selv
vil lave, og hvad de vil købe ude i byen, eller uden for landet”, siger
Flemming Jensen.
Det handler om økonomi, adgang til ressourcer, stordriftsfordele
og om at mindske sårbarhed.
Der er mange forretningsmodeller – lige fra at overlade større
områder som fx rengøring til eksterne leverandører af service, til at
outtasker områder som it-udvikling, hvor man selv har ansvaret for
opgaven. Og herimellem alt fra at købe bestemte produkter, hvor
man selv definerer krav og indhold til partnerskaber, hvor partneren
tager sig af fx maskindrift.
”Vi er nødt til at spille på alle strengene,” siger Flemming Jensen.
”Vi kan simpelt hen ikke lave de ting, der bliver forventet af os uden

at afsøge hele verden for løsningsmodeller og ressourcer. Det har
været et skrækscenarie for mange medarbejdere i branchen. Men
jeg tror, den tid er ved at være forbi, hvor sourcing er angstprovokerende.
Mystikken er ved at gå af det. Tværtimod oplever medarbejderne
nu, at verden åbner sig, og de ser, at de stadig har en
afgørende rolle at spille.”
Vend dig om og deltag
Og de er ved at være klædt godt på til den nye rolle. It-industrien er
blevet moden. Hvor medarbejderne før ofte var selvlærte, kræver
jobbene nu uddannelse – lange uddannelser og hele livet.
”Op til ”boblen” i starten af 90’erne havde vi i virkeligheden
ikke forstået, hvad det var, vi havde med at gøre. Nu ved vi, hvad
det handler om, og it er blevet en forudsigelig industri som enhver
anden, hvor vi ved, hvad der kræves, hvordan man tjener penge, og
hvordan man udvikler”, siger Flemming Jensen.
Det munder ud i en opfordring til den enkelte medarbejder:
”Vend dig om og deltag”.
”Man kan ikke længere vende resten af verden ryggen og sidde i
sin krog og kode.”
Service, kundefokus, social indlevelse, innovation, kommunikation,
fleksibilitet, nysgerrighed og interkulturel forståelse er nogle af
kravene.
”Vi er på vej ind i en ekstrem global verden. Det kræver en helt
ny mentalitet at gebærde sig internationalt og arbejde virtuelt med
hele verden som arbejdsplads. Man skal kunne sprog, man kan have
en multikulturel tilgang, hvor man synes det er sjovt og spændende
at kommunikere med indere og kinesere, og så skal man være fleksibel”,
siger Flemming Jensen.
”Glem alt om industriarbejdernes gamle drøm: 8/8/8 til at
arbejde, holde fri og sove i. Den fordeling har ingen gang på jorden
i den globale verden. Vi er på døgnet rundt. Men det er selvfølgelig
arbejdsgiverens opgave at sørge for en helhed omkring personen, så
det socialt hænger sammen. Den nye type medarbejdere styrer man
ikke med et tvangsregime. De vil først og fremmest have udfordrende
og interessante arbejdsopgaver, og de vil anerkendes, roses
og belønnes for det”.
KREDS ØST · Maj 2008 7

Kort nyt
velkommen til
medlem nr. 8.000
I Kreds Øst har vi rundet medlem nr. 8.000. Kredsformand Laila
Busted (tv.) drog til Aalborg for at lykønske Mette Møller fra Multi
Data i Ålborg Afdeling. Mette kom til Multidata, da Blue Garden blev
fusioneret ind i Multi Data, og var derfor tidligere organiseret i HK.
Men ved ansættelsen i Multi Data blev Mette meldt ind i Finansforbundet,
og blev dermed kredsens medlem nr. 8000.
Mette fik en buket blomster og en god frokost i Ålborg sammen
med Laila og Michael Samuelsen, som er fællestillidsmanden i Multi
Data.
Til generalforsamling på færøerne
Allerede før man sætter sine ben på færøsk grund, fornemmer man
at dette sted må være noget ganske særligt. Det er som at se klipper
dækket med et ensfarvet gyldent velour-tæppe. Roligt og alligevel
dramatisk.
Fra lufthavnen kører man ca. 45 min for at komme til Torshavn og
det gyldne tæppe forvandler sig til klipper, små vandfald og regnbuer
mellem øerne. Der er ikke et træ, men massere af får. Meget smukt
og betagende.
Selve generalforsamlingen blev afholdt på Hotel Føroyar. Cirka
60 personer deltog, og det foregik på færøsk, så jeg kan desværre
kun gengive enkelte ord. Noget om Færøernes egen overenskomst
og om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers arbejde og
di-lemmaer. Næstformand i Kreds Øst Lauritz Ehlers fortalte kort om
arbejdet i kreds Øst, om den ny overenskomst og om Bank Trelleborg.
Derefter fik undertegnede mulighed for at fortælle om ligestilling,
og om hvordan man i Norge har valgt at lovgive om kvinders
repræsentation i virksomhedsbestyrelser, for at sikre en hurtig vej til
ligestilling.
8 KREDS ØST · Maj 2008
Færøerne har lige haft valg og personaleforeningsformanden
Kenneth Samuelsen mente godt at Færøerne kunne tåle lidt inspiration
på området.
De nordiske lande har gennem de sidste hundrede år været i
front med hensyn til ligestill-ing. Men gennem de sidste 10-15 år er
udviklingen gået i stå i Danmark, mens Norge og Sverige har opnået
at ændre på en skæv kønsfordeling.
I Norge har man valgt at lovgive om kvinders repræsentation i
virksomhedsbestyrelser. Norske virksomhedsbestyrelser skal fremover
have minimum 40 procent repræsentation af begge køn.
Det er nok for tidligt at vurdere effekten af den norske lovgivning,
men en ting er sikkert: I Norge er ligestilling et fælles samfundsanliggende
og ikke ”bare” en kvinde sag.
Det er svært at forestille sig at Danmark og Færøerne vil vælge
kønskvotering som en mulighed, men det er nok sundt at lade sig
inspirerer af Norge og Sverige de næste par år, hvis de kedelige
ligestillingsstatistikker skal vendes.
Efter generalforsamlingen fik vi en dejlig middag, med den smukkeste
udsigt over Tor-shavn. Og nu kan jeg skrive under på at jeg har
smagt verdens lækreste lammekød!/ Tanja Bregninge Itenov

