LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport Hårup - etape 1 FORSLAG

LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport 

Hårup - etape 1 

For Erhvervsport Hårup - etape 1 

Hårup, Linå, Laven 

FORSLAG 

Fremlagt i offentlig høring fra 4. juli til 29. august 2012

Indholdsfortegnelse 

Bestemmelser 1 

1. Formål 2 

2. Områdets afgræsning og zonestatus 3 

3. Områdets anvendelse 4 

4. Udstykning 5 

5. Veje, stier og parkering 6 

6. Bebyggelsens omfang og placering 10 

7. Bebyggelsens ydre fremtrædende 14 

8. Ubebyggede arealer og beplantning 17 

9. Oplag 21 

10. Skiltning, belysning og tekniske anlæg 22 

11. Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 23 

12. Grundejerforening 24 

13. Ophævelse af eksisterende lokalplan 25 

14. Lokalplanens retsvirkninger 26 

Redegørelse 27 

Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning 28 

Lokalplanens formål og baggrund 29 

Eksisterende forhold 30 

Fremtidige forhold 31 

Miljøvurdering 32 

Lokalplanens forhold til anden planlægning 34 

Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning 36 

Juridiske kort 38 

Hvad er en lokalplan? 39 

Miljørapport 40 

Bilag 41 

Bilag 1 42 

Bilag 2 44

LOKALPLAN 35-002 1

1. Lokalplanens formål 

1.1 

Lokalplanens formål er: 

● at etablere et attraktivt erhvervsområde i Hårup kaldet et 

"erhvervslandskab", der sikrer at området får en varieret 

facade mod den kommende motorvej, som lader det 

underliggende småbakkede landskab være et dominerende 

træk for den visuelle oplevelse fra motorvejen. 

● at sikre, at erhvervsbyggeriet opføres som store bygninger, 

der giver området en karakter af et erhvervsområde i stor 

skala i forhold til bygningsvolumener. 

● at etablere sammenhængende grønne områder således at 

erhvervsområdet fremstår som enklaver i et uberørt landskab, 

og får et grønt helhedspræg. 

● at give mulighed for placering af erhvervsbebyggelse samt 

butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. 

● at gøre det muligt at etablere regnvandsbassiner til håndtering 

af regnvand fra erhvervsområdet og motorvejen. 

● at sikre at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem 

eksisterende erhvervsområde. 

Ad 1.1) 

Der kan ikke dispenseres fra 

lokalplanens formål 


2. Områdets afgrænsning og zonestatus 

2.1 

Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og 

omfatter følgende matr.nr.: 

Matrikler inden for ejerlav Hårup By, Linå: Hele matr. 2a, 6u, 6nm, 

6mø, 6nc, 6ms, 6nn, 6gæ, 6ka, 6nr, 6na, 6c, 6oe, 6mp, 10e, 11o, 11c, 

, 11æ, 12ee, 12an, 12dø, 12ap, 12dz, 12a, 12ar, 12dh, 15i, 15q, 15v, 

15r, 15u, 15t, 15n, 15o, 15s, 15aa, 15b, 15d, 16b, 16c , 27b, 27a, 40, 

41 og 80, samt dele af matr. nr. 6a, 6m, 9a, 10a, 12h, samt hele 

vejlitra "o", "c" og dele af vejlitra "x" og "r". 

Desuden omfatter lokalplanen alle parceller, der efter den 1. januar 

2012 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 

2.2 

Lokalplanområdet ligger i by- og landzone. 

2.3 

Lokalplanområdet overføres i hele sin udstrækning til byzone ved 

planens endelige vedtagelse 

2.4 

Lokalplanområdet opdeles i delområde I, II, III og IV som vist på 

kortbilag 2. 

2.5 - Landbrugspligt 

Der er landbrugspligt på matr. nr. 6na, 6c, 6a, 6m, 9a, 10a, 12h, 

27b Hårup By, Linå. Arealerne skal drives landbrugsmæssigt efter 

landbrugslovens regler, indtil arealerne tages i brug til det i 

lokalplanen fastlagte formål. 


3. Områdets anvendelse 

3.1 

Delområde I, II, III og IV 

Delområderne må kun anvendes til erhvervsbebyggelse som liberale 

erhverv, kontor og servicevirksomheder, laboratorier og lign. med 

eventuel tilknyttet mindre produktion. 

Der kan kun etableres virksomheder som påvirker omgivelserne i 

mindre grad. Virksomhederne kan betegnes som miljøklasse 1-3. 

Der kan i delområde III placeres en benzinstation og én restaurant 

med salg af tilberedt mad til private. Restauranten skal etableres i 

tilknytning til benzinstationen. 

3.2 

Delområde III og IV 

Der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper, dog begrænset til varegrupperne; lystbåde, 

campingvogne, tømmer og byggematerialer. Butikker kan 

opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 10.000 m2. Det 

maksimale bruttoetageareal til butikker der forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper i hele området er maks. 50.000 m2. 

