udbygning og fornyelse - Bornholms Middelaldercenter

bornholmsmiddelaldercenter.dk

udbygning og fornyelse - Bornholms Middelaldercenter

- udbygning og fornyelse

projektoplæg

24. december 2008

- udarbejdet af

John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. telefon 74491660 / fax 74491667

Købingsmarkvej 40, mobiltelefon: 74491660

6430 Nordborg - Danmark

1

e-mail: johnkron@post7.tele.dk


Arbejdsrapport og projektoplæg:

Bornholms Middelaldercenter

- udbygning og fornyelse

udarbejdet af:

John Kronborg Christensen

©: 2008 - forfatter og fotografer

December 2008 - for :

Bornholms Middelaldercenter

Rågelundsgård

Stangevej 1,

3760 Gudhjem

2


3

Udbygningsplan - projektoplæg

John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. December 2008

Købingsmarkvej 40, 6430 Nordborg johnkron@post7.tele.dk


Område 9

Område 7

Område 5

Område 6

Område 8

Område 4

Bornholms Middelaldercenter

Område 3

Område 10

Udbygningsplan projektoplæg - med angivelse af områder 4

Område 2

Område 1

A. - De autentiske områder

B. - De rekreative områder

C. - De praktiske områder

___ - Naboskel

Område 11

Område for ny bebyggelse med

Historama, Hotel m mm.


Bornholms Middelaldercenter

Rågelundsgård

Stangevej 1,

3760 Gudhjem

Projektoplæg for udbygning og fornyelse

INDHOLDSFORTEGNELSE

Nye og reviderede anlægs- og aktivitetsområder

- indledning

- områder med varierende aktivitetsindhold

- flere og bedre aktiviteter

- flere naturoplevelser

- handicapvenlighed

- det grundlæggende

- et spørgsmål om autentitet og ærlighed

- generelle bemærkninger til projektet

Projektoplæggets indhold

- en gennemgang af de enkelte områder

- områdekategorier

A. De autentiske områder (med blå markering):

- eksisterende områder, der udbygges:

1. Vandmøllen

2. Håndværkerlandsbyen

3. Stormandsgården

4. Kulsvier- og Gøglerskoven

- nye områder:

5. Sten- og Kalkpladsen

6. Kirke-byggepladsen

7. Møllergården

8. Bondegården

B. De rekreative områder (med grøn markering):

9. Kro & Markedsplads - med håndværkerboder og ”prøv-selv” aktiviteter

10. Rekreations og Legeområde - med kiosk og ”prøv-selv” aktiviteter

C. De praktiske områder (med rød markering):

11. Administration & Værksteder

D. Sti- og vejanlæg (med gul markering):

12. Nye stier

13. Nye veje

Økonomi- og tidsplan

- forklaring til skitseret økonomi- og tidsplan

- efterskrift

2


Nye og reviderede anlægs- og aktivitetsområder

- indledning

Dette projektoplæg til udbygning af Bornholms Middelaldercenter er udarbejdet med udgangspunkt

i en af Bornholms Middelaldercenter udarbejdet projektbeskrivelse - kaldet ”De 4 faser”.

- områder med varierende aktivitetsindhold…

I den nuværende situation, er meget blandet sammen - autentisk som mindre autentisk, fordi man

gerne vil lade publikum prøve at være med. Ofte går dette ud over den ”ægte” oplevelse, hvor tingene

klart og uforstyrret kan opleves som de var i middelalderen. En oplevelse - i fred og fordybelse,

som især mange lidt ældre gerne vil have.

For at kunne tilfredsstille dette ønske arbejdes der i dette projektoplæg med en opdeling i områder,

hvor oplevelserne har rod i ro og fordybelse og områder, hvor oplevelserne bygger på fysiske aktiviteter

og ”prøv-selv” - såkaldt ”edutainment”.

- flere og bedre aktiviteter…

De grundlæggende ønsker har været at udbygge centeret med flere og mere omfattende aktivitetsmuligheder,

og ikke mindst at højne såvel kvaliteten af det autentiske miljø som kvaliteten af de

oplevelser de besøgende får på centeret.

De eksisterende aktivitetsområder udbygges med flere huse og detaljer, der giver større og mere

autentiske oplevelser, og der bygges nye områder, hvor andre sider af middelalderens liv og arbejde

kan præsenteres og opleves.

- flere naturoplevelser…

Også naturoplevelserne på området forstærkes. Større dele af området anlægges og tilplantes med

henblik at forstærke disse kvaliteter. Der skabes større tilgængelighed og flere ”naturstier”.

- handicapvenlighed…

Det er ikke omtalt specielt i det følgende, men grundlæggende har det også været projektets hensigt

med sin udformning at gøre såvel centeret og aktiviteterne så tilgængelige som muligt for handicappede

og ældre og gangbesværede.

Dette har været en stor udfordring. For det første ”slås” centeret med sit smukke, men noget besværlige,

bakkede terræn. For det andet er autentiske middelalderhuse nu engang ikke lette at komme

ind i for f.eks. kørestolsbrugere p.g.a af høje dørtærskler eller smalle døre - for ikke at nævne

stejle trapper og stiger.

Det sidstnævnte har vi valgt ikke at gøre meget ved. Det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre at

opfylde de nødvendige krav, og vi må her sidestille os med landets Frilandsmuseer o.l., hvor der i

stedet træffes særlige hjælpeforanstaltninger for at kunne vise så meget frem som muligt.

Derimod vil der på alle de rekreative områder være taget alle, behørige hensyn til handicappede

såvel som ældre og gangbesværede. Hvad angår det noget bakkede terræn, vil der være anlagt et

vejnet, som overholder kravet til max stigninger, og hvor dette ikke kan opfyldes vil der bliver orienteret

herom med f.eks. ”ensretningsskilte”, der viser de lettest kørselsveje for f.eks. rullestolsbrugere.

3


- det grundlæggende

Hovedtanken bag det her præsenterede projektoplæg er at opnå så stor autentitet som mulig i relation

til udgangspunktet for etableringen af Bornholms Middelaldercenter: - middelalderen og naturen

på Bornholm - dels i almindelighed, men i Norden i særdeleshed. Dette med baggrund i filosofien

at ”dit særkende gør dig unik”. Og netop det unikke, autentiske og kvalitativt, gennemarbejdede

og veludførte er det, som alene vil overleve i årene fremover - ikke mindst set i relation med

alverdens tiltag på etablering af oplevelsescentre rundt om i f.eks. hele Europa.

Bornholms Middelaldercenter bør tilsigte at være Bornholms Middelaldercenter - og ikke et hvilket

som helst andet historiecenter, der handler om middelalder - eller andre former for

”oplevelsescenter” i Europa. Her skal - i den udstrækning det overhovedet er muligt - opleves noget,

der har tilknytning til Bornholms middelalder.

- et spørgsmål om autentitet og ærlighed

I den følgende gennemgang af de enkelte områders indhold og idé vil man kunne se, at når det

gælder at kunne fremvise autentitet, har projektoplægget sine ”svage” - eller ”mindre heldige ” sider.

I de fleste tilfælde skyldes disse ”uheldige” elementer fysiske begrænsninger eller urimelige

ønsker - set i relation til økonomi - om at ændre på noget bestående.

Men man kan vel også tillade sig at tænke lidt ”kreativt” - bare en smule, så længe det ikke kommer

til at gå ud over helheden. Mindre ”unøjagtigheder” må også kunne ”tillades” - når blot de ikke

er dominerende, og at man er dem bevidste og gør sit bedste for at henlede publikums opmærksomhed

herpå.

Derfor arbejdes der også med områder på centeret med varierende indhold når det gælder autentitets-

og oplevelsesværdier.

Så bortset fra et ønske om, at det hele helst skal hænge sammen økonomisk, så er en af de grundlæggende

tanker med Bornholms Middelaldercenter, at man vil bidrage den besøgende med en historisk

veldokumenteret og lærerig oplevelse - såkaldt ”edutainment” - ud over det sædvanlige.

- generelle bemærkninger til projektet

Som udgangspunkt er det - som nævnt - den overordnede hensigt, at alt på centeret skal være udført

så autentisk som overhovedet muligt, hvilket også i dag kendetegner meget af centerets udstyr.

