Fyringssæsonen

Finansforbundets magasin nr. 10, 2008 

Fyringssæsonen 

er sat ind 

Hundredvis af finansansatte vil 

miste jobbet de næste måneder. 

Mød fem der netop er blevet fyret 

Side 5 og 14-18

BLIV KLOGERE... 

NÅR DET PASSER DIG! 

Klik ind på www.finansudd.dk og se de mange muligheder med e-learning! 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

indhold 

Nyheder 500 fyresedler på vej til bankansatte 

Leder Krisen kræver ledelsesansvar 

Finansfolk græder ikke længere Reaktionerne fra fyrede bankmedarbejdere er dæmpede 

Den store prikkerunde Tæppet blev brutalt revet væk under tusindvis af medarbejdere i 1992 

Naboerne forgår, men vi består Omkring hver fjerde bank vil forsvinde de næste to år 

Farvel til friheden Bankerne står til at tabe kampen mod myndighederne 

Danske kvinder hægtet af førergruppen Danske Bank og Nordea har flere kvindelige ledere 

Globalt Island ramt af finansiel tsunami 

Bankkrisen kradsede også i 1920'erne Klumme om bankhistorie 

Medlemsservice Royalt besøg i Finansforbundet 

Medlemsservice 23 tilbud om at styrke dig selv 

Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer 

Medlemsservice Forsikring mod arbejdsløshed 

Finansjob Hård kamp om it-medarbejdere 

05 

07 

14 

20 

22 

24 

30 

45 

51 

52 

53 

54 

56 

58 

opsang 

til erhvervsrådgivere 

Tema: 

Landsmøde 

2008 

lederens 

bedste ven 

34-35 

36-43 

46-50 

Bankerne bør styrke det professionelle 

opsøgende salg over for virksomheder 

Finansforbundets landsmøde besluttede at styrke indsatsen for ligestilling 

i de kommende år 

Din omgang med heste afslører dine 

lederegenskaber 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10, november 2008, 17. årgang • Næste nummer 5. december 2008 • Udgiver: Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten 

Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk 

Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest mandag den 17. november. Synspunkter i bladet 

afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium 

Finans november 2008 3

Nyheder 

farvel til 62.000 bankansatte 

Ifølge Centre for Economics and Business Research vil de finansielle 

virksomheder i London afskedige 28.000 inden årets udgang 

og yderligere 34.000 i 2009. Holder forudsigelserne stik, 

vil der være godt 290.000 ansat i finanssektoren i London ved 

indgangen til 2010, hvilket er det laveste siden 1998. 

forbrugernes tillid til 

bankerne stiger 

For fjerde år i træk stiger forbrugernes tillid til bankerne, fremgår det 

af Forbrugerstyrelsens årlige redegørelse om forholdene på de danske 

forbrugsmarkeder. Forbrugerstyrelsen måler hvert år forbrugerforholdene 

på 51 danske markeder ved hjælp af det såkaldte Forbruger- 

ForholdsIndeks (FFI). Indekset viser, hvor velfungerende de enkelte 

markeder er ud fra et forbrugerperspektiv. Branchen Pengeinstitutter 

ligger nu placeret som nr. 31 på listen fra en plads som nummer 34 

sidste år. Det marked med de relativt bedste forbrugerforhold er 

’biograf, teater og musik’ mens ’rengøringshjælp’ indtager en bundplacering 

som nr. 51 på listen over vare- og tjenesteydelser. 

”De ansatte i bankerne har formået at opretholde en høj troværdighed, 

selvom der har været en løbende diskussion af kombinationen 

af rådgivning og salg. Og vores undersøgelse peger på, at den diskussion 

i hvert fald ikke har medført et tillidssvigt hos forbrugerne“, siger 

forbrugerpolitisk chef i Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen. 

Han understreger dog, at målingen blandt forbrugerne blev foretaget 

allerede i marts og april, før finanskrisen for alvor satte ind. /JTH 

Foto: Scahpix 

statsstøtte for over 

20.000 milliarder kronerom tobak 

Hjælpepakkerne fra regeringerne i Europa og USA til de nødstedte finansielle 

virksomheder koster gigantiske summer. På nuværende tidspunkt 

beløber de sig til sammen til over 20.000 milliarder kroner, og 

tallet vil vokse, når lande som Japan, Australien Saudi-Arabien og Indien 

får sat beløb på deres pakker. 

Foreløbig fører Storbritannien an med en nationalredningspakke på 

4.800 milliarder kroner efterfulgt af USA og Tyskland med 3.800 og 

3.750 milliarder kroner. Irland, Frankrig, Holland og Rusland spenderer 

også firecifrede milliardbeløb på at redde banker fra kollaps, mens 

Spanien har lanceret en pakke til 750 milliarder kroner. Den danske 

redningspakke på 35 milliarder kroner syner i sammenligning ikke af 

meget. Foreløbig lader det til at virke, idet de tilfrosne pengestrømme 

mellem bankerne efter lanceringen af hjælpepakkerne er begyndt at 

tø op. 

4 Finans november 2008

nyheder 

500 fyresedler på vej 

til bankansatte 

Finansforbundet frygter en bølge af afskedigelser i især 

de mindre pengeinstitutter i løbet af de næste måneder 

For 16 år siden fyrede de store pengeinstitutter 

flere tusind medarbejdere, da fusionerne 

der førte til Unibank og Den Danske Bank faldt 

sammen med økonomisk krise og nedgang i 

byggebranchen. I disse måneder er det mange 

mindre banker, som fyrer få håndfulde medarbejdere. 

Fra sidst i september til Finans deadline 

onsdag den 29. oktober var 424 bankansatte 

fyret fra henholdsvis Saxo Bank, Roskilde 

Bank, HSH Nordbank, Dansk Pantebrevs Børs 

og Danske Bank, og efter bladets deadline har 

flere banker formentlig fulgt op med flere 

afskedigelser. 

Finansforbundet frygter at op imod 500 

medlemmer vil miste deres job i løbet af de 

kommende måneder. 

”Vi forhandler i øjeblikket med op mod en 

halv snes mindre pengeinstitutter om fratrædelse 

af medarbejdere. I langt de fleste tilfælde 

er arbejdsgiverne villige til at tage et ansvar for 

de medarbejdere, man vil skille sig af med, men 

der er desværre også eksempler på det modsatte, 

hvor arbejdsgivere ikke er klar til at yde 

kompensation til dem, man vil fyre“, siger 

Finansforbundets næstformand Kent Petersen 

til Nyhedsbrevet Finans og bebuder, at forbundet 

vil køre hårdt på i disse tilfælde. Da forhandlingerne 

ved redaktionens slutning ikke 

var afsluttet, har han ikke lyst til at sætte navne 

på de pengeinstitutter, der aktuelt er på vej 

med afskedigelser. Men han lægger ikke skjul 

på, at flere fyringer efter hans vurdering sker 

på et meget tyndt grundlag. 

”Det virker mere som om, nogle arbejdsgivere 

skal demonstrere handlekraft under 

finanskrisen, end at man reelt skal reducere 

omkostningerne. For det er begrænset hvor 

meget afskedigelsen af 10-15 medarbejdere 

betyder på bundlinjen. I øvrigt vidner det ikke 

om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer 

medarbejdere, når alt peger på, at man om få 

år skal ansætte flere bankfolk, fordi store 

årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet“, 

mener Kent Petersen. 

Han hæfter sig ved, at finanskrisen indtil 

videre har haft meget begrænsede konsekvenser 

for ledelserne i den danske finanssektor. 

”Dårlig kreditkultur og manglende styring 

af likviditeten er et ledelsesproblem. De fleste 

er vist enige om, at disse to ting har en stor 

del af skylden for den aktuelle krise i bankverdenen. 

Men så vidt jeg ved, har meget få 

bestyrelser valgt at skille sig af med bankdirektører, 

som ikke har vist sig at være deres 

opgave voksen“, siger Kent Petersen. 

I de aktuelle forhandlinger om afskedigelse 

af medarbejdere forsøger Finansforbundet at 

få arbejdsgiverne til at iværksætte en række 

afbødeforanstaltninger, som dels kan sikre de 

berørte medarbejdere økonomisk i en periode 

og dels kan hjælpe dem videre til andre job. 

Samtidig har Finansforbundet oprettet et kriseberedskab 

bestående af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter 

og socialrådgivere, som kan 

bistå de medlemmer af forbundet, som vil blive 

ramt af afskedigelser i den kommende tid. Læs 

mere om det på finansforbundet.dk /CJO 

Læs side 7 og 14-21 

Afskedigede bankfolk 

siden september 2008 

Saxo Bank: 315 

Roskilde Bank: 64 

HSH Nordbank: 26 

Dansk Pantebrevs Børs: 12 

Danske Bank: 7 

Opgørelsen er pr. 29. oktober 


nyheder 

Stor medlemsfremgang 

Selv om Finansforbundet sætter ny medlemsrekord, skal der mere fokus på 

medlemshvervning i de kommende år, beslutter forbundets landsmøde 

Siden 1. juli har Finansforbundet fået 867 nye 

medlemmer, så det samlede medlemstal nu er 

rekordhøjt på 54.450. Det er 1.200 flere end 

ved årets begyndelse, og næsten 5.000 flere 

end for tre år siden. 

”Vi er meget tilfredse med medlemsfremgangen 

og vil ikke hvile på laurbærrene, men 

bestræbe os på fortsat at levere et produkt, 

der er konkurrencedygtigt både på pris og 

kvalitet”, siger Finansforbundets formand Allan 

Bang. 

Han er helt på det rene med, at flere vælger 

at søge ly i fagforeningen nu på grund af finanskrisen. 

Men han understreger at man eksempelvis 

ikke kan få hjælp hos Finansforbundet i 

forbindelse med sin afskedigelse, hvis man først 

melder sig ind, efter man er blevet fyret. 

”Ligesom man skal have tegnet en brandforsikring, 

inden der går ild i huset, for at få ret 

til erstatning, skal man også have meldt sig ind 

hos os et stykke tid før, man aktuelt kan gøre 

brug af vores faglige og juridiske rådgivning”, 

siger Allan Bang til Nyhedsbrevet Finans. 

På Finansforbundets landsmøde i Aalborg 

fra den 21.-24. oktober blev det vedtaget, at 

en høj organisationsgrad skal være et nyt politisk 

indsatsområde fra 2008-2010. Organisationsgraden 

i Finansforbundet ligger i øjeblikket 

omkring de 80, et tal der i 2006 lå på 81 procent. 

På landsmødet fremhævede Finansforbundets 

næstformand Michael Budolfsen, at 

en høj organisationsgrad er vigtig for forbundets 

handlekraft overfor arbejdsgiverne. 

”En høj organisationsgrad har ikke mindst 

betydning for vores legitimitet over for arbejdsgiverne, 

som den organisation som repræsenterer 

medlemmerne i den finansielle 

sektor. Så det handler om at forebygge, før 

det er for sent“, understregede Michael Budolfsen. 

/CJO 

Læs tema side 36-43 

bankchef giver sin 

bonus til medarbejderne 

Deutsche Banks topchef Josef Ackermann har 

frasagt sig sin bonus i år. Den skal hellere gå til 

de hårdtarbejdende ansatte, som trænger mere 

til pengene end jeg, siger han ifølge netmediet 

e24.no. 

Deutsche Bank er i modsætning til en række 

andre banker ikke så hårdt ramt af finanskrisen,. 

Således har banken, der er Tysklands største, 

ikke søgt nogen statslig hjælp fra den redningspakke, 

den tyske Forbundsdag netop har vedtaget. 

bankdirektør advarer 

mod stress 

Vær opmærksom på, om der er medarbejdere, 

der belastes for hårdt i disse tider og risikerer 

at gå ned med stress, lyder advarslen fra Finn B. 

Sørensen i Berlingske Business. Indtil torsdag 

den 16. oktober var han administrerende direktør 

i Fionia Bank, men få dage efter han fik 

stillet diagnosen ’stressbetinget depression’, 

valgte han at trække sig tilbage. 

”Jeg har altid arbejdet meget, men i den sidste 

tid har jeg simpelthen ikke været i stand til 

at udføre de ting, jeg skulle. Jeg fik signaler fra 

kroppen, der gjorde, jeg ikke længere kunne 

agere med handlekraft“, siger Finn. B. Sørensen 

til Berlingske Business. 

flere anmelder 

røveriskader 

I 2007, da der var 71 bankrøverier, anmeldte 

28 banksatte psykisk overbelastning eller chok 

som arbejdsskade. I 2003 var der 183 bankrøverier, 

men blot ni anmeldelser. 

Ifølge næstformand i Finansforbundet Kent 

Petersen, kan årsagen til det stigende antal anmeldelser 

skyldes, at der de senere år er kommet 

er mere fokus på emnet. 

”Tidligere var et bankrøveri en individuel oplevelse, 

i dag er det mere kollektivt“, siger Kent 

Petersen til Ritzau. 


leder 

krisen kræver 

ledelsesansvar 

”Det er ikke kortsigtede løsninger, der er behov for, selvom 

krisen kradser. Misforstået ”handlekraft“ hverken kan eller skal 

bruges som ly for fyringer ad libitum i bankerne. Det er derimod nu, 

at arbejdsgiverne skal være deres ledelsesansvar bevidst“ 

Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen 

Man har i løbet af den seneste måneds tid 

ikke kunnet åbne en avis eller tænde for 

et tv uden at høre om finanskrise, et stillestående 

interbankmarked og banker i problemer. Vores sektor 

er blevet forsidestof, og det er ikke for det gode. I både 

USA og Europa har konsekvenserne været enorme, og også 

herhjemme har krisen sat et helt konkret og alvorligt aftryk 

for de flere hundrede mennesker, der har måttet se deres 

arbejdsplads forsvinde. 

Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem, som har spillet en helt afgørende rolle for den 

aktuelle finanskrise. Men endnu har meget få bestyrelser valgt at skille sig af med bankdirektører, som ikke har vist sig at være 

deres opgave voksen. Samme berøringsangst har ikke været til stede over for medarbejderne. 

Krisetider kræver, at ledelserne viser ansvar. Men det skal ikke forveksles med et behov for at demonstrere handlekraft med 

afskedigelse som den første og bedste automatreaktion. Sektoren er mærket af situationen, men der skal ikke være tvivl om, 

at krisen ikke hverken kan eller skal bruges som ly for at fyre medarbejdere efter forgodtbefindende. 

Ledelsesansvar handler om at holde hovedet koldt og fokusere langsigtet. Både når det går op, og når det går ned. Styrer man 

efter de hurtige og kortsigtede mål, taler de seneste måneders eksempler jo desværre deres tydelige sprog om løsningernes holdbarhed. 

Her findes en særdeles afgørende årsag til, at sektorens image og troværdighed har fået nogle gevaldige ridser i lakken. 

Sektoren står over for en tid, hvor vi skal finde tilbage til gamle dyder som ansvarlighed og troværdighed. I Finansforbundet er 

vi ikke bare tilskuere til krisen. Vi har beredskabet på plads. Både over for de medlemmer, der måtte blive ramt af situationen, 

men også over for de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres ansvar for på bedst mulig vis at hjælpe tidligere medarbejdere videre. 

Vi vil også gøre vores til at mindske risikoen for, at uansvarligheden løber løbsk i fremtiden. Det kræver styrket åbenhed i 

regn skaberne, strengere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder, og at de aflønnings- og bonusordninger, der 

fastsættes for virksomhedernes direktioner, bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og ikke være kortsigtede 

mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne. Der er med andre ord behov for, at troværdighed, tillid, etik og professionalisme igen 

bliver nøgleord i sektoren. 


nyheder 

fleksjobbere svigtes 

Finanssektoren har under halvt så mange fleksjobbere som resten af det danske 

arbejdsmarked, og det er ikke godt nok, mener Finansforbundet, som nu vil lancere 

en særlig jobdatabase for folk, der arbejder på nedsat kraft 

Kent Petersen: ”Sektoren bør 

tage et større medansvar“. 

Social ansvarlighed, respekt, etik, ordentlighed, 

mangfoldighed, socialt engagement. Skåltalerne 

vil ingen ende tage, når det gælder bankernes 

branding af sig selv og det ansvar, de tager 

for samfundet. Men når det gælder ansættelsen 

af folk i fleksjob, som på den ene eller anden 

måde er røget ud af arbejdsmarkedet på grund 

af for eksempel muskelsvind, hjerneblødninger, 

piskesmæld eller tinnitus, står det sløjt til i 

den finansielle sektor. 

Godt 500 medarbejdere er ansat på en 

fleksjobordning i finanssektoren, hvilket svarer 

til 0,6 procent af den samlede finansielle arbejdsstyrke. 

Et tal, der er med til at trække 

gennemsnittet ned i det samlede arbejdsmarkeds 

indtag af fleksjobbere, et tal, som i 2007 

udgjorde 1,4 procent. 

”Jeg tror, det hænger sammen med, at den 

finansielle sektor generelt set er lukket for 

fleksjobbere udefra, mens der er en høj grad af 

villighed til at lave fleksjob i forhold til allerede 

ansatte i sektoren, som er kommet til skade 

eller på anden måde har brug for et sådant job. 

Det vil vi gerne drøfte med branchen i løbet 

af året. Vi mener, at sektoren skal tage et større 

medansvar også for den del af arbejdsstyrken“, 

siger Finansforbundets næstformand, Kent 

Petersen. 

Seniorforsker Helle Holt på Det Nationale 

Forskningscenter for Velværd, det tidligere SFI, 

har forsket i virksomhedernes sociale engagement 

i over 10 år. Ifølge seniorforskeren er finanssektoren 

fem år bagud, når det gælder 

virksomhedernes sociale engagement og ansættelsen 

af fleksjobbere. 

”Man har en positiv velvilje, men det bliver 

ikke omsat til handling. Der kan være mange 

forskellige forklaringer. Det kan være en kulturting. 

Finanssektoren er en sektor for sig selv, 

som ikke involverer resten af samfundet. De 

klarer tingene inden for sektoren. Og der er 

ingen tvivl om, at de kvalifikationer og kompetencer, 

som kræves, har betydning for virksomhedernes 

mulighed for at ansætte folk 

udefra. Det kan være vanskeligt at finde job 

til mennesker udefra, som ikke har den krævede 

uddannelse“, siger Helle Holt. 

Fleksjobberne var netop samtaleemnet på 

en workshop i Finansforbundet for virksomheder 

og ansatte i den finansielle sektor sidst 

i september. Her bebudede forbundet en ny 

jobdatabase for fleksjobbere, som skal hjælpe 

fleksjobberne med at få fodfæste i den finansielle 

sektor. Jobdatabasen ventes lanceret i 

løbet af november, og der er tale om en udbygning 

af de to eksisterende finansielle jobdatabaser 

finansjob.dk og forsikring.dk, hvor 

arbejdsgivere og jobsøgende bliver matchet på 

deres kompetencer. Tanken med det nye 

mødested er at øge kendskabet til fleksjobordningen 

og derved komme eventuel skepsis 

og tilbageholdenhed fra arbejdsgiverne i møde. 

På workshoppen gav flere af deltagerne 

udtryk for, at det var en både dyr og tidskrævende 

proces at få en fleksjobber ansat. Den 

melding overraskede ikke Finansforbundets 

næstformand. 

”Jeg håber, at jobdatabasen vil give os et 

større potentiale af fleksjobbere, som også 

gerne vil ind i branchen. Det er interessant, for 

selvom der er lidt krise i branchen, står vi 

også med en demografi, som gør, at vi er nødt 

til at ansætte mere bredt, end vi har gjort tidligere. 

Så vi skal lave så stærkt et set-up, at 

sektoren får øjnene op for, at der er en uudnyttet 

ressource på det her område. Og det kan 

godt være, at det koster en investering her og 

nu. Men på den lange bane tror jeg, det er en 

sund investering for virksomhederne og også 

for samfundet“, siger Kent Petersen. /BV 


Få Børsen i 6 mdr. 

inkl. et elektronisk 

parkeringsur 

Kun 1.495 kr. 

Du sparer 40 % 

Med Børsen i hånden er du altid opdateret 

Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Det er her, du holder dig orienteret 

om dansk erhvervsliv. Børsen er landsdækkende, og vi giver dig værdifuld viden 

om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. De 10 ugentlige tillæg 

er et vigtigt supplement til vores 1. sektion og giver dig endnu mere viden inden 

for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer mm. 

I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det andet, der gør 

livet værd at leve. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for 

kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Det handler om alt det, der 

forsøder tilværelsen. 

Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/pwatch 

Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes 

porto til udlandet. Abonnementet er uopsigeligt i perioden.

nyheder 

redningspakke 

bremser velgørenhed 

Regeringens redningspakke betyder tab af en 

vigtig indtægtskilde for organisationer, kulturprojekter 

og foreninger. Redningspakkens udbyttestop 

rammer nemlig de bankfonde, som 

hvert år spytter millioner af kroner i velgørende 

organisationers kasser. Banksektorens aftale 

med Folketinget betyder, at bankerne ikke 

må betale udbytte til deres aktionærer i de 

næste to år. Og det rammer likviditeten i mange 

af de almennyttige bankfonde, som ofte 

har hele deres formue placeret i moderbankens 

aktier. Det bekræfter Sydbank, ebh bank og 

Morsø Sparekasse, som alle har almennyttige 

bankfonde./JTH 

Foto: Ulrik Jantzen 


nyheder 

Halvdelen af de finske og baltiske kvinder sidder på 

lederposter, mens færre end hver tredje leder i Danmark er 

kvinde, viser en opgørelse over andelen af kvindelige ledere i 

Danske Bank og Nordeas filialer 

Færrest kvindelige 

ledere i danmark 

Illustration: Mikkel Henssel 

De danske kvinder får baghjul af deres kvindelige 

kolleger i Danske Bank og Nordeas filialer i 

udlandet, når det gælder indtagelsen af lederposter. 

I Norge, Sverige, Finland, Baltikum og 

Nordirland er andelen af kvindelige ledere højere 

end i Danmark. I de to koncerners afdelinger 

er færre end hver tredje leder i Danmark 

kvinde, mens mere end hver anden lederpost i 

Baltikum og Finland er indtaget af kvinder. 

Professor i organisation og ledelse på Handelshøjskolen 

i Helsinki Janne Tienari har tidligere 

lavet komparative undersøgelser af bankers 

ledere i de nordiske lande. Han har et bud 

på, hvorfor de danske kvinder sammenlignet 

med deres kolleger i udlandet er dårligere repræsenteret 

blandt ledere. 

”Det er tydeligt, at der er nogle kendetegn 

ved den danske virksomhedskultur, som gør 

det svært for kvinder at nå en magtposition. 