Der kan etableres mindre butikker til salg af egne produkter i 

tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må 

ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra 

butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen i den 

enkelte virksomhed. 

3.3 - Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet 

Der kan ikke etableres boliger indenfor lokalplanområdet 

3.4 

Byggeri kan kun etableres indenfor erhvervsenklaverne som vist på 

kortbilag 2. Der kan dog etableres de nødvendige anlæg til 

regnvandshåndtering i tilknytning til regnvandsbassinerne. 

3.5 - Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet 

Inden for lokalplanområdet kan der opføres energiforsyningsanlæg, 

kloakpumpestation o.l. forsyningstekniske anlæg, når placering 

og udformning tilpasses den omgivende bebyggelse, beplantning og 

landskab. 

Master, antenner o.lign kan kun opstilles indenfor delområderne III 

og IV. 

ad. 3.2) 

Ved lokalplanens udarbejdelse 

omfatter særligt pladskrævende 

varegrupper ifølge Planlovens § 5, n.3 

biler, lystbåde, campingvogne, 

planter, havebrugsvarer, tømmer, 

byggemateriale, grus, sten- og 

betonvarer samt møbler. Indenfor 

dette lokalplanområder er der fravalgt 

nogle af disse varegrupper, idet der 

andre steder i Silkeborg satses på 

bilhandel, og andre steder er mere 

passende for plantecentre. 

Etablering af møbelbutikker vil jvf. 

Planlovens § 11e stk 7 kræve en 

beskrivelse af, hvorfor en placering af 

møbelbutikken ikke er mulig i 

bymidten, bydelscenter eller 

aflastningsområde med overskydende 

rummelighed. Se den fulde lovtekst i 

Planlovens §11e, stk. 7. Med 

vedtagelse af tillæg nr. 13 er der 

redegjortfor dette. 


4. Udstykning 

4.1 

Delområde I 

I området må der ikke udstykkes grunde, der er mindre end 10.000 

m2. 

4.2 

Delområde II, III og IV 

I området må der ikke udstykkes grunde, der er mindre end 5000 

m2. 

ad. 4.1 

På kortbilag III er vist et eksempel på 

udstykning af erhvervsenklaverne, og 

omdannelse af det eksisterende 

boliger til erhvervsgrunde. 


5. Veje, stier og parkering 

5.1 

Lokalplanområdet skal vejbetjenes i princippet 

som vist på kortbilag 2. 

Der kan etableres en interimsvej indenfor 

delområde I, der midlertidigt afvikler trafikken 

mens motorvejen anlægges. Interimsvejen er vist 

på kortbilag 2. 

5.2 

Veje og vejadgange udlægges i princippet som 

vist på kortbilag 2. 

Veje og vejadgange skal tillige udlægges og 

anlægges efter vejlovgivningens regler. Der skal 

etableres vendepladser med mulighed for at 

vende sættevogne, renovationsbiler mm. ved 

blinde veje. 

På kortbilag 2, er der vist de arealer, der er 

udlagt til følgende veje: 

● Vej A-B udlægges i en bredde af min. 18 

og maks. 20 meter. 

● Vej C-D udlægges i en bredde af min. 16 


● Vej E-F udlægges i en bredde af min. 15 


● Vej G-H udlægges i en bredde på min. 10 

meter 

ad 5.1) 

Vejudlægget bliver nærmere fastlagt 

ifm. vejprojekt og byggemodning. 

Delområde III og IV er ved 

lokalplanens udarbejdelse allerede 

bebygget og vejene er anlagt. 

Silkeborgmotorvejen anlægges i to 

etaper, der skiller ved til- og 

frakørselsanlægget i Hårup. 

Motorvejens østlige del forventes at 

være færdig i 2015 og den vestlige del 

i 2016. Indtil 2016 skal trafikken ledes 

fra motorvejen ned på Linåvej. Dette 

sker ad en interimsvej som således er 

midlertidig. 

ad. 5.2) 

Vej E-F kan etableres med et udlæg 

ned til 10 meter, da det kan være 

muligt at etablere vejen med en 

kørebane til ensrettet trafik. Der skal 

redegøres for dette gennem et 

detaljeret vejprojekt. Vejen skal 

anlægges med sti/cykelsti og åben 

grøft som princippet vist i kommentar 

til 5.3. 

Interne veje skal anlægges med 

sti/cykelsti og åben grøft, og som vist 

med princippet herunder. 

Før veje, parkering, manøvrearealer 

og stier anlægges, skal Silkeborg 

Kommune godkende projektet. I visse 

tilfælde skal godkendelsen offentligt 

annonceres med en indsigelsesfrist på 

6 uger. Det fremsendte projekt skal 

omfatte plan, længdeprofil samt 

tværsnit, der viser opbygning af 


5.3 

Vej E-F kan forlægges syd om eksisterende Hårup 

Bygade som vist på kortbilag 2 (E2-F). Dette 

forudsætter, at en del af Hårup Bygade 

nedlægges, og der etableres en sti som forbinder 

erhvervsenklaverne på tværs, som vist på 

princippet til højre. 

