Blad 1/2010

Februar 2010 

Årgang 39 nr. 1 

ISSN 0905-1635 

Lemvig, vinter 2010. Foto: Alexander Feirup 

1

REDAKTIONEN: 

Redaktør Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv., 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk 

Grafiker Jesper Rossing, Nøjsomhedsvej 15, st. tv., 2100 Ø 2033 9162 grafik@ts-skib.dk 

Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@youmail.dk 

Annoncer Se under sekretariatet næste side 

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: 

Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome. net 

Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, 

Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk 

Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk 

Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk 

Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity. com 

Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk 

Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk 

1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup 2042 9058 karstenheide@mail.dk 

2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk 

Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk 

Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143 

TS-LOKALFOLK: 

Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math. aau.dk 

Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk 

Limfjorden Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur 9759 7300 / 5118 4354 tousgaard.fur@fibermail.dk 

Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals 9897 7173 anette.niebuhr@hjoerring.dk 

Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dk 

Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heboell@baad.dk 

Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk 

Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk 

Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk 

Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt. mail.dk 

Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst. mik. flem@mail. tele.dk 

Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk 

Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@hus.dk 

Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk 

Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post. tdcadsl.dk 

Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 4085 6017 ere@tib.dk 

Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 56954414 / 2993 5695 pfs@traebaade.dk 

REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: 

Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 6471 5860 / 4043 5860 jensassens@gmail. com 

John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk 

REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) 

REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) 

FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060 

KONSULENTER: 

Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16) 

Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184 

2

TS-sekretariatet 

v/Lisbeth Møller Andersen 

Postbox 146, 5700 Svendborg 

Telefon: 7023 4049 

e-mail: sek@ts-skib.dk 

Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer 

(vises i bladet kun som en henvisning 

til hjemmesiden) og betalingsannoncer. 

TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk 

Webredaktør: Andrea Gotved 

(se redaktionen side 2) 

Medlemskontingent for 2010, kr. 350, - 

Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - 

Alle interesserede kan blive medlem. Benyt 

indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden 

medlemskontingentet betales kontingent for 

fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: 

• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - 

• Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - 

• Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - 

• Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - 

• Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - 

For at få glæde af TS-havneordningen kræves 

betalt fartøjskontingent og samtidig visning på 

fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. 

Deadline til blad 2 er 8. marts 2010 

Leder 

Så har jeg rundet mit første år som redaktør, der er stadig meget 

at tage fat på – men det er ikke længere så ”skæmmende”. Jeg 

har mødt meget opbakning på min vej, og er glad for alle de tilbagemeldinger 

der er kommet – jeg lærer af dem alle! 

Redaktionen har fundet sit leje. Vi er pt. 3 aktive i redaktionen. 

Jesper Rossing som er vores nye grafiker, der med sine mange års 

erfaring i bogbranchen har en god viden at dele af. Nye arbejdsmetoder 

og processer bliver løbende implementeret så arbejdsgangen 

kan blive så problemfri for alle som mulig! Ulf Brammer 

sørger for at korkreturen er korrekt samtidig med at han fortsat er 

vores jolle-mand! Jeg selv sørger for at alle ender mødes, samtidig 

med at holde kontakten til bestyrelsen og alle vores stof-bidrags-ydere! 

Sammen er vi et stærkt hold, hvis jeg selv skal sige 

det. 

Vi har fastlagt årets udgivelser og deadlines, de kan alle ses på 

hjemmesiden, og vi arbejder også på at få nogle ”serier” op at kører. 

En af dem er om vores foreningsskibe. I 2009 fik vi bidrag 

fra LOTTE BRINCK og BONA GRATIA, i dette blad hører vi 

om EJNO og vi ser frem til at hører om mange andre foreningsskibe 

i løbet af året. Det er planen at der skal bringes et ”portræt” 

i hvert blad – men da jeg af gode grunde ikke kender alle foreningsskibene 

opfordrer jeg alle til at hjælpe og fortælle om jeres 

forening og jeres skib. De færreste har i dag råd til at have et skib 

alene, og slet ikke hvis du som ung, eller bare nytilkommer, gerne 

vil overtage og føre videre. Derfor er det vigtigt at vi deler den 

viden vi i foreningen besidder, om de muligheder der findes, så 

den dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet flere gange end 

aller højest nødvendigt! 

Af andre ”serier” kunne man forstille sig vedligeholdelse, overdragelse, 

søsikkerhed og meget meget mere. Så ligger du inde 

med viden, en god artikel eller ved du hvem der kunne være en 

god skribent til et af områderne så hører jeg gerne fra dig! 

Jeg håber alle får et godt sejlår – god vind! 

Andrea Gotved 

3

Politisk medvind 

Af Poul-Erik Clausen, formand. Tegning: Sven Bülow 

Charterskibene har modvind, og levebrødet for charterskibene 

lige p.t.er ikke stort, her kradser krisen hårdt. 

Skipperne på charterskibene spejder virkeligt efter charter til 

deres skibe, som er grundlaget for, at der kommer brød på bordet 

og skillinger i kisten, så omkostningerne for skibenes drift 

kan betales. 

På riggens hylen rundt om i landet kan man høre, at der er 

megen modvind, og at flere af skibene har kursen mod konkurs, 

og hvad sker der derefter med skibene. 

Opkøbes de af udlændinge og forsvinder ud af landet ? 

På hvilken måde kan vi hjælpe med, at der skaffes mere bevågenhed 

omkring charterskibenes driftsudgifter, således at de 

forordninger som staten har indført, og som betyder udgifter for 

charterskibene, kan blive bragt ind i debatten og lempes på. 

Skibsbevaringsfonden har bragt nogle eksempler i spil omkring 

nedbringelse af driftsudgifterne, og vi skal klart støtte op 

omkring dette. 

Fritagelse for afgifter, lempelser af skattelovgivningen, søfartsstyrelsens 

fordyrende krav om skibsmåling. 

Jeg kan kun opfordre alle TS medlemmer om at bringe disse 

ting frem, når i møder jeres politiske valgte personer der hjemme. 

Vi skal have skabt en politisk bevågenhed frem på Tinge omkring 

dette . 

Vor jubilæumsbog, Arv og gæld, fortæller en beretning om 

træskibe og ildsjæle, og hvorledes vi har arbejdet for 

at bevare denne kulturarv i landet. 

Vi er nødsaget til at stå sammen i denne sag, og 

klart og tydeligt signalere til vore politikere. 

I skal tage handling nu. 

Poul-Erik Clausen 

4 

Indkaldelse til 

generalforsamling 

Pinsesøndag, den 23. maj 2010, kl. 10:00 i Århus 

Dagsorden iflg. vedtægterne: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning 

3. Regnskab 

4. Indkomne forslag 

5. Fastsættelse af kontingent 

6. Valg til bestyrelse i henh. t § 7 

7. Eventuelt 

På valg er: 

Formand: Poul-Erik Clausen 

Bestyrelsesmedlemmer: Gert Iversen og Ole Brauner 

2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide og Jens Glinvad 

Revisor: Kirsten Hjort 

Revisorsuppleant: Svend Erik Haase 

Godkendelse af lokalfolk. 

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde 

senest 14 dage før generalforsamlingen. 

Fuldstændigt program for generalforsamlingen og tilmeldingsblanket 

vil blive bragt i TS-blad nr. 2/2010, der udkommer 

i april måned 2010. 

Følg også med på www.ts-skib.dk.

Bevaring 

Af Vagn Thidemann 

Kære Jes! 

Tak for filmen om bevaring af sejlmagerhåndværket. Det er god 

dokumentation af et snart historisk fænomen, og den er god at 

lære af. Det er kun atomaffald, der bevares evigt! og gudskelov 

for det. Men når det er sagt, forsøger vi dog at hænge ved 

så længe som muligt. Her i Nordjylland er vi nøjsomme folk, 

og vi skal presses til at søge læge, når noget er galt –helst vil vi 

ordne det selv. 

For nogle år siden pressede du os for bevaringens skyld til at 

modtage et beløb, mod deltagelse af brugerbetaling og oprettelse 

af pant, forstås, for at vi kunne søge privatklinik. Vi kunne 

have gavn af en udenbords overhaling, husker du nok. Behandlingen 

blev dog kun halvt udført, selv om prisen steg til 

meget mere end aftalt, men sådan er vilkårene jo, når der handles. 

Derfor har vi siden hutlet os igennem på bedste beskub. Det 

skal jo gå, som vi siger på disse kanter. 

I denne sensommer var vi til forsamling på Limfjorden sammen 

med restaurerede og endog nybyggede ligesindede samt 

oven i købet kongelige. Det var en fornøjelse, og glædeligt traf 

vi igen Viktoria, en gammel veninde fra meget tidligere. Men 

når vi i havnene gik over nyrestaurerede plankedæk, var det 

dog med et stik i hjertet, at vi tænkte på vort eget. Ombord havde 

vi en nys afgået top!-chef fra det private erhvervsliv, som 

belærte os om, at der var noget, der hed FOREBYGGENDE 

VEDLIGEHOLDELSE. Det hændte flere gange, at der sprang 

noget undervejs, selv om vi jo nok synes, at vi til daglig forebygger 

det, vi kan. Men vi er hverken forening eller selskab og 

kommer ikke så let til midler, så vi må klare os som vi bedst 

kan, selv om vi godt kunne bruge en sponsor af og til. (En dukkede 

dog op i Thisted i skikkelse af skagenfiskeren Jacob ”Skagen 

Gourmetrejer”). 

For nogle år siden opstod der problemer med det indvortes: 

den gamle Bedford var øjensynlig blevet træt, og vi satte 

himmel og jord i bevægelse for at finde et nyt, brugt organ. 

Det lykkedes at komme over en Iveco, som dog siden har stået 

stand by hos smeden, da Bedforden efter kærlig behandling og 

lidt healing kom i gang igen. Men nu er Ivecoen vågnet til dåd 

5 

og presser sig på, hvilket jo selvsagt kræver likvide midler til 

transplantationen. 

Oven i købet har vi så bestilt nye klæder. De 30 år gamle sejl 

er af fagfolk dødsdømt flere gange, men vi har dog klaret os 

igennem. Det er ikke hvert år, vi sejler kapsejlads, og storsejlet 

må leve flere år endnu med nok en lap. Men fokken! Den mistede 

en halv bane i agterliget for år tilbage og er nu så mør, at 

ikke engang følsom håndsyning kan klare problemerne. Så nu 

må der nyt til. Selv om vi har kontakter i Polen (næsten al produktion 

sker efterhånden i udlandet), har vi dog valgt hjemmebane 

og får den lavet i Frederikshavn. Man er er nok nostalgisk 

lokalpatriot. Dacron er godt til kapsejlads, har vi erfaret, men 

da det er noget skrallerværk, og vi næsten altid kun sejler mod 

os selv, blev det altså en blød, pæn, nostalgisk, historisk næsten 

korrekt, bekostelig, dansk fok. Sponsor søges. 

Kærlig hilsen Brødrene. 

En flænge i BRØDRENEs kommende bevaringsemne. I baggrunden 

ses NOATUN af Thisted. Limfjorden 2009. Foto: Vagn Thidemann.

20-40-60-80-100 - Generationsskifte? 

Af Eric Erichsen, lokalmand i Nyhavn 

På vores årlige kolonfonmøde i Fregathavnen i Ebeltoft, hvor 

TS-bestyrelsen og alle TS-lokalfolk fra hele landet er samlet, 

var der sket en nyskabelse, vi havde nemlig besøg af en såkaldt 

proceskonsulent. Overskriften var: Generationsskifte - Er vi 

omstillingsparate? 

TS skal nytænke 

Marianne Facondini, der til dagligt er tilknyttet FULTON som 

konsulent, tog os i sin kærlige hånd og gav os nogle åndelig 

pisk, som vi sikkert har trængt til længe! 

