Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital

Studenterhåndbog 7. udgave

www.health.au.dk

Klinisk kursus

i medicin og kirurgi

8. semester - efteråret 2010

Århus Universitetshospital

Århus Sygehus

Undervisningsudvalget

Indhold

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL –

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, ÅRHUS SYGEHUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Århus Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – historisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i fremtiden – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Det Nye Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

UNDERVISNINGSUDVALG OG KOORDINATORER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

KLINISK KURSUS i MEDICIN OG KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Formål: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem kurset: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kursets omfang og struktur: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

DINE OPGAVER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Din tilstedeværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Kliniske aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Journalskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Manuelle procedurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

DIT MØDE MED PATIENTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Samtale/undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Tavshedspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Din fremtoning – uniformsetikette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Håndhygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Ubehagelige oplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

DIT MØDE MED KOLLEGERNE OG DET ØVRIGE PERSONALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kursusledere og tutorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Øvrigt personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi . . . . . . . . . . . 21

UNDERVISNINGSPLANER OG –MATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Undervisningsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Anbefalet undervisningsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Anbefalede lærebøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Godkendelse af kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Indhold

TAGE-HANSENS GADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Velkomst for medicinstuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Slutevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Omklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Hæmatologisk Afdeling R, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Kirurgiske specialer THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kirurgisk Afdeling P, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Radiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Klinisk Biokemisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Anæstesiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

NØRREBROGADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Velkomst for medicinstuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Slutevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Omklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Lungemedicinsk Afdeling B, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Reumatologisk Afdeling U, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100

Radiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110

Anæstesiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118

BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL


Forord

Kære medicinstuderende

Velkommen til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvor personalet glæder

sig til at samarbejde med dig i de daglige kliniske aktiviteter. Vi er alle indstillede på at

hjælpe dig til en fagligt og personligt udbytterig tid. Du skal vide, at selvom du kommer

her på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for at lære, betragter vi dig som en

del af vores team. Det er vores mål, at du her møder et stærkt fagligt miljø og en kultur,

som i samarbejde med dig giver dig gode muligheder for at udnytte og udvikle dine

kompetencer.

Denne håndbog indeholder en generel introduktion til Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus og vores forventninger til dig under dit ophold. Og et hurtigt overblik over de

daglige kliniske aktiviteter, som du forventes at deltage i. Du kan læse mere om kurset

på www.health.au.dk.

Det er vigtigt, at du selv er opsøgende. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til

alle personalegrupper.

Der vil selvfølgelig være ting, der kan og skal rettes, og vi vil bede dig være os

behjælpelig hermed gennem konstruktiv kritik og gode råd. Vi vil til gengæld være

lydhøre og i det omfang det er muligt for os, rette undervisningen og opholdet ind

herefter.

Vi håber, du må få en lærerig tid på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Kristian Stengaard-Pedersen Anne Thomassen

Professor Cheflæge

Formand for Undervisningsudvalget Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Sygehus

7


8

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Århus Universitetshospital er et samarbejde

mellem Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet ved Aarhus Universitet og

følgende seks sygehuse i Region Midt-

jylland og Region Nordjylland:

• Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus

• Århus Universitetshospital, Skejby

• Århus Universitetshospital, Risskov

• Århus Universitetshospital, Børn og

Ungepsykiatrisk Hospital, Risskov

• Århus Universitetshospital, Aalborg

Sygehus

• Århus Universitetshospital, Aalborg

Psykiatriske Sygehus

Århus Universitetshospital skal – gennem

forskning, uddannelse og udvikling

– til stadighed øge kvaliteten og evidensen

i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme,

forebyggelse, diagnostik,

behandling, pleje og rehabilitering til det

højeste internationale niveau til gavn for

befolkning og patienter.

Vision for Århus Universitetshospital er

bl.a:

• grundforskning, klinisk forskning og udvikling

af den kliniske service er uløseligt

forbundne.

• at den kliniske uddannelse af lægestuderende

og studerende på andre

sundhedsuddannelser samt udvikling

af personalets kompetencer er forskningsbaseret

på højeste internationale

niveau.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har

hovedansvaret for forskning og undervisning,

mens Region Midtjylland og Region

Nordjylland har hovedansvaret for de kliniske

funktioner.

Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus – i dag


er et af landets største og mest specialiserede

sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere

og moderne udstyr.


udgør sammen med Skejby Sygehus

det lokale sygehus for borgerne i og omkring

Århus. Desuden kommer patienter

fra primært den vestlige del af Danmark

til specialistbehandling på Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus (lands- og

landsdelsfunktioner).


er beliggende på fire matrikler: Nørrebrogade

(det tidligere Århus Kommunehospital),

Tage-Hansens Gade (det tidligere

Århus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (det

tidligere Marselisborg Hospital) og Samsø

(Samsø Sygehus).


omfatter 43 forskellige afdelinger, som er

organiseret i fem centre og en administration

(se figur side 9).



KIRURGISK

CENTER

Centerchef

Stab

Afdelinger

(hver sin ledelse)

Anæstesiologisk

Afdeling

Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Fælles

Akutmodtagelse

Kirurgisk Afdeling P

Kirurgisk

Gastroenterologisk

Afdeling L

Ortopædkirurgisk

Afdeling E

Plastikkirurgisk

Afdeling Z

KRÆFT-

CENTRET

Centerchef

Afdelinger

(hver sin ledelse)

Nuklearmedicinsk

Afdeling

Hæmatologisk

Afdeling R

Onkologisk

Afdeling D

Radiologisk

Afdeling

Klinisk Biokemisk

Afdeling

Klinisk

Farmakologisk

Afdeling

Klinisk Genetisk

Afdeling

Patienthoteller

Patologisk Institut

Hospitalsapoteket

Århus

HOSPITALSLEDELSE

Hospitalsdirektør

Chefsygeplejerske

Cheflæge

MEDICINSK

CENTER

Centerchef

Afdelinger

(hver sin ledelse)

Arbejdsmedicinsk

Klink

Dermato-Venerologisk

Afdeling S

Geriatrisk Afdeling G

Klinisk Epidemiologisk

Afdeling

Lungemedicinsk

Afdeling B

Medicinsk

Endokrinologisk

Afdeling MEA

Medicinsk

Endokrinologisk

Afdeling M

Medicinsk Hepatogastroenterologisk

Afdeling V

Medicinsk Kardiologisk

Afdeling A

Reumatologisk

Afdeling U

ADMINISTRATIONEN

Administrationschef

NEURO-

CENTRET

Centerchef

Afdelinger

(hver sin ledelse)

Forskningsklinikken

for Funktionelle

lidelser og

Psykosomatik

Neurokirurgisk

Afdeling NK

Neurologisk

Afdeling F

Neurofysiologisk

Afdeling

Neuroradiologisk

Afdeling

PET-centret

Tand-, mund og

kæbekirurgisk

Afdeling O

Øjenafdeling J

Øre-, næse og

halsafdeling

H

SERVICE-

CENTRET

Centerchef

Stab Stab Stab Stab

Afdelinger

(hver sin ledelse)

Afløserkontoret

Driftsafdelingen

Teknisk Afdeling

Køkkenet

Nørrebrogade

Køkkenet

Tage-Hansens Gade

Midtvask

9


10


Hospitalsledelsen:

Hospitalsdirektør…….. , cheflæge Anne

Thomassen og chefsygeplejerske Kirsten

Bruun.

Centercheferne:

Carsten Thordal, Medicinsk Center

Carsten Møller Beck, Kræftcentret

Ove Bast Andreasen, Kirurgisk Center

Inger Schaumburg, Neurocentret

Thomas Pazyj, Servicecentret.


ledes af en hospitalsledelse. Hvert

af de fem centre ledes af en centerchef.

Administrationen ledes af en administrationschef.

Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse.

På de kliniske afdelinger

er det typisk en ledende overlæge og en

oversygeplejerske, der tilsammen har

ansvaret for afdelingens kliniske drift og

personaleledelse. På næsten alle afdelinger

er der tillige ansat en klinisk professor,

der har ansvar for den kliniske studenterundervisning,

for forskningen og for specialets

faglige udvikling.

Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus – historisk set


blev skabt ved fusion af en række tidligere

selvstændige sygehuse i Århus Amt:

Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus,

Marselisborg Hospital og Samsø

Sygehus – hver især med en lang tradition

bag sig.

Århus Amtssygehus blev opført i 1882,

Århus Kommunehospital i 1893, Marselisborg

Hospital i 1913 og Samsø Sygehus i

1919.

Overlæge Tage-Hansen (1849 – 1920)

blev ansat som den første leder af det nye

Århus Amtssygehus i Sankt Annæ Gade.

Han var også primus motor i udtænkningen

og indretningen af bygningerne

til det nye Århus Kommunehospital, der

blev indviet i 1893 og med overlæge Christian

Weiss (1850 – 1916) som leder. Ved

indvielsen af Århus Kommunehospital

sagde stiftprovst Sørensen bl.a. ”I dette

hus skal menneskekjærligheden bo trygt,

bo stadigt. Også videnskaben vil herinde

fejre sine triumfer”. Det sidste skete ikke

straks. De to overlæger var primært læger

ikke forskere. Men Tage-Hansen havde

store planer for lægevidenskaben i Århus.

Til sine kolleger oprettede han en medicinsk

læsesal og senere Jydsk Medicinsk

Selskab. Han gjorde også de første forsøg

på at få oprettet et Universitet i Århus

i 1907. Han fik som følge af disse tiltag

en titulær professortitel og blev gjort til

æresmedlem i den århusianske lægeforening.



Professor, overlæge Tage-Hansen (1849-1920)

Aarhus Universitet – forskningens

pionerer

I efteråret 1928 åbnede Kong Christian

den 10. ved en højtidelig ceremoni ”Universitetsundervisningen

i Århus”. I 1932

kunne han nedlægge grundstenen til

Aarhus Universitet, og i 1934 bestod de

første medicinstuderende kantussen (forprøven)

i Århus.

Denne udvikling stillede store krav til byens

hospitaler. Der blev planlagt en stor

udvidelse af Århus Kommunehospital og

et helt nyt Århus Amtssygehus ved Ringgaden.

De bygninger, vi i dag kender som

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,

Nørrebrogade og Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus, Tage-Hansens

Gade.

Samtidig med at studenterundervisningen

og lægeuddannelsen i de følgende

år tog fat, kom der også for alvor gang

i forskningen ved de to store sygehuse

i Århus. På Århus Amtssygehus var den

største pioner professor Aage Th. B. Jacobsen.

Næsten samtidig med ham blev

professor Carl Krebs ansat som leder af

Radiumstationen ved Århus Kommunehospital,

der senere fik navnet ”Disputatsfabrikken”.

Det blev fulgt af en række

højtbegavede professorer, der omdannede

kældrene på Århus Kommunehospital

til forskningslaboratorier, hvorfra videnskabelige

publikationer med ny viden og

nye behandlinger strømmede ud. Hovedparten

af disse pionerer ses på nedenstående

billede af Århus Kommunehospitals

lægeråd fra 1961. Det er disse fremragende

læger, der har lagt grunden til den

store aktivitet og sammenhæng, der i dag

er mellem forskning, uddannelse og behandling

på Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus.

11


12


Overlægerådet 1962

Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus i fremtiden –

Det nye Universitetshospital

De fleste af bygningerne på Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus er mere

end 50 år gamle. De fremstår ofte velholdte

men lever ikke op til de krav, der

stilles til moderne hospitalsdrift. Dertil

kommer, at moderne behandling indebærer,

at mange forskellige specialer er

involveret i det samme patientforløb. Det

medfører for patienterne, at de ofte skal

transporteres mellem forskellige matrikler

på Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus og Skejby.

Derfor er det besluttet at flytte Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus (på nær

Samsø Sygehus) til nye bygninger, beliggende

sammen med Skejby Sygehus på

Skejby Mark til et nyt stort Universitetshospital.

Planen er den største omlægning

af eksisterende sygehuse i Danmark

nogensinde. Den forventes at være gennemført

i løbet af 10–15 år.


Undervisningsudvalg og koordinatorer

Undervisningsudvalg


har nedsat et Undervisningsudvalg,

der har til opgave at understøtte og synliggøre

den kliniske undervisning af de

medicinstuderende på hospitalet.

Medlemmer:

• Formand, professor, overlæge Kristian

Stengaard-Pedersen, Reumatologisk

afd. U

• Cheflæge Anne Thomassen, Hospitalsledelsen

• Studieleder overlæge Bjarne Møller-

Madsen, Ortopædkirurgisk afd. E

• Overlæge Ebbe Stender Hansen, Ortopædkirurgisk

afd. E

• Professor, overlæge Allan Flyvbjerg, Medicinsk

afd. MEA

• Professor, ledende overlæge Johannes

Jakobsen, Neurologisk afd. F

• Afdelingslæge, leder af Simultatorenheden

Minna Skov Nielsen

• Overlæge Ole Gøtzsche, Medicinsk Kardiologisk

afd. A

• Overlæge Peer Christiansen, Kirurgisk

afd. P

• Professor Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

• Uddannelseskoordinator Anni Nørgaard

• Uddannelseskoordinator Helle Givskov.

Kontakt til udvalget:

Udvalget modtager gerne idéer til nye initiativer,

der kan forbedre studenterundervisningen

på Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus. Kontakten kan rettes til

professor Kristian Stengaard-Pedersen

tlf. 8949 4225, e-mail stengaard@ki.au.dk

eller cheflæge Anne Thomassen tlf. 8949

2366, e-mail anthom@rm.dk.

Undervisningskoordinatorer

Der er på Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus ansat en undervisningskoordinator

til at varetage opgaverne omkring

den fælles håndbog (Helle Givskov) og to

koordinatorer til at varetage opgaverne

omkring de praktiske forhold for de studerende.

Sekretær Helle Givskov, e-mail: helle.

givskov@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 7551.

Sekretær Anni Nørgaard, e-mail:

anninoer@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 4125.

13


14

Klinisk kursus i medicin og kirurgi

Alle elementer i det kliniske kursus

er obligatoriske.

Man bør opdatere sig på

www.health.au.dk

Formål:

Det er formålet med det kliniske kursus at

forberede den studerende på det kliniske

arbejde, som en basiskandidat udfører.

Færdigheder og viden som ønskes

tilegnet gennem kurset:

• udførligt kendskab til arbejdsgangen på

kliniske afdelinger

• evne til samarbejde med andre

personalegrupper

• grundlæggende færdigheder i

interviewteknik

• grundlæggende færdigheder i

undersøgelsesteknik

• rutine i journaloptagelse

• rutine i mundtlig fremlæggelse af

sygehistorier

• grundlæggende færdigheder i patientkommunikation

• indsigt i etiske aspekter

• eksakt viden om de store medicinske

lidelsers patogenese, symptomer,

diagnosticering, behandling og prognose

• kendskab til større medicinske lidelser

ved selvsyn af repræsentative

patienteksemplarer

• basalt kendskab til klinisk forskning.

Kursets omfang og struktur

Kurset omfatter 20 uger og består af:

Kliniske ophold

4 uger på medicinsk afdeling 1

4 uger på medicinsk afdeling 2

4 uger på organkirurgisk afdeling

4 uger på ortopædkirurgisk afdeling

2 uger på anæstesiologisk afdeling

1 uge på billeddiagnostiske afdelinger

1 uge på klinisk biokemisk afdeling

Eksaminatoriske klinikker

Medicin 20 timer

Kirurgi 20 timer

Eksaminatoriske klinikker forløber over

hele semestret.:

Teoretisk kursus

Teoretisk kursus i medicin inkl. etik

og kommunikation 40 timer.

Teoretisk kursus i kirurgi inkl. etik og

kommunikation 40 timer.

Forelæsninger i radiologi 5 timer.


Dine opgaver

Din tilstedeværelse

Ved 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger

anbefales for den medicinstuderende:

• Tilknytning til tutorlæge

• Indskrivning i arbejdsskemaet

Dit udbytte af det kliniske ophold afhænger

i høj grad af din egen indsats, dit eget

initiativ og engagement. Vi forventer, at

du er aktiv og opsøgende. Og vi regner

med din tilstedeværelse på de aftalte

dage og vagter, som planlægges på den

enkelte afdeling.

Feriedagene under det kliniske kursus

svarer til de fra Studienævnet fastnævnte

dage eller uger.

Hvis de studerende i undtagelsestilfælde

ønsker fri udenfor disse officielle ferieperioder,

er det den kursusansvarlige overlæge

på afdelingen, der skal sige god for

det og aftale med den studerende, hvad

der skal ske i stedet for fraværet, fx i form

af weekendvagter, aftenvagter eller lignende.

Såfremt en studerende holder fri uden

aftale, kan den ansvarlige overlæge udsætte

godkendelsen af opholdet på afdelingen,

indtil overlægen mener, at den

studerende behersker den viden/de færdigheder,

han/hun forventes at opnå under

det kliniske ophold på afdelingen.

I tilfælde af sygdom, barsel eller lignende

henvises til Studiekontoret.

Kliniske aktiviteter

På afdelingerne vil du komme til at deltage

i en række forskellige kliniske aktiviteter,

såsom:

• kliniske konferencer

• stuegang

• ambulatoriekonsultationer

• diverse manuelle procedurer

• journalskrivning

• vagtdeltagelse

• m.m.

Det er vigtigt at deltage i alle aktiviteterne

med henblik på at opnå forståelse for

og i stigende grad selv mestre dele af et

patientforløb, fra patienten selv præsenterer

sig med sine problemer gennem undersøgelser,

behandling og forhåbentlig til

helbredelse.

Journalskrivning

Du bør allerede fra starten inddrages i

afdelingens journalskrivning. Det er den

bedste metode til at lære klinisk arbejde

med patientens sygdom som udgangspunkt.

Du bør skrive så mange journaler

som overhovedet muligt. Derved trænes

du i interview-teknik, objektive undersøgelser

og lærer megen klinik ved at se forskellige

sygdomsforløb.

De praktiske forhold omkring journalskrivning

varierer fra afdeling til afdeling. Du

vil derfor blive nærmere orienteret på den

enkelte afdeling.

Der er også forskel på, hvorledes journalen

er opbygget (I bilag 1 er vist et eksempel).

15


16

Dine opgaver

Typisk vil du skulle skrive først den eller

de første journaler i hånden. Derefter kan

du diktere journalen. På Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus anvendes et

digitalt diktersystem, som du instrueres i

på afdelingen. Du skal altid følge nedenstående

”regler”:

• start diktatet med dit eget navn

• dato

Derefter angives for de efterfølgende

diktater:

• patientnavn + cpr.nr.

• diktatkategori, nr., hvad der dikteres

(stuegang, indlæggelsesjournal)

Under dikteringen skal du huske:

• at udtale medicinnavn tydeligt (overdriv

gerne)

• at stave specielle fremmede ord (kan

også skrives på vedlagt seddel)

• at slutte diktatet med ordet „slut“ eller

lignende.

Manuelle procedurer

Afdelingerne giver dig mulighed for selv

at deltage i/varetage noget af det manuelle

arbejde, fx blodtryksmåling, opsætning

af drop, injektion, kateterisering,

sårbehandling, suturteknik, frakturbehandling,

anlæggelse af gipsbandage, etc.

Nogle steder vil der være checklister for,

hvad du bør kunne varetage, inden du forlader

afdelingen. Deltagelse i de manuelle

procedurer giver dig et håndelag og en

sikkerhed, som gør det lettere senere at

lære andre praktiske procedurer. En del af

de procedurer, du bør beherske, udføres

til dagligt af sygeplejersker. Det vil derfor

også være sygeplejersker, der bliver dine

gode vejledere.

Forskning

Forskning er en vigtig del af lægefunktionen

på Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus. Og en uundværlig baggrund for

den gode patientbehandling. Vi opfordrer

dig derfor til at komme i gang med forskning

med det samme. Interessér dig for,

hvad der sker i afdelingerne og byd dig til

ved at kontakte afdelingens professor eller

den kliniske lektor.


Dit møde med patienten

Den grundlæggende opgave for en læge

er at yde den bedste behandling og hjælp

til patienten, der henvises hertil. Patienten

er ofte i en meget sårbar situation. Dels på

grund af sygdom men også fordi han/hun

på hospitalet føler sig i en fremmed verden,

hvor patienten ydermere ved undersøgelse

og behandling kan føle sig bragt

i ydmygende situationer. Det er derfor af

stor betydning, at du udviser respekt, imødekommenhed,

forståelse for og accept af

hver enkelt patient, du møder.

Samtale/undersøgelse

Når du skal have en samtale med eller undersøge

en patient, er det dig som sundhedsprofessionel,

der har ansvaret for, at

det foregår ordentligt og respektfuldt.

Sig pænt goddag (og farvel) og præsenter

dig med navn og titel.

Den gode samtale handler mere om at

lytte end om at snakke. Forsøg virkelig at

forstå baggrunden og meningen med det,

patienten udtrykker. Hjælp samtalen på

vej med korte, venlige og præcise spørgsmål

– i et sprog som patienten kan forstå

og acceptere. Almindelig rigsdansk – ikke

fagsprog – og aldrig barnesprog til en

voksen eller omvendt.

Hold øjenkontakt med patienten – også selvom

der er behov for assistance fra en tolk.

Tal aldrig forbi patienten, når der er flere

tilstede.

Afbryd aldrig, når en anden taler med patienten

– fx under stuegang – men hold

dig tavst tilbage (stil evt. spørgsmålene

senere).

Før undersøgelse bør du anmode patienten

om tilladelse til at foretage undersøgelsen

og forklare, hvorledes den vil

foregå. Anmod ligeledes venligt patienten

om at klæde sig af/blotte sig, når det er

nødvendigt – og vent tålmodigt på, at det

er sket. Hjælp ikke patienten med afklædningen,

medmindre patienten udtrykker

ønske om det. Vent på at patienten har

dækket sig til igen, før undersøgelsen/

samtalen fortsætter.

TAVSHEDSPLIGT

Du har tavshedspligt. Du vil ofte modtage

mange informationer fra patienter og

pårørende (også personlige hemmeligheder),

men du må aldrig videregive andre

informationer, end de der er nødvendige for

patientens behandling. Og kun til journalen

og til de personer, der varetager behandling

af patienten. Du må aldrig videregive anden

viden til andre mennesker eller i andre

sammenhænge fx til medstuderende ved

kaffebordet, etc.

Patientens tillid bunder ikke mindst i, at han/

hun ved, at du har tavshedspligt, og at du

overholder den. Brud på tavshedspligten kan

medføre øjeblikkelig bortvisning.

Din fremtoning – uniformsetikette

Din fremtoning og adfærd skal signalere

professionalisme og troværdighed. Den

skal være med til at sikre, at det er patienten

og ikke din person, der er i centrum.

17


18


Du skal bære synligt navneskilt.

Dit tøj skal være rent og ikke blottende

(ingen korte bukser). Du skal bære en

kortærmet ren kittel, der skal være knappet.

Ved ønsket om at bære tørklæde skal

dette skaffes fra vaskeriet.

Langt hår skal være samlet eller sat op.

Ringe, armbånd og armbåndsure må af

hensyn til infektionshygiejne ikke bæres

ved patientkontakt.

Indtagelse af mad og drikke må ikke ske

foran patienter eller i undervisningssituationer.

Håndhygiejne

Mange patienter pådrager sig en infektion

under indlæggelse, der efterårsager

forlængelse af indlæggelsen og lidelse

for patienten. En vigtig årsag hertil er, at

mikroorganismer flyttes mellem patienter

og mellem patienter og personale ved

indirekte spredning bl.a. via personalets

hænder. Omhyggelig håndhygiejne forebygger

sygehuserhvervede infektioner og

øger dermed patientsikkerhed. Ved håndhygiejne

skelnes mellem håndvask, hånddesinfektion

og anvendelse af handsker.

Håndvask udføres altid ved synlig forurening

af hænder og håndled med blod, sekreter

og ekskreter eller andet biologisk

materiale. Håndvask med vand og sæbe

skal altid efterfølges af hånddesinfektion.

Hånddesinfektion med sprit skal altid

udføres:

• før og efter hver undersøgelses-, pleje-

og behandlingsopgave

• før håndtering af rene artikler (instrumenter

etc.)

• efter urene procedurer

• efter handskebrug

• efter håndvask.

Hånddesinfektion består i, at man med

tørre hænder tager 2 – 5 ml. (1 – 2 pumpeslag)

hånddesinfektionsmiddel fra dispenser.

Det bearbejdes mellem fingre,

håndryg, håndflade, i håndfladen og omkring

håndled indtil tørhed.

Handsker anvendes ved risiko for synlig

forurening med blod, sekreter og ekskreter

eller andet biologisk materiale. Derudover

skal du anvende handsker, hvis du

har rene sår eller eksem på dine hænder

eller håndled.

Læs mere om håndhygiejne på hjemmesiden

(www.aarhussygehus; Afdeling for

Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed)

Ubehagelige oplevelser

I dit møde med patienter og pårørende

kan du komme ud for ubehagelige oplevelser.

Du kan møde patienter og pårørende,

der er meget vrede, og som lader

denne vrede gå ud over dig. Du kan også

møde patienter og pårørende, der er dybt

fortvivlede på grund af alvorlig sygdom

og død – og deres fortvivlelse kan påvirke

dig. Prøv i disse situationer at bevare din

ro, prøv at forstå baggrunden for deres

reaktion og vis gerne din medfølelse. Sørg

for at få hjælp fra én af det fastsatte personale;

enten en læge eller en sygeplejer-



ske, som kan overtage kommunikationen

med patienten/de pårørende. Tænk på at

det ikke er dig, der er årsag til vreden eller

er ramt af død og ulykke, men at du har til

opgave at hjælpe patienten/de pårørende

mest muligt i den situation, de er blevet

bragt i. Og tal om sådanne ubehagelige

oplevelser med dine medstuderende og

ikke mindst med dine lærere.

Utilsigtede hændelser

Utilsigtede hændelser over for patienten

På Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus er der fokus på patientsikkerhed.

Trods personalets omhu og samvittighedsfuldhed

kan det ikke undgås, at

der sker fejl, hvoraf nogle kan føre til en

skade hos patienten. På Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus finder vi det

vigtigt, at man taler åbent om sådanne

hændelser. For at lære af dem og for at

mindske den skade, der kan ske for patienten.

En utilsigtet hændelse kan også

ske for dig som for andre. Såfremt det

sker, bør du være åben om hændelsen –

tal først og fremmest med din lærer eller

fx afdelingssygeplejersken om hændelsen.

De vil tage sig af dig, og såfremt der

er behov for det tage sig af patienten. Og

de vil tage stilling til, om hændelsen skal

anmeldes (anonymt), så andre på hospitalet

også kan tage læring af den.

Utilsigtede hændelser over for dig selv

Du kan selv risikere en utilsigtet hændelse

fx ved at stikke eller skære dig på skarpe

genstande, der har været i kontakt med

en patient. I sådanne tilfælde bør du henvende

dig til afdelingssygeplejersken på

det afsnit, hvor det er sket. Hun vil hjælpe

dig til den rette behandling på skadestuen

og sørge for, at skaden bliver anmeldt

af afdelingens sikkerhedsrepræsentant.

Derudover skal du henvende dig til Studiekontoret

bl.a. med henblik på at få en

anmeldelsesblanket.

19


20

Dit møde med kollegerne og det øvrige personale

Dit udbytte af det kliniske kursus er afhængig

af, at du får etableret en god kontakt

med læring ikke blot fra lægegruppen

– dine nærmeste kolleger – men også fra

de øvrige personalegrupper, der indgår i

de tværfaglige teams omkring patientforløbene

på afdelingen.

