Bankfolk bærer ansvaret

Finansforbundets magasin nr. 3, 2007 

Bankfolk bærer ansvaret 

Finanssektoren rider med på CSR-bølgen 

og bruger trecifret millionbeløb på 

at være socialt og miljømæssigt ansvarlig 

i lokalsamfundet og på globalt plan 

Mandlige chefer er en tilfældighed 

Ny karriere begynder i 48-årsalderen 

TEMA: Social kapitalisme på fremmarch

Indhold 

8 

Glemte at tilmelde 

sig a-kassen 

1-årige Kasper 

Scheel Olsens indkomst 

styrtdykkede fra 0.000 

til 0 kroner om måneden 

10 

Opkøb lurer i 

finanssektoren 

Næste mål for kapitalfondene 

kunne sagtens 

være danske 

pengeinstitutter 

18 

Små banker 

tryner de store 

Væksten i medieomtale 

er størst hos 

lokale banker 

20-29 

32 

34 

TEMA: Social kapitalisme på fremmarch 

Finanssektoren rider med på CSR-bølgen og bruger trecifret 

millionbeløb på at være socialt og miljømæssigt ansvarlige 

både lokalt og globalt 

Mandlige chefer 

er en tilfældighed 

Hos Bankdata i Fredericia 

er kvindelige projektledere 

i overtal 

Konstant forædling 

af det menneskelige 

råstof 

Nykredit arbejder målrettet 

med kompetenceudvikling 

38 

Ny karriere 

begynder i 

48-års alderen 

Internationalt Nyt 

Læserbreve 

Speakers Corner 

Frikvarter 

Spørgehjørnet 

Ajour med Finansforbundet 

Ledige og seniorer 

30 

31 

36 

40 

42 

44 

45 

 

Finans marts 007

Månedens resultater 

Storbank vil konkurrere på renten 

Northern Rock åbner i Danmark med indlånsrente på 4,5 pct. på en konto. 

Jyllands-Posten 

Velkommen til rentekrigen. Northern Rock 

er ikke navnet på en sten men en bank, 

hvor man ikke behøver være til heavy metal 

for at være kunde. 

”Fremtidens skole skal fremme kreativitet” 

Finansrådet har netop lanceret initiativet ”Skolen for Fremtiden”. 

Politiken 

Skal den danske folkeskole have mere rundkredspædagogik 

og mindre udenadslære? Måske. Finansrådet er gået ind for 

at støtte kreative, skæve og nytænkende måder at undervise på, 

fordi kreative mennesker er godt for bundlinien. 

Gud skal tjene penge til bank 

Ansatte i Nordea i Roskilde får tilbudt samtaler med en præst i arbejdstiden. 

Nyhedsavisen 

Der er både aggressiv fundamentalisme og missionstanker i medier 

og politik i disse år. Nu har den kristne tro fået eget lokale i Nordea. 

Spørgsmålet er, om vores job skal kædes sammen med den kristne 

tro, som er en privatsag? 

Solgte oplysninger om kongehus 

Det norske kredittilsyn griber ind over for Nordea efter påstanden 

om salg af oplysninger til norsk Se og Hør. 

Jyllands-Posten 

Den norske udgave af Se og Hør har tilsyneladende købt udskrifter 

af konti, som tilhørte kongefamilien og andre kendisser. 

Havde det været i Danmark, kunne Nordea se, hvilken medarbejder 

der havde været ind på kontoen. 

Finans marts 007

Nordea kritiseres for uetisk adfærd 

Nordea, som er blandt de fremmeste i Danmark, når det handler om 

bankers samfundsansvar og miljøbevidsthed, investerer i kæmpe 

papirfabrik på grænsen mellem Uruguay og Argentina, som titusindvis 

af indbyggere demonstrerer imod 

Nordeas image er næppe det bedste i Argentina 

lige nu. Den nordiske bankkoncerns beslutning 

om at medvirke i finske Oy Metsä- 

Botnias byggeri af en kæmpe papirfabrik ved 

floden Uruguay på grænsen mellem Argentina 

og Uruguay kritiseres voldsomt. 

Afstanden til Argentina fra byggeriet af papirfabrikken, 

der rummer en del kemikalieproduktion, 

er kortere end afstanden mellem København 

og Malmö. Og argentinerne frygter, 

at den endnu ikke færdigbyggede fabriks drift 

resulterer i for voldsom påvirkning af lokale 

borgeres vand- og luftmiljø, og at fiskeri, landbrug 

og ikke mindst det betydelige turisterhverv 

vil lide stor skade. 

En af Hollands største banker, ING, trak sidste 

år både følehorn og løfte om 480 millioner 

dollars medfinansiering af det såkaldte Orionprojekt 

tilbage. Derfor kom Nordea ind i billedet, 

og siden er titusindvis af demonstranters 

vrede nu også rettet mod den nordiske bankkoncern. 

Ordførende direktør Lars G. Nordström har 

modtaget breve fra den argentinske NGO 

CEDHA (Center for Menneskerettigheder og 

Miljø), hvor man kraftigt anmodes om at 

trække sig fra projektet. Men det har Nordea 

ikke tænkt sig at gøre. 

”Det gør altid indtryk, når der bliver rejst 

kritik, og vi følger også denne sag tæt. Men vi 

må basere vores beslutning på fakta, og både 

Den Internationale Domstol i Haag, Verdensbanken 

og det finske Contact Point har tilkendegivet, 

at projektet ikke udgør en trussel for 

miljøet”, siger Nordeas informationschef i Danmark, 

Claus Christensen, 

Den Internationale Domstol gav i 006 ikke 

Argentina medhold i kravet om, at Uruguay 

øjeblikkeligt skulle indstille byggeriet af fabrikken 

med en forventet årlig produktion af papir 

på en million ton. Men domstolen har endnu 

ikke afgjort, hvorvidt Uruguay har brudt en argentinsk-uruguayansk 

traktat angående fælles 

administration af den fælles flod, som udgør 

grænsen. Kendelsen kan, ifølge Financial Times, 

tidligst forventes i 008. 

Finans kigger i dette nummer nærmere på 

bankernes CSR-politik (Corporate Social Responsibility)./ØH 

Læs tema side 20-29 

Fusion uden fyringer 

Når Danske Bank sluger BG Bank og nedlægger 

6 filialer i foråret, vil det ikke udløse fyresedler til medarbejderne, 

lover ordførende direktør Peter Straarup 

Det er kun BG Banks logo på bankfacaden og brevpapiret, der 

forsvinder, når Danske Bank opsluger den hidtil selvstændige 

bank 10. april i år. . 

”Efter sammenlægningen af de to vil der være det samme 

antal kunder. Og der vil være behov for det samme antal medarbejdere 

i filialnettet til at ekspedere kunderne. Derfor gennemføres 

der ikke personalereduktioner i filialnettet på baggrund af 

sammenlægningen af de to banker”, siger Danske Banks ordførende 

direktør Peter Straarup. 

Ifølge planen lukker 6 af de nuværende afdelinger rundt 

omkring i landet. Det drejer sig om 18 af BG Banks filialer samt 

otte af Danske Banks. Det betyder, at 0 af bankernes ansatte 

får en ny arbejdsplads. 

Danske Banks ordførende direktør begrunder sammensmeltningen 

af bankerne, der fusionerede i 001, med, at de er blevet 

for ens. Både produkterne og priserne ligner hinanden, og 

det er derfor blevet svært at give BG Bank en selvstændig profil. 

Hos Danske Kreds er man skuffet over beslutningen. 

”Medarbejderne i BG Bank har knoklet og skabt flotte resultater 

hvert år, så det er synd, at bankerne smelter sammen. Vi 

havde gerne set, at ledelsen i Danske Bank havde givet BG Bank 

en chance mere og måske gjort noget mere aktivt for at give BG 

Bank et stærkt, selvstændigt brand”, siger Per Alling Toubro, 

formand for Danske Kreds. 

Danske Bank forventer, at sammenlægningen vil betyde en 

besparelse på knap 00 millioner kroner på sigt./MH 

Finans marts 007 5

Nyheder 

Jobportal boomer 

Antallet af ledige stillinger er næsten 

tredoblet på finansjob.dk, efter portalen 

fik kunstigt åndedræt i december 

Drømmer du om en karriere som rådgiver 

i Roskilde Bank, analytiker i Amagerbanken 

eller jurist i Jyske Bank? 

Så er internetportalen finansjob.dk måske 

din vej videre. For lige nu bugner 

hjemmesiden med jobtilbud i forhold til 

tidligere. Kort før jul var der 7 ledige 

stillinger, men 19. februar var tallet vokset 

til 100, viser en opgørelse, som magasinet 

Finans har lavet. 

I det hele taget er finansjob.dk blevet 

markant mere populær, efter Finansforbundet 

pustede nyt liv i portalen 1. december. 

I julemåneden havde hjemmesiden 

1.96 besøg, mens .95 klikkede 

sig ind i januar i år. Og alene i uge syv 

havde 1.48 fundet vej til hjemmesiden. 

På samme måde havde 111 personer 

lagt deres personlige CV ind i databasen 

den 19. februar mod blot ni før juleferien. 

Den forøgede interesse for finansjob.dk 

glæder Jyske Bank, som har søgt efter 

medarbejdere på portalen, siden den gik i 

luften i april 00. 

”Vi er tilfredse med finansjob.dk. Den 

fungerer smertefrit og er målrettet finansverdenen. 

Jeg er sikker på, at vi har 

ansat medarbejdere, som har søgt hos 

os, efter de har været inde på portalen 

– selv om vi dog ikke måler specifikt på, 

hvor de har set vores jobopslag”, siger 

Karsten Seeberg, afdelingsdirektør i HR 

Hjemstedet hos Jyske Bank, til Finans. 

På finansjob.dk kan du nu blandt andet få 

vejledning til at skrive en sprudlende jobansøgning, 

lave et målrettet CV samt ti 

gode råd til, hvordan du bedst sælger dig 

selv til samtalen med din måske kommende 

chef. /MH 

Fælles front mod stress 

Finansforbundet har i fællesskab med Finanssektorens Arbejdsgiverforening 

(FA) og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening 

(DFL) udformet en stressvejledning, der skal hjælpe virksomhederne 

i kampen mod stress 

Næsten hvert tredje medlem af Finansforbundet lider af stress eller har stress-symptomer, 

og i erkendelse af, at stress er et stort problem i sektoren, har Finansforbundet i fællesskab 

med FA og DFL udformet en stressvejledning, der skal hjælpe virksomhederne med at forebygge 

og håndtere stress. 

”Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at finde et kompromis i forhold til at få lavet 

denne vejledning. Vejledningen er et bevis på, at der er en fælles erkendelse af, at stress er et 

problem i sektoren. Det er meget vigtigt, at vi sammen med arbejdsgiverne kan komme frem 

til en fælles forståelse og bekæmpelse af problemet”, siger næstformand Kent Petersen. 

Vejledningen lægger op til, at arbejdsgiverne og medarbejderne har et fælles ansvar for at 

komme stress til livs. 

”Det skal ikke kun ligge på medarbejdernes skuldre, derfor har virksomhederne et stort 

ansvar for at stå til rådighed med forebyggende tiltag”, siger næstformanden, der håber på, 

at vejledningen gør det muligt at tage hul på debatten og at det i sidste ende vil føre til, at der 

bliver udformet konkrete stresspolitikker ude i virksomhederne./SF 

6 Finans marts 007

Leder 

Tid Til eksperimenTer 

De seneste års udvikling i den finansielle sektor har taget en 

drejning, som hverken eksperter, virksomhedernes ledelser 

eller vi har forudset eller kunnet taget højde for. 

Hvor vi i 1990’erne havde en stigende arbejdsløshed, har vi 

i dag mangel på arbejdskraft. Hvor rekrutteringen tidligere 

foregik via indtaget af elever, som så gjorde karriere i virksomheden, 

ser vi nu helt andre grupper som butiksansatte og 

akademikere blive ansat i sektoren. I dag ser vi et helt andet 

rekrutteringsmønster end tidligere, hvor virksomhederne 

henter rådgivere og specialister hos hinanden. Og vi ser ikke 

mindst en sektor med kanonresultater, hvor overskuddet år 

for år sætter nye rekorder. 

De store og uforudsete ændringer i sektoren og i vores medlemmers 

vilkår har gjort det nødvendigt for os i Finansforbundet 

at handle hurtigt og sætte nye initiativer i gang. Ikke 

mindst i forhold til at varetage interessen hos de nye grupper 

af medlemmer, som er kommet ind i sektoren. 

Vi kommer i Finansforbundet til at arbejde på helt andre 

måder, end vi har gjort hidtil. Den omstillingsparathed, som er 

et krav til vores medlemmer, er i endnu højere grad et krav til 

os. Vi skal være parate til at se bort fra de måder, vi plejer at 

gøre tingene på. Vi skal eksperimentere og tænke på tværs. 

Vi skal se traditionelle fagforeningsopgaver som arbejdsmiljø, 

beskæftigelse og uddannelse i samme perspektiv som kundebetjening, 

IT-udvikling eller den globale markedsudvikling. 

Vi skal lave forsøg, hvor vi sætter overenskomsten, ledelsesretten 

og vanetænkningen ud af kraft. Vi skal have gode bud 

på, hvad vi kan ændre, og hvad vi ikke skal røre ved. 

Eksperimenter er på vej. Målet med dem er ikke kun at få et 

billede af, hvad der kan ske. Det vigtigste for os er at bringe 

visioner og holdninger i sektoren, så vi kan sætte vores præg 

på udviklingen og være med til at forme fremtiden på vores 

arbejdspladser og i vores sektor. 

Vi har sammen med Finansrådet på rekordtid lavet en uddannelse, 

der sikrer, at de medarbejdere, der kommer ind 

med kompetencer og erfaringer hentet uden for sektoren, 

får tilbud om en uddannelse, som karriere- og uddannelsesmæssigt 

vil sidestille dem med kollegerne. 

Vi lever dermed op til de krav og forventninger, som vores 

medlemmer kan stille til os som deres fagforening. Men det 

viser os også, at ændringerne i sektoren og den hast hvormed 

de sker, vil stille helt andre krav til os i fremtiden. 

Kent Petersen 

Næstformand 

Allan Bang 

Formand 

Michael Budolfsen 

Næstformand 

Finans marts 007 7

Nedtur 

Glemte at tilmelde sig a-kassen 

1-årige Kasper Scheel Olsens indkomst styrtdykkede fra 0.000 

til 0 kroner om måneden, da han stoppede i Skælskør Bank. Nu må 

han give slip på sin elskede ejerlejlighed 

Af Morten Halskov mlh@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild 

Den store brune hjørnesofa står stadig midt på stuegulvet i den 

lyse lejlighed i Slagelse. Farverige billeder bryder fortsat de 

hvide vægge, og parketgulvet flyder endnu ikke med flyttekasser. 

Kun kattens tomme klatretræ vidner om, at Kasper Scheel 

Olsen snart er nødt til at forlade sin lejlighed og følge efter kæledyret 

hjem til sin mor og hendes mand. Helt imod hans vilje. 

Men pungen er tom hos den 1-årige tidligere bankansatte. 

Kaspers månedlige indkomst faldt fra 0.000 til 0 kroner 

i samme fart, som når nytårsraketter suser mod himlen, da 

han sagde sit job op i banken 1. december. For han var ikke 

medlem af a-kassen, som han troede. 

"Det er ikke sjovt at skulle tigge om penge. Især ikke når 

jeg har det sådan, at der skal være styr på tingene og økonomien. 

