Bygherrevejledning - Ejendomsviden

MINIELEVATORER 

Vejledning til bygherren om etablering 

af elevatorer i ældre ejendomme 

GI FORSØG 

& UDVIKLING


– vejledning til bygherren om etablering 


Udarbejdet for Grundejernes Investeringsfond af: 

sbs, arkitekt MAA Graves Simonsen 

KANT studio ApS, arkitekt MAA Leif Rønby Pedersen 

NIRAS, ingeniør Poul Kjølby Larsen 

NIRAS Safety, ingeniør Finn Buus Steffensen 

Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen 

Fotos: sbs – hvor andet ikke er angivet 

Illustrationer: KUBEN Byfornyelse Danmark og KANT studio ApS 

Tryk: EJ Graphic A/S 

Oplag: 7.000 

ISBN: 87-988882-8-5 

© Grundejernes Investeringsfond 2005 

Gengivelse af dele af vejledningen er tilladt 

med kildeangivelse.


Vejledning til bygherren om etablering 


Grundejernes Investeringsfond 

3

MERE OM MINIELEVATORER 

Denne vejledning indgår i et samlet udrednings- og formidlingsprojekt 

om elevatorer i den eksisterende boligmasse. Projektet gennemføres af 

Grundejernes Investeringsfond (GI) og formidles gennem hjemmeside 

og to vejledninger. 

www.gi.dk 

På www.gi.dk findes ajourført og samlet information om GI’s projekt om 

minielevatorer og de opnåede resultater af projektet. 

Foruden denne vejledning er udgivet: 

Minielevatorer – Vejledning om rammebetingelser 

Vejledningen om rammebetingelser er et værktøj i dialogen mellem de 

tekniske rådgivere og de kommunale forvaltninger. 

Begge vejledninger fås gratis hos GI. 

4

Minielevatorer 

Denne vejledning er udarbejdet til ejere af ek- 

sisterende boligejendomme, som overvejer at 

modernisere eller forbedre tilgængeligheden i 

ejendommene ved hjælp af elevatorer. 

I samfundet er der en stigende erkendelse af, 

at tilgængeligheden i den ældre bygningsmasse 

bør forbedres. Et af argumenterne er, at antal- 

let af ældre personer vil stige væsentligt i de 

kommende år. Andre argumenter er ønsket om, 

at så mange som muligt skal have ligeværdig 

adgang i etagebyggeri og at flere beboere, som 

får nedsat førligheden, skal have mulighed for at 

blive boende. 

I Danmark etableres der relativt få elevatorer i 

den eksisterende bygningsmasse sammenlignet 

med udlandet. Erfaringer viser, at det kan være 

en overordentlig vanskelig opgave for en byg- 

ningsejer; der er mange forhold, som skal tages 

i betragtning, og mange parter skal involveres. 

GI – Grundejernes Investeringsfond – har derfor 

gennemført et projekt med det formål at finde 

frem til, 

• hvad der gør opgaven vanskelig, 

• hvad man som bygherre skal være opmærk- 

som på, og 

• hvad der skal til for at gøre etableringen af 

elevatorer til en overkommelig opgave for en 

bygningsejer. 

Den indsamlede viden herom er samlet i denne 

vejledning, der har til formål at hjælpe bygherren 

i gennem opgaven. 

Hovedvægten i vejledningen er lagt på at vejlede 

ejere af ældre boligejendomme – med de særlige 

problemstillinger, der knytter sig hertil. Ofte er 

der ikke plads til almindelige elevatorer i disse 

ejendomme, og det er ikke altid muligt at sikre 

samme tilgængelighed i og omkring elevatoren 

som ved nybyggeri. 

Det er særligt disse problemstillinger, som vi håber 

at vejledningen kan bidrage til håndteringen af. 

Med vejledningen som dialogværktøj mellem byg- 

ningsejerne og kommunerne er det således håbet, 

at kommunerne i højere grad end tidligere vil 

udnytte de dispensationsmuligheder, som ligger 

i byggelovgivningen omkring elevatorer. Derved 

vil der kunne skabes mulighed for etablering af 

mange flere mindre elevatorer i den eksisterende 

bygningsmasse til glæde for både bygningsejerne 

og beboerne – og ikke mindst for gangbesværede, 

rollatorbrugere og småbørnsfamilier. 

GI – Grundejernes Investeringsfond 

Oktober 2005 

5 

forord

Indhold 


Begreber og krav | 10 

Når ideen opstår 

Undersøgelse af muligheder | 14 

Myndigheder og byggetilladelse | 16 

Fra idé til accept 

De fysiske forhold | 20 

Elevatorplaceringer | 23 

Teknisk rådgivning | 29 

Indhentning af accept | 30 

Fra accept til projekt 

Myndighedskontakt | 32 

Forholdet til beboerne/lejerne | 35 

Finansiering | 36 

Fra projekt til realisering 

Projekt og udførelse | 38 

Aflevering og finansiering | 39 

Efter realisering 

Husleje | 42 

Administration og drift | 44 

Bilag A Boligtyper og elevatorplacering | 46 

Bilag B Klassifikation af tilgængelighed | 54 

Bilag C Elevatortyper og egenskaber | 62 

Bilag D Pris- og finansieringseksempler | 68 

7 

indhold

1 

9 


Begreber og krav 





Efter realisering

En minielevator bør som 

udgangspunkt have minimum 

90 x 90 cm som indvendige 

mål. 


BEGREBER OG KRAV 

En elevator skal som udgangspunkt opfylde byg- 

ningsreglementets krav til størrelser og adgangs- 

forhold. Kravene er ufravigelige ved nybyggeri, 

mens der er mulighed for at fravige kravene, når 

det gælder ombygning af eksisterende byggeri. 

Det er de såkaldte ombygningsbestemmelser i 

bygningsreglementet, der giver mulighed for det. 

Begrundelsen er, at en række bygningsmæssige 

forudsætninger i det eksisterende byggeri jo er 

givet på forhånd. 

Begrebet Minielevatorer dækker over de elevato- 

rer, som ikke opfylder bygningsreglementets krav 

til mindstemålene for elevatorer og til tilgænge- 

lighed, og som derfor kræver at kommunerne 

giver dispensation efter de nævnte ombygnings- 

bestemmelser. 

Elevatorstørrelser 

Bygningsreglementet (BR-95) stiller krav om, at 

en elevatorstol som minimum skal måle 110 x 

140 cm indvendigt ~ 8 personer. Kravet sikrer, at 

alle uanset et eventuelt handicap, kan anvende 

elevatoren, fordi de fastsatte minimumsmål giver 

plads til en elektrisk kørestol og en hjælper. 

Ved nybyggeri er det ikke noget problem at 

opfylde disse minimumskrav, da elevatoren kan 

tænkes ind i projektet fra starten. Men når der 

er tale om at etablere elevatorer i eksisterende 

byggeri er pladsforholdene som hovedregel givet 

på forhånd. Derfor er en minielevator ofte den 

eneste mulighed, hvis der skal etableres elevator 

i en eksisterende ejendom. 

10 

Principielt kan en lille elevator til fx 3 personer 

være et gode for beboerne i en etageejendom. 

Elevatorer af denne størrelse kendes blandt an- 

det fra boligbyggeri fra 1930-erne, og medvirker 

også i dag til at sikre en god tilgængelighed i 

ældre etagebyggeri. Med nutidens komfortkrav 

vil nye elevatorer af en så beskeden størrelse dog 

sjældent kunne få accept hos brugerne og myn- 

dighederne, med mindre alle andre muligheder 

er udelukket. 

For at definere en mere realistisk minimumsstør- 

relse på nye elevatorer i eksisterende byggeri 

har GI derfor gennemført en analyse af, hvor lille 

en elevator med rimelighed kan være, hvis den 

som minimum skal kunne rumme en person, der 

bruger rollator. Rollator er i dag et hyppigt anvendt 

hjælpemiddel for ældre personer og andre med 

nedsat førlighed. 

23 rollatorbrugere deltog i analysens praktiske del, 

som bestod af en test i en modelelevator med 

forskydelige vægge. Testpersoner blev interviewet 

under og efter testen. 

Resultatet af testen og analysen blev en an- 

befaling af, at stolen i en minielevator som 

udgangspunkt bør have minimum 90 x 90 cm 

som indvendige mål. 

Tilgængelighed 

Bygningsreglementet stiller krav om, at en elevator 

skal have såkaldt niveaufri adgang. Det betyder, at 

brugere af elevatoren ikke skal forcere fx ét eller 

flere trappetrin for at kunne bruge elevatoren. I 

nybyggeri er dette ikke noget problem, men det

minielevatorer 

vil ofte være vanskeligt at overholde dette krav, når 

man vil etablere elevatorer i eksisterende byggeri 

– særligt hvis hovedadgangen til elevatoren sker 

fra gadeside. Der er ofte et par trin fra fortovet til 

hovedindgangen og sjældent plads foran bygnin- 

gen til at etablere fx en rampe. Placeres elevatoren 

derimod med adgang fra gårdsiden – se bilag A 

og B – kan kravet om niveaufri adgang opfyldes 

i langt flere tilfælde. 

På samme måde er det vanskeligt at få bevæ- 

gelsesplads foran elevatoren og inde i boligerne. 

Boliger i ældre ejendomme er sjældent indrettet, 

så de kan bebos af kørestolsbrugere. Her er fx 

døråbninger ofte for smalle og manøvrearealer i 

entréer, køkkener og wc/bad som regel for små. 

Dispensationer 

Praktisk tilgængelighedstest med rollatorbrugere i model- 

elevator med forskydelige vægge. 

Interviews under testen indikerede, at rollatorbrugere i vid 

udstrækning er indstillet på at anvende en elevator uanset 

størrelsen, når blot dimensionen er tilstrækkelig til at en 

praktisk anvendelse overhovedet er fysisk mulig. 

Det var tydeligt at testpersonerne, hvoraf kun meget få havde 

mulighed for at forcere mere end et enkelt eller to trappetrin, 

var bevidste om deres afhængighed af elevatorer, eller andre 

former for hjælpemidler for vertikal transport. En elevator, 

svarende til selv den mindste afprøvede rumstørrelse, vil 

derfor blive betragtet som et væsentligt gode. 

Analyserapport om testen og konklusionerne herpå findes 

som pdf-fil på www.gi.dk 

Hvis det ikke er realistisk at opfylde bygningsreg- 

lementets krav til elevatorstørrelse og tilgængelig- 

hed i eksisterende byggeri, er det nødvendigt at 

søge om dispensation for kravene med henvisning 

til ombygningsbestemmelserne. Se side 32. 

Der kan ikke opstilles generelle begrundelser for 

dispensationsansøgninger, men pladsforhold, her- 

under opnåelige manøvremuligheder i adgangs- 

veje og boliger, vil ofte indgå som et væsentligt 

argument for at søge dispensation. 

Det gælder generelt, at der ikke kan dispenseres 

for de krav i bygningsreglementet, som vedrører 

personsikkerhed. 

11






ET TYPISK FORLØB VED ETABLERING AF ELEVATOR 

Bygherreønske / idé om projekt 

Vurdering af: 

• bygningsmæssige forhold 

• placeringsmuligheder 

• elevatortyper 

• pris på elevator og følgearbejder 

Skitseforslag til elevator 

Dialog med involverede parter og indhentning af accept Milepæl 1 

Bygherre bestiller forprojekt / kontrakt med teknisk rådgiver 

Ansøgning om byggetilladelse udarbejdes og indsendes 

Byggetilladelse med eventuelle supplerende myndighedskrav 

Revurdering af prisoverslag efter byggetilladelse 

Eventuel (gen-) forelæggelse for beboere og andre interessenter 

Bygherrebeslutning om at gå videre med projektet Milepæl 2 

Bygherre bestiller hovedprojekt 

Registrering og opmåling 

Projekt for elevator og følgearbejder udarbejdes 

Indhentning af priser (eventuelt ved udbud / licitation) 

Revurdering af samlet pris + eventuelle til- og fravalg 

Bygherrebeslutning om at gennemføre projektet Milepæl 3 

Bygherre indgår kontrakt om udførelse af projektet 

Gennemførelse af elevator- og følgearbejder 

Aflevering af færdigt arbejde til bygherre 

Færdigmelding til kommunen Milepæl 4 

Drift og vedligehold 

12

2 

13 



Undersøgelse af muligheder 

Myndigheder og byggetilladelse 




Efter realisering

I nogle tilfælde er der måske 

kun én mulig placering – som 

på ejendom A, med små lejlig- 

heder, smal hovedtrappe, belig- 

genhed i gadelinje og eventuelt 

ingen eller ringe påbygnings- 

muligheder i et smalt gårdrum. 