Kursusledere og tutorer

På hver afdeling er en professor eller klinisk

lektor ansvarlig for de medicinstuderendes

kliniske ophold. Der udpeges en

kursusleder, der tilrettelægger afdelingens

undervisning og kontrollerer dens

gennemførelse, herunder at de medicinstuderendes

introduktion i afdelingen allerede

første dag indeholder:

• Velkomst samt information om og rundvisning

i afdelingen

• Adgang til kitler/omklædning mv. anvises

• De medicinstuderende indskrives i afdelingens

lægelige arbejdsplan for hele opholdet

• Plan for instruktion i praktiske undersøgelser

mv. uddeles

• Evt. tutorlæge til hver af de medicinstuderende

Under opholdet i afdelingen vil den medicinstuderende

modtage undervisning fra

alle afdelingens læger, sygeplejersker og

andre ansatte. Det anbefales, at den medicinstuderende

tilknyttes en tutorlæge

under de 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger.

Tutoren sørger for, at den medicinstuderende

inddrages i afdelingens

daglige arbejde og bliver fortrolig med de

vigtigste rutiner. På afdelingen er der ofte

et stort arbejdspres, hvilket sammen med

skiftende arbejdstider og afspadsering

kan gøre det til en fællesudfordring at sikre

kvaliteten i undervisningen.

Øvrigt personale

På afdelingen vil du møde en række

personalegrupper, eksempelvis plejepersonale,

lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter

m.v. De varetager en række

opgave over for patienten, som er specifikke

for netop deres faggruppe. Men vær

opmærksom på, at de i dag også varetager

en række opgaver, som tidligere eller

på andre afdelinger udføres af læger.

Det kan fx være anlæggelse af venflon,

blærekateter, punkturer og lignende. Kun

i særlige komplekse situationer spørger

de lægerne til råds. For at kunne svare

på spørgsmål i sådanne komplekse situationer

skal man beherske det basale. Og

du skal altså sørge for at lære det basale

fra disse personalegrupper. Det vil de

også gerne, og du vil opdage, at de ofte

er fremragende pædagoger. Men vi forventer,

at du er opsøgende i forhold til de

øvrige personalegrupper. Det er utrolig

vigtigt, at du er opmærksom på det helt

nødvendige tværfaglige samarbejde omkring

patienterne. Igennem din aktive deltagelse

i arbejdet på afdelingerne vil du

hurtigt opnå accept fra dine kolleger. Det

er naturligvis vigtigt, at du respekterer

deres særlige faglige integritet og viden.


Dit møde med kollegerne og det øvrige personale

Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i

Medicin og Kirurgi

Tage-Hansens Gade Titel og navn Tlf 8949 +

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Professor, overlæge Kristian Thygesen 7614

Medicinsk Kardiologisk Afd. Afdelingslæge Bent Raungaard 7248

Hæmatologisk Afd. R Professor, overlæge Peter Hokland 7582

Hæmatologisk Afd. R Overlæge, Jesper Stentoft 7565

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Professor, overlæge Leif Mosekilde 7577

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Professor, overlæge Jørgen Rungby 7688

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Ledende overlæge, Jens Friis Bak 7657

Kirurgisk Afd. P Professor, overlæge Søren Laurberg 7714

Kirurgisk Afd. P Overlæge Henrik Christensen 7505

Ortopædkirurgisk Afd. E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425

Ortopædkirurgisk Afd. E Overlæge Anders Odgaard 7410

Radiologisk Afd. Overlæge Anne Grethe Jurik 2392

Klinisk Biokemisk Afd. Overlæge Søren Ladefoged 7309

Anæstesiologisk Afd. Professor, overlæge Else Tønnesen 2969

Anæstesiologisk Afd. Overlæge Palle Carlsson 7288

Nørrebrogade Titel og navn Tlf 8949 +

Lungemedicinsk Afd. B Professor, overlæge Ronald Dahl 2085

Lungemedicinsk Afd. B Overlæge Torben Riis Rasmussen 2116

Medicinsk Afd. MEA Professor, overlæge Niels Møller 2165

Medicinsk Afd. MEA Professor, overlæge Allan Flyvbjerg 2022

Medicinsk Afd. MEA Forskningsoverlæge, lektor Jan Frystyk 2166

Medicinsk Afd. MEA Forskningsoverlæge, lektor Sten Lund 2008

Reumatologisk Afd. U Professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen 4225

Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V Professor, overlæge Hendrik Vilstrup 3891

Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen 3898

Ortopædkirurgisk Afd. E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425

Ortopædkirurgisk Afd. E Overlæge Peter Holmberg Jørgensen

Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L Professor, overlæge Peter Funch -Jensen 3878

Radiologisk Afd. Overlæge Anne Grethe Jurik 2392

Anæstesiologisk Afd. Professor, overlæge Else Tønnesen 2969

Anæstesiologisk Afd. Overlæge Jørgen Heslop 2873

Klinisk Biokemisk Afdeling Professor, overlæge Ebba Nexø 3083

21


22

Undervisningsplaner og –materiale

Undervisningsplaner

På www.health.au.dk finder du rotationsskema

for dit ophold, holdlister og en

oversigt over teoretisk undervisning og

eksaminatoriske klinikker.

Anbefalet undervisningsmateriale

På www.health.au.dk kan du læse om det

anbefalede undervisningsmateriale til klinisk

kursus.

På de enkelte afdelinger vil der derudover

typisk være en række specialespecifikke

opslagsværker og tidsskrifter for specialet.

Vi anbefaler, at afdelingen introducerer

dig til det lokale biblioteksforhold

udover din brug af Statsbiblioteket.

Anbefalede lærebøger

Velegnet til introduktion:

Medicinsk kompendium lommebog, 3. udgave

Niels Ebbe Hansen et al eds.,2005,

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN

87-17-03779-4.

Basisbog i medicin & kirurgi. 3. udgave. Torben

V Schroeder et al eds., 2004, Munksgaard

Danmark, ISBN 87-628-0402-2.

Clinical Medicine, 6th Edition. Parveen Kumar

and Michael Clark eds., 2005, Saunders,

ISBN: 0702027634.

Større lærebøger

Medicinsk Kompendium (officiel lærebog)

Ove B. Schaffalitzky et al eds., 2004, Nyt

Nordisk Forlag Arnold Busck A/S , ISBN

87-17-03687-9.

Harrison’s Principles of Internal Medicine,

16th Edition. Dennis Kasper et al eds.,

2005, McGraw Hill, ISBN 0071402357.

Indføring i undersøgelseteknikker

Clinical Examination, 3rd Edition. Owen

Epstein et al eds., 2003, Mosby, ISBN

0723432295.

Indføring i akut medicin

Akutte medicinske tilstande. Ole Østergaard

Thomsen et al eds., 2007, FADL’s Forlag,

ISBN: 87-7749-500-7.


Undervisningsplaner og –materiale

Evaluering

Det er en god ide at evaluere dit ophold

undervejs, så der er mulighed for at gennemføre

eventuelle forbedringer løbende.

Det kan være en gave for en afdeling at

have dig gående med friske øjne på de

daglige rutiner. Sig derfor dine ”gode” råd

om forbedringsmuligheder højt og også

gerne lidt ros til dine lærere. Formelt afsluttes

dit ophold på Århus Universitets-

Godkendelse af kursus

Kursuslederen/tutoren på afdelingen vil

ved slutningen af dit ophold på baggrund

af tjeklisten, sit kendskab til din indsats i

afdelingen og dine eventuelle supplerende

oplysninger afgøre, om opholdet kan

godkendes og signere for den godkendelse

i dit attesthæfte.

hospital, Århus Sygehus med et møde,

hvor undervisere og medicinstuderende

i fællesskab evaluerer forløbet. Vi gennemgår

tjeklisterne, giver gensidig ros og

kritik med henblik på forbedringer, og du

udfylder et evalueringsskema.

Kursuslederen kan forlange, at du supplerer

med aften- eller weekendvagter

til indlæring af manglende færdigheder,

førend godkendelse gives. Ved mindre

mangler kan den kliniske lektor betinge

godkendelsen af, at du indhenter det forsømte

i det efterfølgende ophold.

23

24


Tage-Hansens Gade


26

Velkomst for medicinstuderende

På Århus Sygehus inviterer cheflæge

Anne Thomassen og professor Kristian

Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne

og de medicinstuderende til

morgenkaffe på Tage-Hansens Gade. Der

er velkomst og en kort præsentation af de

enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende

følger deres undervisningsleder

ud til de respektive afdelinger.

Dato, klokkeslæt og sted for fælles

velkomst er som følger:

Den 30.8.10

Kl. 8.00 – ca. 9.00 Auditorium 1, Århus

Sygehus, Tage-Hansens Gade

Praktiske oplysninger

Ændringer i undervisningen

Annonceringer af ændringer i undervisningsplanen,

lokaler, tidspunkter eller aflysninger

vil ske på de medicinstuderendes

hjemmeside www.health.au.dk eller på

Studentertavlen, Hæmatologisk Sekretariat,

bygning 2000, parterre.

Måltider

Kantinen

Er åben 7.45 – 13.30 (mandag til fredag inkl.).

Madexpressen

I kælderetagen ved udgang til Hæmatologisk

Afdeling er åben kl. 11.30 – 12.45

(alle ugedage) og 17.30 – 18.30 (mandag

– fredag inkl.).

Dagsorden:

• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen

• Lidt om kurset og vores forventninger

til dig v. professor Kristian Stengaard-

Pedersen

• Gode tips fra tidligere studerende

• Velkomst og præsentation fra de enkelte

afdelinger

• Praktisk information v/lægesekretær

Helle Givskov

Slutevaluering

Tage-Hansens Gade: Den 21.1.11

kl. 14.00 – 15.00: Auditorium 3, indgang

13A (pavillon).

Automater

Findes ved udgangen af Hæmatologisk

Afdeling med drikkevarer, smørrebrød

samt frugt.

Omklædning

Du vil ved modtagelsen på afdelingerne

blive vist til rette i forhold til kittelcentralens

placering og omklædning/garderobeforhold.

Garderobe ligger under afsnit 7, bygning

2000, indgang 11A.

Husk hængelås

Kode til mænd: 1998 #

Kode til kvinder: 1234#



Rotationsplan THG

UGE 35-38 39-42 43-46 47-50 51-03

Hold 1

Hold 2

Hold 3

Hold 4

Hold 5

KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.

Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:

Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3

Tage-Hansens Gade (THG): Ugerne 42 og 50.

Holdliste THG

A

P

R

MEA (THG)

Anæ RA KBA

E

E

A

P

R

MEA (THG)

Anæ RA KBA

Navn Hold Afd.

Louise Kuhlmann Frandsen 1 R

Mikkel Engbjerg Worm 1 R

Jacob Thomsen 1 MEA

Andreas Rauff Mortensen 1 MEA

Finn Sørensen 2 R

Nina Pil Hostrup Nielsen 2 R

Laust Ladekær Bjerg 2 MEA

Christina Haugaard Rasmussen 2 MEA

Mai Christiansen Arlien-Søborg 3 R

Anna Kylbergh 3 R

Marie Bach Nielsen 3 MEA

Ahmed Husain 3 MEA

Nina Gedbjerg Sørensen 4 R

Camille Højrup Pedersen 4 R

Melissa Pedersen 4 MEA

Sarah Holmboe 4 MEA

Laura Ziegler Faunø 5 R

Maria Eleonora Sivén 5 R

Lise Fræhr 5 MEA

Marie Deen Christensen 5 MEA

Anæ RA KBA

E

A

P

R

MEA (THG)

R

MEA (THG)

Anæ RA KBA

E

A

P

P

R

MEA (THG)

Anæ RA KBA

E

A

27



Oversigt over personsøgere og

speechmaxkoder, THG

For kodning af medicinstuderende: tast

807-personsøgernummer-eget lokalnummer

– (fungerer ikke fra dect-telefoner)

Studenten kan herefter se lokalnummer

på display – og ringe tilbage.

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A:

Nummer: 5000

- 5001

Speechmax 2799

Hæmatologisk Afdeling R:

Nummer 5002

- 3062

- 3063

Speechmax 2499

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C:

Nummer 5003

- 5004

Speechmax 2640

28

Anæstesiologisk Afdeling:

Nummer 5005

Speechmax (bruges den kode for den

afdeling du er tilknyttet)

Ortopædkirurgisk Afdeling E:

Nummer 5006

- 5007

Speechmax 2099

Organkirurgisk Afdeling P

Nummer 5008

- 5009

Speechmax 1599


Medicinske specialer på Tage-Hansens Gade

Teoretisk undervisning (Auditorium 3, indgang 13A)

Dato Emne Underviser

30.8.10 (2 timer) Arytmi og pacemaker Bent Raungaard (A)

6.9.10 (2 timer) Anæmi Jesper Stentoft (R)

10.9.10 (1 time) Infektioner og antibiotisk behandling Bendt Nielsen (R)

13.9.10 (2 timer) Iskæmisk hjertesygdom Bent Raungaard (A)

20.9.10 (2 timer) Apopleksi og claudicatio Bent Raungaard (A)

27.9.10 (2 timer) Leukæmi Jan M. Nørgaard (R)

4.10.10 (2 timer) Diabetes Jens Bak (MEA)

11.10.10 (2 timer) Thyreoideasygdomme Jørgen Rungby (MEA)

15.10.10 (1 time) Tromboflebit og lungeemboli Bent Raungaard (A)

25.10.10 (2 timer) Myeloproliferative sygdomme Bendt Nielsen (R)

29.10.10 (1 time) Hypofyse og binyresygdomme Jørgen Rungby (MEA)

1.11.10 (2 timer) Fedme og metabolisk sygdom Steen Bønløkke Pedersen (MEA)

8.11.10 (2 time) Lungesygdomme Jens Bak (MEA)

15.11.10 (2 timer) Nyresygdomme Bent Raungaard (A)

19.11.10 (1 time) Osteoporose og hyperkalkæmi Jørgen Rungby (MEA)

22.11.10 (2 timer) Lever- og galdevejssygdomme Mette Holm (R)

29.11.10 (2 timer) Maligne lymfomer Peter Hokland (R)

6.12.10 (2 timer) Hjerteklapsygdomme Bent Raungaard (A)

13.12.10 (2 timer) Hjerteinsufficiens Bent Raungaard (A)

20.12.10 (2 timer) Hyperlipidæmi og hypertension Bent Raungaard (A)

3.1.11 (2 timer) Bindevævssygdomme + medicinsk gastrointestinal sygdom Jens Bak (MEA)

10.1.11(2 timer) Myelomatose og Mb. Waldenström Niels Frost Andersen (R)

21.1.11 (1 time) Trombofili og blødningstilbøjelighed Jesper Stentoft (R )

+ slutevaluering 14.00 – 15.00

Mandage er undervisningen fra kl. 13.15 - 15.00 - Fredage fra kl. 13.15 - 14.00

NB: Undervisningen er fælles for studenter i klinisk kursus på de medicinske og kirurgiske afdelinger på

Århus Sygehus, THG. Undervisningen forestås af lektorer/kliniske lærere fra de tre medicinske afdelinger.

I tilfælde af aflysning af en undervisningstime skal erstatningstime aftales mellem en repræsentant

fra studenterne og den lektor/klinisk lærer hvis time blev aflyst.

29


Eksaminatoriske klinikker

NB: Opslag om den aktuelle klinikpatient hænges op i Hæmatologisk Sekretariat

senest onsdag kl. 9.30.

På holdlisterne fordeler de studerende klinikdagene imellem sig ved semesterets

start. Ved forfald er den pågældende studerende ansvarlig for at finde en afløser, så

undervisningen kan foregå som planlagt.

30


Auditorium 3, onsdage kl. 14.15-15.00

1.9.10 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard

8.9.10 Med. Afd. MEA Jørgen Rungby

15.9.10 Med. Afd. A Bent Raungaard

22.9.10 Hæm. Afd. R Jesper Stentoft




27.10.10 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen


10.11.10 Med. Afd. MEA Jens Bak


24.11.10 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard

1.12.10 Hæm. Afd. R Mette Holm

8.12.10 Med. Afd. MEA Jens Bak


5.1.11 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen





Deltagelse i vagten

På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter

med akutte medicinske tilstande,

fx blodprop i hjertet, hjerteinsufficiens,

hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk

coma, insulintilfælde, akutte infektioner

og forgiftninger. Aftenstuegang og

tilsyn med akut dårlige medicinske patienter

udgør også en væsentlig arbejdsopgave

for den vagthavende reservelæge.

Der er i alt 3 vagthavende reservelæger

dagligt, som de studerende kan følge:

Forvagt Afdeling A (tlf. 7944)

Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit

samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.

Forvagt Afdeling MEA (tlf. 7911)

Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit

samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.

Forvagt Hæmatologisk Afdeling

(tlf. 7921)

Passer det akutte arbejde på Hæmatologisk

Afdeling inkl. modtagelse af akutte

patienter.

Mellemvagt afdeling A (tlf. 7942)

Varetager alt akut medicinsk arbejde på

hjerteafsnittet AHA.

Det forventes at hver studerende deltager

i mindst 4 vagter i løbet af de 8 uger,

som opholdet på de medicinske afdelinger

varer. Det tilstræbes, at du får lejlighed

til at følge de vagthavende reservelæger

fra de 3 forskellige afdelinger. Hvert hold

lægger derfor selv en plan for den indbyrdes

fordeling, og du kan skrive dig på ophængte

lister i studenterrummet.

For at give dig mulighed for at opleve det

akutte arbejde på en medicinsk afdeling

kan du følge de vagthavende reservelæger

i perioden 15.00 - 22.00.

31


32

Tage-Hansens Gade

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG

Mødested: Konferencerummet,

Lægegangen, Bygning 3A, 1. sal

Kontaktperson: Afdelingslæge Bent

Raungaard, tlf. 8949 7248 eller professorsekretær

Anne-Margrethe Bjørnholdt,

tlf. 8949 7601.

Specialets definition/afgrænsning

Afdelingen er en intern medicinsk afdeling

med specialefunktion indenfor kardiologi.

De fleste af patienterne indlægges akut

i vagterne, men der modtages også ikkeakutte

patienter til udredning af medicinske

og især kardiovaskulære sygdomme i afdelingens

ambulante klinikker. Afdelingen har

landsdelsfunktion i diagnose og behandling

af familiær hyperkolesterolæmi og andre

genetisk betingede hyperlipidæmier.

Afdelingen modtager hovedsageligt patienter

til undersøgelse, behandling, pleje og

rehabilitering indenfor et bredt spektrum af

kardiovaskulære sygdomme.

Hjertesygdomme:

• Akut myokardieinfarkt

• Angina pectoris

• Hjerteinsufficiens

• Hjertearytmier

• Hjerteklaplidelse

• Kardiomyopati

• Lungeemboli og dyb venetrombose

• Hypertension

• Hyperlipidæmi

• Koagulationsforstyrrelser

Vigtigste indsatsområder indenfor

forskning

Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes

at ske i samspil mellem basale og kliniske

områder:

• Diagnose og behandling af akutte koronare

tilstande

• Præventive kardiologiske sygdomme indenfor

dyslipidæmi og hypertension

• Trombose herunder lungeemboli og dyb

venetrombose

• Hjerteinfarkt og billeddannende teknikker

Afdelingens normering og struktur

Normering

Afdelingsledelsen består af ledende overlæge,

dr.med. Steen Husted og oversygeplejerske

Trine Bøje. Afdelingen er

normeret med 1 professor, 8 overlæger, 2

afdelingslæger og 16 uddannelseslæger.

Struktur

Patienter med akutte hjertesygdomme, fx

akut myokardieinfarkt eller andre svære

akutte medicinske sygdomme, indlægges

direkte på Akut Hjerte Afsnit (AHA)

eller i Intensiv Afdeling 600. Andre patienter,

som indlægges akut, kommer til

Medicinsk Visitationsafsnit (Modtage- og

Visitationsafsnit, MVA), hvorfra de visiteres

videre indenfor det første døgn, til

Afsnit 220, der tilhører Medicinsk Kardiologisk

Afdeling A, eller til andre afdelinger

på Århus Sygehus eller andre hospitaler. I

Afsnit 140 findes de ambulante klinikker:

Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken

og Ekkoklinikken, hvor vi ser

ikke-akutte patienter i ambulante forløb.


Tage-Hansens Gade

Af månedsarbejdsplanen fremgår hvilke

funktioner, der er tildelt de enkelte læger.

Arbejdsplanen findes i konferencelokalet

og på de enkelte afsnit. Det daglige lægelige

arbejde omfatter, udover vagtarbejdet,

stuegange på AHA, MVA og Afsnit

220, samt arbejde i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken,

Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.

Konferencer

Afdelingens konferencer fremgår af en

separat plan, der udleveres i forbindelse

med introduktion på afdelingen.

Afdelingens professor og lektorer:

Kristian Thygesen

Professor

Steen Husted

Ekstern lektor

Ole Gøtzsche

Klinisk lektor

Tilknyttet via Farmakologisk Institut:

Kent Lodberg Christensen

Ekstern lektor


De studerende tilknyttes de 2 sengeafsnit

(AHA og 220). Her lærer man personalet

at kende, deltager i stuegangene, udfører

stuearbejde (skrive journaler, give i.v. medicin,

lægge venflon, foretage ortostatisk

blodtrykstest o.lign).

Med udgangspunkt i sengeafsnittet kan

der være tale om at følge patienterne,

man kender, til andre undersøgelser på

hospitalet (ekkokardiografi, ultralydsundersøgelser,

CT scanning o.lign.). De

studerende kan evt. ledsage patienter til

undersøgelser på Århus Sygehus, Nørrebrogade

eller Skejby Sygehus. På skift

følges arbejdet i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken,

Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.

Bent Raungaard

Klinisk lektor

33


Journaler

Det forventes, at hver studerende skriver

mindst 10 journaler under sit ophold i Medicinsk

Kardiologisk Afdeling A. Journalen

skal gennemgås samme dag af en læge,

hvis navn anføres under journalnotatet

(”gennemgået af NN”). På sengeafsnittene

kan der være forholdsvis få indkaldte

patienter, men i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken,

Tromboseklinikken og på MVA

er der gode muligheder for journalskrivning.

De studerende aftaler indbyrdes,

hvem der skriver journal her. Desuden kan

der skrives journaler i vagterne under supervision

af vagthavende læge. Instruktion

i journalskrivning vil finde sted tidligt

under kurset. Sekretærer vil fortælle om

anvendelse af dikteringssystemet.

Bedside undervisning:

Under kurset meddeles 20 timers bedside

undervisning. Tidspunkt og ansvarlig

klinisk lærer fremgår af arbejdsskemaet.

Undervisningen begynder efter morgenkonferencen

og finder sted på et af sengeafsnittene.

I begyndelsen vil der blive

lagt vægt på journalskrivning, i.v. medicin

administration, undersøgelsesteknik m.m.

Se checkliste. Senere vil der i højere grad

tages udgangspunkt i et klinisk fund hos

en aktuel patient på afsnittet. Hovedvægten

i denne undervisning lægges på indlæring

af praktiske færdigheder.

Vagter

De studerende deltager efter skema i vagterne

(fx fra kl. 16 til 23). Vagtdeltagelse

forventes ca. én gang pr. uge. Fordeling af

vagter aftales indbyrdes mellem de studerende.

Under vagterne er der mulighed

34

Tage-Hansens Gade

for at få indblik i akut medicinsk arbejde.

Ved at følge og assistere for- eller mellemvagten

vil den studerende kunne følge

beslutningsprocessen i daglig akut klinisk

arbejde. De studerende vil kunne skrive

journaler på akut indlagte patienter, overvære

undersøgelser og behandlinger som

ekkokardiografier, DC-konverteringer, eksterne

pacemakere mm.

Forvagt Afdeling A (tlf 7944)

Mellemvagt Afdeling A (tlf 7942)

Vagt-kalder for studerende (tlf 7985)

Selvstudier

Det forventes, at de studerende under

deres ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling

A i lærebøger og anden litteratur

inkl. tidsskrifter læser om de sygdomme,

som de har fået mulighed for at studere

hos vores patienter. Der er opslagsbøger

i sengeafsnittene og de ambulante klinikker

(Medicinsk Kompendium), men det er

vigtigt tillige at anvende andre opslagsbøger

og tidsskrifter i afdelingens konferencelokale

og i hospitalets lægebibliotek

i stueetagen i administrationsbygningen.

Det tilrådes at man desuden gennemser

afdelingens samling af undervisningsvideoer

i konferencelokalet samt AV

undervisningsprogrammer (CD) i ekkokardiografirummet

og i konferencelokalet.


Tage-Hansens Gade

Mål for de studerendes ophold på

afdelingen:

Udførligt at kende arbejdsgange i en medicinsk

afdeling og have udviklet evne til

at samarbejde med andre personale grupper.

Under opholdet skal den studerende

forberedes på det kliniske arbejde som

turnuskandidaten udfører. Dette indebærer,

at han/hun udover en række praktiske

færdigheder gør sig fortrolig med journalskrivning

og vender sig til at fremlægge

sygehistorier for medstuderende og læger.

Til dette formål skal den studerende

under sit ophold være trænet i resumering

af journaler og være i stand til fuldt

ud at orientere den stuegangsgående

læge om patienterne på en stuegang.

Den studerende medinddrages løbende i

overvejelser vedrørende undersøgelsesprogram,

diagnose og planlægning af behandling

for de enkelte patienter.

Den studerende skal have tilegnet sig

praktiske færdigheder i kommunikation

og have overværet samtaler om diagnose

og behandling mellem læge og patient.

Ved undervisning, patientkontakt og selvstudier

skal den studerende have tilegnet

sig eksakt viden om de store medicinske

lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering,

behandling og prognose. Det

gælder naturligvis især de kardiovaskulære

sygdomme.

At have tilegnet sig færdigheder, der

muliggør en god journaloptagelse (inkl.

grundlæggende undersøgelsesteknikker).

At være bekendt med afdelingens forskningsområder.

At være introduceret til hospitalets forskningsbibliotek.

At blive fortrolig med:

• BT måling

• Stetoskopi af hjerte og lunger

• Anlæggelse af i.v. venflon

• Administration af i.v. medicin

• Udførelse af a-punktur

• Anlæggelse af blærekateter hos mænd

• EKG optagelse

Have overværet et varierende antal af

følgende procedurer:

• Ekkokardiografi

• Arbejds ekg

• DC konvertering

• Torakocentese

Ved afslutning af opholdet forventes det,

at den studerende:

• har dannet sig et begyndende overblik

over medicinske sygdomme

• har kendskab til disponerende faktorer

til åreforkalkningssygdomme

• kan udføre hjerte- og lungestetoskopi

• kan tolke et ekg

• kan vurdere et røntgenbillede af thorax

• har kendskab til indikationer og muligheder

ved ekkokardiografi

• har kendskab til at diagnosticere akutte

hjertesygdomme fx akut myokardieinfarkt

• er i stand til at vurdere patienter med

kroniske hjertesygdomme, fx hjerteinsufficiens.

35


36

Tage-Hansens Gade

Hæmatologisk Afdeling R, THG

Kontakt:

Ved sygdom kontakt forvagten på telefon

8949 7921

Sekretær (undervisningskoordinator)

Helle Givskov

Tlf. 8949 7551

Mail: helle.givskov@aarhus.rm.dk

Ansvarlig:

Overlæge, ph.d. Jesper Stentoft

Tlf. 8949 7926

Mail: jesste@rm.dk


Specialet intern medicin: Hæmatologi varetager

diagnostik, behandling, forebyggelse

og udforskning af blodsygdomme.

