Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital

Studenterhåndbog 7. udgave 

www.health.au.dk 

Klinisk kursus 

i medicin og kirurgi 

8. semester - efteråret 2010 

Århus Universitetshospital 

Århus Sygehus 

Undervisningsudvalget

Indhold 

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL – 

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, ÅRHUS SYGEHUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Århus Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – historisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i fremtiden – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Det Nye Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

UNDERVISNINGSUDVALG OG KOORDINATORER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

KLINISK KURSUS i MEDICIN OG KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Formål: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem kurset: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Kursets omfang og struktur: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

DINE OPGAVER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Din tilstedeværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Kliniske aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Journalskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Manuelle procedurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

DIT MØDE MED PATIENTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Samtale/undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Tavshedspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Din fremtoning – uniformsetikette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Håndhygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Ubehagelige oplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

DIT MØDE MED KOLLEGERNE OG DET ØVRIGE PERSONALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Kursusledere og tutorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Øvrigt personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi . . . . . . . . . . . 21 

UNDERVISNINGSPLANER OG –MATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Undervisningsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Anbefalet undervisningsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Anbefalede lærebøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Godkendelse af kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Indhold 

TAGE-HANSENS GADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Velkomst for medicinstuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Slutevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Omklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Hæmatologisk Afdeling R, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Kirurgiske specialer THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Kirurgisk Afdeling P, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Radiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Klinisk Biokemisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Anæstesiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

NØRREBROGADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 

Velkomst for medicinstuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Slutevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Omklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 

Lungemedicinsk Afdeling B, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 

Reumatologisk Afdeling U, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 

Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 

Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100 

Radiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107 

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 

Anæstesiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118 

BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 

Forord 

Kære medicinstuderende 

Velkommen til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvor personalet glæder 

sig til at samarbejde med dig i de daglige kliniske aktiviteter. Vi er alle indstillede på at 

hjælpe dig til en fagligt og personligt udbytterig tid. Du skal vide, at selvom du kommer 

her på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for at lære, betragter vi dig som en 

del af vores team. Det er vores mål, at du her møder et stærkt fagligt miljø og en kultur, 

som i samarbejde med dig giver dig gode muligheder for at udnytte og udvikle dine 

kompetencer. 

Denne håndbog indeholder en generel introduktion til Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus og vores forventninger til dig under dit ophold. Og et hurtigt overblik over de 

daglige kliniske aktiviteter, som du forventes at deltage i. Du kan læse mere om kurset 

på www.health.au.dk. 

Det er vigtigt, at du selv er opsøgende. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til 

alle personalegrupper. 

Der vil selvfølgelig være ting, der kan og skal rettes, og vi vil bede dig være os 

behjælpelig hermed gennem konstruktiv kritik og gode råd. Vi vil til gengæld være 

lydhøre og i det omfang det er muligt for os, rette undervisningen og opholdet ind 

herefter. 

Vi håber, du må få en lærerig tid på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 

Kristian Stengaard-Pedersen Anne Thomassen 

Professor Cheflæge 

Formand for Undervisningsudvalget Århus Universitetshospital 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Sygehus 

7


8 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 

Århus Universitetshospital er et samarbejde 

mellem Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet ved Aarhus Universitet og 

følgende seks sygehuse i Region Midt- 

jylland og Region Nordjylland: 

• Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus 

• Århus Universitetshospital, Skejby 

• Århus Universitetshospital, Risskov 

• Århus Universitetshospital, Børn og 

Ungepsykiatrisk Hospital, Risskov 

• Århus Universitetshospital, Aalborg 

Sygehus 

• Århus Universitetshospital, Aalborg 

Psykiatriske Sygehus 

Århus Universitetshospital skal – gennem 

forskning, uddannelse og udvikling 

– til stadighed øge kvaliteten og evidensen 

i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, 

forebyggelse, diagnostik, 

behandling, pleje og rehabilitering til det 

højeste internationale niveau til gavn for 

befolkning og patienter. 

Vision for Århus Universitetshospital er 

bl.a: 

• grundforskning, klinisk forskning og udvikling 

af den kliniske service er uløseligt 

forbundne. 

• at den kliniske uddannelse af lægestuderende 

og studerende på andre 

sundhedsuddannelser samt udvikling 

af personalets kompetencer er forskningsbaseret 

på højeste internationale 

niveau. 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har 

hovedansvaret for forskning og undervisning, 

mens Region Midtjylland og Region 

Nordjylland har hovedansvaret for de kliniske 

funktioner. 

Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus – i dag 


er et af landets største og mest specialiserede 

sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere 

og moderne udstyr. 


udgør sammen med Skejby Sygehus 

det lokale sygehus for borgerne i og omkring 

Århus. Desuden kommer patienter 

fra primært den vestlige del af Danmark 

til specialistbehandling på Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus (lands- og 

landsdelsfunktioner). 


er beliggende på fire matrikler: Nørrebrogade 

(det tidligere Århus Kommunehospital), 

Tage-Hansens Gade (det tidligere 

Århus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (det 

tidligere Marselisborg Hospital) og Samsø 

(Samsø Sygehus). 


omfatter 43 forskellige afdelinger, som er 

organiseret i fem centre og en administration 

(se figur side 9).



KIRURGISK 

CENTER 

Centerchef 

Stab 

Afdelinger 

(hver sin ledelse) 

Anæstesiologisk 

Afdeling 

Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen 

Fælles 

Akutmodtagelse 

Kirurgisk Afdeling P 

Kirurgisk 

Gastroenterologisk 

Afdeling L 

Ortopædkirurgisk 

Afdeling E 

Plastikkirurgisk 

Afdeling Z 

KRÆFT- 

CENTRET 

Centerchef 

Afdelinger 


Nuklearmedicinsk 

Afdeling 

Hæmatologisk 

Afdeling R 

Onkologisk 

Afdeling D 

Radiologisk 

Afdeling 

Klinisk Biokemisk 

Afdeling 

Klinisk 

Farmakologisk 

Afdeling 

Klinisk Genetisk 

Afdeling 

Patienthoteller 

Patologisk Institut 

Hospitalsapoteket 

Århus 

HOSPITALSLEDELSE 

Hospitalsdirektør 

Chefsygeplejerske 

Cheflæge 

MEDICINSK 

CENTER 

Centerchef 

Afdelinger 


Arbejdsmedicinsk 

Klink 

Dermato-Venerologisk 

Afdeling S 

Geriatrisk Afdeling G 

Klinisk Epidemiologisk 

Afdeling 

Lungemedicinsk 

Afdeling B 

Medicinsk 

Endokrinologisk 

Afdeling MEA 

Medicinsk 

Endokrinologisk 

Afdeling M 

Medicinsk Hepatogastroenterologisk 

Afdeling V 

Medicinsk Kardiologisk 

Afdeling A 

Reumatologisk 

Afdeling U 

ADMINISTRATIONEN 

Administrationschef 

NEURO- 

CENTRET 

Centerchef 

Afdelinger 


Forskningsklinikken 

for Funktionelle 

lidelser og 

Psykosomatik 

Neurokirurgisk 

Afdeling NK 

Neurologisk 

Afdeling F 

Neurofysiologisk 

Afdeling 

Neuroradiologisk 

Afdeling 

PET-centret 

Tand-, mund og 

kæbekirurgisk 

Afdeling O 

Øjenafdeling J 

Øre-, næse og 

halsafdeling 

H 

SERVICE- 

CENTRET 

Centerchef 

Stab Stab Stab Stab 

Afdelinger 


Afløserkontoret 

Driftsafdelingen 

Teknisk Afdeling 

Køkkenet 

Nørrebrogade 

Køkkenet 

Tage-Hansens Gade 

Midtvask 

9


10 


Hospitalsledelsen: 

Hospitalsdirektør…….. , cheflæge Anne 

Thomassen og chefsygeplejerske Kirsten 

Bruun. 

Centercheferne: 

Carsten Thordal, Medicinsk Center 

Carsten Møller Beck, Kræftcentret 

Ove Bast Andreasen, Kirurgisk Center 

Inger Schaumburg, Neurocentret 

Thomas Pazyj, Servicecentret. 


ledes af en hospitalsledelse. Hvert 

af de fem centre ledes af en centerchef. 

Administrationen ledes af en administrationschef. 

Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse. 

På de kliniske afdelinger 

er det typisk en ledende overlæge og en 

oversygeplejerske, der tilsammen har 

ansvaret for afdelingens kliniske drift og 

personaleledelse. På næsten alle afdelinger 

er der tillige ansat en klinisk professor, 

der har ansvar for den kliniske studenterundervisning, 

for forskningen og for specialets 

faglige udvikling. 

Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus – historisk set 


blev skabt ved fusion af en række tidligere 

selvstændige sygehuse i Århus Amt: 

Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, 

Marselisborg Hospital og Samsø 

Sygehus – hver især med en lang tradition 

bag sig. 

Århus Amtssygehus blev opført i 1882, 

Århus Kommunehospital i 1893, Marselisborg 

Hospital i 1913 og Samsø Sygehus i 

1919. 

Overlæge Tage-Hansen (1849 – 1920) 

blev ansat som den første leder af det nye 

Århus Amtssygehus i Sankt Annæ Gade. 

Han var også primus motor i udtænkningen 

og indretningen af bygningerne 

til det nye Århus Kommunehospital, der 

blev indviet i 1893 og med overlæge Christian 

Weiss (1850 – 1916) som leder. Ved 

indvielsen af Århus Kommunehospital 

sagde stiftprovst Sørensen bl.a. ”I dette 

hus skal menneskekjærligheden bo trygt, 

bo stadigt. Også videnskaben vil herinde 

fejre sine triumfer”. Det sidste skete ikke 

straks. De to overlæger var primært læger 

ikke forskere. Men Tage-Hansen havde 

store planer for lægevidenskaben i Århus. 

Til sine kolleger oprettede han en medicinsk 

læsesal og senere Jydsk Medicinsk 

Selskab. Han gjorde også de første forsøg 

på at få oprettet et Universitet i Århus 

i 1907. Han fik som følge af disse tiltag 

en titulær professortitel og blev gjort til 

æresmedlem i den århusianske lægeforening.



Professor, overlæge Tage-Hansen (1849-1920) 

Aarhus Universitet – forskningens 

pionerer 

I efteråret 1928 åbnede Kong Christian 

den 10. ved en højtidelig ceremoni ”Universitetsundervisningen 

i Århus”. I 1932 

kunne han nedlægge grundstenen til 

Aarhus Universitet, og i 1934 bestod de 

første medicinstuderende kantussen (forprøven) 

i Århus. 

Denne udvikling stillede store krav til byens 

hospitaler. Der blev planlagt en stor 

udvidelse af Århus Kommunehospital og 

et helt nyt Århus Amtssygehus ved Ringgaden. 

De bygninger, vi i dag kender som 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade og Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus, Tage-Hansens 

Gade. 

Samtidig med at studenterundervisningen 

og lægeuddannelsen i de følgende 

år tog fat, kom der også for alvor gang 

i forskningen ved de to store sygehuse 

i Århus. På Århus Amtssygehus var den 

største pioner professor Aage Th. B. Jacobsen. 

Næsten samtidig med ham blev 

professor Carl Krebs ansat som leder af 

Radiumstationen ved Århus Kommunehospital, 

der senere fik navnet ”Disputatsfabrikken”. 

Det blev fulgt af en række 

højtbegavede professorer, der omdannede 

kældrene på Århus Kommunehospital 

til forskningslaboratorier, hvorfra videnskabelige 

publikationer med ny viden og 

nye behandlinger strømmede ud. Hovedparten 

af disse pionerer ses på nedenstående 

billede af Århus Kommunehospitals 

lægeråd fra 1961. Det er disse fremragende 

læger, der har lagt grunden til den 

store aktivitet og sammenhæng, der i dag 

er mellem forskning, uddannelse og behandling 

på Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus. 

11


12 


Overlægerådet 1962 

Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus i fremtiden – 

Det nye Universitetshospital 

De fleste af bygningerne på Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus er mere 

end 50 år gamle. De fremstår ofte velholdte 

men lever ikke op til de krav, der 

stilles til moderne hospitalsdrift. Dertil 

kommer, at moderne behandling indebærer, 

at mange forskellige specialer er 

involveret i det samme patientforløb. Det 

medfører for patienterne, at de ofte skal 

transporteres mellem forskellige matrikler 

på Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus og Skejby. 

Derfor er det besluttet at flytte Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus (på nær 

Samsø Sygehus) til nye bygninger, beliggende 

sammen med Skejby Sygehus på 

Skejby Mark til et nyt stort Universitetshospital. 

Planen er den største omlægning 

af eksisterende sygehuse i Danmark 

nogensinde. Den forventes at være gennemført 

i løbet af 10–15 år.


Undervisningsudvalg og koordinatorer 

Undervisningsudvalg 


har nedsat et Undervisningsudvalg, 

der har til opgave at understøtte og synliggøre 

den kliniske undervisning af de 

medicinstuderende på hospitalet. 

Medlemmer: 

• Formand, professor, overlæge Kristian 

Stengaard-Pedersen, Reumatologisk 

afd. U 

• Cheflæge Anne Thomassen, Hospitalsledelsen 

• Studieleder overlæge Bjarne Møller- 

Madsen, Ortopædkirurgisk afd. E 

• Overlæge Ebbe Stender Hansen, Ortopædkirurgisk 

afd. E 

• Professor, overlæge Allan Flyvbjerg, Medicinsk 

afd. MEA 

• Professor, ledende overlæge Johannes 

Jakobsen, Neurologisk afd. F 

• Afdelingslæge, leder af Simultatorenheden 

Minna Skov Nielsen 

• Overlæge Ole Gøtzsche, Medicinsk Kardiologisk 

afd. A 

• Overlæge Peer Christiansen, Kirurgisk 

afd. P 

• Professor Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet 

• Uddannelseskoordinator Anni Nørgaard 

• Uddannelseskoordinator Helle Givskov. 

Kontakt til udvalget: 

Udvalget modtager gerne idéer til nye initiativer, 

der kan forbedre studenterundervisningen 

på Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus. Kontakten kan rettes til 

professor Kristian Stengaard-Pedersen 

tlf. 8949 4225, e-mail stengaard@ki.au.dk 

eller cheflæge Anne Thomassen tlf. 8949 

2366, e-mail anthom@rm.dk. 

Undervisningskoordinatorer 

Der er på Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus ansat en undervisningskoordinator 

til at varetage opgaverne omkring 

den fælles håndbog (Helle Givskov) og to 

koordinatorer til at varetage opgaverne 

omkring de praktiske forhold for de studerende. 

Sekretær Helle Givskov, e-mail: helle. 

givskov@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 7551. 

Sekretær Anni Nørgaard, e-mail: 

anninoer@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 4125. 

13


14 

Klinisk kursus i medicin og kirurgi 

Alle elementer i det kliniske kursus 

er obligatoriske. 

Man bør opdatere sig på 

www.health.au.dk 

Formål: 

Det er formålet med det kliniske kursus at 

forberede den studerende på det kliniske 

arbejde, som en basiskandidat udfører. 

Færdigheder og viden som ønskes 

tilegnet gennem kurset: 

• udførligt kendskab til arbejdsgangen på 

kliniske afdelinger 

• evne til samarbejde med andre 

personalegrupper 

• grundlæggende færdigheder i 

interviewteknik 

• grundlæggende færdigheder i 

undersøgelsesteknik 

• rutine i journaloptagelse 

• rutine i mundtlig fremlæggelse af 

sygehistorier 

• grundlæggende færdigheder i patientkommunikation 

• indsigt i etiske aspekter 

• eksakt viden om de store medicinske 

lidelsers patogenese, symptomer, 

diagnosticering, behandling og prognose 

• kendskab til større medicinske lidelser 

ved selvsyn af repræsentative 

patienteksemplarer 

• basalt kendskab til klinisk forskning. 

Kursets omfang og struktur 

Kurset omfatter 20 uger og består af: 

Kliniske ophold 

4 uger på medicinsk afdeling 1 

4 uger på medicinsk afdeling 2 

4 uger på organkirurgisk afdeling 

4 uger på ortopædkirurgisk afdeling 

2 uger på anæstesiologisk afdeling 

1 uge på billeddiagnostiske afdelinger 

1 uge på klinisk biokemisk afdeling 

Eksaminatoriske klinikker 

Medicin 20 timer 

Kirurgi 20 timer 

Eksaminatoriske klinikker forløber over 

hele semestret.: 

Teoretisk kursus 

Teoretisk kursus i medicin inkl. etik 

og kommunikation 40 timer. 

Teoretisk kursus i kirurgi inkl. etik og 

kommunikation 40 timer. 

Forelæsninger i radiologi 5 timer.


Dine opgaver 

Din tilstedeværelse 

Ved 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger 

anbefales for den medicinstuderende: 

• Tilknytning til tutorlæge 

• Indskrivning i arbejdsskemaet 

Dit udbytte af det kliniske ophold afhænger 

i høj grad af din egen indsats, dit eget 

initiativ og engagement. Vi forventer, at 

du er aktiv og opsøgende. Og vi regner 

med din tilstedeværelse på de aftalte 

dage og vagter, som planlægges på den 

enkelte afdeling. 

Feriedagene under det kliniske kursus 

svarer til de fra Studienævnet fastnævnte 

dage eller uger. 

Hvis de studerende i undtagelsestilfælde 

ønsker fri udenfor disse officielle ferieperioder, 

er det den kursusansvarlige overlæge 

på afdelingen, der skal sige god for 

det og aftale med den studerende, hvad 

der skal ske i stedet for fraværet, fx i form 

af weekendvagter, aftenvagter eller lignende. 

Såfremt en studerende holder fri uden 

aftale, kan den ansvarlige overlæge udsætte 

godkendelsen af opholdet på afdelingen, 

indtil overlægen mener, at den 

studerende behersker den viden/de færdigheder, 

han/hun forventes at opnå under 

det kliniske ophold på afdelingen. 

I tilfælde af sygdom, barsel eller lignende 

henvises til Studiekontoret. 

Kliniske aktiviteter 

På afdelingerne vil du komme til at deltage 

i en række forskellige kliniske aktiviteter, 

såsom: 

• kliniske konferencer 

• stuegang 

• ambulatoriekonsultationer 

• diverse manuelle procedurer 

• journalskrivning 

• vagtdeltagelse 

• m.m. 

Det er vigtigt at deltage i alle aktiviteterne 

med henblik på at opnå forståelse for 

og i stigende grad selv mestre dele af et 

patientforløb, fra patienten selv præsenterer 

sig med sine problemer gennem undersøgelser, 

behandling og forhåbentlig til 

helbredelse. 

Journalskrivning 

Du bør allerede fra starten inddrages i 

afdelingens journalskrivning. Det er den 

bedste metode til at lære klinisk arbejde 

med patientens sygdom som udgangspunkt. 

Du bør skrive så mange journaler 

som overhovedet muligt. Derved trænes 

du i interview-teknik, objektive undersøgelser 

og lærer megen klinik ved at se forskellige 

sygdomsforløb. 

De praktiske forhold omkring journalskrivning 

varierer fra afdeling til afdeling. Du 

vil derfor blive nærmere orienteret på den 

enkelte afdeling. 

Der er også forskel på, hvorledes journalen 

er opbygget (I bilag 1 er vist et eksempel). 

15


16 

Dine opgaver 

Typisk vil du skulle skrive først den eller 

de første journaler i hånden. Derefter kan 

du diktere journalen. På Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus anvendes et 

digitalt diktersystem, som du instrueres i 

på afdelingen. Du skal altid følge nedenstående 

”regler”: 

• start diktatet med dit eget navn 

• dato 

Derefter angives for de efterfølgende 

diktater: 

• patientnavn + cpr.nr. 

• diktatkategori, nr., hvad der dikteres 

(stuegang, indlæggelsesjournal) 

Under dikteringen skal du huske: 

• at udtale medicinnavn tydeligt (overdriv 

gerne) 

• at stave specielle fremmede ord (kan 

også skrives på vedlagt seddel) 

• at slutte diktatet med ordet „slut“ eller 

lignende. 

Manuelle procedurer 

Afdelingerne giver dig mulighed for selv 

at deltage i/varetage noget af det manuelle 

arbejde, fx blodtryksmåling, opsætning 

af drop, injektion, kateterisering, 

sårbehandling, suturteknik, frakturbehandling, 

anlæggelse af gipsbandage, etc. 

Nogle steder vil der være checklister for, 

hvad du bør kunne varetage, inden du forlader 

afdelingen. Deltagelse i de manuelle 

procedurer giver dig et håndelag og en 

sikkerhed, som gør det lettere senere at 

lære andre praktiske procedurer. En del af 

de procedurer, du bør beherske, udføres 

til dagligt af sygeplejersker. Det vil derfor 

også være sygeplejersker, der bliver dine 

gode vejledere. 

Forskning 

Forskning er en vigtig del af lægefunktionen 

på Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus. Og en uundværlig baggrund for 

den gode patientbehandling. Vi opfordrer 

dig derfor til at komme i gang med forskning 

med det samme. Interessér dig for, 

hvad der sker i afdelingerne og byd dig til 

ved at kontakte afdelingens professor eller 

den kliniske lektor.


Dit møde med patienten 

Den grundlæggende opgave for en læge 

er at yde den bedste behandling og hjælp 

til patienten, der henvises hertil. Patienten 

er ofte i en meget sårbar situation. Dels på 

grund af sygdom men også fordi han/hun 

på hospitalet føler sig i en fremmed verden, 

hvor patienten ydermere ved undersøgelse 

og behandling kan føle sig bragt 

i ydmygende situationer. Det er derfor af 

stor betydning, at du udviser respekt, imødekommenhed, 

forståelse for og accept af 

hver enkelt patient, du møder. 

Samtale/undersøgelse 

Når du skal have en samtale med eller undersøge 

en patient, er det dig som sundhedsprofessionel, 

der har ansvaret for, at 

det foregår ordentligt og respektfuldt. 

Sig pænt goddag (og farvel) og præsenter 

dig med navn og titel. 

Den gode samtale handler mere om at 

lytte end om at snakke. Forsøg virkelig at 

forstå baggrunden og meningen med det, 

patienten udtrykker. Hjælp samtalen på 

vej med korte, venlige og præcise spørgsmål 

– i et sprog som patienten kan forstå 

og acceptere. Almindelig rigsdansk – ikke 

fagsprog – og aldrig barnesprog til en 

voksen eller omvendt. 

Hold øjenkontakt med patienten – også selvom 

der er behov for assistance fra en tolk. 

Tal aldrig forbi patienten, når der er flere 

tilstede. 

Afbryd aldrig, når en anden taler med patienten 

– fx under stuegang – men hold 

dig tavst tilbage (stil evt. spørgsmålene 

senere). 

Før undersøgelse bør du anmode patienten 

om tilladelse til at foretage undersøgelsen 

og forklare, hvorledes den vil 

foregå. Anmod ligeledes venligt patienten 

om at klæde sig af/blotte sig, når det er 

nødvendigt – og vent tålmodigt på, at det 

er sket. Hjælp ikke patienten med afklædningen, 

medmindre patienten udtrykker 

ønske om det. Vent på at patienten har 

dækket sig til igen, før undersøgelsen/ 

samtalen fortsætter. 

TAVSHEDSPLIGT 

Du har tavshedspligt. Du vil ofte modtage 

mange informationer fra patienter og 

pårørende (også personlige hemmeligheder), 

men du må aldrig videregive andre 

informationer, end de der er nødvendige for 

patientens behandling. Og kun til journalen 

og til de personer, der varetager behandling 

af patienten. Du må aldrig videregive anden 

viden til andre mennesker eller i andre 

sammenhænge fx til medstuderende ved 

kaffebordet, etc. 

Patientens tillid bunder ikke mindst i, at han/ 

hun ved, at du har tavshedspligt, og at du 

overholder den. Brud på tavshedspligten kan 

medføre øjeblikkelig bortvisning. 

Din fremtoning – uniformsetikette 

Din fremtoning og adfærd skal signalere 

professionalisme og troværdighed. Den 

skal være med til at sikre, at det er patienten 

og ikke din person, der er i centrum. 

17


18 


Du skal bære synligt navneskilt. 

Dit tøj skal være rent og ikke blottende 

(ingen korte bukser). Du skal bære en 

kortærmet ren kittel, der skal være knappet. 

Ved ønsket om at bære tørklæde skal 

dette skaffes fra vaskeriet. 

Langt hår skal være samlet eller sat op. 

Ringe, armbånd og armbåndsure må af 

hensyn til infektionshygiejne ikke bæres 

ved patientkontakt. 

Indtagelse af mad og drikke må ikke ske 

foran patienter eller i undervisningssituationer. 

Håndhygiejne 

Mange patienter pådrager sig en infektion 

under indlæggelse, der efterårsager 

forlængelse af indlæggelsen og lidelse 

for patienten. En vigtig årsag hertil er, at 

mikroorganismer flyttes mellem patienter 

og mellem patienter og personale ved 

indirekte spredning bl.a. via personalets 

hænder. Omhyggelig håndhygiejne forebygger 

sygehuserhvervede infektioner og 

øger dermed patientsikkerhed. Ved håndhygiejne 

skelnes mellem håndvask, hånddesinfektion 

og anvendelse af handsker. 

Håndvask udføres altid ved synlig forurening 

af hænder og håndled med blod, sekreter 

og ekskreter eller andet biologisk 

materiale. Håndvask med vand og sæbe 

skal altid efterfølges af hånddesinfektion. 

Hånddesinfektion med sprit skal altid 

udføres: 

• før og efter hver undersøgelses-, pleje- 

og behandlingsopgave 

• før håndtering af rene artikler (instrumenter 

etc.) 

• efter urene procedurer 

• efter handskebrug 

• efter håndvask. 

Hånddesinfektion består i, at man med 

tørre hænder tager 2 – 5 ml. (1 – 2 pumpeslag) 

hånddesinfektionsmiddel fra dispenser. 

Det bearbejdes mellem fingre, 

håndryg, håndflade, i håndfladen og omkring 

håndled indtil tørhed. 

Handsker anvendes ved risiko for synlig 

forurening med blod, sekreter og ekskreter 

eller andet biologisk materiale. Derudover 

skal du anvende handsker, hvis du 

har rene sår eller eksem på dine hænder 

eller håndled. 

Læs mere om håndhygiejne på hjemmesiden 

(www.aarhussygehus; Afdeling for 

Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed) 

Ubehagelige oplevelser 

I dit møde med patienter og pårørende 

kan du komme ud for ubehagelige oplevelser. 

Du kan møde patienter og pårørende, 

der er meget vrede, og som lader 

denne vrede gå ud over dig. Du kan også 

møde patienter og pårørende, der er dybt 

fortvivlede på grund af alvorlig sygdom 

og død – og deres fortvivlelse kan påvirke 

dig. Prøv i disse situationer at bevare din 

ro, prøv at forstå baggrunden for deres 

reaktion og vis gerne din medfølelse. Sørg 

for at få hjælp fra én af det fastsatte personale; 

enten en læge eller en sygeplejer-



ske, som kan overtage kommunikationen 

med patienten/de pårørende. Tænk på at 

det ikke er dig, der er årsag til vreden eller 

er ramt af død og ulykke, men at du har til 

opgave at hjælpe patienten/de pårørende 

mest muligt i den situation, de er blevet 

bragt i. Og tal om sådanne ubehagelige 

oplevelser med dine medstuderende og 

ikke mindst med dine lærere. 

Utilsigtede hændelser 

Utilsigtede hændelser over for patienten 

På Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus er der fokus på patientsikkerhed. 

Trods personalets omhu og samvittighedsfuldhed 

kan det ikke undgås, at 

der sker fejl, hvoraf nogle kan føre til en 

skade hos patienten. På Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus finder vi det 

vigtigt, at man taler åbent om sådanne 

hændelser. For at lære af dem og for at 

mindske den skade, der kan ske for patienten. 

En utilsigtet hændelse kan også 

ske for dig som for andre. Såfremt det 

sker, bør du være åben om hændelsen – 

tal først og fremmest med din lærer eller 

fx afdelingssygeplejersken om hændelsen. 

De vil tage sig af dig, og såfremt der 

er behov for det tage sig af patienten. Og 

de vil tage stilling til, om hændelsen skal 

anmeldes (anonymt), så andre på hospitalet 

også kan tage læring af den. 

Utilsigtede hændelser over for dig selv 

Du kan selv risikere en utilsigtet hændelse 

fx ved at stikke eller skære dig på skarpe 

genstande, der har været i kontakt med 

en patient. I sådanne tilfælde bør du henvende 

dig til afdelingssygeplejersken på 

det afsnit, hvor det er sket. Hun vil hjælpe 

dig til den rette behandling på skadestuen 

og sørge for, at skaden bliver anmeldt 

af afdelingens sikkerhedsrepræsentant. 

Derudover skal du henvende dig til Studiekontoret 

bl.a. med henblik på at få en 

anmeldelsesblanket. 

19


20 

Dit møde med kollegerne og det øvrige personale 

Dit udbytte af det kliniske kursus er afhængig 

af, at du får etableret en god kontakt 

med læring ikke blot fra lægegruppen 

– dine nærmeste kolleger – men også fra 

de øvrige personalegrupper, der indgår i 

de tværfaglige teams omkring patientforløbene 

på afdelingen. 

