Ondt i ryggen

Ondt i ryggen
Patientinformation
Rygklinikken
Eva Hauge, Fysioterapeut Dip MDT
Tagtækkervej 8, 5.
5230 Odense M
Tlf. 4142 0724
www.evahauge.dk

At have ondt i ryggen er almindeligt
forekommende. Helt op til 70 % af
befolkningen vil på et tidspunkt have
rygsmerter af kortere eller længere varighed.
En del ryggener er af kortere varighed og
forsvinder i løbet af en til to uger – andre
gener er af længere varighed, og vedbliver
generne ud over 3 måneder, taler man om
kroniske smerter.
At smerter bliver kroniske behøver ikke at
betyde, at symptomerne ikke kan blive
anderledes eller blive bedre.
Nogle rygproblemer kan bedres over længere
tid – nogle gange kan symptomerne aftage
eller forsvinde, andre gange vil der vedblive
med at være symptomer, men man kan træne
sig op til at kunne mere med de samme
symptomer – at bedre sit funktionsniveau.
Jo mere viden du har om årsager og
sammenhænge i forhold til dit eget rygproblem
– jo større forståelse får du for dine egne
symptomer, og jo lettere kan du forhåbentlig
takle dine gener, hvis de enten er vedvarende
eller har tendens til at blusse op igen og igen.
2

Det er nemlig et faktum at rygsmerter har
tendens til at komme igen. Der kan være
forskellige forklaringer på tilbagefald eller
opblussen af symptomer – du kan måske have
overbelastet ryggen ved have- eller husarbejde
eller du kan være udsat for ekstra psykisk
belastning eller stress.
Nogle gange kan du sikkert selv finde en
forklaring på et tilbagefald – andre gange
virker det som om der ikke er en god
forklaring. Det er også helt almindeligt!
Uanset hvor ubehagelige rygsmerter er, og
hvor begrænset du kan blive i dit
funktionsniveau er det vigtigt at holde sig for
øje at rygsmerter meget, meget sjældent er
tegn på en livstruende sygdom som f. eks
kræft.
Årsager til ondt i ryggen
Ryggen består ligesom resten af kroppen af
knogler, led, bruskskiver (diskus), muskler,
sener, ledbånd og nerver. Alle disse strukturer
kan i princippet blive overbelastede og gøre
ondt.
3

En overbelastning vil ofte medføre en reaktion i
vævet, som giver hævelse og irritation. Det
kan sammenlignes lidt med en forstuvet ankel
som er hævet og øm et stykke tid.
Uspecifikke rygsmerter:
Meget ofte kan det være svært at sige, hvilken
præcis årsag, der er til smerten eller hvilken
struktur i ryggen, der har udløst smerten. Det
kan være et led i ryggen, der er overbelastet,
og derved bliver musklerne omkring mere
spændte og gør ondt, eller det kan være en
revne i en bruskskive (diskus), der er årsagen
og som medfører spændte, ømme muskler.
Således er det ofte en bestemt struktur der
udløser en reaktion i andre strukturer.
Dette er det mest almindelige ved rygsmerter
og sådanne overbelastninger kan som regel
slet ikke ses på røntgen eller scanninger.
Hvis du har kroniske rygsmerter kan dine
smerter også blusse op hvis du kommer i en
særlig følelsesmæssig belastet situation eller
stress situation – det kan skyldes, at der er en
særlig følsomhed i nervevævet i din krop.
Både krop og psyke spiller således sammen.
4

