Tørke giver 3 sved på panden - Jysk Landbrugsrådgivning

grobund06 2008 

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET 

Tørke giver 3 

sved på panden 

Sparede 200.000 i renteudgift 9 

Nytænkning bag økologisk svinestald 12

grobund 2 

GROBUND 

Grobund nr. 6 2008 

Udgiver: 

Jysk Landbrugsrådgivning 

Trehøjevej 10 

7200 Grindsted 

Tlf. 72 10 98 00 

76 60 21 00 

info@jlbr.dk 

www.jlbr.dk 

INDHOLD 

Krondyr ødelægger afgrøder 4 

Ingen kompensation at hente 

Sparede 200.000 9 

– fi k professionel og uvildig rådgivning 

Økologisk svinestald 12 

Stald til 9 millioner resultat af nytænkning 

Besøg 6 gange om året 16 

Bluetongue 32 

Møde 30. juni om vaccinationskampagne 

REDAKTION: 

Lilli Snekmose (ansvarshavende) 

Tlf. 72 10 98 10 - lsn@jlbr.dk 

ANNONCER: 

Henrik Jarltoft, mediekonsulent 

Tlf. 23 32 84 24 - jarltoft@image.dk 

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose 

NÆSTE GROBUND: 20. august 2008 

OPLAG: 13.000 stk. 

LAYOUT OG TRYK: Grafi sk Produktion Ribe

Sved på panden 

TEKST Claus Christensen, 

formand for SydvestjyskLandboforening 

Landmænds psyke er blevet 

sat på en hård prøve i denne 

hede forsommer. Varmen 

og tørken har i mere end 

én forstand givet sved på 

panden! 

I skrivende stund har vi 

haft 2½ måned stort set 

uden regn. I april måned 

var det kun godt, at regnen 

holdt inde - da trængte vi 

til tørvejr for at komme i 

marken. Men ak, tørken 

forsatte i maj! Vi satte en 

sensationel varmerekord 

– og det netop i den måned, 

hvor vejrvarslet siger, 

at maj måneds kulde gør 

laderne fulde. 

Tilbage i 1992 havde vi 

en periode med syv ugers 

tørvejr, og det var slemt, 

men tørken kom senere 

dengang, og det betød, at 

afgrøderne var blevet hjulpet 

i gang af regn. I år har 

alle afgrøder været afhængige 

af det vand, der kan 

tilføres via vanding. Men 

kun de allerfærreste har en 

vandingskapacitet, der kan 

dække behovet på alle ens 

marker. 

Vanding koster, og det er et 

værre knoklearbejde – det 

driver sveden frem! 

Men værst er den koldsved, 

man mærker, når man tænker 

på, hvilken halvdårlig 

høst, vi har i vente. 

For selv om regnen måske 

fosser ned, når dette læses, 

så ændrer det ikke på bil- 

ledet. Tørkeskaderne kan 

ikke rettes op nu. 

Vækstsæsonen 2008 har 

mindet os om, at vejrguderne 

er og bliver de største! 

Men andre er også gode til 

at stikke en kæp i hjulet, 

så alt ikke bliver, som man 

drømmer om. 

På baggrund af svarene i en 

rundspørge blandt medlemmerne 

af repræsentantskabet 

i Danish Crown har man 

beregnet sig frem til, at 

virksomhedsleverandører er 

blevet forhindret/bremset i 

planer om at øge produktionen 

med tilsammen 1 million 

slagtesvin, fordi de ikke 

har kunnet komme i gang 

med de udvidelser, de helt 

tilbage i 2007 har ansøgt 

om miljøgodkendelse af. 

Det var med den viden 

i baghovedet, at Danish 

Crown her i foråret besluttede 

at skære ned på 

grobund 3 

produktionen og nedlægge 

arbejdspladser. 

Man kan ikke lade være 

med at lege med tanken om, 

hvad en hurtigere og smidigere 

sagsbehandling kunne 

have reddet her! 

Troede politikerne, at 

man kunne sætte et helt 

erhverv i stå, uden at det 

fik nogen konsekvenser? 

Ja, at dømme ud fra nogle 

politikeres reaktioner her 

efterfølgende, så er der kø 

ved håndvasken nu. 

Fra landbrugets side så vi 

problemet komme, men man 

tog ikke vores advarsler 

alvorligt, og nu er arbejdspladserne 

på svineslagterierne 

tabt. Nedskæringerne 

er naturligvis også en 

reaktion på de dårlige konjunkturer 

for svineproduktionen, 

men den langsommelige 

sagsbehandling har 

i stor udstrækning været 

med til at gøre ondt værre.

grobund grobund 4 

Krondyr ødelægger afgrøderne 

TEKST 

Gitte Glibstrup 

Journalist 

Tlf. 25 28 90 33 

Krondyr er smukke og majestætiske 

dyr. Men når de 

går i flokke på 100 dyr kan 

de forvolde stor skade. Det 

må Mads Helms fra Gludsted 

ved Nr. Snede erkende, for 

han mister hvert år en stor 

del af sine afgrøder til de 

store dyr, som foruden at 

æde en masse også ødelægger 

markerne med deres 

AFGRØDESKADER 

karakteristiske adfærd. 

Mads Helms har en økologisk 

kvæggård med 350 

malkekøer. Han driver 400 

ha, hvor han producerer 

grovfoder såsom græs og 

majs. 

Han er nabo til Gludsted 

Plantage, og det volder 

ham store problemer. I 

plantagen regerer de store 

Mads Helms mister 

fl ere hundrede tusinde 

kr. hvert år på 

grund af krondyr 

krondyr, som ikke har naturlige 

fjender, og som på 

grund af begrænset jagt er 

i stærk fremgang. Det lider 

naboerne under. 

”For 10 år siden så vi slet 

ikke store flokke som i dag, 

men nu er de her næsten 

hver aften i stort tal,” fortæller 

han. 

AFGRØDER DROPPET 

Ca. halvdelen af Mads 

Helms’ jord ligger i forbindelse 

med plantagen, så 

det vil sige, at han på 200 

ha må slås med følgerne af 

dyrene. 

”Naturligvis er ikke alle 

marker lige overrendt, men 

vi kan mærke, at de er der,” 

siger han.

På 100 ha må han direkte 

tilpasse sig dyrene, og det 

har betydning for, hvilke 

afgrøder han kan dyrke. På 

markerne tættest på statsskoven 

har han opgivet 

majs, ærter og kartofler, da 

udbyttet bliver alt for ringe. 

Krondyrene æder simpelthen, 

hvad der er. 

”Jeg opgav ærter og majs 

for to år siden, da vi kunne 

opgøre et tab på 200.000 

kr. Og kartofler har vi også 

opgivet. Dyrene skraber 

planten væk, æder en eller 

to kartofler og går videre 

til den næste plante. Så hele 

marken bliver ødelagt,” 

fortæller han. 

”Så vi har kun græs, men 

det stresser markerne, når 

de bliver bidt så hårdt ned 

– især om vinteren. Og vi 

kan ikke sædskifte optimalt, 

hvilket også betyder 

et ringere udbytte.” 

Han har tidligere søgt tilladelse 

til at skyde en kalv 

for at skræmme dyrene. 

”Men det virker jo kun en 

dag, for de går jo bare videre 

til en anden mark, og 

aftenen efter er de tilbage.” 

INDHEGNING 

Nogle naboer er begyndt at 

sætte hegn op for at skærme 

og beskytte egne marker, 

men det synes Mads 

Helms ikke er optimalt. 

”Så samles flokkene jo 

yderligere på få marker, 

og det gør skaderne 

endnu større. Og jeg ville 

også være ked af at bo i 

et hegnet område,” siger 

Mads Helms og fortsætter 

tænksomt: 

”Men jeg er nu ret sikker 

på, at det sagtens kunne 

betale sig at hegne.” 

Han har netop investeret i 

en brovægt, så han får en 

konkret opgørelse af, hvor 

hårdt det er ved afgrøderne, 

at krondyrene trasker 

rundt og æder. 

”Uden at vide det præcist, 

så regner jeg med et tab på 

omkring 20 pct.,” vurderer 

han. 

Som økolog har han sine 

dyr på græs, og det giver 

meget ekstra opsyn og tilsyn 

og reparation af hegn, 


for går de store krondyr i 

hegnet, bliver det ødelagt, 

og køerne render ud. 

”Krondyr er bestemt fasci- 

FAKTA 

grobund 5 

Sådan så det ud en tåget vintermorgen 

på Mads Helms’ mark. 

nerende og flotte dyr. Men 

det er bare blevet for meget 

nu,” slår han fast. 

Mads Helms viser to totter græs. De er fra to ens marker, er sået 

samtidig og har fået samme behandling. Men den ene tot stammer fra 

en mark, hvor krondyrene går – den anden er fra en mark langt væk fra 

dyrenes grådige tænder. 

Krondyrene bøvler igennem læhegnet, 

så det nogle steder er meget 

lavere og tyndere end ellers.

grobund 6 

TEKST 

Gitte Glibstrup 

Journalist 

Tlf. 25 28 90 33 

Landmænd kan blot se til, 

mens markerne ødelægges 

af fredet kronvildt. Men det 

er ikke rimeligt, vurderer 

flere. Mads Helms er en af 

de landmænd, der er hårdt 

ramt af store flokke krondyr, 

som æder afgrøderne 

og tramper markerne ned. 

Han efterlyser en form for 

kompensation. 

”Det er naturligvis svært, 

for hvor sætter man grænsen? 

Vildtet tilhører os 

Landbrugsrådgivning 

i øjenhøjde... 

 


Ønsker erstatning for skader 

Ifølge den nuværende lovgivning ydes der ikke 

kompensation for skader forvoldt af kronvildt 

alle, men jeg synes ikke, at 

det er rimeligt, at jeg skal 

fodre på så mange dyr,” 

siger han. 

”I disse år kanaliseres mange 

midler over i naturen. 

Nogle af disse kunne godt 

øremærkes til en form for 

erstatning,” foreslår han. 

For et par måneder siden 

kom det frem i Landbrugs- 

Avisen, at der er erstatning 

på vej til landmænd på 

Mandø og langs Vadehavet, 

der er plaget af de fredede 

bramgæs. Gæssene æder 

landmændenes græs, og 

samme problematik gør 

sig gældende ved krondyr 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er 

nærværende. Og det er mere værd. Vi har mange års 

erfaring på landbrugsområdet og et indgående kendskab 

til netop din egn. 

Arne Jacobsen 

landbrugschef (vest) 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef (øst) 

tlf. 76 28 19 31 

mj@djs.dk 

 

– men gæssene flyver igen, 

hvor krondyrene bliver. 

SKADERNE KAN MINDSKES 

Vildtkonsulent Steen Fjederholt, 

Skov- og Naturstyrelsen 

i Midtjylland, forstår 

frustrationen. 

”Der er ingen tvivl om, at 

der er skader på markerne, 

men der er ikke nogen mulighed 

for erstatning i den 

nuværende lovgivning,” 

siger han. 

Derfor ville han gerne 

mindske skaderne hos de 

ramte landmænd. 

”Vildtet kan smage, at landmandens 

græs er bedre og 

friskere end naturens egne 

produkter. Vi forsøger med 

et aflastningsareal i skoven 

at dyrke vores eget græs, 

og det kan måske afhjælpe 

problemet.” 

Desuden skydes der i 

Gludsted plantage ca. 50 

stykker kronvildt om året, 

og også på landmandens 

marker skydes der dyr. 

”Men der er tendens til, 

at jagtlejerne kun skyder 

handyr pga. trofæer. Det 

hjælper ikke på bestanden, 

for det er jo hunnerne, der 

føder kalvene. Så landmændene 

kan evt. sætte 

kvoter på, så jægerne skal

skyde et vist antal kalve og 

hundyr, inden de skyder 

et handyr,” foreslår Steen 

Fjederholt. 

FØLGER SAGEN 

Knud Erik Nielsen, formand 

for Jysk Landbrug, 

arbejder politisk på at gøre 

opmærksom på problemet. 

”Når landmænd møder 

skadedyr af den kaliber, er 

det ret alvorligt. Det er ikke 

 

 

 

 

 

 

 

sjovt for de, der belastes,” 

siger han. 

”Dyrene jævner nærmest 

markerne, og det bliver 

så voldsomt, at vi må gøre 

noget.” 

Han så gerne, at statsskovvæsenet 

anlagde striber 

med friskt, grønt græs, så 

dyrene ville holde sig inde i 

statsskovene. 

”Jeg har allerede gjort 

opmærksom på det i Dansk 

FAKTA 

grobund 7 

I næste nummer af Grobund kommenterer 

miljøminister Troels Lund 

Poulsen (V) problematikken med 

krondyrene. 

Landbrug, og det er en 

sag, vi vil følge tæt. Vi gør 

opmærksom på problemet, 

når vi kan. Og vi er aktive 

i den sag,” lover Knud Erik 

Nielsen og fortsætter: 

”Vi vil gerne være med til at 

finde brugbare løsninger, 

for vi ønsker naturligvis 

ikke en total afskydning af 

dyrene.”

grobund 8 

TEKST 

Lilli Snekmose 

Redaktør 

Tlf. 72 10 98 10 

Behovet for uvildig rådgivning 

om finansiering og 

risikoafdækning har aldrig 

været større – derfor opruster 


på området. 

Markedet svømmer i dag 

over med rådgivere og 

konsulenter, der har gode 

tilbud, smarte løsninger 

og hurtige penge til den 

risikovillige landmand. 

Men alle disse rådgivere 

har først og fremmest til 

opgave at skabe tilvækst i 

den virksomhed, de selv er 

ansat, og det gør dem alt 

andet end uvildige. 

Som en af de første inden 

for Dansk Landbrugsrådgivning 

har Jysk Landbrugsrådgivningsammensat 

et tre-mands finans- og 

råvareteam, der vil stå 100 

procent på landmandens 

side. 

FINANS- OG RÅVARETEAMET 

Professionelle og uvildige i pengesager 

Klaus Ravn, Jakob Hedensted og 

Arne Westergaard. 

De tre medarbejdere har 

lang erfaring med finansrådgivning, 

brug af 

finansielle instrumenter, 

risikoafdækning og rådgivning 

om handel med 

værdipapirer. 

TEAMET BESTÅR AF: 

Jakob Hedensted: Teamkoordinator. 

Specialist i 

finansiering, herunder 

finansielle instrumenter 

(swap, terminsforretninger, 

optioner). Rådgivning om 

realkreditbelåning samt 

bankfinansiering. Udarbejdelse 

af finansstrategier. 

Er uddannet økonom med 

speciale indenfor finansiering. 

Klaus Ravn: Råvarestrateg. 

Udarbejder råvarestrategier, 

risikoafdækning af 

salgsafgrøder og foderindkøb, 

gødning m.m. Leverer 

Erling Nielsen 

Statsaut. ejendomsmægler 

/MDE -seriøs rådgivning 

Borgergade 24 . 7200 Grindsted 

Tlf.: 75310050 

Web: www.erlingnielsen-grindsted.dk 

sparring på handel med 

afgrøder og prissætning. 