Når det gælder rekonstruktion af huse er bevarede kilder i dag meget sparsomme, og netop det at

rekonstruere disse indebærer dels megen research og megen omtanke, for at resultaterne skal blive

så troværdige, som tænkeligt muligt - også med henblik på, at de ikke om bare få år skal være ”helt

umulige”. I det følgende er beskrivelsen af de enkelte huse derfor kun at betragte som resultatet af

overordnede tanker i forbindelse med udarbejdelsen af dette projektoplæg - mest hvad angår størrelser

og hovedformer. Ændringer - store som små - kan meget vel blive det endelige resultat.

I en kommende projektering af de enkelte huse og elementer må derfor indgå et vist omfang af research

i historie og arkæologiske fund m.m., hvilket er medregnet i den udarbejdede kalkulation.

John Kronborg Christensen

Bygningsarkæolog og arkitekt m.a.a.

4


Projektoplæggets indhold

- en gennemgang af de enkelte områderne

- områdeopdeling

I det udarbejdede projektoplæg arbejdes med fire områdekategorier - svarer til angivelser på hosstående

oversigtsplan:

A. - De autentiske områder: - 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8

B. - De rekreative områder: - 9 - 10

C. - De praktiske områder: - 11

D. - Sti- og vejanlæg:

A. De autentiske områder

- eksisterende områder, der udbygges:

1. Vandmøllen

- nogle generelle bemærkninger

Husene ligger på en lille ø. Det er nemlig sådan,

at når vandet ikke ledes med fuld kraft

gennem vandmøllens hjul, ledes hovedparten

af vandet uden om møllen via et andet vandløb.

Såkaldte stigbord sættes ned i vandløbet

for at regulere vandstrømmen. Derved kommer

møllerens bygninger til at ligge omgivet af

vand, og egentlig indhegning - for at holde dyr

ude/inde er derfor ikke strengt nødvendige.

Mindre indhegninger - omkring f.eks. urtehaver

- udføres dog.

Da møllerhuset er beliggende ved rigeligt, rindende

og friskt vand, er der ikke behov for nogen

brønd på stedet. Der er endog etableret et

regulært vaskested ved vandkanten - arrangeret

omkring nogle sten, der bruges til at ”banke”

vasketøjet ren på.

Møllerens bygninger er således følgende:

1. Skvatmøllen:

Den eksisterende vandmølle - eller rettere: -

skvatmølle - og på bornholmsk: -

”plaskemølle” - er en rekonstruktion, der er

udført i samarbejde med arkæologer på Bornholms

Museum. Den kan ikke gøres bedre, og

fungerer fint i sin nuværende form.

2. Møllerhus:

(ca. 45 m 2 ).

Det er nok ikke ualmindeligt, at sådanne, min-

5

Kortudsnit - ikke i mål.

dre skvatmøller har ligget lidt afsides - der

hvor vandstrømmen tillod en opstemning af

vandet for at give kraft nok til møllens drift, og

møllen har måske tilhørt flere gårde, som har

drevet den i fællesskab.


Bornholms Middelaldercenter vil man dog

gerne skabe lidt mere aktivitet omkring møllen

af hensyn til publikums oplevelse og forståelse

af møllens betydning i middelalderens samfund.

Det er derfor hensigten at etablere et beboeligt

sted, hvor en møller, hvad enten han har været

selvstændig eller ansat af landsbyens beboere

til at passe møllen, kan bo med sin familie.

Hertil kræves et mindre bolighus, der tænkes

opført som et mindre hus med stue og en forstue.

Huset kan være udført som et bulhus - efter

samme principper som skvatmøllen, men og

være mere enkelt eller primitivt udført. Huset

har bare lerstampede gulve - måske et

pigstensgulv i forstuen. Der kan være faste

vægbænke (jordbænke) og ildstedet er anbragt

midt på gulvet. Røgen siver ud gennem i lyre i

det halmtækkede tag. På mange måder er huset

2. Håndværkerlandsbyen

- nogle generelle bemærkninger

Den i nedenstående gennemgang anvendte benævnelse

for husenes, deres beboere og disses

håndværk er fiktiv. Den endelige indretning -

afhængig af husenes håndværksmæssige ind-

Kortudsnit - ikke i mål.

sti

6

indrettet mere som i den sene vikingetid.

I forstuen kan der evt. opbygges en mindre

ovn/bageovn.

3. Udhus:

(ca. 15 m 2 ).

Et mindre udhus, der kan rumme plads til nogle

dyr, lidt foder og måske noget færdigmalet

korn findes også ved møllerens hus.

hold - kan komme til at variere en del, idet det

selvfølgelig må være en forudsætning, at centeret

kan præsenterer netop de håndværkere,

som skal befolke husene.

Således kan nogle af husene tænkes opført som


”multihuse”, der kan rumme forskellige håndværk

- afhængig af mulighederne, men og

give mulighed for, at frivillige familier - eller

besøgende, som har fået lyst til at prøve

”middelalderlivet” i en længere periode - kan

”flytte” ind i disse huse og deltage på lige fod

med håndværkerlandsbyens øvrige ”beboere”.

Alle husparceller er indhegnet for enten at holde

dyr ude eller inde - med enten almindelige,

pileflettede hegn eller såkaldte kvashegn.

På de indhegnede græsningsarealer vest for

landsbyen opsættes et fæskjul - i form af et tag

udformet som en stor oplagt halmstak på en

underbygning af fire hjørnestolper med oplagt

stænge over.

Brønde findes selvfølgelig normalt ved alle

huse, men kan også være etableret i fællesskab

på f.eks. en torveplads i landsbyen. Da der her

er rindende vand i åen, der løber bag ved

”Tømrerhuset”

- består af følgende elementer:

1. Tømrerens hus (nuv. farverhus):

Huset eksisterer i dag. Det er en såkaldt

”enkeltstue” - et hus med en næsten kvadratisk

stue og en smal forstue ved den ene gavl - her

med indgangsdøren på langsiden. Huset er meget

autentisk i sin opbygning, og der er ikke

grund til større ændringer her. Dog kunne en

indvendig kalkning være ønskelig. Dels ville

dette styrke autentiteten og dels ville huset blive

mere lyst og venligt (hvilket selvfølgelig -

sammen med den desinficerende effekt - er en

af årsagerne til at huse netop var kalkede indvendigt).

2. Stegers - eller køkkenhus:

(ca. 16 m 2 ).

Centeret har her haft planer om at opbygget et

mere eller mindre åbent køkkenhus, der kunne

anvendes som demonstrationsplads for publikum.

En sådan bygning har næppe eksisteret i

tilknytning til en bolig som tømrerens. Men om

vi forestiller os, at tømreren og hans kone - foruden

at være tømrerfolk - også har forestået

slagtning for mange af landsbyens øvrige

håndværkere, kunne dette hverv måske have

medført bygning af et særligt ”slagtehus”, hvor

der også var mulighed for kogning og tilberedning

i øvrigt af større mængder kød m.m..

7

- fra ”Vikingernes Aros”

landsbyen - og i den nærliggende kilde i skoven,

har flere af husene, der ligger nærmest

disse vandkilder ikke egen brønd, men henter

vandet fra vandløbene.

- fra Bungemuseet - Gotland


Huset må tænkes opført som et bindingsværkshus

med lerklinede vægge - både kalket ind- og

udvendigt. Taget kan være af brædder eller

spån. I huset findes et større ildsted med gruekedel

eller store kogekar - samt selvfølgelig

slagtebord og bænk.

3. Tømrerhytte:

(ca.21 m 2 ).

På tømrerens arbejdsplads - Tømrerpladsen,

der ligger på bakken mod syd - oven for tømrerens

hus - er bl.a. opsat en ”tømrerhytte” - betegnelsen

for et halvtag eller skjul, der mere

eller mindre afskærmet med vægge, hvorunder

håndværkere har kunnet stå og arbejde i ly for

vejret. Et sådant tænkes opført her - udført som

en enkel tømmerkonstruktion med lukninger i

vægge af risflettede måtter eller grove brædder.

Taget er af halm eller grove brædder.