Afdeling R er specialiseret i hæmatologi.

Det betyder, at patienterne overvejende

lider af:

1. godartede blodsygdomme

- anæmi

- trombocytopeni

- trombose- og blødningssygdomme

- arvelig jernophobning

2. ondartede blodsygdomme

- leukæmi

- lymfekræft

- knoglemarvskræft (myelomatose)

- polycytæmi og dermed beslægtede

sygdomme

- følgetilstande til behandling af disse

sygdomme

Imidlertid har mange patienter samtidig

andre medicinske sygdomme, som fx

sukkersyge, astma, mavesår, gigt, hjertesygdomme

m.v., så der er i reglen rige

muligheder for at blive konfronteret med

næsten alle medicinske sygdomme. Det

er værd at huske, at det er et af de eneste

tidspunkter i studieforløbet, hvor du får

lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab

med blodsygdomme, hvoraf nogle

er ganske hyppigt forekommende og bør

kendes af enhver læge.

I den teoretiske undervisning vil der også

blive fokuseret på diagnostik og behandling

af infektioner, smertebehandling og

behandling med cytostatika, som alle er

emner med stor relevans indenfor såvel

intern medicin som hæmatologi og onkologi.

Hæmatologi er et speciale, der er særdeles

afhængigt af speciallaboratorier,

og på Hæmatologisk Afdeling forefindes

to sådanne: Cancercytogenetisk Laboratorium

og Immunhæmatologisk Laboratorium.

Der er afsat 2 timer til praktisk

belysning af den diagnostiske proces ved

hæmatologiske patienter på disse laboratorier.

Samtidig vil der være undervisning

i og forevisning af stamcellenedfrysning/

stamcelletransplantation.


Tage-Hansens Gade


Normering

Afdelingsledelsen består af den ledende

overlæge og oversygeplejersken. Der er

etableret funktionsledelser for afdelingens

afsnit, ambulatorium, klinisk forskningsenhed,

laboratorier og sekretariat.

Lægerne er normeret med 1 klinisk professor,

1 lærestolsprofessor, 10 overlæger,

4 afdelingslæger, 7 i hoveduddannelsesforløb,

2 læger i introduktionsstilling og 1

læge i hoveduddannelse til klinisk onkologi.

Sygeplejen er normeret med 112 stillinger,

heraf 5 med særligt specialeansvar, 1 oversygeplejerske,

4 afdelingssygeplejersker, 1

uddannelsesansvarlig, 1 udviklingssygeplejerske,

2 forløbskoordinatorer og 5 projektsygeplejersker.

Sekretærerne er normeret med 14 stillinger,

heraf 1 ledende sekretær.

Serviceassistenterne er normeret med 22

stillinger.

Der er tilknyttet 1 socialrådgiver og 1 psykolog

til afdelingen.

Laboratorierne er normeret med 10,2 bioanalytikerstillinger.

Struktur

Hæmatologisk Afdeling har et optageområde

på basisniveau på ca. 650.000

borgere. Afdelingen er klassificeret som

hæmatologisk højt specialiseret afdeling

og modtager patienter fra hele Region

Midtjylland, samt i visse tilfælde fra tilgrænsende

regioner.

Afdelingen har 49 sengepladser og to hotelsenge

samt et stort behandlings- og

kontrolambulatorium.

Der henvises ca. 700 nye patienter årligt,

hvoraf fire femtedele modtages til forundersøgelse

i ambulatoriet. Sengeafdelingerne

har ca. 2.300 indlæggelser årligt,

hvoraf to tredjedele er akutte. I ambulatoriet

er der ca. 14.000 besøg årligt, hvor

der blandt andet gives 2.300 cytostatikabehandlinger.

Afdelingens undersøgelsesstue udfører

900 knoglemarvsundersøgelser og 250

lumbalpunkturer årligt.

Afdelingen rekvirerer hvert år 5.000 CTscanninger,

4.000 konventionelle røntgenundersøgelser,

1.200 ultralydsscanninger

og 1.500 MR-scanninger.

Afdelingens laboratorier betjener alle de

hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland

og for visse specialanalyser også

Region Nordjylland. Der udføres over

1.000 flowcytometriske analyser af leukocytters

overfladeantigener i diagnostisk

øjemed og over 700 PCR analyser. Desuden

udføres ca. 1.000 G-bånds karyotyperinger

af maligne hæmatologiske celler.

Afdelingens beliggenhed

Hæmatologisk Afdeling er placeret i Tage-

Hansens Gade med sengeafdelingerne

R7, R70 og R170 i én fløj (indgang 11A) og

ambulatorium og laboratorier i samme bygning

som personalekantinen (indgang 4A).

1.3.09 åbnede sengeafsnit R7. Afsnittet er beregnet

til allogen stamcelletransplantation.

Afdelingens lægekontorer og konferencelokale

ligger i pavillon 14, der ligger parallelt

med sengebygningen (indgang 14 A).

Afdelingens Sekretariat ligger i sengebygningen,

indgang 11A.

37


38

Tage-Hansens Gade

Afdelingens undervisere:

Professor Peter Hokland, klinisk lektor

Bendt Nielsen, klinisk lektor Mette Skov

Holm, klinisk lektor Jan M. Nørgaard, klinisk

lektor Niels Frost Andersen og klinisk

lektor Jesper Stentoft (undervisningskoordinator).

Lektorerne afholder den skemalagte prægraduate

undervisning i hæmatologi. Den

praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”

foretages af alle afdelingens læger og det

øvrige personale.

Professoren har ansvaret for både den

teoretiske og praktiske undervisning, afholder

mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen

og deltager i udformningen

af de skriftlige eksamensopgaver.


Det kliniske ophold på 4 uger ved Hæmatologisk

Afdeling er for 2-4 medicinstuderende

ad gangen. De nye hold møder

første dag kl. 8.00 til morgenkonference.

For hvert hold er der udpeget en holdleder,

der varetager introduktion og

rundvisning på afdelingen, fordeling af

studerende til de forskellige teams og

fordeling af studenterfunktioner på ugeskema.

Holdlederen fungerer som holdets

”coach”, løser eventuelle praktiske

problemer undervejs, debriefer holdet

ved periodens afslutning og attesterer tilfredsstillende

gennemførelse.


Tage-Hansens Gade

Ugeplan for medicinstuderende på hæmatologisk afdeling

Mandag 08.00-08.15 Morgenkonference (konferencelokale i barakken)

08.15-08.45 Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)

08.45-09.00 Røntgenkonference

09.00-12.30 Stuegang

12.30-13.00 Afdelingskonference (konferencelokalet)

Tirsdag 08.00-08.15 Morgenkonference

08.15-08.45 Teamkonference (monofaglig rød, blå, gul+grøn)



12.30-13.00 Afdelingskonference

Onsdag 08.00-08.15 Morgenkonference

08.15-09.00 Klinisk konference/morgenundervisning (tværfagligt)




14.15-15.15 Multidisciplinær konference: lige uger(konferencelok.)

Torsdag 08.00-08.15 Morgenkonference

08.15-08.45 Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)




14.00-15.00 Lymfomkonference

Fredag 08.00-08.15 Morgenkonference

08.15-09.00 Morgenundervisning for læger




Herudover holder afsnit R70 teamkonference 12-12.30 de dage, hvor der ikke er

speciallæger i begge grupper.

På afdelingens morgenkonference kl. 08.00 - 08.15 i konferencerummet, gennemgås de

akutte patienter og patienterne på Intensiv afdeling. Desuden gennemgås arbejdsplanen.

Der afholdes bedside-undervisning ca. 2 gange ugentlig.

Den 3. torsdag for hvert studenterhold: “Hæmatologisk diagnostik” – undervisning i hhv.

Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL).

Studenterne møder klokken 9.00 foran Peter Hoklands kontor på IHL. Underviserne er

Anne Roug, Eigil Kjeldsen, Charlotte Nyvold og Peter Hokland.

39


Den medicinstuderendes opgaver

Mål for opholdet


forberede den medicinstuderende på det

kliniske arbejde. Færdigheder og viden

ønskes tilegnet vedr.:

Team-arbejde:

En studerende bliver tilknyttet ét af afdelingens

teams. Igennem din aktive deltagelse

i arbejdet på afdelingen opnår du

hurtigt accept fra både sygeplejepersonalet

og lægegruppen: Du vil blive opfattet

som en naturlig del af et team og er velkommen

til at markere dine observationer

og synspunkter.

I afsnittenes behandlerteams indgår

foruden læger, sygeplejersker og sosuassistenter,

også fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Desuden vil du dagligt møde

tandplejere, sekretærer, bioanalytikere,

madomsorgspersonale og serviceassistenter.

Det er naturligvis vigtigt, at du

respekterer disse medarbejderes faglige

integritet og viden. Kun herved opnår du

den kontakt, der er vigtig for din egen faglige

udvikling.

I gruppen bør du sætte dig som mål at

lære alle patienters sygehistorier at kende,

og du bør derfor benytte enhver ledig

stund til at læse journalerne. Da det kliniske

kursus er meget kort er det vigtigt, at

du hjemme læser om de kliniske problemstillinger,

som du er blevet konfronteret

med i dagens løb.

40

Tage-Hansens Gade

Biopsistue

Du bør i en periode følge det praktiske

arbejde, der udføres på biopsistuen

(knoglemarvsbiopsier, aspirationer, lumbalpunktur,

hudbiopsi). Den reservelæge,

som den pågældende dag står for stuearbejdet,

vil undervise dig i arbejdets praktiske

udførelse og dets formål. Der sigtes

mod hurtigt at gøre dig til en aktiv medarbejder,

således at du på egen hånd kan

udføre visse arbejdsfunktioner.

Journalskrivning:

Den læge, som har ansvaret for modtagelsen

af nyindlagte patienter, vil give dig

som opgave at skrive journal på udvalgte

patienter. I forbindelse hermed bliver du

orienteret om, hvad der særligt skal tages

i betragtning ved det pågældende sygdomsbillede.

Journaloptagelse og objektiv

undersøgelse foregår i patientmodtagelsen

for de indlagte patienter og ellers i

ambulatoriet som ”forundersøgelser”.

Når du har optaget sygehistorien (anamnesen)

foretages den objektive undersøgelse

af patienten sammen med den

læge, der modtager patienterne – i hvert

fald indtil du har skrevet mindst 3 journaler.

Når journalen er skrevet, gennemgår

du den med lægen. Journalen skal først

skrives i kladde og bagefter dikteres i

Speechmax (kode 2499) der renskrives af

en sekretær. Den læge der har tildelt dig

journalen er ansvarlig for indhold og konklusioner.

Lægens navn anføres i din journal.

Ordinationer i EPJ udføres af lægen.


Tage-Hansens Gade

Vagtarbejde

Det er vigtigt at få indblik i et sygehusets

døgnfunktion og at blive trænet i forskellige

typer af akutte situationer. Det er derfor

meget vigtigt at deltage regelmæssigt

i vagten. Studerende på Hæmatologisk

Afdeling kan følge alle medicinske vagthavende

og derved lære forskellige akutte

medicinske sygdomsbilleder. Se også det

generelle afsnit om medicin.

Grundlæggende færdigheder og

interview- og undersøgelsesteknik

Dette indøves ved mesterlære, idet de

medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende

som de færdige speciallægers

patientsamtaler.

• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse

ved journaloptagelsen

Både ved fokuseret bedside-undervisning

og den medicinstuderendes egen journaloptagelse

lægges vægt på færdigheder

vedr.:

• Generel objektiv undersøgelse.

• Undersøgelse af den hæmatologiske patient

(palpation af lymfeknuder og milt,

inspektion af mundhule og hud, vurdering

af tandstatus.

Kendskab til klinisk forskning

Kendskab til klinisk forskning sikres ved

gennemgang af igangværende studier.

Det tilstræbes at alle holdene bliver introduceret

til hæmatologisk laboratorieforskning.

De studerende har generelt

adgang til at deltage i afdelingens interne

undervisning, der spænder fra hæmatologisk

diagnostik over forskning og behandling

til tværfaglig undervisning.

41


42

Tage-Hansens Gade

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG

Mødested: Konferencerummet, Medicinsk

Afdeling MEA, Bygning 3, 2.sal, ÅS THG

Kontaktperson: Ledende overlæge, dr.

med. Jørgen Rungby

Tlf. nr. 8949 7696 / 8949 7657

Medicinsk-endokrinologisk afdeling MEA er

en intern medicinsk afdeling med grenspeciale

i medicinsk endokrinologi. Afdelingen

modtager dels uselekterede patienter med

et bredt udsnit af interne medicinske sygdomme

fra lokalområdet, dels patienter

med endokrinologiske sygdomme fra Århus

Sygehus’ optageområde.

Specialet medicinsk endokrinologi omfatter

undersøgelse, kontrol og behandling af

medicinske og kirurgiske sygdomme i de

endokrine kirtler (hypofysen, skjoldbruskkirtlen,

pancreas, binyrer og gonader, biskjoldbruskkirtler

m.m.). Afdelingen har

endvidere specialiseret sig i metaboliske

knoglelidelser og adipositas.

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion

i samarbejde med andre relevante afdelinger

på Århus Universitetshospital om

specielle endokrinologiske sygdomme. Det

drejer sig om svær sygelig overvægt (morbid

adipositas), primær hyperparatyreoidisme,

multipel endokrin neoplasi (MEN)

med hyperparatyreoidisme og/eller medullært

thyreoideakarcinom, visse former for

hypo-paratyreoidisme, pseudohypoparatyreoidisme,

Mb Paget, fibrøs dysplasi, osteosklerose

og visse former for osteomalaci

og D-vitaminmangel samt sjældnere diabetesformer

med insulinresistens.

Varetagelsen af det endokrinologiske speciale

sker i tæt samarbejde med afdelingen

for endokrin kirurgi P på Århus Sygehus,

Tage-Hansens Gade, der foretager operationer

på skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler

og binyrer, samt kirurgisk Afdeling L,

Århus Sygehus, Nørrebrogade vedrørende

kirurgisk behandling af svær adipositas.

Afdelingen er en universitetsafdeling

tilknyttet Aarhus Universitet med

forsknings-, uddannelses- og undervisningsforpligtelser.

Afdelingen uddanner speciallæger i medicinsk

endokrinologi, speciallæger i intern

medicin (herunder introduktions-, basis-

og undervisningsstillinger), medicinstuderende,

sygeplejestuderende samt

social- og sundhedsassistentstuderende

og lægesekretærelever.

Afdelingen har et tæt samarbejde med

almen praksis. Afdelingen tilbyder type 2

diabeteskursus, osteoporoseskole og diætistfunktion

specielt målrettet mod problemer

i almen praksis. Afdelingen har stor

ambulant virksomhed vedrørende måling

af knoglemasse hos risikopatienter for

osteoporose.


Tage-Hansens Gade

Afsnit i afdelingen

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA

er beliggende på Århus Sygehus, Tage-

Hansens Gade og omfatter: (for indgangenes

placering, se ”logistik”)

Læge- og sekretærkontorer i administrationsbygningen,

indgang 3C, 2.sal.

Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium

MEA (afdelingssygeplejerske Guri Engmark),

indgang 11A

MEA, afsnit 120 (afdelingssygeplejerske

Marianne Eshøj), indgang 1D

MEA, afsnit 160 (afdelingssygeplejerske

Birte Mors), indgang 1A

Osteoporosekliniken, indgang 11B

Forskningsafdelinger, den grå bygning,

indgang 4A.

Fastansatte læger i afdelingen

Leif Mosekilde

Professor, overlæge, dr.med.

Tlf. direkte 8949 7677

Bjørn Richelsen



Jørgen Rungby

Professor, ledende overlæge, dr. med.


Kjeld Hermansen



Jens Friis Bak

Lektor, overlæge, dr.med.


Bente Bomholt Langdahl

Lektor, overlæge, dr. med., ph.d.


Steen Bønløkke Pedersen

Klinisk lektor, overlæge, dr. med.


Peter Vestergaard

Klinisk lærer, overlæge, dr. med.


Eva Ebbehøj

Overlæge, ph.d.


Søren Gregersen

Afdelingslæge, ph.d.

Afdelingens lægenormering omfatter herudover

11 læger i hoveduddannelsesforløb, 3

læger i medicinsk introduktionsuddannelse

og 3 læger i klinisk basislægeuddannelse.

Specialfunktioner i afdelingen

Sengeafdelinger

Afdelingen har 2 sengeafdelinger:

Afdeling 120 (18/19 senge) og afdeling

160 (18/19 senge). De fysiske rammer i

sengeafdelingen består af 2-sengsstuer,

3 på hvert sengeafsnit, samt en 3-sengsstue

og 3 6-sengsstuer. Der er en undersøgelsesstue

på hver afdeling, der dog

ofte anvendelse som regulær sengestue

Afdelingen er specialemæssigt delt på

følgende måde: Afsnit 160 diabetes og

adipositas, Afsnit 120 thyreoidealidelser,

osteoporose samt anoreksi.

Undersøgelse, kontrol, behandling og

pleje er organiseret i tværfaglige behandlingsteams,

således at hver afdeling består

af 2 teams, der tager hånd om 12-13

patienter hver. Et team består af samtlige

personalegrupper, som opererer i afdelingen

samt udefra kommende grupper som

fysio- og ergoterapeuter. De studerende

på afdelingen tilknyttes disse behand-

43


44

Tage-Hansens Gade

lingsteams. Der holdes teamkonference

dagligt fra kl. 8.30 - 9.00, hvorunder planlægningen

af den enkelte patients videre

forløb foretages, ligesom der følges op på

forløbet over det sidste døgn.

Der er etableret et dagpatientkoncept i

sengeafdelingerne, således at patienterne,

som udskrives fra sengeafdelingerne,

kan følges op i sengeafdelingerne mhp.

klinisk kontrol og ikke ses i et separat ambulatorium.

Ambulant virksomhed

Afdelingen har et dagafsnit, med ca. 4.000

deldøgns behandlingsdage og et ambulatorium

med ca. 20.000 besøg årligt. Ambulatoriet

er et specialeambulatorium for

intern medicin:endokrinologi. Halvdelen

af patienterne har diabetes mellitus. I ambulatoriet

følges desuden patienter med

thyreoideasygdomme, multipel endokrin

neoplasi, calciummetaboliske sygdomme,

osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme,

hyperlipidæmi, adipositas,

vækst- og udviklingsforstyrrelser samt

sjældnere metaboliske sygdomme.

I ambulatorium/dagafsnit udføres blandt

andet funktionsundersøgelser, knoglebiopsi,

intravenøs behandling samt instruktion

af diabetikere i selvmonitorering af

blodsukker, injektionsteknik, kost etc.

Visitation og samarbejde

Visitationen af endokrinologiske specialepatienter

til afdelingen sker i samarbejde

med afdeling MEA, Århus Sygehus, Nørrebrogade,

således at begge afdelinger

tager sig af diabetes og thyreoidea, mens

lidelser i hypofyse og binyrer visiteres til

afdeling MEA, NBG og lidelser i kalkstof-

skiftet samt metaboliske knoglelidelser og

adipositas visiteres til afdeling MEA, THG.

Afdelingen har et tæt samarbejde med Kirurgisk

Endokrinologisk Afdeling P mhp.

operativ behandling af endokrinologiske

lidelser samt Patologisk Institut på Århus

Sygehus, Tage-Hansens Gade, som varetager

den generelle patologiske service,

men også sammedags-diagnostik ved thyreoidealidelser.

Endvidere samarbejdes med nuklearmedicinsk

afdeling mhp. diagnostik specielt

af thyreoidealidelser og knoglelidelser.

Der foregår ved afdelingen en lang række

forskningsprojekter, fortrinsvis inden for

det endokrinologiske fagområde. Der er til

afdelingen desuden ansat fondsfinansierede

laboranter samt lægelige stipendiater/ph.d.-studerende.


Tage-Hansens Gade

Afdelingskonferencer

Der afvikles kliniske konferencer som anført

i skemaet. Der er desuden undervisning

hver onsdag kl. 08.15-09.00.

Det forventes at afdelingens studerende

deltager i de fælles konferencer og i deres

egen team-konference.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Kl. 8.00 - 8.15 Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf.

Kl. 8.15 - 8.30 Rtg.konf. Rtg.konf. Undervisning Rtg.konf. Rtg.konf.

(Mødelokale)

Kl. 8.30 - 9.00 Teamkonf. Teamkonf. Team.konf. Teamkonf. Parathyreoidea-konf.

KEK Afd. 240

Kl. 12.30-13.00 Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf.

Kl. 13.00-14.00 Thyreoideakonf.

Morgenkonference

Fælles morgenkonference i konferencerummet

på læge- og sekretærgangen i

administrationsbygningen, indgang 3C,

2.sal. Vagtholdet orienterer om akutte patienter,

indlagt i det forløbne døgn, samt

om akutte begivenheder vedrørende i forvejen

indlagte patienter.

Røntgenkonference

Kl. 08.15- 08.30 i Røntgenafdelingen hver

dag undtagen onsdag.

Teamkonference

Kl. 08.30-09.00. i teamet på sengeafdelingen

hver dag undtagen onsdag.

Middagskonference

Kl. 12.30 i konferencerummet på læge- og

sekretærgangen i administrationsbygningen,

indgang 3C, 2.sal.

ØVRIG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE

Dagarbejdstid fra kl. 08.00-15.00.

Stuegange (behovsstuegang og

samtaler)

Afdeling MEA 120 og MEA 160 dagligt kl.

09.00 til ca. 12.30.

Ambulatorium

Dagligt kl. 09.00 - ca. 12.00 i ambulatorium/dagafsnit.

Mandag kl. 13:00-15:30 journaler og svar i

ambulatorium/dagafsnit.

Dagafsnit

Dagligt kl. 09.00- ca.12.00 i ambulatorium/

dagafsnit.

Thyreoideaklinik

Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver

mandag, kl. 13.00-14.00 i medicinsk ambulatorium.

45


46

Tage-Hansens Gade

Parathyreoideaklinik

Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver fredag

kl. 8.30 – 9.30 i Kirurgisk Endokrin Klinik

(KEK) Afdeling P 240.

Knoglebiopsi

Hver 2. fredag i medicinsk dagafsnit

(spørg efter tidspunkt).

Osteodensitometri (knoglemineralbestemmelse)

Dagligt kl. 09.00-15.00 i

Osteoporoseklinikken, 11B.

VAGT

Det forventes at de studerende deltager

i vagtarbejdet 2-3 gange under opholdet

på afdelingen

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling har 2

vagtlag:

Forvagt hele døgnet (tilstedeværelsesvagt)

Bagvagt hele døgnet (vagt fra bolig)

Bagvagten udfører grenspecialerelevante

tilsyn over hele huset samt tilsyn vedrørende

intern medicinske problemstillinger

efter aftale.

JOURNALER

Det forventes at de studerende deltager i

journalskrivningen i de enkelte teams og

på vagten.

Journaloptagelse i teamet aftales ved

teamkonferencen. Der vil her være mulighed

for at diskutere hvad der specielt skal

fokuseres på og hvilket undersøgelsesprogram,

der skal iværksættes.

Journalen skal efterfølgende konfereres

med teamlægen.

Akutte journaler kan skrives efter aftale

med vagthavende, der superviserer

journalskrivningen og godkender undersøgelsesprogram

samt iværksætter behandling.

De studerende kan diktere på det digitale

system Speechmax med kode 2640.

Der er aftensekretær (fælles for Medicinsk

Kardiologisk Afdeling A, Hæmatologisk

Afdeling og Medicinsk

Endokrinologisk Afdeling MEA, THG).


Tage-Hansens Gade

Kirurgiske specialer THG

Velkommen til den kirurgiske blok på Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus,

Tage-Hansens Gade. Denne blok består

af Anæstesiologisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling

P og Ortopædkirurgisk Afdeling E. I

har på 3. semester haft jeres første møde

med patienter og har formentlig også stiftet

bekendtskab med procedurerne omkring

bedøvelse og operation. På dette 8.

semester skal vi forsøge at uddybe dette

kendskab, og vi skal gøre vores bedste for

at gøre denne kliniske og teoretiske undervisning

lærerig og interessant.

Måske vil I opleve afdelingernes funktioner

meget hektiske og lidt forvirrende,

hvilket skyldes et stort arbejdspres for læger

og plejepersonale samt deres meget

skiftende arbejdstider. Enkeltfunktionerne

med patienterne foregår såvel ambulant

som under indlæggelse og er i vid

udstrækning subspecialiseret, hvilket ikke

gør forvirringen mindre. I det samlede lægearbejde

må hensynet til patienterne og

deres behandling have en højere prioritering

end den ikke formaliserede undervisning

af studerende. Jeres udbytte af

opholdet hos os vil således afhænge meget

af jeres eget initiativ og engagement.

Ligesom alt øvrigt hospitalspersonale har

I absolut tavshedspligt over for patientforhold

af personlig eller fortrolig karakter.

Målsætning

Målsætning for kurset er opfyldelse af

mål i kursuskataloget fra AU. Til imødekommelse

af dette har vi opstillet følgen-

de liste, hvor vores målsætning for kurset

er udmøntet:

1) Lære samtaleteknik med patienten

ved optagelse af anamnese.

2) Lære almindelig objektiv klinisk undersøgelsesteknik.

3) Lære på hvilket grundlag og hvordan

man anmoder om supplerende undersøgelser.

4) På grundlag af anamnesen og undersøgelserne

at differentiere de diagnostiske

muligheder.

5) Følge patienten gennem hospitalsopholdet,

især på sengeafdelingen ved

stuegangen.

6) Herved at lære det typiske forløb af

de mere almindeligt forekommende

kirurgiske og ortopædkirurgiske sygdomme.

7) Lære en medmenneskeetisk holdning

overfor svært syge.

8) Lære om sterilitetsforholdene på en

operationsgang.

9) Overvære teknikken ved operativ behandling.

10) Lære undersøgelser og behandling af

skadestuepatienter.

11) Lære almindelige suturteknikker og

bandageringsteknikker.

12) Lære venepunktur med opsætning

af væske eller blodtransfusion samt

injektionsteknik såvel subkutant, i.m.

som i.v.

13) Lære blærekateterisation og nedlægning

af ventrikelsonde.

47


48

Tage-Hansens Gade

14) Overvære endoskopiske undersøgelser

og behandlinger af såvel mave,

tarm som led.

15) Lære om forhold ved infektioner hos

kirurgiske patienter.

16) Lære om de kliniske forhold ved blødninger,

dehydrering og forstyrrelser i

elektrolytstofskiftet.

17) Kende til de farmaka, som anvendes

ved anæstesier.

18) Overvære forløbet af forskellige anæstesiformer,

såvel lokale, regionale,

spinale, epidurale som universelle.

19) Lære om hjertestop og genoplivningsprocedure

med stød, ekstern hjertemassage

og kunstig ventilation.

20) Lære principperne ved intensiv behandling,

respirator, parenteral ernæring,

væsketerapi og farmakologisk

terapi.

Undervisningen

Undervisning jfr. Studienævnets ”vejledning

for undervisere og studenter” samt

læseplan.

Jeres undervisning vil foregå dels formaliseret

skemalagt ved læger, som

honoreres fra Aarhus Universitet, dels

uformaliseret ”ad hoc” ved øvrigt lægepersonale,

som ikke har nogen egentlig

undervisningsforpligtelse i henhold til

Aarhus Universitet.

