Fyringssæsonen

globalt
”Bush vil blive husket for to symmetriske
katastrofer. Hans præsidentperiode startede
med destruktion af to tårne og sluttede med
destruktionen af to billioner (dollar)“
Joe Klein i Time
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix
Finanskrisens påvirkning af andre brancher:
skopudseren
Rygtet vil vide, at Joe Kennedy – medlem af
den berømte klan – solgte alle sine aktier i
1929, før det hele kollapsede, fordi skopudseren
begyndte at give ham investeringstips. Det
har fået magasinet Time til at opsøge skopudseren
i Canary Wharf, Londons finansdistrikt.
David Peralta giver ikke aktietips, men han
kan fortælle, at han for et par måneder siden
begyndte at observere, at kunderne pludselig
opførte sig anderledes og bevægede fødderne
på en ny måde. De før så snakkesalige finansfolk
er blevet tavse og indesluttede og sidder
bare og arbejder på deres BlackBerry. Hvis de
endelig åbner munden, er det bare for at fritte
om, hvad de andre siger. Og arbejdet med at
pudse skoene er blevet besværligt og irriterende,
fordi kunderne ikke kan sidde stille med
fødderne.
Luderen
Gesjæften blomstrer tilsyneladende for New
Yorks luksusludere på trods af den finansielle
krise. Sudhir Alladi Venkatesh, sociologiprofessor
ved Columbia University, har undersøgt
professionen gennem flere år, og han konstaterer,
at økonomiske nedture er ”boom-times“
for ludere ”i den eksklusive ende“. De opfattes
tilsyneladende mere som terapeuter og som
bidragydere i storbyens udviklede wellnessindustri,
som inkluderer private coaches og
yogalærere.
De bliver betalt ikke bare for sex, men også
for at trøste og bekræfte kunderne, der drives
af behov for at fortrænge og for at blive opmuntret
netop i krisetider.
Sudhir Alladi Venkatesh refererer den
35-årige tidligere advokatfuldmægtig Jean,
der nu er blevet escortpige, for at fortælle, at
mændene, der søger hendes selskab, kommer,
fordi de ikke kan se deres koner i øjnene, koner,
som bare mokker over ægtefællernes faldende
indtægter.
”Mænd vil være mænd. Det eneste, jeg gør,
er at gøre dem i stand til igen at gå ud i verden
med oprejst pande“.
kokken
Kokken Siggi Hall åbnede en ny restaurant i
Reykjavik midt i oktober, og han insisterer på at
se lyst på fremtiden.
”Jeg mistede kunder, fordi folk fløj til København,
London eller New York for at holde weekend
og spise på restaurant: Nu bliver de i Island,
men de går stadig ud for at spise. Mad skal man
jo have“, siger han til Weekendavisen.
Lige nu hamstrer islændingene olivenolie og
spagetti, fordi en talsmand for et supermarked
har udtalt, at der ikke er fremmed valuta til at
betale for importen af fødevarer. Og Siggi Hall
glæder sig over, at hans landsmænd nu igen
bliver nødt til at lære at sætte pris på klipfisk og
islandske lam.
”De kan godt glemme alt om at importere
gåseleverpostej”.
Den islandske krone er i frit fald og noteres i
skrivende stund lige over møntfoden i Zimbabwe
og Turkmenistan.
44 Finans november 2008