Ret - Buskelundskolen - Silkeborg

Dagens Ret
- Nyheder lige til at spise!
Skolegangen var en kamp
Har man ret til en
lykkelig skolegang?
Hvis man spørger Bo,
er der ingen tvivl, han
synes man skal behandle
andre, som man
gerne selv vil have det.
Af hensyn til mobbeofferets
anonymitet har vi valgt at
bruge navnet Bo.
Af: JacobVig og Hans Marius
Funk
Hvis man spørger Bo, er der
ingen tvivl, - hans skolegang
var ulykkelig!
En af de værste af Bos
mange skrækkelige mobbeoplevelser
var en dag da to
drenge på cykel, der havde
stukket en pind ind i hjulet,
og han faldt med ansigtet ned
i asfalten. Bo fortalte også om
et utal af situationer, hvor han
har følt sig uden for.
Har man ret til at slå igen?
”Nogle gange slår det bare
klik,” udbryder Bo. For eksempel
da en klassekammeraten
havde kaldt hans kampsport
for ludo i stedet for
judo. Han provokerede: ”prøv
at bruge nogen af dine judo-
Retten til at være sig selv
“Jeg syntes det er
uretfærdigt, at der er
forskel på, hvordan
man skal behandles,
bare fordi man er
homoseksuel,” understreger
den 43 årige
Michael Steengaard.
Michael og hans tidligere
kæreste Jesper, er
nemlig nogle af de
mange homoseksuelle,
som er blevet udsat for
Hate Crimes.
Af: Sophia Damgaard, Stine
Mygind, Ida Sorwad og Martine
Krause.
En sen aften på vej hjem fra
Dette var daglig kost for Bo, som møder dagen med mobning, mens alle ser til og mobber med uden
modstand fra hverken Bo eller vennerne. - Foto taget af Hans Marius Funk
kast, hvis du tør!” men det
måtte han ikke uden for judoklubben.”Til
sidst fik jeg bare
nok, jeg gik hen til ham og
lagde ham ned med et judokast,
bagefter gik drengen ud
og kastede op,” siger Bo.
”Man har ret til at gøre igen,”
fastslår Bo. Det er også noget
folk omkring ham har
oplevet. Af og til var hans
reaktioner meget voldsomme.
byen, på cykel blev der råbt
“homoer” efter det unge og
lidt halvfulde kærestepar,
hvorefter de råber “hold
kæft” og cykler videre. “På
vej op af en bakke blev vi
indhentet af drengene, hvorefter
de gav os en ordentlig
omgang tæsk,” fortæller
Michael. På trods af det er
Michael dog stadig stolt af sin
seksualitet.
Den kolde skulder fra far
Som 20 årig sprang Per ud
som homoseksuel, og det tog
hårdt på hans far. “Vi havde
ikke nogen kontakt i et halvt
år, men så tænkte jeg, at jeg
også selv havde brugt lang tid
på at acceptere det, så han
skulle nok blive god igen,”
Pligten som klassekammerat.
Der medfølger selvfølgelig
nogle pligter, når man er en
del af en klasse. En af disse
pligter er, at man behandler
hinanden godt. Man har ret til
at være en del af fællesskabet
på skolen. Ingen af de
rettigheder følte Bo han
havde. Det er vigtigt, at have
nogle, der går imod strømmen,
men det er svært. ”Jeg
udtaler Per. Nu har Per dog
det bedste forhold til sin far.
Kærligheden til hinanden
Per og Michael er begge
homoseksuelle og går ind for,
at homoseksuelle godt må
blive viet i en kirke. Men som
det ser ud nu, kan folkekirken
kun give en velsignelse.
70% af danskerne synes det
er i orden at de må blive viet
i en kirke, mens 30% ikke
synes det er i orden.
Lone Rasmussen er Præst i
Balle kirke og fortæller: “Jeg
vil gerne vie homoseksuelle,
hvis jeg måtte. Jeg synes ikke,
der skal være forskel på almindelige
par og homoseksuelle,
for det ændrer ikke på
kærligheden til hinanden.
havde kun fire venner til sidst,
som så godheden i alle personer,”
fortæller Bo. I Bo’s
situation var det en flok på
fire-fem stykker, der var de
såkaldte mobbere. Resten af
dem turde ikke gøre andet end
at mobbe lidt med. Den
værste mobber ville ikke
have, at Bo havde nogen
venner og prøvede at vende
de andre imod ham, fortæller
Bo.