Problemstillingen i foreningen er: Hvem skal overtage biksen, 

når vi gråhårede ikke orker længere? Det gælder både med hensyn 

til vores organisation og til vores skibe, da det ikke ligefrem 

vælter ind med unge kadre. 

Derfor havde bestyrelsen sat dette debatmøde op under kyndig 

ledelse af Marianne. Jeg synes selv, at det var meget interessant, 

og derfor tilbød jeg mig også som referent efter bedste evne. 

”Vi skal tænke nyt - vi skal ud over vores egen rampe”, fortalte 

Marianne og gav nogle eksempler på hvordan man ved egen 

begejstring kan rykke tingene. 

”Det er ikke et enten-eller, men et både-og”. Enten-eller er et 

negativt udsagn, hvorimod både-og er en positiv ytring, som 

man kan komme meget længere med. Altså skal vi ikke være 

totalt firkantede og konservative, hverken på vores skibe eller i 

foreningsarbejdet. 

Send positive signaler 

At opleve, at TS-skibe fx ligger med ADGANG FORBUDTskilte 

i havnene, sender et negativt signal. Hvorfor ikke invitere 

folk om bord, tale med dem og skabe nogle gode kontakter? 

Der er mange måder at gøre tingene på, men først og fremmest 

skulle vi i vores samling lære at lytte til hinanden – alle snakker, 

men ingen lytter (altså os der deltog i mødet), og man kunne ligefrem 

høre Mariannes pisk smælde over vores hoveder. 

Hvis man laver omstilling, får man modstand, mennesker føler 

det som et personligt angreb, hvilket betyder, at man skal de- 

6 

Marianne Facondini svinger den åndelige pisk. Foto: Eric 

Erichsen. 

finere modstanden, med henblik på en udvikling. Ikke angribe 

modstanden frontalt. 

Vi skal som organisation ikke fokusere på et såkaldt generationsskifte, 

det er en ørkenvandring uden mål. Vi skal bruge resurserne 

på at sikre vort eget fundament. – Vores forretning og 

vores værdier. 

Har vi et ordentligt fundament, skal folk nok komme, også de 

yngre. Hvordan gør vi så det? 

Det er vigtigt, at vi i organisationen får afklaret, hvad vi vil 

bruge hinanden til: At vi tager fat i de kvalifikationer vi har i 

kredsen, med henblik på at imødegå en ny fremtidstænkning.

Nye tanker 

Herefter kom der en livlig debat i forsamlingen med mange forslag, 

og man fik det indtryk, at vi lyttede til hinanden. 

Plejer er død. Vi skal tænke både-og, lave tilbud og blikfang, 

samt skabe fælles mål og værdier. 

• TS-skibene kunne fx have et web-kamera i masten, så folk 

kunne følge med i skibenes sejladser via egne og TS-hjemmeside. 

• Man kunne også invitere handikaporganisationer med ud og 

sejle 

• Man kan lave fisketure for kollegaer og venner 

• Vi skal have folk om bord i skibene, hvis vi skal skabe en interesse 

for vores sag 

• Tage ejerskabet af sit skib op til revision, og lave foreningsskib 

ud af det 

• Hvis man ikke kan få solgt sit skib, så forær det væk, mod 

man har brugsret 

• Foreningsskibe skal være mere imødekommende og ikke så 

kritiske over for nye medlemmer, og hvis folk ikke har tid til 

at arbejde på skibet, skal man være glad for kontingentet til 

foreningen 

• Vi skal synliggøre os bedre: Fx få lokal-tv til at lave udsendelser 

om skibet, eller lokal-avisen til at skrive artikler 

Vi skal omkring en modernisering af vores forretningsgange, 

herunder vores bestyrelse, hvor man ikke længere skal tænke. 

at det er bestyrelsen, der laver arbejdet. – At man eventuelt 

deles op i nogle udvalg, som arbejder med konkrete udviklingsemner, 

og at bestyrelsen uddelegerer og retningsanviser. 

Opfordring til debat 

Referenten vil godt opfordre til en debat her i bladet, om hvordan 

vi får synliggjort TS-skibene og organisationen, så vi kommer 

på nethinden hos landkrabberne, og herunder politikerne. 

Vi har i høj grad et økonomisk problem, hvis vi skal holde vores 

kulturelle arv flydende, og det skal vi lære at fortælle de politiske 

beslutningstagere. 

7 

Medlemsmøde 

Odden Havn 

6.marts 2010 

Det nystiftede Laug, Odden Træskibslaug, inviterer til TS medlemsmøde, 

hvor vi udover at se bestyrelsen, håber at se rigtig 

mange medlemmer som kan give hinanden inspiration og videns 

deling omkring de temaer vi lægger op til i programmet. 

• Kl. 13:00 Sjællands Odde Bådeværft, Odden havn, 

Luftfugtighed i træskibe om vinteren v. Finn Henriksen. 

• Kl. 14:00 Besøg på Marine og Motormuseet, Odden havn, v. 

Steen Noes. Opstart af glødehovedmotor m.m. 

• Kl. 15:00 Kaffe på Café Sjællands Rev, Odden havn. 

• Kl. 16:00 Sejlmager faget? 

• Kl. 18:00 Fællesspisning, 

• Kl. 20:00 Nyt fra lokalområderne & medlemspleje m.m. 

Pris: kr. 100,- 

Tilmelding til Torben Arendal Tlf. 5936 6360, 

mail: torben@torbenarendal.dk 

Tilmeldingsfrist: Fredag d. 19.02.2010 

Mange hilsener fra Odden Træskibslaug.

Fyret i Køge Kirke 

Af Ulf Brammer, Foto: Ole Lemvigh 

Peter Holger Nielsen, VERITAS, vor lokalmand i Køge, fortalte, 

at kirken i hans by, allerede i 1400-tallet havde været fyr 

for de mange tilsejlende. Den gang var Køge en stor handelsby 

med omfattende interesser i Øresunds sildeeventyr og dermed 

trafikken til sildemarkedet på Falsterbo, samt eksporten sydpå. 

Kirkens tårn udgør den ældste del af kirken, det blev forhøjet 

ca. år 1325. Senere byggede man klokkestokværket ovenpå, så 

den samlede højde er 43 m. Da man besluttede at forhøje tårnet, 

var de søfarendes behov for et fyr så indlysende, at man forsynede 

det øverste loft over klokken med ”- en lygte, der kunne 

give de søfarende landkending.” 

Peter viste mig kirketårnet, og Se! Øverst på tårnets østside er 

der et glughul, og allerøverst et skorstenshul. Indenfor er der en 

niche, hvor den sodende fyrlygte har stået. Kirkens placering 

passer fint til havnen, så man ude fra bugten kunne holde kurs 

efter tårnet om dagen, om natten efter lygtens lys. Det gælder 

dog ikke mere. For få år siden blev havnen udvidet med bassiner 

længere mod nord og øst, så kirkefyret ikke var brugbart. 

Lampen er slukket for evigt. 

Lidt historie 

Et organiseret fyrvæsen i Danmark startede med, at Kong Frederik 

II. den 8. juni 1560 sendte besked til følgende lensmænd: 

Otto Brahe på Aalborghus, Jacob Brockenhuus på Helsingborg 

og Jens Juul på Kalø. Kongen pålagde dem at etablere afmærkninger 

af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo med fyr ved 

Skagen, Anholt og Kullen. Dette var første gang her i landet, 

at en sørute blev officielt afmærket. Til de første fyr anvendtes 

et brændebål som lysgiver. Bålet var i starten anbragt på en 

såkaldt ”Pappegøje”’. Senere i et jernstativ kaldet »lampen«, 

som kunne hejses op i til en højde af omkring 20 alen (ca.12½ 

m.). Disse konstruktioner, som ’lampen’ var anbragt i, kender 

man ikke med sikkerhed. Man ved hvad den blev kaldt, men 

har ingen kilder der med sikkerhed afbilleder den. Brugen af 

træ som fyringsmateriale gjorde efterhånden så stort et indhug 

8 

Køge Kirke. Sandsynligvis skal årsagen til fyrets oprettelse findes i 

det rige sildefiskeri i Sundet i middelalderen. Der findes beretninger 

om midlertidige blusfyr under høstfiskeriet i andre byer langs 

sundet i nogenlunde samme periode.

på de omkringliggende 

skove, at man måtte 

hente det langvejs fra. 

Da arbejdet med at holde 

fyret tændt tilmed 

var besværligt, især om 

natten efter datidens 

forhold, var man tvunget 

til at finde en anden 

lysgiver. Frem til 1606 

benyttede man tran, 

som blev fabrikeret lokalt 

af fiskelever, derefter 

gik man over til talglys. 

Til tran og talglysene 

byggede man tårne 

af træ, med den såkaldte 

»fyrlygte« på toppen, 

hvor lysgiverne var anbragt. 

Da stenkullene 

omkring 1620 tog over, 

anbragte man i starten 

kulbålet på toppen 

af de eksisterende tårne. 

Det viste sig hurtigt 

at være en dårlig idé. 

Dels skulle kullene slæbes 

op i tårnet og dels var der stor risiko for, at der gik ild i tårnet. 

Løsningen på dette kom i form af ”vippefyret” , som blev 

en stor succes. De var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 

og som havnefyr endnu længere. Efterhånden blev vippefyrene 

dog erstattet af murede tårne med et åbent kulbål på toppen. 

Kulfyrene blev senere forbedret ved at anbringe bålet inde i en 

overdækket metalkonstruktion med ruder – en ”lanterne”. Det 

var forløberen for det moderne fyr. Kullene blev senere afløst 

af lamper, hvorfra lyset blev reflekteret og forstærket af spejle. 

Den næste store revolution kom med franskmanden Fresnel’s 

opfindelse af linser til forstærkning af lyset. Det første 

fyr med linse var Kronborg i 1842. Linser var herefter enerådende 

som den mest effektive metode til forstærkning af lyset 

og er det den dag i dag. Naturligvis blev linsesystemerne forbedret 

og forfinet gennem tiden, men princippet var grundlæggende 

det af Fresnel opfundne. Udviklingen forsatte fra lamper 

9 

med væger over til mere effektive lamper med glødenet og videre 

til elektriske glødelamper, som anvendes overalt i dag. Så 

længe det varer? 

Kilder: 

1. Tak til Peter for de oplysninger han hentede på Køge Kirkekontor 

og Køge Byarkiv. 

2. Tak til redaktør Ole H. Lemvig for lån af fotos på internettet. 

3. ”Lys langs kysten”. Af Knud Peder Jensen og fotograf Knud 

Nielsen. 

4. ”Fra det gamle KJØGE.” Hugo Matthiessen, Chr. Axel Jensen, 

Fr. Opffer. Tegninger af Aage Jørgensen. Nyt nordisk 

Forlag. Arnold Busck. 

Køge Kirke, her ses Danmarks ældste endnu eksisterende fyrsted. 

Klokketårnet på Sct. Nicolai Kirke i Køge fungerede i en periode 

i 1400 tallet som fyrtårn. Den lille murede kanap i den østvendte 

tårngavl er forsynet med aftræksrør og en krog hvori en lygte kunne 

anbringes.

Foreningsskibet Eino 

Af Nils Gotfredsen 

Lodsdæksbåden ”EJNO” af Rudkøbing blev bygget på H. V. 

Buhls værft i Frederikshavn i 1898 til lodseriet i Slipshavn ved 

Nyborg som rent sejlførende fartøj med navnet ”Nyborg”. Den 

første motor blev dog installeret allerede i 1906. 

Båden forblev i Slipshavn indtil 1950, hvor den blev solgt til 

Rudkøbing Lodseri og døbt ”EJNO”. 

