Page 1 En af årets helt store særudstillinger på ARoS er JEPPE ...

!
Jeppe Hein har gennem flere år
arbejdet med ideerne til Sense City
for at tilpasse udstillingen museets
arkitektoniske omgivelser samt give
jer en enestående oplevelse af hans
værker.
!
Enhver by vil først opleves som
levende, når der er mennesker, der
færdes i byen.
På samme måde forholder det sig
med Sense City: her er du som
besøgende med til at skabe liv i
byen i kraft af din interaktion med
værkerne.
!
Sense City er et billede på, hvad en
ung samtidskunstner som Jeppe
Hein beskæftiger sig med lige nu.
Det ældste værk på udstillingen er
fra 2001.
Inspirationsmateriale fra ARoS til
folkeskole og gymnasieklasser
JEPPE HEIN - Sense City
09.10.09 - 24.02.10
En af årets helt store særudstillinger på ARoS er
JEPPE HEIN - Sense City. Her præsenteres udvalgte
værker af den danske kunstner Jeppe Hein,
og som udstillingstitlen røber det, er værkerne
placeret i et labyrintisk by-scenarie.
Men den udgave af byen, vi møder i Sense City,
er en by i en reduceret form. Her får samvær,
oplevelse og overraskelse lov at fylde i et bymiljø
renset for skilte og formidlingsmæssige tekster.
Det er derfor også helt op til dig selv, hvorvidt du
ønsker at medbringe det bykort over udstillingsområdet,
som tilbydes alle besøgende, eller om du
ønsker at færdes rundt på egen hånd og opleve
de elementer, du møder på din mere eller mindre
tilfældige rute.
Under alle omstændigheder skal du skærpe sanserne,
når du bevæger dig rundt blandt værkerne i
Sense City. Den kunst, du møder i udstillingen, vil
nemlig muligvis ændre sig ved din tilstedeværelse.
I nogle af værkerne er foranderligheden åbenlys,
mens det i andre værker vil kræve tålmodighed
overhovedet at registrere en ændring eller få øje
de små detaljer, der gør forskellen.
Vi byder dig her indenfor i sansernes by
– Velkommen i JEPPE HEIN - Sense City.
?
På hvilken måde ville
det påvirke din oplevelse
af udstillingen,
hvis alle værker var
forsynet med tydelig
tekst og skiltning?
?
På hvilke måder indgår
planlægning, orden og
kontrol i din by?
På hvilke måder og
med hvilke udtryk
indgår spontanitet og
overraskelse i din by?
!
Udstillingen Sense
City er kurateret af
museumsinspektør på
ARoS, Mag.art Marie
Nipper.

?
Hvilken sammenhæng er der mellem
udstillingens titel Sense City og
de oplevelser, du gør dig, i blandt
udstillingens værker?
!
Jeppe Hein er født i 1974.
Han er oprindeligt udlært tømrer
og har sidenhen uddannet sig ved
Det Kongelige Danske Kunstakademi
i København (1997) og Städel
Hochschule für Bildende Kunste i
Frankfurt (1999).
I dag bor og arbejder Jeppe Hein
hhv. i København og Berlin.
!
I øjeblikket er Jeppe Hein i gang
med at udforme de værker, som
skal præsenteres i den danske
pavillon på EXPO2010 i Shanghai
næste år.
Jeppe Hein har just udgivet en
guide dedikeret til den offentlige
kunst i Århus.
Guiden udleveres bl.a. på ARoS (så
længe lager haves).
?
Jeppe Hein (2009)
Hvilke værker i museets samling af
nutidskunst (f.eks. i udstillingssalen
Art City på niv. 5) synes du, kan ses
som paralleller til værker på Sense
City?
På hvilke måder adskiller disse værker
sig fra værker i Sense City?
Lad dig inspirere
Materialet er tænkt som forudgående inspiration til
et besøg i udstillingen JEPPE HEIN – Sense City,
ligesom det naturligvis vil være velegnet til efterfølgende
perspektivering af museumsbesøget på
ARoS.
Hovedsporet i materialet rummer beskrivelser
af kunstneren Jeppe Hein såvel som de enkelte
værker på udstillingen. I de to mindre spor findes
udvalgt billedmateriale samt perspektiverende
oplysninger, ligesom en række forslag til arbejdsspørgsmål
vil være at finde sammesteds.
Jeppe Hein
Jeppe Hein har de senere år deltaget på en lang
række udstillinger verden over – soloudstillinger
såvel som gruppeudstillinger. Særudstillingen
Sense City på ARoS er ikke blot kunstnerens
første soloudstilling i sit hjemland men også den
hidtil mest omfattende udstilling af hans værker.
Jeppe Hein skaber generelt interaktive værker, der
fokuserer på det kropslige forhold mellem værk
og beskuer. Hans værker synes på én gang både
gennemskuelige i deres form, samtidig med at de
er komplekse i deres tekniske egenskab.
Jeppe Heins værker er kendetegnet som skulpturer
udført i enkle, geometriske former. Det rent
formmæssige placerer ham derfor i tråd med den
historiske minimalisme.