Jeg vil ikke være afhængig af andre, og det er første 

gang, at jeg ikke har kunnet klare mig selv. Og selv om jeg er 

glad for min lejlighed og ikke vil kunne finde en lignende til 

samme pris her i Slagelse igen, har jeg sat den til salg. Jeg synes 

ikke, det er forsvarligt over for min bank at beholde den, 

når jeg ikke længere har en fast indtægt. Det er noget rod", 

siger Kasper Scheel Olsen. 

Værre end uden arme 

Kort tid efter at Kasper Scheel Olsen stod med sit eksamensbevis 

fra Næstved Handelsskole i hænderne, begyndte han som 

elev i Skælskør Bank. Faktisk havde han slet ikke tænkt over en 

karriere inden for bankbranchen og foretrak egentlig at gå over 

på modsatte side af fortovet, når han nærmede sig banken. 

Men en solid uddannelse og den daglige kontakt med kunderne 

i en mindre bank lokkede ham alligevel ind bag skranken. 

I slutningen af sin elevtid blev han tilbudt en fast stilling i 

den sjællandske bank, men da perioden som praktikant var 

slut i december, søgte han væk fra sektoren. 

"Jeg stoppede af personlige årsager. Jeg havde gode kolleger, 

men det fangede ikke nok til, at jeg kunne sidde i banken de 

næste ti år. Jeg gav det tre chancer, men det gik ikke. Jeg vil 

simpelthen noget andet", forklarer Kasper Scheel Olsen. 

Lige efter nytår ringede han til sin fagforening for at få 

dagpenge som ledig. Men Kasper Scheel Olsen var ikke medlem 

af Finansforbundets arbejdsløshedskasse FTF-A. Han 

havde kun meldt sig ind i fagforeningen – alene med det formål 

at være forsikret mod arbejdsløshed. 

"Jeg er sur på mig selv over, at jeg ikke har undersøgt tingene 

ordentligt, og ansvaret for min uheldige situation er helt 

klart mit eget. Jeg synes dog, at jeg har fået en dårlig rådgivning 

af min tidligere arbejdsplads. I banken råder vi kunderne 

om pension, forsikringer, testamente og a-kasse og forsøger at 

sikre dem bedst muligt mod at komme i økonomisk uføre. Men 

medarbejderne hører intet om a-kassen, og her fører banken 

lidt sine egne ansatte i uføre", siger han og konstaterer tørt: 

"Hvis jeg havde fået hugget armene af, havde jeg stået 

bedre nu. For så havde jeg en forsikring, der dækkede". 

Skælskør Bank afviser, at banken ikke rådgiver sine elever 

om a-kassen. 

"Vi vejleder vores elever, tre måneder før de er færdige 

med deres uddannelse. Derudover får de en mappe fra Finansforbundet 

med materiale om FTF-A. Og i Kaspers tilfælde har 

vi faktisk gjort opmærksom på a-kassen flere gange, fordi det 

var ekstra vigtigt, da han ikke var sikker på, at han ville blive i 

banksektoren", siger tillidsrepræsentant Lone Birch. 

Står i stampe 

Kasper Scheel Olsen pointerer, at han ikke bærer nag over for 

sin tidligere arbejdsplads, hvor han stadig er kunde. Men samtidig 

mener han, at banken fremover bør rådgive sine elever 

om a-kassen i deres sidste år som lærlinge. 

"Det kan godt være, at mange erfarne medarbejdere ken- 

8 Finans marts 007

"Hvis jeg havde fået hugget armene af, 

havde jeg stået bedre nu. For så havde jeg 

en forsikring, der dækkede", siger Kasper 

Scheel Olsen. 

der forskel på fagforeningen og a-kassen, men det gør mange 

elever ikke. Jeg ville helt sikkert have meldt mig ind i FTF-A, 

hvis jeg havde vidst, at det var her, jeg var forsikret mod ledighed", 

siger han med fast stemme. 

Kasper Scheel Olsen savner dagpengene på .415 kroner 

om ugen. Ikke alene fordi de kunne forhindre, at han snart må 

smække sin hoveddør for sidste gang, men også fordi de kunne 

bringe ham videre i livet. 

"Der er så meget at tænke på med lejligheden, at skulle 

flytte hjem til mine forældre og senere starte helt forfra. Min 

situation har bremset mig i at komme videre og finde et nyt 

job. Det havde været meget nemmere, hvis jeg havde været 

med i en a-kasse, for så havde jeg ikke behøvet at tænke så 

meget over økonomien. Det er lige før, jeg ikke kan overskue 

det hele", erkender den tidligere bankansatte. n 

Siden nytår har FTF-A fået henvendelser fra yderligere tre 

medlemmer af Finansforbundet, som ligesom Kasper fejlagtigt 

troede, at de var forsikret mod ledighed. 

Fakta om FTF-A 

Langt de fleste ansatte i banker og forsikringsselskaber 

er medlem af Funktionærernes og 

Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse 

(FTF-A), som i alt har hen ved 140.000 medlemmer. 

FTF-A: 

• Fortæller om dine rettigheder og pligter som ledig 

eller efterlønner. 

• Er en forsikring, der sikrer dig økonomisk ved fuld 

eller delvis arbejdsløshed. Opnås normalt ved et 

års arbejde og medlemskab, men der er særlige 

regler for nyuddannede. 

• Tilbyder frivillig lønsikring, som kan supplere dine 

dagpenge ved ledighed. 

• Formidler job og hjælper ledige tilbage på arbejdsmarkedet. 

• Giver råd om karriere og vejleder om 

jobmuligheder. 

• Tilbyder at tilmelde dig efterlønsordningen, som 

gør, at du kan trække dig helt eller 

delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før 

pensionsalderen. 

• Medlemskab koster 364 kroner om måneden, og 

kontingentet er fradragsberettiget. 

Finans marts 007 9

Kapitalfonde 

Opkøb lurer i finanssektoren 

På globalt plan er kapitalfondenes investeringer i den finansielle 

sektor steget markant i de seneste år, og næste mål kunne 

sagtens være den skov af banker, sparekasser og andelskasser, 

der er i Danmark, mener bankanalytiker. Det scenario bekymrer 

Finansforbundets formand 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Illustration: Morten Voigt 

10 Finans marts 007

For et par år siden kendte vi knapt begrebet i Danmark, men 

så blev ISS købt op i foråret 005 med revl og krat og 70.000 

medarbejdere fordelt på 47 lande verden over, og senere på 

året stod TDC med sine godt 0.000 medarbejdere for skud. 

Dermed havde kapitalfondene tilegnet sig to virksomheder, 

der tilsammen havde en omsætning på over 40 milliarder 

kroner i 004. I hurtig rækkefølge fulgte Københavns Lufthavne, 

Nycomed og dele af Chr. Hansen. 

I 005 kom Danmark på en sjetteplads blandt fondenes foretrukne 

lande at investere i, og Danmark tegnede sig for hele seks 

procent af fondenes globale investeringer, kun overgået af store 

lande som USA, Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig. 

Set i forhold til Danmarks størrelse, ligger landet altså helt i 

top. Og det hører med til billedet, at de udenlandsk ejede firmaer 

"kun" står for knapt 0 pct. af den samlede omsætning. Kapitalfondene 

er ved at indtage en betydelig rolle i dansk erhvervsliv. 

Samtidig er kapitalfondene begyndt at rette søgelyset mod 

virksomheder i den finansielle sektor. Fra 1. januar 005 til 0. 

juni 006 var otte procent af kapitalfondenes samlede globale 

opkøb inden for den finansielle sektor. 

Tidligere har vurderingen været, at banker var for besværlige 

at have med at gøre, for mange regler og for meget gæld. 

Men i takt med at der er masser af overskudskapital, bliver 

alle brancher og områder afsøgt for muligheder. 

Der er endda etableret en stor kapitalfond med speciale i 

Afrika, så selvfølgelig går den finansielle sektor ikke fri. For ek- 

ggg 

Finans marts 007 11

Kapitalfonde 

"Kapitalfondene opererer med en meget kort tidshorisont for 

at få hurtige penge, de tænker ikke meget på virksomhedernes 

sociale ansvar og samfundsforpligtelser." 

Allan Bang, præsident for UNI Finance 

ggg 

sempel blev en del af den tyske HSH Nordbank købt af J. 

C.Flowers for 1,6 milliarder dollars. Næste mål kunne sagtens 

være den skov af banker, sparekasser og andelskasser, der er i 

Danmark og de øvrige nordiske lande. 

Intet er for stort 

"Det kan komme ind fra højre lige pludselig," vurderer analytiker 

Bjarne Jensen: 

"Der er ikke noget, der er for kompliceret, og fondene har 

bevist, at de har eller kan skaffe rigtig mange penge. Man kan 

sagtens forestille sig, at fondene kan blive generatorer for den 

strukturudvikling, som mange venter på i den finansielle sektor. 

De kunne for eksempel gå ind og købe en dansk, svensk og engelsk 

bank og fusionere dem. Fondene har modet til at gøre op 

med det, vi hidtil har betragtet som ømme tæer, og der er ikke 

noget, der er for stort, der er snarere noget, der er for småt." 

Ifølge den amerikanske investeringsbank, Freeman & Co, 

der følger handelsaktiviteterne i 76 private kapitalfonde, skete 

der en kraftig vækst i opkøbene i den finansielle sektor fra 

004 til 006. Hvor der i 004 blev købt 67 virksomheder 

for i alt 14 milliarder dollars, blev det i 005 til 81 handler for 

i alt 8 milliarder dollars, mens der i 006 blev købt 96 virksomheder 

for i alt 0 milliarder dollars. De virksomheder, der 

indtil nu er blevet opkøbt, er ofte mindre enheder af større 

konglomerater som for eksempel GMAC, den finansielle gren 

af General Motors. 

Men én ting er de store tal, som kan være svære at fatte for 

alle, der ikke til dagligt arbejder i investeringsbanker. En anden 

ting er, hvad det kan komme til at betyde for sektorens medarbejdere. 

I England styres 0 procent af arbejdspladserne i den private 

sektor af kapitalfonde. På europæiske plan er endnu kun i alt 

tre procent af arbejdsstyrken ansat i virksomheder ejet af kapitalfonde, 

men den internationale fagforening UNI, som Finansforbundet 

er en del af, frygter perspektiverne for europæiske 

ansatte. 

For præsidenten for UNI Finance, er der især tre ting, som 

bekymrer: 

"Kapitalfondene opererer med en meget kort tidshorisont 

for at få hurtige penge, de tænker ikke meget på virksomhedernes 

sociale ansvar og samfundsforpligtelser. De er lukkede 

på en måde, der slet ikke harmonerer med Corporate Governance. 

Og endelig kender mange af dem ikke arbejdsmarkedets 

spilleregler – og set fra Danmark – ikke den danske model", 

siger Allan Bang, som også er formand for Finansforbundet. 

Danskerne bekymrer sig 

58 procent af danskerne er utrygge, viser en undersøgelse 

foretaget af Gallup for Berlingske Business. Fondene er for 

lukkede, og de er farlige for beskæftigelsen, mener de. Og politikere 

og økonomer frygter, at risikoen for, at de gældstyngede 

virksomheder ikke overlever eller bliver stærkt handlingslammede, 

forøges, hvis udviklingen går den forkerte vej. 

"Selvfølgelig går noget galt på et eller andet tidspunkt, men 

det er kapitalismens natur. Man kan ikke lave ekstraordinære 

profitter uden at knække et par æg", siger John Snook, managing 

partner for Close Brothers, en stor engelsk kapitalfond til 

Financial Times. 

De gigantiske bonusordninger, der falder af til velvillige 

topchefer i forbindelse med opkøb, bidrager til fornemmelsen 

ggg 

Fakta om kapitalfonde 

Kapitalfonde er en selskabsmæssig konstruktion med en begrænset investorkreds, 

som køber virksomheder med henblik på at udøve aktivt ejerskab 

og at afhænde virksomheden inden for en kortere årrække. 

Kapitalfondene er typisk kendetegnet ved, at de: 

• køber hele virksomheden eller majoriteten 

• afnoterer virksomheden fra Fondsbørsen, 

hvis den er børsnoteret 

• øger gældsætningen af virksomheden 

• udøver aktivt ejerskab 

• giver ledelsen stærke incitamenter til at skabe gode resultater 

• kun ejer virksomheden i en kortere årrække 

(som regel 3-7 år) 

1 

Finans marts 007

BOLIGSEMINAR DEN 12. - 13. APRIL 2007 

Hvilke forventninger er der til renten? 

Hvordan udvikler bolig- og sommerhuspriserne sig? 

Hvilke nye muligheder giver Covered Bonds? 

Hvordan ser fremtidens hjem ud? 

Forårets boligseminar sætter derudover fokus på: Digital tinglysning, 

huseftersynsordningen, køb af udenlandske ejendomme og de nye 

arveregler. 

NY BOLIGUDDANNELSE! 

Uddannelsescentret introducerer et nyt uddannelsesforløb: 

Eksamineret finansrådgiver - Bolig. 

Klik ind på www.finansudd.dk og læs mere. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333 

www.finansudd.dk 

Finans marts 007 1

Kapitalfonde 

"Man kan sagtens forestille sig, at fondene kan blive generatorer for den 

strukturudvikling, som mange venter på i den finansielle sektor. De kunne for 

eksempel gå ind og købe en dansk, svensk og engelsk bank og fusionere dem. 

Fondene har modet til at gøre op med det, vi hidtil har betragtet som ømme tæer." 

Bjarne Jensen, analytiker 

ggg 

af kasinokapitalisme og græshopper, som fænomenet blev 

døbt af Franz Müntefering, tysk arbejds- og socialminister. 

Ansatte og fagforeninger ser også en fare for, at de bløde værdier 

ikke overlever et opkøb, der har overdreven fokus på 

kapitalapparatet og en kort tidshorisont. Andre derimod ser dem 

som en dynamisk faktor, der kan vække søvnige virksomhedsbestyrelser 

og befordre internationalt udsyn, vækst og fremgang. 

Flere arbejdspladser 

En nyligt offentliggjort analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet 

konkluderer, at det massive indtog af kapitalfonde 

har betydet mere gæld i de overtagede virksomheder, øget 

udbytte til ejerne og samtidig lavere skatteindtægter for staten. 

Men den viser også, at de samlet set har skabt flere arbejdspladser, 

at omsætningen øges, og at de opkøbte virksomheder 

drives mere effektivt, efter at kapitalfondene har 

sat sig på dem. 

Professor Jesper Due, Københavns Universitet, der har interviewet 

tillidsrepræsentanter i virksomheder, der er opkøbt af 

kapitalfonde, har fået klart positive reaktioner: 

"De sagde samstemmende, at det ikke var dårligt, fordi de 

nye ejere gennemførte nødvendige strukturændringer. De 

havde oplevet virksomheder, der efter tredje generation var 

gået helt døde, og hvor det var en stor gevinst med et nyt 

indspark". 

Heller ikke professor Steen Thomsen, Copenhagen Business 

School, ser det store perspektiv i at være modstander. 

"Både fagbevægelsen og virksomhederne har været dygtige 

til at indstille sig på, at Danmark ikke kan konkurrere på 

lønningerne. Vi skal ikke fastholde bestemte jobs for enhver 

pris. Desuden tyder den aktuelle udvikling ikke på, at det koster 

job, når fondene tager over. Heller ikke i ISS og TDC er der 

sket så meget endnu – ud over i direktionen", siger professor 

Steen Thomsen. n 

Kapitalfonde skaber vækst 

Det handler om udvikling og ikke afvikling, siger direktør 

Christian Frigast fra Danmarks største kapitalfond, Axcel, som 

siden 1994 har haft 9 virksomheder under vingerne 


Christian Frigast er vant til at forklare sig. Da Finans møder op 

for at høre om det omdiskuterede og forkætrede fænomen 

"kapitalfonde" hos direktøren for Danmarks største kapitalfond, 

Axcel, bliver slidesene kørt igennem i hurtig rækkefølge. 