5.4 

Under vejudlægget G-H skal der etableres en 

faunapassage, der sikrer at padder og andre 

smådyr kan passere mellem de to vandhuller 

under vejen. Passagen kan være et rør eller en 

rektangulær tunnel, der graves ned under vejen. 

Denne skal placeres hensigtmæssigt i forhold til 

vejen og indenfor det område som vist på 

illustrationen til venstre. 

vejen/stien. Der skal oplyses om 

afvandings- og belysningsforhold samt 

udførelse af vejens tilslutning til 

overordnet vej. 

Forlægning/nedlægning af eksisterende 

private vejadgange, der ikke er 

forenelige med realiseringen af 

lokalplanen, forudsættes gennemført i 

henhold til vejlovgivningens regler 

herom.Grundejerforeningen skal stå 

for vedligehold af alle private veje og 

stier (Se endvidere bestemmelser om 

grundejerforening) 

ad 5.3) 

Se kommentar til 5.2 

Dele af Hårup Bygade (markeret med 

rødt) kan nedlægges med henblik på at 

sammenlægge mindre matrikler til 

større erhvervsejendomme. I det 

tilfælde, skal der etableres en sti i 

princippet som markeret med stiplet 

blåt. Øvrige cykelstier i området er 

markeret med blåt. 

ad. 5.4) 

Der er fundet padder og paddeyngel i 

de to vandhuller indenfor 

lokalplanområdet, og betingelsen for at 

der kan etableres en vej mellem de to 

vandhuller er, at der etableres en 

sikker passage for padder og andre 

smådyr. 

Faunapassagen skal placeres 

hensigtsmæssigt i forhold til vejen, 

men med skæring mellem de to 

stiplede lysegrønne linjer, som vist på 

nedenstående skitse. 


5.5 

Nye interne veje i delområde I, II og III, 

udlægges i en bredde af min. 10 og maks. 17 

meter, og med en placering som vist som 

princippet på kortbilag 2. Bredden af vejens 

udlæg afhænger af afvandingsgrøftens bredde. 

De interne veje samt vejudlæg E-F skal i 

princippet udlægges, som vist på vejprofilet til 

højre. 

ad. 5.5) 

Princip for vejprofil for interne veje og 

for vejen E-F. Der anlægges en åben 

grøft med opstammede træer som er 

salttolerante og kan tåle fugtig jord, 

eksempelvis rødel eller spidsløn. Langs 

vejen etableres sti/cykelsti. Grøftens 

bredde afhænger af nedsivningsbehov 

og egnethed på det enkelte sted. 


5.6 Parkering 

Inden for hver enkelt ejendom skal der anlægges 

et passende antal parkeringspladser til personale, 

kunder og lastvogne, således at al parkering kan 

ske på egen grund, og ikke på de interne veje. 

Følgende regler gælder for antallet af 

parkeringspladser i erhvervsområder: 

● 1 p-plads pr. 100 m² produktionshal, 

lagerhal eller lignende 

● 1 p-plads pr 50 m² etageareal til 

administrative formål eller lignende. 

5.7 Parkering 

Områder til parkering skal gives et grønt og 

sammenhængende udtryk. Der skal for anlæg af 

hver 8. parkeringsplads plantes mindst ét træ ved 

parkeringsarealet. 

Parkeringsarealer ud mod motorvejen skal 

afskærmes med grøn beplantning. 

De interne veje kan variere alt efter 

hvor mange grunde der bliver 

udsykket i erhvervsklyngen. 

Vedrørende udformningen af 

vendepladser henvises til 

Vejdirektoratets publikation: "Byernes 

trafikarealer, hæfte 9. Anlæg for 

parkering og standsning m.v." 

ad. 5.7) 

Parkeringsarealer skal begrønnes af 

hensyn til områdets samlede 

udseende. Især skal alle arealer der er 

synlige fra motorvejen gives et 

ordentligt og velplejet udseende. 


6. Bebyggelsens omfang og 

placering 

6.1 

Delområde I og II 

Ny bebyggelse placeres indenfor felterne som vist 

på kortbilag 2. Felterne kaldes enklaver, og 

refererer til det tilhørsforhold det enkelte 

erhvervsbyggeri skal have med hensyn til 

grundejerforeninger, drift og vedligehold af 

fællesarealer. 