Som navnet afslører, er minimalismen en stilart
indenfor kunsthistorien, hvis kunstneriske udtryk
er reduceret til et minimum.
Men hvor de rendyrkede minimalister forsøger at
rense deres værker for referencer, putter Jeppe
Hein referencerne tilbage i værkerne. Hans værker
er nemlig spækket med referencer til vores omgivelser,
vores færden og ikke mindst vores interaktion
med omverdenen og med hinanden.
Kunsten har brug for dig
Publikums deltagelse er generelt en meget central
del af Jeppe Heins kunst. Dette samspil skal ses
som grobunden for en alternativ form for socialt
samvær, hvor vi er sammen om kunstoplevelsen
og på baggrund af dette vil kunne skabe interessante
dialoger.
Kunstværkerne på udstillingen kræver alle, at du
involverer dig – langt de fleste af værkerne kræver
!
Trods sin danske
nationalitet er Jeppe
Hein nok mere kendt
i udlandet end i Danmark
Han har således udstillet
på mange store
steder som bl.a. Centre
Pompidou i Paris,
Tate i Liverpool, PS1
samt Sculpture Centre
i New York og Barbican
Centre i London.
! Interaktive kunstværker
er værker, der
kræver vores fysiske
tilstedeværelse.
!
I 2007 åbnede Jeppe
Hein ”Karrierebar” på
Flæsketorvet i København
sammen med sin
søster Lærke.
?
På hvilke måder kan
Jeppe Heins værker
defineres som interaktive?
På hvilke måder kan
Jeppe Heins værker
tilskrives minimalisme?
!
Jeppe Hein har
tidligere i sin karriere
eksperimentet med
Asger Jorn inspirerede
former for maleri.

! Jeppe Heins kunst ligger i et krydsfelt
mellem kunst, arkitektur og tekniske
opfindelser.
?
Hvordan vil Jeppe Hein gerne have,
vi skal forholde os til hans kunst?
Hvordan ønsker han, vi skal opføre
os i forhold til hinanden, når vi oplever
kunst?
!
Byens bænke har traditionelt set
fungeret som hvileplads, men med
tiden har deres form såvel som placering
i byrummet ændret sig.
?
Hvem bestemmer, hvordan en by
skal udforme sig?
Hvordan oplever du din by?
Hvilke elementer kunne du tænke
dig, en by skulle rumme udover dem,
den traditionelt set rummer i dag?
Hvilke ideer har du til forbedring af
din by?
Er det offentlige rum et rum for alle?
Hvorfor / hvorfor ikke?
!
Modified Social Bench
Udstillingskataloget produceret i
anledning af SENSE CITY rummer
bl.a. en række fotos af forskellige
forbipasserendes opfindsomme
brug af Heins bænke.
ligefrem, at du tager en direkte fysisk og kropslig
kontakt med dem.
Via sine værker ønsker Jeppe Hein at give dig stof
til eftertanke. Han ønsker, at du undervejs overvejer
måden, du oplever på, din væren i omgivelserne
og ikke mindst det samvær, du tager del
i omkring oplevelsen af kunsten. I Jeppe Heins
værker skal vi sanse kunsten sammen!
I installationen Invisible Text (2009) får vi opfordringen
til at ændre vores adfærd i kontakt med
kunsten leveret i en helt bogstavelig form.
I denne installation træder vi ind i et lyst og tilsyneladende
tomt rum. Men så snart rummets censor
registrerer vores tilstedeværelse, bliver rummet
mørkt og en selvlysende skriftbort toner frem
på væggene med opfordringer såsom: ”Please
open up”, ”Enjoy”, ”Ask questions”, ”Play”, ”Relax”,
”Feel”, ”Talk each other”, ”Wonder”, ”Move
around”, ”Touch each other” etc.
Alle sammen opfordringer der rykker ved de forudbestemte
regler, vi under normale omstændigheder
er underlagt i forbindelse med oplevelsen af
kunst på et museum.
Multifunktionelle møbler
Den første udstillingsétape af særudstillingen
Sense City finder sted i det offentlige rum udenfor
museet. Siden 21. juli i år har 10 kunstnerisk udformet
bænke været opstillet i Århus midtby som en
optakt til særudstillingen.
Bænkene, der alle indgår i Jeppe Heins serie af
såkaldte, Modified Social Benches # 1-10 (2005)
er tænkt som multifunktionelle møbler, der indbyder
til aktiviteter af forskellig karakter.
Med afsæt i den leg og kreativitet, som bænkene
uvilkårligt indbyder til, er hensigten ikke blot at
lægge op til alternativ brug af byens bænke og
andre specifikke elementer, men også at skabe
dialog om brugen af byens rum i sin helhed.
Modified Social Benches # 1-10 såvel som
Smoking Bench (2002) er eksempler på, hvordan
bænke optræder som et tilbagevendende element
i Jeppe Heins kunstneriske produktion.
Hvor Modified Social Benches er en helt serie af
bænke, består Smoking Bench blot af et enkeltstående
element. Her indbydes vi til at tage plads
på en lille bænk placeret foran en stor spejlflade.