Har arbejdet med driftsøkonomi, 

finansiering og 

risikostyring i fire år. Uddannet 

jordbrugsteknolog 

med speciale i økonomi. 

Arne Westergaard: Specialist 

i finansiering. Rådgiver 

om finansielle instrumenter, 

realkreditlån og bankfinansiering. 

Uddannet 

cand.oecon.agro fra KVL. 

Har været ansat inden for 

landbrugsrådgivning i syv 

år samt yderligere tre år 

med kreditvurdering i den 

finansielle sektor. 

BEHOV FOR RISIKOSTYRING 


ønsker at imødekomme et 

voksende behov for uvildig 

rådgivning om finansiering, 

både i landbruget og 

andre erhverv. De stadigt 

voksende bedrifter har på 

få år givet danske landmænd 

et stærkt specialiseret 

behov for rådgivning, 

heriblandt et udtalt behov 

for rådgivning om finansiel 

risikostyring og optimering 

af gæld. 

Rådgiverne i finans- og 

råvareteamet har ingen 

forpligtelse til at sælge 

bestemte finansielle produkter. 

Rådgiverne vælger 

tværtimod frit på markedet, 

ud fra hvad der passer 

bedst til den enkelte kundes 

forretningsstrategi. 

Finansstrategien er med til 

at sikre den optimale sammensætning 

af passiverne 

ud fra de enkelte forretningsområder 

og landmandens 

risikovillighed. 

Behovet for en strategi 

vedr. optimering af køb og 

salg af råvarer på bedrifterne 

er også blevet stort. Det 

er sket i takt med, at priserne 

på verdensmarkedet har 

oplevet store udsving det 

seneste år, og disse udsving 

vil fortsætte. Derfor er det 

vigtigt for landmanden at få 

nogle redskaber til at time 

sine køb og salg af foder og 

afgrøder. Til dette formål 

har Jysk Landbrugsrådgivning 

udviklet et koncept, der 

tager udgangspunkt i Agro- 

Markets.dk. Dette kan hjælpe 

landmanden til at træffe 

det rigtige valg i et marked, 

hvor daglige udsving i priserne 

har stor indflydelse på 

den enkelte bedrifts økonomi 

på årsbasis. 

Finans- og råvareteamets 

opgave er at forstå, fortolke 

og formidle de muligheder 

og risici, der findes i de 

forskellige finansielle produkter. 

Efter en grundig 

analyse er teamet i stand 

til at fremlægge et godt 

og uvildigt materiale, som 

landmanden kan træffe sin 

beslutning ud fra. 

FAKTA 

Finans- og råvareteamet spørger: 

· Hvad betaler du for penge? 

· Har du et akut lånebehov? 

· Har banken talt om konvertering? 

· Er du tynget af gæld? 

· Schweizerfranc er faldet. Skal 

du tage gevinsten? 

· Schweizerfranc er steget. Er 

det nu, du skal ind? 

· Renten er steget. Er variabel 

rente stadig det rigtige for dig? 

· Skal jeg afdække mit foderbehov 

de næste 12 måneder nu? 

· Hvornår skal jeg sælge min 

høst? 

· Hvordan agerer jeg i futuremarkedet? 

Teamets medarbejdere har 

svarene! 

De bygger på deres kendskab til 

netop de problemstillinger og muligheder, 

der ligger i landbrugsfi - 

nansiering.

TEKST 


Redaktør 

Tlf. 72 10 98 10 

Det hører absolut til sjældenhederne, 

at en landbrugsbedrift 

med bare 17 

køer i disse år bliver udviklet 

og reddet fra gårdslagtning. 

Men 30-årige Torben 

Thomsen havde vilje og 

held til på fire år at udvide 

den lille bedrift, så der nu 

står 130 køer i en helt ny 

staldbygning. 

”Det er gået stærkt, rigtig 

stærkt. Fritid har der ikke 

været møj af!” 

Torben Thomsen overtog 

gården i Glejbjerg efter sin 

far i slutningen af 2003. Så 

snart den nye stald var færdig 

i 2004, gik han i gang 

med en gylletank, og så en 

silo og straks efter endnu 

en silo. 

Enhver kan sige sig selv, at 

der er lånt mange penge til 

udvidelsen, og naturligvis 

er der også fulgt op med 

betydelige jordkøb, som 

også har skullet finansieres. 

I den proces har Torben 

Thomsen mest holdt sig 

til råd fra bank og kreditforening, 

men i sommeren 

2007 blev han kunde i Jysk 

Landbrugsrådgivning, og 

det blev anledning til at 

lade en af rådgivningens 

uvildige finansrådgivere 

gennemgå bedriftens økonomi. 

”Jeg har ikke været særlig 

dygtig i skolen, så jeg 

tænkte, at jeg nok gjorde 

klogt i at få noget hjælp”, 

siger Torben. Han rækker 

et par stærke og vejrbidte 

hænder frem. ”Jeg vil helst 

bruge dem her”, forklarer 

han. 

MEGET AT SPARE 

Det blev driftsøkonom 

og finansieringsrådgiver 

Arne Westergaard, der 

FINANSRÅDGIVNING 

Sparede 200.000 kr. 

i renteudgift 

Jeg kan ikke sige, jeg på noget tidspunkt har haft modgang, siger 

en glad og tilfreds Torben Thomsen i Glejbjerg. På fi re år er 17 køer 

blevet til 130. 

fik opgaven at analysere 

bedriftens økonomi og give 

Torben Thomsen forslag til, 

hvordan han kunne spare 

penge. 

Resultatet blev, at en række 

dyre lån blev lagt om fra 

pengeinstitut til kreditforening, 

samt at Torben 

skiftede fra én kreditforening 

til en anden. Det gav 

en kursgevinst på 100.000 

kr. plus en tilsvarende besparelse, 

som opstod, fordi 

administrationsbidraget 

blev halveret ved skiftet 

til et andet kreditinstitut. 

Dertil kommer en væsentlig 

afdragsbesparelse. 

”Når man kan spare mere 

end 200.000 kr. i renteudgift 

ved at få den rigtige 

rådgivning, så siger det jo 

noget om den forskel, der 

er på, om mine rådgivere 

er lejet af mig – sådan som 

Arne er – eller om de først 

og fremmest skal tjene 

penge til en bank eller en 

kreditforening”, konstaterer 

Torben tørt. 

grobund 9 

Sammensætningen af lånene 

var meget uhensigtsmæssig, 

viste det sig, og 

Torben føler i dag, at han 

blev flået i administrationsbidrag. 

I dag nyder han bevidstheden 

om, at der ikke 

længere er nogen, der løber 

om hjørner med ham. 

TILLID 

I den fortsatte udvikling af 

bedriften planlægger han 

at bygge et maskinhus, 

og om få år vil han gerne 

anskaffe malkerobotter, og 

det er Arne Westergaard, 

der laver det økonomiske 

beslutningsgrundlag. 

En rigtig god arbejdsfordeling 

mener Torben: 

” Det har været forår – jeg 

har arbejdet! Jeg har tillid 

til Arne, og det er dejligt, 

at han har ordnet det alt 

sammen, så har jeg kunnet 

passe mine køer og marken 

imens”.

grobund 10 

For at undgå flere og 

flere tomme landbrugsbygninger 

blev der sidst i 

1990’erne indført mulighed 

for ”afskrivning på 

udgifter til ombygning og 

forbedring i eksisterende 

bygninger i landbrugsejendomme 

af værelser, der 

anvendes til udlejning til 

turister”. 

Det er imidlertid mit 

indtryk, at kendskabet til 

denne regel er meget lidt 

udbredt, og det er i grunden 

synd. 

I et senere såkaldt bindende 

svar fra SKAT fremgår 

det, at der også kan afskrives, 

selv om der indrettes 

lejligheder, idet standarden 

for udlejning i dagens 

Danmark er, at der udlejes 

Landboturisme 

Lav ferieboliger med 

skattefradrag 

Få kender en ganske gunstig regel, der giver fradragsret 

for landmænd, der indretter feriebolig i 

en eksisterende bygning. 

FAKTA 

TEKST Niels Aksel Dalgas 

skattekonsulent 

Tlf. 72 10 99 02 

små lejligheder med eget 

mindre køkken og badeværelse. 

REGLERNE KORT 

Der kan afskrives med 

indtil 20% årligt. Afskrivningen 

kan ikke overstige 

årets indtægter ved udlejningen. 

Ved salg skal der opgøres 

fortjeneste/tab ud fra salgsprisen 

i forhold til nedskrevet 

værdi. 

Køber af ejendommen kan 

ikke afskrive på den aftalte 

pris for værelser/lejligheder, 

da der kun kan afskrives 

på afholdte udgifter. 

Der kan ikke foretages 

straksfradrag. 

Der kan ikke afskrives, 

hvis indretningen af væ- 

Læste du i Grobund nr. 5, maj 2008, om den store efterspørgsel på 

ferieboliger og værelser til Bed & Breakfast? Mange vil kunne få en 

pæn ekstraindtægt, vurderede turistchefen i Varde, Colin Seymour. 

Kontakt din regnskabskonsulent hvis du har spørgsmål omkring 

skatte- og momsregler for landboturisme. 

relser/lejligheder sker i 

nyopførte bygninger – det 

skal være ombygning eller 

forbedring i EKSISTEREN- 

DE bygninger. 

En forudsætning for 

afskrivning er, at ejendommen 

er en landbrugsejendom, 

og at udlejningen er 

momspligtig efter momsloven. 

HUSK OGSÅ 

➧ Genanbringelse. Ejendomsavance 

kan genanbringes 

i udgifter til 

indretning af værelser/ 

lejligheder. 

➧ Udgifter til el, vand, 

varme mv. fratrækkes efter 

de faktiske udgifter 

ud fra særskilte målere. 

Alternativt skønsmæssigt, 

hvor der til privat 

henregnes faste beløb 

afhængig af boligens 

størrelse osv. 

➧ Måltider med i udlejningen. 

Indkøb af dagligvarer 

for tilberedning 

af mad kan fratrækkes 

med de faktisk dokumenterede 

udgifter. Alt 

afhængig af omfanget 

af ”solgte måltider” på 

årsbasis kan der muligvis 

i stedet fratrækkes 

samtlige årets udgifter 

til indkøb af dagligvarer 

efter bilag. Som privat 

andel skal medregnes 

faste beløb for forbrug af 

egne varer. 

➧ Moms. Udlejning til 

landboturisme er karakteriseret 

ved, at der 

er tale om korttidsudlejning. 

Det betyder, at 

samtlige indtægter er 

momspligtige, og at der 

samtidig kan fratrækkes 

moms af udgifter, 

herunder udgifter til 

indretning af værelser/ 

lejligheder. 

ANBEFALING 

Hvis man påtænker at 

afholde større investeringer 

i værelser/lejligheder vil det 

nok være en god idé, at der 

ved SKAT søges bindende 

svar på retten til afskrivning 

og eventuel genanbringelse. 

F

Ferieboliger i landbrugsejendomme 

Foto: Jens Tønnesen. 

Hvis du ønsker at etablere 

ferieboliger i en gammel 

staldlænge eller lignende, 

skal du være opmærksom 

på, at du skal have en 

landzonetilladelse. Den 

skal du søge hos din kommune. 

Som udgangspunkt 

Varde 

Brørup 

bliver ansøgninger om at 

opdele eksisterende overflødiggjorte 

bygninger på 

landbrugsejendomme til et 

mindre antal ferielejligheder 

(normalt maksimum 

10) imødekommet. Det burde 

altså være ret let at få 

Specialister i salg af landbrugsejendomme 

agriteam.dk 

Bent Mulbjerg & Svend Gosvig 

Skansen 10, 6800 Varde 

Tlf. 7521 1644 

agriteam.dk 

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund 

Nørregade 12, 6650 Brørup 

Tlf. 7538 2000 

På vores hjemmeside www.agriteam.dk 

kan du blive inspireret af vores mange 

spændende landbrugsejendomme. 

✓ ✓ 

en tilladelse – medmindre 

planlægningsmæssige eller 

andre væsentlige interesser 

taler afgørende imod. 

Det kræver ikke landzonetilladelse 

at tage tiloversblevne 

boliger (f.eks. 

grobund 11 

medarbejderboliger) i brug 

til ferieformål. Tilsvarende 

kræver bondegårdsferie, 

hvor familien ”rykker sammen” 

heller ikke landzonetilladelse. 

TILLADELSE TIL UDLEJNING 

Udlejning kræver altid en 

udlejningstilladelse efter 

sommerhusloven. Det er 

Miljøministeriet (Skov- og 

Naturstyrelsen), der skal 

give tilladelse til udlejning. 

Normalt administreres 

loven ret stramt, men det 

har været praksis at give 

tilladelse til udlejning af op 

til 10 ferielejligheder eller 

værelser i tiloversblevne 

landbrugsbygninger, forudsat 

at ejeren bor på ejendommen. 

Ofte kontakter 

kommunen Miljøministeriet, 

inden de giver en landzonetilladelse 

til indretning 

af ferielejligheder. Spørg 

i din kommune, hvordan 

praksis er.

grobund 12 

ØKOLOGISK SVINESTALD 

Nytænkning skal stå sin prøve 

Han har ikke uddannelsen, og han siger han 

famler sig lidt frem – men i baghaven står 

nu en splinterny svinestald til 9 mio. kr., 

som ikke fi ndes magen til i hele landet. 

Brian Holm er uddannet inden for foderbranchen, men han blev landmand 

for at skabe en god tilværelse for familien, der tæller kone og 

syv børn. 

Det er ikke nogen lille 

udfordring, Brian Holm 

i Lindknud har givet sig 

selv. Han ville opfinde en 

stald, der udnyttede ressourcerne 

i den økologiske 

svineproduktion bedre 

– over en bred front: Bedre 

dyrevelfærd, bedre økonomi, 

bedre miljø og en mere 

tilfredsstillende og mindre 

belastende arbejdsdag for 

de mennesker, der skal 

arbejde med dyrene. 

Resultatet er blevet en 

stald, der nu skal stå sin 

prøve. 

Lad os tage det punkt for 

punkt. 

SKÅNSOM FRAVÆNNING 

”En af ideerne med den nye 

stald er, at vi vil opnå en 

mere skånsom fravænning 

af smågrisene”, forklarer 

Brian Holm. 

Søer og smågrise flyttes 

derfor samtidig fra marken 

til stalden. 

”Tidligere blev smågrisene 

skilt fra ude på marken, 

og det betød, at de på én 

gang mistede deres mor, 

deres foder og deres miljø. 

Det nye her er, at det kun 

er miljøet, der forandres 

– smågrisene har stadig 

deres mor og deres foder 

med sig”. 

I stierne, der alle har 

adgang til løbegård og en 

fold græsareal, går søer og 

smågrise sammen, inden 

smågrisene fravænnes, når 

de er minimum otte uger 

gamle. Brian forventer, at 

fravænningsgrisene derfor 

er mere robuste og mindre 

sårbare overfor sygdom. 