4. Halvtag:

(ca.6 m 2 ).

Tømmer blev ikke liggende længe på afbindingspladsen,

men iblandt skulle opskæres

brædder til finere formål - f.eks. møbler. Disse

krævede tørring før de kunne bruges, så derfor

er det tanken, at der på tømrerpladsen skal opføres

et mindre halvtag, hvorunder opskåret træ

kan ligges til tørring.

”Håndværkerhuset”

- består af følgende elementer:

5. ”Multihåndværkerens” hus:

(ca.30 m 2 ).

Dette hus kan f.eks. rumme en

”multihåndværker” - eller gæstefamilie. Huset

er et mindre, enkelt hus af enkeltstue-typen -

med gavlforstue.

Som et mindre og enklere hus bør det udføres

som et lerklinet hus med minimalt brug af tømmer,

og det bør være tækket medhalm.

6. Udhus:

(ca.3 m 2 ).

De fleste huse har på grunden et mindre skur

til lidt brænde, et par høns og måske en gris

eller ged. Således også denne mindrebemidlede

”multihåndværker”.

8

- fra ”Vikingernes Aros”


”Pottemagerhuset”

- består af følgende elementer:

7. Pottemagerens hus:

(- øges med ca.8 m 2 ).

Det eksisterende pottemagerværksted ombygges

/ øges med en forstue på den ene gavl, således

at huset kan indrettes til en egentlig bolig

for pottemageren. Den tilføjede forstue vil således

komme til at rumme pottemagerens

egentlige værksted med drejestol m.m..

Huset nyindrettes med åre-ildsted som i tømrerens

hus - og i øvrigt i stil med dette. Den påbyggede

forstue udføres af samme materialer

og i samme konstruktion som det eksisterende

hus.

8. Ovn og udhuse m.m.:

Overdækning af den eksisterende oven reetableres

i nødvendigt omfang efter øgning af bolighuset.

Lige som alle andre af landsbyens beboere har

pottemageren behov for et udhus til opbevaring

af diverse grej og dyr. Et sådant opføres på

passende sted på grunden.

”Træsniderhuset”

9. Billedskærerens hus:

(ca. 12 m 2 ).

I dag indeholder det eksisterende hus her - i

bindingsværk og med stråtag - vandforsyning /

vandhane og rummer plads for opbevaring af

diverse haveredskaber. For ikke at lade dette

”skur” stå uudnyttet og uforklarligt hen, laves

her en tilbygning på husets gavl i form af en

”gavlforstue” og bygningen omdannes således

til et almindeligt bolig- og håndværkerhus. Billedskæreren

kan da stå i forstuen og arbejde og

fremvise sine frembringelser ved en større lem

i gavlen.

Hans bolig kunne da sagtens foregive at være i

det nuværende ”skur”, som godt kunne rumme

en bolig for en enlig håndværker og hans kone.

9


”Farverhuset”

- består af følgende elementer:

10. Farverens hus:

(ca. 42,5 m 2 ).

Ved denne centrale plads i landsbyen bygges et

hus til farveren. Også dette er et enkeltstue

med forstue. I forstuen kan der her være en

mindre ”udstilling” af farverens arbejder, men

ellers foregår arbejdet under det tilbyggede

halvtag foran huset.

Huset kan være et bulhus med halmtag - evt.

med skorsten.

Halvtaget - arbejdspladsen for farveren - udføres

som en tømmerkonstruktion, der overdækkes

og delvis indklædes med brædder - alternativt

udføres også her et halmtag.

Farveren har forholdsvis let adgang til vand i

åen bag huset, men det vil her være en god ide

at etablere en egen brønd på gårdspladsen bag

ved huset, da der også her vil være en form for

”arbejdsplads”.

11. ”Badehuset”:

Bagerst på farverens grundstykke opføres et

hus, der ikke indgår i den egentlige

”middelalderbebyggelse”. Huset er helt moderne

indrettet som et toilet- og badehus for de

håndværkerfamilier - aktører, frivillige og

gæstefamiler, der lever ”middelalderliv” på

centeret.

Huset udføres i det ydre som et regulært og

autentisk udført middelalderhus - i bul- eller

bindingsværkskonstruktion med halmtag. Huset

udføres dog således, at det umiddelbart kan

opfattes som et større udhus på farverens

grund.

Adgangen til huset udformes så diskret som

muligt, således at publikum i al almindelighed

ikke kommer til huset.

”Væverhuset”

- består af følgende elementer:

12. Væverens hus:

(ca.40 m 2 ).

Dette hus kan f.eks. rumme en vævers bolig og

vævestue. Huset er et enkelt hus af enkeltstuetypen

- med gavlforstue.

Huset kan udføres som et bulhus med halmtag.

Ildstedet bør have skorsten - af hensyn til de

10

- fra Frilandsmuseet


klædestoffer, som bearbejdes i huset. Men ellers

er huset indrettet som de øvrige bolighuse.

13. Udhus:

(ca.3 m 2 ).

Også dette hus har på grunden et mindre skur

til lidt brænde, et par høns og måske en gris

eller ged.

”Skomagerhuset”

- består af følgende elementer:

14. Skomagerens hus:

(ca. 40 m 2 )

Et hus af samme type og form som landsbyens

øvrige huse. Husets indretning præges dog i

særlig grad af skomagerens arbejde.

Huset kan være et bulhus med halmtag og indrettet

med åre-ildsted (uden skorsten).

15. Udhus:

(ca.3 m 2 ).

Også dette hus har på grunden et mindre skur

til lidt brænde, et par høns og måske en gris

eller ged.

”Bronzestøberhuset”

- består af følgende elementer:

16. Bronze- og tinstøberens hus:

(ca. 35 m 2 )

Et hus af samme type og form som landsbyens

øvrige huse med en enkelt stue og forstue.

Bronzestøberen kan arbejde i forstuen med forme

og tinstøbning, men må udenfor med det

egentlig bronzestøbearbejder.

Huset kan være et bulhus med halmtag og indrettet

med åre-ildsted (uden skorsten).

17. Udhus:

(ca.3 m 2 ).

Også dette hus har på grunden et mindre skur

til lidt brænde, et par høns og måske en gris

eller ged.

Desuden etableres en smeltedigel for bronze

under et halvtag.

- fra Hedeby

11

- fra ”Vikingernes Aros”


”Smedehuset”

- består af følgende elementer:

18. Smedjen:

Den eksisterende smedje er velbygget og indgår

fint i håndværkerlandsbyen - på en central

plads og alligevel ikke for tæt på naboerne - af

hensyn til brandfaren. Der er ikke behov for

ændringer eller tilføjelser.

Et mindre halvtag eller et enkelt skur kan evt.

bygges på smedjen for opmagasinering af trækul

- evt. kombineret med et lokum?

19. Smedens hus:

(ca. 35 m 2 ).

Smeden er i øjeblikke ”hjemløs”. Derfor opføres

et bolighus til ham og hans familie i tilknytning

til smedjen, således at en helhed opnås.

Huset bygges som en enkeltstue - som øvrige,

almindelige bolighuse. Det udføres som bulhus

af god standart og tækkes med strå.

3. Stordmandsgården

- nogle generelle bemærkninger

Trods visse mere eller mindre problematiske

forhold omkring autentiteten, som vil være urimeligt

omkostningskrævende at rette op på i

dette sammenhæng, er gården velbygget, og

der er en god stemning inden for palisaderne.

Generelt foreslås derfor kun enkelte udbygninger

/ forandringer på Stormandsgården.

Da Stormandsgården af og til benyttes til husrum

for mere kommercielle turistselskaber o.l.

burde denne nedprioriteres som et ”fuldt autentisk

miljø” i gruppen unde ”De autentiske områder”

og i stedet brugsmæssigt nærmere anbringes

under gruppen ”De rekreative områder”.

Da gården imidlertid ikke skal anvendes

som egentlig ”rekreativt område” - med f.eks.

”gør-det-selv” aktiviteter, og dog også rumme

mange historiske autentiske kvaliteter, vil der

med dette projektoplæg i stedet forsøges at rette

op på de ”autentiske” detaljer så godt, som

det kan lade sig gøre.