I 1952 blev lodseriet lagt ind under Rudkøbing Havn, og lodsbåden 

blev købt af Rudkøbing Kommune. Båden fortsatte som 

lodsbåd og bugserbåd, indtil den i 1991 blev købt af Sejlskibsforeningen 

”EJNO under sejl” for en pris af 100.000 kr. 

En del interesserede mennesker havde netop oprettet Sejlskibsforeningen 

”EJNO under sejl” for at kunne købe EJNO 

med det formål, som også fremgår af vedtægterne, at erhverve 

EJNO og føre skibet tilbage til dets oprindelige udseende i henhold 

til konstruktionstegningerne fra 1898. 

EJNO var i årenes løb blevet meget ombygget, bl.a. havde båden 

i 1920-erne fået styrehus, og motoren er blevet skiftet flere 

gange. 

Foreningen består af 40 medlemmer med 2.500 kr.’s andel i 

skibet.Disse 40 andele udgør således grundkapitalen og dækkede 

selve købet af båden. 

EJNO ved Rudkøbing før ombygningen. Foto: Nils Gotfredsen 

10 

Medlemskredsen er en blandet skare af personer med forskellige 

interesser i EJNO, dels nogen, som bare gerne vil støtte 

foreningen og det gode formål, og andre som mere eller mindre 

tager del i drift og vedligeholdelse og benytter båden til såvel 

forenings som privat sejlads. 

Der har selvfølgelig været en del udskiftning i medlemskredsen 

igennem årene, men foreningen har hele tiden været fuldtallig, 

idet der løbende er kommet nye til at overtage ledige andele. 

Efter overtagelsen af EJNO forestod der et stort arbejde med 

renovering og ombygning for at føre båden tilbage til sit oprindelige 

udseende. Foreningsmedlemmerne lagde et stort arbejde 

i det, men det var også helt klart at der måtte professionel 

hjælp til. Foreningen magtede selvfølgelig ikke økonomisk 

denne kæmpeopgave, så man måtte ud at søge midler. Skibsbevaringsfonden 

trådte til og bevilgede lån, og der blev givet tilskud 

fra forskellige fonde, så det lykkedes at få båden renoveret 

og tilbageført til det oprindelige udseende. 

Ombygningen omfattede bl.a. afmontering af styrehus, ombygning 

af ruf og cockpit/styrehul, udskiftning af en del træværk, 

nye rundholter, ny mindre motor, nye sejl og ny kobberforhudning 

i bunden. Båden er bygget med fuld kobberforhudning 

i bunden. De to billeder giver et indtryk af den omfattende 

ombygning. Selvom EJNO fik en god og grundig renovering 

og ombygning har det alligevel været nødvendigt med flere 

større reparationer. 

Det grønne skrog og den røde stribe i sejlet har fra gammel tid 

været kendetegnet for en lodsbåd. 

Båden er nu indrettet med 4 gode køjepladser. 

Den daglige/årlige drift og vedligeholdelse klares af en trofast 

skare af aktive medlemmer, der tæller skibsførere, maskinmestre, 

håndværkere og folk med andre færdigheder, så der er heldigvis 

megen ekspertise at trække på; og de stiller gerne deres 

arbejdskraft til rådighed. 

Til orientering for alle medlemmer udsendes årligt en aktivitetskalender 

med angivelse af f.eks. Pinsetræf, Ø-havet rundt, 

Romregatta. I båden ligger en kalender, som man kan reservere 

sejldage i, og det har fungeret fint.

Økonomisk drives EJNO dels ved det årlige medlemskontingent 

500 kr. fra samtlige medlemmer og dels ved betaling af 

bådleje 100 kr. pr. dag man bruger båden og selvfølgelig udgift 

til brændstof m.v. EJNO har i sæsonen haft et rimeligt antal 

sejldage. 

Det har fungeret godt nok til at dække den løbende drift, men 

det giver ikke mulighed for opsparing til f.eks. større reparationer 

og fornyelser. Hertil må søges hjælp udefra. Det indgik i 

øvrigt i aftalen i forbindelse med købet af EJNO at Rudkøbing 

Havn bevilgede fri havneplads til båden, som skulle være hjem- 

11 

mehørende i Rudkøbing, samt en årlig landsætning på havnens 

bedding. 

Det er opfattelsen, at det er meget nemmere at få fondspenge, 

når der er tale om en forening, såvel som det hjælper med 

en bevaringsværdigheds-erklæring. 

Se evt. mere i Maritim Kontakt nr. 8 og på www.ejno.dk, herunder 

adresser. 

Foreningens vedtægter kan rekvireres af interesserede hos 

foreningens sekretær litograf@poulsen.mail.dk 

EJNO i dag. Foto: Nils Gotfredsen

Skibsdage på Fejø 

Tilrettelæggere Gert Iversen og Karsten Heide 

Barak: ”et gammelt sejlskib med tre master”. 

Ballast: ”en tung djævel til at ligge i et skib så det ikke skal 

synke”. 

Anker. ”En stor fiskekrog når skibene skal parkere”. 

Citat fra hvad børn siger og skriver i skolen: De to første mennesker 

på jorden var Hans og Grete. Niels Vogel. 

Idé 

Allerede godt i gang med fortælling og sømandskab, som er 

væsentlige ingredienser i de skibsdage vi er i gang med at planlægge 

på Fejø i uge 26. Fortælling og sømandskab er kun et par 

af de værdiord som foreningen baserer sit arbejde på. Måske 

kommer der flere under sejl i de dage, - eksempelvis kvalitet, 

skønhed, fællesskab, tryghed, musik og glæde. 

Indhold. 

Forskellige emner omkring begrebet sømandskab. Vi modtager 

gerne forslag fra medlemmerne. Den foreløbige liste er som 

følger: 

•Stagvending/bomning. 

•Rebning. 

•Sikkerheds- og redningsudstyr. 

•Mand overbord. 

•Havneanløb. 

•Til- og fralægning. Brug af trosser. 

•Evt. praktisk duelighedsprøve. 

• Den teoretiske duelighedsprøve har også været på tale. Det 

kræver forudgående forberedelse. Her er duelighed.dk en 

mulighed. 

Struktur. 

Vi forestiller os et forløb opbygget tematisk, ét eller flere hver 

dag. Indledt af en oplægsholder og ellers gennemarbejdet såvel 

teoretisk som praktisk ved erfaringsudveksling. Måske er der 

12 

TS medlemmer, som har lyst til at holde oplæg om et af emnerne? 

Fejø er et jollecenter, hvilket giver mulighed for sejlads i joller 

af forskellig størrelse, - og dermed forskellige sejlads- og 

sejlmanøvre. 

Centralt i arrangementet er medlemmerne og deres skibe. 

Dybvig havn på Fejø kan rumme rigtig mange hvis de pakkes 

rigtigt. Manøvrer og øvelser kan således foregå på eget skib, alternativt 

på et skib, der er til rådighed hele ugen. 

Hvornår 

Uge 26. Dagene 28.,29.,30. juni samt 1. og 2. juli. 

Tilmelding. 

Vi orienterer i TS-bladene efterhånden som planlægningen skrider 

frem og skibsdagene tager form. 

Som allerede nævnt modtager vi gerne ideer fra medlemmerne. 

Sæt kryds i kalenderen ved uge 26. 

Tilmeldingsskema vil blive arrangeret på TS-hjemmesiden.

Bjørnen er tavs 

Af Ulf Brammer 

Der er blevet stille efter at Bjørn Johannsen i Faaborg, sov hen 

lørdag d. 28. november 2009. 

Født d. 27.07.1935. Han kunne VVS, var udlært tømrer, blev 

lærer med mere – alt dette og meget mere gjorde Bjørn til en kreativt, 

konstruktivt og kærlig ildsjæl. 

Bjørn og Birte giftede sig i først i 60’erne? Deres liv har været 

fuldt af familie, venner og de herlige træskibe. For eksempel en 

synkefærdig åledrivkvase i Christian Havns Kanal. Den overtog 

Bjørn og sammen med vennerne gik de i gang og gjorde MÆ- 

FIKKEN på 30” søklar. Husker begejstringen fra prøvesejladsen 

på Øresund. Dén sejlerglæde smittede af på mange af os andre. 

Birte og Bjørn flyttede til Faaborg sidst i 1960’erne. Her festede 

vi i et 200 m langt rebslageri, hvor der stod mange sære monstre 

og ventede på nyt liv. For eksempel et transportabelt fotoskab 

til fremkaldelse af de mange fotos vi tog – desværre kort 

tid før vi gik over til farvefotos. Mest drejede det sig om sejlads 

med smakkerne. Stævnerne, kapsejladserne, samværet – det var 

IKKE kedeligt! Han konstruerede og byggede en nøddeskal af 

en mini-jolle, der ”sagtens” kunne bære tre personer. Den vejede 

ca. 30 kg og kunne søsættes fra dækket. Så byggede Bjørn en 

snekkerstenjolle efter Chr. Nielsens opmåling nr. 78. En smækker, 

velsejlende smakke på 16’ og 6”. Den var magen til min. 

Det gav kapsejlads til stregen. I TS deltog Bjørn i diskussionerne 

på generalforsamlingerne. Især de år, hvor skipperne på ’De 

Store’ var bange for at sejle jollerne ned. En salomonisk løsning 

blev ”Øhavet Rundt”. Den hyggelige familesejlads i det pragtfulde 

Øhav, som stadig sejles. 

Efter tiden som låsesmed præsterede Bjørn at opføre deres nye 

hus på strandvejen - det mageløse hus mellem Svendborgvej og 

Det fynske Øhav. Et kæmpe arbejde. Det forhindrede ikke, at der 

blev inspiration – og tid – til at oprette ”Træskibspladsen” på det 

rette tidspunkt i forhold til Faaborg kommune’s planer. En manifestation 

der af og til gav gnister. Så kom sønnen Clement til 

byen og skulle huses. Bjørn var på pletten. Til sidst – Ormedugen! 

En knald god idé, der kan realiseres for en billig penge. Et 

13 

ældre folkevognsrugbrød blev bygget om til ’homecar’, og så 

gik det over stok og sten til alle havnene. I Ballen fik Bjørn det 

store grin frem på fiskernes ansigter. I brochuren stod der, at pæleormene 

holdt sig væk, fordi de var mørkerædde! Med den 

vogn ville han til polarcirklen. Det kom han! Mon nordmændene 

ville købe ormedug??? Til allersidst brugte Bjørn sine erfaringer 

som blikkenslager, han støbte historisk korrekte og millimeter 

små dørhåndtag til Faaborgs Miniby. Da vi besøgte Bjørn 

i sygesengen, udtalte han håbet om, at jollesejlerne for fremtiden 

vil lægge til ved hans bro (og for eksempel besøge Birte. Min tilføjelse). 

TAK BJØRN! - for din ildhu, dit engagement, din iver og din 

opfindsomhed. Vi har mistet en farverig personlighed - og vi sender 

vore kærlige hilsner til Birte og sønnen Klement for de mange 

gode år vi og I har haft sammen!

Nyhavn Opdatering – og godt nyt 

Af Arne Gotved 

Godt nytår! Nyhavnsforeningens lange seje kamp for en bedre 

fremtid for træskibshavnen er foreløbig endt med et positivt resultat. 

Vores mere end fire år gamle SOS er opfanget i allersidste 

øjeblik, og den kommende tid vil vise om der også kommer 

handling bag kommunens byrumsstrategi for vores område. 