Blandt andet håber han helt 

at kunne undgå tilfælde 

af ødemsyge. Første hold 

er nu fravænnet efter det 

nye system, og selvom der

TEKST 


Redaktør 

Tlf. 72 10 98 10 

endnu ikke er lavet E-kontrol, 

så tøver Brian ikke 

med at betegne dem som 

”fine marcipangrise”. 

LAKTATIONS-BRUNST 

Når søerne hentes hjem 

sammen med smågrisene, 

er det meningen, at de 

skal løbes. Systemet kaldes 

laktationsbrunst, og Brian 

er klar over, at det nok ikke 

vil lykkes 100 procent, men 

regner alligevel med en høj 

grad af succes med foretagendet. 

Og stadig er der 

den fordel, at smågrisene 

har deres so hos sig. 

OPSAMLING AF NÆRINGS- 

STOFFER 

Ved at forkorte soens ophold 

på marken reducerer 

man miljøbelastningen. 

Gødningen opsamles nu i 

staldsystemet, så næringsstofferne 

kan gøre gavn i 

bedriftens planteavl. 

”Næringsstofferne er 

knaldhamrende vigtige 

for os, for vi mangler dem 

i planteavlen. Samtidig 

er stalden indrettet med 

varmegenindvinding via 

køling af gyllekanalerne, 

og varmen bruger vi til opvarmning 

af lejearealerne 

i stalden og af stuehuset,” 

fortæller Brian. 

Tidligere blev slagtesvinene 

fedet færdige i en 

kold dybstrøelsesstald. Den 

metode giver et stort tab af 

næringsstoffer, og derfor 

går slagtesvinene nu i en 

sti med et spalteareal. I gyllesystemet 

udgør udnyttelsen 

af næringsstofferne 75 

procent, mens det kun var 

45 procent i det gamle dybstrøelsessystem, 

forklarer 

Brian. 

Han er lidt ked af at sige 

farvel til dybstrøelsen, men 

det opvejes af, at den nye 

isolerede stald giver bedre 

dyrevelfærd og nedsætter 

foderforbruget. 

Den traditionelle økologiske 

svinestald havde også 

sine ømme punkter. Klimaet 

var ubehageligt fugtigt 

og sommetider ”rent ud 

sagt pissekoldt eller også 

umådelig varmt” – for 

både svin og medarbejdere. 

Svinene kan nu regne med 

at få et velstrøet lejeareal 

med en stor mængde halm 

i den nye stald. Og medarbejderne 

kan glæde sig 

over at være sluppet for den 

slidsomme udmugning med 

skovl og trillebør! 

TEKNOLOGI-FORSKRÆK- 

KELSE 

Brian Holm er en mand, 

der klart signalerer, at han 

er stolt af at være økolog. 

Men er det økologi at bygge 

i beton, vælge spaltegulv 

og bruge computerstyret 

fodring? 

”At være økolog behøver 

ikke at være ensbetydende 

med at være teknologiforskrækket, 

og jeg synes 

det er spændende at bruge 

teknologien til at opnå arbejdslettelse, 

bedre miljø og 

bedre dyrevelfærd. Så er jeg 

ØKOLOGISK SVINESTALD 

villig til at gå lidt på kompromis 

og vælge konventionelle 

byggematerialer”, 

svarer han. 

RISIKOBETONET 

I en tid hvor den konventionelle 

svineproduktion 

vånder sig, vil nogle måske 

fatte interesse for den økologiske 

svineproduktion. 

Men man skal tænke på, 

at den økologiske svineproduktion 

historisk set 

er mere risikobetonet end 

konventionel produktion. 

”Beslutningen skal træffes 

med hjertet, ikke med pengepungen”, 

understreger 

Brian. 

Helt i tråd med det, så er 

hans egen nye stald bygget 

efter personlig overbevisning 

og uden nogen form 

for videnskabelig dokumentation. 

Ideerne er, siger han 

med et smil, præget af en 

stor grad af uvidenhed. 

Men nu skal det stå sin 

prøve. Heldigvis har 

Landscentrets svinekonsulent 

i økologi vist interesse 

for byggeriet, og hun og et 

par forskere overvejer at 

bruge stalden i et forskningsprojekt, 

som så vil 

dokumentere, om Brians 

ideer holder vand. 

FAKTA 

grobund 13 

I slagtesvinenes stier foregår fodringen med computerstyring. Den 

enkelte gris skal passere en vægt for at få adgang til foder. De fedeste 

grise tildeles én foderblanding, mens de mindre velnærede tildeles 

en anden. 

FAKTA 

Åben stald 11. juli 

Ulvehøjvej 1, Lindknud 

Brian Holm har søgt og fået støtte 

til et demonstrationsprojekt under 

landdistriktsordningen. Der er blandt 

andet ydet støtte til en del af den 

nye teknologi, samt til etablering af 

en hjemmeside med et webkamera i 

stalden. 

Demonstrationsprojektet løber op i 

1,2 mio. kr. – heraf er over halvdelen 

betalt af Brian selv. 

➧ Fredag den 11. juli er der Åben 

Stald i samarbejde med Jysk Økologi. 

➧ Kl. 10.00 til 12.30 er faglig og 

henvendt til kollegaer, såvel økologiske 

som konventionelle. 

➧ Kl. 14.00 til 17.00 inviteres lokalbefolkningen 

og andre interesserede 

indenfor til omvisning, 

aktiviteter og smagsprøver. 

· Svinestalden har et gulvareal 

på 4.300 m2, heraf er 3.000 m2 

under tag. 

· Stalden er isoleret, har opvarmet 

gulvareal og naturlig ventilation. 

· Stalden rummer otte stier med 

kapacitet til 200 slagtesvin pr. sti. 

· Der er ca. 40 procent spalteareal 

med linespil under spalterne. 

· Byggeomkostninger: 9 mio. kroner 

– eller godt 8.000 kr. pr. stiplads. 

· Stalden rummer også et femfaset 

foderblandingsanlæg. 

· En halv procent af svinekødsforbruget 

i Danmark er økologisk.

grobund 14 

God kvalitet må ikke gå tabt 

TEKST Kjeld Forsom 

planteavlskonsulent 

Tlf. 25 57 98 89 

Avl af vårbyg til malt og 

vinterrug til brød lykkes 

normalt hvert år i Danmark. 

Begge arter kan dyrkes 

til god kvalitet under 

danske klimabetingelser. 

På begge arter er Danmark 

selvforsynet. Det gælder 

dog ikke for hvede til brødfremstilling. 

Det skyldes, 

at det danske klima mere 

bidrager til høje hvedeudbytter 

end til god glutenkvalitet. 

Dyrkning af vårhvede giver 

normalt en betydelig bedre 

brødkvalitet end vinterhvede. 

Økologisk dyrket 

hvede giver erfaringsmæssigt 

bedre brødkvalitet 

end konventionelt dyrket 

– især hvis gamle sorter 

og urhveden spelt dyrkes. 

Langt den største del af det 

hvedebrød, der forbruges 

i Danmark, stammer fra 

importeret hvede. 

GÅR GALT EFTER HØST 

Ét er udfordringen ved at 

dyrke en god kvalitet korn 

til konsum, noget andet er 

at få succes i den sidste fase 

med høst og efterbehandling. 

Det er her, de to rimeligt 

sikre arter – byg og 

rug – kan gå tabt. I 2007 

gik en stor del af den dansk 

dyrkede rug tabt. Årsagen 

var forhøjet indhold af 

lagersvampegiften ochratoxin, 

som skyldes manglende 

omhu ved nedtørring 

og opbevaring. 

KORN TIL KONSUM 

Tidlig høst og hurtig nedtørring er forudsætninger 

for en god brødkornskvalitet. 

HØST RUG FØR MODENHED 

Det høstede korn skal have 

faldtal over 150 for rug og 

250 for hvede for at sikre 

bagekvaliteten. Faldtallet 

opbygges hen til modenhedstidspunktet. 

I tørt 

vejr bevares faldtallet på 

marken i uhøstet korn efter 

fuldmodenhedstidspunktet. 

I fugtigt vejr mister 

rug faldtalsevnen med det 

samme. Hvede og byg holder 

lidt længere. 

Rug bør derfor høstes, næsten 

før det er fuldmodent, 

ved 17–18 % vand, hvis 

det er ustabile vejrforhold. 

Hvede og byg er lidt mere 

stabil efter modenhed. Det 

gælder dog ikke i fugtigt 

varmt vejr. 

Det kan blive nødvendigt 

at høste med endog meget 

høje vandprocenter for at 

sikre bagekvaliteten. 

FOREBYG SVAMPEGIFT 

Hvis kornet høstes med 

vandprocenter over 15, skal 

det tørres efter høst. Ved 

kun 2-3 % højere vandprocent, 

kan kornet i de fleste 

tilfælde styres ved beluftning 

og nedkøling. 

Hvis kornet høstes med 

højere vandprocenter, 

skal det nedtørres meget 

hurtigt. Helst efter få timer 

eller mindst i samme døgn! 

Ellers risikeres en opformering 

af den meget sundhedsskadelige 

svampegift, 

ochratoxin. Svampegiften 

nedbryder langsomt nyrer 

og lever, og den bør som 

udgangspunkt overhovedet 

ikke kunne findes i brødkorn. 

Da nedtørring skal ske 

hurtigt, er det nødvendigt 

at have adgang til portionstørrerier 

eller endnu bedre 

gennemløbstørring. 

PLANLAGRE ER UEGNEDE TIL 

TØRRING 

På planlagre kan gå mange 

dage eller endog uger, inden 

de yderste lag af korn 

er nedtørret, og her kan 

ske dannelse af ochratoxin. 

Efter tørring opbevares 

kornet på et i forvejen 

rengjort lager, hvor det 

kan beluftes. Konsumkorn 

skal beskyttes mod fugle og 

gnavere, som kan forurene 

kornet med blandt andet 

salmonella. 

Ved høst af foderkorn er 

vandprocenten i det høstede 

korn afgørende, og det kan 

være hensigtsmæssigt at 

udsætte høsten et par dage 

for at få det tørt på marken. 

Faldtallet har ingen 

betydning for kvaliteten 

hos foderkorn. 

Problematikken omkring 

ochratoxin er den samme. 

Forgiftning kendes som 

hvide nyrer hos slagtesvin. 

FAKTA 

Faldtallet er et mål for enzymaktiviteten 

af amylase. Populært 

kan siges, at amylaseaktiviteten 

betyder, at kernens spiringsproces 

starter. Det er almindeligt kendt, at 

rug nemt kan have spirede kerner i 

akset hvis høsten forsinkes af regn. 

Gode faldtal skal helst være over 

150 for rug og 250 for hvede. 

Lavere faldtal betyder normalt 

dårlig brødkvalitet. Lave faldtal 

betyder, at melet mangler evnen til 

at forklistre. 

Hvis maltbyg mister faldtalsevnen, 

er den uegnet til maltning. 

Faldtal på 60 betyder, at faldtalsevnen 

er lig nul.

Normalt vil man få den 

bedste indtjening ved selv 

at kunne tørre og opbevare 

korn, frø og ærter. Men det 

er vigtig at vide, hvordan 

man gør. 

FORRENSNING 

Flere økologer har erfaret, 

at økologisk korn, frø og 

ærter ofte indeholder flere 

ukrudtsfrø og grønne plantedele 

end konventionelt 

korn. Den bitre følge heraf 

har i flere tilfælde været, at 

kornet m.m. er blevet helt 

eller delvist ubrugeligt. 

Det er afgørende for tørreprocessen, 

at kornet 

renses for ukrudtsfrø og 

grønne dele fra udlæg eller 

ukrudt. Uden frarensning 

af ukrudtsfrø/grønne dele 

vil luftmodstanden under 

tørringen være større og 

vandprocenten højere end i 

mere rent korn. Nedtørringen 

bliver ufuldstændig og 

under alle omstændigheder 

langsommere og dyrere. 

Så forrensning er ofte et 

must for økologer. Her 

fjerner en aspiratør 70 % af 

de lette urenheder – mange 

melder om stor fornøjelse 

ved at anvende en aspiratør, 

men skal der virkelig kæles 

for afgrøden, er en aspiratør 

ikke nok. En soldrenser 

vil også fjerne de tunge 

ukrudtsfrø (og kan desuden 

bruges til at lave eget 

udsæd). 

Det er langt billigst at fjerne 

skidtet før nedtørring 

frem for at nedtørre det. 

Husk i øvrigt, at forrensningen 

starter allerede ved 

mejetærskningen – brug 

her masser af luft og accepter 

et spild af afgrøde på 

1-1,5 %. 

HURTIG NEDTØRRING/ 

KØLING 

Fugt og varme er en dårlig 

cocktail i kornopbevaringen. 

Lagersvampe og lagerskadedyr 

trives fortrinligt 

i sådan et miljø. Derfor er 

hurtig nedkøling og/eller 

nedtørring afgørende. Som 

en tommelfingerregel siger 

man, at et godt tørreanlæg 

skal kunne nedtørre 

halvdelen af avlen på 14 

dage – for økologer er det 

snarere 10 dage, der skal 

være målet. 

Ved korn med over 20% 

vand kan dannes ochratoxiner 

på få dage – her er 10 

dage til nedtørring selvsagt 

for lang tid. 

RENGØR LAGERET 

Rengøringen starter, når 

hele sidste års høst er væk. 

OPLAGRING AF KORN 

Sådan fungerer dit ”økologiske” 

kornlager bedst 

”Opbevaring af økologisk korn, 

frø og ærter – det er ikke bare 

lige noget man gør…” 

TEKST Henning Sørensen 

Jysk Økologi 

Tlf. 76 60 23 13 

Foto: Jens Tønnesen. 

Fej og brug en industristøvsuger 

til at suge det 

sidste støv og de sidste 

lagerskadedyr op. Eventuelt 

kan økologer anvende 

kvartssand (handelsnavn 

Silico Sec) til bekæmpelse af 

lagerskadedyr. 

Husk også rengøring af 

transportsystem, blæser og 

hovedkanal. 

FAKTA 

grobund 15 

Invester i en soldrenser (se billedet) 

og gør dig umage med rengøringen 

på lager og i hele transportsystemet, 

så forebygger du mange 

problemer. 

Jysk Økologis planteavlskonsulenter 

deltager gerne med et før-høst 

besøg i juni/juli for at kigge lageret 

efter og bidrage med fl ere gode råd. 

GENNEMARBEJDEDE BYGGERIER 

- FØR BYGGESTART 

Dansk Landbrugsbyggeri A/S 

Silkeborg - Tlf. 86 86 93 88 - Fax 86 86 93 95 

www.dlbyg.dk

grobund 16 

TEKST 


Redaktør 

Tlf. 72 10 98 10 

Planteavlskonsulent Henrik 

Madsen er en populær 

mand hos Kurt Moosgaard 

Madsen. Ikke alene har 

konsulenten sikret ham 

en uforstyrret nattesøvn i 

vandingsperioder – der er i 

det hele taget kommet mere 

ro og systematik i markdriften. 

