Analyser af førtidspensionsområdet - Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS ANALYSER 

Analyser af førtidspensionsområdet

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse 

I tabeller kan afrundinger medføre, at tallene ikke summer til totalen 

Titel: Analyser af førtidspensionsområdet 

Udgiver: Ankestyrelsen, juni 2005 

ISBN nr.: 87-7811-454-3 

Opsætning: Ankestyrelsen 

Tryk: Schultz 

Bestilling: Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 

Postboks 9080, 1022 København K 

Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00. 

E-post: ast@ast.dk 

Hjemmeside: www.ast.dk

Indholdsfortegnelse 

Kapitel: 

111 1 

1: Indledning og sammenfatning 

Side 5 

2: Retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen Side 

3: Benchmarking af kommunernes tilkendelsespraksis Side 31 

4: Anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats Side 49 

5: Arbejdsevnemetoden og nytilkendelser af førtidspension Side 73 

Bilag: 

1: Intentioner og indikatorer vedrørende retssikkerhedsaspektet Side 

2: Spørgeskemaerne og metoden Side 

3: Spørgeskema til kommunerne 

4: Spørgeskema til de kommunale sagsbehandlere 

Side 

Side 107 

5: Benchmarking af kommunernes tilkendelsespraksis Side 117 

91 

95 

99 

3

1 

Indledning og sammenfatning 

Førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar 2003. Reformen indeholder 

væsentlige ændringer i reglerne for tilkendelse af førtidspension, herunder 

en forenkling af ydelsessystemet, indførelse af en ny sagsbehandlermetode 

mv. 

Ankestyrelsen er tildelt en særlig forpligtelse til at overvåge implementeringen 

af reformen. Ankestyrelsen følger løbende udviklingen på førtidspensionsreformens 

områder, blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af en 

førtidspensionsstatistik og i forbindelse med styrelsens pligt til at praksiskoordinere 

på væsentlige dele af reformens område. 

I denne publikation foretages som led i Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen 

en række analyser af førtidspensionsområdet. Datagrundlaget 

for analyserne stammer primært fra Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, 

der offentliggøres samtidig med denne publikation. Endvidere 

baserer analyserne sig på to til formålet iværksatte spørgeskemaundersøgelser 

blandt samtlige kommuner og et antal kommunale sagsbehandlere, som 

behandler sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. 

Publikationen fokuserer især på to centrale temaer i førtidspensionsreformen: 

• Styrkelse af retssikkerheden 

• Styrkelse af den aktivrettede indsats, herunder indførelse af arbejdsevnemetoden 

og styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats 

1.1 Styrkelse af retssikkerheden 

Retssikkerhedsaspektet spiller en væsentlig rolle i førtidspensionsreformen. 

Det fremgår således af lovbemærkningerne til lovforslaget om førtidspensionsreformen, 

at det er hensigten med reformen at styrke retssikkerheden 

både i forhold til sagsbehandlingsprocessen og i forhold til rigtigheden af 

afgørelserne. 

5

Midlerne hertil er blandt andet at indføre en klarere afgrænsning af reglerne 

for tilkendelse af førtidspension i forhold til øvrige sociale ydelser og ved at 

anvende samme sprogbrug og begreber gennem hele sagsbehandlingsforlø- 

bet. Derudover indebærer reformen en definition af arbejdsevnebegre- 

bet indholdsmæssigt, sådan at tilkendelsesmyndighederne bedre bliver i 

stand til at vurdere den enkeltes arbejdsevne og tage stilling til, hvornår der 

skal tilkendes førtidspension. Dette aspekt skal understøtte en klarere afgrænsning 

og bidrage til at øge gennemskueligheden. 

Endelig er det hensigten at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen ved at 

indføre en obligatorisk sagsbehandlingsmetode (arbejdsevnemetoden), der i 

sig selv indeholder en række tiltag, der må antages at styrke retssikkerheden, 

herunder en øget inddragelse af borgerne i sagsbehandlingen. 

Det er vanskeligt at følge op på intentionerne i førtidspensionsreformen 

vedrørende en styrket retssikkerhed. Der er således ikke umiddelbart nøgletal 

eller andre mål, der løbende kan følges og vurderes. 

På den baggrund forsøges der i publikationen (kapitel 2) opstillet en metode, 

der kan anvendes til en systematisk opfølgning på retssikkerhedsaspektet 

i førtidspensionsreformen. Det gøres ved, på baggrund af forarbejderne 

til lovforslaget om førtidspensionsreformen, at identificere tre intentioner, 

der samlet kan beskrive retssikkerhedsaspektet i reformen. Intentionerne er 

øget borgerinddragelse, bedre sagsbehandling og et klarere og mere gennemskueligt 

system. Status på intentionerne belyses ved hjælp af en række 

indikatorer, der afdækkes gennem spørgeskemaer til kommuner og kommunale 

sagsbehandlere. 

Det bemærkes, at der er tale om et udviklingsarbejde. De opstillede intentioner, 

indikatorer og de til belysning heraf stillede spørgsmål til sagsbehandlere 

og kommuner skal derfor først og fremmest ses som en mulig metode 

til at følge op på et relativt abstrakt og vanskeligt målbart område som retssikkerhed 

i sagsbehandlingen. 

Overordnet er det vurderingen i sagsbehandlernes og kommunernes besvarelser, 

at borgerne i vidt omfang bliver inddraget ved behandlingen af deres 

sag, og at arbejdsevnemetoden understøtter borgerinddragelsen. Ligeledes 

er det vurderingen, at arbejdsevnemetoden på en række områder understøtter 

en bedre sagsbehandling ved blandt andet at bidrage til at sikre et tilstrækkeligt 

oplysningsgrundlag i sagerne og understøtte den socialfaglige 

vurdering. Tilsvarende vurderes reformen i et vist omfang at have bidraget 

6

til at gøre systemet klarere og mere gennemskueligt, idet det blandt andet 

opleves som nemt for sagsbehandlerne at overtage en sag. 

På baggrund af analysen er det muligt at identificere nogle mulige indsatsområder. 

I forhold til intentionen om øget borgerinddragelse peges på, at kommunerne 

ved hjælp af skriftlige retningslinjer for, hvordan den konkrete 

borgerinddragelse skal foregå, kan øge fokus på området. Skriftlige retningslinjer 

vurderes at bidrage til en bedre overlevering og udbredelse af 

kendskab til procedurer, ligesom skriftlige retningslinier kan sikre, at borgerne 

får en ensartet behandling af forskellige sagsbehandlere. 

I forhold til intentionen om bedre sagsbehandling peges der på, at der kan være 

behov for at bibringe de kommunale sagsbehandlere større viden om jobfunktioner 

på arbejdsmarkedet. Endelig kan indsatsområder i forhold til 

intentionen om et klarere og mere gennemskueligt system være at gøre det nemmere 

for sagsbehandlerne at overtage en sag ved at forbedre kvaliteten af 

de udarbejdede ressourceprofiler samt at sikre en højere grad af fælles forståelse 

af arbejdsevnebegrebet blandt sagsbehandlerne. 

I et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det ønskværdigt, at spredningen i 

praksis mellem kommunerne er så lille som muligt. Efter det forvaltningsretlige 

lighedsprincip er myndigheden forpligtet til at behandle ensartede 

tilfælde ens. Personer i samme situation må således ikke modtage vidt forskellige 

afgørelser afhængig af, hvor i landet de bor. Med udgangspunkt i 

førtidspensionsstatistikken foretages der på den baggrund i denne publikation 

(kapitel 3) en analyse af spredningen i kommunernes praksis ved tilkendelser 

af førtidspension. 

Analysen viser, at der er betydelige forskelle i kommunernes tilkendelseshyppighed 

for førtidspension. En del af forskellene kan forklares ud fra 

lokale forskelle i befolkningssammensætning og sociale forhold. Herudover 

består der imidlertid betydelige forskelle, som til dels kan tilskrives forskelle 

i kommunernes praksis. 

Der opstilles et mål for spredningen i kommunernes praksis på førtidspensionsområdet. 

Analysen viser, at spredningen i den kommunale praksis har 

ligget på omtrent samme niveau i de seneste fem år. 

Analysen i kapitel 3 viser endvidere, at de kommuner, der efter egen opfattelse 

i 2004 satte fokus på klienternes problemer mere end på klienternes 

muligheder, i gennemsnit havde en højere tilkendelseshyppighed end andre 

kommuner. 

7

1.2 Styrkelse af den aktivrettede indsats 

Styrkelse af den aktivrettede indsats indtager en betydelig rolle i førtidspensionsreformen. 

Førtidspensionsreformen er dermed på linie med en række 

af de initiativer, der blev gennemført på området i årene inden, herunder 

socialreformen fra 1998. 

Med førtidspensionsreformen blev det understreget, at afprøvning af den 

enkeltes arbejdsevne gennem revalidering, aktivering mv. er central i forbindelse 

med eventuel tilkendelse af førtidspension. 

Det er således centralt i reformen, at flest muligt skal sikres tilknytning til 

arbejdsmarkedet. Midlerne hertil er blandt andet en styrkelse af den kommunale 

aktivrettede indsats, det vil sige anvendelse af revalidering, jobtræning 

mv., samt indførelse af arbejdsevnemetoden, herunder et forøget fokus 

på borgerens ressourcer frem for begrænsninger. 

Det er imidlertid samtidig klart, at personer, der ikke kan opnå selvforsørgelse 

gennem støttet eller ustøttet beskæftigelse, skal tilkendes førtidspension. 

Såfremt afprøvning af arbejdsevnen må anses for åbenbart formålsløs, 

skal de pågældende personer ikke deltage i arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger 

inden tilkendelse af førtidspension. 

På denne baggrund foretages der i publikationen (kapitel 4) en analyse af 

kommunernes anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats. Analysen 

viser, at kommunerne i stigende omfang iværksætter en arbejdsmarkedsrettet 

indsats, inden de visiterer borgere til førtidspension. 

Der er dog en type sager, hvor der ikke er krav om, at der iværksættes en 

sådan indsats for at afprøve borgerens arbejdsevne. Det er de såkaldte glatsager, 

hvor borgerens arbejdsevne er meget lille, og det er åbenlyst, at den 

ikke kan forbedres. På baggrund af analysen er det vurderingen, at disse 

sager under de nuværende regler skønsmæssigt udgør omkring 20 pct. af 

alle førtidspensionssager. 

Der er imidlertid en gruppe af førtidspensionister, hvis sager ikke umiddelbart 

kan karakteriseres som glatsager, men hvor der på trods heraf ikke har 

været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats forud for tilkendelsen af førtidspension. 

Denne gruppe udgør ca. 15 pct. af alle nytilkendelser af førtidspensioner 

og er væsentligt ældre end gruppen af førtidspensionister, 

der har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet indsats. Udover alder er det ikke 

lykkedes at identificere væsentlige forskelle på de to grupper. 

8

Der er stor forskel på, i hvor stort omfang kommunerne anvender den arbejdsmarkedsrettede 

indsats. Det konkluderes i analysen, at gruppen af førtidspensionister 

i kommuner, der anvender den arbejdsmarkedsrettede indsats 

i relativ lille udstrækning, kan siges at være mere ressourcestærk end 

gruppen af førtidspensionister i kommuner, der anvender den arbejdsmarkedsrettede 

indsats i relativ stor udstrækning. 

Der findes i øvrigt ingen klar sammenhæng mellem de kommuner, hvor en 

stor andel af de nytilkendte førtidspensionister har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet 

indsats inden tilkendelse, og de kommuner, der tilkender få førtidspensioner 

i forhold til det forventede niveau. 

Indførelsen af en fælles sagsbehandlingsmetode i form af arbejdsevnemetoden 

er en væsentlig nyskabelse i førtidspensionsreformen. Der er tale om 

en sagsbehandlermetode, hvor væsentlige sagsbehandlingsskridt er nedskrevet 

i loven, herunder anvendelse af en ressourceprofil. Metoden skal blandt 

andet sikre, at der i sagsbehandlingen fokuseres på borgernes ressourcer 

frem for begrænsninger for dermed at bidrage til, at borgerne bevarer eller 

opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Der foretages i publikationen (kapitel 5) en analyse af væsentlige aspekter af 

arbejdsevnemetoden på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser blandt 

samtlige kommuner og et antal kommunale sagsbehandlere, som behandler 

sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. 

Svarene fra spørgeskemaet til sagsbehandlerne viser, at sagsbehandlerne 

langt overvejende er positive overfor arbejdsevnemetoden. 

Det er forventningen, at reformens tiltag vedrørende styrkelsen af den aktivrettede 

indsats og ambitionen om, at flest muligt skal bruge deres arbejdsevne, 

indebærer, at en del af de personer, der tidligere ville have fået 

førtidspension, nu vil kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Generelt er antallet af nytilkendelser af førtidspension faldet siden midten 

af 1990’erne. I de senere år har der imidlertid kunnet konstateres en stigning 

i antallet af tilkendelser, og niveauet i 2004 er lidt højere end det niveau, 

der i reformen er forudsat ved de økonomiske konsekvensberegninger. 

En række eksterne forhold (befolkningens alderssammensætning, befolkningens 

uddannelsesniveau, refusionsprocenter og konjunkturer) synes ikke 

at have påvirket antallet af tilkendelser mærkbart i årene omkring reformen. 

9

Der peges derimod på, at forhold vedrørende implementeringen og anvendelsen 

af arbejdsevnemetoden kan have betydning for antallet af tilkendelser 


Svarene på Ankestyrelsens spørgeskema til sagsbehandlerne om arbejdsevnemetoden 

antyder, at sagsbehandlerne ikke i tilstrækkeligt omfang modtager 

viden om konkrete jobfunktioner. Sagsbehandlerne kan derfor i en vis 

udstrækning mangle et væsentligt værktøj, når de i en sag skal vurdere, om 

en person er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet i enten støttet eller 

ustøttet beskæftigelse. 

10

2 

Retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen 

Øget retssikkerhed er et af de centrale temaer i førtidspensionsreformen. 

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget om reformen, at det er 

hensigten med reformen at styrke retssikkerheden både i forhold til sagsbehandlingen 

og i forhold til afgørelsernes rigtighed. 

Der er tale om et område, som er vanskeligt at følge op på. I kapitlet opstilles 

derfor, som forsøg, en metode, der på en systematisk måde gør det muligt 

at følge op på retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen. 

På baggrund af bemærkningerne til loven identificeres tre intentioner, der 

hver især skal bidrage til at sikre indfrielsen af den overordnede intention 

om øget retssikkerhed. De tre intentioner er: 

• Borgerinddragelse 

• God sagsbehandling 

• Et klarere og mere gennemskueligt system 

Intentionerne operationaliseres ved at definere nogle indikatorer, der vurderes 

at afspejle intentionerne. Indikatorerne er belyst gennem spørgeskemaundersøgelser, 

som er sendt til kommuner og et udsnit af de kommunale 

sagsbehandlere på området. 

Overordnet er det vurderingen i sagsbehandlernes og kommunernes besvarelser, 

at borgerne i vidt omfang bliver inddraget ved behandlingen af deres 

sag, og at arbejdsevnemetoden understøtter borgerinddragelsen. Ligeledes 

er det vurderingen, at arbejdsevnemetoden på en række områder understøtter 

en bedre sagsbehandling ved blandt andet at bidrage til at sikre et tilstrækkeligt 

oplysningsgrundlag i sagerne og understøtte den socialfaglige 

vurdering. Tilsvarende vurderes reformen i et vist omfang at have bidraget 

til at gøre systemet klarere og mere gennemskueligt, idet det blandt andet 

opleves som nemt for sagsbehandlerne at overtage en sag. 

11

På baggrund af besvarelserne peges der på mulige indsatsområder i forhold 

til intentionerne. 

I forhold til øget borgerinddragelse peges på, at kommunerne ved hjælp af 

skriftlige retningslinjer for, hvordan den konkrete borgerinddragelse skal 

foregå, kan øge fokus på området. Skriftlige retningslinjer vurderes at bidrage 

til en bedre overlevering og udbredelse af kendskab til procedurer, ligesom 

retningslinier kan sikre, at borgerne får en ensartet behandling af forskellige 

sagsbehandlere. Et indsatsområde i forhold til intentionen om bedre 

sagsbehandling kan være at bibringe sagsbehandlerne større viden om jobfunktioner 

på arbejdsmarkedet. Endelig kan indsatsområder i forhold til 

intentionen om et klarere og mere gennemskueligt system være at gøre det nemmere 

for sagsbehandlerne at overtage en sag ved at forbedre kvaliteten af 

de udarbejdede ressourceprofiler samt at sikre en højere grad af fælles forståelse 

af arbejdsevnebegrebet blandt sagsbehandlerne. 

I kapitlet er retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen belyst gennem 

spørgeskemaundersøgelser til sagsbehandlere og kommuner. Der er 

som nævnt tale om et udviklingsprojekt. På længere sigt bør borgernes vurdering 

således inddrages, ikke mindst i forhold til at belyse intentionen om 

at øge borgerens inddragelse i sagsbehandlingen. Der er imidlertid tale om 

et pilotprojekt, der i fremtiden kan udvikles yderligere. 

2.1 Retssikkerhedsbegrebet 

Hensynet til borgernes retssikkerhed er et væsentligt element i førtidspensionsreformen. 

I bemærkningerne til lovforslaget står blandt andet, at ”[D]et 

har været en vigtig faktor for forligspartierne bag reformen at styrke retssikkerheden.” 

Retssikkerhed er ikke et entydigt begreb, og der er gjort mange forsøg på at 

formulere en definition heraf. Den manglende entydighed og de mange under- 

eller delbegreber, der knytter sig til retssikkerhed, indikerer, hvor svært 

det er at operationalisere begrebet. 

På den ene side kan retssikkerhed vedrøre beskyttelse af borgeren mod andre 

borgere, der ikke respekterer samfundets demokratisk vedtagne spilleregler, 

eksempelvis for magtanvendelse. På den anden side kan retssikkerhed 

vedrøre beskyttelse af borgeren mod indgreb fra forvaltningens side. 

12

Dertil kommer, at der skelnes mellem på den ene side processuel retssikkerhed, 

der vedrører sagsbehandlingens formelle regler, og på den anden 

side materiel retssikkerhed, der vedrører afgørelsens indhold, jf. boks 2.1. 

Boks 2.1. Retssikkerhedsbegreber 

Processuel retssikkerhed består i at sikre retssikkerheden ved at skabe formelle regler, 

der skal sørge for, at selve sagsbehandlingen foregår på en hensigtsmæssig måde, 

hvor borgeren har mulighed for selv at medvirke til sagens belysning. I dette begreb 

indgår blandt andet regler om inhabilitet, krav om begrundelse for afgørelser, klagevejledning, 

klageadgang og aktindsigt. 

Materiel retssikkerhed drejer sig om selve afgørelsens indhold – og ikke dens form – 

og fokuserer først og fremmest på borgerens retsstilling. Derfor er forudsigeligheden 

et væsentligt element i den materielle retssikkerhed, således at borgeren har en 

reel mulighed for selv at vurdere sin retsstilling i en konkret sag. Dermed tilsigtes en 

beskyttelse af borgeren mod vilkårlighed i sagsbehandlingen. 

Kilde: Jens Møller, Rammer for retssikkerhed, 2003 

Der er dog ikke tale om et skarpt skel, men derimod om to retssikkerhedsaspekter 

der understøtter og overlapper hinanden, hvilket særligt gør sig 

gældende på det sociale område, jf. boks 2.2. 

Boks 2.2. Retssikkerhedsbegrebet i socialretten 

”På det sociale område får retssikkerhedsbegrebet en anden dimension, idet begrebet 

bliver en blanding af materiel og processuel retssikkerhed, og begge dele vægtes højt 

og ligeværdigt. Set fra en overordnet betragtning skyldes dette især socialrettens særlige 

status. Der er tale om en lovgivning, der i bred forstand har til formål at hjælpe 

borgerne ud fra et behovskriterium. Denne målsætning (som jo er et materielt 

spørgsmål) kan ikke opnås uden en vidtgående vejledning og bistand fra dem, der 

administrerer loven (som jo er et processuelt spørgsmål).” 

Kilde: Jens Møller, uddrag af Rammer for retssikkerhed, 2003 

Retssikkerhed i forhold til socialretten er blandt andet beskrevet med under- 

eller delbegreber som for eksempel ligebehandling af borgeren, borgeren 

skal have den ”rigtige” afgørelse, forudsigelighed i forvaltningernes afgørelser 

(borgeren skal kende sin retsstilling), beskyttelse af borgeren mod 

indgreb fra forvaltningens side, kvalitet i sagsbehandlingen og inddragelse 

af borgeren i sagsbehandlingen. 

Det fremgår af lovforslaget til førtidspensionsreformen, at retssikkerheden 

blandt andet tænkes styrket ved, at der sammen med arbejdsevnekriteriet 

indføres en metode, der kan sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, 

og at borgeren inddrages. Metoden understøtter således, at borgerne får 

ensartede og korrekte afgørelser. Det vil sige, at både det materielle og det 

13

processuelle retssikkerhedsaspekt er i fokus i reformen og dermed i dette 

kapitel. 

2.2 Metode til opfølgning på retssikkerhedsaspektet 

Det er vanskeligt at følge op på intentionerne i førtidspensionsreformen 

vedrørende en styrket retssikkerhed. Dels er retssikkerhedsaspektet ikke 

entydigt defineret i reformen, dels er der ikke på retssikkerhedsområdet 

nøgletal eller andre mål, der løbende kan følges og vurderes. Det vil imidlertid 

være hensigtsmæssigt for det fremadrettede arbejde på området, hvis 

der kan etableres nogle indikatorer, der kan give et billede af, hvorledes 

retssikkerhedsaspektet udvikler sig. 

På den baggrund er nedenfor søgt udviklet en metode, der på en systematisk 

måde kan følge op på retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen. 

Det skal bemærkes, at der er tale om et udviklingsprojekt og således 

ikke om et færdigudviklet koncept. 

Indledningsvis er, med udgangspunkt i bemærkningerne til lovforslaget til 

førtidspensionsreformen, udledt tre intentioner, der vurderes at indfange de 

væsentligste retssikkerhedsaspekter i reformen. Intentionerne operationaliseres 

ved at definere nogle indikatorer, der vurderes at afspejle intentionerne. 

Der kan være behov for mere end én indikator til belysning af samme intention. 

Indikatorerne belyser i disse tilfælde forskellige elementer af intentionen. 

Indikatorerne afrapporteres særskilt og udgangspunktet er, at de 

tilsammen skønnes at kunne give et rimeligt billede af udvikling i og status 

på reformens intention om at styrke retssikkerheden. 

2.3 Retssikkerhedsintentioner 

De tre intentioner, der vurderes at indfange de væsentligste retssikkerhedsaspekter 

i reformen, er øget inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen, 

bedre sagsbehandling og et klarere og mere gennemskueligt system, jf. figur 

2.1. 

14

Figur 2.1. Reformens intentioner på retssikkerhedsområdet 

At retssikkerheden bliver styrket 

At sikre at borgeren bliver inddraget 

At indførelsen af arbejdsevnemetoden 

vil forbedre sagsbehandlingen 

At skabe et mere gennemskueligt 

og klarere system 

Nedenfor gennemgås de tre intentioner. Det er afgørende for opfølgningen 

på retssikkerhedsaspektet, at de tre intentioner afspejler formålet med reformen. 

Der citeres derfor i det følgende fra lovbemærkningerne til lovforslaget 

om førtidspensionsreformen for at tydeliggøre grundlaget for definitionerne. 

Øget borgerinddragelse 

Retssikkerheden for borgeren skal sikres ved en øget inddragelse af borgeren 

i sagsbehandlingen. Det fremgår af lovbemærkningerne om styrkelse af 

retssikkerheden via indførelse af en sagsbehandlermetode, at: 

”Retssikkerhed og metode udgør et selvstændigt punkt i forligsaftalen 

om en førtidspensionsreform. Parterne er enige om, at der 

sammen med indførelse af arbejdsevnekriteriet skal indføres en 

metode, der kan sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og 

at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af 

mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde 

med borgeren.” Egen fremhævelse. 

Netop borgerinddragelse er en illustration af, hvor forbundne de to retssikkerhedsaspekter, 

materiel og processuel, er. På den ene side kan der argumenteres 

for, at inddragelse hører under de formelle regler for, hvordan 

sagsbehandlingen skal forløbe, altså det processuelle aspekt ved retssikkerheden. 

På den anden side forekommer det samtidigt også rimeligt at antage, 

15

at borgernes inddragelse i sagsbehandlingen kan bidrage med konkrete oplysninger, 

der er med til at påvirke den afgørelse, der træffes i sidste ende, 

og dermed skal høre under de materielle retssikkerhedsaspekter. 

Bedre sagsbehandling 

Retssikkerheden skal styrkes ved, at borgerne får korrekte og ensartede afgørelser. 

Midlerne hertil er: 

• At indføre en sagsbehandlermetode, der kan sikre, at alle relevante 

oplysninger indhentes ved at tydeliggøre kravene til dokumentation, 

beskrivelse og vurdering 

• At iværksætte en uddannelsesindsats med henblik på at sikre, at 

anvendelsen af arbejdsevnemetoden (se lovbemærkninger nedenfor) 

sker efter hensigten 

Det fremgår af lovbemærkningerne, at en bedre sagsbehandling kan sikres 

ved blandt andet at indføre en fælles sagsbehandlermetode: 

”Retssikkerhed og metode udgør et selvstændigt punkt i forligsaftalen 

om en førtidspensionsreform. Parterne er enige om, at der 

sammen med indførelse af arbejdsevnekriteriet skal indføres en metode, 

der kan sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at borgeren 

medinddrages, således at hele processen med afdækning af 

mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde 

med borgeren. Ligeledes er der enighed om, at der skal gennemføres 

en uddannelsesindsats i anvendelse af arbejdsevnekriteriet/ 

tilkendelse af førtidspension efter de nye regler i alle landets kommuner, 

således at anvendelsen af arbejdsevnekriteriet sker efter hensigten 

og borgeren dermed får en ensartet og korrekt afgørelse.” 

Et klarere og mere gennemskueligt system 

Retssikkerheden skal styrkes ved, at der sikres en større sammenhæng mellem 

reglerne. Dette kan ske ved: 

• En klarere afgrænsning af reglerne 

• At anvende samme sprogbrug og begreber 

• At anvende ét ydelsesniveau 

Et pensionssystem med kun ét ydelsesniveau formodes at ville være et gennemskueligt 

system for borgere og sagsbehandlere, hvilket alt andet lige 

medfører en øget retssikkerhed på området. Fra bemærkningerne til loven 

hedder det blandt andet: 

16

”Førtidspensionssystemet er efter gældende regler et indviklet og 

svært gennemskueligt system. Der kan tilkendes 4 forskellige typer 

førtidspension (…) Med forslaget om ét ydelsesniveau opnås et 

gennemskueligt system for borgerne og sagsbehandlerne, hvilket 

igen vil medføre en øget retssikkerhed på området.” 

Det retssikkerhedsmæssige aspekt skal ses i forhold til, at efter reformens 

indførelse får førtidspensionister alle den samme ydelse i modsætning til 

tidligere, hvor der var flere forskellige typer førtidspension. Det er dermed 

klart og gennemskueligt, hvilken ydelse man som førtidspensionist kan få. 