Byggefelterne er placeret efter følgende principper: 

● 20 m fra Linåvejs og Borgdalvejs vejmidter 

● 55 m fra motorvejens vejmidte 

● 35 m fra til- og frakørselsramper og 

rundkørsel (vejskel) 

● 15 m fra det beskyttede dige 

● 30 m mellem byggefelterne 

6.2 byggelinjer 

Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet 

Følgende byggelinjer gælder for lokalplanområdet: 

● Fra motorvejens midterlinje: 50 m + 2 x 

højdeforskellen mellem vejmidte og jordlinje 

+ 1m til passage 

● Fra yderskel motorvejens til- og 

frakørselsramper: 35 m + 2 x 

højdeforskellen mellem vejmidte og jordlinje 

+ 1m til passage 

● Fra Linåvej: 25 m målt fra vejmidte 

● Fra vej C-D: 25 m målt fra vejmidte 

Der er udlagt følgende byggelinjer 

● 5 m. fra vej A-B, målt fra vejskel 

● 5 m. fra vej E-F og G-H målt fra vejskel 

● 5 m. fra interne veje, målt fra skel 

● 2,5 m. fra naboskel 

● 2,5 m. fra grønne arealer 

ad. 6.2) 

Vejdirektoratet har udarbejdet snit for 

rampeanlæg og motorvej, hvoraf det 

højdeforskellen mellem naturligt 

terræn og rampe/motorvej kan 

aflæses. Denne værdi bruges til 

udregning af nøjagtig byggelinje. 

Enklave 1 ligger mellem 

Vejdirektoratets stationeringspunkter 

38.600-39.100. Vejdirektoratets snit for 

den nordvestlige rampe. 



39.150-39.250 Vejdirektoratets snit for 

den nordøstlige rampe. 



39.150-39.450 



39.500-39.850 



39.900-40.300 

Vejdirektoratets snit for motorvejen 

Ovenstående er omtrentlige værdier 

for stationeringspunkterne. Hvis en 


6.3 

Delområde I 

Bygningerne skal være minimum 6 m. høje og 

maksimum 20m. Undtaget er garager, skure o.lign. 

Bebyggelsen må max. opføres med 5 etager. 

Maksimalt 50% af grundens areal må bebygges 

inklusiv garager, udhuse o.lign. 

6.4 

Delområde II, III og IV 

Bygningerne skal være mindst 6 m. og maks. 13 m 

i højden. Garager, udhuse o.lign. er undtaget. 

Bebyggelsen må maksimalt opføres med 3 etager. 

Maksimalt 50% af grundens areal må bebygges 

inklusiv garager, udhuse o.lign. 

6.5 fællesbestemmelser for 

lokalplanområdet 

Trafikstøj 

Støjfølsom bebyggelse såsom kontorbyggeri skal 

støjmæssigt sikres mod trafikstøj, så det indendørs 

støjniveau i opholdsrum opfylder kravene fastsat i 

Bygningsreglementet. 

Udformningen af de støjfølsomme bygningers 

facader skal således ske, så det maksimale 

støjniveau ikke overstiger L den 46 dB(A), når 

vinduerne er åbne. Der henvises desuden til 

Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2007 " Støj fra 

veje". 

Virksomhedsstøj 

En virksomheds bidrag til støjbelastningen målt ved 

boliger indenfor lokalplanområdet må som 

udgangspunkt ikke overstige nedenstående 

støjgrænser: 

Ugedag Tidsrum Referencetidsrum 

i timer 

Mandag - 

fredag 

18:00- 

22:00 

07:00- 

18:00 

1 45 

4 55 

Støjgrænse 

dB(A) 

virksomhed ønsker at placere sig så 

tæt på motorvejen som vejlovens §34 

stk. 1 tillader det, bør Vejdirektoratet 

kontaktes for præcise oplysninger om 

terrænforskellene. 

Langs Linåvej (Rute 15) er der 

gældende byggelinier tinglyst i henhold 

til vejlovgivningen. 

Se kortbilag 1 


22:00- 

07:00 

Lørdag 

14:00- 

18:00 

18:00- 

22:00 

22:00- 

07:00 

Søn- og 

helligdage 

18:00- 

22:00 

22:00- 

07:00 

0,5 40 

07:00- 

14:00 

4 45 

1 45 

0,5 40 

07:00- 

18:00 

1 45 

0,5 40 

7 55 

8 45 

det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) 

målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde 

over det omgivende terræn. 

6.6 fællesbestemmelser for hele 


Kontorbyggeri og andet byggeri der skal opvarmes, 

skal opføres som lavenergibebyggelse. 

6.7 

På grunde med stærkt skrånende terræn skal ny 

bebyggelse placeres på grunden, så bebyggelsen 

tilpasses terrænet. 

Støjgrænserne 

i 

tabellen 

er 

angivet 

som 

ad. 6.6) 

Uopvarmede haller, udhuse, garager 

o.lign. hvor lavenergibyggeri ikke er 

hensigtsmæssigt er undtaget 

bestemmelsen. 

ad. 6.7) 

Indenfor lokalplanområdet er der 

områder med stærkt skrånende 

terræn, og andre med mere jævnt 

terræn. Virksomheder med behov for 

større haller med plant gulv, bør 

tilstræbe at købe grunde med et jævnt 

terræn, da større terrænreguleringer 

er imod lokalplanens principper for det 

samlede landskabs udseende. 


6.8 

Bebyggelsen skal tilsluttes kollektiv 

varmeforsyning, el, vand og kloakering efter de 

enkelte forsyningsvirksomheders til enhver tid 

gældende regler. 