Den 4.november 2009 besluttede Teknik og Miljø Udvalget 

på Københavns Rådhus, at der skal arbejdes for at etablere en 

større terminalfunktion for havnerundfartsbådene udenfor Nyhavnskanalen, 

og at de to selskaber – DFDS (Canaltours) og 

Nettobådene - i mellemtiden skal dele en renoveret/forskønnet 

anløbsbro ved Mindeankeret, hvilket er skrevet ind i den endelige 

”Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet”. 

Denne opdatering starter med to punkter fra TS-generalforsamlingen 

den 31.05.09 under pinsestævnet i Stubbekøbing: 

Citat fra formandens beretning: ”Nyhavn. En af vores kulturhøjborge 

fighter på livet løs mod turistbåde, broer og politik/ 

bureaukrati af værste karat. Her markerer David sig virkelig 

over for Goliat. …” 

Generalforsamlingens efterfølgende enstemmige opbakning 

til en udtalelse/pressemeddelelse, der blev sendt til Ritzaus Bureau 

og politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. 

Udtalelsen – der var et S.O.S. fra veteranskibshavnen – og 

baggrunden, er beskrevet i TS blad nr. 3/09 side 30-31, sammen 

med en opfordring til støtte fra relevante aktører i vores fartøjsmiljø, 

f.eks. Nationalmuseet, Skibsbevaringsfonden og den nystiftede 

Kystkulturforening. 

Desværre har denne og senere opfordringer været forgæves - 

støtten er udeblevet - hvilket er særligt tankevækkende i forbindelse 

med Nationalmuseet, der med museumsskibene på Charlottenborgsiden 

er en central part i sagen – men det er en anden historie. 

Nyhavnsforeningen var den eneste aktør der protesterede i et 

høringssvar imod den færdigbehandlede ’Byrumsstrategi for 

Nyhavnsområdet’, der skulle endelig godkendes på Rådhuset 

den 30. september. Strategien var udarbejdet uden at træskibenes 

interesser og sikkerhed var hørt og indarbejdet, på trods af 

mange møder og skriverier. Alt var tilsyneladende tabt: Status 

quo - den massive besejling af havnerundfartsbådene - skulle 

14 

opretholdes. Erhvervslivets kortsigtede interesser løb med det 

hele. Goliat – for at blive i TS-formandens metafor – stod til en 

knusende sejr. 

Som sidste sten i Davids slangebøsse anmodede Nyhavnsforeningen 

om fremmøde for Teknik og Miljøudvalget ved det afgørende 

møde den 30.september. Fremmødet blev bevilget - og 

det virkede: Sagen blev udsat, og sendt tilbage til forvaltningen 

med bemærkninger til yderligere behandling. 

Situationen kan bedst beskrives med følgende synspunkt, der 

blev bragt i dagbladet POLITIKEN den 28.oktober: 

Turbådene ødelægger Nyhavns miljø, NØDSIGNAL, 

ARNE GOTVED, ARKITEKT, FORMAND FOR NYHAVNSFORENINGEN 

Politikerne på Københavns Rådhus er i gang med at ødelægge det 

historiske miljø i Nyhavn, hvor de fredede bygninger, bolværker 

og bevaringsværdige skibe ubestridt udgør en enestående kulturarvsoplevelse, 

nationalt som internationalt. 

Forholdene for de bevaringsværdige træskibe – Nationalmuseets 

fartøjer og de private både – er i de senere år blevet stærkt forringet, 

fordi Københavns Havn og Kommune har tilladt en stadig 

voksende sejlads af havnerundfartsbåde i indre Nyhavn. 

Omkostningerne for træskibshavnen er store – over en tredjedel 

af skibenes oprindelige vandareal kan ikke bruges som sikre havnepladser, 

og attraktionen (de gamle skibe) mobbes ud. 

I takt med at havnerundfartens gamle stoppested til en enkelt turistbåd 

er blevet udbygget til en hovedbanegård, er det inderste 

Nyhavn omdannet til en færgehavn for to konkurrerende selskaber. 

Mere end hektisk i myldretiderne, men øde når havnerundfarterne 

stopper sidst på dagen. Prøv at lægge mærke til det - det historiske 

miljø er godt og grundigt amputeret døgnet rundt. Turisterne spises 

af med en museumshavn i forfald, og forældede postkort med skibe 

der for længst har forladt Nyhavn. 

Nyhavnsforeningen – der er træskibenes bagland - sendte for fire 

år siden et klart nødsignal til kommunen, der blev opfanget og forstået 

- den nødvendige hjælp blev enstemmigt stillet i udsigt af det 

daværende Teknik og Miljø Udvalg. Sagen fik navnet ”Nyhavn 

som Byrum og Havn”, men derefter gik alt i stå. Da sagen sene-

e blev genoptaget – nu som ”Nyt liv i gamle Nyhavn” – blev den 

blev pakket ind i en større områdeplan, og det tidligere tilsagn om 

begrænsning af havnerundfarternes sejlads i indre Nyhavn, blev efterfølgende 

trukket tilbage af er flertal i Borgerrepræsentationen. 

Status er nu, at Teknik og Miljø Udvalget den 30. september har 

behandlet udkast til ”Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet” der var 

indstillet til beslutning. Under udvalgsbehandlingen blev afgørelsen 

imidlertid udskudt, og sagen udsat. 

Byrumsstrategien overhører totalt nødsignalerne fra træskibene. 

Havnerundfarterne skal forblive i Indre Nyhavn, og deres sejladser 

skal ikke begrænses. Som Nyhavnsforeningen ser det, har erhvervslivets 

kortsigtede økonomiske interesser og effektive lobbyvirksomhed 

sat dagsordenen. Overordnede værdi- og kulturpolitiske 

overvejelser har været fraværende, og den foreliggende byrumsplan 

er en katastrofe for træskibshavnen og dermed for Nyhavn 

- Danmarks turistikon nummer et. 

Nyhavnsforeningens synspunkt er, at havnerundfarternes besejling 

af Indre Nyhavn må begrænses radikalt, hvis kvaliteten i træskibshavnen 

skal genoprettes. 

Principielt er intet endeligt besluttet, og der er stadig tid til eftertanke 

på Rådhuset. 

Status december 2009 

Den 30.september sendte Teknik og Miljøudvalget sagen tilbage til 

forvaltningen, der skulle se grundigere på forholdene for skibene i 

havnen, og udarbejde et mere nuanceret beslutningsgrundlag omkring 

indre Nyhavn. 

Forvaltningen udarbejdede efterfølgende et syvende bilag til sagen, 

med fem scenarier for fremtidigt anløb af kanalrundfarter i 

Nyhavnskanalen: 

Status quo – fire anløb. Fastholdelse af eksisterende anløb og sejladsfrekvenser, 

som indstillet til beslutning den 30.september. 

Ingen anløbspladser. Mulighed for indsejling – fremvisning af 

Nyhavn – uden stoppested. 

Ét fælles anløb for DFDS og Netto-bådene ved Kgs.Nytorv. 

To fælles anløb ved Kgs.Nytorv. 

Tre fælles anløb ved Kgs.Nytorv 

Beslutningsgrundlaget var klar til Teknik og Miljøudvalgsmødet 

den 4.november, hvor udvalget enstemmigt vedtog den udarbejdede 

”Byrumsstrategi for 2009” på følgende grundlag: 

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker, at den fortsatte 

dialog med de maritime interesser tager udgangspunkt i scena- 

15 

rie 4 og 5 i bilag 7 til indstillingen på en måde, der muliggør forskønnelse 

af granitvægge og trappe, samt at der arbejdes for at 

etablere en større terminalfunktion udenfor Nyhavnskanalen. 

Eftertanken på Rådhuset ændrede således byrumsstrategien 

markant i sidste øjeblik, og Nyhavnsforeningens nødsignal – der 

rejste sagen for mere end fire år siden – er igen, og endeligt, blevet 

opfanget og forstået. Så langt så godt – og tak for det. 

Med den afgørelse er der kun grund til at ønske Godt Nytår. 

Fremover er det afgørende at Københavns Kommune og Havn 

har vilje og handlekraft til at omsætte beslutningerne til fysiske 

realiteter, så en genoprettelse af kvaliteten i træskibshavnen kan 

begynde. 

Tyve års optur kulminerede midt i halvfemserne (beskrevet med 

kronik fra Berlingske Tidende i TS-årbog 95) og siden er nedturen 

for Nyhavn som Museums- og veteranskibshavn fortsat. 

Med den netop vedtagne byrumsstrategi på Rådhuset, er den 

nødvendige operation besluttet. Det kan vi kun være glade for i 

træskibsverdenen – i håbet om at ventetiden ikke er evig, og at 

patienten overlever. 

TS-pinsestævnet i Nyhavn 2011 skulle gerne – også i den henseende 

- være en fest. 

Nyhavnsforeningen er en ikke-kommerciel forening, der siden 

1974 har arbejdet for kvalitet og ordnede forhold i Nyhavn, hvor 

første mål var veteranskibshavnen der blev indviet i 1976 efter 

samarbejde med TS. Senere resultater har været gågade, brolægning 

og acceptable fortovsstader med ensfarvede reklamefri parasoller 

m.v., i samarbejde med Nyhavns Erhvervsforening, hvor vi 

tidligere havde mange fælles mål. 

Nyhavnsforeningen varetager veteranskibshavnens forhold, og råder 

over kajen på solsiden, og en reparationsplads på Charlottenborgsiden. 

Skibenes interesser varetages i tæt samarbejde med Nyhavns 

Skipperlaug (der er et underudvalg i Nyhavnsforeningen) og 

TS, hvor lokalrepræsentanten har møderet i bestyrelsen. Foreningen 

har rejst sagen ”Nyhavn som Byrum og Havn” politisk i efteråret 

2005, fordi det kvalitative Nyhavnsmiljø var (og stadig er) i alvorlig 

krise. 

Nyhavnsforeningen er åben for alle der ønsker at værne om de historiske 

miljøkvaliteter i Nyhavn. Man behøver hverken at have 

bolig eller skib i Nyhavn – kærligheden til Nyhavn (og 100 kroner 

om året) rækker.

Fyrskib XVII 

Tekst og tegning af Arne Gotved 

I forbindelse med artiklen om Nyhavn andet steds i dette blad, har jeg valgt 

et billede fra dengang tiden var lidt mindre hektisk i kanalen, og BÅDTEA- 

TRET ikke havde mistet sin dyd (teltoverbygning, og senere kulørte lamper 

og offentlig servering på dækket). 

Akvarellen er malet fra GASEN på ’vores’ side af Nyhavn, med Fyrskib 

XVII, GEDSER REV i front på sin plads ved Nationalmuseets kaj, på ’den 

pæne side’ af Nyhavn. 

Fyrskibet er bygget i på N.F.Hansens værft i Odense i 1895, som et af de 

godt tyve fyrskibe der blev bygget i sidste del af 1800tallet. Første ’station’ 

var Lappegrunden nord for Helsingør, men fra 1921 og frem til 1972 var det 

hovedsagelig tjenestegørende ved Gedser Rev. 

Nationalmuseet erhvervede fyrskibet i1972 – doneret af A.P.Møllers fond – 

og GEDSER REV blev lagt op i Nyhavn, som første skib der generobrede den 

forladte kanal. 

I 1976 hvor Nyhavn blev indviet til veteranskibshavn fik Nationalmuseet 

hele Charlottenborgsiden, og fyrskibet fik følge af museets galease ANNA 

MØLLER, DFDS lastepram nr.19 og sluppen RUTH. Sluppen RUTH blev 

dog forhalet til Roskilde i midtfirserne, og Netto-bådene har siden fået kajpladsen. 