Læs mere på side 2.
Svigter vi gud?
Som kristent menneske
har vi pligt til at behandle
dem vi møder på vores vej
med respekt - men ikke alle
opfylder denne pligt.
Læs mere på side 3.
Lis kæmepde for sin
ret til nye ben.
Lis har været syg i de
sidste mange år, fordi hun er
ramt af en meget farlig
blodsygdom, som har gjort,
at hun har mistet fingre og
ben.
Læs mere på side 3.
Styr på tavshedspligten
Der er stille og stor
opmærksomhed i timen.
Glade børn og kloge lærere,
- vi er til time på Buskelundskolen
i Silkeborg. Interviews
af lærere på Buskelundskolen
viser at de har
styr på tavshedspligten.
Læs mere på side 2.
Samfundet svigter
børnene
“Det danske samfund skal
gå mere op i børn og vold,”
udtaler Kristine Yigen, som
arbejder for institut for
menneskerettigheder. Hun
mener også, at politiet skal
tage mere hånd om børn, der
ringer ind om deres
problemer.
Læs mere på side 2.
”Jeg finder min indre skuespiller frem,” udtaler Per, som
i sin fritid er dragqueen. - Foto udlånt af Per.

2 Dagens Ret
Fortsat fra forsiden
Skoleskifte
”Til sidst gad jeg ikke
mere,” fastslog Bo. Flere års
hård mobning var endelig slut
for Bo. ”Det var en dag det
hele slog klik for mig. ”De
havde væltet min cykel, alle
var imod mig, og jeg tog hjem
og sagde til mine forældre, at
jeg ikke ville gå på skolen
mere” udmelder Bo. Efter
mange og lange overvejelser
og snakke mellem skole og
Samfundet svigter børnene
“Det danske samfund
skal gå mere op i børn
og vold,” udtaler
Kristine Yigen,fra
institut for menneskerettigheder.
Hun mener
også, at politiet skal
tage mere hånd om
børn, der ringer ind om
deres problemer.
Af: Laura Buchholt og Sille
Karlskov
Det skal gå hurtigere
“Samfundet skal være
hurtigere, til at gøre noget
mod børn og vold i de danske
hjem,” fortæller Kristine
Yigen. Hun mener, at Danmark
skal have en børneombudsmand,
som man kan ringe til,
hvis der er problemer i
hjemmet. Kristine Yigen tror,
at i de fleste situationer med
børn og vold, tør børnene eller
bekendte ikke at ringe til
politiet. “Politiet burde have en
børneansvarlig,” svarer
Kristine Yigen, som mener, at
det skal gå hurtigere, hvis et
barn ringer ind til politiet om
problemer i hjemmet.
Pligten i hjemmet
Til spørgsmålet om børn har
pligt til at gøre alt hvad
Fodbolddommere må ikke vise tvivl!
Polfoto: Fotograf René Schutze
Hvis en fodbolddommer
er i tvivl, skal han
hurtigt tage en beslutning,
så spillet kan
fortsætte. “Hvis han er
langsom, kan de andre
se, at dommeren er i
tvivl og det skal de
ikke” udtaler Ejner
Rasmussen.
Af: Jeppe Okkels og
Christian Larsen
Neutral dommer.
“Det er vigtigt, at det er lige
meget, i hvilken kamp der
hjem, blev skoleskiftet til
virkelighed.
”De voksne har et stort
ansvar” siger Børnetelefon-en”
Selvom man tror det altid er
mobbernes skyld, så er det
faktisk de voksne, der har det
største ansvar over for at få
mobningen stoppet,” siger
Børnetelefonen. Hvad er
egentlig er foregået, og hvem
der har gjort hvad, er svært at
svare på. Den gamle skoles
lærere mener de har gjort hvad
dømmes” siger Ejner
Rasmussen bestyrelsesmedlem
i Silkeborg dommerklub. Det
er fodboldspillernes ret, at
dommerne dømmer ordentligt.