I første omgang opleves værket blot som en
simpel spejling af vores afventende position i et
tomt rum. Men lidt efter lidt pibler røg frem fra små
huller i bænkens sæde, og snart forsvinder vi og
vores spejlbillede helt i røg. Efter en seance af blot
få sekunders varighed, forsvinder røgen igen, og
?
Hvad er et kunstmuseum
specifikt for
dig?
Et sted for personlig
fordybelse?
Et sted for diskussioner?
Et sted for samvær?
? Hvordan opfører du
dig normalt, når du
besøger et kunstmuseum?
!
Modified Social
Benches # 1-10 har
været opstillet i
mange byer verden
over, hvor de i kraft
af deres utraditionelle
udformning har
vakt stor opsigt og
indbudt til alternative
aktiviteter.
Et samlet bykort over
placeringen af
Modifies Social Benches
# 1-10 i Århus
udleveres gratis hos
VisitAarhus og på
ARoS.
Brugen af Jeppe
Heins Modified Social
Benches # 1-10 foregår
på eget ansvar!
Smoking Bench 2002
?
På hvilken måde aktiverer
Heins bænke
din adfærd i byen?
På hvilke måder kan
Jeppe Heins bænke
siges at skabe liv og
energi i byens rum?

!
Det er en række små sensorer i
bænken på Smoking Bench, som
aktiverer røgen i værket.
?
Sense City er bygget op som en
form for nutidig by. Hvilken rolle
spiller byen i kunst fra andre perioder
og i andre kunstgrene (f.eks.
indenfor litteratur, teater og musik)?
!
Efter udstillingen Sense City lukker,
skal Distance for en periode udlånes
til det amerikanske Museum of
Modern Art i Indianapolis.
Distance fungerer som et samlesæt,
der kan konstrueres på mange forskellige
måder og dermed tilpasses
de omgivelser, værket skal udstilles
i.
Værket vil derfor altid fremstå forskelligt
fra udstillingssted til udstillingssted.
?
Distance (2004)
?
På hvilke måder forholder de
forskellige værker på udstillingen
Sense City sig til hhv. konstruktion
og dekonsruktion?
Hvilke virkemidler tager Jeppe Hein
i brug for at udtrykke disse?
På hvilken måde adskiller vores
interaktion med værket Distance sig
fra Enlightment og Changing Neon
Sculpture?
vores spejlbillede helt i røg. Efter en seance af blot
få sekunders varighed, forsvinder røgen igen, og
vores spejlbillede kommer atter til syne i spejlet
foran os.
En tredie form for multifunktionel møbelkategori
i Sense City er de transportable pudeklodser.
Pudeklodserne er designet af møbelfirmaet
Montana og tænkt som transportable siddemøbler.
Publikum indbydes derfor til at tage en pudeklods
med rundt i udstillingen og bruge den som
hvilepladser undervejs – placeret i den position de
finder mest passende.
Vær selv en del af værket
Jeppe Heins lange kuglebane Distance (2004) har
tidligere været udstillet i England og Sverige.
Men eftersom denne kuglebane er det, man kalder
et sted-specifikt kunstværk, der relaterer direkte til
de arkitektoniske omgivelser, tager værket sig vidt
forskelligt ud, alt efter hvor det udstilles. Distance
er installeret i museets galleri for nutidskunst: Art
City (niveau 5).
Værket er det mest omfattende kunstværk på
Sense City, eftersom banens 350 meter lange
forløb har krævet gennembrydning af galleriets
vægge flere steder.
Så snart en besøgende passerer installationen
Distance, frigives en plastickugle og indleder den
lange vej rundt igennem sving, loops og andre
dynamiske forløb. I begyndelsen vil man uden
problemer kunne følge sin egen kugle med øjnene.
Men efterhånden som flere og flere besøgende
frigiver flere og flere kugler, mistes overblikket.
Fra indledningsvist at have fokuseret på en enkelt
kugle falder vores opmærksomhed således efterhånden
over på installationen som helhed – et dynamisk
kredsløb i samspil med museets arkitektur.
Måden hvorpå vi tager del i Distance er væsentligt
anderledes end den indvirkning vores fysiske
tilstedeværelse eksempelvis har på værkerne Enlightment
og Changing Neon Sculpture.
Ved første indtryk opleves installationen Enlightment
(2002) som en relativ simpel serie af hængene
neon objekter i forskellige former – meget lig
lampeudstillingen i et bolighus.
Objekternes kraftige neonlys har imidlertid en
dragende effekt på den besøgende og trækker os
ind i rummet og hen mod lamperne. Men efterhånden
som vi nærmer os disse objekter, går lysene
ud – og så snart vi trækker os væk igen, tændes
lysene på ny.
Idet flere personer opholder sig i rummet på
samme tid, opleves dette klippende lys-univers
!
De sorte pudeklodserne,
du ser rundt i
udstillingen, fungerer
som transportable
bænke.
Du er derfor velkommen
til at tage én med
dig rundt i Sense City.
!
Værket Distance er indkøbt
med støtte fra Ny Carlsbergsfondet
og indgår nu i
museets faste samling.