De samme slides, som han netop har vist for Folketingets Erhvervsudvalg. 

Der er store interesser på spil. Kapitalfonde er en realitet. 

De har gjort deres indtog i Danmark, og de vil få en endnu 

mere fremtrædende plads. For Christian Frigast er det vigtigt 

at få afmystificeret fænomenet. 

"Det er en ny, dynamisk og effektiv måde at finansiere opkøb 

på. Det handler om udvikling og ikke om afvikling. Og det 

handler slet ikke om gambling", siger Christian Frigast, der står 

i spidsen for tre fonde med til sammen 6,6 milliarder kroner i 

tilsagnskapital. 

En fond, der, siden den blev oprettet i 1994, har haft 9 

virksomheder under vingerne. Herunder Royal Scandinavia (Royal 

Copenhagen og Georg Jensen), Junckers, Icopal, Kilroy, Vest 

Wood, Aalborg Industries og den senest tilkomne Noa Noa – altså 

et bredt spektrum af industri, rejseselskaber, kunst og mode. 

Endnu er der ingen finansielle virksomheder iblandt – "men 

det er da slet ikke utænkeligt", siger Christian Frigast, som i 

ggg 

14 Finans marts 007

Omtanke 

er bedre 

end at 

tænke om... 

Omtanke er nøglen til gode langsigtede afkast. Det har Sparinvest vist 

og bevist ved kontinuerligt at placere sig i markedets absolutte top. De 

seneste år er Sparinvest flere gange blevet kåret som Danmarks bedste 

investeringsforening og som landets bedste aktie- og obligationshus. 

De flotte kåringer er udtryk for en gennemtænkt investeringsstrategi, der 

fokuserer på at bevare investorernes kapital frem for at gå efter hurtige 

og risikofyldte gevinster. Vi kalder det investering med omtanke. 

www.sparinvest.dk 

Finans marts 007 15

Kapitalfonde 

ggg 

næsten 0 år (197-199) var ansat i Unibank – en del af 

årene som direktør. 

Et mellemspil i virksomhedernes historie 

Axcels domæne er mellemstore, danske virksomheder med 

en omsætning på alt mellem 00 millioner og tre milliarder kroner. 

"Vi har en mission, når virksomheden har et uudnyttet potentiale. 

Det kan være en lokal virksomhed, der kan styrke sin 

position på det danske marked, en dansk virksomhed, der kan 

blive nordisk, en nordisk, der kan blive europæisk eller en endda 

global. Vi er sat i verden for at få virksomheder til at vokse 

og sikre, at de kommer i en bedre form, end da vi gik ind i 

dem", siger Christian Frigast. 

Han ser det som sin fornemmeste opgave at skabe konkurrencedygtige 

afkast til investorerne, noget, der i hans optik 

hænger nøje sammen med virksomhedernes evne til at kunne 

øge omsætningen, indtjeningen og dermed som regel også 

antallet af arbejdspladser. Effektivitet, dynamik, troværdig og 

tillid er nogle af ordene, der bliver bragt på banen og ses som 

afgørende for, at investorer som Nordea, FIH, SEB, ATP og 

Lego vil stille penge til rådighed for projekter i Axcel. 

Og det er også de begreber, der ifølge Christian Frigast bør 

få almindelige lønmodtagere til at slappe af. Kapitalfonden er 

ikke den store stygge ulv, der sluger folk med hud og hår for 

siden at gylpe de ufordøjede rester op. 

"Kapitalfondene kommer ind i en afgrænset periode af virksomhedens 

liv, hvor startvanskelighederne er overstået, hvor 

produktionen er i gang, men hvor der skal kapital og sparring til 

at overskride de næste grænser. Og det kommer også medarbejderne 

til gode. Samlet er beskæftigelsen i de virksomheder, 

Axcel har været inde over, vokset pænt. Og det vigtigste er, at 

det afspejler den generelle tendens – kapitalfondene skaber 

vækst og de skaber job", understreger direktøren for Axcel. 

Christian Frigast refererer til en undersøgelse fra EVCA (European 

Private Equity and Venture Capital Association), der viser 

en samlet europæisk vækst i beskæftigelsen i de kapitalfondejede 

virksomheder på 5,4 procent mod et gennemsnit på 0,7 

procent på det samlede europæiske jobmarked. 

Mange bankfolk i kapitalfonde 

Christian Frigast er engageret på mere end én måde – og det 

er de øvrige tre fjerdedele af medarbejdere, der lægger strategier 

og køber virksomheder, også i en grad, så de selv har 

bundet penge i arbejdspladsen. 0 millioner kroner har medarbejderne 

selv investeret. 

"Så medarbejderne er på krogen. Det er ikke nok at foretage 

et fornuftigt køb. Det skal bæres igennem helt til den 

dag, hvor virksomheden forhåbentlig er blevet meget mere 

værd og er parat til salg", påpeger han. 

Nogle af medarbejderne i kapitalfondene er bankfolk – 

typisk med en fortid i investeringsbanker og fra corporate 

finance. Andre kommer fra industrien og konsulentbranchen. 

"Vi er små, vi er fleksible, og vi både ser og mærker resultaterne 

af vores indsats. Derfor er det en attraktiv arbejdsplads 

for mange bankfolk, der kan føle sig lidt tyngede af at være en 

del af et meget stort system, og hvor det kan være svært at 

se resultaterne af det, man har været med til at sætte i gang", 

siger Christian Frigast. n 

Læs også side 40-41 

Kapitalfonde ejer 80 danske virksomheder 

Banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde tegner sig hver for 18 procent af den investerede 

kapital i europæiske kapitalfonde – altså tilsammen 54 procent 54 pct. Industrielle 

investorer udgør fem procent., privatpersoner 6 procent og offentlige institutioner 

10 procent. 

Omkring 80 danske virksomheder er i dag ejet af en kapitalfond, herunder TDC, Falck, 

Nycomed, ISS, Chr. Hansen, Københavns Lufthavne og Dansk Trælast. De beskæftiger i 

alt omkring 80.000 medarbejdere eller fire procent af den private arbejdsstyrke. 

16 Finans marts 007

Annonce 

Nogle siger, at depotrenten 

er det vigtigste 

i en pensionsordning 

Hvis de har ret, ønsker vi vores medlemmer tillykke 

med landets højeste depotrente.* Vil du være en del 

af succesen? Så ring på 36 16 40 62, og hør mere om 

muligheden for at få en firmapension i en medlemsejet 

pensionskasse. 

p e n s i o n s k a s s e f o r f i n a n s a n s a t t e 

* 

Kilde: Kirsteins Finansrådgivning 2007 i en sammenligning af 

Bankpension, Nordea, Danica, PFA, SEB,Topdanmark, AP Pension 

og FSP. Se www.bankpension.dk 

Finans marts 007 17

Banker behersker medierne 

Små banker tryner de store 

Roskilde Bank, Skjern Bank og Fionia Bank stormer frem og slår de store 

i branchen med mange længder, når det gælder væksten i medieomtale 

Af Morten Halskov, mlh@finansforbundet.dk 

Landets største banker får baghjul, når det drejer sig om stigningen 

i medieomtale. Mens Danske Bank og Nordea har opnået 

en fremgang i antallet af omtaler i danske medier på henholdsvis 

11 og 14 procent fra 00 til 006, har Roskilde 

Bank oplevet et boom på godt 500 procent. Skjern Bank og 

Fionia Bank har også været på pressemæssig himmelflugt med 

stigninger på hen ved 40 procent. Det viser en opgørelse, 

som magasinet Finans har lavet i mediedatabasen Infomedia. 

Medvinden i medierne for de mindre, regionale banker er ikke 

tilfældig, mener en forhenværende finansjournalist på TV: 

"De mindre banker har i de senere år oprettet kommunikationsafdelinger 

med professionelle folk, der leverer grydeklare 

artikler til journalisterne på de regionale medier. Her sidder 

journalisterne med et enormt arbejdspres, fordi de skal fylde 

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø... 

• Slut med unødige løft af tunge møntsække! • Slut med daglig tømning af mønttællere! 

Penguin 701 med pengeskab 

CTcoin Penguin 701 Safe 

Professionel mønttæller med 

indbygget pengeskab 

Med møntkar i boks 

CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu 

også leveres med indbygget boks og reduceret støjniveau. 

MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE 

Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til 

ca. 25 almindelige fyldte møntsække. 

Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver 

- sorterende med 9 sække eller ikke 

sorterende med 6 sække. 

Kontakt CTcoin for en 

nærmere præsentation 

- og få et individuelt 

løsningsforslag! 

100% dansk produceret! 

Med møntsække i boks 

CTcoin Danmark A/S 

Odense: Tlf. 6312 7540 

København: Tlf. 3636 3535 

www.ctcoin.dk • ctcoin@ctcoin.dk 

4596 - Fohlmann.com 

18 Finans marts 007

flere spalter hver eneste dag, og derfor ligger det lige til højrebenet 

at hælde disse historier mere eller mindre uredigerede i 

avisen. De mindre, regionale banker har set markedet, og det 

er godt set", siger Anders Refnov, studielektor ved Journalistik 

ved Roskilde Universitetscenter, til Finans. 

Det swinger for Fionia 

Opgørelsen afslører, at både Skjern Bank og Fionia Bank først 

og fremmest har oplevet medgangen i de regionale medier. 

Fionia Bank, der indtil 004 hed Amtssparekassen Fyn, har 

fået mest omtale i Fyens Stiftstidende, som har nævnt banken 

mere end otte gange så ofte i 006 som i 00. I alt omtalte 

avisen Fyns førende bank 55 gange sidste år – uden dog at 

lave så meget som én historie med en direkte negativ vinkel 

på pengeinstituttet. 

Til gengæld var der masser af positive historier. For eksempel 

kunne Fyens Stiftstidende 4. marts bringe en solstrålehistorie 

om, at Fionia Bank i Nyborg havde fået 900 tilmeldinger 

til det årlige arrangement for aktionærerne. At der var 

totalt udsolgt til bankfesten med underholdning af Swing Sisters 

samt uddeling fra Fionia Banks gavefond, så de 88 aktieejere 

på venteliste ikke skulle forvente at komme med til festlighederne 

på Hotel Nyborg Strand. 

"Vi er udmærket tilfredse med den fremstilling, vi får i medierne. 

Stigningen i medieomtale skyldes, dels at vi har fået en 

skarpere profil, efter vi har skiftet navn til Fionia Bank og udvidet 

vores markedsandele i Trekantområdet. Dels at vi er blevet meget 

mere bevidste om at arbejde med kommunikation. Vi er altid 

tilgængelige, og vi henvender os selv med historier til medierne, 

som generelt tager positivt imod det, vi kommer med. Og 

så har vi en aftale med et kommunikationsbureau, der hjælper 

med at finde historier, som omverdenen vil interessere sig for", 

siger Finn B. Sørensen, administrerende direktør i Fionia Bank. 

Det lykkedes ikke at finde en eneste kritisk historie om 

Roskilde Bank blandt Dagbladet Roskildes 115 artikler om 

pengeinstituttet i 006. Til sammenligning handlede seks ud 

af ti artikler og indlæg om Roskilde Bank i Politiken om, at dens 

direktør, Niels Valentin Hansen, kan se frem til en gevinst på 

omkring 118 millioner kroner, når han hæver sin aktiebonus. 

Og kun i én ud af 47 artikler var Dagbladet Skjern-Tarm 

kritisk over for Skjern Bank. Særsynet skete, da den lokale 

bank var blandt de 0 pengeinstitutter, som måtte lide den 

tort at blive smidt af prisportalen pengepriser.dk for misvisende 

oplysninger. Men generelt er Dagbladet Skjern-Tarm 

venligt stemt over for den vestjyske bank, som den nævnte 

mere end 15 gange så meget i 006 som i 00. Blandt andet 

bragte dagbladet 1. oktober denne beskrivelse af den 

lokale bank: 

"Et nyt begreb er blevet introduceret i Skjern Håndbold: 

Hovedsponsor. Og hvem andre end det lokale pengeinstitut, 

Skjern Bank, kan bære den titel". n 

Finans marts 007 19


Skibet er ladet med ... 

socialt ansvar 

Finanssektoren rider med på CSR-bølgen og 

bruger trecifret millionbeløb på at være socialt 

og miljømæssigt ansvarlige i lokalsamfundet 

og på globalt plan. I teten er Middelfart 

Sparekasse, som blandt andet reddede det 

lokale træskibsværft fra lukning. 

Foto: Stig Stasig 

0 

Finans marts 007

Finans marts 007 1


Nu handler det ikke kun 

om at tjene penge 

Social ansvarlighed er et stadig større tema i moderne virksomheder. 

CSR, som begrebet forkortes til, handler om at engagere sig socialt 

og miljømæssigt både lokalt og globalt, men bruges også til at styrke 

imaget over for kunder og medarbejdere 

Af Øiivind Holtermann 


At beskrive facetterne bag fænomenet CSR (Corporate Social 

Responsibility) ligner til forveksling dét problem en amerikansk 

dommer engang stod over for, da han skulle definere begrebet 

pornografi: 

It is hard to define, but you know it when you see it!". 

Corporate Social Responsibility som kan oversættes til 

’virksomheders sociale ansvar’, griber om sig i stigende omfang. 

EU, FN og OECD arbejder i dag meget fokuseret med 

emnet, ligesom emnet er sat højt på dagsordenen i såvel finanssektoren 

som i resten af erhvervslivet. 

Virksomheder, der fuldt ud helliger sig en CSR-politik, engagerer 

sig lokalt såvel som globalt i sociale og miljømæssige 

forhold uden for virksomhedens matrikel. 

CSR-politik i en virksomhed kan for eksempel handle om at 

støtte samfundet: 

• ved at ansætte mennesker, der af forskellige grunde har 

svært at finde fodfæste på det private arbejdsmarked 

• ved at reducere virksomhedens negative miljøpåvirkning – 

i den lokale å såvel som hele koncernens CO ² 

-udslip. 

“I modsætning til for fem-ti år siden er det i dag ikke kun de 

store internationale virksomheder, som tager teten på CSRområdet. 

Nu kaster også små og mellemstore virksomheder 

sig systematisk over området", siger Mette Morsing, leder af 

Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen 

Business School, og nævner en Gallup-undersøgelse, hvor 

80 procent af de adspurgte danske virksomheder svarer, at de 

har en eller anden form for CSR-aktivitet. 

Ifølge en nylig undersøgelse udført af Rambøll og Jyllands-Posten 

har en fjerdedel af danske virksomheder i dag en etisk 

politik – en fordobling på fire år. Flere og flere virksomheder 

vælger også at lave særlige årlige regnskaber, som akkompagnement 

til de traditionelle økonomiske, over den pågældende 

virksomheds sociale aktiviteter og fx miljømæssige påvirkning 

udadtil i samfundet. 

Denne udvikling, at supplere finansiel information 

med virksomhedens CSR-initiativer, kaldes den tredobbelte 

bundlinje, hvor man ud over at fokusere på økonomien også 

måler de sociale og miljømæssige resultater. På globalt plan er 

der en øget tendens til, at både erhvervslivet indbyrdes og 

interesserede investorer forventer, at potentielle samarbejdspartnere 

fx kan dokumentere, at de har en integreret politik på 

områder som etiske værdier og en forsvarlig bæredygtig 

drift. 

Danske Bank stiller miljøkrav 

Danske Bank bruger omkring 80 millioner kroner om året på 

CSR, og det beløb vil man øge i de kommende år, oplyste ordførende 

direktør Peter Straarup i februar 006. 