Om intentionen, at styrke retssikkerheden ved at skabe en klarere afgrænsning 

af reglerne og ved at anvende samme sprogbrug for tilkendelse af førtidspension, 

er anført i lovbemærkningerne: 

”Styrkelsen af retssikkerheden skal ske på flere plan. Lovforslaget 

indeholder for det første en klarere afgrænsning af reglerne for 

tilkendelse af førtidspension i forhold til de øvrige sociale ydelser, 

samt forslag om, at der anvendes samme sprogbrug og begreber 

igennem hele sagsbehandlingsforløbet.” 

17

2.4 Retssikkerhedsindikatorer 

For at kunne følge op på de tre intentioner er der foretaget en operationalisering. 

Operationaliseringen er foretaget ved at udlede en række målepunkter 

– indikatorer – for hver intention. Status på disse indikatorer bidrager 

enkeltvis til at give et fingerpeg om status for den enkelte intention. Samlet 

set giver indikatorerne et fingerpeg om, hvorvidt det overordnede mål om 

at styrke retssikkerheden er opnået. I alt er der opstillet 11 indikatorer på 

baggrund af de 3 intentioner, jf. figur 2.2 og bilag 1. 

Figur 2.2. Operationalisering af reformens intentioner 

Intention 1: 

Borgerinddragelse 

Intention 2: 

Bedre sagsbehandling 

Intention 3: 

Klarere, mere 

gennemskueligt system 

Indikator 1 

Indikator 2 

6 indikatorer 

3 indikatorer 

1 spørgsmål til sagsbehandlere 


1 spørgsmål til kommuner 




9 spørgsmål til sagsbehandlere og 

kommuner 


Belysningen af indikatorerne er baseret på spørgeskemaer til kommuner og 

sagsbehandlere, hvor ønsket har været at undersøge sagsbehandlernes opfattelse 

af borgernes holdning til sagsbehandlingen, sagsbehandlernes egen 

opfattelse af forløbene, samt kommunernes opfattelse af arbejdsevnemetoden, 

tilrettelæggelse af sagsbehandlingen og interne retningslinjer og procedurer 

på området. 

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at inddrage borgernes vurderinger 

af, i hvor høj grad de er tilfredse med den faktiske inddragelse i sagsbehandlingen, 

i hvor høj grad de finder sagsbehandlingen tilfredsstillende, 

samt i hvor høj grad de finder lovgivningen på førtidspensionsreformens 

område klar og gennemskuelig. Borgernes vurdering er ikke inddraget på 

nuværende tidspunkt. 

18

2.5 Fra intention til spørgsmål 

I det følgende illustreres, hvorledes operationaliseringen er grebet an fra 

den enkelte intention frem til det konkrete spørgsmål, der stilles i spørgeskemaerne. 

Der gennemgås et eksempel med en enkelt intention og to udvalgte 

indikatorer med tilhørende spørgsmål, for dermed at vise, hvordan 

disse er udledt. For en samlet oversigt over intentioner med tilhørende indikatorer 

og spørgsmål henvises til bilag 1. 

Den valgte intention er et klarere og mere gennemskueligt system. For denne intention 

er der udledt 5 indikatorer 1: 

1. Hvorvidt det er nemt for en sagsbehandler at overtage en sag 

2. Hvorvidt sagsbehandlerne oplever, at der er en fælles og entydig 

forståelse af arbejdsevnebegrebet 

3. Sagsbehandlernes opfattelse af afgørelsernes forståelighed for borgerne 

4. Hvorvidt der er en mere ensartet praksis på tværs af kommunerne 

5. Udviklingen i antallet af sager med et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag 

Indikator nummer 3 er en mere eller mindre direkte operationalisering af 

intentionen. Hypotesen bag denne indikator er, at er afgørelsen forståelig 

for borgeren, såvel i forhold til afgørelsens materielle indhold som begrundelsen 

herfor, er dette en indikation på, at førtidspensionssystemet er klart 

og gennemskueligt for borgeren. 

I relation til indikator 3 stilles sagsbehandlerne blandt andet spørgsmålet: 

”Er det din erfaring, at arbejdsevnemetoden (herunder ressourceprofilen) 

gør afgørelserne mere forståelige for borgerne?” 

Denne indikator har således en relativt intuitiv sammenhæng med intentionen. 

Men dette gælder ikke alle indikatorer, og for at illustrere dette ses der 

nærmere på den første indikator: Hvorvidt det er blevet nemmere for en 

sagsbehandler at overtage en sag. 

Hypotesen bag indikator 1 er, at arbejdsevnemetoden indebærer, at det er 

nemt at overtage en sag fra en kollega, da arbejdsevnemetoden blandt andet 

indeholder fælles definitioner af sprog og begreber, hvilket bidrager til et 

klart og gennemskueligt system. 

1 Indikator 4 afrapporteres i kapitel 3. Indikator 5 afrapporteres ikke i denne publikation, jf. afsnit 

2.9. 

19

I forhold til indikator 1 stilles sagsbehandleren spørgsmålet: ”Er det din 

vurdering, at arbejdsevnemetoden gør det nemt at overtage en sag?” 

På baggrund af de opstillede intentioner og indikatorer er udarbejdet to 

spørgeskemaer. Det ene retter sig mod et antal sagsbehandlere, det andet 

retter sig mod samtlige kommuner, jf. bilag 2. Hovedparten af indikatorerne 

belyses således gennem spørgsmål til sagsbehandlerne og kommunerne. 

Der er selvsagt metodiske problemer forbundet med den ovenfor beskrevne 

fremgangsmåde til vurdering af status for retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen. 

Den valgte metode bygger som beskrevet på sagsbehandlerens 

og kommunens vurderinger, mens borgerne ikke er inddraget 

på nuværende tidspunkt. Det kan endvidere overvejes, om indikatorerne og 

spørgsmålene indfanger det, der ønskes målt. Som altid ved spørgeskemaundersøgelser 

er der mulighed for, at de stillede spørgsmål kan opfattes på 

flere måder. Det er klart, at andre intentioner, indikatorer og spørgsmål 

kunne være valgt. Der er imidlertid tilstræbt den største grad af objektivitet 

og neutralitet baseret på en læsning af bemærkningerne til lovforslaget om 

førtidspensionsreformen. 

De konkrete spørgsmål, der skal belyse de enkelte intentioner med tilhørende 

indikatorer, findes i bilag 1. 

Ud over disse spørgsmål, der skal belyse status på området, er sagsbehandlere 

og kommuner også stillet spørgsmål, der afdækker deres oplevelse af 

den udvikling, der er sket på området siden førtidspensionsreformens 

ikrafttræden. Det er dog kun de sagsbehandlere, der har behandlet sager på 

området både før og efter reformens ikrafttræden, der har kunnet besvare 

disse spørgsmål. 

2.6 Resultater af undersøgelser vedrørende indikatorer 

for retssikkerhed 

I det følgende vil resultaterne af undersøgelserne af intentionen om en styrket 

retssikkerhed blive gennemgået. 

Intention 1 om øget borgerinddragelse er den af de tre intentioner på det 

retssikkerhedsmæssige område, der samlet set har opnået den mest positive 

bedømmelse, idet blandt andet 97 pct. af sagsbehandlerne mener, at borgerne 

oplever sig inddraget i sagsbehandlingen, og at arbejdsevnemetoden 

understøtter borgerinddragelse. 

20

Tilsvarende har mellem 80 og 94 pct. af kommunerne procedurer, der skal 

sikre, at borgeren bliver inddraget i sagsbehandlingen. Det er derimod relativt 

få kommuner, der har egentlige retningslinjer på området. Det bemærkes, 

at det ikke er et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde retningslinjer 

på området. Samlet set er det således vurderingen, at både sagsbehandlere 

og kommuner oplever, at der foregår en betydelig borgerinddragelse. 

Intention 2 fokuserer på bedre sagsbehandling, og der er relativt store forskelle 

på resultaterne for de 6 indikatorer, der til sammen belyser denne 

intention. Samlet set er der færre besvarelser vedrørende denne intention 

med tilhørende indikatorer, der er positive eller delvist positive end ved de 

to andre intentioner. Det er desuden den intention, hvor der er størst 

spredning i besvarelserne af de enkelte indikatorer. Især mulighederne for, 

at sagsbehandlerne kan tilegne sig viden om konkrete jobfunktioner, kan 

ifølge sagsbehandlerne forbedres. 

Intention 3 er den af de tre intentioner, der samlet set har færrest helt eller 

delvist positive besvarelser, idet mellem 71 og 81 pct. af besvarelserne falder 

i disse kategorier. Det antyder, at det eksisterende system kan blive mere 

klart og gennemskueligt. 

2.7 Intention 1: Øget borgerinddragelse 

Intentionen om borgerinddragelse fokuserer på, i hvilket omfang borgerne 

inddrages i sagsbehandlingen. Intentionen er undersøgt via 2 indikatorer 

med tilsammen 6 spørgsmål til sagsbehandlere og kommuner. Overordnet 

set peger besvarelserne i retning af, at dette aspekt af retssikkerheden ligger 

på et relativt højt niveau. Således vurderer 97 pct. af sagsbehandlerne, at 

borgerne i nogen eller i høj grad oplever sig inddraget i sagsbehandlingen, 

og tilsvarende mange mener, at arbejdsevnemetoden understøtter borgerinddragelse, 

jf. tabel 2.1. 

Tabel 2.1. Intentionen om øget borgerinddragelse i pct. 

Indikator 1: Hvorvidt borgerne føler sig inddraget 

Spørgsmål til sagsbehandlere: Nej I ringe I nogen I høj I 

grad grad grad alt 

Oplever borgeren sig inddraget i sagsbehandlingen? 0 2 61 36 100 

Understøtter arbejdsevnemetoden borgerens 

inddragelse i sagsbehandlingen? 0 4 50 47 100 

Kilde: Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen 

21

Langt hovedparten af kommunerne oplyser, at de har procedurer, der skal 

sikre, at borgeren bliver inddraget i sagsbehandlingen, og at de orienterer 

borgerne om retten til at blive inddraget. Det er imidlertid kun lidt over en 

tredjedel af kommunerne, der har skriftlige retningslinjer på området. Der 

kan på den baggrund være behov for at skabe fælles viden om disse rutiner 

ved at nedskrive dem, og der er derfor et forbedringspotentiale for indikatoren, 


Tabel 2.2. Intentionen om øget borgerinddragelse i pct. 

Indikator 2: I hvilket omfang kommunen udarbejder retningslinjer og rutiner for 

inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen 

Spørgsmål til kommunerne: 

Har kommunen nedskrevne 

Nej Ja I alt 

retningslinjer, der sikrer borgerens 

inddragelse i sagsbehandlingen? 

Har kommunen procedurer, der sikrer, at 

64 36 100 

sagsbehandlerne i praksis inddrager 

borgeren i sagsbehandlingen? 

18 82 100 

Orienterer kommunen borgeren om 

retten til at blive inddraget? 

Har kommunen en opfølgningsprocedure 

6 94 100 

til at undersøge, om sagsbehandleren 

inddrager borgeren? 

20 80 100 


Det bemærkes dog, at der ikke i lovgivningen er et krav om, at kommunerne 

skal udstede retningslinjer eller etablere bestemte procedurer, der skal 

sikre borgernes inddragelse i sagsbehandlingen. Ikke desto mindre er det 

vurderingen, at blandt andet skriftlige retningslinjer kan bidrage til at sikre 

en bedre overlevering og udbredelse af kendskab til procedurer, ligesom 

processen kan sikre at borgerne får en ensartet behandling af forskellige 

sagsbehandlere. Dermed kan retningslinjerne være med til at højne retssikkerheden. 

Sagsbehandlere, der har erfaring på området både før og efter reformens 

ikrafttræden, er spurgt, om det er deres erfaring, at arbejdsevnemetoden 

styrker inddragelsen af borgeren. Til dette svarer knap 80 pct. i høj grad 

eller i nogen grad, jf. tabel 2.3. 

22

Tabel 2.3. Styrkelse af borgerinddragelse med arbejdsevnemetoden i pct. 

Spørgsmål Nej/ I ringe I nogen I høj I 

Er det din erfaring, at borgeren bliver mere 

uændret grad grad grad alt 

inddraget ved behandlingen af sin sag nu end før 

indførelsen af arbejdsevnemetoden? 

12 10 48 31 100 


Resultatet understøtter den relativt positive vurdering af intentionen om 

borgerinddragelse, og det tyder på, at reformen og den medfølgende arbejdsevnemetode 

overordnet opfattes som en forbedring af borgerens muligheder 

for inddragelse i sagsbehandlingen. 

Undersøgelsen viser endvidere, at det især er i mindre kommuner, at de 

erfarne sagsbehandlere vurderer, at arbejdsevnemetoden har støttet borgerinddragelsen. 

I fremtiden vil det være muligt at tilføje endnu en indikator til denne intention, 

da der via indberetningsskemaet til Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik 

fra 1. januar 2005 indhentes oplysninger om, på hvilken måde borgeren 

er inddraget i sagsbehandlingen i forhold til arbejdsevnebekendtgørelsens 

§ 7. Her bliver især fokuseret på udvikling og vurdering af borgerens 

ressourcer. 

2.8 Intention 2: Bedre sagsbehandling 

Intentionen om bedre sagsbehandling er undersøgt via 6 indikatorer med 9 

tilhørende spørgsmål. Udgangspunktet er, at en bedre sagsbehandling vil 

fremme borgernes retssikkerhed. 

Ses på de enkelte indikatorers niveau, tegner der sig billedet af en opdeling, 

idet 2 af indikatorerne har opnået et markant ringere resultat end de øvrige 

4, jf. tabel 2.4. 

23

Tabel 2.4. Intentionen om bedre sagsbehandling i pct. 1 

Indikator 1: Hvorvidt ressourceprofilen følger borgerens sag ”rundt” i kommunen 

Spørgsmål til 

Nej I ringe I nogen I høj grad I alt 

sagsbehandlere (S) og 

kommuner: (K) 

S: Hvor ofte er der påbegyndt 

grad grad 

en ressourceprofil, når sagen 

overtages? 

S: Hvorvidt ressourceprofiler 

7 50 40 3 100 

følger borgerens sag ”rundt” i 

kommunen? 

K: I hvilken grad er det muligt 

6 11 50 33 100 

for sagsbehandlere at arbejde 

videre på en påbegyndt 

ressourceprofil 

0 1 28 70 100 

Indikator 2: Hvorvidt arbejdsevnemetoden styrker dokumentationsgrundlaget 

S: Er arbejdsevnemetoden 

med til at sikre tilstrækkeligt 

oplysningsgrundlag 

1 3 56 40 100 

Indikator 3: Hvorvidt der pågår en uddannelsesindsats for at sikre ensartet sagsbehandling 

og forankring af viden 

S: Har du deltaget i 

undervisning om 

arbejdsevnemetoden, der 

havde til formål at sikre 

ensartet sagsbehandling og 

forankring af fælles viden i 

49 11 21 19 100 

kommunen? 2 

Indikator 4: Hvorvidt det er muligt at skifte mellem forskellige arbejdsområder, der 

benytter arbejdsevnemetoden 

S: Hvorvidt 

arbejdsevnemetoden gør det 

nemt at skifte mellem 

arbejdsområder, hvor den 

anvendes? 

6 9 51 35 100 

Indikator 5: Hvorvidt ressourceprofilen understøtter en socialfaglig vurdering 

S: Hvorvidt ressourceprofilen 

understøtter en socialfaglig 

vurdering? 

2 5 50 42 100 

Indikator 6: Hvorvidt kommunerne har sikret sagsbehandlerne viden om konkrete 

jobfunktioner 

S: Hvorvidt har du modtaget 

viden om konkrete 

40 31 25 4 100 

jobfunktioner, som borgerne 

kan anvises? 

1 Den præcise formulering fremgår af bilag 1 

2 Udover Socialministeriets undervisningstilbud forud for reformens ikrafttræden 


24

Blandt de positive besvarelser kan især fremhæves indikator 2 vedrørende 

sammenhængen mellem arbejdsevnemetoden og oplysningsgrundlaget og 

indikator 5, der vedrører, hvorvidt ressourceprofilen understøtter en socialfaglig 

vurdering. 

Undersøgelsen viser, at 96 pct. af de adspurgte sagsbehandlere vurderer, at 

arbejdsevnemetoden bidrager til at styrke dokumentationsgrundlaget i sagerne. 

Resultatet understøttes af Ankestyrelsens praksisundersøgelser på 

området, hvor det er vurderingen, at dokumentationsgrundlaget i sagerne 

er forbedret efter indførelsen af arbejdsevnemetoden. 

Endvidere fremgår det, at 92 pct. af de adspurgte sagsbehandlere vurderer, 

at ressourceprofilen understøtter en socialfaglig vurdering. Begge resultater 

indikerer således, at der er sket forbedringer i sagsbehandlingen efter førtidspensionsreformens 

ikrafttrædelse. 

De to indikatorer, der har opnået de ringeste resultater, er indikator 3 vedrørende 

undervisning i arbejdsevnemetoden og indikator 6 vedrørende 

viden om arbejdsmarkedet. Begge indikatorer vedrører sagsbehandlernes 

mulighed for at tilegne sig viden med særlig relevans for vurdering af borgerens 

ressourcer i forhold til visitation til revalidering, fleksjob eller førtidspension. 

Det fremgår af undersøgelsen, at halvdelen af sagsbehandlerne ikke har 

modtaget undervisning om arbejdsevnemetoden med henblik på at sikre 

ensartet sagsbehandling og forankring af fælles viden. 

Det skal dog bemærkes, at 78 pct. af de sagsbehandlere, der har besvaret 

spørgeskemaet, har deltaget i Socialministeriets kursus, der blev gennemført 

inden reformens ikrafttræden. Indikatoren omhandler udelukkende, 

hvorvidt kommunerne har iværksat en uddannelsesindsats om arbejdsevnemetoden 

efterfølgende. 

Det fremgår af førtidspensionsreformen, at kommunen skal bibringe sagsbehandlerne 

en viden om jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Det hedder 

blandt andet i lovbemærkningerne: 

”Det bliver således en kommunal forpligtelse at bibringe sagsbehandlerne 

den fornødne viden og foranstalte de fornødne samarbejdsrelationer 

om konkrete jobfunktioner.” 

25

Det er i lyset heraf bemærkelsesværdigt, at 71 pct. af sagsbehandlerne har 

svaret nej eller i ringe grad til spørgsmålet om, hvorvidt de har modtaget 

viden om konkrete jobfunktioner. 

Udover de anførte spørgsmål til belysning af indikator 1, jf. tabel 2.4, er 

kommunerne blevet spurgt, hvorvidt ressourceprofilen følger med borgerens 

sag ”rundt” i forvaltningen. Dertil har 98 pct. af kommunerne svaret 

ja. Tilsvarende mener 83 pct. af sagsbehandlerne, at det sker i nogen eller i 

høj grad. Dette indikerer, at der kan være forskel på, hvad der er vedtagne 

politikker, og hvad der rent faktisk sker i praksis. 

De erfarne sagsbehandlere, det vil sige sagsbehandlere, som har arbejdet 

med området forud for reformens ikrafttræden, er desuden blevet spurgt, 

om de modtager mere viden om konkrete jobfunktioner nu end før reformen 

trådte i kraft. Hertil svarer 87 pct. nej/uændret eller i ringe grad, mens 

13 pct. svarer i nogen grad eller i høj grad, jf. tabel 2.5. 

Tabel 2.5 Mere viden om konkrete jobfunktioner i pct. 

Spørgsmål Nej/uændret I ringe I nogen I høj I 


Modtager du mere viden nu om konkrete 

jobfunktioner end før reformen trådte i 

kraft? 

78 9 12 1 100 


Samlet kan resultaterne indikere, at der er sket forbedringer i sagsbehandlingen 

efter førtidspensionsreformens ikrafttrædelse. Samtidig tyder det på, 

at der kan være behov for at kommunerne i højere grad bibringer sagsbehandlerne 

viden om konkrete jobfunktioner. 

2.9 Intention 3: Et klarere, mere gennemskueligt 

system 

Et klart og mere gennemskueligt system er en del af borgernes retssikkerhed 

og er undersøgt via 3 indikatorer med tilsammen 4 spørgsmål. Når 

man sammenligner resultaterne af de enkelte intentioner på retssikkerhedsområdet, 

fremgår det, at intentionen om et klarere og mere gennemskueligt 

system er den intention, der har opnået færrest positive besvarelser, idet 

mellem 19 og 31 pct. af svarene på indikatorniveau falder i de to ringeste 

svarkategorier. Der er dog fortsat tale om overvejende positive besvarelser, 


26

Tabel 2.6. Intentionen om at skabe et mere gennemskueligt og klarere system, 

pct. 

Indikator 1: Hvorvidt det er nemt for sagsbehandlerne at overtage en sag 

Spørgsmål til 

Nej I ringe I nogen I høj grad I alt 

sagsbehandlere (S) og 

kommuner: (K) 

(S) Hvorvidt 

grad grad 

arbejdsevnemetoden gør det 

nemt at overtage en sag? 

7 12 68 13 100 

Indikator 2: Hvorvidt der er en fælles og entydig forståelse af arbejdsevnebegrebet 

(S) Hvorvidt sagsbehandlerne i 

kommunen har en fælles og 

entydig forståelse af 

arbejdsevnebegrebet? 

9 15 67 10 100 

Indikator 3: Hvorvidt sagsbehandlerne mener, at afgørelserne er forståelige for borgeren 

(S) Hvorvidt 

arbejdsevnemetoden gør 

afgørelserne forståelige for 

borgerne? 

(S) Hvorvidt indførelsen af ét 

14 17 58 10 100 

ydelsesniveau gør afgørelserne 

forståelige for borgerne? 

17 12 41 30 100 

1 

1 Den præcise formulering fremgår af bilag 1 


Indikator 1 omhandler spørgsmål om, hvorvidt det er nemt for sagsbehandlerne 

at overtage en sag. Forventningen er, at indførelsen af en obligatorisk 

sagsbehandlermetode med tilhørende fælles sprog og begreber skulle 

gøre det nemmere for sagsbehandlerne at overtage en sag. 81 pct. af sagsbehandlerne 

har svaret, at arbejdsevnemetoden i nogen eller i høj grad gør 

det nemt at overtage en sag. 

De erfarne sagsbehandlere, forstået som sagsbehandlere der har erfaring 

med sagsbehandling på området forud for førtidspensionsreformens ikrafttræden, 

er spurgt, om de mener, at indførelsen af arbejdsevnemetoden har 

gjort det nemmere at overtage en sag end før reformen. 

Undersøgelsen viser, at 73 pct. af de erfarne sagsbehandlere mener, at arbejdsevnemetoden 

i nogen eller i høj grad har gjort det nemmere at overtage 

en sag end før reformen trådte i kraft, mens 28 pct. enten ikke eller kun i 

ringe grad finder, at arbejdsevnemetoden har gjort det nemmere at overtage 

en sag, jf. tabel 2.7. 

27

Tabel 2.7. Hvorvidt det er blevet nemmere at overtage en sag end før reformen i 

pct. 

Spørgsmål Nej/uændret I ringe I nogen I høj I 

Har arbejdsevnemetoden gjort det 


nemmere at overtage en sag end før 

reformen trådte i kraft? 

17 11 53 20 100 


En forklaring på, hvorfor omkring hver fjerde sagsbehandler ikke mener, at 

arbejdsevnemetoden har gjort det nemt at overtage en sag, kan muligvis 

findes i sagsbehandlernes bemærkninger til denne del af spørgeskemaet. 

Nogle sagsbehandlere har bemærket, at ressourceprofilen gør det nemmere 

at overtage en sag, idet profilen giver et hurtigt overblik over et sagsforløb 

og borgerens aktuelle situation frem for en mere spredt beskrivelse i en 

journal. 

Flere sagsbehandlere har imidlertid anført, at der er stor kvalitetsforskel på 

ressourceprofilerne, hvilket gør dem svære at anvende direkte. Ressourceprofilens 

anvendelighed afhænger i høj grad af den enkelte sagsbehandlers 

kompetencer. En mangelfuld eller ringe ressourceprofil giver ikke et retvisende 

billede af borgeren, hvilket gør det svært at overtage en sag. Det opleves, 

at der er flere kvalitetsstandarder for udarbejdelsen af ressourceprofiler 

kommunerne imellem, og at det fortsat ofte er den enkelte sagsbehandlers 

subjektive vurdering, der kommer til udtryk i ressourceprofilen. Ikke 

alle ressourceprofiler er derfor lige anvendelige. Indimellem bliver der desuden 

foretaget nogle meget tidlige vurderinger, som borgeren kan fastlåse sig 

i. 

Sagsbehandlernes bemærkninger om kvaliteten af ressourceprofilerne understøttes 

af to praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen har gennemført 

om henholdsvis fleksjob og førtidspension. I praksisundersøgelserne fandt 

Ankestyrelsen, at ressourceprofilen var utilstrækkelig belyst i 47 pct. af sagerne 

om fleksjob og i 22 pct. af sagerne om førtidspension. 

Trods indførelsen af en egentlig definition på arbejdsevnebegrebet er der 

24 pct. af sagsbehandlerne, der ikke eller kun i ringe grad mener, at der i 

kommunen er en fælles og entydig forståelse af arbejdsevnebegrebet. Ligeledes 

mener knap en tredjedel af sagsbehandlerne, at hverken indførelsen af 

arbejdsevnemetoden eller indførelsen af kun ét ydelsesniveau har bidraget 

til at gøre afgørelserne mere forståelige for borgeren. 

28

Det er umiddelbart overraskende, at indikatoren om afgørelsernes forståelighed 

ikke opnår en bedre besvarelse henset til, at der før reformen kunne 

tilkendes fire forskellige typer førtidspension, og at de hver især – undtagen 

den højeste førtidspension – blev tilkendt efter flere forskellige kriterier. 

Med reformen blev indført et enkelt ydelsesniveau. På den anden side 

indgår der i sagens natur en række forskellige elementer i en afgørelse om 

førtidspension - før såvel som efter reformen - hvorfor afgørelser om førtidspension 

formentlig altid vil fremstå relativt komplekse. 

Det bemærkes dog, at intentionen kan være svær at operationalisere, og at 

en undersøgelse blandt borgerne vil kunne bidrage til at skabe større overblik 

over mulige årsager til de relativt negative besvarelser på spørgsmålene. 

I forbindelse med intentionen om et klarere og mere gennemskueligt system er 

som tidligere nævnt udledt 5 indikatorer. Der er ovenfor redegjort for status 

for så vidt angår de første 3 indikatorer. Med hensyn til en status på 

den fjerde indikator om, hvorvidt der er en mere ensartet praksis på tværs 

af kommunerne, henvises til kapitel 3, der indeholder en analyse af spredningen 

i kommunernes tilkendelser af førtidspension. 

Den sidste indikator omhandler udviklingen i antallet af sager med et utilstrækkeligt 

oplysningsgrundlag. Pr. 1. januar 2005 er de sociale nævn i indberetningsskemaet 

til Ankestyrelsen på førtidspensionsområdet blevet 

spurgt om omfanget af omgjorte/hjemviste sager samt årsagerne hertil. 