Kursusledere og tutorer 

På hver afdeling er en professor eller klinisk 

lektor ansvarlig for de medicinstuderendes 

kliniske ophold. Der udpeges en 

kursusleder, der tilrettelægger afdelingens 

undervisning og kontrollerer dens 

gennemførelse, herunder at de medicinstuderendes 

introduktion i afdelingen allerede 

første dag indeholder: 

• Velkomst samt information om og rundvisning 

i afdelingen 

• Adgang til kitler/omklædning mv. anvises 

• De medicinstuderende indskrives i afdelingens 

lægelige arbejdsplan for hele opholdet 

• Plan for instruktion i praktiske undersøgelser 

mv. uddeles 

• Evt. tutorlæge til hver af de medicinstuderende 

Under opholdet i afdelingen vil den medicinstuderende 

modtage undervisning fra 

alle afdelingens læger, sygeplejersker og 

andre ansatte. Det anbefales, at den medicinstuderende 

tilknyttes en tutorlæge 

under de 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger. 

Tutoren sørger for, at den medicinstuderende 

inddrages i afdelingens 

daglige arbejde og bliver fortrolig med de 

vigtigste rutiner. På afdelingen er der ofte 

et stort arbejdspres, hvilket sammen med 

skiftende arbejdstider og afspadsering 

kan gøre det til en fællesudfordring at sikre 

kvaliteten i undervisningen. 

Øvrigt personale 

På afdelingen vil du møde en række 

personalegrupper, eksempelvis plejepersonale, 

lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter 

m.v. De varetager en række 

opgave over for patienten, som er specifikke 

for netop deres faggruppe. Men vær 

opmærksom på, at de i dag også varetager 

en række opgaver, som tidligere eller 

på andre afdelinger udføres af læger. 

Det kan fx være anlæggelse af venflon, 

blærekateter, punkturer og lignende. Kun 

i særlige komplekse situationer spørger 

de lægerne til råds. For at kunne svare 

på spørgsmål i sådanne komplekse situationer 

skal man beherske det basale. Og 

du skal altså sørge for at lære det basale 

fra disse personalegrupper. Det vil de 

også gerne, og du vil opdage, at de ofte 

er fremragende pædagoger. Men vi forventer, 

at du er opsøgende i forhold til de 

øvrige personalegrupper. Det er utrolig 

vigtigt, at du er opmærksom på det helt 

nødvendige tværfaglige samarbejde omkring 

patienterne. Igennem din aktive deltagelse 

i arbejdet på afdelingerne vil du 

hurtigt opnå accept fra dine kolleger. Det 

er naturligvis vigtigt, at du respekterer 

deres særlige faglige integritet og viden.


Dit møde med kollegerne og det øvrige personale 

Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i 

Medicin og Kirurgi 

Tage-Hansens Gade Titel og navn Tlf 8949 + 

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Professor, overlæge Kristian Thygesen 7614 

Medicinsk Kardiologisk Afd. Afdelingslæge Bent Raungaard 7248 

Hæmatologisk Afd. R Professor, overlæge Peter Hokland 7582 

Hæmatologisk Afd. R Overlæge, Jesper Stentoft 7565 

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Professor, overlæge Leif Mosekilde 7577 

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Professor, overlæge Jørgen Rungby 7688 

Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA Ledende overlæge, Jens Friis Bak 7657 

Kirurgisk Afd. P Professor, overlæge Søren Laurberg 7714 

Kirurgisk Afd. P Overlæge Henrik Christensen 7505 

Ortopædkirurgisk Afd. E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425 

Ortopædkirurgisk Afd. E Overlæge Anders Odgaard 7410 

Radiologisk Afd. Overlæge Anne Grethe Jurik 2392 

Klinisk Biokemisk Afd. Overlæge Søren Ladefoged 7309 

Anæstesiologisk Afd. Professor, overlæge Else Tønnesen 2969 

Anæstesiologisk Afd. Overlæge Palle Carlsson 7288 

Nørrebrogade Titel og navn Tlf 8949 + 

Lungemedicinsk Afd. B Professor, overlæge Ronald Dahl 2085 

Lungemedicinsk Afd. B Overlæge Torben Riis Rasmussen 2116 

Medicinsk Afd. MEA Professor, overlæge Niels Møller 2165 

Medicinsk Afd. MEA Professor, overlæge Allan Flyvbjerg 2022 

Medicinsk Afd. MEA Forskningsoverlæge, lektor Jan Frystyk 2166 

Medicinsk Afd. MEA Forskningsoverlæge, lektor Sten Lund 2008 

Reumatologisk Afd. U Professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen 4225 

Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V Professor, overlæge Hendrik Vilstrup 3891 

Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen 3898 

Ortopædkirurgisk Afd. E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425 

Ortopædkirurgisk Afd. E Overlæge Peter Holmberg Jørgensen 

Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L Professor, overlæge Peter Funch -Jensen 3878 

Radiologisk Afd. Overlæge Anne Grethe Jurik 2392 

Anæstesiologisk Afd. Professor, overlæge Else Tønnesen 2969 

Anæstesiologisk Afd. Overlæge Jørgen Heslop 2873 

Klinisk Biokemisk Afdeling Professor, overlæge Ebba Nexø 3083 

21


22 

Undervisningsplaner og –materiale 

Undervisningsplaner 

På www.health.au.dk finder du rotationsskema 

for dit ophold, holdlister og en 

oversigt over teoretisk undervisning og 

eksaminatoriske klinikker. 

Anbefalet undervisningsmateriale 

På www.health.au.dk kan du læse om det 

anbefalede undervisningsmateriale til klinisk 

kursus. 

På de enkelte afdelinger vil der derudover 

typisk være en række specialespecifikke 

opslagsværker og tidsskrifter for specialet. 

Vi anbefaler, at afdelingen introducerer 

dig til det lokale biblioteksforhold 

udover din brug af Statsbiblioteket. 

Anbefalede lærebøger 

Velegnet til introduktion: 

Medicinsk kompendium lommebog, 3. udgave 

Niels Ebbe Hansen et al eds.,2005, 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN 

87-17-03779-4. 

Basisbog i medicin & kirurgi. 3. udgave. Torben 

V Schroeder et al eds., 2004, Munksgaard 

Danmark, ISBN 87-628-0402-2. 

Clinical Medicine, 6th Edition. Parveen Kumar 

and Michael Clark eds., 2005, Saunders, 

ISBN: 0702027634. 

Større lærebøger 

Medicinsk Kompendium (officiel lærebog) 

Ove B. Schaffalitzky et al eds., 2004, Nyt 

Nordisk Forlag Arnold Busck A/S , ISBN 

87-17-03687-9. 

Harrison’s Principles of Internal Medicine, 

16th Edition. Dennis Kasper et al eds., 

2005, McGraw Hill, ISBN 0071402357. 

Indføring i undersøgelseteknikker 

Clinical Examination, 3rd Edition. Owen 

Epstein et al eds., 2003, Mosby, ISBN 

0723432295. 

Indføring i akut medicin 

Akutte medicinske tilstande. Ole Østergaard 

Thomsen et al eds., 2007, FADL’s Forlag, 

ISBN: 87-7749-500-7.


Undervisningsplaner og –materiale 

Evaluering 

Det er en god ide at evaluere dit ophold 

undervejs, så der er mulighed for at gennemføre 

eventuelle forbedringer løbende. 

Det kan være en gave for en afdeling at 

have dig gående med friske øjne på de 

daglige rutiner. Sig derfor dine ”gode” råd 

om forbedringsmuligheder højt og også 

gerne lidt ros til dine lærere. Formelt afsluttes 

dit ophold på Århus Universitets- 

Godkendelse af kursus 

Kursuslederen/tutoren på afdelingen vil 

ved slutningen af dit ophold på baggrund 

af tjeklisten, sit kendskab til din indsats i 

afdelingen og dine eventuelle supplerende 

oplysninger afgøre, om opholdet kan 

godkendes og signere for den godkendelse 

i dit attesthæfte. 

hospital, Århus Sygehus med et møde, 

hvor undervisere og medicinstuderende 

i fællesskab evaluerer forløbet. Vi gennemgår 

tjeklisterne, giver gensidig ros og 

kritik med henblik på forbedringer, og du 

udfylder et evalueringsskema. 

Kursuslederen kan forlange, at du supplerer 

med aften- eller weekendvagter 

til indlæring af manglende færdigheder, 

førend godkendelse gives. Ved mindre 

mangler kan den kliniske lektor betinge 

godkendelsen af, at du indhenter det forsømte 

i det efterfølgende ophold. 

23

24 


Tage-Hansens Gade


26 

Velkomst for medicinstuderende 

På Århus Sygehus inviterer cheflæge 

Anne Thomassen og professor Kristian 

Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne 

og de medicinstuderende til 

morgenkaffe på Tage-Hansens Gade. Der 

er velkomst og en kort præsentation af de 

enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende 

følger deres undervisningsleder 

ud til de respektive afdelinger. 

Dato, klokkeslæt og sted for fælles 

velkomst er som følger: 

Den 30.8.10 

Kl. 8.00 – ca. 9.00 Auditorium 1, Århus 

Sygehus, Tage-Hansens Gade 

Praktiske oplysninger 

Ændringer i undervisningen 

Annonceringer af ændringer i undervisningsplanen, 

lokaler, tidspunkter eller aflysninger 

vil ske på de medicinstuderendes 

hjemmeside www.health.au.dk eller på 

Studentertavlen, Hæmatologisk Sekretariat, 

bygning 2000, parterre. 

Måltider 

Kantinen 

Er åben 7.45 – 13.30 (mandag til fredag inkl.). 

Madexpressen 

I kælderetagen ved udgang til Hæmatologisk 

Afdeling er åben kl. 11.30 – 12.45 

(alle ugedage) og 17.30 – 18.30 (mandag 

– fredag inkl.). 

Dagsorden: 

• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen 

• Lidt om kurset og vores forventninger 

til dig v. professor Kristian Stengaard- 

Pedersen 

• Gode tips fra tidligere studerende 

• Velkomst og præsentation fra de enkelte 

afdelinger 

• Praktisk information v/lægesekretær 

Helle Givskov 

Slutevaluering 

Tage-Hansens Gade: Den 21.1.11 

kl. 14.00 – 15.00: Auditorium 3, indgang 

13A (pavillon). 

Automater 

Findes ved udgangen af Hæmatologisk 

Afdeling med drikkevarer, smørrebrød 

samt frugt. 

Omklædning 

Du vil ved modtagelsen på afdelingerne 

blive vist til rette i forhold til kittelcentralens 

placering og omklædning/garderobeforhold. 

Garderobe ligger under afsnit 7, bygning 

2000, indgang 11A. 

Husk hængelås 

Kode til mænd: 1998 # 

Kode til kvinder: 1234#



Rotationsplan THG 

UGE 35-38 39-42 43-46 47-50 51-03 

Hold 1 

Hold 2 

Hold 3 

Hold 4 

Hold 5 

KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen. 

Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI: 

Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3 

Tage-Hansens Gade (THG): Ugerne 42 og 50. 

Holdliste THG 

A 

P 

R 

MEA (THG) 

Anæ RA KBA 

E 

E 

A 

P 

R 

MEA (THG) 

Anæ RA KBA 

Navn Hold Afd. 

Louise Kuhlmann Frandsen 1 R 

Mikkel Engbjerg Worm 1 R 

Jacob Thomsen 1 MEA 

Andreas Rauff Mortensen 1 MEA 

Finn Sørensen 2 R 

Nina Pil Hostrup Nielsen 2 R 

Laust Ladekær Bjerg 2 MEA 

Christina Haugaard Rasmussen 2 MEA 

Mai Christiansen Arlien-Søborg 3 R 

Anna Kylbergh 3 R 

Marie Bach Nielsen 3 MEA 

Ahmed Husain 3 MEA 

Nina Gedbjerg Sørensen 4 R 

Camille Højrup Pedersen 4 R 

Melissa Pedersen 4 MEA 

Sarah Holmboe 4 MEA 

Laura Ziegler Faunø 5 R 

Maria Eleonora Sivén 5 R 

Lise Fræhr 5 MEA 

Marie Deen Christensen 5 MEA 

Anæ RA KBA 

E 

A 

P 

R 

MEA (THG) 

R 

MEA (THG) 

Anæ RA KBA 

E 

A 

P 

P 

R 

MEA (THG) 

Anæ RA KBA 

E 

A 

27



Oversigt over personsøgere og 

speechmaxkoder, THG 

For kodning af medicinstuderende: tast 

807-personsøgernummer-eget lokalnummer 

– (fungerer ikke fra dect-telefoner) 

Studenten kan herefter se lokalnummer 

på display – og ringe tilbage. 

Medicinsk Kardiologisk Afdeling A: 

Nummer: 5000 

- 5001 

Speechmax 2799 

Hæmatologisk Afdeling R: 

Nummer 5002 

- 3062 

- 3063 


Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C: 

Nummer 5003 

- 5004 


28 

Anæstesiologisk Afdeling: 

Nummer 5005 

Speechmax (bruges den kode for den 

afdeling du er tilknyttet) 

Ortopædkirurgisk Afdeling E: 

Nummer 5006 

- 5007 


Organkirurgisk Afdeling P 

Nummer 5008 

- 5009 

Speechmax 1599


Medicinske specialer på Tage-Hansens Gade 

Teoretisk undervisning (Auditorium 3, indgang 13A) 

Dato Emne Underviser 

30.8.10 (2 timer) Arytmi og pacemaker Bent Raungaard (A) 

6.9.10 (2 timer) Anæmi Jesper Stentoft (R) 

10.9.10 (1 time) Infektioner og antibiotisk behandling Bendt Nielsen (R) 

13.9.10 (2 timer) Iskæmisk hjertesygdom Bent Raungaard (A) 

20.9.10 (2 timer) Apopleksi og claudicatio Bent Raungaard (A) 

27.9.10 (2 timer) Leukæmi Jan M. Nørgaard (R) 

4.10.10 (2 timer) Diabetes Jens Bak (MEA) 

11.10.10 (2 timer) Thyreoideasygdomme Jørgen Rungby (MEA) 

15.10.10 (1 time) Tromboflebit og lungeemboli Bent Raungaard (A) 

25.10.10 (2 timer) Myeloproliferative sygdomme Bendt Nielsen (R) 

29.10.10 (1 time) Hypofyse og binyresygdomme Jørgen Rungby (MEA) 

1.11.10 (2 timer) Fedme og metabolisk sygdom Steen Bønløkke Pedersen (MEA) 

8.11.10 (2 time) Lungesygdomme Jens Bak (MEA) 

15.11.10 (2 timer) Nyresygdomme Bent Raungaard (A) 

19.11.10 (1 time) Osteoporose og hyperkalkæmi Jørgen Rungby (MEA) 

22.11.10 (2 timer) Lever- og galdevejssygdomme Mette Holm (R) 

29.11.10 (2 timer) Maligne lymfomer Peter Hokland (R) 

6.12.10 (2 timer) Hjerteklapsygdomme Bent Raungaard (A) 

13.12.10 (2 timer) Hjerteinsufficiens Bent Raungaard (A) 

20.12.10 (2 timer) Hyperlipidæmi og hypertension Bent Raungaard (A) 

3.1.11 (2 timer) Bindevævssygdomme + medicinsk gastrointestinal sygdom Jens Bak (MEA) 

10.1.11(2 timer) Myelomatose og Mb. Waldenström Niels Frost Andersen (R) 

21.1.11 (1 time) Trombofili og blødningstilbøjelighed Jesper Stentoft (R ) 

+ slutevaluering 14.00 – 15.00 

Mandage er undervisningen fra kl. 13.15 - 15.00 - Fredage fra kl. 13.15 - 14.00 

NB: Undervisningen er fælles for studenter i klinisk kursus på de medicinske og kirurgiske afdelinger på 

Århus Sygehus, THG. Undervisningen forestås af lektorer/kliniske lærere fra de tre medicinske afdelinger. 

I tilfælde af aflysning af en undervisningstime skal erstatningstime aftales mellem en repræsentant 

fra studenterne og den lektor/klinisk lærer hvis time blev aflyst. 

29


Eksaminatoriske klinikker 

NB: Opslag om den aktuelle klinikpatient hænges op i Hæmatologisk Sekretariat 

senest onsdag kl. 9.30. 

På holdlisterne fordeler de studerende klinikdagene imellem sig ved semesterets 

start. Ved forfald er den pågældende studerende ansvarlig for at finde en afløser, så 

undervisningen kan foregå som planlagt. 

30 


Auditorium 3, onsdage kl. 14.15-15.00 

1.9.10 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard 

8.9.10 Med. Afd. MEA Jørgen Rungby 

15.9.10 Med. Afd. A Bent Raungaard 

22.9.10 Hæm. Afd. R Jesper Stentoft 




27.10.10 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen 


10.11.10 Med. Afd. MEA Jens Bak 

17.11.10 Med. Afd. A Bent Raungaard 

24.11.10 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard 

1.12.10 Hæm. Afd. R Mette Holm 

8.12.10 Med. Afd. MEA Jens Bak 


5.1.11 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen 


19.1.11 Med. Afd. A Bent Raungaard



Deltagelse i vagten 

På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter 

med akutte medicinske tilstande, 

fx blodprop i hjertet, hjerteinsufficiens, 

hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk 

coma, insulintilfælde, akutte infektioner 

og forgiftninger. Aftenstuegang og 

tilsyn med akut dårlige medicinske patienter 

udgør også en væsentlig arbejdsopgave 

for den vagthavende reservelæge. 

Der er i alt 3 vagthavende reservelæger 

dagligt, som de studerende kan følge: 

Forvagt Afdeling A (tlf. 7944) 

Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit 

samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne. 

Forvagt Afdeling MEA (tlf. 7911) 

Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit 

samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne. 

Forvagt Hæmatologisk Afdeling 

(tlf. 7921) 

Passer det akutte arbejde på Hæmatologisk 

Afdeling inkl. modtagelse af akutte 

patienter. 

Mellemvagt afdeling A (tlf. 7942) 

Varetager alt akut medicinsk arbejde på 

hjerteafsnittet AHA. 

Det forventes at hver studerende deltager 

i mindst 4 vagter i løbet af de 8 uger, 

som opholdet på de medicinske afdelinger 

varer. Det tilstræbes, at du får lejlighed 

til at følge de vagthavende reservelæger 

fra de 3 forskellige afdelinger. Hvert hold 

lægger derfor selv en plan for den indbyrdes 

fordeling, og du kan skrive dig på ophængte 

lister i studenterrummet. 

For at give dig mulighed for at opleve det 

akutte arbejde på en medicinsk afdeling 

kan du følge de vagthavende reservelæger 

i perioden 15.00 - 22.00. 

31


32 


Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG 

Mødested: Konferencerummet, 

Lægegangen, Bygning 3A, 1. sal 

Kontaktperson: Afdelingslæge Bent 

Raungaard, tlf. 8949 7248 eller professorsekretær 

Anne-Margrethe Bjørnholdt, 

tlf. 8949 7601. 

Specialets definition/afgrænsning 

Afdelingen er en intern medicinsk afdeling 

med specialefunktion indenfor kardiologi. 

De fleste af patienterne indlægges akut 

i vagterne, men der modtages også ikkeakutte 

patienter til udredning af medicinske 

og især kardiovaskulære sygdomme i afdelingens 

ambulante klinikker. Afdelingen har 

landsdelsfunktion i diagnose og behandling 

af familiær hyperkolesterolæmi og andre 

genetisk betingede hyperlipidæmier. 

Afdelingen modtager hovedsageligt patienter 

til undersøgelse, behandling, pleje og 

rehabilitering indenfor et bredt spektrum af 

kardiovaskulære sygdomme. 

Hjertesygdomme: 

• Akut myokardieinfarkt 

• Angina pectoris 

• Hjerteinsufficiens 

• Hjertearytmier 

• Hjerteklaplidelse 

• Kardiomyopati 

• Lungeemboli og dyb venetrombose 

• Hypertension 

• Hyperlipidæmi 

• Koagulationsforstyrrelser 

Vigtigste indsatsområder indenfor 

forskning 

Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes 

at ske i samspil mellem basale og kliniske 

områder: 

• Diagnose og behandling af akutte koronare 

tilstande 

• Præventive kardiologiske sygdomme indenfor 

dyslipidæmi og hypertension 

• Trombose herunder lungeemboli og dyb 

venetrombose 

• Hjerteinfarkt og billeddannende teknikker 

Afdelingens normering og struktur 

Normering 

Afdelingsledelsen består af ledende overlæge, 

dr.med. Steen Husted og oversygeplejerske 

Trine Bøje. Afdelingen er 

normeret med 1 professor, 8 overlæger, 2 

afdelingslæger og 16 uddannelseslæger. 

Struktur 

Patienter med akutte hjertesygdomme, fx 

akut myokardieinfarkt eller andre svære 

akutte medicinske sygdomme, indlægges 

direkte på Akut Hjerte Afsnit (AHA) 

eller i Intensiv Afdeling 600. Andre patienter, 

som indlægges akut, kommer til 

Medicinsk Visitationsafsnit (Modtage- og 

Visitationsafsnit, MVA), hvorfra de visiteres 

videre indenfor det første døgn, til 

Afsnit 220, der tilhører Medicinsk Kardiologisk 

Afdeling A, eller til andre afdelinger 

på Århus Sygehus eller andre hospitaler. I 

Afsnit 140 findes de ambulante klinikker: 

Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken 

og Ekkoklinikken, hvor vi ser 

ikke-akutte patienter i ambulante forløb.



Af månedsarbejdsplanen fremgår hvilke 

funktioner, der er tildelt de enkelte læger. 

Arbejdsplanen findes i konferencelokalet 

og på de enkelte afsnit. Det daglige lægelige 

arbejde omfatter, udover vagtarbejdet, 

stuegange på AHA, MVA og Afsnit 

220, samt arbejde i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, 

Tromboseklinikken og Ekkoklinikken. 

Konferencer 

Afdelingens konferencer fremgår af en 

separat plan, der udleveres i forbindelse 

med introduktion på afdelingen. 

Afdelingens professor og lektorer: 

Kristian Thygesen 

Professor 

Steen Husted 

Ekstern lektor 

Ole Gøtzsche 

Klinisk lektor 

Tilknyttet via Farmakologisk Institut: 

Kent Lodberg Christensen 

Ekstern lektor 


De studerende tilknyttes de 2 sengeafsnit 

(AHA og 220). Her lærer man personalet 

at kende, deltager i stuegangene, udfører 

stuearbejde (skrive journaler, give i.v. medicin, 

lægge venflon, foretage ortostatisk 

blodtrykstest o.lign). 

Med udgangspunkt i sengeafsnittet kan 

der være tale om at følge patienterne, 

man kender, til andre undersøgelser på 

hospitalet (ekkokardiografi, ultralydsundersøgelser, 

CT scanning o.lign.). De 

studerende kan evt. ledsage patienter til 

undersøgelser på Århus Sygehus, Nørrebrogade 

eller Skejby Sygehus. På skift 

følges arbejdet i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, 

Tromboseklinikken og Ekkoklinikken. 

Bent Raungaard 

Klinisk lektor 

33


Journaler 

Det forventes, at hver studerende skriver 

mindst 10 journaler under sit ophold i Medicinsk 

Kardiologisk Afdeling A. Journalen 

skal gennemgås samme dag af en læge, 

hvis navn anføres under journalnotatet 

(”gennemgået af NN”). På sengeafsnittene 

kan der være forholdsvis få indkaldte 

patienter, men i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, 

Tromboseklinikken og på MVA 

er der gode muligheder for journalskrivning. 

De studerende aftaler indbyrdes, 

hvem der skriver journal her. Desuden kan 

der skrives journaler i vagterne under supervision 

af vagthavende læge. Instruktion 

i journalskrivning vil finde sted tidligt 

under kurset. Sekretærer vil fortælle om 

anvendelse af dikteringssystemet. 

Bedside undervisning: 

Under kurset meddeles 20 timers bedside 

undervisning. Tidspunkt og ansvarlig 

klinisk lærer fremgår af arbejdsskemaet. 

Undervisningen begynder efter morgenkonferencen 

og finder sted på et af sengeafsnittene. 

I begyndelsen vil der blive 

lagt vægt på journalskrivning, i.v. medicin 

administration, undersøgelsesteknik m.m. 

Se checkliste. Senere vil der i højere grad 

tages udgangspunkt i et klinisk fund hos 

en aktuel patient på afsnittet. Hovedvægten 

i denne undervisning lægges på indlæring 

af praktiske færdigheder. 

Vagter 

De studerende deltager efter skema i vagterne 

(fx fra kl. 16 til 23). Vagtdeltagelse 

forventes ca. én gang pr. uge. Fordeling af 

vagter aftales indbyrdes mellem de studerende. 

Under vagterne er der mulighed 

34 


for at få indblik i akut medicinsk arbejde. 

Ved at følge og assistere for- eller mellemvagten 

vil den studerende kunne følge 

beslutningsprocessen i daglig akut klinisk 

arbejde. De studerende vil kunne skrive 

journaler på akut indlagte patienter, overvære 

undersøgelser og behandlinger som 

ekkokardiografier, DC-konverteringer, eksterne 

pacemakere mm. 

Forvagt Afdeling A (tlf 7944) 

Mellemvagt Afdeling A (tlf 7942) 

Vagt-kalder for studerende (tlf 7985) 

Selvstudier 

Det forventes, at de studerende under 

deres ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling 

A i lærebøger og anden litteratur 

inkl. tidsskrifter læser om de sygdomme, 

som de har fået mulighed for at studere 

hos vores patienter. Der er opslagsbøger 

i sengeafsnittene og de ambulante klinikker 

(Medicinsk Kompendium), men det er 

vigtigt tillige at anvende andre opslagsbøger 

og tidsskrifter i afdelingens konferencelokale 

og i hospitalets lægebibliotek 

i stueetagen i administrationsbygningen. 

Det tilrådes at man desuden gennemser 

afdelingens samling af undervisningsvideoer 

i konferencelokalet samt AV 

undervisningsprogrammer (CD) i ekkokardiografirummet 

og i konferencelokalet.



Mål for de studerendes ophold på 

afdelingen: 

Udførligt at kende arbejdsgange i en medicinsk 

afdeling og have udviklet evne til 

at samarbejde med andre personale grupper. 

Under opholdet skal den studerende 

forberedes på det kliniske arbejde som 

turnuskandidaten udfører. Dette indebærer, 

at han/hun udover en række praktiske 

færdigheder gør sig fortrolig med journalskrivning 

og vender sig til at fremlægge 

sygehistorier for medstuderende og læger. 

Til dette formål skal den studerende 

under sit ophold være trænet i resumering 

af journaler og være i stand til fuldt 

ud at orientere den stuegangsgående 

læge om patienterne på en stuegang. 

Den studerende medinddrages løbende i 

overvejelser vedrørende undersøgelsesprogram, 

diagnose og planlægning af behandling 

for de enkelte patienter. 

Den studerende skal have tilegnet sig 

praktiske færdigheder i kommunikation 

og have overværet samtaler om diagnose 

og behandling mellem læge og patient. 

Ved undervisning, patientkontakt og selvstudier 

skal den studerende have tilegnet 

sig eksakt viden om de store medicinske 

lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering, 

behandling og prognose. Det 

gælder naturligvis især de kardiovaskulære 

sygdomme. 

At have tilegnet sig færdigheder, der 

muliggør en god journaloptagelse (inkl. 

grundlæggende undersøgelsesteknikker). 

At være bekendt med afdelingens forskningsområder. 

At være introduceret til hospitalets forskningsbibliotek. 

At blive fortrolig med: 

• BT måling 

• Stetoskopi af hjerte og lunger 

• Anlæggelse af i.v. venflon 

• Administration af i.v. medicin 

• Udførelse af a-punktur 

• Anlæggelse af blærekateter hos mænd 

• EKG optagelse 

Have overværet et varierende antal af 

følgende procedurer: 

• Ekkokardiografi 

• Arbejds ekg 

• DC konvertering 

• Torakocentese 

Ved afslutning af opholdet forventes det, 

at den studerende: 

• har dannet sig et begyndende overblik 

over medicinske sygdomme 

• har kendskab til disponerende faktorer 

til åreforkalkningssygdomme 

• kan udføre hjerte- og lungestetoskopi 

• kan tolke et ekg 

• kan vurdere et røntgenbillede af thorax 

• har kendskab til indikationer og muligheder 

ved ekkokardiografi 

• har kendskab til at diagnosticere akutte 

hjertesygdomme fx akut myokardieinfarkt 

• er i stand til at vurdere patienter med 

kroniske hjertesygdomme, fx hjerteinsufficiens. 

35


36 


Hæmatologisk Afdeling R, THG 

Kontakt: 

Ved sygdom kontakt forvagten på telefon 

8949 7921 

Sekretær (undervisningskoordinator) 

Helle Givskov 

Tlf. 8949 7551 

Mail: helle.givskov@aarhus.rm.dk 

Ansvarlig: 

Overlæge, ph.d. Jesper Stentoft 

Tlf. 8949 7926 

Mail: jesste@rm.dk 


Specialet intern medicin: Hæmatologi varetager 

diagnostik, behandling, forebyggelse 

og udforskning af blodsygdomme. 