I andre tilfælde kan der være 

fl ere muligheder – som på 

ejendom B, hvor elevator kan 

påbygges en eksisterende eller 

ny altan eller mellemreposerne 

på hovedtrappen. Der er mu- 

ligvis også plads til at bygge en 

elevator ind i boligerne. 

Når ideen opstår – gode råd til bygherren 

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER 

Hvis du er bygningsejer og ønsker at etablere 

elevatorer i en eksisterende ejendom, er det 

vigtigt, at du kommer godt fra start. Ved at følge 

procesbeskrivelsen i denne vejledning kan du 

spare ressourcer – tid og penge, fordi det allerede 

tidligt i forløbet vil vise sig, om ønsket om en 

elevator kan realiseres. 

Elevatorens placering 

Et fornuftigt første skridt er at få belyst mulighe- 

derne for at placere en elevator i ejendommen. I 

bilag A er en oversigt over de muligheder for 

placering, der er i 11 forskellige boligtyper i eta ge- 

ejendomme fra perioden 1870-1960. På side 

23-28 kan du læse om de seks placeringsmulig- 

14 

 

 

 

 

heder, som forventes at være de hyppigst fore- 

kommende ud fra en praktisk betragtning. 

Det er vigtigt at skabe sig et kvalifi ceret overblik 

over de fysiske muligheder og begrænsninger, før 

du prioriterer mellem forskellige placeringsmulig- 

heder. Desuden kan det være fornuftigt at have 

et eller fl ere prioriterede alternativer, hvis det først 

foretrukne må opgives. 

Hvis der er fl ere muligheder for placering af ele- 

vatoren, er næste skridt at undersøge fordele og 

ulemper ved hver af dem. Fordele og ulemper 

vurderes bedst, hvis du kender de kommende 

brugeres interesser og prioriteringer: Vil beboerne 

afgive et hjørne af boligen til elevator? Hvor vil en 

 

 

 

Ejendom A Ejendom B

når ideen 

opstår 

påbygget elevator genere udsynet mindst? Er der 

kørestols- eller rollatorbrugere i ejendommen osv. 

– se under Beboerne/ejerne, side 35. 

Når du har fundet ud af, hvor elevatoren skal 

placeres, skal du bestemme 

• elevatorskaktens udvendige mål 

• de indvendige mål i elevatorskakten, som med 

et givet udvendigt mål kan variere blandt de 

• mulige elevatortyper og fabrikater 

Se under De fysiske forhold, side 20. 

Vurdering af tilgængeligheden 

Det er også vigtigt at vurdere den samlede for- 

bedring af tilgængeligheden i ejendommen, som 

opnås ved den eller de valgte elevatorløsninger, 

altså hvordan er det at komme ind i elevatoren 

og rundt i lejligheden for en person, der bruger 

rollator eller måske kørestol. Elevatorens placering 

og størrelse skal derfor ses i sammenhæng med 

bygningens og boligernes indretning – se under 

afsnittet Forholdet mellem elevatorer, bygninger 

og boliger, side 17 og bilag B. 

Brug en teknisk rådgiver 

Denne vejledning kan hjælpe dig godt på vej, men 

det vil altid være fornuftigt at benytte en teknisk 

rådgiver. En teknisk rådgiver – arkitekt eller inge- 

niør – med erfaringer med elevatorprojekter i ek- 

sisterende bygninger kan hjælpe med at vurdere 

placeringsmulighederne, bidrage med idéer og 

kan foreslå muligheder, som du måske ikke selv 

umiddelbart får øje på. Desuden kan en erfaren 

teknisk rådgiver hjælpe med at belyse de forhold 

og begrænsninger, som skal med i vurderingen af 

de forskellige løsningsmuligheder. 

Når de fysiske muligheder er undersøgt og belyst, 

kan den tekniske rådgiver udarbejde et skitsepro- 

jekt for en elevator i ejendommen, som kan danne 

grundlag for bl.a. 

• en vurdering af følgearbejder, 

• et prisoverslag for etableringen af elevator 

• accept af elevatorløsningen hos beboerne og 

myndighederne 

Se under Teknisk rådgivning, side 29. 

Beboerne (lejerne) 

Et vigtigt næste skridt i processen er at brugerne 

accepterer en elevator i ejendommen. Beboernes 

(lejernes) holdninger, behov og prioriteringer bør 

afdækkes allerede i starten. På den måde undgår 

du, at et elevatorprojekt, som tænkes finansieret 

ved hjælp af huslejeforhøjelser, ’strander’ senere i 

forløbet på grund af modstand fra de kommende 

brugere. 

15

Det nævnte skitseprojekt kan være et godt grund- 

lag for dialogen med de kommende brugere. 

Læs mere om Forholdet til beboerne (lejerne), 

side 35. 

Økonomi 

Et elevatorprojekt skal kunne finansieres. Finan- 

sieringen kan ske på flere måder gennem egen- 

finansiering, lånefinansiering og ved forhøjelse af 

huslejen for de beboere (lejere), som vil kunne 

benytte elevatoren. Læs mere under Finansiering 

side 36. 

Omkostningerne til etableringen af en elevator 

omfatter anskaffelse af selve elevatoren med evt. 

16 

tilhørende skakt, følgearbejder på og i bygningen, 

evt. teknikerhonorar, gebyrer og afgifter mv. for 

byggetilladelse, forsikringspræmier, låne- og 

finansieringsomkostninger og evt. byggeadmini- 

strationshonorar. Læs mere under Prisoverslag/ 

budget, side 30. 

Desuden er der efter etableringen en række 

driftsudgifter, som skal regnes med i den samlede 

økonomi for elevatoren. Læs mere under Admi- 

nistration og Driftsøkonomi, side 42. 

MYNDIGHEDER OG BYGGETILLADELSE 

Etablering af en elevator kræver en byggetilladelse 

fra kommunen. En ansøgning om byggetilladelse 

kræver forberedelse. For at kunne behandle en 

ansøgning kræver kommunen, at der foreligger 

bygningstegninger, en projektbeskrivelse og en 

række andre oplysninger. Læs nærmere under 

Myndighedskontakt, side 32. 

Indledende dialog med kommunen 

De fleste kommuner er indstillet på en dialog om 

elevatorprojekter allerede i den indledende fase. 

Et skitseprojekt kan være et godt redskab hertil. 

Gennem dialogen med kommunen får du som 

bygherre et indblik i, hvilke krav der stilles for, at 

der senere kan opnås en byggetilladelse. 

Det er særligt forholdene om den opnåelige 

elevatorstørrelse og tilgængeligheden til og fra 

elevatoren, der er vigtige at få drøftet med kom- 

munen. Det vil ofte være disse forhold, der kræver 

dispensation med henvisning til ombygningsbe- 

stemmelserne i bygningsreglementet – se under 

Myndighedskontakt, side 32.

når ideen 

opstår 

Forholdet mellem 

elevatorer, bygninger og boliger 

Hvis bygningsreglementets krav ikke umiddelbart 

kan opfyldes, skal kommunen konkret vurdere, 

om ombygningsbestemmelserne kan anvendes. 

Som bygherre bør du her argumentere for en hel- 

hedsvurdering af forholdet mellem den påtænkte 

elevator og den bygning og de boliger, den skal 

betjene. Argumentationen tager udgangspunkt i 

betragtningen: ”ingen kæde er stærkere end det 

svageste led’. 

På den ene side: Hvis bygningen og boligerne 

er egnede og tilgængelige for hjælpemidler som 

rollator og kørestol, bør en elevator også være 

det, hvis det overhovedet er muligt. På den anden 

side: Det hjælper ikke at dimensionere elevatoren 

til et hjælpemiddel, som ikke kan manøvreres 

videre til boligen og rundt i boligens forskellige 

rum. Hvis den enkelte boligenhed ikke opfylder 

kriterierne for tilgængelighed, bør det indgå i 

vurderingen af de krav, der stilles til adgangen 

til elevatoren i stueplan og til størrelsen af selve 

elevatoren. 

I GI’s projekt om minielevatorer er udviklet en 

model for klassifikation af elevatorer, bygninger 

og boligenheder. Modellen er først og fremmest 

tænkt som et redskab til dialogen mellem byg- 

herren og kommunen, fordi den kan bidrage til 

at forbedre og klargøre beslutningsgrundlaget for 

hvor og hvordan, det vil være hensigtsmæssigt at 

etablere elevator, elevatorens størrelse og hvilke 

foranstaltninger, der i øvrigt kan udføres for at for- 

bedre tilgængeligheden. Klassifikationsmodellens 

kategorier er defineret og beskrevet i illustrationen 

her på siden. 

KLASSIFIKATION AF TILGÆNGELIGHED 

- 

Ikke tilgængelig 

Elevator klassificeres som IKKE TILGÆNGELIG, hvis den ikke har de 

angivne minimumsmål til hhv. rollator- og kørestol. 

Bygning og bolig klassificeres som IKKE TILGÆNGELIG for henholdsvis 

rollator- og kørestolsbrugere, hvis den 

• ikke har de angivne minimumsmål 

• og heller ikke inden for en overskuelig fremtid / med en overskuelig 

? 

indsat kan opnå disse mål. 

Måske tilgængelig, evt. med yderligere foranstaltninger 

Bygning og bolig klassificeres som MÅSKE TILGÆNGELIG for henholds- 

vis rollator- og kørestolsbrugere, hvis den 

• ikke umiddelbart har de angivne minimumsmål, men med en 

overskuelig indsats kan opnå disse mål 

• med supplerende hjælpemidler (f.eks. skrålift langs trappeløb) kan 

+ 

gøres TILGÆNGELIG. 

Tilgængelig 

Elevator, bygning og bolig klassificeres som TILGÆNGELIG for 

henholdsvis rollator- og kørestolsbrugere, hvis de har de angivne 

minimumsmål. 

Klassifikationen for brugere uden rollator eller kørestol vil altid være 

TILGÆNGELIG. 

I bilag B side 54 er der forslag til nærmere kriterier (minimumsmål 

mm.) for tilgængelighed med henholdsvis rollator og kørestol. 

17

3 

19 




De fysiske forhold 

Elevatorplaceringer 

Teknisk rådgivning 

Indhentning af accept 



Efter realisering

Det anbefales at hente råd 

og vejledning hos en erfaren 

rådgiver. 


Du skal som bygningsejer undervejs undersøge 

og overveje en række muligheder og ikke mindst 

træffe nogle valg, hvis du ønsker at etablere en 

eller flere elevatorer i en ejendom. Det handler 

de følgende afsnit om. 

Det anbefales at inddrage en teknisk rådgiver 

– arkitekt eller ingeniør med erfaring i elevatorer, 

som kan hjælpe med at afklare og skitsere mulig- 

hederne, så du som bygherre kan træffe de rigtige 

valg – se under Teknisk rådgivning, side 29. 

DE FYSISKE FORHOLD 

Bygningen 

Den eksisterende bygning skal først og fremmest 

være egnet til at kunne rumme en elevator. I langt 

de fleste tilfælde vil der ikke være konstruktive pro- 

blemer, da elevatorkonstruktioner i overvejende 

grad er selvbærende. En elevator skal dog forank- 

res til bygningen, hvilket normalt vil medføre visse 

fysiske indgreb i fx etageadskillelser/reposer eller 

trappevægge afhængig af elevatorens placering. 

Kravene til bygningens statiske muligheder for at 

’bære’ en elevator afhænger af, om der vælges 

en indvendig eller udvendig elevatorløsning. Se 

under Elevatorplaceringer, side 23. 

