Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danmarks JordbrugsForskning Årsberetning
2005

2 | Årsberetning 2005
2005 – et år i fusiontankernes tegn
Året 2005 var det første
arbejdsår for Danmarks JordbrugsForsknings
(DJF) nye
bestyrelse, som blev etableret
i henhold til den nye lov
om sektorforskning og fik ny
vedtægt i overensstemmelse
hermed. Bestyrelsen består af
16 medlemmer, som repræsenterer
erhvervs-, forsknings- og
forbrugerinteresser samt medarbejderne
ved DJF.
Året bød på mange betydningsfulde
sager for sektorforskningen
og for DJF´s fremtid,
og bestyrelsen fandt hurtigt en
smidig og effektiv arbejdsform i
en uformel atmosfære.
En af opgaverne omfattede
ansættelse af ny direktør, idet
Arne Jensen fratrådte sin stilling
i efteråret 2005. Ny direktør
er Just Jensen, som kom fra en
stilling som forskningschef i
Afdeling for Genetik og Bioteknologi.
Forskningsrådgivning
Også for det nye system til
forskningsrådgivning var 2005
det første fulde arbejdsår.
DJF´s bestyrelse og medarbejdere
er på mange forskellige
måder involveret i og påvirket
af dette forskningsrådgivende
system, som bl.a. sørger for,
at store dele af de statslige
midler til forskning udsættes
for konkurrence. Systemet har
trods sin kompleksitet vist sig
at fungere, om end de mange
forskellige råd med dertil hørende
underudvalg har gjort
sagsbehandlingen kompliceret
og tidskrævende. DJF har som
hovedregel klaret sig godt i
konkurrencen om de midler,
der har været udbudt inden
for institutionens fagområder.
Den skrappe konkurrence om
forskningsmidlerne med vægt
på kvalitetskriterier tilsiger en
fortsat opmærksomhed om
DJF´s faglige profil.
Børstingudvalget
Børstingudvalget satte også
sit præg på året og satte gang
i overvejelserne om fusioner
mellem DJF og universiteterne.
Børstingudvalget er opkaldt
efter dets formand, administrerende
direktør for Dansk Landbrugs
Grovvareselskab, Asbjørn
Børsting. Øvrige medlemmer af
udvalget var bestyrelsesformand
for Den Kongelige Veterinær-
og Landbohøjskole (KVL), Erik
Bonnerup, og DJF´s bestyrelsesformand,
Jens Kampmann. Udvalget
blev nedsat af regeringen
i juni 2005 for at vurdere mulighederne
for at styrke forskningsindsatsen
på KVL og DJF gennem
en bedre integration af de
to institutioner. Udvalget havde
til opgave at opstille modeller
for bedre integration af forskningen.
Børstingudvalgets rapport
forelå 1. december. Udvalget
konstaterer, at jordbrugs- og
fødevareforskningen rummer et
stort potentiale for et markant
løft af bidraget til samfundsøkonomien
og virksomhedernes
værditilvækst, udvikling af nye
produkter og markeder og evne
til at skabe nye arbejdspladser.
Udvalget konstaterer videre
behov for at anlægge et bredt
perspektiv, der dækker fødevarer,
kost/ernæring, bioteknologi,
natur/miljø og primærproduktion.
Udvalget anbefalede på den
baggrund etablering af et nyt
universitet, ” University for
Natural Resources and Nutrition”.
Dette omfatter fusion af
KVL, DJF og Danmarks Fødevareforskning
samt dele af Risø,
Danmarks Miljøundersøgelser,
Handelshøjskolen i Århus og
Danmarks Tekniske Universitet.
Dette skal kombineres med
forpligtende samarbejder med
Aalborg Universitet, Syddansk
Universitet og Aarhus Universitet.