Principper for placering af ny 

bebyggelse på grunde med skrånende 

terræn. 

Ad 6.8) 

Tilslutningspligt til kollektiv 

varmeforsyning er betinget af, at 

Silkeborg Kommune efterfølgende 

godkender et projektforslag efter 

varmeforsyningsloven, og at der kan 

opnås forsyning fra anlægget ved 

byggeriets ibrugtagning. 


7. Bebyggelsens ydre 

fremtrædende 

7.1 

Delområde III og IV 

Der kan opføres 2 master ialt indenfor 

delområderne. Masterne kan maks. 48 m med 

tilhørende teknikskabe indenfor delområderne. 

Masterne kan være gittermaster eller rørmaster. 

7.2 - fællesbestemmelser for 


For at sikre variation i bygningernes arkitektoniske 

udtryk skal større bygninger opbrydes med f.eks. 

lodrette, gennemgående bånd, brud i højde, 

proportioner eller materialer minimum for hver 25m. 

Dette princip skal som minimum gennemføres på 

facader, der ligger ud til motorvejen, Linåvej eller 

Borgsdalsvej. 

7.3 

Store haller til produktion, lager og lignende 

skal opføres med flade tage eller med ensidig 

taghældning. 

Ventilationsanlæg og andre tekniske installationer 

der har udgang på taget, skal integreres i 

arkitekturen eller på anden mådes indpasses 

naturligt, så de ikke er synlige fra omgivelserne. 

ad. 7.2) 

Skitsen viser et princip for, hvordan en 

langstrakt facade kan udformes, så 

den brydes af lodrette bånd. 

ad. 7.3) 

Hensigten med bestemmelsen om 

tagkonstruktionen på lager- eller 

produktionshaller, er at sikre er at de 

største bygninger ikke bliver for 

dominerende, men får et ensartet og 

neutralt udtryk. Kontorbygninger eller 

en virksomheds hovedbygning må 

have markant arkitektur med et flot 

samspil med landskabet. 

Nedenstående er et eksempel på store 

neutrale lager- eller produktionshaller 

og en markant hovedbygning. 

Nedenstående illustration viser hvordan 

erhvervsområdet på sigt kan komme til 

at se ud fra motorvejen. 


7.4 

På kontorbyggeri eller en virksomheds 

hovedbygning må maksimalt 10% af en facade 

(inklusiv skilte) opføres eller bemales i kraftige og 

selvlysende farver. Bygningen skal opføres primært i 

neutrale farver, mørke farver eller jordfarver. 

Store haller til produktion, lager og lignende 

skal opføres i mørke farver, der vil falde naturligt ind 

i landskabet. 

Blanke og reflekterende materialer brugt på facader 

og tage må ikke give blændingsgener for 

omgivelserne. 

Der kan etableres solceller og/eller solfangere på 

bygingernes facade eller tag, såfremt disse 

integreres i bygningens arkitektur og om muligt 

indbygges i bygningskonstruktionen. Solfangere må 

Ventilationskanaler og andre tekniske 

installationer med udgang på taget må 

ikke være synlige af hensyn til det 

samlede billede af erhvervsområdet. 

Nedenstående er et eksempel på 

hvordan erhvervsejendommens 

tekniske installationer er stærkt 

dominerende og ikke forenelige med 

lokalplanens princip om at integrere 

byggeri og landskab. 

Ad 7.4) 

Lokalplanens princip er at gøre det 

muligt at etablere et erhvervsområde 

der har et harmonisk samspil med det 

landskab det er placeret i. Derfor skal 

den primære farvebrug på bygningerne 

være neutrale farver eller jordfarver 

som har et naturligt samspil med 

landskabets farver. 

Jordfarver defineres f.eks. ved hjælp 

af NCS-systemet: Kulør i farvecirklen 

fra Y (gul) til R (rød), med kulørindhold 

på min 5% og max. 20%, og 

sorthed på min. 5% og max. 20%. 

Neutrale farver er farver fra hele 


ikke medføre blændingsgener for sine omgivelser. NCSfarveskalaen med et kulørindhold 

på under 10%. Der kan anvendes ikke 

anvendes ren hvid. 

Mørke farver er defineret som hele 

NCSfarveskalaen med et 

minimumindhold af sort på 80%. 

Det forudsættes med bestemmelsen at 

materialer betegnes som blanke når de 

har en glans, som svarer til en malet 

overflade med et glanstal på 20. 

NCS-systemet: 

Alle farver kan i 

”NCSsystemet” (Naturel Color 

System) bestemmes udfra 

• ”kulør” bestemmes som 

farvens placering på farvecirklen 

udfra grundfarverve rød, gul, blå og 

grøn og deres blanding 

• kulørindhold betegnes som 

farvens procentvise indhold af ”ren” 

farve eller kulør 

• sorthed betegner hvor mange 

procent sort farven indeholder, jo 

lavere procent jo lysere farve. 