Den teoretiske undervisning og eksaminatoriske

klinikker er skemalagt tirsdag og

torsdag fra kl. 13.15-15.00 og onsdag fra

kl. 13.15-14.00. Tirsdag varetages undervisningen

af overlæge Anders Odgaard,

overlæge Karsten Krøner og overlæge Bo

Munk, Ortopædkirurgisk Afdeling. Onsdag

er det overlæge Palle Carlsson, Anæstesiafdelingen,

der underviser. Torsdag varetages

undervisningen af overlæge Henrik

Christensen og overlæge Anders Tøttrup,

Kirurgisk Afdeling P. På grund af lægernes

afspadseringsordning kan undervisningen

forestås ved en anden læge end nævnt i

læseplanen. Der gives i løbet af semesteret

følgende lektioner i ortopædkirurgi og

kirurgi:

Tirsdage:

1. Introduktion til ortopædisk kirurgi

2. Skadestuehåndbogen og undersøgelsesteknik

3. Fod- og ankelskader

4. Frakturer og undersøgelsesteknik

5. ATLS

6. Hånd- og håndledsskader

7. Knæets bløddelsskader

8. Skulderskader

9. Albueskader

10. Hoftefrakturer

11. Håndens infektioner

12. Discusprolaps

13. Hofte- og knæledsartrose

14. Den reumatiske hånd

15. Tunnelsyndromer

16. Knyster

17. Multiple choice test

18. Afslutning

Torsdage:

1. Symptomer og objektive fund ved abdominale

lidelser

2. Inflammatorisk tarmsygdom

3. Klinik/Hernier

4. Klinik/Akut abdomen(appendicit etc.)

5. Klinik/Hæmoroider og analkanal

6. Klinik/Akut abdomen (ileus etc)

7. Klinik/Divertikelsygdommen


Tage-Hansens Gade

8. Klinik/Esophagus, ventrikel, duodenum

9. Klinik/Pancreassygdomme

10. Klinik/Pneumothorax/aortaaneurisme

11. Klinik/Cases

12. Klinik/Galdesten

13. Klinik/Cases

14. Colon og rectumtumorer/Eksamen

15. Evaluering

Udover de 15 undervisningssessioner om

torsdagen gives der fem sessioner på

Urologisk afdeling, SKS.

Introduktionsuge

I den første uge af semesteret er der et

introduktionsprogram, der bl.a. omfatter

emnerne:

• generel omgang med patienter:

- journalskrivning / anamneseoptagelse,

- undersøgelse af abdomen

- stetoskopi, EKG

- anlæggelse af venflon / arteriepunktur

- anlæggelse af blærekateter

- smertebehandling

• adfærd på operationsgangen:

- kirurgisk håndvask, suturteknik

• akut medicin:

- hjertestop

- ventilation og intubation

- lumbalpunktur

Anbefalede lærebøger

1. Kirurgisk Kompendium, 3. udgave. Stadil,

Lund, Nordling, eds.Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busk A/S. 2003 (den officielle

lærebog).

2. Basisbog i Medicin og Kirurgi, 4. udgave.

Schroeder, Schulze, Hilsted og

Gøtzsche, eds. Munksgaard. 2007.

3. Kittelbog i Kirurgi. Stadil, Lund og Nordling,

eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold

Busk A/S. 2006.

4. Ortopædisk Kirurgi, 6. udgave. Sneppen,

Bünger og Hvid, eds. FADL’s Forlag.

2006.

5. Kliniske procedurer. Rosenberg, ed.

FADL’s Forlag. 2009.

Praktiske informationer

Holdet bedes vælge en talsmand som

kontaktperson.

Sygdom hos studerende, der skal være på

OP, bedes meddelt mellem kl. 7.30-8.00.

OP Afdeling P: lokal 7547, OP afdeling E:

lokal 7456.

Klinisk kursus og den formaliserede undervisning

er obligatorisk og fravær i

mere end 10% af tiden bevirker, at kurset

ikke kan godkendes.

Hver studerende betaler i alt 100 kr. til

kaffekassen, hvilket dækker formiddagskaffe

dagligt i de 11 uger.

Ved kursets afslutning bedes holdet

fremkomme med en skriftlig, konstruktiv

og eventuel kritisk evaluering, som rundsendes

til alle læger og afsnit, som har

været impliceret i undervisningen.

49


Tage-Hansens Gade


Tage-Hansens Gade

Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG


Ortopædisk kirurgi den kirurgiske behandling

af skader, lidelser og medfødte deformiteter

i bevægeapparatet. Dele af den

ikke-kirurgiske behandling af disse lidelser

ligger naturligt også under specialet,

mens andre dele ligger under reumatologien.

Afdelingens struktur og opgaver

Struktur

Ortopædkirurgisk afdeling E er delt på

Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.

Subspecialerne er fordelt som følger:

Nørrebrogade:

E0 Skadestue og – ambulatorium

E1 Børneortopædi

E3 Fod-/ankel

E4 Traume

E5 Tumor-/infektion

E6 Skulder-/albue

Tage-Hansens Gade:

E7 Hånd

E8 Idrætstraumatologi

E9 Hofte

E10 Knæ

Ledelsen består af en ledende overlæge

og oversygeplejersken. Ledelsen og den

tilhørende stab er placeret på Nørrebrogade.

På Tage-Hansens Gade er der 13 overlæger

og 3 afdelingslæger. Yngre læger

i basis-, introduktions- og kursusstilling

indgår i en vagtordning på Nørrebrogade

og har sektortilknytning både på Nørrebrogade

og Tage-Hansens Gade.

Afdelingen er en specialafdeling med

et optageområde på basisniveau på ca.

350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret

som ortopædkirurgisk lands- og landsdelsafdeling

og modtager patienter fra

det vestdanske område.

På Tage-Hansens Gade findes fem operationsstuer

og to sengeafdelinger. Afdelingen

udfører ca. 4000 operationer om året.

Afdelingen er opbygget således, at de forskellige

afsnit med tilhørende ambulatorium

og operationsfaciliteter varetager

en bestemt subspecialiseret ortopædkirurgisk

funktion, som det fremgår af skemaet

herunder.

51


52

Tage-Hansens Gade

Subspeciale Overlæger Afd.-læger Sengeafsnit

Knækirurgi Frank Madsen

Anders Odgaard

Claus Fink Jepsen

Hoftekirurgi Kjeld Søballe

Martin Lamm

Michael Ulrich-Vinther

Idrætstraumatologi Martin Lind

Sv. Erik Christiansen

Bent Lund

Peter Faunø

Håndkirurgi Karsten Krøner

Bo Munk

Claus Möger

Anders DitlevJensen

Modtagelse af patienter til elektiv indlæggelse

foregår på de enkelte sengeafsnit.

Patienterne har forinden fået skrevet journal

ved forundersøgelsen i ambulatoriet.

Knæ- og hofteambulatoriet er beliggende

i behandlingsbygningen, 1. sal, sydgangen,

og består af 5 stuer. Det idrætstraumatologiske

ambulatorium er beliggende i kælderen

under røntgenafdelingen tæt ved

fysioterapien. Håndambulatoriet er beliggende

på afdeling E6/7.

I ambulatorierne foretages undersøgelse af

nyhenviste patienter, kontroller efter tidligere

indlæggelser eller ambulante behandlinger

i relation til de enkelte subspecialer.


Ortopædkirurgisk Afdeling E på Tage-

E9/10

Henrik Daugaard E9/10

Sinan Said E7/8

E7/8

Hansens Gade har funktioner i flere forskellige

lokaliteter. På din første dag i

afdelingen skal du møde kl. 8.00 i afdelingens

konferencerum, som ligger i kælderen

under Medicinsk Visitations Afsnit

(Afdeling 60).

Afdelingens professorer og lektorer

Professor Kjeld Søballe, klinisk lektor Bo

Munk, klinisk lektor Anders Odgaard, klinisk

lektor Karsten Krøner, lektor Michael

Ulrich-Vinther.

Professoren og de tre lektorer afholder

den skemalagte prægraduate undervisning

i ortopædisk kirurgi på Tage-Hansens

Gade. Den praktiske kliniske oplæring

”mesterlære” foretages af alle afdelingens

læger og det øvrige personale.


Tage-Hansens Gade


Det kliniske ophold på 4 uger ved afdeling E

på Tage-Hansens Gade er for 3-4 medicinstuderende

af gangen. De vil blive tilknyttet

en subspecialiseret sektor en uge ad gangen.

Et skema med fordelingen af tilknytningen

vil blive udleveret den første dag.

Der vil blive givet formaliseret undervisning

med gennemgang af dele af den teoretiske

ortopædi, kliniktimer med diskussion af

journal/sygehistorie samt individualiseret

patientrelateret undervisning. En oversigt

over denne undervisning vil blive udleveret

på din første dag i afdelingen.

Ud over den formaliserede undervisning vil

du via din kontakt med alle personalegrupper

modtage undervisning, instruktion,

supervision og mulighed for at observere

forskellige dele af afdelingens hverdag og

diagnostik/behandling af patienter. Denne

ikke-formaliserede undervisning er vigtig og

kræver dit engagement.

CHECKLISTE FOR 8. SEMESTER KLINISK

KURSUS I ORTOPÆDISK KIRURGI VED

AFD. E, AS-THG

JOURNALOPTAGELSE

Det tilstræbes, at hver studerende skriver

mindst en journal per uge, således at den

studerende får skrevet journal i fire forskellige

sektorer.

MANUELLE PROCEDURER

Det tilstræbes, at den enkelte studerende

som et minimum får prøvet følgende procedurer:

Anlæggelse af venflon

Anlæggelse af blærekateter

Indgift af parenteral medicin

Hudsuturering incl. infiltrationsanæstesi

Kirurgisk vask og assistance ved operation

i fire forskellige sektorer.

VAGTDELTAGELSE

På grund af sammenlægningen af skadestuefunktionen

i Århus samt centraliseringen

af større traumer på NBG vil den

studerende på THG kun få anledning til at

se mindre traumer. Der er truffet aftale

med skadesektoren om, at hver studerende

under sit ophold på afdelingen vil

kunne deltage som føl på skadestuen på

NBG. Det forventes, at den studerende tager

imod dette tilbud. Der vil til gengæld

ikke være noget krav om deltagelse i vagten

på THG.

PRÆSENTATIONER

Ved bed-side undervisning at have demonstreret

færdighed i systematisk beskrivelse

af røntgen-billeder.

INDLÆRING VED OBSERVATION

Den studerende forventes som et minimum

at have overværet:

Patientsamtale i ambulatoriet

Stuegang

Specifikke kliniske undersøgelser

Operationsdag i hver af de 4 specialsektorer,

som den studerende er tilknyttet

DELTAGELSE I UNDERVISNINGSTILBUD

Den studerende skal deltage i: Systematisk

undervisning for hele holdet

Bo Munk personsøger 3138.

Anders Odgaard personsøger 3177.

53


54

Tage-Hansens Gade

Kirurgisk Afdeling P, THG

Kontakt:

Sekretær tlf. 8949 7506 eller 8949 7504.

Generel information

Kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus,

Århus Universitetssygehus, er inddelt i 2

afdelinger hjemmehørende på hhv. Nørrebrogade

(øvre kirurgi) , Kirurgisk Afdeling

L og på Tage-Hansens Gade (kolorektal

kirurgi og mamma- og endokrin kirurgi),

Kirurgisk Afdeling P.

Der er 3 sengeafsnit tilknyttet afdelingen

på Tage-Hansens Gade:

Afsnit 240: Fortrinsvis mamma- og endokrinkirurgi,

men også tarmkirurgi. (professor

Peer

Christiansen, overlæge Nidal AL Suliman,

overlæge Hanne Rønning, overlæge Lone

Fischer og overlæge Marco Mele).

Afsnit 260: Kolorektalkirurgi. (overlæge

Henrik Christensen, professor Søren

Laurberg, overlæge Steen Buntzen, overlæge

Anders Tøttrup og overlæge Lilly

Lundby).

Afsnit 280: Kolorektalkirurgi. (overlæge

Karsten Kraglund, overlæge Peter Chr.

Rasmussen, overlæge Pål Wara og overlæge

Lene Iversen).

Afsnit 600: Fælles Intensiv Afsnit.

Afdelingen har regionsfunktion og

højtspecialieseret funtion inden for

kolorektalkirurgi, mammakirurgi og endokrinkirurgi.

Kolorektalkirurgien omfatter operationer for:

• kolorektal cancer, herunder TEM kirurgi

• inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn

og colitis ulcerosa), herunder bl.a. J-pouch

operationer.

• lidelser i endetarmen (proktologi) herunder

bl.a. analsphincterrekonstruktion.

Center for behandling af avanceret kolorektalkirurgi

herunder recidiv samt behandling

af bløddelstumor i abdomen.

En stor del af afdelingens funktioner inden

for kolorektalområdet foregår i ambulatorierne:

• P-ambulatorium, et kombineret forundersøgelses-

og efterbehandlingsambulatorium

• Analfysiologisk ambulatorium, hvor der

foretages udredning og ikke kirurgisk behandling

for analinkontinens, svær obstipation

og besværet afføring

• Stomiambulatorium.

Mamma- og endokrinkirurgien omfatter

operationer for:

Mamma- og endokrinkirurgien omfatter

operationer for:

• mammasygdomme, herunder mammacancer

• parathyreoidealidelser

• thyreoidealidelser inkluderende kompliceret

thyreoideakirurgi

• binyretumorer, herunder laparoskopiske

indgreb

• neuroendokrine tumorer (NET) i mavetarmkanalen

Den ambulante funktion tilknyttet den endokrine

aktivitet foregår i Mamma Endokrin

Klinik (MEK), som er knyttet til afsnit 240.


Tage-Hansens Gade

Den daglige arbejdstilrettelæggelse

Kl. 7.45 præcis: Lægerne fra Afdeling P

mødes til morgenkonference i mødelokalet

3. sal. Ved denne konference gennemgås

de akut indkomne patienter i det

forløbne døgn, der aflægges rapport vedrørende

de nyopererede patienter fra dagen

i forvejen, og vedrørende patienterne

på intensiv afdelingen.

Kl. 7.55-8.25: Konference med røntgenlægerne

på røntgenafdelingen. Der er to

samtidige konferencer: Én i det mammaradiologiske

afsnit vedrørende mammapatienter,

og én for den øvrige aktivitet,

herunder de akutte undersøgelser.

Kl. 8.25-8.45: Afsnitskonference.

Kl. 8.45-9.20: Stuegang på de forskellige

afsnit efter fastlagt plan.

Kl. 8.30: Starter det daglige operationsprogram,

ambulatorievirksomhed, arbejdet

på endoskopisk afsnit, etc.

Torsdag kl. 8.00-8.45: Multidiciplinær

konference i mammateamet i Biblioteket,

Patologisk Institut. Primært gennemgås

status på patienter opereret for

brystkræft, og den fortsatte behandling

og kontrol fastlægges for den enkelte patient.

Rectumkonference hver fredag kl. 8.15

– 8.45 i Røntgenafdelingen.

Første onsdag i hver måned kl. 8.00-8.45

holdes patologikonference (kolorektal) i

Biblioteket, Patologisk Institut.

Sidste onsdag i hver måned eftermiddagskonference

med Medicinsk Gastroenterologisk

Afdeling V, Århus Sygehus,

Nørrebrogade i konferencerummet, 3. sal.

Øvrige onsdage kl. 8.00-8.45:

Første onsdag i hver måned: P opfølg-

ningskonference på Patologisk Institut,

Tage-Hansens Gade

Anden onsdag i hver måned: Journal club

Tredje onsdag i hver måned: Undervisning.

Skema for emner foreligger ved

semestrets start/opfølgning: Colonkonference,

Patologisk Institut.

Fjerde onsdag i hver måned: Undervisning.

Skema for emner foreligger ved semestrets

start.

Kirurgisk ambulatorium

(P-ambulatorium)

Ligger i behandlingsbygning Vest, 1. sal,

Nordgangen.

Her foretages undersøgelser og planlægges

behandling af alle patienter indenfor

det gastroenterologiske område, der er

nyhenvist til Kirurgisk Afdeling P. Hovedreglen

er, at behandlingsplanen for patienten

skal være lagt ved indlæggelsen.

Endvidere foretages kontrol og eventuel

efterbehandling efter udskrivelsen.

Arbejdet foregår på 4 hverdage, hvor et

stort læge- og sygeplejerskehold deltager

i arbejdet.

Aktuelle lægebemanding; oversigt udleveres.

Mamma Endokrin Klinik (MEK)

Ligger i pavillonerne.

Åbningstiden varierer (se dagsprogrammet),

men der er altid åbent fra kl. 10.30.

Mandag til torsdag er der åbent til kl.

15.00, fredag til kl. 12.

Her modtages patienter med mamma-og

endokrinkirurgiske sygdomme til udredning

og kontrol. Den lægelige bemanding

er som regel to speciallæger.

55


56

Tage-Hansens Gade

Thyreoideaklinikken:

Mandag kl. 12.30-15.00 i Medicinsk Endokrinologisk

Ambulatorium (pavillonerne).

Her udredes patienter med thyreoideasygdomme

i fællesskab med speciallæger

fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.

Parathyreoideaklinikken:

Fredag kl. 8.00 – 11.00 i MEK. Patienten

ses sammen med læge fra Medicinsk Endokrinologisk

Afdeling.

Operationsafdelingen:

Den kirurgiske del af operationsafdelingen

er beliggende i den midterste del af

både sydlige og nordlige gang og består

af operationsstuerne 3+4+5+6+7+8+15 og

16. Endoskopiske operationer foregår på

stue 5 og 6.

Dagkirurgisk Afsnit:

Ligger i stueetagen i behandlingsbygningen.

Mandag, onsdag og torsdag udføres

mindre mamma- og endokrinkirurgisk indgreb.

Fredag mindre kolorektale indgreb.

Endoskopiafsnittet:

Er beliggende på 1. sal i behandlingsbygningen.

Her foregår dagligt gastroenterologiske-

og endoskopiske undersøgelser,

for eksempel gastroskopier og koloskopier.

Organisering af klinikopholdet på

Kirurgisk Afdeling P

I den 4 ugers periode I er på Afdeling P, vi

vil tilstræbe, at I får mulighed for at stifte

bekendtskab med alle afdelingens forskellige

funktioner, såvel diagnostiske som

behandlingsmæssige. For hver studerende

udarbejdes et skema, som skal være

tilgængelig for vores daglige planlægning.

Dette skema (se kopi) skal fungere som

checkliste, der skal sikre, at I i løbet af perioden

får mulighed for at deltage i de forskellige

funktioner, der er anført på listen.

I forbindelse med vores daglige planlægning

vil den af overlægerne (som regel Pål

Wara), der varetager planlægningen, sørge

for at de studerende bliver fordelt ud

til førnævnte funktioner så godt som det

er muligt. Denne overlæge vil også sørge

for, at der bliver krydset af på skemaet,

men det er i sidste instans den enkelte

studerendes eget ansvar, at skemaet bliver

ført korrekt.

Vagtdeltagelse forudsættes to gange per

studerende i løbet af de fire ugers kursus

(kl. 16.00 – 23.00).

Under opholdet på Afdeling P møder de

studerende ligesom det øvrige lægepersonale

omklædt kl. 7.45 i konferencerummet

på 3. sal. De studerende følger så

lægerne til den efterfølgende røntgenkonference,

hvorefter man går på de enkelte

sengeafsnit. De studerende bliver

første dag fordelt på afdelingen, og herefter

i resten af perioden fast tilknyttet det

pågældende sengeafsnit. Efter afdelingskonferencen

starter de forskellige planlagte

aktiviteter, som er skitseret ovenfor.

Tutorordning

Hvert hold af studenter tildeles en tutor

for de fire uger. Tutoren er ansvarlig for

introduktion den første dag og afholder

slutevalueringssamtale med holdet ved

afslutning af kurset.

Der er i afdelingen en personsøger til hver


Tage-Hansens Gade

student. Navne, foto og kaldenumre for

de enkelte studenter vil fremgå at opslag

på fordelt i afdelingen.

Bedsideundervisning

Udover den generelle undervisning i kirurgi,

som beskrevet for det samlede kirurgiske

kursus, gives der også en ugentlig formaliseret

bedsideundervisning (torsdag kl. 8-9):

Den studerende er selv ansvarlig for, at skemaet bliver ført.

Navn:

Klinikophold: Start Slut

Afkrydses når ugen er afviklet:

Checkliste

Endoskopisk

L-amb

KEK

T-klinik

Stue 16

Anal-fys.

Ass. abd.kir.

Ass. halsop.

Ass.mamma

Med på vagt

• Akut abdomen

• Postoperativ observation og komplikationer

• Gastrointestinal blødning og akut abdomen

• Mamma, thyreoidea og cicatricer.

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4

57


58

Tage-Hansens Gade

Radiologisk Afdeling, THG

Der afholdes en uges praktikophold jævnfør

læseplanen, kl. 8 – 12.30 dagligt. Første

mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i

auditoriet, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus,

NBG, bygning 5, 3. Sal.

Praktikopholdet skal give de studerende

viden om den kliniske anvendelse af

konventionelle røntgenundersøgelser,

ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi

samt nuklearmedicinske

undersøgelser. Dette opnås ved en indledende

overvejende teoretisk dag efterfulgt

af radiologisk praktik. Den teoretiske

dag er fælles for medicinstuderende ved

Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt

Skejby Sygehus (SS) jævnfør oversigt

over uddannelsesprogrammet på NBG for

mandag.

Se ugeskema næste side for ophold på

THG tirsdag til fredag.

Tirsdag til fredag er der ophold på Radiologisk

Afdeling, Århus Sygehus, THG.

Mødetid tirsdag kl .8.05 ved receptionen i

røntgenafdelingen. De studerende bliver

vist rundt om tirsdagen og herefter fordelt

på de enkelte stuer, hvor de er med til

undersøgelser, fx UL-scanning, CT-scanning,

gennemlysning og mammografi.

Den praktiske del på afdelingen indebærer,

at de studerende observerer patientforløb

i den radiologiske afdeling, så de

kan bibringes viden til at sætte sig ind i

indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger,

og overvære undersøgelsers/behandlingers

gennemførelse

og efterfølgende diskutere de opnåede

diagnostiske informationer/ behandlingseffekt

med den ansvarlige radiolog.

Foruden at overvære radiologiske undersøgelser

mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik

samt indikation for og

værdien af de forskellige undersøgelser

vil de studerende desuden være med til

at tage stilling til cases, som vil blive gennemgået

ved en af lektorerne i radiologi

på Radiologisk afd. THG (overlægerne

Lars Bolvig og Mona Rosenkilde). Dette

finder sted ved de teoretiske undervisningsseancer

ca. kl. 11.30 i P-konferencerummet.

Om fredagen er der praktisk

øvelse i Ultralyd hvor de studerende kan

scanne hinanden.


Tage-Hansens Gade

UGESKEMA PÅ THG

KLOKKESLET MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG

08.00 - 08.30

08.30 - 09.00

09.00 - 09.30

09.30 - 10.00

10.00 - 10.30

10.30 - 11.00

11.00 - 11.30

11.30 - 12.00

12.30 - 13.00

Undervisning på NBG

Modtagelse ved LB

Introduktion,

rundvisning og

fordeling

A – mammo

B – UL

C – CT

D – Fix

E – (Fix)

Thorax

LB/MR

Staffmeeting /

undervisning

A – UL

B – mammo

C – Fix

D – 9

E – mammo

E – mammo

Ultralyd

LB

A – CT

B – Fix

C – 9

D – mammo

E – UL

MR-scan

KBP

Studerende

møder kl. 8.30

Alle til

skadekonference

Praktik UL -

stue 15

A – Fix

B – CT

C – mammo

D – UL

E – CT

CT-scan

MR

Kaffepause ca. 09.30. A-B-C-D-E angiver den studerende, rumfordeling fremgår efter bindestregen.

I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade,

med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer

(knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem).

59


60

Tage-Hansens Gade

Klinisk Biokemisk Afdeling, THG

Undervisningen er fælles for studerende

på NBG og THG.

NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen

foregå på NBG (se afsnittet om Klinisk

Biokemisk Afdeling, NBG) og i ugerne

42 og 50 vil undervisningen foregå på

THG.

Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi

foregår mandag kl. 08.30-12.00, tirsdag-fredag

kl. 07.30-12.00, dog torsdag til

kl. 13.00.

Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde

med henblik på løsning af opgaver.

Anæstesiologisk Afdeling, THG

Ansvarlig for studenterundervisningen

er klinisk lektor, overlæge Palle Carlsson,

men alle afdelingens speciallæger deltager

i den teoretiske undervisning.

Anæstesiafdelingen har følgende

sektioner:

Anæstesisektionen:

præoperative tilsyn og anæstesi.

Opvågningsafsnittet:

observation efter anæstesi.

Leder af kurset

Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk

Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus,

THG.

Første gang

Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling,

Biblioteket, THG i ugerne 42 og 50.

Kontaktperson

Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged

(tlf. 8949 7309).

For detaljeret beskrivelse af afdelingen og

kursusindhold henvises til beskrivelse under

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG

(se side 110).

Intensivafsnit 600:

observation af og behandling af cirkulatorisk

og respiratorisk svigt.

Smertesektionen: vurdering og behandling

af akutte og kroniske smertetilstande.

Dagkirurgi: anæstesi til ambulante operationer.

De studerende er på afdelingen i 2 uger

fordelt efter nedenstående plan:

(Se skema næste side)


Tage-Hansens Gade

Man Tirs Ons Tors Fre Man Tirs Ons Tors Fre

1 ECT DK DK Int Int AneE AneE AneE AneE AneE

2 Int Int Int DK ECT AneL AneL AneL AneL AneL

3 AneL AneL AneL AneL AneL Ect DK DK Int Int

4 AneE AneE ECT AneE AneE Int Int Int DK DK

ECT: På Psykiatrisk Hospital, Risskov, kl.

08.30 eller man møder ved taxaen 07.55

ved indgang 2E.

AneE: Operationsgangen, fortrinsvis ortopædisk

E.

AneL: Operationsgangen, fortrinsvis abdominalkirurgisk

L.

DK: Dagkirurgisk afdeling – stueetagen.

Spørg dig frem - og hold dig fremme - gå

med på OP med det samme.

Opholdets målsætning:

De studerende skal under opholdet og

gennem de fælles lektioner opnå kendskab

til:

Præoperativ bedømmelse, risikovurdering

og forberedelse til operation og anæstesi;

Præoperativ bedømmelse, risikovurdering

og forberedelse til operation og anæstesi;

• de almindeligste former for generel og

regional anæstesi

• de farmaka, som anvendes ved anæstesi

• principperne for postoperativ observation

og behandling

• de almindeligste komplikationer til anæstesi

• principperne for smertebehandling af

akutte og kroniske smerter

• principperne for opretholdelse af en fri

luftvej

• principperne for almindelig væske- og

elektrolytbehandling

• principperne for behandling af cirkulatorisk

svigt

• de specielle problemstillinger, som kan

opstå under intensivbehandling.

Faste holdepunkter for arbejdet på

anæstesiafdelingen:

07.45 Dagen starter i intensivafsnittets

konferencelokale.

08.00 Intensivkonference eller OP start

15.30 Vagtovertagelse/intensivkonf., konferencelokalet

på 600.

Desuden er der systematisk undervisning

(obligatorisk) for hele holdet

onsdage kl. 13.15 - 14.00 i Auditorium 5.

Aktiviteter:

Alle studerende skal under anæstesiplaceringen

deltage i anæstesi til NCE behandling

på psykiatrisk hospital, mandag eller fredag

fra kl. 08.30. Aftal med den læge, som har

61


62

Tage-Hansens Gade

ekstern funktion (EXT) pågældende dag,

hvorledes I skal mødes.