Eftersom der på nuværende tidspunkt kun foreligger data for et enkelt 

kvartal, kan der først på et senere tidspunkt blive afrapporteret på denne 

indikator. 

2.10 Afslutning 

Som nævnt er opstillingen af intentioner og indikatorer et udviklingsprojekt 

i forhold til at etablere en mulighed for systematisk at kunne følge op 

på retssikkerhedsaspektet i førtidspensionsreformen. Andre opfølgningsmuligheder 

er blandt andet de praksisundersøgelser, der gennemføres af de 

sociale nævn og Ankestyrelsen. 

Ligeledes er kommunerne siden 1. januar 2005 i indberetningsskemaet til 

Ankestyrelsen på førtidspensionsområdet blevet stillet uddybende spørgsmål 

i relation til alle tre intentioner under retssikkerhedsområdet, hvilket 

vil give yderligere mulighed for at gå i dybden med disse. Ankestyrelsens 

førtidspensionsstatistik kan ligeledes udvikles yderligere. 

29

3 

Benchmarking af kommunernes 

tilkendelsespraksis 

Afgørelsesstatistikken i førtidspensionssager er et vigtigt redskab i Ankestyrelsens 

praksiskoordinering. Med denne statistik kan kommunernes og 

nævnenes afgørelser følges relativt tæt. 

Statistikken viser, at der er betydelige forskelle i kommunernes tilkendelseshyppighed 

for førtidspension. En del af forskellene kan forklares ud fra 

lokale forskelle i befolkningssammensætning og sociale forhold. Herudover 

består der betydelige forskelle, som til dels kan tilskrives forskelle i kommunernes 

praksis. 

Ankestyrelsens undersøgelse viser i sammenhæng med førtidspensionsstatistikken, 

at de kommuner, der efter egen opfattelse i 2004 satte fokus på 

klienternes problemer mere end på klienternes muligheder, i gennemsnit 

havde en højere tilkendelseshyppighed end andre kommuner. 

De kommunale forskelle i praksis for tilkendelse af førtidspension ændrer 

sig kun lidt fra år til år. Den kommunale praksisspredning var i 2003 lidt 

mindre end tidligere år, men spredningen er i 2004 tilbage på niveauet fra 

før førtidspensionsreformen. Overordnet set har spredningen i den kommunale 

praksis ligget på omtrent samme niveau i de seneste 5 år. 

3.1 Kommunernes tilkendelseshyppigheder varierer 

meget 

Antallet af sager om førtidspension i en kommune afhænger af kommunens 

størrelse. En sammenligning af, hvor mange afgørelser om tilkendelse 

af førtidspension de enkelte kommuner træffer, må derfor ske under hensyn 

til befolkningstallet i kommunerne. 

I det følgende er antallet af tilkendelser i den enkelte kommune sat i forhold 

til antallet af 18-66-årige i kommunerne, som ikke allerede modtager 

social pension eller invaliditetsydelse. Denne beregnede tilkendelseshyppighed 

varierede i 2004 meget fra kommune til kommune – fra 0 tilkendelser 

31

til 14,2 tilkendelser pr. 1.000 18-66-årige. Fordelingen på kommuner er illustreret 

i danmarkskortet i figur 3.1. 

Figur 3.1. Antal tilkendelser af førtidspension i landets kommuner 2004. 

Opgjort pr. 1.000 indbyggere uden pension i alderen 18-66 år 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 2004 

Som det fremgår af kortet, omfatter den fjerdedel af kommunerne, hvor 

tilkendelseshyppigheden i 2004 er højest, ikke alene de typiske udkantskommuner 

men også en del kommuner på Fyn og omkring Århus, Randers 

og Esbjerg. 

32

Lave tilkendelseshyppigheder ses især i Nordsjælland samt i flere områder i 

Jylland, herunder i omegnen af Kolding, Silkeborg og Aalborg. 

Variationen i tilkendelseshyppigheden, der er illustreret i figur 3.1, udtrykker 

blandt andet de lokale forskelligheder i befolkningsmæssige og sociale forhold, 

herunder forskelle i indbyggernes aldersfordeling, erhvervsfrekvens 

og ledighed. 

For at få en retvisende sammenligning af kommunernes tilkendelsespraksis 

er det nødvendigt at neutralisere de beregnede tilkendelseshyppigheder for 

disse forhold. Til dette formål benytter Ankestyrelsen en statistisk model, 

hvor tilkendelseshyppighederne korrigeres for lokale forskelle i en række 

baggrundsforhold. 

Formålet med modellen er at skabe grundlag for at identificere kommuner, 

som tilkender væsentligt flere eller væsentligt færre førtidspensioner end 

forventeligt under hensyn til kommunernes særlige befolkningsmæssige 

eller sociale forhold. 

Formålet med modellen er desuden at tilvejebringe et landsdækkende mål 

for spredningen i kommunernes praksis for tilkendelse af førtidspension 

blandt andet til vurdering af, om praksisspredningen bliver større eller mindre. 

Endelig er formålet med modellen at tilvejebringe mål for trenden i den 

enkelte kommunes tilkendelsespraksis til udpegning af kommuner, der kan 

formodes at have lempet eller skærpet sin praksis for tilkendelse af førtidspension. 

Modellen er udviklet af Socialforskningsinstituttet 1. 

De udvalgte baggrundsvariable 

omfatter følgende demografiske og sociale forhold på kommunalt 

niveau: 

• Alderssammensætning 

• Boligmassens sammensætning med hensyn til ejerforhold 

• Befolkningens sammensætning med hensyn til familieforhold 

• Fødselsoverskud 

• Befolkningsvækst 

• Flyttemønster 

1 Ole Gregersen, Kommunernes pensionspraksis, SFI servicerapport 1994, samt Ole Gregersen, Benchmarking 

af kommunernes førtidspensionspraksis, SFI arbejdspapir, juni 2000. 

33

• Antal modtagere på aktivydelser og antal modtagere af sygedagpenge 

• Erhvervsstruktur 

• Befolkningens sammensætning med hensyn til erhvervsuddannelse 

• Erhvervsfrekvens 

• Ledighedsprocent 

• Gennemsnitlig indkomst 

Disse forhold i kommunerne er samlet og analyseret under ét. Modellen 

analyserer og beregner antallet af tilkendelser som en funktion af de nævnte 

baggrundsvariable for den enkelte kommune. 

Modellen analyserer i første trin, hvor meget vægt det kan tillægges, at en 

kommune eksempelvis har relativt mange borgere i aldersgruppen 50-64 år, 

mange borgere uden uddannelse, høj ledighed eller mange sygedagpengemodtagere. 

For hver af baggrundsvariablene beregnes den vægt, som gør 

modellen bedst mulig til at forudsige antallet af afgørelser for alle kommuner 

under ét. 

I næste trin beregner modellen for hver kommune den tilkendelseshyppighed, 

som skulle forventes, hvis kommunens tilkendelser af førtidspension 

alene var afhængige af de nævnte demografiske og sociale baggrundsvariable. 

34

Fordelingen af det forventelige antal tilkendelser pr. 1.000 18-66-årige i landets 

kommuner er illustreret i figur 3.2. 

Figur 3.2. Forventeligt antal tilkendelser af førtidspension i landets kommuner under 

hensyn til demografiske og sociale baggrundsforhold i kommunerne. Opgjort 

pr. 1.000 indbyggere uden pension i alderen 18-66 år, 2004 

Kilde: SFI’s førtidspensionsmodel 2004 

De beregnede forventelige hyppigheder fordeler sig kun lidt anderledes end 

de faktiske. Områder som Lolland-Falster, Vestsjælland og Fyn forventes 

som udgangspunkt at have relativt mange tilkendelser sammenlignet med 

andre områder. Områderne med de forventelige høje og lave tilkendelses- 

35

hyppigheder fremstår mere samlet i figur 3.2, end tilfældet var for de faktiske 

tilkendelseshyppigheder i figur 3.1. 

Variationen i de faktiske tilkendelseshyppigheder er større end i de beregnede 

tilkendelseshyppigheder. Hvor de faktiske tilkendelseshyppigheder i 

2004 typisk er i intervallet 2-8, ligger de forventede hyppigheder typisk i 

intervallet 3-7, jf. figur 3.3. 

Figur 3.3. Kommunerne fordelt efter faktisk og beregnet forventelig tilkendelseshyppighed 

under hensyn til demografiske og sociale baggrundsfaktorer, 2004 

75 

50 

25 

0 

Faktisk tilkendelseshyppighed Forventelig tilkendelseshyppighed 

Antal kommuner Antal kommuner 

100 

100 

12 + 

11-12 

10-11 

9-10 

8-9 

7-8 

6-7 

5-6 

4-5 

3-4 

2-3 

1-2 

0-1 

Tilkendelseshyppighed 

75 

50 

25 

0 

Note: Faktisk tilkendelseshyppighed angiver det faktiske antal tilkendelser pr. 1.000 18-66-årige i 

kommunen i 2004. Forventelig tilkendelseshyppighed angiver niveauet for førtidspensionstilkendelser, 

hvis alene kommunens befolkningsmæssige og sociale forhold mv. var udslagsgivende for tilkendelseshyppigheden. 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 2004 og SFI’s førtidspensionsmodel 2004 

Forskellene mellem de to diagrammer viser, at der er en relativt stor uforklaret 

forskel mellem de faktiske og de forventede tilkendelseshyppigheder 

for førtidspension i kommunerne. Forskellene imellem faktisk og forventelig 

tilkendelseshyppighed varierer mellem – 4,14 og +6,17 tilkendelser pr. 

1.000 18-66-årige. 

Modellen kan således ikke forklare alle forekommende variationer i tilkendelseshyppighederne 

kommunerne imellem ud fra forskellene i de demografiske 

og sociale forhold. 

Men modellen er et godt redskab til at arbejde videre med at afdække de 

øvrige faktorer, der indvirker på tilkendelseshyppigheden. Ud over tilfældige 

udsving i antal afgjorte sager kan for eksempel forskelle i kommunernes 

politik, praksis og organisering samt andre lokale forhold være af betydning 

for den faktiske tilkendelseshyppighed i den enkelte kommune. 

36 

Antal kommuner Antal kommuner 

100 

100 

75 

50 

25 

0 

12 + 

11-12 

10-11 

9-10 

8-9 

7-8 

6-7 

5-6 

4-5 

3-4 

2-3 

1-2 

0-1 

Tilkendelseshyppighed 

75 

50 

25 

0

Den faktiske tilkendelseshyppighed i 2004 for den enkelte kommune vil 

typisk være højere eller lavere end den beregnede forventelige tilkendelseshyppighed. 

Fordelingen i landets kommuner af forskellene mellem faktisk 

og forventelig tilkendelseshyppighed i 2004 er illustreret i danmarkskortet i 

figur 3.4. 

Figur 3.4. Forskel mellem faktisk og forventelig tilkendelseshyppighed i landets 

kommuner 2004. Opgjort pr. 1.000 indbyggere uden pension i alderen 18-66 år. 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 2004 og SFI’s førtidspensionsmodel 2004 

37

Hvor kortet i figur 3.2 ovenfor viste, hvor stor tilkendelseshyppighed de 

enkelte kommuner måtte forventes at have i 2004 ud fra deres befolkningsmæssige 

og sociale baggrundsforhold, viser figur 3.4, hvor meget hyppigheden 

i de faktiske tilkendelser af førtidspension afviger fra den forventelige. 

Det fremgår blandt andet af figur 3.4, at nogle af kommunerne i udkantsområderne 

i 2004 tilkendte væsentligt færre førtidspensioner, end det måtte 

forventes på baggrund af de særlige befolkningsmæssige og sociale forhold 

i områderne. Dette gælder for eksempel for Rudbjerg, Ravnsborg, Broager 

og Bredebro kommuner, som i 2004 tilkendte 1,5 til 2,5 færre førtidspensioner 

pr. 1.000 18-66-årige end forventeligt ifølge beregningsmodellen. 

Omvendt er der nogle af de befolkningsmæssigt og socialt mere bæredygtige 

kommuner, som har tilkendt væsentligt flere førtidspensioner i 2004 end 

forventeligt ifølge den statistiske model. Dette gælder blandt andet Fredensborg-Humlebæk, 

Birkerød, Middelfart og Herning kommuner, der har 

tilkendt 1,5 til 2,5 flere førtidspensioner pr. 1.000 18-66-årige end forventeligt. 

3.2 Kommunernes egen vurdering af årsagerne 

Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at angive, hvilke tre forhold udover 

ovennævnte, der indgår i modellen, som ifølge kommunernes vurdering 

har været mest afgørende for det nuværende niveau af tilkendelser af 

førtidspension i kommunen. 

Tilsvarende er kommunerne blevet anmodet om at angive, hvilke tre forhold 

kommunen forventer, der vil have størst indflydelse på det fremtidige 

niveau for førtidspensionstilkendelserne i kommunen. 

Svarene viser, at mange kommuner har sat sig ind i modellen og dens forudsætninger. 

Hele 62 procent af kommunerne gav oplysninger om deres 

vurdering af de væsentligste årsager til det nuværende niveau set i lyset af 

modellen, og 54 procent af kommunerne angav de væsentligste årsager til 

det forventelige fremtidige niveau for førtidspensionstilkendelser i kommunen, 


38

Tabel 3.1. Kommunernes angivelser af årsager til det nuværende og det fremtidige 

niveau for førtidspensionstilkendelser i kommunen. Pct. 

Kommunernes angivelser af årsager til: 

Det nuværende til- Det fremtidige til- 

Årsager 

kendelsesniveau..kendelsesniveau - - - - - - Procent - - - - - - 

Regler, praksis og organisatoriske forhold 22 20 

1. Begrænsninger i det gældende regelsæt 1 1 

2. Kommunens praksis 18 16 

3. Andre beslutninger, økonomi mv. 1 1 

4. Det tværsektorielle samarbejde 2 2 

Ressourcer i behandling og beskæftigelse 25 28 

5. Ressourcer i behandlingstilbud 2 3 

6. Beskæftigelsesmuligheder 23 25 

Klienternes problemer 37 34 

7. Klienternes kompetenceniveau 19 18 

8. Klienternes helbredsproblemer 14 14 

9. Klienternes etnicitet, herunder sprog 4 2 

Samfundsmæssige forhold generelt 16 18 

10. Demografi, infrastruktur generelt 15 17 

11. Sociale institutioner i lokalområdet 1 1 

I alt 100 100 


Besvarelserne viser, at der ikke er markant forskel mellem kommunernes 

vurdering af årsagerne til det nuværende niveau og deres vurdering af årsagerne 

til det fremtidige niveau for førtidspensionstilkendelser. 

De forskellige problemstillinger, kommunerne angiver som væsentlige for 

niveauet, grupperer sig på fire hovedområder. 

Nogle kommuner lægger først og fremmest vægt på virkningerne af de organisatoriske 

og politiske rammer for arbejdet med førtidspensionssagerne. 

Det vurderes således i over en femtedel af besvarelserne som mest afgørende 

for niveauet for tilkendelser, hvordan disse rammer – i særdeleshed kommunens 

praksis for tildeling af og opfølgning på sociale ydelser – er udmøntet. 

Nogle kommuner har primært lagt vægt på reglerne, og hvordan 

kommunen forvalter regelsættet, det vil sige kommunens praksis, anvendelsen 

af arbejdsevnemetoden, samarbejdet med sundhedsvæsenet, sygedagpengeopfølgningen 

mv. Enkelte kommuner peger i den forbindelse på udformningen 

af kommunens politik på området, herunder virkningerne herpå 

af de økonomiske incitamenter, som væsentlige årsager. 

I godt en fjerdedel af angivelserne lægges der vægt på de ressourcer, der er i 

behandlingssystemerne og beskæftigelsestilbudene til klientgruppen, for 

eksempel i revalideringsindsatsen. Kommunerne sætter herved fokus på de 

39

givne rammer for at gennemføre den forebyggende indsats for at undgå 

førtidspensionstildelinger. Mange kommuner påpeger særligt vigtigheden af 

de beskæftigelsesmæssige muligheder. Blandt andet nævnes ofte betydningen 

af virksomheder med rummelighed eller socialt ansvar (eller mangel på 

samme) som udslagsgivende for tilkendelsesniveauet. En del kommuner 

peger herved på manglende muligheder for matchning i ufaglærte jobs, der 

følger af den lokale erhvervsstruktur, ledighed i brancher mv. 

Særligt mange kommuner har i deres besvarelser fokus på klienternes 

manglende ressourcer, det vil sige klienternes kompetenceniveau og helbredsproblemer. 

Disse årsager omfatter mere end en tredjedel af samtlige angivelser. 

Kommunerne giver herved udtryk for, at det væsentligste for nuværende 

og fremtidigt niveau først og fremmest ses at være de problemer, klienterne 

har blandt andet i form af dårligt helbred, nedslidning på arbejdsmarkedet, 

manglende mobilitet og utilstrækkelige personlige og uddannelsesmæssige 

kompetencer. 

I nogle af besvarelserne knyttes årsagerne an til klienternes ofte manglende 

erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring. Flere kommuner peger på den 

generelle sundhedstilstand herunder et stort eller stigende antal mennesker 

med livsstilssygdomme. Nogle kommuner påpeger som årsag de særlige 

udfordringer, der knytter sig til befolkningsgrupper med anden etnicitet og 

sprogproblemer. 

Endelig peger ca. en sjettedel af kommunerne på de geografiske, samfundsmæssige 

og demografiske årsager mere generelt, herunder infrastruktur og erhvervsfrekvens 

i kommunen. Blandt andet nævnes randkommune- og Økommuneproblemer. 

Nogle kommuner påpeger, at de som beliggenhedskommune 

for sociale institutioner har et overtal af potentielle ansøgere af 

førtidspension, og vurderer, at dette påvirker såvel det nuværende som det 

fremtidige antal tilkendelser. 

Der er overordnet nogle karakteristika, som adskiller de to førstnævnte årsagsgrupper 

fra de to sidstnævnte. 

Hvor der inden for de to førstnævnte grupper (regler, praksis og ressourcer) 

typisk refereres til årsager, der knytter an til forhold, som kommunerne 

helt eller delvist selv har indflydelse på, så vedrører de to sidstnævnte grupper 

(klienternes problemer og samfundsmæssige forhold) årsager, som for 

den enkelte kommune i højere grad opfattes som udefra kommende. 

40

De to førstnævnte grupper omfatter desuden forhold som typisk ikke indgår 

i den statistiske beregningsmodel for det forventelige tilkendelsesniveau, 

mens de to sidstnævnte omfatter en række forhold, som typisk helt 

eller delvist indfanges af de indikatorer, som indgår i vægte for modelberegningerne, 

eller er af en sådan generel karakter, at de ikke kan antages at 

kunne forklare forskelle i tilkendelseshyppigheder imellem kommunerne. 

3.3 Kommunens vurdering og tilkendelseshyppigheden 

Ankestyrelsens tilkendelsesstatistik og opfølgningsundersøgelsen om førtidspensionsreformen 

giver mulighed for at belyse tilkendelseshyppighedens 

eventuelle sammenhæng med kommunens vurdering af årsagerne til 

antal tilkendelser. 

Det viser sig, at der er et vist sammenfald mellem tilkendelseshyppighederne 

og kommunernes vurdering. Når der alene ses på de forventelige tilkendelseshyppigheder, 

beregnet med udgangspunkt i de demografiske og sociale 

baggrundsforhold nævnt ovenfor, er der kun en mindre variation, jf. 

tabel 3.2. 

Tabel 3.2. Kommunerne og deres beregnede forventelige tilkendelseshyppighed 

fordelt efter deres vurdering af årsagerne til det nuværende antal tilkendelser 

Antal Beregnet antal 

Vurdering af årsager til tilkendelsesniveau: svarkommuner tilkendelser pr. 

1.000 18-66 årige 

Regler, kommunens politik og praksis 30 4,6 

Muligheder for behandling og beskæftigelse 37 4,9 

Klienternes problemer og kompetencer 70 5,1 

Generelle samfundsmæssige forhold 21 5,0 

I alt svarkommuner 158 4,9 

Note: Tilkendelseshyppigheden er beregnet ud fra benchmarkingmodellens forklaringsvariabler. De 

113 kommuner uden oplyst vurdering af årsagerne til tilkendelsesniveauet havde i 2004 en beregnet 

tilkendelseshyppighed på gennemsnitligt 4,8 tilkendelser pr. 1.000 18-66 årige. 

Kilde: Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen og SFI’s førtidspensionsmodel 2004 

Variationen må blandt andet tilskrives, at de kommuner, der har mest fokus 

på klienternes problemer og manglende kompetencer, også er de kommuner, 

der har sådanne demografiske og sociale forhold, at de i modelberegningerne 

forventes at have større tilkendelseshyppigheder. 

Som nævnt har kommunerne imidlertid typisk enten haft en højere tilkendelseshyppighed 

end forventeligt eller en lavere. Forskellen udtrykker de 

forhold, der ikke indgår i den statistiske forklaringsmodel, blandt andet 

41

kommunernes politik, praksis og organisering mv. samt tilfældige årlige udsving. 

En analyse viser, at kommuner, der ikke primært har fokus på sin politik, 

praksis og organisering samt de behandlingsmæssige og beskæftigelsesmæssige 

forhold, i gennemsnit tilkender 0,35-0,44 flere pensioner pr. 1.000 18- 

66-årige end forventeligt ud fra de demografiske og sociale forhold, jf. tabel 

3.3. 

Tabel 3.3. Kommunernes forskel mellem forventelig og faktisk tilkendelseshyppighed 

fordelt efter deres vurdering af årsagerne til det nuværende antal tilkendelser 

Vurdering af årsager til tilkendelsesniveau: 

Antal 

svarkommuner 

Forskel mellem 

forventeligt og 

faktisk antal 

tilkendelser pr. 

Regler, kommunens politik og praksis 30 - 0,03 

Muligheder for behandling og beskæftigelse 37 - 0,04 

Klienternes problemer og kompetencer 70 +0,35 

Generelle samfundsmæssige forhold 21 +0,44 

I alt svarkommuner 158 +0,20 

Note: De 113 kommuner uden oplyst vurdering af årsagerne til tilkendelsesniveauet havde i 2004 en 

faktisk tilkendelseshyppighed, der lå gennemsnitligt 0,28 tilkendelser under det forventelige. 

Kilde: Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen og SFI’s førtidspensionsmodel 2004 

Undersøgelsesmaterialet og førtidspensionsstatistikken synes således at underbygge, 

at kommuner der i 2004 har haft særlig fokus på problemerne – enten 

klienternes problemer eller generelle samfundsmæssige problemer – 

samlet set har tilkendt relativt flere førtidspensioner end andre kommuner, 

herunder kommuner, der har haft fokus på mulighederne enten i deres politik 

og praksis eller ved aktiv behandling og beskæftigelse 

(arbejdsevnemetoden). 

Hvis en kommune især har fokus på sin politik, praksis, organisering og/ 

eller på behandlings- og beskæftigelsesmulighederne, kan det, med udgangspunkt 

i undersøgelsens resultater, være en indikation på en mere aktiv 

socialpolitik sammenlignet med kommuner, der især har fokus på klienternes 

og de generelle samfundsmæssige problemer. 

Men undersøgelsesmaterialet og statistikken viser også, at sammenhængen 

mellem kommunernes vurdering og deres tilkendelseshyppighed ikke er 

entydig. Der er stor variation mellem kommunerne indbyrdes i de to hovedgrupper, 

der er sammenlignet. 

42 

1.000 18-66 årige

I kapitel 4 undersøges, om kommunernes brug af arbejdsmarkedsrettede 

foranstaltninger har betydning for, hvor mange førtidspensioner kommunerne 

tilkender. Det konkluderes, at der ikke umiddelbart kan findes en klar 

sammenhæng mellem de kommuner, hvor en stor andel af de nytilkendte 

førtidspensionister har deltaget i arbejdsmarkedsrettede tilbud inden tilkendelse, 

og de kommuner, der tilkender få førtidspensioner i forhold til det 

forventede niveau. 

3.4 Den landsdækkende praksisspredning 

Forskellen mellem kommunens faktiske og forventelige tilkendelseshyppighed 

beskriver den del af tilgangen af førtidspensionister, der ikke kan forudsiges 

ved den statistiske models demografiske og sociale baggrundsvariable. 

Forskellen er således en indikator for kommunens politik, praksis og organisering 

samt andre forhold af betydning for antallet af tilkendelser, der 

ikke indgår i den statistiske model herunder tilfældige udsving i antal sager 

om førtidspension. 

Spredningen i kommunernes tilkendelsespraksis kan således med en vis 

sandsynlighed illustreres ved forskellene mellem de faktiske og de forventede 

tilkendelseshyppigheder. 

43

Rangordnes kommunerne efter spredningen i 2004 i den del af tilkendelseshyppighederne, 

der ikke forklares ved modellen, fordeler kommunerne sig 

som vist i figur 3.5. Fordelingen er i et vist omfang påvirket af de tilfældige 

udsving i kommunernes sager i 2004. 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

271 kommuner 

Hvis det hypotetisk forudsattes, at der ikke var forskelle i kommunernes 

politik, praksis og andre forhold, og den statistiske beregningsmodel til fulde 

forklarede de demografiske og sociale forhold, som kommunerne ikke 

har indflydelse på, måtte kurven med tilnærmelse være vandret og sammenfaldende 

med x-aksen. 

Figuren viser, at omkring 5 procent af kommunerne i 2004 havde en endog 

betydelig afvigelse fra landsgennemsnittet kendetegnet ved en enten meget 

stor negativ eller meget stor positiv forskel mellem faktisk og forventelig 

tilkendelseshyppighed. For de øvrige kommuner viser rangordningen en 

næsten lineær fordelt spredning i indikatoren for kommunernes praksis. 

44 

Figur 3.5. Kommunerne rangordnet efter forskellen mellem faktiske 

og forventelige antal tilkendelser pr. 1.000 18-66 årige 

Kilde: SFI’s førtidspensionsmodel 2004. 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6

For de 271 kommuners vedkommende spændte forskellen i 2004 mellem 

faktisk og forventet tilkendelseshyppighed fra – 4,14 til + 6,17 tilkendelser 

pr. 1.000 18-66-årige. Spredningen i tilkendelsespraksis kan illustreres ved 

standardafvigelsen 2. Den gennemsnitlige standardafvigelse inden for det 

samlede spænd kan for 2004 beregnes til 1,73 tilkendelser pr. 1.000 18-66årige, 

jf. figur 3.6. 

Figur 3.6. Praksisspredning udtrykt ved standardafvigelsen imellem 

forventelig og faktisk tilkendelseshyppighed i 2001-2004 

Standardafvigelse Standardafvigelse 

2 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

I alt 

± 3,0 

2001 2002 2003 2004 

Kilde: SFI’s førtidspensionsmodel 2001-2004 

Fraregnes de 20 kommuner, som har en forskel mellem faktisk og forventelig 

tilkendelseshyppighed på mere end ± 3,0 tilkendelser pr. 1.000 18-66årige, 

bliver standardafvigelsen reduceret til 1,39. 

