[pdf] Ergoterapeut på et forsorgshjem

fagligtForsorgshjemErgoterapeut på et forsorgshjemArbejdet med hjemløse kræver tålmodighed og rummelighed. Det er spændende oglærerigt, og jeg forundres gang på over, hvordan livet også kan håndteres og forstås.Men det vigtigste er oplevelsen af, hvordan ergoterapeutiske redskaber kan fremmeaktivitet, der kan være med til at skabe forandring hos de hjemløseBente Wurtz Jochumsen, ergoterapeut,MSA Beskæftigelsesenheden, Forsorghjemmet Østervang”Jamen Bente, jeg klarer jo mig selv, detvar jo noget andet, da jeg gik på gaden…nu klarer jeg min lejlighed og fårnoget at spise hver dag. Jeg får min kontanthjælpog laver noget for den, når jegbliver sat i aktivering.”Sådan lyder en af de mange bemærkninger,der har rykket ved min begrebsverdeni det sidste halve år, hvor jeg hararbejdet i en beskæftigelsesenhed tilknyttetet forsorgshjem.Et forsorgshjem, en §94 institution,er en midlertidig boform for mennesker,der er funktionelt hjemløse. 1 Herbor mennesker med meget forskelligeog individuelle problematikker. Dekommer med forskellig baggrund ogoplevelser af, hvad et godt liv er, oghvad det vil sige at klare sig selv.Nogle har levet et tilsyneladende almindeligtliv, indtil tråden bristede, ogde ikke længere kunne få hjemmet til atfungere. Andre har levet på institutioneller hos plejeforældre det meste af deresliv. Nogle er smidt ud hjemmefra ien ung alder og har derefter levet detmeste af livet på forskellige forsorgshjem.Mange er misbrugere af forskelligslags, mange er kriminelle, psykisk sygeeller personlighedsforstyrrede, og rigtigmange er flere ting på en gang. Noglehar endvidere hjerneskade og/eller andrefølgesygdomme forårsaget af misbrug.Fælles for alle er, at de selv kommer ogbanker på døren og beder om hjælp.Kendetegnende for dem er, at de ved ankomstener forvirrede, rodløse, ensommeog meget sårbare. Deres hverdag harhidtil været fyldt med at kæmpe foroverlevelse. De har levet i nuet, styret afderes indre ur/stemninger med sans forat dække behov, de har her og nu.BeskæftigelsesenhedenNår de kommer på forsorgshjem, hvorman kan holde varmen, er det ikkenødvendigt at bruge energi og opfindsomhedpå det. Hvad skal man så stilleop med dagen?De ses ofte slentre omkring, handleog udveksle tjenester med hinanden.De drikker utallige kopper kaffe, mensde ryger den ene smøg efter den anden.Der bliver talt om alt det, personaletgør forkert. De er rastløse og svære at fåtil at tage ansvar for andet end dagen idag. Deres hidtidige rutiner med overlevelseer taget fra dem og nye rutinerskal indarbejdes.I beskæftigelsesenheden på forsorgshjemmet,hvor jeg er ansat som ergoterapeut,tror vi på, at det er godt at havenoget at lave i hverdagen.At de, der har viljen og lysten, harmuligheden, og at man har pligt til atbruge de evner, man har.Vi vil gerne hjælpe brugerne af værkstedetmed at finde disse evner. Vi tilbyderfor eksempel produktionsaktiviteter,motionsaktiviteter og hobbybetonedeaktiviteter.Her kommer den ergoterapeutiskeudfordring: Hvordan får vi mennesker,som i øjeblikket ikke har viljen og lystentil at deltage i andre aktiviteter enddem, der har med overlevelse at gøre, igang med at lave noget andet?UdviklingszonerDen første udfordring ligger i at få laveten aftale med mennesker, som i lang tidhar levet efter deres eget indre ur og behov.Derefter kommer udfordringen i atfinde den nærmeste udviklingszone fordem. Hele tiden skal man huske, at deer meget skrøbelige og ofte er flove overderes situation. De er på grund af stigmatiseringfra samfundet på vagt overforenhver bemærkning, som kan opfattesnedgørende. Derfor er det vigtigtfor mig at have en indfaldsvinkel, derhandler om det, de kan/har kunnet ellerønsker at kunne, uden risiko for nederlag.20 l ergoterapeuten l februar 2007