Stormandens gård består inden for palisaderne

af følgende elementer:

12

Kortudsnit - ikke i mål.


1. Stormandens bolighus:

Huset er stort set udbygget og indrettet - på

nær et loftskammer over stormandens dagligstue.

For måske at kunne give en mere autentisk

”forklaring” på hele husets indretning og brug,

kunne dette endnu uudnyttede loftskammer

indrettes til ”herberg”, hvilket ville sætte huset

i relation til mere almen kendt bygnings- og

bolighistorie. Et herberg anvendes f.eks. til

sommerstue, gæsteværelse, fødestue - eller blot

magasinrum, når det ikke var i brug til fornævnte.

Herberget kunne her indrettes som

f.eks. gæsteværelse for finere besøgende hos

stormanden.

Den høje gavl (med kælder og overliggende

”sal”) er et typisk Bornholms bygningstræk fra

meget gammel tid, og det bør udnyttes i ”det

historiske sammenhæng”. Der kan evt. etableres

en trappe eller svale med indgang udefra.

2. Stegerset:

Huset er i sin nuværende form fuldt udbygget.

Dog er loftsetagen ikke anvendt eller tilgængelig.

Da man må formode, at loftet har været

anvendt til forskellig former for opbevaring -

og at især varmen omkring skorstenen måske

har været udnyttet som plads for opbevaring af

korn og andre madvarer, der har krævet en tør

opbevaring, ville der her kunne etableres nye

tiltag / aktiviteter at vise frem ved etablering af

trappe / stige til loftsetagen og opsætning af

diverse inventar her. ”Binger” - store kister til

opbevaring af sædekorn - burde opstilles her,

lige som der kunne være plads for et skab eller

rum for opbevaring af røgede kødvarer.

3. Tårnet:

Her ønskes ingen forandringer eller nye tiltag.

Scenen ved tårnet er formodentlig ikke noget

egentlig ”autentisk” detalje, men dog ok - både

som teaterscene (for tilrejsende gøglere) og

fortællescene (om rustninger o.l.).

4. Stalden:

Den nuværende, noget primitive bygning med

risflettede og lerklinede vægge og et stråtag på

en sulekonstruktion er egentlig opstået som

noget tilfældigt og med midlertidig karakter.

Den vil imidlertid kunne genanvendes ved ombygning

til at rumme gårdens stald og vognskjul.

13


5. Kapellet:

Her ønskes egentlig ingen ændringer - måske

udover nogle ydre dekorationer, der markerer

husets funktion noget bedre.

6-7. Håndværkerboder:

I dag er opsat nogle primitive oversejl, der tjener

til tilholdssted for nogle håndværkere, der

bl.a. fremstiller buer og andet grej, som har

været anvendt i dagligdagen på gården eller af

Stormandens soldater.

Disse kunne med fordel erstattes af mere regulære

”hytter” - eller ligefrem et par mindre huse

/værksteder for disse håndværkere.

Husene kunne udføres i enten bulkonstruktion,

bindingsværk eller lerklining med tage af halm.

Indretningsmæssigt ville de først og fremmest

rumme plads for udførelsen af de respektive

håndværk, men der ville også være plads for

egentlig beboelse - det vil sige med mulighed

for opvarmning ved mindre, primitive ildsteder.

8. Servicebygning (toiletter):

Ingen behov for yderligere udbygning. Huset

er dog med sine - i øvrigt meget spændende

stenmure af tilhuggede stenblokke - noget

fremmed for den almindelige, middelalderlige

byggeskik på Bornholm og burde derfor pudses

og kalkes - som f.eks. de middelalderlige,

bornholmske rundkirker.

9. Servicebygning (køkken):

Det samme gør sig gældende for denne bygning

som for bygning nr. 7.

4. Kulsvier- og Gøglerskoven

- nogle generelle bemærkninger

I et af de få træbevoksede områder på centeret

er i dag påbegyndt anlæggelsen af en plads for

gøglere og kulsviere. Både gøglerne og kulsvierne

hørte til middelaldersamfundets laverestående

befolkningsgrupper, og det er derfor fint

at opbygge et område på centeret, der netop

kan vise deres livsvilkår og hverdag.

Beplantningen på området er dog noget tynd,

og det ville derfor være ønskeligt at forstærke

denne ved en tilplantning med ny træbevoksning

på et større areal. Noget, der bør

iværksættes snarest muligt.

Omkring pladsen for kul- og tjærebrændigen Kortudsnit - ikke i mål.

14


ør der selvfølgelig findes masser af brændestakke

- foruden det særligt udvalgte træ, der

skal anvendes til trækul og tjærefremstilling.

På området - i ”skoven” - bør følgende etableres

/ opbygges:

1. Kulsvierens hytte:

(ca. 20 m 2 ).

Kulsvieren er nok den person - eller de personer,

der her i skoven har de mest permanente

huse.

Huset kan være lidt primitivt udført - f.eks. af

genanvendt tømmer fra et tidligere hus - enten

bulhus eller bindingsværkshus - med et tag af

næsten løst oplagt halm - elle affaldsbrædder

(skaller).

Et sådant hus skal endvidere indrettes med

stort set samme rumindhold som f.eks. i husene

i Håndværkerlandsbyen. Dog kan det være

meget sparatant indrettet og med et åbent ildsted

midt på gulvet. Forstuen er endvidere meget

smalle og egentlig kun et vindfang.

2. Gøglernes hytte:

(ca. 20 m 2 ).

Med mindre der faktisk er tale om en form for

permanent hytte for en gøglerfamilie vil der

næppe være tale om et egentlig hus, men nærmere

et halvtag opsat på nogle stolper med åse

og et pålagt, simpelt tag af halm, risflætning

eller gamle brædder.

Selv om dette er yderst primitivt, er væggene

lukkede med halmmåtter, fletværk og lerklining

i en vis udstrækning, og der er etableret

ildsted og liggebænke. Her findes dog ingen

forstue.

3. Gøglernes vogn og sceneplads:

(ca. 16 m 2 ).

Den nuværende ”gøglervogn” og sceneplads er

udmærkede indslag på området og anvendes

flittigt. Begge dele tænkes fornyet og udbygget

til et mere autentisk udseende.

4. Kulmile:

Brænding af trækul kunne ske på flere måder,

men fælles for dem alle var, at de var ”mobile”

og ikke krævede nogen særlig forberedt eller

opbygget plads - udover selvfølgelig en vis

rydning i skoven af hensyn til brandfaren.

En trækulsmile tænkes dog mere eller mindre

15

Bungemuseet - Gotland

Hjerl Hede

Bungemuseet - Gotland


at være permanent under opbygning eller brænding

- evt. flere, så forskellige former for miler

kan præsenteres i funktion.

5. Tjæremile:

Brænding af trætjære kræver opbygning af en

permanent mile - eller ”sojde”. Den opbygges

som et cirkelrundt plato - ca. 3-4 meter i diameter

- med en tragtformet top belagt med flade

sten, der giver tjæren mulighed for af løbe

mod et hul i ”tragtens” midte. Herfra kan tjæren

via et rør af træ tappes i en ”tjæregrav” under

platoet.

- nye områder:

5. Sten- og Kalkpladsen

- nogle generelle bemærkninger

Et nyt aktivitetsområde er pladsen ved den

kunstigt etablerede sø sydligst på centerets område.

Her skal der kunne demonstreres middelalderens

håndværk inden for teglstens- og

kalkfremstilling.

Til alle disse aktiviteter skal der etableres

”byggehytter” - skure og læhegn, hvor der

kunne arbejdes i læ for vind og regn. Dertil

kommer et par mindre huse eller hytter, hvori

arbejderne kunne overnatte - ikke mindst under

brændingsprocesserne.

Til tegl- og kalkbrænding er der behov for store

mængder træ, som er opstablet i store stakke

omkring ovnpladserne - men ikke overdækkede

(til nød med halm o.l. i tilfælde af længere

standtid før brug).

Området kombineres med tilgangen fra vandet

i søen, som tænkes øget noget mod øst og tænkes

i øvrigt at indeholde to hovedelementer -

en teglfremstillingsplads og en kalkbrændingsplads.

De vil bestå af følgende elementer:

1. ”Teglhytten”:

(ca. 36 m 2 ).