For et par år siden havde 

Kurt Moosgaard Madsen 

god succes med at knytte 

en svinerådgiver tættere til 

sig, mens han fokuserede 

på at opnå en fremgang på 

antal grise pr. årsso. Det 

gav resultater at få arbejdsgangene 

systematiseret. 

PRODUKTIONSRÅDGIVNING 

Besøg seks gange om året 

Derfor var Kurt hurtig 

til at sige ja tak, da hans 

planteavlsrådgiver sidste år 

foreslog et tæt samarbejde 

om at forbedre resultaterne 

i planteproduktionen. 

Kurt Moosgaard Madsen 

føler nu næsten, at han 

har fået en fast makker i 

markdriften, og han har 

store forventninger til, at 

det nok skal flytte noget på 

bundlinien. 

”Det er jo lidt tankevækkende, 

at jeg har besøg 

af dyrlægen hver måned, 

mens planteavlskonsulenten 

højst kom på besøg to 

gange i vækstsæsonen. Nu 

har vi aftalt en meget tættere 

kontakt, og det første 

møde havde vi i november. 

Her frem til sommer har 

Henrik været på markbesøg 

tre gange, og vi skal i hvert 

fald også mødes lige før 

høst og efter høst”, forklarer 

Kurt. 

Kurt har nøje vandet efter de anvisninger, han får via vandingsregnskabet. 

Planteavlskonsulent Henrik Madsen (th.) fi k Kurt i gang med at 

anvende vandregnskabet. 

”Jeg kan allerede mærke 

forskel i forhold til tidligere. 

I år føler jeg, at der 

er meget mere ro over det 

hele. Jeg ved, at vi har styr 

på tingene. Samtidig har vi 

også opnået, at jeg har fået 

større fleksibilitet”. 

NATTESØVNEN SIKRET 

Kurt dyrker ca. 100 ha på 

ret sandet jord nær Vorbasse. 

Han har korn og raps 

i sædskifte, og han fodrer 

selv kornet op på bedriften, 

der omfatter 240 søer og 

1.000 slagtesvin. 

Han har tidligere døjet med 

et meget højt ukrudtstryk, 

og derfor er et af punkterne 

i den handlingsplan, 

han og Henrik skrev i 

november måned, at dette 

ukrudt skal bekæmpes. 

Henrik skal afgøre, hvilke 

arter, det præcis drejer sig 

om, og hvad der vil være 

den helt rigtige blanding at 

bekæmpe med. 

Henrik har også forberedt 

vandingssæsonen – selvom 

han ikke dengang i november 

kunne vide, at netop 

vanding blev helt afgørende 

i denne sæson. 

Kurt er blevet oprettet i 

Landscentrets vandregnskab, 

og han trækker nu 

ugentlig en prioriteret liste, 

som fortæller ham, i hvilken 

rækkefølge det er bedst 

at gennemføre vandingen. 

Ved Henriks seneste besøg 

i starten af juni kunne han 

konstatere, at alle de vandede 

afgrøder havde fået 

dækket deres vandbehov. 

I år råder Kurt over en vandingsmaskine 

mere, så han 

nu har fire. 

GOD INVESTERING 

”Det var Henriks idé, at 

jeg skulle købe en vandingsmaskine 

mere. Jeg 

vander mange hektar på 

én boring, og med den nye 

maskine og en udbygning

af jordledningerne, så er 

min kapacitet nu blevet 

så høj, at jeg kan strække 

flytningstidspunktet, så jeg 

ikke længere behøver at stå 

op om natten,” konstaterer 

Kurt med en meget tilfreds 

mine. 

DOKUMENTATION 

Tilbage i vækstsæsonen er 

nu to besøg. Lige før høst 

vil Henrik bese markerne 

og tage billeder, og resultatet 

bliver en rapport, der 

Vigtige datoer 

30. JUNI 

Enkeltbetaling – udbetaling 

af støtte 

Frist for at få udbetalt 

støtte under enkeltbetalingsordningen 

for 2007. 

1. JULI 

Brakmarken skal slås 

Afslået materiale må ikke 

bruges til landbrugsmæssige 

formål. Brakmarker 

skal slås mindst hvert 

andet år i juli eller august. 

Brakmarker, som ikke 

blev slået i 2007, skal slås 

i 2008. 

Udyrkede arealer skal 

slås 

Udyrkede arealer skal slås 

mindst hvert andet år i 

hjælper ham og Kurt med 

at huske, hvad der gik 

godt, og hvad der evt. gik 

mindre godt. 

Endelig skal de to afslutte 

sæsonen med et møde efter 

høst, hvor de skal evaluere, 

om de nåede deres mål. 

Udbyttet i vårbyg skal efter 

handlingsplanen øges med 

netto 1.000 kr. pr. hektar. 

En del af handlingsplanen 

vedrører også en optimering 

af Kurts indkøb, derfor 

købes al gødning, såsæd 

juli eller august. Marker, 

som ikke blev slået i 2007, 

skal slås i 2008. 

Permanent græs, krav om 

slåning eller græsning 

Arealer med permanent 

græs skal slås eller 

afgræsses mindst hvert 

andet år i juli og august 

15. JULI 

Jordbearbejdning af 

brakmarker 

Bearbejdning af jorden 

på brakmarker må begynde, 

hvis der efterfølgende 

skal etableres en 

vinterafgrøde. Bemærk at 

efterafgrøder ikke regnes 

for vinterafgrøder. 

PRODUKTIONSRÅDGIVNING 

Jordbearbejdning af 

udyrkede marker 

Ikke dyrkede landbrugsarealer 

må sprøjtes og 

jordbearbejdes, hvis der 

etableres en overvintrende 

afgrøde. 

31.JULI 

Jordprøver på kvægbrug 

Frist for at udtage jordprøver 

på kvægbrug, der 

for 3. år bruger op til 2,3 

DE/ha. Laboratoriet skal 

modtage jordprøverne 

senest den 31. juli. 

Gødningsåret 2007/2008 

slutter (Planperioden) 

Afgrøder, som gødes i 

august og september og 

høstes i efteråret, for 

eksempel græs, regnes 

dog med til gødningsår 

2007/2008. 

Gødningsregnskaber 

– tilmelding til registret 

Frist for at blive tilmeldt 

registeret for afgiftsfritagelse 

for høstår 

2008/2009. Momsregistrerede 

virksomheder med 

landbrugsmæssig omsætning 

på mindst 20.000 

kr. og med en animalsk 

produktion på mere end 

10 DE eller 1,0 DE/ha 

eller som modtager mere 

end 25 tons husdyrgødning, 

skal tilmeldes. Kun 

virksomheder, der ikke allerede 

er registreret, skal 

tilmeldes. Vær opmærksom 

på, at hvis man får 

nyt CVR-nummer, skal 

det tilmeldes. Disse regler 

gælder også for økologiske 

virksomheder. 

VIKARER TIL ENHVER OPGAVE 

RING 70 12 02 03 NU 

www.vikarservice.nu 

og alle kemikalier nu via 

Jysk Indkøbsklub. 

BEDRE RÅDGIVNING 

For Henrik er produktionsrådgivning 

en stor personlig 

tilfredsstillelse: 

”Jeg kan som rådgiver 

levere en mere kvalificeret 

rådgivning, fordi jeg får et 

rigtig godt kendskab til bedriften. 

Jeg lærer markerne 

– og Kurt – at kende, og så 

er det lettere at komme med 

de gode løsningsforslag.” 

FAKTA 

grobund 17 

Kurt Moosgaard Madsen og 

planteavlskonsulent Henrik 

Madsen har i fællesskab lagt en 

handlingsplan, der skal hæve nettoudbyttet 

i vårbyg med 1.000 

kr. pr. ha. 

Et uddrag fra Targit af Kurts 

regnskab er inddraget i arbejdet. 

Handlingsplanen omfatter også 

en række punkter vedrørende 

forpagtning, sædskifte, dyrkningsstrategi 

og markbruget på 

længere sigt.

grobund 18 

Landbrug 

med omtanke 

Som områdets store erhvervsbank med dybe 

rødder i specielt landbruget ved vi, hvad der 

kræves for at oparbejde et velfungerende og 

indbringende landbrug. 

Kontakt en af vores rådgivere med særlig viden 

om landbruget, og få vores bud på, hvad vi 

kan gøre for dig. 

Se også Sydbanks hjemmeside 

– sydbank.dk 

Kongensgade 62 

6701 Esbjerg 

Tlf. 76 11 65 00 

Vestergade 4 

6800 Varde 

Tlf. 76 11 67 00 

WWW.GRAESNING.DK 

Afgræsning af 

naturarealer 

Mangler du dyr til at afgræsse 

dine naturarealer ? 

Eller omvendt: Mangler du 

afgræsningsarealer til dine 

dyr ? 

Uanset, så ligger hjælpen 

lige for og kan fås et og 

samme sted. Der er nu 

nemlig kommet et formidlingssted 

på internettet… 

www.graesning.dk. 

Her er køer, heste, får og 

geder, der gerne vil på 

græs, og her er naturarealer 

i forskellige størrelser, 

hvis ejere gerne vil have 

besøg af de samme dyr. 

www.graesning.dk er 

landsdækkende og gratis at 

benytte. 

Her kan også findes faglitteratur 

om naturpleje og 

afgræsningsdyr. 

3 arbejdsheste efter eget valg 

Outlander 

Personbil fra kr. 349.994,- 

Van fra kr. 194.845,- ekskl. moms 

L200 

Club Cab fra kr. 175.992,- ekskl. moms 

Double Cab fra kr. 217.241,- ekskl. moms 

Pajero 5-dørs 

Personbil fra kr. 727.735,- 

Van fra kr. 348.345,- ekskl. moms 

Et af Mitsubishis stærkeste kendetegn er Sidst men ikke mindst kan vi præsentere 

vores firehjulstrækkere. Ikke mindst Pajero dig for den robuste L200 pick up, der kan 

som for 7. år i træk har vundet verdens fås i 2 varianter med ny Common Rail diesel 

hårdeste motorløb. Dakar Rally. I Outlander motor. 

kan du vælge mellem benzin eller diesel Kom ind og vælg din nye arbejdshest, vi 

og mellem 2- eller 4-hjulstræk. 

står klar med nøglerne til en prøvetur. 

Bent Fasterholdt Biler 

Grindstedvej 10 

7190 Billund 

Tlf. 75 33 14 22 

Bent Pedersen A/S 

Storegade 244 

6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 75 14 03 55 

Helle A/S 

Vonsildvej 1 

6000 Kolding 

Tlf. 75 50 46 00 

Lokal mand i 

Landsudvalg 

Tage Schmidt, Filskov, 

der er formand for Jysk 

Landbrugsrådgivnings 

brugergruppe for planteavl 

er blevet indvalgt 

i Landsudvalget for 

Planteavl, hvor han skal 

repræsentere grovfoderproduktionen. 

Alle har brug for lidt ekstra 

Alle priser er ekskl. metallak Outlander kr. 5.997,-/ kr. 4.722,- (van). Pajero kr. 

6.994,-/kr. 5.903,- (van). L200 kr. 3.499,-. Lev. omk. 2.400,-/kr. 2.400,- ekskl. moms 

(van). Nummerplader kr. 1.180,-. Brændstofforbrug og CO2 udslip fra 7,5 til 14,7 

km./l. og fra 180 til 322 g/km.

Hvis man vil undgå, at et 

areal bliver § 3-område, og 

man heller ikke ønsker at 

pløje, findes der et alternativ, 

der giver 15 års genopdyrkningsret. 

Landbrugsarealer, der 

ikke har været pløjet i en 

årrække, risikerer at blive 

omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Det vil typisk 

være natur- og halvkulturarealer, 

især fugtige og 

lavtliggende arealer, der 

har henligget udyrket i en 

periode på 7-10 år. Det kan 

også være et brakareal, der 

ikke er blevet opdyrket i 

foråret 2008. 

Braklagte arealer er generelt 

omfattet af 1-års 

reglen, der betyder, at hvis 

et areal har været braklagt 

i en længere årrække – så 

har man ét år til at bringe 

NATURAREALER OG DYRKNING 

Få ret til genopdyrkning i 15 år 

TEKST Sally Huntingford 

natur- og projektkonsulent 

Tlf. 72 10 98 92 

det tilbage til den tilstand, 

det havde, INDEN det blev 

braklagt. Det gælder også, 

selvom der har indfundet 

sig en naturtilstand på 

arealet, der kunne godtgøre 

en beskyttelse efter § 3. 

Da 1-års reglen gælder 

for braklagte arealer, og 

udtagningsforpligtelsen er 

suspenderet i 2008, betyder 

det, at uanset om arealet er 

tilmeldt som brak, udyrket 

eller græs i 2008, vil 1-års 

reglen kun være gældende 

frem til 15. januar 2009. 

Hvis man vælger at undlade 

at pløje arealet inden 

fristen i januar næste år, og 

man vil være sikker på, at 

arealet IKKE bliver omfattet 

af en § 3-registrering, 

så skal man anmelde arealet 

til 15 års genopdyrkningsret 

via ”Lov om drift 

af landbrugsjorder”. 

Arealer, der allerede ER 

omfattet af en § 3-beskyttelse, 

kan ikke anmeldes. 

ANMELD TIL KOMMUNEN 

Ønsket om at bevare 15 års 

genopdyrkningsret på et 

areal anmeldes til kommunen. 

Kommunen vil herefter 

vurdere, om arealet 

allerede ER omfattet af en § 

3-beskyttelse, eller om der 

er andre forhold, der skal 

tages med i betragtning. 

Hvis du ikke modtager en 

begrundet afvisning inden 

fire uger efter, at kommunen 

har modtaget en 

korrekt udfyldt anmeldelse, 

har du ret til at genopdyrke 

arealet inden for de næste 

15 år. Husk at få en postkvittering, 

når du sender 

anmeldelsen af sted! 

Når man, inden udløbet af 

perioden på 15 år, ønsker 

at genopdyrke arealet, skal 

det ligeledes anmeldes til 

kommunen. 

Jubilæums DVD 

Restoplag sælges. 

Bestil på 76771122 eller 

jc@vardemesserne.dk 

Pris 100 kr. leveret. 

FAKTA 

grobund 19 

Pas på! 

Hvis man anmelder et areal til kommunen, 

er det meget vigtigt, at man 

husker at genopdyrke arealet inden 

udløbet af de 15 år, samt at man 

husker at anmelde genopdyrkningen 

til kommunen. 

Hvis arealet skal handles, er det vigtigt 

at få fortalt køberen, at arealet 

er omfattet af en 15 års genopdyrkningsret 

– og ikke mindst – hvornår 

de 15 år udløber! 