Afdeling R er specialiseret i hæmatologi. 

Det betyder, at patienterne overvejende 

lider af: 

1. godartede blodsygdomme 

- anæmi 

- trombocytopeni 

- trombose- og blødningssygdomme 

- arvelig jernophobning 

2. ondartede blodsygdomme 

- leukæmi 

- lymfekræft 

- knoglemarvskræft (myelomatose) 

- polycytæmi og dermed beslægtede 

sygdomme 

- følgetilstande til behandling af disse 

sygdomme 

Imidlertid har mange patienter samtidig 

andre medicinske sygdomme, som fx 

sukkersyge, astma, mavesår, gigt, hjertesygdomme 

m.v., så der er i reglen rige 

muligheder for at blive konfronteret med 

næsten alle medicinske sygdomme. Det 

er værd at huske, at det er et af de eneste 

tidspunkter i studieforløbet, hvor du får 

lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab 

med blodsygdomme, hvoraf nogle 

er ganske hyppigt forekommende og bør 

kendes af enhver læge. 

I den teoretiske undervisning vil der også 

blive fokuseret på diagnostik og behandling 

af infektioner, smertebehandling og 

behandling med cytostatika, som alle er 

emner med stor relevans indenfor såvel 

intern medicin som hæmatologi og onkologi. 

Hæmatologi er et speciale, der er særdeles 

afhængigt af speciallaboratorier, 

og på Hæmatologisk Afdeling forefindes 

to sådanne: Cancercytogenetisk Laboratorium 

og Immunhæmatologisk Laboratorium. 

Der er afsat 2 timer til praktisk 

belysning af den diagnostiske proces ved 

hæmatologiske patienter på disse laboratorier. 

Samtidig vil der være undervisning 

i og forevisning af stamcellenedfrysning/ 

stamcelletransplantation.




Normering 

Afdelingsledelsen består af den ledende 

overlæge og oversygeplejersken. Der er 

etableret funktionsledelser for afdelingens 

afsnit, ambulatorium, klinisk forskningsenhed, 

laboratorier og sekretariat. 

Lægerne er normeret med 1 klinisk professor, 

1 lærestolsprofessor, 10 overlæger, 

4 afdelingslæger, 7 i hoveduddannelsesforløb, 

2 læger i introduktionsstilling og 1 

læge i hoveduddannelse til klinisk onkologi. 

Sygeplejen er normeret med 112 stillinger, 

heraf 5 med særligt specialeansvar, 1 oversygeplejerske, 

4 afdelingssygeplejersker, 1 

uddannelsesansvarlig, 1 udviklingssygeplejerske, 

2 forløbskoordinatorer og 5 projektsygeplejersker. 

Sekretærerne er normeret med 14 stillinger, 

heraf 1 ledende sekretær. 

Serviceassistenterne er normeret med 22 

stillinger. 

Der er tilknyttet 1 socialrådgiver og 1 psykolog 

til afdelingen. 

Laboratorierne er normeret med 10,2 bioanalytikerstillinger. 

Struktur 

Hæmatologisk Afdeling har et optageområde 

på basisniveau på ca. 650.000 

borgere. Afdelingen er klassificeret som 

hæmatologisk højt specialiseret afdeling 

og modtager patienter fra hele Region 

Midtjylland, samt i visse tilfælde fra tilgrænsende 

regioner. 

Afdelingen har 49 sengepladser og to hotelsenge 

samt et stort behandlings- og 

kontrolambulatorium. 

Der henvises ca. 700 nye patienter årligt, 

hvoraf fire femtedele modtages til forundersøgelse 

i ambulatoriet. Sengeafdelingerne 

har ca. 2.300 indlæggelser årligt, 

hvoraf to tredjedele er akutte. I ambulatoriet 

er der ca. 14.000 besøg årligt, hvor 

der blandt andet gives 2.300 cytostatikabehandlinger. 

Afdelingens undersøgelsesstue udfører 

900 knoglemarvsundersøgelser og 250 

lumbalpunkturer årligt. 

Afdelingen rekvirerer hvert år 5.000 CTscanninger, 

4.000 konventionelle røntgenundersøgelser, 

1.200 ultralydsscanninger 

og 1.500 MR-scanninger. 

Afdelingens laboratorier betjener alle de 

hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland 

og for visse specialanalyser også 

Region Nordjylland. Der udføres over 

1.000 flowcytometriske analyser af leukocytters 

overfladeantigener i diagnostisk 

øjemed og over 700 PCR analyser. Desuden 

udføres ca. 1.000 G-bånds karyotyperinger 

af maligne hæmatologiske celler. 

Afdelingens beliggenhed 

Hæmatologisk Afdeling er placeret i Tage- 

Hansens Gade med sengeafdelingerne 

R7, R70 og R170 i én fløj (indgang 11A) og 

ambulatorium og laboratorier i samme bygning 

som personalekantinen (indgang 4A). 

1.3.09 åbnede sengeafsnit R7. Afsnittet er beregnet 

til allogen stamcelletransplantation. 

Afdelingens lægekontorer og konferencelokale 

ligger i pavillon 14, der ligger parallelt 

med sengebygningen (indgang 14 A). 

Afdelingens Sekretariat ligger i sengebygningen, 

indgang 11A. 

37


38 


Afdelingens undervisere: 

Professor Peter Hokland, klinisk lektor 

Bendt Nielsen, klinisk lektor Mette Skov 

Holm, klinisk lektor Jan M. Nørgaard, klinisk 

lektor Niels Frost Andersen og klinisk 

lektor Jesper Stentoft (undervisningskoordinator). 

Lektorerne afholder den skemalagte prægraduate 

undervisning i hæmatologi. Den 

praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære” 

foretages af alle afdelingens læger og det 

øvrige personale. 

Professoren har ansvaret for både den 

teoretiske og praktiske undervisning, afholder 

mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen 

og deltager i udformningen 

af de skriftlige eksamensopgaver. 


Det kliniske ophold på 4 uger ved Hæmatologisk 

Afdeling er for 2-4 medicinstuderende 

ad gangen. De nye hold møder 

første dag kl. 8.00 til morgenkonference. 

For hvert hold er der udpeget en holdleder, 

der varetager introduktion og 

rundvisning på afdelingen, fordeling af 

studerende til de forskellige teams og 

fordeling af studenterfunktioner på ugeskema. 

Holdlederen fungerer som holdets 

”coach”, løser eventuelle praktiske 

problemer undervejs, debriefer holdet 

ved periodens afslutning og attesterer tilfredsstillende 

gennemførelse.



Ugeplan for medicinstuderende på hæmatologisk afdeling 

Mandag 08.00-08.15 Morgenkonference (konferencelokale i barakken) 

08.15-08.45 Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7) 

08.45-09.00 Røntgenkonference 

09.00-12.30 Stuegang 

12.30-13.00 Afdelingskonference (konferencelokalet) 

Tirsdag 08.00-08.15 Morgenkonference 

08.15-08.45 Teamkonference (monofaglig rød, blå, gul+grøn) 


09.00-12.30 Stuegang 

12.30-13.00 Afdelingskonference 

Onsdag 08.00-08.15 Morgenkonference 

08.15-09.00 Klinisk konference/morgenundervisning (tværfagligt) 


09.15-12.30 Stuegang 


14.15-15.15 Multidisciplinær konference: lige uger(konferencelok.) 

Torsdag 08.00-08.15 Morgenkonference 

08.15-08.45 Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7) 


09.00-12.30 Stuegang 


14.00-15.00 Lymfomkonference 

Fredag 08.00-08.15 Morgenkonference 

08.15-09.00 Morgenundervisning for læger 


09.15-12.30 Stuegang 


Herudover holder afsnit R70 teamkonference 12-12.30 de dage, hvor der ikke er 

speciallæger i begge grupper. 

På afdelingens morgenkonference kl. 08.00 - 08.15 i konferencerummet, gennemgås de 

akutte patienter og patienterne på Intensiv afdeling. Desuden gennemgås arbejdsplanen. 

Der afholdes bedside-undervisning ca. 2 gange ugentlig. 

Den 3. torsdag for hvert studenterhold: “Hæmatologisk diagnostik” – undervisning i hhv. 

Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL). 

Studenterne møder klokken 9.00 foran Peter Hoklands kontor på IHL. Underviserne er 

Anne Roug, Eigil Kjeldsen, Charlotte Nyvold og Peter Hokland. 

39


Den medicinstuderendes opgaver 

Mål for opholdet 


forberede den medicinstuderende på det 

kliniske arbejde. Færdigheder og viden 

ønskes tilegnet vedr.: 

Team-arbejde: 

En studerende bliver tilknyttet ét af afdelingens 

teams. Igennem din aktive deltagelse 

i arbejdet på afdelingen opnår du 

hurtigt accept fra både sygeplejepersonalet 

og lægegruppen: Du vil blive opfattet 

som en naturlig del af et team og er velkommen 

til at markere dine observationer 

og synspunkter. 

I afsnittenes behandlerteams indgår 

foruden læger, sygeplejersker og sosuassistenter, 

også fysioterapeuter og ergoterapeuter. 

Desuden vil du dagligt møde 

tandplejere, sekretærer, bioanalytikere, 

madomsorgspersonale og serviceassistenter. 

Det er naturligvis vigtigt, at du 

respekterer disse medarbejderes faglige 

integritet og viden. Kun herved opnår du 

den kontakt, der er vigtig for din egen faglige 

udvikling. 

I gruppen bør du sætte dig som mål at 

lære alle patienters sygehistorier at kende, 

og du bør derfor benytte enhver ledig 

stund til at læse journalerne. Da det kliniske 

kursus er meget kort er det vigtigt, at 

du hjemme læser om de kliniske problemstillinger, 

som du er blevet konfronteret 

med i dagens løb. 

40 


Biopsistue 

Du bør i en periode følge det praktiske 

arbejde, der udføres på biopsistuen 

(knoglemarvsbiopsier, aspirationer, lumbalpunktur, 

hudbiopsi). Den reservelæge, 

som den pågældende dag står for stuearbejdet, 

vil undervise dig i arbejdets praktiske 

udførelse og dets formål. Der sigtes 

mod hurtigt at gøre dig til en aktiv medarbejder, 

således at du på egen hånd kan 

udføre visse arbejdsfunktioner. 

Journalskrivning: 

Den læge, som har ansvaret for modtagelsen 

af nyindlagte patienter, vil give dig 

som opgave at skrive journal på udvalgte 

patienter. I forbindelse hermed bliver du 

orienteret om, hvad der særligt skal tages 

i betragtning ved det pågældende sygdomsbillede. 

Journaloptagelse og objektiv 

undersøgelse foregår i patientmodtagelsen 

for de indlagte patienter og ellers i 

ambulatoriet som ”forundersøgelser”. 

Når du har optaget sygehistorien (anamnesen) 

foretages den objektive undersøgelse 

af patienten sammen med den 

læge, der modtager patienterne – i hvert 

fald indtil du har skrevet mindst 3 journaler. 

Når journalen er skrevet, gennemgår 

du den med lægen. Journalen skal først 

skrives i kladde og bagefter dikteres i 

Speechmax (kode 2499) der renskrives af 

en sekretær. Den læge der har tildelt dig 

journalen er ansvarlig for indhold og konklusioner. 

Lægens navn anføres i din journal. 

Ordinationer i EPJ udføres af lægen.



Vagtarbejde 

Det er vigtigt at få indblik i et sygehusets 

døgnfunktion og at blive trænet i forskellige 

typer af akutte situationer. Det er derfor 

meget vigtigt at deltage regelmæssigt 

i vagten. Studerende på Hæmatologisk 

Afdeling kan følge alle medicinske vagthavende 

og derved lære forskellige akutte 

medicinske sygdomsbilleder. Se også det 

generelle afsnit om medicin. 

Grundlæggende færdigheder og 

interview- og undersøgelsesteknik 

Dette indøves ved mesterlære, idet de 

medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende 

som de færdige speciallægers 

patientsamtaler. 

• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse 

ved journaloptagelsen 

Både ved fokuseret bedside-undervisning 

og den medicinstuderendes egen journaloptagelse 

lægges vægt på færdigheder 

vedr.: 

• Generel objektiv undersøgelse. 

• Undersøgelse af den hæmatologiske patient 

(palpation af lymfeknuder og milt, 

inspektion af mundhule og hud, vurdering 

af tandstatus. 

Kendskab til klinisk forskning 

Kendskab til klinisk forskning sikres ved 

gennemgang af igangværende studier. 

Det tilstræbes at alle holdene bliver introduceret 

til hæmatologisk laboratorieforskning. 

De studerende har generelt 

adgang til at deltage i afdelingens interne 

undervisning, der spænder fra hæmatologisk 

diagnostik over forskning og behandling 

til tværfaglig undervisning. 

41


42 


Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG 

Mødested: Konferencerummet, Medicinsk 

Afdeling MEA, Bygning 3, 2.sal, ÅS THG 

Kontaktperson: Ledende overlæge, dr. 

med. Jørgen Rungby 

Tlf. nr. 8949 7696 / 8949 7657 

Medicinsk-endokrinologisk afdeling MEA er 

en intern medicinsk afdeling med grenspeciale 

i medicinsk endokrinologi. Afdelingen 

modtager dels uselekterede patienter med 

et bredt udsnit af interne medicinske sygdomme 

fra lokalområdet, dels patienter 

med endokrinologiske sygdomme fra Århus 

Sygehus’ optageområde. 

Specialet medicinsk endokrinologi omfatter 

undersøgelse, kontrol og behandling af 

medicinske og kirurgiske sygdomme i de 

endokrine kirtler (hypofysen, skjoldbruskkirtlen, 

pancreas, binyrer og gonader, biskjoldbruskkirtler 

m.m.). Afdelingen har 

endvidere specialiseret sig i metaboliske 

knoglelidelser og adipositas. 

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion 

i samarbejde med andre relevante afdelinger 

på Århus Universitetshospital om 

specielle endokrinologiske sygdomme. Det 

drejer sig om svær sygelig overvægt (morbid 

adipositas), primær hyperparatyreoidisme, 

multipel endokrin neoplasi (MEN) 

med hyperparatyreoidisme og/eller medullært 

thyreoideakarcinom, visse former for 

hypo-paratyreoidisme, pseudohypoparatyreoidisme, 

Mb Paget, fibrøs dysplasi, osteosklerose 

og visse former for osteomalaci 

og D-vitaminmangel samt sjældnere diabetesformer 

med insulinresistens. 

Varetagelsen af det endokrinologiske speciale 

sker i tæt samarbejde med afdelingen 

for endokrin kirurgi P på Århus Sygehus, 

Tage-Hansens Gade, der foretager operationer 

på skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler 

og binyrer, samt kirurgisk Afdeling L, 

Århus Sygehus, Nørrebrogade vedrørende 

kirurgisk behandling af svær adipositas. 

Afdelingen er en universitetsafdeling 

tilknyttet Aarhus Universitet med 

forsknings-, uddannelses- og undervisningsforpligtelser. 

Afdelingen uddanner speciallæger i medicinsk 

endokrinologi, speciallæger i intern 

medicin (herunder introduktions-, basis- 

og undervisningsstillinger), medicinstuderende, 

sygeplejestuderende samt 

social- og sundhedsassistentstuderende 

og lægesekretærelever. 

Afdelingen har et tæt samarbejde med 

almen praksis. Afdelingen tilbyder type 2 

diabeteskursus, osteoporoseskole og diætistfunktion 

specielt målrettet mod problemer 

i almen praksis. Afdelingen har stor 

ambulant virksomhed vedrørende måling 

af knoglemasse hos risikopatienter for 

osteoporose.



Afsnit i afdelingen 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA 

er beliggende på Århus Sygehus, Tage- 

Hansens Gade og omfatter: (for indgangenes 

placering, se ”logistik”) 

Læge- og sekretærkontorer i administrationsbygningen, 

indgang 3C, 2.sal. 

Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium 

MEA (afdelingssygeplejerske Guri Engmark), 

indgang 11A 

MEA, afsnit 120 (afdelingssygeplejerske 

Marianne Eshøj), indgang 1D 

MEA, afsnit 160 (afdelingssygeplejerske 

Birte Mors), indgang 1A 

Osteoporosekliniken, indgang 11B 

Forskningsafdelinger, den grå bygning, 

indgang 4A. 

Fastansatte læger i afdelingen 

Leif Mosekilde 

Professor, overlæge, dr.med. 

Tlf. direkte 8949 7677 

Bjørn Richelsen 



Jørgen Rungby 

Professor, ledende overlæge, dr. med. 


Kjeld Hermansen 



Jens Friis Bak 

Lektor, overlæge, dr.med. 


Bente Bomholt Langdahl 

Lektor, overlæge, dr. med., ph.d. 


Steen Bønløkke Pedersen 

Klinisk lektor, overlæge, dr. med. 


Peter Vestergaard 

Klinisk lærer, overlæge, dr. med. 


Eva Ebbehøj 

Overlæge, ph.d. 


Søren Gregersen 

Afdelingslæge, ph.d. 

Afdelingens lægenormering omfatter herudover 

11 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 

læger i medicinsk introduktionsuddannelse 

og 3 læger i klinisk basislægeuddannelse. 

Specialfunktioner i afdelingen 

Sengeafdelinger 

Afdelingen har 2 sengeafdelinger: 

Afdeling 120 (18/19 senge) og afdeling 

160 (18/19 senge). De fysiske rammer i 

sengeafdelingen består af 2-sengsstuer, 

3 på hvert sengeafsnit, samt en 3-sengsstue 

og 3 6-sengsstuer. Der er en undersøgelsesstue 

på hver afdeling, der dog 

ofte anvendelse som regulær sengestue 

Afdelingen er specialemæssigt delt på 

følgende måde: Afsnit 160 diabetes og 

adipositas, Afsnit 120 thyreoidealidelser, 

osteoporose samt anoreksi. 

Undersøgelse, kontrol, behandling og 

pleje er organiseret i tværfaglige behandlingsteams, 

således at hver afdeling består 

af 2 teams, der tager hånd om 12-13 

patienter hver. Et team består af samtlige 

personalegrupper, som opererer i afdelingen 

samt udefra kommende grupper som 

fysio- og ergoterapeuter. De studerende 

på afdelingen tilknyttes disse behand- 

43


44 


lingsteams. Der holdes teamkonference 

dagligt fra kl. 8.30 - 9.00, hvorunder planlægningen 

af den enkelte patients videre 

forløb foretages, ligesom der følges op på 

forløbet over det sidste døgn. 

Der er etableret et dagpatientkoncept i 

sengeafdelingerne, således at patienterne, 

som udskrives fra sengeafdelingerne, 

kan følges op i sengeafdelingerne mhp. 

klinisk kontrol og ikke ses i et separat ambulatorium. 

Ambulant virksomhed 

Afdelingen har et dagafsnit, med ca. 4.000 

deldøgns behandlingsdage og et ambulatorium 

med ca. 20.000 besøg årligt. Ambulatoriet 

er et specialeambulatorium for 

intern medicin:endokrinologi. Halvdelen 

af patienterne har diabetes mellitus. I ambulatoriet 

følges desuden patienter med 

thyreoideasygdomme, multipel endokrin 

neoplasi, calciummetaboliske sygdomme, 

osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, 

hyperlipidæmi, adipositas, 

vækst- og udviklingsforstyrrelser samt 

sjældnere metaboliske sygdomme. 

I ambulatorium/dagafsnit udføres blandt 

andet funktionsundersøgelser, knoglebiopsi, 

intravenøs behandling samt instruktion 

af diabetikere i selvmonitorering af 

blodsukker, injektionsteknik, kost etc. 

Visitation og samarbejde 

Visitationen af endokrinologiske specialepatienter 

til afdelingen sker i samarbejde 

med afdeling MEA, Århus Sygehus, Nørrebrogade, 

således at begge afdelinger 

tager sig af diabetes og thyreoidea, mens 

lidelser i hypofyse og binyrer visiteres til 

afdeling MEA, NBG og lidelser i kalkstof- 

skiftet samt metaboliske knoglelidelser og 

adipositas visiteres til afdeling MEA, THG. 

Afdelingen har et tæt samarbejde med Kirurgisk 

Endokrinologisk Afdeling P mhp. 

operativ behandling af endokrinologiske 

lidelser samt Patologisk Institut på Århus 

Sygehus, Tage-Hansens Gade, som varetager 

den generelle patologiske service, 

men også sammedags-diagnostik ved thyreoidealidelser. 

Endvidere samarbejdes med nuklearmedicinsk 

afdeling mhp. diagnostik specielt 

af thyreoidealidelser og knoglelidelser. 

Der foregår ved afdelingen en lang række 

forskningsprojekter, fortrinsvis inden for 

det endokrinologiske fagområde. Der er til 

afdelingen desuden ansat fondsfinansierede 

laboranter samt lægelige stipendiater/ph.d.-studerende.



Afdelingskonferencer 

Der afvikles kliniske konferencer som anført 

i skemaet. Der er desuden undervisning 

hver onsdag kl. 08.15-09.00. 

Det forventes at afdelingens studerende 

deltager i de fælles konferencer og i deres 

egen team-konference. 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

Kl. 8.00 - 8.15 Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. 

Kl. 8.15 - 8.30 Rtg.konf. Rtg.konf. Undervisning Rtg.konf. Rtg.konf. 

(Mødelokale) 

Kl. 8.30 - 9.00 Teamkonf. Teamkonf. Team.konf. Teamkonf. Parathyreoidea-konf. 

KEK Afd. 240 

Kl. 12.30-13.00 Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. 

Kl. 13.00-14.00 Thyreoideakonf. 

Morgenkonference 

Fælles morgenkonference i konferencerummet 

på læge- og sekretærgangen i 

administrationsbygningen, indgang 3C, 

2.sal. Vagtholdet orienterer om akutte patienter, 

indlagt i det forløbne døgn, samt 

om akutte begivenheder vedrørende i forvejen 

indlagte patienter. 

Røntgenkonference 

Kl. 08.15- 08.30 i Røntgenafdelingen hver 

dag undtagen onsdag. 

Teamkonference 

Kl. 08.30-09.00. i teamet på sengeafdelingen 

hver dag undtagen onsdag. 

Middagskonference 

Kl. 12.30 i konferencerummet på læge- og 

sekretærgangen i administrationsbygningen, 

indgang 3C, 2.sal. 

ØVRIG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 

Dagarbejdstid fra kl. 08.00-15.00. 

Stuegange (behovsstuegang og 

samtaler) 

Afdeling MEA 120 og MEA 160 dagligt kl. 

09.00 til ca. 12.30. 

Ambulatorium 

Dagligt kl. 09.00 - ca. 12.00 i ambulatorium/dagafsnit. 

Mandag kl. 13:00-15:30 journaler og svar i 

ambulatorium/dagafsnit. 

Dagafsnit 

Dagligt kl. 09.00- ca.12.00 i ambulatorium/ 

dagafsnit. 

Thyreoideaklinik 

Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver 

mandag, kl. 13.00-14.00 i medicinsk ambulatorium. 

45


46 


Parathyreoideaklinik 

Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver fredag 

kl. 8.30 – 9.30 i Kirurgisk Endokrin Klinik 

(KEK) Afdeling P 240. 

Knoglebiopsi 

Hver 2. fredag i medicinsk dagafsnit 

(spørg efter tidspunkt). 

Osteodensitometri (knoglemineralbestemmelse) 

Dagligt kl. 09.00-15.00 i 

Osteoporoseklinikken, 11B. 

VAGT 

Det forventes at de studerende deltager 

i vagtarbejdet 2-3 gange under opholdet 

på afdelingen 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling har 2 

vagtlag: 

Forvagt hele døgnet (tilstedeværelsesvagt) 

Bagvagt hele døgnet (vagt fra bolig) 

Bagvagten udfører grenspecialerelevante 

tilsyn over hele huset samt tilsyn vedrørende 

intern medicinske problemstillinger 

efter aftale. 

JOURNALER 

Det forventes at de studerende deltager i 

journalskrivningen i de enkelte teams og 

på vagten. 

Journaloptagelse i teamet aftales ved 

teamkonferencen. Der vil her være mulighed 

for at diskutere hvad der specielt skal 

fokuseres på og hvilket undersøgelsesprogram, 

der skal iværksættes. 

Journalen skal efterfølgende konfereres 

med teamlægen. 

Akutte journaler kan skrives efter aftale 

med vagthavende, der superviserer 

journalskrivningen og godkender undersøgelsesprogram 

samt iværksætter behandling. 

De studerende kan diktere på det digitale 

system Speechmax med kode 2640. 

Der er aftensekretær (fælles for Medicinsk 

Kardiologisk Afdeling A, Hæmatologisk 

Afdeling og Medicinsk 

Endokrinologisk Afdeling MEA, THG).



Kirurgiske specialer THG 

Velkommen til den kirurgiske blok på Århus 

Universitetshospital, Århus Sygehus, 

Tage-Hansens Gade. Denne blok består 

af Anæstesiologisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling 

P og Ortopædkirurgisk Afdeling E. I 

har på 3. semester haft jeres første møde 

med patienter og har formentlig også stiftet 

bekendtskab med procedurerne omkring 

bedøvelse og operation. På dette 8. 

semester skal vi forsøge at uddybe dette 

kendskab, og vi skal gøre vores bedste for 

at gøre denne kliniske og teoretiske undervisning 

lærerig og interessant. 

Måske vil I opleve afdelingernes funktioner 

meget hektiske og lidt forvirrende, 

hvilket skyldes et stort arbejdspres for læger 

og plejepersonale samt deres meget 

skiftende arbejdstider. Enkeltfunktionerne 

med patienterne foregår såvel ambulant 

som under indlæggelse og er i vid 

udstrækning subspecialiseret, hvilket ikke 

gør forvirringen mindre. I det samlede lægearbejde 

må hensynet til patienterne og 

deres behandling have en højere prioritering 

end den ikke formaliserede undervisning 

af studerende. Jeres udbytte af 

opholdet hos os vil således afhænge meget 

af jeres eget initiativ og engagement. 

Ligesom alt øvrigt hospitalspersonale har 

I absolut tavshedspligt over for patientforhold 

af personlig eller fortrolig karakter. 

Målsætning 

Målsætning for kurset er opfyldelse af 

mål i kursuskataloget fra AU. Til imødekommelse 

af dette har vi opstillet følgen- 

de liste, hvor vores målsætning for kurset 

er udmøntet: 

1) Lære samtaleteknik med patienten 

ved optagelse af anamnese. 

2) Lære almindelig objektiv klinisk undersøgelsesteknik. 

3) Lære på hvilket grundlag og hvordan 

man anmoder om supplerende undersøgelser. 

4) På grundlag af anamnesen og undersøgelserne 

at differentiere de diagnostiske 

muligheder. 

5) Følge patienten gennem hospitalsopholdet, 

især på sengeafdelingen ved 

stuegangen. 

6) Herved at lære det typiske forløb af 

de mere almindeligt forekommende 

kirurgiske og ortopædkirurgiske sygdomme. 

7) Lære en medmenneskeetisk holdning 

overfor svært syge. 

8) Lære om sterilitetsforholdene på en 

operationsgang. 

9) Overvære teknikken ved operativ behandling. 

10) Lære undersøgelser og behandling af 

skadestuepatienter. 

11) Lære almindelige suturteknikker og 

bandageringsteknikker. 

12) Lære venepunktur med opsætning 

af væske eller blodtransfusion samt 

injektionsteknik såvel subkutant, i.m. 

som i.v. 

13) Lære blærekateterisation og nedlægning 

af ventrikelsonde. 

47


48 


14) Overvære endoskopiske undersøgelser 

og behandlinger af såvel mave, 

tarm som led. 

15) Lære om forhold ved infektioner hos 

kirurgiske patienter. 

16) Lære om de kliniske forhold ved blødninger, 

dehydrering og forstyrrelser i 

elektrolytstofskiftet. 

17) Kende til de farmaka, som anvendes 

ved anæstesier. 

18) Overvære forløbet af forskellige anæstesiformer, 

såvel lokale, regionale, 

spinale, epidurale som universelle. 

19) Lære om hjertestop og genoplivningsprocedure 

med stød, ekstern hjertemassage 

og kunstig ventilation. 

20) Lære principperne ved intensiv behandling, 

respirator, parenteral ernæring, 

væsketerapi og farmakologisk 

terapi. 

Undervisningen 

Undervisning jfr. Studienævnets ”vejledning 

for undervisere og studenter” samt 

læseplan. 

Jeres undervisning vil foregå dels formaliseret 

skemalagt ved læger, som 

honoreres fra Aarhus Universitet, dels 

uformaliseret ”ad hoc” ved øvrigt lægepersonale, 

som ikke har nogen egentlig 

undervisningsforpligtelse i henhold til 

Aarhus Universitet. 