Til en analyse af om kommunernes praksisspredning på landsplan har ændret 

sig gennem de seneste år, det vil sige før og efter førtidspensionsreformen, 

er de tilsvarende standardafvigelser for statistikårene 2001-2004 indtegnet 

i figuren. 

⋅ 

2 

x − ( 

2 

x) 

2 Standardafvigelsen er beregnet som: 

2 

N 

, hvor N er antallet af kommuner, 

og x er forskellen mellem faktisk og forventelig tilkendelseshyppighed i hver af kommunerne. 

N ∑ ∑ 

1,5 

1 

0,5 

0 

45

Som det fremgår, har praksisspredningen, målt på denne måde, været relativt 

konstant gennem de senere år bortset fra en noget mindre spredning i 

2003 på knapt 1,0 tilkendelser pr. 1.000 18-66-årige. 

Kommunernes praksisspredning var kun lidt større i 2004 end i 2002, og 

noget større end i 2001. Den lavere spredning i 2003 må, på det foreliggende 

grundlag, antages at have sammenhæng med særlige forhold, der har 

gjort sig gældende i sagsbehandlingen det første år efter førtidspensionsreformen. 

Selv om spredningen er steget en del fra 2003 til 2004, og er større end de 

to forudgående år, giver tallene for de fire år samlet set ikke grundlag for en 

antagelse om, at førtidspensionsreformen har medført en større uensartethed 

i kommunernes tilkendelser – men heller ikke det modsatte. 

3.4 Den kommunale praksisspredning belyst ved en flerårsmodel 

Som vist i det forudgående kan udsvingene i den enkelte kommunes førtidspensionssager 

fra det ene år til det andet påvirke den registrerede faktiske 

tilkendelseshyppighed betydeligt. Dette kan medføre, at spredningen på 

landsplan bevæger sig i opadgående eller nedadgående retning. 

Mange især mindre kommuner har en relativt stor følsomhed i deres tilkendelseshyppighed 

som følge af ændringer i antal sager sammenlignet med de 

større kommuner med relativt mange sager. 

For at kompensere for dette, og for at følge udviklingen over flere år, kan 

udviklingen i den enkelte kommunes tilkendelseshyppighed analyseres inden 

for en længere periode end et enkelt år. 

Sammenstilles tallene for årene 1999-2004, er det muligt at analysere, hvordan 

den enkelte kommunes afvigelse fra den beregnede forventelige tilkendelseshyppighed 

har ændret sig igennem perioden. 

Til dette formål har Socialforskningsinstituttet udviklet en flerårsmodel, 

som giver mulighed for en vurdering af udviklingstrenden over 6årsperioden 

for hver af landets 271 kommuner. 

Udviklingstrenden beskrives for det første ved en værdi (alfa), som beskriver, 

hvor meget kommunens tilkendelseshyppighed ville have ligget over 

46

eller under landsgennemsnittet, hvis kommunen havde fulgt den hidtidige 

trend i 2004. 

Udviklingstrenden beskrives for det andet ved en værdi (beta), der angiver, 

hvor meget forskellen mellem faktisk og forventelig tilkendelseshyppighed 

gennemsnitligt har ændret sig igennem den betragtede periode. Beregningen 

af de to størrelser er illustreret for fire kommuner i figur 3.7. 

Figur 3.7. Forskel mellem faktisk og beregnet forventelig tilkendelseshyppighed 

i 4 kommuner for hvert af årene 1999-2004 

6 

3 

0 

-3 

-6 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Korsør Glamsbjerg Purhus Åbybro 

Note: Værdien alfa angives ved skæringspunktet med aksen til højre. Beta angiver 

den estimerede tendenslinjes hældning. Hvis en kommune ligger over gennemsnittet, 

er skæringspunktet (værdien alfa) større end nul. Har kommunen bevæget sig nedad, 

er hældningen på linjen (beta) negativ. 

Kilde: SFI’s førtidspensionsmodel 1999-2004 

Som det fremgår, har nogle kommuner en trend, som har konvergeret mod 

landsgennemsnittet, mens andre kommuner har bevæget sig væk herfra 

igennem de seneste år. I bilag 5 er alfa- og beta-værdierne angivet for hver 

af landets kommuner. 

Det bemærkes, at udviklingstrenden kun er entydig for et begrænset antal 

kommuner. Mange kommuner har så store udsving fra år til år eller ligger 

med så konstant forskel mellem faktisk og forventelig tilkendelseshyppighed, 

at det ikke er muligt at påvise en udviklingstrend. 

6 

3 

0 

-3 

-6 

47

Gennemføres en statistisk test (t-test) på, om hældningen på linjen er nul, 

viser det sig, at det for mere end 4/5 af kommunerne må konkluderes, at 

der ikke kan påvises en negativ eller positiv udvikling gennem de seks år på 

baggrund af de indberettede afgørelser til Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik. 

Men for 62 kommuner er det statistisk sandsynligt, at der i 6-årsperioden 

har fundet en ændring sted i praksis på førtidspensionsområdet. Disse 

kommuner er markeret i bilag 5. 

48

4 

Anvendelse af den 

arbejdsmarkedsrettede indsats 

Det er et krav i pensionsloven, at der blandt andet sker en afprøvning af en 

persons arbejdsevne inden påbegyndelse af en sag om førtidspension. Det 

fremgår af nedenstående kapitel, at kommunerne i de senere år i stigende 

omfang iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats inden visitation til førtidspension. 

I 2004 udgjorde andelen af nytilkendte førtidspensioner, hvor 

der inden tilkendelsen var gennemført en arbejdsmarkedsrettet indsats, 62 

pct. 

Der er dog nogle sager, hvor der ikke er krav om, at der iværksættes en sådan 

indsats for at afprøve borgerens arbejdsevne. Det er de såkaldte glatsager, 

hvor borgerens arbejdsevne er meget lille, og det er åbenlyst, at den 

ikke kan forbedres. Der argumenteres i kapitlet for, at disse sager under de 

nuværende regler skønsmæssigt udgør ca. 20 pct. af alle førtidspensionssager. 

Det konstateres på den baggrund, at der er en gruppe af førtidspensionister, 

hvis sager ikke kan karakteriseres som glatsager, hvor der på trods heraf 

ikke er iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats inden tilkendelse af førtidspension. 

Denne gruppe af førtidspensionister er væsentligt ældre end 

gruppen af førtidspensionister, der har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet 

indsats. Udover alder er det ikke lykkedes at identificere væsentlige forskelle 

på de to grupper. 

Der er stor forskel på, i hvor stort omfang kommunerne anvender den arbejdsmarkedsrettede 

indsats. Analysen i kapitlet viser, at gruppen af førtidspensionister 

i kommuner, der anvender den arbejdsmarkedsrettede indsats i 

relativ lille udstrækning, kan siges at være mere ressourcestærk end gruppen 

af førtidspensionister i kommuner, der anvender den arbejdsmarkedsrettede 

indsats i relativ stor udstrækning. 

Der er ingen klar sammenhæng mellem de kommuner, hvor en stor andel 

af de nytilkendte førtidspensionister har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet 

indsats inden tilkendelse, og de kommuner, der tilkender få førtidspensio- 

49

ner i forhold til det forventede niveau. Således er der blandt gruppen af 

kommuner, som tilkender mange førtidspensioner, både nogle kommuner 

som gør hyppigt brug af arbejdsmarkedsrettede tilbud og nogle, som ikke 

gør. Resultatet kan blandt andet hænge sammen med, at opgørelserne ikke 

indfanger indsatsens kvalitet. 

4.1 Den arbejdsmarkedsrettede indsats 

Den arbejdsmarkedsrettede indsats dækker over den indsats i kommunerne, 

hvor sagsbehandlerne søger at afprøve og udvikle en persons arbejdsevne 

og finde beskæftigelse til vedkommende. Således hedder det for eksempel 

i lovbemærkningerne til førtidspensionsreformen: 

”Det betyder … at der skal gøres en indsats for, at også personer 

med en varig nedsættelse af arbejdsevnen får ustøttet beskæftigelse, 

fx gennem revalideringsforløb m.v.” 

Formålet med iværksættelsen af en arbejdsmarkedsrettet indsats er for det 

første at afprøve og eventuelt forbedre en persons arbejdsevne for på den 

måde at fastslå, om personen er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, 

eller om der skal tilkendes førtidspension. For personer med en tilbageværende 

arbejdsevne, der kan anvendes i støttet eller ustøttet beskæftigelse, 

skal den arbejdsmarkedsrettede indsats for det andet søge at sikre en placering 

af personen på arbejdsmarkedet. Den arbejdsmarkedsrettede indsats 

består blandt andet af revalidering, uddannelse mv., jf. boks 4.1. 

Boks 4.1. Den arbejdsmarkedsrettede indsats 

Den arbejdsmarkedsrettede indsats dækker forskellige muligheder, kommunerne har 

for at kvalificere en borger til arbejdsmarkedet eller give et job med offentlig støtte. 

Det drejer sig blandt andet om: 

• Arbejdsprøvning og andre erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter 

• Revalidering 

• Optræning hos arbejdsgiver 

• Uddannelse 

• Aktivering 

• Fleksjob 

Det er antagelsen, at den arbejdsmarkedsrettede indsats blandt andet kan 

medføre, at en del af de personer, der uden denne indsats ville falde ud af 

arbejdsmarkedet, kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet under den ene 

eller den anden form. 

50

4.2. Kommunernes styrkelse af administrationen 

Det er en klar intention i førtidspensionsreformen, at den arbejdsmarkedsrettede 

indsats skal styrkes. En spørgeskemaundersøgelse blandt landets 

kommuner viser, at administrationen af den arbejdsmarkedsrettede indsats 

er styrket for 88 pct. af kommunernes vedkommende jf. figur 4.1. 

Figur 4.1. Er administrationen af den aktivrettede 

indsats styrket efter reformens indførelse? 

Ja, tilført flere årsværk Ja, andet Nej 

Note: Baserer sig på svar fra 248 kommuner. 


154 ud af de 218 kommuner, der har styrket indsatsen, har tilført flere årsværk 

til området (opnormeret personalet). Samtidig har lidt under halvdelen 

af kommunerne angivet, at der er tilført flere årsværk til jobkonsulentstillinger. 

Ud af de 154 kommuner, der har styrket indsatsen via opnormering 

oplyser de 97, at dette er sket som følge af reformen. 

Kommunerne angiver også andre måder, hvorpå indsatsen er styrket. Det 

drejer sig primært om organisatoriske ændringer og opkvalificering af personalet, 


Tabel 4.1. På hvilken måde er den administrative indsats styrket? Pct. 

Andel af 

Omorganisering/ 

Organisatoriske 

ændringer 

Opnormering 

af personale 

Indførelse 

af ITsystemer 

Opkvalifice- 

ring af 

personale 

Andet 

67 71 33 37 16 

kommuner 

Note: Baserer sig på svar fra 218 kommuner. Kommunerne har kunnet give mere end ét svar, derfor 

summer tabellen ikke til 100 pct. 


51

63 pct. af de kommuner, der ikke har styrket indsatsen efter reformens indførelse, 

svarer, at dette skyldes, at kommunens indsats allerede lå på et rimeligt 

niveau, jf. tabel 4.2. 

Tabel 4.2. Hvorfor har kommunen ikke styrket den administrative indsats? Pct. 

Andel af 

kommuner 

4.3. Kommunernes styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats 

Sideløbende med styrkelsen af administrationen af den aktivrettede indsats 

har der været en jævn stigning i, hvor ofte der iværksættes en arbejdsmarkedsrettet 

indsats for borgere inden tilkendelse af førtidspension, jf. figur 

4.2. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Indsatsen blev styrket 1998- 

2002 

Indsatsen lå allerede på et rimeligt 

niveau 

Figur 4.2. Nytilkendelser fordelt på om der har været iværksat arbejdsmarkedsrettet 

indsats eller ej, inden der er tilkendt førtidspension. 

Pct. Pct. 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Gammel ordning Ny ordning 

Iværksat indsats Ikke iværksat indsats 

Note: I opgørelsen er ikke medtaget sager, der er rejst før 1. januar 2003 og afgjort 

efter de tidligere regler i 2003 og 2004. 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 1998- 2004 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Andet 

30 63 23 

Note: Tabellen baserer sig på svar fra 30 kommuner. Kommunerne har kunnet give mere end ét 

svar, derfor summer tabellen ikke til 100 pct. 


52

Det fremgår imidlertid også, at der i forbindelse med førtidspensionsreformen 

i 2003 sker en markant stigning i andelen af personer, for hvem der 

har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, inden de er tilkendt førtidspension, 

fra 53 pct. i 2002 til 58 pct. i 2003 og en yderligere stigning til 

62 pct. i 2004. 

Stigningen er stort set på niveau med den stigning, der skete fra 1998 til 

1999, og som formentlig kan begrundes med ikrafttrædelsen af socialreformen, 

der blandt andet fremhævede betydningen af den aktivrettede indsats. 

Sammen med understøttende ændringer i refusionssystemet, herunder en 

reduktion af statsrefusionen for udgifter til førtidspension fra 50 til 35 pct., 

har dette formentlig animeret kommunerne til i højere grad at anvende arbejdsmarkedsrettede 

redskaber og søge at få flere i beskæftigelse i stedet for 

at tilkende pension. 

Der er ligeledes en tendens til, at flere forskellige typer af tilbud i stigende 

grad benyttes, jf. figur 4.3. 

Figur 4.3. Antal forskellige typer indsatser, der har været iværksat for 

borgere, der har fået tilkendt førtidspension. 

Pct. Pct. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Gammel ordning Ny ordning 

flere end 3 3 2 1 

Note: Opgørelsen dækker antallet af forskellige typer af indsatser f.eks. fleksjob, men 

ikke hvor mange gange en person har deltaget i den enkelte type, f.eks. 3 forskellige 

fleksjob. 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 1998-2004 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

53

Der er således sket en forskydning på 8 pct. point fra 1998 til 2002 til den 

gruppe af personer, som har deltaget i mere end én type tilbud. Dette kan 

sandsynligvis blandt andet relateres til den ovenfor nævnte ikrafttrædelse af 

socialreformen og ændringerne i statsrefusionen i pensionsloven i 1999. 

Fra 2002 til 2003 sker der en stigning på 6 procentpoint i andelen af borgere, 

for hvem der har været iværksat mere end én type arbejdsmarkedsrettet 

tilbud, hvilket tyder på, at reformen allerede i sit første leveår har haft en 

effekt på praksis. Stigningen fortsætter i 2004. 

Det skal bemærkes, at det ikke nødvendigvis er ønskeligt, at borgeren har 

deltaget i mere end ét arbejdsmarkedsrettet tilbud, inden førtidspensionen 

tilkendes. Kravet for tilkendelse af førtidspension er ifølge pensionsloven 

således alene, at det skal være fagligt dokumenteret, at personen ikke kan 

blive selvforsørgende, hvilket i nogle tilfælde vil kunne dokumenteres allerede 

efter deltagelse i ét arbejdsmarkedsrettet tilbud. Det vil derfor ikke 

være målet, at alle førtidspensionister har været igennem flere end ét tilbud 

inden tilkendelse af førtidspension. 

Sættes kommunernes oplysninger om administrativ styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats i forhold til den andel af førtidspensionister, 

for hvem der har været iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats i kommunerne, 

er der en tendens til, at kommuner, der har styrket indsatsen administrativt, 

også i højere grad anvender de arbejdsmarkedsrettede redskaber, jf. 

tabel 4.3. 

Tabel 4.3. Hvorvidt kommunen har styrket administrationen af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats efter reformens indførelse sammenholdt med anvendelse af 

den arbejdsmarkedsrettede indsats? Pct. 

Styrkelse? Andel sager, hvor der er iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats 

21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. Alle 

Ja 100 83 87 91 88 

Nej 0 17 13 9 12 

I alt 100 100 100 100 100 

Note: Der er ingen kommuner, der alene har iværksat arbejdsmarkedsrettede indsatser i under 21 

pct. af deres sager. Tabellen er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 

Kilde: Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen og Ankestyrelsen, Førtidspensioner: 

Årsstatistik 2004 

Denne tendens understøttes, når der ses på, om kommunerne har styrket 

indsatsen ved anvendelse af flere årsværk på området, jf. tabel 4.4. 

54

Tabel 4.4. Hvorvidt antallet af årsværk til administrationen af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats er steget 2002-2004 sammenholdt med anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats. Pct. 

Stigning? Andel sager, hvor der er iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats 


Ja 50 48 57 61 56 

Nej 50 52 43 39 44 

I alt 100 100 100 100 100 

Note: Der er ingen kommuner, der har iværksat arbejdsmarkedsrettede indsatser i under 21 pct. af 

deres sager. Tabellen er beregnet fra svar fra 244 kommuner. Tabellen er beregnet uden statistisk 

definerede glatsager. 



Samlet er der siden 2003 således både sket en stigning i de administrative 

ressourcer i den arbejdsmarkedsrettede indsats, i førtidspensionisternes 

samlede brug af de arbejdsmarkedsrettede indsatser, samt i antallet af arbejdsmarkedsrettede 

indsatser, den enkelte borger har deltaget i. Spørgsmålet 

er, om iværksættelsen af den arbejdsmarkedsrettede indsats sker i det 

fornødne omfang, eller om der stadig er et forbedringspotentiale. 

Hertil kommer spørgsmålet om kvaliteten i indsatsen. Såvel de kvantitative 

som de kvalitative aspekter af indsatsen analyseres i det følgende. 

4.4 Glatsager 

Der findes en type ansøgninger om førtidspension, hvor det er åbenlyst, at 

borgeren ikke vil kunne fungere på arbejdsmarkedet. 

Det fastslås således i bemærkningerne til § 18 i pensionsloven, at det i særlige 

tilfælde vil være klart, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med 

henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs, eller endog vil kunne 

indebære risiko for forværring af personens tilstand. En vurdering heraf vil 

ske ud fra den faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser 

og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser. 

I sådanne særlige tilfælde kan en sag behandles efter reglerne om førtidspension, 

uden at der forinden er iværksat aktiverings- og revalideringstiltag. 

Disse sager kaldes glatsager. 

Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne 

anses for at være åbenbar formålsløs, nævnes i lovbemærkningerne personer 

med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, 

personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse, 

samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder 

er udtømte, og prognosen er, at sygdommen er fremadskriden- 

55

de, eller at personen har kort levetid. Målet er således ikke, at der inden tilkendelsen 

har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats overfor alle 

personer, der tilkendes førtidspension. 

For at kunne opgøre hvorvidt den arbejdsmarkedsrettede indsats anvendes 

i tilstrækkeligt omfang, er det nødvendigt at frasortere de sager, hvor der 

ikke har været iværksat en indsats, fordi det var åbenbart, at personens arbejdsevne 

var meget lille og ikke kunne forbedres. 

4.5. En statistisk definition af glatsager 

Udgangspunktet for beregningen af andelen af glatsager er lovens definition 

på glatsager, der tilsiger, at det skal være åbenlyst, at afprøvning af arbejdsevnen 

vil være formålsløs. Med dette som udgangspunkt kan der ses 

på førtidspensionens gamle ordning, hvor ydelsesniveauet var gradueret, og 

den højeste førtidspension kun blev tilkendt i tilfælde, hvor der hverken var 

nogen resterhvervsevne eller nogen forbedringsmuligheder. Dette bruges 

som pejlemærke for hvilke hoveddiagnoser, der hyppigst vil være glatsager 1. 

Således er der foretaget et udtræk fra førtidspensionsstatistikken af personer, 

der fik tilkendt højeste førtidspension i perioden 2000 til 2002 efter 

den tidligere pensionslovgivning, opgjort efter ansøgers hoveddiagnose. 

Opgørelsen viser, at de 10 hoveddiagnoser, som oftest var årsag til tilkendelse 

af højeste førtidspension i perioden fra 2000 til 2002, var: 

• Blødning i hjernehinde 

• Lungekræft med spredning til flere regioner 

• Brystkræft med spredning til flere regioner 

• Skizofreni 

• Mental retardering 

• Andre kræftformer og metastaser 

• Dissemineret sclerose 

• Kræft i hjernen 

• Demenslidelser 

• Kræft i lunger og luftrør 

1 Definitionen betyder ikke, at der ikke kan være glatsager blandt personer, der har modtaget 

andre ydelser efter den gamle ordning. Højeste pension er dog det mest oplagte udgangspunkt. 

56

Disse hoveddiagnoser vil således ofte være forbundet med glatsager. Det 

skal dog understreges, at der alene er tale om et pejlemærke, og at der ikke 

kan sættes lighedstegn mellem diagnoserne og højeste førtidspension, da 

der ikke er tale om automatik i tilkendelsen af højeste førtidspension for 

disse diagnoser. 

Imidlertid er dette ikke en tilstrækkelig definition på glatsager, idet disse 

sygdomme i nogle sager blandt andet kan være på et tidligt stadium, hvor 

iværksættelse af en arbejdsmarkedsrettet indsats er relevant. Glatsager defineres 

derfor som de sager, hvor de nævnte diagnoser optræder og, hvor der, 

ifølge førtidspensionsstatistikken, ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats. 

Det kan indvendes, at denne definition ikke tager højde for en eventuel 

ukorrekt kommunal visitation. Der er imidlertid grund til at antage, at sagsbehandlerne 

er i stand til at foretage en særlig korrekt visitation af sager 

med de pågældende diagnoser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse på området 

(se nedenfor) konkluderer således, at alle de 25 glatsager, der indgår i 

undersøgelsen, er materielt korrekt behandlet, og i flere tilfælde også er 

behandlet ’godt’, ’hensynsfuldt’ og ’hensigtsmæssigt’. I ingen af sagerne 

vurderede Ankestyrelsen, at personen skulle have foretaget afprøvning af 

arbejdsevnen inden tilkendelse af førtidspension. 

Pensionslovens § 17, stk. 2 giver kommunen adgang til af egen drift at starte 

behandlingen af en sag om førtidspension til en borger, der ikke selv har 

henvendt sig herom. Som eksempel nævnes i bemærkningerne til loven unge 

- eventuelt med ophold på døgninstitution - med en betydelig nedsat 

psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. I sådanne tilfælde 

bør behandlingen af en sag om førtidspension påbegyndes, så afgørelse kan 

være truffet og udbetaling af pension kan ske med virkning fra det fyldte 

18. år uden afprøvning af arbejdsevnen. 

De sager drejer sig typisk om alvorligt sindssyge uden sygdomserkendelse 

og unge med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. 

Disse sager kan også defineres som glatsager. 

Hvor mange sager er glatsager? 

På baggrund af ovenstående definitioner er antallet af glatsager 14 pct. i 

2003 og 11 pct. i 2004, jf. figur 4.4. 

57

Figur 4.4. Nytilkendelser fordelt på om der har været iværksat arbejdsmarkedsrettet 

indsats for ansøger eller ej, samt om sagen er en 

glatsag 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


Den statistiske definition må imidlertid antages at udgøre et minimumstal. 

Det skyldes, at definitionen kun fanger de sager, hvor det med relativ stor 

sikkerhed kan siges, at de er glatsager. Der vil herudover være en række sager, 

hvor konkrete forhold tilsiger, at der er tale om glatsager. 

I Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension efter førtidspensionsreformen, 

offentliggjort i 2005, var der 25 sager ud af 97 tilkendelser, 

hvor Ankestyrelsen i enighed med kommunerne vurderede, at det på grund 

af særlige forhold var helt åbenbart, at afprøvning af arbejdsevnen var formålsløs. 

Gennemgangen af sagerne viste, at hovedparten vedrørte personer 

med alvorlige kræftlidelser og blodpropper/hjerneblødning med betydelige 

helbredsmæssige følger, det vil sige primært sager, der er omfattet af den 

statistiske definition. 

Som eksempler kan nævnes: 

58 

Pct. Pct. 

2003 2004 

Iværksat indsats 

Ny ordning 

Ikke iværkssat indsats Glatsager 

• Tømrer på 57 år, der har fået fjernet halvdelen af tungen på 

grund af cancer, og som har mistet muskelvæv og vægt i betydeligt 

omfang efter strålebehandling. Desuden er højre arm 

stort set ubrugelig efter behandling 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

• Kvinde på 65 år med svær knogleskørhed og følger efter 4 

mindre blodpropper 

• Sygeplejerske på 61 år med alvorlig cancerlidelse med spredning, 

dårlig prognose 

• 59-årig kvinde med betydelige følger efter blodprop 

Praksisundersøgelsen viste ligeledes, at glatsager kan involvere borgere med 

flere alvorlige lidelser på en gang – diagnoser, der ikke er på den statistiske 

definitionsliste, fordi de ikke i sig selv skaber en glatsag, men som tilsammen 

gør det åbenlyst, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres. 

Samlet set trækker praksisundersøgelsen således i retning af en bredere glatsagsdefinition 

og dermed et noget højere niveau for andelen af glatsager 

end den statistiske. 

4.6. Samlet andel af glatsager 

Det er vanskeligt at definere et præcist niveau for andelen af glatsager. Den 

statistiske definition er umiddelbart den mest operationelle, men er samtidig 

også relativt snæver. Ankestyrelsens praksisundersøgelse indikerer et 

højere niveau, men den er ikke repræsentativ og kan derfor ikke bruges til 

en præcis definition. 

Ankestyrelsen har i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse anmodet 

kommunerne om at vurdere hvor stor en andel af deres førtidspensionssager, 

der må defineres som glatsager. Hovedparten af kommunerne skønner, 

at op til ca. 20 pct. af sagerne er glatsager. Sammenholdt med gennemgangen 

ovenfor synes det derfor rimeligt at skønne, at glatsagerne under de 

nuværende regler bør udgøre ca. 20 pct. af alle tilkendelser af førtidspension. 

Det betyder samtidig, at de øvrige 80 pct. af tilkendelserne vedrører sager, 

hvor borgeren ikke åbenlyst har været berettiget til førtidspension. Disse 

borgeres arbejdsevne skal derfor afprøves via iværksættelse af en arbejdsmarkedsrettet 

indsats, før det kan afgøres, om de er berettigede til førtidspension. 

Den faktiske andel personer, for hvem der iværksættes en arbejdsmarkedsrettet 

indsats inden tilkendelse af førtidspension, var i 2004 62 pct. Det vil 

altså sige, at der er et spring mellem de forventede 80 pct. og de faktiske 62 

pct., hvor det ikke umiddelbart kan forklares, hvorfor der ikke har været 

iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats for disse borgere. 

59

Det er klart, at skønnet over niveauet for antallet af glatsager er behæftet 

med usikkerhed. Det kan derfor være interessant at undersøge, hvorvidt 

gruppen, for hvem der ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats 

(eksklusiv glatsager), adskiller sig væsentligt fra gruppen af personer, 

for hvem der har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats. I givet 

fald kunne det indikere, at niveauet for glatsager er sat for lavt. 

Som det ses af tabellerne nedenfor, er det ikke muligt at identificere særlige 

karakteristika, der adskiller de to grupper for så vidt angår diagnoser og indtægtsgrundlag, 

jf. tabel 4.5 og 4.6. Det samme billede findes for køn, uddannelse 

og tidligere erhverv. 