Den er, hvad jeg vil kalde en uformel machokultur. 

Uformel såvel som mistænksom over 

for formelle politikker til fremme af ligestilling. 

Den er uformel macho, da den favoriserer bestemte 

typer af mænd; tilbagelænede hårde 

gutter. Og fordi den trives uformelt, er kulturen 

svær at ændre“, siger han. 

Underdirektør Søren Rahbek fra Danske 

Banks HR-afdeling mener, at de danske kvinders 

lave andel blandt ledere blandt andet 

skyldes den historik, som knytter sig til bankerhvervet. 

”Jeg tror, det også skyldes et historisk valg. 

Banken blev ikke tidligere i samme grad set 

som karrierested for kvinder, men måske mere 

som et sted hvor der var velordnede forhold 

og gode overenskomster med god mulighed 

for deltid og fleksibilitet i hverdagen. Det var 

og er således et godt job, hvis man også ønskede 

at prioritere familien. Det blev opfattet 

som et velordnet job, hvor man arbejdede 

med kunder og rådgivning og administrative 

opgaver i et vist omfang. Den effekt lever vi 

med i dag, og det tager tid at ændre“, siger 

Søren Rahbek. /BV 

Læs side 30 

Forstædernes Bank 

er købt 

Nykredits køb af Forstædernes Bank er gledet 

glat igennem. Aktionærer med næsten 17 millioner 

aktier, svarende til 97,2 procent af alle Forstædernes 

Banks aktier, har accepteret Nykredits 

købstilbud. Tilbuddet fra Nykredit indebar en 

overkurs på 79,5 procent af bankens aktier i forhold 

til lukkekursen fredag den 12. september. 

Lokalbanken er købt 

Aktionærerne i Lokalbanken i Nordsjælland 

har givet Handelsbanken grønt lys til at 

overtage deres pengeinstitut. Og hvis det 

står til Handelsbankens administrerende direktør 

i Danmark Frank Vagn-Jensen er det 

ikke den sidste overtagelse. ”Hvis der opstår 

en mulighed for yderligere køb, er vi 

positive“, siger han. 

finans retter 

I artiklen ”En ærgerlig ridse i lakken“ i Finans nr. 9 

stod der på side 16, at hver fjerde af Sampo 

Banks kunder bruger netbank, mens det til sammenligning 

kun er 42 procent hos Danske Bank i 

Danmark. Den sætning er noget sludder. Der 

skulle have stået, at tre ud af fire (75 procent) af 

Sampo Banks kunder bruger netbank. Finans 

beklager fejlen. 


Xxx nyheder 

Sampo Bank 

på rette kurs igen 

Efter meget omtalte problemer med at integrere Sampo Bank på Danske Banks 

it-platform i foråret er udviklingen vendt rundt i de seneste par måneder 

Kritikken haglede ned over Danske Bank, da 

it-integrationen af Sampo Bank i dagene efter 

påske og i de efterfølgende måneder slog for 

mange knuder og gav en del kunder nogle 

dårlige oplevelser. Hjemmesiden var nede første 

dag, nogle kunder havde problemer med 

at logge ind i netbanken, og et sammenbrud 

hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, 

at flere betalingskort ikke virkede i butikker og 

pengeautomater. 

I medierne blev der sået tvivl om, hvorvidt 

Danske Banks hidtidige velrenommerede itplatform 

nu også var så effektiv, som man 

havde troet, og der blev sat spørgsmålstegn 

ved, om købet af Sampo Bank overhovedet 

var en fornuftig investering. 

Men nu går tingene bedre. De seneste par 

måneder er integrationen af Sampo Bank 

kommet tilbage på sporet, og på nuværende 

tidspunkt er implementeringen af den finske 

bank i Danske Bank-koncernen længere 

fremme, end man havde kunnet forvente. 

”Jeg er imponeret over de finske medarbejdere, 

som har været hurtige til at lære 

de nye it-systemer at kende og er kommet 

ganske hurtigt over de indledende problemer 

i omstillingen”, siger direktør og chef for 

Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank 

Lars Mørch. 

En stor gruppe medarbejdere i Danmark 

fortjener ifølge Lars Mørch også ros for deres 

store indsats med at få Sampo Bank til at 

køre på skinner igen. 

”Personaleomsætningen er under og efter 

integrationen på niveau med resten af finanssektoren 

i Finland, hvilket jo ikke ville være 

tilfældet, hvis tingene generelt ikke fungerer“, 

siger Lars Mørch til Nyhedsbrevet Finans. 

Han fortæller, at Sampo Bank for nylig har fået 

en finsk pris for nogle af de aktiviteter, der har 

været for at støtte op om medarbejderne. 

”Vi har haft megen træning, information og 

også tilbud om well-being-aktiviteter. En del 

af disse tiltag er aftalt med vores interne tillidsrepræsentanter, 

der udgør deres andel af 

årsagen til, at vi er på rette kurs“. Ansættelsen 

af viceordførende direktør Risto Tornivaara, 

som for et par år siden ellers forlod Sampo 

Bank, er med til at understrege den positive 

udvikling for banken og styrke dens image i 

den finske offentlighed. 

I en artikel om it-integrationen af Sampo 

Bank i Finans’ oktober-nummer udtalte Lars 

Mørch sig langt mere forbeholdent om forløbet 

med at få Sampo Bank fuldt indlemmet 

i Danske Bank-koncernen. Forklaringen er, at 

det pågældende interview med Lars Mørch 

var flere måneder gammelt, og at virkeligheden 

i banken har ændret sig voldsomt siden 

da. 

”Vi satte os som mål, at langt hovedparten 

af udfordringerne skulle være løst, når finnerne 

vendte hjem fra sommerferie. Selvom 

der stadig er lidt vej endnu, så er det i høj 

grad lykkedes takket være hårdt arbejde 

både i den finske og den danske organisation“, 

forklarer Lars Mørch./CJO 

Fagforeningspris til danske bank 

UNI – den globale sammenslutning af fagforeninger – har givet Danske Bank The UNI Decent Work Company 

Award for den globale aftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder, som Danske Bank og UNI indgik den 9. 

september i år. 

UNI begrunder prisen med, at Danske Bank med den globale aftale sikrer, at de ansattes fundamentale arbejdstagerrettigheder 

respekteres, og at de ansatte altid har muligheden for at blive medlemmer af eller danne fagforeninger. 

Dermed har Danske Bank bidraget mærkbart til at forbedre arbejdstageres arbejds- og livsbetingelser i 

alle de lande, hvor koncernen er til stede, skriver UNI. 

”Det er rigtigt positivt, at en verdensomspændende organisation som UNI tildeler Danske Bank denne pris for 

aftalen om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Danske Unions har været part i forhandlingerne af aftalen, så vi 

er også lidt stolte“, siger Per Alling Toubro, formand for Danske Kreds og Danske Unions 


Langsigtet investering 

i en kortsigtet verden 

Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, 

som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad. 

Det handler om at tænke langsigtet. 

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med 

omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter 

hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi 

vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset 

om markedet bevæger sig op eller ned. 

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering 

med omtanke. 

sparinvest.dk

massefyring 

Magasinet Finans er fulgt i kølvandet på den første fyringsbølge efter 

festen i den finansielle sektor og har talt med en lang række bankmedarbejdere, 

der har fået en fyreseddel. Reaktionerne er overraskende afdæmpede 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium 


Gitte Moesgaard Jensen 

➼ 


massefyring 

➼ 

September blev en sort måned for danske bankfolk. En af 

dem, der burde give grund til bekymring blandt medarbejderne. 

Inden for en måned har Saxo Bank, Nykredit, Danske 

Bank og HSH Nordbank fyret 360 mennesker. Hermed er 

der sat gang i den største fyringsrunde i den finansielle 

sektor siden årtusindskiftet. Og bunken af fyresedler vil 

uden tvivl vokse. 

Finanskrisen har til en start klemt nogle mindre pengeinstitutter 

som Roskilde Bank, men krisen er nu så dyb, at den 

også rammer de store – den tyske storbank HSH Nordbank 

besluttede at nedlægge 200 stillinger uden for Tyskland 

som følge af en skuffende indtjening og tab på det internationale 

kreditmarked. I første omgang har HSH Nordbank uddelt 

26 fyresedler i København. 

Eftersom der var tale om en massefyring, havde HSH 

Nordbank forhandlinger med Finansforbundet, hvor man fik 

stablet en pakke på benene, således at de berørte havde noget 

at forholde sig til tirsdag den 30. september, hvor de første 

17, der skulle fyres, ville få besked mellem klokken 9 og 13. 

Izet Selmani fortæller: 

”Jeg sad på min arbejdsplads, da jeg blev ringet op fra 

et mødekontor, hvor økonomichefen, HR-chefen og en repræsentant 

fra Finansforbundet ventede. Her fik jeg en kort 

begrundelse for, at jeg var opsagt. Jeg skrev under på stedet 

og valgte at blive fritstillet“, fortæller Izet Salmani, der lige 

bagefter fik en uddybende samtale med sin chef. Efter tre 

års arbejde i HSH Nordbank på Kalvebod Brygge kunne Izet 

Selmani tage hjem fyldt af en underlig fornemmelse. 

”Selv om jeg havde prøvet at forberede mig, er det en ubeskrivelig 

underlig følelse lige med ét at skulle lukke sin arbejdsplads 

ned og vide, at man ikke skal komme mere. Det er chokerende 

ikke at vide, hvad der nu skal ske, og der kører mange 

tanker rundt i hovedet“, siger Izet Selmani og fortsætter: 

”Selv om de ikke prøver at ramme mig personligt, så har de 

valgt lige netop mig fra, og det er et direkte slag på min selvtillid. 

Men min reaktion havde nok været voldsommere, hvis 

ikke det var sket som en del af en massefyring“, siger Izet 

Selmani, hvis forældre stammer fra Makedonien. 

Det lyder brutalt 

Mens store dele af den finansielle sektor er ude i likviditetsvanskeligheder, 

tjener Saxo Bank penge som aldrig før. Juli 

kvartal blev forretningsmæssigt et rekordkvartal. September 

tegner til at blive den bedste måned i bankens historie. Alligevel 

går bankens nye direktør, Eric Rylberg, i midten af september 

ud i Børsen og meddeler, at hver tredje eller næsten 340 

medarbejdere skal have en fyreseddel. Ifølge de fagretslige 

regler omkring massefyringer burde banken have talt med 

Finansforbundet, før de gik til pressen med budskabet. 

Ikke engang bankens medarbejdere havde mødt den nye 

direktør. Til gengæld kan flere af de nu forhenværende medarbejdere 

i Saxo Bank fortælle om en meget ukritisk vækst i en 

ustruktureret virksomhed, hvor venstre hånd ikke altid er klar 

over, hvad højre hånd har gang i. 

”Man fornemmede, at der skulle ske noget, allerede før Eric 

Rylberg blev ansat. Det sidste år har ledelsen været mærkelig 

handlingslammet, men så bliver det pludselig alvor i august, 

hvor vi skal skære fem procent på it. Vi peger nogle ud, og 

fyringerne bliver eksekveret. Der røg 60 personer i alt på verdensplan“, 

fortæller Allan Mørk, der har været ansat fire år 

som chef for driften af serveren med 20 mand under sig. 

Gitte Moesgaard Jensen, der sad som administrativ leder, 

beskriver det sådan: 

”I slutningen af august går der rygter om flere fyringer, 

men jeg lagde ikke så meget i det, for det gik jo godt for banken, 

og vi havde lige haft en fyringsrunde i IT-området.“ 

Og det er hverken kreditkrise eller de urolige markeder, der 

er baggrunden for, at flere hundrede medarbejdere skal have 

en fyreseddel. 

Mandag den 22. september bliver samtlige medarbejdere 

indkaldt til stormøde. Alle forventer at høre noget konstruktivt 

i forhold til, hvad de skal løbe efter. Direktør Kim Fournais 

forklarer, at Eric Rylberg er ansat til at trimme organisationen 

og fjerne negative energier i processerne, hvorefter Eric Rylberg 

siger, at der er ansat for mange i Saxo Bank. Derfor har 

han allerede fyret halvdelen af de udenlandske medarbejdere, 

og han vil fyre hver tredje medarbejder i Danmark svarende til 

340 personer. Derudover er planen at outsource 75 personer. 

”Folk blev chokerede og forbavsede. Nogle blev angste“, 

siger Allan Mørk og fortsætter: 

”Den uge gik vi og ventede. Det var ikke sjovt, og folk blev 

mere og mere desperate. Vi fik at vide, at det kunne tage op til 

fire uger at forhandle fratrædelsesordninger på plads. Rylberg 

sagde, at han hellere ville have eksekveret det hele med det 

samme. Det lyder brutalt at fyre hver tredje medarbejder, men 


Izet Selmani 

Majken Liljegren 

Lars Venteløkke Toft 

Allan Mørk 

➼ 


massefyring 

➼ 

derude har man en meget ultraliberalistisk filosofi, og det er 

folk helt klar over, når de bliver ansat“, forklarer Allan Mørk. 

Den store rengøring 

Om fredagen gik mange rundt og tænkte, hvor surt det ville 

være at gå igennem en weekend uden at få besked. Men så 

klokken 13 kom der en mail om, at man skulle være til stede 

for at få en kuvert, hvor man kunne se, om man fortsat var 

ansat eller fyret. I tilfælde af fyring havde man 15 minutter til 

at forlade banken efter underskrivelse af opsigelsen og aflevering 

af nøgler, adgangskort og parkeringstilladelse. 

”Rygter havde fortalt, at hvis kuverten var tyk, var der en 

svarkuvert i. Da min var tyk, vidste jeg, hvad klokken var 

slået“, siger Allan Mørk, der allerede dagen før havde samlet 

sine mine ting, i tilfælde af at det kunne ske. Alligevel glemte 

han et par sko og et par bukser. 

Også Gitte Moesgaard Jensen, administrativ leder i afdelingen 

i Gentofte, havde forsøgt at forberede sig på en fyring, 

fordi der på stormødet var blevet talt meget om, at der var for 

mange ledere, og der blev brugt for meget tid på processer. 

Fredag bliver medarbejderne i Gentofte kaldt til møde i et 

mødelokale bag receptionen, hvor kuverterne blev delt ud. 

Men det var ikke det værste, siger Gitte Moesgaard Jensen. 

Det værste skulle vise sig at være, da hun forlader mødet: 

”Da jeg går ud fra lokalet med min konvolut i hånden, står 

der en vagt i receptionen. Det var voldsomt, at banken havde 

sat en vagt, der skulle sørge for at få os med en fyreseddel 

hurtigt ud af døren. Det var næsten som at have en pistol i 

ryggen. Det var respektløst og krænkende at banken behandlede 

deres medarbejdere som forbrydere. Vagten kunne være 

i nærheden, hvis det blev aktuelt, men det var helt unødvendigt, 

da vi bestræbte os på at gå med værdighed på trods af 

den korte tidsfrist“, understreger Gitte Moesgaard Jensen. 

Heller ikke projektleder Lars Ventelykke Toft følte sig sikker, 

da han mødte op i afdelingen, hvor der lå en stak konvolutter. 

Alle blev råbt op og fik deres konvolut: 

”Det underlige er, at de er nødt til at gøre det på denne 

måde. De kunne godt have lagt en mere langsigtet plan og 

undladt at fyre så mange. De ansatte i Saxo Bank er typisk 

omstillingsparate, og det er ikke en gammel konservativ virksomhed, 

hvor det er svært at rykke rundt på folk. Ledelsen 

kan godt lide ledelsesguruen Jack Welch, der mener, at en 

virksomhed med passende mellemrum skal fyre de dårligste ti 

procent“, siger Lars Ventelykke Toft. 

Slut med pantebrev 

Pantebrevsmarkedet er stort set gået i stå. Dels er boligmarkeet 

gået drastisk ned ad bakke, og dels har investorerne 

trukket følehornene til sig. Desuden kan det langsomt tage 

livet ud af pantebrevene, at bankerne i sin tid opfandt prioritetslån 

og andre lånetyper til finansiering af boligkøb ud over 

realkreditlånet. Derfor besluttede Nykredit, der ejer Dansk 

Pantebrevsbørs i fællesskab med Ebh Bank, at skære i virksomheden, 

der har 40 ansatte. Man ville fjerne 12 medarbejdere. 

”Vi kunne udmærket se på regnskabstallene, at vi ikke 

tjente penge. Der kom heller ikke sager ind, som vi kunne tjene 

penge på“, siger Majken Liljegren, der har været ansat 3½ år i 

Dansk Pantebrevsbørs. 

Medarbejderne fik at vide, at der ville komme en fyringsrunde, 

men først skulle virksomheden forhandle vilkårene for 

afskedigelserne med Finansforbundet. På den store fyringsmandag 

den 29. september fik alle medarbejdere en samtale 

med en direktør og nærmeste leder, hvor de fik besked på, om 

de var med på det fremtidige hold. Der blev afskediget på alle 

niveauer og i alle afdelinger. 

”De spurgte, om jeg ville have tillidsmanden med, og det 

ville jeg. Beskeden er, at jeg ikke er på det fremtidige hold. 

Men det helt uden forklaring på hvorfor netop mig“, siger 

Majken Liljegren, der blev fritstillet dagen efter. 

De kolleger, der kom tilbage til deres pladser med et stykke 

papir i hånden, var fyret. Folk er kede af det, og stemningen er 

helt mærkelig. 

”Mit indtryk var, at de fleste virkede afklarede og havde det 

o.k. med det. Nogle af dem, der bliver tilbage, synes, det er 

mærkeligt, at de pludselig mister så mange kolleger“, siger 

Majken Liljegren, der har fået et nyt job i Nykredit Bank. n 


”Jeg arbejder i Bankpension, 

og vi er kun 21 ansatte“ 

Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. 

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig 

man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. 

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret 

at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. 

Det giver jo flere penge i pension. 

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

massefyringer 

Det 

prik 

store 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium 

1992 blev det år, hvor tæppet brutalt blev hevet væk under tusindvis af bankmedarbejderes 

trygge arbejdsliv. Der skulle bortrationaliseres omkring 4.000 stillinger i sektoren, hvorfor 

mange medarbejdere blev prikket på skulderen 

En morgen i oktober 1992 meddelte Danmarks næststørste 

bank, Unibank, at banken havde brug for at ”afvikle“ godt 

1.700 medarbejdere i løbet af de næste to år. Da man fusionerede 

Privatbanken, Andelsbanken og SDS til Unibank, ramlede 

man ind i økonomiske nedgangstider, og der skulle spares. 

Og ledelsen valgte at lægge hårdt ud med at få fyret de første 

600-650 medarbejdere inden udgangen af november. 

I hovedkontoret på Vesterbrogade blev en af dem den 

41-årige sekretær Jette Petersen, der havde arbejdet i banken 

siden 1977. På den store fyringsdag var hele afdelingen 

kaldt sammen, mens de, der skulle fyres, blev kaldt ind efter 

tur. En ny afdelingschef, der var kommet ind fra Århus, 

begyndte at tale om dårlige regnskaber og besparelse. 

”Jeg kan huske, jeg blev lidt vred og sagde, at hvad kom 

bankens dårlige regnskab egentlig mig ved, når jeg bare skulle 

fyres. Skal vi ikke bare se at få det overstået, for jeg ved jo, 

hvorfor jeg er kaldt herind“, siger Jette Petersen, der blev 

fyret sammen med 16 andre i afdelingen. 

Den dag gik helt i opløsning. Der var både harme og sorg i 

afdelingen, så man gik i samlet flok, både fyrede og ikkefyrede, 

ud og spiste frokost i Scala. 

Men også rent privat var det hårdt. Jette Petersen gik med 

en følelse af at være kasseret og degraderet, og hun glemmer 

aldrig den følelsesmæssige side af fyringen: 

”For eksempel gik der et par måneder, før jeg tog ud og 

handle om formiddagen, for jeg bor i en lille by. Jeg havde en 

følelse af, at folk kunne se på mig, at jeg var blevet fyret. Det 

tager tid, før man kan se folk i øjnene og sige: Ja, jeg er blevet 

fyret“. 

Der blev koldt overalt 

Uden tvivl har medarbejderne i Unibank været skræmt af sporene 

fra forårets store prikkerunde i Den Danske Bank, der 

skulle reducere medarbejderstaben med op til 20 procent eller 

3.000 ansatte i løbet af tre år – heraf 1.500 straks. De blev 

prikket ud. Der var økonomisk krise med nedgang i byggebranchen 

og konkurser, som gik ud over bankernes regnskaber, 

så da først Den Danske Bank og dernæst Unibank 

begyndte at ville fyre medarbejdere, skabte det en helt ny 

stemning i sektoren. 

”Det var jo som at åbne for fryseren. Der bliver koldt overalt“, 

siger Finansforbundets daværende formand, Søren Dalmark, 

der i dag er landsformand i Høreforeningen: 

I dag opfattes ordet prikkerunde som lig med en fyringsrunde. 

Men prikkerunden var noget andet. Danske Bank skulle 

af med 1.500 medarbejdere, og det kunne ikke klares hurtigt 

nok ved naturlig afgang, så banken tilbød de medarbejdere, 

som frivilligt tog deres afsked, noget ekstra. Men det gik stadig 

for langsomt med at komme af med folk. 

”For at sætte lidt fut i processen går banken direkte til dem, 

der alligevel vil ryge ud, hvis det ikke kan klares ad frivillighedens 

vej. Man prikker ham på skulderen og siger: Du er en af 

dem, vi vil af med. Hvilket betød, at rigtig mange valgte at 

tage imod tilbuddet“, siger Søren Dalmark og tilføjer, at fremgangsmåden 

virkede direkte ind på den enkelte: 

”Det betød, at kolleger gik og så hinanden an. Hvis hver 

femte skal ud, er jeg så en af dem? Hvad er mine odds imod de 

andre? Regner min leder mig for at være bedre? Folk gik simpelt 

hen og målte sig. Så kom værdigheden ind om, at det 


måske er bedre at gå selv“, siger Søren Dalmark. Men har en 

virksomhed alene ansvaret for at præstere det bedste overskud, 

eller har de også ansvaret for de mennesker, som de har 

i deres brød?, spørger Søren Dalmark. Historisk var det ikke 

sket før: 

”Banksektoren blev noget andet efter prikkerunden. Og 

kan Den Danske Bank fyre så mange mennesker, så kan alle. 

Den Danske Bank var en trendsætter i det her“, siger Søren 

Dalmark. 