Den teoretiske undervisning og eksaminatoriske 

klinikker er skemalagt tirsdag og 

torsdag fra kl. 13.15-15.00 og onsdag fra 

kl. 13.15-14.00. Tirsdag varetages undervisningen 

af overlæge Anders Odgaard, 

overlæge Karsten Krøner og overlæge Bo 

Munk, Ortopædkirurgisk Afdeling. Onsdag 

er det overlæge Palle Carlsson, Anæstesiafdelingen, 

der underviser. Torsdag varetages 

undervisningen af overlæge Henrik 

Christensen og overlæge Anders Tøttrup, 

Kirurgisk Afdeling P. På grund af lægernes 

afspadseringsordning kan undervisningen 

forestås ved en anden læge end nævnt i 

læseplanen. Der gives i løbet af semesteret 

følgende lektioner i ortopædkirurgi og 

kirurgi: 

Tirsdage: 

1. Introduktion til ortopædisk kirurgi 

2. Skadestuehåndbogen og undersøgelsesteknik 

3. Fod- og ankelskader 

4. Frakturer og undersøgelsesteknik 

5. ATLS 

6. Hånd- og håndledsskader 

7. Knæets bløddelsskader 

8. Skulderskader 

9. Albueskader 

10. Hoftefrakturer 

11. Håndens infektioner 

12. Discusprolaps 

13. Hofte- og knæledsartrose 

14. Den reumatiske hånd 

15. Tunnelsyndromer 

16. Knyster 

17. Multiple choice test 

18. Afslutning 

Torsdage: 

1. Symptomer og objektive fund ved abdominale 

lidelser 

2. Inflammatorisk tarmsygdom 

3. Klinik/Hernier 

4. Klinik/Akut abdomen(appendicit etc.) 

5. Klinik/Hæmoroider og analkanal 

6. Klinik/Akut abdomen (ileus etc) 

7. Klinik/Divertikelsygdommen



8. Klinik/Esophagus, ventrikel, duodenum 

9. Klinik/Pancreassygdomme 

10. Klinik/Pneumothorax/aortaaneurisme 

11. Klinik/Cases 

12. Klinik/Galdesten 

13. Klinik/Cases 

14. Colon og rectumtumorer/Eksamen 

15. Evaluering 

Udover de 15 undervisningssessioner om 

torsdagen gives der fem sessioner på 

Urologisk afdeling, SKS. 

Introduktionsuge 

I den første uge af semesteret er der et 

introduktionsprogram, der bl.a. omfatter 

emnerne: 

• generel omgang med patienter: 

- journalskrivning / anamneseoptagelse, 

- undersøgelse af abdomen 

- stetoskopi, EKG 

- anlæggelse af venflon / arteriepunktur 

- anlæggelse af blærekateter 

- smertebehandling 

• adfærd på operationsgangen: 

- kirurgisk håndvask, suturteknik 

• akut medicin: 

- hjertestop 

- ventilation og intubation 

- lumbalpunktur 

Anbefalede lærebøger 

1. Kirurgisk Kompendium, 3. udgave. Stadil, 

Lund, Nordling, eds.Nyt Nordisk Forlag 

Arnold Busk A/S. 2003 (den officielle 

lærebog). 

2. Basisbog i Medicin og Kirurgi, 4. udgave. 

Schroeder, Schulze, Hilsted og 

Gøtzsche, eds. Munksgaard. 2007. 

3. Kittelbog i Kirurgi. Stadil, Lund og Nordling, 

eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold 

Busk A/S. 2006. 

4. Ortopædisk Kirurgi, 6. udgave. Sneppen, 

Bünger og Hvid, eds. FADL’s Forlag. 

2006. 

5. Kliniske procedurer. Rosenberg, ed. 

FADL’s Forlag. 2009. 

Praktiske informationer 

Holdet bedes vælge en talsmand som 

kontaktperson. 

Sygdom hos studerende, der skal være på 

OP, bedes meddelt mellem kl. 7.30-8.00. 

OP Afdeling P: lokal 7547, OP afdeling E: 

lokal 7456. 

Klinisk kursus og den formaliserede undervisning 

er obligatorisk og fravær i 

mere end 10% af tiden bevirker, at kurset 

ikke kan godkendes. 

Hver studerende betaler i alt 100 kr. til 

kaffekassen, hvilket dækker formiddagskaffe 

dagligt i de 11 uger. 

Ved kursets afslutning bedes holdet 

fremkomme med en skriftlig, konstruktiv 

og eventuel kritisk evaluering, som rundsendes 

til alle læger og afsnit, som har 

været impliceret i undervisningen. 

49


Tage-Hansens Gade



Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG 


Ortopædisk kirurgi den kirurgiske behandling 

af skader, lidelser og medfødte deformiteter 

i bevægeapparatet. Dele af den 

ikke-kirurgiske behandling af disse lidelser 

ligger naturligt også under specialet, 

mens andre dele ligger under reumatologien. 

Afdelingens struktur og opgaver 

Struktur 

Ortopædkirurgisk afdeling E er delt på 

Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade. 

Subspecialerne er fordelt som følger: 

Nørrebrogade: 

E0 Skadestue og – ambulatorium 

E1 Børneortopædi 

E3 Fod-/ankel 

E4 Traume 

E5 Tumor-/infektion 

E6 Skulder-/albue 

Tage-Hansens Gade: 

E7 Hånd 

E8 Idrætstraumatologi 

E9 Hofte 

E10 Knæ 

Ledelsen består af en ledende overlæge 

og oversygeplejersken. Ledelsen og den 

tilhørende stab er placeret på Nørrebrogade. 

På Tage-Hansens Gade er der 13 overlæger 

og 3 afdelingslæger. Yngre læger 

i basis-, introduktions- og kursusstilling 

indgår i en vagtordning på Nørrebrogade 

og har sektortilknytning både på Nørrebrogade 

og Tage-Hansens Gade. 

Afdelingen er en specialafdeling med 

et optageområde på basisniveau på ca. 

350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret 

som ortopædkirurgisk lands- og landsdelsafdeling 

og modtager patienter fra 

det vestdanske område. 

På Tage-Hansens Gade findes fem operationsstuer 

og to sengeafdelinger. Afdelingen 

udfører ca. 4000 operationer om året. 

Afdelingen er opbygget således, at de forskellige 

afsnit med tilhørende ambulatorium 

og operationsfaciliteter varetager 

en bestemt subspecialiseret ortopædkirurgisk 

funktion, som det fremgår af skemaet 

herunder. 

51


52 


Subspeciale Overlæger Afd.-læger Sengeafsnit 

Knækirurgi Frank Madsen 

Anders Odgaard 

Claus Fink Jepsen 

Hoftekirurgi Kjeld Søballe 

Martin Lamm 

Michael Ulrich-Vinther 

Idrætstraumatologi Martin Lind 

Sv. Erik Christiansen 

Bent Lund 

Peter Faunø 

Håndkirurgi Karsten Krøner 

Bo Munk 

Claus Möger 

Anders DitlevJensen 

Modtagelse af patienter til elektiv indlæggelse 

foregår på de enkelte sengeafsnit. 

Patienterne har forinden fået skrevet journal 

ved forundersøgelsen i ambulatoriet. 

Knæ- og hofteambulatoriet er beliggende 

i behandlingsbygningen, 1. sal, sydgangen, 

og består af 5 stuer. Det idrætstraumatologiske 

ambulatorium er beliggende i kælderen 

under røntgenafdelingen tæt ved 

fysioterapien. Håndambulatoriet er beliggende 

på afdeling E6/7. 

I ambulatorierne foretages undersøgelse af 

nyhenviste patienter, kontroller efter tidligere 

indlæggelser eller ambulante behandlinger 

i relation til de enkelte subspecialer. 


Ortopædkirurgisk Afdeling E på Tage- 

E9/10 

Henrik Daugaard E9/10 

Sinan Said E7/8 

E7/8 

Hansens Gade har funktioner i flere forskellige 

lokaliteter. På din første dag i 

afdelingen skal du møde kl. 8.00 i afdelingens 

konferencerum, som ligger i kælderen 

under Medicinsk Visitations Afsnit 

(Afdeling 60). 

Afdelingens professorer og lektorer 

Professor Kjeld Søballe, klinisk lektor Bo 

Munk, klinisk lektor Anders Odgaard, klinisk 

lektor Karsten Krøner, lektor Michael 

Ulrich-Vinther. 

Professoren og de tre lektorer afholder 

den skemalagte prægraduate undervisning 

i ortopædisk kirurgi på Tage-Hansens 

Gade. Den praktiske kliniske oplæring 

”mesterlære” foretages af alle afdelingens 

læger og det øvrige personale.




Det kliniske ophold på 4 uger ved afdeling E 

på Tage-Hansens Gade er for 3-4 medicinstuderende 

af gangen. De vil blive tilknyttet 

en subspecialiseret sektor en uge ad gangen. 

Et skema med fordelingen af tilknytningen 

vil blive udleveret den første dag. 

Der vil blive givet formaliseret undervisning 

med gennemgang af dele af den teoretiske 

ortopædi, kliniktimer med diskussion af 

journal/sygehistorie samt individualiseret 

patientrelateret undervisning. En oversigt 

over denne undervisning vil blive udleveret 

på din første dag i afdelingen. 

Ud over den formaliserede undervisning vil 

du via din kontakt med alle personalegrupper 

modtage undervisning, instruktion, 

supervision og mulighed for at observere 

forskellige dele af afdelingens hverdag og 

diagnostik/behandling af patienter. Denne 

ikke-formaliserede undervisning er vigtig og 

kræver dit engagement. 

CHECKLISTE FOR 8. SEMESTER KLINISK 

KURSUS I ORTOPÆDISK KIRURGI VED 

AFD. E, AS-THG 

JOURNALOPTAGELSE 

Det tilstræbes, at hver studerende skriver 

mindst en journal per uge, således at den 

studerende får skrevet journal i fire forskellige 

sektorer. 

MANUELLE PROCEDURER 

Det tilstræbes, at den enkelte studerende 

som et minimum får prøvet følgende procedurer: 

Anlæggelse af venflon 

Anlæggelse af blærekateter 

Indgift af parenteral medicin 

Hudsuturering incl. infiltrationsanæstesi 

Kirurgisk vask og assistance ved operation 

i fire forskellige sektorer. 

VAGTDELTAGELSE 

På grund af sammenlægningen af skadestuefunktionen 

i Århus samt centraliseringen 

af større traumer på NBG vil den 

studerende på THG kun få anledning til at 

se mindre traumer. Der er truffet aftale 

med skadesektoren om, at hver studerende 

under sit ophold på afdelingen vil 

kunne deltage som føl på skadestuen på 

NBG. Det forventes, at den studerende tager 

imod dette tilbud. Der vil til gengæld 

ikke være noget krav om deltagelse i vagten 

på THG. 

PRÆSENTATIONER 

Ved bed-side undervisning at have demonstreret 

færdighed i systematisk beskrivelse 

af røntgen-billeder. 

INDLÆRING VED OBSERVATION 

Den studerende forventes som et minimum 

at have overværet: 

Patientsamtale i ambulatoriet 

Stuegang 

Specifikke kliniske undersøgelser 

Operationsdag i hver af de 4 specialsektorer, 

som den studerende er tilknyttet 

DELTAGELSE I UNDERVISNINGSTILBUD 

Den studerende skal deltage i: Systematisk 

undervisning for hele holdet 

Bo Munk personsøger 3138. 

Anders Odgaard personsøger 3177. 

53


54 


Kirurgisk Afdeling P, THG 

Kontakt: 

Sekretær tlf. 8949 7506 eller 8949 7504. 

Generel information 

Kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus, 

Århus Universitetssygehus, er inddelt i 2 

afdelinger hjemmehørende på hhv. Nørrebrogade 

(øvre kirurgi) , Kirurgisk Afdeling 

L og på Tage-Hansens Gade (kolorektal 

kirurgi og mamma- og endokrin kirurgi), 

Kirurgisk Afdeling P. 

Der er 3 sengeafsnit tilknyttet afdelingen 

på Tage-Hansens Gade: 

Afsnit 240: Fortrinsvis mamma- og endokrinkirurgi, 

men også tarmkirurgi. (professor 

Peer 

Christiansen, overlæge Nidal AL Suliman, 

overlæge Hanne Rønning, overlæge Lone 

Fischer og overlæge Marco Mele). 

Afsnit 260: Kolorektalkirurgi. (overlæge 

Henrik Christensen, professor Søren 

Laurberg, overlæge Steen Buntzen, overlæge 

Anders Tøttrup og overlæge Lilly 

Lundby). 

Afsnit 280: Kolorektalkirurgi. (overlæge 

Karsten Kraglund, overlæge Peter Chr. 

Rasmussen, overlæge Pål Wara og overlæge 

Lene Iversen). 

Afsnit 600: Fælles Intensiv Afsnit. 

Afdelingen har regionsfunktion og 

højtspecialieseret funtion inden for 

kolorektalkirurgi, mammakirurgi og endokrinkirurgi. 

Kolorektalkirurgien omfatter operationer for: 

• kolorektal cancer, herunder TEM kirurgi 

• inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn 

og colitis ulcerosa), herunder bl.a. J-pouch 

operationer. 

• lidelser i endetarmen (proktologi) herunder 

bl.a. analsphincterrekonstruktion. 

Center for behandling af avanceret kolorektalkirurgi 

herunder recidiv samt behandling 

af bløddelstumor i abdomen. 

En stor del af afdelingens funktioner inden 

for kolorektalområdet foregår i ambulatorierne: 

• P-ambulatorium, et kombineret forundersøgelses- 

og efterbehandlingsambulatorium 

• Analfysiologisk ambulatorium, hvor der 

foretages udredning og ikke kirurgisk behandling 

for analinkontinens, svær obstipation 

og besværet afføring 

• Stomiambulatorium. 

Mamma- og endokrinkirurgien omfatter 

operationer for: 

Mamma- og endokrinkirurgien omfatter 

operationer for: 

• mammasygdomme, herunder mammacancer 

• parathyreoidealidelser 

• thyreoidealidelser inkluderende kompliceret 

thyreoideakirurgi 

• binyretumorer, herunder laparoskopiske 

indgreb 

• neuroendokrine tumorer (NET) i mavetarmkanalen 

Den ambulante funktion tilknyttet den endokrine 

aktivitet foregår i Mamma Endokrin 

Klinik (MEK), som er knyttet til afsnit 240.



Den daglige arbejdstilrettelæggelse 

Kl. 7.45 præcis: Lægerne fra Afdeling P 

mødes til morgenkonference i mødelokalet 

3. sal. Ved denne konference gennemgås 

de akut indkomne patienter i det 

forløbne døgn, der aflægges rapport vedrørende 

de nyopererede patienter fra dagen 

i forvejen, og vedrørende patienterne 

på intensiv afdelingen. 

Kl. 7.55-8.25: Konference med røntgenlægerne 

på røntgenafdelingen. Der er to 

samtidige konferencer: Én i det mammaradiologiske 

afsnit vedrørende mammapatienter, 

og én for den øvrige aktivitet, 

herunder de akutte undersøgelser. 

Kl. 8.25-8.45: Afsnitskonference. 

Kl. 8.45-9.20: Stuegang på de forskellige 

afsnit efter fastlagt plan. 

Kl. 8.30: Starter det daglige operationsprogram, 

ambulatorievirksomhed, arbejdet 

på endoskopisk afsnit, etc. 

Torsdag kl. 8.00-8.45: Multidiciplinær 

konference i mammateamet i Biblioteket, 

Patologisk Institut. Primært gennemgås 

status på patienter opereret for 

brystkræft, og den fortsatte behandling 

og kontrol fastlægges for den enkelte patient. 

Rectumkonference hver fredag kl. 8.15 

– 8.45 i Røntgenafdelingen. 

Første onsdag i hver måned kl. 8.00-8.45 

holdes patologikonference (kolorektal) i 

Biblioteket, Patologisk Institut. 

Sidste onsdag i hver måned eftermiddagskonference 

med Medicinsk Gastroenterologisk 

Afdeling V, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade i konferencerummet, 3. sal. 

Øvrige onsdage kl. 8.00-8.45: 

Første onsdag i hver måned: P opfølg- 

ningskonference på Patologisk Institut, 


Anden onsdag i hver måned: Journal club 

Tredje onsdag i hver måned: Undervisning. 

Skema for emner foreligger ved 

semestrets start/opfølgning: Colonkonference, 

Patologisk Institut. 

Fjerde onsdag i hver måned: Undervisning. 

Skema for emner foreligger ved semestrets 

start. 

Kirurgisk ambulatorium 

(P-ambulatorium) 

Ligger i behandlingsbygning Vest, 1. sal, 

Nordgangen. 

Her foretages undersøgelser og planlægges 

behandling af alle patienter indenfor 

det gastroenterologiske område, der er 

nyhenvist til Kirurgisk Afdeling P. Hovedreglen 

er, at behandlingsplanen for patienten 

skal være lagt ved indlæggelsen. 

Endvidere foretages kontrol og eventuel 

efterbehandling efter udskrivelsen. 

Arbejdet foregår på 4 hverdage, hvor et 

stort læge- og sygeplejerskehold deltager 

i arbejdet. 

Aktuelle lægebemanding; oversigt udleveres. 

Mamma Endokrin Klinik (MEK) 

Ligger i pavillonerne. 

Åbningstiden varierer (se dagsprogrammet), 

men der er altid åbent fra kl. 10.30. 

Mandag til torsdag er der åbent til kl. 

15.00, fredag til kl. 12. 

Her modtages patienter med mamma-og 

endokrinkirurgiske sygdomme til udredning 

og kontrol. Den lægelige bemanding 

er som regel to speciallæger. 

55


56 


Thyreoideaklinikken: 

Mandag kl. 12.30-15.00 i Medicinsk Endokrinologisk 

Ambulatorium (pavillonerne). 

Her udredes patienter med thyreoideasygdomme 

i fællesskab med speciallæger 

fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. 

Parathyreoideaklinikken: 

Fredag kl. 8.00 – 11.00 i MEK. Patienten 

ses sammen med læge fra Medicinsk Endokrinologisk 

Afdeling. 

Operationsafdelingen: 

Den kirurgiske del af operationsafdelingen 

er beliggende i den midterste del af 

både sydlige og nordlige gang og består 

af operationsstuerne 3+4+5+6+7+8+15 og 

16. Endoskopiske operationer foregår på 

stue 5 og 6. 

Dagkirurgisk Afsnit: 

Ligger i stueetagen i behandlingsbygningen. 

Mandag, onsdag og torsdag udføres 

mindre mamma- og endokrinkirurgisk indgreb. 

Fredag mindre kolorektale indgreb. 

Endoskopiafsnittet: 

Er beliggende på 1. sal i behandlingsbygningen. 

Her foregår dagligt gastroenterologiske- 

og endoskopiske undersøgelser, 

for eksempel gastroskopier og koloskopier. 

Organisering af klinikopholdet på 

Kirurgisk Afdeling P 

I den 4 ugers periode I er på Afdeling P, vi 

vil tilstræbe, at I får mulighed for at stifte 

bekendtskab med alle afdelingens forskellige 

funktioner, såvel diagnostiske som 

behandlingsmæssige. For hver studerende 

udarbejdes et skema, som skal være 

tilgængelig for vores daglige planlægning. 

Dette skema (se kopi) skal fungere som 

checkliste, der skal sikre, at I i løbet af perioden 

får mulighed for at deltage i de forskellige 

funktioner, der er anført på listen. 

I forbindelse med vores daglige planlægning 

vil den af overlægerne (som regel Pål 

Wara), der varetager planlægningen, sørge 

for at de studerende bliver fordelt ud 

til førnævnte funktioner så godt som det 

er muligt. Denne overlæge vil også sørge 

for, at der bliver krydset af på skemaet, 

men det er i sidste instans den enkelte 

studerendes eget ansvar, at skemaet bliver 

ført korrekt. 

Vagtdeltagelse forudsættes to gange per 

studerende i løbet af de fire ugers kursus 

(kl. 16.00 – 23.00). 

Under opholdet på Afdeling P møder de 

studerende ligesom det øvrige lægepersonale 

omklædt kl. 7.45 i konferencerummet 

på 3. sal. De studerende følger så 

lægerne til den efterfølgende røntgenkonference, 

hvorefter man går på de enkelte 

sengeafsnit. De studerende bliver 

første dag fordelt på afdelingen, og herefter 

i resten af perioden fast tilknyttet det 

pågældende sengeafsnit. Efter afdelingskonferencen 

starter de forskellige planlagte 

aktiviteter, som er skitseret ovenfor. 

Tutorordning 

Hvert hold af studenter tildeles en tutor 

for de fire uger. Tutoren er ansvarlig for 

introduktion den første dag og afholder 

slutevalueringssamtale med holdet ved 

afslutning af kurset. 

Der er i afdelingen en personsøger til hver



student. Navne, foto og kaldenumre for 

de enkelte studenter vil fremgå at opslag 

på fordelt i afdelingen. 

Bedsideundervisning 

Udover den generelle undervisning i kirurgi, 

som beskrevet for det samlede kirurgiske 

kursus, gives der også en ugentlig formaliseret 

bedsideundervisning (torsdag kl. 8-9): 

Den studerende er selv ansvarlig for, at skemaet bliver ført. 

Navn: 

Klinikophold: Start Slut 

Afkrydses når ugen er afviklet: 

Checkliste 

Endoskopisk 

L-amb 

KEK 

T-klinik 

Stue 16 

Anal-fys. 

Ass. abd.kir. 

Ass. halsop. 

Ass.mamma 

Med på vagt 

• Akut abdomen 

• Postoperativ observation og komplikationer 

• Gastrointestinal blødning og akut abdomen 

• Mamma, thyreoidea og cicatricer. 

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 

57


58 


Radiologisk Afdeling, THG 

Der afholdes en uges praktikophold jævnfør 

læseplanen, kl. 8 – 12.30 dagligt. Første 

mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i 

auditoriet, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus, 

NBG, bygning 5, 3. Sal. 

Praktikopholdet skal give de studerende 

viden om den kliniske anvendelse af 

konventionelle røntgenundersøgelser, 

ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi 

samt nuklearmedicinske 

undersøgelser. Dette opnås ved en indledende 

overvejende teoretisk dag efterfulgt 

af radiologisk praktik. Den teoretiske 

dag er fælles for medicinstuderende ved 

Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt 

Skejby Sygehus (SS) jævnfør oversigt 

over uddannelsesprogrammet på NBG for 

mandag. 

Se ugeskema næste side for ophold på 

THG tirsdag til fredag. 

Tirsdag til fredag er der ophold på Radiologisk 

Afdeling, Århus Sygehus, THG. 

Mødetid tirsdag kl .8.05 ved receptionen i 

røntgenafdelingen. De studerende bliver 

vist rundt om tirsdagen og herefter fordelt 

på de enkelte stuer, hvor de er med til 

undersøgelser, fx UL-scanning, CT-scanning, 

gennemlysning og mammografi. 

Den praktiske del på afdelingen indebærer, 

at de studerende observerer patientforløb 

i den radiologiske afdeling, så de 

kan bibringes viden til at sætte sig ind i 

indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger, 

og overvære undersøgelsers/behandlingers 

gennemførelse 

og efterfølgende diskutere de opnåede 

diagnostiske informationer/ behandlingseffekt 

med den ansvarlige radiolog. 

Foruden at overvære radiologiske undersøgelser 

mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik 

samt indikation for og 

værdien af de forskellige undersøgelser 

vil de studerende desuden være med til 

at tage stilling til cases, som vil blive gennemgået 

ved en af lektorerne i radiologi 

på Radiologisk afd. THG (overlægerne 

Lars Bolvig og Mona Rosenkilde). Dette 

finder sted ved de teoretiske undervisningsseancer 

ca. kl. 11.30 i P-konferencerummet. 

Om fredagen er der praktisk 

øvelse i Ultralyd hvor de studerende kan 

scanne hinanden.



UGESKEMA PÅ THG 

KLOKKESLET MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 

08.00 - 08.30 

08.30 - 09.00 

09.00 - 09.30 

09.30 - 10.00 

10.00 - 10.30 

10.30 - 11.00 

11.00 - 11.30 

11.30 - 12.00 

12.30 - 13.00 

Undervisning på NBG 

Modtagelse ved LB 

Introduktion, 

rundvisning og 

fordeling 

A – mammo 

B – UL 

C – CT 

D – Fix 

E – (Fix) 

Thorax 

LB/MR 

Staffmeeting / 

undervisning 

A – UL 

B – mammo 

C – Fix 

D – 9 

E – mammo 

E – mammo 

Ultralyd 

LB 

A – CT 

B – Fix 

C – 9 

D – mammo 

E – UL 

MR-scan 

KBP 

Studerende 

møder kl. 8.30 

Alle til 

skadekonference 

Praktik UL - 

stue 15 

A – Fix 

B – CT 

C – mammo 

D – UL 

E – CT 

CT-scan 

MR 

Kaffepause ca. 09.30. A-B-C-D-E angiver den studerende, rumfordeling fremgår efter bindestregen. 

I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, 

med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer 

(knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem). 

59


60 


Klinisk Biokemisk Afdeling, THG 

Undervisningen er fælles for studerende 

på NBG og THG. 

NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen 

foregå på NBG (se afsnittet om Klinisk 

Biokemisk Afdeling, NBG) og i ugerne 

42 og 50 vil undervisningen foregå på 

THG. 

Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi 

foregår mandag kl. 08.30-12.00, tirsdag-fredag 

kl. 07.30-12.00, dog torsdag til 

kl. 13.00. 

Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde 

med henblik på løsning af opgaver. 

Anæstesiologisk Afdeling, THG 

Ansvarlig for studenterundervisningen 

er klinisk lektor, overlæge Palle Carlsson, 

men alle afdelingens speciallæger deltager 

i den teoretiske undervisning. 

Anæstesiafdelingen har følgende 

sektioner: 

Anæstesisektionen: 

præoperative tilsyn og anæstesi. 

Opvågningsafsnittet: 

observation efter anæstesi. 

Leder af kurset 

Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk 

Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, 

THG. 

Første gang 

Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, 

Biblioteket, THG i ugerne 42 og 50. 

Kontaktperson 

Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged 

(tlf. 8949 7309). 

For detaljeret beskrivelse af afdelingen og 

kursusindhold henvises til beskrivelse under 

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG 

(se side 110). 

Intensivafsnit 600: 

observation af og behandling af cirkulatorisk 

og respiratorisk svigt. 

Smertesektionen: vurdering og behandling 

af akutte og kroniske smertetilstande. 

Dagkirurgi: anæstesi til ambulante operationer. 

De studerende er på afdelingen i 2 uger 

fordelt efter nedenstående plan: 

(Se skema næste side)



Man Tirs Ons Tors Fre Man Tirs Ons Tors Fre 

1 ECT DK DK Int Int AneE AneE AneE AneE AneE 

2 Int Int Int DK ECT AneL AneL AneL AneL AneL 

3 AneL AneL AneL AneL AneL Ect DK DK Int Int 

4 AneE AneE ECT AneE AneE Int Int Int DK DK 

ECT: På Psykiatrisk Hospital, Risskov, kl. 

08.30 eller man møder ved taxaen 07.55 

ved indgang 2E. 

AneE: Operationsgangen, fortrinsvis ortopædisk 

E. 

AneL: Operationsgangen, fortrinsvis abdominalkirurgisk 

L. 

DK: Dagkirurgisk afdeling – stueetagen. 

Spørg dig frem - og hold dig fremme - gå 

med på OP med det samme. 

Opholdets målsætning: 

De studerende skal under opholdet og 

gennem de fælles lektioner opnå kendskab 

til: 

Præoperativ bedømmelse, risikovurdering 

og forberedelse til operation og anæstesi; 

Præoperativ bedømmelse, risikovurdering 

og forberedelse til operation og anæstesi; 

• de almindeligste former for generel og 

regional anæstesi 

• de farmaka, som anvendes ved anæstesi 

• principperne for postoperativ observation 

og behandling 

• de almindeligste komplikationer til anæstesi 

• principperne for smertebehandling af 

akutte og kroniske smerter 

• principperne for opretholdelse af en fri 

luftvej 

• principperne for almindelig væske- og 

elektrolytbehandling 

• principperne for behandling af cirkulatorisk 

svigt 

• de specielle problemstillinger, som kan 

opstå under intensivbehandling. 

Faste holdepunkter for arbejdet på 

anæstesiafdelingen: 

07.45 Dagen starter i intensivafsnittets 

konferencelokale. 

08.00 Intensivkonference eller OP start 

15.30 Vagtovertagelse/intensivkonf., konferencelokalet 

på 600. 

Desuden er der systematisk undervisning 

(obligatorisk) for hele holdet 

onsdage kl. 13.15 - 14.00 i Auditorium 5. 

Aktiviteter: 

Alle studerende skal under anæstesiplaceringen 

deltage i anæstesi til NCE behandling 

på psykiatrisk hospital, mandag eller fredag 

fra kl. 08.30. Aftal med den læge, som har 

61


62 


ekstern funktion (EXT) pågældende dag, 

hvorledes I skal mødes. 

Formålet er at lære at holde en fri luftvej og 

at ventilere en bevidstløs patient. Ligeledes 

vil man lære at lægge patienten i stabilt sideleje. 

Det er muligt at følge arbejdet på opvågningsafdelingen 

(bedst efter kl. 10 ) 

Det forventes, at de studerende desuden 

deltager i vagtarbejdet mindst en aftenvagt. 