Tabel 4.5. Diagnoser fordelt på sager med/uden deltagelse i arbejdsmarkedsrettet 

indsats. Nytilkendelser. Pct. 

Diagnoser Med Uden 

Bevægeapparatsygdomme 24 24 

Hjerte- og karsygdomme 6 7 

Kræftsygdomme 4 4 

Medfødte misdannelser 0 0 

Psykiske lidelser 38 38 

Social indikation 1 1 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 6 6 

Sygdomme i åndedrætsorganer 2 2 

Ulykkestilfælde, vold mv. 4 4 

Andre og uoplyste 13 13 

I alt 100 100 

Note: Er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 


60

Tabel 4.6. Indtægtsgrundlag fordelt på sager med/uden deltagelse i arbejdsmarkedsrettet 


Indtægt Med Uden 

Arbejdsløshedsdagpenge 1 1 

Barselsdagpenge 0 0 

Efterløn eller overgangsydelse 1 1 

Fleksjob/skånejob 2 2 

Fleksydelse 0 0 

Kontanthjælp 34 34 

Ledighedsydelse 6 6 

Lønmodtager eller topleder 5 5 

Orlovsydelse 0 0 

Revalidering 2 2 

Selvstændig eller medarbejdende ægtefælle 1 1 

Statens Uddannelsesstøtte 0 0 

Sygedagpenge 44 44 

Ydelse efter integrationsloven 0 0 

Anden indkomst 2 2 

Ingen indkomst 3 3 

Note: Er beregnet uden statistisk definerede glatsager. Tabellen summer ikke til 100 pct. da en person 

kan have flere forskellige indtægter. 


Det kan derimod konstateres, at gruppen af personer, for hvem der ikke 

har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats inden tilkendelse af førtidspension, 

er noget ældre end gruppen, for hvem der har været iværksat 

en arbejdsmarkedsrettet indsats inden tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 

4.7. 

Tabel 4.7. Gennemsnitsalder fordelt på sager med/uden deltagelse i arbejdsmarkedsrettet 


Med Uden 

Gennemsnitsalder 46 51 



Det tyder således på, at personernes alder kan være et væsentligt kriterium i 

forbindelse med den kommunale afgørelse. Det kan i relation hertil bemærkes, 

at Ankestyrelsen i en række sager har taget principielt stilling til, om der 

helt åbenlyst var grundlag for at tilkende førtidspension efter den nye lov. 

To af sagerne, SM P-11-04 og SM P-14-04, omhandlede 65-årige kvinder, 

hvor det var Ankestyrelsens vurdering, at ansøgernes alder ikke var til hinder 

for, at der blev iværksat arbejdsmarkedsrettede indsatser i form af arbejdsprøvning. 

Høj alder er således i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at en sag 

er åbenlys. 

61

Udover alder har det således ikke været muligt at identificere karakteristika 

ved restgruppen, for hvem der ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats inden tilkendelse af førtidspension, der kan forklare denne 

manglende iværksættelse. 

Det indikerer, at det i visse tilfælde i højere grad kan være den kommunale 

visitationspraksis end sagens objektive karakteristika, der afgør, om der sker 

afprøvning af borgerens arbejdsevne eller ej. Det indebærer en risiko for, at 

kommunerne visiterer borgere til førtidspension, som godt kunne have 

fungeret på arbejdsmarkedet. Samlet set tyder gennemgangen således på, at 

det skønnede niveau for glatsager på 20 pct. ikke er sat for lavt. 

Billedet af, at der er en gruppe af personer, der visiteres til førtidspension 

uden først at have deltaget i en arbejdsmarkedsrettet indsats, selvom en sådan 

afprøvning af arbejdsevnen burde have fundet sted, bekræftes af kommunernes 

egne oplysninger - sammenholdt med førtidspensionsstatistikken. 

En sådan sammenligning viser, at antallet af tilkendelser af førtidspension 

uden forudgående iværksættelse af en arbejdsmarkedsrettet indsats 

overstiger kommunernes egne skøn over mængden af glatsager, jf. tabel 4.8. 

Tabel 4.8. Kommunernes eget skøn over andelen af glatsager fordelt efter antallet 

af sager, hvor der ikke har været iværksat arbejdsmarkedsrettede indsatser. Kommuner. 

Andel af sager, der 

ikke er iværksat 

arbejdsmarkedsrett 

et indsats for 

Kommunernes angivelse af hvor stor en del af deres sager, der er 

glatsager 

0-20 pct. 21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. Alle 

0-20 pct. 15 2 1 2 1 21 

21-40 pct. 68 18 6 7 9 108 

41-60 pct. 51 12 8 5 6 82 

61-80 pct. 5 2 0 0 0 7 

I alt 139 34 15 14 16 218 

Note: Ikke alle kommuner har angivet hvor stor en andel af deres sager, som er glatsager. Tabellen 

baserer sig på svar fra 218 kommuner og Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik. Der er ingen kommuner, 

der ikke har iværksat arbejdsmarkedsrettede indsatser i mere end 80 pct. af deres sager. 



Ser vi eksempelvis på de kommuner, hvor der ikke er iværksat en indsats i 

op til 40 pct. af sagerne, angiver 68 kommuner, at op til 20 procent af deres 

sager er glatsager. Således kan disse kommuner kun forklare omkring halvdelen 

af de sager, hvor der ikke har været en indsats med henvisning til, at 

der er tale om glatsager. 

62

Samlet viser analysen, at 138 kommuner har flere sager, hvor der ikke har 

været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, end de ifølge egne oplysninger 

har glatsager. 41 kommuner angiver at have lige så mange glatsager, 

som de har sager, hvor der ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats, mens 39 kommuner har angivet at have flere glatsager end sager, 

hvor der ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats. 

4.7 Variationen i kommunernes indsats 

I foranstående afsnit blev det identificeret, hvor mange sager der kan antages 

at være glatsager, hvor der ikke skal ske afprøvning af arbejdsevnen via 

en arbejdsmarkedsrettet indsats. Samtidig kunne det konstateres, at der 

samlet set er sket en stigning i anvendelsen af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats, herunder i antallet af typer af tilbud den enkelte borger har deltaget 

i. Det er derfor interessant at undersøge om, og i givet fald hvordan, der er 

variation i kommunernes anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats. 

Glatsagerne kan være skævt fordelt mellem kommunerne. I en sammenligning 

af kommunernes anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats bør 

glatsagerne derfor sorteres fra. 

Andelen af glatsager blev vurderet til at ligge på omkring 20 pct. Heraf blev 

de 10 pct. identificeret via førtidspensionsstatistikken, mens de øvrige 10 

pct. baserede sig på en vurdering. I forbindelse med en sammenligning mellem 

kommunerne er det således ikke muligt at udskille alle 20 pct., men kun 

de ca. 10 pct. som falder ind under den statistiske definition. 

Det betyder, at en fuld anvendelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats 

svarer til, at kommunerne afprøver arbejdsevnen for 8 ud af 9 personer. 

Det svarer til 89 pct. og betyder, at kommuner med fuld anvendelse af den 

arbejdsmarkedsrettede indsats skal findes i den gruppe af kommuner, der 

iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats for 81-100 pct. af deres borgere 

(efter korrektion for statistisk definerede glatsager) inden tilkendelse af førtidspension. 

Det bemærkes, at en eventuel fuld anvendelse af en arbejdsmarkedsrettet 

indsats ikke nødvendigvis indebærer, at indsatsen anvendes korrekt. Det 

skyldes, at der kan være personer med glatsager, for hvem der fejlagtigt 

iværksættes en arbejdsmarkedsrettet indsats og omvendt personer, for 

hvem der skulle have været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, som 

er tilkendt førtidspension uden en sådan afprøvning af arbejdsevnen. 

63

Det bemærkes endvidere, at der ikke tages stilling til, hvorvidt mulighederne 

for en arbejdsmarkedsrettet indsats er udtømte. Hvis en person har deltaget 

i én type tilbud, tæller det på samme måde, som hvis en person har 

deltaget i flere forskellige typer tilbud. En nærmere vurdering af, hvorvidt 

mulighederne for den arbejdsmarkedsrettede indsats er udtømte i konkrete 

sager, kan afdækkes gennem praksisundersøgelser. 

Samlet er der 57 kommuner, svarende til 21 pct., som har iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats for mellem 81 og 100 pct. af borgerne inden 

tilkendelse af førtidspension jf. tabel 4.9. 

Tabel 4.9. Kommunerne fordelt på antal af sager, hvor der har været iværksat en 

arbejdsmarkedsrettet indsats. Absolutte tal 

Andel sager, hvor der er iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats 

0-20 pct. 21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. I alt 

Antal kommuner 0 6 50 157 57 270 



Men som det fremgår, er der 6 kommuner, som kun har iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats i 21-40 pct. af sagerne, og 50 kommuner der har 

iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats i 41-60 pct. af sagerne. Hovedparten 

af kommunerne har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats i 61-80 

pct. af sagerne. 

Det betyder, at der er en gruppe kommuner, som iværksætter en arbejdsmarkedsrettet 

indsats for en relativ lille andel af deres borgere, inden 

der tilkendes førtidspension. 

Kommunernes geografiske placering sammenholdt med deres brug af den 

arbejdsmarkedsrettede indsats fremgår af danmarkskortet nedenfor, jf. figur 

4.5. 

64

Figur 4.5. Oversigt over andelen af førtidspensionister, for hvem der er iværksat en 

arbejdsmarkedsrettet indsats inden tilkendelse af førtidspension, fordelt på kommuner. 

Pct. 

Note: Holmegård kommune indgår ikke, og er derfor sat til 0 pct. 


De kommuner, som især har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, 

ligger i det nordligste Jylland og på Djursland. Men også nogle af kommunerne 

på Østfyn og Lolland-Falster har iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats for en høj andel af borgere. Der er således ikke et klart geografisk 

mønster, men dog en lille tendens til, at udkantsområderne ligger højt. 

Det fremgår endvidere, at det ikke alene er små kommuner, hvor den statistiske 

usikkerhed kan være væsentlig, der har iværksat en arbejdsmarkeds- 

65

ettet indsats for en høj andel af borgere. Eksempelvis ligger Århus kommune 

højt i iværksættelse af en arbejdsmarkedsrettet indsats. Det tyder på, 

at billedet blandt andet kan være udtryk for forskelle i praksis kommunerne 

imellem. 

Tendensen til, at udkantsområder iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats 

for en relativ høj andel af deres borgere, bekræftes af, at det især er 

gruppen af øvrige kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats 

for 81-100 pct. af deres borgere, jf. tabel 4.10. 

Tabel 4.10. Andelen af personer for hvem der er iværksat en arbejdsmarkedsrettet 

indsats. Fordelt efter kommunetype. Pct. 

Kommunetype Andel af sager, hvor en arbejdsmarkedsrettet indsats er iværksat 

21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. I alt 

Hovedstadsregionen 0 21 71 8 100 

Bykommuner 4 8 80 8 100 

Øvrige kommuner 1 15 57 28 100 

Note: Der er ingen kommuner, der har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats i mindre end 21 pct. 

af deres sager. Opgørelsen er foretaget på baggrund af svar fra 190 kommuner. Hovedstadsregionen 

inkluderer København og Frederiksberg kommuner, samt København, Frederiksborg og Roskilde 

amter. Bykommuner inkluderer byer på mindst 10.000 indbyggere kommuner (eksklusiv hovedstadskommuner), 

og øvrige kommuner inkluderer alle tilbageværende kommuner. Tabellen er beregnet 

uden statistisk definerede glatsager. 


I analysen nedenfor er der foretaget en frasortering af de 10 pct. af kommunerne, 

der har haft færrest nytilkendelser af førtidspension i 2004, idet 

tallene for disse kommuner er meget følsomme overfor tilfældige udsving. 

Det betyder, at 27 kommuner er sorteret fra i de følgende analyser. 

Arbejdsmarkedsrettede tilbud 

Som gennemgået ovenfor er der forskel på, hvor meget kommunerne bruger 

de arbejdsmarkedsrettede tilbud. Ser man på, hvilke arbejdsmarkedsrettede 

tilbud kommunerne iværksætter, er der også flere forskelle, jf. tabel 4.11. 

66

Tabel 4.11. Typer af arbejdsmarkedsrettede tilbud fordelt på kommuner efter andel 

sager, hvor kommunerne har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats. Nytilkendelser 

2004, pct. 

Typer af arbejdsmarkedsrettede tilbud Andel sager, hvor der er iværksat en 

arbejdsmarkedsrettet indsats 

21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. 

Arbejdsprøvning 

Andre erhvervsmodnende eller afklarende 

55 54 58 58 

aktiviteter 19 17 23 32 

Uddannelse 4 9 8 9 

Jobtræning 6 9 11 16 

Hjælp til selvstændig virksomhed 0 0 0 0 

Fleksjob 11 12 13 14 

Skånejob 2 0 0 0 

Beskyttet beskæftigelse 0 2 1 1 

Aktivering, aktiv socialpolitik 6 11 13 11 

Aktivering, aktiv arbejdsmarkedspolitik 6 4 6 6 

Aktivering efter integrationsloven 0 1 1 1 

Andre arbejdsmarkedsrettede indsatser 15 10 11 15 

Note: Der er ingen kommuner, der har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats i mindre end 21 

pct. af deres sager. Da det er muligt at deltage i flere arbejdsmarkedsrettede tilbud summer tabellen 

ikke til 100 pct. Tabellen er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 


Det ses, at arbejdsprøvning er det mest anvendte tilbud som led i den arbejdsmarkedsrettede 

indsats. I over halvdelen af sagerne i samtlige kategorier 

anvendes således arbejdsprøvning. 

Det fremgår endvidere, at især ’jobtræning’ og ’andre erhvervsmodnende 

eller -afklarende aktiviteter’ benyttes i mindre grad af kommuner, der 

iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats for en relativ lille andel af sagerne, 

end af kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats 

for en relativ stor andel af sagerne. 

Det kan være udtryk for, at kommuner med en relativ høj andel af sager, 

hvor der har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, generelt har 

fokus på den arbejdsmarkedsrettede indsats og derfor anvender flere redskaber 

end de øvrige kommuner. 

4.8. Konsekvenser af en manglende arbejdsmarkedsrettet 

indsats 

Afprøvning af arbejdsevnen gennem den arbejdsmarkedsrettede indsats har 

blandt andet til hensigt at sikre en korrekt visitation i sager om førtidspension 

og fleksjob. Forskellen i hyppigheden af iværksættelse af arbejdsmarkedsrettede 

tilbud kan derfor give sig udslag i forskelle i kommunernes visi- 

67

tation og dermed påvirke sammensætningen af modtagergruppen i de forskellige 

kommuner. 

Ser man på hvilke diagnoser, der er stillet hos førtidspensionisterne, tegner 

der sig et billede af, at i kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet 

indsats for en relativ lille andel af sagerne, udgør førtidspensionister med 

bevægeapparatsygdomme en større andel af den samlede gruppe førtidspensionister, 

end i de andre kommuner, jf. tabel 4.12. 

Tabel 4.12. Diagnoser fordelt på kommuner efter den andel af sager hvor kommunerne 

iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats. Nytilkendelser. 2004. Pct. 

Diagnose Andel sager, hvor der er iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats 


Bevægeapparatsygdomme 30 22 25 22 24 

Hjerte- og karsygdomme 7 7 7 6 7 

Kræftsygdomme 7 4 5 3 5 

Psykiske lidelser 27 39 37 43 36 

Andre og uoplyste 29 28 26 26 28 

I alt 100 100 100 100 100 

N = 117 2.597 8.363 2.383 13.460 


af deres sager. Tabellen er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 


Billedet er derimod omvendt, når der er tale om psykiske lidelser. 

Ses der på personernes uddannelsesbaggrund, tegner der sig et billede af, at 

relativt mange af førtidspensionisterne i kommuner, der iværksætter arbejdsmarkedsrettede 

indsatser for en relativt lille andel af sagerne, har en 

videregående uddannelse, jf. tabel 4.13. 

Tabel 4.13. Uddannelsesbaggrund fordelt på kommuner efter den andel af sager 

hvor kommunerne iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats. Nytilkendelser. 

2004. Pct. 

Uddannelse Andel sager, hvor der er iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats 


Grundskole 41 48 49 49 49 

Gymnasial 5 6 4 5 5 

Erhvervsfaglig 20 22 26 26 25 

Videregående 27 19 15 17 16 

Andet og uoplyst 7 5 6 3 5 

I alt 100 100 100 100 100 

N= 117 2.597 8.363 2.383 13.460 

Note: Der er ingen kommuner, der har iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats i mindre end 21 

pct. af deres sager. Tabellen er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 


68

Således har 27 pct. af førtidspensionister, i kommuner der iværksætter en 

arbejdsmarkedsrettet indsats for en relativ lille andel af sagerne, en videregående 

uddannelse mod kun 16 pct. på landsplan. Modsat er der kun 41 

pct. af førtidspensionisterne i de tilsvarende kommuner, der alene har en 

grundskoleuddannelse, mod 49 pct. på landsplan. 

Førtidspensionister, der ikke har været i beskæftigelse, udgør en mindre 

andel af den samlede gruppe af førtidspensionister i kommuner, der 

iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats for en relativ lille andel af sager, 

end i de kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats 

for en relativ stor andel af sagerne, jf. tabel 4.14. 

Tabel 4.14. Tidligere erhverv fordelt på kommuner efter den andel af sager hvor 

kommunerne iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats. Nytilkendelser. 2004. 

Pct. 

Erhverv Andel sager, hvor der er iværksat arbejdsmarkedsrettet indsats 


Anden 

servicevirksomhed 

Bygge og 

3 2 2 1 2 

anlægsvirksomhed 

Fremstillingsvirk- 

3 3 3 3 4 

somhed 

Handel, bank og 

7 7 10 6 8 

forsikringsvæsen 

Landbrug, andre 

4 4 4 3 4 

primære erhverv 

Offentlig 

administration og 

0 1 1 1 1 

værker 3 4 3 2 3 

Rengøring 

Skole-, social - og 

2 3 3 3 3 

sundhedsvæsen 15 8 8 7 8 

Transportvirksomhed 5 4 3 3 3 

Ikke beskæftigede 


af deres sager. Tabellen er beregnet uden statistisk definerede glatsager. 

1 Denne kategori indeholder personer, der ikke har været i beskæftigelse indenfor de sidste 5 år. 


1 41 45 38 52 42 

Uoplyst erhverv 16 19 22 19 21 

I alt 100 100 100 100 100 

N = 117 2.597 8.363 2.383 13.460 

Samtidig udgør førtidspensionister, der har arbejdet inden for skole-, socialog 

sundhedsvæsenet, en større andel af den samlede gruppe af førtidspensionister 

i kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet indsats for en 

relativ lille andel af sagerne, end på landsplan. 

69

Samlet er der en tendens til, at førtidspensionisterne i de kommuner, der 


ligger væsentligt over landsgennemsnittet, hvad angår bevægeapparatsygdomme, 

videregående uddannelser, samt beskæftigelse inden for skole-, 

social-, og sundhedsvæsenet. 

Personer med disse karakteristika udgør således en særlig stor andel af førtidspensionisterne 

i de kommuner, der iværksætter en arbejdsmarkedsrettet 

indsats i relativt få tilfælde. 

Samtidig udgør førtidspensionister med psykiske lidelser, uden erhvervsmæssig 

erfaring eller med alene en grundskoleuddannelse, en mindre andel 

af den samlede gruppe af førtidspensionister i kommuner, der iværksætter 

en arbejdsmarkedsrettet indsats for en relativ lille andel af sager, end på 

landsplan. 

Samlet set synes gruppen af førtidspensionister i de kommuner, der 


således at besidde flere ressourcer inden for vigtige områder som 

uddannelse og erhvervserfaring, end førtidspensionister på landsplan. Dette 

kan indikere, at en arbejdsmarkedsrettet indsats bidrager til at afdække og 

udvikle personernes ressourcer og dermed bidrager til, at personer med 

væsentlig restarbejdsevne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Det synes på den baggrund sandsynligt, at tilkendelsesniveauet for førtidspensioner 

i den enkelte kommune hænger sammen med omfanget af kommunens 

arbejdsmarkedsrettede indsats. Det kunne således forventes, at jo 

mere en kommune gør brug af arbejdsmarkedsrettede tilbud mv., jo flere 

personer vil finde en vej til arbejdsmarkedet - og jo færre personer vil tilkendes 

førtidspension. 

Opgørelser viser dog ingen klar sammenhæng mellem de kommuner, hvor 

en stor andel af de nytilkendte førtidspensionister har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet 

indsats inden tilkendelse, og de kommuner, der tilkender 

få førtidspensioner i forhold til det forventede niveau som identificeret 

i modellen i kapitel 3. Således er der blandt gruppen af kommuner, som 

tilkender mange førtidspensioner, både nogle kommuner som gør hyppigt 

brug af arbejdsmarkedsrettede tilbud og nogle, som ikke gør. 

Resultaterne kan blandt andet hænge sammen med, at en kvantitativ opgørelse 

af den arbejdsmarkedsrettede indsats i forhold til personer, der tilkendes 

førtidspension, ikke indfanger kvaliteten af indsatsen. Personer, der til- 

70

kendes førtidspension udgør således kun en del af den gruppe af personer, 

der deltager i den arbejdsmarkedsrettet indsats. Alle de personer, der efter 

deltagelse i den arbejdsmarkedsrettede indsats finder ordinær beskæftigelse 

eller kommer i fleksjob, indgår således ikke i opgørelsen af førtidspensionister, 

men er relevant for en vurdering af indsatsen. 

En høj kvalitet i den arbejdsmarkedsrettede indsats kan betyde, at en relativ 

stor del af de personer, der deltager i indsatsen, finder støttet eller ustøttet 

beskæftigelse. Det kan indebære, at kun en mindre del af de personer, der 

deltager i den arbejdsmarkedsrettede indsats, tilkendes førtidspension, og 

gruppen af førtidspensionister i en sådan kommune vil derfor indeholde 

relativ få personer, der inden tilkendelse af førtidspension har deltaget i en 

arbejdsmarkedsrettet indsats. Men på trods heraf kan kommunen anvende 

arbejdsmarkedsrettede tilbud i samme omfang som en kommune, der har 

en lavere kvalitet i indsatsen og derfor har en større andel af førtidspensionister, 

der inden tilkendelse af pension har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet 

indsats. 

Andre lokale forhold kan endvidere spille ind på tilkendelsesniveauet. Eksempelvis 

kan der være lokale fortolkninger af, hvornår en arbejdsevne ikke 

kan bruges i et job. Sådanne forskelle kan betyde, at personer med samme 

karakteristika vil få en forskellig behandling i forskellige kommuner. Baggrunden 

for en sådan forskel kunne være tidligere erfaringer med at få personer 

i job eller manglende kendskab til jobfunktioner og jobtyper. 

71

5 

Arbejdsevnemetoden og niveauet 

for tilkendelser af førtidspension 

Med førtidspensionsreformen er der indført en ny sagsbehandlermetode 

kaldet arbejdsevnemetoden. Metoden skal hjælpe sagsbehandlerne til i samarbejde 

og dialog med borgeren at afdække borgerens beskæftigelsesmuligheder 

og sikre en korrekt visitation i førtidspensionssager. 

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til et antal sagsbehandlere 

konkluderes, at sagsbehandlerne i overvejende grad er positive overfor metoden. 

På baggrund af reformens tiltag vedrørende styrkelsen af den aktivrettede 

indsats og ambitionen om, at flest muligt skal bruge deres arbejdsevne, må 

det umiddelbart forventes, at der kan være personer, der tidligere ville have 

fået førtidspension, som nu vil kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Generelt er antallet af nytilkendelser af førtidspension faldet siden midten 

af 1990´erne. I de senere år har der imidlertid kunnet konstateres en stigning 

i antallet af tilkendelser, og niveauet i 2004 er lidt højere end det niveau, 

der i reformen er forudsat ved de økonomiske konsekvensberegninger. 

En række eksterne forhold (befolkningens alderssammensætning, befolkningens 

uddannelsesniveau, refusionsprocenter og konjunkturer) synes ikke 

at have påvirket antallet af tilkendelser mærkbart i årene omkring reformen. 

Der peges derimod på, at forhold vedrørende implementeringen og anvendelsen 

af arbejdsevnemetoden kan have betydning for antallet af tilkendelser 


Svarene på Ankestyrelsens spørgeskema til sagsbehandlerne om arbejdsevnemetoden 

antyder, at sagsbehandlerne ikke i tilstrækkeligt omfang modtager 

viden om konkrete jobfunktioner. Sagsbehandlerne kan derfor i en vis 

udstrækning mangle et væsentligt værktøj, når de i en sag skal vurdere, om 

en person er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet i enten støttet eller 


73

5.2 Arbejdsevnekriteriet og arbejdsevnemetoden 

Med førtidspensionsreformen skal den aktivrettede indsats styrkes. Således 

bygger reformen videre på de principper, som blev indført med ændringen 

af førtidspensionslovgivningen i 1998. Principperne indebærer, at der skal 

gøres en indsats for, at borgerne bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

I førtidspensionslovgivningen, der var gældende indtil 2003, hed det blandt 

andet, at der skal ske en aktiv afprøvning af de forebyggende muligheder, 

og at det skal have vist sig, at ingen arbejdsmarkedsrettede initiativer kan 

fastholde en person på arbejdsmarkedet. Først da kan en ansøgning om 

førtidspension behandles. 

I lov om social pension (§ 18), der trådte i kraft den 1. januar 2003, hedder 

det: 

”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår 

til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret 

eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, 

at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, 

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.” 

Principperne betyder, at en ansøgning om førtidspension først skal tages op 

til behandling, når alle aktivrettede muligheder er udtømte, eller når det er 

åbenbart, at en ansøger ikke kan blive selvforsørgende gennem støttet eller 


Med henblik på i højere grad at sikre, at alle personer med arbejdsevne får 

mulighed for at anvende denne på arbejdsmarkedet, indføres med førtidspensionsreformen 

i 2003 et nyt kriterium for vurderingen af en borgers evne 

til at arbejde. 

Det nye kriterium hedder arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen 

til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne 

udføre forskellige konkrete specificerede arbejdsopgaver med henblik på at 

opnå selvforsørgelse. 

Hensigten med arbejdsevnekriteriet er blandt andet at sikre, at en række 

forskellige arbejdsrelevante ressourcer tages i betragtning, når en borgers 

arbejdsevne skal vurderes. Der skal således anlægges en samlet vurdering og 

ikke kun fokuseres på ét forhold, for eksempel det helbredsmæssige, ved 

vurderingen af arbejdsevnen. Baggrunden for indførelsen af arbejdsevnekri- 

74

teriet var en opfattelse af, at det helbredsmæssige aspekt hidtil havde spillet 

en for fremtrædende rolle i vurderingen af personers arbejdsevne. Således 

står der i lovbemærkningerne: 

”I praksis har det lægelige skøn domineret ved pensionsbedømmelsen. 