fagligtForsorgshjemArbejdet med hjemløse kræver tålmodighedog rummelighed. Det er spændendeog lærerigt, og jeg forundresgang på gang over, hvordan livet ogsåkan håndteres og forstås.Men det vigtigste er oplevelsen af,hvordan ergoterapeutiske redskaberkan fremme aktivitet, der kan væremed til at skabe forandring hos dehjemløse.Hvordan aktiviteterne kan være medtil at løfte og give overskud ved, at dehjemløse oplever, at de kan noget, at deer noget værd og føler sig accepteret.Case – KarlKarl er førtidspensionist, alkoholiker oglider af en kronisk somatisk sygdom.Han har det sidste år levet på forskelligeforsorgshjem. Efter kort tids ophold iboenheden henvises han til beskæftigelsesenheden.Karl ønsker at arbejde irengøringen eller på træværksted. Efterfå dages beskæftigelse, har han imidlertidondt alle steder. Det gør ham rastløs,anspændt og øger drikketrangen.For at afklare hvilke aktiviteter, derkan være relevante for Karl, og hvordande kan tilrettelægges, bliver den ergoterapeutiskeintervention udført ved, athan udfylder OSA (Occupational SelfAssesment), og MOHOs interessechecklistelaves.Ud fra OSA finder Karl frem til, athan vil prioritere at forandre på følgende:• blive bedre til at slappe af og befindesig godt• blive bedre til at gøre det han behøverat gøre.• blive bedre til at klare sig i andre socialesammenhænge end han normaltfærdes i, så han kan skabe kontakteruden for misbrugsmiljøet.AktiviteterUd fra interessechecklisten finder vifrem til, at følgende aktiviteter vil værerelevante for Karl i værkstedsregi:Køkkenaktiviteter. Afspænding/kropsbevidsthedstræning. Morgengåture.Undersøge hvordan han kan kommei gang med slægtsforskning og egnshistorie.Frimærkesamling og akvarelmaling.Desuden vil han gerne være medtil montagearbejde, da der er et godt socialtmiljø.Tiltagene ud fra dette bliver:• Udarbejdelse af ugeskema indeholdendemontagearbejde, gåture, kropsbevidsthedtræning.• Indarbejdelse af hobbybetonede aktiviteter,(i modsætning til de kraftbetonedeaktiviteter, som han ikke kanholde til mere) som han kan fortsættemed ved fraflytning fra institutionen,fremstilling af små retter mad til mellemmåltidertil resten af beboerne.• Udlevering af papirer om selvhjælpsgrupper,som det er muligt at kommei kontakt med.• Undervisning i smertehåndtering,både teorier og indøvelse af rutiner,der kan holde smerteniveauet nede.• Der laves aftale om, at vi hjælper Karlmed at være opmærksom på, når haner på vej til at gøre det modsatte afdet, “han behøver at gøre” for atkomme til at leve et liv i eget hjem.Det går godt, der kommer flow i aktiviteterne,og Karl tager initiativ til atgøre nødvendige ting for sig selv, hvorpåusikkerheden for fremtiden opstår:Hvad vil der ske, når han skal flytte –Karl bliver rastløs, anspændt og fårdrikketrang.InterventionIntervention består nu i, udover at fastholdeKarl i den opnåede døgnrytme, atkatalysere til at få udfyldt ulempeskema2 i forhold til drikketrangen, og fåudfyldt kolonneskema 3 for at finde alternativertil drikkeriet. Det hjælpermed at holde drikketrangen nede, mender er stadig stor rastløshed og anspændthedi Karl. Derfor bliver tankerneom at finde nyt netværk ikke muligtat iværksætte. Der fokuseres i stedet påat bevare de færdigheder, Karl har.Karl tager et par drukture, men mødermod sædvane op igen og forsætterefter bedste evne.Tiden ind til flytning til ekstern boliger meget svær for Karl, alligevel møderhan op hver dag i beskæftigelsesenheden.Ofte er han svær at få til andet endmontagearbejdet, en aktivitet som hannyder at få tiden til at gå med, fordi denkan drive tankerne på flugt.Der laves aftale om, at Karl ved udflytningkan blive ved med at komme ibeskæftigelsesenheden, så han kan bevaretrygheden i omgivelserne og aktiviteterneder, og der laves OSA revurdering.Revurderingen viser, at Karlvurderer, at han er blevet bedre til atgøre det, han behøver at gøre, at han erblevet bedre til at slappe af og være godved sig selv, men at han skal arbejde videremed det.Det aftales, at vi i udslusningstidenskal støtte Karl i forhold til ovenståendeog i at komme i gang med de hobbybetonedeaktiviteter, han har fået tagethul på samt i at komme i kontakt medmennesker uden for misbrugsmiljøet.Litteratur• Erwing Goffman, Stigma.• Carina Gerhardsson, Flow Theory• Robert Desjarlais, Shelter Blues.Noter1 Funktionelt hjemløs vil sige, at mangodt kan have et hjem, men atman af en eller anden grund ikkeformår at fungere i dette hjem2 Værktøj fra kognitiv terapi3 do.•22 l ergoterapeuten l februar 2007