Nej til at blive prikket 

Tidligere investeringsrådgiver i Danske Bank, Asger Høgholm, 

fik prikket den 4. maj 1992. Banken havde forberedt sig og 

sørget for at uddanne et korps af konsulenter, som tog rundt 

og foretog, hvad banken omtalte som ”prikningen“. ”Det lå 

banken meget på sinde, at folk selv skulle søge deres afsked, 

for det så jo pænere ud, end at de bare blev sagt op. Men det 

blev jeg meget pikeret over. Jeg så ingen grund til, at en mand 

på 52 år med en god karriere gennem 36 år skulle give op“, 

siger Asger Høgholm, da han skal huske de 16 år tilbage til 

samtalen, hvor det var ganske usædvanligt med fyringer. 

”Det overraskede dem, at jeg ikke bare sad og så ked ud af 

det. Jeg var vred, og de spurgte, om ikke de skulle køre mig 

hjem. De virkede næsten mere rystede end jeg selv“, fortæller 

Asger Høgholm, der valgte at køre en voldgiftssag mod Den 

Danske Bank for uberettiget afskedigelse: ”Sagen kørte jeg på, 

om bankens overlevelse virkelig står og falder med lønudgiften 

til mig“. 

Finansforbundet tabte sagen. Fyringen var ikke uberettiget, 

men foretaget efter ”virksomhedens behov“. n 


fusioner 

Naboerne forgår, 

men vi består 

Omkring en fjerdedel af alle pengeinstitutter i Danmark vil forsvinde i løbet af de næste to år, 

lyder den gennemsnitlige vurdering fra 40 bankdirektører. Kun to mener, at deres eget 

pengeinstitut vil blive overtaget af andre 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet 

Der er ingen tvivl. Konsolideringen i finanssektoren rammer, 

den rammer hårdt, og den rammer naboen. Sådan lyder svaret 

i en rundspørge, Finans har lavet blandt 40 direktører fra de 

omkring 140 pengeinstitutter i Danmark. Branchen går mod 

en fusionsbølge, hvis man spørger pengeinstitutterne selv. 

Buddene varierer fra 65 til 135, men gennemsnittet ligger 

på, at der vil være 105 pengeinstitutter tilbage den 1. januar 

2011. Altså 35 færre i løbet af de næste godt to år. Holder 

det tal, så vil det være en kraftig acceleration af den konsolidering, 

der allerede er sket i de senere år. Der er forsvundet 

39 pengeinstitutter på fem år siden 2003. 

Svært med administrative opgaver 

Bjarne Jensen, der via sin rådgivningsvirksomhed følger 

banksektoren tæt, forventer også en fortsat konsolidering 

og mener, at den vil ske nedefra i størrelse. De små pengeinstitutter 

får det svært i konkurrencen. 

”Kunderne forventer mere og kan mere. Førhen gemte 

bankrådgiveren skærmen. Nu undersøger kunden tingene på 

internettet“, fortæller Bjarne Jensen. 

Det at servicere den moderne bankkunde bliver mere 

krævende. 

”Når en kunde for eksempel får interesse for udenlandske 

aktier, så er det svært at servicere ham for de små banker”, 

siger Bjarne Jensen. 

De små pengeinstitutter kan ikke tilbyde optimal råd givning 

på lige så mange forretningsområder. 

Samtidig bliver den finansielle sektor pålagt flere og flere 

administrative byrder, der presser de mindste på markedet 

forholdsmæssigt hårdere. Presset kommer fra diverse 

”væsener“ som skattevæsenet og Finanstilsynet. 

Det oplever de i Sønderhå-Hørsted Sparekasse i Nordjylland. 

”Det er svært med de administrative opgaver, vi bliver pålagt. 

Vi skal indberette det samme som Danske Bank”, siger Lis 

Immersen. 

Hun er direktør for seks ansatte, men alligevel står der ikke 

noget i strategibogen om fusion. 

”Så længe vi driver en sund bankforretning, så er der ikke 

noget i vejen for at fortsætte alene“, siger Lis Immersen. 

Åbner døren for små sparekasser 

Sunde og konkurrencedygtige synes næsten alle pengeinstitutter 

at være. For hvor branchen er præget af pessimisme på 

konkurrenternes vegne, så bobler den af tro på egen fremtid. 

”Jeg kan ikke forestille mig, at vi bliver overtaget. Men 

skulle der være nogle små sparekasser i Østjylland, der skulle 

være interesserede i at blive en del af os, så er vi åbne“, 

siger Per Hermansen fra Aarhus Lokalbank. 

Hans svar er meget repræsentativt for undersøgelsen. Syv 

af de 27, der siger nej til at være en del af en fusion, åbner 

døren for, at især små sparekasser er velkomne til at søge ly 

under lidt større vinger. 

Finanskrisen har ikke sat dødsfrygt i bankdirektørerne. De 

tror på fremtiden, og standardsvaret er, at det ikke er en del 

af strategien at blive opslugt af andre pengeinstitutter. Kun 

to bankdirektører ser deres eget pengeinstitut forsvinde i en 

fusion. Den ene, fordi der netop er truffet beslutning om 

at deltage i en fusion. Resten forventer enten at forblive på 

egne ben eller være den overtagende part. 

Det svarer til, at fem procent af pengeinstitutterne regner 

med selv at ”forsvinde“ i fusioner. Sat op mod, at de gennemsnitligt 

forventer, at 25 procent forsvinder, så mangler der 


Finans’ rundspørge 

Finans har spurgt 40 pengeinstitutter om deres bud på fremtiden. 

Pengeinstitutterne er blevet valgt med en spredning i størrelse og geografi. 

Så mange tror bankerne, der vil være tilbage: 

Tilbage: 71-80 81-90 91-100 101-110 111-120 121-130 131-140 

Bud: 2 2 8 3 1 9 2 

Note: Ikke alle adspurgte ønskede at svare på spørgsmålet. 

Vil dit eget pengeinstitut være involveret i en fusion: 

Svar: 

Ja, vi 

overtager 

Ja, vi 

bliver 

overtaget 

Ved 

ikke/vil 

ikke 

svare 

Antal: 6 2 5 

Pengeinstitutter i Danmark: 

År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2010* 

Antal 191 191 190 190 186 180 172 161 152 152 105* 

Kilde: Finanstilsynet 

* Gennemsnittet af de 40 pengeinstitutters bud på antal banker i 2010. 

altså 20 procent af bankerne. Men hos de små er der ingen 

vaklen. Flere slår på, at de har en god likviditet, og at soliditeten 

er i orden. 

Koncentration vigtigere end antal 

Men ikke alle mener, at det betyder det store, hvor mange 

pengeinstitutter der er på markedet. Det er i højere grad koncentrationen, 

der afgør, om der er konkurrence på markedet. 

”Antallet af pengeinstitutter om to år er mindre interessant 

end koncentrationen på markedet. Hvor stor en del af den 

arbejdende kapital sidder de ti største banker på om nogle få 

år. Er det 85 eller 90 procent mod de måske 80 procent, som 

man har i dag?“, siger direktør Gert Jonassen fra Arbejdernes 

Landsbank. 

Udtalelserne fra de store banker som Danske Bank og 

Nordea er forskellige, når talen drejer sig om, om de vil tænde 

den store støvsuger og suge små banker op i Danmark. 

”Vi mener ikke, at vi kan blive større ved at fusionere med 

andre. Men vi kan prøve at opføre os over for kunderne, 

således at vi bliver det“, sagde Peter Straarup til Børsen den 

7. oktober. 

Nordea er mere offensive. 

”Vi har købt ni filialer i Roskilde Bank, og hvis det passer 

ind i vores vækststrategi, er vi fortsat interesserede i at kigge 

på muligheder for tilkøb”, siger pressechef Claus Christensen. 

Hvor stor en betydning, det får for markedet, er uvist. 

”Medmindre vi får en tredje storbank i Danmark, så sker 

der næppe det store med koncentrationen i markedet“, siger 

Bjarne Jensen. 

Han tænker især på en fusion på langs ad Jylland med 

Sydbank, Jyske Bank og Spar Bank Nord, men den tror han 

ikke dukker op i horisonten foreløbigt. Det er de små naboer, 

der er i farezonen for fusionsbølgen. n 


finanskrisen 

Farvel til friheden 

Alt tyder på, at bankerne er ved at tabe kampen om at kunne definere 

sine egne vilkår uden synderlig indblanding fra myndighederne. Fremover 

vil finanssektoren over hele verden blive udsat for mere regulering 

Af Stephan Wedel Alsman, freelancejournalist Foto: Scanpix 

NEW YORK – Myndigheder og finanssektor har i årtier kæmpet 

om, hvor grænsepælene for finanssektoren skal stå. Netop 

nu skifter balancen, og sektorens fremtid bliver afgjort 

og omgjort med en hastighed, der sletter sporene efter flere 

årtiers deregulering. 

”Det, vi ser, er historisk radikalt. Hele dele af det finansielle 

system bliver afviklet, og de institutioner, som har holdt taktstokken 

over de sidste par årtier, vil nu blive underlagt helt 

nye regler“, siger Nouriel Roubini, professor ved New York 

University og stifter af analysehuset RGE Monitor. 

Han peger på, at det er de første krampetrækninger i en 

global kamp om at definere konturerne af det finansielle 

system. Fremover vil myndighederne insistere på at have mere 

kontrol med den finansielle sektor. 

”Vi vil få et totalt nyt regelsæt. Alle institutioner af en vis 

størrelse og vigtighed vil operere under de samme regler“, 

siger Nouriel Roubini og peger på, at investeringsbanker som 

Morgan Stanley og Goldman Sachs allerede er omdannede 

banker, og der vil således ikke være nogen forskel på en 

Citigroup, Goldman Sachs og hedgefonde. 

”De vil blive reguleret ligesom banker, og de vil tjene færre 

penge, men de vil også tage færre risici“, lyder professorens 

vurdering af det skifte i synet på finansverdenen, som er i 

gang. 

Denne artikel vil beskrive, hvordan myndigheder og finansbranchen 

over de sidste mange år permanent har været i stillingskrig 

om grænserne for det finansielle system. Historien 

fortæller, hvordan banker gennem de sidste tyve år med held 

har kæmpet for at få afskaffet regler, der begrænsede deres 

muligheder for at blive deciderede finansielle magtudøvere. 


”Vi vil få et totalt nyt regelsæt. 

Alle institutioner af en vis størrelse 

og vigtighed vil operere under 

de samme regler“ 

Nouriel Roubini, professor ved New York University 

Deres endelige sejr over myndighederne har gjort det muligt 

for banker at spekulere så massivt, at det har bragt flere banker 

ind i den nuværende krise. 

Det er myndighederne godt klar over, og i dag står det 

øverst på dagsordenen at få tippet balancen tilbage. Netop 

nu er centrale myndigheder i gang med de første skitser til 

reglerne for fremtidens finansielle system. Det er lykkedes 

Finans at få David H. McCormick, USA’s vicefinansminister 

med ansvar for udenlandske anliggender, i tale. Han forklarer, 

at de indledende skridt til gennemgribende reformer allerede 

er i gang: 

”Vi er begyndt at kigge på nogle af de underliggende funktioner 

og årsager til den nuværende krise. Det drejer sig om 

aktiver, der ikke er på balancen, og overdreven spekulation. 

Det foregår i konstant dialog med vores partnere i Europa, og 

her indtager forummet The Financial Stability Forum en særlig 

plads, og her er også Danmark aktiv“, siger David H. McCormick 

til Finans og tilføjer: 

”Jeg tror, der er en klar erkendelse af et behov for en 

udvikling af reglerne for det finansielle miljø“. 

Lang tradition for myndigheders indgreb 

I Danmark er det Nationalbanken, der har været involveret i 

The Financial Stability Forum, som er en slags international 

tænketank for nationale finansielle myndigheder. 

For tiden byder næsten hver uge på tiltag for at få indsnævret 

finansverdenens råderum, og myndighederne svinger 

hyppigt taktstokken over for verdens banker, men faktisk er 

der en lang tradition for myndigheders indgreb over for de 

finansielle markeder. 

➼ 


finanskrisen 

➼ 

I USA, i det, der vel nærmest var tidernes morgen for det 

finansielle system, gik tusinder af banker bankerot under den 

store depression. Der var tale om så massive forrykkelser i det 

økonomiske system, at verdensøkonomien blev rystet i sin 

grundvold. 

Franklin D. Roosevelt indtog Det Hvide Hus på en erkendelse 

af de samfundsmæssige farer ved at lade det finansielle 

system regere vildt og uhæmmet. 

”Skrupelløse spekulanters handlinger står anklaget af den 

offentlige mening, og de bliver forkastet af folks hjerter og 

sind“, sagde han i sin tiltrædelsestale i 1933. 

Sjældent nådesløse ord om den finansielle verdens handlinger, 

og han begyndte derefter på det, der blev myndighedernes 

første opgør med den finansielle sektors råderum 

i moderne tid. 

Resultatet blev det regelsæt, der blev kendt som The 

Glass-Steagall Act. Det begrænsede voldsomt bankers mulighed 

for at investere. Og samtidig begrænsede det investerings-banker 

i at spekulere for indlåneres penge. 

Opdelingen mellem investeringsbanker og almindelige 

banker blev noget af det mest hadede for det finansielle miljø 

gennem de næste 50 år. Bankerne var jaloux på investeringsbankers 

løsere regelsæt, og investeringsbankerne var afhængige 

af de almindelige bankers solide pengestrømme fra indlån. 

Kraftigt lobbyarbejde gav resultat 

Op gennem 1980’erne blev kampen mod The Glass-Steagall 

Act intensiveret. Specielt den bankgigant, der i dag hedder 

Citigroup, var aktiv sammen med JP Morgan Chase, der begge 

kæmpede for at få afskaffet The Glass-Steagall Act, så de 

kunne investere friere og mere kreativt. 

En gevaldig sejr for den finansielle verden kom, da centrale 

dele af The Glass-Steagall Act i 1999 blev ophævet efter 

kraftigt lobbyarbejde fra den finansielle sektor. De nye regler, 

kendt under navnet Gramm-Leach-Bliley Act, blev undertegnet 

af daværende præsident Bill Clinton. Reglerne muliggjorde, 

at banker kunne udvikle sig til de finansielle powerhuse, som 

vi kender i dag. 

Helt konkret betød det, at banker nu kunne påtage sig langt 

flere risici i forhold til investeringer, særligt gennem investeringer 

i Mortgage Backed Securities (MBS) og Collaterized 

Debt Obligations (CDO’ee) og Structures Investment Vehicles 

(SIV’er). 

Netop den slags investeringer, som for udenforstående 

mest minder om bogstavleg, blev begyndelsen på enden af 

et overskueligt og ryddeligt finansielt system. 

I dag står den type investeringer som symbolet på den 

uigennemskuelighed, der har accelereret den nuværende krise. 

”Vi har skabt et finansielt system med en helt basal manglende 

transparens. Et huslån bliver til en MBS, som bliver til en 

CDO, som bliver delt op i forskellige trancher og så videre, og 

så videre“, siger Nouriel Roubini om historien om, at det 

moderne finanssystems brug af produkter, der er nye, eksotiske, 

komplekse, illikvide og prissat efter modeller og ratings. 


”I sidste ende er der ingen, der kan gennemskue dem, og det 

giver usikkerhed. Man kan prissætte risiko, men usikkerhed 

er ligesom at gå i et minefelt. Man ved ikke, hvad der er under 

fødderne“, siger professoren fra New York University. 

Forretningsgangene blev globale 

Foruden en grundlæggende uigennemsigtighed i systemet var 

et andet centralt kendetegn på udviklingen efter Glass-Steagell 

Act, at forretningsgangene i sandhed blev globale. De 

komplicerede finansielle investeringsprodukter blev handlet 

på tværs af alle landegrænser og på tværs af alle typer udlån. 

Danske banker var på linje med deres udenlandske kolleger 

dybt opslugte af at ekspandere og benytte sig af de nye 

redskaber i det finansielle miljø. 

I Danmark benyttede Danske Bank så sent som få måneder 

før kreditkrisen CDO’er, som er et kompliceret videresalg af 

risiko, til at finansiere deres vækst og opkøb. I forbindelse med 

opkøbet af finske Sampo Bank for få år siden solgte Danske 

Bank for over 300 milliarder kroner i risiko. I praksis blev risiko 

i Realkredit Danmark solgt fra. Løsningen gjorde opkøbet af 

Sampo Bank muligt og sikrede, at banken, også efter opkøbet, 

levede op til sine kapitalkrav. 

Det illustrerer foruden, hvordan Danmarks største bank var 

dybt præget af de internationale tendenser, hvordan opblødningen 

mellem koncernens forskellige risiko-grupperinger var i 

gang. Frasalg i risici på realkreditdelen var med til at muliggøre 

ekspansion på bankdelen. 

Men reelt var det kun toppen af isbjerget. Den finansielle 

sektor i Danmark havde i flere år indgået i et tæt parløb med 

politiske beslutningstagere om at få gennemtrumfet den 

deregulering, der senere skulle vise sig at være instrumentel 

i dannelsen af de problemer, der i dag plager den danske 

banksektor. 

I 1993 blev det politisk vedtaget, at det skulle være muligt 

at optage tillægslån i realkreditten. Det skabte den såkaldte 

konverteringsbølge, hvor boligsektoren for alvor sendte milliarder 

ud til danskerne i form af friværdi. Det blev efterfulgt 

af flere faser af politisk deregulering af boligsektoren i form 

af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. 

Boligspekulation får danske banker til at bløde 

Kickstartet af en politisk velvilje til at deregulere blev boligpriserne 

sendt på himmelfart. Bankerne, der for de flestes vedkommende 

havde realkredit tilknyttet deres bankforretning, 

➼ 

...KARRIEREN 

...FORANDRING 

...LIVET 

RÅD TIL 

AT VÆLGE... 

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. 

Vi er der for dig, når problemerne opstår. 

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet 

og hjælp til at komme videre i karrieren. 

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. 

www.ftf-a.dk 


finanskrisen 

”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts 

modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål, 

om vi i virkeligheden tør stole på dem“ 

Finansdirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank 

➼ 

fik travlt med at hjælpe danskerne gennem junglen af nye lån. 

Alt sammen mod gebyrer. Men prisstigningerne var så voldsomme, 

at flere banker også begyndte at tjene stort på lån 

til bolig- og byggeprojekter, som blev centrale i bankernes 

forsøg på at kapitalisere på bolig-boomet. 

”Jeg er slet ikke i tvivl om sammenhængen mellem bankernes 

nuværende problemer og så udviklingen inden for byggeog 

boligsektoren“, siger ekspert i boligøkonomi og lektor ved 

Handelshøjskolen Jens Lunde. 

Resultatet står at aflæse på udviklingen i bankernes indlåns-underskud. 

Fra i 1996 at have mere end krone på balancen 

for hver krone, der blev lånt ud, skiftede filosofien. Ved 

udgangen af 2007 havde den samlede banksektor et ind lånsunderskud 

på rundt regnet 500 milliarder kroner. 

Indlåns-underskuddet blev finansieret af frasalg af risici og 

funding på de internationale markeder, som netop afskaffelsen 

af The Glass-Steagall Act havde kickstartet. Resultatet er 

i dag, at flere banker bløder på grund af deres boligspekulationer, 

og så godt som alle er ramt på deres funding, fordi det i 

praksis er blevet umuligt at funde indlåns-underskuddet på 

interbank-markedet. 

Basel II-regler under kritisk lup 

Det er blevet gængs praksis at skyde skylden for krisen på 

lemfældige udlånspolitikker på det amerikanske boligmarked, 

de såkaldte subprime-lån. Men Nouriel Roubini, professoren 

fra New York University, peger på, at det er en forsimplet forklaring 

på de problemer, der en overgang truede med en total 

nedsmeltning på verdensmarkederne, efter Lehman Brothers 

kollapsede. 

”Sagen er, at vi har et finansielt system, der er subprime“, 

sagde Nouriel Roubini i en telekonference, hvor Q&A-sessionen 

blev fyldt ud med spørgsmål fra alle lige fra Den Europæiske 

Centralbank, AIG, Citigroup til FED. 

Ifølge ham, så er det netop det miskmask af regler, som det 

finansielle system har opereret under, der er skyld i store dele 

af krisen. I stedet for et samlet system er der nu flere systemer, 

der tilsammen udgør et patchwork af regler. 

”Det er et skygge-banksystem. Conduits, hedgefonde og 

money market funds har opereret på samme måde som banker. 

Men de er ikke reguleret på samme måde. De opererer i 

en regulatorisk skyggeside“, siger Nouriel Roubini. 

Førende autoriteter tvivler nu på, at finansverdenen kan 

fortsætte under de regler, der har vist grundlæggende svagheder 

i kølvandet af den gradvise afvikling af The Glass-Steagall 

Act og under kreditkrisen. 

Opgøret med den finansielle verdens frihed og råderum er 

kommet dertil, at selv den største samlede regulatoriske 

ændring for banker, de såkaldte Basel II-regler, nu kommer 

under myndighedernes kritiske lup. 

Substansen i Basel II er, at et nøje udregnet system for 

størrelsen af bankernes kapitalberedskab nu skal afløses af et 

mere fleksibelt system, hvor bankerne selv skal vurdere deres 

kapitalbehov, understøttet at risikovurderinger fra ratingselskaber. 

Men kreditkrisen har vist, at risiko kan være endda meget 

svær at vurdere, og at ratings blot følger markedsudviklingen. 

Europæiske banker var blandt de første til at indføre de nye 

Basel II-regler, men det viser sig nu, at reglerne ikke hjælper i 

krisesituationer, der opstår som følge af likviditetsmangel. 

Reglerne kigger nemlig kun på bankens risici på aktivsiden 

og ikke på likviditetsstyring, som netop er blevet hårdt ramt 

under den nuværende krise. 

Det illustrerede kollapset af engelske Northern Rock sidste 

år, der netop opererede under de nye regler. I sin essens var 

bankens solvens høj, men fundingen var ekstremt kortfristet. 

På den baggrund havde banken under nye risikoregler foreslået 

dividende-udbetaling til aktionærer – et træk, der yderligere 

udhulede bankens kapitalreserver. 

Det har fået Bank of England til at komme med stadigt 

mere kritiske kommentarer til, hvordan Basel II påvirker systemet. 

”Basel II rejser risikoen for, at kapitalkrav varierer med de 

økonomiske omstændigheder og øger følsomheden over for 

kreditmulighederne i den økonomiske cyklus. Det skaber risici 

for det finansielle systems stabilitet“, lød det fra Bank of England 

i en Financial Stability-rapport fra foråret. 

