Fyringssæsonen

nyheder
fleksjobbere svigtes
Finanssektoren har under halvt så mange fleksjobbere som resten af det danske
arbejdsmarked, og det er ikke godt nok, mener Finansforbundet, som nu vil lancere
en særlig jobdatabase for folk, der arbejder på nedsat kraft
Kent Petersen: ”Sektoren bør
tage et større medansvar“.
Social ansvarlighed, respekt, etik, ordentlighed,
mangfoldighed, socialt engagement. Skåltalerne
vil ingen ende tage, når det gælder bankernes
branding af sig selv og det ansvar, de tager
for samfundet. Men når det gælder ansættelsen
af folk i fleksjob, som på den ene eller anden
måde er røget ud af arbejdsmarkedet på grund
af for eksempel muskelsvind, hjerneblødninger,
piskesmæld eller tinnitus, står det sløjt til i
den finansielle sektor.
Godt 500 medarbejdere er ansat på en
fleksjobordning i finanssektoren, hvilket svarer
til 0,6 procent af den samlede finansielle arbejdsstyrke.
Et tal, der er med til at trække
gennemsnittet ned i det samlede arbejdsmarkeds
indtag af fleksjobbere, et tal, som i 2007
udgjorde 1,4 procent.
”Jeg tror, det hænger sammen med, at den
finansielle sektor generelt set er lukket for
fleksjobbere udefra, mens der er en høj grad af
villighed til at lave fleksjob i forhold til allerede
ansatte i sektoren, som er kommet til skade
eller på anden måde har brug for et sådant job.
Det vil vi gerne drøfte med branchen i løbet
af året. Vi mener, at sektoren skal tage et større
medansvar også for den del af arbejdsstyrken“,
siger Finansforbundets næstformand, Kent
Petersen.
Seniorforsker Helle Holt på Det Nationale
Forskningscenter for Velværd, det tidligere SFI,
har forsket i virksomhedernes sociale engagement
i over 10 år. Ifølge seniorforskeren er finanssektoren
fem år bagud, når det gælder
virksomhedernes sociale engagement og ansættelsen
af fleksjobbere.
”Man har en positiv velvilje, men det bliver
ikke omsat til handling. Der kan være mange
forskellige forklaringer. Det kan være en kulturting.
Finanssektoren er en sektor for sig selv,
som ikke involverer resten af samfundet. De
klarer tingene inden for sektoren. Og der er
ingen tvivl om, at de kvalifikationer og kompetencer,
som kræves, har betydning for virksomhedernes
mulighed for at ansætte folk
udefra. Det kan være vanskeligt at finde job
til mennesker udefra, som ikke har den krævede
uddannelse“, siger Helle Holt.
Fleksjobberne var netop samtaleemnet på
en workshop i Finansforbundet for virksomheder
og ansatte i den finansielle sektor sidst
i september. Her bebudede forbundet en ny
jobdatabase for fleksjobbere, som skal hjælpe
fleksjobberne med at få fodfæste i den finansielle
sektor. Jobdatabasen ventes lanceret i
løbet af november, og der er tale om en udbygning
af de to eksisterende finansielle jobdatabaser
finansjob.dk og forsikring.dk, hvor
arbejdsgivere og jobsøgende bliver matchet på
deres kompetencer. Tanken med det nye
mødested er at øge kendskabet til fleksjobordningen
og derved komme eventuel skepsis
og tilbageholdenhed fra arbejdsgiverne i møde.
På workshoppen gav flere af deltagerne
udtryk for, at det var en både dyr og tidskrævende
proces at få en fleksjobber ansat. Den
melding overraskede ikke Finansforbundets
næstformand.
”Jeg håber, at jobdatabasen vil give os et
større potentiale af fleksjobbere, som også
gerne vil ind i branchen. Det er interessant, for
selvom der er lidt krise i branchen, står vi
også med en demografi, som gør, at vi er nødt
til at ansætte mere bredt, end vi har gjort tidligere.
Så vi skal lave så stærkt et set-up, at
sektoren får øjnene op for, at der er en uudnyttet
ressource på det her område. Og det kan
godt være, at det koster en investering her og
nu. Men på den lange bane tror jeg, det er en
sund investering for virksomhederne og også
for samfundet“, siger Kent Petersen. /BV
8 Finans november 2008