Formålet er at lære at holde en fri luftvej og

at ventilere en bevidstløs patient. Ligeledes

vil man lære at lægge patienten i stabilt sideleje.

Det er muligt at følge arbejdet på opvågningsafdelingen

(bedst efter kl. 10 )

Det forventes, at de studerende desuden

deltager i vagtarbejdet mindst en aftenvagt.

Her har man mulighed for at få en

anæstesilæge ‚helt for sig selv‘ en hel aften.

Mødetid: Vagtovertagelses-konferencen kl.

15.30 på afsnit 600.

Flere af afdelingens læger arbejder på lægeambulancen

i Århus. Derfor vil det være

muligt for interesserede at deltage i en vagt

på ambulancen. Aftales med Falck tel. 8948

3525.

Vi glæder os til at se dig på anæstesiafdelingen,

vi forventer at du spørger om alting

og ‚presser‘ dig frem. Anæstesisygeplejersker

og reservelæger må kun overlade i.v.

adgang til studerende, de øvrige læger må

overlade intubation, spinalanæstesi m.m. til

studerende, men fortsat på lægens ansvar.

Skulle du have fattet interesse for vort fag

er der mulighed for en valgfri måned i sommerferien

!

Lærebog under kurset:

Anæstesi. FadL‘s forlag. Udlånes til de 4,

som har anæstesiplacering. Udleveres

ved kursets start og leveres efter endt

placering videre til de 4 næste.

Anden Spændende Litteratur (ikke

obligatorisk):

Kirurgisk Kompendium, afsnittene om

anæstesi og intensivbehandling mm.

Engquist: Basal væske- og elektrolytbehandling

(FADL).

De studerende må gerne læse i afdelingens

faglitteratur på lægekontoret og i

kaffestuen, men hjemlån - i alle former

- er forbudt.

De almindeligste farmaka på

anæstesiafdelingen:

Nedenstående liste indeholder de farmaka,

som vi bruger hele tiden på anæstesiafdelingen.

Du bør kende navnene,

effekten og gerne doseringen.

HYPNOTIKA B SOVEMEDICINER

Alle disse giver en hurtig indsovning, patienten

vågner hurtigt igen fordi stoffet

omfordeles til alle organer og koncentrationen

i hjernen derfor falder under terapeutisk

niveau.

Thiopental Thiomebumalnatrium, et

barbiturat. Gult. Doseres 3-5 mg /kg ved

anæstesiindledning.

Propofol Hvidt

Doseres 2-3 mg/kg ved anæstesiindledning.

Metaboliseres hurtigt og kan anvendes som

infusion 4-6-8 mg/kg/time.

Hypnomidate

Doseres 0,2-0,3 mg/kg ved anæstesiindledningen.

Kan ikke bruges til infusion pga påvirkning

pga virkningen på binyrebarkfunktionen.


Tage-Hansens Gade

ANALGETIKA - SMERTEMEDICINER

Alle disse stoffer er opioider, og har derfor

morfins virkninger og bivirkninger.

Morfin og Vilan

Bruges mest til smertelindring hos vågne

patienter, altså postoperativt. Gives i doser

på 2-5 mg i.v., gentages indtil effekt eller

indtil patientens bevidsthed påvirkes.

Fentanyl

Et godt analgetikum. Ved anæstesiindledning

gives 2-3 mcg/kg. Gentages ofte

under anæstesien for at give en god analgesi

i doser på 50-100 mcg.

Alfentanyl (Rapifen)

Et hurtigtvirkende analgetikum, gives i

doser på 0,5-1 mg ved sedering. Kan anvendes

i samme dose ved intubation og

nedføring af larynxmaske.

Remifentanyl (Ultiva)

Et ultrakortvirkende opioid. Metaboliseres

af uspecifikke esteraser. Kan derfor

kun anvendes som infusion, gives i doser

på 0,1-0,5 mcg/kg/min. Den analgetiske

effekt forsvinder så hurtigt, at anden

smertelindring skal være iværksat før patienten

vågner.

MUSKELRELAKSANTIA m.m.

Suxamethonium

Et depolarisernde muskelrelaksans, nedbrydes

af cholinesteraser, effekt i ca 5 minutter.

Anvendes til intubation og ved NCE

for at dæmpe kramperne. Intubationsdosis

1-1,5 mg/kg.

Rocuronium (Esmeron)

Et ikke-depolariserende muskelrelaksantia,

effekt efter 2-3 minutter og i ca.

20 minutter. Intubationsdosis 0,6 mg/kg,

gentages i doser a 10 mg.

Neostigmin

En acetylcholinesterasehæmmer. Gives

for at bryde effekten af non-depolariserende

muskelrelaksantia. Doser på 1,25

- 2,5 mg. Kan gentages. Gives altid sammen

med atropin eller Robinul (en anden

parasympatikusblokker, som ikke passerer

blod-hjernebarrieren).

ANDRE FARMAKA

Atropin

Gives ved overvægt af parasympaticus,

dvs. blokerer Vagus, gives ved bradycardi.

Efedrin

En alfa stimulator, gives ved blodtryksfald,

som skyldes sympatikusblokad fx ved spinal

og epiduralanæstesi. Doser på 5-10

mg, gentages så ofte der er behov.

DEHYDROBENZPERIOL (DHB)

Et antiemetikum ( et neuroleptikum ) gives

som profylakse og behandling af kvalme/opkastning.

Doser på 0,625 mg, kan

gentages en gang.

ZOFRAN

et andet antiemetikum - en serotoninantagonist.

Doser på 4-8 mg.

63

64


Nørrebrogade


66

Nørrebrogade


På Århus Sygehus inviterer cheflæge

Anne Thomassen og professor Kristian

Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne

og de medicinstuderende til

morgenkaffe på Nørrebrogade. Der er

velkomst og en kort præsentation af de

enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende

følger deres undervisningsleder

ud til de respektive afdelinger.

Dato, klokkeslæt og sted for fælles

velkomst er som følger:

Den 30.8.10 kl. 9.00 – ca. 10.00,

M-auditoriet, bygning 3, 3. sal,

Århus Sygehus, Nørrebrogade

Dagsorden:

• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen

• Lidt om kurset og vores forventninger til

dig v. professor Kristian Stengaard-

Pedersen

• Gode tips fra tidligere studerende

• Velkomst og præsentation fra de enkelte

afdelinger

• Praktisk information v/lægesekretær

Anni Nørgaard

Slutevaluering

Nørrebrogade: Den 20.1.11

kl. 15.00 – 16.00, Konferencelokale 1B.

1. sal

Måltider

Kantinen (Spisestuen), Bygning 19:

Dagligt fra kl. 07.45 – 13.30

Week-ender og helligdage kl. 12.00 - 13.00

Dankort-terminal forefindes.

DNC-Huset, Bygning 10 G

Mandag til torsdag fra 08.00 – 19.00

Fredag fra 08.00 – 15.00

Lukket søn- og helligdage

Dankort-terminal forefindes

Tunnelbixen, under Bygning 9

Dagligt fra 11.30 – 13.00

Lukket week-ender og helligdage

Madkiosken D-Amb, Bygning 6

Dagligt fra 11.30 – 13.00

Lukket week-ender og helligdage

Dagens menu findes på: AS Intra

– Personale – Kantineinfo

Omklædning

Du vil ved modtagelsen på afdelingerne

blive vist til rette i forhold til kittelcentralens

placering og omklædning/garderobeforhold.

Skab nr. 35, 38, 39, 40, 43, 48, 51, 52, 55,

59, 60 og 62. I alt 12 skabe til kvinder i

Ø17, rum nr. 19A-K-09, kode 1909.

Skab nr. 3, 5, 11, 18, 19, 20, 24, 28 og 29. I

alt 9 skabe til mænd i Ø19, rum nr. 19A-K-

16, kode 1916.

Der er lagt en reserveringsseddel i bunden

af skabet og påsat en dymo med

teksten: ”stud.med. 8. semester”. I kan

beholde skabene igennem hele perioden;

husk blot en hængelås.


Medicinske specialer på Nørrebrogade

Rotationsplan NBG

UGE 35-38 39-42 43-46 47-50 51-3

Hold 1

Hold 2

Hold 3

Hold 4

Hold 5

KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.

Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:

Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3

Tage Hansensgade (THG): Ugerne 42 og 50

Holdliste NBG

E

L

V

B

Anæ R KBA

MEA

L

V

MEA

E

Anæ R KBA

Navn Hold Afd.

Lykke Mo Ran Skaarup 1 U/B

Karoline Aase 1 U/B

Mads Skrøder-Christensen 1 V/M

Trine Nybo Ranneries 1 V/M

Jens Christian Nørgaard 2 U/B

Thamilini Yogathas 2 U/B

Mads Filtenborg Mogensen 2 V/M

Rikke Kongshaug Molvær 2 V/M

Jeppe Kusk Clausen 3 U/B

Signe Schöllhammer Wolff 3 U/B

Ronni Mikkelsen 3 V/M

Katrine Schou 3 V/M

Malissa Dawn Nielsen 4 U/B

Anna Byrjalsen 4 U/B

Jens Wehl Rasmussen 4 V/M

Line Vibholm 4 V/M

Sofie Overgaard Skriver 5 U/B

Amalie Bo Bøggild 5 U/B

Kirstine Damgaard Nielsen 5 V/M

Petter Holmström 5 V/M

B

U

Anæ RA KBA

MEA

U

E

L

V

V

B

Anæ R KBA

L

MEA

U

E

MEA

U

E

Anæ RA KBA

V

B

L

67


68

Nørrebrogade

Oversigt over personsøgere og

speechmaxkoder, NBG

For kodning af medicinstuderende:

tast 802-personsøgernummer-eget

lokalnummer – Studenten kan herefter se

lokalnummer på display – og ringe tilbage.

Lungemedicinsk Afdeling B:

Nummer 5505

Speechmax 1891, 1892 og 1893

Medicinsk Afdeling MEA:

Nummer 5503

- 5504

Speechmax 2299

Reumatologisk Afdeling U:

Nummer 5509

Speechmax 1014 og 1015

Medicinsk-Hepatologisk Afdeling V:

Nummer 5507

Speechmax 1999

Ortopædkirurgisk Afdeling E

Nummer: 5501

- 5502

Speechmax 2188

Organkirurgisk Afdeling L

Nummer 5506

- 5508

Speechmax 2399

Anæstesiologisk Afdeling:

Nummer 5500

Speechmax



MEDICINSKE SPECIALER

Deltagelse i vagten

Akutte medicinske patienter indlægges

via medicinsk visitationsafsnit. Lægerne

der er tilknyttet de medicinske afdelinger

MEA, B, V og U deltager i den fælles

akutte tjeneste. På en vagt kan du få

lejlighed til at se patienter med akutte

medicinske tilstande fx hjerteinsufficiens,

hjerneblødning, blodtab, dehydrering,

diabetisk koma, insulintilfælde, akutte

infektioner og forgiftninger. Tilsyn og

aftenstuegang på akut dårlige medicinske

patienter udgør også en væsentlig

arbejdsopgave for de vagthavende reservelæger.

Det forventes at hver studerende deltager

i fire vagter i løbet af de 8 uger, som

opholdet på de medicinske afdelinger

varer.

Den medicinstuderende aftaler på stamafdelingen

tidspunktet for at følge de

vagthavende reservelæger.

69



8. semester undervisning - Efteråret 2010 30.8.10 – 20.1.11

teoretisk kursus: Tirs kl. 14.15-16.00 - eksaminatorisk klinik: Tors kl. 14.15-15.00

Dato Dag Kl. Undervisning Emne Underviser

31.08 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Alkoholskade/cirrose Afd. V – Hendrik Vilstrup

70

02.09 tors. Færdighedskursus Færdighedskursus Færdighedskursus

07.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Diaré, mikroskopisk colitis, cøliaki Afd. V – Jørgen Agnholt

09.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Jørgen Agnholt

14.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Inflammatorisk tarmsygdom Afd. V – Lisbet Ambrosius

16.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Klaus Krogh

21.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Autoimmun, viral hepatitis Afd. V – Peter Ott

23.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Henning Grønbæk

28.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Portal hypertension, HCC Afd. V – Henning Grønbæk

30.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Henning Grønbæk

05.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Klinik ved lungesygd. /Lungeemboli Afd. B – Torben Riis Rasmussen

07.10 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. B – Torben Riis Rasmussen

12.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Pneumoni / tuberkulose Afd. B – Torben Riis Rasmussen


19.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Astma og KOL Afd. B – Torben Riis Rasmussen


26.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Hæmoptyse/lungeinfiltrat/lungekræft Afd. B – Torben Riis Rasmussen


02.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Sarcoidose og interstitielle lungesygdomme Afd. B – Torben Riis Rasmussen

04.11 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik

09.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Calciummetaboliske sygdomme MEA – Ermina Bosnjak

11.11 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik MEA – Jan Frystyk/Sten Lund

16.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Thyroideasygdomme MEA – Pernille Høyem


23.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Diabetes MEA – Jakob Østergaard




Dato Dag Kl. Undervisning Emne Underviser

30.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Hypofysesygdomme MEA – Michael Madsen


07.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Binyresygdomme MEA – Jurgita Janukonyte


14.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Polyarthritis/reumatoid arthritis Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen

16.12 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen

21.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Bindevævssygdomme/SLE Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen

23.12 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen

Juleferie fredag den 24. december 2010 - søndag den 2. januar 2011 (begge dage inklusiv)

04.01 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Myofascielle smerter: Muskler, sener, bursae Afd. U – Ulrik Tarp

06.01 tors. 14.15-16.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U

11.01 tirs. 14.15-15.00 Teoretisk kursus Rygsygdomme/diskusprolaps Afd. U – Klaus Søndergaard

13.01 tors. 14.15-16.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Klaus Søndergaard

18.01 tirs. 14.15-15.00 Teoretisk kursus Degenerative sygdomme Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen

20.01 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen

Undervisning afd. V: undervisningslokalet, bygning 7, 3. sal.m.

Undervisning afd. B: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.

Undervisning afd. M: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.

Undervisning afd. U: undervisningslokalet, bygning 3, 1. sal (fysioterapien), dvs. etagen over Reumatologisk Afdeling.

71


72

Nørrebrogade

Lungemedicinsk Afdeling B, NBG

Lungemedicinsk afdeling og allergologisk

afsnit ved Århus Sygehus har grenspecialet

medicinske lungesygdomme. Afdelingen

har landsdelsfunktion i specialet.

Afdelingen deltager i modtagelsen af

akutte patienter med interne medicinske

sygdomme.

Afdelingens kontaktperson for medicinstuderende

er professor Ronald Dahl,

som kan træffes via telefonnummer: 8949

2106.

AMBULATORIERNE

Alle ambulatorierne modtager patienter i

bygning 2 B på alle hverdage.

Allergiambulatoriet, (LUAL)

I LUAL udredes patienter med forskellige

former for allergi, patienter med astma,

eosinophil syndrom m.fl..

I LUAL foretages blandt andet priktest,

spirometri med reversibilitet, arbejdsbelastning,

allergen provokationer (inhalationsallergener,

fødevarer, lægemidler,

erhvervsallergener mm) samt provokation

for vurdering af bronkial hyperreaktivitet

(metacholinprovokations-test, mannitol,

anstrengelse mm).

Hver tirsdag og torsdag foretages allergivaccination

(hyposensibilisering).

Lungemedicinsk ambulatorium, (LUAM)

I dette ambulatorium ses overvejende

om mandagen tuberkulose patienter,

mens der de andre dage ses patienter

med f. eks. uafklaret hoste, hæmoptyse,

recidiverende pneumoni, dyspnø, KOL,

sarcoidose, bronchieectasier, asbestose

og ciliær dyskinesi. I LUAM sættes der

mantoux test, og der laves ventrikelskylninger

ved mistanke om TB. Herudover

foretages gangtest, spirometri, røntgenfotografering

af lungerne og udvidede

lungefunktionsundersøgelser.

LUNGEMEDICINSK DAGAFSNIT, (LUDA)

Her foregår den ambulante udredning

ved mistanke om primær lungecancer eller

metastaser i lungerne. Der foregår i

den forbindelse flere invasive diagnostiske

og terapeutiske indgreb. Den studerende

har således f.eks. mulighed for at

følge med en patient til Radiologisk afdeling

til transthorakal finnålsaspiration

fra lungetumor, og har også mulighed for

at få set pleuracentese, anlæggelse af

pleuradræn ved pneumothorax, og finnålsaspiration

fra lymfeknude.

Bronkoskopi

Bronkoskopierne foregår alle hverdage

i bygning 2B. Den første starter umiddelbart

efter morgenkonferencen. Bronkoskopierne

foretages primært mhp.

udredning for lungecancer, interstitielle

lungesygdomme og lungeinfektioner. Der

vil være mulighed for at se bronkoskopier

med bronkoalveolær lavage (BAL),

mucosabiopsier, transbronkiale biopsier

(TBB), transbronkiale nåleaspirationer

(TBNA), samt endobronkial ultralydskanning

(EBUS).


Nørrebrogade

SENGEAFDELINGERNE

B1 og B2 er beliggende på 2.sal i bygning

2 A. Afdeling B1 og B2 modtager patienter

med lungemedicinske problemstillinger,

KOL, astma, lungecancerudredning, tuberkulose,

lungeabscess, empyem, lungeembolier

og interstitielle lungesygdomme.

Afdelingen deltager i modtagelsen af patienter

med interne medicinske lidelser

på lige fod med afdelingerne M og V. Alle

akutte indlæggelser, bortset fra lungetransplanterede

patienter og patienter

med smitsom tuberkulose, sker via Medicinsk

Visitations Afsnit (MVA), beliggende

i stueetagen bygning 2a.

B5 er et 5-døgnsafsnit, og er beliggende i

bygning 1. Her modtages væsentligst patienter

med interstitielle lungesygdomme

og patienter, der skal udredes mhp Lunge-Volumen-Reducerende-Kirurgi

(LVRK),

lungetransplantation (LUTR) samt kontrol

og behandling af LVRK-opererede og lungetransplanterede

(LTX).

Lungemedicinsk

Forskningslaboratorium

Består af en enhed som gennmfører kliniske

undersøgelser med lægemidler i fase

2, 3 og 4. Undersøgelserne følger GCP regelsættet.

Den kliniske effekt evaluering

foregår ved vurderinger af symptomer,

fysisk formåen, livskvalitet, provokationer

og lungefunktionsundersøgelser. Andre

kliniske undersøgelser vurderer interventioner

i form af alternative behandlinger,

miljøsanering eller gennemføres

som epidemiologiske observationsstudier

bl.a. i samarbejde med Inst. for Miljø og

Arbejdsmedicin. En enhed foretager im-

munologisk laboratorieforskning indenfor

allerologi og inflammationskontrol herunder

basofil aktiveringstests, cellulære målinger

med flowcytometri og cytologiske

undersøgelser, proteinanalyser ved PCR

mm. Medicinstuderende kan gennemføre

et forskningsår i forskningslaboratoriet.

Konferencer

De daglige konferencer på Lungemedicinsk

afdeling holdes ikke alene af

arbejdsmæssige hensyn, men også af uddannelsesmæssige

hensyn.

Morgenkonference afholdes fælles for

alle afdelingens læger kl. 8.15 til 8.30 i

konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium.

Der aflægges rapport fra

vagten, og det kontrolleres at arbejdsplanen

kan afvikles som planlagt, ligesom

de medicinstuderende tilknyttes en

af afdelingens læger. De sidste 5 min. af

konferencen præsenteres ganske kort en

interessant og/eller lærerig sygehistorie.

Afdelingskonferencer

På sengeafdelingerne er der fra 8.35 til 9.00

konference i hvert afsnit. Konferencen ledes

af afdelingssygeplejersken og overlægen

/ afdelingslægen / 1.reservelægen ved

det pågældende afsnit. Konferencen er at

betragte som en tilrettelæggelse af arbejdet

på afdelingen. Planlagte indlæggelser

og planer for indlagte patienter gennemgås

og arbejdsopgaver fordeles. Konferencen

er tværfaglig og der lægges stor vægt på

at inddrage alle personalegrupper ud over

læger og sygeplejersker i konferencen ved

planlægning af arbejdet, såsom sekretærer,

fysioterapeuter og sygehjælpere.

73


74

Nørrebrogade

Ved konferencen fremlægger lægen kort

den kliniske problemstilling for hver enkelt

patient og suppleres af den stuegangsgående

sygeplejerske med hensyn

til planer for patienten og drøftelse af plejemæssige

problemer.

Ikke alle patienter kræver stuegang hver

dag, og ved konferencens afslutning træffes

beslutning herom. Lægen, med den

højeste charge ved konferencen, har ansvaret

for tilrettelæggelsen af dette.

I LUDA starter dagens arbejde med en

morgen-CT-konference på Radiologisk afdeling

fra kl. 8.35 til ca. 8.50. Når lægerne

kommer retur herfra holdes som på sengeafdelingerne

en tværfaglig konference

med gennemgang af dagens patienter

hvorunder der aftales plan for udredning

og arbejdsfordeling.

Fælles middagskonference for alle læger

kl. 12.30 til ca. 12.45 i konferencelokalet

i lungemedicinsk ambulatorium. Ved

gennemgang af røntgenbilleder på de

indlagte patienter sker der hver gang en

uformel undervisning i thoraxradiologi.

Den medicinstuderende opfordres til at

stille spørgsmål vedrørende fortolkning

af røntgenbilleder, og kliniske problemstillinger.

Multidisciplinære lungekonferencer

Hver mandag og torsdag kl.13.00 er der

multidisciplinær lungekonference med

deltagelse af Lungemedicinsk afdeling,

Thoraxkirurgisk Afdeling, Øre-Næse-Halsafdeling,

Patologisk-Anatomisk Institut,

Onkologisk Afdeling og Radiologisk Afde-

ling. Lungekonferencen foregår på Radiologisk

Afdeling. Lungekonferencen

er primært for patienter, som er under

udredning for lungecancer. Patienterne

kommer typisk dagen efter konferencen

for at få svar på gennemgået udredning.

Afdelingen prioriterer deltagelse i denne

konference højt, idet den har stor uddannelsesmæssig

værdi.

HR-CT-konference

Hver torsdag – umiddelbart efter lungekonferencen

– er der HR- CT-konference

på Radiologisk afdeling. Her ses alle HR-

CT-scanninger foretaget i ugens løb igennem,

med mulighed for diskussion under

gennemgangen. Det drejer sig primært

om patienter under udredning for interstitielle

lungesygdomme.

Arbejdsmedicinsk konference

Den anden onsdag i hver måned kl. 08.15-

08.35 er der fælleskonference med lægerne,

Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor man

drøfter fælles patienter.

UNDERVISNING

Hver onsdag er der monofaglig undervisning

kl. 8.30-9.00. Den sidste onsdag

i hver måned er der desuden tværfaglig

undervisning, med deltagelse af alle personalegrupper

ved afdelingen. Denne

undervisning foregår i perioden kl. 14.00-

15.00. Begge foregår i konferencelokalet i

Lungemedicinsk Ambulatorium.

Der tilstræbes daglig ca. ½ times bedside

undervisning i sengeafsnittene.


Nørrebrogade

BESKRIVELSE AF

MEDICINSTUDERENDES FUNKTION

Den første dag møder de medicinstuderende

kl. 08.15 i konferencelokalet i Lungemedicinsk

Ambulatorium, bygning 2B.

De medicinstuderende vil ved starten af

opholdet få udleveret ”Introduktion for

medicinstuderende”, samt checkliste. Det

forventes at den studerende er tilstede

dagligt fra kl. 08.15 til kl. 14.00. Man tilknyttes

sengeafsnit B1/B2 alternativt B5 i

14 dage ad gangen. I disse 14 dage er der

lagt enkelte dage ind, hvor man opholder

sig i hhv. allergiambulatoriet (LUAL), ambulatoriet

(LUAM) og dagafsnittet (LUDA).

Den læge, der er til stede i de forskellige

afsnit er ansvarlig for at supervisere og

undervise den medicinstuderende.

Det er planen, at man skal blive fortrolig

med at skrive journaler, udføre diverse

forefaldende stuearbejde (venflon og

A-punktur), ligesom man har mulighed

for at følge patienter til undersøgelser

(lungefunktionsundersøgelse, finnålsaspiration,

CT-scanning af thorax og bronkoskopi).

CHECKLISTE

Nedenfor er opført checkliste. Der er

følgende tre muligheder:

1. Have kendskab til (indikation) og/eller

set udført.

2. Udført under supervision.

3. Udført selvstændigt.

Ved opholdets afslutning skal man opfylde

checklistens mål, og det er den

medicinstuderendes ansvar at få den supervision

der er nødvendig for at dette

kan opfyldes.

Se checkliste næste side

75


76

Nørrebrogade

Checkliste

PROCEDURE MÅL OPNÅET

Tage A-punktur og foretage analyse på ABL 3

Vurdere de forskellige parametre i A-punkturen 2

Lægge venflon 3

Spirometri (FEV1 og FVC) 3

Anføre normalværdi for spirometri og beregne % af normal 3

Skelne mellem restriktivt/obstruktivt kurveforløb 1

Vurdere TLC og RV 1

Vurdere diffusionskapacitet (DLCO) 1

Måling af PEAK-FLOW 3

Give I.V.-antibiotika 2

Vurdere infektionstal (CRP, L+D) 1

Vurdere væsketal 1

Saturation på pulsoximeter 3

Nasal O2 1

Lomholt system for ilttilførsel 1

Lungefysioterapi med hhv. PEP og CPAP 1

Ekspektorat direkte mikroskopi 1

Ekspektorat D+R 1

Isolation (TB) 1

Pleuracentese 1

Bronkoskopi i LUAM 1

Anlæggelse af pleuradræn 1

Arbejdsbelastning 1

Anstrengelsestest 1

Dødsfald og ligsyn 1

Udfyldelse af dødsattest 1

Indikation for CT-scanning af thorax 1

Indikation for HR-CT-scanning af thorax 1

Indikation for UL af thorax 1

Hovedprincip i udredning, diagnosticering og behandling

- af KOL 1

- af bronchiectasier 1

- af astma 1

- af TB, incl. Miljøundersøgelse 1

- af pneumoni 1

- af lungecancer 1

- af interstitielle lungesygdomme (fibrose og sarcoidose) 1

- af lungeabsces 1

- af empyem 1

- af anafylaktisk shock 1

- af lungeemboli 1

Princip mht indikation for O2-behandling 1


Nørrebrogade

Skema for ophold i Lungemedicinsk afdeling:

UGE 1

Mandag Afdeling B1.

Tirsdag Afdeling B1. Gå evt. med en patient til finnålsapiration på rtg.-afdelingen.

Onsdag Afdeling B1. Lave spirometri.

Torsdag Afdeling B1.

Fredag Afdeling B1. Gå med en patient til udvidet lungefunktionsundersøgelse.

UGE 2

Husk at få set en bronkoskopi i løbet af ugen

Mandag Afdeling B2. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk afdeling.

Tirsdag Afdeling B2. Gå evt. med en patient til finnålsaspiration på rtg.-afdelingen.

Onsdag Afdeling B2.

Torsdag Afdeling B2. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).

Fredag Afdeling B2.

UGE 3

Mandag Afdeling B5.

Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en

Tirsdag Afdeling B5. Gå med en patient til lungefunktionsundersøgelse.

Onsdag Afdeling B5. Lave spirometri.

Torsdag Dagafsnittet.

Fredag Allergiambulatoriet.

UGE 4

Mandag Afdeling B5.

Tirsdag Afdeling B5.


Onsdag Afdeling B5. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).