Det er nemlig helt sikkert – at hvis 

man forsømmer, at genopdyrke 

arealet inden 15 år – så bliver det 

omfattet af en § 3-beskyttelse!

grobund 20 

TEKST Kjeld Askjær 

virksomhedsrådgiver 

Tlf. 76 60 22 93 og 

Jens Brandenborg 

driftsøkonom 

Tlf. 76 60 22 91 

I en tid hvor svinenoteringen 

ikke lever op til det 

forventede, er det svært at 

se lys for enden af tunnelen. 

Men der er forhold, 

der indikerer, at vi i den 

kommende tid vil opleve et 

mere normalt bytteforhold 

mellem foder- og afregningspris. 

Vi må her næsten halvvejs 

gennem 2008 konstatere, at 

de forventninger, der var til 

noteringen, på nuværende 

tidspunkt ikke er blevet 

indfriet. Hvor forventningerne 

for 1. kvartal var 

KRISEN KRADSER I SVINEPRODUKTIONEN 

8,90 kr. (Danish Crownnotering) 

blev den reelt 

8,38 kr., en manglende 

indtjening på ca. 42 kr. pr. 

slagtesvin. Efterfølgende 

har de to første måneder af 

andet kvartal heller ikke 

levet op til forventningerne 

fra Dansk Svineproduktion. 

Noteringen for april og maj 

har i gennemsnit været 

9,36 kr., hvor der var forventet 

9,80 kr. i notering 

(Danish Crown-notering). 

Disse afregningspriser 

sammenholdt med de nuværende 

foderpriser, giver 

et for dårligt bytteforhold 

mellem afregningsprisen 

og foderprisen. Om dette vil 

ændres i løbet af året er lige 

så vanskeligt at spå om som 

vejret, men som vi ser det, 

vil der i løbet af året blive 

mere balance mellem afregningspris 

og foderpris. 

HØJERE AFREGNING 

Hvis der ses på svinetællingen 

for Danmark fra 

april 2008, har der været et 

fald i den samlede bestand 

Er der lys forude? 

på 10,4 % i forhold til tællingen 

samme tid sidste 

år. Samtidig ses der rundt 

om i Europa en tilsvarende 

faldende tendens i svinebestanden. 

Derfor vil vi i den kommende 

tid se et lavere antal 

slagtninger og dermed 

forhåbentlig højere afregningspriser. 

Kornprisen er i skrivende 

stund i nedadgående trend, 

for soja er den pt. ved at 

tage tilløb til en bevægelse 

også i nedadgående 

retning. Begge dele skal 

betyde faldende foderpriser 

i forhold til nuværende 

niveau. Dermed er der 

forhåbninger om, at der 

skabes et mere normalt bytteforhold 

mellem foder – og 

afregningspris. 

NÅR BANKEN TRÆDER PÅ 

BREMSEN 

Det gælder som landmand 

altid om at være på forkant 

med udviklingen. Det gælder 

ikke mindst i forhold 

til ens kreditgiver. Det er 

at stor betydning at have 

dokumentationen i orden 

i form af effektivitetskontrol, 

budgetter og lignende. 

Samtidig gælder det om at 

spille med åbne kort, hvis 

effektiviteten i stalden eller 

udbytteniveauet i marken 

ikke lever op til det forventede. 

Det er vores klare holdning, 

at hvis man har erkendt 

et problem og griber 

til handling, står man stærkere 

over for ens kreditgivere, 

end hvis man bare 

lader stå til. Det gælder 

specielt i en situation, hvor 

man likviditetsmæssigt 

lever lidt på goodwill’en i 

forhold til pengeinstituttet. 

Det er med hurtigst muligt 

at få dokumentation 

og overblik, inden banken 

begynder at træde på bremsen. 

Vi kan tilbyde en beregning, 

der afdækker likviditetsbehovet 

resten af året 

ud fra jeres forudsætninger 

og forventninger. Samtidig 

kan det også være formåls-

tjenligt at få klarhed over, 

hvordan den sandsynligvis 

øgede gæld, der er oparbejdet 

i den sidste tid, vil 

påvirke resultatet fremadrettet. 

HØJERE PRODUKTIVITET? 

Men det gælder også om at 

se indad. Hvad kan jeg som 

landmand gøre bedre på 

min bedrift? 

På baggrund af de regnskabsmæssige 

resultater vi 

har set i sidste års regnskaber, 

er der mange landmænd, 

der har mulighed 

for yderligere optimering 

af den eksisterende produktion. 

I alt for mange 

tilfælde er effektiviteten for 

dårlig. 

For sobesætningerne er det 

primært manglende grise 

pr. årsso samt for dårlig 

fodereffektivitet, der er hovedårsagerne 

til manglende 

indtjening. For slagtesvi- 

Lars Andresen 

Varde 

Tlf. 9682 1649 

Frank Pedersen 

Bramming 

Tlf. 9682 1589 

Skjern Bank arbejder naturligvis også i marken ... 

Christian N. Thomsen 

Varde 

Tlf. 9682 1642 

Conny Lauridsen 

Ribe 

Tlf. 9682 1601 

nene er det primært for 

højt foderforbrug. Det er 

let at beregne, hvad forøget 

foderforbrug betyder 

i manglende indtjening. 

Eksempelvis betyder et for 

højt foderforbrug på 0,1 

FE / kg tilvækst med de nugældende 

foderpriser på ca. 

2 kr. pr. FE, ca. 15 kr. pr. 

slagtesvin. Et optimeringspunkt, 

hvor der kan være 

mange penge at hente. 

FÅ KLARHED OVER BEDRIF- 

TEN 

Vi skal opfordre til, at den 

enkelte svineproducent får 

skabt klarhed over den likviditetsmæssige 

situation 

for den kommende periode. 

Samtidig gælder det om at 

få optimeret produktionen 

i de eksisterende rammer 

eller at udvikle produktionsgrundlaget, 

så der 

fremkommer muligheder 

for øget indtjening. 

Poul Vig Nielsen 

Varde 

Tlf. 9682 1648 

Carsten Callesen 

Ribe 

Tlf. 9682 1607 

Kontakt din lokale bankrådgiver – vi har landbrug som 

interesse og speciale 

I Skjern Bank er du i gode hænder – også når det gælder landbrug. Vi har i alle afdelinger 

rådgivere med fokus på landbruget, hvorfor du er sikret rådgivning, der er tilpasset netop 

dine behov. 

Annette Trip 

Ribe 

Tlf. 9682 1614 

Fremadrettet er det vigtigt 

at have en vision med virksomheden, 

og nogle klare 

målbare mål - helt ned på 

produktionsniveau. 

Målene skal være synlige 

både for medarbejdere og 

for kreditgivere. Derved får 

man nogle pejlemærker at 

styre efter, og det kan alt 

sammen beskrives i en strategiplan 

for virksomheden. 

Her kan man læse, hvad 

der er sket, og hvad der 

skal ske og beskrive de 

mål, man har med sin 

virksomhed, ikke kun på 

det produktionsmæssige 

niveau, men også på det 

mere overordnede strategiske 

plan. 

Udarbejdelsen af en strategiplan 

for virksomheden er 

samtidig en kærkommen 

lejlighed til at fortælle ens 

kreditgiver, hvilken vej 

man vil. 

Planen kan indeholde 

Vi er en fullservice bank – på alle områder, hvilket sikrer dig en individuel 

og konkurrencedygtig løsning. Vi har naturligvis også tid, når du har tid – og 

vi kommer gerne til møde hos dig. 

Kontakt Skjern Bank – og få en rådgivning, der er til at forstå. 

grobund 21 

flere delplaner i form af 

finans- og formuestrategi, 

råvarestrategi og planer for 

optimering af svine-/markproduktionen. 

Sådan bevarer du overblikket 

og styringen af virksomheden 

– selv i krisetider. 

FAKTA 

I krisetider er styring og 

overblik endnu mere nødvendig 

end i perioder med ”medvind på 

cykelstien”. 

Har du lyst til at bruge en 

konsulent som sparringspartner 

i dit arbejde med at stikke 

retningen af og sætte klare mål 

op, så står vi til rådighed. Vi 

sørger også for at få det hele 

skrevet ned. 

Skal effektiviteten i produktionen 

strammes op, så står vi 

også klar med råd og dåd.

grobund 22 

TEKST Grete Brunsgaard 

svineproduktionsrådgiver 

Tlf. 76 60 22 93 

Når samtalen falder på 

økologiske produkter, er 

mange tilbøjelige til at 

trække lidt på smilebåndene 

og tænke, at det kun 

er ”troen”, der adskiller 

disse produkter fra andre 

produkter. Men der er rent 

faktisk nogle helt specifikke 

forhold, som kendetegner 

den økologiske produktion, 

herunder produktion 

af økologisk svinekød. 

FODRING 

For det første skal størstedelen 

(85%) af foderet 

være dyrket økologisk. 

Samtidigt skal grisene 

ØKOLOGI KONTRA KONVENTIONEL 

Hvad er forskellen? 

tilbydes grovfoder i hele 

deres livsforløb, både som 

smågris, slagtesvin og 

avlsdyr. Dette kan for eksempel 

være græs, ensilage 

og rodfrugter. Herudover 

er brugen af tilsætningsstoffer 

begrænset til færre 

tilladte stoffer. Bl.a. er brugen 

af frie aminosyrer ikke 

tilladt, hvilket gør, at der 

skal inddrages nogle mere 

utraditionelle fodermidler i 

foderrationen for at dække 

grisenes behov for essentielle 

aminosyrer. 

MEDICIN 

Grisene må behandles med 

medicin, hvis de bliver 

syge, når medicinen er ordineret 

af en dyrlæge. Udleveringsperioden 

er kortere 

end i den konventionelle 

produktion. Dyrlægen må 

således udlevere medicin op 

til fem dages forbrug, hvor 

der i den konventionelle 

produktion må udleveres 

 

 

 

 

 

op til 35 dages forbrug, når 

der foreligger en aftale om 

sundhedsrådgivning. 

STALDFORHOLD OG ADGANG 

TIL DET FRI 

Økologiske grise skal have 

mere plads end konventionelle 

grise. Dels er der krav 

til inde-areal, hvor minimumskravet 

ved nybyggeri 

er dobbelt så stort for 

økologiske grise sammenlignet 

med konventionelle 

grise over 85 kg. Hertil 

kommer et krav om mindst 

1 m2 ude-areal til økologiske 

grise. Søerne skal 

være på græs i en periode 

på mindst 150 dage om 

året. Og så er det forbudt 

at fiksere søerne, både 

drægtige og diegivende. 

Dette er fortsat tilladt i 

ældre konventionelle stalde 

(fra før 1999). Strøelse eller 

andet rode- og beskæftigelsesmateriale 

skal findes 

i begge produktionstyper. 

Spalter må bruges i begge 

systemer omend på forskellig 

vis. Spaltearealet må 

således maksimalt udgøre 

halvdelen af stiarealet hos 

økologiske, mens det må 

udgøre 2/3 hos konventionelle 

slagtesvin (i stalde 

bygget efter år 2000). 

PATTEGRISENE 

Pattegrisene skal være ved 

soen, indtil de er mindst 7 

uger gamle. I den konventionelle 

produktion kan 

pattegrisene fravænnes, 

når de er 4 uger, og i 

særlige tilfælde endog 7 

dage tidligere. Pattegrisene 

må kastreres efter samme 

regler, som gælder for den 

konventionelle produktion. 

Halekupering og tandslibning 

er ikke tilladt, til 

forskel fra den konventionelle 

produktion, hvor dette 

kan praktiseres, hvis der er 

forhold i besætningen, der 

kan begrunde det. 

HØJERE PRIS 

Der er således nogle 

produktionsmæssige 

forhold, som adskiller det 

økologiske svinekød fra det 

konventionelle svinekød. 

Disse forhold har en markant 

fordyrende effekt, 

hvilket betyder, at der 

kun kan opnås økonomi 

i produktionen, hvis der 

betales en højere pris for 

svinekødet. 

I øjeblikket betales et tillæg 

på 9,5 kr. pr. kg for økologisk 

svinekød (Friland A/S). 

Læs også artiklen side 

12-13.

Dansk Svineproduktion 

har i maj måned startet en 

landsdækkende kampagne 

for at nedbringe sodødeligheden 

i Danmark. Kampagnen 

er sat i værk på 

baggrund af, at dødeligheden 

i sobesætningerne har 

været stigende igennem en 

årrække. 

PROBLEM FOR OMDØMME 

De seneste tal viser, at 

omkring 15 procent af 

årssøerne aldrig når frem 

til slagtning, men i stedet 

aflives eller dør ude i besætningerne. 

Den stigende 

sodødelighed er et stort 

problem for svinesektorens 

omdømme og samtidigt en 

skidt udvikling for produktionsomkostningerne. 

Kampagnen er døbt SoLiv. 

Det overordnede mål for 

SoLivs-kampagnen er, at 

sodødeligheden skal nedbringes 

med 25% inden år 

2013, således at alle danske 

besætninger ligger under 

11% om 4½ år. 

Kampagnen starter med 

at informere alle soholdere 

om, hvor mange søer, 

DAKA har modtaget fra 

besætningen i løbet af det 

seneste år. Den information 

kan soholderen bruge 

til at vurdere, om der er 

forholdsvis høj dødelighed 

i besætningen, og – i så fald 

– sætte fokus på at nedbringe 

antallet. 

FIND ÅRSAGEN 

Når søer må aflives eller er 

selvdøde, kan det skyldes 

problemer med ben eller 

klove, skuldersår, problemer 

med faring, uhensigtsmæssig 

adfærd, generel 

utrivelighed osv. Mange 

tilfælde af f.eks. faringsproblemer 

vil pege på, at der 

bør ses nærmere på pro- 

cedurer op til og omkring 

faringen. Og er der mange 

tilfælde af, at søer er udsat 

pga. benproblemer, kan 

det betyde, at der skal ses 

nærmere på gulvudformningen. 

Få en investeringsrådgiver, 

der kender spillets regler 

grobund 23 

Svinerådgivningen og dyrlægerne 

vil bistå soholderen 

med at løse de problemer, 

som er anledning til høj 

sodødelighed. 

I Esbjerg har vi styrket rådgivningen. Derfor har vi ansat to investeringsrådgivere med stor 

viden og kompetence inden for investering i blandt andet obligationer, aktier, investeringsforeninger 

og valuta. Vil du også med i toppen af ligaen? Så kontakt John Nielsen eller Tony 

Dreier for en uforpligtende snak om dine investeringsmuligheder. 

John Nielsen 

tlf. 44 55 46 52 

jonn@nykredit.dk 

Tony Dreier 

tlf. 44 55 46 59 

todr@nykredit.dk 

Borgergade 38, 6700 Esbjerg, telefon 44 55 46 90 

SOLIV 

Kampagne for lavere sodødelighed 

TEKST Grete Brunsgaard 

svineproduktionsrådgiver 

Tlf. 76 60 22 93 

Bank . Realkredit . Forsikring . Pension

grobund 24 

TEKST Peder Chr. Thomsen 

miljøkonsulent 

Tlf. 72 10 98 87 

250 ansøgninger om miljøgodkendelse 

er siden 1. 

januar 2007 sendt videre 

fra Jysk Landbrugsrådgivning 

til kommunerne. 