! Kuglernes cirkulation i
Distance fungerer stort
set på samme måde
som cirkulationen af
bowling kugler i en
bowling hal.
?
Hvilke associationer får
du ved oplevelsen af
Distance?
Enlightment (2002)
! Flere af værkerne på
udstillingen sætter fokus
på forholdet mellem
værk og beskuer
og problematiserer
herunder værkernes
egenværdi udenfor de
sammenhænge, hvor
der er besøgende til at
opleve dem.

!
Changing Neon Sculpture har indbygget
over 100 forskellige former.
I Changing Neon Sculpture er
værkets elektriske installationer
fuldstændig blotlagt.
?
Hvilken effekt har det, at de elektriske
installationer i Changing Neon
Sculpture er fuldstændig blotlagt?
Hvorfor har Jeppe Hein valgt at
synliggøre disse?
Hvad gør denne blotlæggelse ved
vores totale oplevelse af værket?
! Hvor den besøgende fungerer som
konkret igangsætter for Distance,
opleves skulpturerne Enlightment,
Changing Neon Sculpture og No Presence
- Presence som værker, hvis
liv og funktion hviler mere i sig selv
- måske ligefrem forstyrres af vores
fysiske tilstedeværelse.
I 360 Presence får den en tand til, og
vores ophold i skulpturens rum har
ligefrem en destruerende effekt på
installationen som helhed.
?
360 Presence (2002)
Hvordan reagerer de forskellige
værker, når vi ikke opholder os i
rummet sammen med dem?
Hvad er det generelt, der giver
kunst mening?
Hvad tror du, Jeppe Hein vil mene,
værkerne på Sense City er i sig selv,
når vi ikke er der til at opleve dem
og give dem mening?
nærmest som en parallel til byens pulserende rytmer
af blinkende lys.
Changing Neon Sculpture (2006) består af en
serie neonkuber. Sammensat i 3 x 3 x 3 mindre
kuber udgør de tilsammen en større kubisk gridstruktur
på ialt 4,50 x 4,50 meter. Med intervaller
på et par sekunder, tænder og slukker siderne på
de 9 neonkuber i mange forskellige kombinationer.
Lyset skaber derved en række mere eller mindre
genkendelige figurer såsom forskellige former for
trapper, tårne og pyramider. Oplevelsen af disse
konstante forandringer af grid-strukturen vækker
nygerrighed - men som det er tilfældet med
Enlightment er Changing Neon Sculpture en
installation, der fryser i en individuel skulptur form,
så snart vi kommer tæt på.
No Presence – Presence (2005) består af to dele:
1) en ren kubisk neon struktur sammenbygget med
2) en form for smeltet udgave af samme kubiske
form. Når vi opholder os på afstand af denne skulptur,
er kun den smeltede udgave antændt. Men efterhånden
som vi går tættere på, slukkes denne del, og
den rene kubiske form tændes i stedet. Dette skift
opleves, som om kuben selv bevæger sig fra smeltet
tilstand til en oprejst og stram kubisk form. Så snart
vi forlader rummet, vender skulpturen tilbage til den
smeltede form.
Værket 360 Presence (2002) består af en stor
stålkugle placeret i et afgrænset rum. Betragtet fra
afstand synes den store kugle at ligge fredeligt i
rummet. Men fredligheden varer ikke ved….
Styret af en censor, der overvåger rummet, begynder
kuglen at røre på sig, så snart en fysisk tilstedeværelse
i rummet registreres. Med alt sin fylde og kraft
ødelægger kuglen mere og mere, efterhånden som
den støder ind i rummets fire vægge. Væggene vil
derfor også blive mere og mere ødelagt, efterhånden
som udstillingen skrider frem.
Den besøgende har imidlertid ingen indflydelse på
kuglens retninger og specifikke bevægelser – og
kuglens hærgen kan kun stoppes ved at alle besøgende
forlader kuglens udstillingsrum.
Leg med tiden
Flere af værkerne i Sense City har en eller anden
form for tidscyklus indbygget. Det kan f.eks. være i
form af en specifik start og en slutning - som eksempelvis
Smoking Bench - ligesom det kan være mere
serielle gentagelser bestående af mere eller mindre
tilfældige formmæssige fremtoninger.
Men en helt tredje kategori af tidslighed er den
tilsyneladende evigvarende og dermed også uforanderlige
tidslighed, vi så åbenlyst møder i værkerne:
Rotating Square og Sving.
! Måden hvorpå den
besøgende er i stand
til at deaktivere
lysene i Enlightment
binder dette værk
sammen med det senere
værk Changing
Neon Sculpture.
Changing Neon
Sculpture (2006)
!
Kuglen i værket
360 Presence er 70
cm i diameter.
?
I hvilket omfang udfylder
du rollen som
hhv. konstruktiv eller
dekontruktiv i værket
360 Presence?

! Papiret i Rotating Square måler
21 x 21 cm.
?
På hvilke måder – og i hvilke specifikke
værker – kan Jeppe Hein siges
at teste vores sociale vaner?
!
At Sving er placeret i en ny og
anderledes sammenhæng end den
vante og dagligdags, er med til at
karakterisere Sving som en form for
ready-made.
