når ulykken rammer - Skolelederne.org

26
kort nyt
Fisk: Hummer [Homarus gammarus]
Can’t
believe it’s
yogurt
Forskere har påvist, at en mælkesyrebakterie, der lever i tarmene,
tilsyneladende virker hæmmende mod stress og kan
påvirke hjernen positivt.
Den hjælpsomme bakterie holder tarmfloraen i balance
og udkonkurrerer potentielt skadelige bakterier, ligesom en
forøgelse af mængden af bakterien ved fx indtagelse af yoghurtprodukter
styrker den positive effekt.
Forskerne gav mus foder tilsat Lactobacillus Rhamnosus
JB-1. I en stresstest viste musene signifikant færre tegn på
stress, angst og depression sammenlignet med mus, der
blev fodret med almindelig mad.
Desuden kunne forskerne se, at de såkaldte GABA-receptorer,
der spiller en rolle i hjernens
bearbejdning af stress, blev mere
effektive hos de mus, der havde
fået Lactobacillus JB-1.
Så er det bare spørgsmålet,
om man kan konkludere fra
mus til mænd…
Kilde: Videnskab.dk
nummer 06 / oktober 2011
ihukommende
Hukommelsen er ikke så pålidelig, som mange tror...
En ny amerikansk undersøgelse har understreget de forskelle, der er mellem de gængse opfattelser
af hukommelse i befolkningen på den ene side, og hvad videnskaben kan dokumentere
på den anden.
To tredjedele af deltagerne i undersøgelsen mente, at menneskets hukommelse fungerer som
et videokamera, som indfanger nøjagtig information, der senere kan afspilles og gennemgås. Og
næsten halvdelen troede, at når en oplevelse først er indprentet i hukommelsen, vil mindet om
den ikke ændre sig. Men det er myter.
Resultaterne viser, at selv øjenvidner, som føler sig helt sikre i deres observationer, tager fejl
i tre ud af ti tilfælde. Desuden ved man, at minder – selv personligt meget betydningsfulde
hændelser – kan ændre sig over tid. Ikke alt forvrænges, men en del detaljer gør.
Vi kommer altså ikke uden om, at vores hukommelse kan være manipulerbar og utroværdig.
Det forklarer måske også, at så meget tid går med at kommunikere, forhandle sig til rette…
noget ved
musikken
En målrettet musikpædagogisk indsats styrker ikke alene elevernes
musikalske evner. Det fører til bedre sprog, personlig
udvikling, sociale færdigheder og inklusion, viser et musikprojekt
på Søndermarkskolen i Horsens. 40 % i distriktet har en
ikke-europæisk baggrund.
For at styrke integrationen har Søndermarkskolen siden
2008 kørt projektet ”Musik, sprog og integration”, hvor musiklærere
og musikpædagoger fra byens musikskole arbejder tæt
sammen i indskolingen. Undervejs er også børnehaver kommet
med i projektet.
eFtersluk?
Efterskolernes elevtal ved skoleårets start er for første
gang siden 1970 mindre end året før. Omvendt er andelen
og antallet af ledige pladser på skolerne vokset.
Sidste skoleår 2010/11 havde efterskolerne det hidtil
største elevtal, og set i forhold hertil, er der tale om
en samlet tilbagegang på 959 elever eller 3,3 %.
Knapt 28.000 elever benytter dog stadig tilbuddet.