Efter at Børstingudvalget havde
afleveret sin rapport besluttede
regeringen i forlængelse
af Globaliseringsrådets arbejde
at iværksætte en bred høring
blandt alle landets universiteter
og sektorforskningsinstitutioner
vedrørende fusions- og integrationsmuligheder
i det samlede,
offentlige danske forskningssystem.
Et væsentligt aspekt i
dette brede tiltag er anbefalingen
om, at sektorforskningen
over en kortere årrække skal
integreres med universiteterne,
og at antallet af universiteter
skal reduceres med henblik på
at skabe større enheder med
bedre international gennemslagskraft.
Fastholde bredt og frugtbart
samarbejde
Bestyrelsen har i sine drøftelser
haft en positiv tilgang til integrations-
og fusionsovervejelserne.
Bestyrelsen har lagt vægt på
at finde de bedste muligheder
for den fortsatte udvikling af
DJF´s faglige styrkepositioner.
Bestyrelsen har endvidere lagt
afgørende vægt på, at myndighedsberedskabet
og samspillet
med erhvervslivet om innovation
ikke forringes – to områder,
hvor DJF har ganske særlige
styrker og ekspertiser.
Uagtet den standende diskussion
om integrations- og fusionsmodeller
fortsætter DJF sit gode
og solide samarbejde med
universiteter, andre sektorforskningsinstitutioner
og erhvervet.
Således er samarbejdet med
KVL fortsat og udbygget på en
række områder. Herunder hører
Levnedsmiddelcentret og Team
Horticulture. Tilsvarende er samarbejdet
med KVL på husdyrområdet
fortsat og udbygget,
og senest er der taget initiativ til
udbygning af samarbejdet med
KVL på frøområdet, som repræsenterer
en klar dansk, international
styrkeposition.
Samarbejdet med de øvrige
universiteter omfatter bl.a.
Aalborg Universitet mht. jordbrugsteknik,
Syddansk Universitet
mht. plantemedicin
og miljøteknologi og Aarhus
Universitet mht. bio- og nanoteknologi.
Institutionens udvikling
Som led i den løbende udvikling
af DJF vedtog bestyrelsen i 2005
mission, vision og værdier samt
en ny Strategi 2010 for DJF med
titlen ”Jordbrugs- og fødevareforskning
til samfundets
bedste”. Strategien omfatter
DJF´s syv faglige kerneområder
svarende til de syv forskningsafdelinger.
Strategien omfatter
en forskningsstrategi med
underliggende delstrategier
for rådgivning, kvalitetssikring,
kommunikation, innovation,
kompetenceudvikling, undervisning
og organisationsudvikling.
På det faglige område har
bestyrelsen fulgt den internationale
evaluering af forskningsafdelinger
samt evalueringen af
driftsområdet. Bestyrelsen har
endvidere på anlægsområdet
behandlet Etape II af staldreno-
veringen på Forskningscenter
Foulum, som forventes afsluttet
med udgangen af 2006. Endelig
har bestyrelsen vedtaget en ny
personale- og ledelsespolitik for
DJF.
Et godt redskab for
myndighederne
Også i 2005 optog myndighedsberedskabet
en stor plads i
DJF´s bevidsthed. Myndighedsberedskabet
omfatter forskningsbaseret,
faglig rådgivning
af især ministerier og styrelser.
De største ”kunder i butikken”
er Fødevareministeriet, herunder
Direktoratet for FødevareErhverv
og Plantedirektoratet,
Miljøministeriet, herunder
Miljøstyrelsen og Skov- og
Naturstyrelsen, samt Justitsministeriet.
Myndighedsberedskabet
er her et fagligt fundament for
politikformulering og -udøvelse.
Af større opgaver i 2005 kan
som eksempel nævnes udredningsarbejdet
vedrørende
afbrænding af husdyrgødning
samt det løbende arbejde vedrørende
Vandmiljøplan III.
DJF lægger stor vægt på, at
myndighedsberedskabet er af
høj kvalitet. Som led i resultatkontrakten
med Fødevareministeriet
skal DJF i den kommende
tid gennemføre en uvildig
undersøgelse af brugernes
tilfredshed med myndighedsberedskabet.
Denne brugerundersøgelse
er en gentagelse
af en tilsvarende undersøgelse,
som blev foretaget i 2000.
Årsberetning 2005 |

| Årsberetning 2005
Overførsel af teknologier
– Tech Trans og innovation
Blandt de nye tiltag i det
forgangne år skal nævnes et
særligt projekt til fremme af
teknologioverførsel fra DJF til
virksomheder i form af kommercialisering
af forskningsresultater.
Projektet – DJF Tech Trans
– er etableret for en bevilling
fra Videnskabsministeriet som
led i ministeriets program til
fremme af nye koncepter for
teknologioverførsel fra forskning
til erhvervsliv. DJF har allerede
vist gode resultater mht. patentering
af opfindelser fra forskningen.
Med det nye projekt vil der
blive etableret en række ”innovative
klynger” på tværs af
DJF´s forskningsafdelinger. De
innovative klynger vil omfatte
fag- og teknologiområder med
et særligt potentiale for teknologioverførsel
til virksomheder.
Projektet vil omfatte en udvidet
dialog med udvalgte virksomheder.
De forventede resultater
omfatter både en øget indberetning
af patentsager, indgåelse
af flere licensaftaler og udvikling
Råvarekvalitet 6,6 %
Genetik og Bioteknologi 17,4 %
Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 19,4 %
Jordbrugsproduktion og Miljø 15,8 %
Jordbrugsteknik 7,0 %
Havebrugsproduktion 7,5 %
Plantebeskyttelse og Skadedyr 13,4 %
Lovpligtige opgaver 2,8 %
Hjælpefunktioner 3,8 %
Generel ledelse og administration 6,3 %
af et nyt koncept for teknologioverførsel.
Forsker for en dag
En åben organisation med stor
berøringsflade med samfundet
er af stor betydning for den
offentlige bevidsthed om DJF.
Dette søges generelt styrket
igennem rundvisninger og
åbent hus arrangementer på
de forskellige forskningscentre.
Derudover omfatter ”forsker for
en dag”-aktiviteten en særlig
indsats over for især den gymnasiale
ungdom. Det at være
forsker for en dag har vist sig
som en overordentlig god måde
at skærpe interessen for naturvidenskab
og jordbrug hos unge.
Forsker for en dag drives af
Kommunikationscenter for
Naturvidenskab og Jordbrug på
Forskningscenter Foulum med
hjemsted i Agro Business Park.
Centret råder over moderne faciliteter
med mulighed for pensumrelevante
undersøgelser og
forsøg af relevans for fag som
biologi, kemi og geografi. Det
hidtidige projekt Farm4u har
fået en god evaluering, og aktiviteterne
videreføres nu under
DJF’s udgifter for 2005 fordelt på indsatsområder i mio. kr.
15,0
20,2
betegnelsen forsker for en dag i
et samarbejde mellem DJF, KVL,
Viborg Amt, Landbrugsraadet,
Dansk Landbrugsrådgivning,
Friluftsrådet, Århus Universitet,
Aalborg Universitet og Syddansk
Universitet.
Biogas- og gyllesepareringsanlæg
og miljøteknologi
Bestyrelsen har i det forløbne
år viet særlig opmærksomhed
til etableringen af et biogas-
og gyllesepareringsanlæg ved
Forskningscenter Foulum.
Anlægget skal både være et
driftsanlæg og et eksperimentelt
anlæg. Det dimensioneres til at
kunne behandle husdyrgødningen
fra DJF´s besætning og fra
Kvægbrugets Forsøgscenters
besætning på Foulum. Med
etableringen af anlægget vil der
skabes muligheder for videreudvikling
af gylleteknologier i samarbejde
med andre forskningsinstitutioner
og virksomheder.
Biogas- og gyllesepareringsanlægget
er et led i en øget
satsning på miljøteknologi til
husdyrproduktionen, som også
35,3
37,4
33,5
40,1
71,5
84,4
93,0
103,6