Her har man mulighed for at få en 

anæstesilæge ‚helt for sig selv‘ en hel aften. 

Mødetid: Vagtovertagelses-konferencen kl. 

15.30 på afsnit 600. 

Flere af afdelingens læger arbejder på lægeambulancen 

i Århus. Derfor vil det være 

muligt for interesserede at deltage i en vagt 

på ambulancen. Aftales med Falck tel. 8948 

3525. 

Vi glæder os til at se dig på anæstesiafdelingen, 

vi forventer at du spørger om alting 

og ‚presser‘ dig frem. Anæstesisygeplejersker 

og reservelæger må kun overlade i.v. 

adgang til studerende, de øvrige læger må 

overlade intubation, spinalanæstesi m.m. til 

studerende, men fortsat på lægens ansvar. 

Skulle du have fattet interesse for vort fag 

er der mulighed for en valgfri måned i sommerferien 

! 

Lærebog under kurset: 

Anæstesi. FadL‘s forlag. Udlånes til de 4, 

som har anæstesiplacering. Udleveres 

ved kursets start og leveres efter endt 

placering videre til de 4 næste. 

Anden Spændende Litteratur (ikke 

obligatorisk): 

Kirurgisk Kompendium, afsnittene om 

anæstesi og intensivbehandling mm. 

Engquist: Basal væske- og elektrolytbehandling 

(FADL). 

De studerende må gerne læse i afdelingens 

faglitteratur på lægekontoret og i 

kaffestuen, men hjemlån - i alle former 

- er forbudt. 

De almindeligste farmaka på 

anæstesiafdelingen: 

Nedenstående liste indeholder de farmaka, 

som vi bruger hele tiden på anæstesiafdelingen. 

Du bør kende navnene, 

effekten og gerne doseringen. 

HYPNOTIKA B SOVEMEDICINER 

Alle disse giver en hurtig indsovning, patienten 

vågner hurtigt igen fordi stoffet 

omfordeles til alle organer og koncentrationen 

i hjernen derfor falder under terapeutisk 

niveau. 

Thiopental Thiomebumalnatrium, et 

barbiturat. Gult. Doseres 3-5 mg /kg ved 

anæstesiindledning. 

Propofol Hvidt 

Doseres 2-3 mg/kg ved anæstesiindledning. 

Metaboliseres hurtigt og kan anvendes som 

infusion 4-6-8 mg/kg/time. 

Hypnomidate 

Doseres 0,2-0,3 mg/kg ved anæstesiindledningen. 

Kan ikke bruges til infusion pga påvirkning 

pga virkningen på binyrebarkfunktionen.



ANALGETIKA - SMERTEMEDICINER 

Alle disse stoffer er opioider, og har derfor 

morfins virkninger og bivirkninger. 

Morfin og Vilan 

Bruges mest til smertelindring hos vågne 

patienter, altså postoperativt. Gives i doser 

på 2-5 mg i.v., gentages indtil effekt eller 

indtil patientens bevidsthed påvirkes. 

Fentanyl 

Et godt analgetikum. Ved anæstesiindledning 

gives 2-3 mcg/kg. Gentages ofte 

under anæstesien for at give en god analgesi 

i doser på 50-100 mcg. 

Alfentanyl (Rapifen) 

Et hurtigtvirkende analgetikum, gives i 

doser på 0,5-1 mg ved sedering. Kan anvendes 

i samme dose ved intubation og 

nedføring af larynxmaske. 

Remifentanyl (Ultiva) 

Et ultrakortvirkende opioid. Metaboliseres 

af uspecifikke esteraser. Kan derfor 

kun anvendes som infusion, gives i doser 

på 0,1-0,5 mcg/kg/min. Den analgetiske 

effekt forsvinder så hurtigt, at anden 

smertelindring skal være iværksat før patienten 

vågner. 

MUSKELRELAKSANTIA m.m. 

Suxamethonium 

Et depolarisernde muskelrelaksans, nedbrydes 

af cholinesteraser, effekt i ca 5 minutter. 

Anvendes til intubation og ved NCE 

for at dæmpe kramperne. Intubationsdosis 

1-1,5 mg/kg. 

Rocuronium (Esmeron) 

Et ikke-depolariserende muskelrelaksantia, 

effekt efter 2-3 minutter og i ca. 

20 minutter. Intubationsdosis 0,6 mg/kg, 

gentages i doser a 10 mg. 

Neostigmin 

En acetylcholinesterasehæmmer. Gives 

for at bryde effekten af non-depolariserende 

muskelrelaksantia. Doser på 1,25 

- 2,5 mg. Kan gentages. Gives altid sammen 

med atropin eller Robinul (en anden 

parasympatikusblokker, som ikke passerer 

blod-hjernebarrieren). 

ANDRE FARMAKA 

Atropin 

Gives ved overvægt af parasympaticus, 

dvs. blokerer Vagus, gives ved bradycardi. 

Efedrin 

En alfa stimulator, gives ved blodtryksfald, 

som skyldes sympatikusblokad fx ved spinal 

og epiduralanæstesi. Doser på 5-10 

mg, gentages så ofte der er behov. 

DEHYDROBENZPERIOL (DHB) 

Et antiemetikum ( et neuroleptikum ) gives 

som profylakse og behandling af kvalme/opkastning. 

Doser på 0,625 mg, kan 

gentages en gang. 

ZOFRAN 

et andet antiemetikum - en serotoninantagonist. 

Doser på 4-8 mg. 

63

64 


Nørrebrogade


66 

Nørrebrogade 


På Århus Sygehus inviterer cheflæge 

Anne Thomassen og professor Kristian 

Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne 

og de medicinstuderende til 

morgenkaffe på Nørrebrogade. Der er 

velkomst og en kort præsentation af de 

enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende 

følger deres undervisningsleder 

ud til de respektive afdelinger. 

Dato, klokkeslæt og sted for fælles 

velkomst er som følger: 

Den 30.8.10 kl. 9.00 – ca. 10.00, 

M-auditoriet, bygning 3, 3. sal, 

Århus Sygehus, Nørrebrogade 

Dagsorden: 

• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen 

• Lidt om kurset og vores forventninger til 

dig v. professor Kristian Stengaard- 

Pedersen 

• Gode tips fra tidligere studerende 

• Velkomst og præsentation fra de enkelte 

afdelinger 

• Praktisk information v/lægesekretær 

Anni Nørgaard 

Slutevaluering 

Nørrebrogade: Den 20.1.11 

kl. 15.00 – 16.00, Konferencelokale 1B. 

1. sal 

Måltider 

Kantinen (Spisestuen), Bygning 19: 

Dagligt fra kl. 07.45 – 13.30 

Week-ender og helligdage kl. 12.00 - 13.00 

Dankort-terminal forefindes. 

DNC-Huset, Bygning 10 G 

Mandag til torsdag fra 08.00 – 19.00 

Fredag fra 08.00 – 15.00 

Lukket søn- og helligdage 

Dankort-terminal forefindes 

Tunnelbixen, under Bygning 9 

Dagligt fra 11.30 – 13.00 

Lukket week-ender og helligdage 

Madkiosken D-Amb, Bygning 6 

Dagligt fra 11.30 – 13.00 

Lukket week-ender og helligdage 

Dagens menu findes på: AS Intra 

– Personale – Kantineinfo 

Omklædning 

Du vil ved modtagelsen på afdelingerne 

blive vist til rette i forhold til kittelcentralens 

placering og omklædning/garderobeforhold. 

Skab nr. 35, 38, 39, 40, 43, 48, 51, 52, 55, 

59, 60 og 62. I alt 12 skabe til kvinder i 

Ø17, rum nr. 19A-K-09, kode 1909. 

Skab nr. 3, 5, 11, 18, 19, 20, 24, 28 og 29. I 

alt 9 skabe til mænd i Ø19, rum nr. 19A-K- 

16, kode 1916. 

Der er lagt en reserveringsseddel i bunden 

af skabet og påsat en dymo med 

teksten: ”stud.med. 8. semester”. I kan 

beholde skabene igennem hele perioden; 

husk blot en hængelås.


Medicinske specialer på Nørrebrogade 

Rotationsplan NBG 

UGE 35-38 39-42 43-46 47-50 51-3 

Hold 1 

Hold 2 

Hold 3 

Hold 4 

Hold 5 

KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen. 

Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI: 

Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3 

Tage Hansensgade (THG): Ugerne 42 og 50 

Holdliste NBG 

E 

L 

V 

B 

Anæ R KBA 

MEA 

L 

V 

MEA 

E 

Anæ R KBA 

Navn Hold Afd. 

Lykke Mo Ran Skaarup 1 U/B 

Karoline Aase 1 U/B 

Mads Skrøder-Christensen 1 V/M 

Trine Nybo Ranneries 1 V/M 

Jens Christian Nørgaard 2 U/B 

Thamilini Yogathas 2 U/B 

Mads Filtenborg Mogensen 2 V/M 

Rikke Kongshaug Molvær 2 V/M 

Jeppe Kusk Clausen 3 U/B 

Signe Schöllhammer Wolff 3 U/B 

Ronni Mikkelsen 3 V/M 

Katrine Schou 3 V/M 

Malissa Dawn Nielsen 4 U/B 

Anna Byrjalsen 4 U/B 

Jens Wehl Rasmussen 4 V/M 

Line Vibholm 4 V/M 

Sofie Overgaard Skriver 5 U/B 

Amalie Bo Bøggild 5 U/B 

Kirstine Damgaard Nielsen 5 V/M 

Petter Holmström 5 V/M 

B 

U 

Anæ RA KBA 

MEA 

U 

E 

L 

V 

V 

B 

Anæ R KBA 

L 

MEA 

U 

E 

MEA 

U 

E 

Anæ RA KBA 

V 

B 

L 

67


68 

Nørrebrogade 

Oversigt over personsøgere og 

speechmaxkoder, NBG 

For kodning af medicinstuderende: 

tast 802-personsøgernummer-eget 

lokalnummer – Studenten kan herefter se 

lokalnummer på display – og ringe tilbage. 

Lungemedicinsk Afdeling B: 

Nummer 5505 

Speechmax 1891, 1892 og 1893 

Medicinsk Afdeling MEA: 

Nummer 5503 

- 5504 


Reumatologisk Afdeling U: 

Nummer 5509 

Speechmax 1014 og 1015 

Medicinsk-Hepatologisk Afdeling V: 

Nummer 5507 


Ortopædkirurgisk Afdeling E 

Nummer: 5501 

- 5502 


Organkirurgisk Afdeling L 

Nummer 5506 

- 5508 


Anæstesiologisk Afdeling: 

Nummer 5500 

Speechmax



MEDICINSKE SPECIALER 

Deltagelse i vagten 

Akutte medicinske patienter indlægges 

via medicinsk visitationsafsnit. Lægerne 

der er tilknyttet de medicinske afdelinger 

MEA, B, V og U deltager i den fælles 

akutte tjeneste. På en vagt kan du få 

lejlighed til at se patienter med akutte 

medicinske tilstande fx hjerteinsufficiens, 

hjerneblødning, blodtab, dehydrering, 

diabetisk koma, insulintilfælde, akutte 

infektioner og forgiftninger. Tilsyn og 

aftenstuegang på akut dårlige medicinske 

patienter udgør også en væsentlig 

arbejdsopgave for de vagthavende reservelæger. 

Det forventes at hver studerende deltager 

i fire vagter i løbet af de 8 uger, som 

opholdet på de medicinske afdelinger 

varer. 

Den medicinstuderende aftaler på stamafdelingen 

tidspunktet for at følge de 

vagthavende reservelæger. 

69



8. semester undervisning - Efteråret 2010 30.8.10 – 20.1.11 

teoretisk kursus: Tirs kl. 14.15-16.00 - eksaminatorisk klinik: Tors kl. 14.15-15.00 

Dato Dag Kl. Undervisning Emne Underviser 

31.08 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Alkoholskade/cirrose Afd. V – Hendrik Vilstrup 

70 

02.09 tors. Færdighedskursus Færdighedskursus Færdighedskursus 

07.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Diaré, mikroskopisk colitis, cøliaki Afd. V – Jørgen Agnholt 

09.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Jørgen Agnholt 

14.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Inflammatorisk tarmsygdom Afd. V – Lisbet Ambrosius 

16.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Klaus Krogh 

21.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Autoimmun, viral hepatitis Afd. V – Peter Ott 

23.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Henning Grønbæk 

28.09 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Portal hypertension, HCC Afd. V – Henning Grønbæk 

30.09 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. V – Henning Grønbæk 

05.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Klinik ved lungesygd. /Lungeemboli Afd. B – Torben Riis Rasmussen 

07.10 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. B – Torben Riis Rasmussen 

12.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Pneumoni / tuberkulose Afd. B – Torben Riis Rasmussen 

14.10 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. B – Torben Riis Rasmussen 

19.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Astma og KOL Afd. B – Torben Riis Rasmussen 


26.10 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Hæmoptyse/lungeinfiltrat/lungekræft Afd. B – Torben Riis Rasmussen 


02.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Sarcoidose og interstitielle lungesygdomme Afd. B – Torben Riis Rasmussen 

04.11 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik 

09.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Calciummetaboliske sygdomme MEA – Ermina Bosnjak 

11.11 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik MEA – Jan Frystyk/Sten Lund 

16.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Thyroideasygdomme MEA – Pernille Høyem 


23.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Diabetes MEA – Jakob Østergaard 

25.11 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik MEA – Jan Frystyk/Sten Lund



Dato Dag Kl. Undervisning Emne Underviser 

30.11 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Hypofysesygdomme MEA – Michael Madsen 


07.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Binyresygdomme MEA – Jurgita Janukonyte 


14.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Polyarthritis/reumatoid arthritis Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen 

16.12 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen 

21.12 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Bindevævssygdomme/SLE Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen 

23.12 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen 

Juleferie fredag den 24. december 2010 - søndag den 2. januar 2011 (begge dage inklusiv) 

04.01 tirs. 14.15-16.00 Teoretisk kursus Myofascielle smerter: Muskler, sener, bursae Afd. U – Ulrik Tarp 

06.01 tors. 14.15-16.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U 

11.01 tirs. 14.15-15.00 Teoretisk kursus Rygsygdomme/diskusprolaps Afd. U – Klaus Søndergaard 

13.01 tors. 14.15-16.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Klaus Søndergaard 

18.01 tirs. 14.15-15.00 Teoretisk kursus Degenerative sygdomme Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen 

20.01 tors. 14.15-15.00 Eksaminatorisk klinik Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen 

Undervisning afd. V: undervisningslokalet, bygning 7, 3. sal.m. 

Undervisning afd. B: undervisningslokalet, bygning 2, parterre. 

Undervisning afd. M: undervisningslokalet, bygning 2, parterre. 

Undervisning afd. U: undervisningslokalet, bygning 3, 1. sal (fysioterapien), dvs. etagen over Reumatologisk Afdeling. 

71


72 

Nørrebrogade 

Lungemedicinsk Afdeling B, NBG 

Lungemedicinsk afdeling og allergologisk 

afsnit ved Århus Sygehus har grenspecialet 

medicinske lungesygdomme. Afdelingen 

har landsdelsfunktion i specialet. 

Afdelingen deltager i modtagelsen af 

akutte patienter med interne medicinske 

sygdomme. 

Afdelingens kontaktperson for medicinstuderende 

er professor Ronald Dahl, 

som kan træffes via telefonnummer: 8949 

2106. 

AMBULATORIERNE 

Alle ambulatorierne modtager patienter i 

bygning 2 B på alle hverdage. 

Allergiambulatoriet, (LUAL) 

I LUAL udredes patienter med forskellige 

former for allergi, patienter med astma, 

eosinophil syndrom m.fl.. 

I LUAL foretages blandt andet priktest, 

spirometri med reversibilitet, arbejdsbelastning, 

allergen provokationer (inhalationsallergener, 

fødevarer, lægemidler, 

erhvervsallergener mm) samt provokation 

for vurdering af bronkial hyperreaktivitet 

(metacholinprovokations-test, mannitol, 

anstrengelse mm). 

Hver tirsdag og torsdag foretages allergivaccination 

(hyposensibilisering). 

Lungemedicinsk ambulatorium, (LUAM) 

I dette ambulatorium ses overvejende 

om mandagen tuberkulose patienter, 

mens der de andre dage ses patienter 

med f. eks. uafklaret hoste, hæmoptyse, 

recidiverende pneumoni, dyspnø, KOL, 

sarcoidose, bronchieectasier, asbestose 

og ciliær dyskinesi. I LUAM sættes der 

mantoux test, og der laves ventrikelskylninger 

ved mistanke om TB. Herudover 

foretages gangtest, spirometri, røntgenfotografering 

af lungerne og udvidede 

lungefunktionsundersøgelser. 

LUNGEMEDICINSK DAGAFSNIT, (LUDA) 

Her foregår den ambulante udredning 

ved mistanke om primær lungecancer eller 

metastaser i lungerne. Der foregår i 

den forbindelse flere invasive diagnostiske 

og terapeutiske indgreb. Den studerende 

har således f.eks. mulighed for at 

følge med en patient til Radiologisk afdeling 

til transthorakal finnålsaspiration 

fra lungetumor, og har også mulighed for 

at få set pleuracentese, anlæggelse af 

pleuradræn ved pneumothorax, og finnålsaspiration 

fra lymfeknude. 

Bronkoskopi 

Bronkoskopierne foregår alle hverdage 

i bygning 2B. Den første starter umiddelbart 

efter morgenkonferencen. Bronkoskopierne 

foretages primært mhp. 

udredning for lungecancer, interstitielle 

lungesygdomme og lungeinfektioner. Der 

vil være mulighed for at se bronkoskopier 

med bronkoalveolær lavage (BAL), 

mucosabiopsier, transbronkiale biopsier 

(TBB), transbronkiale nåleaspirationer 

(TBNA), samt endobronkial ultralydskanning 

(EBUS).


Nørrebrogade 

SENGEAFDELINGERNE 

B1 og B2 er beliggende på 2.sal i bygning 

2 A. Afdeling B1 og B2 modtager patienter 

med lungemedicinske problemstillinger, 

KOL, astma, lungecancerudredning, tuberkulose, 

lungeabscess, empyem, lungeembolier 

og interstitielle lungesygdomme. 

Afdelingen deltager i modtagelsen af patienter 

med interne medicinske lidelser 

på lige fod med afdelingerne M og V. Alle 

akutte indlæggelser, bortset fra lungetransplanterede 

patienter og patienter 

med smitsom tuberkulose, sker via Medicinsk 

Visitations Afsnit (MVA), beliggende 

i stueetagen bygning 2a. 

B5 er et 5-døgnsafsnit, og er beliggende i 

bygning 1. Her modtages væsentligst patienter 

med interstitielle lungesygdomme 

og patienter, der skal udredes mhp Lunge-Volumen-Reducerende-Kirurgi 

(LVRK), 

lungetransplantation (LUTR) samt kontrol 

og behandling af LVRK-opererede og lungetransplanterede 

(LTX). 

Lungemedicinsk 

Forskningslaboratorium 

Består af en enhed som gennmfører kliniske 

undersøgelser med lægemidler i fase 

2, 3 og 4. Undersøgelserne følger GCP regelsættet. 

Den kliniske effekt evaluering 

foregår ved vurderinger af symptomer, 

fysisk formåen, livskvalitet, provokationer 

og lungefunktionsundersøgelser. Andre 

kliniske undersøgelser vurderer interventioner 

i form af alternative behandlinger, 

miljøsanering eller gennemføres 

som epidemiologiske observationsstudier 

bl.a. i samarbejde med Inst. for Miljø og 

Arbejdsmedicin. En enhed foretager im- 

munologisk laboratorieforskning indenfor 

allerologi og inflammationskontrol herunder 

basofil aktiveringstests, cellulære målinger 

med flowcytometri og cytologiske 

undersøgelser, proteinanalyser ved PCR 

mm. Medicinstuderende kan gennemføre 

et forskningsår i forskningslaboratoriet. 

Konferencer 

De daglige konferencer på Lungemedicinsk 

afdeling holdes ikke alene af 

arbejdsmæssige hensyn, men også af uddannelsesmæssige 

hensyn. 

Morgenkonference afholdes fælles for 

alle afdelingens læger kl. 8.15 til 8.30 i 

konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium. 

Der aflægges rapport fra 

vagten, og det kontrolleres at arbejdsplanen 

kan afvikles som planlagt, ligesom 

de medicinstuderende tilknyttes en 

af afdelingens læger. De sidste 5 min. af 

konferencen præsenteres ganske kort en 

interessant og/eller lærerig sygehistorie. 

Afdelingskonferencer 

På sengeafdelingerne er der fra 8.35 til 9.00 

konference i hvert afsnit. Konferencen ledes 

af afdelingssygeplejersken og overlægen 

/ afdelingslægen / 1.reservelægen ved 

det pågældende afsnit. Konferencen er at 

betragte som en tilrettelæggelse af arbejdet 

på afdelingen. Planlagte indlæggelser 

og planer for indlagte patienter gennemgås 

og arbejdsopgaver fordeles. Konferencen 

er tværfaglig og der lægges stor vægt på 

at inddrage alle personalegrupper ud over 

læger og sygeplejersker i konferencen ved 

planlægning af arbejdet, såsom sekretærer, 

fysioterapeuter og sygehjælpere. 

73


74 

Nørrebrogade 

Ved konferencen fremlægger lægen kort 

den kliniske problemstilling for hver enkelt 

patient og suppleres af den stuegangsgående 

sygeplejerske med hensyn 

til planer for patienten og drøftelse af plejemæssige 

problemer. 

Ikke alle patienter kræver stuegang hver 

dag, og ved konferencens afslutning træffes 

beslutning herom. Lægen, med den 

højeste charge ved konferencen, har ansvaret 

for tilrettelæggelsen af dette. 

I LUDA starter dagens arbejde med en 

morgen-CT-konference på Radiologisk afdeling 

fra kl. 8.35 til ca. 8.50. Når lægerne 

kommer retur herfra holdes som på sengeafdelingerne 

en tværfaglig konference 

med gennemgang af dagens patienter 

hvorunder der aftales plan for udredning 

og arbejdsfordeling. 

Fælles middagskonference for alle læger 

kl. 12.30 til ca. 12.45 i konferencelokalet 

i lungemedicinsk ambulatorium. Ved 

gennemgang af røntgenbilleder på de 

indlagte patienter sker der hver gang en 

uformel undervisning i thoraxradiologi. 

Den medicinstuderende opfordres til at 

stille spørgsmål vedrørende fortolkning 

af røntgenbilleder, og kliniske problemstillinger. 

Multidisciplinære lungekonferencer 

Hver mandag og torsdag kl.13.00 er der 

multidisciplinær lungekonference med 

deltagelse af Lungemedicinsk afdeling, 

Thoraxkirurgisk Afdeling, Øre-Næse-Halsafdeling, 

Patologisk-Anatomisk Institut, 

Onkologisk Afdeling og Radiologisk Afde- 

ling. Lungekonferencen foregår på Radiologisk 

Afdeling. Lungekonferencen 

er primært for patienter, som er under 

udredning for lungecancer. Patienterne 

kommer typisk dagen efter konferencen 

for at få svar på gennemgået udredning. 

Afdelingen prioriterer deltagelse i denne 

konference højt, idet den har stor uddannelsesmæssig 

værdi. 

HR-CT-konference 

Hver torsdag – umiddelbart efter lungekonferencen 

– er der HR- CT-konference 

på Radiologisk afdeling. Her ses alle HR- 

CT-scanninger foretaget i ugens løb igennem, 

med mulighed for diskussion under 

gennemgangen. Det drejer sig primært 

om patienter under udredning for interstitielle 

lungesygdomme. 

Arbejdsmedicinsk konference 

Den anden onsdag i hver måned kl. 08.15- 

08.35 er der fælleskonference med lægerne, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor man 

drøfter fælles patienter. 

UNDERVISNING 

Hver onsdag er der monofaglig undervisning 

kl. 8.30-9.00. Den sidste onsdag 

i hver måned er der desuden tværfaglig 

undervisning, med deltagelse af alle personalegrupper 

ved afdelingen. Denne 

undervisning foregår i perioden kl. 14.00- 

15.00. Begge foregår i konferencelokalet i 

Lungemedicinsk Ambulatorium. 

Der tilstræbes daglig ca. ½ times bedside 

undervisning i sengeafsnittene.


Nørrebrogade 

BESKRIVELSE AF 

MEDICINSTUDERENDES FUNKTION 

Den første dag møder de medicinstuderende 

kl. 08.15 i konferencelokalet i Lungemedicinsk 

Ambulatorium, bygning 2B. 

De medicinstuderende vil ved starten af 

opholdet få udleveret ”Introduktion for 

medicinstuderende”, samt checkliste. Det 

forventes at den studerende er tilstede 

dagligt fra kl. 08.15 til kl. 14.00. Man tilknyttes 

sengeafsnit B1/B2 alternativt B5 i 

14 dage ad gangen. I disse 14 dage er der 

lagt enkelte dage ind, hvor man opholder 

sig i hhv. allergiambulatoriet (LUAL), ambulatoriet 

(LUAM) og dagafsnittet (LUDA). 

Den læge, der er til stede i de forskellige 

afsnit er ansvarlig for at supervisere og 

undervise den medicinstuderende. 

Det er planen, at man skal blive fortrolig 

med at skrive journaler, udføre diverse 

forefaldende stuearbejde (venflon og 

A-punktur), ligesom man har mulighed 

for at følge patienter til undersøgelser 

(lungefunktionsundersøgelse, finnålsaspiration, 

CT-scanning af thorax og bronkoskopi). 

CHECKLISTE 

Nedenfor er opført checkliste. Der er 

følgende tre muligheder: 

1. Have kendskab til (indikation) og/eller 

set udført. 

2. Udført under supervision. 

3. Udført selvstændigt. 

Ved opholdets afslutning skal man opfylde 

checklistens mål, og det er den 

medicinstuderendes ansvar at få den supervision 

der er nødvendig for at dette 

kan opfyldes. 

Se checkliste næste side 

75


76 

Nørrebrogade 

Checkliste 

PROCEDURE MÅL OPNÅET 

Tage A-punktur og foretage analyse på ABL 3 

Vurdere de forskellige parametre i A-punkturen 2 

Lægge venflon 3 

Spirometri (FEV1 og FVC) 3 

Anføre normalværdi for spirometri og beregne % af normal 3 

Skelne mellem restriktivt/obstruktivt kurveforløb 1 

Vurdere TLC og RV 1 

Vurdere diffusionskapacitet (DLCO) 1 

Måling af PEAK-FLOW 3 

Give I.V.-antibiotika 2 

Vurdere infektionstal (CRP, L+D) 1 

Vurdere væsketal 1 

Saturation på pulsoximeter 3 

Nasal O2 1 

Lomholt system for ilttilførsel 1 

Lungefysioterapi med hhv. PEP og CPAP 1 

Ekspektorat direkte mikroskopi 1 

Ekspektorat D+R 1 

Isolation (TB) 1 

Pleuracentese 1 

Bronkoskopi i LUAM 1 

Anlæggelse af pleuradræn 1 

Arbejdsbelastning 1 

Anstrengelsestest 1 

Dødsfald og ligsyn 1 

Udfyldelse af dødsattest 1 

Indikation for CT-scanning af thorax 1 

Indikation for HR-CT-scanning af thorax 1 

Indikation for UL af thorax 1 

Hovedprincip i udredning, diagnosticering og behandling 

- af KOL 1 

- af bronchiectasier 1 

- af astma 1 

- af TB, incl. Miljøundersøgelse 1 

- af pneumoni 1 

- af lungecancer 1 

- af interstitielle lungesygdomme (fibrose og sarcoidose) 1 

- af lungeabsces 1 

- af empyem 1 

- af anafylaktisk shock 1 

- af lungeemboli 1 

Princip mht indikation for O2-behandling 1


Nørrebrogade 

Skema for ophold i Lungemedicinsk afdeling: 

UGE 1 

Mandag Afdeling B1. 

Tirsdag Afdeling B1. Gå evt. med en patient til finnålsapiration på rtg.-afdelingen. 

Onsdag Afdeling B1. Lave spirometri. 

Torsdag Afdeling B1. 

Fredag Afdeling B1. Gå med en patient til udvidet lungefunktionsundersøgelse. 

UGE 2 

Husk at få set en bronkoskopi i løbet af ugen 

Mandag Afdeling B2. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk afdeling. 

Tirsdag Afdeling B2. Gå evt. med en patient til finnålsaspiration på rtg.-afdelingen. 

Onsdag Afdeling B2. 

Torsdag Afdeling B2. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP). 

Fredag Afdeling B2. 

UGE 3 


Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en 

Tirsdag Afdeling B5. Gå med en patient til lungefunktionsundersøgelse. 

Onsdag Afdeling B5. Lave spirometri. 

Torsdag Dagafsnittet. 

Fredag Allergiambulatoriet. 

UGE 4 


Tirsdag Afdeling B5. 


Onsdag Afdeling B5. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP). 

Torsdag Afdeling B5. Lungekonference kl. 13.00 på rtg.-afdelingen. 

Fredag Ambulatoriet. 

Student nr. 1 kører flg. turnus: Uge 1, 2, 3, 4. 