Selv om størsteparten af arbejdet med

”slagning” af teglsten (udbankning af leret i

forme til f.eks. munkesten) er foregået under

åben himmel, kan der godt have været en

”hytte” - et tag opsat over en plads for dette

arbejde.

Et sådant tænkes udført som en tømmerkonstruktion

med et saddeltag - tækket med halm.

16

Gotland

Kortudsnit - ikke i mål.


Under dette tag opsættes bænke / borde hvorpå

leren kan forarbejdes til munkesten, formsten,

gulvklinker og munke-nonne tagsten m.m..

2. Tørrelade - og tørreplads:

(ca. 34 m 2 ).

De formede teglprodukter blev ofte udsat til

tørring under åben himmel. Da stenene imidlertid

var meget sarte og krævede absolut tørrevejr

i denne periode, opbyggedes ofte tørrelader,

hvor større mængder tegl skulle brændes.

Det vil her på centeret være formålstjenligt at

opbygge en sådan tørrelade, da arbejdet med at

demonstrere teglslagningen vil foregå over en

længer periode og under alle slags vejrforhold.

En tørrelade opbygges i princippet på samme

måde som teglslagerhytten.

3. ”Tegl- og kalkbrænderhytte”:

(ca. 14 m 2 ).

Mens teglslagningen og håndteringen af kalkblokkene,

der skulle lægges i kalkovnen foregik

under en normal arbejdsdag. Var det noget

andet, når der skulle ”brændes”. Disse processer

foregik ved kontinuerlig fyring af ovnene i

en periode over flere døgn. Der var derfor opbygget

”hytter” hvori tegl- og kalkbrænderne

kunne opholde sig under brændingsprocessen,

der foregik som skifteholdsarbejde.

På området opføres derfor en sådan hytte, der

kan være meget primitive af form, men her

tænkes opført med mere ”permanent” karakter,

da områdets aktiviteter tænkes at være permanent.

Der er derfor tale om et mindre hus med

lerklinede vægge og halmtag.

4. Teglovn:

Der findes her i landet flere velbevarede eksempler

på middelalderlige teglovne, hvoraf en

passende her tænkes kopieret.

5. Kalkovn:

Til brænding af kalk kræves en ovn opbygget -

som en stor lodretstående cylinder af granit /

kampesten - omgivet af en jordvold. Kalkblokkene

indlægges i cylinderen - sammen med lag

af brænde. Ovnen fyres gennem en åbning nederst

i cylinderen.

Eksempler på sådanne ovne findes endnu bevaret

og i brug på bl.a. Gotland. En sådan tænkes

her opført til formålet. Bungemuseet - Gotland

17


6. Kirke-byggepladsen

- nogle generelle bemærkninger

Bornholm er bl.a. kendt for sine middelalderlige

kirker og borge, hvori granitten - brudt af

den bornholmske undergrund - indgår som et

væsentligt byggemateriale. Så tanken om at

vise, hvordan man håndterede dette materiale i

middelalderen er ganske nærliggende. De færdige

resultater kan ses overalt på øen, men

byggeprocessen vil være et stort aktiv at vise

frem.

En byggeplads til dette formål etableres i form

af et påbegyndt byggeri af en mindre kirke.

Der udføres de nødvendige funderingsarbejder

og de nedre 1-2 meter af murene rejses, således

at omfanget af byggeriet fremstår markant.

Rundt omkring denne, påbegyndte kirke, der i

øvrigt over lidt længere sigt forventes at bygges

færdig til en anvendelig kirke, etableres en

middelalderlig byggeplads med byggehytter

for de enkelte håndværkere, stilladser byggekraner

og hvad der ellers hører til.

Kirke-byggepladsen vil i første omgang rumme

følgende elementer:

1. Kirken:

(ca. 125 m 2 ).

Som udgangspunkt anlægges grunden til en

senromansk kirke med skib og kor. Bygningen

vil få ca. 1 meter tykke mure, der i bunden udføres

af tilhugne granitblokke og med detaljer i

munkesten.

Det er meningen med kirkebyggeriet, at det

skal være en aktivitet i bevægelse. En middelalderlig

byggeproces har involveret mange

personer og mange processer, som her ønskes

fremvist. Måske kan publikum være med til at

lægge sten på sten, og således over en årrække

følge eller vende tilbage med familie og sige:

”de sten har jeg muret ind”.

Hvor byggeriet er nået højest op etableres et

middelalderligt stillads med hejsebom - opbygget

af rafter og planker.

2. Stenhuggerhytten.

(ca. 20 m 2 ).

Lige som på tegl- og kalkpladsen skal der her

opbygges en hytte, hvor håndværkerne kan

sidde i læ for vind og vejr og arbejde med de-

18

Hoburg-stenbrud - Gotland


es håndværk - her stenhuggerne, der skal bearbejde

alle granitblokkene til byggeblokke i alle

mulige former.

Et sådant udføres som en tømmerkonstruktion

med et saddeltag - tækket med halm eller et

halvtag med brædder. Væggene lukkes ligeledes

mere eller mindre med brædder eller pileflettede

måtter.

3. Kalklæskehytten.

(ca. 20 m 2 ).

Når kalkstenen var brændt i kalkovnen - på

sten- og kalkpladsen - blev den læsket - d.v.s.

tilsat vand i passende mængde, hvorved den

blev omdannet til vådlæsket kalk, der kunne

bruges til fremstilling af mørtel og hvidtekalk.

De brændte kalksten tålte ikke vand, da der

derved ville påbegyndes en læskeproces. Den

brændte kalk blev derfor straks transporteret til

byggepladsen, hvor den - i læskehytter - blev

læsket i store åbne kar. Ved læskningen udvikles

megen varme. Det er en spændende, men

også lidt farlig proces. Den læskede kalk blev

efterfølgende hældt i kalkkuler - gravede huller

- i jorden.

En læskehytte udføres som førnævnte stenhuggerhytte,

men mere åben.

7. Møllergården

- nogle generelle bemærkninger

Et nyt, men absolut ikke uvæsentligt indslag i

fortællingen om livet i middelalderen er fortællingen

om livet på landet. På centeret ønskes

derfor etableret en ”landbrugsafdeling” med

bondegård, marker, dyr - og en vindmølle.

Alt hvad der kan snurre rundt / bevæge sig har

publikums interesse, og netop livet og aktiviteterne

omkring en mølle er af stor oplevelsesværdi.

Lignende processer foregår omkring

centerets eksisterende - og i denne sammenhæng

udbyggede - skvatmølle. Men denne er

meget lille og giver ikke samme rum for en

større publikumsoplevelse - og evt. deltagelse.

På centerets mest forblæste plads - længst mod

syd - opbygges en komplet møllergård med en

kopi af en middelalderlig stubmølle. Gården

indhegnes af pileflettede gærde eller risgærde

og på gårdspladsen bygges en brønd.

19

Kortudsnit - ikke i mål.


Møllegården kommer til at indeholde følgende

elementer:

1. Stubmøllen

Der opføres en kopi af en stubmølle, som den

kan have set ud i middelalderen. På Bornholm

findes endnu sådanne - eksisterende eller informationer

om tidligere møller. Mange middelalderlige

illustrationer viser også gode, anvendelige

eksempler. Møllen her på centeret kan udføres

i en efter omstændighederne og mulighederne

passende størrelse.

Ældre illustrationer viser eksempler på mølletyper

med vandretliggende møllevinger, hvilket

er en noget usædvanlig form for mølle. Er

det muligt, bør man evt. opføre en kopi af en

sådan i stedet, da den tilsyneladende har haft

særlig relation til Bornholms bygningskultur.

2. Møllerens hus og stald.

(ca. 90 m 2 ).

Møllerens hus, der både rummer bolig og stald,

er ret stort og ganske godt bygget. På mange

måder minder huset om jernalderens enlængede

gårde, men også langt senere bondegårde

med kun en længe.

Boligen er dog genkendelig fra middelalderens

øvrige huse - med en forstue og en stor, næsten

kvadratisk stue. Der udover kan der være indrettet

et særligt stegers eller bryggers, med en

bageovn. Stalden ligger i direkte forlængelse af

boligen. Her er plads til nogle grise i en bås

samt nogle køer - fritgående eller opbundet i

spiltove. Måske opstaldes også et par heste her.