Specifikke diagnoser:
Slidgigt (degeneration eller artrose) kan man
få i ryggens led såvel som i andre led i kroppen
– nogle gange gør det ondt – andre gange gør
det ikke.
Hvis man tager et røntgenbillede af en persons
ryg, og der viser sig slidgigt, kan ingen vide,
hvordan denne person har det, før man har talt
med vedkommende. Der er nogle mennesker
som har ganske små forandringer på
røntgenbilleder eller scanninger og samtidig
mange smerter, og omvendt kan der også
være en person som har ret udtalte
forandringer på røntgen eller scanninger og
samtidig ikke har særlig mange smerter.
Ofte betegnes slidgigt i ryggen som (diskus)
degeneration eller facetledsartrose.
Diskusdegeneration er slitage og afsmalning af
bruskskiven mellem to eller flere ryghvirvler –
facetledsartose er slidgigt i ryggens led (
facetled)
Diskusprolaps er især i lænden ikke helt
ualmindeligt – en person også have en
diskusprolaps på en scanning uden at have
symptomer. En symptomgivende diskusprolaps
5

kan som regel diagnosticeres uden en scanning
ved en grundig undersøgelse. Scanningen vil så
bekræfte undersøgelsen og være relevant, hvis
der er tale om operation.
Hvis du har en diskusprolaps med udstrålende
smerter til benet skal du kende et par
faresignaler, som du skal reagere på ved at
henvende dig til en læge straks! Det er
pludselig lammelse i benet,
vandladningsproblemer ( problemer med at
holde på vandet eller lade vandet) og/ eller
nedsat følesans i skridtet og indersiden af
lårene ( ridebuksområdet)
Modiske eller Modic forandringer : dette er
væske eller fedtophobninger i ryghvirvlerne
som ses som hvide plamager på en MR
scanning – disse forandringer kan give
rygsmerter. Forandringerne kan nogle gange
optræde efter en discusprolaps.
Spondylolisthese er en fremadglidning af en
ryghvirvel hvilket bekræftes på et
røntgenbillede. Dette kan ses hos unge
mennesker som en medfødt forandring eller
hos ældre som led i degeneration ( slid).
6

Yderligere er der andre mere sjældne tilstande
som Mb. Bechterew, Mb. Scheuermann, Mb.
Reiter som kan diagnosticeres.
Undersøgelse
Det er altid vigtigt at få lavet en grundig
undersøgelse ved rygsmerter. Undersøgelsen
skal bestå af en samtale omkring dine
symptomer, og hvordan disse optræder i
forskellige situationer. De informationer, du
kan give din læge eller behandler om dine
symptomer, er faktisk den allervigtigste
undersøgelse.
Dernæst skal lægen / behandleren se på din
holdning, undersøge din bevægelighed i
ryggen, eventuelt mærke på muskler og led og
måske lave en neurologisk undersøgelse hvor
der testes følesans, muskelstyrke og reflekser.
En anden væsentlig undersøgelse er test med
gentagelse af bevægelser, hvor man ser på om
symptomerne ændrer sig undervejs.
De vigtigste undersøgelser er således dem som
laves sammen med dig i klinikken – engang
imellem kan det så være nødvendigt at
7

supplere med røntgen eller scanning, men en
scanning alene vil aldrig være nok.
Hvad kan jeg selv gøre?
Akutte smerter: Hvis du har akutte smerter,
enten i form af et nyt problem eller et
tilbagefald, kan det være fornuftigt at aflaste
ryggen lidt i kortere tid. Det vil sige at du i en
kortere periode må holde lidt igen med de
aktiviteter du normalt udfører eller den
træning, der normalt er god for din ryg. Dette
gælder især, hvis du har konstante smerter
som forværres ved belastning, eller hvis du
tiltagende får smerter der stråler ud i arm eller
ben.
Du kan sammenligne situationen med at du
vred om på foden og fik en forstuvning af din
ankel – den ville være hævet og du kunne
måske ikke lige løbe på foden. Du ville hvile
foden lidt og bevæge den stille og rolig for at få
hævelsen til at forsvinde. Sådan kan du også
tænke på akut opståede smerter i ryggen – du
bevæger dig stille og roligt, for bevægelse er
stadig godt – og du aflaster for de ting der
forværrer dine smerter. Som udgangspunkt
8