Ældre etageejendomme er sjældent disponeret 

med plads til indvendige elevatorer. I særlige tilfæl- 

de er hovedtrapperummet så stort, at der i midten 

af trappen er dannet en såkaldt durchsicht, som 

vil kunne rumme en indvendig elevator. I andre 

sjældne tilfælde ombygges lejlighederne med nye 

køkkener og badeværelser, hvor der måske kan 

være plads til en lille elevator. I sådanne tilfælde 

20 

vil det ofte være vanskeligt at sikre en niveaufri 

adgang til elevatoren via hovedtrapperummet. 

En anden mulighed er at etablere en udvendig 

løsning, hvor elevatoren påbygges ejendommen 

eller at erstatte en eksisterende bitrappe med en 

elevator. De sidstnævnte løsninger medfører som 

hovedregel mindre indgreb i bygningen. 

Arbejdstilsynets krav om personsikkerhed i forbin- 

delse med tekniske eftersyn og vedligeholdelse af 

elevatoren vil som hovedregel medføre, at der skal 

etableres såkaldt tophøjde henholdsvis grube. 

Tophøjden vil normalt bevirke, at elevatorskakten 

ved indvendige løsninger rager op gennem ejen- 

dommens tag. Denne synlige del af elevatoren 

uden for bygningen vil skulle bearbejdes arkitekto- 

nisk, så ejendommen ikke skæmmes heraf. 

Etablering af gruben afhænger af, om der vælges 

en indvendig eller udvendig elevatorløsning. Ved 

en indvendig elevator afhænger etablering af gru- 

ben endvidere af, om ejendommen har kælder, 

og om elevatoren skal gå helt ned i kælderen. 

Hvis elevatoren har nederste stop ved terræn 

i en ejendom med kælder, kan kælderarealet 

under elevatoren ofte bruges som grube. Hvor 

denne mulighed ikke findes – og ved udvendige 

elevatorløsninger – er det nødvendigt at foretage 

opgravning og støbning af ny grube i kombina- 

tion med elevatorens fundament. I forbindelse 

med etablering af grube skal man være særligt 

opmærksom på eventuelle (underjordiske) rørin- 

stallationer som fx kloakker, vand-, el-, telefon- og 

gasledninger. Disse må i nogle tilfælde omlægges, 

og der kan være evt. krav om ekstrafundering, hvis 

grunden er blød.

Udvendige elevatorløsninger er meget markante 

og bør overvejes med omhu for bygningens 

arkitektur – og ikke mindst bygningens omgi- 

velser. Glasinddækkede skakte ved udvendige 

elevatorløsninger vil dog ofte kunne indpasses og 

reducere det nye bygningselements markanthed. 

Ønsker man at sikre sig et arkitektonisk tilfreds- 

stillende resultat – og dermed myndighedernes 

accept af elevatorens arkitektoniske udseende, er 

det en god idé at rådføre sig med en arkitekt, som 

vil kunne visualisere én eller flere muligheder. Se 

under Teknisk rådgivning, side 29. 

Ældre ejendomme kan være fredede eller beva- 

ringsværdige på grund af deres egenart. Falder 

ejendommen ind under én af disse kategorier 

vil myndighederne stille skærpede krav til de 

arkitektoniske løsninger. Er man i tvivl om, om en 

bygning er fredet eller bevaringsværdig, er det en 

god idé at undersøge dette hos bygningsmyndig- 

hederne. Se endvidere under Myndighedskontakt, 

side 32. 

fra idé 

til accept 

Adgangsforholdene 

Etableringen af en elevator i en eksisterende byg- 

ning vil forbedre tilgængeligheden for ejendom- 

mens beboere, der i dag udelukkende er henvist 

til at bruge trappen. I eksisterende bygninger vil 

det ofte være vanskeligt at etablere optimale 

adgangsforhold for alle uanset førlighed. Som 

udgangspunkt skal bygningen indeholde rimelige 

muligheder for tilgængelighed eller disse mulig- 

heder skal kunne tilvejebringes, for at etablering 

af en elevator giver mening. Som hovedregel skal 

der kunne etableres niveaufri adgang, og der skal 

være et minimum af plads på reposer og inde i 

lejlighederne. Se bilag B. 

Foto: Jens V. Nielsen 

21 

Ældre boliger er sjældent 

egnede til kørestolsbrugere.

Etablering af elevator kan 

forbedre tilgængeligheden 

væsentligt i en ældre etage- 

ejendom. 

22 

Vil de bedste adgangsforhold til en elevator kunne 

opnås, hvis denne etableres med adgang fra 

bygningens bagside (gårdside), vil der være krav 

om at bygningen har sin egen portgennemgang 

eller at der findes en sådan med offentlig adgang 

i ejendommens umiddelbare nærhed. 

I særlige tilfælde vil en udvendig løsning i tilknyt- 

ning til fx en hovedtrappe være eneste mulighed 

for at etablere en elevator. I disse tilfælde vil 

elevatoren typisk ’lande’ på en mellemrepos, og 

der vil skulle forceres et trappeløb svarende til en 

halv etage – enten op eller ned. Denne løsning vil 

sjældent blive betragtet som attraktiv af beboere 

og myndigheder, men kan dog være en mulighed, 

som bør tages i betragtning. Bebos ejendom- 

men af en (kommende) kørestolsbruger uden 

mulighed for at bruge trappen, kan elevatoren 

suppleres med en trappelift mellem denne og 

en af trappens hovedreposer. 

For at sikre niveaufri adgang mellem (udvendig) 

elevator og boliger kan det vise sig hensigtsmæs- 

sigt at etablere en altanløsning i tilknytning hertil. 

Altanerne kan i sådanne tilfælde ofte fungere 

både som adgangsvej og som opholdsareal for 

beboerne. Adgangen til boligerne sikres ved at 

ændre et vinduesparti til et dørparti. 

Boligerne 

Boliger i ældre ejendomme er sjældent indrettet, 

så disse kan bebos af kørestolsbrugere. Dørbred- 

derne er normalt for smalle, entréer for små, og 

køkkener og wc/badefaciliteter er typisk plads- 

mæssigt utidssvarende for denne beboergruppe. 

Derimod kan disse boliger som hovedregel bebos 

af alle andre grupper af personer – med eller

fra idé 

til accept 

uden nedsat førlighed. Herunder hører også per- 

soner, som dagligt anvender rollator. Normalt vil 

fjernelse af dørtrin være det eneste nødvendige 

bygningsmæssige indgreb, for at en ældre bolig 

kan bebos af en rollatorbruger. 

I ejendomme med to trapper – henholdsvis ho- 

vedtrappe og bitrappe – vil køkkener typisk være 

placeret i tilknytning til bitrappen. Ved etablering 

af udvendig elevator på bygningens bagside 

(gårdside) eller ved erstatning af ejendommens 

bitrappe med elevator vil køkkenet ofte blive 

det primære adgangsrum mellem elevatoren og 

boligen. Den udvendige elevatorløsning – med 

eller uden altanløsning – kan medføre en mindre 

ombygning af køkkenerne, således der kan etab- 

leres adgangsdøre i stedet for køkkenvinduerne. 

Se under Elevatorplaceringer, nedenfor. 

Der er udarbejdet en klassifikationsmodel med en 

række forslag til en helhedsvurdering af tilgæn- 

geligheden i forskellige bygnings- og boligtyper 

i relation til en fremtidig elevatorbetjening. Se 

under Forholdet mellem elevatorer, bygninger 

og boliger, side 17. 

Klassifikationsmodellen er tænkt som et dialog- 

værktøj mellem bygherre og evt. teknisk rådgiver 

på den ene side og bygningsmyndighederne 

på den anden side. Brug af modellen er dog 

ikke en garanti for, at bygningsmyndighederne 

dispenserer for bygningsreglementets krav til 

elevatorstørrelser og tilgængelighed. Se under 

Myndighedskontakt, side 32. 

ELEVATORPLACERINGER 

I GI’s projekt om minielevatorer indgår primært fire 

hovedtyper med seks varierende placeringsmulig- 

heder for elevatorer i den ældre bygningsmasse. 

Valget af disse hovedtyper tager udgangspunkt i 

en typologisering af boliger, som er gennemført 

i samme projekt. Se bilag A. De fire hovedtyper 

er: 

Type 1 

Udvendig placering m/u altanadgang. 

Type 2 

Indvendig placering ved nedlæggelse/erstatning 

af bitrappe. 

Type 3 

Indvendig placering i trappeløb med durchsicht. 

Type 4 

Indvendig placering ved inddragelse af bolig- 

areal. 

Erfaringer fra konkrete projekter viser, at de to 

førstnævnte vil være de mest realisable. Desuden 

vil det være den økonomisk bedste løsning at 

placere elevatoren, så denne kan betjene to 

opgangsider, typisk svarende til 8-12 boliger 

afhængig af antallet af etager i bygningen. 

Placerings- og adgangsmuligheder vil altid bero 

på en konkret vurdering, og følgende beskrivelse 

er alene tænkt som inspiration for bygherren i 

idéfasen. Ønsker du som bygherre at få skitseret 

konkrete løsningsforslag, bør du kontakte en tek- 

nisk rådgiver med erfaring med elevatorprojekter. 

Se under Teknisk rådgivning, side 29. 

23 

De følgende sider indeholder 

en nærmere beskrivelse af de 

fire hovedtyper for placering af 

elevatorer.

Hovedtype 1 

Udvendig placering 

med eller uden altanadgang 

Udvendige elevatorer kan enten 

placeres direkte op ad bygningen 

eller i en afstand herfra. Placeres 

elevator direkte mod bygningen, 

kan adgangen mellem elevator 

og bygning/boliger ofte skabes 

direkte ved at ændre vinduespar- 

tier til dørpartier – i visse tilfælde 

dog ligeledes via en supplerende 

altanløsning. Placeres elevato- 

ren derimod i en afstand fra 

bygningen vil det altid kræve et 

supplement med en eller anden 

altanløsning. 

24 

 

 

 

 

 

 

Type I A 

Påbygget elevator – til trapperum

fra idé 

til accept 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type I B Påbygget elevator – med altanløsning 

 

Type I C Påbygget elevator – mellem (eksisterende) altaner 

25

Hovedtype 2 

Indvendig placering ved 

nedlæggelse eller erstatning 

af bitrappe 

Det kan være en fornuftig løsning 

at erstatte ejendommens bitrap- 

pe med en indvendig elevator, 

hvis man som bygningsejer kan 

opnå lejernes/beboernes accept 

heraf. Denne løsning giver i langt 

de fl este tilfælde mulighed for 

niveaufri adgang, og trapperum- 

met kan fungere som skakt for 

elevatoren. Løsningen accepteres 

af bygningsmyndighederne i de 

fl este kommuner, men kan i visse 

tilfælde (som fx i Københavns 

Kommune) medføre et krav om 

etablering af sprinkleranlæg i ho- 

vedtrapperummet og en række 

andre brandsikringsforanstaltnin- 

ger, som varierer fra kommune til 

kommune. 

26 

 

 

 

 

Type 2 

Elevator indbygget i bitrapperum

fra idé 

til accept 

Hovedtype 3 

Indvendig placering 

i trappeløb med durschsicht 

Enkelte ældre ejendomme har 

hovedtrappe med durchsicht 

– et hul midt i trappeløbet – af 

en vis størrelse. Enkelte andre 

ejendomme har en hovedtrappe 

med så brede trin, at trinbredden 

vil kunne reduceres, så der kan 

etableres en durchsicht. I disse 

tilfælde kan det være en god 

idé at etablere en elevator midt 

i trappen. Brandsikringsmæs- 

sigt er denne løsning den mest 

enkle, og der vil ofte kunne 

sikres niveaufri adgang til og fra 

elevatoren. 

 

 

 

 

 

 

27 

Type 3 

Elevator indbygget 

i trappedurschsicht

Hovedtype 4 

Indvendig placering ved 

inddragelse af boligareal 

Hvis en boligejendom står over 

for at skulle moderniseres med 

nye køkkener/badeværelser, og 

dermed en væsentlig ombygning, 

hvor bygningens planløsning 

måske ændres, bør det overvejes 

om der kan skabes plads til en 

elevator inde bygningen – ved 

inddragelse af nuværende bo- 

ligareal. Der vil i så tilfælde være 

tale om et væsentligt indgreb i 

bygningen, med skærpede krav 

til brandsikring. Løsningen vil som 

hovedregel være den mest om- 

kostningskrævende af de nævnte 

elevatorplaceringer. 