Et readymade er en brugsgenstand,
der placeres i kunstneriske sammenhænge,
f.eks. på et kunstmuseum,
og derved indtager en status
som kunstværk.
!
Sving (2003)
?
Hvilke referencer til by og arkitektur
finder du i udstillingens forskellige
værker?
Kuglen i On Trail er 30 cm i diameter.
Den spejlblanke overflade på kuglen
i On Trail gengiver rummet såvel
som os selv i evigt foranderlige
vinkler.
I værket On Trail ligger alle tekniske
installationer gemt i den spinkle
træ-konstruktion, som kuglen balancerer
på.
Rotating Square (2005) er ikke et interaktivt værk
– og derfor ikke afhængig af vores fysiske tilstedeværelse
for at være aktivt, som så mange af udstillingens
øvrige værker er det. Ved første øjekast
fremstår Rotating Square som en cirkelformet
figur placeret på væggen bag glas og ramme. Men
ved nærmere eftersyn erfarer vi, at denne cirkel
bevæger sig – og at den runde form opstår som
resultat af et kvadratisk stykke papir, der roterer
om sin egen akse.
Værket Sving (2003) repræsenterer samme form
for selvkørende tidslighed, som vi oplever i Rotating
Square. Sving beskrives bedst som en slags
gyngesofa – i stil med dem vi kender fra havemøblementet
i div. haveforeninger og sommerhuse.
Men som en nærmest parodi på den fredfyldte
stemning og kropslige ro, vi normalt forbinder med
møblementet i disse sammenhænge, roterer Sving
rundt om sin egen akse i et manisk tempo, der
giver værket en temmelig pågående karakter. Værkets
tidslighed er konstant, idet den på intet tidspunkt
hverken sætter farten op eller ned, ligesom
Sving på ingen måde lader sig påvirke af vores
tilstedeværelse. Sving er derfor også flyttet fra en
status som uskyldig brugsgenstand til selvstædig
installation, hvis brugsværdi er minimeret til fordel
for en humoristisk udgave af samme.
Hvem har ikke som barn leget med tanken om
at gynge så højt på gyngen, at den ender med at
svinge hele vejen rundt om gyngestativets overlægger?
Hvor nysgerrig er du?
Jeppe Hein er en konstant og ivrig observatør. Han
forsøger hele tiden at videreudvikle sine ideer og
sin kunstneriske praksis ved at observere måden,
hvorpå vi reagerer sammen med værkerne. Disse
observationer bruger han igen som afsæt for nye
kunstneriske eksperimenter. Man kan derfor også
levende forestille sig, hvorledes det må vække
morskab for ham at iagttage den noget stress-betyngede
stemning, der hurtigt opstår i oplevelsen
af det nyere værk On Trail (2008).
I værket On Trail balancerer en højglanspoleret
stålkugle lige så stille hen ad en tynd aluminiumsstang
og synes vedvarende at true med at miste
sin ligevægt og falde ned. På underfundig vis (og
takket være magnetismen) genvinder kuglen gang
på gang sin balance og forbliver på sin tynde
stang – og vi kan ånde lettet op over ikke at skulle
gribe kuglen, før dem rammer vores tæer.
I værket Continuity Inbetween (2002) leger
Jeppe Hein med arkitektoniske installationer og
har på finurlig vis skabt et rum i rummet.
Rotating Square (2005)
?
Hvordan vil du forklare,
at et kvadratisk stykke
papir kan ændres til en
cirkelform – bare fordi
det roterer?
Hvilket format ville
cirklen i rammen få,
hvis det roterende
papir f.eks. målte 20 x
30 cm?
! Sving drejer om sin
egen akse 45 gange /
minuttet.
?
På hvilken måde kan
Sving kategoriseres
som en Ready-made?
On Trail (2008)
!
Nykredit har for nylig
foræret On Trail til
ARoS, og værket vil
derfor fremover være
at finde i museets faste
kunstsamling.

!
Vandstrålen i Continuity Inbetween er
meget kraftig og meget komprimeret.
Rører du ved vandet herinde bliver
du og dine omgivelser meget våde.
Der er så meget tryk på vandstrålen
i værket Continuity Inbetween, at det
tager 3 minutter fra værket startes
op, og til at vandstrålen har nået en
sådan kraft, at den kan sendes ud i
den vandrette linie, der rammer det
tilsigtede hul på den anden væg i
installationen.
?
Contiinuity Inbetween (2002)
Let me show you the world (2000)
Hvilke oplevelser forventede du at
få med værket Let me show you the
world?
Hvordan vil du beskrive oplevelsen
af værket Let me show you the
world?
Fik du indfriet dine forventninger?
Screw on Wall (2007)
To konvekse vægge er placeret overfor hinanden,
så de buer indad i rummet. De to buer er forbundet
med en vandret vandstråle, som skydes hårdt
og præcist fra hullet i den ene væg og 3 meter
over til hullet i den anden væg. Installationen
virker som en surrealistisk scene, der nærmest
skærer rummet over i to.