Under 10% af disse sager er 

færdigbehandlet ved kommunerne, 

så husdyrbruget 

er godkendt, og det planlagte 

projekt kan gennemføres. 


indsender primært ansøgninger 

til Esbjerg, Varde, 

Vejen, Billund, Vejle og 

Ikast/Brande kommuner. 

I lovgivningen er der indbygget 

to høringer/annonceringer 

i sager under 250 

DE og 3 ved ansøgninger 

med mere end 250 DE. Det 

vil derfor altid tage mindst 

4–6 mdr. fra kommunens 

start af sagsbehandlingen 

og frem til den endelige 

godkendelse foreligger 

efter klagefristen. 

Med denne tidshorisont 

ville stor set alle indsendte 

ansøgninger fra 2007 således 

have været godkendt på 

nuværende tidspunkt, hvis 

sagsbehandlingen kunne 

iværksættes, når ansøgningen 

blev modtaget hos kommunen. 

Det er dog langt 

fra tilfældet, idet hovedparten 

af de 250 ansøgninger 

er indsendt i 2007. 

Der har altså hobet sig en 

betydelig mængde sager op 

hos kommunerne, således 

at tiden, fra indsendelse 

af en ansøgning og frem 

MILJØGODKENDELSER 

Ventetiden skal ned 

til en afgørelse foreligger, 

snarere er 1-1½ år end et 

halvt år. 

VANSKELIG START 

En ny lovgivning samtidig 

med en kommunalreform 

gav i 2007 en vanskelig 

start for behandling af 

sager efter Lov om Miljøgodkendelse. 

På trods af meget klare 

udmeldinger fra den daværende 

minister om, at loven 

gav tydelige retningslinier 

for, hvilke betingelser en 

udvidelse af husdyrbruget 

skulle følge, er der alligevel 

en række områder, hvor 

loven og vejledningen er 

uklar. En række områder, 

der giver kommunerne 

ret til at stille supplerende 

vilkår. 

Vi vurderer, at netop disse 

uklarheder har været en 

væsentlig årsag til, at der 

kun er afsluttet ganske få 

sager. 

Indtil ca. 1. juni 2007 

fungerede det obligatoriske 

it-system tilmed dårligt 

både hos kommunerne og 

hos os, og samtidig var vejledningen 

til ansøgningen 

mangelfuld i starten. Især 

de først indsendte ansøgninger 

har derfor heller 

ikke været fyldestgørende 

beskrevet. Der har derfor 

været behov for indsendelse 

af supplerende oplysninger 

til kommunen. 

BRUG AF PRIVATE FIRMAER 

For at bringe sagsbehandlingstiden 

ned, har de fleste 

kommuner truffet aftale 

med rådgivende firmaer om 

at lave udkast til miljøgodkendelser. 

Arbejdet udføres 

efter kommunens retningslinier. 

Kommunen overtager 

sagen, når udkastet 

foreligger. Det er således 

kommunen, der forestår 

nabohøringen og giver den 

endelige godkendelse. Ved 

den fremgangsmåde sker 

betalingen for sagsbehandlingen 

efter samme princip, 

som hvis kommunen selv 

udarbejdede miljøgodkendelsen. 

En enkelt kommune har 

gjort det muligt for ansøger 

selv at betale for 

udarbejdelse af udkast til 

miljøgodkendelse. På den 

måde kan en del af den tid 

spares, hvor ansøgningen 

ellers ville ligge i venteposition 

hos kommunen. 

Hvis en miljøgodkendelse 

bliver påklaget til Miljøklagenævnet, 

går der formentlig 

ca. 1 år, inden klagen 

er afgjort. Miljøministeren 

har netop efter vedholdende 

pres fra mange sider i 

landbruget varslet ekstra 

ressourcer til Miljøklagenævnet, 

så sagsbehandlingstiden 

kan nedbringes. 

TÆT DIALOG 

Hver 14. dag er der møde 

med deltagelse af Dansk 

Landbrug, Miljøstyrelsen 

og Kommunernes Landsforening, 

hvor man forsøger 

at aftale forbedringer 

og forenklinger. 

På lokalt plan er der både 

på politisk plan og på teknikerplan 

hyppige kontakter 

mellem landbrugsorganisationer 

og kommuner. 

På politisk plan er der 

møder i Netværksgrupperne, 

hvor miljøgodkendelser 

fylder meget på dagsordenen. 

Derudover holdes der 

på politisk plan også møder 

med den enkelte kommune, 

hvis der opstår særlige 

problemer i forhold til kommunens 

sagsbehandling. 

Lokalt har miljøgodkendelsesordningen 

meget stor 

politisk bevågenhed fra 

landbrugspolitisk side. Vi 

arbejder til stadighed med, 

at flest mulige af vurderingerne 

i sagsbehandlingen 

skal ske efter nationale 

administrationsgrundlag, 

og ikke ud fra den enkelte 

kommunes egne administrationsgrundlag. 

Derudover er der meget 

hyppige kontakter mellem 

kommunens sagsbehandlere 

og os. Der er en løbende 

proces med tilpasning af 

ansøgningsmaterialet og 

diskussion om godkendelsernes 

indhold. 

Med en enkelt kommune 

er vi i gang med en proces, 

som formentlig fører til, at 

vi leverer et ansøgningsmateriale, 

som uden de store 

ændringer kan udgøre den 

væsentligste del af godkendelsen. 

Dermed vil kommunerne 

kunne spare mange 

ressourcer. 

MÅLET SKAL NÅS! 

Kommunerne har som 

mål, at fra og med efteråret 

2008 skal tiden fra 

ansøgning modtages til 

en godkendelse foreligger 

bringes ned på 6-9 mdr. Det 

forekommer ambitiøst set i 

forhold til den nuværende 

situation. Men målet skal 

nås, for at dynamikken 

FAKTA 

Alle ændringer eller udvidelser 

på et husdyrbrug skal godkendes 

efter den nye lov. Hvis husdyrbruget 

har over 75 dyreenheder 

skal det have en miljøgodkendelse. 

Hvis der er mindre end 15 

dyreenheder, skal der blot ske en 

anmeldelse til kommunen, mens 

man mellem 15 og 75 dyreenheder 

skal ansøge om en tilladelse, 

som er en noget enklere ansøgning 

end den til husdyrbrug over 

75 dyreenheder (DE).

og strukturudviklingen 

i landbruget ikke skal gå 

fuldstændig i stå som følge 

af for lange sagsbehandlingstider. 

I 2008 kommer bestillingerne 

på ansøgninger 

I Jysk Landbrugsrådgivning 

har vi et godt tilbud 

til dig, der enten vil købe en 

ejendom, sælge en ejendom 

eller står overfor at skulle 

udvide produktionen. I 

disse tilfælde er det meget 

vigtigt, at man har overblik 

over, om der er noget i 

ejendommens beliggenhed, 

der kan være en hindring 

for de planer, man har. 

Vi laver en ”Vurdering af 

Miljøforhold for Landbrug”. 

Formålet med denne vurdering 

er at få et hurtigt 

overblik over, om der er 

miljømæssige problemstillinger, 

som har væsentlig 

betydning for ejendommens 

produktion og udviklingsmuligheder. 

Overblikket er 

et meget vigtigt redskab til 

at skaffe det rigtige grundlag 

at træffe beslutninger 

på. 

ind til os med halv så stor 

frekvens, som i 2007. Vi 

har over 200 ansøgninger 

på bestillingslisten, sager 

vi tager fat på i forhold til 

bestillingstidspunktet. 

I øjeblikket laver vi ansøg- 

RAPPORTENS INDHOLD 

For markarealerne vurderes 

der på deres beliggenhed 

i forhold til 

grundvandsinteresser, 

overfladevand, vandmiljø 

og naturinteresser. 

For husdyrproduktionen 

vurderes der på afstandskrav 

til naboer, samlet 

bebyggelse, byzone, lugtgener, 

offentlig planlægning 

i området samt husdyrproduktionens 

påvirkning af 

naturarealer i området (§ 3 

og § 7). 

Alle emnerne har meget 

MILJØVURDERING 

ninger, som er bestilt for 

10-12 mdr. siden. De ansøgninger, 

som bestilles nu, 

forventer vi at kunne lave 

inden for 6-8 mdr. 

Vi er dog klar til at snakke 

det planlagte projekt igen- 

væsentlig betydning for 

ejendommens udviklingsmuligheder. 

Der skal dog gøres opmærksom 

på, at rapporten 

IKKE indeholder nøjagtige 

beregninger, men alene 

bygger på faglige skøn 

og vurderinger. Den kan 

derfor ikke erstatte det 

arbejde, der skal udføres i 

forbindelse med en konkret 

miljøansøgning, men den 

er et godt redskab til at få 

taget hul på processen og 

afdække væsentlige problemstillinger. 

nem, når opgaven bestilles. 

Dermed vil tiden, indtil ansøgningen 

kan udarbejdes 

og indsendes, bruges til at 

løse de uafklarede forhold 

i forbindelse med planerne 

på bedriften. 

Få miljøvurdering til fast medlemspris 

TEKST Sally Huntingford 

natur- og projektkonsulent 

Tlf. 72 10 98 92 

LANDINSPEKTØRERNE SYD I/S 

Aabenraa 

Esbjerg 

Vejen 

Aabenraa Nørreport 1 1. salEsbjerg 

Kronprinsensgade Holsted 68Vejen 

Ådalen Vojens 13A 

Nørreport 1 1. sal Kronprinsensgade 68 Søndermarken 9 Nørregade 3 Vestergade 27 B 

6200 

6200 

Aabenraa 

Aabenraa 

6700 Esbjerg 

6700 

6670 

Esbjerg 

Holsted 6600 Vejen 

6600 

6500 

Vejen 

Vojens 

Tlf. Tlf. 74 63 74 04 63 1004 10 Tlf. 75 12 13 66 Tlf. Tlf. 75 75 12 39 13 28 66 11 Tlf. 75 36 35 22Tlf. 75 Tlf. 36 74 35 54 20 2200 

Fax. Fax 73 32 73 30 32 9030 90 Fax 75 12 41 08 Fax Fax 75 75 12 39 41 34 08 32 Fax 75 36 54 32Fax 75 Fax 36 73 54 35 3250 

Aabenraa@landsyd.dk Esbjerg@landsyd.dk Esbjerg@landsyd.dk 

Holsted@landsyd.dk Vejen@landsyd.dk Vejen@landsyd.dk 

vojens@landsyd.dk 

www.landsyd.dk 

FAKTA 

grobund 25 

En ”Vurdering af Miljøforhold for 

Landbrug” fås for en fast medlemspris 

på 3000 kr. (ekskl. moms) pr. 

ejendom. 

Vurderingen indgår ofte i salgsmaterialet, 

når LandboGruppen Jysk 

udbyder en landbrugsejendom til 

salg, men kan i øvrigt rekvireres af 

alle interesserede.

grobund 26 

Det røde stof i åer og søer 

kommer fra stoffet pyrit 

i jordbunden. En kemisk 

forbindelse af jern og svovl. 

Pyritten kan ligge uforandret 

i jorden tusinder 

af år, såfremt iltning ikke 

finder sted. Når iltning 

finder sted, skilles svovl 

og jern. Svovl skylles ud 

som fortyndet svovlsyre, og 

jern følger med i en form, 

der kaldes ferrojern. Denne 

jernforbindelse er giftig. 

Når det sure vand fortyndes 

og bliver mere basisk, 

udfældes jern og får den 

røde farve. Arealer med 

risiko for okkerudledning 

er fastlagt som okkerpotentielle 

områder og kan 

findes på www.arealinfo.dk 

GODT AT VIDE 

Bær dig rigtigt ad i 

okkerpotentielle områder 

TEKST Per Vinther 

landboretskonsulent 

Tlf. 72 10 98 96 

ÅRSAG TIL OKKER 

Forurening med okker 

er generelt et selvskabt 

problem. Det fremkommer, 

når dræning og grøftning 

forandrer det kemiske 

miljø i de øvre jordlag, især 

på de organiske jorder. Det 

er dog vigtigt at påpege, 

at uanset om et areal er 

drænet eller grøftet, vil 

der altid fra okkerpotentielle 

områder være en baggrundsudvaskning 

af jern 

til vandløb. Dette sker ikke 

mindst under tørre somre, 

hvor vandspejlet falder i de 

okkerpotentielle områder. 

Herved sker en iltning af 

pyritten nøjagtig som ved 

dræning og grøftning. 

Problemer med okker er 

udpræget i de vestjyske 

vandløb. Til løsning af problemer 

med okker i vandløb 

foreslås udfældningsbassiner, 

dybdekalkning og 

hævning af vandstanden. 

GRØFTNING OG DRÆNING 

Udgrøftning og dræning i 

okkerpotentielle områder 

må ikke påbegyndes uden 

godkendelse af kommunen. 

Ved udgrøftning og 

dræning forstås enhver 

aktivitet, hvorved grundvandstanden 

sænkes. 

Almindelig vedligehold af 

dræn og udgrøftning er 

også omfattet af kravet om 

godkendelse. Det er dog tilladt 

at spule dræn, såfremt 

det ikke sker direkte ud i 

vandløbet. 

AFSLAG PÅ ANSØGNING 

Får man afslag på en ansøgning 

om udgrøftning eller 

dræning af et areal, der 

tidligere har været udgrøftet 

eller drænet, ydes der 

erstatning for den nedgang 

i salgsværdien, som afslaget 

påfører den pågældende 

del af ejendommen. Kan 

der ikke opnås enighed om 

erstatningens størrelse, 

kan denne indbringes for 

Taksationskommissionen. 

Der ydes ikke erstatning 

vedrørende arealer, som i 

forvejen kræver godkendelse 

efter anden lovgivning. 

Her tænkes især på den 

vejledende §3-registrering 

jf. naturbeskyttelsesloven. 

Meddeler kommunen afslag 

eller godkendelse med krav 

om okkerrensningsanlæg, 

skal kommunen indbringe 

sagen til afgørelse ved Miljøministeriet. 

KOMMUNERNE ER PÅ MÆR- 

KERNE 

Kommunerne har øget 

opmærksomheden omkring 

aktiviteter i de okkerpotentielle 

områder. Det skal 

ses i sammenhæng med de 

kommende statslige vandplaner, 

som skal foreligge 

i slutningen af 2009. Her 

kan det meget vel tænkes, 

at okkerproblematikken bliver 

central og den direkte 

årsag til, at mange vandløb 

ikke kan nå den fastlagte 

målsætning uden et aktivt 

indgreb imod okkerudledningen. 

På det seneste har vi oplevet 

flere tilfælde, hvor 

lodsejer har foretaget 

ikke-godkendte aktiviteter 

i okkerpotentielle områder. 