28 

Type 4 

Elevator indbygget i ny skakt

fra idé 

til accept 

TEKNISK RÅDGIVNING 

Skitseforslag 

Ønsker man som bygningsejer at komme fra idé 

til accept kan det være nødvendigt at konkreti- 

sere idéen om en elevator i ens ejendom. En 

teknisk rådgiver med erfaring på området kan 

være behjælpelig med at afdække og opstille de 

realistiske muligheder i form af et skitseforslag. 

Skitseforslaget er et godt redskab/hjælpeværktøj 

i dialogen med lejere/beboere, myndigheder og 

finansieringsinstitutter. 

Inden valg af en teknisk rådgiver (arkitekt eller 

ingeniør) bør man sikre sig, at den pågældende 

rådgiver har erfaring med elevatorprojekter og har 

samarbejde med henholdsvis arkitekt eller inge- 

niør, da begge tekniske discipliner som hovedregel 

er nødvendige, når der skal etableres elevatorer. 

Desuden bør man indgå en skriftlig aftale med 

den pågældende rådgiver og få et økonomisk 

overslag eller tilbud på rådgivningen. Den skrift- 

lige aftale (teknikerkontrakt) indgås i henhold til 

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning 

og bistand (ABR 89). 

Nogle elevatorleverandører yder teknisk råd- 

givning for bygherren. Spørg leverandøren, om 

denne leverer elevatorer som systemleverance, 

og i givet fald om, hvilken teknisk rådgivning, der 

er indeholdt i leverancen. Derved undgår man 

som bygherre at skulle betale for den samme 

rådgivning to gange. 

Nogle tekniske rådgivere kan udarbejde visualise- 

ringer – tredimensionelle, rummelige tegninger 

(se illustrationen foroven) – som kan illustrere de 

drøftede idéer og forslag. Indeholder skitseforsla- 

get sådanne visualiseringer kan det dels være med 

til at afklare en række tekniske og arkitektoniske 

spørgsmål/udfordringer, dels styrke dialogen med 

lejere/beboere, der kan have vanskeligt ved at 

forestille sig, hvad etablering af en elevator vil 

betyde rent bygningsfysisk. 

Valg af elevatortype 

Der er mange forskellige typer af elevatorer 

på det danske marked. De mest udbredte er 

hydrauliske, kombinerede tov/hydrauliske og 

maskinrumsløse elevatorer – i forskellige vari- 

anter. I bilag C er angivet en række forskellige 

elevatortyper med tekniske specifikationer. Valg 

af elevatortype afhænger af en række konkrete 

faktorer som fx bygningsfysiske forhold, støjfor- 

hold, komfort (betjeningsvenlighed, kørehastighed 

mv.), anskaffelsespris og driftsøkonomi, herunder 

energiforbrug. 

29 

3D-illustration af elevatorskakt 

med altaner, placeret på foto af 

bygningen. 

Et skitseforslag er et godt 

redskab til en dialog mellem 

parterne.

Bilag C rummer en oversigt 

over de mest udbredte eleva- 

tortyper. 

Der udvikles hele tiden nye elevatortyper i takt 

med den teknologiske udvikling, og der kan der- 

for ikke opstilles en statisk oversigt over dette 

marked. På www.gi.dk findes en oversigt – et 

’øjebliksbillede’ – over en række elevatortyper 

med tilhørende tekniske data. Oversigten forven- 

tes løbende opdateret. 

For at hjælpe bygherren på vej i valget af eleva- 

tortype og oversigten på www.gi.dk findes der i 

bilag C en forklaring på de elevatortyper, som 

hyppigst anvendes ved etablering af elevatorer i 

ældre ejendomme. Samtidigt findes en forklaring 

på de data, som findes i oversigten på www.gi.dk, 

og som bygherren skal tage stilling til ved valg af 

elevatortype. 

Udvalget af elevatortyper i oversigten i bilag C er 

eksempler, som kan hjælpe en bygherre til at træf- 

fe en række konkrete valg om fx ønsket komfort. 

Men det er en god idé at konsultere en erfaren 

teknisk rådgiver eller flere elevatorleverandører, in- 

den man træffer det endelige valg af elevatortype. 

Ved at indhente forslag fra flere leverandører, vil 

man få et udvalg til sammenligning. 

Prisoverslag/budget 

Når man som bygherre – evt. ved hjælp af en 

teknisk rådgiver - har besluttet sig for, hvilken 

elevatortype man ønsker, hvor den skal placeres 

i eller på bygningen og har fået udarbejdet et 

skitseforslag, kan man udarbejde et budget. 

En teknisk rådgiver, der har erfaring med ele- 

vatorprojekter, vil kunne hjælpe med at opstille 

budgettet. Nogle rådgivere ligger inde med erfa- 

ringspriser, mens andre kan indhente prisoverslag 

30 

fra henholdsvis én eller flere elevatorleverandører 

og håndværkere, som skal udføre alle følgear- 

bejderne. 

Budgettet bør indeholde følgende hovedposter 

• Elevator (elevatorstol og teknik) 

• Elevatorskakt 

• Følgearbejder på bygningen 

• Evt. honorar til teknisk rådgiver(e) 

• Tekniske bygherreudgifter (fx forsikringer) 

• Administrative bygherreudgifter (fx gebyr for 

byggetilladelse) 

• Låne– og finansieringsomkostninger 

• Evt. administrationshonorar 

• Driftsomkostninger (det 1. år) 

Udgifterne til elevatorskakt og følgearbejderne på 

bygningen afhænger meget af, hvilken elevator- 

løsning man vælger. 

INDHENTNING AF ACCEPT 

Bygherren bør forelægge resultatet af de indle- 

dende undersøgelser og analyser sammen med 

et evt. skitseprojekt for lejerne/beboerne, husleje- 

nævn, bygnings- og brandmyndigheder, finansie- 

ringsinstitutter og evt. forsikringsselskaber for at få 

en forhåndsaccept af projektet. Forhåndsaccepten 

er med til at sikre, at projektet ikke ’strander’ 

længere fremme i processen. 

Accept hentes bedst gennem dialog med de 

berørte parter.

4 

31 





Myndighedskontakt 

Forholdet til beboerne/lejerne 

Finansiering 


Efter realisering

Bygningsreglementet giver i 

nogle tilfælde mulighed for at 

lempe på kravene ved ombyg- 

ning af eksisterende bygninger. 


Bygherren kan gå videre i processen mod en 

realisering af projektet, når der er indhentet for- 

håndsaccept fra alle væsentlige parter. 

MYNDIGHEDSKONTAKT 

Byggetilladelse 

Etablering af elevator kræver en byggetilladelse. 

Den skal man som bygherre søge om hos kom- 

munen. 

En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde 

en beskrivelse af, hvilke arbejder man påtænker 

at udføre. Beskrivelsen danner grundlag for kom- 

munens behandling af ansøgningen – og senere 

udstedelse af byggetilladelsen. I illustrationen 

overfor er angivet en checkliste over, hvilke op- 

lysninger kommunen som minimum kræver for 

at behandle en ansøgning om byggetilladelse. 

I visse tilfælde kan det ovenfor nævnte skitsepro- 

jekt – afhængig af detaljeringsgraden – sammen 

med projektbeskrivelsen været et tilstrækkeligt 

grundlag for ansøgningen om byggetilladelse. I de 

fleste tilfælde vil kommunen dog kræve, at der 

som minimum foreligger et såkaldt forprojekt, der 

32 

BR-95, kap. 1.1, stk. 3: 

Reglementets lempeligere bestemmel- 

ser for ombygningsarbejder finder kun 

anvendelse, når ombygningsarbejdet 

efter Kommunalbestyrelsens skøn 

ellers ikke kan gennemføres uden 

indgribende ændringer i bebyggelsen. 

er nøjere redegør for, hvilke arbejder der ønskes 

gennemført. 

Forprojektet, der udarbejdes af den tekniske 

rådgiver, vil ud over tegningsmateriale og beskri- 

velse ofte også indeholde tekniske/statiske be- 

regninger. 

Byggearbejdet må ikke begyndes, før byggetilla- 

delsen er modtaget. Byggearbejdet skal udføres 

som beskrevet i ansøgningen. Desuden kan kom- 

munen opstille særlige krav eller forudsætninger 

i byggetilladelsen, som skal opfyldes. 

Udgangspunktet for såvel ansøgningen som byg- 

getilladelsen er, at alle byggearbejderne skal 

gennemføres efter bestemmelserne i bygnings- 

reglementet (BR 95). Bygningsreglementet fast- 

lægger retningslinierne for såvel nybyggeri som 

ombygning af eksisterende bygninger. Etablering 

af elevatorer i eksisterende beboelsesejendomme 

betragtes som en tilbygning til eller en ombygning 

af bygningen. 

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt eller 

umuligt at opfylde alle bygningsreglementets 

bestemmelser ved til- eller ombygning af eksiste- 

rende bygninger, herunder etablering af elevator. 

I sådanne tilfælde kan der søges om dispensation 

efter den såkaldte ombygningsbestemmelse i 

bygningsreglementet. 

Ombygningsbestemmelsen er et mere lempeligt 

regelsæt, som kommunen kan vælge at vurdere 

bygningsarbejderne ud fra, hvis det skønnes at 

arbejderne ellers ikke kan gennemføres uden 

indgribende ændringer i bebyggelsen.

fra accept 

til projekt 

1. Nødvendige oplysninger til identifikation af bygninger og ejendommen (matrikelnummer 

og post- eller BBR adresse, ejendomsnummer, bygningsnummer mv.). 

2. Situationsplaner der viser grundens størrelse, beliggenheden af eksisterende bygninger 

og de nye projekterede elevatorer med angivelse af højdekoter. 

3. Plantegninger der viser elevatorens indpasning i bygningen. 

4. Facadetegninger der viser elevatorens tilpasning til den eksisterende facade. 

5. Tegninger og beskrivelser af elevatoren med oplysning om materialer og konstruktioner. 

6. Statiske beregninger af konstruktioner påtegnet af en anerkendt statiker. Vil ofte fore- 

komme, men er ikke altid nødvendigt. 

7. Brandteknisk dimensionering som dokumenterer sikkerheden i tilfælde af brand, hvis der 

i forhold til brandsikring afviges fra bygningsreglementets almindelige bestemmelser. 

8. Redegørelser om indretningsmæssige forhold, herunder tilgængelighed. 

9. Generelle beskrivelser af arbejdets omfang, herunder en redegørelse for, at dele af ar- 

bejdet, der er en forudsætning for andre dele af arbejdet, foretages i rigtig rækkefølge, 

eksempelvis at hovedtrappen brandsikres, inden bitrappen nedtages. 

10. Oplysninger om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre 

byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. Ansøgningen skal indeholde en 

begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. 

11. Hvis byggeprojektet er projekteret efter de lempeligere ombygningsbestemmelser, jf. 

BR-95, kap. 1.1, stk. 3, skal ansøgningen indeholde en begrundelse for dette, og en 

redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssige 

forhold, der er af betydning for sagens behandling. 

12. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejeren. Hvis ansøgningen ikke er 

underskrevet af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre 

arbejdet med en fuldmagt fra ejendommens ejer. 

33 

Checkliste for ansøgning 

om byggetilladelse

Dispensationer 

Ved etablering af elevator i en eksisterende bolig- 

ejendom vil det typisk kræve én eller flere dispen- 

sationer fra bygningsreglementets bestemmelser. 

Behovet for dispensation vil typisk knytte sig til 

kravene om brandsikring og tilgængelighed, her- 

under elevatorstørrelse. 

Kravene til tilgængelighed skal sikre, at handicap- 

pede og personer med nedsat mobilitet har størst 

mulig uafhængighed, bevægelsesfrihed og sik- 

kerhed ved færdsel i bygninger. 

Bygningsreglementets bestemmelser om tilgæn- 

gelighed til bygninger og boligenheder omfatter 

blandt andet: 

• Niveaufri adgang til bygningen, boligenheder 

34 

og elevator 

• Trapper i fælles adgangsvej skal have en fri 

bredde på minimum 1,0 m 

• Reposen foran indgangsdøre skal have en 

størrelse på mindst 1,5 x 1,5 m 

• Elevatorstolen skal indvendigt måle minimum 

110 x 140 cm. 