Student nr. 2 kører flg. turnus: Uge 3, 4, 1, 2. 


77


78 

Nørrebrogade 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), NBG 

Kontakt: 

Lægesekretær Solveig Skærlund, tlf. 8949 

2009, og professorsekretær Birgitte J. 

Henriksen, tlf. 8949 2003. 

Ansvarlig: 

Lærestolsprofessor, specialeansvarlig 

overlæge 

Allan Flyvbjerg 

Tlf. 8949 2022 

allan.flyvbjerg@dadlnet.dk 


Det interne medicinske speciale endokrinologi 

varetager diagnostik, behandling, 

forebyggelse og forskning af følgende 

sygdomme: 

• Overvægt, insulinresistens samt type 1 

og type 2 diabetes 

• Thyreoideasygdomme 

• Neuroendokrine hormonforstyrrelser 

(hypofyse og binyrer) 

• Kønshormon-substitution og forstyrrelser 

• Hormonforstyrrelser som følge af gendefekter 

(Turner og Klinefelter) 

• Forstyrrelser i kalkstofskiftet samt 

knogle-metaboliske lidelser. Dette felt 

varetages af Medicinsk Endokrinologisk 

Afdeling MEA, THG. 

• Desuden modtager afdelingen uselekterede 

medicinske patienter fra et optageområde 

svarende til halvdelen af Århus by. 


Afdelingens ledelse består af en lægefaglig 

leder, en oversygeplejerske og en lærestolsprofessor. 

Lægestaben udgøres af 9 professorer/ 

overlæger (flere af disse stillinger er kombineret 

med universitetsansættelse), 1 

overlæge i MVA Visitationscenter, 3 afdelingslæger, 

6-7 læger i hoveduddannelsesforløb, 

3 læger i introduktionsstilling og 

2-3 basiskandidater. 


heraf 1 oversygeplejerske, 5 afdelingssygeplejersker, 

1 klinisk sygeplejespecialist, 

1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1 

udviklingssygeplejerske og 2 kliniske diætister. 

Social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere 

er normeret til 28,5 stillinger. 



Serviceassistenterne er normeret med 

17,5 stillinger. 

Bioanalytikere er normeret med 3 stillinger. 

Struktur 

Afdelingen er klassificeret som endokrinologisk 

landsdelsafdeling og modtager 

patienter fra flere regioner. Desuden behandles 

patienter med interne medicinske 

sygdomme. Sidstnævnte gruppe patienter 

modtages med få undtagelser udelukkede 

via MVA og i ambulatoriet.


Nørrebrogade 

Afdelingen består af følgende 

underafdelinger: 

• Visitationscenter: MVA: Afsnittet har 14 

senge og modtager akut henviste intern 

medicinske patienter fra områdets optageområde 

på ca. 250.000 indbyggere, 

samt, med nogle få undtagelser, akut 

henviste specialepatienter inden for områdets 

medicinske specialer. 

Følgende interne medicinske afdelinger 

indgår i samarbejdet: MEA, NBG (intern 

medicin og endokrinologi), Afdeling V 

(intern medicin, medicinsk gastroenterologi 

og hepatologi) og Afdeling B 

(intern medicin, medicinske lungesygdomme 

og allergologi), alle fra Århus 

Sygehus, NBG, samt Afdeling Q, Skejby 

Sygehus (intern medicin og infektionsmedicinske 

sygdomme). Desuden er der 

samarbejde med Geriatrisk Afdeling G, 

THG. 

På MVA igangsættes initial diagnostik og 

behandling. Inden for 24 timer vil langt 

størstedelen af patienterne være enten 

overflyttet til en relevant medicinsk afdeling 

eller udskrevet. I forbindelse med 

udskrivelsen kan patienterne om nødvendigt 

henvises til videre opfølgende 

behandling og/eller udredning via primærsektoren. 

I disse tilfælde vil patienten 

udskrives med en behandlingsplan 

udfærdiget af MVA-lægerne. 

• Sengeafsnit: Medicinsk Afdeling M2 og 

M3: Afdelingen modtager uselekterede 

intern medicinske og endokrinologiske 

patienter fra hele Århus by og omegns- 

kommuner. Inden for specialet medicinsk 

endokrinologi har afdelingen landsdelsfunktion, 

hvorfor der også modtages 

speciale-patienter fra andre regioner. 

Afdelingen består af i alt 34 senge. Fem 

senge i et afsnit med apopleksipatienter, 

der behandles af et apopleksiteam bestående 

af læger, sygeplejersker, fysio- 

og ergoterapeuter samt talepædagoger. 

Patienterne visiteres til dette afsnit fra 

Neurologisk Afdeling F, NBG, hvis de ud 

over den cerebrale katastrofe har væsentlige 

intern medicinske og/eller endokrinologiske 

sygdomme. En del patienter, 

der er tilknyttet afdelingerne, sover på 

patienthotellet, hvis døgnovervågning 

ikke er nødvendig, men hvor afstanden til 

behandlingsstedet gør det attraktivt, at 

patienten forbliver tæt på afdelingen. 

Afdelingerne har for nogle år siden indført 

entydig ordination af medicin, der 

foregår via EPJ, og den deltager aktivt i 

indførelsen af én-dosis medicinering. Afdelingerne 

deltager i flere NIP (Nationalt 

Indikator Projekt) - projekter og i kvalitetssikring 

via „den gode medicinske afdeling“. 

• MEA Ambulatorium: Til afdelingen er 

knyttet en betydelig ambulant funktion. 

Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser 

i spor med diabetes, thyreoideasygdomme 

og neuroendokrinologiske 

sygdomme og har desuden et forundersøgelses- 

og efterbehandlingsambulatorium 

for intern medicinske sygdomme. 

79


80 

Nørrebrogade 

• MEA Dagafsnit: Denne afdeling ligger 

i forlængelse af MEA Ambulatorium 

og tilbyder læge- og sygeplejerskekontakt 

i forbindelse med kortere intensive 

udredninger af intern medicinske og 

endokrinologiske patienter, lægekonsultationer, 

sygeplejekonsultationer samt 

konsultationer hos diætister og fodterapeuter. 

For diabetikere er der en aftale om delekontrol 

med almen praksis om behandlingen. 

Type 2 diabetikere behandles 

primært i almen praksis, men alle tilbydes 

med 2 års interval en statusundersøgelse 

og komplikationsscreening samt 

et 4-dages kursus i egenomsorg. Implementering 

af det sammenhængende 

patientforløb for personer med type 2 

diabetes er under udrulning. 

Type 1 diabetikere følges som regel udelukkende 

på afdelingen, og som for type 

2 diabetikere bør der gennemføres en 

status hvert 2. år. Type 1 diabetikere tilbydes 

undervisning i ’Type 1 Skolen’. 

For thyreoideasygdomme er der aftalt 

et forløb med de praktiserende læger, så 

de vanskelige perioder i sygdommen varetages 

af afdelingen. Ligeledes tilbydes 

ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea. 

De sjældnere endokrinologiske og metaboliske 

sygdomme kontrolleres i afdelingen. 

• Center for den Diabetiske Fod: Afdelingen 

har sammen med ortopædkirurgerne 

et fodsårsambulatorium, 

hovedsageligt for diabetikere med kom- 

plicerede neuropatiske og iskæmiske 

fodsår. 

• Formaliseret samarbejde med andre 

afdelinger 

- Med Neurokirurgisk Afdeling GS, NBG er 

der et ugentligt fællesambulatorium for 

patienter med neuroendokrine sygdomme 

i hypofysen. 

- Med Afdeling H, NBG (øre-næse-halssygdom) 

afholdes jævnligt konsultationer 

om thyreoideapatienter. 

- Med Afdeling J, NBG (øjenafdelingen) 

samarbejdes om patienter med diabetisk 

retinopati og thyreoidearelateret oftalmopati. 

- Med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 

Y, SKS, er der et ugentligt fællesambulatorium 

med gravide diabetikere. 

- Med Nefrologisk Afdeling C, SKS er der 

et fællesambulatorium med patienter 

med diabetisk nefropati. 

- Med Nuklearmedicinsk Afdeling, NBG og 

SKS drøftes på månedlige konferencer 

thyroideascintigrafier, ventilations-/perfusionsscintigrafier, 

MIBG, octreotid- og 

kolesterolscintigrafier samt SPET-CTscanninger 

m.fl. 

- Med Endokrin-kirurgisk Afdeling P, THG 

samarbejdes vedrørende patienter med 

binyrelidelser. 

- MEA behandler sammen med Pædiatrisk 

Afdeling, Skejby Sygehus patienter 

i Center For Sjældne Sygdomme. Dette 

samarbejde omfatter eksempelvis Turner 

Syndrom og Prader Willi Syndrompatienter.


Nørrebrogade 

• MEA Livsstilslaboratorium: Her undervises 

overvejende diabetespatienter i sund 

kost af diætister. Desuden tilbydes rygeafvænning 

af sygeplejersker og tilrettelæggelse 

af individuelle motionsprogrammer 

ved fysio- og ergoterapeuter. 

• Forskning: MEA, NBG har et nært og 

mangeårigt samarbejde med Medicinsk 

Forskningslaboratorium, der formelt 

hører under Klinisk Institut ved Århus 

Universitet. Forskningslaboratoriets 3 

fastansatte forskere (1 halvtidsprofessor 

og 2 halvtidslektorer) er alle ansat 

som halvtidsoverlæger på MEA, NBG. De 

to afdelinger samarbejder om forskning 

inden for primært klinisk og basal endokrinologi. 

Der er til afdelingen løbende 

tilknyttet 10-15 ph.d.-studerende samt 

flere forskningsårsstuderende. Der udgår 

årligt omkring 100 videnskabelige, 

engelsksprogede artikler fra de to afdelinger. 

Det præcise antal samt antallet af 

ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser 

fremgår af beretningen ”Sundheds Videnskabelig 

Forskning ved Aarhus Universitet 

og Århus Sygehus”. 


MEA, NBG, Bygning 2a, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. 

Medicinsk Forskningslaboratorium, Bygning 

3, kælder, Nørrebrogade 44, 8000 Århus 

C. 

Undervisere 

Den skemalagte prægraduate undervisning 

i endokrinologi og intern medicin 

varetages af afdelingens professorer og 

kliniske lektorer. Den praktiske, kliniske 

oplæring ’mesterlære’ foretages af alle 

afdelingens læger. 

81


82 

Nørrebrogade 

Afdelingsledelse og professorer 

Allan Flyvbjerg 

Professor, overlæge, dr. med. 

Jens Otto Jørgensen 


Søren Nielsen 

Overlæge, dr. med. 

Niels Ejskjaer 


Per Løgstrup Poulsen 

Lægefaglig leder, overlæge, dr. med. 

Jens Sandahl Christiansen 


Jens Møller 

Overlæge MVA, dr. med. 

Troels Krarup Hansen 



Det kliniske ophold på 4 uger ved Medicinsk 

Afdeling MEA, NBG er for 2-4 medicinstuderende 

ad gangen. 

Mødetider: Vagtholdet møder alle dage 

kl. 07.55 i MVA til gennemgang af de akut 

indlagte patienter. De øvrige læger samt 

Else Krüger 

Oversygeplejerske 

Jan Frystyk 

Forskningssoverlæge, lektor, dr. med. 

Sanne Fisker 

Afdelingslæge, dr.med. 

Niels Møller 


Sten Lund 

Forskningsoverlæge, lektor, dr.med. 

Claus Gravholdt 

Overlæge, ph.d. 

de studerende møder kl. 08.30 i konferencerummet, 

lægegangen på MEA, NBG, 

bygning 2a, 3.sal. 

Morgenkonferencen varer typisk fra kl. 

08.30 - 08.40, og her gennemgår dagens 

bagvagt kortfattet de akut indlagte patienter, 

samt evt. kliniske problemer på


Nørrebrogade 

afdelingen opstået i løbet af den foregående 

aften/nat. Herefter vil dagens arbejde 

blive uddelegeret. Der er typisk 4 

funktioner, der skal dækkes: 

• Vagtholdet. Forvagten modtager akutte 

patienter via skadestuen og MVA. Bagvagten 

gennemgår allerede indlagte patienter, 

går tilsyn på andre afdelinger og 

deltager i det akutte medicinske kald. 

• Ambulatoriefunktion (både på speciallæge- 

og reservelægeniveau). 

• Stuegang og stuegangsarbejde inklusive 

journalskrivning på elektivt indlagte og 

indkaldte patienter. 

• Deltagelse i fællesambulatorier på andre 

afdelinger. 

Der er røntgenkonference for bagvagt, 

forvagt og yngre læger alle hverdage fra 

kl. 12.45-13.00. Her gennemgås det sidste 

døgns undersøgelser. 

Der er middagskonference kl. 13.00-13.30 

alle hverdage for alle læger. Her drøftes de 

indlagte patienter, udskrivelser m.v., og mere 

principielle kliniske beslutninger vedtages. 

Eftermiddagsprogrammet omfatter opfølgende 

arbejde på afdelingerne, journalgennemgange 

og ambulatoriefunktioner. 

Undervisning af alle læger og studerende 

• Der vil ofte være undervisningssessioner 

af 10-15 minutters varighed tirsdag, 

torsdag og fredag efter morgenkonferencen. 

• Onsdag morgen efter morgenkonferencen 

er der 30 minutters klinisk orienteret 

undervisning for alle afdelingens læger. 

• Hver torsdag eftermiddag, fra kl. 14.15- 

15.00, er der videnskabelige indlæg, gen- 

nemgang af nye forsøgsprotokoller og 

overhøring af foredrag. 

• Den første torsdag i hver måned er der 

klinisk konference med Nuklear Medicinsk 

Afdeling. 

De studerendes opgaver på afdelingen 

Under opholdet på MEA, NBG vil de studerende 

blive undervist i den medicinske 

journal, samt i basale undersøgelsesteknikker. 

Undervisningen vil blandt andet 

foregå i form af: 

• Bedside-undervisning, som forestås af 

bagvagten. Der er bedside alle hverdage 

undtagen onsdage. 

• Journalskrivning på elektivt indkaldte 

patienter og efterfølgende journalgennemgang 

ved den læge, der har ansvaret 

for journalskrivningen. Lægen skal 

godkende journalens konklusion, diagnose, 

medicin-ordinationer samt ordination 

af undersøgelser. 

• Den første journal skrives i hånden, godkendes 

og indtales herefter via Speech- 

Max-systemet. De efterfølgende journaler 

kan indtales direkte i SpeechMax. 

• Deltagelse i stuegang. 

• Deltagelse i det MEA Ambulatorium og 

MEA Dagafsnit 

• Deltagelse i arbejdet ved Center for den 

Diabetiske Fod 

De studerendes deltagelse i det daglige 

arbejde følger en rotationsordning anført 

i afdelingens arbejdsskema. Herved sikres 

det, at alle studerende deltager i stuegang, 

ambulatoriearbejde, vagtarbejde, 

samt arbejdet i Center for den Diabetiske 

Fod. Herudover lægges der vægt på, at 

den studerende efter tidsmæssig formåen 

også følger vagtholdet i aftenperioden. 

83


84 

Nørrebrogade 

Reumatologisk Afdeling U, NBG 

Mødested 

Konferencerum, stueetagen, bygning 3 

kl. 8.00. 

Kontakt 

Professorsekretær Dorit Sylvest 

Tlf. 8949 4226 

E-mail dorit.sylvest@ki.au.dk 

Ansvarlig 

Professor, overlæge Kristian Stengaard- 

Pedersen 

Tlf. 8949 4225 

E-mail stengaard@ki.au.dk 


Det intern medicinske grenspeciale 

reumatologi varetager diagnostik, behandling, 

forebyggelse og forskning af 

følgende sygdomme: 

- Autoimmune sygdomme omfattende inflammatoriske 

led-, muskel-, bindevævs- 

og vaskulitsygdomme 

- Degenerative ledsygdomme 

- Rygsygdomme, såvel inflammatoriske, 

degenerative som belastningsbetingede 

- Akutte og kroniske belastningssygdomme 

i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler, 

muskler, sener, seneskeder og 

slimsække, herunder skader udløst ved 

arbejde, motion, idræt og tortur 

Smertesyndromer i bevægeapparatet. 


Normering 


og oversygeplejersken. 

Lægerne er normeret med 5 overlæger, 2 

overlæger i delstilling, 1 afdelingslæge, 7 

hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling. 


heraf 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske, 

1 klinisk sygeplejespecialist 

og 1 uddannelsesansvarlig. 

Sekretærerne er normeret med 9½ stilling, 


Serviceassistenterne er normeret med 3½ 

stilling. 

Fysio- og ergoterapeuterne er normeret 

med 2 stillinger. 

Struktur 

Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling 

med et optageområde på basisniveau 

på ca. 350.000 borgere. Afdelingen 

er klassificeret som reumatologisk lands- 

og landsdelsafdeling og modtager patienter 

fra det vestdanske område. 

Afdelingen har 14 sengepladser, heraf fire 

hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier, 

og herunder akut rygambulatorium.


Nørrebrogade 

Afdelingen har årligt ca. 700 udskrivelser, 

hvoraf 25% er akut indlagte og 15% 

er indlagt iht. reglerne for henvisning til 

”højt specialiserede enheder” samt ca. 

10.000 ambulante konsultationer. 

Sengeafdeling U har 10 sengepladser, ca. 

700 indlæggelser per år med en gennemsnitlig 

liggetid 7-8 dage. 

Hotel U har fire sengepladser med ca. 

1.000 indlæggelser årligt. 

Dagafsnit U har ca. 1.000 lægekontakter 

årligt. 

Ambulatorium U har ca. 8.000 lægekontakter 

årligt samt 4.000 telefonkonsultationer 

ved sygeplejerske. 

Akut Rygafsnit U har ca. 1.000 kontakter 

årligt, overvejende diskusprolapspatienter, 

der ses 1-2 gange i forløbet. 

Idrætsmedicinsk Klinik betjenes to gange 

ugentligt i samarbejde med ortopædkirurg. 

Center for Sundhed og Træning ejes og 

drives af Gigtforeningen. Centret har 

plads til 30 indlagte patienter og har ca. 

300 årlige indlæggelser. En overlæge har 

udetjeneste ved centret 3 dage ugentligt. 


Reumatologisk Afdeling U, Bygning 3, 

Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 

8000 Århus C. 

85


86 

Nørrebrogade 

Afdelingens speciallæger og ledere 

Kristian Stengaard-Pedersen 

professor, specialeansvarlig 

overlæge. dr.med. 

Ellen Hauge 

Lektor, overlæge, ph.d. 

Ulrik Tarp 

Lektor, overlæge, 

dr.med. 

Finn Hjorth Madsen 

Overlæge 

Afdelingens professor og lektorer 

Professor Kristian Stengaard-Pedersen, 

klinisk lektor Ulrik Tarp, klinisk lektor Bent 

Deleuran, klinisk lektor Mogens Pfeiffer 

Jensen og klinisk lektor Klaus Søndergaard. 

En professor, to sats-B og to sats-C lektorer 

afholder den skemalagte prægraduate 

undervisning i reumatologi. Den praktisk, 

kliniske oplæring ”mesterlære” foretages 

Bent Deleuran 

Lektor, afdelingslæge, 

dr.med. 

Mogens Pfeiffer Jensen 

Lektor, uddannelsesansvarlig 

overlæge, ph.d. 

Afdelingsledelse 

Bjarne Thomsen 

Ledende overlæge, 

dr.med. 

Stud. med. A Stud. med. B 

Stuearbejde Uge 1 Uge 2 

Stuegang Uge 2 Uge 1 

U-ambulatorium Uge 3 Uge 4 

Rygambulatorium Uge 4 Uge 3 

Ketty Bager, 


af alle afdelingens læger og det øvrige personale 

iht. internt instruktionshæfte, som 

gennemgås ved introduktionen af de nye 

medicinstuderende i afdelingen. 





af de skriftlige eksamensopgaver. 


Det kliniske ophold på 4 uger ved Reumatologisk Afdeling U er for 2-3 medicinstuderende af 

gangen, de vil være tilknyttet de enkelte afsnit som eksemplificeret nedenfor: 

Klaus Søndergaard, 

Lektor, overlæge, 

ph.d.


Nørrebrogade 

Introduktion 

Dagligt møder de medicinstuderende til 

Reumatologisk Afdeling U’s morgenkonference 

kl. 8.00 – 8.15 i biblioteket/konferencerummet, 

stueetagen, bygning 3. Her 

gennemgås hvilke læger, der udfører de 

planlagte aktiviteter. 

Herefter er der ved afdelingens professor/klinisk 

lektor udlevering af hæfte 

samt mundtlig gennemgang af Reumatologisk 

Afdeling U’s aktiviteter, de medicinstuderendes 

forventede aktiviteter og 

indlæring, plan for bedsideundervisning, 

introduktion/hilsen på afdelingens personale, 

rundvisning m.v. Slutteligt bliver den 

studerende tilknyttet en kontaktlæge. 

1. uge, mandag, 08.15-09.00 

Rundvisning i afdelingen, indskrivning i 

arbejdsskemaet, etablere aftaler med øvrige 

personale mv. 

Principper i smertebehandling og immunmodulerende 

behandling(DMARD) 

Professor Kristian Stengaard-Pedersen 

og professorsekretær Dorit Sylvest. 

2. uge, tirsdag, 08.15-09.00 

Objektiv rygundersøgelse inkl. neurologisk 

undersøgelse. 

Lektor, overlæge Mogens Pfeiffer Jensen 

eller overlæge Finn Hjorth Madsen. 

2. uge, onsdag, 09.15-10.00 

Objektiv undersøgelse med fokus på undersøgelse 

af alle led for hævelse og ømhed/smertereaktion. 

Lektor, overlæge Ulrik Tarp. 

3. uge, tirsdag, 08.15-09.00 

Ordination og anvendelse af blod- og urinanalyser 

mv. samt billeddiagnostiske undersøgelser. 

Lektor, afdelingslæge Bent Deleuran. 

4. uge, fredag, 08.15-09.00 

Randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse 

gennemgås. 

Attestation for ophold i afdelingen samt 

gensidig ros og ris. 

Professor Kristian Stengaard-Pedersen. 







Kendskab til arbejdsgangen på kliniske 

afdelinger 

Ved introduktionen indskrives de medicinstuderende 

i afdelingens arbejdsplan. På 

de 4 uger roteres imellem de enkelte afsnit 

som følger: 

1. uge ”føl” hos stuelægen: Ledpunktur, 

knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, 

hudstansebiopsi mv. 

2. uge ”føl” hos stuegangsgående læge: 

Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, 

tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, 

medicinske behandlinger, struktur 

for journalnotater og epikriser mv. indlæres 

ved at følge speciallægen. Aktiv indsats udføres 

overfor de patienter, som den medicinstuderende 

selv har skrevet journal på. 

87


88 

Nørrebrogade 

3. uge i akut rygambulatorium: Samtaleteknik 

og relevante objektive undersøgelser 

indlæres passivt ved at følge 

speciallægen og aktivt ved at have egne 

patienter, der efterfølgende drøftes med 

den ansvarlige speciallæge. Deltager i 

både kliniske og tværfaglige rygkonferencer. 

4. uge i U-ambulatorium: Ved at følge uddannelsessøgende 

og/eller speciallæge 

fås kendskab til behandling og kontrol af 

inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme. 

Idrætsmedicinsk klinik er åben på tirsdage 

og torsdage kl. 14.00 – 18.00. Der aftales 

deltagelse to eftermiddage. 

Afdelingens yngre læger deltager i vagten 

på det akutte medicinske visitationsafsnit. 

Der forventes deltagelse i mindst to 

vagter. 

I hele perioden skrives journaler, lægges 

venflon mhp. infusion af fx cyklofosfamidkure 

og biologiske behandlinger, overværes/udføre 

ultralydsvejledt ledpunktur etc. 

Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer 

morgen og eftermiddag. 

Evne til samarbejde med andre 


Sygeplejerske, sekretær samt ergo- og 

fysioterapeut gennemgår på 1-2 timer deres 

fagområde og viser den medicinstuderende 

tilrette. 

Samarbejde med sygeplejerskerne 

Den medicinstuderende vil blive kort introduceret 

til sygeplejefunktionerne, med 

fokus på det tværfaglige samarbejde omkring 

patienten. Den medicinstuderende 

aftaler selv følgende: 

• Ved afdelingssygeplejerske Maren 

Monsrud introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning, 

sygeplejefaglig visitation, 

sygeplejerjournal, selvadministration af 

medicin mv. 

• Ved ambulatoriesygeplejerske Lone 

Thomassen gennemgang af standardprogrammer, 

patientinformationspjecer 

om sygdomme og medicin samt tilrettelæggelse 

af sygdoms- og behandlingskontrol. 

Samarbejde med sekretærerne 

Den medicinstuderende aftaler selv med 

ledende sekretær Else Marie Mortensen 

tid til gennemgang af: 

• Arbejdsgange vedr. patientforløb under 

indlæggelse og ambulatoriebesøg 

• Sekretariatets organisation, herunder 

samarbejde vedr. journalskrivning 

• Gennemgang af programmer på afdelingens 

PC’er, herunder kendskab til LA- 

BKA, WEB1000, Grønt System mv. 

Samarbejde med fysio- og ergoterapeuter 

Den medicinstuderende får udleveret informationspjece 

om ergo- og fysioterapien 

generelt, samt en kort beskrivelse 

af ergo- og fysioterapeutiske tilbud til de 

reumatologiske patienter.


Nørrebrogade 

Grundlæggende færdigheder, 







ved journaloptagelsen. 




vedr.: 

• Medicinsk journal generelt 

(FADLs skema) 

• Generel objektiv undersøgelse 

• Led- og muskelundersøgelse gennemgås 

specifikt 

• Rygundersøgelse, herunder relevant 

neurologisk undersøgelse gennemgås 

specifikt. 

Rutine i journaloptagelse 

Den medicinstuderende vil fortrinsvis 

skrive journaler på de patienter, der indlægges 

i reumatologisk sengeafdeling, og 

på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet 

på otte journaler. 

Journalen gennemgås med den reservelæge, 

der har ansvaret for stuearbejde/ 

evt. højere charge, og den færdigt uddannede 

læge godkender journalens konklusion, 

diagnose, medicinordinationer samt 

ordination af undersøgelser. 

Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge 

dagen efter, og her deltager den 

medicinstuderende. 

Ved udskrivning af patienter udfærdiges 

der straks udskrivningsbrev til patientens 

praktiserende læge, også denne praksis 

skal der være kendskab til. 

Den første journal skrives i hånden, godkendes 




Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang 

af et forskningsprojekt 


gennemgang af igangværende, randomiserede, 

kontrollerede studier. 

89


90 

Nørrebrogade 

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG 

Kontaktpersoner 


Lisbet Ambrosius Christensen 

lisbchte@rm.dk 

Undervisningsadministrator 

Marianne Vonsild 

marivons@rm.dk 

Telefonnummer: 8949 3892 


Det medicinske grenspeciale ”Intern medicin: 

Gastroenterologi og hepatologi” 

omfatter forebyggelse, undersøgelse, 

behandling og kontrol af patienter med 

medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, 

mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever 

og galdeveje. 

Inden for gastroenterologien fokuseres 

især på: 

• Udredning, behandling og kontrol af patienter 

med kronisk inflammatoriske 

tarmsygdomme (IBD): morbus Crohn og 

colitis ulcerosa. 

• Diagnostiske procedurer omfatter ileokoloskopi, 

kapsel-enteroskopi af tyndtarm, 

samt dobbeltballon enteroskopi i 

samarbejde med Kirurgisk Afdeling L. 

• Behandling af IBD omfatter et bredt 

spektrum herunder anvendelse af biologisk 

terapi, samt deltagelse i klinisk kontrollerede 

undersøgelser. 

Inden for hepatologien fokuseres især på: 

• Udredning, behandling og kontrol af levercirrose 

herunder komplikationer til 

portal hypertension med variceblødning, 

ascites og hepatisk nefropati samt hepatisk 

encephalopati og malnutrition. 

• Diagnostisk og terapeutisk anvendes 

endoskop med blanding af varier, og der 

foretages levervenekateterisationer 

mhp. at karakterisere graden af portal 

hypertension. 

• Desuden har afdelingen funktioner inden 

for diagnostik og behandling af primær 

leverkræft samt neuroendokrine 

tumorer og levermetastaser. 

Vigtigste indsatsområder inden for 

forskning: 

• Den immunologiske proces ved inflammatorisk 

tarmsygdom 

• Leverens betydning for stress katabolisme 

• Klinisk epidemiologiske aspekter af risikofaktorer, 

komplikationer og prognose 

ved hepatologiske og gastroenterologiske 

sygdomme. 

• Neurogastroenterologi 

• Klinisk afprøvning af lægemidler inden 

for gastroenterologi og hepatologi 


Normering 


og en oversygeplejerske. 

Der er normeret 18,5 lægestillinger, heraf 

5,5 overlæger, 6 1. reservelæger (hoveduddannelsesforløb) 

og 7 reservelæger 

(basis og introduktionsstilling).