Nationalmuseets skibe er en vigtig del af helheden og kvaliteten i veteranskibshavnen, 

men museet har åbenlyst ikke de nødvendige midler – eller vilje 

- til en forsvarlig røgt og pleje. Fartøjerne forfalder, og ’vores’ fyrskib er ingen 

undtagelse. Som konsekvens af mange års nedprioriteret vedligeholdelse måtte 

det for nogle år siden på værft for at få dele af dæk og fribord udskiftet. Igen 

trådte ’det store blå rederi’ til med en livgivende håndfuld millioner, så XVII atter 

kunne blive tæt på ’tag og fag’, som det hedder i bygningsrestaureringens 

fagsprog. 

Fyrskibet blev bugseret tilbage på plads i Nyhavn den 7. november 2003, 

og det nu velholdte skib var en fryd for øjet. Men efterfølgende blev/er vedligeholdelsen 

ikke opprioriteret til et forsvarligt niveau, og nu er den gal igen. 

Forfaldet er tydeligt. 

Det er ikke til at bære når det offentlige ikke tager hånd om kulturarven – 

her et bevaringsværdigt museumsfartøj i Nationalmuseets varetægt. Oven i 

købet på den bedste udstillingsplads i Danmark - i hjertet af København, hvor 

millioner af borgere og turister gennem årene har glædet sig over det historiske 

fartøjsmiljø. 

Hvad kan vi gøre ved det? 

16

Havari i november 2009 

Af Ulf Brammer, Fotos: Palle Østlund Brogaard 

Skipper sover. Telefonen ringer. Det er tidligt mandag morgen d. 

1. November. Havnefogeden Lars Kenneth Holm vågner ved de 

voldsomme vindstød. Han ved, at der nemt kan ske ting, når vinden 

tager fat på den måde. Op, varmt, vindtæt tøj på og ud! Under 

sin runde ser han det! Det er helt, helt galt: Havnens stolthed 

galeasen HAABET ligger et forkert sted og ser helt forkert ud. 

Den er banket op på en stensætning og rokker så underligt. Hurtigt 

frem med mobilen, kommer igennem til ejeren Peer Kløve 

med meldingen om havari: ’HAABET har revet sig løs, har drevet 

om i havnen. Ligger nu ved stensætningen!’ Da Peer Kløve 

ankommer, ser det ikke godt ud. Det blæser hårdt fra øst, HA- 

ABET er bordfyldt, står på bunden og bevæger sig i stød, fortøjningerne 

er revet over. Mon skroget holder? Hvor slemt er det? 

Maskinen er under vand! De bliver hurtigt enige om, at der skal 

tilkaldes assistance udefra. 

Fra havnens kontor bliver der tilkaldt hjælp fra Beredskabsstyrelsen, 

som vil komme med effektive dykpumper (7.500 l/m). 

Fra Kalundborg får de tilsagn fra en dykker. Bådebygger Finn 

Henriksen, Odden Værft forstår straks, at det er galt og vil komme 

snarest. En stor mobilkran bestilles i København. 

Da pumperne blev sat om bord, var der ingen virkning. Skibet 

stod med slagside, så vandet frit kunne løbe ind. Man prøvede at 

rette HAABET op, men nej! Det ville gøre skaderne værre. Først 

da mobilkranen var kommet på plads og kunne sænke de lange 

stropper, som dykkeren fik anbragt, rettede man skibet op, så 

18 

dykkeren kunne proppe lækagerne og slå blyplader over - først 

da kunne man hæve skibet en anelse, så det stod på ret køl med 

dækket en smule over vandspejlet. Det hjalp, pumperne begyndte 

at tømme vand ud. 

’HAABET af Rørvig’ er en galease der sejlede som sildekvase 

i sin tid. Den er 59 fod lang, er målt til 13 BRT, har 130m 2 sejl, 

en motor på 78 hk. Bygget 1906 af Anders Olesen i Kikhavn 

nord for Hundested. 

Ud på aftenen kunne pumperne næsten holde vandet ude, man 

kunne komme ombord. Vandet strømmede stadig ind, det var 

nødvendigt at finde utæthederne og der måtte brækkes en del af 

garnering og dørk op. Efterhånden som de fleste lækager blev 

stoppet, kunne man tænke på næste skridt. HAABET skal slæbes 

til nærmeste værft. 

Bendixen i Hundested var blevet kontaktet. Om aftenen løjede 

vinden og skibet var nogenlunde flydende. Ved 01-tiden begyndte 

Tommy på bugsérbåden fra Hundested Havn forsigtigt at 

slæbe HAABET de 3 sømil til Hundested, hvor Hans Bendixen 

havde gjort beddingsvognen klar. Af sikkerhedsmæssige grunde, 

sejlede skibets ejer, havnefogeden og øvrige medhjælpere i en 

følgebåd, hvorfra de kunne holde øje med det tunge slæb! 

Skadens omfang 

Her nævnes kun de større skader: 1 meter stort hul i bagbords 

side under vandlinien, 2 m læk langs kølen. Dele af agterskibet

er kvast, hækjolle smadret og davider rykket af. El-installationer 

er ødelagt. Ved undersøgelsen af lækagens omfang, er store dele 

af garneringen revet op. Maskinen er skyllet igennem med ferskvand 

og efterfølgende med flere hold konserverende olie. Man 

forventer at den er brugbar. 

Der har været holdt møde med repræsentanter fra forsikringsselskabet. 

De mener ikke, at skibet kan reddes. Et overslag over omkostninger 

ved at bringe skibet i orden, løber nemt op i ¾ mill. kr. 

Vi har talt med TS- medlem Peer Kløve, og han er indforstået 

med, at vi bringer denne beretning. 

19 

Sidste nyt 

Her i det nye år fik Peer Kløve omsider en aftale med forsikringsselskabet. 

De udbetaler forsikringssummen og Peer dækker 

resten af istandsættelsen. Bådebygger Finn Henriksen og værftejer 

Hans Bendix går sammen om at reparere skroget, så skibet 

kan komme i vandet snarest. Det haster med at få hundested motoren 

startet. Derefter ordnes elsystem, opstående, garnering og 

så videre. Man håbert at være sejlklar til maj. 

Fra Peer Kløver lyder der en opfordring til TS: Det vil i fremtiden 

være en stor hjælp, når ulykken sker, at vide, hvem af Sammenslutningens 

medlemmer man kan trække på, for at gøre det 

rigtige i en kritisk situation. For eksempel en ”Task Force gruppe!”

Registrering af hajkuttere 

Af Finn Hermnansen 

Undertegnede retter hermed henvendelse til Træskibssammenslutningen 

for at høre om I kan være behjælpelig med at lokalisere, 

samt finde kontaktoplysninger, til samtlige i dag tilbageværende 

Dansk registrerede Hajkuttere. Vi er specielt interesseret 

i de restaurerede. Vi er vidende om at mange er/var udrustet 

som garnfiskere og andre snurrevodsfiskefartøjer. 

Baggrunden for henvendelsen er at Nysted og Omegns Fællesråd 

i samarbejde med Lions Club Nysted, Guldborgsund 

Kommune samt Tourismuszentrale Rostock-Warnemünde/Hanse 

Sail, igen i 2010 arrangerer 2. Hajkutter race 2010, Nysted 

Warnemünde. 2. – 4. august. Racet er den officielle optakt til 

Warnemünde Woche der starter 5. august. Warnemünde Woche 

trækker årligt ca. 1,5 mio. besøgende de 4 dage begivenheden 

varer. 

Mere end 240 skibe deltog. Fra de mindste til de største som 

Sedow, Gorch Foch m.fl. I 2009 afholdtes 1. hajkutter race 

mellem Nysted og Warnemünde. 10 tyske Hajkuttere samt én 

svensk deltog. 

Desværre havde vi ingen danske deltagere hvilket vi synes er 

en skam, da Hajkutteren repræsenterer enestående dansk skibsbygningshåndværk 

og endvidere er en vigtig del af vor kulturarv. 

Hajkutter Racet afholdes på venskabelig og uhøjtidelig basis. 

Og i modsætning til de fleste andre kapsejladser aflønnes skibene 

efter længde. Eksempelvis blev der i år udbetalt EUR 37,60 

per løbende meter skroglængde. De mindste deltagende Hajkuttere 

på 20 mtr. Fik således udbetalt EUR 752,00 svarende til ca. 

DKK 5.640,00. Såkaldt Hajkutter TAX, der til enhver tid kan 

aflæses på såvel Hanse sails – som på den danske hjemmeside. 

Racet i 2009 har fået en enestående omtale i pressen i såvel 

Danmark som Tyskland. Det tyske NDR har bragt en 75 min. 

udsendelse, set af mere end 6 mio. mennesker i Nordtyskland. 

Vor hensigt er at invitere samtlige tilbageværende Hajkuttere 

til at deltage i denne enestående begivenhed, der vil blive en 

tradition i årene fremover. 

20 

Vi håber mange har lyst til at deltage. 

Arrangementet er således opbygget at 2. august forventes 

alle Hajkuttere at ankomme og deltage i et ”Get together” party 

om aftenen. Dag 2 tirsdag d. 3. august er forbeholdt forskellige 

arrangementer bla. ”åbent skib” udflugter til Nysted vindmøllepark, 

besøg i Vindens Verden, o.m.a. Dag 3, 4. august går 

starten på kapsejladsen kl. 10:30 og alle Hajkuttere sejler mod 

Warnemünde og Rostock. Kapsejladsen afblæses senest Kl. 

20:00 

Vi forventer at vor egen hjemmeside: www.nystedhajkutterrace.dk 

er i luften medio januar 2010. Heraf vil samtlige informationer 

vedr Racet, program, Hajkutter Tax, tilmeldte skibe med 

faktuelle data m.v. fremgå. Vi har allerede modtaget tilmelding 

fra den første Hajkutter ”Bellis” der er på tyske hænder. 

Det ville glæde os overordentligt om TS kunne være os behjælpelig 

med at eksponere den kæmpeindsats der gøres for at 

bevare vor fælles kulturarv. 

Med venlig hilsen. 

p.v. af Nysted og Omegns Fællesråd 

Finn Hermansen. 

Ansvarlig for 1. og 2. Hajkutter Race i Nysted. 

Finn Hermansen 

Byfoged Holcksvej 1 

DK-4880 Nysted 

Mob: +45 4025 2225 

E-mail: fh@live.dk

Ormekur 

Af Jørn Hansen, Tegning: Sven Bülow 

Strynø d. 9. januar 2010 

Pæleorm kan ikke lide kulde, og det har gennem tiderne været 

en kendt metode, at man frøs dem ud. 

Træskibene blev halet på land om efteråret, og ormenes overlevelsesmuligheder 

reduceredes i takt med at temperaturen faldt. 

Vi har konstateret et mindre angreb på Helene af Strynø, og 

hvad er vel mere logisk i disse kolde dage at benytte naturens 

gunst til at besejre udyrene ? 

Mandag d. 5. Januar gøres der klar til at forhale til beddingen i 

Rudkøbing, og om formiddagen startes motoren for en god halv 

times motorsejlads. 

21 

Turen blev ikke til noget. Ifølge teorien skal der tre ting til, 

for at noget kan gå galt, og i dette tilfælde oplevede vi følgende: 

1. Saltvandspumpen var frosset og kileremmen sprang. Hurtigt 

blev en ny ren fremskaffet fra den lokale smed, og en 

varmeblæser sat til at tø pumpen op MEN: 

2. Vi fik besked fra værftet om, at isen var begyndt at lukke 

havnen foran beddingen, så vi kunne få problemer med 

at komme ind, ligesom beddingsvognen ikke kunne komme 

ud. 

3. Og det væsentlige, som dette handler om: Haler man et 

træskib, som er godt gennemvædet, på land i hård frost, 

vil nådderne fryse. Det våde værk vil udvide sig og skydes 

fri af plankerne. Den foranliggende beg vil blive slået 

løs, og en total omkalfatring kan blive nødvendig. 