De beskrevne farver dækker 

dermed dæmpede røde, gule og 

brunlige nuancer (det man ofte 

benævner jordfarver), samt lyse grå 

og hvide nuancer. Dog ikke ren hvid, 

den hvide farve skal dæmpes med en 

kulør eller gråtone. 


8. Ubebyggede arealer 

og beplantning 

8.1 - Grønne områder mod 

motorvejen 

Der skal etableres et grønt område 

mellem erhvervsklyngerne og 

motorvejen. Det grønne område skal 

fremstå som et åbent græstæppe med 

blomsterengsblanding og opstammede 

træer som solitær og i grupper. 

Træbeplantningen skal være ensartet, og 

skal kun bestå af 2 arter, så det giver 

området en klar identitet. Arterne skal 

være eg og skovfyr eller østrigsk fyr. 

Der skal være mindst 15-20 træer/10.000 

m2. 

Det grønne område skal anlægges af 

grundejer, som en betingelse for 

ibrugtagning. Grundejer skal etablere 

procentvis det samme grønne areal som 

dennes grundstørrelse udgør af den 

enkelte enklave. Hver enkelt enklave er 

ansvarlig for anlæg og drift af det areal 

som fremgår af illustrationen til højre. 

Området er angivet på illustrationen til 

højre. 

Ad 8.1) 

Det grønne område mellem enklaverne 

og motorvejen er markeret med engsignatur 

og afgrænset med en rød 

stiplet linje. 

Grundejer skal etablere procentvis det 

samme grønne areal som dennes 

grundstørrelse udgør af den enkelte 

enklave. Enklaverne er ansvarlige for 

det område, der ses på illustrationen. 

Hver erhvervsenklave er ansvarlig for 

følgende størrelse grønt areal: 

Erhvervsenklave 1: 18650m2 






8.2 Grønne områder mellem 

erhvervsenklaverne 

Der skal etableres et grønt område 

imellem de nye erhvervsenklaver. 

Området skal fremstå som et åbent 

græstæppe med blomsterengsblanding 

med en variation af blomstrende træer 

som solitær og i grupper. 

Der skal plantes blomstrende arter som 

fuglekirsebær, hvidtjørn, røn, syren el. 

lign. og gerne rønnehegn, som er 

karakteristisk for området og kan være 

med til at understrege terrænet. 

Der skal være mindst 15-20 træer/10.000 

m2. 



ibrugtagning. Grundejer skal etablere 

procentvis det samme grønne areal som 

dennes grundstørrelse udgør af den 

enkelte enklave. Hver enkelt enklave er 

ansvarlig for anlæg og drift af det areal 

som fremgår af lokalplankortet kortbilag 

2. 

Området er angivet på illustrationen til 

højre. 

8.3 Regnvandsbassiner 

Regnvandsbassiner skal udformes så de 

fremstår som naturlige søer og som en 



ibrugtagning. Hvis plantetidspunktet er 

uheldigt, kan dette udskydes til 

efteråret, mod sikkerhedsstillelse i 

form af indbetaling af et nærmere 

aftalt beløb, der indsættes på en 

spærret konto. 

ad. 8.2) 

Det grønne område mellem de nye 

erhvervsklynger er markeret med 

cirkelsignatur og afgrænset med en rød 

stiplet linje. 



ibrugtagning. Hvis plantetidspunktet er 

uheldigt, kan dette udskydes til 

efteråret, mod sikkerhedsstillelse i 

form af indbetaling af et nærmere 

aftalt beløb, der indsættes på en 

spærret konto. 


integreret del af det omgivende grønne 

område. Principiel placering af 

regnvandsbassiner er vist på kortbilag 3. 

Drift og vedligehold påhviler grundejer. 

8.4 Beskyttede jord- og stendiger 

De beskyttede jorddiger og søer vist på 

kortbilag 2, skal bevares. Jorddiger og 

søer skal indgå som en del af det 

omgivende grønne område. Digerne må 

ikke ændres eller fjernes uden tilladelse. 

Ændring eller fjernelse af digerne kræver 

dispensation fra Museumslovens § 29 a. 

8.5 Befæstede arealer på de enkelte 

grunde 

Det samlede befæstede og bebyggede 

areal må ikke overstige 70 % af den 

enkelte grunds areal. 

8.6 - Plantebælter 

Delområde II 

Der skal anlægges følgende plantebælter: 

● Der skal etableres plantebælter i 

mindst 5 meters bredde for at 

afgrænse hver enkelt 

erhvervsklynge, som angivet på 

kortbilag 2. Arterne skal være røn, 

bærmispel, kirsebærkornel, tjørn, 

alm. hæg, sargentsæble eller 

vildæble. 

Plantebælterne omkring 

erhvervsenklaverne skal anlægges af 

grundejer og overdrages til den 

pågældende grundejerforening, der også 

forestår pleje og vedligehold. 