Nørrebrogade 

Der er normeret 42 stillinger inden for 

plejepersonalet, heraf en afdelingssygeplejerske 

for sengeafdelingen og en afdelingssygeplejerske 

for daghospital og 

ambulatorium. 

Derudover er normeret 1 klinisk diætist, 

tre bioanalytikere, en socialrådgiver, 5,3 

serviceassistenter, og 9,8 sekretærstillinger. 

Struktur 

Afdelingen er en specialafdeling med et optageområde 

på basisniveau på ca. 350.000 

borgere. Afdelingen er klassificeret som 

lands-/landsdelsafdeling og modtager især 

inden for hepatologien patienter fra det 

vestdanske område. 

Afdelingen har 26 sengepladser, heraf fire 

hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier. 


Hendrik Vilstrup 

Professor 

Henning Grønbæk 

Lektor, overlæge, ph.d. 

Peter Ott 

Lektor, ledende overlæge, 

dr.med. 

Klaus Krogh 


Afdelingen har årligt ca. 1570 indlæggelser 

heraf ca. halvdelen højt specialiserede, 

og en gennemsnitlig liggetid på 4,2 

sengedage. Der er 10.500 ambulante konsultationer 

årligt, næsten ligeligt fordelt 

mellem ambulatorium og daghospital. 


Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling 

V, Bygning 7, 2. sal, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. 


Professorer og lektorer afholder den skemalagte 

prægraduate undervisning. Den 

praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære” 

foretages af alle afdelingens læger og det 

øvrige personale. 

Lisbet Ambrosius 


Susanne Keiding 


Jørgen Agnholt 

Lektor, overlæge, ph. 

91


92 

Nørrebrogade 


Det kliniske ophold på 4 uger ved afd. V er 

for 2-3 medicinstuderende af gangen. 

1. uge, mandag kl. 09.00-11.00 

Velkomst og introduktion til afdelingens 

opbygning, patientkategorier og funktioner, 

samt gennemgang af arbejdsskema 

ved lektor. 

Rundvisning i afdelingen, præsentation 

af afdelingens personale, etablere aftaler 

med øvrige personale mv. 

Den resterende tid på afdelingen: 

På afdelingens morgenkonference kl. 

08.30 i sengeafdelingens personalerum 

gennemgås hvilke læger der udfører 

de planlagte aktiviteter herunder forvagts- 

og stuelægefunktionen, stuegang, 

ambulatorium og daghospital, samt endoskopifunktion. 

Der aftales tilknytning af 

de medicinstuderende vedr. deltagelse i 

disse funktioner. 







Kendskab til arbejdsgangen på 

kliniske afdelinger 

Opnås ved følgende aktiviteter 

”Føl” hos stuelægen: Anlæggelse af venflon, 

a-punktur, ascitespunktur under supervision. 

”Føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab 

til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, 

tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, 

medicinske behandlinger, struktur for journalnotater 

og epikriser mv. indlæres ved at 

følge speciallægen. Aktiv indsats udføres 

overfor de patienter, som den medicinstuderende 

selv har skrevet journal på. 

Afdelingens yngre læger deltager i vagten på 

det akutte medicinske visitationsafsnit. Der 

forventes deltagelse i mindst to vagter på de 

4 uger opholdet på afdelingen varer. 

I hele perioden skrives journaler, lægges venflon 

mhp. infusion af jern og biologiske behandlinger, 

overvære/udføre ultralydsvejledt 

ascitespunktur etc. Journaler fremlægges 

kort til middagskonference mhp. justering 

af planer. 

Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer 

morgen og middag med fremlæggelse 

af journaler. 







patienten. Den medicinstuderende 

aftaler selv følgende: 

- Ved afdelingssygeplejerske Jane Holm introduktion 

vedr. kontaktsygeplejeordning, 

sygeplejefaglig visitation, sygeplejerjournal, 

selvadministration af medicin mv. 

- Ved ambulatoriesygeplejerske gennemgang 

af standardprogrammer, patientinformationspjecer 

om sygdomme og 

medicin samt tilrettelæggelse af sygdoms- 

og behandlingskontrol.


Nørrebrogade 

- Gennemgang af programmer på afdelingens 


BKA, EPJ, WEB1000, Grønt System mv. 

Grundlæggende færdigheder og 











vedr.: 

• Generel objektiv undersøgelse. 


Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive 

journaler på de patienter, der indlægges 

i sengeafdelingen, og på de 4 uger forventes 

en minimumsaktivitet på ti journaler. 


der har ansvaret for stuearbejde/evt. 

højere charge, og den færdigt uddannede 

læge godkender journalens konklusion, 

diagnose, medicinordinationer samt ordination 

af undersøgelser. 

Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge 

dagen efter, og her deltager den 

medicinstuderende. 





Den første journal skrives i hånden, godkendes 




Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang 

af et forskningsprojekt 


gennemgang af igangværende, randomiserede, 

kontrollerede studier, samt 

præsentation af forskningslaboratoriet 

tilknyttet afd. V. Laboratoriet befinder sig 

i bygning 1. 

Vi håber, du får et udbytterigt ophold på 

Medicinsk Afdeling V. Har du spørgsmål, 

er du velkommen til at kontakte de kliniske 

lektorer på afdelingen. 

93


94 

Nørrebrogade 

Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG 

Det ortopædiske center ved Århus Universitetshospital 

er en stor, moderne, 

stærkt subspecialiseret afdeling med opgaver 

både som lands-landsdelsafdeling 

(højt specialiserede funktioner) og som 

lokal afdeling for borgerne i Århus (basisfunktioner). 

Centret består af to enheder 

beliggende på hhv. Nørrebrogade (NBG) 

ogTage-Hansens Gade (THG). 

Sektorinddeling 

Ved NBG-enheden findes følgende funktioner 

(sektorer): 

SUBSPECIALE OVERLÆGER AFDELINGSLÆGER SENGEAFSNIT 

Skadesektoren Bent Erling Lindblad Constantin Tigaran 

Ann-Grethe L. Jensen 

Karl Peter Schmidt 

Hanne Fuglsang 

Ali Ahmad Haqshenas 

Rune Mogensen 

Peter K. Fjeldborg 

Børneortopædi Ivan Hvid Ole Rahbæk E1 

Bjarne Møller-Madsen 

Michael Davidsen 

Fod- og ankelkirurgi Frank Linde E2 

Niels Christian Jensen 

Kristian Kibak 

Rygkirurgi Cody Bünger Haisheng Li E3 

Ebbe Stender Hansen 

Kristian Høy 

Peter Helmig 

Bent Niedermann 

Traumatologi Kjeld Hougaard Kjeld Robertsen E4 

Kjeld Andersen Ivan Villadsen 

Lars Borris Svend Erik Heiselberg 

Ole Brink 

Tumor Johnny Keller Thomas Baad-Hansen E5 

Peter Holmberg Jørgensen 

Bjarne Hauge Hansen 

Infektionskirurgi Klaus Kjær Petersen Steffen Kramp E11 

Skulder- og albuekirurgi Jens Ole Søjbjerg Søren Deutch E6 

Hans Viggo Johansen Bjørn Thorup


Nørrebrogade 

Hver af sektorerne har yderligere en lægestab 

bestående af afdelingslæger og 

uddannelsessøgende læger på alle niveauer 

(basislæger, introduktionsuddannelse, 

hoveduddannelse i ortopædkirurgi). 

Sektorerne har en meget høj grad af 

autonomi, således at de daglige kliniske 

opgaver i ortopædkirurgisk afdeling i videst 

muligt omfang organiseres indenfor 

disse sektorer. 

Akutte funktioner 

Ortopædkirurgisk Afdeling har en omfattende 

akut funktion: 

Som en del af Traumecentret ved Århus 

Universitetshospital bemander ortopædkirurgisk 

afdeling en traumevagt, som 

er en speciallæge i ortopædkirurgi med 

særlig interesse for – og uddannelse i 

traumatologi. Det er en bunden vagt, som 

har ansvar for modtagelse, udredning og 

operation af alle svært traumatiserede 

patienter, og som foretager prioritering af 

operationspatienter aften og nat. 

Afdelingen har derudover en speciallæge i 

bagvagt på tilkald, en uddannelsessøgende 

i mellemvagt en kombination af speciallæger 

og uddannelsessøgende læger i 

skadestuevagt, samt – som en delt opgave 

mellem Rygsektoren og Neurokirurgisk 

Afdeling – en rygkirurgisk vagt. 

Studenten på 8. semester 

Målsætningen med det kliniske ophold 

på Ortopædkirurgisk Afdeling er at give 

dig en introduktion til faget ortopædkirurgi. 

Hver studerende er under deres 8. 

semesters klinikophold tilknyttet en af de 

nævnte sektorer og vil have en navngivet 

speciallæge som deres personlige vejle- 

der. Den studerende følger grundrytmen 

i deres sektor for at få indblik i lægens 

kliniske dagligdag. I samarbejde mellem 

vejlederen og den studerende tilstræbes 

udarbejdet en individuel dagsplan, som 

sikrer, at hver studerende får mulighed 

for at deltage i de forskellige typer klinisk 

arbejde: Ambulatorie (udredning af 

af nyhenviste patienter, operationsplanlægning, 

journalskrivning, efterkontrol 

efter operationer), operation, stuegang 

samt konferencer (lægemøder, tværfagligt 

samarbejde, forskning, administration). 

Generelt kan det anbefales, at den 

studerende i samarbejde med vejlederen 

hver dag fastlægger plan for næste dags 

aktivitet. 

Hver dag kl. 12.30 afholdes der i ”buret” 

på operationsgangen en konference vedr. 

næste dags operationsprogram. 

Medicinstuderendes kliniske ophold i 

Skadestuen 

Alle de medicinstuderendes arbejde i skadestuen, 

foregår under uddelegering af 

kompetence fra skadestuelægen/lægen i 

skadestuen. 

Den ideelle patientbehandling og undervisningssituation 

vil være: 

1. Skadestuelægen udvælger de patienter, 

som de medicinstuderende skal medinddrages 

i/behandle. 

2. Skadestuelægen afgør, om den medicinstuderende 

kan undersøge og behandle 

patienten i skadestuen. 

95


96 

Nørrebrogade 

3. Al patientbehandling skal godkendes af 

skadestuelægen. Det vil sige, at al undersøgelse, 

behandlingsindikation og diagnose 

sker under supervision. Godkendes af, 

og i samarbejde med skadestuelægen. 

4. Skadekort og journal dikteres ved den 

medicinske studerende, og sker ligeledes 

efter godkendelse ved skadestuelægen. 

5. Journal/skadestuekort skal påføres 

navnet på skadestuelægen, som har superviseret 

og godkendt patientbehandling 

ved den medicinske studerende. 

Deltagelse i skadestuearbejde: Der udleveres 

skadestueplan ved kursusstart. 

Om dagen vil der være to studerende 

tilknyttet Skadestuen, om aftenen og i 

weekender en studerende. Hvor hyppigt 

du bliver tilknyttet skadestuen afhænger 

bl.a. af holdets størrelse, der kan variere 

fra semester til semester. Uddannelsen 

på Skadestuen er ofte meget udbytterig 

og vil bl.a. kunne give dig nogle praktiske 

værktøjer. 

Hvis de tildelte dage ikke passer dig, er 

du velkommen til at bytte med en af dine 

medstuderende. I så fald bedes du aht. 

personalet på Skadestuen anføre dette 

på turnusskemaet, der vil være ophængt i 

Skadestuen. 

Daglig mødetid og -sted 

Afdelingens morgenkonference finder 

sted hver morgen kl 08.00 – ca 08.15 i 

konferenceværelset på 2. sal ovenover 

operationsgangen, der findes lige ovenover 

Skadestuen/ambulatoriet i bygning 7. 

Morgenkonferencen indeholder hver dag 

tre elementer: Rapport fra vagtholdet 

vedr. døgnets vigtigste indlæggelser og 

akutte hændelser, ledelsens meddelelser 

samt i varierende omfang et undervisningsmæssigt 

indslag (en interessant 

sygehistorie, et kort foredrag eller lignende). 

Efter morgenkonferencen fortsætter 

dagen i sektorerne. 

Kursets 1. dag 

Ved introduktionsmødet på afdeling E bliver 

du tilknyttet en sektor (jf. ovenfor). 

Denne sektor inkluderende ambulatorium, 

sengeafdeling og operationsvirksomhed 

skal være dit primære undervisningssted 

under opholdet. 

På første kursusdag udleveres et turnusskema 

med henblik på tjeneste på Skadestuen. 

Desuden vil du få en dags ophold i 

skadeambulatoriet, hvor der vil blive fulgt 

op på patienter, der tidligere har været 

set i Skadestuen.


Nørrebrogade 

Introduktionsundervisning på kursets første tre dage 

Mandag 

08.30-09.00 

09.00-09.30 

09.30-10.30 

10.45-11.15 

11.15-12.00 

Tirsdag 

08.00-08.15 

08.15-08.45 

09.45-10.15 

10.15-10.45 

11.00-11.30 

Onsdag 

08.00-08.15 

08.15-08.45 

09.00-09.30 

09.30-10.00 

10.15-10.45 

10.45-11.15 

11.15-11.45 

Introduktion 

Rundvisning 

Gips- og bandageringsteknik 

Sted: Gipsestuen, bygn. 7, st. 

Objektiv ortopædkirurgisk undersøgelse 

Skadestuetraumalogi 

Morgenkonference, præsentation af studenter 

Skulder 

Børneortopædi 

Infektion 

Hofte 

Morgenkonference 

Ryg 

Sted: Ambulatoriestue 9, Bygn. 7 

Fod / Ankel 

Traumatologi 

Knæ 

Forskning og udvikling ved Ortopædkirurgisk Afdeling 

Ortopædisk Onkologi 

Hvor ikke andet er opført, finder ovenstående sted i: 

Konferencelokalet over operationsgangen, bygning 7, 2. sal 

Se næste side 

V/ 


Hanne Sørensen/Rigmor Kock 

Svend Erik Heiselberg 

Bent Erling Lindblad 

V/ 

Lars Gorm Pedersen 

Michael Davidsen 

Steffen Kramp 

Niels Christian Jensen 

V/ 

Kristian Høy 

Frank Linde 

Lars Borris / Ole Brink 

Lars Borris / Ole Brink 

Professor 

Bjarne Hauge Hansen 

97


98 

Nørrebrogade 

Der kan forekomme ændringer. Disse vil 

blive meddelt på tavlen i Ortopædkir. Eamb, 

bygning 7, st. 

OBS OBS Evaluering af opholdet på afdeling 

E, finder sted på kursets sidste 

fredag, kl. 12.45, i konferencelokalet. Ved 

denne lejlighed bedes klinicisterne medbringe 

de udfyldte evalueringsskemaer. 

Kursusansvarlig: klinisk lektor, overlæge, 

dr.med. Peter Holmberg Jørgensen, Tumorsektoren. 

Afdelingsledelsen 

Ledende overlæge Frank Farsø (lokal 

4105), sekretær Gitte Bergenholz (lokal 

4106). 

Oversygeplejerske Birgit Eg (lokal 4141), 

sekretær Annelise Christiansen (lokal 

4142). 

PROFESSORER 

Kjeld Søballe 

hoftesektoren THG 

Cody Bünger 

rygsektoren NBG 

Bjarne Møller-Madsen 

børnesektoren NBG 

Ivan Hvid 

børnesektoren NBG 

SEKTORCHEFER 

Bent Erling Lindblad 

Skadestue, afd. E0 

Ivan Hvid 

Børnesektor, afd. E1 

Frank S. Linde 

Fod- og Ankelsektor, afd. E2 


Rygsektor, afd. E3 

Kjeld Hougaard 

Traumesektor, afd. E4 

Johnny Keller 

Tumorsektor, afd. E5 

Klaus Kjær Petersen 

Infektionsteam, afd. E11 

Jens-Ole Søjbjerg 

Skulder- og Albuesektor, afd. E6 

KLINISKE LEKTORER NBG 


rygsektoren 

Ivan Hvid 

børnesektoren 

Frank Linde 

fod-ankelsektoren 

Johnny Keller 

tumorsektoren 


tumorsektoren 

Frank Farsø 

ledende overlæge


Nørrebrogade 

Studentersekretariat, NBG 

Sekretær Anni Nørgaard, E-ambulatoriet, 

bygning 7. Lokal 4125 / 4094 / 2734 

E-mail: anninoer@rm.dk 

På ambulatoriegangen er der ophængt 

en tavle, med oversigt over de forskellige 

undervisningstilbud for både 8. og 9. semester, 

der findes på Ortopædkirurgisk 

Afdeling. 

Personsøgere: 

Der findes to studenterkaldere med koderne 

802-5501 og 802-5502. Koderne 

forefindes i diktatrummet på operationsgangen 

og tænkes primært anvendt af de 

studenter, der er på operationsgangen, 

således at man kan bruge tiden mellem to 

operationer konstruktivt. Aftal med operationsstuen 

hvilken personsøger du går 

med, og skriv koden på operationstavlen 

ud for den operation som du skal deltage 

i. Hvis man af en anden grund mener, 

at have brug for en personsøger en dag 

(f.eks. i vagten) kan den også anvendes. 

Litteratur: 

Ved henvendelse til sekretær Anni Nørgaard 

kan du låne et eksemplar af ”Kirurgisk 

Ortopædkirurgi”, O.Sneppen et 

al (ed). FADL’s forlag. Bogen dækker det 

ortopædkirurgisk pensum og rummer en 

grundig introduktion til faget, herunder 

beskrivelse af undersøgelsesteknik 

Sygdom skal meddeles til respektive sektorsekretariat, 

eller på ovenstående telefonnumre/e-mail. 

Ortopædisk forskningslaboratorium 

Studerende opfordres til at besøge vort 

laboratorium i bygning 1, hvor de nyeste 

teknikker indenfor forsøgsdyrskundskab, 

molekylær biologi, implantatteknologi og 

celledyrkning kan beses. Klinisk databaseforskning 

er også repræsenteret. Der er 

rige muligheder for at finde tilknytning til 

det ortopædiske forskningsmiljø for den 

interesserede studerende. 

Besøg hjemmesiderne: 

www.orf.aarhus.dk og www.or.aarhus.dk 

99


100 

Nørrebrogade 

Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG 

Mødested: 

L-konferencerum, bygning 7, 3. sal 

Kontaktperson: 

Sekretær Pia Kurup 

Telefonnr. til afdelingen: 8949 2795 


Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L 

behandler patienter med lidelser i den 

øvre del af mavetarmkanalen. Afdelingen 

har lands- og landsdelsfunktion indenfor 

kirurgisk gastroenterologi og varetager 

udredning, diagnostik, behandling og 

forskning af følgende sygdomme: 

• Maligne esophagus- og ventrikellidelser 

• Benigne esophagus- og ventrikellidelser, 

herunder reflukssygdomme/motilitetsforstyrrelser 

• Hernier 

• Lever-, galdevejs- og pancreassygdomme 

• Ekstrem overvægt 

• Akut abdominalia 

• Blodtransfusion 

• Kirurgisk patofysiologi 

Vigtigste indsatsområder indenfor 

forskning: 

Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes 

at ske i samspil mellem basale- og kliniske 

områder. 

• Neurogastroenterologi og motilitet 

• Eksperimentel kirurgi 

• Laparoskopisk-/endoskopisk kirurgi 

• Projekter vedrørende indlæring 

• Spiserørs- og galdevejslidelser 

• Cancer 


Normering 


og en oversygeplejerske. 

Lægerne er normeret med 9 overlæger, 4 

afdelingslæger, 5 hoveduddannelsesforløb, 

8 reservelæger (inkl. uddannelsesstillinger), 

4 basislæger. 

Sygeplejen er normeret med 88,5 stillinger, 

heraf 1 oversygeplejerske, 4 

afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig 

(deles med afd. P, THG), 1 udviklingsansvarlig 

sygeplejerske, 4 kliniske 

vejledere og 1 souschef. 



Serviceassistenterne er normeret med 

13,5 stillinger. 

Afdelingen har 1 deltidsansat klinisk diætist. 

Ved Forskningsenheden er ansat 3 ph.d.studerende, 

2 projektsygeplejersker og 1 

forskningssekretær. 

Struktur 

Afdelingen råder over 48 senge, fordelt på 

2 afsnit, hvoraf det ene er et kirurgisk visitations 

afsnit. Hertil kommer 6 senge på 

patienthotellet. 

Et mindre børneafsnit er beliggende på 

afd. E 2 og vi råder over 4 observations-


Nørrebrogade 

senge til patienter med blødende ulcus på 

afdeling V, stue 10. 

Endvidere har afdelingen et Endoskopisk 

Laboratorium, et Motilitetslaboratorium 

og et Dagkirurgisk afsnit foruden operativ 

aktivitet på Odder Sygehus. 

Afdelingen råder over 4 operationsstuer, 3 

endoskopistuer og 1 undersøgelsesstue. 

Ambulatoriet er beliggende på 2. etage. 

Ved siden af ambulatoriet, op ad trappen 

er sekretariatet for kirurgisk afdeling L 

beliggende. 

Endoskopisk Laboratorium er beliggende 

i bygning 9, med indgang fra Intensiv afdeling 

N. 

Motilitetslaboratoriet er beliggende i bygning 

6 og bygning 9. I dette Laboratorium 

foretages dels motilitetsundersøgelser, 

dels forskellige typer af vicerale smerteundersøgelser. 

Afdelingen behandler primært cancersygdomme 

i esophagus, ventrikel, duodenum, 

lever, galdeveje og pancreas. Herudover 

har afdelingen landsdelsfunktion vedrørende 

vanskelige koledokussten, galdevejsstriktur, 

iatrogen galdegangslæsion, 

kronisk pankreatit, paraøsofageale hernier, 

øsofagusmotilitet (herunder gastroøsofageal 

reflukssygdom) og fedmekirurgi. 

Akutte kirurgiske lidelser udgør ca. 75% af 

indlæggelserne på afdelingen. Herudover 

er der en stor dagkirurgisk aktivitet. 

101


102 

Nørrebrogade 


Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus 

Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. 


Peter Funch-Jensen 


e-mail: petefunc@rm.dk 

Lone S. Jensen 

Lektor, ledende ovl., dr. med. 

e-mail: lonsusje@rm.dk 

Jørgen Bendix 

Lektor, overlæge 

e-mail: joerbend@rm.dk 

Frank V. Mortensen 

Lektor, overlæge, dr. med. 

e-mail: franmort@rm.dk


Nørrebrogade 

En professor og tre sats-B lektorer samt 4 

af afdelingens øvrige speciallæger afholder 

den skemalagte prægraduate undervisning 

i kirurgisk gastroenterologi. Den praktisk, 

kliniske oplæring ”mesterlære” foretages 

af alle afdelingens læger og det øvrige personale 

iht. internt instruktionshæfte, som 

gennemgås ved introduktionen af de nye 

medicinstuderende i afdelingen. 





af de skriftlige eksamensopgaver sammen 

med lektorerne. 

Klinikker og teoretisk undervisning: 

Mandage fra kl. 14.15 - 16.00: 

Teoretisk undervisning (perioder fremgår 

af læseplan) 

Onsdage fra kl. 15.15 - 16.00: 

Eksaminatorisk klinik (perioder fremgår af 

læseplan) 

Torsdage fra kl. 12.00 - 14.00: 

Bedside undervisning. 

Undervisning onsdage foregår i undervisningslokalet 

ved siden af L‘s konferencerum. 

Der skal skrives journal til denne time, 

og navnet på patienten og placering på 

afdeling fremgår af opslagstavlen udenfor 

Afdeling L‘s konferencerum. Dette vil fremgå 

senest onsdag morgen. 

Undervisning mandag foregår i Afdeling 

L‘s konferencerum, hvor følgende emner 

gennemgås: 

• Undersøgelse af abdomen og symptomer 

ved gastrointestinale lidelser/hernier 

+ abdominaltraumer 

• Galdesten 

• Appendicitis acuta og ileus 

• Mammasygdomme 

• Anallidelser/abscesser/colon-rectumtumorer 

• Lever-galde-pancreastumorer 

• Esophagus- og ventrikellidelser (minus 

blødning) 

• Gastrointestinal blødning 

• Pancreatitis acuta/chronica 


Det kliniske ophold på 4 uger ved Kirurgisk 

Gastroenterologisk afdeling L er for 

4-5 medicinstuderende af gangen. 

Mødested 1. dag på afdelingen: 

L-konferencerum, bygning 7, 3. sal kl. 08.30. 

Velkomst og introduktion til afdelingens opbygning, 

patientkategorier og funktioner 

ved overlæge/afdelingslæge. 

Rundvisning i afdelingen med præsentation 

af afdelingens personale og lokaliteter. 

Morgenkonference: 

Alle læger møder til morgenkonference kl. 

07.45. Konferencen foregår i L’s-røntgenkonferencerum 

på Radiologisk Afdeling, 

bygning 5J, 1. sal. 

Ved konferencen gennemgås de patienter 

der er indlagt i det forgangne vagtdøgn 

samt de patienter der er indlagt på Intensiv 

Afdeling. 

Onsdage er undtaget denne rutine, idet 

der er fælles undervisning hver onsdag 

morgen fra kl. 08.00 - 09.00 i L-konferencerum, 

bygning 7, 3. sal. 

Torsdage fra kl. 08.00 – 09.00 er der undervisning 

for reservelæger og studerende 

i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal. 

103


104 

Nørrebrogade 

Øvrige konferencer 

Morgen-/røntgenkonference 1 kl. 07.45 - 08.30 

Fælles medicinsk 

gastroenterologisk/kirurgisk 

gastroentero-logisk 

konference 2 

Esophaguskonference 

(vurdering af ptt. med cancer 

esophagi) 3 

Dagligt Ugentlig Månedlig 

Torsdage 

kl. 14.30 - 15.00 

Leverkonference 4 Tirsdage og 

fredage 

kl. 14.30 - 15.00 

1. tirsdag kl. 15.00 - 16.00 

Motilitetskonference 5 1. mandag kl. 08.30 - 09.30 

1: For at få mest ud af konferencerne bør I sætte jer ind i de respektive afdelingers patienter, og I er 

velkomne til at anvende afdelingens ringbog, som står på hver afdeling. 

2: Foregår i L‘s konferencerum 

3 Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd. 

4: Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd. 

5: Foregår i Motilitetslaboratoriet på Røntgenafd. 

Dagarbejde: 

Afdelingens arbejde indledes ved en konference 

ved røntgenafdelingen kl. 07.45. 

Arbejdet på Dagkirurgisk afdeling begynder 

kl. 08.00, og den studerende, der skal 

deltage i dette er den pågældende dag 

undtaget fra røntgenkonferencen. 

Efter røntgenkonference fordeles lægerne 

i øvrigt til operationsgang, ambu- 

latorium, stuegang, Endoskopisk Afsnit 

etc. De dage hvor der ikke er skemalagt 

undervisning, opfordres I derfor til at deltage 

i stuegang, operation, ambulatorium, 

modtagelse (journalskrivning) eller ved 

endoskopiske undersøgelser. Der vedlægges 

fordelingsskema, og I bedes den første 

dag udfylde dette, så I opnår en ligelig 

rotation.


Nørrebrogade 

Vagter: 

Som en obligatorisk del deltager en studerende 

i vagten. I forbindelse med vagten vil 

der blive mulighed for at se og bedømme 

akut indlagte patienter samt at deltage i 

akutte operationer. Vagterne skal fordeles 

ligeligt imellem jer, og I bedes hver dag orientere 

den vagthavende reservelæge med 

henblik på at følge dem i vagtarbejdet. 

Tips til studerende: 

Det forventes at de studerende deltager i 

alle funktionerne på afdelingen. Herunder 

hører også journalskrivning, og det aftales 

hver dag med den læge der er i modtagelsen, 

at mindst 1 af de studerende 

skriver en journal. Journalen vil herefter 

blive gennemgået og kontrasigneret af 

den læge som er i modtagelsen den pågældende 

dag. I øvrigt udleveres tjeklister, 

som skal udfyldes. 

Tjeklisterne vedrører forskellige procedurer. 

Disse tjeklister og evalueringsskemaer 

vil blive udleveret ved opholdets start. 

Tjeklisterne skal af den studerende holdes 

ajour og kontrasigneres af de af afdelingens 

læger som har superviseret jer 

i pågældende procedurer. Formålet med 

disse tjeklister er at sikre, at I er bekendt 

med de mest basale procedurer. 

Under opholdet på afdelingen tildeles du 

en tutor (yngre læge). 

Såfremt der under opholdet skulle opstå 

problemer, er man velkommen til at kontakte 

professor Peter Funch-Jensen eller 

sekretær Dorthe Sørensen på telefon 

8949 3877. 

Opholdet er obligatorisk og ved sygemelding 

bedes I kontakte ovenstående sekretær. 






Arbejdsrutiner: 

Kendskab til arbejdsgangen på kliniske 

afdelinger 

Deltagelse dagligt i afdelingens kliniske 

konference om morgenen. 

Deltagelse i de ugentlige og månedlige 

konferencer som anført i skema. 



Sygeplejersker og sekretærer gennemgår 

deres fagområde og viser den medicinstuderende 

tilrette. 





patienten. 