En syretest af et pengeinstituts modeller 

At der således er ved at indfinde sig en slags søndag 


morgen-ædruelighed i den finansielle sektor, er åbenbart. 

Tonny Thierry Andersen, finansdirektør i Danske Bank-koncernen, 

mener, at den finansielle sektor fremover vil blive mere 

realistisk og konservativ, først og fremmest i risikovurdering, 

men også i likviditetsstyringen. ”Pengeinstitutter har alle fået 

sig en forskrækkelse. For at bruge et sejlsports-udtryk: Båden 

har sejlet med for mange sejl. Det har været tilfældet særligt 

ved mindre banker, og de kæntrede, da den finansielle storm 

for alvor blæste. Det har vi set både i Danmark og i udlandet“, 

lyder det fra Danske Banks finansdirektør. 

Finansdirektøren for Danmarks største bank lægger ikke 

skjul på, at det for danske såvel som internationale banker er 

blevet nødvendigt at rette et hårdt blik indad. Og det ændrer 

branchens udsyn. 

”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts 

modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål, om vi i 

virkeligheden tør stole på dem“, siger Tonny Thierry Andersen 

og påpeger, at det for Danske Banks vedkommende har betydet 

justeringer af bankens risikomodeller ud fra de lærepenge, 

som de ekstreme markedsbetingelser lige nu giver. 

Han peger på, at det er en læringsproces, som er i gang, 

og de fleste banker er nu i gang med en grundlæggende 

omstilling. 

”Systemet og hele den finansielle sektor er ved at lære, 

at likviditet ikke er et frit gode. Den likviditet, der tidligere 

var til at udbygge væksten, er i dag ikke til stede. Det betyder, 

at appetitten på risiko er blevet mindre, og at prisen på 

udlån i højere grad vil afspejle risiko og løbetid. Nu sejler 

finans sektoren med færre sejl, men det bliver mere sikkert. 

Måden at drive bank på vil ændre sig fremover“, lyder det 

fra Danske Bank. 

Virkeligheden for den finansielle sektor er, at den er i 

gang med at tabe en af den moderne tids mest blodige slag 

om at kunne definere sine egne vilkår. Og resultatet bliver 

mere regulering og en konservativ tilbagevenden til gamle 

klassiske bankdyder. Måske lidt mere kedeligt, men forhåbentligt 

mere stabilt. n 

FlexFinans ® 

– den rigtige vej til rådgiverjobbet 

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor 

bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller 

salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden 

erhvervsuddannelse? 

– Så er FlexFinans ® den bedste og mest målrettede 

uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis 

merit for allerede opnået erhvervskompetence, 

og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. 

Med fx bankprofil får du kompetencer inden for 

bolig, investering, pension og personforsikringer. 

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent. 

Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans ® 

er med i overenskomsten med Finansforbundet. 

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, 

så kontakt Lars på telefon 3370 1131 eller Lisbeth 

på telefon 3370 1146. 

Du finder datoer og yderligere information på 

www.finansraadet.dk/flexfinans 


ligestilling 

”vores mål er en balance, 50-50 procent over hele 

linjen. Om senest ti år har vi nået den målsætning 

Niels Gregers Hansen, Personalechef, Nordea 

Danske kvinder 

hægtet af førergruppen 

Der er langt flere kvindelige ledere i Danske Banks og Nordeas udenlandske 

lederkontorer end i Danmark. En streng rekrutteringsproces, en ung markedsøkonomi, 

en tradition for fuldtidsarbejde og en fleksibel ægtefælle er nogle af forklaringerne 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Illustration: Mikkel Henssel 

I Danmark er det nærmere undtagelsen 

end reglen, at man møder en kvinde i en 

lederstilling i Nordea og Danske Bank. 

Her er færre end hver tredje leder kvinde. 

I de kvindedominerede bankfilialer i Finland, 

Nordirland og Baltikum studser man 

imidlertid ikke over at se en kvindelig 

leder. I Nordea klarer de finske kvinder 

sig bedst. Her sidder de finske kvinder på 

55 procent af lederposterne. Det overrasker 

ikke den finske professor i organisation 

og ledelse Janne Tienari fra Handelshøjskolen 

i Helsinki. 

”Den finske tradition for ligestilling 

mellem kønnene er i mine øjne mere 

pragmatisk. Hvis man ser på banker som 

Nordea, har der igennem en længere 

periode været en tendens til at ansætte 

kvinder i lederstillinger, som begyndte 

allerede i slutningen af 1980’erne. Især i 

de privatkunderelaterede funktioner i 

Finland har kvinder uden stor ståhej 

været i stand til at nå lederstillinger på en 

naturlig måde. De har skabt gode resultater 

og har banet vejen for flere kvinder. 

De har også vist, at det har været muligt 

for kvinder med familier i det finske samfund 

at gøre karriere“, siger den finske 

professor. 

Hos Danske Bank er topscoreren de 

baltiske bankkvinder. De indtager 53 

procent af lederstillingerne i koncernens 

filialer i de tre baltiske lande. Underdirektør 

Søren Rahbek fra Danske Banks HRafdeling 

tror, forklaringen på de baltiske 

kvinders fremgang skal findes i en ung 

banksektor. 

”Det er relativt nyt at have banker i 

Baltikum. Markedsøkonomien er 15-18 

år gammel. Den finansielle sektor er en 

moderne serviceindustri, som har tiltrukket 

veluddannede folk af begge køn. 

Branchen har rekrutteret mange akademikere, 

og det ser ud til – som ventet – at 

kompetencerne er lige fordelt på kønnene. 

Og det slår igennem på kønsfordelingen 

blandt lederne. Hvis vi i Danske Bank i 

Danmark kunne begynde på en frisk for 

alle, har jeg en ide om, at vi også ville 

have en mere ligelig kønsfordeling på alle 

niveauer. Det synes at være bekræftet 

derovre“, understreger Søren Rahbek. 

Streng lederrekruttering kan være 

nøglen 

I Danske Banks filialer i Nordirland og 

Irland er der tale om en markant forskel. 

Mens kvinderne i Irland sidder på 27 

procent af lederposterne, har Danske 

Banks kvindelige ansatte i Nordirland sat 

sig på hele 45 procent af lederposterne 

og står dermed for den næsthøjeste 

andel af kvindelige ledere i Danske Bank. 

➼ 



ligestilling 

➼ 

Søren Rahbek finder den store forskel 

interessant ikke mindst for arbejdet med 

at få rekrutteret flere kvindelige ledere. 

”Nordirland har vel nok verdens 

hårdeste regelsæt omkring fair employment, 

som medfører en streng rekrutteringsproces, 

for at sikre, at man udvælger 

den rette kandidat på baggrund af kompetencer. 

Den strenge rekrutteringsproces 

har ikke noget med køn at gøre, men 

derimod med religion, hvor det er vigtigt 

at undgå at diskriminere. Det oplever vi i 

Northern Bank, vores bank i Nordirland, 

som er en stor bank, der traditionelt 

overvejende er protestantisk. Her skal 

vi dokumentere, at vi ikke diskriminerer 

på baggrund af religion. En mulig effekt 

af den strenge rekrutteringsproces kan 

være en mere lige kønsfordeling. En teori 

kan være, at en meget objektiv udvælgelsesproces 

fører til, at flere kvinder bliver 

set og valgt. Den teori er vi ved at 

undersøge, fordi det kan have betydning 

andre steder“, siger Søren Rahbek. 

Karrieremænd hjælper 

karrierekvinder 

Hos vores nærmeste nordiske naboer, 

Norge og Sverige, er andelen af kvindelige 

ledere størst i Sverige. I de to koncerner 

er mere end hver tredje svenske 

leder kvinde. 

”En forklaring på forskellene mellem 

landene i andelen af kvindelige ledere er, 

at store banker i Sverige i mindst ti år har 

arbejdet for, at kønsfordelingen blandt 

ledere skal afspejle kønsfordelingen 

blandt de ansatte som helhed. I Sverige 

har man identificeret potentielle ledere 

via en lederudvikling af potentielle lederkandidater. 

Hvis kønsfordelingen blandt 

potentielle ledere er repræsentativ for 

medarbejdergruppen, har det en afsmittende 

effekt på den senere rekruttering 

af ledere. Om ikke andet lægger det et 

pres på de rekrutterende ledere til at 

rekruttere flere kvinder, hvis rekrutteringsgrundlaget 

bliver påvirket“, siger 

svenske Sophie Linghag, som er forsker 

på instituttet for køn, organisation og 

ledelse på det Kongelige Tekniske Universitet 

i Stockholm. 

Norge er det land, som Danmark ligger 

tættest på, når det gælder andelen 

af kvindelige ledere. Her sætter kvinderne 

sig på knap hver tredje lederstol, 

og de norske kvinder har ligesom de 

danske kvinder et godt stykke op til 

deres baltiske og finske kolleger. Det har 

norske Mari Teigen en forklaring på. Hun 

er forskningsleder for forskningsgruppen 

køn og samfund ved Institut for Samfundsforskning 

i Oslo og siger: 

”Tallene afspejler sandsynligvis betydelige 

forskelle i de nordiske lande, hvor 

Norge har været præget af at være et 

udbredt husmorland. Det betyder, at 

Norge har ligget efter de andre lande i 

beskæftigelsen af kvinder. Beskæftigelsen 

blandt kvinder er høj, men deltidsarbejde 

er langt mere udbredt i Norge end i 

de andre lande. I Finland har man for 

eksempel en lang tradition for at have 

kvinder i beskæftigelse og kvinder på 

fuld tid“. 

Halvdelen af lederne er 

kvinder om ti år 

For at få flere kvindelige ledere i Danmark 

har Nordea og Danske Bank lanceret 

særlige lederudviklingsprogrammer 

målrettet kvinder. Derudover har Nordea 

indført en ansættelsespolitik, hvor banken 

tilstræber, at der blandt de sidste 

tre jobkandidater til en lederstilling skal 

være et miks af køn og altså mindst en 

kvinde repræsenteret. Er der ingen kvindelige 

ansøgere til den pågældende 

lederstilling, forsøger banken, ifølge personalechef 

Niels Gregers Hansen, at gøre 

en ekstraordinær indsats for at finde en 

kvinde for eksempel blandt deltagere i 

bankens lederudviklingsprogram. Ifølge 

personalechefen lykkes det 80-85 procent 

af gangene at have en kvinde blandt 

de sidste tre lederkandidater. 

I Danske Bank har de ikke nogen lignende 

politik. Men Søren Rahbek afviser 

ikke, at det kan være en vej frem for at få 

flere kvindelige ledere. Han fortæller, at 

Danske Bank løbende overvejer nye tiltag 

for at synliggøre kompetente kvindelige 

ledere. Søren Rahbek vil ikke sætte 

et konkret måltal for, hvor mange kvindelige 

ledere banken gerne vil have. Han 

påpeger, at det tager længere tid at 

øge andelen af kvindelige ledere, end 

man tror, blandt andet fordi personaleomsætningen 

blandt ledere er lavere end 

den samlede personaleomsætning, hvilket 

forlænger kvindernes indtræden i 

koncernens lederstillinger. 

Personalechefen i Nordea er derimod 

ikke bleg for at sætte tal på koncernens 

andel af kvindelige ledere. 

”Så længe vi ikke har opnået den 

op timale sammensætning, altså en 

nogenlunde ligelig fordeling blandt kvinder 

og mænd i vores lederstillinger, må vi 

gøre en indsats på den ene eller anden 

måde. Vores mål er en balance, 50-50 

procent over hele linjen. Om senest ti år 

har vi nået den målsætning“, siger Niels 

Gregers Hansen. 

Hjulpet af tidsånden 

Begge koncerner mener, at tiden netop 

nu er gunstig for at få flere kvindelige 

ledere også i Danmark. 

”Muligheden for at lægge sit arbejde 

fleksibelt gør det i stigende grad muligt 

at få flere kvindelige ledere. En anden 

faktor er, at mange karrieremænd i stigende 

grad lever sammen med karrierekvinder. 

De bliver stimuleret af at have 

et samspil i hverdagen med en, som er 

lige så veluddannet og ambitiøs som dem 

selv. Og de tilrettelægger sig derfor fleksibelt. 

De er så også klar til at tage en 

tørn og putte et par sager i mappen og 

læse dem, når de kommer hjem, efter 


ørnene er blevet lagt i seng“, siger 

Søren Rahbek. 

Niels Gregers Hansen er på linje med 

ham. ”Vi bliver hjulpet ikke alene af vores 

egne initiativer, men af hele samfundsstrukturen. 

Vi bliver godt hjulpet på vej. 

Undersøgelser om, hvordan man deles 

om tingene i hjemmet, viser, at mændenes 

andel og ansvar i hjemmet vokser. 

Mændene hjælper mere til, ikke fordi de 

skal, men fordi de gerne vil. Det bliver en 

kæmpe andel i at ændre på den situation, 

vi har i dag. Men det betyder ikke, at 

man som virksomhed kan ligge på den 

lade side. Vi har stadig brug for politik og 

programmer for at styrke processen“, 

understreger Niels Gregers Hansen. n 

Danske Bank 2008 

Danske Bank 2008 Danmark Irland Norge Sverige Finland Nordirland Baltikum 

Andel kvindelige ledere 27 % 27 % 32 % 34 % 42 % 45 % 53 % 

Andel kvindelige ansatte 52 % 58 % 48 % 53 % 70 % 69 % 74 % 

Kilde: Danske Bank 

Nordea 2008 

Nordea 2008 Danmark Norge Sverige Finland 

Andel kvindelige ledere 31 % 33 % 43 % 55 % 

Andel kvindelige ansatte 53 % 48 % 60 % 80 % 

Kilde: Nordea 

FINANSIELLE NYHEDER 

 

Koncession, god skik og ejerforhold? Søg målrettet og få klart svar. 

Loven er en af de mest omfattende enkeltlove og en sammenskrivning 

af de love, som før regulerede finansielle virksomhedstyper. 

Traditionel opbygning med kommentar til hver paragraf og gennemgang 

af de væsentligste retskilder og praksis. 

Du får også adgang til: 

– Forarbejder 

– Bekendtgørelser og vejledninger 

– EU-direktiver og -forordninger 

– Publikationer fra CEBS og CEIOPS 

– Afgørelser fra Finanstilsynet 

– Kendelser fra Erhvervsankenævnet 

 

Gå ind på 

 

 

 

 

Af Finn Østrup 

Hvorfor bristede finans-boblen? 

Finn Østrup diskuterer årsager til finansielle kriser og stiller skarpt 

på forskellige modeller, man kan håndtere dem med. 

Han analyserer finansielle kriser i Danmark og de øvrige industrilande 

og ser på deres fællestræk. Det danske regelsæt og EU-regler 

for finansiel krisehåndtering behandles også. 

PRIS: 

 

Indholdet opdateres løbende, kommentarerne én gang årligt. 

Seneste opdatering pr. 1. juni 2008. 

 

3108 Finans 215x126.indd 1 24-10-2008 08:51:12 


erøringsangst 

til erhvervsrådgivere 

Bankerne kan opnå store resultater i kroner og øre på at styrke det professionelle 

opsøgende salg over for små og mellemstore virksomheder, mener Bethina 

Snogdal fra MindForce, som efteruddanner mange erhvervsrådgivere 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Foto: Jakob Mark 

Den finansielle sektor kan blive langt mere professionel, end 

den er i dag, når det gælder akkvisition – opsøgende salg – 

over for det mindre og mellemstore segment af erhvervskunder. 

Og selvom den nuværende finanskrise betyder stort fokus 

på kredithåndtering og kreditbehandling, bør man ikke glemme 

det professionelle opsøgende salg, idet kundemobiliteten må 

formodes at være høj i denne tid. 

Det mener Bethina Snogdal, indehaver af virksomheden 

MindForce, som har specialiseret sig i at udbyde kurser inden 

for akkvisition til den finansielle sektor. 

”Bankfolk er generelt meget pligtopfyldende, ærekære og 

superdygtige, men når det kommer til det resultatskabende, 

opsøgende salg, hvor man skal bruge sig selv på en anden 

måde, kniber det for mange“, siger Bethina Snogdal. 

For mange rådgivere er det ikke blevet en naturlig del af 

hverdagen, men det bør det blive for de erhvervsrådgivere, 

som vil have succes med akkvisition, mener hun. 

”Hvis man vil differentiere sig på den professionelle måde, 

er der ting, som kan gøres langt bedre, end sektoren gør i dag. 

Det er ikke nok bare at gå efter et møde med en potentiel 

erhvervskunde og så at tage den derfra. Forberedelsen ved 

at indhente regnskab og foretage en finansiel analyse med 

henblik på ’hvor er det lige, at jeg kan gøre en finansiel forskel’ 

– den finansielle merværdi er helt essentiel. Dernæst skal der 

etableres en helt anden uforpligtende, professionel dialog 

med erhvervsemnerne i telefonen. Des bedre forberedelse, 

vel at mærke uden at forberede sig ihjel, des bedre dialog og 

højere hitrate på møder. Emnet fornemmer hurtigt, at her sidder 

der en kompetent erhvervsrådgiver, som har gjort sit 

hjemmearbejde godt, og det skaber tryghed og interesse“, 

forklarer Bethina Snogdal, som efter at have været ansat i 

Nordea i 18 år etablerede MindForce i februar 2005 i Risskov 

ved Århus. 

Det er de færreste erhvervskunder, som bare lige skifter 

pengeinstitut fra den ene dag til den anden. Derfor er vedholdenhed 

ifølge Bethina Snogdal et andet meget vigtigt 

begreb for en erhvervsrådgiver. 

”Den finansielle sektor kan blive meget bedre til at arbejde 

med begrebet vedholdenhed eller rettere struktureret vedholdenhed, 

hvor man over en periode, som kan strække sig fra 

en måned til måske to-tre år, arbejder som finansiel sparringspartner 

på sidelinjen, og hvor man i den periode gør sig mere 


Bethina Snogdal: "Der er mange virksomheder derude lige nu, som gerne vil have 

en ’second opinion’ fra et konkurrerende pengeinstitut”. 

og mere fortjent til at overtage erhvervskunden fra et 

konkurrerende pengeinstitut“, siger Bethina Snogdal, som 

definerer erhvervsrådgivere således: ”Vi er sælgere af finansielle 

produkter, som kræver en høj grad af rådgivning“. 

Du udvikler dig der, hvor kampene spilles 

Syv pengeinstitutter sender p.t. erhvervsrådgivere på kursus 

hos MindForce og Bethina Snogdal for at dygtiggøre dem i 

øvelsen akkvisition (opsøgende salg), og der arbejdes intenst 

med begreber som strategisk forberedelse og analyse, merværdiområder, 

merværdibegrebet, professionel relationsskabelse 

og struktureret vedholdenhed. 

På kurserne, hvor deltagerne typisk mødes hver sjette uge 

– tre gange på cirka fem måneder – arbejdes der meget individuelt 

med at styrke erhvervsrådgivernes kompetencer. 

Bethina Snogdal anvender både mentoring- og coaching-teknikker, 

og nok så vigtigt for resultatet og kursisternes individuelle 

udbytte er der ingen konstruerede øvelser. Alle opgaver 

med at rådgive virksomhederne er virkelige. 

”Det betyder, at det enkelte pengeinstitut både kan opnå 

store resultater på kroner og øre og få kompetenceudviklet 

sin erhvervsrådgiver på samme tid. Min filosofi er ligesom 

en professionel træner, ’du udvikler dig der, hvor kampene 

spilles’“, siger Bethina Snogdal med et smil. 

Spørgsmålet er, om den nuværende krise er det bedste 

tidspunkt at starte en professionel offensiv på området akkvisition. 

Men omvendt er det nødvendigvis ikke noget dårligt 

tidspunkt, såfremt det enkelte pengeinstitut har ressourcerne 

til det, mener Bethina Snogdal. 

”Nogle pengeinstitutter har valgt at dreje skuden og fokuserer 

i høj grad på kredithåndtering, hvilket jeg godt kan forstå. 

Men kredithåndtering har jo altid været en meget vigtig 

faktor, uanset om det er opgangs- eller nedgangstider – på 

det område har konservatisme altid været vigtig. Pudsigt nok 

mærker jeg ikke ret meget til krisen, når vi på kurserne taler 

med ’virkelige’ erhvervsvirksomheder. Det er ikke mange, som 

spørger ind til kreditkrisens betydning for det opsøgende 

pengeinstitut. Det er mit indtryk, at der er mange virksomheder 

derude lige nu, som gerne vil have en ’second opinion’ 

fra et konkurrerende pengeinstitut“. n 


TEMA: landsmøde 

Kvinder 

skal mere 

i fokus 

Finansforbundets landsmøde i Aalborg Kongres Center stod i ligestillingens 

tegn. Der blev givet håndslag på, at der skal gøres en større indsats for at 

fremme ligeløn og skabe lige karrieremuligheder for kvinder og mænd 

Foto: Martin Dam Kristensen

➼ 


TEMA: Landsmøde 

Ligestilling 

på dagsordenen 

De 250 delegerede på Finansforbundets landsmøde besluttede, at ligeløn 

fortjener særligt fokus, og at der er stort behov for at se på ligeløn og mere 

bredt på ligestilling i den kommende landsmødeperiode 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Ligeløn og ligestilling afstedkom en større debat på Finansforbundets 

landsmøde den 21.-24. oktober i forbindelse med 

vedtagelsen af det nye politiske program. Der var lidt forskellige 

holdninger til, hvordan man skulle sikre dette fokus, selvom 

der grundlæggende var enighed om, at området er centralt. 

Der blev derfor hurtigt opnået enighed om en ny formulering 

af punkt fire i Hovedbestyrelsens forslag til indsatsområder, 

der gjorde det endnu tydeligere, at området kræver en særlig 

indsats på baggrund af ændringsforslag fra Kreds Øst og Jyske 

Bank Kreds. 

Resultatet var en enstemmig opbakning til et kompromisforslag 

udarbejdet af et hurtigtarbejdende udvalg, der lød: Det 

er vigtigt at skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende 

arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde uanset f.eks. 

køn, alder, handicap og etnisk baggrund. 

”Vi er med. Kreds Nordea støtter det nye forslag. Det vidner 

om, at vi kan lave et ordentligt stykke politisk håndværk, 

når vi skal. Nu står vi med et indsatsområde, som er meget 

stærkt formuleret“, sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand 

for Kreds Nordea. 

”Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for konstruktivt og 

hurtigt arbejde. Jeg synes, det har været vigtigt at få italesat 

hele processen og få ligestilling positioneret. Vi er rigtig glade 

for det fokus, der vil komme på området i den kommende 

landsmødeperiode“, sagde Laila Busted, formand for Kreds 

Øst. 