Huset stalddel opføres i enkelt bindingsværk,

hvor såvel de klinede tavl som tømmeret er

kalket. Stuehusdelen udføres i bulhusteknik -

helt af træ. Hele længen tækkes med strå.

3. Lade og vognport.

(ca. 34 m 2 ).

Til opbevaring af korn og andre afgrøder fra

gårdens omliggende marker samt en mindre

vognport er der behov for en lade.

En sådan opføres som en enkel bindingsværksbygning

- et stolpeskellet - med bræddelukkede

eller kæppeflettede sider og halmtag.

Weald & Downland - England

20

Øland

Hjerl Hede


8. Bondegården

- nogle generelle bemærkninger

Nogen skal jo levere korn til maling på møllergården,

og en udbygning af centerets landboafdeling

med en regulær bondegård er ønskelig.

I modsætning til møllergården, hvor aktiviteterne

koncentrerer sig om mølledriften, vil

man på bondegården koncentrere sig om den

rene landbrugsdrift: - dyrene og markerne.

Gårdens lidt isolerede placering vil også give

mulighed for at en familie kan leje sig ind til at

bo og leve middelalderliv på gården for en kortere

eller længere periode.

Sammen med møllegården - længst mod syd på

området - vil disse enheder være værdige repræsentanter

for middelalderens landbrug - ikke

mindst med alle tænkelige aktiviteter omkring

dyrene på landet.

Gården vil i hovedtrækkene komme til at omfatte

følgende elementer:

1. Bondens hus m. stald.

(ca. 90 m 2 ).

Bondens hus rummer - lige som møllerens hus

- bolig og stald. Gården er middelstor og bygget

som de fleste gårde kunne have været på

middelalderens Bornholm.

Boligen er også her genkendelig fra middelalderens

øvrige huse - med en forstue og en stor,

næsten kvadratisk stue. Stalden ligger i direkte

forlængelse af boligen. Her er plads til nogle

grise i en bås samt nogle køer - fritgående eller

opbundet i spiltove - og ikke mindst en okse

eller to til at trække ploven og vognen.

Huset opføres i enkelt bindingsværk med klinede

tavl og er helt overkalket. Taget er tækket

med strå.

2. Lade.

(ca. 36 m 2 ).

Også på gården er der behov for en staklade -

en enkel bygning til opmagasinering af årets

kornhøst m.m. af samme type som på Møllergården.

Men der kan eksempelvis også være

tale om en såkaldt ”hjelm” - her en bygning

uden egentlige vægge, men et stort tag af strå,

der går helt ned til jorden.

21

Kortudsnit - ikke i mål.

(a: Steensberg)

Fjäle - Gotland


3. Udhus / stegers.

(ca. 15 m 2 ).

På gården bygges også et udhus, der bl.a. skal

rumme et stegers - eller bryghus - hvor tilberedning

af gårdens produktion af korn, frugt og

grønsager samt dyr og mælk kan omdannes til

brugbare produkter - så som f.eks. øl, røget

kød, pølser, brød og smør.

Huset udføres efter samme principper som

stuehuset m. stald.

(N-K. Libgott - Middelalderen i Danmark)

22


B. De rekreative områder

9. Kro & Markedsplads

- med håndværkerboder og ”prøv-selv” aktiviteter.

- nogle generelle bemærkninger

Mens de foregående, omtalte områder er tilsigtet udført med så stor autentitet som muligt i såvel

den fysiske udførelse som i det liv og de aktiviteter, der præsenteres her, har de rekreative områder,

der omtales i det følgende, et mere blandet indhold af autentitet og kreativitet for publikum - i

form af bl.a. ”prøv-selv” aktiviteter.

Blandt de mindre autentiske elementer er f.eks. en ”kro”, hvor publikum kan få en middeladermadoplevelse

i middelalderinspirerede omgivelser, et ”bageri”, hvor der findes plads til at komme

tæt på bagning af brød m.m. - og selv smage det. Større grupper kan også sætte sig til rette i et par

”gildehuse” ved kroen - eller søge ly under skyggefulde oversejl.

På området er der også bygget et værksted for ”prøv-selv” aktiviteter, samt et antal mindre boder

til håndværkere, der demonstrerer deres håndværk og lader publikum være med til at prøve.

Under egentlige markedsarrangementer suppleres området yderligere med teltboder o.l.. Området

vil således fortsat have sin nuværende funktion, men med større og mere intenst indhold.

En scene for gøgl og anden optræden findes i dag på området, og den kan udmærket fortsat anvendes.

Hvorvidt den skal udbygges med en fast overdækning eller et oversejl må komme an på nærmere

overvejelser om autentitet eller nutidige, praktiske ønsker.

Kortudsnit - ikke i mål.

23


Området med kro og markedsplads vil i hovedtrækkene

komme til at omfatte følgende elementer:

1. Kroen.

(ca. 82 m 2 ).

Der findes ingen dokumentation for kroer i

middelalderen som den her foreslåede. Men da

der her i princippet er tale om et hyggeligt sted,

hvor middelalderens mad kan indtages, er rammerne

mindre vigtige - om end de bør være

inspirerende.

Kroen bygges som et bulhus med stråtag. Huset

indrettes med en krostue og et moderne

køkken - ikke tilgængeligt for publikum og

med alle lovpligtige faciliteter, der i øvrigt kan

sammenkædes med det tilbyggede bageri (se

næste bygningsbeskrivelse).

2. Bageriet.

(ca. 56 m 2 ).

I tilknytning til Kroen bygges et bageri. Også

dette er der ingen form for dokumentation for

eksistensen af under Bornholms middelalder.

Men igen - det vil være en interessant oplevelse

for publikum at kunne deltage i.

Bageriet bygges ligeledes i bulkonstruktion

med stråtag. Der indrettes et bageri med en

større bageovn - tilgængelig for publikum, og i

tilknytning hertil et ælterum, der kan opfyld

gældende lovkrav. De lovpligtige køkken- og

personalefaciliteter kan sammenkædes med

Kroen - via en mindre mellembygning.

3. Gildehus I.

(ca. 54 m 2 ).

Denne bygning findes i dag over for Smedjen i

det område, der her kaldes for

”Håndværkerlandsbyen”. Bygningen har ingen

autentisk relation til netop Håndværkerlandsbyen,

men vil fint kunne fungere som et samlings-

eller spiserum for publikum på pladsen.

Bygningen flyttes og opsættes som den er p.t..

4. Gildehus II.

(ca. 54 m 2 ).

Denne bygning er tænkt som en kopi af førnævnte

Gildehus I. Denne bygning opføres dog

uden ildsted og er først og fremmest at betragte

som en ekstra plads at søge ly i under dårlige

vejrforhold - både som spiseplads og aktivitetsrum.

24

Salvestaden - Kalmar

Riga - Frilandsmuseum


5. Værksted for ”prøv-selv” aktiviteter.

(ca. 32 m 2 ).

Denne bygning er et egentligt værksted, hvor

håndværkere demonstrerer håndværk, som

publikum kan deltage i.

Bygningen opføres som et bulhus med tag af

halm eller brædder. Bygningen består kun et

rum og kan være mere eller mindre åben i den

ene side for bedre adgang og lys.

6-8. Håndværkerboder.

(ca. 12 - 15 m 2 ).

Mens ovennævnte værksted først og fremmest

er bemandet med centerets egne håndværkere /

instruktører, er de her nævnte boder, som opføres

i antal og størrelse efter behov, bemandet af

udefra kommende håndværkere, som demonstrer

deres håndværk - og selvfølgelig lader

publikum være med i muligt omfang.

Boderne opføres som små bulhuse med bræddetage

og med luger eller åbne forsider, således

at publikum kan få lettere adgang til at følge

håndværkernes arbejde.

9-11. Handelsboder.

(ca. 10-15 m 2 ).

Handelsfolk har alle tider været tilsted - også i

middelalderen. På pladsen, der jo i øvrigt og

er centerets markedsplads ved særlige lejligheder,

opføres der også et antal boder efter behov,

som alene er tænkt som handelsboder.