Torsdag Afdeling B5. Lungekonference kl. 13.00 på rtg.-afdelingen.

Fredag Ambulatoriet.

Student nr. 1 kører flg. turnus: Uge 1, 2, 3, 4.

Student nr. 2 kører flg. turnus: Uge 3, 4, 1, 2.


77


78

Nørrebrogade

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), NBG

Kontakt:

Lægesekretær Solveig Skærlund, tlf. 8949

2009, og professorsekretær Birgitte J.

Henriksen, tlf. 8949 2003.

Ansvarlig:

Lærestolsprofessor, specialeansvarlig

overlæge

Allan Flyvbjerg

Tlf. 8949 2022

allan.flyvbjerg@dadlnet.dk


Det interne medicinske speciale endokrinologi

varetager diagnostik, behandling,

forebyggelse og forskning af følgende

sygdomme:

• Overvægt, insulinresistens samt type 1

og type 2 diabetes

• Thyreoideasygdomme

• Neuroendokrine hormonforstyrrelser

(hypofyse og binyrer)

• Kønshormon-substitution og forstyrrelser

• Hormonforstyrrelser som følge af gendefekter

(Turner og Klinefelter)

• Forstyrrelser i kalkstofskiftet samt

knogle-metaboliske lidelser. Dette felt

varetages af Medicinsk Endokrinologisk

Afdeling MEA, THG.

• Desuden modtager afdelingen uselekterede

medicinske patienter fra et optageområde

svarende til halvdelen af Århus by.


Afdelingens ledelse består af en lægefaglig

leder, en oversygeplejerske og en lærestolsprofessor.

Lægestaben udgøres af 9 professorer/

overlæger (flere af disse stillinger er kombineret

med universitetsansættelse), 1

overlæge i MVA Visitationscenter, 3 afdelingslæger,

6-7 læger i hoveduddannelsesforløb,

3 læger i introduktionsstilling og

2-3 basiskandidater.


heraf 1 oversygeplejerske, 5 afdelingssygeplejersker,

1 klinisk sygeplejespecialist,

1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1

udviklingssygeplejerske og 2 kliniske diætister.

Social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere

er normeret til 28,5 stillinger.



Serviceassistenterne er normeret med

17,5 stillinger.

Bioanalytikere er normeret med 3 stillinger.

Struktur

Afdelingen er klassificeret som endokrinologisk

landsdelsafdeling og modtager

patienter fra flere regioner. Desuden behandles

patienter med interne medicinske

sygdomme. Sidstnævnte gruppe patienter

modtages med få undtagelser udelukkede

via MVA og i ambulatoriet.


Nørrebrogade

Afdelingen består af følgende

underafdelinger:

• Visitationscenter: MVA: Afsnittet har 14

senge og modtager akut henviste intern

medicinske patienter fra områdets optageområde

på ca. 250.000 indbyggere,

samt, med nogle få undtagelser, akut

henviste specialepatienter inden for områdets

medicinske specialer.

Følgende interne medicinske afdelinger

indgår i samarbejdet: MEA, NBG (intern

medicin og endokrinologi), Afdeling V

(intern medicin, medicinsk gastroenterologi

og hepatologi) og Afdeling B

(intern medicin, medicinske lungesygdomme

og allergologi), alle fra Århus

Sygehus, NBG, samt Afdeling Q, Skejby

Sygehus (intern medicin og infektionsmedicinske

sygdomme). Desuden er der

samarbejde med Geriatrisk Afdeling G,

THG.

På MVA igangsættes initial diagnostik og

behandling. Inden for 24 timer vil langt

størstedelen af patienterne være enten

overflyttet til en relevant medicinsk afdeling

eller udskrevet. I forbindelse med

udskrivelsen kan patienterne om nødvendigt

henvises til videre opfølgende

behandling og/eller udredning via primærsektoren.

I disse tilfælde vil patienten

udskrives med en behandlingsplan

udfærdiget af MVA-lægerne.

• Sengeafsnit: Medicinsk Afdeling M2 og

M3: Afdelingen modtager uselekterede

intern medicinske og endokrinologiske

patienter fra hele Århus by og omegns-

kommuner. Inden for specialet medicinsk

endokrinologi har afdelingen landsdelsfunktion,

hvorfor der også modtages

speciale-patienter fra andre regioner.

Afdelingen består af i alt 34 senge. Fem

senge i et afsnit med apopleksipatienter,

der behandles af et apopleksiteam bestående

af læger, sygeplejersker, fysio-

og ergoterapeuter samt talepædagoger.

Patienterne visiteres til dette afsnit fra

Neurologisk Afdeling F, NBG, hvis de ud

over den cerebrale katastrofe har væsentlige

intern medicinske og/eller endokrinologiske

sygdomme. En del patienter,

der er tilknyttet afdelingerne, sover på

patienthotellet, hvis døgnovervågning

ikke er nødvendig, men hvor afstanden til

behandlingsstedet gør det attraktivt, at

patienten forbliver tæt på afdelingen.

Afdelingerne har for nogle år siden indført

entydig ordination af medicin, der

foregår via EPJ, og den deltager aktivt i

indførelsen af én-dosis medicinering. Afdelingerne

deltager i flere NIP (Nationalt

Indikator Projekt) - projekter og i kvalitetssikring

via „den gode medicinske afdeling“.

• MEA Ambulatorium: Til afdelingen er

knyttet en betydelig ambulant funktion.

Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser

i spor med diabetes, thyreoideasygdomme

og neuroendokrinologiske

sygdomme og har desuden et forundersøgelses-

og efterbehandlingsambulatorium

for intern medicinske sygdomme.

79


80

Nørrebrogade

• MEA Dagafsnit: Denne afdeling ligger

i forlængelse af MEA Ambulatorium

og tilbyder læge- og sygeplejerskekontakt

i forbindelse med kortere intensive

udredninger af intern medicinske og

endokrinologiske patienter, lægekonsultationer,

sygeplejekonsultationer samt

konsultationer hos diætister og fodterapeuter.

For diabetikere er der en aftale om delekontrol

med almen praksis om behandlingen.

Type 2 diabetikere behandles

primært i almen praksis, men alle tilbydes

med 2 års interval en statusundersøgelse

og komplikationsscreening samt

et 4-dages kursus i egenomsorg. Implementering

af det sammenhængende

patientforløb for personer med type 2

diabetes er under udrulning.

Type 1 diabetikere følges som regel udelukkende

på afdelingen, og som for type

2 diabetikere bør der gennemføres en

status hvert 2. år. Type 1 diabetikere tilbydes

undervisning i ’Type 1 Skolen’.

For thyreoideasygdomme er der aftalt

et forløb med de praktiserende læger, så

de vanskelige perioder i sygdommen varetages

af afdelingen. Ligeledes tilbydes

ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea.

De sjældnere endokrinologiske og metaboliske

sygdomme kontrolleres i afdelingen.

• Center for den Diabetiske Fod: Afdelingen

har sammen med ortopædkirurgerne

et fodsårsambulatorium,

hovedsageligt for diabetikere med kom-

plicerede neuropatiske og iskæmiske

fodsår.

• Formaliseret samarbejde med andre

afdelinger

- Med Neurokirurgisk Afdeling GS, NBG er

der et ugentligt fællesambulatorium for

patienter med neuroendokrine sygdomme

i hypofysen.

- Med Afdeling H, NBG (øre-næse-halssygdom)

afholdes jævnligt konsultationer

om thyreoideapatienter.

- Med Afdeling J, NBG (øjenafdelingen)

samarbejdes om patienter med diabetisk

retinopati og thyreoidearelateret oftalmopati.

- Med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Y, SKS, er der et ugentligt fællesambulatorium

med gravide diabetikere.

- Med Nefrologisk Afdeling C, SKS er der

et fællesambulatorium med patienter

med diabetisk nefropati.

- Med Nuklearmedicinsk Afdeling, NBG og

SKS drøftes på månedlige konferencer

thyroideascintigrafier, ventilations-/perfusionsscintigrafier,

MIBG, octreotid- og

kolesterolscintigrafier samt SPET-CTscanninger

m.fl.

- Med Endokrin-kirurgisk Afdeling P, THG

samarbejdes vedrørende patienter med

binyrelidelser.

- MEA behandler sammen med Pædiatrisk

Afdeling, Skejby Sygehus patienter

i Center For Sjældne Sygdomme. Dette

samarbejde omfatter eksempelvis Turner

Syndrom og Prader Willi Syndrompatienter.


Nørrebrogade

• MEA Livsstilslaboratorium: Her undervises

overvejende diabetespatienter i sund

kost af diætister. Desuden tilbydes rygeafvænning

af sygeplejersker og tilrettelæggelse

af individuelle motionsprogrammer

ved fysio- og ergoterapeuter.

• Forskning: MEA, NBG har et nært og

mangeårigt samarbejde med Medicinsk

Forskningslaboratorium, der formelt

hører under Klinisk Institut ved Århus

Universitet. Forskningslaboratoriets 3

fastansatte forskere (1 halvtidsprofessor

og 2 halvtidslektorer) er alle ansat

som halvtidsoverlæger på MEA, NBG. De

to afdelinger samarbejder om forskning

inden for primært klinisk og basal endokrinologi.

Der er til afdelingen løbende

tilknyttet 10-15 ph.d.-studerende samt

flere forskningsårsstuderende. Der udgår

årligt omkring 100 videnskabelige,

engelsksprogede artikler fra de to afdelinger.

Det præcise antal samt antallet af

ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser

fremgår af beretningen ”Sundheds Videnskabelig

Forskning ved Aarhus Universitet

og Århus Sygehus”.


MEA, NBG, Bygning 2a, Århus Sygehus,

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.

Medicinsk Forskningslaboratorium, Bygning

3, kælder, Nørrebrogade 44, 8000 Århus

C.

Undervisere

Den skemalagte prægraduate undervisning

i endokrinologi og intern medicin

varetages af afdelingens professorer og

kliniske lektorer. Den praktiske, kliniske

oplæring ’mesterlære’ foretages af alle

afdelingens læger.

81


82

Nørrebrogade

Afdelingsledelse og professorer

Allan Flyvbjerg

Professor, overlæge, dr. med.

Jens Otto Jørgensen


Søren Nielsen

Overlæge, dr. med.

Niels Ejskjaer


Per Løgstrup Poulsen

Lægefaglig leder, overlæge, dr. med.

Jens Sandahl Christiansen


Jens Møller

Overlæge MVA, dr. med.

Troels Krarup Hansen



Det kliniske ophold på 4 uger ved Medicinsk

Afdeling MEA, NBG er for 2-4 medicinstuderende

ad gangen.

Mødetider: Vagtholdet møder alle dage

kl. 07.55 i MVA til gennemgang af de akut

indlagte patienter. De øvrige læger samt

Else Krüger

Oversygeplejerske

Jan Frystyk

Forskningssoverlæge, lektor, dr. med.

Sanne Fisker

Afdelingslæge, dr.med.

Niels Møller


Sten Lund

Forskningsoverlæge, lektor, dr.med.

Claus Gravholdt

Overlæge, ph.d.

de studerende møder kl. 08.30 i konferencerummet,

lægegangen på MEA, NBG,

bygning 2a, 3.sal.

Morgenkonferencen varer typisk fra kl.

08.30 - 08.40, og her gennemgår dagens

bagvagt kortfattet de akut indlagte patienter,

samt evt. kliniske problemer på


Nørrebrogade

afdelingen opstået i løbet af den foregående

aften/nat. Herefter vil dagens arbejde

blive uddelegeret. Der er typisk 4

funktioner, der skal dækkes:

• Vagtholdet. Forvagten modtager akutte

patienter via skadestuen og MVA. Bagvagten

gennemgår allerede indlagte patienter,

går tilsyn på andre afdelinger og

deltager i det akutte medicinske kald.

• Ambulatoriefunktion (både på speciallæge-

og reservelægeniveau).

• Stuegang og stuegangsarbejde inklusive

journalskrivning på elektivt indlagte og

indkaldte patienter.

• Deltagelse i fællesambulatorier på andre

afdelinger.

Der er røntgenkonference for bagvagt,

forvagt og yngre læger alle hverdage fra

kl. 12.45-13.00. Her gennemgås det sidste

døgns undersøgelser.

Der er middagskonference kl. 13.00-13.30

alle hverdage for alle læger. Her drøftes de

indlagte patienter, udskrivelser m.v., og mere

principielle kliniske beslutninger vedtages.

Eftermiddagsprogrammet omfatter opfølgende

arbejde på afdelingerne, journalgennemgange

og ambulatoriefunktioner.

Undervisning af alle læger og studerende

• Der vil ofte være undervisningssessioner

af 10-15 minutters varighed tirsdag,

torsdag og fredag efter morgenkonferencen.

• Onsdag morgen efter morgenkonferencen

er der 30 minutters klinisk orienteret

undervisning for alle afdelingens læger.

• Hver torsdag eftermiddag, fra kl. 14.15-

15.00, er der videnskabelige indlæg, gen-

nemgang af nye forsøgsprotokoller og

overhøring af foredrag.

• Den første torsdag i hver måned er der

klinisk konference med Nuklear Medicinsk

Afdeling.

De studerendes opgaver på afdelingen

Under opholdet på MEA, NBG vil de studerende

blive undervist i den medicinske

journal, samt i basale undersøgelsesteknikker.

Undervisningen vil blandt andet

foregå i form af:

• Bedside-undervisning, som forestås af

bagvagten. Der er bedside alle hverdage

undtagen onsdage.

• Journalskrivning på elektivt indkaldte

patienter og efterfølgende journalgennemgang

ved den læge, der har ansvaret

for journalskrivningen. Lægen skal

godkende journalens konklusion, diagnose,

medicin-ordinationer samt ordination

af undersøgelser.

• Den første journal skrives i hånden, godkendes

og indtales herefter via Speech-

Max-systemet. De efterfølgende journaler

kan indtales direkte i SpeechMax.

• Deltagelse i stuegang.

• Deltagelse i det MEA Ambulatorium og

MEA Dagafsnit

• Deltagelse i arbejdet ved Center for den

Diabetiske Fod

De studerendes deltagelse i det daglige

arbejde følger en rotationsordning anført

i afdelingens arbejdsskema. Herved sikres

det, at alle studerende deltager i stuegang,

ambulatoriearbejde, vagtarbejde,

samt arbejdet i Center for den Diabetiske

Fod. Herudover lægges der vægt på, at

den studerende efter tidsmæssig formåen

også følger vagtholdet i aftenperioden.

83


84

Nørrebrogade

Reumatologisk Afdeling U, NBG

Mødested

Konferencerum, stueetagen, bygning 3

kl. 8.00.

Kontakt

Professorsekretær Dorit Sylvest

Tlf. 8949 4226

E-mail dorit.sylvest@ki.au.dk

Ansvarlig

Professor, overlæge Kristian Stengaard-

Pedersen

Tlf. 8949 4225

E-mail stengaard@ki.au.dk


Det intern medicinske grenspeciale

reumatologi varetager diagnostik, behandling,

forebyggelse og forskning af

følgende sygdomme:

- Autoimmune sygdomme omfattende inflammatoriske

led-, muskel-, bindevævs-

og vaskulitsygdomme

- Degenerative ledsygdomme

- Rygsygdomme, såvel inflammatoriske,

degenerative som belastningsbetingede

- Akutte og kroniske belastningssygdomme

i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler,

muskler, sener, seneskeder og

slimsække, herunder skader udløst ved

arbejde, motion, idræt og tortur

Smertesyndromer i bevægeapparatet.


Normering


og oversygeplejersken.

Lægerne er normeret med 5 overlæger, 2

overlæger i delstilling, 1 afdelingslæge, 7

hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling.


heraf 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske,

1 klinisk sygeplejespecialist

og 1 uddannelsesansvarlig.

Sekretærerne er normeret med 9½ stilling,


Serviceassistenterne er normeret med 3½

stilling.

Fysio- og ergoterapeuterne er normeret

med 2 stillinger.

Struktur

Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling

med et optageområde på basisniveau

på ca. 350.000 borgere. Afdelingen

er klassificeret som reumatologisk lands-

og landsdelsafdeling og modtager patienter

fra det vestdanske område.

Afdelingen har 14 sengepladser, heraf fire

hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier,

og herunder akut rygambulatorium.


Nørrebrogade

Afdelingen har årligt ca. 700 udskrivelser,

hvoraf 25% er akut indlagte og 15%

er indlagt iht. reglerne for henvisning til

”højt specialiserede enheder” samt ca.

10.000 ambulante konsultationer.

Sengeafdeling U har 10 sengepladser, ca.

700 indlæggelser per år med en gennemsnitlig

liggetid 7-8 dage.

Hotel U har fire sengepladser med ca.

1.000 indlæggelser årligt.

Dagafsnit U har ca. 1.000 lægekontakter

årligt.

Ambulatorium U har ca. 8.000 lægekontakter

årligt samt 4.000 telefonkonsultationer

ved sygeplejerske.

Akut Rygafsnit U har ca. 1.000 kontakter

årligt, overvejende diskusprolapspatienter,

der ses 1-2 gange i forløbet.

Idrætsmedicinsk Klinik betjenes to gange

ugentligt i samarbejde med ortopædkirurg.

Center for Sundhed og Træning ejes og

drives af Gigtforeningen. Centret har

plads til 30 indlagte patienter og har ca.

300 årlige indlæggelser. En overlæge har

udetjeneste ved centret 3 dage ugentligt.


Reumatologisk Afdeling U, Bygning 3,

Århus Sygehus, Nørrebrogade 44,

8000 Århus C.

85


86

Nørrebrogade

Afdelingens speciallæger og ledere

Kristian Stengaard-Pedersen

professor, specialeansvarlig

overlæge. dr.med.

Ellen Hauge

Lektor, overlæge, ph.d.

Ulrik Tarp

Lektor, overlæge,

dr.med.

Finn Hjorth Madsen

Overlæge

Afdelingens professor og lektorer

Professor Kristian Stengaard-Pedersen,

klinisk lektor Ulrik Tarp, klinisk lektor Bent

Deleuran, klinisk lektor Mogens Pfeiffer

Jensen og klinisk lektor Klaus Søndergaard.

En professor, to sats-B og to sats-C lektorer

afholder den skemalagte prægraduate

undervisning i reumatologi. Den praktisk,

kliniske oplæring ”mesterlære” foretages

Bent Deleuran

Lektor, afdelingslæge,

dr.med.

Mogens Pfeiffer Jensen

Lektor, uddannelsesansvarlig

overlæge, ph.d.

Afdelingsledelse

Bjarne Thomsen

Ledende overlæge,

dr.med.

Stud. med. A Stud. med. B

Stuearbejde Uge 1 Uge 2

Stuegang Uge 2 Uge 1

U-ambulatorium Uge 3 Uge 4

Rygambulatorium Uge 4 Uge 3

Ketty Bager,

Oversygeplejerske

af alle afdelingens læger og det øvrige personale

iht. internt instruktionshæfte, som

gennemgås ved introduktionen af de nye

medicinstuderende i afdelingen.





af de skriftlige eksamensopgaver.


Det kliniske ophold på 4 uger ved Reumatologisk Afdeling U er for 2-3 medicinstuderende af

gangen, de vil være tilknyttet de enkelte afsnit som eksemplificeret nedenfor:

Klaus Søndergaard,

Lektor, overlæge,

ph.d.


Nørrebrogade

Introduktion

Dagligt møder de medicinstuderende til

Reumatologisk Afdeling U’s morgenkonference

kl. 8.00 – 8.15 i biblioteket/konferencerummet,

stueetagen, bygning 3. Her

gennemgås hvilke læger, der udfører de

planlagte aktiviteter.

Herefter er der ved afdelingens professor/klinisk

lektor udlevering af hæfte

samt mundtlig gennemgang af Reumatologisk

Afdeling U’s aktiviteter, de medicinstuderendes

forventede aktiviteter og

indlæring, plan for bedsideundervisning,

introduktion/hilsen på afdelingens personale,

rundvisning m.v. Slutteligt bliver den

studerende tilknyttet en kontaktlæge.

1. uge, mandag, 08.15-09.00

Rundvisning i afdelingen, indskrivning i

arbejdsskemaet, etablere aftaler med øvrige

personale mv.

Principper i smertebehandling og immunmodulerende

behandling(DMARD)

Professor Kristian Stengaard-Pedersen

og professorsekretær Dorit Sylvest.

2. uge, tirsdag, 08.15-09.00

Objektiv rygundersøgelse inkl. neurologisk

undersøgelse.

Lektor, overlæge Mogens Pfeiffer Jensen

eller overlæge Finn Hjorth Madsen.

2. uge, onsdag, 09.15-10.00

Objektiv undersøgelse med fokus på undersøgelse

af alle led for hævelse og ømhed/smertereaktion.

Lektor, overlæge Ulrik Tarp.

3. uge, tirsdag, 08.15-09.00

Ordination og anvendelse af blod- og urinanalyser

mv. samt billeddiagnostiske undersøgelser.

Lektor, afdelingslæge Bent Deleuran.

4. uge, fredag, 08.15-09.00

Randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse

gennemgås.

Attestation for ophold i afdelingen samt

gensidig ros og ris.

Professor Kristian Stengaard-Pedersen.


Mål for opholdet





Kendskab til arbejdsgangen på kliniske

afdelinger

Ved introduktionen indskrives de medicinstuderende

i afdelingens arbejdsplan. På

de 4 uger roteres imellem de enkelte afsnit

som følger:

1. uge ”føl” hos stuelægen: Ledpunktur,

knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur,

hudstansebiopsi mv.

2. uge ”føl” hos stuegangsgående læge:

Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse,

tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner,

medicinske behandlinger, struktur

for journalnotater og epikriser mv. indlæres

ved at følge speciallægen. Aktiv indsats udføres

overfor de patienter, som den medicinstuderende

selv har skrevet journal på.

87


88

Nørrebrogade

3. uge i akut rygambulatorium: Samtaleteknik

og relevante objektive undersøgelser

indlæres passivt ved at følge

speciallægen og aktivt ved at have egne

patienter, der efterfølgende drøftes med

den ansvarlige speciallæge. Deltager i

både kliniske og tværfaglige rygkonferencer.

4. uge i U-ambulatorium: Ved at følge uddannelsessøgende

og/eller speciallæge

fås kendskab til behandling og kontrol af

inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme.

Idrætsmedicinsk klinik er åben på tirsdage

og torsdage kl. 14.00 – 18.00. Der aftales

deltagelse to eftermiddage.

Afdelingens yngre læger deltager i vagten

på det akutte medicinske visitationsafsnit.

Der forventes deltagelse i mindst to

vagter.

I hele perioden skrives journaler, lægges

venflon mhp. infusion af fx cyklofosfamidkure

og biologiske behandlinger, overværes/udføre

ultralydsvejledt ledpunktur etc.

Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer

morgen og eftermiddag.

Evne til samarbejde med andre

personalegrupper

Sygeplejerske, sekretær samt ergo- og

fysioterapeut gennemgår på 1-2 timer deres

fagområde og viser den medicinstuderende

tilrette.

Samarbejde med sygeplejerskerne

Den medicinstuderende vil blive kort introduceret

til sygeplejefunktionerne, med

fokus på det tværfaglige samarbejde omkring

patienten. Den medicinstuderende

aftaler selv følgende:

• Ved afdelingssygeplejerske Maren

Monsrud introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning,

sygeplejefaglig visitation,

sygeplejerjournal, selvadministration af

medicin mv.

• Ved ambulatoriesygeplejerske Lone

Thomassen gennemgang af standardprogrammer,

patientinformationspjecer

om sygdomme og medicin samt tilrettelæggelse

af sygdoms- og behandlingskontrol.

Samarbejde med sekretærerne

Den medicinstuderende aftaler selv med

ledende sekretær Else Marie Mortensen

tid til gennemgang af:

• Arbejdsgange vedr. patientforløb under

indlæggelse og ambulatoriebesøg

• Sekretariatets organisation, herunder

samarbejde vedr. journalskrivning

• Gennemgang af programmer på afdelingens

PC’er, herunder kendskab til LA-

BKA, WEB1000, Grønt System mv.

Samarbejde med fysio- og ergoterapeuter

Den medicinstuderende får udleveret informationspjece

om ergo- og fysioterapien

generelt, samt en kort beskrivelse

af ergo- og fysioterapeutiske tilbud til de

reumatologiske patienter.


Nørrebrogade

Grundlæggende færdigheder,





patientsamtaler.


ved journaloptagelsen.




vedr.:

• Medicinsk journal generelt

(FADLs skema)

• Generel objektiv undersøgelse

• Led- og muskelundersøgelse gennemgås

specifikt

• Rygundersøgelse, herunder relevant

neurologisk undersøgelse gennemgås

specifikt.

Rutine i journaloptagelse

Den medicinstuderende vil fortrinsvis

skrive journaler på de patienter, der indlægges

i reumatologisk sengeafdeling, og

på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet

på otte journaler.

Journalen gennemgås med den reservelæge,

der har ansvaret for stuearbejde/

evt. højere charge, og den færdigt uddannede

læge godkender journalens konklusion,

diagnose, medicinordinationer samt

ordination af undersøgelser.

Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge

dagen efter, og her deltager den

medicinstuderende.

Ved udskrivning af patienter udfærdiges

der straks udskrivningsbrev til patientens

praktiserende læge, også denne praksis

skal der være kendskab til.

Den første journal skrives i hånden, godkendes




Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang

af et forskningsprojekt


gennemgang af igangværende, randomiserede,

kontrollerede studier.

89


90

Nørrebrogade

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG

Kontaktpersoner


Lisbet Ambrosius Christensen

lisbchte@rm.dk

Undervisningsadministrator

Marianne Vonsild

marivons@rm.dk

Telefonnummer: 8949 3892


Det medicinske grenspeciale ”Intern medicin:

Gastroenterologi og hepatologi”

omfatter forebyggelse, undersøgelse,

behandling og kontrol af patienter med

medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør,

mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever

og galdeveje.

Inden for gastroenterologien fokuseres

især på:

• Udredning, behandling og kontrol af patienter

med kronisk inflammatoriske

tarmsygdomme (IBD): morbus Crohn og

colitis ulcerosa.

• Diagnostiske procedurer omfatter ileokoloskopi,

kapsel-enteroskopi af tyndtarm,

samt dobbeltballon enteroskopi i

samarbejde med Kirurgisk Afdeling L.

• Behandling af IBD omfatter et bredt

spektrum herunder anvendelse af biologisk

terapi, samt deltagelse i klinisk kontrollerede

undersøgelser.

Inden for hepatologien fokuseres især på:

• Udredning, behandling og kontrol af levercirrose

herunder komplikationer til

portal hypertension med variceblødning,

ascites og hepatisk nefropati samt hepatisk

encephalopati og malnutrition.

• Diagnostisk og terapeutisk anvendes

endoskop med blanding af varier, og der

foretages levervenekateterisationer

mhp. at karakterisere graden af portal

hypertension.

• Desuden har afdelingen funktioner inden

for diagnostik og behandling af primær

leverkræft samt neuroendokrine

tumorer og levermetastaser.

Vigtigste indsatsområder inden for

forskning:

• Den immunologiske proces ved inflammatorisk

tarmsygdom

• Leverens betydning for stress katabolisme

• Klinisk epidemiologiske aspekter af risikofaktorer,

komplikationer og prognose

ved hepatologiske og gastroenterologiske

sygdomme.

• Neurogastroenterologi

• Klinisk afprøvning af lægemidler inden

for gastroenterologi og hepatologi


Normering


og en oversygeplejerske.