omfatter etablering af det regionale
teknologicenter Center
for Bioenergi og Miljøteknologisk
Innovation med hjemsted
i Agro Business Park i Foulum.
Endvidere har DJF i samarbejde
med Dansk Landbrugsrådgivning,
og Dansk Svineproduktion
etableret et netværk for lugt fra
husdyrproduktion.
Økonomi
DJF har i 2005 afholdt udgifter
for 534,0 mio. kr., hvor de
465,3 mio. kr. eller 87,2 % af de
samlede udgifter fordeler sig på
DJF´s forskningsmæssige indsatsområder,
som vist i figuren
nederst på forrige side.
35,2 mio. kr. eller 6,6 % er
anvendt til lovpligtige opgaver
og infrastrukturen (forskningsfaciliteter
og driftsmæssige
opgaver), mens de resterende
33,5 mio. kr. eller 6,3 % er
anvendt til generel ledelse og
administration. Lønudgifterne
udgjorde i 2005 63,1 % af
samtlige omkostninger.
Fordelingen af DJF´s indtægter
på indtægtskilder er tilsvarende
vist i lagkagefiguren nedenfor.
Det fremgår bl.a., at Finanslovsbevillingen
i 2005 udgjorde 45
% af indtægterne. For detailoplysninger
henvises til DJF´s Årsrapport
2005 på hjemmesiden
www.agrsci.dk under publikationer.
Årsrapporten omfatter
også en redegørelse for årets
produktionsresultat og en op-
DJF’s indtægter fordelt på tilskudsgivere
gørelse af DJF´s målopfyldelse
i relation til resultatkontrakten
med Fødevareministeriet.
På grund af en stram økonomisk
situation besluttede bestyrelsen
ved årets slutning at iværksætte
nødvendige personalemæssige
tilpasninger svarende til et
besparelsesmål på ca. 30 mio.
kr. Bestyrelsen beklager, at det
igen var nødvendigt at foretage
sådanne tilpasninger og ser
frem til, at der sker udmøntning
af regeringens beslutning om at
leve op til Barcelona-målsætningen
om offentlige forskningsbevillinger
på 1 % af bruttonationalproduktet.
DJF har stærke
forskningsmiljøer og mange relevante
opgaver, som vil kunne
udnytte en øget finansiering til
gavn for samfundet.
Den faglige del af årsberetningen
sætter fokus på nogle
af de forskningsprojekter, der
understøtter DJF´s ambition
om at tilhøre eliten inden for
institutionens kernekompetencer
– nationalt og internationalt.
Læseren kan finde uddybende
oplysninger om forskningen og
aktiviteterne ved DJF på hjemmesiden,
www.agrsci.dk.
På bestyrelsens vegne
Jens Kampmann
Se i øvrigt DJF’s Årsrapport 2005
(www.agrsci.dk) Publikationer
Årsberetning 2005 | 5

| Årsberetning 2005
Vand for millioner
Forskere fra DJF er stærkt repræsenteret i et omfattende EU-projekt,
der ved hjælp af ny teknik og forbedrede vandingssystemer vil gøre dårligt vand
anvendeligt i fødevareproduktion
Klodens evne til at brødføde
milliarder af mennesker styrkes
væsentligt, hvis vand af
dårlig kvalitet kan anvendes i
fødevareproduktionen. I dag
er dårligt vand skadeligt for
både mennesker, dyr og afgrøder.
Da vand i store dele af
verden er en knap ressource,
er der store sundhedsmæssige
perspektiver i et EU-projekt,
hvis daglige betegnelse SAFIR
dækker over det noget mere
komplicerede navn ”Safe and
High Quality Food Production
using Low Quality Waters and
Improved Irrigation Systems
and Management”. Projektet er
fløjtet i gang i starten af 2006.
– Vi forsker mest for dansk
landbrug, men i denne sammenhæng
har vores forskning
en global nytteværdi, siger Finn
Plauborg, seniorforsker ved
Afdeling for Jordbrugsproduktion
og Miljø.
Sammen med kollegaen,
seniorforsker Mathias Neumann
Andersen, står han i spidsen
for det store vandprojekt, hvor
også forskere og virksomheder
fra Kina og Israel deltager
sammen med kolleger fra otte
europæiske lande. Fra Danmark
er både Grundfos, Den Kgl.
Veterinær og Landbohøjskole
samt Dansk Hydraulisk Institut
involveret.
– Vi er stolte over, at benarbejde
siden 2003 endelig udmøntes
i forskningsprojektet SAFIR,
der er interessant både set ud
fra et fagligt og et økonomisk
synspunkt. Projektet er opbygget
med 17 partnere hentet fra
både forskningsverdenen og
industrien. På denne måde er
SAFIR-forskning direkte relateret
til brugerne. I de næste
fire år vil SAFIR være en vigtig
del af afdelingens arbejde og i
særdeleshed for de syv forskere
på DJF, som skal arbejde med
at forbedre klodens vandkvalitet,
siger forskningschef Jesper
Waagepetersen.
– Med projektet giver vi danske
forskere mulighed for at komme
ud internationalt, hvilket er med
til at styrke Danmarks position
på vandområdet. Vi er et lille
område i verden, og hvis vi kan
komme ud internationalt, styrker
vi vores forskningsmæssige
verdensopfattelse, siger Mathias
Neumann Andersen.
SAFIR er en del af EU’s 6 rammeprogram.
EU’s mål på området
er Food Safety and Quality
– fødevaresikkerhed og kvalitet.
SAFIR ligger helt på linie med
de politiske ambitioner, der er
udtrykt i FN’s Millenium Goals
2015, der sigter mod at halvere
den andel af jordens befolkning,
der ikke har adgang til sanitet
og vand.
Spildevandstank i Kina.