Læger, der udtaler sig i pensionssager (alment praktiserende 

læger og speciallæger), udtaler sig ikke blot om ansøgerens 

diagnose men også om nuværende og fremtidige arbejdsmuligheder.” 

”Disse forhold er uhensigtsmæssige. Lægelige udtalelser om sygdomstilstanden 

og behandlingsmuligheder er et nødvendigt 

grundlag for afgørelse af førtidspensionssager. Men læger har 

ikke en faglig indsigt, der giver dem mulighed for at udtale sig 

om arbejdsmarkedsforholdene eller fyldestgørende at vurdere 

aktiverings- og revalideringsmulighederne.” 

Sammen med indførelsen af arbejdsevnekriteriet blev der med førtidspensionsreformen 

indført en ny metode, arbejdsevnemetoden. Arbejdsevnemetoden 

er det helt centrale redskab i reformen til visitation af borgerne. 

Ideen bag metoden er at give sagsbehandlerne et redskab, som sikrer, at der 

sættes fokus på borgernes ressourcer og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet. 

Det beskrives således flere steder i bemærkningerne til loven, at 

der skal sættes fokus på borgernes muligheder og ressourcer frem for begrænsninger 

og barrierer. Samtidig skal metoden sikre, at der systematisk 

opbygges et dokumentationsgrundlag, som kan fungere som grundlag for 

afgørelsen. Det er forventningen, at skiftet vil føre til en bedre visitation. 

For at sikre helhedsvurderingen er der som led i arbejdsevnemetoden udviklet 

en såkaldt ressourceprofil. Profilen skal udfyldes i et samarbejde mellem 

sagsbehandler og borger. Ressourceprofilen består af følgende 12 elementer: 

• Uddannelse 

• Arbejdsmarkedserfaring 

• Interesser 

• Sociale kompetencer 

• Omstillingsevne 

• Indlæringsevne 

• Arbejdsrelevante ønsker 

• Præstationsforventninger 

• Arbejdsidentitet 

• Bolig og økonomi 

• Sociale netværk 

• Helbred 

Via profilen beskrives en række centrale forhold ved en persons ressourcer. 

Beskrivelsen skal bruges til at vurdere en persons udviklingsmuligheder og 

75

mulige placering på arbejdsmarkedet, herunder barrierer, samt hvilke tiltag i 

form af uddannelse mv., der kan sættes i værk. 

Arbejdsevnemetoden skal bruges i alle sager om revalidering, fleksjob og 

førtidspension, men bruges også i vid udstrækning i sygedagpengesager. De 

seneste undersøgelser viser, at kommunerne i dag anvender ressourceprofilen 

i næsten alle fleksjob og førtidspensionssager, jf. tabel 5.1. 

Tabel 5.1. Ressourceprofilen i sager om fleksjob og førtidspension 

Andel i procent Fleksjob Førtidspension 

Dokumentation for at kommunen har vurderet 

arbejdsevnen ud fra en ressourceprofil 

95 96 

Det vurderes, at ressourceprofilen samlet set er 

tilstrækkeligt belyst 

Det vurderes, at borgeren samlet set har været 

53 78 

tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelsen og 

anvendelsen af ressourceprofilen 

54 78 

Note: Statsamterne for Nordjylland, Vestsjælland, Sønderjylland og Bornholm har i 2004 indhentet 

og vurderet 60 fleksjobssager og 30 førtidspensionssager. Ankestyrelsen indkaldte 100 førtidspensionssager, 

således at der samlet indgår 130 førtidspensionssager i ovenstående tal. 

Kilde: Statsamterne Nordjylland, Sønderjylland, Vestsjælland og Bornholm, Praksisundersøgelse 2004. 

Anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager om revalidering, fleksjob og pension, 2004 

Ankestyrelsen, Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. 2005 

5.3 Sagsbehandlernes vurdering af arbejdsevnemetoden 

Med arbejdsevnemetoden er der i loven udstukket relativt detaljerede retningslinier 

for sagsbehandlingen med henblik på at sikre korrekt og ensartet 

sagsbehandling. Alle sagsbehandlere på området skal derfor anvende metoden 

som et vigtigt redskab i sagsbehandlingen. 

I forbindelse med Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen 

er der udsendt spørgeskemaer til et udsnit af de kommunale sagsbehandlere 

på området med henblik på at afdække sagsbehandlernes vurdering af metoden 

herunder metodens anvendelighed i forhold til den arbejdsmarkedsrettede 

indsats. 

Undersøgelsen viser, at sagsbehandlerne overvejende er positive over for 

arbejdsevnemetoden. Således vurderer 80-90 pct. af sagsbehandlerne, at 

arbejdsevnemetoden i nogen eller høj grad hjælper med at vurdere, hvordan 

en borger kan komme ind på arbejdsmarkedet, hjælper til at fokusere 

på ressourcer og hjælper borgeren til afklaring, jf. tabel 5.2. 

76

Tabel 5.2. Sagsbehandlernes vurdering af arbejdsevnemetoden. Pct. 

Hjælper metoden til 

at vurdere, hvordan 

en borger kan 

komme ind på 

arbejdsmarkedet? 

Hjælper metoden til at 

fokusere på borgernes 

ressourcer? 

Hjælper metoden til at 

borgerne bliver afklaret 

om deres muligheder 

for at få et job? 

Nej 6 4 8 

I ringe grad 10 6 18 

I nogen grad 64 61 62 

I høj grad 20 29 12 

I alt 100 100 100 

Note: Baserer sig på svar fra 502 sagsbehandlere. 


Sagsbehandlerne har således en overvejende positiv vurdering af centrale 

forhold vedrørende metodens anvendelighed i forhold til en vurdering af 

en placering af personer på arbejdsmarkedet. 

Sagsbehandlere, med erfaring fra før reformens trådte i kraft, er generelt 

lidt mindre positive i vurderingen end de sagsbehandlere, som alene har 

erfaring efter reformen ikrafttræden. Men samlet er også de erfarne sagsbehandleres 

vurdering af arbejdsevnemetoden i forhold til situationen før førtidspensionsreformen 

positiv, jf. tabel 5.3. 

Tabel 5.3. Sagsbehandlernes vurdering af arbejdsevnemetoden i forhold til situationen 

før førtidspensionsreformens ikrafttræden. Pct. 

Hjælper metoden Hjælper metoden Hjælper metoden 

til, at det bedre kan til, at der bedre kan til, at borgerne 

vurderes, hvordan fokuseres på nemmere kan blive 

en borger kan borgernes 

afklaret om deres 

komme ind på ressourcer? muligheder for at få 

arbejdsmarkedet? 

et job 

1 Herunder hvilke færdigheder der eventuelt skal udvikles, eller hvis et job ikke er aktuelt, borgerens 

mulighed for offentlig forsørgelse. Baserer sig på svar fra 391 sagsbehandlere. 


1 

Nej/uændret 23 15 18 

I ringe grad 19 9 17 

I nogen grad 50 59 56 

I høj grad 9 17 9 

I alt 100 100 100 

5.4 Tilkendelsesniveauet for førtidspensioner 

Førtidspensionsreformens tiltag omkring styrkelsen af den aktivrettede indsats 

og ambitionen om, at flest mulige skal bruge deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet, 

må umiddelbart forventes at føre til færre tilkendelser af 

førtidspension i forhold til en situation uden denne styrkede indsats. 

77

Hvilket niveau for nytilkendelser, der kan forventes med reformen, er imidlertid 

meget vanskeligt at vurdere. Som det hedder i bemærkningerne til 

loven: 

”Det er usikkert, hvor mange personer der vil få tilkendt førtidspension 

efter arbejdsevnekriteriet. Det skyldes, dels den generelle 

usikkerhed om det fremtidige omfang af personer med nedsat 

arbejdsevne, dels usikkerhed om antallet af tilkendelser af førtidspension 

efter arbejdsevnekriteriet i forhold til det nuværende erhvervsevnetabskriterium.” 

”Ses der på tilkendelser af førtidspension igennem de sidste mange 

år, er antallet af tilkendelser faldet år for år. … Det peger således 

på, at også omfanget af personer med varigt nedsat erhvervsevne 

efter gældende regler er vanskeligt at forudsige. Samlet set 

vil det derfor ikke efterfølgende kunne vurderes, hvad tilkendelsesniveauet 

ville være ved det nuværende kriterium.” 

Der er således en række omstændigheder både ved lovgivningen og den 

hidtidige udvikling i antallet af førtidspensioner, som gør, at niveauet for 

antallet af tilkendelser er svært at forudsige, ligesom det vil være vanskeligt 

at sammenligne situationen før reformen med situationen efter. 

I førtidspensionsreformen tager de økonomiske konsekvensberegninger til 

reformforslaget imidlertid udgangspunkt i et niveau på ca. 13.000 nytilkendelser 

om året svarende til niveauet i 1999. Det fremhæves i reformteksten, 

at der er tale om en beregningsforudsætning. Derfor indgår det også i reformen, 

at der i folketingsåret 2006/07 skal foretages efterreguleringer, hvis 

der er større afvigelser fra det forudsatte 1. 

Udviklingen i antallet af nytilkendelse af førtidspension viser, at der siden 

1996 er tilkendt færre førtidspensioner, jf. figur 5.1. 

1 ”I forbindelse med den i lovforslaget omtalte redegørelse for Folketinget i folketingsåret 

2006-2007 foretages en vurdering af den samlede reforms økonomiske konsekvenser, herunder 

behovet for en eventuel efterregulering i forhold til satsreguleringspuljen. I forbindelse med 

større afvigelser fra det forudsatte kan der også efterfølgende ske efterregulering.” 

78

Figur 5.1. Udviklingen i antallet af nytilkendelser. Gammel og ny ordning 

Nytilkendelser 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 1996-2004 

Nytilkendelser 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

I 2004 blev der tilkendt pension til 15.656 nye førtidspensionister. 

Der kan særligt identificeres et fald fra 1998 til 1999, der formentligt kan 

relateres til socialreformen fra 1998. Endvidere skete der fra 1999 en reduktion 

af statsrefusionen for udgifter til førtidspension fra 50 pct. til 35 pct. 

Som det fremgår, var tilkendelsesantallet særligt højt i 2002 (17.386 nytilkendelser), 

det vil sige umiddelbart inden den nye reforms ikrafttræden. 

Stigningen kunne hænge sammen med en udfasning af den gamle ordning i 

kommunerne. For at få ”rent bord” inden den nye reform trådte i kraft, er 

det en mulighed, at kommunerne arbejdede på at få alle sager efter gammel 

ordning afgjort før årsskiftet. I så fald er stigningen i 2002 et udtryk for en 

fremrykning af en række afgørelser, hvorfor et tilsvarende fald efter reformens 

indførelse kunne forventes. 

Et sådan fald kan konstateres i første kvartal i 2003, men det samlede antal 

nytilkendelser i 2003 ligger på samme niveau som i 2001. Stigningen i 2002 

synes derfor ikke alene at kunne forklares med fremrykning af afgørelser. 

Efter førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003, har antallet af nytilkendelser 

ligget på niveauet for 2000 og 2001 dog med en svag opadgående 

tendens. Ses der bort fra 2002, er tilkendelsesniveauet endvidere steget 

svagt siden 1999. 

0 

79

I forhold til beregningsforudsætningen i reformen, der forudsatte et tilkendelsesniveau 

efter reformen svarende til 1999-niveauet, det vil sige ca. 

13.000 nytilkendelser årligt, ligger det realiserede niveau således noget over. 

Det kan imidlertid anføres, at 1999-niveauet er påvirket af socialreformen i 

1998. Det skyldes, at socialreformen blandt andet indebar, at der i pensionssager 

skulle foretages en grundigere afprøvning af arbejdsevne mv., 

hvilket har forlænget sagsbehandlingen. Inden regelændringen er fuldt indfaset, 

vil denne forlængelse af sagsbehandlingen virke reducerende på antallet 

af afgørelser. 

Det er dog vanskeligt, at udtale sig om det faktiske niveau ved fuld indfasning 

af socialreformen. Dels er det vanskeligt at fastsætte, hvor lang tid 

en grundigere afprøvning tager, og dermed hvornår alle sager er med i statistikken. 

Dels er udviklingen i antallet af tilkendelser vanskelig at forudsige, 

hvorfor det i årene efter socialreformen er vanskeligt at bestemme, hvor 

meget af udviklingen som skyldes indfasningen, og hvor meget som skyldes 

den almindelige udvikling i antallet af tilkendelser. 

Herudover kan en række eksterne forhold have betydning for antallet af 

nytilkendelser af førtidspension. Væsentlige forhold kan være: 

• Befolkningens alderssammensætning 

• Befolkningens uddannelsessammensætning 

• Refusionsprocenter 

• Konjunkturer 

Befolkningens alderssammensætning 

Gennemsnitsalderen for personer, der tilkendes førtidspension, er ca. 47 år, 

og generelt tilkendes der betydeligt flere førtidspensioner til personer i alderen 

40-60 år end til personer i andre aldersklasser. En eventuel stigning i 

antallet af personer i alderen 40-60 år kunne derfor tænkes at indebære en 

stigning i antallet af nytilkendelser af førtidspension, der ikke ville være relateret 

til ændringerne indeholdt i førtidspensionsreformen. 

Forskydninger i alderssammensætningen i befolkningen er imidlertid en 

proces, der tager flere år. Alderssammensætningen kan derfor ikke forklare 

ændringer i tilkendelsesniveauet for førtidspensioner fra år til år. 

Endvidere viser opgørelser, at andelen af en aldersgruppe, der tilkendes 

førtidspension, ikke er nogen fast størrelse. Tværtimod har der i perioden 

siden 1999 været betydelige ændringer i disse andele, jf. figur 5.2. 

80

Figur 5.2. Andel af aldersklasser, der tilkendes førtidspension, 1999- 

2004, promille 

Promille 

10 

Promille 

10 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

17 år 18-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-66 år Alle 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 1999-2004 og Danmarks Statistik 

Det gælder især i gruppen af 17-årige, 20-29-årige samt 60-66 årige, og for 

flere aldersgrupper har der været modsatrettede tendenser. Det gælder eksempelvis 

i forhold til gruppen af 20-29-årige samt gruppen af 30-39-årige, 

hvor der siden 1999 er kommet færre personer, mens antallet af nytilkendelser 

af førtidspensioner i de to grupper er steget. 

Selv på lidt længere sigt er det derfor vanskeligt at vurdere betydningen af 

ændringer i befolkningens alderssammensætning. 

Den uddannelsesmæssige sammensætning 

De mest udbredte uddannelser, der dominerer i gruppen af personer, der 

tilkendes førtidspension, er grundskole og erhvervsfaglige skoler. 

Der foreligger imidlertid kun begrænsede data om den uddannelsesmæssige 

baggrund for personer, der nytilkendes førtidspension. De ældste tal er fra 

2003, og disse tal vedrører kun personer, der har fået tilkendt pension efter 

de nye regler. Det er derfor vanskeligt at få et klart billede af udviklingen i 

pensionstilkendelser som andele af forskellige uddannelsestyper. 

Som det er tilfældet for den aldersmæssige sammensætning kan ændringer i 

befolkningens uddannelsesmæssige sammensætning forventes at tage ad- 

81

skillige år. Uddannelsessammensætningen i befolkningen kan derfor ikke 

forklare ændringer i tilkendelsesniveuaet for førtidspensioner fra år til år. 

Statsrefusion 

Statsrefusionsprocenten udtrykker, hvor stor en del af en given kommunal 

udgift kommunen selv skal afholde, og hvor stor en del staten dækker. 

Blandt andet med henblik på en styrkelse af aktivlinien skete der fra og med 

1999 en reduktion af statsrefusionen for udgifter til førtidspension fra 50 

pct. til 35 pct. 

Statsrefusionerne er bygget op, så de støtter den aktivrettede indsats. Således 

falder refusionen, når indsatsen ikke rettes mod foranstaltninger, som 

skal fastholde eller sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Hvorvidt, refusionssatser kan være en væsentlig faktor for udviklingen i 

antallet af nytilkendelser af førtidspension i forbindelse med førtidspensionsreformen, 

afhænger blandt andet af, i hvilket omfang der i reformperioden 

er gennemført væsentlige ændringer i satserne. 

I den relevante periode er de væsentligste ændringer følgende: 

• Reduktion af refusionen i forbindelse med fleksjob fra 100 til 65 

pct. (i 2002). 

• Forøgelse af refusionen i forbindelse med ledighedsydelse fra 0 

til 35 pct. (i 2002). 

Refusionsændringerne indebærer således, at det er lidt mindre økonomisk 

fordelagtigt for kommunerne at placere personer i fleksjob. Omvendt var 

der under de tidligere regler en betydelig risiko forbundet med at visitere til 

fleksjob, idet kommunen ved ledighed skulle afholde hele udgiften til ledighedsydelse. 

Med den forøgede refusionsprocent vedrørende ledighedsydelse 

er denne risiko reduceret. 

Herudover kan det nævnes, at refusionsprocenten i forbindelse med ledighedsydelse 

nu er den samme som for førtidspension. Idet ledighedsydelsen 

er lavere end førtidspensionen, er kommunens udgift en smule højere ved 

førtidspension end ved ledighedsydelse. 

Samlet synes det dog rimeligt at antage, at der er tale om marginale ændringer, 

der ikke kan forventes at have væsentlig indflydelse på tilkendelsesniveauet 

for førtidspension. 

82

Konjunkturudvikling 

Nytilkendelser af førtidspension kan antages i et vist omfang at hænge sammen 

med den generelle samfundsøkonomiske udvikling. 

Det forekommer således sandsynligt, at det i perioder med lav ledighed er 

lettere at fastholde og opnå beskæftigelse - også for personer med nedsat 

arbejdsevne - end i perioder med høj ledighed. Lav ledighed kan derfor antages 

at indebære en tendens til færre tilkendelser af førtidspension. 

Der ses imidlertid ikke umiddelbart at være en direkte sammenhæng mellem 

ledighedsniveauet og niveauet for tilkendelser af førtidspension, jf. figur 

5.3. 

Figur 5.3. Udviklingen i ledigheden og i tilkendelser af førtidspensionister. 

Opgjort i 1.000 personer. 1999 til 2004 

Tilkendelser i 1.000 Ledighed i pct. 

20 

7 

18 

6 

16 

14 

5 

12 

4 

10 

8 

3 

6 

2 

4 

1 

2 

0 

0 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Tilkendelser af førtidspension Ledige i pct. af arbejdsstyrken 

Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensioner: Årsstatistik 1999-2004 og Danmarks Statistik 

Det fremgår derimod, at antallet af nytilkendelser af førtidspension er forøget 

i perioden 1999-2002, mens ledigheden i denne periode har været faldende. 

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at ledighedsniveauet ikke har indflydelse 

på niveauet for tilkendelser af førtidspension. Det er således vanskeligt 

at forestille sig, at perioder med høj ledighed ikke skulle påvirke 

kommunernes tilbøjelighed til at tilkende pension til personer med stærkt 

83

educeret arbejdsevne. Dette understøttes af, at der i starten af 1990’erne 

var en betydeligt højere ledighed end i dag og tilsvarende et tilkendelsesniveau 

for førtidspensioner på omtrent det dobbelte af niveauet i 2004. 

Samlet synes det dog rimeligt at antage, at mindre bevægelser i ledigheden 

ikke har markant effekt på antallet af nytilkendelser af førtidspension. Som 

beskrevet ovenfor er der i førtidspensionsreformen forudsat et niveau for 

nytilkendelser efter reformen svarende til 1999, og da ledigheden i 1999 er 

stort set på niveau med 2004, kan det antages, at ledighedsudviklingen ikke 

i væsentlig grad kan forklare ændringer i antallet af nytilkendelser af førtidspension 

i forbindelse med førtidspensionsreformen. 

Samlet er der i gennemgangen ovenfor ikke identificeret forhold, der kan 

forventes at have væsentlig betydning for ændringer i niveauet for nytilkendelser 

af førtidspension i årene efter førtidspensionsreformen er trådt i 

kraft. Således er billedet, at en række forhold påvirker antallet af tilkendelser 

af førtidspension, men at påvirkningen sker over væsentlig længere tid 

end 2 år. Det kan på den baggrund overvejes, om der kan findes indikationer 

på forbedringsmuligheder i den arbejdsmarkedsrettede indsats indeholdt 

i førtidspensionsreformen. 

5.5 Sagsbehandlernes viden om konkrete jobfunktioner 

Det fremgår af kapitel 4, at anvendelsen af den arbejdsmarkedsrettede indsats 

i kommunerne i forbindelse med førtidspensionssager er stigende. 

Analysen i kapitel 4 viste endvidere, at der er forskel på gruppen af førtidspensionister 

i de kommuner, der gør hyppigt brug af en arbejdsmarkedsrettet 

indsats, og gruppen af førtidspensionister i de kommuner, der knap så 

hyppigt anvender en arbejdsmarkedsrettet indsats. 

Der kunne imidlertid ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng på 

kommuneniveau mellem anvendelsen af den arbejdsmarkedsrettede indsats 

og tilkendelsesfrekvensen for førtidspensioner. Blandt mulige forklaringer 

herpå blev blandt andet nævnt, at opgørelsen af anvendelsen af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats ikke tager højde for forskelle i kvaliteten af 

indsatsen, ligesom lokale forhold kan spille ind på tilkendelsesniveauet, herunder 

sagsbehandlernes kendskab til arbejdsmarkedet og konkrete jobfunktioner 

og jobtyper. 

84

Netop sagsbehandlernes kendskab til arbejdsmarkedet og mulige anvendelser 

af arbejdsevnen er centralt for anvendelsen af arbejdsevnemetoden. Det 

hedder blandt andet i lovbemærkningerne: 

”Det bliver således en kommunal forpligtelse at bibringe sagsbehandlerne 

den fornødne viden og foranstalte de fornødne samarbejdsrelationer 

om konkrete jobfunktioner.” 

I forbindelse med Ankestyrelsens opfølgning på førtidspensionsreformen 

er der udsendt spørgeskemaer til et udsnit af de kommunale sagsbehandlere 

på området samt til alle kommuner med henblik på at afdække, i hvilket 

omfang sagsbehandlerne på området bibringes viden om arbejdsmarkedet. 

Svarene antyder, at sagsbehandlerne ikke i tilstrækkeligt omfang modtager 

viden om konkrete jobfunktioner. Således svarer godt 70 procent af sagsbehandlerne, 

at de ikke eller kun i ringe grad modtager viden om konkrete 

jobfunktioner, de kan henvise borgerne til. Tendensen er den samme når 

der ses på sagsbehandlernes vurdering i forhold til situationen før reformens 

indførelse, jf. figur 5.4 og 5.5. 

Figur 5.4. Sagsbehandlernes angivelse af 

om de modtager viden om konkrete jobfunktioner, 

de kan henvise borgerne til 

Pct. Pct. 

100 

100 

75 

50 

25 

0 

Nej I ringe grad I nogen grad I høj grad 

75 

50 

25 

0 

Figur 5.5. Sagsbehandlernes angivelse af 

om de modtager mere viden om konkrete 

jobfunktioner, de kan henvise borgerne 

til, end før reformen trådte i kraft 

Note: Baserer sig på svar fra 495 sagsbehandlere. Note: Baserer sig på svar fra 107 sagsbehandlere. 


Pct. Pct. 

100 

100 

Her svarer 72 pct., at situationen er uændret, eller at de ikke eller kun i ringe 

grad modtager mere viden om konkrete jobfunktioner, de kan henvise 

borgerne til, end de gjorde før reformen trådte i kraft. 

75 

50 

25 

0 

Nej/uændret I ringe grad 

I nogen grad I høj grad 

75 

50 

25 

0 

85

Sammenholdes sagsbehandlernes svar med andelen af kommunernes sager, 

hvor der har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats, ses det, at jo 

hyppigere der bliver gjort brug af en arbejdsmarkedsrettet indsats, jo oftere 

angiver sagsbehandlerne, at de i nogen eller høj grad modtager viden om 

konkrete jobfunktioner, jf. figur 5.6. 

Figur 5.6. Sagsbehandlernes angivelse af om de modtager viden om konkrete 

jobfunktioner, fordelt efter den andel af kommunens sager, hvor en 

arbejdsmarkedsrettet indsats er iværksat 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

41-60 61-80 81-100 

Note: Baserer sig på svar fra 495 sagsbehandlere og 191 kommuner. Der er ikke indsamlet 

svar fra sagsbehandlere i alle kommuner. Andelen af sagsbehandlere, der har svaret, 

kan variere fra kommune til kommune. Der ses bort fra gruppen af kommuner, der har 

anvendt en eller anden form for arbejdsmarkedsrettede indsats i 21-40 pct. af deres sager, 

da der kun indgår svar fra 6 sagsbehandlere. 


En forklaring på mønstret kan være, at de kommuner, som har meget fokus 

på den arbejdsmarkedsrettede indsats, også har meget fokus på, om sagsbehandlerne 

er ”klædt på” til at kunne foretage visitationen. Det er således 

muligt at identificere nogle kommuner, som både gør stor brug af den arbejdsmarkedsrettede 

indsats, og som samtidig fremstår som de bedste til at 

give sagsbehandlerne viden om konkrete jobfunktioner. 

Det samlede billede er dog, at der er mange sagsbehandlere, der anfører, at 

de ikke har tilstrækkelig viden og heller ikke modtager nogen viden om 

konkrete jobfunktioner. Selv blandt gruppen af kommuner, der hyppigst 

86 

Pct. Pct. 

Nej I ringe grad I nogen grad I høj grad 

100 

80 

60 

40 

20 

0

gør brug af den arbejdsmarkedsrettet indsats, svarer omkring 60 pct. af 

sagsbehandlerne, at de ikke eller kun i ringe grad modtager viden om konkrete 

jobfunktioner. 

Mange sagsbehandlere anfører, at de får deres viden om konkrete jobfunktioner 

fra borgere, dagspressen, Internettet, almen viden, egne joberfaringer 

mv. Fælles for disse sagsbehandlere synes at være, at de ikke mener, at 

kommunen aktivt og målrettet bibringer dem relevant viden på området. 

Denne opfattelse finder ikke støtte i kommunernes angivelser af, hvordan 

de sikrer, at sagsbehandlerne får kendskab til konkrete jobfunktioner. Samlet 

set angiver 93 pct. af kommunerne, at de under en nærmere angivet 

form giver sagsbehandlerne viden om konkrete jobfunktioner. Dette kan 

sammenlignes med, at det alene er 60 pct. af sagsbehandlerne, som har angivet, 

at de modtager viden om konkrete jobfunktioner i større eller mindre 

udstrækning. 

Udover at sikre at sagsbehandlerne har den fornødne viden, skal kommunerne 

foranstalte samarbejdsrelationer om konkrete jobfunktioner. De fleste 

både kommuner og sagsbehandlere angiver at modtage viden om konkrete 

jobfunktioner via samarbejdsområder, det vil sige områder, hvor der 

arbejdes på tværs af kommunen/afdelingen, samarbejde i teams, erfagrupper 

og lignende, jf. tabel 5.5. 

Tabel 5.5. Opgørelse i procent over hvordan sagsbehandlerne modtager viden/ 

kommunerne giver viden om konkrete jobfunktioner 

Kilde til viden Sagsbehandlernes 

besvarelser i pct. 