Kravene er ufravigelige ved nybyggeri, men kan 

ofte være vanskelige at opfylde ved til- og om- 

bygninger af eksisterende bygninger uden indgri- 

bende ændringer i bebyggelsen. 

Der er ingen objektiv definition af begrebet ’ind- 

gribende ændringer i bebyggelsen’ og der er 

store forskelle på, hvordan begrebet fortolkes i de 

enkelte kommuner. Det er en god idé at forhøre 

sig hos kommunen, inden der søges om dispen- 

sation. 

Hvis ejendommen er kategoriseret som fredet 

eller bevaringsværdig gælder særligt skærpede 

omstændigheder. Her vil det være nødvendig at 

indgå i en dialog med Kulturarvsstyrelsen. 

Brandforhold 

Bygningsreglementets bestemmelser om brand- 

sikring af bygninger er meget omfattende og in- 

deholder rammerne for, hvordan man skal for- 

holde sig ved såvel nybyggeri som til- og ombyg- 

ninger af eksisterende bygninger. Desuden har de 

enkelte kommuner gennem egne brandvæsener 

udarbejdet en række regler og retningslinier, som 

kan være forskellige fra kommune til kommune. 

I langt de fleste tilfælde kan man som bygherre 

være nødt til at engagere en teknisk rådgiver, som 

har erfaring med brandsikring af eksisterende 

bygninger. 

Hvis man som bygherre ønsker at stifte bekendt- 

skab til de bestemmelser om brandsikring, som 

knytter sig til de viste elevatorplaceringer på side 

23-28 og i bilag B, findes disse i særskilt Vejled- 

ning om rammebetingelser ved Minielevatorer, 

som er udgivet af GI. I denne vejledning findes 

en nøjere gennemgang af de betingelser og krav, 

som myndighederne stiller i forbindelse med 

elevatorprojekter. 

Vejledningen om rammebetingelser er primært 

rettet mod tekniske rådgivere og byggesagsbe- 

handlere i kommunale forvaltninger, men kan 

også være til inspiration for den bygningsejer, som 

ønsker at dykke dybere ned i disse problemstil- 

linger. Vejledningen kan fås ved henvendelse til 

GI eller hentes på www.gi.dk.

fra accept 

til projekt 

FORHOLDET TIL BEBOERNE / LEJERNE 

Etablering af en elevator i en ejendom kan finan- 

sieres enten ved bygningsejerens egenfinansiering 

– uden udgift for brugerne udover driftsomkost- 

ninger – eller gennem forbedringsforhøjelser på 

huslejerne. 

Vælger man som bygningsejer selv at finansiere 

elevatoren kan denne etableres uden lejernes/ 

beboernes accept, forudsat at der ikke sker for- 

ringelse af det udlejede. Inddragelse af boligareal 

eller et bitrapperum til elevatorformål vil typisk 

kræve lejernes/beboernes accept, mens etable- 

ring af en udvendig elevator – hvor afgangen til 

bygningen blot kræver fx ændring af et vindu- 

esparti til et dørparti – normalt ikke betragtes som 

en forringelse af det udlejede. 

Vælger man som bygningsejer derimod at finan- 

siere elevatoren ved hjælp af forbedringsforhøjel- 

ser skal man være opmærksom på reglerne 

herom. Desuden er der særligt to forhold, som 

det i denne situation er en god idé at gennem- 

føre indledningsvist, jf. side 30: 

1. Indhente en forhåndsgodkendelse af forbed- 

ringsforhøjelsen i det lokale huslejenævn 

2. Gennemføre en høring om elevatorprojektet 

hos lejerne 

En forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjel- 

sen hos huslejenævnet kan sikre, at elevatorpro- 

jektet ikke ’strander’ på grund af en tvist om 

størrelsen af den fremtidige husleje, og at der 

skabes sikkerhed for det økonomiske grundlag for 

projektet. 

Gennemførelse af en høring om elevatorprojektet 

blandt lejerne har til formål dels at indhente be- 

boernes behov, ønsker og prioriteringer i relation 

til elevatorens placering, størrelse, komfort osv. 

dels at skabe en mere positiv dialog omkring 

projektets gennemførelse. 

Varsling overfor lejerne 

Vælger man som bygningsejer herefter at gå vi- 

dere med projektet, skal igangsættelsen varsles 

overfor lejerne efter de gældende regler herom. 

35 

Foto: Jens V. Nielsen

En økonomisk opstilling af de 

to omtalte finansieringsformer 

(som eksempler) fremgår af 

bilag D. 

FINANSIERING 

En elevator kan finansieres på flere måder. Ønsker 

man som bygherre at finansiere elevatoren ved 

optagelse af lån kan dette ske ved hjælp af fx 

realkreditlån eller GI-lån. 

Ved ønske om optagelse af realkreditlån foretager 

finansieringsinstituttet en vurdering af ejendom- 

men, og det er normalt en forudsætning, at der 

er en tilstrækkelig friværdi i ejendommen, som 

kan danne sikkerhed for lånet. 

Optagelse af lån i GI forudsætter, at ejendommen 

er omfattet af bindingspligt efter lejelovgivningen. 

GI foretager tilsvarende en vurdering af ejendom- 

mens værdi. Er ejendommen fredet eller beva- 

ringsværdig kan GI yde lån til særlig lav rente. 

I nogle tilfælde kan bygherren med fordel kom- 

binere forskellige finansieringsformer. Det er en 

god idé at konsultere en økonomisk rådgiver fx 

en bank for at få klarhed over den mest fordelag- 

tige finansieringsform. 

Midlertidig finansiering - byggekredit 

Har man som bygherre opnået tilsagn om opta- 

gelse af realkreditlån eller GI-lån til finansiering af 

elevatoren, kan man på den baggrund oprette en 

byggekredit i et pengeinstitut. Byggekreditten 

anvendes til løbende betaling af de udgifter, som 

opstår undervejs i byggeriet som fx a conto ud- 

betalinger af håndværkerudgifter, udgifter til ele- 

vatorleverancen eller honorarer til tekniske rådgi- 

vere. Der kan med fordel indhentes tilbud fra 

flere banker/sparekasser, da der kan være forskel 

på renten på en byggekredit i de enkelte penge- 

institutter. 

36 

Hvis elevatorprojektet skal lånefinansieres efter 

færdiggørelsen, vil pengeinstituttet som hovedre- 

gel kræve et lånetilbud fra et finansieringsinstitut 

som sikkerhed for byggekreditten. 

Byggekreditten løber indtil byggeriet er afleveret 

og elevatoren er godkendt og taget i brug, hvor- 

efter byggekreditten indfries med realkreditlånet 

eller GI-lånet. Se under Endelig finansiering, side 

39.

5 

37 



Fra idé til projekt 



Projekt og udførelse 

Aflevering og finansiering 

Efter realisering

Et skitseforslag er et godt 

redskab til en dialog mellem 

parterne. 


PROJEKT OG UDFØRELSE 

Udarbejdelse af hovedprojekt 

Der udarbejdes et hovedprojekt, når alle nød- 

vendige accepter af elevatorprojektet og byggetil- 

ladelse er opnået. Hovedprojektet, der udarbejdes 

af den tekniske rådgiver, danner grundlag for 

indhentning af tilbud/priser (evt. gennemførelse 

af en licitation) og fastlægger rammerne for selve 

gennemførelsen, herunder kontrakter/aftaler mel- 

lem bygherre og leverandør/entreprenør/hånd- 

værkere. 

Et hovedprojekt indeholder en specifikation af de 

krav, der stilles til elevatoren og de følgearbejder, 

som knytter sig til projektet. Hvis man undervejs i 

forløbet har været i dialog med en eller flere eleva- 

torleverandører, og der på den baggrund er valgt 

en bestemt elevatortype, kan de specificerede 

tekniske krav, der knytter sig til den pågældende 

type enten indarbejdes i hovedprojektet eller der 

kan henvises hertil. 

38 

Alle følgearbejder bør (krav)specificeres, så den 

indhentede pris giver et realistisk billede af de 

økonomiske omkostninger ved at gennemføre 

elevatorprojektet. I modsat fald vil der undervejs 

i gennemførelsesfasen ofte opstå diskussion mel- 

lem bygherre og entreprenør/håndværkere om 

arbejdets omfang. Derved bliver processen både 

besværlig og ofte dyrere end forventet. 

Indhentning af tilbud/licitation 

På baggrund af hovedprojektet udarbejdes et 

udbudsmateriale, som i hovedtræk består af: 

• et udbudsbrev (hvor udbyderen bl.a. define- 

rer, hvilke kriterier, som vil ligge til grund for 

tildeling af opgaven, fx laveste pris) 

• hovedprojektet (beskrivelsen af de arbejder, 

som skal udføres – evt. opdelt i håndværks- 

mæssige fag), 

• en tilbudsside (hvor tilbudsgiveren skal anføre 

sin samlede tilbudssum) og 

• en eller flere tilbudslister (der er disponerede, 

så de passer til projekt/arbejdsbeskrivelsen 

og som angiver de delpriser, som udgør den 

samlede tilbudssum). 

Udbyderen er forpligtet til at tildele opgaven til 

den leverandør, entreprenør og eller håndværker, 

som bedst opfylder de stillede udbudskriterier 

(fx det laveste tilbud, hvis dette er anført som 

tildelingskriterium i udbudsbrevet). 

Der kan som hovedregel ikke forhandles mellem 

de bydende på baggrund af oplyste delpriser, men 

oplysninger om delpriser kan gøre det nemmere 

at fravælge visse arbejder fx på grund af nødven- 

digheden af besparelser i projektet.

fra projekt 

til realisering 

Indgåelse af kontrakter 

Aftaleforholdet mellem bygherren og leverandør, 

entreprenør og/eller håndværkere fastlægges i 

en entreprisekontrakt. Inspiration til udarbejdelse 

af entreprisekontrakten kan hentes i Almindelige 

betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og 

anlægsvirksomhed (AB 92). 

Udarbejdelse af en entreprisekontrakt kan være en 

naturlig del af den tekniske rådgivers arbejde. 

Forsikringer 

Ved indgåelsen af entreprisekontrakten skal man 

som bygherre sikre sig, at leverandøren, entrepre- 

nøren og/eller håndværkerne har de fornødne 

erhvervsansvarsforsikringer, at der tegnes en 

såkaldt all risk forsikring der gælder hele bygge- 

perioden, og at ejendommens forsikringsselskab 

er orienteret om, at ejendommen nu forsynes 

med en elevator. 

Anmeldelse til kommunen 

Inden igangsætningen af gennemførelsen af 

elevatorprojektet skal bygherren (eller dennes tek- 

niske rådgiver) endvidere anmelde byggestarten 

til kommunen. Det foregår typisk ved indsendelse 

af et udfyldt kort, som følger med byggetilladelsen 

fra kommunen. 

AFLEVERING OG FINANSIERING 

Aflevering til drift 

Når elevatorprojektet er gennemført skal dette 

anmeldes til kommunen – typisk ved indsendelse 

af et særligt kort, som bygherren (eller dennes 

tekniske rådgiver) har modtaget sammen med 

byggetilladelsen. Elevatoren må ikke tages i brug, 

før der foreligger en godkendelse i form af en 

ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelsen 

sikrer, at alle sikkerhedsregler og forskrifter vedr. 

elevatoren er opfyldte, og at ansvaret for opfyl- 

delsen heraf ligger hos leverandøren. 

Der knytter sig en række lovgivningsmæssige 

bestemmelser til elevatorer, herunder lovpligtige 

eftersyn. Disse eftersyn gennemføres hvert andet 

år og kan ikke fraviges eller undlades. Bestemmel- 

serne sikrer, at elevatoren til stadighed opfylder de 

lovgivningsmæssige krav til drift og sikkerhed. 

Se endvidere under Administration side 42. 

Endelig finansiering 

Er der oprettet en byggekredit i et pengeinstitut 

til midlertidig finansiering af byggeriet, kan byg- 

gekreditten efter aflevering af byggeriet indfries 

ved en endelig finansiering. Dette sker ved at 

sende ibrugtagningstilladelsen til det valgte finan- 

sieringsinstitut sammen med en anmodning om 

indfrielse af byggekreditten. 