Projektet skudt i gang i Kina
Projektet blev officielt startet
ved et stort anlagt kick-offmøde
hos de to kinesiske
partnere i SAFIR 27. februar til
3. marts 2006 i Bejing. De over
40 deltagere var blandt andet
ude på en uforglemmelig 600
km lang tur i nattog fra Beijing
for at nå frem til en af SAFIR’s
forsøgslokaliteter dybt inde i
Henan provinsen. Herunder var
der rig lejlighed til at snakke
mere uformelt med de kinesiske
forskere og studerende, der deltog.
Kinas landbrugsforskning er
på vej frem, men der er stadig
forskelle på den teknologiske
kunnen, og et land som Kina
har andre prioriteter, end vi har
i Danmark. Der er omfattende
mangel på vand i mange områder,
og her skal vand genanvendes,
mens vi herhjemme indtil videre
kan fastholde vort princip om
at bruge rent grundvand, siger
Finn Plauborg med henvisning
til de knappe vandressourcer
i Nordvestkina og omkring
mange større kinesiske byer.
– For de danske deltagere bliver
projektet på mange måder en
helt konkret prøvesten for, hvordan
uddybet samarbejde mellem
offentlig forskning og private
virksomheder i fremtiden
kan skabe brede, innovative
løsninger inden for en global
vandsektor, hvor omkring 75
procent af alt indvundet vand
anvendes til produktion af fødevarer,
siger Mathias Neumann
Andersen.
Kinesisk mur af jura
Fra DJF deltog både forskere og
institutionens jurist. Sidstnævnte
er med til at sikre de rettigheder
og patenter, som projektet
sandsynligvis vil resultere i.
– I internationale forskningsprojekter
er der mange interesser,
og meget der kan gå galt.
Derfor er det vigtigt, at der
ligger en forståelig og sikker
kontrakt til grund for partnernes
engagement, slutter Finn
Plauborg. Se mere om Safir på
http://www.safir4eu.org
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø var tæt på at opnå
en evaluering helt i top hos EU. Ud af 30 mulige point opnåede
SAFIR 27,5. Det er bl.a. den meget tværfaglige angrebsvinkel,
der omfatter deltagelse af fødevarespecialister, læger, geologer
og vandressource-eksperter, der har givet point i evalueringen.
I begrundelsen stod bl.a.:
“This is a strong proposal focusing on the safe utilisation of
waste water for irrigation in Europe and China. It has clear
objectives and verifiable indicators. It responds to all the policy
issues in the call and, in each case, developes state of the art
research plans for addressing these issues. The project gives
particular attention to issues of public health.
It utilizes the skills of 17 partners to study the possibility of
using poor quality water and limited irrigation to reduce the
use of fresh water, maintaining yield and increase quality
without compromising public health”.
Årsberetning 2005 |

| Årsberetning 2005
Når grisen hjælper mennesket
Bioteknologisk forskning kaster lys over uhelbredelige
nervesygdomme hos mennesker. Grisen er vigtigste brik i
forskernes stræben efter resultater
Grise ligner mennesker fysiologisk,
organmæssigt og ikke
mindst hjernemæssigt. Derved
er grise unikke modeller for at
udbygge viden om mennesket.
De 42 forskere ved Afdeling
for Genetik og Bioteknologi i
Foulum afdækker til stadighed
nye områder i grisens genetik
og udvikler ikke mindst metoder
til afdækningen. Den genererede
viden kan øverføres til
mennesker. Det er nervesygdomme
som Parkinsons sygdom,
Alzheimers sygdom og
ALS (en sklerosesygdom), som
forskningen beskæftiger sig
med, og hvor lægevidenskaben
i dag kun kan symptombehandle.
– Forskning i nerverelaterede
sygdomme hos grise vil en dag
hjælpe mennesker med Parkinsons
og Alzheimers sygdomme,
siger Knud Larsen.
Med et datagrundlag på mere
end 12.000 grise at arbejde ud
fra har forskerne mulighed for
at følge, hvordan sygdomme
udvikles og går i arv. Grisenes
efterkommere følges nøje, og
forskerne kan altid bringe det
omfattende datagrundlag i spil
for at opnå forskningsmæssige
overblik hurtigt og effektivt.
Siden afdelingen begyndte at
registrere grisene, er der gennemført
knap seks millioner
enkeltanalyser, som giver Knud
Larsen og hans kolleger et godt
udgangspunkt for at nå til resultater.
– Vi ved, at der i nogle gener
kan optræde fejl, der betyder,
at mennesker udvikler Parkinsons
og Alzheimers sygdom.
Vi ved også, at alder er den
væsentligste årsag til, at sygdommene
kommer i udbrud.
Ved at studere de samme gener
i grisen har vi mulighed for at
teste forskellige scenarier, siger
Knud Larsen.
Rammen for forskningen er et
avanceret DNA-laboratorium
med det nyeste udstyr. Her er
det muligt at se sygdomme
ud fra et DNA-perspektiv. I
øjeblikket ved man, at cirka
10 procent af tilfældene af
Parkinsons og Alzheimers
sygdomme er arvelige, men de
resterende 90 procent af tilfældene
kender man ikke årsagen
til. I forbindelse med et årelangt
arbejde med at afdække grisenes
arvemasse, kan man identificere
ændrede gener, der er
årsag til sygdommene.