Der er normeret 18,5 lægestillinger, heraf

5,5 overlæger, 6 1. reservelæger (hoveduddannelsesforløb)

og 7 reservelæger

(basis og introduktionsstilling).


Nørrebrogade

Der er normeret 42 stillinger inden for

plejepersonalet, heraf en afdelingssygeplejerske

for sengeafdelingen og en afdelingssygeplejerske

for daghospital og

ambulatorium.

Derudover er normeret 1 klinisk diætist,

tre bioanalytikere, en socialrådgiver, 5,3

serviceassistenter, og 9,8 sekretærstillinger.

Struktur

Afdelingen er en specialafdeling med et optageområde

på basisniveau på ca. 350.000

borgere. Afdelingen er klassificeret som

lands-/landsdelsafdeling og modtager især

inden for hepatologien patienter fra det

vestdanske område.

Afdelingen har 26 sengepladser, heraf fire

hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier.


Hendrik Vilstrup

Professor

Henning Grønbæk

Lektor, overlæge, ph.d.

Peter Ott

Lektor, ledende overlæge,

dr.med.

Klaus Krogh


Afdelingen har årligt ca. 1570 indlæggelser

heraf ca. halvdelen højt specialiserede,

og en gennemsnitlig liggetid på 4,2

sengedage. Der er 10.500 ambulante konsultationer

årligt, næsten ligeligt fordelt

mellem ambulatorium og daghospital.


Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling

V, Bygning 7, 2. sal, Århus Sygehus,

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.


Professorer og lektorer afholder den skemalagte

prægraduate undervisning. Den

praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”

foretages af alle afdelingens læger og det

øvrige personale.

Lisbet Ambrosius


Susanne Keiding


Jørgen Agnholt

Lektor, overlæge, ph.

91


92

Nørrebrogade


Det kliniske ophold på 4 uger ved afd. V er

for 2-3 medicinstuderende af gangen.

1. uge, mandag kl. 09.00-11.00

Velkomst og introduktion til afdelingens

opbygning, patientkategorier og funktioner,

samt gennemgang af arbejdsskema

ved lektor.

Rundvisning i afdelingen, præsentation

af afdelingens personale, etablere aftaler

med øvrige personale mv.

Den resterende tid på afdelingen:

På afdelingens morgenkonference kl.

08.30 i sengeafdelingens personalerum

gennemgås hvilke læger der udfører

de planlagte aktiviteter herunder forvagts-

og stuelægefunktionen, stuegang,

ambulatorium og daghospital, samt endoskopifunktion.

Der aftales tilknytning af

de medicinstuderende vedr. deltagelse i

disse funktioner.


Mål for opholdet





Kendskab til arbejdsgangen på

kliniske afdelinger

Opnås ved følgende aktiviteter

”Føl” hos stuelægen: Anlæggelse af venflon,

a-punktur, ascitespunktur under supervision.

”Føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab

til samtaleteknik, objektiv undersøgelse,

tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner,

medicinske behandlinger, struktur for journalnotater

og epikriser mv. indlæres ved at

følge speciallægen. Aktiv indsats udføres

overfor de patienter, som den medicinstuderende

selv har skrevet journal på.

Afdelingens yngre læger deltager i vagten på

det akutte medicinske visitationsafsnit. Der

forventes deltagelse i mindst to vagter på de

4 uger opholdet på afdelingen varer.

I hele perioden skrives journaler, lægges venflon

mhp. infusion af jern og biologiske behandlinger,

overvære/udføre ultralydsvejledt

ascitespunktur etc. Journaler fremlægges

kort til middagskonference mhp. justering

af planer.

Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer

morgen og middag med fremlæggelse

af journaler.


personalegrupper





patienten. Den medicinstuderende

aftaler selv følgende:

- Ved afdelingssygeplejerske Jane Holm introduktion

vedr. kontaktsygeplejeordning,

sygeplejefaglig visitation, sygeplejerjournal,

selvadministration af medicin mv.

- Ved ambulatoriesygeplejerske gennemgang

af standardprogrammer, patientinformationspjecer

om sygdomme og

medicin samt tilrettelæggelse af sygdoms-

og behandlingskontrol.


Nørrebrogade

- Gennemgang af programmer på afdelingens


BKA, EPJ, WEB1000, Grønt System mv.

Grundlæggende færdigheder og





patientsamtaler.






vedr.:

• Generel objektiv undersøgelse.


Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive

journaler på de patienter, der indlægges

i sengeafdelingen, og på de 4 uger forventes

en minimumsaktivitet på ti journaler.


der har ansvaret for stuearbejde/evt.

højere charge, og den færdigt uddannede

læge godkender journalens konklusion,

diagnose, medicinordinationer samt ordination

af undersøgelser.

Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge

dagen efter, og her deltager den

medicinstuderende.





Den første journal skrives i hånden, godkendes




Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang

af et forskningsprojekt


gennemgang af igangværende, randomiserede,

kontrollerede studier, samt

præsentation af forskningslaboratoriet

tilknyttet afd. V. Laboratoriet befinder sig

i bygning 1.

Vi håber, du får et udbytterigt ophold på

Medicinsk Afdeling V. Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte de kliniske

lektorer på afdelingen.

93


94

Nørrebrogade

Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG

Det ortopædiske center ved Århus Universitetshospital

er en stor, moderne,

stærkt subspecialiseret afdeling med opgaver

både som lands-landsdelsafdeling

(højt specialiserede funktioner) og som

lokal afdeling for borgerne i Århus (basisfunktioner).

Centret består af to enheder

beliggende på hhv. Nørrebrogade (NBG)

ogTage-Hansens Gade (THG).

Sektorinddeling

Ved NBG-enheden findes følgende funktioner

(sektorer):

SUBSPECIALE OVERLÆGER AFDELINGSLÆGER SENGEAFSNIT

Skadesektoren Bent Erling Lindblad Constantin Tigaran

Ann-Grethe L. Jensen

Karl Peter Schmidt

Hanne Fuglsang

Ali Ahmad Haqshenas

Rune Mogensen

Peter K. Fjeldborg

Børneortopædi Ivan Hvid Ole Rahbæk E1

Bjarne Møller-Madsen

Michael Davidsen

Fod- og ankelkirurgi Frank Linde E2

Niels Christian Jensen

Kristian Kibak

Rygkirurgi Cody Bünger Haisheng Li E3

Ebbe Stender Hansen

Kristian Høy

Peter Helmig

Bent Niedermann

Traumatologi Kjeld Hougaard Kjeld Robertsen E4

Kjeld Andersen Ivan Villadsen

Lars Borris Svend Erik Heiselberg

Ole Brink

Tumor Johnny Keller Thomas Baad-Hansen E5

Peter Holmberg Jørgensen

Bjarne Hauge Hansen

Infektionskirurgi Klaus Kjær Petersen Steffen Kramp E11

Skulder- og albuekirurgi Jens Ole Søjbjerg Søren Deutch E6

Hans Viggo Johansen Bjørn Thorup


Nørrebrogade

Hver af sektorerne har yderligere en lægestab

bestående af afdelingslæger og

uddannelsessøgende læger på alle niveauer

(basislæger, introduktionsuddannelse,

hoveduddannelse i ortopædkirurgi).

Sektorerne har en meget høj grad af

autonomi, således at de daglige kliniske

opgaver i ortopædkirurgisk afdeling i videst

muligt omfang organiseres indenfor

disse sektorer.

Akutte funktioner

Ortopædkirurgisk Afdeling har en omfattende

akut funktion:

Som en del af Traumecentret ved Århus

Universitetshospital bemander ortopædkirurgisk

afdeling en traumevagt, som

er en speciallæge i ortopædkirurgi med

særlig interesse for – og uddannelse i

traumatologi. Det er en bunden vagt, som

har ansvar for modtagelse, udredning og

operation af alle svært traumatiserede

patienter, og som foretager prioritering af

operationspatienter aften og nat.

Afdelingen har derudover en speciallæge i

bagvagt på tilkald, en uddannelsessøgende

i mellemvagt en kombination af speciallæger

og uddannelsessøgende læger i

skadestuevagt, samt – som en delt opgave

mellem Rygsektoren og Neurokirurgisk

Afdeling – en rygkirurgisk vagt.

Studenten på 8. semester

Målsætningen med det kliniske ophold

på Ortopædkirurgisk Afdeling er at give

dig en introduktion til faget ortopædkirurgi.

Hver studerende er under deres 8.

semesters klinikophold tilknyttet en af de

nævnte sektorer og vil have en navngivet

speciallæge som deres personlige vejle-

der. Den studerende følger grundrytmen

i deres sektor for at få indblik i lægens

kliniske dagligdag. I samarbejde mellem

vejlederen og den studerende tilstræbes

udarbejdet en individuel dagsplan, som

sikrer, at hver studerende får mulighed

for at deltage i de forskellige typer klinisk

arbejde: Ambulatorie (udredning af

af nyhenviste patienter, operationsplanlægning,

journalskrivning, efterkontrol

efter operationer), operation, stuegang

samt konferencer (lægemøder, tværfagligt

samarbejde, forskning, administration).

Generelt kan det anbefales, at den

studerende i samarbejde med vejlederen

hver dag fastlægger plan for næste dags

aktivitet.

Hver dag kl. 12.30 afholdes der i ”buret”

på operationsgangen en konference vedr.

næste dags operationsprogram.

Medicinstuderendes kliniske ophold i

Skadestuen

Alle de medicinstuderendes arbejde i skadestuen,

foregår under uddelegering af

kompetence fra skadestuelægen/lægen i

skadestuen.

Den ideelle patientbehandling og undervisningssituation

vil være:

1. Skadestuelægen udvælger de patienter,

som de medicinstuderende skal medinddrages

i/behandle.

2. Skadestuelægen afgør, om den medicinstuderende

kan undersøge og behandle

patienten i skadestuen.

95


96

Nørrebrogade

3. Al patientbehandling skal godkendes af

skadestuelægen. Det vil sige, at al undersøgelse,

behandlingsindikation og diagnose

sker under supervision. Godkendes af,

og i samarbejde med skadestuelægen.

4. Skadekort og journal dikteres ved den

medicinske studerende, og sker ligeledes

efter godkendelse ved skadestuelægen.

5. Journal/skadestuekort skal påføres

navnet på skadestuelægen, som har superviseret

og godkendt patientbehandling

ved den medicinske studerende.

Deltagelse i skadestuearbejde: Der udleveres

skadestueplan ved kursusstart.

Om dagen vil der være to studerende

tilknyttet Skadestuen, om aftenen og i

weekender en studerende. Hvor hyppigt

du bliver tilknyttet skadestuen afhænger

bl.a. af holdets størrelse, der kan variere

fra semester til semester. Uddannelsen

på Skadestuen er ofte meget udbytterig

og vil bl.a. kunne give dig nogle praktiske

værktøjer.

Hvis de tildelte dage ikke passer dig, er

du velkommen til at bytte med en af dine

medstuderende. I så fald bedes du aht.

personalet på Skadestuen anføre dette

på turnusskemaet, der vil være ophængt i

Skadestuen.

Daglig mødetid og -sted

Afdelingens morgenkonference finder

sted hver morgen kl 08.00 – ca 08.15 i

konferenceværelset på 2. sal ovenover

operationsgangen, der findes lige ovenover

Skadestuen/ambulatoriet i bygning 7.

Morgenkonferencen indeholder hver dag

tre elementer: Rapport fra vagtholdet

vedr. døgnets vigtigste indlæggelser og

akutte hændelser, ledelsens meddelelser

samt i varierende omfang et undervisningsmæssigt

indslag (en interessant

sygehistorie, et kort foredrag eller lignende).

Efter morgenkonferencen fortsætter

dagen i sektorerne.

Kursets 1. dag

Ved introduktionsmødet på afdeling E bliver

du tilknyttet en sektor (jf. ovenfor).

Denne sektor inkluderende ambulatorium,

sengeafdeling og operationsvirksomhed

skal være dit primære undervisningssted

under opholdet.

På første kursusdag udleveres et turnusskema

med henblik på tjeneste på Skadestuen.

Desuden vil du få en dags ophold i

skadeambulatoriet, hvor der vil blive fulgt

op på patienter, der tidligere har været

set i Skadestuen.


Nørrebrogade

Introduktionsundervisning på kursets første tre dage

Mandag

08.30-09.00

09.00-09.30

09.30-10.30

10.45-11.15

11.15-12.00

Tirsdag

08.00-08.15

08.15-08.45

09.45-10.15

10.15-10.45

11.00-11.30

Onsdag

08.00-08.15

08.15-08.45

09.00-09.30

09.30-10.00

10.15-10.45

10.45-11.15

11.15-11.45

Introduktion

Rundvisning

Gips- og bandageringsteknik

Sted: Gipsestuen, bygn. 7, st.

Objektiv ortopædkirurgisk undersøgelse

Skadestuetraumalogi

Morgenkonference, præsentation af studenter

Skulder

Børneortopædi

Infektion

Hofte

Morgenkonference

Ryg

Sted: Ambulatoriestue 9, Bygn. 7

Fod / Ankel

Traumatologi

Knæ

Forskning og udvikling ved Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædisk Onkologi

Hvor ikke andet er opført, finder ovenstående sted i:

Konferencelokalet over operationsgangen, bygning 7, 2. sal

Se næste side

V/


Hanne Sørensen/Rigmor Kock

Svend Erik Heiselberg

Bent Erling Lindblad

V/

Lars Gorm Pedersen

Michael Davidsen

Steffen Kramp

Niels Christian Jensen

V/

Kristian Høy

Frank Linde

Lars Borris / Ole Brink

Lars Borris / Ole Brink

Professor

Bjarne Hauge Hansen

97


98

Nørrebrogade

Der kan forekomme ændringer. Disse vil

blive meddelt på tavlen i Ortopædkir. Eamb,

bygning 7, st.

OBS OBS Evaluering af opholdet på afdeling

E, finder sted på kursets sidste

fredag, kl. 12.45, i konferencelokalet. Ved

denne lejlighed bedes klinicisterne medbringe

de udfyldte evalueringsskemaer.

Kursusansvarlig: klinisk lektor, overlæge,

dr.med. Peter Holmberg Jørgensen, Tumorsektoren.

Afdelingsledelsen

Ledende overlæge Frank Farsø (lokal

4105), sekretær Gitte Bergenholz (lokal

4106).

Oversygeplejerske Birgit Eg (lokal 4141),

sekretær Annelise Christiansen (lokal

4142).

PROFESSORER

Kjeld Søballe

hoftesektoren THG

Cody Bünger

rygsektoren NBG

Bjarne Møller-Madsen

børnesektoren NBG

Ivan Hvid

børnesektoren NBG

SEKTORCHEFER

Bent Erling Lindblad

Skadestue, afd. E0

Ivan Hvid

Børnesektor, afd. E1

Frank S. Linde

Fod- og Ankelsektor, afd. E2

Ebbe Stender Hansen

Rygsektor, afd. E3

Kjeld Hougaard

Traumesektor, afd. E4

Johnny Keller

Tumorsektor, afd. E5

Klaus Kjær Petersen

Infektionsteam, afd. E11

Jens-Ole Søjbjerg

Skulder- og Albuesektor, afd. E6

KLINISKE LEKTORER NBG

Ebbe Stender Hansen

rygsektoren

Ivan Hvid

børnesektoren

Frank Linde

fod-ankelsektoren

Johnny Keller

tumorsektoren


tumorsektoren

Frank Farsø

ledende overlæge


Nørrebrogade

Studentersekretariat, NBG

Sekretær Anni Nørgaard, E-ambulatoriet,

bygning 7. Lokal 4125 / 4094 / 2734

E-mail: anninoer@rm.dk

På ambulatoriegangen er der ophængt

en tavle, med oversigt over de forskellige

undervisningstilbud for både 8. og 9. semester,

der findes på Ortopædkirurgisk

Afdeling.

Personsøgere:

Der findes to studenterkaldere med koderne

802-5501 og 802-5502. Koderne

forefindes i diktatrummet på operationsgangen

og tænkes primært anvendt af de

studenter, der er på operationsgangen,

således at man kan bruge tiden mellem to

operationer konstruktivt. Aftal med operationsstuen

hvilken personsøger du går

med, og skriv koden på operationstavlen

ud for den operation som du skal deltage

i. Hvis man af en anden grund mener,

at have brug for en personsøger en dag

(f.eks. i vagten) kan den også anvendes.

Litteratur:

Ved henvendelse til sekretær Anni Nørgaard

kan du låne et eksemplar af ”Kirurgisk

Ortopædkirurgi”, O.Sneppen et

al (ed). FADL’s forlag. Bogen dækker det

ortopædkirurgisk pensum og rummer en

grundig introduktion til faget, herunder

beskrivelse af undersøgelsesteknik

Sygdom skal meddeles til respektive sektorsekretariat,

eller på ovenstående telefonnumre/e-mail.

Ortopædisk forskningslaboratorium

Studerende opfordres til at besøge vort

laboratorium i bygning 1, hvor de nyeste

teknikker indenfor forsøgsdyrskundskab,

molekylær biologi, implantatteknologi og

celledyrkning kan beses. Klinisk databaseforskning

er også repræsenteret. Der er

rige muligheder for at finde tilknytning til

det ortopædiske forskningsmiljø for den

interesserede studerende.

Besøg hjemmesiderne:

www.orf.aarhus.dk og www.or.aarhus.dk

99


100

Nørrebrogade

Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG

Mødested:

L-konferencerum, bygning 7, 3. sal

Kontaktperson:

Sekretær Pia Kurup

Telefonnr. til afdelingen: 8949 2795


Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L

behandler patienter med lidelser i den

øvre del af mavetarmkanalen. Afdelingen

har lands- og landsdelsfunktion indenfor

kirurgisk gastroenterologi og varetager

udredning, diagnostik, behandling og

forskning af følgende sygdomme:

• Maligne esophagus- og ventrikellidelser

• Benigne esophagus- og ventrikellidelser,

herunder reflukssygdomme/motilitetsforstyrrelser

• Hernier

• Lever-, galdevejs- og pancreassygdomme

• Ekstrem overvægt

• Akut abdominalia

• Blodtransfusion

• Kirurgisk patofysiologi

Vigtigste indsatsområder indenfor

forskning:

Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes

at ske i samspil mellem basale- og kliniske

områder.

• Neurogastroenterologi og motilitet

• Eksperimentel kirurgi

• Laparoskopisk-/endoskopisk kirurgi

• Projekter vedrørende indlæring

• Spiserørs- og galdevejslidelser

• Cancer


Normering


og en oversygeplejerske.

Lægerne er normeret med 9 overlæger, 4

afdelingslæger, 5 hoveduddannelsesforløb,

8 reservelæger (inkl. uddannelsesstillinger),

4 basislæger.

Sygeplejen er normeret med 88,5 stillinger,

heraf 1 oversygeplejerske, 4

afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig

(deles med afd. P, THG), 1 udviklingsansvarlig

sygeplejerske, 4 kliniske

vejledere og 1 souschef.



Serviceassistenterne er normeret med

13,5 stillinger.

Afdelingen har 1 deltidsansat klinisk diætist.

Ved Forskningsenheden er ansat 3 ph.d.studerende,

2 projektsygeplejersker og 1

forskningssekretær.

Struktur

Afdelingen råder over 48 senge, fordelt på

2 afsnit, hvoraf det ene er et kirurgisk visitations

afsnit. Hertil kommer 6 senge på

patienthotellet.

Et mindre børneafsnit er beliggende på

afd. E 2 og vi råder over 4 observations-


Nørrebrogade

senge til patienter med blødende ulcus på

afdeling V, stue 10.

Endvidere har afdelingen et Endoskopisk

Laboratorium, et Motilitetslaboratorium

og et Dagkirurgisk afsnit foruden operativ

aktivitet på Odder Sygehus.

Afdelingen råder over 4 operationsstuer, 3

endoskopistuer og 1 undersøgelsesstue.

Ambulatoriet er beliggende på 2. etage.

Ved siden af ambulatoriet, op ad trappen

er sekretariatet for kirurgisk afdeling L

beliggende.

Endoskopisk Laboratorium er beliggende

i bygning 9, med indgang fra Intensiv afdeling

N.

Motilitetslaboratoriet er beliggende i bygning

6 og bygning 9. I dette Laboratorium

foretages dels motilitetsundersøgelser,

dels forskellige typer af vicerale smerteundersøgelser.

Afdelingen behandler primært cancersygdomme

i esophagus, ventrikel, duodenum,

lever, galdeveje og pancreas. Herudover

har afdelingen landsdelsfunktion vedrørende

vanskelige koledokussten, galdevejsstriktur,

iatrogen galdegangslæsion,

kronisk pankreatit, paraøsofageale hernier,

øsofagusmotilitet (herunder gastroøsofageal

reflukssygdom) og fedmekirurgi.

Akutte kirurgiske lidelser udgør ca. 75% af

indlæggelserne på afdelingen. Herudover

er der en stor dagkirurgisk aktivitet.

101


102

Nørrebrogade


Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus

Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.


Peter Funch-Jensen


e-mail: petefunc@rm.dk

Lone S. Jensen

Lektor, ledende ovl., dr. med.

e-mail: lonsusje@rm.dk

Jørgen Bendix

Lektor, overlæge

e-mail: joerbend@rm.dk

Frank V. Mortensen

Lektor, overlæge, dr. med.

e-mail: franmort@rm.dk


Nørrebrogade

En professor og tre sats-B lektorer samt 4

af afdelingens øvrige speciallæger afholder

den skemalagte prægraduate undervisning

i kirurgisk gastroenterologi. Den praktisk,

kliniske oplæring ”mesterlære” foretages

af alle afdelingens læger og det øvrige personale

iht. internt instruktionshæfte, som

gennemgås ved introduktionen af de nye

medicinstuderende i afdelingen.





af de skriftlige eksamensopgaver sammen

med lektorerne.

Klinikker og teoretisk undervisning:

Mandage fra kl. 14.15 - 16.00:

Teoretisk undervisning (perioder fremgår

af læseplan)

Onsdage fra kl. 15.15 - 16.00:

Eksaminatorisk klinik (perioder fremgår af

læseplan)

Torsdage fra kl. 12.00 - 14.00:

Bedside undervisning.

Undervisning onsdage foregår i undervisningslokalet

ved siden af L‘s konferencerum.

Der skal skrives journal til denne time,

og navnet på patienten og placering på

afdeling fremgår af opslagstavlen udenfor

Afdeling L‘s konferencerum. Dette vil fremgå

senest onsdag morgen.

Undervisning mandag foregår i Afdeling

L‘s konferencerum, hvor følgende emner

gennemgås:

• Undersøgelse af abdomen og symptomer

ved gastrointestinale lidelser/hernier

+ abdominaltraumer

• Galdesten

• Appendicitis acuta og ileus

• Mammasygdomme

• Anallidelser/abscesser/colon-rectumtumorer

• Lever-galde-pancreastumorer

• Esophagus- og ventrikellidelser (minus

blødning)

• Gastrointestinal blødning

• Pancreatitis acuta/chronica


Det kliniske ophold på 4 uger ved Kirurgisk

Gastroenterologisk afdeling L er for

4-5 medicinstuderende af gangen.

Mødested 1. dag på afdelingen:

L-konferencerum, bygning 7, 3. sal kl. 08.30.

Velkomst og introduktion til afdelingens opbygning,

patientkategorier og funktioner

ved overlæge/afdelingslæge.

Rundvisning i afdelingen med præsentation

af afdelingens personale og lokaliteter.

Morgenkonference:

Alle læger møder til morgenkonference kl.

07.45. Konferencen foregår i L’s-røntgenkonferencerum

på Radiologisk Afdeling,

bygning 5J, 1. sal.

Ved konferencen gennemgås de patienter

der er indlagt i det forgangne vagtdøgn

samt de patienter der er indlagt på Intensiv

Afdeling.

Onsdage er undtaget denne rutine, idet

der er fælles undervisning hver onsdag

morgen fra kl. 08.00 - 09.00 i L-konferencerum,

bygning 7, 3. sal.

Torsdage fra kl. 08.00 – 09.00 er der undervisning

for reservelæger og studerende

i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal.

103


104

Nørrebrogade

Øvrige konferencer

Morgen-/røntgenkonference 1 kl. 07.45 - 08.30

Fælles medicinsk

gastroenterologisk/kirurgisk

gastroentero-logisk

konference 2

Esophaguskonference

(vurdering af ptt. med cancer

esophagi) 3

Dagligt Ugentlig Månedlig

Torsdage

kl. 14.30 - 15.00

Leverkonference 4 Tirsdage og

fredage

kl. 14.30 - 15.00

1. tirsdag kl. 15.00 - 16.00

Motilitetskonference 5 1. mandag kl. 08.30 - 09.30

1: For at få mest ud af konferencerne bør I sætte jer ind i de respektive afdelingers patienter, og I er

velkomne til at anvende afdelingens ringbog, som står på hver afdeling.

2: Foregår i L‘s konferencerum

3 Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd.

4: Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd.

5: Foregår i Motilitetslaboratoriet på Røntgenafd.

Dagarbejde:

Afdelingens arbejde indledes ved en konference

ved røntgenafdelingen kl. 07.45.

Arbejdet på Dagkirurgisk afdeling begynder

kl. 08.00, og den studerende, der skal

deltage i dette er den pågældende dag

undtaget fra røntgenkonferencen.

Efter røntgenkonference fordeles lægerne

i øvrigt til operationsgang, ambu-

latorium, stuegang, Endoskopisk Afsnit

etc. De dage hvor der ikke er skemalagt

undervisning, opfordres I derfor til at deltage

i stuegang, operation, ambulatorium,

modtagelse (journalskrivning) eller ved

endoskopiske undersøgelser. Der vedlægges

fordelingsskema, og I bedes den første

dag udfylde dette, så I opnår en ligelig

rotation.


Nørrebrogade

Vagter:

Som en obligatorisk del deltager en studerende

i vagten. I forbindelse med vagten vil

der blive mulighed for at se og bedømme

akut indlagte patienter samt at deltage i

akutte operationer. Vagterne skal fordeles

ligeligt imellem jer, og I bedes hver dag orientere

den vagthavende reservelæge med

henblik på at følge dem i vagtarbejdet.

Tips til studerende:

Det forventes at de studerende deltager i

alle funktionerne på afdelingen. Herunder

hører også journalskrivning, og det aftales

hver dag med den læge der er i modtagelsen,

at mindst 1 af de studerende

skriver en journal. Journalen vil herefter

blive gennemgået og kontrasigneret af

den læge som er i modtagelsen den pågældende

dag. I øvrigt udleveres tjeklister,

som skal udfyldes.

Tjeklisterne vedrører forskellige procedurer.

Disse tjeklister og evalueringsskemaer

vil blive udleveret ved opholdets start.

Tjeklisterne skal af den studerende holdes

ajour og kontrasigneres af de af afdelingens

læger som har superviseret jer

i pågældende procedurer. Formålet med

disse tjeklister er at sikre, at I er bekendt

med de mest basale procedurer.

Under opholdet på afdelingen tildeles du

en tutor (yngre læge).

Såfremt der under opholdet skulle opstå

problemer, er man velkommen til at kontakte

professor Peter Funch-Jensen eller

sekretær Dorthe Sørensen på telefon

8949 3877.

Opholdet er obligatorisk og ved sygemelding

bedes I kontakte ovenstående sekretær.






Arbejdsrutiner:

Kendskab til arbejdsgangen på kliniske

afdelinger

Deltagelse dagligt i afdelingens kliniske

konference om morgenen.

Deltagelse i de ugentlige og månedlige

konferencer som anført i skema.


personalegrupper

Sygeplejersker og sekretærer gennemgår

deres fagområde og viser den medicinstuderende

tilrette.





patienten.