Finansieringsinstitut vil normalt gennemføre det 

nødvendige papirarbejde, herunder indfri byg- 

gekreditten, tinglyse pantebreve mv., og man 

vil som bygherre herefter modtage periodiske 

opkrævninger fra finansieringsinstituttet. 

39

6 

41 



Fra idé til projekt 




Husleje 

Administration og drift

Gælder for udlejningsboliger 

omfattet af boligregulerings- 

loven. 

Gælder ikke for almene 

udlejningsboliger. 


HUSLEJE 

Ved finansiering af elevatorprojektet i form af 

forbedringsforhøjelser skal forhøjelsen ved ibrug- 

tagningen af elevatoren beregnes i forhold til de 

faktiske omkostninger, der er forbundet med 

elevatoretableringen og den tilknyttede drift. 

En udlejer kan beregne en lejeforhøjelse for selve 

elevatoretableringen svarende til ydelsen på et 

20-årigt realkreditlån, selv om elevatorprojektet 

er finansieret af ejeren selv eller med lån med 

en lavere ydelse, fx GI-lån. 

Desuden kan udlejer regulere lejen med de øgede 

driftsomkostninger ved elevatoren. 

Varsling overfor lejerne 

Udlejeren kan varsle foreløbige forbedringsfor- 

højelser overfor lejerne med ikrafttræden til det 

tidspunkt, hvor elevatoren kan tages i brug. Vars- 

lingen sker på grundlag af det godkendte budget 

for elevatorprojektet. 

Når byggeregnskabet er opgjort, varsles den ende- 

lige lejeforhøjelse overfor lejerne, og der foretages 

samtidigt eventuelle reguleringer i forhold til den 

foreløbige lejeforhøjelse. Lejerne skal have en kopi 

af byggeregnskabet sammen med varslingen af 

den endelige lejeforhøjelse. 

42 

ADMINISTRATION OG DRIFT 

Serviceaftale 

Man bør som bygningsejer indgå en driftsordning 

eller serviceaftale med en elevatorleverandør for at 

sikre en fornuftig drift af elevatoren. Serviceaftalen 

sikrer både at elevatoren er sikker og stabil i drift, 

og at der gennemføres løbende vedligeholdelse 

på installationen. Alle elevatorleverandører udby- 

der serviceaftaler, og man er som bygningsejer 

ikke forpligtet til at indgå serviceaftale med den 

leverandør, som har leveret elevatoren. Det kan 

ofte være en god idé at indhente tilbud på en 

serviceaftale med flere leverandører. 

I en elevatorleverance indgår et 5-årigt leverandør- 

ansvar. Det kan dog være fornuftigt indledningsvis 

at indgå en serviceaftale med den leverandør, som 

har leveret elevatoren. Herved undgår man tvister i 

ansvarsperioden. Når ansvarsperioden er udløbet, 

kan man vælge en anden serviceleverandør. 

Serviceaftalen med en elevatorleverandør sikrer, 

at elevatoren periodisk gennemgås for fx slitage, 

at der løbende sker udskiftning af defekte dele af 

elevatoren, og at elevatoren derved altid fungerer 

og ikke har jævnlige driftsstop. 

Forsikringsforhold 

Som bygningsejer skal man sikre sig, at ejendom- 

mens bygningsforsikring, herunder brandforsik- 

ring, er udvidet til også at omfatte elevatoren og 

de tilknyttede tekniske installationer.

efter 

realisering 

Driftsøkonomi 

Der er forbundet en række driftsomkostninger ved 

en elevator. De primære driftsudgifter er 

• forøget elforbrug i ejendommen 

• lovpligtige eftersyn 

• driftsmæssige serviceeftersyn 

• udskiftning af udtjente/defekte komponenter 

• vedligeholdelse af skakter (primært ved ud- 

vendige elevatorer) 

De driftsmæssige omkostninger veksler fra 

ejendom til ejendom afhængig af fx brugen af 

elevatoren (hyppigheden af anvendelsen), ele- 

vatortype og elevatoren placering. En udvendig 

elevatorskakt vil have en højere driftsomkostning 

i form af vedligeholdelse, herunder fx pudsning af 

glasinddækninger – end en indvendig skakt. 

Arbejdstilsynet kan oplyse omkostningerne ved 

de lovpligtige eftersyn, og de fleste elevatorleve- 

randører vil kunne oplyse erfaringstal på de øvrige 

driftsomkostninger, herunder serviceaftaler. 

Det kan vise sig nødvendigt at regulere drifts- 

budgettet, når de faktiske driftsomkostninger 

viser sig. 

43

A 

45 

Bilag A. 

Boligtyper og elevatorplaceringer 

Typologisk oversigt

Typlogisk oversigt 

Den efterfølgende oversigt viser 

de fremherskende, danske 

etageboligtyper fra perioden 

1870 – 1960. De viste bolig- 

typer udgør ca. halvdelen af 

603.000 eksisterende etage- 

boliger uden elevatorbetjening 

(opgjort i 2004). 

Resultatet af den typologiske 

undersøgelse er samlet i en 

rapport, som kan fi ndes på 

www.gi.dk. 

Boligtyper og elevatorplaceringer 

Hovedtype A1 

HOVED- OG BITRAPPE I TRÆ 

Bitrappe inden for gårdfacade 

Lejlighedstypen er typisk opført i perioden 1860- 

1890. Skønnet antal i Danmark: 

2-værelses 5.500 - 7.000 

3-værelses 4.000 - 6.000 

4-værelses lejligheder 1.500 - 2.000 

I alt 10.000 - 14.000 

Placeringsmuligheder for elevator 

i lejligheder type A1 (vist som 2-værelses). 

46 

+ 

+ 

– 

– 

 

 

 

 

Påbygning med altan * 

Indbygning i bitrapperum 

Indbygning i hovedtrappe 

Indbygning i bolig 

* Forudsætter ændret adgang fra gård 

til bitrappe + adgang til bolig via altan. 

Hovedtype A2 


Bitrappe uden for gårdfacade 



2-værelses 10.000 - 12.500 

3-værelses 4.000 - 5.000 


I alt 18.000 - 22.500 



+ 

+ 

– 

– 

 

 

 

 






til bitrappe + adgang til bolig via altan.

ilag A 

Hovedtype A3 


Bitrappe + toilet + del af køkken 

uden for gårdfacade 


1910 1) . Skønnet antal i Danmark: 

2-værelses 9.000 - 11.000 

3-værelses 7.000 - 8.500 


I alt 19.000 - 21.000 



– 

+ 

– 

 

Påbygning 



Hovedtype A4 


Bitrappe + del af køkken 

uden for gårdfacade 



2-værelses 13.000 - 15.000 2) 

3-værelses 8.000 - 10.000 2) 

4-værelses lejligheder 5.500 - 7.500 2) 

I alt 28.000 - 32.000 2) 



 

 

 

 

– Indbygning i bolig 


– 

+ 

– 

Påbygning 



47 

Noter 

1) Udnyttelse af lov fra 1889 

– mange opført i en kort 

periode, primært i Køben- 

havns brokvarterer, men 

fi ndes også i Aalborg. 

2) I hjørne- og sidehuse type 

A1-A4.

Noter 

1) I bygninger op til 3 etager kan 

ene-trappe være udført i træ. 

Hovedtype B1/2 


Som A1 - men med større facadelængde 



2-værelses 17.500 - 20.000 

3-værelses 12.500 - 15.000 


I alt 35.000 - 38.000 


i lejligheder type B1/2 (vist som 2-værelses). 

48 

+ 

+ 

– 

– 

 

 

 

 






til bitrappe + adgang til bolig via altan. 

Hovedtype B3 

ÉN TRAPPE I BETON 1) 

Som B1 



2-værelses 6.000 - 7.500 

3-værelses 6.000 - 7.500 


I alt 14.000 - 16.000 


i lejligheder type B3 (vist som 2-værelses). 

+ 

– 

– 

– 

 

 

 

 

Påbygning m/u altan 



Indbygning i bolig

ilag A 

Hovedtype B4 

ÉN TRAPPE I BETON 

Mange variationer i placering 

af entré / køkken / bad 



2-værelses 30.000 - 33.000 

3-værelses 7.000 - 9.000 


I alt 44.000 - 46.000 



+ 

– 

– 

 

 

 

 

 

Påbygning m/u altan * 



Hovedtype B5 


Mange variationer i placering 

af alle boligens rum 



2-værelses 24.000 - 28.000 

3-værelses 24.000 - 28.000 


I alt 65.000 - 75.000 



 

 

Påbygning med altan 




? Indbygning i bolig 

* Kan vanskeliggøres af altaner – eller 

lettes ved adgang til bolig via altan. 

+ 

– 

– 

 

 

 

49

** Måske mulig i 3- og 4 værelses 

lejligheder 

Hovedtype C1 


Entré og bad placeret langs hovedskillevæg, 

øvrige rum mod facader 



2-værelses 10.000 - 12.500 

3-værelses 13.000 - 16.000 


I alt 30.000 - 33.000 


i lejligheder type C1 (vist som 2-værelses). 

50 

+ 

– 

– 

? 

 

 

 




Indbygning i bolig ** 

 

 

* Placeringsmuligheder afhænger af 

lejlighedsindretning, solorientering mm. 

Hovedtype C2 




2-værelses 5.000 - 7.000 

3-værelses 6.500 - 8.000 


I alt 13.000 - 15.000 


i lejligheder type C2 (vist som 2-værelses). 

+ 

– 

– 

? 





* Placeringsmuligheder afhænger af 

lejlighedsindretning, solorientering mm.

ilag A 

Hovedtype D1/2 



1940 og efter 1955. Skønnet antal i Danmark: 

2-værelses 5.000 - 7.000 

3-værelses 15.000 - 18.000 


I alt 26.000 - 30.000 


i lejligheder type D1 (vist som 2-værelses). 

 

 

? 

– 

– 

? 

 

 

Indbygning i bolig * 

 

 

Påbygning til mellemrepos 



* I heldigste fald kan skabsrum 

ved trappe umiddelbart anvendes. 

51

B 

53 

Bilag B 

Klassifikation af tilgængelighed 

Eksempler på klassifikation af elevator, bygning og boliger 

for fire hovedtyper: 

Type 1 

Udvendig placering m/u altanadgang. 

Type 2 

Indvendig placering ved nedlæggelse/erstatning af bitrappe. 

Type 3 

Indvendig placering i trappeløb med durchsicht. 

Type 4 

Indvendig placering ved inddragelse af boligareal.

Klassifikation af tilgængelighed 

Minimumsmål for klassificering af elevator / bygning / bolig som tilgængelig for rollator- og kørestolsbrugere: 

Elevator Rollator Kørestol 

Indvendige mål i stol 70 x 90 cm hvis man ikke skal vende eller bakke 110 x 140 cm 

(med dør i kort side) 75 x 90 cm hvis man skal kunne bakke 

54 

90 x 90 cm hvis man skal kunne vende * 

Dørbredde netto min. 70 cm 77 cm 

Bygning 

Max. niveauforskel fra terræn til indgangsdør 1 trin 2,5 cm 

Max. hældning på rampe fra terræn til indgangsdør 1:20 1:16 

Dørbredde indgangsdør netto min. 70 cm 87 cm 

Max. niveauforskel fra indgangsdør til elevator 1 trin 0 

Min. reposestørrelser foran elevator 80 x 80 cm 130 x 130 cm 

Bolig 

Dørbredde entrédør + interne døre 70 cm 77 cm 

Friplads til døråbning ved håndtagside 50 cm ved indadgående dør 50 cm ved indadgående dør 

Dørtrin entrédør + interne døre 2,5 cm 2,5 cm 

Minimumsbredde entré til 90° drejning 80 cm 100 cm 

Minimumsbredde til 180° drejning 90 cm 130 cm 

Minimumsmål wc/bad 

Passagebredde foran sanitetsgenstande mv 65 cm 80 cm 

Manøvreareal minimum diameter 130 cm 

Friplads ved siden af wc 80 cm 

Minimumsmål for soveværelse, friareal ud fra seng 150 cm 

Minimumsareal opholdsrum 18 m 2 

Kilder 

Markeret med blåt: Resultater af rollator-test udført af NIRAS A/S og sbs Århus. 