Vores medfødte videbegær driver os til at undersøge
denne underfundige konstruktion beslægtet
med videnskabelige forsøg på undersøgelse af
tyngdelovens betingelser. Og tro mod Jeppe Heins
hensigter hverken kan eller skal vi nødvendigvis
holde hænderne i lommen under besøget i dette
udstillingsrum.
Shaking Cube (2004) består af en kube på 50 x
50 x 50 cm placeret direkte på udstillingsrummets
gulv. Kuben er udført i aluminium og dens nærmest
mistænkeligt simple form og nøgterne iscenesættelse
pirrer vores nysgerrighed og har en
tillokkende effekt. Men så snart vi kommer for tæt
på skulpturen, reagerer den på vores tilstedeværelse
med at vibrere nærmest nervøst – som ville
den bede os holde afstand. Kubens vibrationer
stilner af igen efter et stykke tid.
Kun den mest opmærksomme og nysgerrige besøgende
vil bemærke værket: Let me show you
the world (2000). I alt sin enkelthed består værket
af en lille sort plet på udstillingens hvide væg. Ved
nærmere eftersyn viser pletten sig i stedet at være
et hul – og med den fængende titel Let me show
you the world opbygges vores forventning om
her at skulle opleve det helt store: at få et indblik
i verdens store sammenhæng og måske dybeste
hemmeligheder? Men så snart vi forsøger at lure
ind, pustes vi i øjet af en luftstrøm fra den anden
side af hullet.
Skærpet opmærksomhed og små
detaljer
Vi oplever vores omverden på vidt forskellige måder
og lægger mærke til forskellige kendetræk ved de
omgivelser, vi færdes i. Hvor meget betydning tillægger
du f.eks. en skrue monteret i væggen på et
kunstmuseum? Og hvor meget lægger du mærke til,
hvordan væggene er placeret i forhold til hinanden?
Værket Screw on Wall (2007) består i alt sin simpelhed
af en mere eller mindre ubemærkelsesværdig
skrue monteret i en af udstillingsrummets glatte
vægge. Vha. en genkendelig skruelyd, påkalder
skruen sig opmærksomhed, og dem af os, der fatter
interesse for denne lille detaljer på væggen, får
oplevelsen af en skrue, der helt af sig selv skruer
sig ind og ud af væggen – som var den ført af en
usynlig hånd.
!
Vandet, der bruges i
Continuity Inbetween,
filtreres igennem 8
filtersystemer, inden
det endeligt sendes
ud igennem hullet
i væggen v.h.a. en
kraftig kompressor.
Denne filtreringsproces
er med til placerer
alle vandpartiklerne
i samme retning,
hvilket muliggør en
tæt og præcis vandstråle,
der kan skydes
i vandret retning.
Shaking Cube (2004)
?
Hvilken forskel
forestiller du dig,
det vil gøre for din
oplevelse, om der er
skilt ved et værk som
Let me show you the
world eller ej?
?
Hvilke virkemidler har
udstillingens kurator
brugt for at formidle
hhv. en dag- og en
aften stemning i udstillingen
Sense City?

!
Installationen af den mobile væg:
Invisible Moving Wall bevæger sig
med 10 cm/min.
Invisible Moving Wall bidrager
meget bogstaveligt set til at skabe
en særlig foranderlig arkitektur i
museet.
Værket Invisible Moving Wall vil teste
din evne til at observere rumlige
kendetræk.
?
Hvilke pejlemærker orienterer du
dig efter, når du færdes på nye
steder – f.eks, i byer, hvor du ikke
har været før?
Mirror Angle 30 60 120 (2009)
?
På hvilken måde kan man tale om
en udvidet og tvetydig rumoplevelse
i installationen Mirror Angle
30 60 120 ? Hvordan vil du forklare,
at dette finder sted?
!
Spejlet i Mirror Wall består af et
tyndt lag spejlfolie, der er trukket
stramt om en metalramme. Selv
de mindste vibrationer forplanter
sig derfor let i spejlingen, og vi
oplever det som om, det er vores
omgivelser, der vibrerer.
Mirror Wall (2009)
Værket Invisible Moving Wall (2001) tester vores
evne til registrering af rumlige kendetræk.
Værket består af en ekstra væg installeret ved en
af udstillingens indgange. Ganske langsomt bevæger
væggen sig frem og tilbage foran indgangsdøren
og vil i sin yderposition mere eller mindre
forhindre de besøgende i at komme ind og ud af
udstillingsgalleriet. For de flestes vedkommende
vil registreringen af denne installation derfor enten
kræve en tilbagevenden til samme sted, for kunne
bemærke ændringen – eller at vi specifikt afsætter
tid til at iagttage væggens gradvise og meget
langsomme bevægelse.
Oplev dig selv opleve
“Spejlet taler altid sandt” siger et gammelt ordsprog.
Men som vi skal se i det følgende er Jeppe
Hein måske med til at udfordre denne påstand?