Ideen er god, men den duer ikke. Ovenstående er bekræftet at 

tre skibstømrere, som enstemmigt erklærer, at risikoen er så 

stor, at eksperimentet IKKE bør foretages. 

Hvordan gør man så ?, og det mest kyniske råd lyder: Skift 

det inficerede træ ud!! eller gå på land i god tid, så skibet kan 

nå at dryppe af, og håb så på en periode med frost. 

Det kan være svært at skifte det angrebne træ ud, når angrebet 

sidder i sammenføjningen mellem kølen 

og stævnen. Det er muligt, det er dyrt, men 

det er sikkert. 

Redaktionen hører gerne om erfaringer med 

angreb af pæleorm og om modeller til løsning 

af problemet.

Beddingstilbud i Stubbekøbing fik stor succes 

Måske et startskud på TS-puslepladser? 

Af Annette Dres, Gert Iversen, Anders Freund og Frits Duus 

I forbindelse med TS-pinsestævnet i Stubbekøbing 2009 havde 

værtsbyen som en fornem gestus tilbudt, at et vist antal skibe 

kunne komme gratis på bedding 14 dage før stævnet. 

Ud over gratis beddingsplads, var det også muligt at benytte 

havnens værkstedsfaciliteter under opholdet, ligesom Oles 

værksted med baglokale blev anvendt som dagligstue. Værftets 

ansatte var behjælpelige med råd og vejledning, og modtog arbejdsopgaver, 

der således gav beskæftigelse til havnen. 

Beddingsdagene gav anledning til liv på havnen, for mange 

skippere tog imod det fantastiske tilbud. Aktiviteten viste, at 

TS´s vision om at oprette puslepladser, hvor man kan værne om 

og vedligeholde de gamle træsibe, er et stort behov, og for træskibssejlere 

var det således et kærkomment initiativ fra arrangørerne 

i Stubbekøbing! 

Havnefoged Henrik Andersen var ildsjæl i dette projekt, der 

var søsat i fællesskab med Gert Iversen, der er TS-bestyrelsens 

repræsentant i stævneudvalg. 

Stor tilslutning fra København 

En konvoj af skibe fra København stævnede i midten af maj 

mod Stubbekøbing for at tage del i fripladsordningen. Fordelingen 

foregik efter ”først til mølle-princippet” ind til alle pladser 

var optaget på karrusellen. Den store beddingsplads var reserveret 

til den ukronede dronning i Nyhavn, Nationalmuseets galease 

ANNA MØLLER, men også galeasen SVALAN fik efterfølgende 

14 dages ophold på den store bedding. 

At mange skibe fra især københavnsområdet var hurtige til at 

melde deres ankomst på beddingen, hænger sandsynligvis sammen 

med at tilsvarende beddingsforhold, hvor også galeaser og 

skonnerter kan komme op, ikke længere findes i hovedstadsområdet. 

Den arbejdsstemning der opstår, når man kan hjælpe hinanden 

med gode råd, er uvurderlig. 

De skibe, der var med til at skabe en maritim stemning på 

havnen som optakt til TS-stævnet, var bl.a. ANNA MØLLER, 

galease, SVALAN, galease fra Nyhavn, GASEN, jagt fra Ny- 

22 

havn, TOLDEREN, jagt fra Christianshavn, HAABET, (opr. 

stenfisker fra Bogø) fra Nyhavn samt KRISTIAN, smakkejolle 

fra Sydhavnen. 

Visioner i Stubbekøbing 

Gert Iversen fortæller: 

Da vi skulle planlægge TS-pinsestævne i Stubbekøbing 2009 

og så den fantastiske bedding med drejeskiven, hvor der kunne 

stå op til 6-8 mindre skibe, samt den store smukke bedding, 

fik vi, med den gode havnefogeds hjælp, mulighed for at forårsklargøre 

veteranskibe på havnen 14 dage før TS-pinsestævnets 

afholdelse. 

Efter megen snak og opmåling kom ANNA MØLLER op på 

den store bedding. En suveræn start på den maritime oplevelse, 

der ventede os. En stor tak til en fremsynet havnefoged. 

Vore værdier i TS - AT FORTÆLLE HISTORIEN - kom flot 

til udtryk. Mange folk kom forbi under beddingsopholdet, så og 

læste den store banner på ANNA MØLLERS forstævn. 

Beretning fra ANNA MØLLER 

Frits Duus, oldermand i SKIBSLAUGET ANNA MØLLER, 

beretter: 

Anna Møller havde ikke været på land i fire år, så hun var efterhånden 

svær at sejle med. Som Gert Iversen sagde, da vi var 

med Limfjorden rundt i 2008: 

”Aldrig har vi glædet så mange” 

- de var ikke vant til at kunne sejle fra Anna Møller! 

Nå, den gode Gert er jo med i TS´s bestyrelse og i den anledning 

med til arrangere pinsetræf, det skulle være i Stubbekøbing 

i 2009. 

I forbindelse med pinsetræffet var der fra Stubbekøbing Havn 

givet et beddingsophold gratis, hvilket vi fra ANNA MØLLER 

fik glæde af. Der var mange spekulationer vedrørende det forinden; 

- dels om vi i det hele taget kunne få skibet derned, som be-

kendt har vi ingen maskine, så vindretningen skulle være rigtig. 

- dels om beddingen var stor nok til at tage hende på land. 

Henrik, havnefogeden i Stubbekøbing, mente, at det nok skulle 

kunne lade sig gøre. Sejladsen derned gik fint, vejrguderne 

var med os, selv om det tog sin tid - 70 sømil på 72 timer! 

Varm velkomst, hjælp og god stemning 

Frits fortsætter: 

Vi fik en fin modtagelse i Stubbekøbing, lagt til kaj, hvor fruen 

kunne præsentere sig bedst. Finn Nielsen og jeg blev tilbage 

på skibet - der er jo altid et eller andet, der skal gås efter. 

I de næste dage fik vi besøg af mange lokale og følgelig megen 

hyggelig snak. Det gik efterhånden op for os, at der var 

væddemål i gang om hvorvidt ANNA MØLLER i det hele taget 

kunne komme på land, men dagen oprandt, hvor det skulle ske, 

Henrik og hans folk havde fået en skitse af Fruens kølsprængning, 

så de kunne tilpasse klodslaget på beddingsvognen. Det 

23 

passede så fint, at der kun var et par enkelte steder, hvor der 

skulle et par tynde kiler i. Selve optagningen gik perfekt, Henrik 

og hans folk vidste, hvad de havde med at gøre! 

En sjov episode var da et par af de lokale, der stod og så på, 

da ANNA MØLLER var kommet på land, sagde: 

”Der tabte du en omgang”. 

Det var en dejlig oplevelse at være på pladsen. Det lille, men 

velindrettede værksted vi fik lov at låne af Ole skibstømrer, 

hele omgangstonen og den behandling vi fik, gjorde opholdet 

til noget, som vi aldrig glemmer. 

Mange gode minder og tak til! 

Smakkejollen KRISTIAN på land 

Gert Iversen beretter: 

Det var lidt anderledes med den lille bedding. Kun GASEN 

havde givet tilsagn om ophold (mange flere kom efterfølgende 

til, så beddingen blev fyldt op) 

SVALAN på den store bedding. 

Foto Anders Freund

KRISTIAN på karusellen, ANNA MØLLER ses 

i baggrunden på den store bedding. 

Foto: Andrea Gotved. 

”Hva´ så”? KRISTIAN fra partsrederiet stod i min indkørsel i 

Sydhavnen, jollen måtte derned! Et kald til vores gode kranbil, 

og vupti! KRISTIAN kom i vandet. På med masten, kurs syd 

mod Stubbekøbing. En dejlig sejlads. 

At anduve Stubbekøbing og se det stolte skib ANNA MØL- 

LER stående på bedding, var et smukt skue. Det blev mit hjem 

de næste uger. 

KRISTIAN kom op på den lille bedding efterfulgt af GASEN, 

så var vi i gang begge steder. Dejlig stemning at gøre forårsklar 

24 

sammen med Arne og Hanne, gode pauser m.m.. Og flere TSskibe 

fra København var ligeledes kommet op. 

Gode rammer – man hjælpes 

Gert fortæller videre: Med de muligheder der er i Stubbekøbing, 

med folk som Ole, med sit gode værksted, med Frits, den gode 

oldermand fra ANNA MØLLER, som havde mange gode staldfiduser, 

kunne opholdet kun blive en stor oplevelse! 

Det blev en kæmpe succes med teltmulighed, dejlige badefor-

hold, gode steder hvor vi i samlet flok kunne spise, og udveksle 

idéer. Den mulighed for at hjælpe hinanden er der fremtid i! 

Fx THILDE fra Holbæk med alt sit blå tovværk: Det fik vi skiftet. 

De hjalp mig med at male KRISTIAN, og jeg splejsede tov 

på THILDE. 

Det endte med, at der kom 2 galeaser op på den store bedding. 

ANNA MØLLER, som næsten skabte trafikkaos, da Fruen gled i 

vandet som optakt til Pinsestævnet. SVALAN fra Nyhavn lå klar 

til at overtage pladsen. 

SVALANs dagbog fra 14 dage på bedding i Stubbekøbing 

Anders Freund fra SVALAN fortæller: 

Mandag den 1. juni 

Pinsestævnet 2009 er slut, kun få af de deltagende skibe er tilbage 

i havnen. 

Nu skal der arbejdes. Vi starter 14 dage med SVALAN på bedding. 

Planen er at få skiftet den sidste stump kølsvin og kimmingsvæger, 

og selvfølgelig slå lidt i bunden og afslutte med 

bundmaling. 

Det er 2. pinsedag i dag, og vi kan derfor først komme på land i 

morgen. Vi bruger tiden på at gøre klar under dæk og lave diverse 

aftaler. Henrik er meget hjælpsom og laver en aftale med en 

kranmand, så mesanen kan blive løftet af og kølsvinet løftet ned 

på plads. 

Det 5 meter lange stykke træ til kølsvinet er på forhånd bestilt 

og ligger oppe ved havnekontoret. Henrik har lovet at komme 

forbi med det i morgen tidlig. 

Tirsdag den 2. juni 

Vi står tidligt op - må hellere være klar, hvis kranen kommer tidligt. 

Vi får dog god tid til at nyde morgenmaden og det gode vejr 

på dækket, mens vi observerer livet i havnen. Et ægtepar er ude 

at lufte deres hund - en af den slags på størrelse med en lille kat. 

En ældre lokal mand kan ikke holde sig tilbage og siger henvendt 

til manden med hunden: ”Den kan du lige have i skjortelommen, 

hvis det begynder at regne”. 

Vi griner stadig, da Henrik kommer kørende med kølsvinet. 

Lidt senere på formiddagen kommer kranen. Han er dygtig; 

stille og roligt bliver mesanen løftet af. Kølsvinet volder heller 

ikke de store problemer. Nu er vi klar til at komme på bedding. 

Henrik er ved, at blive utålmodig: ”Jeg forventede, at hun var 

fladbundet, men ikke så flad”. Kim og jeg står på dækket og prø- 

25 

ver at styre SVALAN, så den ligger lige over beddingsvognen, 

mens Henrik og 2 x Ole er på plads på land. 

Henriks frustration skyldes, at SVALAN bliver ved med at 

hænge i armene på beddingsvognen, i stedet for at stille sig på 

selve vognen. 

Til sidst får han nok, smider bukserne og går ud i det kolde 

vand! En arm bliver justeret, en anden får en kile; og lidt efter 

lykkes det. Midt på eftermiddagen står vi på land! Resten af eftermiddagen 

bliver brugt på at skrabe og spule bunden. 