Markeret med grønt: Fra AKB’s ”Ældreatlas – oversigt over nøglemål” – 3. udgave. 

Markeret med sort: Minimumskrav for kørestolsbrugere i DS-liste 14.01.2003 fra Dansk Center for Tilgængelighed. 

30 cm ved udadgående dør 

* 90x90 cm anbefales som minimum i indvendige mål i elevatorstolen, hvis denne skal kunne betjenes af rollatorbrugere generelt.

Tilgænge - 

lighed 

Elevator 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

Elevator 

+ 

+ 

+ 

Bygning 

+ + 

? 

? 

Bolig 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål 110 x 140 cm og dermed klassifi ceres 

til både rollator og kørestol. 

Specielle forhold (bredde og placering af vej/fortov foran bygning, vinduesplacering, ...) kan dog 

tale for at udføre mindre elevator, hvis bygning og/eller boliger ikke kan klassifi ceres til kørestol. 

Bygning 

? Kan kun klassifi ceres til rollator og kørestol, hvis der opsættes trappelift fra mellem- til hovedre- 

Bolig 

bilag B 

Hovedtype 1A 

ELEVATOR PÅBYGGET TIL TRAPPERUM (MELLEMREPOS) 

pos. 

Repos-størrelsen kan være for lille til klassifi cering til kørestol. 

÷ – Med det meget lille wc/baderum kan boligen hverken klassifi ceres til rollator eller til kørestol. 

Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at der med denne elevatorplacering og 

bygningstype næppe etableres rollator- og kørestolsegnede boliger – men i praksis kan elevatoren 

alligevel være til stor gavn for mange ældre og gangbesværede, og for mere mobile rollator-brugere. 

55

Hovedtype 1B 

ELEVATOR PÅBYGGET TIL ALTAN 

Elevator 

+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål 110 x 140 cm og dermed klassifi ceres 

56 

til både rollator og kørestol. 

Specielle forhold kan dog tale for at udføre mindre elevator, hvis bygning og/eller boliger ikke kan 

klassifi ceres til kørestol. 

Bygning 

+ Niveaufri adgang til bolig etableres via altan. 

Bolig 

Tilgænge - 

lighed 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

Elevator 

+ 

+ 

+ 

Bygning 

+ + 

+ ? 

? 

Det meget lille wc/baderum kan hverken anvendes med rollator eller kørestol. 

Klassifi kationen ”?” refererer til helhedsvurderingen nedenfor 

Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at det eneste ”svage led” her er det lille 

wc/baderum. I denne situation kunne det muligvis være realistisk at etablere kørestolsegnet bade- 

værelse i boligerne. Enten i forbindelse med etablering af elevator. Eller som en mulighed der holdes 

åben (og eventuelt forberedes) til senere realisering. 

+ 

Bolig 

?

Elevator 

+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål større end de 90 x 90 cm der klassifi - 

cerer den til rollator, 

? men ikke altid i fuld størrelse 110 x 140 cm til kørestol. 

Bygning 

+ Niveaufri adgang til bolig kan etableres via eksisterende altan med tilstrækkelig bredde til rollator, 

? men ikke altid til kørestol. 

Bolig 

bilag B 

Hovedtype 1C 

ELEVATOR PÅBYGGET MELLEM ALTANER 

Tilgænge - 

lighed 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

Elevator 

+ 

+ 

? 

Bygning 

+ 

? 

Bolig 

+ + 

+ 

+ I det smalle wc/baderum kan der formentlig opnås tilstrækkelig passagebredde til rollator, 

÷ - men ikke til kørestol – og ud fra en samlet vurdering af lejlighedsplanen forekommer det ikke 

sandsynligt, at der vil blive etableret kørestolsegnet badeværelse. 

- 

 

 

Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at der med denne bygningstype og 

elevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger. 

 

 

 

57

Hovedtype 2 

ELEVATOR INDBYGGET I BITRAPPERUM 

Elevator 


58 


÷ - men ikke i fuld størrelse 110x140 cm til kørestol. 

Bygning 

+ Niveaufri adgang til bolig kan etableres via eksisterende bitrapperepos med tilstrækkelig bredde til 

rollator, 

÷ - men ikke til kørestol. 

Bolig 

Tilgænge - 

lighed 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

Elevator 

? 

Boligen er vist med toilet uden bad – ved etablering af bad i den lille lejlighed vil der normalt 

kunne opnås tilstrækkelig passagebredde til rollator, 

÷ - men ikke til kørestol – og en samlet vurdering af elevator, bygning og bolig lægger heller ikke op 

til at etablere kørestolsegnet badeværelse. 

+ 

+ 

- 

Bygning 

+ + 

+ 

- 

Bolig 

? 

- 

 

 

 

 


elevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger.

Elevator 



÷ - men ikke i fuld størrelse 110 x 140 cm til kørestol. 

Bygning 

+ Niveaufri adgang (eller max. 1 trin) fra terræn til elevator og videre til bolig kan etableres via eksi- 

sterende trappereposer med tilstrækkelig bredde til rollator, 

÷ - men ikke til kørestol. 

Bolig 

bilag B 

Hovedtype 3 

ELEVATOR INDBYGGET I TRAPPEDURCHSICHT 

Tilgænge - 

lighed 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

Elevator 

? 

Boligen er vist med toilet uden bad – ved etablering af bad i lejligheder af denne størrelse vil der 

normalt kunne opnås tilstrækkelig passagebredde både til rollator, 

? 

og til kørestol – omend en samlet vurdering af elevator, bygning og bolig ikke lægger op til at 

etablere kørestolsegnet badeværelse. 

+ 

+ 

- 

Bygning 

+ + 

+ 

- 

Bolig 

? 

? 


elevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger. 

 

 

 

 

 

 

59

Hovedtype 4 

ELEVATOR INDBYGGET I NY SKAKT 

Elevator 

+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål på de 90 x 90 cm der klassifi cerer den 

60 

til rollator, 

÷ - men ikke i fuld størrelse 110 x 140 cm til kørestol . 

Bygning 

? Kan kun klassifi ceres til rollator hvor der opsættes trappelift fra indgangs- til første hovedrepos. 

÷ - Der vil normalt ikke kunne etableres niveaufri adgang fra terræn og tilstrækkelig reposstørrelse til 

Bolig 

Tilgænge - 

lighed 

Personer 

Rollator 

Kørestol 

klassifi cering til kørestol. 

Elevator 

+ 

+ 

- 

Bygning 

+ + 

? 

- 

Bolig 

+ 

- 

+ 

I det smalle wc/baderum kan der formentlig opnås tilstrækkelig passagebredde til rollator, 

? 

men ikke til kørestol – og ud fra en samlet vurdering af elevator, bygning og bolig forekommer det 

ikke sandsynligt, at der vil blive etableret kørestolsegnet badeværelse. 


elevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger.

C 

61 

Bilag C 

Elevatortyper og egenskaber

Elevatortyper 

Der findes for tiden tre 

elevatortyper, som typisk 

anvendes ved etablering 

af elevator i eksisterende 

beboelsesbygninger. 

Elevatortyper og egenskaber 

TOV-HYDRAULISKE ELEVATORER 

En tov-hydraulisk elevator driver elevatorstolen 

via en hydraulisk cylinder med en stempelstang 

påmonteret et hjul. Den særlige montering af 

hjul/stålwire gør, at elevatorstolens bevægelse 

bliver det dobbelte af stempelstangens. Den 

hydrauliske pumpe drives af en elmotor. 

Fordele og ulemper 

+ kendt og gennemprøvet teknik 

+ få bevægelige dele 

+ lavt støjniveau i og omkring elevator 

+ fleksible / individuelle løsninger er relativt 

62 

billige 

+ mange leverandører – mulighed for konkur- 

rence på pris og kvalitet 

÷ kræver maskinrum uden for skakt (oftest ved 

bunden af elevatoren) 

÷ stort strømforbrug – kan nødvendiggøre 

udvidelse af ejendommen el-installation 

÷ kan være dyrere at servicere end en tovbåren 

elevator 

TOVBÅRNE MASKINRUMSLØSE ELEVATORER 

Den tovbårne maskinrumsløse elevator har drivag- 

gregatet placeret inde i elevatorskakten. Et særligt, 

separat maskinrum er således ikke nødvendigt. 

Drivaggregatets placering i elevatorskakten gør ikke 

opbygningen af skakten nævneværdig anderledes 

end traditionelle elevatorskakte. Elevatorstolen 

bæres af stålwirer eller særlige bælter. 


+ nyere, men efterhånden kendt og gennem- 

prøvet teknik 

+ flere leverandører mulighed for konkurrence 

på pris og kvalitet 

+ billig i standardudførelse 

+ kræver ikke maskinrum uden for skakt 

+ lavere strømforbrug – mindre behov for ud- 

videlse af ejendommens el-installation 

! etableringsprisen kan være højere end en 

tovhydraulisk type med tilsvarende ydeevne 

og størrelse 

! støjniveauet kan være højere end i en tov- 

hydraulisk elevator (varierer fra produkt til 

produkt) 

! serviceudgifter på længere sigt endnu ikke 

dokumenterede 

÷ dyrere i specialudførelse (specielle mål)

ilag C 

LANGSOMTGÅENDE ELEVATORER 

En kædedrevet elevator har typisk drivaggregatet 

placeret i elevatorskakten. I stedet for wirer eller 

bælter, bæres (drives) elevatoren af en kæde. 


+ større mulighed for at reducere grubedybde 

og tophøjde 

! pris – lavere (i forhold til tovhydrauliske og 

tovbårne) på nogle fabrikater 

÷ lavere hastighed og komfort 

÷ højere støjniveau 

Elevatorfabrikater og deres egenskaber 

Der udvikles hele tiden nye elevatormodeller, og 

modeller udgår af produktion som følge af den 

teknologiske udvikling. Det er derfor vanskeligt at 

skabe et statisk overblik over markedet med de 

forskellige fabrikaters og modellers egenskaber. 

På www.gi.dk findes en oversigt over en række 

elevatormodeller og deres data. Oversigten giver 

et ’øjebliksbillede’ og forventes løbende at blive 

opdateret med nye modeller. 

I oversigten side 64-66 findes en beskrivelse af de 

egenskaber ved elevatorer, man som bygherre må 

forholde sig til ved valg af elevatortype/fabrikat. 

Herudover skal bygherren tage stilling til en række 

andre finesser som fx belysning (i og ved eleva- 

toren), betjeningspanelets udformning/design 

og indvendige beklædningsmaterialer (paneler). 

De fleste fabrikater har en række muligheder at 

vælge imellem – i nogle tilfælde inden for samme 

prisniveau. 

63

YDEEVNE 

Løftehøjde Løftehøjden angiver afstanden mellem gulvniveauet ved nederste henholdsvis øverste elevatorind- 

gang/udgang. De fleste elevatormodeller har tilstrækkelig løftehøjde til almindelige boligejendomme. 

For enkelte modeller er løftehøjden dog ikke tilstrækkelig til eksempelvis en elevator fra kælder til loft 

i en 5-6 etagers bygning. 

Hastighed Elevatorens hastighed ligger normalt mellem 0,5 og 1 meter pr. sekund, svarende til 1,5-3 sekunder 

KOMFORT 

pr. etage. 

Start/stop Afhængig af den drivende motors styresystem vil start og stop af elevatoren ske mere eller mindre 

glidende. Normalt vil en frekvensomformerstyret motor sikre jævne og rolige starter og stop. En 

stjerne/trekant startet eller direkte startet motor vil starte og stoppe mere brat. 

Støjniveau i elevator Støjniveauet i elevatorstolen vil typisk være i størrelsesordenen 50-52 dB. 

Støjniveau Støjniveauet uden for elevatoren afhænger både af støjniveauet fra elevatoren (som ikke altid oplyses 

uden for elevator af fabrikanten) og af elevatorskaktens placering og udformning (som må vurderes i det konkrete 

UDENOMSRUM 

Elevatorers egenskaber 

projekt)*. 