Disse opføres - lige som førnævnte håndværkerboder

- i bulkonstruktion med bræddetage,

men her dog kun med en luge i forsiderne,

hvorfra varerne kan faldbyde.

25

Eketorp - Øland

Salvestaden - Kalmar

Eketorp - Øland


10. Rekreations- og Legeområde

- med kiosk og ”prøv-selv” aktiviteter.

- nogle generelle bemærkninger

Ikke mindst efter et besøg rundt på centerets store område kan det være befriende - ikke mindst

som forældre - at kunne sætte sig ned med en kop kaffe, sodavand eller lignende og slappe af -

mens børnene tumler sig med aktiviteter, der har stor relation til det, de netop har set og oplevet.

Området skal bl.a. indeholde en kioskbygning med salg af et bredt udbud af varer til let fortæring.

Der skal desuden være siddepladser ved borde - i læ for vind og vejr og toiletfaciliteter.

Selve ”legeområdet” skal indeholde alle tænkelige middelalderrelaterede aktiviteter. Det skal være

muligt at bygge, smede, flette, kline m.m. - ja alt hvad man nu kan hitte på og realiserer.

”The Edutainment” - ”uddannelsesunderholdningen” skal fortsætte helt til udgangen. Her på området

dog på en mere afslappet måde. Skitseplanen viser nogle muligheder, der i øvrigt kan udbygges

efter egentligt behov og fantasi - mulighederne er mange.

Alle elementer huse såvel som rekvisitter af forskellig slags - skal udføres med så stor relation til

middelalderen som muligt - såvel i materialer som udførelse. Huse og bygninger udføres fortrinsvis

i træ - som bulhuse. Ikke mindst fordi de med deres mørke udseende falder bedst og mest neutralt

ind i omgivelserne, således at området - set udefra - ikke bliver dominerende

Kortudsnit - ikke i mål.

Området rummer følgende elementer:

1. Kiosk.

(ca. 75 m 2 ).

Huset indeholder kiosk af passende størrelse og

med tilhørende faciliteter for personale.

2. Toiletbygning.

(ca. 50 m 2 ).

Publikumstoiletter - herunder også handicaptoiletter.

26


3. Aktivitetshus.

(ca. 60 m 2 ).

Hus med et rum til alle mulige former for aktiviteter

- efter behov og ønsker.

4-5. Håndværkerboder

(ca. 2 x 18 m 2 ).

Mindre boder med indhold til udøvelse af middelalderlige

håndværk - efter ønske, muligheder

og behov.

6. Picnic-hus.

(ca. 54 m 2 ).

Et hus i stil og form med Gildehuset på Kro-

og Markedspladsen, hvor man i dårligt vejr kan

nyde varer fra kiosken - eller en medbragt

madkurv.

7. Picnic-skjul.

(ca. 40 m 2 ).

Et halvtag med læ-vægge, hvor man - lige som

Picnic-huset - kan nyde sin forfriskning i ly for

vind og vejr.

8. Bueskudningshytte & -skydebane.

(ca. 30 m 2 ).

Bueskydning er et vigtigt indslag i middelalderen

og bliver da også præsenteret på behørig

autentisk vis på Stormandsgården, hvor stormandens

bugemager viser buefremstilling i alle

sine facetter.

Her er der mulighed for at publikum - under

behørig instruktion - kan prøve at skyde med

middelalderens langbuer - og endda stå i læ for

vind og vejr.

Bueskydningshytten er en tømret bygning med

kun to gavle og et bræddetag.

9. Buemagerhus.

(ca. 30 m 2 ).

For at fuldføre oplevelsen af bueskydningens

kunst, vil der være en buemager, som hjælper

27

Tofta Vikingeby - Gotland

Bungemuseet - Gotland

Tofta Vikingeby - Gotland

Medeltidsveckan - Gotland


C. De praktiske områder

11. Administration & Værksteder

- nogle generelle bemærkninger

I dag ”styres” hele centeret fra den gamle og

på flere måder bevaringsværdige

”Rågelundsgaard”. Bygningerne indeholder

kontor- og mødelokaler, værksteder for tømrer,

smede, dragtsyning, læderværksted og magasiner

for opbevaring af rekvisitter, der indtages

uden for sæsonen. Desuden indeholder bygningerne

udstillings- og AV-rum, butik samt toiletter

og baderum for centerets frivillige og

markedsfolk.

Med en så stor udbygning af centeret, som der

her er tale om, vil en udbygning af såvel administrationen

som driftsfaciliteterne være en

tvingende nødvendighed. En del af denne facilitetsforøgelse

vil kunne anbringes i de nye

bygninger for indgang og historama, der omtales

nærmere i hovedprojektets anden del

(omhandlende historama/indgangsbygning

samt hotel- og ferieområdet).

”Rågelundsgård” er - som nævnt - imidlertid

en på mange måder rimelig velbevaret, gammel

bornholmsk gård, der i størst muligt omfang

bør bevares / føres tilbage til sin oprindelige

form. Set i relation til Bornholms Middelaldercenters

grundlæggende tanker om at bevare

og formidle den Bornholmske kultur og

historie - om end den mere specifik er rettet

mod perioden omkring middelalderen - bør der

fra centerets side vises en respekt for den eksisterende

bygningskultur ved at gennemføre en

seriøs og forbilledlig renovering og ombygning

af gårdens eksisterende bygninger.

Ikke nok med at gårdens kultur- og bygningshistoriske

værdier derved bevares, men centeret

vil ydermere få nogle endog særdeles repræsentable

administrationsbygninger, der giver

såvel den besøgende som den ansatte tid og

ro til eftertanke.

En renovering, om- og udbygning af de eksisterende

bygninger på Rågelundsgård vil således

fortsat kunne rumme de faciliteter, som

måtte ønskes bibeholdt på gårdens område -

ikke mindst de, der ikke vedrører den daglige

håndtering af publikum. Dette kan derfor indrettes

som følgende:

28

Kortudsnit - ikke i mål.


- de eksisterende bygninger:

1. Hovedbygningen/stuehuset (østre længe):

(ca. 140 m 2 - i stueplan).

Gårdens nuværende stuehus er antagelig fra

1700-tallet og vel nok i dag den mest bevaringsværdige

del af gårdanlægget. Huset er af

bindingsværk og har oprindeligt haft stråtag.

Der er i senere tid påsat en tilbygning mod gården

og stråtaget er udskiftet med et tag af betontagsten.

Indvendigt er der sket en del ombygninger

gennem tiden.

Selv om man evt. vil forsøge at tilbagefører så

meget af husets interiør som muligt ved en restaurering,

er der dog ikke noget i vejen for, at

man her kan indrette nogle endog særdeles repræsentable

administrations- og mødelokaler.

Det bedste resultat vil altid opnås, hvis man

viser størst muligt hensyn til husets oprindelige

rumdisposition, så den endelige plan for husets

kommende indhold må afvente en opmåling og

bygningsundersøgelse. Men som udgangspunkt

bør senere tilbygninger og ydre ændringer føres

tilbage til oprindeligt udseende - bindingsværk

og stråtag.

2. Værksted og magasiner (søndre længe):

(ca. 180 m 2 - i alt).

Længen er måske den nyeste og / eller mest

ombyggede længe. I senere tid er der indrettet

nye lokaler i såvel stueetagen (til depoter og

magasiner) som på 1. sal. (til udstillinger og

møderum - etagen omfatter også noget af tagetagen

i gårdens vestre længe).

I denne længe vil der formodentlig ikke være

det store behov for ombygninger / ændringer -

bortset fra en evt. anden udnyttelse af rummene.

Nuværende materialevalg bibeholdes: - grundmur

og pladetag (pandeplader).

3. Værksted og magasiner (vestre længe):

(ca. 250 m 2 - i stueplan).

Størstedelen af denne længe står endnu forholdsvis

urørt siden BMC overtog gården. I

stalden er nu indrettet værksted og i nogle

vognporte og laderum mod syd er i dag indrettet

en butik.

Hele længen trænger til en gennemgribende

restaurering. Herefter vil længen kunne rumme

forskellige rum til værksteder og lignende.