“Vi har jo fodboldloven”
understreger Ejner Rasmussen
Uretfærdig behandlet
Det er meget træls at føle sig
uretfærdig behandlet, hvis man
f.eks. bliver snydt for et
straffespark eller et frispark,
men det sker nogen gange.
Spilleren skal opføre sig
ordentligt. Hvis en fodboldspiller
brokker sig bare en
gang, så sker der ikke noget,
men hvis han bliver ved for det
konsekvens. Hvis han brokker
sig direkte til dommeren, så får
han et kort, for det må man
ikke. Det er spillernes pligt, at
de opfører sig på en bestemt
måde over for dommeren.
Dommernes opgave
Fodbolddommernes opgave
er at gå ud og dømme en kamp,
så det er retfærdigt for begge
de kunne for Bo, men de kan
ikke udtale sig om sagen på
grund af deres tavshedspligt.
Børnetelefonen lægger dog
vægt på, at det ikke handler
om at finde nogen at give
skylden. Det handler om at
alle tager et ansvar.
Redaktionen:
Vi har bragt Bo’s side af
en historie. Og vi ved godt
at det er ensidigt, da vi ikke
har hørt lærere og kammeraters
oplevelser.
forældrene siger de skal
gøre, svarer Kristine Yigen:
“Ja, det har de faktisk, med
mindre de siger, at de ikke
må gå i skole, for det har du
faktisk pligt til”.
Skilsmisse børn
Har et barn ret til, at bestemme
hvor hun vil bo,
hvis hun ikke kan lide at
være hos den ene af forældrene?
Kristine Yigen
fortæller, at når hun bliver
12 år, kan man udtale sig
om, hvad man helst vil. Der
ud over er det forældrene,
der bestemmer.
hold, men det er også hans
pligt at være ordentligt
påklædt, komme i god tid og
overholde tiden. En dommer
kan ikke sikre sig, at han
dømmer ordentligt,” det
skal man bare have i sig
ellers bliver der frygtelig
ballade” udtaler Ejner
Rasmussen.
Peter Bruvik-Hansen
journalist for
Midtjyllands Avis, var i
krise, da han var i praktik
ved Midtjyllands avis,
hvor en af hans bekendte
sagde, at han ville flytte
sin virksom-hed til Gjern
kommune.
Peter lovede ikke at sige
det til nogen, men da en af
hans kollegaer spurgte om
han kendte noget til
planerne, fortalte han, hvad
han vidste. Peters kollega
ringede til hans bekendte og
fik ham til at fortælle om
Styr på tavshedspligten
Der er stille og stor
opmærksomhed i
timen. Glade børn og
kloge lærere, - vi er til
time på Buskelundskolen
i Silkeborg.
Interviews af lærere på
Buskelundskolen viser
at de har styr på
tavshedspligten.
Af: Line Sørensen, Camilla
Aasborg og Julie Okkels
Styr på tavshedspligten
På Buskelundskolen i
Silkeborg har lærerne meget
styr på deres tavshedspligt,
hvilket er en stor opgave, der
hører med til at være lærer.
”Jeg har aldrig brudt
tavshedspligten” udtaler
Niels Hell, som er lærer på
Buskelundskolen.
Lærernes tavshedspligt er
noget af det vigtigste man
skal kunne, når man er lærer,
for der er mange lærere, der
har oplevet, at børn er
kommet med dårlige nyheder.
Journalist svigter sin ven
Niels Hell, bibliotekar og lærer på buskelundskolen.
Fotograf: Line Sørensen
planerne, næste dag var
historien i avisen. “Så det var
træls, kald det bare dårlig
samvittighed” indrømmer
Peter Bruvik-Hansen. Han og
hans kollegaer kan godt holde
på hemmeligheder, selvom de
har ytringsfrihed. Hvis han
interviewer en, som siger
noget, som er “uden for
referat”, tager han for det
meste hensyn til det. “Det
respekterer vi som regel, men
hvis hensynet til
offentligheden er større, kan
man ikke tage hensyn,”
fastslår Peter.