Mirror Angle 30 60 120 (2009) er et af Jeppe
Heins nyeste værker, som er lavet i forbindelse
med Sense City. Værket består af rektangulære
spejle sat parvist sammen i tre forskellige vinkler
på hhv. 30, 60 og 120 grader. Opleves spejlene fra
siden, er det en simpel gengivelse af os selv og
rummet bag os. Det uforventede optiske fænomen
opstår først idet installationerne ses forfra, og de
forskellige vinkler bidrager til dobbeltspejlinger og
dermed også til en udvidet og tvetydig rumoplevelse.
En roterende pyramide struktur monteret på væggen
udgør værket Rotating Pyramid I (2007). I
langsomt tempo drejer denne konstruktion rundt
om sin egen akse, hvor den gengiver brudstykker
af det rum, den er installeret i. Som befandt vi os
i det indre af et kalejdoskop, oplever vi os selv,
gulvene og væggene i nye og nærmest abstrakte
sammenstillinger af linier, farver, lys og form.
Den samlede oplevelse virker på én gang både
betagende og svimlende, idet koncentration og
fatteevne skal skærpes for - om overhovedet
muligt - at kunne gennemskue, hvad der spejles
hvor.
Mirror Wall (2009) er endnu et af Jeppe Heins
nyeste værker: lavet specifikt til udstillingen Sense
City – et værk, der med et forholdsvist enkelt greb
udfordrer vores oplevelsesevne. På bagvæggen i
et tilsyneladende kubisk udstillingsrum, konfronteres
vi ikke blot med vores eget spejlbillede men
udfordres tillige i evnen til at bruge vores syn til registrering
af rum. I Mirror Wall synes hele rummet
sat i svingninger, og vi oplever derfor en temmelig
forvrænget gengivelse af os selv og de omgivelser,
vi opholder os i. Denne fornemmelse skyldes
Invisible Moving Wall
(2001)
! En spejling er i bund
og grund et fysisk
fænomen: Et spejl er
en højpoleret, reflekterende
overflade, der reflekterer
lysstråler uden
mærkbar spredning.
Rotating Pyramid
(2007)
! Rotating Pyramid I
vejer hele 130 kg
!
Set udefra opleves rummet
med Mirror Wall
som et stramt, kubisk
rum. Men den opmærksomme
besøgende vil
bemærke, at rummet i
virkeligheden kun udgør
en halv kube. Det er
ene og alene en spejlillusion,
der skaber
den anden halvdel og
således lader os tro, at
vi træder ind i et kubisk
formet udstillingsrum.

Rotating Labyrinth (2007)
?
Hvilke virkemidler bidrager til
oplevelsen af at vi opholder os i en
labyrint i Rotating Labyrinth?
Why are you here and not somewhere
else (2004) - Udsnit
spejlvæggens vibrerende bevægelse, der med
jævne mellemrum enten forkorter spejlbilledet eller
gør det længere – med en nærmest humoristisk
forvrængning til følge.
Den illusionistiske effekt, som spejle har på vores
oplevelse af os selv og vores omgivelser erfares
for fuld styrke i installationen Rotating Labyrinth
(2007). Her indbydes vi til at træde ind i to cirkler
af fritstående spejllameller: en mindre ring omkranset
af en større ring. Vha. spejllamellernes
smalle form oplever vi i opbrudt form en vekslen
mellem vores eget spejlbillede og glimt af omgivelserne,
efterhånden som vi bevæger os rundt
fra spejllamel til spejllamel. Samtidig roterer de to
ringe af spejllameller lige så langsomt i hver deres
retning, hvilket er med til at forstærke fornemmelsen
af at opholde sig i en labyrint og være desorienteret.
Den anselige installation 360 Illusion III (2007)
måler 200 x 735 x 400 cm. Værket består af to
rektangulære spejle placeret ovenover vores
hoveder. Spejlene er anbragt vinkelret i forhold
til hinanden og forsynet med en motor, der lader
konstruktionen rotere langsomt rundt om sin egen
akse. Spejlkonstruktionen skaber derfor en dobbelt
refleksion og giver samtidig en virkning af, at
vi roterer med rundt sammen med vores spejlbillede
og de rumlige omgivelser. Vi begynder derfor
at tvivle på, hvorvidt vi skal stole på spejlene eller
på vores egne øjne.
Som en sirlig håndskrift overført til neon lyser det
pågående spørgsmål op på væggen: Why You
are here and not somewhere else (2004). Jeppe
Hein peger her på, hvordan vi skal være bevidste
om, hvordan vi bevæger os. Vi skal spekulere
over vores væren i nuet og måden hvorpå vi er
nået hertil: Hvorfor er du her? Hvad laver du her?
Hvad får dig til at vælge at gå rundt her på ARoS?
Hvorfor er du ikke at andet sted? Måden hvorpå
Jeppe Hein her har valgt at lade spørgsmålet stå i
en skrifttype, der mest af alt minder om håndskrift,
er med til blødgøre den kulde, vi normalt forbinder
med neonlys og samtidig give fornemmelsen
af, at kunstneren her henvender sig personligt og
direkte til MIG.
Tag oplevelserne med ud i verden
Jeppe Heins værker er generelt skabt ud fra
visheden om, at vi som mennesker higer efter at
gennemskue, hvordan vores oplevelser af verden
hænger sammen – og når det ikke helt lykkes os at
systematisere, opstår situationer, hvor spekulation
og forundring vækkes til live.