Jagten på gener
En af de centrale udfordringer
er, at sygdommene eskalerer
med alderen. Da grise normalt
dør unge for at ende på middagsbordet,
er det sjældent at
se sygdommene i udbrud.
– Jeg har efterlyst rapporter fra
dyrlæger, men den praktiske
virkelighed er, at vi famler i
blinde ude i besætningerne.
Derfor har vi valgt at generere
transgene grise, som udvikler
sygdommene og som muliggør
studier af sygdommene længe
før, de kommer i udbrud. Vi
isolerer det identiske gen hos
grisene og giver det den samme
fejl, som vi har fundet hos
mennesker med sygdommene.
Derefter observerer og venter
vi, siger Knud Larsen.
– Hos mennesker opdages
eksempelvis Alzheimers sygdom
først, når patienten sidder hos
lægen med tegn på sygdommen.
Derfra kan lægen i bedste
fald kun symptombehandle,
siger Knud Larsen.
– Det bliver en stor dag, når
forskningen er omsat til metoder,
der kan forebygge nervesygdommene.
Fra sygdommene
konstateres til patienterne
invalideres, går der kort tid. Det
er i den sammenhæng både
motiverende og perspektivrigt,
hvorledes forskning inden for
husdyr kan anvendes i den
humane verden, siger Knud
Larsen.
I kraft af at der bliver flere og
flere ældre, stiger antallet af
sygdomstilfælde.
Patenter i kikkerten
– Vi har flere patenter i støbeskeen,
som er en direkte effekt
af vores forskning. Patenterne
er vi nødt til at omgive med
tavshed, indtil patentansøgningerne
formelt er på plads.
Til denne del af ”forskningsarbejdet”
får afdelingen hjælp af
DJF’s jurister og patentmedarbejdere.
Patentering er en lang
og juridisk kompliceret proces,
hvor vi forskere får en god og
tiltrængt håndsrækning, siger
Knud Larsen.
– En af de største succeser af
vores arbejde med at afdække
arvemassen hos husdyr er, at vi
har patenteret en metode til at
diagnosticere en kvægsygdom,
siger Knud Larsen.
Afdeling for Genetik og Bioteknologi
har gode erfaringer med
at patentere og dermed sikre
indtægter til videre forskningen.
Hvert år modtager DJF og de
implicerede forskere millioner
for de metoder til at afdække
DNA, som forskerne udviklede.
– Patenter er et vigtigt supplement,
der kan være med til at
sikre indtægter, der muliggør, at
vi er med helt fremme inden for
Afdeling for Genetik og Bioteknologi,
siger Knud Larsen.
I løbet af 2006 vil forskerne
fortsat vente og observere, hvad
der sker med testgruppen af
transgene grise.
Man kan læse mere om Afdeling
for Genetik og Bioteknologi
på www.agrsci.dk/afdelinger/
forskningsafdelinger/gbi
Årsberetning 2005 |

10 | Årsberetning 2005
Frugten i centrum
Forskere ved DJF i Årslev er i spidsen for et stort EU forskningsprojekt,
der skal få folk til at spise mere frugt. Arbejdet skal blandt andet afdække
de sundhedsmæssige effekter af frugt
Ole Callesen sidder ved to
computerskærme på kontoret
på Forskningscenter Årslev på
Fyn og samler resultaterne af
lang tids hårdt arbejde. Tre års
anstrengelser er netop blevet
kronet ved et stort arrangement
i Helsingør tidligere på måneden.
I de kommende fire år er
han leder af ISAFRUIT – Healthy
fruit for a healthy Europe under
EU’s 6. rammeprogram.
– ISAFRUIT vil bringe os med
helt i front inden for den
europæiske forskning i frugt
og sundhed. Projektet er både
tværfagligt, internationalt
og forbrugerrettet, siger Ole
Callesen, forskningschef ved
Forskningscenter Årslev, hvor
der arbejdes med ny viden om
produktion og kvalitet af frugt,
grønsager og andre vegetabilske
fødevarer.
– Forbrugervinklen er med fra
start i ISAFRUIT, og projektet vil
lede til bedre frugtprodukter for
forbrugerne. Vi er meget stolte
over, at det er os, der er udpeget
til at koordinere arbejdet,
siger Ole Callesen.
Omkring 200 forskere, 61 institutioner
og virksomheder fra 16
lande er involveret i ISAFRUIT,
og projektets totale budget er
21,1 millioner euro.
Forskning møder business
ISAFRUIT har til formål at
fremme folkesundheden gennem
øget kendskab til og
bevidsthed om frugt og dens
fordele. Projektet har en række
fokusområder inden for forbrugeradfærd,
sundhed, bæredygtighed,
frugtkvalitet, genetik og
forarbejdning.
– De fleste tilslutter sig, at frugt
er sundt, men vi ved ikke nok
om, hvilken sundhedsmæssig
effekt frugten har, når den
bliver forarbejdet og eksempelvis
tørret. Vi kender ikke nok til
effekten, men har altid antaget,
at jo tættere et produkt er på
frugtens naturlige tilstand des
sundere, siger Ole Callesen.
ISAFRUIT er et tværfagligt
projekt, der bringer forskere
fra flere discipliner sammen.
Forskningschef Ole Callesen og
seniorforsker Niels Bent Bredmose,
Danmarks JordbrugsForskning.
Danmarks Fødevareforskning
deltager eksempelvis for at forske
i mulighederne for at nedsætte
kolesteroltal, samt andre
helse-effekter, ved at spise frugt.
Erhvervslivet er stærkt repræsenteret
med virksomheder fra
mange lande – forskning møder
business i regi af ISAFRUIT.
Kortlægning af gener
og frugtfibre
Selv om man med stor sikkerhed
kan antage, at 600 g
frugt og grønt dagligt reducerer
risikoen for kræft, ved man
ikke nok om, hvordan frugten
konkret virker. Hvilke stoffer i eksempelvis
gulerødder, broccoli,
æbler mv. er årsag til den forebyggende
effekt? En helt anden
opgave, som mere handler om
forbrugernes adfærd og producenters
og detailkæders logistik,
er at afdække hvilke gener, der
styrer egenskaber som sprødhed,
saftighed og holdbarhed.
– Vi kan endnu ikke dokumentere,
hvorfor frugt er sundt,