Millionerne er primært øremærket til projekter inden for 

kultur, idræt eller viden. Men også miljø har fået en fremtrædende 

plads. Danske Banks nye miljøpolitik indebærer for eksempel 

nu, at alle leverandører på bankens markeder bliver 

afkrævet dokumentation for, at også de tænker på miljøet – 

og gør noget ved det. 

Leverandører, der klarer sig godt i en screening af deres 

 

Finans marts 007

miljøpolitik, skal ifølge Danske Bank "tillægges positiv betydning, 

hvis de er i stand til at opfylde kravene", og hvis en filialchef 

kommer i ’miljøtvivl’, kan vedkommende få hjælp hos en 

udpeget miljøansvarlig inde fra domicilet. Det er dele af bankens 

offentlige CSR-tiltag. 

"Som en af Danmarks og Nordens største virksomheder 

med ambitioner om fortsat ekspansion internationalt fandt vi 

det såvel naturligt som nødvendigt at systematisere vores 

samfundsansvar", forklarer Morten Albæk, Danske Bank-koncernens 

ansvarlige for relationer til kunder og samfund. 

Finansforbundets næstformand Kent Petersen finder det 

helt naturligt, at finanssektoren ’brander’ sig på CSR-politik. 

"Med den platform finanssektoren har i samfundet, er det 

nødvendigt at tage et socialt ansvar. Og det er der heldigvis 

også gode eksempler på, at man gør i forhold til at ansætte 

psykisk og fysisk handicappede og i forhold til at tage nydanskere 

ind", mener han. 

Medarbejderne i fokus 

Når virksomheder vælger at etablere en CSR-politik, som det 

begyndte at ske i 1990'erne, er ’branding’ af produkter og 

virksomheden en af begrundelserne. 

"Det handler i høj grad om rekruttering, identifikation og 

motivation. Måske er en af de allervigtigste modtagere af 

CSR-dagsordenen nemlig virksomheders medarbejdere", vurderer 

Mette Morsing. 

Hun forklarer, at "i de her tider, hvor der er knaphed på arbejdskraft, 

kan en CSR-politik være nødvendig for en virksomhed 

for at kunne tiltrække de bedste hoveder". 

Specielt de yngre generationer lægger mindre vægt på løn 

og status end generationerne førhen. I dag er værdierne anderledes, 

og medarbejdere ønsker at kunne identificere sig 

personligt med deres arbejdsplads og forventer, at den er 

velanset i samfundet – et omdømme, som potentielt skabes 

af en aktiv CSR-politik. 

Det kan Kent Petersen, nikke genkendende til. 

"Jo mere positivt et omdømme virksomheden har, des mere 

loyal og stolt bliver du af din arbejdsplads", siger han. 

Generelt synes han, at finanssektoren gør det godt, når det 

gælder CSR-politik over for medarbejderne. 

"I overenskomsten har vi delvist arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, 

vi har fuld løn under barsel, og vi har ret til fem 

omsorgsdage. Det er alt sammen eksempler på god CSR, ligesom 

det er værd at notere sig, at sektoren har været tidligt 

ude med disse ordninger sammenlignet med andre brancher", 

siger Kent Petersen. n 

Andelskassen Merkur 

er etisk pioner 

Andelskassen Merkur gik den grønne vej før noget 

andet pengeinstitut herhjemme. Starten gik i 1982, 

hvor man især fik kunder blandt en stribe økologiske 

landbrug, som var blevet smidt ud af deres bank, fordi 

de var gået over til økologisk dyrkning. 

Sådan er det ikke længere. 

Den etisk-sociale profil er den samme i dag, men 

forretningsområdet langt bredere. 

Ifølge Merkur går over 75 procent af andelskassens 

udlån til eksempelvis bæredygtigt landbrug, byggeri 

samt produktion, og til boliger og opholdssteder for 

udviklingshæmmede og socialt udsatte unge. 

Aktuelt arbejder den andelsbaserede bank på at udvide 

andelskapitalen med 15 millioner kroner for at være 

parat til den vækst, de forventer i de kommende år på 

baggrund af en øget bevidsthed om miljøet og fokus på 

reduktion af CO ² 

-udslip. Andelskassen har i dag over 

10.000 kunder. 

Finans marts 007


Den fynske frontløber 

Middelfart Sparekasse giver resten af de danske pengeinstitutter baghjul. 

Med investeringer i kulturcenter, fritidshjem, skibsværft og et nyt akademi 

i hjembyen, kollegier til unge fynboer, som studerer i Århus og København, og 

udarbejdelse af et etisk årsregnskab er sparekassen førende inden for CSR 

Af Øiivind Holtermann 


Middelfarts hovedstrøg ligner for en umiddelbar betragtning 

de fleste andre provinsbyer. Gaden hedder i dette tilfælde Algade, 

og her støder fodgængernes blikke på i alt fire pengeinstitutters 

skilte. 

Men det er næppe sandsynligt, at Middelfart Sparekasses 

direktør har chefkolleger et par gadehjørner derfra, som, når 

de søger at driftoptimere, drager ud til den brasilianske Banco 

Real og den australske bank West Pac. Eller for den sags skyld, 

som direktør Hans Erik Brønserud, rejser til Malaysia for 

at drøfte virksomheders sociale ansvar med ligesindede og 

for at få globale ideer og tendenser med hjem til Middelfart. 

"Jeg havde fx fornøjelsen her i september at deltage i en konference 

arrangeret af sparekassernes verdensomspændende 

organisation, World Savings Bank Institute. I år foregik den i 

Kuala Lumpur, og temaet var CSR (red.: virksomheders sociale 

ansvar) med 55 nationer repræsenteret. Det er for mig endnu 

et bevis på, at CSR er noget, man virkelig er optaget af over 

hele verden", siger Hans Erik Brønserud, der er sparekassedirektør 

for 14 medarbejdere fordelt på ni filialer. 

Et synligt bevis på Middelfart Sparekasses lokale engage- 

4 

Finans marts 007

Træskibsentusiaster 

har stadig et værft 

takket være Middelfart 

Sparekasse. 

Nordea-støtte til Røde Kors 

I 2003 offentliggjorde Nordea en stribe principper for 

virksomhedens rolle og virke i samfundet. 

Nordens største bankkoncern ønsker, ifølge koncernens 

såkaldte Corporate Citizenship Principles, at stå for frihed, 

for lige muligheder, for hensyn til miljøet, for ansvarlighed 

og for etik, ærlighed og oprigtighed. 

"Vi ønsker, at vores principper og Code of Conduct skal 

være en integreret del af virksomhedens drift. Vi har 

en fuldtidsmedarbejder, der koordinerer CSR-arbejdet, 

og han støttes af et netværk på 60 Compliance Officers, 

der er med til at sikre, at reglerne følges og er en 

del af virksomhedskulturen", siger Claus Christensen, 

Nordeas informationschef i Danmark. 

Ud over en bred vifte af aktiviteter såsom legater, 

sponsorater og sågar professorater, støtte-initiativer til 

iværksættere og hjælp til fx østersøforskningen m.m. 

er Nordea også konkret til stede med en håndsrækning 

til humanitære formål. 

ment er en 4.500 kvadratmeter stor bygning etableret på en 

ø ved havnefronten i Middelfart. 

Kommunen ønskede i første omgang at flytte det lokale bibliotek 

ned til havnefronten, men så røg Middelfart Sparekasse 

og byens selvstændige brugsforening ind over med nye tanker 

og yderligere finanser, hvilket fik ambitionsniveauet i vejret. 

Og i dag har købstaden med en snes tusind indbyggere fået et 

flot byggeri med bibliotek, biograf, restaurant og mødefaciliteter. 

"Hvis vi ikke havde været der, er det ikke så sikkert, at det 

var blevet til noget", lyder den 61-årige sparekassedirektørs 

vurdering af projektfasen. 

Investeringer i fritidshjem og skibsværft 

En kreds forældre i Middelfart henvendte sig for nogle år siden til 

Middelfart Sparekasse med et ønske om at bygge et fritidshjem. 

"De tilbød rent faktisk at låne pengene og så kautionere, 

men til det sagde vi: Tænk nu, hvis det går galt, så skal vi ud til 

jer og kræve pengene ind – vil det ikke være rarere, at vi bygger 

det, og så kan I leje det af os? Så er det vores problem, 

hvis noget går galt", fortæller Hans Erik Brønserud. 

Sidste sommer overtog Middelfart Kommune i alt to fritidshjem, 

hidtil ejet af sparekassen. 

ggg 

I 2002 holdt filialer over hele landet åbent, så Dansk 

Røde Kors kunne få deponeret og optalt 24 millioner 

kroner indsamlet en søndag eftermiddag. 

I dag har Nordea et formelt samarbejde med Røde Kors 

om organisationens landsindsamling, hvor filialer og 

medarbejdere hjælper med at tælle penge op. 

CSR i medierne 

Artikler om CSR (Corporate Social Responsibility) 

i mediedatabasen Infomedia samt Børsens artikelarkiv 

de sidste fem år: 

2006: 195 

2005: 84 

2004: 58 

2003: 21 

2002: 29 

Finans marts 007 5


ggg 

Ejeren af lillebælt-byens lokale træskibsværft nåede for et par 

år siden pensionsalderen og ville sælge værftet. 

"Der opstod en risiko for, at dette lille, men spændende 

værft ville blive jævnet med jorden, erstattet af kontorhus eller 

sådan noget. Vi gik sammen med kommunen og skød hver 

især et par hundredetusinde i det, og nu er det ramme for en 

utrolig masse aktiviteter. Blandt andet holder en masse træskibsentusiaster 

til dernede", forklarer Hans Erik Brønserud. 

Ifølge Hans Erik Brønserud går udviklingen helt klart hen 

imod, at virksomheder bør påtage sig et socialt ansvar, simpelthen 

fordi forbrugerne stiller krav om det. 

"Borgerne vil ikke købe varer fra en virksomhed, som ikke 

opfører sig ordentligt. Det behøver ikke engang komme i pressen, 

for kommer du ind i en virksomhed og bliver dårligt behandlet, 

sætter du ikke dine ben dér længere. Samfundet vil 

ikke finde sig i, at du møger eller støjer – hvis ikke du udøver 

et ansvar over for samfundet, kan du nogenlunde nemt regne 

ud, hvor lang tid du er i business". 

Etablerer lokal innovationsuddannelse 

Trekantsområdet har i modsætning til de fleste andre regioner 

ikke ret mange længerevarende uddannelser, men efter sommerferien 

etableres 180˚ Academy i Middelfart med den lokale 

sparekasse som investor. Den private master-uddannelse 

vil fokusere på innovation – vel at mærke menneskeskabt og 

ikke teknologisk baseret fornyelse. 

Middelfart Sparekasses seks bud: 

• du skal behandle kunderne, som du selv ønsker 

at blive behandlet 

• ethvert kundeforhold skal være en forretning, 

både for kunden og for Sparekassen 

• skaf aldrig Sparekassen en kunde ved at tale 

nedsættende om vore konkurrenter 

• vær ærlig over for dig selv, over for dine kollegaer 

og over for kunderne 

• du skal behandle dine kollegaer, som du selv ønsker 

at blive behandlet 

• du er Sparekassen, også når du ikke er på arbejde 

Uddannelsen fordrer, at der skal tænkes anderledes – at få 

virksomheder og medarbejdere til at vende det hele på hovedet, 

og arbejde ud over egne faggrænser. 

Til at hjælpe dét på vej har 180˚ Academy, allerede ansat 

professorer fra over hele verden, blandt andre fra universiteter 

i Oxford, Singapore, USA og Milano. Rektoren – tidligere 

chefdesigner i Microsoft, Anne Kirah – valgte Middelfart til og 

den prestigiøse jobtitel og USA fra. 

"180˚ Academy fødes ved, at en repræsentant fra Lego 

forelægger ideen på et møde, hvor jeg var til stede hos Gumlink 

i Vejle, og hvor jeg så siger, at det vil vi godt være med til 

at skyde penge i", fortæller Hans Erik Brønserud. 

Folkene bag initiativet tæller topchefer fordelt i syv virksomheder 

– ud over de tre nævnt foroven også B&O, Danfoss, 

Novo Nordisk samt Nokias danske afdeling. 

Første hold ’elever’ starter til september, og ambitionen er 

en fifty-fifty sammensætning af danske og internationale 

fagfolk – for eksempel ingeniører, designere, antropologer og 

marketingfolk, som er ansat i virksomheder, som gerne investerer 

en kvart million kroner på at få idé-vibrerende kolleger 

hjem igen fra en institution, der ønsker at ruste erhvervslivet 

til globaliseringen. 

Selvledelse og etisk regnskab 

Også internt i sparekassen har Hans Erik Brønserud arbejdet 

med en række tiltag, som først langt senere er dukket op andre 

steder i sektoren. I begyndelsen af 1990’erne indledte han 

en proces væk fra topstyring hen mod selvledelse blandt 

medarbejderne. 

"Alle rystede på hovedet og sagde, det var fuldstændigt 

sindssygt. Men hvis du kigger i amerikansk ledelseslitteratur, kan 

du i dag ikke åbne en bog, uden at der står noget om det. Vores 

projekt begyndte nogenlunde samtidig med, at de ledende 

managementguruer i USA begyndte at tale om værdiledelse". 

Siden 199 har Middelfart Sparekasse som den eneste, 

ifølge Hans Erik Brønserud, konsekvent arbejdet med at lave 

etiske regnskaber. Spar Nord arbejdede med begrebet etisk 

regnskab i nogle år inden, men gik siden væk fra det igen. 

Det kunne lyde som en kæmpe administrativ opgave at 

udarbejde en detaljeret oversigt over en virksomheds sociale 

påvirkning udadtil. Men det afviser sparekassedirektøren: 

"Hver januar måned ansætter vi en 10-15 studerende fra 

Handelshøjskolen i Kolding, som så i løbet af 14 dage arbejder 

herude fra ekspeditionslokalet. De ringer så rundt til samtlige 

af vores medarbejdere, til 800 kunder samt til -400 lokalborgere, 

som er defineret ved ikke at være kunder i sparekas- 

6 

Finans marts 007

sen, men være påvirket af de beslutninger, som vi tager her i 

Middelfart Sparekasse". 

På den forholdsvis enkle måde danner ledelsen sig et overblik 

over både ansattes, kunders og lokales kritik og forventninger til 

sparekassen. Alle informationerne ryger derefter i computeren. 

"Når processen er færdig, sidder der inden for hver interessentgruppe 

det, vi kalder for de tre værdigrupper. Det vil sige 

medarbejdere, kunder og borgere, som så diskuterer årets resultat: 

Hvordan har sparekassen opført sig, er der nogle områder, 

hvor vi vil give sparekassens ledelse et råd om at skifte 

kurs, eller hvor de bør indføre nye ting og projekter", siger 

Hans Erik Brønserud. 

Finanssektoren er om nogen kendt for at have forstand på 

tal, men Middelfart Sparekasse har ikke overblik over udgiftssiden 

af deres sociale engagementer. 

"Det er ikke noget, vi går og laver regnskab over, fordi det 

jo er penge, der tages fra en hel masse steder. Og du skal slet 

ikke spørge mig, for jeg har ikke en skid forstand på det. Jeg 

har altid sagt, at det eneste, jeg ikke har forstand på, det er 

penge", lyder det bramfrit fra sparekassedirektøren. 

BRFkredit i førertrøje 

BRFkredit er et bud på en virksomhed, som arbejder 

med mangfoldighed inden i virksomheden og udenfor 

– i samfundet. 

