[pdf] El-scooter - et forbrugsgode - Ergoterapeutforeningen

Indledning
Mobilitet
I dag betragtes det at være mobil som et basalt behov for et menneske i et moderne samfund. Det
har en afgørende betydning for personen med et mobilitetshandicap, at der igangsættes med
rehabilitering og tildeling af hjælpemidler således, at vedkommende bliver i stand til at udføre
dagligdags aktiviteter og deltage i samfundets fællesskab (Hansen og Vedsmand, 2010, s.127).
Derfor er det af betydning, at Danmarks regering i 2009 ratificerede FN’s Handicapkonvention,
hvor man sikrer personen med handicap retten til den personlige mobilitet og størst mulige
uafhængighed, samt at samfundet arbejder mod at være tilgængeligt (Det Centrale Handicapråd,
2008). Mobilitet er et fagområde indenfor hjælpemiddelformidlingen, der omfatter viden om
lovgivning, sagsbehandling, sygdomme, funktionsevnevurdering, valg og tildeling af tekniske
mobilitetshjælpemidler og opfølgning (Brandt og Jensen, 2010, s.28).
El-scooteren - et mobilitetshjælpemiddel
El-scooteren er et udbredt mobilitetshjælpemiddel, og en amerikansk undersøgelse beskriver el-
scooteren, som et teknologisk hjælpemiddel, der er et synligt eksempel på den nyere teknologis
revolution i et samfund ved at være tilgængelig for mennesker med fysiske begrænsninger (Hoening
m.fl., 2007). Herhjemme har Hjælpemiddelinstituttets rapport over forbrug af
mobilitetshjælpemidler i 33 kommuner i 2002 – 2006 vist, at el-scooterbevillinger er fordoblet i
perioden, og på landsbasis i 2006 er det anslået til 17.818 el-scootere (Brandt, 2009). Kvalitative
interviewundersøgelser har vist, at el-scootere er vigtige for ældre, handicappede borgere (Brandt,
2003; Evans m.fl., 2007). 89 % af de interviewede over 65 år mener, at el-scooteren giver mere
uafhængighed, og der påpeges, at indførelse af brugerbetaling på en el-scooter vil få en social
slagside for de svageste borgere, de, som er syge og/eller har lav indkomst (Brandt, 2001, s.61). For
nogle ældre er el-scooteren den eneste mulighed for at opnå uafhængig mobilitet, da de ikke har de
fornødne kræfter til at køre en manuel kørestol (Auger m.fl., 2010). Der er evidens for, at
interventionen med en el-scooter som et mobilitetshjælpemiddel til ældre med nedsat
mobilitetsfunktion har positiv betydning for deltagelse i sociale aktiviteter i lokalområdet. Graden
af udøvelsen af social deltagelse i lokalområdet afhænger af de personlige faktorer, såsom køn,
aktivitetsbehov og el-scootertype samt de miljømæssige forhold i personens lokalområde (Auger
m.fl., 2010). Fordelen ved tildeling af en el-kørestol opleves oftest større for en person, som er
1