Grubedybde Normalt kræves der en grube på 100-120 cm (afhængigt at elevatormodellen) under gulvniveau 

– standard ved nederste stop. Enkelte elevatorer er konstrueret, så de kan udføres uden grube eller med reduce- 

ret grubedybde**. 

– kan reduceres? For andre modeller kan grubedybden reduceres ved særlige foranstaltninger (som sikrer elevatormon- 

tørens sikkerhed ved arbejde på elevatoren)**. 

Tophøjde Normalt kræves der en tophøjde på 340-360 cm (afhængigt af elevatormodellen) over gulvniveau 

– standard ved øverste stop. Enkelte elevatorer er konstrueret, så de kan udføres med reduceret tophøjde**. 

– kan reduceres? For andre modeller kan tophøjden reduceres ved særlige foranstaltninger (som skal sikre elevatormon- 

tørens sikkerhed ved arbejde på elevatoren)**. 

Maskinrum, størrelse Til tov-hydrauliske elevatorer skal der etableres et maskinrum uden for elevatorskakten. 

64

ilag C 

STOL / SKAKT 

Indvendige stolmål Elevatorstolens indvendige mål bestemmer hvor mange personer elevatoren kan transportere og 

– minimum om den kan anvendes med rollator og kørestol (se bilag 2). 

– maksimum De fleste modeller fås med elevatorstol i forskellige størrelser – i oversigten på www.gi.dk er angivet 

minimum- og maksimumstørrelse. 

Forskel indre mål stol Forskellige elevatortyper og -modeller kræver forskellig frirum mellem stol og skakt til elevatortek- 

/ indre mål skakt nikken. Jo mindre forskel på elevatorstolens og elevatorskaktens indre mål, jo større elevatorstol er der 

plads til i en given skakt. 

– kan reduceres? For nogle elevatormodeller kan man ved særlige foranstaltninger opnå en reduktion af skaktens stør- 

relse i forhold til en given elevatorstol. 

Adgang fra For nogle bygninger/elevatorplaceringer vil der være behov for at gå ind i én og ud af en anden side 

hvor mange sider? af elevatorstolen – enten i modsatte side (180°) eller vinkelret (90°). 

Styreskinners placering Styreskinnernes placering i forhold til dør(e) i elevatorstolen kan have betydning for mulighederne for 

DØR 


at opsætte elevatoren på en facade eller i et bitrapperum. 

Dør i skakt Døren i elevatorskakten er den primære lukning, der sikrer at der kun er åbent til skakten, når eleva- 

torstolen er på etagen. 

– teleskop, sideåbnet Sideåbnende teleskopdøre er de mest almindeligt anvendte elevatordøre. Hvis sideåbnende telesk- 

opdøre anvendes, vil åbningen i elevatorstolen være forskudt fra midten. 

– teleskop, centeråbnet Brugen af centeråbnende teleskopskydedøre vil sikre, at adgang til elevatorstolen sker i midten af 

stolen. Centeråbnende teleskopskydedøre kan have funktionsproblemer, hvis døråbningen er lille og 

dørene dermed små. 

– hængslet Nogle elevatorfabrikater tilbyder hængslede døre (kendes især fra ældre elevatormodeller). Hæng- 

slede døre kræver mindre plads i elevatorskakten, men mere plads på trapperepos. Hængslede døre 

er typisk billigere end teleskopdøre. 

65

DØR 

Dør i stol Døren i elevatorstolen er en ekstra sikkerhedsforanstaltning. 

– teleskop Teleskopdøre i elevatorstole udføres efter samme principper som teleskopdøre i elevatorskakten. 

– folde / jalousi Folde/jalousi døre kræver mindre plads i elevatorskakten, men skal til gengæld have funktionsplads i 

stolen. 

– lysgardin I stedet for døre i elevatorstolen kan der monteres lysgardin. Lysgardiner kan volde problemer især i 

EL-FORBRUG 


små elevatorer, da f.eks. løsthængende tøj som bryder lysstrålerne, vil hindre elevatoren i at starte 

eller standse elevatoren undervejs. 

For-sikring Den elektriske for-sikring for mindre elevatorer er typisk i størrelsesordenen 16–25 Ampere. Hvis der 

ikke er kapacitet til denne forøgelse af belastningen af ejendommens eksisterende elinstallation, skal 

denne installation udvides eller udskiftes. 

Den elektriske effekt bestemmer elevatorens strømforbrug ved drift. I en normal boligejendom vil el- 

Elektrisk effekt -forbruget til elevator være begrænset, uanset elevatortype og model. 

Noter 

* I nybyggerier må tekniske installationer, herunder elevatorer, ikke generere mere støj end 30 dB i 

66 

beboelsesrum og køkkener. Ved ombygning kan der søges dispensation, hvis dette krav ikke kan 

opfyldes. Under alle omstændigheder er det vigtigt at have opmærksomhed på minimering af 

støjgenerne både ved valg af elevatormodel og ved udformning og placering af elevatorskakten. 

** Reduktion af grubedybde eller tophøjde vil typisk kræve en dispensation.

D 

67 

Bilag D 

Pris- og finansieringseksempler

Pris- og finansieringseksempler 

Lån i Grundejernes Investeringsfond – GI 

68 

Den ’bindingspligtige’ bygherre Den ’bindingspligtige’ bygherre 

Finansieringsbehov 1) 1.000.000 kr. 1.000.000 kr. 

Provenu 900.000 kr.* 900.000 kr.* 

Lånetype Kontantlån Kontantlån m/afdragsfrihed** 

Rente 3% 3 % 

Løbetid 30 år 30 år 

Gebyr 0 kr. 0 kr. 

Administrationsbidrag 0 kr. 0 kr. 

1. års ydelse før skat 45.600 kr. 27.000 kr.** 

1. års ydelse efter skat*** 37.570 kr. 18.900 kr.** 

Egenfinansiering, herunder evt. anden 

lånefinansiering 100.000 kr.* 100.000 kr.* 

Lån i realkreditinstitut 

Den ’forsigtige’ bygherre Den ’risikovillige’ bygherre 

Finansieringsbehov (provenu) 1) 1.000.000 kr. 1.000.000 kr. 

Lånetype Fastforrentet Lån m/fuld årlig rente- 

obligationslån tilpasning og afdragsfrihed 

Rente 4 % Varierende*** 

Løbetid 30 år 30 år 

Gebyrer Inkl. Inkl. 

Administrationsbidrag (anslået) Inkl. Inkl. 

1. års ydelse før skat (med afdrag) 66.620 kr. 

1. års ydelse før skat (afdragsfrit i 10 år) 29.760 kr.*** 

1. års ydelse efter skat (med afdrag)***** 50.650 kr. 

1. års ydelse efter skat (afdragsfrit i 10 år)**** 20.830 kr.*** 

1) Finansieringsbehovet svarer til summen af de udgifter, som er nævnt under Prisoversigt/budget, 

side 30, dog ikke driftsomkostninger.

Noter 

bilag D 

*) GI kan maksimalt belåne 90 % af den samlede ombygningsudgift 

**) Afdragsfriheden ophører efter 5 år. Herefter vil den årlige faste ydelse stige til 51.300 kr. før 

skat henholdsvis 43.280 kr. efter skat. 

***) Fordelen ved denne lånetype er den normalt lavere rente for obligationer med kort løbetid end 

med lang løbetid. Da renten er variabel vil rentestigninger medføre højere ydelse. Afdragsfri- 

heden ophører efter 10 år, hvorefter ydelsen bliver forhøjet med en afdragsdel – med mindre 

lånet omlægges til nyt, tilsvarende lån. Ved beregningen er der anvendt en effektiv rente før 

skat på 2,90 %. 

****) I beregningen er forudsat en skatteprocent på 30 % 

*****) I beregningen er forudsat en skatteprocent på 33,33 % 

En udlejer, som er underlagt boligreguleringsloven, kan opkræve lejeforhøjelse svarende til et 20-årigt 

fastforrentet realkreditlån. 

I relation til ovenstående beregningseksempler vil en udlejer således årligt kunne opkræve ca. 81.000 

kr. i huslejeforhøjelser. Udlejerens likviditetsoverskud i vil de viste eksempler på fastforrentet finansiering 

som udgangspunkt ligge på 14.400 kr. – 54.000 kr. 

Om eksemplerne 

Beregningseksemplerne er foretaget den 12. august 2005, og de anførte ydelser viser således et 

’øjebliksbillede’. 

69

På www.gi.dk findes infor- 

mationer om alle projekter, 

som er støttet og/eller 

gennemført af Grundejer- 

nes Investeringsfond. 

PROJEKTER FRA GI 

Denne vejledning er udgivet i regi af GI Forsøg & Udvikling 

– Grundejernes Investeringsfonds forsøgshandlingsplan 

Tidligere publikationer 

Nye tagboliger – Vejledning til bygherren (2004) 

Bedre vinduer – Vejledning til bygherren (2004) 

Vinduer i ældre bygninger – Rapport om lys-, lyd- og energiforhold, samt totaløkonomi (2004) 

Juridiske og økonomiske problemstillinger ved vinduesrenovering (2004) 

Gode altanløsninger – Vejledning til bygherren (2005) 

Gode altanløsninger – Forvaltningspraksis i udvalgte kommuner (2005) 

Minielevatorer – Vejledning om rammebetingelser (2005) 

Planlagte publikationer 

Fugtstandsningsmetoder – Vejledninger til bygherrer, tekniske rådgivere og udførende (2006) 

Digital projektplanlægning – Vejledning til bygherrer om digital procesplanlægning af bygningsreno- 

vering (2007) 

Planlagte internetbaserede værktøjer 

PPV – Værktøj til tilrettelæggelse af Planlagt Periodisk Vedligeholdelse af bygninger (2006) 

Gode vinduer – Digitalt bibliotek om gode vinduesløsninger til eksisterende bygninger (2006) 

Levetider – Værktøj til vurdering af levetider på bygningsdele og byggekomponenter (2007) 

Alle udgivne publikationer kan rekvireres gratis hos Grundejernes Investeringsfond på tlf. 82 32 23 00 

eller hentes i pdf-format på www.gi.dk 

Udgivelser i samarbejde med BvB 

Følgende er udgivet af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse – med støtte fra GI: 

Gode vådrum – publikation + CD-ROM (2003) 

Gode tage – publikation + CD-ROM (2003) 

www.godetage.dk – internetbaseret værktøj til tekniske rådgivere og udførende (2005) 

70

Nyttige henvisninger 

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 

(AB 92) www.voldgift.dk/regler/ab92.html 

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR 89) 

www.voldgift.dk/regler/abr-89.htm 

Kulturarvsstyrelsen, tlf. 72 26 51 00, www.kulturarv.dk 

Arbejdstilsynet, tlf. 70 12 12 88, www.arbejdstilsynet.dk 

GI 

Grundejernes Investeringsfond (GI) er en selvejende institution, der hjælper med 

bygningsvedligeholdelse og -forbedring i private udlejningsejendomme i Danmark. 

GI administrerer den andel af huslejen, der er øremærket til disse formål. GI tilbyder 

også attraktive lån til samme formål. 

GI har igangsat en lang række projekterer, der skal udvikle bedre og billigere metoder 

og produkter til bygningsvedligeholdelse og -forbedring. Det er GI’s overordnede for- 

mål at medvirke til at skabe bedre boliger, bygninger og byer i Danmark. 

GI har to ”datterselskaber,” Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) 

og sbs, der har samme overordnede formål som GI. BvB gennemfører eftersyn af 

byfornyede ejendomme, yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader og 

formidler byggetekniske erfaringer. sbs tilbyder tværfaglig rådgivning og projektledelse 

inden for byggeri og byudvikling. sbs styrer en række af de udviklingsprojekter, som GI 

og BvB har igangsat. 

Yderligere information: 82 32 23 00 / www.gi.dk

www.gi.dk Ny Kongensgade 15 Bispegården, Fredensgade 36 

1472 København K 

Telefon 82 32 23 00 

Telefax 82 32 23 01 

E-mail gi@gi.dk 

8000 Århus C 

Telefon 82 32 26 00 

Telefax 82 32 26 01 

E-mail aarhus@gi.dk

Bygherrevejledning - Ejendomsviden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?