Udviklingshæmmede står for rengøringen i hovedsædet 

i Lyngby, og blinde sørger for telefonomstillingen. 

BRFkredit er også den virksomhed, der ansatte flest 

nydanskere i finanssektorens igangværende integrationsprojekt. 

BRFkredit var 2006 nomineret til Netværksprisen. En 

pris, der også går under navnet Erhvervslivets Ridderkors. 

Kreditvirksomheden vandt ikke medalje denne 

gang, men dog hæder. 

BRFkredit er den første og hidtil eneste nominerede 

virksomhed fra finanssektoren. 

Byggede kollegier til unge fynboer 

Processen med det særlige forarbejde op til udgivelsen af en 

social-etisk årlig opgørelse er også en oplagt mulighed for at 

brande Middelfart Sparekasses interesse i både medarbejderne, 

kunderne og lokalborgernes velbefindende. 

Men gode idéer kommer også retur. For nogle år siden 

foreslog en lokal gymnasieelev, at sparekassen lavede et kollegium 

i Århus og København for unge fynboer, som skulle 

studere i en af de to store universitetsbyer. Det vandt straks 

gehør hos Hans Erik Brønserud, som så en mulighed for at 

fastholde de unges tilknytning til lokalområdet: 

"Vi kunne ikke løfte opgaven selv, så vi kontaktede Sparekassen 

Faaborg og Svendborg Sparekasse, som vi samarbejder 

tæt med. I 1999 indviede vi et kollegium i Århus, og i 00 et 

kollegium i København, og i dag ejer de tre sparekasser i alt 

10 lejligheder forbeholdt unge fra de tre sparekassers område", 

fortæller Hans Erik Brønserud. 

Med sin finansielle medvirken i lokal velfærd og etiske adfærd 

kandiderer Middelfart Sparekasse til en topplacering 

over danske bankers CSR-aktiviteter. 

– Men har I ikke mødt kunder, som siger, at al det med etik 

er unødvendigt? 

"Det møder vi selvfølgelig en sjælden gang imellem, og vores 

svar til det er, at så skal du finde et pengeinstitut, som går 

mere op i at give dig en højere eller lavere rente". n 

Finans marts 007 7


Danmarksmester i 

den tredobbelte bundlinje 

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk A/S er internationalt berømt 

for sin evne til at balancere mellem det, som er økonomisk 

rentabelt, socialt ansvarligt og miljømæssigt forsvarligt 

Af Øivind Holtermann 


Novo Nordisk, der blandt andet fremstiller livsvigtige insulinpræparater 

til diabetikere, brugte i regnskabsåret 005 

sammenlagt 57.905 forsøgsdyr og producerede 6.000 

tons CO ² 

samt 11.61 tons farligt affald. 

Alligevel vandt den danske medicinalvirksomhed året efter 

placering på FN's top ti-liste – i selskab med verdens 

bedste koncerner i kategorien ’Offentlig tilgængelig rapportering 

af koncernens bæredygtighed i forhold til miljøet.’ 

Når det er lykkedes, hænger det i høj grad sammen med, 

at man på Novo Allé i Bagsværd systematisk arbejder med 

CSR (social ansvarlighed). 

"Vi har i de seneste cirka 15 år udviklet det forretningsprincip, 

vi kalder den tredobbelte bundlinje. I alt, hvad vi gør, 

forsøger vi at finde en god balance mellem det, der er øko- 

8 

Finans marts 007

Når man fremstiller livsvigtig insulin til diabetikere, 

er det indlysende, at man er en etisk virksomhed, 

lyder det fra Novo Nordisk. 

nomisk rentabelt, socialt ansvarligt og miljømæssigt forsvarligt", 

forklarer koncerndirektør Lise Kingo, som i Novo Nordisk 

sidder med ansvaret for stakeholder relations. 

"Hvis man er en produktionsvirksomhed, er man nødt til at 

forholde sig til CSR, fordi man har en miljøpåvirkning. I servicebranchen 

– for eksempel en konsulentvirksomhed eller en 

bank – er agendaen en anden. Men ligegyldig hvad slags virksomhed 

man driver, vil der være en CSR-vinkel på det", fortsætter 

hun. 

Novo Nordisk er så langt fremme med integrering af sociale 

og miljømæssige tiltag i sin virksomhedsdrift – og dokumentationen 

af dem – at man tiltrækker både opmærksomhed 

og ny kapital fra enorme finansielle investorer som Boston 

Common Asset og Rockefeller Financial Services. Flere og flere 

institutionelle investorer har nu særlige afdelinger, som kun 

langer pengeposer ud til dukse i internationalt erhvervsliv. 

Nike og Shells forvandling 

CSR handler også om risikostyring. Da sport-mastodonten 

Nike for nogle år siden fik massiv kritik i medierne 

i forbindelse med en børnearbejder-skandale i 

Asien, valgte de CSR-vejen. Det samme gjorde Shell, 

efter at billeder direkte fra Nordsøen gik jorden rundt 

og viste boreplatformen Brent Spar på vej til havets 

dyb. Forbrugerboykotten af Shell kostede nogle steder 

op til 30 procent af benzinsalget. 

Nu er Shells profil særdeles grøn, og Nike har i dag, 

ifølge Mette Morsing, 90 medarbejdere ansat, der ikke 

laver andet end at kontrollere produktionsforholdene 

hos selskabets mange underleverandører. 

Stor fokus på forretningsetik 

"Tendensen for CSR-tiltag er for opadgående. Det skyldes 

også, at medierne har meget stor fokus på forretningsetik. 

Altså om virksomheder fx får produceret deres varer af børnearbejdere 

i Indien eller er involveret i korruption i Rusland. 

Dertil kommer det aktuelle fokus på klimaforandringer og på 

integration af folk med anden religiøs eller national baggrund. 

Alle de temaer er jo med i CSR-agendaen", siger Lise Kingo. 

"For mig virker det, som om banker i højere og højere grad 

tager de her ideer til sig, og jeg tror, det har noget at gøre 

med, at man ser CSR som et godt værktøj til at kortlægge risici 

og udnytte muligheder", vurderer koncerndirektøren. 

Ifølge Lise Kingo bør enhver virksomhed forsøge at afspejle 

de kunder, man har. Og især er der en tendens til, at unge 

går meget op i ansvarlig virksomhedsdrift. 

"Det er højt placeret på dagsordenen hos de unge, som søger 

job hos os. Sukkersyge er en livstruende sygdom over 

hele verden, og der er mange i den tredje verden, der lider af 

den, så det er helt oplagt for alle at forstå, hvorfor Novo Nordisk 

skal være en etisk virksomhed. Vi har også en stor miljøpåvirkning, 

vi bruger forsøgsdyr, og vi driver forretning i for 

eksempel Rusland og Kina, hvor der kan være behov for særlig 

forretningsetik. Men det er ikke nær så indlysende at have de 

samme briller på, når du kigger på en bank, og det kunne være, 

at det er grunden til, at CSR ikke umiddelbart er lige så synligt 

i finanssektoren. Internationalt findes de fremmeste eksempler 

på CSR i finanssektoren, hvor for eksempel Co-operative 

Financial Services i England og Rabobank i Holland igennem 

mange år har været trendsættere", siger Lise Kingo. n 

Verdens bedste til CSR 

FN, Finansanalytikerne Standard & Poors samt 

tænketanken SustainAbilitys 2006-liste over verdens 

fremmeste koncerner til rapportering om bæredygtig 

selskabsledelse: 

1. British Telecom 

(telekommunikation – Storbritannien) 

2. Co-operative Financial Services 

(bank – Storbritannien) 

3. British Petrol (energi – Storbritannien) 

4. Anglo Platinum (platin – Sydafrika) 

4. Rabobank (bank – Holland) 

6. Unilever (fødevarer – Storbritannien/Holland) 

7. MTR (trafikselskab – Hongkong) 

7. Vodafone (telekommunikation – Storbritannien) 

9. Shell Group (energi – Storbritannien/Holland) 

10. Nike (sportsudstyr – USA) 

10. Novo Nordisk (medico – Danmark) 

Finans marts 007 9

Internationalt 

Nedtur for New York 


London overhaler 

New York 

New York er ved at tabe til London i konkurrencen om 

at være verdens førende finanscentrum. I 006 blev 

der for første gang nogensinde rejst mere kapital i 

London end i New York. 55 mia. hentede virksomhederne 

i London, mens der kun blev rejst 47 mia. dollar 

i New York. 

London har også udkonkurreret New York på valutahandlen. 

Omkring en tredjedel af den valuta for i alt 

.700 mia. dollar, der hver dag skifter hænder, passerer 

gennem London – et beløb, der næsten er fordoblet 

siden 001. 

En nyligt offentliggjort rapport fra McKinsey vurderer, 

at New York på den konto står til at miste omkring 

60.000 job i sektoren over de næste fem år. 

Kapitalmarkederne i Europa og Asien vokser ifølge 

eksperterne langt kraftigere end i USA, blandt andet 

på grund af nye måder at rejse kapital på, privatiseringer 

af statsejede virksomheder og euroen. 

Amerikanske politikere overvejer, hvad de kan gøre 

for at vende udviklingen. Ifølge Financial Times er det 

fortsat de store amerikanske investeringsbanker, ejet 

overvejende af amerikanske aktionærer, som scorer 

det meste af gevinsten, selvom finansvirksomhederne 

er flyttet. Til gengæld har de amerikanske finansansatte 

grund til bekymring. Det er dem, der kommer til 

at betale prisen i form af tabte job. 

Umiddelbart kan man vel slutte, at der på den baggrund 

vil opstå en masse nye job i London. 

Fugleinfluenza truer 

aktiemarkedet 

Fugleinfluenzaen er nu igen på vej med trækfuglene, og WTO 

(World Health Organisation) advarer om, at den opblussen, vi 

allerede nu ser i Asien, også i år let kan sprede sig til Europa. 

Indtil videre har influenzaen i år krævet dødsofre i Indonesien, 

syge i Kina og fugle er ramt i Vietnam. 

Økonomerne har allerede fået kuglerammerne frem og 

skyder ifølge World Economic Forum på, at Dow Jones Indekset 

kan gå 10 procent tilbage, hvis smitten spreder sig til 60 

lande i år. Det betyder, at fugleinfluenzaen anses for at være 

en af de største trusler mod aktiemarkedet, potentielt større 

end risikoen for et terrorangreb. 

Frygten blandt eksperter er stadig, at virussen H5N1 kan 

smelte sammen med menneskelig influenza og mutere til en 

virus, der kan udløse en verdensomspændende epidemi, en 

pandemi. 

Beslutninger træffes på ludo-sprog 

Alt for mange af verdens vigtige beslutninger 

– både inden for politik, 

økonomi, bankvæsen og handel – bliver 

taget efter samtaler på det sprog, 

franskmanden Jean-Paul Nerriere har 

døbt "globish". Et english-light-sprog, 

der rummer ca. 1.500 ord og er struktureret 

efter en grammatik, der ligner 

spillereglerne til ludo – et sprog med 

plads til få nuancer og instrument for 

kun overfladiske refleksioner. 

Præsident Bush er citeret for at sige, 

at han "doesn't do nuance". Men 

måske ville verden være et bedre sted, 

hvis han gjorde. Og måske ville mange 

beslutninger være kvalitativt bedre, 

hvis parterne havde været i stand til at 

kommunikere med et lidt større ordforråd 

– så de fik nuancerne med og 

ikke måtte nøjes med globish, som 

skjuler lige så meget, som det afslører. 

Mange tror, at engelsk har sejret. 

Men i virkeligheden føler englænderne, 

at engelsk i lige så høj grad er truet 

af sin efterligning, det stereotype tegneseriesprog. 

0 

Finans marts 007

59055_Finans_02.indd 22-23 14/02/07 11:18:57 

Læserbreve 

 

 

Artiklen om 

Steen Bocian i 

Finans nr. 007 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steen Bocian uden selverkendelse 

Steen Bocian (SB), chefanalytiker i Danske Bank, er for fjerde 

år i træk den mest citerede økonom i aviserne. Det er bekymrende, 

fordi SB politiserer. 

I Finans (nr. , 007 ) giver SB udtryk for, at han kritiserer 

såvel socialdemokrater som den siddende regering. Det viser 

min analyse af hans virke faktisk også, men med en vigtig tilføjelse: 

"kritikken [kommer] ikke … fra en midte mellem de to 

parter, men fra den økonomiske liberale (eller højre) side af 

den siddende regering". 

Konsekvensen heraf er, at regeringen kritiseres ud fra de 

målsætninger, de selv har formuleret, medens socialdemokratiske 

forslag rutinemæssigt afskrives som uansvarlige. Alligevel 

mener SB, at han deler "sol og vind lige". En total mangel på 

selverkendelse. 

Samtidig erkender SB i Finans, at der ikke er noget "i økonomi 

som er objektivt", men anvender alligevel udtryk som "vejrkort 

over økonomien". Selvbilledet af eksperten hævet over politik. 

Men det er ikke upolitisk, når man som SB grundlæggende 

er uenig i Socialdemokraternes f ordelingspolitik. For SB gør 

det ikke noget, når politik vender den tunge ende nedaf – hvis 

bare SB’s vejrkort siger, at det gavner, hvad han betegner som 

"forretningen Danmark". 

Danmark er netop ikke en forretning, men et samfund. 

Danske Bank er derimod en forretning, der kan mene, at Danmark 

også bør køres som en forretning. SB leverer helt uimodsagt 

sit bidrag hertil. Med journaliststandens velvillige bistand. 

Poul Thøis Madsen, samfundsøkonom 

Aalborg Universitet 

Hurra for sundhedsforsikringen 

Tak for en god og oplysende artikel om Hanne Lange fra Sparekassen 

Hobro (Finans nr. , 007 red.), som gjorde brug af 

sundhedssikringen, da hun fandt en knude i brystet. Jeg tror, 

der er mange kollegaer i Finansforbundet, der kan have glæde 

af den artikel. 

Jeg har selv lige gjort brug af min sundhedssikring. Jeg blev 

afvist på Privathospitalet Hamlet i november 006. Blev bare 

sendt hjem, og fik besked på at træne min ryg. Min verden 

sank i grus. For hvordan træner man en ryg, når man konstant 

har smerter? 

Jeg tudede i flere dage. Men heldigvis havde nogle af mine 

forældres venner netop set en udsendelse i tv på DK4 om en 

kvinde fra Nordjylland, der var blevet opgivet af det danske 

sygehusvæsen. Hun havde søgt hjælp i udlandet og var blevet 

opereret. Hendes mand hjalp mig med kontakt til den privat 

Alpha-Klinik i München. 

Jeg har netop været i Tyskland og blive opereret for to diskusprolapser. 

Så det, man ikke ville hjælpe mig med herhjemme, 

fik jeg klaret ved hjælp af en kikkertoperation i lokalbedøvelse 

i Tyskland. Jeg kunne flyve hjem dagen efter operationen 

– uden smerter. 

Danica Pension dækkede alle omkostninger i forbindelse 

med min operation, flytransport, ophold på hotel og selv vores 

måltider for mig, men også for min kæreste. Jeg blev opereret 

den 10. januar og startede (på halv tid) fredag den 9. februar. 

Hurra for sundhedssikringen. Uden den var jeg ikke kommet 

i arbejde så hurtigt. 

Maybritt Flenskov Nielsen 

Danske Bank 

Link 

Oplysninger om Alpha-Klinik i München kan findes på www. 

minryg.dk eller via den skandinaviske patientservice på hotline 

980 8688/e-mail: classic@email.dk. 

Finans marts 007 1

Ligestilling 

Mandlige chefer er 

en tilfældighed 

Problemet med få kvindelige direktører i finanssektoren skyldes 

ofte kvinderne selv, mener Lene Weldum, der er direktør hos 

Bankdata i Fredericia, hvor 7 procent af lederne er af hunkøn. 

