Skilsmisse - Psykolog Pernille Sohngaard

For børn er det væsentligt at vide, at forældrene har gjort sig mange overvejelser,
og at de har forsøgt at holde sammen på familien, men at de nu kan se, at en
skilsmisse er den eneste mulighed og den bedste løsning for alle.
Den forklaring børn bedst synes at kunne acceptere er:
At forældrene ikke kan så godt sammen. At der er for mange problemer og
skænderier, og at det derfor er bedst, at de bor hver for sig.
- En konkret analyse af situationen som barnet kan forholde sig til, da det jo som
regel gennem længere tid har bemærket symptomerne.
At tale om at den ene har fundet en anden, er derimod ikke en god forklaring.
Det kan medføre en voldsom vrede mod den pågældende forælder, der i barnets
øjne har svigtet.
For at skabe større sikkerhed i denne usikre situation, er det vigtigt for barnet at få
at vide:
• At barnet fortsat skal se begge forældre.
• At tale med barnet om hvor det skal bo, og hvordan det kommer til at foregå
henholdsvis hos den ene og den anden forælder.
• At tale med barnet om skole og institution - og om hvordan det stadig kan se sine
venner og familie.
Som forælde skal vi være opmærksomme på, at børn sjældent tager initiativ til at
tale om deres følelser i forbindelse med en skilsmisse, fordi de tager hensyn til
forældrene. Derfor er det vigtigt, at forældrene flere gange på forskellige tidspunkter
i forløbet af skilsmissen taler med de involverede børn, da der er tale om en
kolossal omvæltning, der vil medføre mange ændringer på både kort og lang sigt.
2. Det er vigtigt, at barnet forsikres om, at det ikke har del i ”skylden” for skilsmissen.
Større børn får normalt ingen skyldfølelse i forbindelse med skilsmisse, men mindre
børn i 3-4 års alderen kan risikere at føle skyld. De er ikke på samme måde i stand
til at forstå, hvad der forårsager konflikten deres forældre imellem, og kommer ofte
til at se sig selv som ”årsagen”, da det jo er dem det går ud over.
En god tilknytning til begge forældre vil bidrage til at barnet forstår, at bruddet
mellem forældrene ikke skyldtes barnet selv.
3. Med hensyn til barnets boligsituation er det bedst, at forældrene drøfter
boligmulighederne med barnet, og derefter selv træffer afgørelse om, hvordan det i
praksis skal foregå.
7