skal du ikke forværre akutte smerter med
træning.
Ofte kan du med fordel finde en øvelse eller
bevægeretning, der mindsker dine smerter –
hvis det er tilfældet, udføres denne øvelse
mange gange dagligt i den akutte fase.
I takt med at symptomerne falder til ro, kan du
igen intensivere din træning og genoptage dit
tidligere funktionsniveau.
Kroniske smerter: Nogle personer med
kroniske rygsmerter har konstant ondt og visse
ting forværrer smerterne. Andre har ikke ondt
hele tiden, men får hurtigt ondt ved
belastninger.
Uanset om der er konstante eller tilbagevende
smerter er det vigtigt også at kunne være aktiv
og få mest muligt ud af sin træning. En gang
imellem får man lidt ondt af træning, men hvis
symptomerne hurtigt ( indenfor en halv time)
falder til ro igen, er det helt i orden – hvis en
forværring derimod vedvarer i længere tid, skal
man tænke på om belastningen har været for
stor, og om aktiviteten kan udføres på anden
vis.
Hvis du har kroniske smerter kan du også
opleve en akut forværring – så gælder
9

principper for akutte smerter også for dig i en
periode, hvorefter dit vanlige aktivitetsniveau
genoptages.
Hvad skal jeg træne?
En velfungerende ryg skal gerne have en
- god bevægelighed
- god stabilitet
- god muskelstyrke.
I træning, der skal genopbygge kroppen efter
en lang periode med smerter eller som
forebyggelse mod rygsmerter, er det vigtigt at
der indgår elementer af
bevægelighedstræning, stabilitet og styrke.
Generel kredsløbstræning eller kondition er
også vigtig generelt for hele kroppen og
særdeles, hvis du har kroniske smerter.
Hvis du har brug for at træne dig op efter en
periode med inaktivitet – f.eks. efter en
diskusprolaps, skal du regne med, at en
10

træningsperiode skal vare mindst 3- 6
måneder.
Efterfølgende skal træningen vedligeholdes.
Måske har du lyst til at træne i motionscenter i
optræningsperioden for efterfølgende at
vedligeholde træningen med løb og et par gode
hjemmeøvelser – andre træner udelukkende
hjemme eller fortsætter i motionscenteret, på
hold eller lignende.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert i valg af
træning, så længe du blot træner med en vis
intensitet.
På den lange bane skal din træning helst være
sjov – på den korte bane må den også gerne
være sjov, men der kan man måske lettere
lave en aftale med sig selv om en
tidsbegrænset træningsform.
Er der andet jeg kan gøre?
Du kan måske i en kortere periode have gavn
af behandling – forskning viser, at behandling
kan være gavnligt i en periode med
rygsmerter, men den fysiske aktivitet med
relevante øvelser er det vigtigste. Du kan med
fordel bruge din behandler som
11

sparringspartner til, hvilke øvelser der er gode
for dig i den pågældende periode.
Ved en forstuvet ankel giver det sig selv at
man ikke kan løbe 10 km i skoven – ved
rygsmerter er det ikke altid givet, hvad man
kan og skal, men en god idé at lytte til
kroppens signaler.
Forebyggelse
I de gode perioden skal du forsøge at træne
dig op så godt du kan – det er her kroppen kan
opnå bevægelighed og styrke.
Du kan også med stor fordel tænke over,
hvordan du bruger og belaster din krop i
dagligdagen. Hvis du sidder meget ned kan du
med mellemrum rejse dig og gå lidt omkring –
hvis du har arbejdsstillinger, der belaster dig
på en bestemt måde kan du tænke over at
bevæge dig i modsat retning – hvis du f.eks
står meget foroverbøjet er det en god idé at
bøje ryggen bagover en gang imellem.
En rask gå –,løbe- eller cykeltur er også meget
værdifuld.
For yderligere information se også
www.mckenzie.dk Patientinformation
12