men vi ved, at frugt er bedre
end wienerbrød og slik. Men
hvor adskiller det sig? Studiet vil
også omfatte forarbejdet frugt.
Eksempelvis forskellige typer af
snacks baseret på tørret frugt.
Er æblechips eksempelvis lige så
sunde som hele æbler?, spørger
Ole Callesen.
– En udfordring ved tørrede
frugter er hårdheden. Også
det kan man gøre noget ved.
Før hen var svesker eksempelvis
stenhårde, men kunne til
gengæld holde sig i lang tid.
I dag er svesker fugtige, men
det går ud over holdbarheden.
I ISAFRUIT kigger vi derfor også
på forskellige tørringsteknikker
og afdækker i det hele taget,
om sundhedsstofferne bliver i
frugten, når den bearbejdes.
Allergi over for frugt er også et
emne, som ISAFRUIT tager fat
om.
– Cirka 4 - 7 % af den danske
befolkning er allergiske over for
æbler, og projektet vil undersøge,
om vi kan gøre noget
ved det. Vi vil bl.a. dyrke og
høste æbler uden det allergifremkaldende
protein for at se
på sundhedseffekten, siger Ole
Callesen.
Ud over æbler ser forskerne
på ferskner og nektariner, som
Fakta - ISAFRUIT
er udbredte i det sydlige EU.
Desuden vil der blive arbejdet
med nye produkter af solbær og
surkirsebær.
Fra jord til bord
Der kan være lang vej, fra
frugten plukkes i plantagen, til
forbrugeren lægger frugten i
indkøbsvognen. I mellemtiden
transporteres frugten, typisk pr.
lastbil, og ligger måske på et
lager. ISAFRUIT skal afdække,
hvorledes frugtens kvalitet ændres
på vejen fra jord til bord.
– Ved man det, kan man bedre
styre og optimere friskheden i
de frugter, der når forbrugeren,
siger Ole Callesen.
En vigtig del af ISAFRUIT er at
formidle forskningsresultaterne.
I første omgang til rådgivere i
landbruget, lageransatte, distributionsleddet
og andre, som er
impliceret i frugtens værdikæde,
men også andre målgrupper
tæller med.
– Vi har ambitiøse milestones
allerede efter seks måneder,
forsikrer Ole Callesen.
Den samlede ansøgning til
projektet blev indsendt i februar
2005, og i maj 2005 blev projektet
udvalgt med start i 2006.
Der deltager ca. 200 europæiske forskere fordelt på 40 forskningsinstitutioner
i projektet. Hertil kommer 20 virksomheder.
Et juridisk dokument på 80 sider sikrer rettigheder og patenter.
ISAFRUIT er organiseret som en koncern, hvor hovedkvarteret
er placeret på Årslev. Udover EU deltager New Zealand og
USA.
Ideen til projektet blev fostret af et netværk af frugtforskere
på et møde i 2003. Der ligger et omfattende netværks- og
lobbyarbejde som grundlag for realiseringen af ISAFRUIT,
hvor DJF har været den koordinerende kraft.
Fakta
– fokusområder
ISA
ISAFRUIT
1. Forbrugeradfærd og forbrugerreaktioner
på nye frugtprodukter.
FRUIT
2. Sundhedseffekter på frugt med fokus
på forskel af frisk og forarbejdet frugt.
PROJECT
3. Forarbejdet frugt. Eksempelvis juice,
tørrede produkter samt minimalt
forarbejdede produkter.
4. Distributionskæden. Frugt er en følsom
vare. Projektet vil udvikle måleudstyr,
som kan bruges helt ud i butikken.
Målet er at kunne følge kvaliteten.
5. Førhøst (produktionen) fokuserer på
mængden af frugt på træerne. Målet
er at give producenterne et bedre
beslutningsgrundlag og at nedbringe
eksempelvis brugen af pesticider.
Målet er at udvikle nye tekniker, der
nedbringer belastningen af miljøet og
fremmer bæredygtighed. Der vil blive
videreudviklet nye sensorteknikker, så
der bruges mindre pesticid. Vi vil se,
om det kan reducere restkoncentrationer
i produkterne.
6. Kortlægning af gener, der er styrende
for frugtkvalitet. Hvilke gener betyder
eksempelvis noget for æblers, ferskners
og nektariners sprødhed og saftighed?
7. Bedre produkter på markedet. I hvilket
omfang fremkalder produkter allergi?
Ca. 4 - 7 % af den danske befolkning
er allergiske over for æbler, og projektet
vil undersøge, om det er muligt at
finde sorter, der ikke fremkalder allergi.
Et GMO æble uden allergiproteinet vil
blive anvendt som reference.
8. Hurtigere spredning af resultaterne fra
projektet. En del af projektet er kurser
for rådgivningssektoren, lagerfolk og
distributionskæderne for at få mere
styr på kvaliteten i frugtens vej fra jord
til bord.
Årsberetning 2005 | 11

