Fra mave til muld Slutrapport - Bornholms Middelaldercenter

More documents

Recommendations

Info

To kvinder ved møddingen. Urin gemmes til indigofarvning af garn og stof. men at man har brugt en affaldsgrube eller mødding som toilet. Disse forhold står i kontrast til de middelalderlige byer, hvor der på grund af pladsmangel og befolkningstæthed har været et større behov for regulære latriner og hvor man allerede meget tidligt har truffet forordninger for tømning og vedligeholdelse af disse latriner for at mindske lugtgenen for befolkningen. På landet derimod var der ikke samme behov for en regulering af de sanitære forhold, og det kan derfor forestilles at den store del af befolkningen bare ”gik på møddingen”, som det i visse landlige egne har været brugt helt op til 1800tallet. Man kunne så forestille sig, at en rig mand som stormanden har brugt et mere elegant ”toilet” som f.eks. en pottestol. Urtehave I urtehaven i landsbyen er der i alle 3 år blevet plantet typiske læge-, krydder- og farveurter som kendes fra middelalderen, derudover forskellige historiske grøntsager som rodfrugter og kål til formidlingen af middelalderens madlavning og spisevaner. Bede med planter, som i dag generelt betragtes som ukrudt viser, at også disse planter var vigtige og har forskellige anvendelsesmuligheder. Mange af Planter i urtehaven. disse planter løb i middelalderen under fællesnavnet ”kål” – hvilket antyder at de blev betragtet som spiseplanter. Men mange af dem blev også anvendt som lægemidler. Et godt eksempel er mælkebøtten. Den blev både spist som ”kål”, men også brugt som lægemiddel pga. dens vanddrivende virkning. Middelalderens medicin tager udgangspunkt i læren om menneskets fire kropsvæsker, blod, slim, sort galde og gul galde. Planter, der f.eks. er urindrivende eller kvalmefremkaldende, har derfor været af særlig interesse for middelalderens lægekunst. En anden plante, der i dag regnes for ukrudt, er skvalderkål, som både blev spist og anvendt som lægemiddel mod podegra. Også brændenælden var en spise- og en lægeplante: Da dens stilk bliver tør og skellet om efteråret, mente man, at den hjalp mod tør og skellet hud. Fra Henrik Harpestreng kendes der en opskrift på en salve af gåsefedt og brændenældesaft. Og den virker faktisk, for gåsefedtet tilfører huden fedtstof, mens brændenælden er meget vitaminholdig. Brændenælden er også interessant i en anden sammenhæng: Da den gerne vokser der, hvor der er meget gødning i jorden, er den stadig i dag en god indikator for, hvor der i middelalderen lå latriner. På Hammershus kan man f.eks. genkende skidtrendernes forløb ved brændenældebevoksningen. Der blev også anlagt et bed med farve- og tekstilplanter, som f.eks. vau (farvereseda) og hør. Ved farverhuset blev der eksperimentet med farveplanterne, og med kalkvand og askelud som bindemiddel i stedet for alun. Molling og håndklæde I 2008 indkøbte Bornholms Middelaldercenter en rekonstruktion af en 1300-tals molling (et fad 3
til håndvask) i messing og et håndklæde i kipervævet bomuld med blå striber i diamantkiper. Den originale molling er et mosefund og er i dag udstillet på Nationalmuseet. Håndklædet er rekonstrueret efter diverse middelalderlige malerier af håndklæder, især Mérodealtertavlen af Flémallemesteren fra omkring 1427. Rekonstruktionerne er udført Mollingen og håndklædet i brug. Billedet ved siden af stammer fra et af Handelskompagniet I/S, håndskrift fra 1390'erne og viser et lignende håndklæde i brug som grydelap, fikst bundet fast omkring tjenerens arm. Århus. Mollingen og håndklædet hører til i stormandens fine private gemakker. Som en fremtidig videreførelse af projektet er det planen, også at rekonstruere en et stativ til mollingen inklusive håndklædeholder, som den kendes fra diverse samtidige billedlige kilder. Personlig hygiejne: Benkamme og ”hygiejnesæt” To benkamme er blevet indkøbt. De har indgået i både den daglige formidling og i særdeleshed de tematiserede rundvisninger på de særlige ”fra mave til muld-temadage”. Benkammene har både været brugt som udgangspunkt for at formidle middelalderens syn på hygiejne og til at illustrere at alle ressourcer brev brugt til div. formål – hvilket igen har indvirkning på hvad der blev anset som værende affald og derved ”hvad der recirkuleres til mulden”. Ligeledes er der blevet indkøbt en rekonstruktion af et ”hygiejnesæt” (øreske, neglerenser, pincet). Dette har på samme måde som ovennævnte været brugt i formidlingen. Og har på illustrativ måde fremmet forståelsen for hygiejnerelaterede aspekter af vores forhistorie med dragning af paralleller til nutidig brug af ”mere kemisk orienteret hygiejne”. Salvekrukker Til fremstilling af urtesalver har vi fået produceret et stort antal salvekrukker efter middelalderligt forbillede af keramiker Torben Lov, Listed. Ølbrygning Der blev også indkøbt en spand og en øsetønde til ølbrygningen på stormandsgården. I 2010 blev der brygget 3-4 forskellige bryg i løbet af sommeren, derudover blev der også produceret mjød. 4. Formidling I løbet af projektperioden er der blevet udviklet og afprøvet mange forskellige formidlingskoncepter. Koncepterne kan alle i fremtiden indgå i centrets daglige formidlingstilbud og kan tilpasses og kombineres efter behov. 4.1 Temadage og temauger I 2008 arbejdede vi med en formidling, der var opdelt på særlige temadage. Heriblandt en helt ny ”Fra mave til muld”-dag og en ”Middelaldermad”-dag. Koncepterne for andre temadage blev tilrettet, og Mave-Muld-temaet blev implementeret i de bestående koncepter. Konceptet med 4
Page 1 and 2: Fra Mave til Muld 2008-2010 Slutrap
Page 3: 1. Introduktion Projektet ”Fra Ma
Page 7 and 8: Ved udvidelsen til hele fire Mave-M
Page 9 and 10: Tema ”Træ, træ og atter træ”
Page 11: Fodring af gæs med ”madrester”

Fra mave til muld Slutrapport - Bornholms Middelaldercenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?