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, betegner 

efterfølgende landsmødets debat som god og stærk: 

”Der er mange ting at tage fat på om ligestilling. Vi har 

eksempelvis tal, der viser, at kvinder har et lønefterslæb i forhold 

til mænd, og det er helt uacceptabelt. Nu skal vi i arbejdstøjet 

både lokalt og centralt“. n 

Genvalg til formandskabet 

Finansforbundets formand, Allan Bang, blev genvalgt med stående bifald på forbundets landsmøde. 

Det samme var tilfældet for de to næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen. 

Dermed er formandskabets konstellation identisk med de to foregående landsmødeperioder. 

Kent Petersen og Michael Budolfsen blev begge valgt til næstformænd på landsmødet i 2004, 

mens Allan Bang har beklædt formandspostensiden 1998. Der var ingen modkandidater. 

Finansforbundets 17 personer store hovedbestyrelse fik derimod et par nye ansigter. Jarl Oxlund 

repræsenterer fremover Sydbank Kreds i stedet for kredsformand Harry Max Friedrichsen. 

Den ene af Kreds Nordeas to repræsentanter i Hovedbestyrelsen skiftes også ud i forbindelse 

med landsmødet. Jesper Rødekilde, der har været politisk ansvarlig for ansvarsområdet 

Arbejdsliv, har valgt at stoppe og afløses nu af Ole Lund Jensen. 


De ti indsatsområder for 

Finansforbundet 

Det er vigtigt at: 

1. Medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af Finansforbundet. 

2. Have indflydelse på vore medlemmers vilkår i en stadig mere 

globaliseret verden. 

3. Skabe størst mulig velfærd for vore medlemmer på et sammenhængende 

og socialt afbalanceret arbejdsmarked. 

4. Skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende 

arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde uanset f.eks. 

køn alder, handicap og etnisk baggrund. 

5. Skabe de bedste rammer for vore medlemmers trivsel ved et 

sundt og udviklende arbejdsliv. 

6. Skabe muligheder for vedligeholdelse og udvikling af vore 

medlemmers kompetencer, så det enkelte medlem har de 

bedst mulige faglige og personlige forudsætninger i de 

enkelte livsfaser. 

7. Have et anerkendt fagligt system med kompetente, 

ansvarlige og troværdige tillidsvalgte. 

8. Sikre forbundets gennemslagskraft og resultater gennem 

synlighed og en tydelig politisk profil. 

9. Udvikle den politiske og administrative struktur, så vi er 

på forkant med forandringerne i omgivelserne. 

10. Sikre en høj organisationsgrad og dermed det bedst mulige 

grundlag for vores interessevaretagelse. 

De politiske indsatsområder er grundlaget for landsmødets prioriteringer 

i den kommende landsmødeperiode. De politiske indsatsområder 

beskriver fællesskabets prioriteringer, og opfyldelsen er derfor en 

opgave for såvel den centrale del af forbundet som for kredsene. 

Hovedbestyrelsen beslutter efterfølgende strategier indeholdende 

mål og handlinger til opfyldelse af de prioriterede politiske indsatsområder.Hovedbestyrelsen 

vedtager desuden den arbejdsstruktur, 

som skal medvirke til opfyldelsen. 

Uændret kontingent 

Fastlæggelsen af kontingentet var også på dagsordenen. 

Her fulgte landsmødet indstillingen fra hovedbestyrelsen 

om at bevare de nuværende kontingenter. 

Det vil sige, at fuldtidsmedlemmer fortsat skal betale 

225 kroner pr. måned. Deltidsmedlemmer og ledige fuldtidsmedlemmer 

slipper med det halve, mens ledige deltidsmedlemmer 

skal betale 75 kroner i kontingent pr. måned. 

For studerende inden for uddannelser, der retter sig mod 

den finansielle sektor, er det fortsat gratis at være medlem 

af Finansforbundet. 

Konfliktkapital reguleres 

Landsmødet besluttede at stoppe den automatiske regulering af konfliktkapitalen, 

som reelt har betydet, at forbundets økonomi er blevet belastet af medlemsfremgang. 

Ifølge vedtægterne har man skullet overføre 30.000 kroner til 

konfliktfonden, hver gang et nyt medlem melder sig ind. Derfor står der efterhånden 

over 1,1 milliarder kroner, som kan bruges til at understøtte medlemmer, 

som kommer ud i en konflikt i forbindelse med OK-forhandlingerne. 

Fremover vil Hovedbestyrelsen hvert år beslutte, hvor stort et beløb der skal 

hensættes til konfliktkapital. 



Klar til at hjælpe 

på alle mulige måder 

Finanskrisen og dens konsekvenser for medarbejderne, fleksibilitet i overenskomsterne og 

kampen for flere medlemmer var blandt emnerne i formandskabets beretning 

Af Elisabeth Teisen og Berit Villadsen et@finansforbundet.dk og bv@finansforbundet.dk 

250 delegerede deltog i Finansforbundets landsmøde i Aalborg Kongres Center fra den 21. – 24. oktober. 

Engagementet og humøret var højt, og flere delegerede satte ekstra kolorit på landsmødet med deres valg af påklædning. 

De mandlige delegerede fra Kreds Øst stillede således op i orange slips. 


Finansforbundets formand, Allan Bang, koncentrerede sig i sin 

mundtlige beretning på landsmødet i Aalborg Kongres og Kultur 

Center om den finansielle krise og dens konsekvenser for 

medlemmerne. 

”Jeg vil gerne gøre det klart, at vi som medarbejdernes 

faglige organisation står klar til at hjælpe på alle mulige måder. 

Det er i situationer som den her, at vi skal dokumentere vores 

eksistensberettigelse. Vi har altid beredskabet klart, og det 

står ikke kun til rådighed for medlemmer i danske virksomheder, 

vi har også skabt et grundlag for et beredskab i tværnationale 

virksomheder”. 

Men Allan Bang havde også bud på, hvad der i fremtiden 

skal til for at dæmme op for finansielle kriser. 

”Finansforbundet vil ikke bare være tilskuer til den finansielle 

krise. Vi vil kæmpe for politiske og etiske forandringer i 

sektoren, så vi i fremtiden kan dæmme op for den slags kriser. 

Vi skal sikre, at vores medlemmer har gode ansættelsesforhold 

i en sektor, de kan være stolte af, hvor troværdighed, tillid, 

etik og professionalisme bliver nøgleord”, slog han fast. 

Flere fusioner i vente 

I sin egenskab af præsident for UNI Finance Europe anlagde 

han et europæisk perspektiv på, hvilke internationale initiativer 

der skal til for at forebygge, at vi kommer ud i en lignende 

situation igen. 

”I UNI Finance har vi lavet et 13-punkts program, som vi vil 

arbejde for i relation til den finansielle krise. Her indgår også 

åbenhed i regnskaberne, men vi har f.eks. også stillet strengere 

krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder. 

Ligeledes har vi som krav påpeget, at de aflønnings- og 

bonusordninger, der fastsættes for virksomhedernes direktioner, 

bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og 

ikke være kortsigtede mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne. 

Styrer man ikke efter de langsigtede mål, ser vi jo desværre 

eksempler på en risikovillighed, der i en krisesituation kan få 

det hele til at ramle sammen”, sagde Allan Bang. 

Han ville i sin beretning ikke spå om, hvor lang tid den 

finansielle krise vil vare. Men han vurderede, at den har gjort 

os klogere, og én ting kunne han slå fast: 

”Konsekvensen af denne krise er, at vi vil stå over for en 

række fusioner, som vi vil gøre vort bedste for at tackle til 

gavn for medlemmerne”. 

Mere fleksible overenskomster 

Næstformand Kent Petersen beskæftigede sig i sin del af den 

mundtlige beretning en hel del med overenskomstforhandlingerne. 

Fremover vil fleksibilitet og kompetenceudvikling blive 

nøgleområderne, vurderede han. Allerede forårets overenskomster 

var et godt skridt på vejen med forbedret mulighed 

for medbestemmelse på placering af arbejdstiden kombineret 

med timebanken. 

”Et stort skridt, der – hvis det bliver anvendt ordentligt – 

virkelig kan give en tiltrængt fleksibilitet for den enkelte og en 

fleksibilitet, der i høj grad passer godt sammen med vores 

tanker om livsfaser. Lige netop livsfasetænkningen udfordrer 

hele vores måde at tænke fleksibilitet på. Vi skal i langt højere 

grad tænke, at alle muligheder skal være tilgængelige for alle 

– uanset alder”, sagde Kent Petersen. 

Og den fleksibilitet blev også befordret af den decentralisering 

af overenskomststrukturen, som blev indført for år tilbage. 

”En decentralisering, vi skal holde fast i og blive ved med at 

udbygge”, understregede Kent Petersen. 

Men det er også en aftalestruktur, der stiller store krav. 

Især er der to forhold, der skal kigges nærmere på i den nærmeste 

fremtid. 

”For det første: Hvordan sikrer vi balancen i en stærk fælles 

overenskomst, hvor vi kan løfte alle og sikre, at alle har gode 

rettigheder, samtidig med at vi giver den nødvendige lokale 

frihed til at tilpasse overenskomsten til lokale forhold. For det 

andet: Der bør – i lighed med sagsbehandling – stilles klare 

krav til kvaliteten i forhandlingerne. Om en form for certificering 

er den rigtige vej, er jeg ikke nødvendigvis sikker på, men 

jeg synes, der er for mange eksempler på, at lokale forhandlere 

føler sig kørt over af en stærk lokal ledelse. Steder, hvor 

far ikke bare er far, men også er gud”, sagde Kent Petersen fra 

talerstolen i Aalborg Kongres og Kultur Center. 

Tillidsmænd skal skaffe flere medlemmer 

Et andet vigtigt emne på landsmødet var medlemshvervning. I 

sin del af den mundtlige beretning slog næstformand Michael 

Budolfsen fast, at forbundet skal være mere synligt og i højere 

grad tilfredsstille medlemmerne og deres ønsker, hvis ambitionen 

om, at forbundet skal vokse i styrke og medlemsantal, 

skal indfries. 

Organisationsgraden i Finansforbundet er i øjeblikket på 80 

procent, og den skal ifølge næstformanden øges. Flere valgte 

tillidsmænd og synlighed igennem salg og markedsføring af 

forbundets produkter er de to centrale værktøjer til at højne 

organisationsgraden. 

”Det bliver en stor opgave, men også en spændende 

opgave, som jeg tror, vi kan glæde os til, nemlig at styrke 

organisationen i retning af at komme længere ud over rampen 

til både nuværende og potentielle medlemmer”, sagde Michael 

Budolfsen. 

Og den opgave skal Finansforbundets knap 1.200 tillidsmænd 

i høj grad være med til at løfte. Men opgaven forpligter 

også. 

”Med de konstant øgede krav, der stilles til vore tillidsvalgte, 

er det helt uacceptabelt, at grunduddannelsen ikke 

gennemføres, hvis man vil virke som tillidsmand. Det kommer 

vi til at gøre noget ved i den kommende landsmødeperiode”, 

lød det fra Michael Budolfsen, som samtidig understregede, at 

Hovedbestyrelsen også havde en opgave i at yde bedre støtte 

til de tillidsvalgte. n 



Bred opbakning til 

pensionsstrategien 

Forbundets pensionsstrategi – herunder ansættelsen af en pensionsrådgiver 

– høstede roser blandt de delegerede 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Pensionsaftaler, pensionssatser, pensionskasser, pensionsudbyder, 

pensionsrådgiver. En økonomisk og tryg pensionisttilværelse 

for medlemmerne var et af de centrale emner 

i debatten ved Finansforbundets landsmøde. Omdrejningspunktet 

var forbundets nye pensionsstrategi, som beskriver, 

hvad en arbejdsmarkedspensionsordning skal kunne levere 

til medlemmerne, og hvordan den bedst muligt indrettes 

for at opfylde medlemmernes fremtidige krav og behov. 

De fleste delegerede roste pensionsstrategien bortset 

fra Hans Kristian Duch Eriksen fra Jyske Bank Kreds. Han 

kaldte den for noget makværk. Han bekymrede sig blandt 

andet over Finansforbundets ambition om at øge indbetalingen 

af pen sionsbidrag. 

”Lad os holde os til pensionssatserne, som er rundt omkring 

i landet. Vi skal helst have lavet fælles satser. Vi har bedre 

pensionsordninger end på resten af markedet. Jeg vil nødig 

være med til at afskaffe folkepensionen. Så vi kommer til 

at betale for den selv. Lad det offentlige om det“, lød det 

fra Hans Kristian Duch Eriksen, som understregede, at det 

var hans personlige mening og ikke kredsens. 

Kritikken af pensionsstrategien fik flere til at gå på taler stolen. 

Næstformand Michael Budolfsen sagde blandt andet: 

”Der er rigtig gode elementer i pensionsstrategien. Og jeg 

synes ikke, at niveauet om at nå en pensionssats på over 

20 procent er urealistisk højt. Øvrige sammenlignelige FTFgrupper 

har 18 procent pensionsbidrag, og AC-grupperne 

har 17 procent, som begge endda er fuldt arbejdsgiverbetalt. 

Så vi har et stykke vej endnu, der er stadig noget at arbejde 

for“. 

Fælles pensionskasse udskudt 

Flere delegerede udtrykte ønske om en sammenlægning af 

finanssektorens to pensionskasser Bankpension og Finanssektorens 

Pensionskasse, FSP Pension, som begge er ejet 

af medlemmerne, hvilket betyder, at midlerne i selskaberne 

tilhører kunderne. 

”Vi skal være ambitiøse og gå ind for kollektive ordninger 

med individuelle valgmuligheder. Det er en fordel med medlemsejede 

pensionskasser, hvor man har direkte medlemsindflydelse, 

og hvor ingen ejer skal have overskud og tjene 

Stress er sektorens anden krise 

”Finanskrisen er ikke den eneste. Stress er ved 

at have et omfang, så det ligner en krise, og 

stressen vokser“, sagde Jesper Rødekilde fra 

Kreds Nordea, da det sunde og udviklende 

arbejdsliv var på dagsordenen 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 


på det. Ambitionen er at få en fælles pensionskasse i den 

finansielle sektor. Det er et ambitiøst mål, men vi kan starte i 

det små med at fusionere de to pensionskasser Bankpension 

og FSP. Hvor der er vilje, er der en vej“, sagde Harry Max 

Friedrichsen, formand for Sydbank Kreds. 

Blandt de delegerede fremgik det, som om en fusion var 

forestående. Næstformand Michael Budolfsen var overordnet 

enig i ideen om en sektordækket medlemsejet pensionsordning, 

men afviste, at Bankpension og FSP vil kunne fusionere 

om kort tid. 

”Det er klart, vi fra tid til anden har nogle drøftelser, om vi 

kan finde ud af noget sammen. Men der kommer ikke til at 

ske noget før 2014, fordi FSP har en outsourcingsordning, 

hvor de for at spare omkostninger har bundet sig til en anden 

leverandør indtil da. Men fusionen er en god ide. Det er bare 

ikke sikkert, at det kan lade sig gøre“, lød det fra næstformanden, 

som også opfordrede flere virksomheder til at søge over 

mod de to medlemsejede pensionskasser i sektoren. 

Pensionshjælp til tillidsvalgte 

Ud over roser til pensionsstrategien blev nyansættelsen af 

en pensionsrådgiver i Finansforbundet per 1. november også 

fremhævet som en hjælp til de faglige repræsentanter. 

”Jeg er glad for, at vi har ansat en ekspert til at hjælpe 

kredsene med forhandling om pensionsaftaler. Pension er et 

kompliceret emne, og hvor det kan være svært at finde frem 

til de billige gode og fleksible ordninger. Her kan vi få brug 

for forbundets hjælp. Også til at finde ud af, hvad passer til 

den livsfase, man er i, om det er forsikringsdækningen eller 

placeringen af midlerne, der er aktuelt. Det er glædeligt, 

at pension er kommet på dagsordnen“, understregede Tina 

Rønfeldt fra Kreds Nordea. n 

Mange talere under beretningsdebatten om emnet arbejdsliv 

berørte emnet stress og den nye stressvejlederuddannelse, 

som Finansforbundet tidligere på året har søsat. 

Jesper Rødekilde fra Kreds Nordea, hovedbestyrelsesmedlem 

og politisk ansvarlig for ansvarsområdet Arbejdsliv, 

lagde for med at konstatere, at stress er et stadig voksende 

problem. 

”Finanskrisen er ikke den eneste. Stress er ved at have et 

omfang, så det ligner en krise, og stressen vokser“, sagde Jesper 

Rødekilde. Og så benyttede han lejligheden til at reklamere 

for den stressværktøjskasse, som man kan finde på Finansforbundets 

hjemmeside”. ”Brug tid på den! Der er gode input”. 

I øvrigt var det især stressvejlederuddannelsen, der tegnede 

debatten under dette punkt. 

Der har været meget stor søgning til stressvejlederuddannelsen, 

som Finansforbundet er den første fagforening, der udbyder. 

Mange var skuffede over ikke at have fået en plads på 

stressvejlederuddannelsen, og andre var inde på de problemer, 

der er med at få den brugt fornuftigt, når man kommer tilbage 

til virksomheden med sit certifikat. 

Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen forsikrede, 

at alle, der ville, nok skulle nå at komme igennem stressvejlederuddannelsen. 

”Men uddannelsen alene er ikke nok. Det er 

en langt større udfordring at få den implementeret ude på 

virksomhederne, så stressvejledernes kompetencer bliver 

anvendt, når de har taget uddannelsen. Vi skal i dialog med 

virksomhederne om, hvordan vi konstruktivt kan bruge stressvejlederne“, 

sagde han. 


globalt 

”Bush vil blive husket for to symmetriske 

katastrofer. Hans præsidentperiode startede 

med destruktion af to tårne og sluttede med 

destruktionen af to billioner (dollar)“ 

Joe Klein i Time 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix 

Finanskrisens påvirkning af andre brancher: 

skopudseren 

Rygtet vil vide, at Joe Kennedy – medlem af 

den berømte klan – solgte alle sine aktier i 

1929, før det hele kollapsede, fordi skopudseren 

begyndte at give ham investeringstips. Det 

har fået magasinet Time til at opsøge skopudseren 

i Canary Wharf, Londons finansdistrikt. 

David Peralta giver ikke aktietips, men han 

kan fortælle, at han for et par måneder siden 

begyndte at observere, at kunderne pludselig 

opførte sig anderledes og bevægede fødderne 

på en ny måde. De før så snakkesalige finansfolk 

er blevet tavse og indesluttede og sidder 

bare og arbejder på deres BlackBerry. Hvis de 

endelig åbner munden, er det bare for at fritte 

om, hvad de andre siger. Og arbejdet med at 

pudse skoene er blevet besværligt og irriterende, 

fordi kunderne ikke kan sidde stille med 

fødderne. 

Luderen 

Gesjæften blomstrer tilsyneladende for New 

Yorks luksusludere på trods af den finansielle 

krise. Sudhir Alladi Venkatesh, sociologiprofessor 

ved Columbia University, har undersøgt 

professionen gennem flere år, og han konstaterer, 

at økonomiske nedture er ”boom-times“ 

for ludere ”i den eksklusive ende“. De opfattes 

tilsyneladende mere som terapeuter og som 

bidragydere i storbyens udviklede wellnessindustri, 

som inkluderer private coaches og 

yogalærere. 

De bliver betalt ikke bare for sex, men også 

for at trøste og bekræfte kunderne, der drives 

af behov for at fortrænge og for at blive opmuntret 

netop i krisetider. 

Sudhir Alladi Venkatesh refererer den 

35-årige tidligere advokatfuldmægtig Jean, 

der nu er blevet escortpige, for at fortælle, at 

mændene, der søger hendes selskab, kommer, 

fordi de ikke kan se deres koner i øjnene, koner, 

som bare mokker over ægtefællernes faldende 

indtægter. 

”Mænd vil være mænd. Det eneste, jeg gør, 

er at gøre dem i stand til igen at gå ud i verden 

med oprejst pande“. 

kokken 

Kokken Siggi Hall åbnede en ny restaurant i 

Reykjavik midt i oktober, og han insisterer på at 

se lyst på fremtiden. 

”Jeg mistede kunder, fordi folk fløj til København, 

London eller New York for at holde weekend 

og spise på restaurant: Nu bliver de i Island, 

men de går stadig ud for at spise. Mad skal man 

jo have“, siger han til Weekendavisen. 

Lige nu hamstrer islændingene olivenolie og 

spagetti, fordi en talsmand for et supermarked 

har udtalt, at der ikke er fremmed valuta til at 

betale for importen af fødevarer. Og Siggi Hall 

glæder sig over, at hans landsmænd nu igen 

bliver nødt til at lære at sætte pris på klipfisk og 

islandske lam. 

”De kan godt glemme alt om at importere 

gåseleverpostej”. 

Den islandske krone er i frit fald og noteres i 

skrivende stund lige over møntfoden i Zimbabwe 

og Turkmenistan. 


island ramt af finansiel tsunami 

Den internationale finanskrise er kommet til sin hidtil mest dramatiske udfoldelse på Island, 

hvor banker på stribe er blevet nationaliseret, og ufred mellem Island og Storbritannien er brudt ud 

De internationale finansmarkeder er meget tæt 

forbundne, og derfor kan det være et stort 

problem, at der ikke er nogen tilsvarende international 

politisk og myndighedsmæssig kontrol. 

Det viser den seneste måneds dramatiske 

udvikling på Island, hvor det fyger med skarpe 

meningsudvekslinger mellem briter og islændinge. 

Det udspringer af, at britiske småsparere, 

kommuner og offentlige institutioner har investeret 

i det islandske eventyr. Offentlige institutioner 

vurderes i skrivende stund at have placeret 

næsten otte milliarder kroner i Island. 

Småsparerne har en garanti på alle beløb op til 

50.000 pund. Regningen var fordelt, så det 

britiske finansministerium garanterede de første 

34.000 pund. De resterende 16.000 skulle 

betales af islændingene. Men den islandske 

statskasse havde ikke – sagde regeringen først 

i oktober – midler til at betale beløbet. 

Den britiske finansminister Alistair Darling 

glemte de slebne formuleringer. 

”Hvor mærkeligt det end kan lyde, så vil 

islændingene ikke opfylde deres forpligtelser. 

Derfor er vi tvunget til at gribe ind“, snerrede 

han, da han lovede, at alle småsparere ville få 

deres penge igen. For at sikre sig pengene indefrøs 

han alle islandske indeståender på britiske 

bankkonti. At han brugte en paragraf i terrorloven 

til at gøre det, gjorde ikke relationerne 

mere hjertelige. 