12 | Årsberetning 2005
DJF Tech Trans projektet
Med en fireårig bevilling fra Ministeriet
for Videnskab, Teknologi
og Udvikling påbegyndte
Danmarks JordbrugsForskning
(DJF) den 1. juli 2005, i samarbejde
med Agro Business
Park (ABP), projektet ”DJF Tech
Trans”. Formålet med projektet
er at etablere et tæt samarbejde
med en række innovative
virksomheder, som i højere grad
kan udnytte de kommercielle
forskningsresultater, der udvikles
af DJF. Projektet forventes at
øge antallet af patenter udtaget
af DJF og deraf følgende
indtægter fra solgte licenser.
Desuden ønsker DJF Tech Trans
via et tættere samarbejde med
virksomhederne at få input til
at udvikle DJF kommercielt, således
at DJF i fremtiden i højere
grad matcher de behov, som
private virksomheder har.
I projektet fokuseres på hele
kæden af teknologioverførsel
fra valg af forskningsmæssige
problemstillinger og samarbejde
med virksomheder over patentering
af opfindelserne til salget
af licenser. I dette forløb skal
forskerne eksempelvis tilbydes
kompetenceopbygning i kommercielle
udfordringer.
Klynger
Der er på tværs af organisationen
identificeret 8 temaer
(klynger), der har et særligt højt
uudnyttet kommercielt potentiale.
I projektperioden kan der
opstå nye klynger på baggrund
af markedsdrevne ønsker eller
interessante forskningsmæssige
gennembrud. De 8 klynger der
indledningsvist er valgt er:
© Agro Business Park
■ Frøteknologi
■ Gener og avl for forebyggelse
af humane og
veterinære sygdomme
■ Molecular farming
■ Sensorer og udstyr til
præcisionsjordbrug i marken
■ Sensorer og udstyr til
præcisionsjordbrug i stalden
■ Teknologier til forbedret
foderudnyttelse
■ Teknologier til gyllebehandling
■ Teknologier til plantemedicin
og human ernæring
Hvert af emnerne organiseres i
klynger bestående af eksempelvis
8-12 forskere samt af 10-20
innovative virksomheder med
særlig interesse i klyngens forskningsmæssige
område.

Herved skabes et unikt forum
for hver klynge, idet forskere
fra forskellige dele af DJF får
mulighed for at mødes til fortrolige
og inspirerende drøftelser
med de danske og udenlandske
virksomheder, der markerer sig
som værende særligt innovative
og fremtidsorienterede på
området.
Workshop
Som udviklingsmetode for
etablering af de første klynger
er valgt at afholde en workshop
for forskerne i hver klynge med
temaet idéudvikling. Inspireret
af eksterne konsulenter bliver
klyngens forskere bedt om
sammen at udvikle idéer til
nye tværfaglige anvendelsesområder
for deres forskning.
Markrobot på bytur i Odense i
forbindelse med arrangementet
Forskningens Døgn.
Workshoppen efterfølges af
en ”Børsdag” for de udvalgte
virksomheder, hvor forskerne
præsenterer deres idéer, efterfulgt
af bilaterale møder mellem
virksomheder og forskere. Dette
forventes at føre til nye samarbejdsrelationer
og på længere
sigt projektsamarbejde med
muligheder for patentering og
salg af licenser.
Kontakten til virksomhederne i
klyngerne benyttes naturligvis
også til løbende at præsentere
relevante eksisterende patenter
med henblik på eventuelt salg
af licenser.
Læs mere om projektet på
www.djftechtrans.dk
Årsberetning 2005 | 1

Frø fra hvidkløver
1 | Årsberetning 2005
Forskning i frøperspektiv
Vækstmiljøet Frøvækst Øst har succes med at bringe aktørerne
i dansk frøavl tættere sammen. Et nyt femårigt forskningsprogram
styrker samarbejdet i de kommende år og lægger kimen til,
at DJF udbygger sin førerposition på frøområdet
De færreste tænker over, at
grønsværen på stadion, der
benyttes til den TV-transmitterede
Champions Leage, og at
græsfrøene til smukke golfbaner
over hele verden er leveret af
danske frøprocenter. Men sådan
er det. Danmark er verdens
største eksportør af græsfrø,
og en stærk forskningstradition
og et solidt samarbejde mellem
forskningen og erhvervet er
med til at fastholde succesen.
Vækstmiljøet på Forskningscenter
Flakkebjerg forbinder viden
og business og har gjort det
muligt for frøbranchen at udbygge
sin førerposition på det
internationale frømarked. I dag
er Danmark verdens førende
eksportør af græs, og andre
frøtyper er lige i hælene. I løbet
af de seneste 10 år er eksportværdien
forøget med over 30%
inden for både mark- og havefrø.
Som national og regional
kompetenceklynge inden for
frøavl har DJF i Slagelse været
centralt placeret i vækstforløbet.
Ambitionen er, at forskernes
viden bliver et aktiv for erhvervet.
Vækstmiljøet Frøvækst er
seneste skud på stammen af
initiativer.
– Takket være et unikt samarbejde
på tværs af forskning,
organisationer og virksomheder
har Danmark bragt sig i front på
det internationale frømarked.
Succesen er skabt på et stærkt
fundament af samarbejde og
networking, hvor den kommercielle
verden møder hardcore
forskere i et vækstmiljø, der
er lykkedes, siger Birte Boelt,
forskningsleder på Afdeling for
Genetik og Bioteknologi på
Forskningscenter Flakkebjerg.
– Erhvervets succes bygger
på de hurtige processer, som
kendetegner arbejdet i kompetenceklyngen.
Vi kender hinanden,
og det er eksempelvis en
stor fordel, at virksomhederne
kender os og ved, hvem de skal
kontakte. Forskningen inden
for frøavl er åben for erhvervet,
siger Birte Boelt.
– Helt i tråd med EU´s regionale
forskningsprogram arbejder
vi for at få viden bragt ud til
yderste led. Danmark har nogle
af verdens førende leverandører,
eksempelvis inden for tørring
og rensning af frø. Med vidensgenerering
og produktudvikling
har vi et godt fundament for at
udbygge vores internationale
førerposition. Vi har stor fordel
af at tænke på tværs og har
gavn af bredden i DJF-organisationen,
uddyber hun.
Fra trussel til muligheder
I midten af 1990’erne var den
vesteuropæiske frøbranche
bange for at blive løbet over
ende af producenter fra Østeuropa.
I dag er trusselsbilledet
erstattet af muligheder, og
Østeuropa er blevet et marked
for danske frøproducenter.
Antal forskere
12 forskere på tværs af DJF
er engageret i aktiviteter
inden for frø og frøavl, og
hertil kommer et tilsvarende
antal teknisk uddannet personale,
som tager sig af de
komplicerede forsøg i mark
og laboratorium.
Areal
Det danske areal med mark-
og havefrø var i 2004 steget
til godt 92.000 ha, hvilket er
en stigning på henholdsvis
16 og 22% over en 10årig
periode, og Brancheudvalget
for Frø vurderer,
at denne stigningstakt vil
fortsætte.
DJF har skabt et unikt netværk bestående af forskere fra DJF og
repræsentanter for det erhverv, som forskningen skal understøtte.