Kommunernes besvarelser i pct. 

Materiale 48 42 

Efteruddannelse 19 44 

Virksomhedsbesøg 22 37 

Samarbejdsområder 61 71 

IT-systemer 32 38 

Andet - 23 

Note: På grund af mulighed for at angive flere svarmuligheder summer tallene ikke til 100. 


Ifølge kommunerne er den næstmest anvendte metode til at få viden om 

konkrete jobfunktioner efteruddannelse. Denne metode rangerer imidlertid 

lavest hos sagsbehandlerne, der især fremhæver diverse materiale som kilde 

(rapporter, bøger, pjecer mv.). 

Det er ikke overraskende, at kommunerne vurderer, at de har anvendt for- 

skellige redskaber i større omfang end udvalgte sagsbehandlere gør. Det er 

87

imidlertid overraskende, at der er så store forskelle på, hvilke redskaber der 

angives at blive anvendt mest. Det kan tyde på, at de redskaber kommunen 

anvender, ikke altid har den gennemslagskraft, som der forventes. 

40 pct. af kommunerne har indgået aftaler med virksomheder, institutioner 

mv. om, at kommunens sagsbehandlere må tage kontakt for at indhente 

informationer om konkrete jobfunktioner. 88 pct. af disse kommuner har 

indgået aftaler med A-kasser, mens kun 8 pct. har indgået aftaler med faglige 

organisationer, jf. tabel 5.6. 

Tabel 5.6. Opgørelse over hvem kommunerne har indgået aftaler med 

Hvem har kommunerne indgået aftaler med? Besvarelser i pct. 

A-kasser 49 

Arbejdsformidlingen 42 

Revalideringsinstitutioner 40 

BST 32 

Læger 30 

Virksomheder 29 

Uddannelsesinstitutioner 19 

Faglige organisationer 8 

Handicapkonsulenter 2 

Andre 45 

Note: På grund af mulighed for at angive flere svar summer tallene ikke til 100. 


Adskillige sagsbehandlere har anført som uddybende bemærkninger til 

spørgeskemaet, at de oplever, at det er svært at henvise til konkrete jobfunktioner, 

idet de ikke har den fornødne viden om arbejdsmarkedet. De 

anfører, at det konkrete jobmatch foregår gennem jobkonsulenterne i kommunen, 

og at der heri ligger en væsentlig barriere, da det ikke nytter at beskrive 

nogle meget specifikke ressourcer, hvis de reelt ikke lader sig omsætte 

til arbejdsmarkedet. Der efterlyses et mere direkte og konkret samarbejde 

med for eksempel A-kasser, jobkonsulenter eller andre med indgående 

kendskab til arbejdsmarkedets krav og muligheder i forbindelse med match 

af jobfunktioner og en persons ressourcer. De sociale kapitler bringes sjældent 

i anvendelse på grund af manglende viden om, hvordan de kan/skal 

bruges. 

Andre sagsbehandlere har anført, at de har et tæt samarbejde med jobkonsulenterne, 

når en borgers arbejdsevne skal matches med konkrete jobfunktioner. 

En kommune har haft et projekt, hvor en medarbejder med midler 

fra koordinationsudvalget i løbet af en 2-årig periode har kortlagt alle lokale 

virksomheder. Sagsbehandlerne kan via en database hente oplysninger om 

den enkelte virksomhed, når der skal findes et fleksjob. Medarbejderen har 

desuden orienteret virksomhederne om fleksjobordningen. Projektet har 

88

allerede givet resultater, blandt andet ved at arbejdsgivere ringer til kommunen 

og tilbyder jobs. 

Samlet er der således tale om et blandet billede. Der er imidlertid indikationer 

på, at kommunerne ikke giver sagsbehandlerne tilstrækkelig konkret 

viden, så sagsbehandlerne kan foretage jobmatch. Sagsbehandlerne kan derfor 

i en vis udtrækning mangle et væsentligt værktøj, når de i en sag skal 

vurdere, om en person er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet i enten 

støttet eller ustøttet beskæftigelse. 

89

Bilag 1: Intentioner og indikatorer vedrørende 

retssikkerhedsaspektet 

Intention 

Intentionen 

om at sikre 

at borgeren 

bliver inddraget 

Indikatorer 

Hvis det konstateres, 

at borgerne i 

stigende omfang 

føler sig medinddraget 

Hvis kommunerne i 

stigende omfang 

udarbejder retningslinjer 

og rutiner for 

inddragelse af borgeren 

i sagsbehandlingen 

Spørgsmål til (S) sagsbehandlere 

og (K) kommuner 

til belysning af 

indikatoren 

(S) Er det din vurdering, 

at borgeren oplever sig 

inddraget i sagsbehand- 

lingen? 

(S) Er det din erfaring, at 

arbejdsevnemetoden 

(herunder ressourceprofilen) 

understøtter, at borgeren 

bliver medinddraget 

ved behandlingen af 

sin sag? 

(K) Har kommunen faste 

procedurer, der kan sikre 

at sagsbehandlerne i 

praksis inddrager borgeren 

i sagsbehandlingen? 

(K) Orienterer kommunen 

borgerne om deres ret til 

at blive inddraget i sags- 

behandlingen? 

(K) Har kommunen en 

opfølgnings-procedure 

der sikrer, at sagsbehandlerens 

inddrager 

borgeren ved udarbejdelsen 

af ressourceprofilen? 

(K) Har kommunen vedtaget 

skriftlige retningslinjer, 

der skal sikre borgeren 

bliver inddraget i 

behandlingen af sin sag? 

Respondenter 

501 

501 

233 

232 

233 

229 

91

Intentionen 

om at sikre 

bedre sagsbehandling 

92 

Hvis ressourceprofilen 

følger sagen i 

kommunen 

Hvis der er et bedre 

dokumentations- 

grundlag efter reformens 

ikrafttræden 

Hvis der pågår en 

uddannelsesindsats 

for at sikre ensartet 

sagsbehandling og 

forankring af fælles 

viden 

Hvis udskiftning af 

medarbejdere mellem 

områder, hvor 

man arbejder med 

arbejdsevnemetoden, 

er umiddelbar 

mulig 

Hvis ressourceprofilen 

understøtter en 

faglig vurdering 

Hvis kommunerne 

har gjort en indsats 

for at bibringe 

sagsbehandlerne 

viden om konkrete 

jobfunktioner på 

arbejdsmarkedet 

(S) Hvor ofte hænder det, 

når du overtager en sag, 

at der er påbegyndt en 

ressourceprofil? 


der er en indarbejdet 

rutine, at ressourceprofilen 

følger borgerens sag 

(er) ”rundt” i kommunen? 

(K) I hvor høj grad er det 

muligt for en ny sagsbehandler 

at arbejde videre 

på en påbegyndt ressour- 

ceprofil? 

(K) Følger ressourceprofilen 

med rundt i forvaltningen? 


arbejdsevnemetoden er 

med til at sikre et tilstrækkeligtoplysningsgrundlag 

i sagerne? 

(S) Har du deltaget i uddannelse, 

der havde til 

formål at sikre ensartet 

sagsbehandling og forankring 

af fælles viden i 

kommunen? 


at arbejdsevnemetoden 

gør/vil gøre det nemt for 

dig at skifte til et andet 

arbejdsområde, hvor 

samme metode bliver 

anvendt i sagsbehandlin- 

gen? 


ressourceprofilen understøtter 

en socialfaglig 

vurdering? 

(S) Har du modtaget viden 

om konkrete jobfunktioner 

på arbejdsmarkedet, 

som borgerne kan 

blive anvist til? 

489 

470 

233 

230 

498 

499 

495 

502 

495

Intentionen 

om at skabe 

et mere gennemskueligt 

og klarere 

system 

Hvis det er blevet 

nemmere for sagsbehandlerne 

at - 

overtage en sag. 

Hvis sagsbehandlerne 

oplever, at der er 

kommet en mere 

fælles og entydig 

forståelse af arbejdsevnebegrebet. 

Hvis mange borgere 

og sagsbehandlere 

synes, at afgørelserne 

er forståelige. 


at arbejdsevnemetoden 

gør det nemt at overtage 

en sag? 


der ved udarbejdelsen af 

en ressourceprofil er en 

fælles og entydig forståelse 

af arbejdsevnebegrebet 

blandt sagsbehandlerne i 

kommunen? 


arbejdsevnemetoden gør 

afgørelserne mere forstå- 

elige for borgerne? 


indførelsen af én pensionsydelse 

har bidraget til 

at gøre afgørelserne mere 

forståelige for borgerne 

end før reformen? 

471 

499 

498 

428 

93

Bilag 2: Spørgeskemaerne og udvælgelsesmetoden 

En betydelig del af data til brug for publikationen er indhentet ved hjælp af 

to spørgeskemaundersøgelser rettet mod henholdsvis kommuner og sagsbehandlere. 

Spørgsmål til sagsbehandlere og kommuner er formuleret med 

henblik på at belyse førtidspensionsreformens intentioner. Intentionerne er 

som udgangspunkt udledt fra bemærkningerne til lov om førtidspension og 

fra aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked. 

Spørgeskemaundersøgelse - sagsbehandlerne 

Spørgeskemaerne til de kommunale sagsbehandlere er udarbejdet til sagsbehandlere, 

som har arbejdet med sager om førtidspension, fleksjob og/ 

eller revalidering. Sagsbehandlerne har ikke svaret på kommunes vegne, 

men har bidraget med deres egne erfaringer fra især arbejdet med arbejdsevnemetoden. 

Udvælgelse af antal sagsbehandlerne 

Det fremgår af Deloitte og Touche’s rapport ”Arbejdsevnemetode – Efteruddannelse 

af kommunale sagsbehandlere – evaluering” fra maj 2003, at 

der i 2002, da Socialministeriets efteruddannelse blev gennemført, var omkring 

2500 sagsbehandlere, som enten havde arbejdet med førtidspension, 

fleksjob og/eller revalidering. 

Da gruppen af sagsbehandlere således er relativt lille er udvalgt en stikprøve 

på godt 25 procent (650 sagsbehandlere) for at sikre mod statistiske usikkerheder. 

Beregning af hvor mange sagsbehandlere i hver kommune, der skulle spørges 

Da det især er sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet, der ønskes 

belyst, er det valgt at bruge antallet af afgørelser om førtidspension i de enkelte 

kommuner som fordelingsnøgle. 

Det foreløbige datasæt vedrørende årsstatistikken 2004 ny ordning indeholder 

15.202 afgørelser fordelt på 268 kommuner. 3 kommuner (Læsø, Hol- 

95

megård og Brande) har ikke indberettet nytilkendelser af førtidspension i 

2004. 

Spørgeskemaerne til de 650 sagsbehandlere fordeles således ud på de 268 

kommuner. 

Ved brug af denne fordelingsnøgle findes, at 106 kommuner skal videregive 

mere end et spørgeskema til sagsbehandlerne. Sagsbehandlere i Københavns 

Kommune vil, som den kommune med flest afgørelser, skulle udfylde 

53 spørgeskemaer. 

For ikke systematisk at fravælge de kommuner med færrest antal afgørelser, 

udvælges tilfældigt 123 af de sidste 162 kommuner, som i henhold til fordelingsnøglen 

skulle have udfyldt henholdsvis et eller ingen spørgeskemaer. 

Derved sikres det, at også sagsbehandlere fra de kommuner med meget få 

afgørelser er repræsenteret i undersøgelsen. 

Resultatet af spørgeskemaet til sagsbehandlerne 

Af de 650 sagsbehandlere, har 506 besvaret spørgeskemaet, svarende til en 

svarprocent på godt 78 pct. 

Sagsbehandlerne blev spurgt, om de havde arbejdet på området før reformen 

trådte i kraft d. 1/1 2003. 78 pct. svarede, at det havde de. 

Tilsvarende blev de spurgt om, hvilket område de havde arbejdet med før 

2005. Størstedelen havde arbejdet på alle tre områder, mens hele 89 pct. 

havde arbejdet med revalideringssager, jf. tabel 1. 

Tabel 1. Områder som sagsbehandlerne har arbejdet på 

Revalidering Fleksjob Førtidspension 

Antal 449 422 442 

Procent 89 83 87 


83 pct. af sagsbehandlerne havde arbejdet med sager om fleksjob, mens 87 

pct. havde arbejdet med sager om førtidspension. 

Størstedelen af de sagsbehandlere, som har svaret på spørgeskemaet, er uddannet 

som socialrådgivere og en stor del er uddannede socialformidlere, jf. 

tabel 2. Det bemærkes, at der ikke er en eneste akademiker blandt sagsbehandlerne. 

96

Tabel 2. Sagsbehandlernes uddannelse 

Akade- Social- Socialfor- Kommunale Andet 

miker rådgiver midler sagsbehandlere 

Antal 0 319 118 59 8 

Procent 0 63 23 12 2 

Note: De sidste 2 sagsbehandlere har ikke besvaret spørgsmålet 


Endelig blev sagsbehandlerne spurgt, om de havde deltaget i Socialministeriets 

landsdækkende uddannelse i arbejdsevnemetoden. Her svarede 78 pct. 

af de adspurgte, at det havde de. 

Spørgeskemaundersøgelse - kommunerne 

Spørgsmålene i spørgeskemaet til kommunen er stillet med henblik på, at 

kommunen skulle svare som den offentlige myndighed, der har ansvaret 

for behandlingen af sager på det socialog arbejdsmarkedspolitiske område, 

specielt sager om førtidspension, fleksjob og revalidering. 

Spørgeskemaet blev udsendt til samtlige 271 kommuner. Der er indkommet 

svar fra 248 kommuner svarende til en svarprocent på 92 pct. I en del 

spørgsmål er svarprocenten lavere, hvilket skyldes, at ikke alle 248 kommuner 

har svaret på alle spørgsmålene. 

Følgende kommuner har svaret på spørgeskemaerne: 

Albertslund, Allerød, Arden, Assens, Augustenborg, Avlum-Haderup, Ballerup, 

Billund, Birkerød, Bjergsted, Bjerringbro, Blåbjerg, Blåvandshuk, Bogense, 

Bornholms Regionskommune, Bov, Bramming, Bramsnæs, Brande, 

Bredebro, Broager, Broby, Brovst, Brædstrup, Brøndby, Brønderslev, Brørup, 

Børkop, Christiansfeld, Dianalund, Dragsholm, Dragør, Dronninglund, 

Ebeltoft, Egebjerg, Egvad, Ejby, Esbjerg, Fanø, Farsø, Farum, 

Fjends, Fjerritslev, Fladså, Fredensborg-Humlebæk, Fredericia, Frederiksberg, 

Frederikshavn, Frederikssund, Frederiksværk, Faaborg, Galten, Gedved, 

Gentofte, Give, Gjern, Gladsakse, Glamsbjerg, Glostrup, Gram, Grenaa, 

Greve, Grindsted, Græsted-Gilleleje, Gråsten, Gudme, Gundsø, Gørlev, 

Haderslev, Hadsten, Hals, Hammel, Hanstholm, Hashøj, Hedensted, 

Helle, Helsinge, Helsingør, Herlev, Herning, Hinnerup, Hirtshals, Hjørring, 

Hobro, Holeby, Holmegaard, Holmsland, Holstebro, Horsens, Hundested, 

Hvalsø, Hvidebæk, Hvidovre, Hvorslev, Høje Taastrup, Højer, Højreby, 

Høng, Hørning, Hørsholm, Haarby, Ikast, Ishøj, Jelling, Juelsminde, Jægerspris, 

Kalundborg, Karlebo, Kerteminde, Kjellerup, Kolding, Korsør, 

København, Køge, Langebæk, Langeskov, Ledøje-Smørum, Lejre, Lunderskov, 

Lundtoft, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Løgstør, Løgumkloster, Løkken- 

97

Vrå, Mariager, Maribo, Marstal, Middelfart, Morsø, Møldrup, Møn, Nakskov, 

Nibe, Nordborg, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nr. Rangstrup, Nr. Snede, 

Nr. Aaby, Nyborg, Nykøbing F, Nykøbing-Rørvig, Nysted, Næstved, Nørhald, 

Odder, Odense, Otterup, Purhus, Ramsø, Randers, Ravnsborg, Ribe, 

Ringe, Ringkøbing, Ringsted, Rosenholm, Roskilde, Rudbjerg, Rudkøbing, 

Ry, Ryslinge, Rødby, Rødding, Rødekro, Rødovre, Rønde, Rønnede, Sakskøbing, 

Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Silkeborg, Sindal, Skanderborg, Skibby, 

Skive, Skjern, Skovbo, Skælskør, Skærbæk, Skævinge, Skørping, Slagelse, 

Slangerup, Solrød, Sorø, Spøttrup, Stenlille, Stenløse, Stevns, Struer, 

Stubbekøbing, Støvring, Sundeved, Sundsøre, Suså, Svendborg, Svinninge, 

Sydals, Sydfalster, Sydlangeland, Sydthy, Sæby, Sønderborg, Søndersø, 

Them, Thisted, Thyborøn-Harboøre, Thyholm, Tinglev, Tjele, Tommerup, 

Tranekær, Trehøje, Trundholm, Tølløse, Tønder, Tørring-Uldum, Tårnby, 

Ulfborg-Vemb, Ullerslev, Vallensbæk, Vallø, Vamdrup, Varde, Vejen, Vejle, 

Videbæk, Vinderup, Vissenbjerg, Vojens, Vordingborg, Værløse, Ærøskøbing, 

Ølgod, Ølstykke, Ørbæk, Aabenraa, Aabybro, Aalborg, Aalestrup, 

Århus, Aars, Årslev, Aarup, Åskov. 

98

Bilag 3: Spørgeskema til kommunerne 

99

100

101

102

103

104

105

106

Bilag 4: Spørgeskema til sagsbehandlerne 

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

Bilag 5: Beregningsmodellerne for 

kommunernes tilkendelse af førtidspension 

På forhånd må det forventes, at tilkendelseshyppigheden i førtidspensionssager 

har sammenhæng med de enkelte kommuners befolkningsmæssige, 

sociale og erhvervsmæssige forhold. 

En række undersøgelser har haft til formål at belyse, hvilke sociale baggrundsvariable, 

der har størst betydning for variationen i tilkendelseshyppighederne 

1. Resultaterne viser blandt andet, at befolkningens aldersfordeling 

har stor betydning for antallet af tilkendelser i den enkelte kommune. 

Desuden har undersøgelser vist, at kommuner med mange sygedagpengemodtagere 

og/eller kontanthjælpsmodtagere, eller mange ufaglærte erhvervsaktive, 

også har en tendens til højere tilkendelseshyppigheder end 

andre kommuner. Derimod har kommuner med befolkningsvækst ofte en 

lavere tilkendelseshyppighed. 

Men ikke alle forskelle i tilkendelseshyppigheder kan forklares ved hjælp af 

de befolkningsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige vilkår i kommunen. 

Kommunens egen praksis, herunder tilkendelsespraksis og prioriteringen 

i indsatsen over for personer, der trues af sociale udstødning, spiller 

også en væsentlig rolle. 

Desuden vil tilfældige udsving i antal førtidspensionssager påvirke tilkendelseshyppigheden 

fra år til år. 

For at neutralisere påvirkningen fra baggrundsvilkårene på kommunernes 

tilkendelseshyppigheder benyttes en model udarbejdet af Socialforskningsinstituttet 

(SFI), hvor de årlige tilkendelseshyppigheder korrigeres for kommunale 

forskelle i relevante baggrundsforhold (étårsmodellen). 

1 Ole Gregersen: ”Kommunernes pensionspraksis”, Socialforskningsinstituttet, servicerapport 1994. 

117

For at eliminere en del af de udsving i tilkendelseshyppigheden, der i den 

enkelte kommune kan være fra år til år på grund af sagstallet mv., har Socialforskningsinstituttet 

suppleret med en model (flerårsmodellen), der over 

en årrække analyserer, om der er en trend i tilkendelseshyppigheden for den 

enkelte kommune. 

Étårsmodellen 

Étårsmodellen beregner på baggrund af det faktiske antal afgørelser samt 

en række demografiske og sociale statistikdata et statistisk skøn over, hvor 

stor tilkendelseshyppigheden i hver enkelt kommune forventeligt ville have 

været, hvis den kun var bestemt af de bagvedliggende befolkningsmæssige 

og sociale forhold. Hyppigheden beregnes særskilt for de to grupper af ansøgere, 

der umiddelbart forud for tilkendelsen modtog aktiverende ydelser 

henholdsvis sygedagpenge. Desuden beregnes en samlet tilkendelseshyppighed 

for hver kommune. 

Tilkendelseshyppighederne opgøres som antal tilkendelser pr. 1.000 indbyggere 

mellem 18 og 66 år fratrukket antallet af personer, der allerede oppebar 

førtidspension eller invaliditetsydelse ved årets start. 

For hver kommune beregnes dernæst afvigelsen i kommunens faktiske tilkendelseshyppighed 

i forhold til det forventelige (afvigelsen kaldes for residualet). 

I tabelbilaget nedenfor er resultaterne fra etårsmodellen for 2004 opgjort i 

de første 6 kolonner. Det drejer sig om: 

118 

• TILK: Det samlede antal tilkendelser af førtidspension og invaliditetsydelse 

til ansøgere uden pension 

• RTILK: Forskellen mellem det faktiske og det forventede antal 

tilkendelser af førtidspension og invaliditetsydelse til ansøgere 

uden pension (residual) 

• SDP: Antal tilkendelser af førtidspension og invaliditetsydelse til 

ansøgere uden pension, der umiddelbart inden ansøgningen modtog 

sygedagpenge 

• RSDP: Forskellen mellem det faktiske og det forventede antal 


uden pension, der umiddelbart inden ansøgningen modtog sygedagpenge 

(residual) 

• AKTIV: Antal tilkendelser af førtidspension og invaliditetsydelse 

til ansøgere uden pension, der umiddelbart inden ansøgningen 

modtog kontanthjælp eller revalidering

• RAKTIV: Forskellen mellem det faktiske og det forventede antal 


uden pension, der umiddelbart inden ansøgningen modtog kontanthjælp 

eller revalidering (residual). 

Et minustegn foran residualet indikerer, at kommunen i statistikåret 2004 

har haft en lavere tilkendelseshyppighed for førtidspension, end forventeligt 

i henhold til beregningsmodellen. Et positivt residual angiver, at kommunen 

har haft en højere tilkendelseshyppighed end forventeligt i modellen. 

Flerårsmodellen 

Etårsmodellen kan for nogle kommuner være misvisende, idet især små 

kommuners tilkendelseshyppighed bevæger sig en del fra år til år. Det ene 

år tilkender kommunen flere pensioner end forventet – det næste år færre 

eller omvendt. 

Da der eksisterer data for en årrække, udnyttes disse data til at estimere en 

udviklingsindikator for hver kommune over de pågældende år. Dette kan 

der flere eller færre pensioner end gennemsnittet. Denne beregningsmodel 

kaldes flerårsmodellen2. give et mere stabilt udtryk for, om den enkelte kommune generelt tilken- 

Flerårsmodellen estimerer i en regressionsanalyse en linie, der beskriver 

trenden for hver kommune i forskellen mellem faktisk og forventelig tilkendelseshyppighed. 

Udviklingstendensen beskrives for hver kommune, 

det vil sige ved 271 konstantled og 271 hældninger for udviklingstrenden. 

Konstantleddet (alfa) udtrykker forskellen mellem faktisk og forventelig 

tilkendelseshyppighed i kommunen i 2004, hvor den forventelige tilkendelseshyppighed 

er beregnet ud fra et skøn over til det antal tilkendelser, som 

fremkommer ved den lineære trend for perioden 1999-2004 3. 

Hældningen (beta) beskriver udviklingstendensen i den enkelte kommune i 

forhold til udviklingstendensen på landsplan. 

2 Ole Gregersen: ”Benchmarking af kommunernes førtidspensionspraksis”, Socialforskningsinstituttet, 

arbejdspapir 2000. 

3 Det bemærkes, at flerårsmodellens værdier alfa, beta og rang for 1999 til 2002 på grund af andre 

beregningsmetoder ikke er sammenlignelige med de tal, der er eller bliver offentliggjort for de efterfølgende 

år i Ankestyrelsens årsstatistikker. 

119

Udover at estimere udviklingstendensen for hver kommune, er der i modellen 

konstrueret en rangorden af kommunerne i forhold til trenden (rang). 

Her er kommunerne rangordnet således, at nummer 1 er den kommune i 

landet, der, korrigeret for den sociale struktur i kommune, tilkender flest 

flere førtidspensioner end forventeligt ifølge modellen. 

I bilagstabellen er resultaterne af flerårsmodellen gengivet i de sidste tre 

spalter: 

• ALFA: er konstanten, som angiver den estimerede afvigelse for 2004 

i den faktiske tilkendelseshyppighed i forhold til den forventelige 

• BETA: er hældningen, som angiver udviklingstrenden i perioden 

1999-2004 

• RANG: er kommunernes indbyrdes placering. 

Den estimerede værdi for hældningen (beta) er kun udtryk for en stigende 

eller faldende trend, hvis den afviger markant fra uændret (hældning ≠ nul). 

Det er kun for 62 kommuner, at hældningen er signifikant forskellig fra nul 

i 2004 4. De 62 kommuners beta-værdier er i bilaget markeret med fed 

skrift. 