Hvordan kunne det komme så vidt? 

Globaliseringen og kapitalliberaliseringerne 

gjorde det muligt for en håndfuld entreprenante 

islændinge på få år at forvandle øen fra 

en forblæst knold i verdens periferi, hvis 

væsentligste indtægtskilde var torsk, til at 

være en af verdens rigeste nationer i forhold til 

befolkningens størrelse. 

De islandske banker blev først privatiseret 

for syv år siden, så der var ikke så mange erfaringer 

at trække på, og de var med på den værste. 

Nu kunne det ikke gå hurtigt nok. Man 

kunne låne penge overalt i verden, og folk som 

Thor Björgólfsson og Jón Ásgeir Jóhannsesson 

gjorde det. Hæderkronede virksomheder i 

især England og Danmark blev købt op, og i 

løbet af fem år steg gennemsnitsindkomsten 

for en islandsk familie med 45 procent. På de 

internationale rygtebørser derimod undrede 

man sig også over storindkøbene af virksomheder 

som West Ham United, supermarkedskæden 

Somerfield, House of Facer (bl.a. Magasin 

og Illum), Nyhedsavisen og Hamleys. Der 

blev mumlet om russiske mafiapenge, men 

under alle omstændigheder var udlandslånene 

kolossale. Ifølge den islandske centralbank 

skyldte de islandske banker i andet kvartal af 

2008 et beløb, der var seks gange så stort som 

bruttonationalproduktet – det, der bliver produceret 

af varer og serviceydelser på et år. 

Den islandske krona faldt, renten steg, og så 

havde vi balladen. 

Den islandske regering overtog i hurtig rækkefølge 

i starten af oktober Glitnir, Landsbanki 

og Kaupting, der tilsammen har så store udlandslån, 

at statsminister Geir Haarde luftede 

frygten for statsbankerot. 

Så galt går det måske ikke. Rygter vil vide, at 

russerne er på vej med store lån. Noget, der 

selvsagt får mistanken om relationerne til den 

russiske mafia til at blomstre op igen. 

Men den sandsynlige udgang er et lån fra 

IMF. Lån fra IMF kan man godt regne med vil 

betyde en stramning af finanspolitikken – altså 

lavere offentlige udgifter end indtægter = høj 

skat og færre velfærdsgoder. 

Nu har man sat to kvinder, Elín Sigfúsdóttir 

og Birna Einarsdóttir, til at rydde op i bankerne. 

En minister ytrede, at det var et forsøg på at 

signalere en ny kultur i det islandske bankvæsen. 

Kvinderne forventes at tøjle de bonusdrevne 

risikable satsninger. Og en embedsmand 

fulgte op: ”Det er typisk. Mændene laver ravagen, 

og så må kvinderne hentes ind for at rydde 

op“. /ET 


coaching med heste 

Lederens 

bedste 

ven 

At coaching er et vidt begreb, kan de færreste være i tvivl om. Og at coaching 

kommer i alle former og farver, er også et faktum. Et af de nyeste skud på 

coach-stammen har fire ben, en blød mule og kan være stædig som et æsel 

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist 

Foto: Jakob Mark 

Det lignede ellers en ganske almindelig dag for Edall, den lysebrune 

islændervallak. Som en del af flokken på knap 20 heste 

stod den på folden. Gumlede lidt i græsset og tyggede lidt i 

kammeraternes hår. Just another boring day at the office! 

Så kom hun gående, hende, som de alle sammen betragter 

som den øverste chef. Med sig havde hun en mand, sådan en 

stor én med en grøn polotrøje på. De gik rundt på folden og 

hilste på hestene. En efter en fik de et strøg på mulen. Som 

det nysgerrige og foretagsomme væsen Edall er, kunne han 

ikke nære sig. Han gik hen til hende chefen, hilste pænt på, og 

da han stak mulen lige op til ham følgesvenden, var det sket. 

Han fik grime på og blev slæbt hen til den anden ende af 

gården. Så vidste Edall godt, hvad der skulle til at ske. 

Nu skal jeg trækkes gennem de der grønne mælkekasser 

igen, og nu skal jeg hundses rundt med af endnu en, der ikke 

aner noget om, hvordan han skal tale med mig. Ja, sådan er 

det vel, at være en del af denne flok, hvor vores øverste chef 

lever af at bruge alle os andre til at lave – coaching med 

heste! 

”Det er sket, det som ofte sker, når jeg laver coaching med 

heste. Personen har valgt en hest, som ligner ham selv eller 

hende selv“, siger Ellen Hvidt. 


➼ 



Lederens 

ven 

bedste 

➼ 

Efter hun har sikret sig, at manden i den grønne polotrøje, 

Gert Toft, dansk og svensk direktør i forsikringsagentur for 

lystfartøjsforsikring, Pantaenius, udmærket er klar over de 

sikkerhedsregler, der gælder for omgang med hestene – og 

det er sådan noget med aldrig at stå bag en hest, for den kan 

jo sparke – fortsætter hun hen imod ridebanen, hvor selve 

coachingforløbet skal foregå. At hun havde ret i sin for modning 

om, at Gert Toft og Edall ligner hinanden, fik hun bekræftet 

i den time, der fulgte: 

”Edall (ædelsten på islandsk) er meget højt placeret i hestenes 

hierarki. Han er meget dominerende, en rigtig førerhest. 

Men han vil også gerne have den menneskelige kontakt. Sådan 

tror jeg også, Gert Toft er. Han vil gerne bestemme, men han 

vil også gerne være en del af arbejdspladsens sociale liv“, siger 

Ellen Hvidt. 

Uvant med heste 

Coachingforløb med de mange afklarende samtaler og kiggen 

dybt på egne funktioner og reaktioner er ikke uvant for Gert 

Toft. Det falder naturligt ind som en del af jobbet som chef for 

20 ansatte fordelt på to kontorer. Når han denne gang har 

søgt det relativt nye, coaching med heste, er det, fordi det er 

noget andet end blot at sidde ved et bord. Derudover føler 

han sig tiltrukket af tanken om at inddrage krop og bevægelse 

i forløbet. 

”Hesten er med til at aktivere mig. Og den flytter fokus 

væk fra alt det, som jeg rent mekanisk ved, at jeg skal gøre; fra 

alt det, man lærer fra bøgerne. Her kan jeg ikke længere skjule 

mig – heller ikke bag ord som spejlinger eller ruseteknikker“, 

siger Gert Toft. 

Heste forstår nemlig ikke ord. De lytter i hvert fald ikke til 

de ord, som Gert Toft siger. Det kan man tydeligt se, da Gert 

Toft og Eldall sammen står på ridebanen. Så det er med sit 

kropssprog, at Gert Toft skal overbevise Edall om, at det er 

en god idé at bugte sig ind og ud mellem fire mælkekasser. 

Eldall er et høfligt væsen, så de første par gange går han med. 

Men derefter stopper han. Nu er han ikke til at rokke. Og hvis 

ikke Gert Toft passer på, kan situationen nemt udvikle sig. 

Til en konflikt. 

Det er netop på grund af nogle helt aktuelle situationer 

på arbejdspladsen om løsning af små konflikter, før de bliver 

til store konflikter, at Gert Toft har søgt coaching. 

Om Ellen Hvidt 

Ellen Hvidt er uddannet biolog, naturvejleder, rideinstruktør og Grow2-certificeret 

coach. Hun har været leder af Naturcenter Randers Fjord og har arbejdet som journalist, 

fotograf, turistchef, diasshow-producent, underviser, iværksætter og selvstændig. 

Når hun coacher med heste, er hun både coach, oversætter (fra heste-sprog til menneskesprog 

og omvendt) og instruktør. Sammen med Annette Mørk-Sørensen er hun 

stifter af Equina, der med udgangspunkt i omgangen med heste arbejder med teambuilding, 

lederudvikling og coaching. Equina er et af mange steder i Danmark, hvor man 

kan søge coaching med heste. Se mere på equina.dk. 


”Hesten er med til at aktivere mig. Og den flytter 

fokus væk fra alt det, som jeg rent mekanisk ved, at 

jeg skal gøre; fra alt det, man lærer fra bøgerne. Her 

kan jeg ikke længere skjule mig – heller ikke bag ord 

som spejlinger eller ruseteknikker“ 

Gert Toft, direktør Pantaenius 

”Jeg synes det er svært at fornemme, hvornår jeg skal gå ind 

og tage den direkte konfrontation. I de situationer har jeg 

nogle gange oplevet, at min timing ikke har været den bedste. 

Det har gjort, at konflikten har udviklet sig. At den er blevet 

for voldsom“, forklarer Gert Toft. 

Afklarende spørgsmål 

Det gør situationen med Edall ikke. Ellen Hvidt står på spring 

ved sidelinjen og er hele tiden klar til at træde ind med afklarende 

spørgsmål: ”Hvad skal der til, for at du er sikker i den 

sag?“, og ”Hvordan viser du hesten (og medarbejderen), at du 

er sikker i den sag? Hvordan siger du stop?”. Og: ”Tror du, det 

er en god idé at træde tilbage, samtidig med at du siger stop? 

Nej vel, men det er netop det, du gør, og det er derfor, Edall 

ikke stopper“. 

Gennem spørgsmålene og den direkte afregning via Edells 

reaktioner – hvornår går han, når Gert Toft vil have det, og 

hvornår står han stille, når Gert Toft vil have det – kan Gert 

Toft snart se, hvornår han er klar i sit kropssprog. Og hvornår 

han ikke er klar. Denne direkte respons er lige præcis en af 

de store styrker ved at inddrage heste i coachingen. 

”Heste er eksperter i kropslig kommunikation. De går i flok, de 

har en lille smule lyd på, men ellers er det primært kropssprog, 

som de bruger til at tale sammen. Og det har udviklet sig gennem 

årtusinder. Vi mennesker har jo haft vores talte sprog og 

har derfor ikke været helt så bevidste om vores kropssprog 

som hestene. Alligevel betyder vores kropssprog rigtigt 

meget. Og det har vi brug for at træne. Gerne sammen med 

nogle, der er mestre til det. Hestene”, siger Ellen Hvidt, der 

har redet hele sit liv og for 10 år siden begyndte at interessere 

sig for hestenes mulighed for at hjælpe mennesker i deres 

udvikling og vækst. 

Uden forudfattede meninger 

En anden fordel ved hestene er, at de ikke kommer med 

forudfattede meninger om de mennesker, de møder. De er 

ligeglade med, om det er en arbejdsløs eller en direktør, 

de står over for. De svarer direkte på det, de opfatter, og 

hvis mennesket er klar i spyttet – udviser gode lederegenskaber 

og blandt andet besidder en naturlig autoritet – skal de 

nok svare ordentligt tilbage. Ved at gøre, som de bliver bedt 

om. 

➼ 

Om pantaenius og gert toft 

Siden 1899 har det tyske firma Pantaenius forsikret skibe og anden form for transport. 

Siden 1997 har firmaet været associeret med Heath Lambert Group, en af verdens fem 

største forsikringsvirksomheder. I 2008 blev Pantaenius en del af det verdensomspændende 

Wells Fargo Global Broker Network. I 1994 etablerede Pantaenius et kontor i 

Skive, og i 2008 i Malmø. Det er disse to kontorer, som Gert Toft er direktør for. Før 

det var Gert Toft, oprindeligt uddannet i Lån og Spar, gennem mange år ansat i Jyske 

Finans. Se mere på pantaenius.dk. 



Lederens 

ven 

bedste 

➼ 

”Hestene møder ikke op med en idé om, hvad de kan forvente, 

når det nu er en direktør, der sidder der. Selvom vi som coach 

har en intention om, at vi skal være rene, og vi skal være 

ob jektive, så er vi altså kun mennesker. Hestene derimod er 

uden filtre. Dér kan de hjælpe os“, siger Ellen Hvidt, der også 

får hjælp af hestene på en anden måde. Gennem mødet med 

hesten og den direkte konfrontation med det store dyr får de 

mennesker, hun coacher, ikke kun intellektuelle erfaringer med 

hjem. 

”De får en stærkere fornemmelse af og en stærkere erindring 

om det, de har arbejdet med. Bare det, at vi bevæger os, 

at vi gør nogle ting i forbindelse med, at vi tænker noget, det 

gør, at det sidder bedre fast. Det bliver en kropslig erfaring“. 

Kropslige erfaringer 

Ved afslutningen af denne første coaching er det sådanne 

erfaringer, som Gert Toft har fået med sig hjem. Han kan huske, 

at Edall gør, som han bliver bedt om, hvis blot han selv retter sig 

op i overkroppen. Han kan også huske, hvordan han inden i 

sig selv skal gøre sig klart, hvad det er, han beder om. Når han 

gør det, retter han sig automatisk mere op; så træder han ikke 

disse skridt tilbage. Han har også fået opgaver med hjem. 

”I mere overskuelige konflikter skal jeg prøve at gå ind 

og konfrontere konflikten noget tidligere, end jeg har gjort. 

Time det bedre. Ikke gå for tidligt ind. Ikke for sent“, siger 

Gert Toft. 

Ellen Hvidt supplerer: 

”Jo mere man træner med hestene, jo klarere bliver billedoverførslen. 

Jo lettere bliver det at koble erfaringerne fra 

hestene med oplevelserne på arbejdspladsen. Det bliver mere 

og mere indlysende, hvad det er, hesten fortæller dig, og 

mere og mere indlysende, at den her situation, den kender 

du godt fra dit arbejde. Du vil også snart kunne se, at hesten 

reagerer på samme måde som den medarbejder, der enten 

står og ikke vil med, eller den medarbejder, der hele tiden bare 

vender sig imod dig“. 

Så langt er Gert Toft ikke nået endnu. Dertil skal han have 

flere sessioner sammen med Ellen Hvidt og hendes medcoach, 

Edall. Og Edall? Jo, han stiller sig ud i flokken, som om intet var 

hændt. Hvor Gert Toft har fået en del at tænke over – og 

arbejde med – gennem mødet med denne brune islændervallak, 

før han kan kalde sig ekspert i sine egne kropslige signaler, 

ser Edall ud som om, alt er, som det plejer. Det er det faktisk 

også. For han ved jo godt, hvordan det er med kropslig kommunikation 

og lederens klare rolle. Han er eksperten. n 

Om Edall 

Edall fra Isafold er født på Hegedalgaard for 6 år siden. Han er efter hingsten Gæfur 

fra Ebeltoft, som har flere danske mesterskaber bag sig, og moderen er Huldemey fra 

Isafold. Huldemey betyder alfedronning. I flokken ligger han 3.-øverst i hierarkiet og 

er stadig lidt af en drengerøv, der gerne vil lege. Han deltager i mange af Ellen Hvidts 

coaching-kurser og bliver ellers brugt som ridehest. Han har brug for en meget 

bestemt fører, der er klar og præcis i sin kommunikation. 


Bankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

Bankbetjente bærer sække med kontanter fra Nationalbanken over gaden til den 

nødlidende Landmandsbank i 1922. 

bankkrisen kradsede 

også i 1920'erne 

Bankkriser er et tilbagevendende fænomen. 

Den værste af slagsen sås i 1920’erne, hvor 81 banker måtte kaste håndklædet i ringen 

Det gik rigtig godt for Danmark under 1. verdenskrig. Paradoksalt nok 

på grund af andres ulykke. England, USA, Frankrig, Tyskland og de andre 

landes produktion var skruet på krigsøkonomi, og det gav frit spil til 

foretagsomme danske fabrikanter, der bare producerede og producerede. 

Finansiering måtte der til, og bankerne var leveringsdygtige i risikofyldt 

kapital til industrien. Men højkonjunktur bliver som bekendt afløst 

af lavkonjunktur, og omslaget kom i begyndelsen af 1920’erne. Årsagen 

var normaliserede produktionsforhold i Europa og USA efter krigen, 

og det mærkbare resultat var i første omgang stærkt faldende priser 

i hele Europa og stigende renter. Det fik masser af fabrikker til at gå 

konkurs. 

Følgerne blev selvsagt alvorlige for bankerne. Det var imidlertid ikke 

kun ydre forhold, der var skyld i de mange bankkrak, der skyllede hen 

over Danmark i 1920’erne. En af de første banker, der bukkede under, 

var Djurslands Landmandsbank, der fik følgende svada af bankinspektør 

Green i 1922: 

”Bankens ledelse har været meget lidt bankmæssig, ganske simpelt 

fordi denne mand ikke var bankmand. Så kom man ind i en farlig spekulation, 

og banken havde kun for ringe rygstød. Der har været en alt 

for egenmægtig ledelse, som aldeles ikke har magtet sin opgave, og 

kontrollen har kun virket i ringe grad. Man har ydet lån uden bankmæssig 

sikkerhed. Naturligvis har konjunkturnedgangen været medvirkende 

til miseren, men hovedårsagen er, at en enkelt mand har haft et alt for 

stort råderum”. Samme citat kunne gøre sig gældende for en lang 

række af de banker rundt om i landet, der ikke klarede skærene. Ledelsen 

var for ringe, og det havde ført til for lemfældige udlån i spekulationsøjemed, 

dårlig revisionspraksis og direkte bedrageri. For 21 bankers 

vedkommende blev direktøren retsforfulgt, og 10 af dem endte 

i fængsel. I de større banker kan man ikke beskylde bankledelsen for 

ikke at have forstand på bankvæsen. Her har det snarere handlet om 

overmod og decideret griskhed. 

Landmandsbankens sammenbrud var det, der gav størst turbulens 

blandt samtlige bankkrak. I lighed med andre banker i Danmark var 

Landmandsbanken særdeles ekspansiv i de gode tider før 1920. Men 

skæbnesvanger for banken blev især engagementet med Det Transatlantiske 

Kompagni og den russiske revolution, der satte en stopper 

for kompagniets foretagender. Transatlantisk Kompagni havde gennem 

en årrække pyntet gevaldigt på regnskaberne, og da realiteterne kom 

frem i lyset i 1922, endte Landmandsbanken med et tab på 165 millioner 

kroner. Ydermere havde banken under højkonjunkturen investeret 

massivt på børsen, i alt godt 200 millioner kroner. I juli 1922 måtte 

Landmandsbanken rekonstrueres første gang. Da banken ganske enkelt 

var too big to fail, gik Nationalbanken ind og agerede redningsmand. 

Det havde uoverskuelige konsekvenser at lade banken falde. Men 

problemerne var ikke endegyldigt løst. I 1928 måtte staten træde til 

med en indsprøjtning på 136 millioner kroner. Andre banker fik også 

lov til at lande i Nationalbankens sikkerhedsnet, men langtfra alle. 

Det siges, at historien gentager sig, og der er da også en del 

paralleller i forhold til bankkrisen anno 2008. Det bliver spændende 

at se, om historien får lov til at gentage sig igen efter næste højkonjunktur. 

n 


a jour 

meddelelser 

nyheder 

servicetilbud 

royalt besøg i 

finansforbundet 

Finansforbundets ansatte spærrede 

øjnene op fredag den 10. oktober, da 

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse 

Mary pludselig trådte ind af døren på 

Applebys Plads 5. 

Anledningen til det royale besøg 

havde dog ikke direkte noget med 

Finansforbundet at gøre. HjerneSagen – 

foreningen for mennesker ramt af blodprop 

eller blødning i hjernen – apopleksi 

og deres pårørende – havde lejet Finansforbundets 

mødelokaler til at holde den 

årlige Afasidag. Og da kronprinsessen er 

protektor for HjerneSagen, var det forklaringen 

på det uventede besøg. 

Foto: Stig Stasig 

hæderspris til 

allan bang 

Formanden for Finansforbundet, Allan Bang, har 

som den første modtaget en nyindstiftet pris, ”Årets 

Aalborg Ambassador“. 

Prisen har han fået for sit arbejde med at få ikke 

alene mange af Finansforbundets kongresser til Aalborg. 

Men også for generelt i sit netværk at anbefale 

Aalborg som en god konference- og kongresby. 

Allan Bang fik prisen overrakt den 2. oktober af Aalborgs 

borgmester, Henning G. Jensen, ved en 

Ambassadors’ Galla i Aalborg, arrangeret af turismeorganisationen 

VisitAalborg og Aalborg Kongres 

& Kultur Center. Allan Bang er et meget aktivt medlem 

af Aalborgs Ambassadors’ Club, der består af 

medlemmer fra blandt andet Aalborg Universitet, 

Aalborg Sygehus samt virksomheder, foreninger og 

organisationer. Deres opgave er at bearbejde deres 

organisationer og netværk og anbefale Aalborg som 

mødested for faglige og videnskabelige konferencer 

og kongresser. 

Allan Bang – Årets Aalborg Ambassador 

Medlemsmøder i IT-klubben 

Ca. 80 medlemmer af Finansforbundet samt en 

række kommende medlemmer havde en både 

spændende og underholdende eftermiddag den 

6. oktober i Fredericia. 

IT-klubbens formand, Steen Lund Olsen, fortalte 

forsamlingen om IT-klubben og Finansforbundets 

strategiske overvejelser på it-området. 

Det var en både lærerig og underholdende oplevelse 

for alle at høre Peter Lund Madsen fortælle om 

hjernens forunderligheder. Forsamlingen fik bl.a. pga. 

de mange gode spørgsmål et stort 9-tal af Peter 

Lund Madsen til hans kollektive hjerneeksamen. 

Finansforbundet og FTF-A uddelte informationsmateriale 

og svarede på mange gode spørgsmål 

både før og efter foredragene – og samtidig 

blev der netværket og udvekslet erfaringer i stor 

stil. 

Rækken af medlemsmøder fortsætter i 2009 

andre steder i landet – så følg med på www.finansforbundet.dk/it, 

og tilmeld dig IT-klubbens medlemsmøder 

i det kommende år. 


DET SAMARBEJDENDE 

MENNESKE 

 

 

 

 

SPIS SUNDT UDEN AT 

LAVE MAD 

 

 

 

67467_Styrk Dig Selv 10.indd 1 22/10/08 12:50:05 

Kom til konference om livsfasetankegangen 

2009 

STYRK DIG SELV 

KURSER FORÅR 

livsfaser 

– Arbejdslivet i et nyt perspektiv 

NYHEDER 

17 

18 

1 

Alder har mistet den afgørende betydning for vores livssituation, ønsker og behov. 

Vi lever i en tid, hvor både medarbejdere og ledere har mange individuelle behov og 

præferencer – behov, som er under konstant forandring. 