Her er det ikke god stil at blive på jobbet til kl. 19 

Af Irene Scharbau, freelancejournalist 

Foto: Palle Peter Skov 

I Bankdatas gule murstensbyggeri på Erritsø Bygade i Fredericia 

spærrede man øjnene op, da Finans lige efter nytår bragte 

en større historie om, at mænd styrer finanssektoren. 

For selv om Bankdata som mange andre it-virksomheder 

er mandsdomineret, er andelen af kvindelige ledere de seneste 

år vokset støt. Tilsyneladende uden at man har gjort noget 

særligt for det. 

"Jeg læste, at det er synd for kvinderne. Vi skal have ligestilling, 

og at man nogle steder har lavet specielle projekter. 

Men det er da nedværdigende at gøre forskel på kønnene. Og 

min makker ville falde død om, hvis vi gjorde det her i virksomheden", 

siger Bankdatas direktør, Ove Vestergaard. 

Hans "makker" er Bankdatas anden direktør, Lene Weldum. 

Som mange andre kvinder på topposter vil hun hellere tale om 

kvalifikationer: 

"Man sætter et fokus på kønnene, jeg ikke bryder mig om. 

Nu må samfundet gøre noget, og nu skal cheferne tage sig 

sammen og udnævne nogle kvinder. Nej, vi skal som kvinder 

selv gøre noget. Fokusere på, hvad vi kan og vil. Problemet er 

nemlig ofte kvinderne selv. Jeg har brugt meget energi i Bankdata 

på at forklare kvindelige medarbejdere, hvor dygtige de 

er, at de skal være bedre til at søge job, og at de ikke behøver 

at kunne tingene 110 procent". 

Lene Weldum har arbejdet i Bankdata siden 1990. Hun kalder 

sig selv et typisk eksempel på en kvinde, der skulle skubbes 

i gang. Af sine chefer og sin mand. Hun søgte et programmørjob 

i virksomheden, men fik i stedet et afdelingslederjob, 

da hun havde kvalifikationerne. 

"Da de spurgte mig, om jeg ville være afdelingsleder, sagde jeg, 

det tror jeg bestemt ikke, jeg skal være", griner Lene Weldum. 

I dag er hun direktør i et sart ferskenfarvet kontor. Men så 

er det også slut med det tøsede. Lene Weldum har ansvaret 

for den it-tekniske del af direktøropgaverne. 

Arbejdsform med plads til begge køn 

Hun har samlet to af virksomhedens kvindelige ledere og en 

kvindelig tillidsmand til at svare på – ja, kvindespørgsmål. Men 

der sker bare det, at de slår en fælles kraftig latter op. 

"Der er kommet flere kvindelige ledere, men det er altså 

ikke med vilje. I rekrutteringen er køn ikke-eksisterende. Det 

indgår ikke i kriterierne. De seneste ansatte er mænd alle sammen. 

Hos os er der ikke noget med, at mændene bliver kørt 

særligt i stilling eller bliver opfordret til lederjob. Her er det den 

bedste, der får jobbet", fastslår personalechef Anette Smith. 

Kirsten West er afdelingsleder. Hun oplever, at det er personlige 

evner og kompetencer, virksomheden interesserer sig for. 

"I nogle virksomheder kan det sikkert være godt at tage 

diskussionen om ligestilling. Jeg læser pre-MBA og er den 

eneste kvinde på holdet. Men i Bankdata arbejder vi på en 

måde, der passer godt til begge køn, vi taler og diskuterer meget. 

Det er en virksomhed med plads til at være den, du er", 

siger hun. 

 

Finans marts 007

Der er kommet flere kvindelige ledere, men det er altså ikke med vilje, bedyrer Anette Smidt, der her ses som nummer to fra venstre. 

Helt til venstre står Hanne Tirsgaard, forrest er Kirsten West, mens Lene Weldum er længst til højre. 

En forklaring på fremgangen i antallet af kvindelige ledere kan 

være, at virksomhedens arbejdsform passer godt til kvinder. 

"Man vægter det hele menneske. Det er ikke god stil at blive 

til kl. 19. Og vi ansætter ikke kun nørder, men mennesker, 

der også er gode kolleger og tager ansvar", siger Kirsten West. 

Arbejdsdagen i Bankdata foregår i team, og ved ansættelser 

ser ledelsen meget på samarbejdsevner. Som moderne itvirksomhed 

har medarbejderne mulighed for at tage arbejdet 

med hjem, hvis det er nødvendigt. 

"Medarbejderne kan i høj grad planlægge, som de vil. Tonen 

på arbejdspladsen er maskulin, men ikke rå. Jeg tror ikke, folk 

tænker over, om det er en mandlig eller kvindelig chef, man 

går ind til. Her føres den åbne dørs politik uden hierarki", siger 

Hanne Tirsgaard, der er den eneste kvindelige tillidsmand. 

"Rammerne er vigtige. De gør måske, at pigerne vælger lederjobbet 

til. Man skal ikke ofre alt for at blive chef. For eksempel 

behøver man ikke drikke øl med chefen hver torsdag. 

At chefgruppen består af flest mænd, er en tilfældighed. Det 

er blot de p.t. bedst egnede", smiler Kirsten West. 

Ligestilling kun et spørgsmål om tid 

Alle forsøg på en kvinde-vinkel på Bankdata bliver skudt ned 

med et venligt smil. 

"Det er ikke er hos os, du vil se projekter målrettet kvindelige 

ledere. Det ville blive buh’et ud. Det er at signalere, at 

kvinder ikke er gode nok", mener Anette Smith. 

"Tænk, hvis man blev tvunget ind i en bestyrelse, fordi man 

var det bedste, de kunne skrabe frem af kvinder. Jeg ville blive 

fornærmet. Jeg tror, udviklingen skal komme af sig selv, ellers 

avler vi bare det modsatte; kvinder med rundsave på albuerne", 

siger Lene Weldum, 

I Bankdata tror man, at traditioner i den finansielle sektor 

måske bremser kvinder. 

"De er nok ikke så langt som os. Men det kommer af sig 

selv. Kvinderne har kun været 40 år på arbejdsmarkedet, så 

det er fair nok, at det tager noget tid med ligestillingen", siger 

Lene Weldum. n 

To ud af tre ansatte er mænd 

Bankdata har 440 medarbejdere. 66 procent er mænd. 

Men over halvdelen af projektlederne er kvinder. 9 ud 

af 35 afdelingsledere er kvinder. På underdirektørniveau 

er der en kvinde ud af otte (personalechefen). Direktørerne 

er Lene Weldum og Ove Vestergaard. 

Bankdata leverer it- og netbankløsninger til bl.a. Sydbank, 

Alm. Brand Bank, Djurslands Bank og Nordjyske 

Bank. 

Finans marts 007

Uddannelse 

"Foruden at skabe en tryghed hos de ansatte, så bliver det 

også nemmere for de ansatte at se, hvad og hvordan de kan 

nå videre inden for virksomheden", siger Annette Schmith 

om Nykredits model for kompetenceudvikling. 

Konstant forædling af 

det menneskelige råstof 

Konkurrencen om at få de bedste medarbejdere i en tid med mangel 

på arbejdskraft vindes måske af de virksomheder, som tilbyder sine 

ansatte den bedste kompetenceudvikling. Nykredit har udviklet en 

model, som placerer virksomheden langt fremme i feltet 

Af Sabina Furbo, sf@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild 

Hvilke krav stilles der til mig? Hvad skal jeg vide, og på hvilket 

niveau skal jeg vide det? Det var nogle af de spørgsmål, som de 

ansatte i Nykredit søgte svar på, da de blev interviewet i forbindelse 

med en stor analyse i 00 af, hvilke ændringer der skulle 

til for at gøre Nykredit til en endnu mere moderne arbejdsplads. 

Analysen tydeliggjorde, at der i høj grad var brug for, at der 

blev satset på kompetenceudvikling – ikke mindst fordi Nykredit 

i samme periode for alvor satte fart på omstillingen fra 

at være et traditionelt realkreditinstitut til at være en moderne 

finanskoncern. 

På baggrund af analysen har Nykredit igennem de sidste 

fire år arbejdet for at udvikle en kompetenceudviklingsmodel, 

som giver medarbejderne mulighed for at målrette og at udvide 

deres kompetencer. 

En omlægning, der fik flere positive effekter end først forudset, 

ifølge underdirektør i Nykredits uddannelsesafdeling 

Annette Schmith: 

"I dag kan vi se, at foruden at skabe større tryghed for medarbejderne, 

i forhold til hvad der kræves af dem, så har vi også 

opbygget et system, der gør Nykredit til en eftertragtet arbejdsplads, 

der både kan tiltrække og fastholde medarbejdere. 

Faktisk overraskede det os, hvor mange medarbejdere der viste 

interesse for at uddanne sig yderligere. Det viser jo, at vi 

har nogle meget videbegærlige ansatte". 

Bedre til at dele viden 

Ud af de godt .500 medarbejdere i Nykredit har cirka 1.000 

indtil videre gennemgået kompetenceudviklingsmodellen (se 

beskrivelsen i boksen). En af dem er 4-årige Jette Witt. Hun 

arbejder i Nykredits Center Næstved som formuerådgiver. 

Hun har vurderet sig selv inden for Investering og Pension, og 

for hende har mødet med systemet været positivt. 

"Det har været meget givende at få nogle faste rammer 

for, hvilke kompetencer man har. Det kan faktisk komme bag 

4 

Finans marts 007

Læringsformer 

Medarbejderne i Nykredit har mulighed for at lære og 

udvikle deres kompetencer på en række måder. Eksempelvis 

sidemandsoplæring, sambesøg, coachingaktiviteter, 

uddannelsesophold og mentorordninger. Til store 

kompetenceløft anvendes ofte såkaldte blendedforløb, 

som typisk vil bestå af forberedende e-learning, 

der gennemgår produkter, systemer og forretning, 

eventuelt med en afsluttende certificeringsopgave, der 

samler op på elementerne fra e-learning. I dag har Nykredit 

111 e-learning-moduler, og cirka 20 procent af 

alle uddannelsesaktiviteter foregår elektronisk. 

Kompetenceudviklingsmodellen 

Systemet bygger på intern efteruddannelse. På hvert 

af Nykredits forretningsområder er der opbygget såkaldte 

kompetencehuse, som det enkelte forretningsområde 

beskæftiger sig med. For kunderådgivere er 

kompetencehuset for eksempel opdelt i rummene: Bolig, 

Daglig økonomi, Kredit, Forsikring og Investering og 

Pension. På hvert af områderne er der defineret specifikke 

kompetencekrav, så forventningerne til den enkelte 

medarbejder er klare. 

Medarbejderen har mulighed for at lave en selvvurdering 

af eget kompetenceniveau. Vurderingen kan udmunde 

i en vidensdifference eller et vidensoverskud. 

Herefter udarbejder medarbejderen i dialog med sin leder 

en udviklingsplan. Her sætter de i fællesskab den 

nødvendige læring og de rigtige læringsmetoder i faste 

rammer. Har medarbejderen et vidensoverskud, vil man 

typisk indgå som sparringspartner for sine kollegaer. 

på dig, hvor meget eller hvor lidt du ved. Eksempelvis følte 

jeg, at jeg vidste alt om bankverdenen, idet jeg tidligere har 

arbejdet i en traditionel bank, men jeg vidste for eksempel ikke, 

at vi havde en sms-service. Det har jeg så fået styr på nu", 

fortæller Jette og understreger, at det jo ikke er alle vidensunderskud, 

som nødvendigvis skal indhentes ved et decideret 

kursus: 

"Mange gange kan det også bare dreje sig om, at man sætter 

sig i ti minutter sammen med den kollega, som ved lidt mere 

om det specifikke område, end du gør. Faktisk er vi blevet bedre 

til at vidensdele nu, hvor vi ved, hvilke kompetencer vi hver 

især ligger inde med. Vi har jo hver vores stærke sider, og det er 

jo ikke sådan, at vi alle skal vide lige meget. Styrken er netop, at 

der er nogle, der ved noget mere i detaljer end andre". 

I forhold til resten af finanssektoren, så viser tal fra 005, 

at Nykredit årligt bruger ,5 dage per medarbejder til uddannelse, 

mens tallet fra resten af sektoren ligger på ,75 

dage per medarbejder. Og for underdirektør Annette Schmith 

er der ingen tvivl om, at Nykredits satsning vil kunne skabe 

netop det, som branchen tørster efter. 

"Jeg tror virkelig på, at det her kan være med til at flytte os 

som virksomhed. Foruden at skabe en tryghed hos de ansatte, 

så bliver det også nemmere for de ansatte at se, hvad og 

hvordan de kan nå videre inden for virksomheden. Det er også 

et plus, når vi sidder til ansættelsessamtaler", siger hun. 

Jette Witt mener da også, at hun har fundet den rette 

hylde og har ingen umiddelbare planer om at skifte virksomhed. 

"Da jeg arbejdede i bank, tænkte jeg ofte, at her orker jeg 

ikke at arbejde i 5 år. Sådan har jeg det slet ikke nu, tværtimod. 

Vi har en helt speciel virksomhedskultur her i Nykredit. 

Der er en fri og åben tone, og topstyring er slet ikke et ord, vi 

kender her. Vi har enorm stor frihed, men selvfølgelig frihed 

under ansvar og med klare mål", siger hun. n 

Finans marts 007 5

Speaker's corner 

Vanebryder 

Af Camilla Kring, ph.d., forfatter og stifter af B-samfundet 

Gør plads til B-mennesker 

Muhhh. Landbrugssamfundet var for A-mennesker. Industrisamfundet 

fordrede, at menneskene arbejdede i samme rytme 

og tempo i takt med maskinernes ensartede tempo og rytme. 

Befolkningen skulle disciplineres med industrielle effektiviseringsviser 

såsom Mester Jakob: "Hører du ej klokken?" Mød på 

bestemte tidspunkter. Gå hjem på bestemte tidspunkter. Sælg 

dine timer, og pas din arbejdstid, familietid, fritid og ferietid. 

Desværre sælger alt for mange mennesker fortsat deres 

timer til virksomhederne, som fortsat belønner medarbejdere, 

der viser synligt engagement i de rigtige tidsintervaller. Således 

holder mange virksomheder DM i pælesidning med mantraet: 

"Jeg ser dig, ergo arbejder du". 

Men hvad er det i grunden for en aktivitet, der måles på? 

Og bliver vi mere effektive af at fastholde tidstyranniet og 

kontrollere hinandens kropsbevægelser? 

Vi befinder os midt i en brydningstid mellem industrisamfund 

og innovationssamfund, mellem samlebånd og hjerneaktivitet. 

Tendensen er tydelig. Danmark skal ikke producere, 

men innovere. Den gode idé får større værdi end fysiske produkter. 

Den gennemsnitlige vækstrate i dansk økonomi var på 

3,5 procent, mens de videnbaserede virksomheder havde 

vækstrater helt op til syv procent i 2006. Viden, ideer og kreativitet 

har derfor afgørende betydning for Danmarks konkurrencesituation. 

Produktivitet styres ikke af arbejdstidspunkt 

B-samfundet mener, at det er nødvendigt at tage et opgør 

med industrisamfundets centrale tidsdisciplin. Der er et 

enormt ressourcespild i det A-dominerede samfund med rigide 

mødetider og misforståede forestillinger om effektive arbejdstider. 

For i dag foregår meget arbejde uafhængigt af tid 

og sted. Flere og flere mennesker kan arbejde hvor som helst 

og når som helst, og mere og mere arbejde er usynligt i produktionsprocessen. 