Samarbejde med sekretærerne

Den medicinstuderende aftaler selv med

sekretær Dorthe Sørensen tid til gennemgang

af:

• Arbejdsgange vedr. patientforløb under

indlæggelse og ambulatoriebesøg

• Sekretariatets organisation, herunder

samarbejde vedr. journalskrivning

105


106

Nørrebrogade

• Gennemgang af programmer på afdelingens


BKA, WEB1000, Grønt System mv.

Grundlæggende færdigheder og interview-

og undersøgelsesteknik:

• Dette indøves ved mesterlære, idet de



patientsamtaler.

Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse


Anlæggelse af blærekateter

Anlæggelse af venflon




vedr:

• Generel objektiv undersøgelse

• Opstilling af arbejdshypoteser

• Undersøgelsesprogram mhp. etablering

af diagnose

• Kendskab til behandlingsmuligheder


Den medicinstuderende vil fortrinsvis

skrive journaler på de patienter, der indlægges

i kirurgisk gastroenterologisk afdeling

L’s sengeafdeling, og på de 4 uger

forventes en minimumsaktivitet på fire

journaler.


der har ansvaret for modtagelsen

den pågældende dag/evt. højere charge,

og den færdigt uddannede læge godkender

journalens konklusion, diagnose,

medicinordinationer, ordination af under-

søgelser samt evt. operationsindikation.

Journalen indtales herefter via Speech-

Max-systemet.





Kendskab til klinisk forskning


dialog med forskerne i afdelingen, som

holder til i bygning 1 C, 1. sal (V/L/N forskningsenhed).

Endvidere vil det være

muligt at overvære eksperimentelle forskningssessioner

ved Klinisk Institut, Skejby

Sygehus. Disse foregår om torsdagen.


Nørrebrogade

Radiologisk Afdeling, NBG

Der afholdes en uges praktikophold jævnfør

læseplanen, kl. 8-13.30 dagligt.

Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i

auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus,

NBG, bygning 5, 3 sal.

Praktikopholdet skal give de studerende

viden om den kliniske anvendelse af

konventionelle røntgenundersøgelser,

ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi

samt nuklearmedicinske

undersøgelser. Dette opnås ved en indledende

overvejende teoretisk dag efterfulgt

af radiologisk praktik. Den teoretiske

dag er fælles for medicinstuderende ved

Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt

Skejby Sygehus (SS) jævnfør nedenstående

oversigt over uddannelsesprogrammet

på NBG for mandag.

107

Praktik - Uddannelsesprogram på Århus Sygehus, NBG


108

Nørrebrogade

Kl. Mandag Kl. Tirsdag Kl. Onsdag Kl. Torsdag Kl. Fredag

08.00-09.00 Hold B

MR-skanning,

stue 8

08.00-09.00 08.00-09.00 HOLD B

Stue 6

(Gennemlysn.,

HSG samt

interventios-us.).

Alternativt CT

08.00-09.00 HOLD A

Stue 6

(Gennemlysn.

HSG samt

interventions-us.).

Alternativt CT

08.00-08.10 ALLE

Introduktion (AGJ)

08.10-08.50 Auditoret, Rad.

afd.NBG

Konventionelle

rtg.us. (HTM)

08.50-09.20 MR-skanning AGJ)

09.20-09.35 Kaffepause 09.00-10.00 UL 09.00-10.00 Hold A

09.00-10.00 UL 09.00-09.30 Stue 11-15 og

fixrum 1. sal

MR-skanning,

stue 8

09.35-10.05 Ultralydskanning

(HTM)

09.30-09.45 Kaffepause

09.45-10.30 Skadediagnostik,

10.05-10.35 CT-skanning (FR) 10.00-11.00 CT-skanning 10.00-10.30 Stue 11-15 og 10.00-11.00 CT-skanning

konferencerum 13

fixrum 1. sal

10.35-11.00 Strålebiologi (AGJ) 10.30-10.45 Kaffepause 10.30-11.30 Selvstudium af

11.00-11.30 Frokostpause 11.00-11.30 Stue 4. Thorax-us. 10.45-11.30 Skadediagnostik, 11.00-12.00 Selvstudium af

cases i auditoriet

+ fixrum, stuen

Konferencerum 13

cases i auditoriet

11.30-12.00 Frokostpause 11.30-12.00 Frokostpause 11.30-12.00 Frokostpause

12.00-13.00 Gennemgang

+ suppl.

problemorienteret

undervisning i

auditoriet Rad.

afd. (HTM)


af ovennævnte

cases suppleret

med relevant

problemorienteret

undervisning (FR)

12.00-13.00 Selvstudium af

cases i auditoriet

12.00-13.00 Selvstudium af

cases i auditoriet

11.30-13.00 Nuklearmed.

afd., ÅS

Lektor Michael

Rehling

12.30-13.00 Frokostpause

13.00-13.30 Hold A + B

Opsummering/evaluering

af

ugens uddannelse

ved AGJ

13.00-13.30 Stue 4. Thorax-us)

+ fixrum, stuen


af ovennævnte

cases suppleret

med relevant

problemorienteret

undervisning


af ovennævnte

cases suppleret

med relevant

problemorienteret

undervisning (FR)

13.00–13.30 Introduktion og

rundvisning på

Rad.afd. for hold A

(ÅS, NBG) og hold

B (SS holdet)

(AGJ)

(HTM)

Hold A på SS Hold A på neurorad.

afd. NBG, kl.

08.30-13.00

Hold B på SS Hold B på neurorad.

afd. NBG, kl.

09-13.00

HTM = Hans Henrik Torp Madsen, FR = Finn Rasmussen og AGJ = Anne Grethe Jurik


Nørrebrogade

Den praktiske del indebærer, at de studerende

observerer patientforløb i de

radiologiske afdelinger, så de bibringes

viden til at sætte sig ind i indikationerne

for de forskellige undersøgelser/behandlinger,

overvære undersøgelsers/behandlingers

gennemførelse og efterfølgende

diskutere de opnåede diagnostiske informationer/behandlingseffekt

med den ansvarlige

radiolog.

Der er etableret en dags ophold på hhv.

Neuroradiologisk Afdeling, NBG, og Billeddiagnostisk

Afdeling, Skejby Sygehus,

jævnfør skemaet.

Foruden at overvære radiologiske undersøgelser

mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik

samt indikation for og

værdien af de forskellige undersøgelser

vil de studerende desuden selvstændigt

skulle tage stilling til cases, der efterfølgende

vil blive gennemgået og suppleret

med udvalgte kliniske tilfælde, hvor hele

holdet danner en arbejdsgruppe med en

af lektorerne i radiologi på Radiologisk

Afdeling, NBG (overlægerne Hans Henrik

Torp Madsen (HTM), Finn Rasmussen (FR)

og Anne Grethe Jurik (AGJ)). De studerende

skal baseret på dette erhverve kendskab

til selvstændigt at kunne beskrive en

røntgenundersøgelse som et minimum af

thorax og skeletdel.

Klinikopholdet kan suppleres med selvstudium

i lærebøgerne „Radiology” og/eller

”Diagnostic Imaging”, som kan lånes på

første fremmødedag, og afleveres sidste

dag. For interesserede er det altid muligt

at deltage i afdelingens vagtarbejde.

Udbyttet af praktikopholdet vurderes ved

at de studerende skal dokumentere den

opnåede viden overfor en af de ansvarlige

lektorer og ved afsluttende evaluering af

hele gruppen ved AGJ.

I sidste halvdel af 8. semester afholdes

5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk

Afdeling, Nørrebrogade, med

supplerende gennemgang af radiologisk

diagnostik og behandling inden for de vigtigste

organsystemer (knogler, lunger og

hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem

og centralnervesystem).

109


Nørrebrogade

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG

Kontaktperson

Professorsekretær Lillian Manniche

(tlf. 8949 3082)

Undervisningen er fælles for studerende

på NBG og THG.

NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen

foregå på NBG og i ugerne 42 og 50

vil undervisningen foregå på THG (se afsnittet

om Klinisk Biokemisk Afdeling, THG)

Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi

foregår mandag kl. 08.30-12.00,

tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00. Der må

desuden påregnes eftermiddagsarbejde

med henblik på løsning af opgaver.

Leder af kurset

Professor Ebba Nexø, Klinisk Biokemisk

Afdeling, Århus Sygehus, NBG.

Første gang

Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling,

konferencerummet, bygning 9, 4.

sal i ugerne 38, 46 og 3.

Klinisk Biokemi

Faciliteter

Klinisk Biokemisk Afdeling består af geografisk

adskilte enheder beliggende på

Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.

På Nørrebrogade (NBG) er det centrale

afsnit beliggende i bygning 9B på 2., 3. og

4. etage. Der er fem decentrale laboratoriesatellitter

(C-, D-, F- og By-lab ), som

primært varetager prøvetagning. Vagt-

110

funktioner varetages fra det centrale afsnit

på 3. etage.

På Tage-Hansens Gade (THG) er der et

centralt afsnit beliggende i bygning 2, 1.

etage, som også varetager prøvetagning

(KBA-amb). Der er desuden en decentral

prøvetagningsfunktion ved R-amb. Vagtfunktioner

varetages fra det centrale afsnit.

Se kort over THG og NBG på

side 113

Opgaver

Afdelingen udfører årligt omkring 600.000

patientkontakter og afgiver ca. 5 millioner

analysesvar. Afdelingen udfører laboratorieydelser

for sygehusets kliniske afdelinger

og områdets praktiserende læger.

Desuden udføres en række specialanalyser

for andre sygehuse. For afdelingens

ydelser er der fastsat servicemål, som

evalueres årligt.

Ydelserne omfatter blodprøvetagning,

herunder arterie-punktur (dog kun THG),

EKG-tagning samt analysearbejde inden

for almen klinisk biokemi, endokrinologi,

hæmatologi, hæmostase/koagulation,

medikamenter, specielt hæmatologi, syrebase,

tumormarkører, vitaminer, blodtypeserologi

og molekylær diagnostik. Andre

opgaver er kvalitetssikring af decentrale

analyser udført af de kliniske afdelinger

samt information og rådgivning over for

brugere af laboratorieydelser såvel internt

på sygehuset som eksternt. Klinisk


Nørrebrogade

biokemisk afdeling modtager dagligt ambulante

patienter fra sygehusets kliniske

afdelinger og den primære sundhedstjeneste,

hvorfra der også indsendes materiale

til analyse.

På THG er der er en vagtfunktion, som betjener

de kliniske afsnit på THG og afsnit

beliggende ved P.P. Ørumsgade. På NBG

betjenes de kliniske afsnit af vagtfunktionen

der. Afdelingen har fagligt ansvar

for laboratoriefunktionen ved Samsø Sygehus.

Ved afdelingen er der en praksiskonsulentordning

med ansvar for kvalitetssikring

af laboratorieanalyser i primærsektoren i

Århus, Hinnerup, Hørning og Samsø kommuner,

og der er en mobil laboranttjeneste

for prøvetagning i patientens hjem,

som desuden også dækker Odder Kommune.

Afdelingen deltager i det regionale

samarbejde i regi af Region Midtjyllands

laboratoriegruppe, hvor man bl.a. samarbejder

om centralisering af specialanalyser.

Ud over rutineanalyser varetages en

række specialanalyser, som udføres for

andre sygehuse inden for og uden for amtet.

Afdelingen forestår prøvetagning og

forsendelse af prøver til andre laboratoriespecialer.

Afdelingen varetager speciallægeuddannelse

i klinisk biokemi, undervisning af

medicinstuderende og bioanalytikerstuderende.

Afdelingen varetager forskning og udvikling.

Til afdelingen er knyttet universitetets

kliniske professorat inden for klinisk

biokemi. Desuden leverer Klinisk Biokemisk

Afdeling laboratorieydelser til de kliniske

forskningsprojekter, der udføres af

sygehusets øvrige afdelinger.

Laboratoriets IT-system (LABKA) giver

mulighed for elektronisk rekvisition og

svarafgivelse for sygehusets afdelinger

samt almen praksis.

Organisation

Ved afdelingen er der ansat omkring 215

medarbejdere. Afdelingsledelsen består

af en ledende overlæge og en ledende

bioanalytiker. Den akademiske stab udgøres

af den ledende overlæge, den kliniske

professor/overlæge, to overlæger, to afdelingslæger,

fire 1. reservelæger/reservelæger

og syv kemikere. Ved afdelingen

er der endvidere ansat en kvalitetsleder,

tre bioanalytikerundervisere, otte afdelingsbioanalytikere,

en daglig koordinator,

omkring 170 bioanalytikere, fem sekretærer,

tolv servicemedarbejdere/laboratorieportører/piccoline.

111


Afdelingens opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som

vist i organisationsdiagrammet.

112

Nørrebrogade

Kemilab NBG

Afd.bio. KB

Kemiker ADP - Overl. SLA

C-lab

Kvalitetsstyring

Forskning

og udvikling

LMU

Sikkerhed

Praksis og

præanalytisk

område

Kemilab THG

Afd.bio. LBS

Kemiker ADP - Overl. SLA

Hæmatologilab NBG

Afd.bio. ILU

Kemiker PHN - Overl. NHO

D-lab

Hospitalsledelsen

Århus Sygehus

Centerchef

Kræftcenter

Afdelingsledelse

Klinisk Biokemisk Afdeling

Hæmatologilab THG

Afd.bio. AP

Kemiker PHN - Overl. NHO R-amb

F-lab

Multilab 4 NBG

Afd.bio. MD

Kemiker CIS - Afdl. læge AHD

Vagt

Multilab 2 NBG

Afd.bio. LHH

Kemiker CSH - Overl. HJM By-lab

Molekylærlab THG

Kemiker PHN

Overlæge SLA

Kommunikation

og information

Uddannelse

og undervisning

KBA-IT

Servicegruppen

Forsk.lab K/4 NBG

Kemiker BSL

Overl. EAX

KBAamb

Blodbanken THG

Afd. bio. MAP

Overl. LHE

Mobil

tjenste


Nørrebrogade


NBG: Bygn. 9, 2., 3., 4. sal

THG: Bygn. 2, indgang 2B, 1. sal

113


Afdelingens professor og lektorer - NBG

Ebba Nexø

Professor

Søren Ladefoged

Overlæge

Professor

Ebba Nexø.

Forskningsoverlæge

Søren K. Moestrup.

Boe Sandahl Sørensen

Kemiker

Nete Hornung

Overlæge

Lene Heickendorff

Ledn. overlæge

Lektorer

NBG:

Lektor: Boe Sandahl Sørensen

Kliniske lektorer: Lene Heickendorff, Holger Jon Møller.

THG:

Kliniske lektorer: Søren Ladefoged, Nete Hornung.

114

Nørrebrogade

Afdelingens professor og lektorer - THG

Holger Jon Møller

Overlæge

Søren K. Moestrup

Overlæge


Nørrebrogade

Forkundskaber

Det klinisk biokemiske speciale bygger på

1. dels faget biokemi kombineret med fysiologi

og forståelse for kliniske problemstillinger.

Den studerende skal derfor have

bestået 1. dels fagene og gennem det

foreløbige studie på 2. del have opnået en

vis indsigt i kliniske problemstillinger.

Formål med faget

Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes

dagligt af langt de fleste læger, der er

involveret i diagnose, forebyggelse og/eller

behandling af sygdom. Undervisningen

skal - inden for den begrænsede tidsramme

der er afsat hertil - give den medicinske

studerende indsigt i:

Hvad er en klinisk biokemisk analyse?

Hvilke overvejelser skal man gøre sig før

rekvisition og med henblik på tolkning af

analysesvar?

Forskningsprocessen både i forbindelse

med klinisk biokemi og i forbindelse med

anvendelse af klinisk biokemi i andre projekter.

Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet

gennem faget:

Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte

afdelinger, omfatter følgende emner:

Praktisk indlæring af:

• Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod

udtages på hinanden. Veneblod på

patienter.

• Fremstilling af udstrygningspræpaparat.

• Udførelse af simple analyser (stixs, bedside-analyseudstyr).

• Håndtering af en konkret klinisk biokemisk

problemstilling gennem løsning af

en ugeopgave, der indebærer læsning af

originallitteratur og selvstændig fremlæggelse.

Teoretisk gennemgang af almen klinisk

biokemi, i et vist omfang suppleret med

opgaver:

Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse.

Præanalytiske, analytiske (intern

og ekstern kontrol) og postanalytiske

forhold.

Referenceintervaller og beslutningsgrænser:

Hvad er et referenceinterval, hvordan

bliver det etableret, og hvordan kan det

bruges.

Forskellig brug af analyser: Screening,

diagnose og behandling og særlige krav til

analyserne afhængigt af brug.

Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet

og sensitivitet. Informationsværdi

af analysesvar som funktion af prævalens.

Krav til nye analyser og udvikling af nye

analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering

af analysekvalitet, anvendelse af

analyse, erstatning af andre analyser.

Økonomi.

Hvad gør man, når et analysesvar ikke

umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden,

lærebøger, videnskabelige artikler,

forskning.

Teoretisk gennemgang af udvalgte områder

udvalgt med henblik på indlæring af

de hyppigst anvendte analyser - analyser,

der erfaringsmæssigt giver problemer og

nye områder (ikke alle områder dækkes

alle steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme,

AML, koagulationssygdomme,

cancersygdomme. For de enkelte sygdomme

gennemgås sammenhæng mel-

115


Nørrebrogade

lem sygehistorier, patofysiologi og forhold

omkring de anvendte klinisk biokemiske

analyser. Der lægges vægt på inddragelse

af nye analyseprincipper, som f.eks. analyse

på DNA- og RNA-niveau. .

Fagets omfang

Faget gennemgås som et ugekursus, der

kræver obligatorisk deltagelse af den studerende.

Undervisningsformer

Konfrontationstimer, ca.15 timer

Øvelsestimer, 3-6 timer

Gruppearbejde, ca. 3 timer

116

Undervisningsmateriale

Der udleveres det nødvendige undervisningsmateriale

i forbindelse med kurset.

Eksamensforhold

Ugekursus er obligatorisk. Der er ingen

eksamen.


Nørrebrogade


118

Nørrebrogade

Anæstesiologisk Afdeling, NBG

Mødested:

De studerende møder omklædt kl. 7.45 i

konferencerummet i bygning 21 Z, stuen

(barakken).

Kontaktperson:

Professor Else Tønnesen, sekretær Gitte

Müller, sekretær Heidi Poggianti.

Telefonnummer på afdelingen:

8949 2870 - sekretær Gitte Müller vedr.

sygdom eller andet fravær – skal meddeles

inden kl. 7.45 i lighed med afdelingens

læger.

8949 2872 - professorsekretær Heidi Poggianti

vedr. selve kurset.


Afdelingens områder er:

• Anæstesi til flg. specialer: Ortopædi,

parenkymkirurgi. neurokirurgi, plastikkirurgi,

kæbekirurgi, øre-næse-hals- og

øjenkirurgi samt anæstesi til røntgenafdelingerne

R og P

• intensiv terapi

• præhospital behandling

• smertebehandling.


Nørrebrogade


Afdelingens ledelse

Lone Winther Jensen

Ledende overlæge,

Ph.D.

Jens Budtz

Oversygeplejerske


Else Tønnesen

Professor, overlæge,

dr.med.

Jørgen Heslop

Overlæge,

klinisk lektor

Afdelingens struktur

Afdelingen er opdelt i 8 afsnit, men fungerer

langt hen ad vejen som en samlet

enhed.


Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus,

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Afdelingens

afsnit er fordelt på flere bygninger.


Det kliniske ophold ved Anæstesiologisk

Afdeling fordeler sig over 2 uger. Udover

dette ophold, bliver der senere på stu-

Bent Dahl

Overlæge,

klinisk lektor

Ole Mølgaard

Overlæge,

ekstern lektor

Minna Skov Nielsen

Overlæge,

ekstern lektor

diet 10 timers forelæsninger over emner,

som er relateret til klinikopholdet (9. semester).

Endelig arrangerer anæstesiologerne

et ugekursus i ”Akut medicin”, som

finder sted på 12. semester.

I det følgende gives en kortfattet beskrivelse

af arbejdsgang og undervisning:

De studerende møder omklædt kl. 7.45 i

konferencerummet i bygning 21 Z, stuen

(barakken). Arbejdsdagen begynder med

et 15 minutters varende staff-meeting for

alle læger og studerende i afdelingen. På

mødet aflægger vagtholdet rapport om

119


120

Nørrebrogade

det forløbne døgn tirsdag, torsdag og fredag

er der desuden 5 min undervisning.

Efter staff-meeting fordeles de studerende

på de forskellige anæstesiafsnit. Denne

fordeling varetages mandag morgen af

én af de kliniske lektorer eller professoren

efter en kort introduktion til afdelingen

fra kl. 8.00 – 8.30.

På anæstesiafsnittene tilstræbes det, at

den studerende tilknyttes en anæstesilæge.

Muligheder for at træne kliniske

færdigheder vil afhænge af patientklientellet,

men vi tilstræber at alle studerende

trænes i de praktiske færdigheder, som er

angivet i checklisten.

Arbejdsgang på anæstesiafsnittene

Umiddelbart efter morgenkonferencen

går anæstesilægerne til de forskellige

afsnit, som geografisk er spredt til en

række bygninger. Her indledes anæstesi

til de elektive operationer. Patienterne

er dagen før blevet informeret om anæstesiform,

smertebehandling m.m. af en

anæstesilæge. Når operationen er afsluttet

og patienten er vækket, overflyttes

denne til Observationsafsnittet, hvor han/

hun overvåges og smertebehandles i nogle

timer. Det tilstræbes at den studerende

lærer nogle praktiske færdigheder under

opholdet på anæstesiafsnittene som anlæggelse

af venflons, holde frie luftveje

på den bedøvede patient m.m.

Om eftermiddagen går anæstesilægerne

præoperativt tilsyn på den følgende dags

patienter. Den studerende deltager i dette

tilsyn.

Arbejdsgang på intensiv afdeling

Efter staff-meeting afholdes i samme lokale

morgenkonference fra kl. 8.00 til ca. 8.45.

Den studerende, som er tilknyttet intensiv

afdeling, deltager i denne konference. Her

gennemgår den afgående vagt afdelingens

patienter og redegør for vagtperiodens forløb.

På konferencen diskuteres endvidere

diagnostik og behandling af problempatienter,

ligesom læger fra andre afdelinger deltager

i konferencen.

Den studerende deltager i det kliniske

arbejde som objektiv undersøgelse, væske-

og elektrolytordinationer, vurdering af

syre-base status m.m. De studerende deltager

i fælleskonferencer med læger fra andre

afdelinger og i samtaler med pårørende.

Kl. 12.00 afholdes der røntgenkonference

på røntgenafdelingen. Den studerende deltager

i denne sammen med intensiv afdelingens

læger.

Hvert hold studerende vil under opholdet

have en tutor, som vil forestå introduktionen

mandag morgen.

Formaliseret undervisning efterår 2010

Den første torsdag finder undervisningen

sted på Skejby Sygehus i lokale 28 fra kl.

11.15 til 13.00/14.00.

Der undervises ud fra cases som identificeres

og fremlægges af studenterne.

Den anden torsdag er undervisningen på

Århus Sygehus NBG (Kommunehospitalet)

i Konferencerummet i bygn. 21 Z

(barakken) kl. 11.15-14.00 (Lokale den 9.

september meddeles ved modtagelse af

studenterne).


Nørrebrogade

Der undervises i emnerne: præoperativ

vurdering, væskebalance, respiratorbehandling

og syre-base status.

Der er undervisning og praktiske øvelser

i Færdighedslaboratoriet, Århus Sygehus

NBG, bygning 9 fra kl. 08.15-12.00 på følgende

onsdage i efterårssemestret:

• Hold 4 NBG (uge 35-38):

Onsdag den 8. september


Onsdag den 29. september


Onsdag den 3. november


Onsdag den 24. november


Onsdag den 22. december

Undervisningen vil omfatte basal undervisning

og træning i hjertestopbehandling

på fantomer. Studenterne lærer

herunder at betjene en defibrillator.

Teoretisk viden

Det anbefales at de studerende læser i

”Rationel væske- og elektrolytterapi” af

Allan Engqvist, ”Anæstesi” af Viby Mogensen,

Rasmussen og Vester-Andersen

samt ”Den akutte patient”af Lang-Jensen.

I ”Karlekammeret” ved Observationsafdelingen

er der adgang til faglitteratur,

ligesom der er adgang til søgning på Internettet.

Vagtarbejde

Det kan anbefales, at de studerende deltager

i vagtarbejdet. Dette aftales med

den vagthavende læge. Endvidere er der

muligheder for at køre med lægeambulancen,

som hører under anæstesiafdelingen.

Ønske herom bedes aftalt med

sekretær Jette Zaupper tlf. 8948 3525.

Evaluering

En forudsætning for at de studerende og

afdelingen får størst muligt udbytte af klinikopholdet

er, at det løbende evalueres

af de studerende.

Efter endt klinikophold anmodes den studerende

om at udfylde evalueringsskema.

Skemaet afleveres ved endt kursus til sekretær

Heidi Poggianti i bygning 21, 1. sal.

121


122

Bilag

BILAG 1.

Journalopbygning – Medicinsk Kardiologisk

Afdeling A, Tage-Hansens Gade

Journaloptagelser kan, som alle vejledninger,

fraviges efter skøn.

Journalen indledes med ca. 2 linier om alder,

køn, indlæggelsesårsag og indlæggelsesomstændigheder.

Anamnese

Familiær disposition: Især til relevante lidelser.

Ekspositioner: Fx udlandsrejser, evt. smittekilder,

mm.

Allergi: Skriv hvad du har spurgt om.

Tidligere: Kronologisk anførsel af tidl.

indlæggelser (hvornår, hvor, for hvad, behandling,

effekt, sequelae). Desuden beskrives

betydende kroniske lidelser og

deres forløb, behandling, kontrol, mm.

Nuværende: Udvikling og symptombeskrivelse

af aktuelle sygdom.

Øvrige organsystemer: Kardiopulmonalt,

gastrointestinalt, urologisk, CNS, gynækologisk,

bevægeapparat.

Medicin: Nøjagtig liste, præparatnavn,

styrke, dosering.

Alkoholforbrug i genstande per dag eller

uge.

Tobaksforbrug.

Sociale forhold: Ægtestand, boligforhold,

socialt net, arbejdsforhold m.m.

Objektiv undersøgelse

Almentilstand, fremtoning, ernæringstilstand,

farver, Tp, BT, Puls.

Øjne: pupilforhold, øjenbevægelser, synsfelt.

Cavum oris: Belægninger, rødme, ulcerationer.

Hals: Glandula thyreoidea, lymfeknuder,

pulsforhold, mislyde, venestase

St. c: aktion, hjertelyde, mislyde.

St. p: frekvens, bilyde, exspirium, dæmpninger.

Abdomen: ømhed, muskelværn, udfyldninger,

tarmlyde, karmislyde

Genitalia: Hernie, udslet, ulcerationer.

Ekstremiteter: trofik, kraft, koordination,

reflekser, sensibilitet, ødemer

pulsforhold, ledømhed, ledbevægelighed.

Rektaleksploration: tumores, prostatastørrelse,

ømhed, blod på handsken, sfinkter

tonus.

Diagnoser

Hertil kan evt. føjes et kort resume.

Ordination af undersøgelser og medicin

Sker efter aftale med navngiven læge.

Klinisk kursus

i medicin og kirurgi

8. semester - efteråret 2010

7. udgave

Nørrebrogade 44

8000 Århus C

www.sundhed.dk

Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?