På Forskningscenter Flakkebjerg
kulminerede 2005 med
et stort seminar. 150 deltagere
repræsenterede frøerhvervet og
et bredt udsnit af forskningen,
og det regionale tværgående
samarbejde blev styrket med
fokus på frøproduktion og frøets
anvendelsesmuligheder.
– Traditionen for tæt kontakt og
dialog mellem erhvervet og forskerne
betyder, at Danmark har
en klynge af forskere og virksomheder,
der hurtigt omsætter
forskernes viden til anvendelse i
erhvervet, fortæller Birte Boelt.
DJF i facilitatorrolle
Ord som networking og facilitator
har gjort deres indtog
i frøavlsforskningen, hvor de
dækker over aktive værktøjer i
arbejdet for, at DJF’s medarbejdere
kan leve op til målene for
forskningen.
– Vi er i stigende grad bindeled
mellem de forskellige aktører,
siger Birte Boelt.
– I den kommende tid vil der
være særligt fokus på nye
perspektiver for anvendelse af
dansk produceret frø. Vi ser i
højere grad på forbrugerøn-
sker til eksempelvis nye typer
af spirer og salat bl.a. de småbladede
typer (babyleaf). Vi
vil gerne bidrage til at styrke
befolkningens bevidsthed om,
at vi med miljøvenlige metoder
kan dyrke frø af en lang række
grønsager og krydderurter – til
fremtidens sunde og appetitvækkende
salatskål, siger hun.
Et andet område, som har
Frøavls bevågenhed, er udviklingen
af nye målemetoder,
der eksempelvis hurtigere og
billigere kan analysere sukker-
og næringstofindhold i græs til
foder eller bestemme kvaliteten
på græsfrø. Det gælder også
billedscanning af frø, hvor der
ved hjælp af optiske metoder
kan findes svampe på frø.
Forskningens rolle ændrer sig i
disse år, og relationer til miljøer
uden for forskningsverdenen
er i 2005 styrket. Det gælder
således forholdet til bl.a. frøfirmaer,
maskinproducenter,
gødningsfirmaer og aktører inden
for undervisning, forskning
og udvikling, som beskæftiger
sig med teknologioverførsel i
vækstmiljøet.
www.froevaekst.dk
Igangværende projekter
inden for det regionale
vækstmiljø er:
IT-baseret læring og videndeling
– undervisning og efteruddannelse
– udvikling af en IT-platform
til formidling af forskningsresultater
og dyrkningserfaringer
Frø til plæne- og golfgræs
Frø til babyleaf og spirer
Væselhale, rævehale og
andre ”problem-ukrudt”
– monitering og bekæmpelse
Galmyg
Økologisk hvidkløver
– bestøvning og skadedyr
Behovsbestemt gødskning
– til forbedring af frøkvalitet
Biologisk Frøkvalitet
Teknisk Frøkvalitet
Tunneldrivhuse til
produktion af grønsagsfrø
– Jordbundsoptimering
– Optimal plantebestøvning
Konsortiet bag Frøvækst Øst består af
Danmarks JordbrugsForskning, Grønt Center,
CEUS – Center for Erhverv og Uddannelse
Storstrøm.
Bag samarbejdet står Vestsjællands og
Storstøms Amter, kommuneforeningerne i
området og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Projektet støttes desuden af Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Direktoratet
for FødevareErhverv og lokale virksomheder.
Årsberetning 2005 | 15

Danmarks JordbrugsForskning
Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19
djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk
Forskningscenter Foulum
Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19
Forskningscenter Årslev
Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 34 90
Forskningscenter Flakkebjerg
Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 35 01
Forskningscenter Bygholm
Schüttesvej 17, 8700 Horsens
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 31 00
Forskningscenter Sorgenfri
Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 45 93 11 55
Askov Forsøgsstation
Vejenvej 55, 6600 Vejen
Tlf. 75 36 02 77 · Fax 75 36 62 77
Foulumgård
Hobro Landevej 17, Postboks 50,
8830 Tjele
Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19
Jyndevad Forsøgsstation
Flensborgvej 22, 6360 Tinglev
Tlf. 74 64 83 16 · Fax 74 64 84 89
Den Økologiske Forsøgsstation
Rugballegård
Stationsvej 82, 8700 Horsens
89 99 19 00 · Fax 89 99 31 02
Afdeling for Sortsafprøvning
Postboks 7, Teglværksvej 10,
Tystofte, 4230 Skælskør
Tlf. 58 16 06 00 · Fax 58 16 06 06
Foulum
Foulumgård
Askov
Rugballegård
Bygholm
Jyndevad
Årslev
Flakkebjerg
Tystofte
Sorgenfri
Redaktion: Jette Ilkjær, Kommunikationsenheden · Grafisk tilrettelæggelse: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue · Tryk: DigiSource · April 2006