Vi skal derfor gå fra Kronos, der er en betegnelse for mekanisk, 

afmålt klokketid, til Kairos, der er en betegnelse for det 

helt rigtige tidspunkt for arbejdet. Det handler altså om at arbejde 

på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv frem for 

at blive opbevaret på en arbejdsplads i A-arbejdstider for at 

vise sit engagement. 

Faktum er, at det er uproduktivt, hvis B-mennesker, der 

arbejder med viden, kreativitet og innovation, sidder på arbejdspladsen 

klokken otte om morgenen uden at være mentalt 

til stede, når de er mere produktive om eftermiddagen og 

aftenen. 

Fleksibelt arbejdsmarked 

B-samfundet vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, der 

også understøtter B-menneskers livsform. Et samfund, hvor 

det er accepteret og respekteret at møde i et senere tidsinterval, 

fordi det passer til ens personlige rytme og livsstil. 

For det er menneskers forskellige rytmer, der understøtter 

den samfundsmæssige værditilvækst. Når mennesket arbejder 

i dets egen rytme, vil det endvidere resultere i en større 

livskvalitet og dermed mindre stress. 

Samfundets A-tidsstrukturer er ikke en urørlig naturlov. 

Det er vores industrielle forfædre, der har skabt de nuværende 

samfundsmæssige rammer. B-samfundet vil skabe en ny 

døgnrytme i skoler og institutioner, som alternativ til den nuværende 

rytme: tidligt op og tidligt hjem. B-samfundet arbejder 

for at skabe B-vuggestuer, B-børnehaver, B-skoler, B- 

universiteter og B-plejehjem, som har åbent i et B-interval fra 

kl. 10 eller 11 om formiddagen til 19 eller 20 om aftenen. 

Ydermere arbejder B-samfundet for en B-certificering af 

virksomheder, således at B-mennesker kan navigere i jobmarkedet 

og finde frem til de arbejdspladser, hvor der er fleksibel 

arbejdstid i praksis, og hvor der er en accept og respekt af B- 

menneskers livsform. 

Der er god samfundsøkonomi i B-tidsstrukturen, fordi det 

både skaber livskvalitet og produktivitet, at B-mennesker arbejder, 

når de topper mentalt. Derudover vil B-tidsstrukturen 

løse det velkendte og stærkt frustrerende trafikale infrastrukturproblem. 

Læs mere her: www.b-samfund.dk. n 

36 Finans marts 2007

FINANSJOB.DK 

SÅ VED DU HVOR 

DU SKAL HEN 

Hvornår har du sidst kigget 

på dine egne aktiver 

og tjekket de ledige jobtilbud? 

På Finansforbundets jobportal 

finansjob.dk kan du 

tjekke din løn, spørge om 

job og karriere og søge 

blandt de ledige stillinger i 

sektoren. 

Finans marts 2007 7

Seniorpolitik 

Ny karriere begynder 

i 48-årsalderen 

Hvis virksomhederne vil have en chance for at påvirke beslutningen 

om, hvornår deres medarbejdere trækker sig tilbage, skal man begynde, 

før de fylder 50 år, lyder rådet fra projekt om seniorpolitik, som 

Finansforbundet, Nykredit og Lokalbanken i Nordsjælland har deltaget i 


Foto: Ulrik Jantzen 

Arbejdsgiverne skal stramme sig an, hvis de vil holde seniorerne 

på arbejdsmarkedet i de kommende år, og virksomhederne 

skal sætte tidligt ind, hvis de vil gøre sig håb om at 

kunne appellere til de ældre. 

For der er mange elementer at konkurrere imod hos en 

medarbejder, som har rundet de 50: Børnebørnene, gamle omsorgskrævende 

forældre, drømmene om selv at kunne bestemme 

over sin tid og realisere alle de projekter, der blev prioriteret 

ned i årene med småbørn og job – og endelig fundamentet under 

det hele: Gode pensionsordninger, der sikrer, at der er penge 

nok til, at de ældre selv kan bestemme. 

Derfor bør planlægningen af senkarrieren sætte ind ved 

48+, skal man tro projektleder Anne Sofie Krarup fra Rambøll 

Management. 

"Det handler om attraktive seniorer til attraktive arbejdspladser, 

og derfor kan det ikke nytte, at arbejdspladsen venter. 

Er medarbejderen først et stykke på den anden side af 50 år, så 

er beslutningen taget om, hvornår man vil gå på pension, og 

den "seniorsamtale", som mange virksomheder har indført, 

kommer højst til at indeholde en information om, hvad medarbejderen 

har besluttet. Hvis virksomheden vil have en chance 

for at påvirke beslutningen, skal man sætte ind meget tidligere", 

siger Anne Sofie Krarup. 

Hun har netop afsluttet et stort seniorprojekt i samarbejde 

med Finansforbundet og Dansk Sygeplejeråd – et projekt, der i 

2005 startede med en kortlægning af, hvad medarbejderne 

selv mente, der ville kunne få dem til at blive på arbejdspladsen 

ud over til de 60 år. 

Da spørgsmålet har stor samfundsmæssig betydning, bevilgede 

Arbejdsmarkedsstyrelsen penge til at fortsætte projektet. 

2. del har haft et mere organisatorisk sigte og er gået i dybden 

med, hvad den enkelte arbejdsplads kan gøre, så seniorerne får 

lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er projektgrupper 

fra fire arbejdspladser – Nykredit, Lokalbanken i Nordsjælland, 

Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet og Hørsholm 

Sygehus – kommet med konkrete, anvendelige bud på. 

Ikke mindst den finansielle sektor får problemet ind på livet i 

de kommende år, idet godt en tredjedel – næsten 17.000 – af 

Finansforbundets medlemmer er over 50 år og derfor kan forventes 

at gå på pension inden for de næste 5-10 år. En undersøgelse 

viser, at det er de færreste finansansatte, der regner 

med at blive på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 63 år. 

Seniorpolitik skal fokusere på motivation 

At være attraktiv kræver på dagens arbejdsmarked, at man 

efteruddanner sig, og her har det skortet noget på virksomhedernes 

opmærksomhed på medarbejdere, der havde rundet 

de 50. Alt for ofte er de blevet overset og glemt. 

"De havde jo erfaringen og rutinen og løste deres opgaver så 

udmærket, så dem var der ingen grund til at spilde dyre efteruddannelseskroner 

på, synes en del mellemledere at have 

tænkt. Men den går ikke", siger Anne Sofie Krarup. 

De ældre vil indgå på arbejdspladsen på lige fod med deres 

kolleger. De vil have varierede opgaver, og de vil have nye opgaver. 

De vil ikke sættes hen i en krog. Med nye opgaver skal 

seniorerne selvfølgelig have hjælp og instruktion på lige fod 

med alle de yngre. Selvom det er ressourcepersoner, der har 

haft styr på det hele, er nyt også nyt for dem. 

"Der skal en holdningsændring til. De ældre vil ikke tages 

som en selvfølge. De har behov for at være synlige og få aner- 


kendelse, og de færreste har 

behov for skånejob. Seniorpolitik, 

der virker, skal have 

fokus på motivation, og det er 

ikke motiverende at blive 

"staklet". 

Indtil nu har seniorpolitik 

næsten udelukkende handlet 

om vedligeholdelse – om at man 

skulle kunne blive ved med at 

"holde til" jobbet. 

"Det skal der naturligvis 

stadig tages hensyn til, men 

det må aldrig være mere end 

det ene ben i en seniorpolitik", 

siger Anne Sofie Krarup. 

50-årige kan også gøre 

karriere 

Der ligger også en vigtig signalværdi 

i efteruddannelse. Signalet er: 

"Vi vil dig nu, og vi vil dig også om fem 

og ti år. 

"Og også for virksomheden er det en 

god investering. Der er faktisk større 

chance for, at den 50-årige medarbejder 

er i virksomheden 10 år senere, end at den 

35-årige er", vurderer Anne Sofie Krarup. 

De ældre er meget bevidste om, hvad der er vigtigt i 

deres liv, og de har nogle ting, de gerne vil nå. Derfor er 

det også vigtigt, at virksomheden er indstillet på at få 

tidskabalen til at gå op. Fleksibilitet er et krav. 

Peter Gaarsdal Sørensen, Danske Kreds, er politisk ansvarlig 

for ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd i Finansforbundet 

og som sådan en politiker, der ser det som en af sine 

væsentligste opgaver at være med til at ændre holdningen til 

de ældre. 

For ham er et af de vigtigste budskaber fra projektet, at 

seniorpolitik ikke starter ved de 55 år – men langt før, og for 

ham lyder 48+ som en rigtig satsning. 

"Mange vil nok mene, at det er alt for tidligt, men hvis 

seniorpolitik skal blive seriøs, skal politikken ikke kun handle om 

nedtrapning, men i stedet skabe mulighed for, at medarbejderen 

kan forsætte med at udvikle sig og gøre karriere. Hvem siger 

for eksempel, at man ikke kan blive chef som 50-årig", 

spørger Peter Gaarsdal Sørensen. n 

Finans marts 2007 9

Frikvarter 

Ude med riven 

Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator 

Lokalbankernes dilemma 

Der har været massiv negativ fokus på kapitalfonde, og senest 

har kapitalfondene udløst en mindre krise i regeringen på grund 

af det nu kuldsejlede skatteindgreb. Det problematiske ved kapitalfondene 

er, at de i høj grad finansierer deres virksomhedskøb 

ved efterfølgende at forgælde de virksomheder, som de 

køber. Det svarer lidt til en hund, der spiser sin egen hale, og for 

statskassen betyder det færre skattekroner, fordi renterne af 

gælden kan trækkes fra i virksomhedernes overskud. 

Samtidig har der været frygt for, at kapitalfondene ommøblerer 

virksomhederne efter deres eget forgodtbefindende 

uden den kritiske fokus, der altid ligger på børsnoterede virksomheder. 

For mens børsnoterede selskaber er tvunget til at 

rapportere om næsten alt, kan de fondsejede virksomheder 

leve i skjul for omverdenens kritiske blik. 

Men spørgsmålet er, om ikke kapitalfondene trods alt er 

bedre end deres rygte? Tager vi ISS og TDC, har vi endnu ikke 

set nogen eksempler på, at beslutninger taget af kapitalfonde 

har haft de forfærdelige konsekvenser, som mange ellers har 

frygtet. TDC har ganske vist skåret organisationen til, men det 

er sket via yderst fornuftige frasalg. Intet tyder på, at kapitalfondene 

vil slagte kerneforretningen, og mange mener faktisk, 

at kapitalfondene er til gavn for udviklingen i erhvervslivet, 

fordi de er aktive ejere, der kan give direktionerne et tiltrængt 

modspil. 

Selvom kapitalfondene har været godt rundt i dansk erhvervsliv, 

er den finansielle sektor stort set gået fri. Det er et paradoks, 

for det øvrige erhvervsliv har været igennem en enorm 

transformation. Vi har imidlertid stadig et hav af regional- og 

landsbybanker i Danmark, og det skyldes ene og alene, at de 

små, børsnoterede banker har forskanset sig bag beskyttelsesværn, 

der sikrer dem effektivt mod overtagelsesforsøg. 

Det kan eksempelvis give sig udslag i, at ingen aktionær kan 

opnå mere end 1.000 stemmer – uanset hvor mange aktier 

man har. Oprindeligt var værnene et forsvar mod de danske 

storbanker. I dag er formålet primært at holde udenlandske 

banker – og de glubske kapitalfonde – uden for indflydelse. 

De små bankers værn mod overtagelser, såsom stemmeretsbegrænsninger 

og fondseje, betyder efter nogles opfattelse, 

at aktiekurserne kommer til at ligge under bankernes 

reelle værdi, fordi mange investorer ikke vil gå ind i selskaberne, 

når de ikke får den indflydelse, som andelen af aktier berettiger 

dem til. 

Omvendt er der andre, der mener, at det er nødvendigt for 

mindre lokalsamfund at have en lokal bank. For så har de lokale 

erhvervsdrivende et pengeinstitut, der forstår sig på lokalområdets 

særlige forhold ud fra devisen om, at jo mere 

kendskab man har til områdets udviklingsmuligheder, desto 

mindre vil kreditrisikoen være. Dermed kan de mindre banker 


Har du 

hørt at.... 

Social status har en stor indflydelse på, hvor længe du lever. Forskere fra Warwick Universitetet i England har påvist, 

at De 135 forskere, der endte med at vinde Nobelprisen i fysik eller kemi i perioden 1901-1950 i gennemsnit 

levede næsten to år længere, end dem, der blot var nomineret. Heriblandt var danske Niels Bohr, som 1922 vandt 

Nobelprisen i fysik. 

medvirke til at sikre, at al erhvervsaktivitet ikke koncentreres 

omkring de store byer. 

Muligheden for stemmeretsbegrænsninger er dermed også 

en slags erhvervspolitik, der skal medvirke til at sikre den regionale 

erhvervsudvikling. 

To forhold kan imidlertid ændre den særegne struktur i den 

danske finansverden. For det første er der det konkurrencepres, 

som de mindre banker i stigende omfang bliver udsat for. Senest 

har konkurrence fra den britiske bank Northern Rock presset 

indlånsrenten op på over fire procent, og det er der mange 

mindre banker, der ikke kan holde til i længden. Derudover bliver 

de finansielle produkter stadig mere komplicerede, og det 

gør det også vanskeligt for de mindre banker at følge med. 

Det andet forhold, der kan ændre sig, er, at de særlige danske 

beskyttelsesværn bliver ophævet. Sker det, vil de mange 

småbanker ligge åbne for både storbanker og kapitalfonde. De 

sikre vindere vil være aktionærerne, mens taberne bliver de 

landområder, som har nydt godt af den lokale bank. Men selvom 

EU længe har raslet med sablen, er det usikkert, om de 

særlige danske værn vil blive ophævet. Det vil nemlig medføre 

et ramaskrig af dimensioner fra lokalpolitikere, banker og erhvervsdrivende. 

Derimod vil konkurrencepresset i sig selv måske få aktionærerne 

i de mindre banker til at slå sig i tøjret. I øjeblikket 

kører det for lokalbankerne, men det kan være en stakket frist. 

Aktionærerne er de almindelige bankkunder fra lokalområdet, 

og de ved, at de nyder godt af at have deres lokale bank, men 

hvis de kan se, at den alligevel kommer til at bukke under, kan 

der opstå et pres for at sælge nu og her. n 

"I 2005 blev de to danske 

koryfæer ISS og TDC spist med 

hud og hår af et par glubske kapitalfonde. 

Det er ikke gået stille af og 

har naturligvis fået snakken til at gå i 

mange bestyrelseslokaler, herunder 

også i de lokale banker. Hvornår 

kommer turen til os?" 

Klummen udtrykker forfatterens egne holdninger. 

Læs også side 10 

Finans marts 2007 41

Spørgehjørnet 

Finansforbundets eksperter sidder klar til 

at svare på dine spørgsmål om alt, hvad 

der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: 

cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Appelbys Plads 5, 

1411 København K. 

Socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og faglig konsulent Kim Erdmann 

Erstatning ved røveri 

Jeg var i 2002 udsat for et røveri på min arbejdsplads i banken. 

Det blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, som nu har 

fastsat, at jeg har et varigt mén på 10 procent. Forsikringsselskabet 

har lige udbetalt mig beløbet på 49.300 kroner. En 

af mine kollegaer har fortalt mig, at der også er en anden forsikring. 

Er det korrekt? 