Nuværende materialevalg bibeholdes i det sto-

29


e og hele: - grundmur og tegltag.

4. Værksted og magasiner (nordre længe):

(ca. 160 m 2 - i stueplan).

Længen har formodentlig tidligere rummet svinestald,

men er i senere tid blevet ombygget

med toiletter og baderum for aktører og markedsfolk

på centeret. Også ydervægge af bindingsværk

er blevet renoveret (mod nord).

Lige som længen mod vest kan denne ved ombygning

kunne indeholde rum for såvel administration

som værksteder og magasiner.

Nuværende materialevalg bibeholdes i det store

og hele: - bindingsværk/grundmur og tegltag.

Sluttelig skal bemærkes, at plasthalvtaget på

gårdspladsen selvfølgelig fjernes.

- nye bygninger:

5. Tømrer- & Snedkerværksted:

(ca. 200 m 2 ).

En ny værkstedsbygning (ca. 200 m 2 ) tænkes

opført vest for gården (se planskitse).

Bygningen tænkes opført som en træklædt bygning

med pandeplade- eller tagpaptag omkring

en stålkonstruktion. Principielt som et rum

”indsatte” elementer for kontor og toiletter

m.m.. Et smede-/jernværksted kan evt. og

indbygges.

6. Materialeskur:

(ca. 60 m 2 ).

Et åbent lager - luftigt men overdækket - for

oplagring af tømmer og andet ”groft” materiel

behøves.

Hertil opføres et større halvtag - i stål eller

tømmerkonstruktion, delvis lukket / træklædt

og i øvrigt med tagbeklædning som på værkstedsbygningen

nr. 5.

7. Magasinbygning:

(ca. 200 m 2 ).

Med den store øgning af centerets bygningsmasse

øger også mængden af interiør og rekvisitter

i husene, som har behov for sikrere vinteropbevaring.

Ligeledes er der behov for magasiner

og lagre til forbrugsting, som under

sæsonen indgår i den daglige drift. En del heraf

kan muligvis opbevares i de eksisterende bygninger,

men det vil under alle omstændigheder

være til stor nytte og hjælp, om disse kunne

30

Middelaldercentret Nykøbing

Salvestaden - Kalmar


anbringes så let tilgængelige som mulige - og

ikke skulle transporteres pr håndkraft gennem

smalle døre og porte.

Der tænkes derfor hertil opført en ny magasinbygning

med let adgang for mindre kretøjer -

evt. med læsseramper eller anden adgang med

truck eller pallevogne.

31

Bygningen tænkes opført som en grundmuret

bygning med samme hovedform som gårdens

eksisterende bygninger - gulkalket og med

tegltag - evt. opbygget omkring en stålkonstruktion.

Principielt som et rum med

”indsatte” skillevægge / reoler eller lign..


Bornholms Middelaldercenter

Udbygningsplan - projektoplæg - med angivelse af:

- nye stier og veje

- vandløb, afvandingskanaler, søer og vandhuller

32

Det eksisterende åløb genoprettes med sint

oprindelige, slyngede forløb.


D. Sti- og Vejanlæg

- nogle generelle bemærkninger

På skitseplanen er nye stier og veje markeret. Det eksisterende sti- og vejnet bibeholdes stort set

urørt.

- ændrede stier

De eneste regulære ændringer sker i området øst for Håndværkerlandsbyen - i skoven omkring kilden,

hvor der også suppleres med træbeplantning på området for den nuværende græsningsfold

mod det østre skel.

Desuden omlægges stien fra den nuværende indgangsbygning frem til Rågelundsgård

(Administrations- og værkstedsbygningerne), der nu er ført over øen ved skvatmøllen

(vandmøllen), således at den føres uden for det egentlige centerområde. Stien er kun beregnet til

”intern” trafik.

12. Nye stier

Som noget nyt etableres et par meget smalle og næsten ”usynlige” stier man kan benytte for en

særlig oplevelse.

Den ene løber langs åen nord om Håndværkerlandsbyen og er kun tilgængelig ved at gå gennem -

eller over - indhegningerne om dyrefoldene her.

Den anden er en sti løber langs foden af Stormandsgården mod nord. Her opleves i særlig grad den

dramatiske fæstningsvold på den ene side og de lave enge på den anden.

13. Nye veje

Adgangen til centeret vil fremover ske via den nye Historama-bygning, der anlægges på området,

hvor indgangsbygningen ligger i dag. Man vil således fortsat skulle over åen via den nuværende

bro. Derfra er der to valgmuligheder for den besøgende.

Man vil enten kunne gå til Håndværkerlandsbyen eller til Stormandsgården. For handicappede,

kørestolsbrugere og gangbesværede vil vejen til Stormandsgården være at fortrække, da den har

den mindste stigning op mod centerets højtliggende områder.

Ikke mindst for handicappede og gangbesværede etableres der en ny indkørselsmulighed, hvor

man med bil kan køres næsten helt frem til Stormandsgården og det rekreative område vest for

denne. Herfra vil adgangen i øvrigt også være lettere tilgængelig for netop denne gruppe af besøgende.

Denne indkørselsvej, der også krydser åen nærmest skellet mod vest, giver også mulighed for at

busser kan komme tæt til centeret og afsætte eller hente turist- eller besøgsgrupper, som bare ønsker

at bese Stormandsgården. Ligeledes vil vejen også tjene som servicevej for både kiosken på

det rekreative område og når der afholdes særlige arrangementer på Stormandsgården.

Både denne, nye vej og den eksisterende vej gennem Rågelundsgård vil være tilstrækkeligt udbyggede

som redningsveje for udrykningskøretøjer o.l..

Den øgede anvendelse af hele centerområdet må naturligvis også give anledning til at udvide det

eksisterende vejnet. Således vil der blive anlagt nogle nye veje på centerets sydvestlige område,

der skal give adgang til Bondegården og Møllegården.

33


Økonomi- og tidsplan

På de følgende sider er vist et skema med en oversigt over de anslåede udgifter til gennemførelse

af projektoplægget som er gennemgået i det foregående.

- forklaring til skitseret økonomi- og tidsplan

Skemaet - eller regnearket - indeholder en opsummeret liste over alle de bygninger og elementer

m.m. som forventes at indgå i projektet med en udgift - opdelt i de enkelte områder projektet omfatter

samt anlægsarbejder i øvrigt.

For bygningernes vedkommende er der endvidere angivet en forventet kvadratmeter samt den dertil

forventede kvadratmeterpris. Ikke nærmere definerbare elementer er blot angivet med en forventet

overslagspris.

Slutteligt er der i skemaet angivet anslåede omkostninger til konsulenter: - arkitekt, ingeniør, research

(arkæologer og museumsfolk) m.m., ligesom der er afsat et procent-beløb til dækning af

uforudseelige opgaver og omkostninger.

Da det endvidere har været af interesse at få klarlagt, hvor lang tid en evt. byggeperiode ville

strække sig, er der i skemaets højre side opstillet en række kolonner for årene 2009 til 2013 - en

periode på i alt 5 år. Heri er forsøgt indsat de beløb, som de respektive opgaver forventes at koste i

de omhandlende år.

Nederst på skemaet er - forsøgsmæssigt - sammensat en løselig beregning af forholdet mellem forventede

lønomkostninger og den tid, det tager at ”forbruge” disse. Dette med henblik på, at finde

frem til det samlede behov for mandskab over en given årrække.

- efterskrift

Skemaets angivelser af såvel økonomifordelingen over den givne årrække såvel som beregningen

af det forventede brug af mandtimer / årsværk er absolut kun at betragte som et forsøg på at skabe

et overblik.

I praksis vil det være næsten umuligt at forudsige, hvor lang tid arbejdet vil tage. Dels er det komplicerede

opgaver, som for størstedelen kun kan løs af specielt uddannede folk, og dels gør opgavernes

karakter, at de kan vejr-afhængige og derfor er mere langvarige at udføre end ”normale”

byggeopgaver. Det er derfor højst tænkeligt, at der behøves mere tid til at udføre alle opgaver -

især de, der er afhængige af særlig arbejdskraft.

Alle disse forhold må således også tages med i de overordnede planlægningsarbejder.

34

More magazines by this user
Similar magazines