En lærer har tavshedspligt
om, hvad han ved om
familiers private forhold og
oplysninger. Hvis ikke
familien kan stole på det, kan
man ikke opnå det forhold
mellem skolen og hjemmet,
som er nødvendigt. ”Jeg har
stået i situationer med børn,
hvor jeg ikke vidste, hvad jeg
skulle gøre, og gik derfor til
skoleinspektøren,” meddeler
Niels Hell. Skoleinspektøren
tog dengang affære, og det
hele faldt på plads. ”Jeg har
fortalt min kollega om en
samtale, hvor vi har drøftet
samtalen. Det er ikke at bryde
tavshedspligten, det er at
arbejde med den” fortæller
Niels Hell.
Han har stået i både store
og små problemer, hvor han
også bare har snakket med
eleven, så det blev mellem
dem. ”Det er svært at sige, at
den samme regel gælder for
alle. Man må se på hver
enkelt situation, før man kan
gøre noget,” afslutter Niels
Hell tilfreds.
Ytringsfrihedens grænser
I anledning af Muhammedkrisen,
har der været meget
fokus på ytringsfriheden.
Peter mener, at
ytringsfriheden har grænser,
men at Jyllands Posten ikke
har overtrådt den. “Set i
bakspejlet, er det let at gøre
sig klog, men principielt
mener jeg ikke Jyllands
Posten har gjort noget
forkert”. Til gengæld skulle
de have arrangeret et
forsoningsmøde i stedet for at
parterne “stod i hver sit hjørne
og sagde du er dum,”
understreger Peter.

Svigter vi Gud?
“Man skal elske sin
næste, som man elsker
sig selv” udtaler præsten
Lone Skaaning
Rasmussen fra Balle
sogn. Som kristent
menneske har vi pligt til
at behandle dem vi
møder på vores vej med
respekt - men ikke alle
opfylder denne pligt.
Tekst og foto af: Alberte Lyngby
og Ofelia Ahlefeldt
Retten til frihed
En smilende Lone, kom og
bød os varmt velkommen, da
vi ankom til Balle Sogn. “Det
særlige ved kristendommen i
forhold til andre religioner er,
at vi ikke har, så mange
pligter. Jeg syntes, der er en
frihed i kristendommen”
Lyder det fra Lone Skaaning
Rasmussen, som føler sig
meget befriet over ikke, at der
ikke er mange pligter i
kristendommen. “Der er ikke
andre, der skal bestemme om
Tegneserie af Laura Bucholt
du eller jeg, som et kristent
menneske, har behov for at gå
i kirke hver søndag eller bede
en bøn hver aften – det er
noget du har ret til” lyder det
fra en smilende Lone.
En svær pligt
“Som et kristent menneske
tror jeg på, at alle mennesker
og alle ens medmennesker, er
skabt i Guds billede og, at
Jesus har sagt, at vi skal elske
vores næste, som os selv.
Man kan sige, at det er den
allerstørste og sværeste
pligt.” antyder Lone. I kirken
er alle velkommen, lige
meget, hvem du er, for kirken
holder ingen udenfor.
Tilgivelse
“Vi skal hjælpe hinanden,
hvis man er i nød, men det er
ikke altid vi gør det” udtaler
Lone Skaaning Rasmussen -
der er masser af ting som vi
har pligt til at gøre, som vi
ikke altid for gjort. Det ved
Jesus også og når vi beder
fader vor, så beder vi også om
tilgivelse” fortæller Lone.
Lis har været syg i de
sidste mange år, fordi
hun er ramt af en meget
farlig blodsygdom, som
har gjort, at hun har
mistet fingre og ben.
Skrevet af: Mathilde Krogh, Ida
Brodersen og Alberte Dam.
Kampen med kommunen
I de samlede seks år Lis har
været syg, har hun haft en
daglig kamp med kommunen,
da de mener, at hun kan klare
sig selv. Hun har i mange år
kæmpet for at få nogle nye
svømme-ben, men det var
først efter, at hun var gået til
TV2, at kommunen ville
træde til med hjælp. I alt har
Lis fået over hundrede afslag
på en helt masse forskellige
sager, men lige meget, hvor
mange afslag hun har fået, er
hun blevet ved med at
kæmpe, og hun kæmper
stadig en stor kamp med
kommunen.
Dagens Ret
Lederen
Som borger i et samfund er
der både pligter og
rettigheder. Derhjemme har
du måske pligter, du skal lave.
I skolen har du pligt til at lave
dine lektier. Det er faktisk din
ret at gå i skole, selvom der
er nogle, der oplever det som
en pligt.
