26.07.2013 Views

Fra mave til muld Slutrapport - Bornholms Middelaldercenter

Fra mave til muld Slutrapport - Bornholms Middelaldercenter

Fra mave til muld Slutrapport - Bornholms Middelaldercenter

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

To kvinder ved møddingen. Urin gemmes <strong>til</strong><br />

indigofarvning af garn og stof.<br />

men at man har brugt en affaldsgrube eller<br />

mødding som toilet. Disse forhold står i kontrast<br />

<strong>til</strong> de middelalderlige byer, hvor der på grund af<br />

pladsmangel og befolkningstæthed har været et<br />

større behov for regulære latriner og hvor man<br />

allerede meget tidligt har truffet forordninger for<br />

tømning og vedligeholdelse af disse latriner for<br />

at mindske lugtgenen for befolkningen. På<br />

landet derimod var der ikke samme behov for en<br />

regulering af de sanitære forhold, og det kan<br />

derfor fores<strong>til</strong>les at den store del af befolkningen<br />

bare ”gik på møddingen”, som det i visse<br />

landlige egne har været brugt helt op <strong>til</strong> 1800tallet.<br />

Man kunne så fores<strong>til</strong>le sig, at en rig<br />

mand som stormanden har brugt et mere<br />

elegant ”toilet” som f.eks. en pottestol.<br />

Urtehave<br />

I urtehaven i landsbyen er der i alle 3 år blevet<br />

plantet typiske læge-, krydder- og farveurter<br />

som kendes fra middelalderen, derudover<br />

forskellige historiske grøntsager som rodfrugter<br />

og kål <strong>til</strong> formidlingen af middelalderens<br />

madlavning og spisevaner. Bede med planter,<br />

som i dag generelt betragtes som ukrudt viser,<br />

at også disse planter var vigtige og har<br />

forskellige anvendelsesmuligheder. Mange af<br />

Planter i urtehaven.<br />

disse planter løb i middelalderen under<br />

fællesnavnet ”kål” – hvilket antyder at de blev<br />

betragtet som spiseplanter. Men mange af dem blev også anvendt som lægemidler. Et godt<br />

eksempel er mælkebøtten. Den blev både spist som ”kål”, men også brugt som lægemiddel<br />

pga. dens vanddrivende virkning. Middelalderens medicin tager udgangspunkt i læren om<br />

menneskets fire kropsvæsker, blod, slim, sort galde og gul galde. Planter, der f.eks. er<br />

urindrivende eller kvalmefremkaldende, har derfor været af særlig interesse for middelalderens<br />

lægekunst. En anden plante, der i dag regnes for ukrudt, er skvalderkål, som både blev spist<br />

og anvendt som lægemiddel mod podegra. Også brændenælden var en spise- og en<br />

lægeplante: Da dens s<strong>til</strong>k bliver tør og skellet om efteråret, mente man, at den hjalp mod tør<br />

og skellet hud. <strong>Fra</strong> Henrik Harpestreng kendes der en opskrift på en salve af gåsefedt og<br />

brændenældesaft. Og den virker faktisk, for gåsefedtet <strong>til</strong>fører huden fedtstof, mens<br />

brændenælden er meget vitaminholdig. Brændenælden er også interessant i en anden<br />

sammenhæng: Da den gerne vokser der, hvor der er meget gødning i jorden, er den stadig i<br />

dag en god indikator for, hvor der i middelalderen lå latriner. På Hammershus kan man f.eks.<br />

genkende skidtrendernes forløb ved brændenældebevoksningen. Der blev også anlagt et bed<br />

med farve- og teks<strong>til</strong>planter, som f.eks. vau (farvereseda) og hør. Ved farverhuset blev der<br />

eksperimentet med farveplanterne, og med kalkvand og askelud som bindemiddel i stedet for<br />

alun.<br />

Molling og håndklæde<br />

I 2008 indkøbte <strong>Bornholms</strong> <strong>Middelaldercenter</strong> en rekonstruktion af en 1300-tals molling (et fad<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!