360 Illusion III (2007)
? Hvordan kan det mon
rent teknisk lade sig
På hvilke måder kan Jeppe Hein
gøre, at vores spejlbil-
siges at udfordre ordsproget om,
lede roterer med rundt
at spejlet altid taler sandt? I hvilke
i 360 Illusion III?
værker er denne udfordring særlig
tydelig?
?
Hvad er dit svar, når værket Why
You are here and not somewhere
else stiller dig spørgsmålet om,
hvorfor du er netop her og ikke et
hvilket som helst andet sted?
?
Hvad vil det sige, at
noget er spejlvendt?
?
! Måden hvorpå teksten
i Why You are here and
not somewhere else
er gengivet i en form
meget lig en personlig
håndskrift er med til
at gøre værket mere
personligt og intimt.
?
Hvilken form og hvilke
virkemidler bruger værket
Why You are here
and not somewhere
else til at påkalde sig
din opmærksomhed på
den ene side og skabe
intimitet på den anden
side?

?
I hvilket omfang – og med hvilke
midler – sætter Jeppe Heins begreb
”Playfullness” sig igennem i de forskellige
værker på udstillingen?
!
Junior værkstedets åbningstider:
Tirsdag: (kun for forudbestilte
værkstedspakker: kl. 10-12.30)
Onsdag: kl. 14-17 (samt for forudbestilte
værkstedspakker: kl.
10-12.30)
T
orsdag: kl. 14-17 (samt for forudbestilte
værkstedspakker: kl. 10-12.30)
Fredag: kl. 14-17 (samt for forudbestilte
værkstedspakker: kl. 10-12.30)
Lørdag: Lukket
Søndag og helligdage: 11-16
?
På hvilke måder opholder Jeppe
Heins kunstneriske produktion sig i
et krydsfelt mellem kunst, arkitektur
og tekniske opfindelser?
!
Alle værker på nær Distance og On
Trail er udlånt til ARoS fra gallerister
og andre museer såvel som af
kunstneren selv.
!
Tjek rækken af spændende arrangementer
i forbindelse med Sense
City på vores hjemmeside:
www.aros.dk
Værkerne på udstillingen Sense City har forhåbentligt
vendt din verden lidt på hovedet, pirret
din nysgerrighed og måske givet dig stof til eftertanke?
Tag disse oplevelser med dig ud af udstillingen
og lad spekulationen og forundringen over
verdens fænomener fortsætte.
Jeppe Hein - i ARoS Junior
Læg vejen forbi ARoS Junior og bliv endnu mere
rundtosset, overrasket og forundret:
I Junior værkstedet inviteres du indenfor i fantasiens
og kreativitetens verden.
Vi henter inspiration i Jeppe Heins værker på udstillingen
Sense City og laver finurlige kuglebaner,
kunstneriske spejlingsbilleder samt inviterer dig til
at tage del i den store, fælles fortælling.
I Junior galleriet kan du omdanne rummet til udfordrende
labyrinter og skabe sjove små mobil-film af
dit eget roterende spejlbillede.
Omvisninger
Bestil en særlig omvisning, der fokuserer på
særudstillingen Sense City eller perspektivér
udstillingen med udvalgte værker fra museets
faste samling.
Vi skræddersyr hver omvisning, så den er
bedst mulig tilpasset de pågældende undervisningssammenhænge.
Pris for skoler og institutioner:
475,- (1 time) på hverdage inden kl. 17.00
695,- (1½ time) på hverdage inden kl. 17.00
Værkstedspakker
Giv oplevelsen af udstillingen en kreativ dimension
og kombiner besøget med en værkstedspakke.
Pris for skoler og institutioner:
600,- (inkl. materialer) på hverdage kl. 10.15-12.30
Kontakt
Har du spørgsmål til materialet – eller ønsker
råd og vejledning om brug af udstillingen i
undervisningssammenhæng, er du naturligvis
velkommen til at kontakte os:
Helle M. Bjerregaard, Sine Sloth Harving og
Anne Mette Høncke – Formidlingsafdelingen på
ARoS.
Mail: vol@aros.dk
Tlf: 87306644 (hverdage kl. 9-15)
!
De kantede former
langs den buede
ydervæg i udstillingsgalleriet
er opstået
som resultat af udstillingskuberne
fra det
åbne rum, der bryder
igennem væggen.
Du kan få et overblik
over disse dispositioner
ved at se på
plantegningen over
udstillingen.
?
Hvilke kvaliteter besidder
den kubiske form
frem for eksempelvis
en rektangulær form?
Hvilke kvaliteter, tror
du, Jeppe Hein ser i
den kubiske form i forhold
til de udtryk, han
ønsker at skabe?
På hvilke måder skinner
det igennem i de
udstillede værker, at
Jeppe Hein har en helt
særlig forkærlighed
netop for denne form?
ARTiFAKTi
er udarbejdet af
Formidlingsafdelingen
på ARoS
Tekst og layout:
Anne Mette Høncke,
Mag.art
ARoS
Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2 | DK-8000
Århus C