Man har ret til at være den
man er, og man har ret til at
vise det. Fx har homoseksuelle
ret til at være, som
de er, og vi andre har pligt til
at behandle dem ordentligt,
selvom de er anderledes. Man
har ret til at tro på det man
vil, og man har pligt til at
respektere andres tro. Vi har
også forpligtelser over for
dyr, - de har også ret til et godt
liv.
Som journalist og redaktion
står man ofte i dilemmaet
mellem at ville fortælle en
god historie og at skulle tage
hensyn til alle parter. Det er
dilemmaet mellem
ytringsfrihed og presseetik.
Vi har ret til at sige noget om
andre og det er vigtigt at
bringe de gode og
interessante historier, men
man skal også tage hensyn til
dem, vi siger noget om. Her
3
Lis kæmpede for nye ben
Lis Øster fik for cirka 6 år siden konstateret en blodforgiftning, som
gjorde en stor del af kroppen blev sort.Fotograf: MAthilde Krogh
Stadig i daglig kamp
I dag lever Lis i bedste
velgående, men hun kæmper
med kommunen og deres
meninger om, at hun kan
klare sig selv. Nogle få
eksempler er, at hun selv
skulle lægge klinker i sin
have, og at hun selv skulle
sætte sit handicap-venlige
køkken op. Lis synes det er
for dårligt, og som hun selv
siger: ”Det kan godt være, at
jeg er en sej kvinde, men jeg
Redaktørerne tager stilling.
Fotograf: Martine Krause
på redaktionen har vi stået i
netop det dilemma, og det har
givet anledning til mange
diskussioner og overvejelser,
som har vist hvor svært det
kan være både at tage hensyn
og fortælle det vigtige.
Af Sille Karlskov og Ida
Sorwad
har ingen ben og jeg har kun
to fingre!”
Sådan mistede hun benene
For cirka seks år siden fik
Lis Øster konstateret en
meget alvorlig blodforgiftning.
På få timer spredte
forgiftningen sig ud i mange
dele af kroppen. Det gjorde,
at ben og fingre blev sorte, og
lægerne blev nødt til at
amputere de dele af kroppen,
som blev misfarvet.
Svømmer uden ben
Lis bruger meget af sin tid
på at svømme sammen med
sin hjemmehjælp. Lis går til
butterfly woman, og ellers
kan hun godt lide at lægge
kabaler på sin pc. Hendes
hjemmehjælp laver mad til
hende og lægger det i
fryseren, så det er nemt for
Lis at lave.

Dagens Ret
Hold A
Buskelundskolen
Buskelundtoften 5
Telefon: 8970 2150
Nanna Gry Mahler
Tolborg
Karen Henriksen
E-mail:
Nt@buskelundskolen.dk
Mobiltelefon 6178 2404
Midjyllands Avis
Redaktører:
Sille Karlskov og
Ida Sorwad
Layouter:
Stine Mygind
Thomas Ploughgaard
Sophia Damgaard
Oliver Jensen
Martin Juuhl
Korrekturlæser:
Sophia Damgaard
Fotografer:
Line Sørensen
Julie Okkels
Camilla Nielsen
Jeppe Okkels
Tegnere:
Laura Buchholt
Maria Thomassen
Katrine Friis Lønberg
Jounalister:
Mark Klein
Alberte Christensen
Ofelia Ahlefeldt
Mads Maigaard
Christian Larsen
Marius Funk
Alberte Dam
Ida Brodersen
Mathilde Krog
Martine Krause
Jacob Vig
Nutidens piger synes det er
okay, at de laver mere end
drengene.
Af: Martin Madsen Juhl
En spørgeskemaundersøgelse
på Buskelundskolen
viser, at der stadig er en
opdeling af pligter. I kun 3 ud
af 13 pligter laver drengene
mere end pigerne. Lige siden
riddertiden har der været
forskel på, hvad drenge og
piger skulle lave af pligter.
Pigerne har de pligter
mødrene har haft med
rengøring og madlavning,
mens drengenes opgaver har
været de ting, deres fædre
lavede fx at skaffe maden og
passe dyrene. I dag er der
mange pligter, som er fælles
for drenge og piger. Dette er
fx at tømme og sætte ting i
opvaskeren, dække bord og
rydde af bordet.