Venlig hilsen Kirsten Petersen 

Svar: 

Efter overenskomsten er der også en tillægserstatning, som 

dækker ved røveri, røveriforsøg, overfald og lignende. Da du 

har et mén på over fem procent, skal du rette henvendelse til 

din arbejdsgiver, som skal sørge for, at du får erstatningen efter 

overenskomsten. Erstatningen udgør 2.000.000 kroner 

ved fuld invaliditet. Du er berettiget til 10 procent heraf. 

Jeg vil herudover anbefale dig at tjekke, om du har andre forsikringer 

eller pensionsordninger, der dækker dig i den givne 

situation. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl 

Forflyttes til job 

80 kilometer væk 

Jeg fik forleden mundtlig besked på, at mit nuværende job 

flyttes med deraf følgende kørsel på i alt 80 km dagligt. 

Virksomheden har tilbudt mig følgende kompensation: Kørsel 

indtil udgangen af 2009 må ske i arbejdstiden, kørselsgodtgø- 

relse skattefrit 60 dage og en bonus på 1/4 års løn, hvis man 

stadig er der ved udgangen af 2009. 

Er dette rimeligt? Hvilke rettigheder har man som ansat? 

Venlig hilsen Anne 

Svar: 

Flytningen af dig er det, Funktionærloven betragter som "en 

væsentlig stillingsændring". Det betyder, at varslet om flytningen 

teknisk set er en opsigelse, hvor du samtidig får tilbud 

om at fortsætte ansættelsen på ændrede vilkår (et nyt arbejdssted). 

Det giver dig mulighed for at sige nej eller ja til 

ændringen. Siger du nej, ændrer virksomhedens varsling sig til 

at være en opsigelse af dig. 

I den forbindelse er det ikke sikkert, at du er forpligtet til at 

skifte arbejdssted i opsigelsesperioden. Hvis du vil overveje 

denne mulighed, vil jeg dog anbefale dig at ringe til os først. 

Hvis du accepterer ændringen, og den sættes i kraft inden for 

din varslingsperiode (6 måneder), så har du ret til kompensation 

for din forøgede transporttid og øgede transportudgifter 

– indtil varslingsperioden er udløbet. Det tilbud, du har fået, 

om at arbejdstiden kompenseres til udgangen af 2009, er 

derfor bedre end det, du har ret til. Derimod er det ikke nok at 

kompensere øgede transportudgifter i 60 dage. Der skal kompenseres 

i hele varslingsperioden. 

Rent skattemæssigt er det dog sådan, at du kun kan få skattefri 

godtgørelse for 60 dage. Resten af tiden bliver kompensationen 

derfor beskattet. Jeg må gå ud fra, at bonusordningen 

har til formål at holde på medarbejderne. Den har derfor 

intet med kompensationen at gøre. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 


Systematisk overarbejde 

Af min ansættelseskontrakt fremgår det, at jeg har en 37 timers 

arbejdsuge, og at overarbejde og merarbejde ikke honoreres 

særskilt. I løbet af tredje og fjerde kvartal 2006 er jeg 

pålagt et betragteligt antal arbejdsopgaver som i november 

kulminerede med, at 46 procent af alle antal arbejdsopgaver 

var allokeret til mig. Der var på daværende tidspunkt ansat 

otte medarbejdere i gruppen. 

På grund af væsentlige stresssymptomer og deraf aflagt lægebesøg, 

informerede jeg min chef omkring min sundshedsmæssige 

tilstand i starten af december. Yderligere gjorde jeg 

min chef opmærksom på at arbejdsmængden/ presset og arbejdstiderne 

lå til grund for dette. Efter en meget kort periode 

med "normal" arbejdstid eskalerede både arbejdsmængde og 

arbejdstid igen. Overarbejde/merarbejde ligger for tiden ligger 

på cirka 10 timer ugentligt. 

I januar har jeg oplevet væsentlig flere stresssymptomer og 

har igen informeret min chef samt bankens personaleafdelning 

om dette. Yderligere har jeg informeret personaleafdelingen 

om, at min chef pålægger mig systematisk merarbejde/overarbejde. 

Reaktionen fra personaleafdelingen har været at jeg 

overfor min chef skal definere, hvor meget merarbejde/overarbejde 

jeg ugentlig vil ligge i stillingen. Er dette ikke "beordring" 

af systematisk overarbejde? 

Efterfølgende har jeg haft et møde med personaleafdelingen 

hvor jeg har gjort det klart, at jeg naturligvis tilstræber at klare 

mine arbejdsopgaver indenfor den arbejdstid som står i min 

ansættelseskontrakt og at jeg ikke kan eller vil forpligte mig til 

systematisk merarbejde/overarbejde. Men at jeg naturligvis 

står til rådighed, hvis dette kræves i midlertidige spidsbelastningsperioder 

mv. 

Det skal siges at jeg får topkarakter i banken, og at jeg ikke har 

nogen negative bemærkninger. Jeg har yderligere spørgsmål i 

relation til rådighedstillæg, da min chef ofte kontakter mig per 

telefon og mail uden for normal arbejdstid. Jeg modtager intet 

tillæg for dette hvilket jeg vel er berettiget til? 

Venlig hilsen 

Kristian 

Svar: 

Jeg går ud fra, at du er omfattet af Standardoverenskomsten, 

og indplaceret i dennes løntrin 60. 

Indplaceringen medfører, at der IKKE er adgang til at aftale at 

honorering for merarbejde er indeholdt i lønnen. Det lader sig 

først gøre, hvis lønnen er på trin 73 eller højere. 

Dit merarbejde skulle derfor registreres på den måde som virksomheden 

stiller til rådighed (elektronisk eller papir). Herudover 

indeholder § 71, stk. 1 et forbud mod systematisk overarbejde. 

Paragraffen dækker umiddelbart arbejdstidsniveau 1, 

men arbejdsretslig praksis indebærer at samme principper er 

gældende for medarbejdere lønnet i arbejdstidsniveau 2. 

Din arbejdsgiver overtræder altså overenskomsten på en 

række punkter. Hvis der er en tillidsmand/kreds i din virksomhed, 

vil jeg anbefale at du kontakter dem. 

Med hensyn til forstyrrelser i fritiden, så rummer overenskomsten 

ikke umiddelbart bestemmelser for særlig honorering 

af disse, når du ikke er it-medarbejder. Derfor må situationerne 

betragtes som almindeligt merarbejde. 

Jeg håber da, at din virksomhed sætter så stor pris på dig, at 

de lytter, når du sender så klare signaler om at arbejdspresset 

er ved at gå ud over dit helbred. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Kørselsgodtgørelse 

Jeg har netop været på et internt kursus, hvor jeg har haft 

noget ekstra kørsel. 

Jeg tog som udgangspunkt, at jeg fik statens højeste takst, 

som vi gør, når vi er til møder, som forårsager ekstra kørsel. 

Men jeg fik at vide, at det ikke gælder, når det er interne kurser, 

der er tale om – så er det den lave takst. 

Kan det virkelig passe? Det koster jo det samme at køre i bilen 

uanset formålet. Desuden troede jeg, at de første x antal kilometer 

altid gav højeste sats. 

Venlig hilsen Susanne Lauritsen 

Svar: 

Du har ret i, at udgangspunktet for udbetaling af kørselsgodtgørelse 

er statens høje takst. Medmindre du har kørt for meget 

for din virksomhed. 

Men du er efter standardoverenskomsten kun berettiget til at 

få kørselsgodtgørelse for de kilometer, du har kørt mere, end 

du plejer (frem og tilbage fra din arbejdsplads). 

Du kan spørge din tillidsmand, om der er en lokalaftale i din 

virksomhed, som indebærer noget andet. Der skal dog noget 

specielt til, hvis den lokalaftale skal være gyldig. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 


Ajour 

MEDDELELSER 

Sag om intern viden for landsretten til november 

Sagen om videregivelse af intern viden i forbindelse med fusionen mellem 

Danske Bank og RealDanmark i år 2000 kommer for Østre Landsret til 

november. 

Der er afsat fire dage til domsforhandlingerne, den 26. og 27. november 

samt den 3. og 4. december. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt det tidligere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem 

i RealDanmark, Knud Grøngaard, måtte søge råd om fusionen og 

dens konsekvenser hos Finansforbundets formand, Allan Bang, og om Allan 

Bang måtte rådføre sig med to betroede medarbejdere. 

Allan Bang og Knud Grøngaard blev i november sidste år hver idømt en 

bøde på 5.000 kroner i Københavns Byret, men ankede begge dommen på 

stedet. Dommen blev efterfølgende betegnet som både hård og gammeldags 

af flere børsretseksperter, og der var da også uenighed om skyldsspørgsmålet 

blandt de tre dommere i Københavns Byret. 

Guide til et vellykket storrum 

Danske arbejdspladser etablerer storrumskontorer som aldrig før, og det 

sker ofte med visionære begrundelser om samarbejde og videndeling. Paradoksalt 

nok har storrumskontoret samtidig fået et rygte i offentligheden 

som arnested for støj, stress og manglende effektivitet. 

Noget går altså galt på vejen fra vision til virkelighed. Med baggrund i konkrete 

eksempler beskriver en ny storrumsguide fra BAR (Branchearbejdsmiljørådet) 

Finans/Offentlig Kontor & Administration de vigtigste – og 

ofte oversete – punkter i processen. Læs mere på www.fremtidenskontor.dk/storrumsguide. 

På www.storrumsblog.dk er det muligt at læse og kommentere en blog, 

hvor medarbejdere og ledere fra en helt ny arbejdsplads i Region Midtjylland 

skriver om dagligdagen i deres nyetablerede storrum. 

I visionshæftet RUM – visioner om fremtidens arbejdsplads, også fra BAR 

Finans/Offentlig Kontor & Administration, giver en række fremtidsforskere 

og andre med fingeren på pulsen deres bud på, hvilken vej udviklingen går, 

både når det gælder samarbejde, ledelse, mødekultur, kontorindretning og 

teknologi. Læs mere på www.fremtidenskontor.dk/rum. 

Finans, Finansforbundets Magasin 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

ISSN 0907-0192 

Nr. 3, 2. marts 2007, 16. årgang 

Næste nummer 30. marts 2007 

Udgiver: 

Finansforbundet, Applebys Plads 5 

Postboks 1960, 1411 Kbh. K 

telefon 3296 4600 

telefax 3296 1225 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), 

ansvarshavende, 

ys@finansforbundet.dk 

Redaktionsleder: 

Carsten Jørgensen (DJ) 

cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Morten Halskov (DJ), 

mlh@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), 

sf@finansforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, Studiestræde 5-7, 

1455 København K, 

telefon 3377 8892, 

fax 7027 1156, 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg: 

Senest 12. marts. Synspunkter 

i bladet afspejler ikke nødvendigvis 

Finansforbundets holdning. 

Oplag: 54.000 

Layout og tryk: Datagraf 

Forsidefoto: Stig Stasig 


Ledige & seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, 

hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er 

for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. 

Netværk Frederiksborg 

Kultur tur i Nordsjælland 

Tur til det nyligt udbyggede Willumsen Museum, Frederikssund 

med guidet rundvisning. Derefter kører 

vi over Frederikssundbroen for at indtage frokosten 

på den idylliske og smukt beliggende Sønderby Kro. 

Herefter kører vi til Jægerspris Slot, hvor vi først skal 

en tur i parken og se Wiedewelt skulpturerne, og 

efterfølgende guides vi rundt på slottet i en time. 

Eftermiddagskaffen indtages i Slotscafeen. Hjemkomst 

Hillerød kl. 18.00 

Tid: 17. april 2007 

Sted: Bus afgår fra Carlsbergvejens P-plads 

kl. 09.00 

Pris: Gratis 

Frist: 16. marts 2007 

Tilmelding: Hanne Christensen, Klokkerskoven 8, 

Annisse, 3200 Helsinge 

Tlf. 4879 5254 i tilfælde af afmelding 

OBS! I Finans nr. 2 blev der omtalt fremtidige arrangementer. 

Sommerturen til Fyn finder ikke sted d. 13. 

men d. 20. juni 2007. 

Seniorgruppen Ringkøbing 

Seniorgruppe Storstrøm 

Experimentarium 

Vi skal se et moderne oplevelsescenter, hvor der er 

aktiviteter og udfordringer for alle aldre og slutter af 

med en tur til København. 

Tid: 20. marts 2007 

Køreplan: fra Nykøbing F. kl. 6.30 

fra Vordingborg kl. 7.00 

fra Næstved, Grønvej kl. 7.40 

fra Rønnede kl. 8.10 

Pris: 200 kr. for medlemmer 

300 kr. for ledsagere 

Indbetales senest 14 dage før arrangementet 

på konto nr. 3348-3348412329 

Frist: 6. marts 2007 

Tilmelding: Grete Fagerberg, ghf@post11.tele.dk, 

tlf. 55387245 

Seniorgruppen Roskilde 

Udflugt til Fregatten "Peder Skram" 

Efter en kort velkomst går vi selv rundt på fregatten. 

Herefter bliver der mulighed for at stille spørgsmål. 

Frokosten nydes på "A Hereford Beefstouw" ved Tivoli. 

Tid: 20. marts 2007, kl. 9.45 

Køreplan: Med buslinje 66 mod Operaen (ved 

Hovedbanegården fra terminalen i Bernstorffsgade) 

til stoppestedet i Danneskiold 

Samsøes Allé. Derefter til fods (ca. 

700 m) til fregatten ved "Elefanten" på 

Marinestation København 

Pris: Medlemmer gratis 

Ledsagere 260 kr. (vedlægges tilmelding) 

NB! Der er begrænset deltagerantal 

Frist: Mandag den 12. marts 2007 

Tilmelding: Tonni Smidt, Bellisvej 36, 4000 Roskilde, 

tlf. 46358942 

Seniorgruppen Århus 

Så starter vi året 2007. Vi skal denne gang i Friheden, 

Århus, hvor vi til en forandring mødes kl. 11.00 med 

spisning kl. 11.30. Kl. 14.00 er der underholdning af 

"Bjergbankens Cabaret", der består af nogle glade amatører 

(pensionister). I pausen serveres der kaffe m.m. 

Tid: Onsdag den 21. marts, kl. 11.00 

Frist: Tirsdag den 13. marts 

Tilmelding: Birgit Degnehave, Nørregade 1 A, 

8660 Skanderborg 

Vi har igen i år lejet biografen i Struer, og inviterer jer til 

en privat forestilling med efterfølgende spisning samme 

sted. Vi skal se filmen "Den Sorte Madonna" – drama 

og komedie – en premierefilm af Lasse Spang Olsen. 

Tid: Tirsdag den 20. marts 2007, kl. 15.00 

– mød op i god tid 

Sted: Apollon, Anlægsvej 4, Struer 

Spisning: Kl. 17.30 Apollons store buffet 

Pris: Gratis for medlemmer. Ledsager 155 kr. 

Drikkevarer for egen regning 

Frist: Senest 13. marts kl. 10.00 

Tilmelding: Else Marie Møller, tlf. 9740 2660, 

bedst mellem kl. 9.00 og 10.00, 

emc@kabelmail.dk 

Årets udflugt er planlagt til onsdag den 13. juni, og 

går i år til øen SILD, så reserver dagen. Nærmere oplysninger 

følger senere i Finans. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Netværk Frederiksborg 

Forårstur til Frederikssund, 17. april 

Seniorgruppen Roskilde 

Udflugt til fregatten Peder Skram, 

20. marts 

Seniorgruppen Storstrøm 

Udflugt til Experimentarium, 

20. marts 

Seniorgruppen Århus 

Tur til Friheden Århus, 21. marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

Seniorgruppen Ringkøbing 

Biograftur og middag, 20. marts 


Finansforbundet 

Appleby Plads 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

41028 

Sorteret magasinpost

Bankfolk bærer ansvaret

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?