Fyringssæsonen

finanskrisen
”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts
modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål,
om vi i virkeligheden tør stole på dem“
Finansdirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank
➼
fik travlt med at hjælpe danskerne gennem junglen af nye lån.
Alt sammen mod gebyrer. Men prisstigningerne var så voldsomme,
at flere banker også begyndte at tjene stort på lån
til bolig- og byggeprojekter, som blev centrale i bankernes
forsøg på at kapitalisere på bolig-boomet.
”Jeg er slet ikke i tvivl om sammenhængen mellem bankernes
nuværende problemer og så udviklingen inden for byggeog
boligsektoren“, siger ekspert i boligøkonomi og lektor ved
Handelshøjskolen Jens Lunde.
Resultatet står at aflæse på udviklingen i bankernes indlåns-underskud.
Fra i 1996 at have mere end krone på balancen
for hver krone, der blev lånt ud, skiftede filosofien. Ved
udgangen af 2007 havde den samlede banksektor et ind lånsunderskud
på rundt regnet 500 milliarder kroner.
Indlåns-underskuddet blev finansieret af frasalg af risici og
funding på de internationale markeder, som netop afskaffelsen
af The Glass-Steagall Act havde kickstartet. Resultatet er
i dag, at flere banker bløder på grund af deres boligspekulationer,
og så godt som alle er ramt på deres funding, fordi det i
praksis er blevet umuligt at funde indlåns-underskuddet på
interbank-markedet.
Basel II-regler under kritisk lup
Det er blevet gængs praksis at skyde skylden for krisen på
lemfældige udlånspolitikker på det amerikanske boligmarked,
de såkaldte subprime-lån. Men Nouriel Roubini, professoren
fra New York University, peger på, at det er en forsimplet forklaring
på de problemer, der en overgang truede med en total
nedsmeltning på verdensmarkederne, efter Lehman Brothers
kollapsede.
”Sagen er, at vi har et finansielt system, der er subprime“,
sagde Nouriel Roubini i en telekonference, hvor Q&A-sessionen
blev fyldt ud med spørgsmål fra alle lige fra Den Europæiske
Centralbank, AIG, Citigroup til FED.
Ifølge ham, så er det netop det miskmask af regler, som det
finansielle system har opereret under, der er skyld i store dele
af krisen. I stedet for et samlet system er der nu flere systemer,
der tilsammen udgør et patchwork af regler.
”Det er et skygge-banksystem. Conduits, hedgefonde og
money market funds har opereret på samme måde som banker.
Men de er ikke reguleret på samme måde. De opererer i
en regulatorisk skyggeside“, siger Nouriel Roubini.
Førende autoriteter tvivler nu på, at finansverdenen kan
fortsætte under de regler, der har vist grundlæggende svagheder
i kølvandet af den gradvise afvikling af The Glass-Steagall
Act og under kreditkrisen.
Opgøret med den finansielle verdens frihed og råderum er
kommet dertil, at selv den største samlede regulatoriske
ændring for banker, de såkaldte Basel II-regler, nu kommer
under myndighedernes kritiske lup.
Substansen i Basel II er, at et nøje udregnet system for
størrelsen af bankernes kapitalberedskab nu skal afløses af et
mere fleksibelt system, hvor bankerne selv skal vurdere deres
kapitalbehov, understøttet at risikovurderinger fra ratingselskaber.
Men kreditkrisen har vist, at risiko kan være endda meget
svær at vurdere, og at ratings blot følger markedsudviklingen.
Europæiske banker var blandt de første til at indføre de nye
Basel II-regler, men det viser sig nu, at reglerne ikke hjælper i
krisesituationer, der opstår som følge af likviditetsmangel.
Reglerne kigger nemlig kun på bankens risici på aktivsiden
og ikke på likviditetsstyring, som netop er blevet hårdt ramt
under den nuværende krise.
Det illustrerede kollapset af engelske Northern Rock sidste
år, der netop opererede under de nye regler. I sin essens var
bankens solvens høj, men fundingen var ekstremt kortfristet.
På den baggrund havde banken under nye risikoregler foreslået
dividende-udbetaling til aktionærer – et træk, der yderligere
udhulede bankens kapitalreserver.
Det har fået Bank of England til at komme med stadigt
mere kritiske kommentarer til, hvordan Basel II påvirker systemet.
”Basel II rejser risikoen for, at kapitalkrav varierer med de
økonomiske omstændigheder og øger følsomheden over for
kreditmulighederne i den økonomiske cyklus. Det skaber risici
for det finansielle systems stabilitet“, lød det fra Bank of England
i en Financial Stability-rapport fra foråret.
En syretest af et pengeinstituts modeller
At der således er ved at indfinde sig en slags søndag
28 Finans november 2008