4 Hypotesen Beta=0 forkastet ved t >t(0,95) 

120

KOMMUNE TILK RTILK SDP RSDP AKTIV RAKTIV ALFA BETA RANG 

København 3,599 -0,398 1,273 -0,256 1,748 -0,153 -0,128 0,067 141 

Frederiksberg 4,337 1,020 1,622 0,247 1,490 0,118 0,653 -0,102 83 

Ballerup 7,018 2,161 3,008 0,509 2,525 0,861 3,640 0,609 4 

Brøndby 6,783 1,755 2,601 -0,131 3,060 1,380 3,443 0,651 5 

Dragør 1,154 -2,241 0,256 -1,341 0,256 -0,416 -0,561 0,014 175 

Gentofte 1,497 -0,785 0,761 -0,152 0,147 -0,539 0,353 0,045 103 

Gladsaxe 4,505 -0,160 3,068 0,677 0,608 -0,573 -0,866 -0,023 197 

Glostrup 3,427 -0,642 1,355 -0,251 1,355 -0,283 -1,184 -0,220 213 

Herlev 6,717 1,859 2,852 0,123 2,408 1,142 0,423 0,307 99 

Albertslund 7,151 1,203 3,773 0,828 2,309 0,076 -0,201 0,190 146 

Hvidovre 4,788 0,082 2,192 0,339 1,652 0,272 0,601 0,198 88 

Høje Taastrup 5,045 0,184 2,736 0,343 1,492 -0,009 0,634 0,258 84 

Ledøje- 2,673 -0,287 0,743 -0,280 0,446 -0,341 0,014 -0,094 129 

Smørum 

Lyngby- 

Taarbæk 

2,488 -0,241 1,076 -0,150 0,773 -0,068 0,143 0,115 119 

Rødovre 3,131 -2,226 2,182 -0,182 0,664 -1,125 -2,345 -0,313 257 

Søllerød 2,099 -0,068 0,994 -0,117 0,497 0,067 -0,296 0,125 156 

Ishøj 3,502 -2,632 2,412 -1,131 0,389 -1,245 -2,099 -0,664 250 

Tårnby 3,894 0,315 2,328 0,749 0,508 -0,478 0,211 -0,034 114 

Vallensbæk 2,742 -0,448 1,246 0,126 0,125 -0,577 -0,320 -0,071 158 

Værløse 2,243 0,542 0,748 -0,092 1,215 0,787 0,998 0,279 62 

Allerød 3,523 0,977 1,409 0,477 0,705 -0,057 0,983 -0,027 64 

Birkerød 4,821 1,902 3,053 1,524 0,884 0,180 -0,230 0,002 150 

Farum 2,037 -1,966 1,111 -1,036 0,370 -0,719 -2,142 -0,717 253 

Fredensborg- 

Humlebæk 

3,136 -0,134 1,526 0,166 0,763 -0,212 0,085 -0,369 123 

Frederikssund 4,386 0,538 1,645 0,110 1,736 0,498 -0,810 -0,050 194 

Frederiksværk 7,128 0,414 3,187 -0,001 1,761 -0,021 0,220 0,145 113 

Græsted- 

Gilleleje 

6,669 0,683 1,768 -0,802 2,330 0,674 1,154 1,139 54 

Helsinge 4,182 -1,014 1,963 -0,284 1,280 -0,093 -0,298 -0,187 157 

Helsingør 3,200 -1,687 0,914 -1,052 1,457 -0,456 -1,478 -0,392 227 

Hillerød 4,510 0,579 1,959 0,390 1,777 0,484 -0,412 -0,144 163 

Hundested 6,036 -0,428 2,759 -0,271 1,897 -0,095 -0,127 -0,007 140 

Hørsholm 2,276 -0,042 0,711 -0,276 0,782 0,119 0,059 -0,032 127 

Jægerspris 7,645 1,582 4,004 1,266 1,638 -0,073 2,028 0,298 31 

Karlebo 6,140 1,683 2,900 0,656 1,706 0,430 0,797 0,057 75 

Skibby 3,976 -1,576 1,988 -0,646 0,746 -0,510 -2,014 -0,714 249 

Skævinge 2,489 -0,826 1,936 0,304 0,000 -0,556 -0,595 -0,263 179 

Slangerup 2,494 0,137 1,425 0,384 0,891 0,324 -0,819 0,108 195 

Stenløse 0,607 -2,984 0,000 -1,463 0,364 -0,457 -2,831 -0,638 263 

Ølstykke 5,538 2,248 1,597 0,200 0,958 0,466 1,850 0,203 35 

121


Bramsnæs 1,062 -3,053 0,531 -1,023 0,354 -0,946 -2,828 -0,378 262 

Greve 2,607 -1,129 0,735 -0,816 1,136 0,065 0,068 0,185 126 

Gundsø 1,771 -1,155 0,417 -0,621 0,834 -0,192 0,626 0,224 86 

Hvalsø 5,382 2,536 2,277 0,702 2,484 1,929 1,012 0,556 61 

Køge 4,187 -0,332 1,410 -0,678 1,658 -0,026 -0,521 0,250 169 

Lejre 4,837 2,335 2,047 0,962 1,116 0,384 2,065 0,517 29 

Ramsø 5,659 2,349 2,915 1,421 1,029 0,409 1,024 0,062 60 

Roskilde 3,958 -0,538 1,657 -0,093 1,473 0,030 -0,035 -0,101 132 

Skovbo 1,334 -2,438 0,556 -1,085 0,222 -0,680 -2,847 -0,739 264 

Solrød 2,083 -1,085 0,694 -0,711 0,926 0,233 -1,414 -0,459 224 

Vallø 3,472 -0,382 1,578 0,073 0,947 -0,032 -0,568 0,007 178 

Bjergsted 5,980 -1,203 4,651 0,973 1,107 -0,825 -2,106 -1,438 251 

Dianalund 5,924 0,435 2,222 -0,239 0,247 -0,876 -0,055 -0,413 134 

Dragsholm 7,204 1,849 3,988 1,410 2,316 0,610 2,358 -0,177 21 

Fuglebjerg 6,389 -0,825 4,444 1,129 1,111 -0,926 -0,277 0,094 152 

Gørlev 11,357 4,588 4,709 1,408 2,493 0,709 3,321 0,664 7 

Hashøj 3,080 -1,465 1,027 -1,000 0,513 -0,885 -1,591 -0,528 232 

Haslev 2,507 -2,494 1,368 -0,684 0,570 -1,024 -2,499 -0,401 259 

Holbæk 2,775 -1,604 1,120 -0,932 0,682 -0,549 -0,719 -0,309 190 

Hvidebæk 4,446 -1,132 3,176 0,195 0,635 -0,913 -1,293 -0,167 218 

Høng 3,431 -1,517 1,501 -0,785 0,858 -0,517 -0,180 -0,186 144 

Jernløse 2,766 -1,214 2,490 0,758 0,000 -0,998 -1,608 -0,066 234 

Kalundborg 4,136 -2,310 0,968 -1,960 1,584 -0,361 -1,852 -0,603 241 

Korsør 1,974 -3,301 0,343 -1,821 0,944 -1,343 -1,906 -0,767 244 

Nykøbing- 

Rørvig 

3,053 -2,041 1,018 -1,142 1,018 -0,680 -2,226 -0,831 255 

Ringsted 5,144 0,585 2,323 0,294 1,272 -0,212 0,388 0,501 100 

Skælskør 5,730 -0,519 2,262 -0,954 1,809 0,015 -0,381 -0,277 162 

Slagelse 4,223 -1,744 1,423 -1,437 1,607 -0,315 -0,922 -0,278 203 

Sorø 5,171 1,228 2,585 0,549 1,574 0,532 2,576 0,785 15 

Stenlille 7,057 0,059 5,830 2,030 0,614 -1,162 3,127 0,852 8 

Svinninge 7,606 1,486 3,934 1,251 0,787 -0,929 1,385 0,442 49 

Tornved 5,738 0,157 3,957 1,173 0,989 -0,493 0,287 -0,163 108 

Trundholm 7,736 2,020 4,029 0,742 2,417 1,005 0,664 -0,076 82 

Tølløse 4,483 -0,850 2,069 -0,170 1,552 0,052 -1,526 -0,247 228 

Fakse 7,103 1,615 3,268 0,344 2,557 1,180 0,457 0,569 98 

Fladså 4,701 -1,194 2,463 -0,625 0,895 -0,224 -0,024 -0,113 131 

Holeby 14,188 6,167 5,950 2,376 5,950 3,223 2,071 0,514 28 

Holmegaard 0,000 -4,134 0,000 -2,403 0,000 -0,693 -2,772 -0,256 261 

Højreby 9,200 1,471 2,760 0,138 4,600 1,475 1,099 0,104 57 

Langebæk 5,602 -0,212 2,801 0,257 0,280 -1,304 -0,197 0,022 145 

Maribo 6,339 0,235 2,335 -0,437 2,335 0,533 0,838 0,221 73 

Møn 3,328 -2,011 1,902 -0,801 1,109 -0,437 -1,593 -0,237 233 

Nakskov 7,627 -0,105 3,001 0,175 3,501 0,404 0,078 -0,378 124 

122


Nykøbing F. 8,063 2,092 3,553 1,570 1,913 -0,371 1,532 0,492 44 

Nysted 9,318 2,022 4,992 1,810 3,328 0,949 2,416 0,216 18 

Næstved 8,414 3,163 3,541 1,374 3,716 1,583 3,061 0,757 10 

Nørre-Alslev 4,293 -1,091 1,866 -0,745 0,560 -0,897 -1,811 -0,389 239 

Præstø 2,897 -1,726 1,690 -1,128 0,483 -0,402 -3,790 -0,669 269 

Ravnsborg 6,849 -1,419 3,082 -0,827 1,712 -0,728 -1,358 -0,405 220 

Rudbjerg 4,787 -2,510 0,000 -2,543 1,596 -1,011 -1,705 -0,097 236 

Rødby 8,661 1,031 4,908 1,233 2,598 -0,269 -0,553 -0,021 171 

Rønnede 6,603 1,873 3,188 0,781 2,049 1,133 0,188 0,152 115 

Sakskøbing 2,586 -2,791 0,597 -1,788 1,194 -0,636 -1,867 -0,524 242 

Stevns 6,138 1,186 2,395 0,159 1,647 0,252 2,314 0,767 22 

Stubbekøbing 7,313 1,044 3,792 0,952 1,896 0,189 1,979 -0,015 33 

Suså 3,719 -0,813 1,446 -0,648 0,620 -0,794 -1,249 0,244 215 

Sydfalster 3,695 -1,130 1,478 -0,791 1,478 0,034 -0,423 0,002 165 

Vordingborg 6,947 0,915 3,181 0,675 1,841 -0,488 0,572 -0,066 92 

Bornholms 

Regionskom. 

5,838 0,796 3,330 1,212 1,151 -0,354 -0,375 0,025 160 

Assens 6,162 -0,841 2,498 -0,656 1,832 -0,576 -1,305 -0,411 219 

Bogense 7,058 0,256 2,259 -1,028 3,106 1,211 -0,601 0,116 180 

Broby 9,394 3,810 5,124 2,423 2,562 1,231 2,873 0,634 12 

Egebjerg 8,626 3,694 3,009 1,006 2,608 1,574 2,969 0,835 11 

Ejby 4,146 -0,935 2,344 0,141 0,901 -0,621 0,750 -0,162 76 

Faaborg 7,061 1,640 2,845 0,459 1,581 0,197 2,449 0,796 16 

Glamsbjerg 8,174 2,376 2,422 -0,279 3,330 1,846 3,954 0,234 3 

Gudme 6,950 0,337 2,027 -1,115 2,027 0,608 0,493 -0,293 95 

Haarby 5,067 -0,621 3,619 0,090 0,000 -0,824 -1,274 -0,268 216 

Kerteminde 5,083 0,723 2,382 0,554 1,588 0,225 0,922 0,498 68 

Langeskov 7,137 1,719 2,745 0,458 1,647 -0,051 0,573 -0,033 91 

Marstal 10,333 6,007 6,315 3,389 2,296 1,913 4,528 1,291 2 

Middelfart 6,160 2,057 3,422 1,738 2,053 0,372 1,450 0,081 47 

Munkebo 6,238 -0,031 2,807 0,271 2,183 -0,135 0,245 0,287 112 

Nyborg 7,379 1,615 2,396 0,219 3,642 1,694 2,392 0,199 20 

Nørre-Aaby 5,289 1,273 4,298 2,296 0,661 -0,198 1,641 0,382 42 

Odense 5,373 -0,544 2,240 0,021 2,107 -0,291 -0,896 -0,067 200 

Otterup 4,763 -0,311 3,120 0,458 0,985 -0,152 -0,986 0,030 204 

Ringe 2,859 -2,943 1,112 -1,525 0,953 -0,626 -0,907 -0,184 201 

Rudkøbing 6,396 -1,594 1,947 -1,568 1,669 -0,296 0,872 0,092 71 

Ryslinge 5,356 -1,321 1,020 -2,575 3,315 1,589 -1,780 -0,030 238 

Svendborg 7,121 0,927 2,626 0,474 2,825 0,707 1,569 0,280 43 

Sydlangeland 5,563 0,360 2,782 0,716 0,464 -0,899 0,181 0,040 116 

Søndersø 6,868 1,909 2,595 0,228 3,053 1,733 1,795 0,251 37 

Tommerup 5,588 0,861 2,682 0,335 0,671 -0,272 1,483 0,135 45 

Tranekær 7,386 0,765 5,114 1,652 0,568 -0,901 0,877 0,014 70 

Ullerslev 5,435 0,333 3,397 0,875 1,698 0,548 0,171 -0,054 117 

123


Vissenbjerg 3,415 -2,416 0,569 -2,422 0,569 -0,629 0,959 0,128 67 

Ærøskøbing 4,675 -0,247 2,597 1,027 1,558 -0,270 -1,094 -0,207 211 

Ørbæk 5,464 -0,355 3,383 0,502 1,041 -0,362 0,286 -0,201 109 

Årslev 3,346 -0,733 1,673 -0,184 0,186 -0,824 -0,566 -0,221 177 

Aarup 3,367 -0,907 1,347 -0,902 1,010 0,216 -0,277 -0,333 153 

Augustenborg 3,408 -1,357 2,359 0,310 0,524 -1,091 -0,554 -0,225 173 

Bov 2,687 -1,738 1,680 -0,290 0,336 -0,969 -0,654 -0,393 185 

Bredebro 3,922 -2,528 2,941 -0,586 0,980 -0,325 -1,847 -0,640 240 

Broager 2,747 -2,491 1,923 -0,984 0,275 -1,048 -3,507 -0,822 268 

Christiansfeld 3,854 -1,102 1,652 -0,765 1,468 0,298 -0,102 0,076 137 

Gram 3,404 -1,142 1,891 -0,382 0,378 -0,643 -0,746 0,406 191 

Gråsten 5,282 0,641 2,641 0,696 0,720 -0,617 -0,987 -0,563 205 

Haderslev 5,966 0,518 2,541 0,454 2,265 0,527 -0,565 -0,545 176 

Højer 8,663 1,063 5,569 1,698 1,238 -0,433 2,052 0,981 30 

Lundtoft 6,826 1,560 2,275 0,112 1,422 -0,205 2,313 0,528 23 

Løgumkloster 8,902 2,561 4,586 1,365 2,428 1,098 1,660 0,793 41 

Nordborg 5,183 -1,611 1,390 -1,829 2,275 0,130 -1,034 -0,426 208 

Nr. Rangstrup 2,793 -2,349 0,931 -1,519 0,745 -0,582 -1,015 -0,153 207 

Rødding 1,846 -2,295 0,503 -1,498 0,168 -0,558 -0,503 -0,272 168 

Rødekro 4,778 1,777 1,642 0,137 2,090 1,462 0,965 0,339 66 

Skærbæk 6,121 0,639 3,673 0,554 0,979 -0,071 0,684 0,143 80 

Sundeved 5,805 2,567 2,902 1,448 1,612 0,929 1,473 0,277 46 

Sydals 2,920 -1,173 2,124 0,175 0,796 -0,137 -0,665 0,062 186 

Sønderborg 6,608 -0,956 2,016 -0,607 3,304 0,509 -1,453 -0,107 225 

Tinglev 5,650 0,227 2,825 0,261 1,589 0,153 0,595 0,339 89 

Tønder 5,319 0,269 2,940 0,471 1,400 0,076 -0,169 -0,220 142 

Vojens 4,462 0,062 1,868 -0,283 1,556 0,286 -0,616 -0,148 182 

Aabenraa 5,832 0,420 1,789 -0,296 2,255 0,626 0,470 -0,003 97 

Billund 9,367 3,416 5,735 2,779 2,103 0,537 0,628 0,025 85 

Blåbjerg 4,705 -0,417 3,598 1,084 0,277 -0,761 -2,199 -0,189 254 

Blåvandshuk 2,425 0,622 0,000 -0,646 0,808 0,141 0,832 0,063 74 

Bramming 7,020 2,723 2,600 0,684 2,600 1,268 1,131 0,285 55 

Brørup 3,291 0,244 1,097 -0,353 1,371 0,243 -1,010 -0,335 206 

Esbjerg 8,529 3,179 4,051 1,904 2,890 0,495 1,929 0,321 34 

Fanø 7,273 0,132 2,078 -0,793 2,078 0,099 0,680 0,222 81 

Grindsted 5,232 0,650 3,693 1,366 0,616 -0,468 0,118 -0,274 122 

Helle 6,424 2,135 3,212 1,088 1,071 0,324 1,069 0,227 58 

Holsted 2,885 -2,647 0,787 -2,013 1,049 -0,384 -1,878 -0,757 243 

Ribe 5,811 0,852 2,615 -0,154 1,356 0,382 2,208 0,236 26 

Varde 4,581 0,180 1,815 -0,027 1,037 -0,185 0,843 -0,096 72 

Vejen 4,000 -0,838 1,231 -1,239 1,231 0,055 -0,456 -0,029 167 

Ølgod 5,846 1,456 3,476 1,358 0,632 -0,138 0,613 0,340 87 

124


Brædstrup 4,370 -0,057 2,384 0,327 0,993 -0,102 1,708 0,570 39 

Børkop 4,037 0,549 2,174 0,754 1,553 0,508 -0,046 0,143 133 

Egtved 4,851 1,633 2,256 0,679 1,466 0,864 0,692 0,126 79 

Fredericia 5,583 0,258 3,117 0,990 1,610 -0,533 -1,408 0,101 223 

Gedved 6,528 2,240 3,264 1,108 2,577 1,683 1,839 0,443 36 

Give 3,111 -1,562 0,996 -1,360 0,622 -0,370 -1,564 -0,374 230 

Hedensted 1,121 -2,312 0,509 -1,492 0,407 -0,078 -2,365 -0,590 258 

Horsens 5,438 -0,797 1,926 -0,637 2,294 -0,132 -0,878 0,064 199 

Jelling 2,683 -0,556 1,490 -0,417 0,596 -0,162 -2,121 -0,236 252 

Juelsminde 7,768 3,484 3,427 1,488 1,942 0,840 2,403 0,498 19 

Kolding 4,037 -0,762 1,734 -0,318 1,578 -0,240 -1,580 -0,202 231 

Lunderskov 2,861 -1,196 0,954 -0,913 0,636 -0,458 -0,784 -0,520 192 

Nr. Snede 6,104 1,129 2,441 -0,045 1,953 0,673 0,983 0,452 63 

Tørring- 

Uldum 

5,307 0,804 1,536 -0,732 1,397 0,432 -0,601 -0,161 181 

Vamdrup 6,100 1,646 3,754 1,315 0,939 -0,014 0,740 0,695 77 

Vejle 3,592 -1,075 1,884 0,186 1,237 -0,619 -0,689 0,058 189 

Aulum- 1,051 -1,101 0,263 -1,036 0,525 0,434 -0,860 -0,526 196 

Haderup 

Brande 6,950 2,275 3,773 1,261 2,581 1,632 0,594 0,280 90 

Egvad 3,406 -1,067 1,514 -0,892 0,946 -0,111 -0,617 -0,010 183 

Herning 6,097 2,178 3,372 1,319 1,686 0,654 2,711 0,407 14 

Holmsland 4,016 -1,377 1,236 -1,529 0,618 -0,317 -1,281 -0,554 217 

Holstebro 5,404 0,866 2,984 0,596 1,411 0,161 0,304 0,206 106 

Ikast 2,683 -1,375 1,668 -0,560 0,218 -0,850 -1,093 -0,451 210 

Lemvig 3,288 -1,362 2,127 -0,351 0,774 -0,296 0,012 -0,147 130 

Ringkøbing 5,645 0,573 2,822 0,194 1,460 0,383 2,732 0,513 13 

Skjern 3,555 -0,720 1,641 -0,387 0,273 -0,615 -0,288 -0,090 154 

Struer 5,304 0,818 2,695 0,462 1,826 0,561 -0,056 -0,012 135 

Thyborøn- 

Harboøre 

7,653 2,014 5,102 1,910 0,729 -0,253 -0,553 -0,154 172 

Thyholm 1,505 -2,304 1,003 -1,189 0,502 -0,627 -1,971 -0,289 248 

Trehøje 1,977 -1,592 1,258 -0,636 0,000 -0,603 0,262 -0,186 111 

Ulfborg- 7,303 2,472 4,173 1,423 1,043 0,072 2,310 0,332 24 

Vemb 

Videbæk 2,959 -1,123 1,479 -0,633 0,888 0,159 0,470 0,041 96 

Vinderup 5,563 0,913 3,338 1,022 0,890 -0,157 0,367 0,173 101 

Åskov 8,521 4,084 4,010 1,538 1,504 0,800 3,062 0,728 9 

Ebeltoft 3,544 -1,005 1,715 -0,565 0,686 -0,568 -1,942 -0,419 245 

Galten 2,850 -0,574 1,650 0,069 0,750 -0,111 0,970 -0,190 65 

Gjern 2,350 -1,509 1,495 -1,072 0,641 0,005 -1,371 -0,133 222 

Grenaa 7,865 1,571 2,498 0,212 4,626 2,024 0,720 0,229 78 

Hadsten 6,718 2,802 2,573 0,684 2,430 1,457 2,218 0,614 25 

125


Hinnerup 1,696 -0,760 1,272 0,190 0,141 -0,344 -0,534 -0,347 170 

Hørning 6,589 3,235 4,457 2,893 0,775 -0,135 2,431 0,674 17 

Langå 2,264 -1,239 1,029 -0,186 0,412 -0,961 -0,264 -0,356 151 

Mariager 2,799 -1,513 1,077 -1,341 0,431 -0,422 -0,803 -0,338 193 

Midtdjurs 3,577 -1,713 1,118 -1,233 1,789 0,357 -2,955 -0,062 266 

Nørhald 8,818 4,077 3,006 0,749 4,008 2,574 3,366 0,600 6 

Nr. Djurs 1,642 -3,802 0,235 -2,618 0,939 -0,288 -3,829 -0,467 270 

Odder 3,676 -0,590 1,389 -0,676 0,817 -0,323 -1,050 -0,244 209 

Purhus 5,188 1,899 3,192 1,076 0,798 0,228 2,113 0,483 27 

Randers 6,246 0,589 2,646 0,378 2,291 -0,008 -0,120 -0,004 139 

Rosenholm 4,792 0,752 1,322 -0,297 1,652 0,435 -0,223 -0,015 149 

Rougsø 11,438 5,411 6,279 3,186 2,691 1,211 4,625 1,111 1 

Ry 1,235 -2,360 0,463 -1,320 0,000 -0,675 -1,971 -0,342 247 

Rønde 4,302 -0,695 1,434 -0,860 0,956 -0,265 -0,685 -0,074 188 

Samsø 4,550 -1,897 1,820 -0,806 1,365 -0,369 -1,478 -0,062 226 

Silkeborg 3,364 -1,106 1,485 -0,387 0,606 -0,982 -0,868 -0,070 198 

Skanderborg 5,918 2,137 2,352 0,595 2,352 1,374 1,041 0,295 59 

Sønderhald 2,326 -1,066 0,846 -0,858 0,846 -0,163 -1,195 -0,381 214 

Them 3,420 -0,817 1,466 -0,684 0,733 -0,162 0,567 -0,076 93 

Århus 6,619 1,209 2,217 0,176 3,106 0,871 1,285 0,240 52 

Bjerringbro 2,606 -3,169 0,993 -1,877 0,248 -1,246 -3,037 -0,759 267 

Fjends 4,760 0,205 3,894 1,098 0,649 -0,018 -0,417 0,161 164 

Hanstholm 4,539 -0,225 1,815 -0,593 1,815 0,339 -0,377 0,181 161 

Hvorslev 3,798 -0,580 2,532 0,198 1,013 0,059 -0,087 0,544 136 

Karup 2,035 -2,787 1,018 -1,940 0,254 -0,928 -0,672 0,015 187 

Kjellerup 3,611 -0,508 1,547 -0,244 0,516 -0,774 -0,338 0,016 159 

Morsø 5,283 1,042 1,899 -0,291 1,981 0,894 0,151 -0,640 118 

Møldrup 5,627 1,247 2,579 -0,012 2,579 1,326 1,391 0,385 48 

Sallingsund 6,215 1,124 4,439 0,959 0,888 0,099 1,673 0,838 40 

Skive 3,531 -1,627 1,461 -0,950 0,974 -0,636 0,914 0,372 69 

Spøttrup 5,696 0,632 4,785 1,952 0,456 -0,470 0,269 -0,048 110 

Sundsøre 3,628 -1,480 2,791 0,098 0,279 -1,010 -0,560 0,009 174 

Sydthy 3,834 -0,190 1,334 -0,912 1,667 1,014 0,019 0,006 128 

Thisted 4,000 0,180 2,031 0,227 0,554 -0,496 0,069 -0,120 125 

Tjele 3,526 -0,558 1,037 -1,044 1,037 -0,022 -0,918 -0,421 202 

Viborg 5,136 0,661 2,046 0,109 1,853 0,073 1,111 0,140 56 

Aalestrup 6,803 1,825 3,158 0,557 2,187 0,875 1,997 0,531 32 

Arden 5,202 -0,313 2,705 -0,289 1,040 0,003 1,324 0,217 51 

Brovst 2,752 -2,331 1,270 -2,341 0,423 -0,675 -2,919 -0,858 265 

Brønderslev 5,989 0,936 2,995 0,418 1,761 0,341 0,316 -0,242 105 

Dronninglund 5,833 0,730 3,150 0,945 1,283 -0,234 0,518 -0,345 94 

Farsø 3,772 -0,777 1,775 -0,390 1,109 -0,040 -1,363 -0,664 221 

Fjerritslev 4,051 -0,118 2,345 0,262 0,853 -0,179 0,359 0,379 102 

126


Frederikshavn 2,639 -3,255 1,906 -0,424 0,489 -1,763 -1,676 -0,308 235 

Hadsund 3,849 -1,059 1,764 -0,696 0,160 -0,837 -0,176 0,041 143 

Hals 4,008 -0,713 2,227 -0,036 0,297 -0,865 -0,647 -0,325 184 

Hirtshals 6,033 0,080 3,740 0,260 1,689 0,097 1,752 0,596 38 

Hjørring 3,179 -1,559 1,614 -0,357 0,538 -1,056 0,128 -0,223 121 

Hobro 5,388 0,326 2,064 -0,314 2,522 1,015 0,140 0,030 120 

Læsø 4,198 -0,054 0,840 -0,317 1,679 0,649 -0,296 -0,041 155 

Løgstør 6,322 0,757 5,093 2,005 0,527 -1,056 -0,115 -0,367 138 

Løkken-Vrå 3,260 -1,947 2,037 -0,718 0,611 -0,507 -1,158 -0,220 212 

Nibe 4,666 0,091 2,333 0,183 0,636 -0,493 -0,211 0,035 147 

Nørager 3,924 -1,535 1,308 -1,483 1,635 0,290 -2,713 -0,363 260 

Pandrup 6,844 0,594 2,228 -0,917 3,661 2,040 1,335 0,350 50 

Sejlflod 4,824 -0,017 2,783 0,293 0,928 -0,272 -0,222 -0,073 148 

Sindal 3,759 -2,187 1,504 -1,230 0,564 -1,157 -1,761 -0,059 237 

Skagen 4,363 0,159 2,674 0,147 0,563 -0,457 0,289 0,039 107 

Skørping 3,886 -1,587 2,296 -0,132 0,353 -1,363 -1,561 -0,090 229 

Støvring 3,924 0,447 2,224 0,423 0,523 -0,149 -0,432 0,093 166 

Sæby 5,592 -0,177 2,060 -0,728 1,962 0,423 0,321 0,024 104 

Aabybro 0,880 -2,619 0,587 -1,012 0,000 -0,749 -2,317 -0,196 256 

Aalborg 4,060 -1,527 1,811 -0,537 1,402 -0,613 -1,969 -0,300 246 

Aars 2,772 -2,642 1,452 -1,596 0,528 -0,524 -4,847 -1,031 271 

127

Analyser af førtidspensionsområdet - Ankestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?