Årsagen hertil er generelt 

manglende kendskab til okkerloven. 

For at opnå et godt udgangspunkt 

for erstatningen 

for arealets nedgang 

i salgsværdi ved et afslag 

på omdræning eller udgrøftning, 

er det vores 

vurdering, at det bedste 

forhandlingsresultat opnås 

ved at være på forkant med 

kommunen. 

FAKTA 

Søg tilladelse ved kommunen 

Der er helt faste krav til ansøgning 

om godkendelse af aktiviteter 

i okkerpotentielle områder. En 

ansøgning skal indeholde følgende 

oplysninger: 

1. Arealets beliggenhed 

2. Placering af drænudløb 

3. Vurdering af okkerbelastningen 

ved pågældende aktivitet. 

Til grund herfor foretages 

fornødne undersøgelser af 

jordbund og grundvand 

4. Oplysninger om, hvorvidt 

arealet tidligere har været 

udgrøftet eller drænet 

5. Omlægningshyppighed inden 

for de seneste 10 år 

6. Oplysninger om drænarbejdets 

påbegyndelse og afslutning 

7. Om der fi ndes dambrug inden 

for en afstand på 6 km nedstrøms. 

Dette er 2. artikel over emnet 

”Godt at vide”. Næste artikel vil 

omhandle vandingstilladelser.

ibe afdeling • Seminarievej 4 • ribe • Tlf. 89 89 98 00 

esbjerg afdeling • torvet 21 • esbjerg • tlf. 89 89 98 20 

varde afdeling • lerptvej 1 • varde • tlf. 89 89 82 40 

STALDBYGGERI OG IT 

Husk nu at grave kabler ned…! 

TEKST Peter V. Tomsen 

chef for Jysk IT 

Tlf. 76 60 23 51 

Nu du alligevel er ved at få 

bygget en ny stald, så sørg 

for, at der bliver gravet 

kabler ned samtidig! 

Med et kabel (fiber eller 

kobber) til internet og 

eventuelt kabel til telefon, 

så har du fremtidssikret 

din stald. 

Et alternativ kan være at få 

gravet et PEL-rør ned, som 

er i en god dimension. 

HVORFOR 

➧ De fleste leverandører af 

malkerobotter kræver internet 

og en telefonlinje 

til stalden 

➧ Flere leverandører af 

vådfodringsanlæg kræver 

internet til stalden 

➧ Mange ventilationsanlæg 

kræver en linje til alarm 

➧ Du undgår at få parabol 

på stuehuset 

➧ Det bliver aldrig nemmere 

og billigere, end 

nu, hvor du alligevel har 

gravemaskinerne i gang. 

MULIGHEDER 

Når der er internet-forbindelse 

til stalden, åbner det 

for mange muligheder for 

at bruge det, f.eks. 

➧ PC i stald med internet 

➧ Trådløst netværk i stalden 

til PDA 

➧ Webcam fra kælveboks 

og evt. andre steder i 

stalden 

➧ Videresende alarmer på 

vådfodringsanlæg 

Det er nemt at slå op på en 

PC i stalden, som er koblet 

til f.eks. fodrings-anlæg, 

mølleri, malkerobot, aktivitetsmåler, 

foderblander, 

malkeanlæg. 

Tjen penge på 

din gæld 

Skal virksomheden tjene penge ved at se på gælden 

med nye øjne? Hent en pakke med information om 

Jyske Gældsbalance i Jyske Bank. 

grobund 27 

HVORDAN RENT PRAKTISK 

Ring til IT-afdelingen i 

Jysk og brug to minutter 

på det her emne. 

Vi har ekspertisen i, hvilke 

kabler der er brug for i 

landbrugsbyggeri.

grobund 28 

Start dagen med et smil og 

tænk på noget positivt, så 

starter du dagen i godt humør. 

Sig godmorgen til din 

familie med et smil og en 

frisk bemærkning. Så tager 

de glade af sted og glæder 

sig til at komme hjem igen. 

Mød dine medarbejdere med 

et smil og en frisk bemærkning. 

Så stiger humøret og 

de ser frem til næste gang, 

du kommer forbi. 

Det kan lyde lovlig smart, 

men prøv det en dag og se 

hvordan dine omgivelser 

reagerer. Gentag succesen 

næste dag og næste dag. 

Du vil opdage, at din familie 

og dine medarbejdere 

bliver i godt humør. Glade 

medarbejdere arbejder effektivt 

og når gode resultater. 

POSITIV LEDELSESSTIL 

Skab arbejdsglæde på din bedrift 

TEKST Martin L. Thysen 

HR-konsulent 

Tlf. 72 10 98 38 

ROS DINE MEDARBEJDERE 

Øv dig i at give anerkendelse. 

Fortæl, når det går 

godt. Det er meget vigtigt! 

Anerkendelse giver selvtillid 

og mod på nye udfordringer. 

Anerkendelse 

giver arbejdsglæde, og dine 

medarbejdere bliver stolte 

af deres arbejde. Glade medarbejdere 

arbejder effektivt 

og når gode resultater. 

SKAL FØLE SIG VÆRDSAT 

Sæt tid af i kalenderen til 

at snakke med dine medarbejdere. 

Få medarbejderen 

til at fortælle, hvad der er 

gået godt eller måske rigtig 

godt. Sørg for at anerkende 

indsatsen. Herefter skal din 

medarbejder finde tre ting, 

som kan forbedres. Sæt en 

halv time af hver 14. dag, 

hvor I kun snakker om 

BRUGTE PRESENNINGER 

SÆLGES 

7,5 X 11 m. Pris 200 kr. 

+ moms og lev. 

JERNBANESVELLER SÆLGES 

Tlf. 75 12 74 10 - 20 72 36 60 

medarbejdernes forhold. En 

gang i kvartalet bruger du 

1,5 time på hver medarbejderudviklingssamtale. 

Det er vigtigt at melde 

tidspunkt ud i god tid, og 

aftalen skal overholdes. 

Det kræver måske lidt (for 

nogen meget stor) overvindelse 

i starten; men tving 

dig selv til at bruge en halv 

time en gang om ugen. 

Der skal kun diskuteres 

arbejdsforhold, og ”hvordan 

har du det.” Prøv det. 

Det virker, og du får glade 

medarbejdere. Dine medarbejdere 

vil omtale dig som 

en god arbejdsgiver. 

Artiklens overskrift kunne 

have været: Hvordan undgår 

du sure og stressede 

medarbejdere? Opskrif- 

Vi får post retur! 

ten ville nemlig være det 

samme. 

Blot skulle ordene skabe 

glæde og godt humør erstattes 

af undgå stress og 

sure medarbejdere. Dine 

medarbejdere ser frem til 

næste gang du kommer forbi, 

skulle erstattes af: Dine 

medarbejder frygter hver 

gang du kommer forbi. 

Virkeligheden vil i praksis 

være et sted mellem disse 

yderpunkter. 

Hvordan er omgangsformen 

på din arbejdsplads? 

Trænger den til et eftersyn? 

Jeg kan rådgive dig i den 

positive ledelsesstil. Det er 

meget sjovere end stresshåndtering. 

I Jysk Landbrugsrådgivning oplever vi at få post retur, 

fordi posten ikke har kunnet finde adressaten. Det skal 

tydeligt være mærket på postkassen, hvem der bor på 

ejendommen. Det gælder også eventuelle medhjælpere 

eller andre, der midlertidigt bor på ejendommen. Tjek at 

alt er klart og tydeligt skrevet på din postkasse – postvæsenet 

har bebudet en endnu strammere kurs fremover 

– så bring det i orden for din egen skyld. 

Varde: Varde Bramming: Grindsted Grindsted: Bramming Toftlund: Tønder: Tønder Skjern: Toftlund Tarm: 

Ndr. Boulevard 93 

Storegade Hedemarken 111 Hedemarken 9 9 Storegade Brundtland- 111 Ndr. Landevej Nordre2F Landevej Finderupsvej 2 F Brundtlandparken Poppelvej 11 5 

6800 Varde 6740 Bramming 7200 Grindsted parken 5 Postbox 16 5B St. 1 

6880 Tarm 

6800 Varde 7200 Grindsted 6740 Bramming 6270 Tønder 6520 Toftlund 

Tlf. 75 22 01 44 Tlf. 75 17 36 88 Tlf. 75 31 00 44 6520 Toftlund 6270 Tønder 6900 Skjern Tlf. 97 37 20 46 

Fax tlf. 75 7521 2210 0104 44 Fax 75 10 tlf. 12 75 4031 

00Fax 44 75 31 04 22 tlf. Tlf. 7573 1783 3620 8844 Tlf. 73 tlf. 92 14 7388 92 14 Tlf. 88 75 24 18 44 tlf. Fax 73 83 75 20 21 4410 

04 

fax: 75 21 10 04 fax: 75 31 04 22 fax: Fax 7573 1083 1220 4043 Fax 73 92 fax: 14 7387 92 14 Fax 87 75 24 18 04 fax: 73 83 20 43

Kom til Ribe Dyrskue 

Den sidste fredag i juli 

måned er traditionen tro 

helliget Ribe Dyrskue på 

Hovedengen i Ribe. Sidste 

års aflysning som følge af 

de store regnmængder er 

ikke nok til at stoppe en 

143-årig gammel tradition. 

Dyrskuet på Hovedengen i 

Ribe er en særlig oplevelse 

med stor nærhed af dyrene 

overalt på pladsen, med åen 

og domkirken som kulisse 

i baggrunden og – håber vi 

meget på i år – fint dyrskuevejr. 

En herlig fredag 

i sommerferien beregnet til 

en god familietur. 

I løbet af fredag den 25. 

juli er programmet pakket 

med små og store oplevelser: 

Først og fremmest 

selvfølgelig bedømmelsen 

af de forhåbentlig mange 

dyr og den fine udstilling 

af maskiner og mange 

andre ting. Men også gøgl, 

tivoli, musik, grisevæddeløb, 

trampolinspring, 

hesteopvisning, modeshow, 

is, pølser og VM i gummistøvlekast. 

Der er nok at se 

på hele dagen. 

En særlig omtale fortjener 

modeshowet. Ribe Handelsstandsforening 

er i år gået 

med i dyrskuet, bl.a. som 

arrangør af modeshowet. 

Allerede sidste år var der 

for første gang planlagt 

modeshow. I år håber vi 

også at kunne gennemføre 

det. 

SKAL DU UDSTILLE? 

Tilmeldingsblanketter til 

udstillere af maskiner m.m. 

er sendt ud, men er der 

andre, som er interesseret, 

kan tilmeldingsblanketter 

stadig rekvireres. 

Udstillere af dyr har modtaget 

tilmeldingsblanketter 

i løbet af juni måned, hvis 

de udstillede sidste år, nye 

udstillere kan kontakte 

dyrskuets sekretær pr. telefon 

eller mail – se nedenfor. 

Oprettelsen af nye bluetongue-zoner 

vil i skrivende 

stund afskære udstilling 

af kvæg og får fra Varde 

og Billund Kommuner og 

nordpå, da vaccinationerne 

i syd forventes igangsat 15. 

20.000 besøgende 

på Varde Messerne 

Perfekt vejr var medvirkende 

årsag til, at Varde 

Messerne ved 100 års 

jubilæet for dyrskuet 

havde 20.000 besøgende. 

På Sydbank Stadion var 

tribunen fredag aften 

fyldt godt op til DGI Gallashow, 

og Landboungdommens 

traktortræk var 

en stor succes med mange 

tilskuere. Inden da havde 

over 600 besøgende sat 

tænderne i lækker mad 

ved ”Smag på landbruget”. 

En ny aktivitet, som vil 

blive gentaget næste år. 

juli. Herefter må dyr fra 

overvågningszonen ikke 

flyttes til vaccinationszonen, 

hvori dyrskuet i Ribe 

ligger. Sidste år var knap 

15% af dyrene fra dette område, 

hvorfor skuet i Ribe 

er næsten uberørt og derfor 

gennemføres på normal vis. 

TILMELDINGSFRISTER: 

Stande: Måske stadig få 

ledige pladser. 

Heste: Slut. 

Øvrige dyr: Mandag den 

7. juli. 

Børnedyrskue: Mandag 

den 7. juli. 

Tilmeldingsblanketter kan 

rekvireres hos sekretæren, 

Jens Christiansen, på 

tlf. 76 77 11 22, pr. mail 

info@ribedyrskue.dk 

eller downloades på 

www.sydvestjysk.dk. 

DYRSKUE 

FAKTA 

grobund 29 

VM i støvlekast 

Kast skal gennemføres som på billederne. 

Gummistøvle ca. str. 41 anvendes. 

Kastet måles fra startlinie til støvlesnude. 

VM forventes vundet på kast på 10- 

12 meter – den uoffi cielle rekord er 

16,80 meter. 

Kun plads til 24 deltagere – meld dig 

hellere i dag end i morgen! 

To semifi naler kl. 11 og 12.30 med 

hver tolv deltagere, fi re fra hver 

gruppe til fi nalen kl. 13.30. 

Præmier til de tre bedste: bånd + 

gavekort på middage på spisesteder 

i Ribe + naturligvis æren.......som er 

stor!!! 

Ole Wind, lærer på Kjærgård Landbrugsskole, 

som er kasteren på billedet, 

er den suveræne og enerådige 

overdommer. 

Kommentator: Forstander Kjeld 

Bloch Jacobsen, Kjærgård Landbrugsskole. 

TVSyd er på pletten... 

Tilmelding: 

info@ribedyrskue.dk eller 

tlf. 76 77 11 22 – først til mølle...

grobund 30 

Brak er ikke 

natur 

Her i landet har vi en naturfredningsforening, 

der 

ikke kan se forskel på en 

braklagt mark og natur. 

Foreningen har kastet sig 

ud i en hadsk kampagne 

mod landmænd ”der pløjer 

dyrelivet bort”, og i udfaldene 

mod genopdyrkningen 

af de braklagte arealer 

bliver det også anført, at 

”næsten upåagtet forsvinder 

der nu dagligt enestående 

natur for at dyrke 

afgrøder til dyr og mennesker”. 

Det er her, kæden hopper 

fuldstændigt af. Braklagte 

marker er ikke ”enestående 

natur”. Braklagte 

marker er helt almindelige 

dyrkede marker, der for 

JUBILÆUM 

Regnskabsassistenterne 

Linda Bertelsen og Bente 

Sørensen, begge Landbrugscentret 

i Varde, har 

25 års jubilæum den 1. 

august. Tillykke! 

Linda Bertelsen Bente Sørensen 

en kortere eller længere 

periode har været taget ud 

af drift. Braklægningen er 

oprindelig myndighedernes 

instrument til styring af 

overproduktion. 

Billedet af, at der ved 

genopdyrkningen af brak i 

2008 sættes plov i marker, 

der har ligget hen i 20 år, 

er stærkt misvisende. 

I de 150.000 ha brakarealer 

er mange ressourcer gået 

tabt de senere år. Braklægningen 

hørte den tid til, 

hvor verden havde overskudslagre. 