Der må ikke etableres trådhegn eller 

anden form for fast hegn i skel 

8.7 - Terrænregulering 

Støttemure i tilknytning til bygninger skal 

udføres i samme materialer som 

ydervæggene, i naturlige materialer som 

træ, natursten eller beplantes med f.eks. 

cotoneaster, vedbend, vinca, så det 

fremstår grønt. 

Støttemure der opføres mere end 20m fra 

bygningen, skal opføres i naturlige 

materialer som træ, natursten eller 

beplantes med f.eks. cotoneaster, 

vedbend, vinca, så det fremstår grønt. 

Terrænregulering mod fællesarealer, 

adgangsveje og stier skal begrænses og 

om nødvendigt udformes som naturligt 

landskab. 

ad. 8.5) 

Bestemmelsen skal sikre, at området 

fremtræder grønt. 

Ad 8.6) 

Principskitse der viser placering af 

levende hegn som afgrænsning af 

enklaven. 

ad. 8.7) 

I forbindelse med byggemodningen 

skal udstykker fremsende kotekort, 

der viser terrænet før og efter 

byggemodning. Kortene skal bruges 

ved Silkeborg Kommunes 

administration af 

terrænreguleringsbestemmelserne. 

Til brug for bedømmelse af et konkret 

projekt skal oplyses koter på 

eksisterende og fremtidigt terræn. 

Koter skal angives i D.V.R. 90 (Dansk 

Vertikal Reference). Skæringslinier 

mellem bygning og eksisterende og 

fremtidigt terræn skal indtegnes på 

facadetegninger. 

Retningslinier for terrænregulering 


8.8 Affaldshåndtering 

Der skal til hver ejendom udlægges areal 

til indretning af plads til opbevaring af 

relevante affaldstyper. Placering, 

indretning og adgang til pladsen til 

dagrenovationslignende affald skal ske i 

henhold til gældende 

erhvervsaffaldsregulativ. 

fremgår af Silkeborg kommunes pjece 

"Terrænregulering". 


9.1 

Udendørs oplagsarealer skal afskærmes af 

plantebælter eller levende hegn. Det levende 

hegn skal være mindst 2 meter når dette er 

fuldt udvokset, da oplag ikke må være synligt 

fra veje og grønne områder. Det levende hegn 

kan suppleres med trådhegn, der dog ikke må 

være højere end det fuldt udvoksede levende 

hegn. 

Udendørs oplagsarealer må ikke placeres ud 

mod motorvejen. 

Oplagsarealerne kan alternativt indgå som en 

integreret del af bygningen ved at anvende 

samme facademateriale som afskærmning i 

tilknytning til bebyggelsen. 

A.d 9.1) 

Principskitse der viser placering af 

parkering og oplag samt levende hegn 

omkring oplag. 


10. Skiltning, belysning og 

tekniske anlæg 

10.1 

For skiltning og reklamering i området gælder 

følgende: 

10.2 

● Skilte på bygninger må ikke placeres 

over bygningens taghøjde 

● Der må ikke rejses flagstænger indenfor 


● Der må etableres én pylon på maks. 

8,5m ved indkørslen til hver enkelt 

erhvervsenklave 

● Der må etableres én pylon på maks. 

8,5m i tilknytning til hver virksomhed. 

● Pyloner må ikke placeres tættere på 

motorvejen, til- og frakørselsramperne 

og Linåvej end hovedbygningen. 

For skilte på bygningerne facader gælder 

følgende: 

● Skilte må have en maksimal højde 

på 20% af facadehøjden på den bygning 

den placeres på. Skiltet skal placeres så 

bygningens facade kan ses hele vejen 

rundt om skiltet. 

● Løse bogstaver må have en maksimal 

højde på 30% af facadehøjden på den 

bygning den placeres på. 

ad. 10.2) 

Pladeskilt på 20% af facadehøjden 

placeret således at facaden kan ses 

hele vejen rundt om skiltet. 

Løse bogstaver på 30% af 

facadehøjden. 


11. Betingelser for at tage ny 

bebyggelse i brug 

11.1 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: 

● Bebyggelsen er tilsluttet fælles forsynings- og ledningsanlæg jf. 

§ 6.10, 

● Veje, stier samt fælles adgangs- og parkeringsarealer er 

etableret jf. § 5. Alternativ vejføring af E-F (se kortbilag 2) er 

ikke en betingelse for områdets ibrugtagning. 

● Fælles grønne friarealer, parkeringsarealer og plantebælter er 

anlagt og beplantet jf. § 5.6 og § 8.1, § 8.2. og § 8.6. 

● Der er etableret oplag til affald og afskærmning heraf jf § 8.8 

og § 9.1. 

● Grundejer skal etablere procentvis det samme grønne areal 

som dennes grundstørrelse udgør af den enkelte enklave. Jf. 

§8.1 og §8.2. 


12. Grundejerforening 

12.1 

Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle 

grundejere indenfor de enkelte erhvervsenklaver. 

Der skal endvidere oprettes en fælles grundejerforening for alle 

erhvervsenklaver indenfor delområderne I og II. 

