26.08.2015 Views

Fyringssæsonen

Download PDF - Finansforbundet

Download PDF - Finansforbundet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

massefyringer

Det

prik

store

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Territorium

1992 blev det år, hvor tæppet brutalt blev hevet væk under tusindvis af bankmedarbejderes

trygge arbejdsliv. Der skulle bortrationaliseres omkring 4.000 stillinger i sektoren, hvorfor

mange medarbejdere blev prikket på skulderen

En morgen i oktober 1992 meddelte Danmarks næststørste

bank, Unibank, at banken havde brug for at ”afvikle“ godt

1.700 medarbejdere i løbet af de næste to år. Da man fusionerede

Privatbanken, Andelsbanken og SDS til Unibank, ramlede

man ind i økonomiske nedgangstider, og der skulle spares.

Og ledelsen valgte at lægge hårdt ud med at få fyret de første

600-650 medarbejdere inden udgangen af november.

I hovedkontoret på Vesterbrogade blev en af dem den

41-årige sekretær Jette Petersen, der havde arbejdet i banken

siden 1977. På den store fyringsdag var hele afdelingen

kaldt sammen, mens de, der skulle fyres, blev kaldt ind efter

tur. En ny afdelingschef, der var kommet ind fra Århus,

begyndte at tale om dårlige regnskaber og besparelse.

”Jeg kan huske, jeg blev lidt vred og sagde, at hvad kom

bankens dårlige regnskab egentlig mig ved, når jeg bare skulle

fyres. Skal vi ikke bare se at få det overstået, for jeg ved jo,

hvorfor jeg er kaldt herind“, siger Jette Petersen, der blev

fyret sammen med 16 andre i afdelingen.

Den dag gik helt i opløsning. Der var både harme og sorg i

afdelingen, så man gik i samlet flok, både fyrede og ikkefyrede,

ud og spiste frokost i Scala.

Men også rent privat var det hårdt. Jette Petersen gik med

en følelse af at være kasseret og degraderet, og hun glemmer

aldrig den følelsesmæssige side af fyringen:

”For eksempel gik der et par måneder, før jeg tog ud og

handle om formiddagen, for jeg bor i en lille by. Jeg havde en

følelse af, at folk kunne se på mig, at jeg var blevet fyret. Det

tager tid, før man kan se folk i øjnene og sige: Ja, jeg er blevet

fyret“.

Der blev koldt overalt

Uden tvivl har medarbejderne i Unibank været skræmt af sporene

fra forårets store prikkerunde i Den Danske Bank, der

skulle reducere medarbejderstaben med op til 20 procent eller

3.000 ansatte i løbet af tre år – heraf 1.500 straks. De blev

prikket ud. Der var økonomisk krise med nedgang i byggebranchen

og konkurser, som gik ud over bankernes regnskaber,

så da først Den Danske Bank og dernæst Unibank

begyndte at ville fyre medarbejdere, skabte det en helt ny

stemning i sektoren.

”Det var jo som at åbne for fryseren. Der bliver koldt overalt“,

siger Finansforbundets daværende formand, Søren Dalmark,

der i dag er landsformand i Høreforeningen:

I dag opfattes ordet prikkerunde som lig med en fyringsrunde.

Men prikkerunden var noget andet. Danske Bank skulle

af med 1.500 medarbejdere, og det kunne ikke klares hurtigt

nok ved naturlig afgang, så banken tilbød de medarbejdere,

som frivilligt tog deres afsked, noget ekstra. Men det gik stadig

for langsomt med at komme af med folk.

”For at sætte lidt fut i processen går banken direkte til dem,

der alligevel vil ryge ud, hvis det ikke kan klares ad frivillighedens

vej. Man prikker ham på skulderen og siger: Du er en af

dem, vi vil af med. Hvilket betød, at rigtig mange valgte at

tage imod tilbuddet“, siger Søren Dalmark og tilføjer, at fremgangsmåden

virkede direkte ind på den enkelte:

”Det betød, at kolleger gik og så hinanden an. Hvis hver

femte skal ud, er jeg så en af dem? Hvad er mine odds imod de

andre? Regner min leder mig for at være bedre? Folk gik simpelt

hen og målte sig. Så kom værdigheden ind om, at det

20 Finans november 2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!