julemanden er medlem af Kreds Øst
Så skete det, alle børn har ventet på. Julemandens identitet er
afsløret. Og ja, han bor i Grønland og er oven i købet medlem af
Kreds Øst. På GrønlandsBANKEN–imi Sulisut Peqatigiiffiat’s (Dagligt
forkortet til GSP = Den faglige personaleforening) årlige generalforsamling
den 28. marts i Nuuk blev det afsløret, at Julemanden er
ingen ringere end GSP’s formand, Allan Damsgaard. I hvert tilfælde
til juletræsfesten i banken.
Generalforsamlingen indledtes i øvrigt med en anden generalforsamling
i Kattutta, der udgør den sociale personalforening. Her
blev der berettet om de mange sociale aktiviteter, der ud over den
omtalte juletræsfest, byvandringer, golf- og skiture, også omfatter en
bær-plukke-tur.
Efter det sociale blev det fagligt, og ”Julemanden” fortalte i sin
beretning om GSP’s hoved indsatsområder for tiden, der blandt
andet omfatter en mulig aftale om sammenslutning af samarbejds- og
sikkerhedsudvalget.
Der foregår desuden en debat om, hvorvidt bonusordninger til
medarbejderne også skal omfatte medarbejdere, der fratræder i
løbet af optjeningsåret. En debat, der jo er helt parallel med debatterne
i Danmark om aktie-, bonus- og obligationsordninger, men i
Grønland krydres denne debat med, at funktionærloven ikke nødvendigvis
altid er gældende. Det er dog konstateret, at Grønlands-
BANKEN i sin personalehåndbog fastslår, at man følger den danske
funktionærlov.
Overenskomstforhandlinger forude
Det tredje fokuspunkt er en lokalaftale om rådighedsvagter omkring
opfyldningen af pengeautomaterne uden for bankens åbningstider.
Pengeautomaterne bliver brugt relativt flittigt i Grønland, så det kan
være ret relevant, at der er mulighed for at få dem fyldt op.
Det kommende års store udfordring bliver overenskomstforhandlingerne
med GrønlandsBANKEN, og her mente formanden, at den
just indgåede danske overenskomst selvfølgelig måtte danne et godt
udgangspunkt for forhandlingerne.
Kreds Østs formand, Laila Busted kom i sit indlæg om kredsens
virke ind på Corporate Social Responsibility, og hun fortalte desuden,
at kredsen godt kan mærke, at den er blevet større, og dermed har
fået mere indflydelse og større ansvar i Finansforbundet. Endelig
så hun frem til et fortsat tæt samarbejde med GSP’s bestyrelse og
opfordrede denne til ikke at tøve med at søge hjælp og sparring i
Kredsbestyrelsen.
Efter generalforsamlingen, hvor cirka en tredjedel af medlemmerne
i GSP var mødt frem, var der middag med lokalt islæt blandt andet
i form af en salat med mattaq (Hvalhud) og andet godt fra havet.
/Frank A. Olsen
Generalforsamling
i Kattutta.
KREDS ØST · Maj 2008

ID-Nr.: 45051
Den lette
6 9 2
6 1 8 9
2 6
5 1 7
7 2 4 6
3 1 8
7 6
8 9 1 6
3 8 7
Den svære
9
7 3
4 8 2
1 6 9 7
7
2 1 6 8
1 7 6
8 5 3
3 5 1
Vindere fra seneste
Sudoku-konkurrence:
Britt Andersen, Danmarks
Skibskredit A/S
Henrik Karsholt, DiBa
Hjertelig tilllykke til vinderne.
Præmierne er fremsendt.
www.kredsoest.dk
Sådan spiller du:
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret,
samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1
- 9. Og kun tallene 1 - 9
Det er tallene diagonalt fra Venstre top og ned til Højre
hjørne, der er løsningen i begge to.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for
hver.
Send løsningen senest den 30. juni til kredsoest@
finansforbundet.dk eller
Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5,
Postboks 1960, 1411 København K..