Samarbejde med sekretærerne 

Den medicinstuderende aftaler selv med 

sekretær Dorthe Sørensen tid til gennemgang 

af: 

• Arbejdsgange vedr. patientforløb under 

indlæggelse og ambulatoriebesøg 

• Sekretariatets organisation, herunder 

samarbejde vedr. journalskrivning 

105


106 

Nørrebrogade 

• Gennemgang af programmer på afdelingens 


BKA, WEB1000, Grønt System mv. 

Grundlæggende færdigheder og interview- 

og undersøgelsesteknik: 

• Dette indøves ved mesterlære, idet de 




Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse 


Anlæggelse af blærekateter 

Anlæggelse af venflon 




vedr: 

• Generel objektiv undersøgelse 

• Opstilling af arbejdshypoteser 

• Undersøgelsesprogram mhp. etablering 

af diagnose 

• Kendskab til behandlingsmuligheder 


Den medicinstuderende vil fortrinsvis 

skrive journaler på de patienter, der indlægges 

i kirurgisk gastroenterologisk afdeling 

L’s sengeafdeling, og på de 4 uger 

forventes en minimumsaktivitet på fire 

journaler. 


der har ansvaret for modtagelsen 

den pågældende dag/evt. højere charge, 

og den færdigt uddannede læge godkender 

journalens konklusion, diagnose, 

medicinordinationer, ordination af under- 

søgelser samt evt. operationsindikation. 

Journalen indtales herefter via Speech- 

Max-systemet. 





Kendskab til klinisk forskning 


dialog med forskerne i afdelingen, som 

holder til i bygning 1 C, 1. sal (V/L/N forskningsenhed). 

Endvidere vil det være 

muligt at overvære eksperimentelle forskningssessioner 

ved Klinisk Institut, Skejby 

Sygehus. Disse foregår om torsdagen.


Nørrebrogade 

Radiologisk Afdeling, NBG 

Der afholdes en uges praktikophold jævnfør 

læseplanen, kl. 8-13.30 dagligt. 

Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i 

auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, 

NBG, bygning 5, 3 sal. 

Praktikopholdet skal give de studerende 

viden om den kliniske anvendelse af 

konventionelle røntgenundersøgelser, 

ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi 

samt nuklearmedicinske 

undersøgelser. Dette opnås ved en indledende 

overvejende teoretisk dag efterfulgt 

af radiologisk praktik. Den teoretiske 

dag er fælles for medicinstuderende ved 

Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt 

Skejby Sygehus (SS) jævnfør nedenstående 

oversigt over uddannelsesprogrammet 

på NBG for mandag. 

107

Praktik - Uddannelsesprogram på Århus Sygehus, NBG 


108 

Nørrebrogade 

Kl. Mandag Kl. Tirsdag Kl. Onsdag Kl. Torsdag Kl. Fredag 

08.00-09.00 Hold B 

MR-skanning, 

stue 8 

08.00-09.00 08.00-09.00 HOLD B 

Stue 6 

(Gennemlysn., 

HSG samt 

interventios-us.). 

Alternativt CT 

08.00-09.00 HOLD A 

Stue 6 

(Gennemlysn. 

HSG samt 

interventions-us.). 

Alternativt CT 

08.00-08.10 ALLE 

Introduktion (AGJ) 

08.10-08.50 Auditoret, Rad. 

afd.NBG 

Konventionelle 

rtg.us. (HTM) 

08.50-09.20 MR-skanning AGJ) 

09.20-09.35 Kaffepause 09.00-10.00 UL 09.00-10.00 Hold A 

09.00-10.00 UL 09.00-09.30 Stue 11-15 og 

fixrum 1. sal 

MR-skanning, 

stue 8 

09.35-10.05 Ultralydskanning 

(HTM) 

09.30-09.45 Kaffepause 

09.45-10.30 Skadediagnostik, 

10.05-10.35 CT-skanning (FR) 10.00-11.00 CT-skanning 10.00-10.30 Stue 11-15 og 10.00-11.00 CT-skanning 

konferencerum 13 

fixrum 1. sal 

10.35-11.00 Strålebiologi (AGJ) 10.30-10.45 Kaffepause 10.30-11.30 Selvstudium af 

11.00-11.30 Frokostpause 11.00-11.30 Stue 4. Thorax-us. 10.45-11.30 Skadediagnostik, 11.00-12.00 Selvstudium af 

cases i auditoriet 

+ fixrum, stuen 

Konferencerum 13 


11.30-12.00 Frokostpause 11.30-12.00 Frokostpause 11.30-12.00 Frokostpause 

12.00-13.00 Gennemgang 

+ suppl. 

problemorienteret 

undervisning i 

auditoriet Rad. 

afd. (HTM) 


af ovennævnte 

cases suppleret 

med relevant 


undervisning (FR) 

12.00-13.00 Selvstudium af 


12.00-13.00 Selvstudium af 


11.30-13.00 Nuklearmed. 

afd., ÅS 

Lektor Michael 

Rehling 

12.30-13.00 Frokostpause 

13.00-13.30 Hold A + B 

Opsummering/evaluering 

af 

ugens uddannelse 

ved AGJ 

13.00-13.30 Stue 4. Thorax-us) 

+ fixrum, stuen 




med relevant 


undervisning 




med relevant 


undervisning (FR) 

13.00–13.30 Introduktion og 

rundvisning på 

Rad.afd. for hold A 

(ÅS, NBG) og hold 

B (SS holdet) 

(AGJ) 

(HTM) 

Hold A på SS Hold A på neurorad. 

afd. NBG, kl. 

08.30-13.00 

Hold B på SS Hold B på neurorad. 

afd. NBG, kl. 

09-13.00 

HTM = Hans Henrik Torp Madsen, FR = Finn Rasmussen og AGJ = Anne Grethe Jurik


Nørrebrogade 

Den praktiske del indebærer, at de studerende 

observerer patientforløb i de 

radiologiske afdelinger, så de bibringes 

viden til at sætte sig ind i indikationerne 

for de forskellige undersøgelser/behandlinger, 

overvære undersøgelsers/behandlingers 

gennemførelse og efterfølgende 

diskutere de opnåede diagnostiske informationer/behandlingseffekt 

med den ansvarlige 

radiolog. 

Der er etableret en dags ophold på hhv. 

Neuroradiologisk Afdeling, NBG, og Billeddiagnostisk 

Afdeling, Skejby Sygehus, 

jævnfør skemaet. 

Foruden at overvære radiologiske undersøgelser 

mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik 

samt indikation for og 

værdien af de forskellige undersøgelser 

vil de studerende desuden selvstændigt 

skulle tage stilling til cases, der efterfølgende 

vil blive gennemgået og suppleret 

med udvalgte kliniske tilfælde, hvor hele 

holdet danner en arbejdsgruppe med en 

af lektorerne i radiologi på Radiologisk 

Afdeling, NBG (overlægerne Hans Henrik 

Torp Madsen (HTM), Finn Rasmussen (FR) 

og Anne Grethe Jurik (AGJ)). De studerende 

skal baseret på dette erhverve kendskab 

til selvstændigt at kunne beskrive en 

røntgenundersøgelse som et minimum af 

thorax og skeletdel. 

Klinikopholdet kan suppleres med selvstudium 

i lærebøgerne „Radiology” og/eller 

”Diagnostic Imaging”, som kan lånes på 

første fremmødedag, og afleveres sidste 

dag. For interesserede er det altid muligt 

at deltage i afdelingens vagtarbejde. 

Udbyttet af praktikopholdet vurderes ved 

at de studerende skal dokumentere den 

opnåede viden overfor en af de ansvarlige 

lektorer og ved afsluttende evaluering af 

hele gruppen ved AGJ. 

I sidste halvdel af 8. semester afholdes 

5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk 

Afdeling, Nørrebrogade, med 

supplerende gennemgang af radiologisk 

diagnostik og behandling inden for de vigtigste 

organsystemer (knogler, lunger og 

hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem 

og centralnervesystem). 

109


Nørrebrogade 

Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG 

Kontaktperson 

Professorsekretær Lillian Manniche 

(tlf. 8949 3082) 

Undervisningen er fælles for studerende 

på NBG og THG. 

NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen 

foregå på NBG og i ugerne 42 og 50 

vil undervisningen foregå på THG (se afsnittet 

om Klinisk Biokemisk Afdeling, THG) 

Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi 

foregår mandag kl. 08.30-12.00, 

tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00. Der må 

desuden påregnes eftermiddagsarbejde 

med henblik på løsning af opgaver. 

Leder af kurset 

Professor Ebba Nexø, Klinisk Biokemisk 

Afdeling, Århus Sygehus, NBG. 

Første gang 

Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, 

konferencerummet, bygning 9, 4. 

sal i ugerne 38, 46 og 3. 

Klinisk Biokemi 

Faciliteter 

Klinisk Biokemisk Afdeling består af geografisk 

adskilte enheder beliggende på 

Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade. 

På Nørrebrogade (NBG) er det centrale 

afsnit beliggende i bygning 9B på 2., 3. og 

4. etage. Der er fem decentrale laboratoriesatellitter 

(C-, D-, F- og By-lab ), som 

primært varetager prøvetagning. Vagt- 

110 

funktioner varetages fra det centrale afsnit 

på 3. etage. 

På Tage-Hansens Gade (THG) er der et 

centralt afsnit beliggende i bygning 2, 1. 

etage, som også varetager prøvetagning 

(KBA-amb). Der er desuden en decentral 

prøvetagningsfunktion ved R-amb. Vagtfunktioner 

varetages fra det centrale afsnit. 

Se kort over THG og NBG på 

side 113 

Opgaver 

Afdelingen udfører årligt omkring 600.000 

patientkontakter og afgiver ca. 5 millioner 

analysesvar. Afdelingen udfører laboratorieydelser 

for sygehusets kliniske afdelinger 

og områdets praktiserende læger. 

Desuden udføres en række specialanalyser 

for andre sygehuse. For afdelingens 

ydelser er der fastsat servicemål, som 

evalueres årligt. 

Ydelserne omfatter blodprøvetagning, 

herunder arterie-punktur (dog kun THG), 

EKG-tagning samt analysearbejde inden 

for almen klinisk biokemi, endokrinologi, 

hæmatologi, hæmostase/koagulation, 

medikamenter, specielt hæmatologi, syrebase, 

tumormarkører, vitaminer, blodtypeserologi 

og molekylær diagnostik. Andre 

opgaver er kvalitetssikring af decentrale 

analyser udført af de kliniske afdelinger 

samt information og rådgivning over for 

brugere af laboratorieydelser såvel internt 

på sygehuset som eksternt. Klinisk


Nørrebrogade 

biokemisk afdeling modtager dagligt ambulante 

patienter fra sygehusets kliniske 

afdelinger og den primære sundhedstjeneste, 

hvorfra der også indsendes materiale 

til analyse. 

På THG er der er en vagtfunktion, som betjener 

de kliniske afsnit på THG og afsnit 

beliggende ved P.P. Ørumsgade. På NBG 

betjenes de kliniske afsnit af vagtfunktionen 

der. Afdelingen har fagligt ansvar 

for laboratoriefunktionen ved Samsø Sygehus. 

Ved afdelingen er der en praksiskonsulentordning 

med ansvar for kvalitetssikring 

af laboratorieanalyser i primærsektoren i 

Århus, Hinnerup, Hørning og Samsø kommuner, 

og der er en mobil laboranttjeneste 

for prøvetagning i patientens hjem, 

som desuden også dækker Odder Kommune. 

Afdelingen deltager i det regionale 

samarbejde i regi af Region Midtjyllands 

laboratoriegruppe, hvor man bl.a. samarbejder 

om centralisering af specialanalyser. 

Ud over rutineanalyser varetages en 

række specialanalyser, som udføres for 

andre sygehuse inden for og uden for amtet. 

Afdelingen forestår prøvetagning og 

forsendelse af prøver til andre laboratoriespecialer. 

Afdelingen varetager speciallægeuddannelse 

i klinisk biokemi, undervisning af 

medicinstuderende og bioanalytikerstuderende. 

Afdelingen varetager forskning og udvikling. 

Til afdelingen er knyttet universitetets 

kliniske professorat inden for klinisk 

biokemi. Desuden leverer Klinisk Biokemisk 

Afdeling laboratorieydelser til de kliniske 

forskningsprojekter, der udføres af 

sygehusets øvrige afdelinger. 

Laboratoriets IT-system (LABKA) giver 

mulighed for elektronisk rekvisition og 

svarafgivelse for sygehusets afdelinger 

samt almen praksis. 

Organisation 

Ved afdelingen er der ansat omkring 215 

medarbejdere. Afdelingsledelsen består 

af en ledende overlæge og en ledende 

bioanalytiker. Den akademiske stab udgøres 

af den ledende overlæge, den kliniske 

professor/overlæge, to overlæger, to afdelingslæger, 

fire 1. reservelæger/reservelæger 

og syv kemikere. Ved afdelingen 

er der endvidere ansat en kvalitetsleder, 

tre bioanalytikerundervisere, otte afdelingsbioanalytikere, 

en daglig koordinator, 

omkring 170 bioanalytikere, fem sekretærer, 

tolv servicemedarbejdere/laboratorieportører/piccoline. 

111


Afdelingens opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som 

vist i organisationsdiagrammet. 

112 

Nørrebrogade 

Kemilab NBG 

Afd.bio. KB 

Kemiker ADP - Overl. SLA 

C-lab 

Kvalitetsstyring 

Forskning 

og udvikling 

LMU 

Sikkerhed 

Praksis og 

præanalytisk 

område 

Kemilab THG 

Afd.bio. LBS 

Kemiker ADP - Overl. SLA 

Hæmatologilab NBG 

Afd.bio. ILU 

Kemiker PHN - Overl. NHO 

D-lab 

Hospitalsledelsen 

Århus Sygehus 

Centerchef 

Kræftcenter 

Afdelingsledelse 

Klinisk Biokemisk Afdeling 

Hæmatologilab THG 

Afd.bio. AP 

Kemiker PHN - Overl. NHO R-amb 

F-lab 

Multilab 4 NBG 

Afd.bio. MD 

Kemiker CIS - Afdl. læge AHD 

Vagt 

Multilab 2 NBG 

Afd.bio. LHH 

Kemiker CSH - Overl. HJM By-lab 

Molekylærlab THG 

Kemiker PHN 

Overlæge SLA 

Kommunikation 

og information 

Uddannelse 

og undervisning 

KBA-IT 

Servicegruppen 

Forsk.lab K/4 NBG 

Kemiker BSL 

Overl. EAX 

KBAamb 

Blodbanken THG 

Afd. bio. MAP 

Overl. LHE 

Mobil 

tjenste


Nørrebrogade 


NBG: Bygn. 9, 2., 3., 4. sal 

THG: Bygn. 2, indgang 2B, 1. sal 

113


Afdelingens professor og lektorer - NBG 

Ebba Nexø 

Professor 

Søren Ladefoged 

Overlæge 

Professor 

Ebba Nexø. 

Forskningsoverlæge 

Søren K. Moestrup. 

Boe Sandahl Sørensen 

Kemiker 

Nete Hornung 

Overlæge 

Lene Heickendorff 

Ledn. overlæge 

Lektorer 

NBG: 

Lektor: Boe Sandahl Sørensen 

Kliniske lektorer: Lene Heickendorff, Holger Jon Møller. 

THG: 

Kliniske lektorer: Søren Ladefoged, Nete Hornung. 

114 

Nørrebrogade 

Afdelingens professor og lektorer - THG 

Holger Jon Møller 

Overlæge 

Søren K. Moestrup 

Overlæge


Nørrebrogade 

Forkundskaber 

Det klinisk biokemiske speciale bygger på 

1. dels faget biokemi kombineret med fysiologi 

og forståelse for kliniske problemstillinger. 

Den studerende skal derfor have 

bestået 1. dels fagene og gennem det 

foreløbige studie på 2. del have opnået en 

vis indsigt i kliniske problemstillinger. 

Formål med faget 

Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes 

dagligt af langt de fleste læger, der er 

involveret i diagnose, forebyggelse og/eller 

behandling af sygdom. Undervisningen 

skal - inden for den begrænsede tidsramme 

der er afsat hertil - give den medicinske 

studerende indsigt i: 

Hvad er en klinisk biokemisk analyse? 

Hvilke overvejelser skal man gøre sig før 

rekvisition og med henblik på tolkning af 

analysesvar? 

Forskningsprocessen både i forbindelse 

med klinisk biokemi og i forbindelse med 

anvendelse af klinisk biokemi i andre projekter. 

Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet 

gennem faget: 

Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte 

afdelinger, omfatter følgende emner: 

Praktisk indlæring af: 

• Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod 

udtages på hinanden. Veneblod på 

patienter. 

• Fremstilling af udstrygningspræpaparat. 

• Udførelse af simple analyser (stixs, bedside-analyseudstyr). 

• Håndtering af en konkret klinisk biokemisk 

problemstilling gennem løsning af 

en ugeopgave, der indebærer læsning af 

originallitteratur og selvstændig fremlæggelse. 

Teoretisk gennemgang af almen klinisk 

biokemi, i et vist omfang suppleret med 

opgaver: 

Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse. 

Præanalytiske, analytiske (intern 

og ekstern kontrol) og postanalytiske 

forhold. 

Referenceintervaller og beslutningsgrænser: 

Hvad er et referenceinterval, hvordan 

bliver det etableret, og hvordan kan det 

bruges. 

Forskellig brug af analyser: Screening, 

diagnose og behandling og særlige krav til 

analyserne afhængigt af brug. 

Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet 

og sensitivitet. Informationsværdi 

af analysesvar som funktion af prævalens. 

Krav til nye analyser og udvikling af nye 

analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering 

af analysekvalitet, anvendelse af 

analyse, erstatning af andre analyser. 

Økonomi. 

Hvad gør man, når et analysesvar ikke 

umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden, 

lærebøger, videnskabelige artikler, 

forskning. 

Teoretisk gennemgang af udvalgte områder 

udvalgt med henblik på indlæring af 

de hyppigst anvendte analyser - analyser, 

der erfaringsmæssigt giver problemer og 

nye områder (ikke alle områder dækkes 

alle steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme, 

AML, koagulationssygdomme, 

cancersygdomme. For de enkelte sygdomme 

gennemgås sammenhæng mel- 

115


Nørrebrogade 

lem sygehistorier, patofysiologi og forhold 

omkring de anvendte klinisk biokemiske 

analyser. Der lægges vægt på inddragelse 

af nye analyseprincipper, som f.eks. analyse 

på DNA- og RNA-niveau. . 

Fagets omfang 

Faget gennemgås som et ugekursus, der 

kræver obligatorisk deltagelse af den studerende. 

Undervisningsformer 

Konfrontationstimer, ca.15 timer 

Øvelsestimer, 3-6 timer 

Gruppearbejde, ca. 3 timer 

116 

Undervisningsmateriale 

Der udleveres det nødvendige undervisningsmateriale 

i forbindelse med kurset. 

Eksamensforhold 

Ugekursus er obligatorisk. Der er ingen 

eksamen.


Nørrebrogade


118 

Nørrebrogade 

Anæstesiologisk Afdeling, NBG 

Mødested: 

De studerende møder omklædt kl. 7.45 i 

konferencerummet i bygning 21 Z, stuen 

(barakken). 

Kontaktperson: 

Professor Else Tønnesen, sekretær Gitte 

Müller, sekretær Heidi Poggianti. 

Telefonnummer på afdelingen: 

8949 2870 - sekretær Gitte Müller vedr. 

sygdom eller andet fravær – skal meddeles 

inden kl. 7.45 i lighed med afdelingens 

læger. 

8949 2872 - professorsekretær Heidi Poggianti 

vedr. selve kurset. 


Afdelingens områder er: 

• Anæstesi til flg. specialer: Ortopædi, 

parenkymkirurgi. neurokirurgi, plastikkirurgi, 

kæbekirurgi, øre-næse-hals- og 

øjenkirurgi samt anæstesi til røntgenafdelingerne 

R og P 

• intensiv terapi 

• præhospital behandling 

• smertebehandling.


Nørrebrogade 


Afdelingens ledelse 

Lone Winther Jensen 

Ledende overlæge, 

Ph.D. 

Jens Budtz 



Else Tønnesen 

Professor, overlæge, 

dr.med. 

Jørgen Heslop 

Overlæge, 

klinisk lektor 

Afdelingens struktur 

Afdelingen er opdelt i 8 afsnit, men fungerer 

langt hen ad vejen som en samlet 

enhed. 


Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Afdelingens 

afsnit er fordelt på flere bygninger. 


Det kliniske ophold ved Anæstesiologisk 

Afdeling fordeler sig over 2 uger. Udover 

dette ophold, bliver der senere på stu- 

Bent Dahl 

Overlæge, 

klinisk lektor 

Ole Mølgaard 

Overlæge, 

ekstern lektor 

Minna Skov Nielsen 

Overlæge, 

ekstern lektor 

diet 10 timers forelæsninger over emner, 

som er relateret til klinikopholdet (9. semester). 

Endelig arrangerer anæstesiologerne 

et ugekursus i ”Akut medicin”, som 

finder sted på 12. semester. 

I det følgende gives en kortfattet beskrivelse 

af arbejdsgang og undervisning: 

De studerende møder omklædt kl. 7.45 i 

konferencerummet i bygning 21 Z, stuen 

(barakken). Arbejdsdagen begynder med 

et 15 minutters varende staff-meeting for 

alle læger og studerende i afdelingen. På 

mødet aflægger vagtholdet rapport om 

119


120 

Nørrebrogade 

det forløbne døgn tirsdag, torsdag og fredag 

er der desuden 5 min undervisning. 

Efter staff-meeting fordeles de studerende 

på de forskellige anæstesiafsnit. Denne 

fordeling varetages mandag morgen af 

én af de kliniske lektorer eller professoren 

efter en kort introduktion til afdelingen 

fra kl. 8.00 – 8.30. 

På anæstesiafsnittene tilstræbes det, at 

den studerende tilknyttes en anæstesilæge. 

Muligheder for at træne kliniske 

færdigheder vil afhænge af patientklientellet, 

men vi tilstræber at alle studerende 

trænes i de praktiske færdigheder, som er 

angivet i checklisten. 

Arbejdsgang på anæstesiafsnittene 

Umiddelbart efter morgenkonferencen 

går anæstesilægerne til de forskellige 

afsnit, som geografisk er spredt til en 

række bygninger. Her indledes anæstesi 

til de elektive operationer. Patienterne 

er dagen før blevet informeret om anæstesiform, 

smertebehandling m.m. af en 

anæstesilæge. Når operationen er afsluttet 

og patienten er vækket, overflyttes 

denne til Observationsafsnittet, hvor han/ 

hun overvåges og smertebehandles i nogle 

timer. Det tilstræbes at den studerende 

lærer nogle praktiske færdigheder under 

opholdet på anæstesiafsnittene som anlæggelse 

af venflons, holde frie luftveje 

på den bedøvede patient m.m. 

Om eftermiddagen går anæstesilægerne 

præoperativt tilsyn på den følgende dags 

patienter. Den studerende deltager i dette 

tilsyn. 

Arbejdsgang på intensiv afdeling 

Efter staff-meeting afholdes i samme lokale 

morgenkonference fra kl. 8.00 til ca. 8.45. 

Den studerende, som er tilknyttet intensiv 

afdeling, deltager i denne konference. Her 

gennemgår den afgående vagt afdelingens 

patienter og redegør for vagtperiodens forløb. 

På konferencen diskuteres endvidere 

diagnostik og behandling af problempatienter, 

ligesom læger fra andre afdelinger deltager 

i konferencen. 

Den studerende deltager i det kliniske 

arbejde som objektiv undersøgelse, væske- 

og elektrolytordinationer, vurdering af 

syre-base status m.m. De studerende deltager 

i fælleskonferencer med læger fra andre 

afdelinger og i samtaler med pårørende. 

Kl. 12.00 afholdes der røntgenkonference 

på røntgenafdelingen. Den studerende deltager 

i denne sammen med intensiv afdelingens 

læger. 

Hvert hold studerende vil under opholdet 

have en tutor, som vil forestå introduktionen 

mandag morgen. 

Formaliseret undervisning efterår 2010 

Den første torsdag finder undervisningen 

sted på Skejby Sygehus i lokale 28 fra kl. 

11.15 til 13.00/14.00. 

Der undervises ud fra cases som identificeres 

og fremlægges af studenterne. 

Den anden torsdag er undervisningen på 

Århus Sygehus NBG (Kommunehospitalet) 

i Konferencerummet i bygn. 21 Z 

(barakken) kl. 11.15-14.00 (Lokale den 9. 

september meddeles ved modtagelse af 

studenterne).


Nørrebrogade 

Der undervises i emnerne: præoperativ 

vurdering, væskebalance, respiratorbehandling 

og syre-base status. 

Der er undervisning og praktiske øvelser 

i Færdighedslaboratoriet, Århus Sygehus 

NBG, bygning 9 fra kl. 08.15-12.00 på følgende 

onsdage i efterårssemestret: 

• Hold 4 NBG (uge 35-38): 

Onsdag den 8. september 

• Hold 5 NBG (uge 39-42): 

Onsdag den 29. september 

• Hold 1 NBG (uge 43-46): 

Onsdag den 3. november 

• Hold 2 NBG (uge 47-50): 

Onsdag den 24. november 

• Hold 3 NBG (uge 51-3): 

Onsdag den 22. december 

Undervisningen vil omfatte basal undervisning 

og træning i hjertestopbehandling 

på fantomer. Studenterne lærer 

herunder at betjene en defibrillator. 

Teoretisk viden 

Det anbefales at de studerende læser i 

”Rationel væske- og elektrolytterapi” af 

Allan Engqvist, ”Anæstesi” af Viby Mogensen, 

Rasmussen og Vester-Andersen 

samt ”Den akutte patient”af Lang-Jensen. 

I ”Karlekammeret” ved Observationsafdelingen 

er der adgang til faglitteratur, 

ligesom der er adgang til søgning på Internettet. 

Vagtarbejde 

Det kan anbefales, at de studerende deltager 

i vagtarbejdet. Dette aftales med 

den vagthavende læge. Endvidere er der 

muligheder for at køre med lægeambulancen, 

som hører under anæstesiafdelingen. 

Ønske herom bedes aftalt med 

sekretær Jette Zaupper tlf. 8948 3525. 

Evaluering 

En forudsætning for at de studerende og 

afdelingen får størst muligt udbytte af klinikopholdet 

er, at det løbende evalueres 

af de studerende. 

Efter endt klinikophold anmodes den studerende 

om at udfylde evalueringsskema. 

Skemaet afleveres ved endt kursus til sekretær 

Heidi Poggianti i bygning 21, 1. sal. 

121


122 

Bilag 

BILAG 1. 

Journalopbygning – Medicinsk Kardiologisk 

Afdeling A, Tage-Hansens Gade 

Journaloptagelser kan, som alle vejledninger, 

fraviges efter skøn. 

Journalen indledes med ca. 2 linier om alder, 

køn, indlæggelsesårsag og indlæggelsesomstændigheder. 

Anamnese 

Familiær disposition: Især til relevante lidelser. 

Ekspositioner: Fx udlandsrejser, evt. smittekilder, 

mm. 

Allergi: Skriv hvad du har spurgt om. 

Tidligere: Kronologisk anførsel af tidl. 

indlæggelser (hvornår, hvor, for hvad, behandling, 

effekt, sequelae). Desuden beskrives 

betydende kroniske lidelser og 

deres forløb, behandling, kontrol, mm. 

Nuværende: Udvikling og symptombeskrivelse 

af aktuelle sygdom. 

Øvrige organsystemer: Kardiopulmonalt, 

gastrointestinalt, urologisk, CNS, gynækologisk, 

bevægeapparat. 

Medicin: Nøjagtig liste, præparatnavn, 

styrke, dosering. 

Alkoholforbrug i genstande per dag eller 

uge. 

Tobaksforbrug. 

Sociale forhold: Ægtestand, boligforhold, 

socialt net, arbejdsforhold m.m. 

Objektiv undersøgelse 

Almentilstand, fremtoning, ernæringstilstand, 

farver, Tp, BT, Puls. 

Øjne: pupilforhold, øjenbevægelser, synsfelt. 

Cavum oris: Belægninger, rødme, ulcerationer. 

Hals: Glandula thyreoidea, lymfeknuder, 

pulsforhold, mislyde, venestase 

St. c: aktion, hjertelyde, mislyde. 

St. p: frekvens, bilyde, exspirium, dæmpninger. 

Abdomen: ømhed, muskelværn, udfyldninger, 

tarmlyde, karmislyde 

Genitalia: Hernie, udslet, ulcerationer. 

Ekstremiteter: trofik, kraft, koordination, 

reflekser, sensibilitet, ødemer 

pulsforhold, ledømhed, ledbevægelighed. 

Rektaleksploration: tumores, prostatastørrelse, 

ømhed, blod på handsken, sfinkter 

tonus. 

Diagnoser 

Hertil kan evt. føjes et kort resume. 

Ordination af undersøgelser og medicin 

Sker efter aftale med navngiven læge.

Klinisk kursus 

i medicin og kirurgi 

8. semester - efteråret 2010 

7. udgave 

Nørrebrogade 44 

8000 Århus C 

www.sundhed.dk

Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?