Som skibet ligger der, går det op for os, at det ikke bliver et 

specielt hyggeligt logi i 14 dage. Skibet ligget meget skråt på 

beddingen og hele midtskibs dørk skal brækkes op. Kim mener, 

at have set et tomt rum i det skur, der ligger ved siden af beddingen, 

og efter at have beklaget vores nød til Karsten, den anden 

havnefoged, får vi lov til at bruge lokalet til logí. 

Rummet er tomt, lidt støvet, men ellers okay. Vi slæber et par 

madrasser ind og smider os på betongulvet. 

Onsdag den 3. juni 

Det gamle kølsvin og kimmingsvæger bliver brækket op. Vi sætter 

et par stole og et bord ind i vores nye hybel. Det gør det lidt 

mere hyggeligt. 

Torsdag den 4. juni 

Arbejd, arbejd ... Som de øvrige dage får vi dog også tid til en 

ølpause. Beddingsfører Ole fortæller om dengang under 2. Verdenskrig, 

hvor han og hans far blev fanget i krydsild mellem 

modstandsfolk og tyskerne. 

Lidt bestik, et par tallerkner og en brødkniv bliver også bragt 

ned. Så har vi til morgenmaden. Fantastisk solnedgang! 

Fredag den 5. juni 

Skibstømrer Lars Meinild kommer til assistance, og han har taget 

et par hjælpere med. De bliver til mandag, så vi behøver flere 

madrasser, stole og lidt mere service. Om aftenen bliver grillen 

tændt, og vi får os lidt ekstra rødvin. 

Lørdag den 6. juni 

Er ved at være træt af at kalfatre! Inde i skibet går det fremad. 

Den nye kimmingsvæger er blevet monteret. 

Lidt besværligt hver morgen at skulle op i skibet for at lave kaffe, 

så kaffemaskinen får en fin plads inde i skuret. Igen en fantastisk 

aften; god mad, rødvin og solnedgang.

Torsdag den 11. juni 

Arbejd, arbejd ... Vi begynder, at kunne se slutningen, men tiden 

er også ved at rinde ud. Vi får dog tid til at hjælpe Henrik 

med at få et par skibe på land 

Hen ad torsdag eftermiddag begynder det at blæse og regne, 

meget voldsomt. Vandstanden i beddingen stiger ekstremt, og 

vi må redde voret udstyr, så det ikke stikker til søs. 

Henrik kommer forbi. Han mener vi trænger til lidt luksus og 

tilbyder os overnatning i sejlklubbens klubhus. Bestemt ikke 

dårligt! Vi bestiller mad udefra, nyder varmen og panoramaudsigten 

til elementernes rasen. 

I løbet af torsdag og fredag falder der mere regn end hele junis 

normalnedbør. Typisk. 

Søndag den 14. juni 

14 meget lange dage er forbi. 

SVALAN er i vandet igen. Hun tager lidt vand ind, men det 

stopper forhåbentligt. 

Det er alligevel med lidt vemod, at vi flytter ud af vores hjem 

for de sidste 14 dage. Men det bliver dejligt at komme hjem til 

26 

normale forhold. Tak til Lars, Michael, Jørn, Stig, Bjarne, Christian 

og alle de andre, der gav os en hjælpende hånd. 

Puslepladser – lad Stubbekøbing være startskud 

Gert Iversen afrunder: Puslepladser - dette gæve ord, som nogle 

elsker og andre accepter! 

På den lille bedding – karrusellen - nåede vi op på 5-6 skibe. 

Det er mit håb, at Stubbekøbing må blive et kraftcenter til vores 

skibe, fremover. Stubbekøbing bør være et puslepladsområde, 

hvor TS gerne indgår som en aktiv samarbejdspartner. 

Denne nyskabelse med gratis beddingsplads ved pinsestævne, 

håber jeg kan genskabes i Århus. Gestussen fra Stubbekøbing 

var og er fantastisk, og lover godt for fremtiden. 

Lad Stubbekøbing Værft være prototypen på et maritimt miljø, 

der skal bevares – en eksemplarisk model, der skal spredes 

til alle lokalområderne i TS, inden de gamle værfter fjernes. 

Afslutningsvis skal lyde en stor tak for beddingsophold til 

Stubbekøbing til skibstømrer Ole, havnefoged Henrik og hans 

gæve folk - fra TS, Matros Iversen, Skibslauget ANNA MØL- 

LER, SVALAN samt skibene fra Nyhavn og Christianshavn. 

ANNA MØLLER kommer i vandet som 

startskud til TS pinsestævne 2009. 

Foto: Anders Freund.

Kravellbygging i Norge 

Historie, teknik, utvikling 

Boganmeldelse af Arne Gotved 

TS-blad nr.1/09 bragte forlagets beskrivelse af bogen (side 17) 

under overskriften: Ny bog bliver anmeldt i næste nr. af TSbladet. 

Sådan gik det ikke lige, blandt andet fordi der ikke er 

tale om en almindelig fagbog, men om en hel verden omkring 

et emne man skal være ultimativ træskibsnørd for at forstå og 

værdsætte. Der til kommer at Tom er medforfatter - mange i TS 

kender Tom Rasmussens dybdegående grundighed fra hans arbejde 

i Skibsbevaringsfonden - og her er han i selskab med tre 

andre norske nordmænd af samme kaliber. Så der gik lidt tid før 

anmelderen – der er mere generalist end specialist - kom til tasterne. 

De fire forfatteres intension er Å kartlægge variasjoner i norsk 

kravellteknik har været et vigtigt mål i seg selv med dette projektet. 

En vanlig oppfatning har vært at ”kravell er kravell”, 

men efter den grundige kortlægning er opfattelsen revideret: det 

ser ut til at fartøybyggere i ulike regioner har satt sin ære i å 

bygge ”på sin måde”. 

Bogen opsamler en enorm masse viden om emnet, så at sige i 

sidste øjeblik. Der må have været mange og lange samtaler med 

gamle bådebyggere og værftsfolk på plejehjemmene langs kysten, 

hvor byggemetoderne har varieret lige så meget som breddegraderne 

– og Norge er et langt land. Stoffet bliver formidlet 

med grundige beskrivelser, historiske fotografier, samt et væld 

af gode illustrationer og arbejdstegninger – det er en fornøjelse 

bare at blade bogen igennem. 

Men hvad kan vi så bruge det hele til – har emnet mere 

end akademisk interesse? 

Lad mig sige det med det samme: ’Kravellbygging i 

Norge’ er en smal bog - om end den omfatter 436 sider i 

bredformat, og vejer 2 kilo – men den er et fund for ham 

eller hende (nørd eller ej) der vil i gang med bygningen af 

en større kravelbygget træbåd. 

Bogen handler udelukkende om tilblivelsen af norske 

kravelbyggede fartøjer, så forfatterne har ingen løftede pegefingre 

om hvordan man skal gøre, men giver en gedigen 

beskrivelse af hvad man har gjort. 

27 

Indholdet er omfattende og kommer godt rundt om emnet – ud 

over de historiske redegørelser er hele processen med, lige fra 

udvælgelse af træet i skoven og linietegningerne/halvmodellerne, 

til den færdige skude med rigning, dækshuse, luger og aptering. 

Materialer og værktøj bliver grundigt beskrevet. Alene 

beskrivelsen af de forskellige måder halvmodellerne er bygget 

og brugt på, fylder over tyve sider, og der er redegjort for ikke 

mindre end otte forskellige måder at opstrege ottekanten på mastetræet 

når rundholten skal tildannes. 

Og her adskiller bogen sig fra mange fagbøger på enestående 

vis: den er operationel, for den rummer ikke kun en beskrivelse 

af hvordan det skal være - men nok så meget en beskrivelse af 

hvordan det er blevet det. Alle processerne med de små tricks, 

hjælpemidler og ’snyderier’ er med – det er lige til at bruge, og 

en guldgrube for den der har brug for det. 

På den baggrund tildeler anmelderen bogen højeste anerkendelse, 

der i denne sammenhæng bliver til 6 ud af 6 mulige trænagler. 

Kravellbygging i Norge koster 398 gode danske kroner 

+ evt. forsendelse, og kan købes i Danmark gennem 

Tom Rasmussen - rasmussen@skibsbevaringsfonden.dk 

eller Marstal Søfartsmuseum – butik@marmus.dk 

Udgivet 2008 af Hardanger Fartøyvernsenter og Norsk Sjøfartsmuseum. 

Forfattere: 

Thorstein Arisholm 

Morten Hesthammer 

Åsmund Kristiansen og 

Tom Rasmussen.

Nyoptagne fartøjer 

Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow 

TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har 

du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside 

og finde optagelsespapirer - downloade eller 

kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, 

som altid, på side 3. 

28 

LENE MARIE. Hvalpsund, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget 

i Ebeltoft 1948, BRT 13,04. Peter Faarkrog 2788 1173 

MATRUSKA. Assens, jagt, klinkbygget lærk på eg, bygget i 

Årøsund 1973, BRT 11,23. Ebbe Kaare Nielsen 6447 2008

DANIA. Dybvig, hajkutter, kravel eg på eg, bygget i Gilleleje 

1939, BRT 19,14. Lisbeth og hans Jensen 7449 1149 

NEPTUN-NEXØ. Nykøbing Sj., lodsbåd, eg på eg, bygget i 

Landskrona 1958, BRT 14,4. Thomas Toft Smilov 5965 5429 

29 

OLINE. Egernsund, fiskekvase, kravel eg på eg, bygget i Frederikshavn 

1873, BRT 34. Erland Bock +49 4619799575 

GRETHE. Rørvig, smakke, klinkbygget lærk på eg, bygget i 

Bandholm 1946, Finn Sandbo 5991 8965

Skibsbevaringsfonden orienterer 

Af Ole Vistrup, formand i SBF 

Som nævnt i sidste nummer af TS-bladet lider også den sejlende 

kulturarv under finanskrisen. Det er ikke let at finde midlerne til 

at drive et gammelt skib. 

Men ikke desto mindre betragter vi i Skibsbevaringsfonden situationen 

for de store skibe med størst bekymring. Grunden hertil 

er, at skibenes eksistens er direkte bundet op på de indtægter, 

skibene kan sejle ind. Og denne indtægt er i disse tider mere end 

almindelig truet. 

Fonden sendte derfor, midt i januar, et åbent brev til Kulturminister 

Carina Christensen og Folketingets kulturudvalg, hvor vi 

gjorde opmærksom på den situation, der er opstået. Charterskibene 

er naturligvis blot en række almindelige firmaer der er i krise, 

men selve skibet … eller produktionsapparatet om man vil … er 

ikke bare noget, der kan realiseres uden problemer. Det er et nationalt 

problem, idet det er den sejlende kulturarv, der her er på 

spil. Et rederi er allerede gået konkurs og andre har sat skibe til 

salg. Det KAN ende med, at skibene sælges til udlandet, eller at 

ejerne ikke kan få dem solgt, og at de så ligger og forfalder. 

Fonden har derfor lavet et idekatalog til politikerne, således at 

de får nogle forslag til forbedringer af skibenes økonomiske vilkår. 

Og det er ikke særregler der foreslås, men blot en ligestil- 

30 

ling med de vilkår som den øvrige søfart og fiskeriet har. Desuden 

argumenteres der for en ligestilling med de fredede bygninger, 

som har en række fradragsordninger ved restaurering. 

Alt sammen ideer, som måske også kunne komme den øvrige 

flåde af bevaringsværdige skibe til gode. Det må tiden vise. 