Undersøgelsen viser samtidig,
at der er en række
opgaver, hvor der stadig er
stor forskel mellem drengeog
pigeopgaver, men den er
ikke så skarp som i
riddertiden. Et overraskende
udfald, som opbløder den
skarpe opdeling noget, viser
at der er flere drenge end
piger, der smører madpakker
Den største forskel er, at
drengene slår græs, mens
pigerne rydder op på deres
værelser, reder senge og
hjælper med at købe ind og
lave mad. Julie og Alberte på
11 år, fra Buskelundskolen
mener, at forskellen skyldes,
at pigerne simpelthen er
bedre til at lave mad og at
4
Dagens Ret
Har Dyr ret til kærlighed?
På dyrehospitalet i
Silkeborg, arbejder
dyrlægen Christina
Mærk. Hun taler for
dyrenes ret til
kærlighed. ”Det er
noget underligt noget
at avle et dyr bare for
at rive pelsen af den!”
Af Katrine Friis Lønberg og
Maria Meto Thomassen.
Mishandlet og meldt
Der er mange, som mishandler
sit dyr, fordi dyret
ikke lever under de optimale
leveforhold.
Hvis det bliver opdaget, kan
man ringe til politiet eller
ringe til dyrehospitalet, så de
kan kigge på dyret. Hvis
ejeren ikke har passet godt
nok på dyret og det er blevet
mishandlet, bliver han/hun
meldt til politiet.
Dyreforsøg, rigtigt eller
forkert?
”Min holdning til dyreforsøg
er forskelligt. Det
kommer an på hvilke forsøg
det er, men hvis det er
makeup forsøg, synes jeg det
er forkert. Men der er også
nogle forsøg, som går til et
godt formål, som f.eks. at
gøre os dyrlæger bedre,”
udtaler Christina Mærk.
Katten Felix, er lige er blevet kastreret, og er stadig halvt under bedøvelse. Nu venter han på sine kærlige
ejere
Fint med pels
”Jeg synes, det er noget
underligt noget bare at avle
et dyr og rive pelsen af den,
bare så vi kan blive fine,”
understreger Christina om
pels fra dyr. Men det har ikke
ens betydning med, at andre
dyrlæger ikke bryder sig om
pels.
Pligter og kærlighed
Man har pligter når man er
dyreejer. Hvis man har
problemer med sit dyr, kan
man ringe til dyrehospitalet
eller dyrenes beskyttelse.
Man skal passe sit dyr
ordentligt, men det er
forskelligt fra dyr til dyr,
hvilken pasning de skal have
og hvad man skal være
opmærksom på. Der er stor
forskel på en hest og en
hamster. Men alle dyr skal
have hjem og mad, det er det
vigtigste, selvom mange nok
ville tro det var kærlighed.
”Der står ikke i loven, at man
Stadig oldgammel fordeling af pligter i hjemmet
drengene er bedre til at slå
græs. Alberte og Julie mener,
at drengene har de hårde
opgaver, fordi de har flere
muskler.
Nej tak til dyr!
”Min datter blev nok
vegetar, fordi jeg er
det” udtaler 44 årige
vegetar Christine
Vestergaard. Christine
og hendes 14 Årige
datter Eva er begge
vegetarer.
Af: Martine Krause
Christine og hendes datter
Eva synes ikke det er rimeligt,
at man slår dyr ihjel, så
mennesker kan få noget, at
spise. Derfor er de begge endt
som vegetarer. Christine har
vidst det siden hun var helt
lille, hun kunne ikke lide kød,
men blev tvunget til at spise
det. Fra hun var 12 år fik hun
lov til selv at bestemme.”Det
kan godt være svært og finde
de rigtige madvarer, men jeg
gør det for dyrenes skyld”
siger Christine.
Datteren er også vegetar
Den 14 årige Eva har været
vegetar siden hun blev født.
Hun opvokset med, at hendes
mor ikke spiste kød og fisk
og er efterhånden vant til, at
fisk og kød ikke indgår i
hendes hverdag. Dog er det
ikke Christine der tvinger sin
datter til det. Det har Eva selv
valgt. Eva synes dyr er søde
og kan ikke lide tanken om at
spise dem.