23 tilbud 

om at styrke dig selv 

Er du single, og kniber det med at lave mad til 

daglig? Står den ofte på fastfood? Er du træt af 

strenge diæter og fanatiske kostplaner? 

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse 

spørgsmål, er kurset ”Spis sundt uden at lave mad“ i 

weekenden den 7.-8. februar på Vejlefjord i Stouby 

måske noget for dig. 

Kurset er en af nyhederne i Finansforbundets 

Styrk dig selv-katalog for foråret 2009, som sendes 

ud sammen med dette nummer af Finans. 

En anden nyhed er kurset ”Det samarbejdende 

menneske“ i weekenden 19.-21. juni på forbundets 

kursuscenter Kobæk Strand ved Skælskør. Her skal 

deltagerne lære om og træne teamwork, teamroller 

og vigtige sociale relationer i gruppen. En del af kurset 

foregår ude i naturen, men der er dog ikke tale 

om et extreme event-kursus. 

I alt er der 23 kurser at vælge imellem i det nye 

Styrk dig selv-katalog, og sædvanligvis er der rift 

om at være blandt de 20-25 deltagere, som optages 

per kursus. Du tilmelder dig kurserne via finansforbundet.dk 

– eller hvis du ikke har adgang til 

internettet – via Anne Merete Oldenburg i Finansforbundet 

på tlf. 32 66 14 33. Tilmeldingsfristen er 

30. november, og man skal være medlem af Finansforbundet 

eller DFL for at komme i betragtning. 

I løbet af december vil du modtage et brev, hvor 

det vil fremgå, om du er tilmeldt kurset, eller om 

du i stedet har mulighed for at blive optaget på 

venteliste. 

Livsfasetankegangen er et bud på en ny og mere proaktiv måde at tænke personalepolitik 

på. En tankegang, hvor den enkeltes behov og præferencer kommer i centrum. 

En tankegang, hvor personalepolitikken bygges op omkring, hvilken livsfase den 

enkelte medarbejder befinder sig i, og som derfor kan være med til at sikre en sund 

balance mellem arbejdsliv og privatliv til gavn og glæde for både medarbejder og 

arbejdsplads. 

Finansforbundet har udviklet 8 livsfaser, men hvad er livsfaser egentlig? Hvordan kan 

livsfaser bruges personalepolitisk? Hvilke personalepolitiske tilbud vil kunne opfylde 

medarbejdernes behov i de givne faser? Hvordan kommer man i gang? 

For at sætte fokus på disse spørgsmål afholder Finansforbundet to konferencer om 

livsfasetankegangen. Så er du fagligt aktiv, arbejder du med HR, er leder, eller ønsker 

du blot en dybere indsigt i livsfasetankegangen, er muligheden der nu. 

Der afholdes to konferencer om livsfasetankegangen. 

Onsdag d. 26. november 

i København (Finansforbundet) 

Torsdag d. 4. december 

i Horsens (Hotel OPUS) 

Begge dage starter vi kl. 13 og slutter kl. 16.30. 

Meld dig til senest tirsdag d. 11. november på www.finansforbundet.dk/livsfase. 


Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er 

for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står 

andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne 

er for seniorer i det pågældende område, 

hvis der ikke står andet i annoncen. 

Netværk Sjælland 

Tur til Lübeck 

Vi tager til julemarked i Lübeck. Der vil blive serveret frokost i 

Lübeck og en juleplatte på hjemsejladsen. Det er ikke muligt at 

have ledsagere med på denne tur. Vi forventer at være tilbage 

i Roskilde kl. 20.00. 

Tid: Tirsdag d. 25. november 

Sted: Bus fra Roskilde Station (Østergade) kl. 07.00 

Opsamling: Ringsted Bane kl. 07.30 

Næstved Bane kl. 08.00 

Vordingbane Bane kl. 08.30 

Nykøbing F. Bane kl. 09.00 

Færge Rødby kl. 10.15/retur kl. 18.15 

Pris: Gratis 

Frist: 18. november 

Tilmelding: Pia, tlf. 2326 1042 eller 

mail piaaxdal@eriksminde.dk 

eller til Kirsten på mail kirsten@liljenholt.dk 

Husk at anføre, hvor I står på. 

Netværk Hovedstaden 

Julefrokost 

Vores julefrokost for ledige i Region Hovedstaden holdes i år i 

”Beghuset“ i Dragør, hvor vi vil indtage en lækker frokost. Der 

arrangeres fælles transport fra Københavns Hovedbanegård 

til Dragør og retur. Tilmelding er bindende. 

Tid: Onsdag d. 26. november kl. 12.00 

Sted: Foran Hovedbanegården over for Tivoli 

Pris: Gratis 


Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet 

Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk 

Netværk Nordjylland 

Julefrokost i Aalborg 

Vi mødes til julebuffet og hygge i Restaurant Papegøjehaven 

kl. 12-14. 

Tid: Tirsdag d. 25. november senest kl. 11.45 

i foyeren 

Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center 

Pris: Gratis 

Frist: Onsdag d. 19. november 

Tilmelding: 

Susanne Skov, Finansforbundet 

Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk 

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk 

Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 9818 

8610/5189 4544 eller mail 

naturligvis@privat.dk. Husk også at melde afbud 

hertil, hvis du bliver forhindret. 

Netværk Syddanmark 

Stemningsfyldt Københavnertur 

Vi skal besøge Finansforbundet, hvor vi bliver opdateret med 

sidste nyt, inden vi skal nyde en let frokost der. Herefter går vi 

en tur, evt. på egen hånd, i det julepyntede København, hvor vi 

bl.a. kan besøge Royal Copenhagen og Tage Andersens eventyrlige 

museum. Kl. 16.30 mødes vi v/Tivoli, hvor vi får lidt 

mad inden hjemturen. I kan selv medbringe kaffe/brød eller 

andet i bussen. 

Tid: 

Tirsdag d. 2. december 

Sted: Afgang v/afk. 68 i Haderslev kl. 07.00 

Opsamling: Afk. 63, OK tanken Kolding kl. 07.30 

Pris: 

Frist: 

Tilmelding: 

Dannebrogsgade, Odense kl. 08.30 

Afk. 46 v/Hjulby/Nyborg kl. 09.00 

Hjemtur fra København kl. 20.00 m/forventet 

ankomst v/afk. 68 Haderslev ca. kl. 23.30 

Gratis 

17. november 

Susanne Skov, Finansforbundet, 

ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. 

Husk at oplyse, hvor I står på samt tlf.nr. 

Netværk Midtjylland 

Novemberhygge i Queens Garden 

På hotellets facade er den stort set usynlig, men indenfor 

på første sal i Hotel Royal er en ottekantet vinterhave med en 

enorm stuebirk i centrum. Vinterhaven er et smukt rum, der i 

stil passer godt til omgivelserne. På Hotel Royals restaurant 

Queens Garden, der lever en lidt skjult tilværelse, spiser 

man godt og får en kongelig betjening. Forinden omvisning 

v/receptionschef Birgitte Stiig i dele af det restaurerede og 

unikt udsmykkede hotel. 

Husk billedlegitimation 

Tid: Fredag, den 21. november kl. 17.00 

Sted: Hotel Royal, Store Torv 4, Århus 

Pris: Gratis 


Tilmelding: Bente Randrup 

Vasen 10, 7500 Holstebro 

tlf.: 9742 9811/ 25214345 

mail: Bente@Vasenti.dk 

Årets julekoncert 

Med en unik håndfuld gospelkorsangere fra Voices of Joy 

og et syv mands orkester præsenteres et brag af en produktion, 

som med sikkerhed vil sprede stemning blandt os. 

Tid: Søndag, den 30. november kl. 16.00 

Sted: Jysk Musik & Teaterhus, Silkeborg 

Papirfabrikken 80 

Silkeborg ( mødested oplyses senere ) 

Pris: Gratis – evt. ledsager ca. kr. 600,- 


Tilmelding: Bente Randrup 

Vasen 10, 7500 Holstebro 

tlf.: 9742 9811/ 25214345 

mail: Bente@Vasenti.dk 

Seniorgruppen Århus 

Julearrangement 

Visens Venner underholder på Nilles Kro, hvorefter der serveres 

stor julebuffet. Drikkevarer er for egen regning. 

Dato: 18. november 

Tid: Kl. 10.30 på Nilles Kro 

Pris: Gratis 


Tilmelding: kubjerre@mail.dk eller Kurt Bjerre, 

Rønnevangen 39, 8471 Sabro 

Seniorgruppen Fyn 

Før-julemøde 

Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af den 

farverige foredragsholder konstabel Brian Møller Lange, 

Haderslev, der vil fortælle om sine oplevelser i ”Fremmedlegionens 

tjeneste“, hvor han var i 15 år. Endvidere lidt om jul under 

fremmede himmelstrøg. Herefter vil vi nyde Frimurerlogens 

store julebuffet med en øl eller vand - ledsaget af musikalsk 

underholdning. Eftermiddagskaffe og overraskelser. 

Programmet slutter ca. kl. 15.15. 

Tid: Fredag den 28. november kl. 9.45 

Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense 

Pris: Medlemmer kr. 65,-. Ledsager kr. 265,- 

Beløbet indsættes senest 24. november 

på konto 2376-5495887725 i Nordea 

Frist: Mandag den 24. november 

Tilmelding: Lis Larsen: tlf. 6616 1413 

J.E. Jørgensen: tlf. 6616 4484 

H. Weber Jeppesen: tlf. 6597 4325 

Ingvard Petersen: tlf. 6594 2119 

Carl Ove Olsen: tlf. 6611 8158 


Seniorgruppen Storstrøm 


Vi spiller julebowling og holder efterfølgende julefrokost i 

Marielyst Bowlingcenter. 

Tid: 25. november kl. 10 

Sted: Marielyst Bowlingcenter 

Transport: Bus Næstved kl. 7.50 

Rønnede kl. 8.20 

Vordingborg kl. 9.00 

Nykøbing F. kl. 9.45 

Pris: Kr. 150,00 /kr. 300,00 for ledsagere 

Beløbet indsættes på 3348 -3348412329 


Tilmelding: Grete Fagerberg, tlf. 55 38 72 45 

Seniorgruppen Sønderjylland 

Julefrokost 

Traditionen tro holdes vores julefrokost den sidste fredag i 

november måned. I år holdes den på Agerskov Kro. 

Tid: 28. november kl. 12.00 

Busafgang: Sønderborg Kirketorvet kl. 10.10 

Broager Kirke kl. 10.25 

Nybøl Kirke kl. 10.35 

Adsbøl Kirke kl. 10.45 

Graasten Banegaard kl. 10.55 

Haderslev Hans Plads kl. 10.25 

Aabenraa Madevej kl. 10.55 

Rødekro Statoil (Vest) kl. 11.10 

Sted: Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov 

Pris: Kr. 200 


Tilmelding: Christian Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager 

Seniorgruppen Nordjylland 

Julefrokost i Papegøjehaven, Aalborg 

Direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres og Kultur Center, 

vil causere over ”Mennesker jeg har mødt“, hvorefter vi vil nyde 

Papegøjehavens julebuffet, der afsluttes med kaffe. Arrangementet 

slutter kl. 16.00. Grundet budgetmæssige årsager 

er der ikke – som sidste år – busser og det sædvanlige ”forprang“. 

Det vil være muligt at købe forfriskninger fra kl. 10.00. 

Tid: Tirsdag den 2. december 

Sted: Papegøjehaven, Europa Plads 2, 9000 Aalborg 

Pris: Kr. 100. Drikkevarer er for egen regning 


Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegård, Hvidegårds 

Ager 5, 9800 Hjørring 

Betaling: Check eller til konto 9002-456445192 

(husk at opgive navn og adresse) 

Afbud: Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 

Seniorgruppen Ribe 


Vi holder julefrokost på Skovpavillonen, Vestergade 23, Holsted. 

Der vil være musik ved og dans til Bjarne Hansens toner. 

Arrangementet slutter kl. 16.30. Bussen kan ikke køre de sidste 

200 m gennem skoven til pavillonen, så tag travesko med. 

Tid: 27. november kl. 12.30 

Sted: Bus fra: 

Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/18.00 

Esbjerg Museumsplads kl. 11.00/17.30 

Korskroen kl. 11.30/17.00 

Pris: Kr. 150,- og ledsager kr. 300,- drikkevarer er for 

egen regning 

Frist: 13. november 2008 

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. 

Mail: midtfenner@stofanet.dk 

Betaling: Check, kontant eller til konto i Nordea 

2430 6266790293 

Seniorgruppen Ringkøbing 

Julefrokost i Lemvig 

Kom og nyd Danmarks største og bedste julebuffet på Hotel 

Nr. Vinkel i Lemvig. 

Husk at medbring gave til ca. kr. 20 

Tid: Onsdag den 10. december kl. 17 

Sted: 

Pris: 

Frist: 

Hotel Nr. Vinkel, Søgårdsvej 6, Lemvig. 

(Fra havnen køres ad Standvejen ca. 1,5 km.). 

Vi mødes præcist kl. 17 på hotellet. 

Gratis. Dog drikkevarer for egen regning 

28. november 

Tilmelding: Else Marie Møller. Tlf. 4047 2660, bedst kl. 9-10. 

Mail: ecm@kabelmail.dk 

"Først til mølleprincippet' følges. 

Bowlingaften i Ikast 

Vi mødes på Big Bowl i Ikast kl. 16.45 og bowler fra 

kl. 17.00-19.00. Buffet serveres kl. 19.30. 

Tid: 

Sted: 

Pris: 

Frist: 

Onsdag den 19. november 

Big Bowl Ikast, Nørregade 2, Ikast. 

Gratis. Drikkevarer for egen regning. 

Søndag den 16. november 

Tilmelding: Else Marie Møller. Tlf.: 40472660, bedst mellem 

kl, 9-10. Mail: emc@kabelmail.dk 

"Først til mølle princippet" følges. 

➼ 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Netværk Sjælland 

Tur til Lübeck, 25. november 

Netværk Hovedstaden 

Julefrokost, 26. november 

Netværk Midtjylland 

Novemberhygge i Queens Garden, 

21. november 

Årets julekoncert, 30. november 

Seniorgruppen Storstrøm 

Julearrangement, 25 november 

Seniorgruppen Sønderjylland 


Seniorgruppen Hovedstaden 


Seniorgruppen Roskilde 


Netværk Nordjylland 

Julefrokost i Aalborg, 25. november 

Seniorgruppen Århus 

Julearrangement, 18. november 

Seniorgruppen Nordjylland 

Julefrokost i Papegøjehaven, 2. december 

Seniorgruppen Vejle 


Netværk Syddanmark 

Stemningsfyldt Københavnertur, 2. dec. 

Seniorgruppen Fyn 

Før-julemøde, 28. november 

Seniorgruppen Ribe 

Julearrangement, 27 november 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


Medlemsservice 

➼ 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Julefrokost 

Vi holder julefrokost på Restaurant Brøndby med underholdning 

af musikeren Andreas Vago. 

Forsikring mod 

arbejdsløshed 

Hvis ikke du allerede er medlem af a-kassen, er det værd at overveje med 

den nuværende turbulens i finanssektoren. En måneds dagpenge svarer til 

det, du indbetaler i kontingent til a-kassen FTF-A på tre år 

Af Casper K. Villumsen, FTF-A 

Tid: Tirsdag den 25. november kl. 11.30 

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 

2605 Brøndby (bus S 500 lige til døren samt 

gode parkeringsforhold) 

Pris: Kr. 100,- for julebuffet incl. en øl/vand + kaffe 

(øvrig servering for egen regning) 


Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens kvt. 30 B, 2620 Albertslund, 

på kupon vedlagt betaling i check. Eller på mail 

alexw@4syd.dk. Samtidig bedes beløbet indsat på 

konto 1551-2561400213 med afsendernavn. 

Seniorgruppen Roskilde 

Julefrokost 

Vi kører ud i den dejlige sjællandske natur til en hyggelig kro. 

Arrangementet forventes afsluttet kl. 17.00, hvorefter 

hjemkomst vil ske. 

Tid: 27. november 

Afgang fra Solrød Station kl. 11.00 

Afgang fra Hyrdehøjcenteret, 

Roskilde kl. 11.30 

Pris: kr. 50,- .Ledsager kr. 300,- 


Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge. 

Tlf. 4640 4204 eller mobil 23255412. 

Betaling bedes indbetalt på konto 3191- 

3191551273 med angivelse af navn, eller 

beløbet kan vedlægges i check. 

Det danske dagpengesystem fungerer som en helt almindelig forsikringsordning. Det er blot en forsikring 

mod arbejdsløshed. Ideen med en forsikring er, at du betaler et fast kontingent, og så er du til 

gengæld sikret, hvis uheldet er ude. En forsikring er noget, som de fleste mennesker har, men håber 

aldrig at få brug for. 

Et medlemskab af FTF-A koster 365 kroner om måneden (243 kroner efter skat). Det gør medlemskab 

af FTF-A til en forholdsvis billig forsikring: Det koster ikke mere end otte kroner om dagen efter 

skat at være medlem af FTF-A, til gengæld kan du få op til 15.230 kroner om måneden i tilfælde af 

ledighed. Det betyder, at en måneds dagpenge svarer til det, man indbetaler i kontingent i løbet af tre 

år – et medlemskab af FTF-A kan altså hurtigt vise sig at være en god forretning. 

På FTF-A’s hjemmeside, www.ftf-a.dk, kan du læse mere om fordelene ved at være medlem. Du kan 

også melde dig ind via hjemmesiden. 

Meld dig ind nu 

Reglerne på dagpengeområdet siger, at du skal have været medlem af en a-kasse i 12 måneder – og 

have haft arbejde – før du har ret til at modtage dagpenge. Så hvis du venter med at melde dig ind til 

det øjeblik, hvor du står med en fyreseddel i hånden, så er det for sent. På samme måde som hvis du 

venter med at tegne en brandforsikring, til den dag huset er brændt. 

For langt de fleste udgør kontanthjælp ikke noget reelt alternativ til dagpenge, fordi alt, hvad du 

har af værdier, skal realiseres, før du kan få udbetalt noget som helst. 

Måske er du en af dem, som lynhurtigt finder dig et nyt job, hvis du bliver fyret. Men det er ikke 

altid, at det går lige så hurtigt, som du ønsker. Og hvis ikke det nye drømmejob ligger og lurer lige om 

hjørnet, så kan det være rart med en økonomisk tryghed, der gør, at du har tid og ro til at tænke dig 

om og finde det helt rigtige job. 

Seniorgruppen Vejle 

Julefrokost 

Traditionel julefrokost krydret med foredrag om nordiske 

myter v/Knud Tarpgaard, Vedersø 

Tid: 24. november 

Sted: DGI huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle 

Pris: kr. 50,00 for medlemmer, kr. 200,00 for 

ledsagere 


Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum 

Betaling vedlægges tilmeldingen i check, eller 

indsættes på konto 9402 4800340373. Husk 

at skrive navn i rubrikken "tekst til modtagers 

kontoudskrift". 

Andre tilbud 

FTF-A tilbyder ikke kun forsikring mod arbejdsløshed. Gennem de senere år har FTF-A udviklet en 

lang række tilbud til medlemmerne: Blandt andet jobrådgivning, som er et frivilligt tilbud om professionel 

rådgivning fx i forbindelse med jobsøgning. Du kan også bruge jobrådgivningen i FTF-A, selvom 

du er i arbejde, hvis du fx har spørgsmål om karriere eller jobsituation. 

Ud over dagpengesatsen på de 15.230 kroner har du mulighed for at tegne en tillægsforsikring. 

FTF-A har indgået en aftale med Topdanmark, som gør det muligt at få yderligere op til 24.000 kroner 

om måneden – ud over dagpengesatsen. Du har mulighed for at skrue din Lønsikring sammen, så 

den passer til din økonomi og dine behov. Du bestemmer selv, hvor meget du vil forsikres for, hvor 

længe og hvornår du vil have Lønsikring udbetalt. 


IT-nørder er 

eftertragtede 

Læs side 58

Finansjob 

Hård kamp om 

it-medarbejdere 

Selvom finanskrisen hærger bankverdenen og truer med at overflødiggøre 

en række bankansatte, er der rift om gode it-medarbejdere. Nykredit og 

BEC har tilsammen hentet over 300 det seneste år 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

De fleste kan hive en torsk i land. Det er straks sværere at 

fange en it-ekspert, selvom det måske er mere nødvendigt. 

”Alle har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Det er de 

samme fisk, man trawler efter, og finanssektoren skiller sig 

ikke ud“, siger underdirektør i it-brancheforeningen IT-Branchen 

Henrik Egede. 

Ifølge Henrik Egede mangler man 5.000 veluddannede itfolk 

i Danmark, og det er alles kamp mod alle om at få ansat 

de gode hoveder. Det gælder også i finanssektoren, hvor man 

har brug for gode hjerner til at skrue de store systemer 

sammen og til at styre dem. 

”Udviklingen i den finansielle sektor er afhængig af ansættelsen 

af flere it-folk. Nye forretningsområder kræver it-understøttelse, 

men den teknologiske udvikling skaber også muligheder 

for nye forretningsområder. Det er en udvikling, der 

foregår i et stadig stigende tempo”, siger HR-chef hos Bankernes 

EDB Central (BEC) Hans Laurits Thaning. 

Kampagnekrig 

Underskuddet af it-folk har sendt den finansielle sektor ud i store 

kampagner for at tiltrække de rigtige medarbejdere og at få 

medarbejdere nok. Det gælder for eksempel Nykredit og BEC. 

Torben fik 

en ny start 

En karriere i it-branchen var tæt på at blive udskiftet 

med forsædet i en taxi, men i sidste øjeblik fik Torben 

Christiansen chancen for en ny start 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

Foto: Michael Bo Rasmussen 


"Vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor den eneste 

forskel på stillingsannoncerne er logoet. 

Ansøgerne skal kunne fornemme, hvem vi er" 

Hans Laurits Thanning, HR-chef BEC 

De har i det seneste år kørt store kampagner for at forøge deres 

medarbejderstab. Og der bliver virkelig brugt det store skyts. 

”Vi tæppebombede nettet, havde annoncer i busser, togskilte, 

billboards ved motorvejen, husstandsomdelte magasiner”, 

fortæller Hans Laurits Thaning fra BEC. 

De dage, hvor det som arbejdsgiver var som at gå ned i 

et supermarked og købe arbejdskraften, er ovre. 

”Vi køber ikke en arbejdskraft. Vi sælger en arbejdsplads. Vi 

fokuserer ikke på at stille krav, men på at fortælle, hvad der er 

fedt ved at arbejde hos BEC”, fortæller Hans Laurits Thaning. 