I dag mangler 

vi fødevarer, og så er det 

naturligt, at landbrugsområder, 

der egner sig til 

produktion, skal inddrages. 

En brakmark kan være køn 

NYE MEDARBEJDERE 

Mariane Jakobsen (40 år) er 

fra 1. juni ansat som sekretær 

ved Landbrugscentret i 

Grindsted. 

LandboGruppen Jysk har 

ansat Morten Bak Pedersen 

(33 år) som ejendomsmæg- 

MIN MENING 

at se på i den korte blomstringstid, 

men vi landmænd 

tænker nok mest på 

den massive indvandring 

af ukrudt til de dyrkede 

arealer. 

Med hensyn til faunaen, 

så mener naturfredningsforeningen 

som nævnt, 

at landmændene pløjer 

dyrelivet bort ved genopdyrkningen 

af brak. En 

grov overdrivelse, når man 

tænker på, at det totale 

brakareal i Danmark udgør 

en lille brøkdel af det 

danske landbrugsareal. 

Men billedet af de skræmte 

harer og flygtende rådyr 

kan bruges, når landbruget 

skal lægges for had. 

Personalenyt 

Morten Bak 

Pedersen 

ler. Han tiltræder den 1. 

september, og skal primært 

arbejde med kontoret på 

Landbogården i Brørup 

som base. 

Morten Bak Pedersen er 

uddannet agronom, har 

arbejdet som planteavlskonsulent, 

været konsulent på 

Axelborg og er ved ansættelsen 

ansat som erhvervsmægler 

ved EDC-erhverv i 

Kolding. 

Mette Hygom (27 år) er 

fra 1. september ansat i 

Af Knud Erik Nielsen 

formand for Jysk Landbrug 

Overvågningskamera ved din kælveboks(e) 

Vi har ekspertisen i at etablere det! 

Ring til Tom Jensen 79717162 / 21212557 

og få besked om, hvordan det kan laves hos dig 

I sin kampagne mod brak 

har naturfredningsforeningen 

også indblandet nogle 

aktuelle sager om, at landmænd 

angiveligt et par steder 

i landet har sat ploven 

i gamle istidslandskaber, 

der aldrig har været dyrket 

før. Mariager Kommune 

har skredet til at påbyde 

arbejdet stoppet, og det har 

kommunen gjort ret i! 

Men det er misbrug, når 

naturfredningsforeningen 

bevidst prøver at bilde folk 

ind, at disse sager har sammenhæng 

med ophævelsen 

af brakbestemmelserne. 

Så lad være med at skyde 

gråspurve med kanoner! 

Jysk Svin & Salgafgrøder 

som assistent/sekretær i en 

tværfaglig supportfunktion. 

Mette er uddannet 

landmand og har fungeret 

som fodermester i en række 

svinebesætninger, men vil 

nu arbejde med den administrative 

side af erhvervet. 

FRATRÆDEN 

Planteavlskonsulent 

Anders Andersen, Varde, 

fratræder med udgangen af 

juni måned.

FODERMØDE FOR SVINE- 

PRODUCENTER 

Onsdag den 25. juni på Markedsrestauranten 

i Brørup 

Tilmeldingsfristen udløb den 23. juni, 

men nåede du det ikke, så prøv at ringe til 

sekretær Birgit Truelsen 7660 2269. 

Arrangør: Jysk Svin & Salgsafgrøder 

SOMMERTUR TIL NORD 

FRIESLAND 

Sydjysk Kødkvæg arrangerer en tur til Tyskland, 

søndag den 29. juni 2008. 

Program 

Afgang fra parkeringspladsen ved landbocentret 

i Give, Hjortsvangen 3, Give kl. 7.45 

og 

ved afkørsel 70, Holsted, ved OK tanken kl. 

8.45. 

- besøg hos Carl-Heinz og Helga Mathiasen 

som har ca. 60 malkesimmentalkøer. 

- besøg hos Gerhard Volqarsen, der vil 

fortælle om et inddæmningsprojekt 

- middagsmad ved Arlau sluse 

- besøg i nordisk kultur og kommunikation 

- besøg og orientering om naturområde 

Jes Simonsen, konsulent i den tyske landboforening, 

deltager som guide. 

På hjemturen gøres der holdt ved grænsen. 

Vi er hjemme ca. 20.30. 

Pris 300 kr. pr. person inkl. bus, middagsmad 

og eftermiddagskaffe. 

Tilmelding til Christina Lund 7658 7500. 

Tilmelding efter først til mølle… der er kun 

48 pladser! 

Arrangør: Sydjysk Kødkvæg. 

SOMMERUDFLUGT TIL MANDØ 

Torsdag den 3. juli kl. 19.00 

Mødested: Vadehavscentret, Okholmvej 5, 

Vester Vedsted. 

Sydvestjysk Landboforening inviterer alle 

medlemmer på tur med den berømte Mandøbus 

til den enestående perle i Vadehavet, 

Mandø. 

Vi har naturvejledere med undervejs, og de 

vil give os indsigt i Mandøs natur, kultur og 

historie. 

Kaffen serveres på Mandøcentret. 

Tilmeld dig senest mandag den 30. juni på 

tlf. 72 10 98 00 eller post@sydvestjysk.dk 

Husk at oplyse antal på voksne og børn. 

Desværre må vi på denne specielle tur have 

deltagerbegrænsning. Der er plads til 200, 

så det gælder om at være hurtig. 

Pris: 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn 

(3 til 14 år). 

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening 

KANDIDAT TIL ÅRETS HAVE 

Mandag den 7. juli kl. 19.00. 

Vi mødes hos Anna Marie og Henrik Bertelsen, 

Stavnsbjergvej 19, Vejen. (lige ved 

motorvejs-rundkørslen ved Vejen) 

4.000 m2 gammel landbohave under 

løbende fornyelse. Selvom der er 300 rododendron 

af 150 sorter, vil det på denne 

årstid være de mange stedsegrønne buske, 

de opstammede fuchsia, samt 300 roser af 

30 sorter og en bålplads med granitbænke, 

der vil få os til at spærre øjnene op. Haven 

har så mange dejlige elementer, blandt 

andet frugthave og lille sø ned åkander og 

fi sk. Tag kaffekurv med. 

Arrangør: Sydvest Jyllands Havekreds 

ÅBEN STALD 

Fredag den 11. juli hos Brian Holm, 

Ulvehøjvej 1, Lindkund 

Brian Holm viser sin nye stald til økologisk 

svineproduktion frem. Læs mere side 13. 

Arrangør: Brian Holm og Jysk Økologi 

HELDAGSTUR TIL GYLLING- 

NÆS VED ODDER 

Mandag den 14. juli 

Tilmelding og nærmere information om 

turen ved Gunnar, tlf.. 97 18 70 44. 

Arrangør: Midtjysk Landboforenings 

Seniorklub 

DYRSKUE I RIBE 

Fredag den 25. juli 

Se mere side 29. 

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening 

KANDIDAT TIL ÅRETS HAVE 

Søndag den 3. august kl. 14.00. 

Vi mødes hos Signe og Svend Nielsen, 

Ribe-Vejlelandevej 62, Bække. 

To tønder land have/natur, meget kuperet 

terræn, hvor have, skov og store græsplæner 

slynger sig om to gamle mergelgrave. 

Nyd udsigten fra en ny havepavillon til 

søerne på 500 og 2.500 m2. At der samtidig 

er velplejet have og fi ne udsigter giver 

ekstra grund til at se denne have. Medbring 

kaffekurv. 


SOMMERUDFLUGT TIL 

OXBØL STATSSKOVDISTRIKT 

Mandag den 4. august 

Afgang med bus fra Landbogården i Brørup 

eller Landbrugscentret i Grindsted kl. 18.15. 

På årets medlemsudfl ugt går turen til 

Oksbøl-området, hvor vi med erfarne medarbejdere 

fra Skov- og Naturstyrelsen som 

guide vil blive ledsaget rundt, så vi forhåbentlig 

får mulighed for at se store rudler 

af krondyr, der præger området. 

Vi hører også om områdets natur, naturen 

i skovdriften, jagten og brugen af husdyr 

i naturplejen. En stor gruppe kødkvæg, 

blandt andet Belted Galloway med karakteristisk 

bredt hvidt mavebælte midt på det 

sorte dyr, indgår i skovens naturpleje. 

På et passende sted og tidspunkt nyder vi 

sammen den medbragte kaffe. 

Forventet hjemkomst til Grindsted og 

Brørup ca. kl. 23. 

Tilmelding: Til receptionerne i Jysk Landbrugsrådgivning 

senest den 30. juli. 

Pris: Gratis for medlemmer af Jysk Landbrug. 

Husk selv kaffen! 

Arrangør: Jysk Landbrug 

KALENDER 

AFTENTUR TIL SØNDERSKOV SLOT 

Mandag, den 11. august kl. 18.30 

Sønderskov Slot, Sønderskovgårdsvej 2, 6650 

Brørup. 

Vi får en rundvisning på slottet. Herefter 

går turen videre til Sønderskov Mølle, som 

er en gammel vandmølle, der stadig er i 

drift. 

Arrangør: Midtjysk Landboforenings 

Seniorklub 

grobund 31 

grobund 31 

UDFLUGT TIL FANØ 

Lørdag d. 16. august. Vi mødes på Korskroens 

p-plads. Busafgang kl.12.20 præcis. 

I Nordby på Fanø vil Leif Jensen være klar 

ved færgelejet. Vi kører til Sønderho og 

besøger Frank Diron, som har en ”Middelhavshave”. 

Her skal vi se planter som palmer, 

kiwi, bananer vin, træbregner, yacca, 

eucalyptus og palmeliljer. Her drikker vi 

den medbragte kaffe. 

Mulighed for besøg på keramikværkste og 

silkebutik, og der bliver også tid til natursafari. 

Vi slutter af med fælles spisning et 

hyggeligt sted på Fanø. ”Hjemkomst” ca. kl. 

20.00. 

Husk tilmelding på tlf. 75 17 38 2 senest 

lørdag den 9. august. 

Pris 50 kr. plus aftensmad. 


FLYREJSE TIL CYPERN 

25. august til 1. september 

Afgang fra Billund Lufthavn. 

Øen byder på Middelhavets bedste strande, 

spændende historie og mere end 300 solskinsdage 

om året. 

Der er inkluderet fi re heldagsudfl ugter i 

rejsens pris, på én af turene opleves øen 

fra søsiden. På en af de andre ture, besøges 

Cyperns tyrkiske del. 

NB. Denne rejse erstatter rejsen til Skotland, 

som fremgår af det trykte årsprogram! 

Pris: 5.875 kr. inkl. fl yrejse, hotelophold, 

halvpension, udfl ugter m.m. Tillæg for enkeltværelse 

er 950 kr. 

Tilmelding hurtigst muligt til Ruth og Karl 

Madsen, tlf. 75 26 40 59. 

Arrangør: Varde Landboforenings Seniorklub 

BUSREJSE TIL PRAG 

Mandag den 15. september til søndag den 21. 

september 

Afgang fra Landbrugscentret kl. 8.00. 

Tjekkiets hovedstad byder på mange oplevelser. 

Vi besøger blandt andet Karlsbroen, 

Rådhuset med Det astronomiske Ur og det 

store borgområde, hvor også præsidentboligen 

fi ndes. Senere på ugen er der udfl ugter 

til seværdigheder i Prags opland. Der bliver 

overnatning på ud- og hjemturen. 

Pris: 4.195 kr. Enkeltværelsestillæg 900 kr. 

Maks. 50 deltagere. 

Tilmelding til Esther og Vagn Pedersen 

senest den 30. juli, tlf. 75 29 80 28. 

Arrangør: Varde Landboforenings Seniorklub


Nordre Boulevard 100 

6800 Varde 

Er du klar til vaccination? 

TEKST 

Peter Hegelund 

chef for Jysk Kvæg & Grovfoder 

Tlf. 72 10 98 60 

Dansk Kvæg har sat vaccinationskampagnen 

for bluetongue 

på skinner. Målet er 

udryddelse af bluetongue i 

efteråret 2009. 

Efter at beslutningen om vaccination 

blev truffet i samråd med Fødevareministeriet 

og Fødevarestyrelsen, 

er ansvaret for hele organiseringen 

overdraget til Dansk Kvæg. Inden 

for 2½ måned skal 560.000 stykker 

kvæg vaccineres to gange med cirka 

fire ugers mellemrum. Dertil kommer 

mindst 110.000 får og geder. 

Målet med at vaccinere er at undgå 

yderligere introduktion af bluetongue 

i Danmark. Den overordnede målsætning 

er at kunne erklære Danmark 

fri for bluetongue i efteråret i 2009. 

ALLE SKAL MED – ER DU TILMELDT? 

For at vaccinationskampagnen kan 

være så effektiv som mulig, er det 

nødvendigt, at alle ejere af kvæg, får 

og geder i beskyttetseszonen lader 

deres dyr vaccinere. Derfor har ministeriet 

besluttet, at alle disse besætninger 

skal vaccinere. Fødevarestyrelsen 

varetager myndighedsopgaver 

med kontrol og opfølgning hos ejere 

af dyr, som ikke tager imod tilbud om 

vaccination. 

START MIDT JULI 

Vaccinationerne forventes at starte 

omkring den 15. juli og forløber 

frem til den 30. september. Det er 

dog endnu ikke helt sikkert, hvornår 

vaccinen er til rådighed. Sikkert er 

det dog, at samtlige vaccinationer 

skal foretages inden for 2½ måned. 

Det skyldes, at vaccinationerne skal 

FAKTA 

foretages så samlet som muligt, så 

”vaccinationsbæltet” får den største 

effekt. Samtidig skal det ske forud 

for den periode, hvor mitter og vira er 

mest aktive. 

FULD VIDEN FØR DU VACCINERER 

Mandag den 30. juni kl. 19.30 afholder Jysk Landbrugsrådgivning og Kolding Herreds Landbrugsforening 

et informationsmøde om bluetonque. 

Mødet foregår i Holsted Idrætscenter, Højmarksvej 18, Holsted, med følgende dagsorden: 

1. Orientering om aftalen v/ Peter Phillip 

2. Sygdomsbeskrivelse v/ dyrlæge Magnus Højris 

3. Sygdomsbekæmpelse, vaccination v/ dyrlæge Magnus Højris 

4. Vaccinationsprogram, beskrivelse v/ dyrlæge Magnus Højris 

5. Håndtering af dyr i forskellige staldsystemer v/ profi lkonsulent Jørgen Wind 

6. Spørgsmål og debat 

Ordstyrer: Jens Chr. Mathiasen 

Informationsmødet henvender sig til alle mælkeproducenter, kviepassere, slagtekalveproducenter, 

kødkvægs-, får- og gedeholdere i Esbjerg-, Vejen- og Kolding kommuner. 

Foreningerne er vært ved kaffen.

Tørke giver 3 sved på panden - Jysk Landbrugsrådgivning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?