Sejlmager DVD 

Skibsbevaringsfonden udgav i efteråret 2009 en DVD med dokumentation 

af sejlmagerhåndværket. Om end vidtspændende 

gengav filmen ikke alle de aspekter af håndværket, som Fonden 

kunne have ønsket. Derfor blev det, i forbindelse med sidste års 

tildeling af lån, besluttet at give lån til syning af et stel håndsyede 

sejl til den lille smakkejolle Wilhelm af Kerteminde, som 

ejerforeningen havde gjort et stort stykke arbejde med at restaurere 

så grundigt som muligt. 

Syningen af sejlene er udført ved Ebbe´s sejlloft i Marstal, og 

Marstal Søfartsmuseum har endnu engang udført et flot dokumentationsarbejde 

på arbejdsprocessen. Der er desværre stadig 

enkelte arbejdsprocesser, som ikke kom med, men disse detaljer 

er på filmen kommenteret på et dejligt ærø´sk. 

Filmen skulle, når dette læses, gerne ligge på Skibsbevarings-

fondens hjemmeside www.skibsbevaringsfonden.dk under pjecer 

og rapporter. 

Postbåden RØRET 

Skibsbevaringsfonden bevilgede i 2009 et lån på 450.000 kr. til 

restaurering af den gamle postbåd RØRET af Nyord. 

Båden, der i en længere årrække havde været hjemmehørende 

i København som totalt ombygget lystbåd, sank i efteråret 

2008 i Christianshavns Kanal. Ejerne besluttede herefter at afhænde 

båden til en nydannet forening på Nyord, hvis formål 

det var at bringe RØRET tilbage til Nyord, og at restaurere den 

tilbage til det udseende, som den havde haft i perioden 1920erne 

og frem til 1973, hvor den blev ombygget til ukendelighed. 

Når man så RØRET i København, så var det svært at se, at 

dette engang havde været en gammel postbåd. Men ikke desto 

mindre var det de tidligere ejeres kærlighed og den grumme behandling, 

der rent faktisk sikrede denne unikke båd for eftertiden. 

Og RØRET er helt unik. Den er bygget i 1902 på Hansens 

værft i Nykøbing Falster – det der tidligere var kendt som den 

legendariske E.C. Benzon´s værft. 

31 

RØRETS nye ejere har udført et godt og grundigt dokumentationsarbejde. 

De har fundet et stort antal rigtig gode fotos der 

dokumenterer båden gennem tiden. Der er desuden fundet en 

del skriftlige kilder om den tidlige historie. På baggrund af dette 

materiale har Skibsbevaringsfonden nu lavet en dokumentations- 

og rekonstruktionsrapport, som i detaljer beskriver hvorledes 

RØRET skal komme til at se ud, når den engang er færdigrestaureret. 

Desuden har Fonden målt skroget op, og inden 

byggeriet går i gang, vil der blive lavet tegninger, der viser alle 

bådens detaljer. 

RØRET er i december 2009 kommet til Rødbyhavn bådevæft, 

hvor restaureringen formentlig går i gang i efteråret 2010. 

Med restaureringen af postbåden RØRET føjes endnu et meget 

specielt fartøj til den brogede skare af brugsfartøjer, som vi 

kan være så stolte over at have bevaret i Danmark. 

Se optagelser fra hævningen af RØRET og bådens hjemkomst 

til Nyord: 

http://tv-moen.dk/indslag/roret-snart-tilbage.shtml 

http://tv-moen.dk/indslag/roret-til-nyord.shtml 

Foto: Donald Telfer

Grejbørsen 

Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts-skib.dk 

Hold øje med tilbudene på hjemmesiden. Der kan sagtens 

komme nyheder mellem bladudgivelserne. 

KRISTIAN til salg 

KRISTIAN er bygget i 1990 hos E.M. Bådbyg i Gilleleje som 

kopi af jolle, bygget af Kristian Mortensen, Fejø. Skroglængde 

6,35, bredde 2,35, dybgang 0,70, vægt 1400 kg. Sælges sejlklar 

for kontant kroner 80.000. Henvendelse Gert Iversen, tlf. 2016 

1089, gertiversen@comxnet.dk, eller Kirsten Hjort, tlf. 4156 

9013, k.hjort@os.dk 

SPURVEN sælges 

SPURVEN Dragør. XP 5201, 32 fod lang 12 fod bred 6 fod 

dyb. Bygget af Michael Kærsgaard i Troense 1977. Sejler godt. 

Meget udstyr medfølger. Bla. Synet Zodiac (6) redningsflåde, 

og Garmin kortplotter med kort over Danmark, incl. ekkolod. 

Anker + ankerspil og 65 m . kæde. Autopilot.. Pris : HB over 

Dkk 250.000,00. Henvendelse til Carsten Olsen tlf. 3031 3638, 

spurvendragoer@hotmail.com 

Storsejl søges 

Alle mål er ca. mål. Farve er uden betydning og det må gerne 

være brugt. Sejlet må gerne være større jeg kan selv passe det 

til. B. Paulsen 74474010 / 29649648 eller skibkyst@mail.dk 

4,5 m 

3,7 m 

5,8 m 

7,1 m 

32 

Over 

hækken 

Få klar besked som fritidssejler 

Søfartsstyrelsens nye hjemmeside, fritidssejler.dk, er en guldgrube 

af viden for fritidssejlere i Danmark. Her er bl.a. information 

om fritidssejleruddannelserne, registrering af fritidsbåde, 

køb og salg af brugte både og meget mere. Derudover giver 

siden mange gode råd og vejledning om sikker sejlads, så 

du trygt kan sejle ud og komme sikkert hjem igen. Se siden her: 

www.fritidssejler.dk 

Håndbog For Træambassadører 

”Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, 

byggeriet og økonomien”... Sådan indledes Træ Er Miljøs nye 

”Håndbog for træambassadører” som er en samling af fakta og 

argumenter om træ er til alle der elsker træ og gerne vil gavne 

klimaet, miljøet og skovene - og som derfor gerne vil fortælle 

omverdenen de mange gode grunde til at vælge træ overalt hvor 

træ kan bruges. Bestil bogen gratis i Træ Er Miljøs butik eller læs 

den på www.trae.dk 

Så er det sørme næsten 

forår igen. 

Vær ude i god tid og 

bestil din navnestander 

nu ... og slip for at stå 

i kø lige før Pinse. 

Asta Graunbøl 

Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk

Alle former for fartøjer 

modtages i kommission. 

Vi har mange ventende købere i vort 

kartotek til mange forskellige former 

for fartøjer. 

Ring uforbindende til os 

og hør nærmere. 

De får altid reel betjening. 

Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau 

56 50 68 41 - 40 45 69 41 

Mød os på www.cmskibe.dk 

33 

Kom til Aalbæk 

Vi elsker træskibe 

(mellem Skagen og Frederikshavn) 

Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri 

sponserer havneafgiften i Aalbæk havn 

det første døgn for alle træbåde, 

der gæster havnen. 

www.kurt-soerensen.dk 

kurt@kurt-soerensen.dk 

Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk 

Tlf: 9848 9202

Invitationer 

Invitationerne kan ses i deres fulde længde kan ses på www-ts-skib.dk under ”invitationer” 

Pinstestævne i Århus 21. maj. – 24. maj 2010 

TSA - træskibsforeningen i Aarhus har 25-års jubilæum. 

Alle er velkomne til at deltage i festmiddagen fredag aften, 

den 21 maj, med musik og dans. 

Deltagende skibe kan ligge gratis i ugen før og ugen efter pinsestævnet. 

Tilmeldingsblanket i næste nummer af bladet. Og på TS’ 

hjemmeside www.ts-skib.dk 

Flensborg RUM-Regatta - i 31 år en familiefest for gaffelriggens 

sejlere 

Museumshafen Flensburg inviterer gaffelriggens-sejlere fra 

hele Nordeuropa til 

RUM-Regatta i Flensborg den 14., 15.og 16.maj 2010. 

Vi vil starte sejlermøden allerede fredag med en kapsejlads 

”Fl e n s b o r g Fj o r d-regatta” fra Sønderborg til Flensborg 

”same procedure as every year” for alle traditionssejlere med 

kulturelt program og maritimt marked. 

Venner, der har deltaget i RUM-Regattaer de sidste år, inviteres 

som hidtil. Andre interesserede bedes henvende sig til vores 

kontor: 

Museumshafen Flensburg Herrenstall 11, D-24939 Flensburg 

Mail: info@museumshafen.de 

Same procedure as last year? Yes, same procedure as every 

year! Because we have traditions 

34 

Maritim Weekend i Kalundborg 6. – 8. august 2010 

Cruise Kalundborg arrangerer Maritim Weekend den 6.-8. 

august 2010 og vi vil gerne invitere medlemmerne af TS til at 

deltage i arrangementet. 

Et spændende og indholdsrigt program med havet og havnen 

som tema er under udarbejdelse og vil blive fremsendt snarest. 

Der vil være underholdning og skaldyrsfestival på kajen, kapsejladser 

og undervisning på vandet, demonstration af slæbebåde, 

lodsbåde, supply, gummibåde, samt en mere faglig del som 

handler om information om og rekruttering til det maritime erhverv. 

Vi har allerede tilsagn fra Georg Stage og Caroline S af 

Svendborg og det vil glæde os meget at se mange medlemmer 

af TS til vores arrangement. 

For TS medlemmernes vedkommende gælder det, at der vil 

være gratis kajplads fra den 31. juli frem til den 15. august. 

Alle deltagere modtager en velkomstpakke. Vi arrangerer en 

opvisningssejlads med passende konkurrenceelement, speakerpræsentation 

og naturligvis moleøl, når alle atter er i havn i god 

ro og orden. 

Inden sejladsen afholdes skippermøde og Kalundborg Havn 

byder på fællesspisning lørdag aften. 

Tilmelding til arrangementet på telefon 595 534 000 til Liselotte 

Rørup eller e-mail lr@portofkalundborg.dk senest 31. maj. 

Vel mødt! 

Med venlig hilsen 

Kalundborg Havn

Aktivitetskalender 2010 

info og data bedes sendt til andrea@ts-skib.dk 

Marts 

6. Medlemsmøde i Odden www.ts-skib.dk 

Maj 

21. TSA - træskibsforeningen i Aarhus 25-års jubilæum. www.tsa.dk 

22.-23. Pinsestævne i Århus www.ts-skib.dk 

Juni 

25. - 27. Tordenskioldsdage i Frederikshavn www.tordenskiold.dk 

26. - 2/7 Sejldage på Fejø www.ts-skib.dk 

28. - 7./7. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org 

Juli 

11. - 17. Vinden Drar - Finland www.vindendrar.org 

21. - 24. Tall Ship i Ålborg www.tsr10.dk 

25. - 30. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk 

26. - 30. Øhavet Rundt www.tattart.com 

August 

2. - 4. 2. Hajkutter race 2010, Nysted Warnemünde www.nystedhajkutterrace.dk 

6. - 8. Kulturhavn - København www.kulturhavn.dk 

September 

3. - 5. Tordenskioldsdage i København www.flaaden500.dk 

13. - 18. Limfjorden Rundt - bemærk tidligere start! www.limfjordenrundt.dk 

25. - 26. Afdansningsbal i Dragør blborch@stofanet.dk/ 30212728 

Oktober 

30. - 31. Medlemsmøde www.ts-skib.dk 

Udland 

Maj 

14. - 16. Flensburg Rumregatta www.rumregatta.de 

Juli 

8. -> Baltic Sail www.balticevents.com 

10. - 10/8 Tall Ship Race 2010 www.sailtraininginternational.org 

13. - 18 Ålands Sjødagar www.sjokvarteret.com 

28. -> Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org 

35

Afsender: 

Træskibs Sammenslutningen 

v. kasserer Egon Hansen 

Engbjerget 4 

4300 Holbæk 

36

Blad 1/2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?