Også hos Nykredit har man taget samme massive kampagnestrategi 

i brug. Der var brug for medarbejdere i både København 

og Aalborg, hvor deres to it-kontorer ligger. Kampagnen til 

omkring en million kroner startede i november-december 2007. 

”Vi havde behov for alle typer it-folk. Udviklere, analytikere 

og projektledere. I enkelte tilfælde måtte der headhunting 

efter specialkompetencer til”, siger organisationschef Helle 

Fisker Henriksen. 

Matrix-revolution 

Midlerne til at få ansøgere til at bide på krogen er mange, men 

ikke alt virker. 

➼ 

Udsigterne var mildest talt ikke gode for 59-årige Torben Christiansen. Han 

har været it-mand siden begyndelsen af 80’erne, men havde droppet 

efterlønnen. Efter at have været arbejdsløs i to år, så var han ved at skifte 

til taxichauffør, men så blev klicheen om det ’”grå guld’“ til virkelighed. I juni 

blev han ansat hos Nykredit. 

”Jeg blev skideglad. Gudskelov slap jeg for taxijobbet, og fik et, der passer 

til mine kvalifikationer“, siger Torben Christiansen. 

Han er et af de omkring 100 nye it-ansigter, der er dukket op det seneste 

år. Ansigtet er lidt mere rynket end de fleste nye i firmaet. Hvor de fleste 

arbejdsgivere ville holde sig borte fra en mand, der er så meget tættere 

på leverpletter end mælketænder, så var det anderledes med Nykredit. Det 

lykkedes Torben Christiansen at overbevise dem om, at han var værd at 

satse på. 

Nu arbejder han med forvaltning og vedligeholdelse af programmel. Der er 

meget, der er helt nyt for ham, så han har været igennem et længere 

træningsforløb. Først etn otte -ugers intro periode, og lige nu står den på 

træning gennem opgaveløsning. 

”Der har hele tiden været en form for uformelt mentor-forløb. Så jeg har 

hele tiden haft en, jeg kunne spørge fast“, fortæller Torben Christiansen. 

Selv om han blev ansat i juni, så kan der gå et år endnu, før han er fuldt 

produktiv. Det er længe for en mand, der fylder 60 år næste gang. 

”Det har været hårdt. Jeg kan godt mærke, at det er sværere at lære nyt 

nu. Men det går udmærket“, fortæller Torben Christiansen. Han har da heller 

ikke planer om at finde gyngestolen frem og gå på pension foreløbig. 

”Jeg bliver mindst ved til, jeg er 65 år. Gerne 67 år, hvis det er muligt“, 

siger Torben Christiansen. 


Finansjob 

➼ 

”God løn kan it-folk få mange steder. Det drejer sig primært 

om arbejdsopgaver, der udfordrer dem”, siger Henrik Egede 

fra IT-Branchen. Han forklarer, at faglig udvikling og spændende 

arbejde både tiltrækker og holder på medarbejderne. 

Det er Helle Fisker Henriksen fra Nykredit enig i. Hun mener, 

at matrix-organisationen, de indførte for seks år siden, er et 

vigtigt instrument til at fastholde medarbejderne. 

Organisationsformen gør, at medarbejderne i høj grad selv 

vælger deres arbejdsopgaver og hvilke projekter, de ønsker at 

deltage i. Medarbejderne kan skifte på tværs i organisationen 

og vælge nye opgaver. 

”Hvis folk vil lave forvaltning eller udvikling, så er de ikke 

fastlåst. Vi har stor fleksibilitet på området“, siger Helle Fisker 

Henriksen. 

Samtidig betyder fleksibiliteten, at kemien mellem medarbejdere 

og chefer hele tiden kan få høj prioritet. Men medarbejderne 

skal være robuste for at være i en matrixorganisation. 

De får ofte nye ledere og har et stort ansvar for deres 

egen arbejdsindsats. Derfor er det også vigtigt at ansætte de 

rigtige. Nykredit har modtaget 1.900 ansøgninger, men kun 

ansat små 100. 

”Vi er ikke gået på kompromis med vores krav. Det gælder 

både når det drejer sig om adfærd og teknologisk kompetence“, 

siger Helle Fisker Henriksen. 

”Vi forventer, at medarbejderne tager ansvar for egen 

læring og hele tiden er ansættelsesegnet“, siger Helle Fisker 

Henriksen. 

Det er naturligvis ikke alle, der bliver hos Nykredit. Der er 

årligt dog kun otte procent af medarbejderne, der stopper i 

it-afdelingen. 

Humor til nørderne 

Hos BEC slår de på en organisationskultur, der er uformel, 

humoristisk og lidt selvironisk. Det fremgår også af BEC’s 

kampagne, der er lavet i tegneserieform og handler om at 

være ansat hos BEC. 

”Vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor den eneste forskel 

på stillingsannoncerne er logoet. Ansøgerne skal kunne fornemme, 

hvem vi er“, siger Hans Laurits Thaning og fortsætter: 

”Vi har en god omgangstone og er rare ved hinanden. 

Vi har endda sundhedsprogrammer for de ansatte“. 

Medarbejder til udlånsafdelingen 

DLR Kredit A/S i København søger snarest muligt en medarbejder til udlånsafdelingen. 

Dit job 

Dine arbejdsområder vil primært koncentrere sig om behandling af låneansøgninger, kreditvurdering, 

gennemgang af værdiansættelse af ejendomme, udarbejdelse af låneindstillinger 

og tilbud på lån samt opfølgning på disse. 

Du vil således have tæt kontakt til både aktionærpengeinstitutter, DLR Kredits vurderingssagkyndige 

og vores kunder. 

Det kan du 

Vi forestiller os, at du er uddannet i et pengeinstitut, i et realkreditinstitut, eller på anden vis 

har opnået kendskab til den finansielle sektor. Måske er du nyuddannet eller også søger du 

nye udfordringer efter flere år i branchen. 

Jobbet er som udgangspunkt i landbrugsafdelingen, og det er derfor en fordel, hvis du har 

kendskab til og/eller interesse for landbrugets forhold. 

Blandt dine personlige egenskaber lægger vi vægt på selvstændighed, engagement og et 

godt humør. 

Det kan vi 

Vi tilbyder et job med spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en finansiel 

virksomhed, der er inde i en positiv udvikling. Rammerne er et uformelt arbejdsmiljø med rare 

kolleger samt gode ansættelsesforhold med fokus på blandt andet efteruddannelse. 

Ønsker du flere oplysninger om jobbet eller DLR Kredit, kan du kontakte afdelingschef Bent 

Bjerrum på tlf. 33 42 07 56 eller beb@dlr.dk. 

Et job for dig? 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@dlr.dk mærket ”Medarbejder til udlån” 

snarest. 

Nyropsgade 21· 1780 København V 

Tlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

DLR Kredit A/S er et realkreditinstitut, der finansierer erhvervsejendomme. 

DLR Kredit beskæf tiger for tiden 115 medarbejdere. 

Derudover er tilknyttet 55 vurderingssagkyndige. DLR Kredits 

udlån er på 120 mia. kr. 


Hos BEC satser de meget på branding i Roskilde-området, 

hvor virksomheden ligger. Firmaet er gået ind i en række 

lokale projekter og er blandt andet sponsor for Roskilde 

Festival. Hele 73 procent af indbyggerne i lokalområdet 

kender virksomheden, ifølge Hans Laurits Thaning. 

”Den finansielle it-sektors kampagner har i det seneste 

år været mere intense end nogensinde. På det område er de 

mere aggressive end deres konkurrenter”, vurderer Henrik 

Egede fra IT-Branchen. 

Resultaterne er ikke udeblevet for de to firmaer. Hos BEC 

spræller det med ’Java-hajer’ og ’Mainframefisk’ i nettet. Af 

de 960 ansatte er 224 kommet til det seneste år, heraf ca. 

200 it-folk. Nykredit regner med at nå målet på 100 nye folk 

1. januar 2009 og er i dag omkring 400 it-folk. 

Men selvom finanssektoren er en af vinderne i kampen 

om it-eksperterne, så er der også en hård intern kamp i 

branchen. 

”Nogle gange er det vigtigt at have erfaring fra bankverdenen. 

Visse stillinger kræver næsten den viden“, siger Helle 

Fisker Henriksen. 

Derfor snupper Nykredit ”en del“ fra finanssektoren, mens 

BEC regner med, at 30-40 procent af deres ansættelser kommer 

fra konkurrenter i finanssektoren. 

Flere kandidater på vej 

Jagten på næste generation af nørder er i gang. Både Nykredit 

og BEC har programmer, der henvender sig direkte til itstuderende 

på universiteterne. Danmark uddanner flere itkandidater 

end nogensinde før. I 2008 kom omkring 1.000 

ind på it-kandidatuddannelserne, hvilket er en stigning på 

25 procent i forhold til året før. 

”Den nuværende udvikling, hvor opgaver bliver outsourcet, 

eller medarbejdere fra især Kina og Indien bliver hentet til 

Danmark, fortsætter“, siger Henrik Egede. 

Den såkaldte jobkort-ordning, som gør det muligt at få 

udvalgte specialister til Danmark, tiltrak i 2006 små 700 

it-specialister. Men det er ikke nok til at dække behovet i 

Danmark. 

”Uafhængigt af konjunkturer og rationaliseringer så er der 

stadig brug for it-ansatte. Der bliver en blodig kamp om de 

folk, der er på markedet“, siger Hans Laurits Thaning. n 

Vores kunder er forskellige. 

Det samme er vores 

ledige stillinger 

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige 

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder. 

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke 

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse 

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter. 

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed 

inviteret til at gøre en forskel. 

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK 

PFA Pension 

Sundkrogsgade 4 

2100 København Ø 

Telefon 70 12 50 00 

pension@pfa.dk 

www.pfa.dk 

Bygger på forståelse 


Kom godt videre 

edc.dk 

Vi mangler dig 

- den dygtigste Privatrådgiver! 

Vi søger til: 

 

EDC Bent Nielsen A/S EDC Poul Erik Bech EDC Poul Erik Bech EDC My House EDC Vissenbjerg EDC Kjær & Co. EDC Tørring 

Danmarks største ejendomsmæglerkæde udvider sit landsdækkende 

korps af privatrådgivere. Vi søger derfor nogle af landets 

bedste boligrådgivere. 

Du er sikkert ansat i et penge- eller realkreditinstitut, og værdsætter 

den daglige kundekontakt og nyder at leve op til kundernes tillid. 

Din nye stilling som privatrådgiver hos EDC rummer stor frihed og 

stort ansvar, da du selv planlægger din tid og dine indsatser for at nå 

dit budget. Du får fast grundløn og attraktive indtjeningsmuligheder 

i form af bonusordning. 

Vi har stor succes med at rådgive kunderne hjemme hos dem selv, og 

med udgangspunkt i deres situation anvise individuelle løsninger. 

I samarbejde med BRFkredit, tilbyder EDC’s privatrådgivere en bred 

produktpalette der giver mulighed for at skræddersy finanseringstilbud 

til alle kundernes behov - hvad enten det drejer sig om køb af bolig, lån 

til forbedringer, lån i friværdien eller omlægning af eksisterende lån. 

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen 

hos salgs- og produktchef Henrik Ustrup, 33 26 77 66 eller pr. mail 

hu.110@edc.dk. Ansøgninger bedes sendt pr. mail til job@edc.dk, 

mærket ‘Privatrådgiver’. Ansøgningsfrist 26.11.2008. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

EDC og BRFkredit står bag dig 

Kom godt videre

Til GrønlandsBANKENs hovedsæde 

i Nuuk søges leder til Marketsafdeling 

Som leder af Marketsafdelingen vil du komme i kontakt med kollegaer i hele banken og udføre/ 

lede opgaver af meget forskellig karakter. Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, 

menneskelig og teknisk karakter. 

Du skal derfor have masser af gå på mod og et stort arbejdspensum. Du vil referere til direktionen. 

Dine kompetencer: 

Jobbet består primært i at være leder for de 4 medarbejdere i afdelingen. 

Ledelse er en selvfølgelig del af dig, du kan skabe teamwork omkring alle dagens opgaver – ligesom du finder det 

naturligt at motivere og udvikle dine medarbejdere. 

Din baggrund er typisk nogle års ledelsesmæssig erfaring ligesom du har en bred faglig ballast, hvor du har været 

vant til at skulle implementere nye systemer og produkter i en afdeling. 

Uddannelsesmæssigt er du formentlig cand.merc., cand.oecon., HD eller bankmæssigt velfunderet. 

GrønlandsBANKEN 

har hovedsæde i Nuuk 

og afdelinger i Qaqortoq, 

Maniitsoq, Sisimiut og 

Ilulissat, og vi er det førende 

grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” 

bank med mange og 

store erhvervsengagementer og en 

betydelig privatkundekreds. Det er 

BANKENs politik at være teknologisk 

i front, hvilket sikres i samarbejde 

med Bankernes EDB Central, PBS 

etc.. 

GrønlandsBANKENs balance er 

på godt 4 mia. kr. og vi er 100 

kompetente medarbejdere. 

GrønlandsBANKENs aktier 

er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere om 

os på www.banken.gl 

Mere omkring opgaverne i afdelingen 

Opgaverne i Marketsafdelingen spænder vidt og kendskab til nedenstående opgaver vil være et klart plus, men ikke 

den afgørende forudsætning for din ansættelse, da banken løbende uddanner sit personale: 

● 

● 

● 

● 

● 

Investeringsorienterede aktiviteter, såsom aktionær- og insiderregister, medvirken ved 

udarbejdelse af årsregnskab, aktionærblad mv. 

Implementering af nye love, bekendtgørelser og regelsæt, samt nye IT-systemer fra BEC indenfor 

fonds-, depot- og udlandsområdet. 

Styring af inden- og udenlandsk likviditet. 

Betalinger til og fra udlandet, valutaterminsforretninger, udlandslån mv. 

Rådgivning og kundekontakt indenfor investeringsområdet, herunder portfolie-managementaftaler. 

Sæt dit præg på hverdagen 

Som daglig leder af Marketsafdelingens skal du være med at til at udvikle afdelingen. Investeringsområdet er et stort 

og voksende forretningsområde i GrønlandsBANKEN, som der fremover vil være stort fokus på, og hvor du vil 

være med til at sætte dagsordenen. 

For stillingen gælder: 

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i Danmark. 

Ansøgning 

Yderlig oplysning om stillingen får hos bankdirektør Martin B. Kviesgaard på telefon +299 34 78 00 (mbk@banken. 

gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl) på + 299 34 78 04 

Skriftlig ansøgning bedes sendt til GrønlandsBANKEN, att.: Personaleudvikling, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via 

e-mail på tsn@banken.gl 

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. 

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i 

GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie 

– kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl)

SPARBANK SØGER ERHVERVSKUNDERÅDGIVER 

TIL NUUK - GRØNLAND 

kreditrådgivning. Du kan yde en professionel rådgivning, er salgsorienteret 

og forhand lingsvant. 

PERSONLIG PROFIL 

Det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, du er tillidsvækkende, 

har en god portion gå-på-mod og du har lyst til at være en 

del af et dynamisk team med store ambitioner. 

SPARBANK er en kompetent og fleksibel økonomisk rådgiver for 

både erhvervsvirksomheder og privatpersoner. Gennem år er 

banken vokset støt og er nu repræsenteret med filialer over det 

meste af Danmark og i Grønland. 

SPARBANK er et moderne pengeinstitut, som med afsæt i en ny 

og spændende forretningsstrategi, er inde i en hastig udvikling. Op 

mod medarbejdere glæder sig til at få endnu en udviklingsorienteret 

kollega på et professionelt hold med en god og uformel 

omgangstone. 

VI TILBYDER 

Et spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget 

på vore kerneværdier som er kompetent, uformel og fleksibel, 

og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden. 

Betalt ud- og hjemrejse for dig og din ægtefælle/samlever samt 

børn, 1 årlig frirejse Nuuk-Danmark samt betalt bohaveflytning. Der 

stilles møbleret bolig til rådighed (husleje betales efter Grønlands 

Hjemmestyres regler). Der sigtes mod 1-3 årig ansættelsesperiode, 

med mulighed for forlængelse. Se mere omkring det at være 

medarbejder i Grønland på vor hjemmeside. 

ANSØGNING 

Send din ansøgning snarest til Personale administrationen på mail 

til jobs@sparbank.dk 

HAR DU LYST TIL OPLEVELSER FOR LIVET? 

Vi søger en erfaren erhvervskunderådgiver til at indgå i et team på 

i alt 7 medarbejdere. Du skal deltage i arbejdet med at servicere en 

bestående kundeportefølje, samt gennem opsøgende salg være 

med til at udbygge denne. 

For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at 

kontakte områdedirektør Anne-Grethe Laursen på tlf. 00 299 

347940 eller mail AGL@sparbank.dk 

FAGLIG PROFIL 

Vi forestiller os, at du har en solid bankuddannelse eller alternativt 

er revisoruddannet, og gerne erfaring med regnskabsanalyser og

Find dit nye job hos BEC 

TRE- 

I-ÉN 

For at være helt ærlige: Vi har haft så meget held med vores 

rekrut tering i det sidste års tid, at vi er lige ved at blive kålhøgne! 

Derfor prøver vi nu at slå tre fluer med ét smæk. Hvis dét lykkes, 

må guderne vide, hvad der sker med vores selvopfattelse… 

I dag er vi i BEC over 900 ansatte, der udvikler 

og drifter it-systemer til finansielle virksomheder 

– og vi søger stadig flere kolleger. 

Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som 

andre arbejdspladser. Men derudover har vi 

lidt mere at byde på – nemlig vores kultur. 

BEC er en professionel, faglig stærk, procesog 

kundeorienteret virksomhed med fokus 

på både BEC’s og vores kunders forretning. 

Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt 

med hinanden og med vores kunder. Vi er en 

succesfuld virksomhed med masser af kunder 

– og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige… 

lægger vægt på at dyrke det faglige fællesskab, 

så du har mulighed for at udveksle 

erfaring og viden med BEC’s øvrige udviklere. 

Så hvis du er systemudvikler med nogle 

års erfaring, tilbyder vi dig et job i et fagligt 

stærkt miljø. 

Bliv en endnu bedre projektleder 

I vores Projektledercenter lægger vi vægt på 

et lærende og fagligt miljø, der giver dig som 

projektleder mulighed for at dele viden og udvikle 

dine kompetencer – især ledelsesdelen 

og det at kunne manøvrere i organisationen. 

Det faglige samarbejde med andre projektledere 

giver dig mulighed for at udvikle dig 

i relation til både ledelse og styring af projekter. 

Er du en erfaren it-projektleder, og vil du 

udvikle dine kompetencer yderligere, så er du 

måske den rette til at blive en del af BEC’s 

Projektledercenter. 

Hold øje med os 

På www.bec.dk/job kan du se vores ledige 

stillinger. Udbuddet ændrer sig hele tiden, så 

det kan betale sig at tjekke siden jævnligt. 

Hvis vi ikke lige nu har en ledig stilling, der 

matcher dine ønsker og kompetencer, så kan 

du tilmelde dig vores jobagent, der giver dig 

mulighed for at oprette din egen profil og angive 

dine jobønsker. Så får du direkte besked, 

så snart vi slår et relevant job op – og du 

undgår at gå glip af et nyt spændende job… 

Kombiner din forretningsviden med it 

Hos os kan du være med, når vi udvikler de 

it-systemer, der hver dag bruges af mange 

rådgivere, kundemedarbejdere, specialister og 

backoffice-medarbejdere i finansielle virksomheder. 

For hvis du har en uddannelse og 

nogle års erfaring fra fx et pengeinstitut eller 

et pensionsselskab, er du måske BEC’s nye 

forretningsudvikler eller systemkonsulent. 

Indgå i et stærkt udviklingsmiljø 

Vi giver dig mulighed for at videreudvikle 

dine kompetencer som systemudvikler. Vi 

Læs tegneserien om hverdagen i BEC, og find dit nye job på www.bec.dk/job 

BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk 

BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder 

inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr. 

BEC

Til Finansforbundets sekretariat 

søges en erfaren og dygtig konsulent 

til forhandlingsteamet 

i afdelingen for rådgivning og 

service. 

Du vil komme til at indgå i et lille, 

men travlt team af forhandlere, 

der sammen har til opgave at 

sikre, at der indgås gode overenskomster 

og aftaler med sektorens 

arbejdsgivere, og at der gives en 

kvalificeret rådgivning og sparring 

til forbundets lokale forhandlere i 

store og små virksomheder. 

Stillingen kræver, at du kan 

arbejde selvstændigt, kreativt og 

med stor faglig akkuratesse i et 

miljø med mange interessenter fra 

forbundets centrale og decentrale 

led. Der stilles store faglige krav 

og tilbydes et afvekslende og 

spændende job med korte beslutningsveje 

til forbundets øverste 

ledelse. 

KONKRET VIL JOBBET BESTÅ I: 

 

 

overenskomster 

 

 

repræsentanter. 

KVALIFIKATIONER: 

 

 

kollektiv arbejdsret 

 

 

sektor vil være en fordel, 

men ingen betingelse 

 

formuleringsevne. 

VI TILBYDER: 

 

fagligt miljø 

 

uddannelse og kompetenceudvikling 

 

kår efter intern overenskomst 

 

Vil du vide mere, kan du kontakte 

afdelingschef Jens Chr. Pedersen 

eller teamkoordinator Svend 

 

telefon 32 96 46 00. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ah@finansforbundet.dk. 

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for 52.000 

medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et 

forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved 

at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles 

værdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finansforbundets 

sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Du behøver ikke 

pakke noget ind ... 

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke 

pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – 

i æsker, der inspirerer og knytter bånd til 

kunderne. 

Mellem afdelingerne er der også stærke 

bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af 

afdelinger, der giver dig både faglig 

inspiration, personlig udvikling og helt 

nye karrieremuligheder. 

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god 

fornemmelse af det hele. 

Lige nu søger vi rådgivere, der er 

klar til at pakke ud i Jyske Bank. 

• Ledere, erhverv til fx Århus, Fredericia 

og Hammel 

• Erhvervsrådgivere til fx Grenaa, 

Nyborg, Vejle og Århus 

• Bankrådgivere til fx Skanderborg, 

Skagen, Bryrup, Aalborg og Odense 

• It-entusiaster til hjemstedet i 

Silkeborg 

Tjek jyskebank.dk/job 

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ 

job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele 

tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja 

I medgang og modgang 

Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter 

job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang 

og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget. 

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse dine behov. Du kan 

eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens 

børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og 

du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang. 

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Fyringssæsonen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?