12.2 

Grundejerforeningen oprettes senest når 50% af 

erhvervsejendommene indenfor hver enkelt erhvervsenklave er 

bygget og taget i brug, eller når byrådet kræver det, idet der dog 

gives ejerne et forudgående varsel på 3 måneder. 

Grundejerforeningen skal optage grundejere fra erhvervsenklaven 

som medlemmer, efterhånden som enklaverne bebygges. 

12.3 

Grundejerforeningerne for hver enkelt erhvervsenklave skal forestå 

drift og vedligehold af grønne områder, herunder grønt område ud 

mod motorvejen, veje, stier, parkeringspladser og andre fællesanlæg 

og -arealer indenfor og mellem hver enkelt enklave. 

Den fælles grundejerforening skal forestå drift af det grønne område 

ud mod motorvejen. 

12.4 

Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de i § 8.1, 8.2, 8.6 

nævnte grønne arealer og plantebælter, samt vej-, sti- og fælles 

parkeringsarealer indenfor hver enkelt erhvervsenklave. 

Alle grønne områder indenfor delområderne I og II skal således være 

fordelt mellem grundejerforeningerne som vist på skitsen under §8.1 

og §8.2. 

12.5 

Grundejerforeningen skal stedse underrette Silkeborg Kommune om 

sin adresse. 

12.6 

Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heri skal godkendes 

af Byrådet. 

12.7 

Den grundejer der udstykker og byggemodner jorden, skal forestå 

drift og vedligeholdelse af veje og stier, plantebælter, grønne 

områder, afskærmende foranstaltninger m.v. indtil 

grundejerforeningen er oprettet og har overtaget opgaverne. 

A.d. 12.3) 

Den fælles grundejerforening for alle 

erhvervsenklaver indenfor 

delområdet skal forestå plejen af det 

grønne område ud mod motorvejen 

for at sikre, at hele området plejes 

efter samme standart. 


13. Ophævelse af eksisterende planer 

13.1 

Følgende servitutter inden for området er i strid med lokalplanens 

bestemmelser, og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 16 

ved lokalplanens vedtagelse: 

16. oktober 2000 - På matr. nr. 6nr, Hårup By, Linå er der tinglyst en 

servitut vedr bebyggelse, benyttelse, byggefrist og tilbagekøbsret. Da 

lokalplanen fastlægger bestemmelser om anvendelse og 

bebyggelsesregulerende bestemmelser, aflyses servitutten. 

15. juni 1983 - Dokument om erhvervsbebyggelse, benyttelse mv. er 

tinglyst på matr. nr. 15i, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og 

erstattes af lokalplanens bestemmelser. 

7. marts 1986 - Dokument om bebyggelse, benyttelse, byggefrist, 

tilbagekøbsret mv. er tinglyst på matr. nr. 6mp, Hårup By, Linå. 

Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 

13.2 

Lokalplan nr. 182.03 vil blive ophævet, på de arealer, der er omfattet 

af nærværende lokalplan nr. 35-002. Ophævelsen sker ved den 

endelige vedtagelse af lokalplanen og offentliggørelsen heraf. 


14. Lokalplanens retsvirkninger 

14.1 

Ifølge planlovens § 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, 

det er offentliggjort, at byrådet har vedtaget planen endeligt. Herefter 

må ejendomme i lokalplanområdet kun bebygges, udstykkes og i 

øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte 

som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg 

m.v., der er indeholdt i planen. 

Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller 

private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være 

af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jfr. 

planlovens § 47. 

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, 

hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en 

eventuel dispensation berører omboendes interesser, skal disse 

underrettes om den påtænkte dispensation, og der skal gives mindst 

14 dages frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger 

herom. Først herefter kan byrådet ifølge § 19 i planloven give 

dispensation. 

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved 

at tilvejebringe en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre 

tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af 

planen, jf. planlovens § 18. 

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af 

væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor. 

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige 

bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. 



Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning 

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. Området ligger op til den planlagte motorvej, der forventes åbnet i 

2015 (strækningen fra Borgdalsvej i Hårup til Låsby). 

Lokalplanområdet ligger fortrinsvis mellem Linåvej (rute 15) i Hårup og det planlagte motorvejs-tracé syd for 

Linåvej. Der medtages desuden nogle arealer nord for Linåvej. 

Det nuværende erhvervsområde i Hårup er omfattet af lokalplan 182.03. Den nye lokalplan erstatter den 

sydligste del af lokalplan 182.03. Dette område tages med i lokalplanen for at sikre sammenhængende 

planlægning syd og nord for Linåvej. Desuden skal de nye bestemmelser for området muliggøre at forhandlere 

af særligt pladskrævende varegrupper kan etablere sig her. 

Desuden giver de nye bestemmelser mulighed for at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem det 

eksisterende erhvervsområde. 


Lokalplanens formål og baggrund 

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt erhvervsområde i grønne omgivelser op til den kommende 

motorvej. Der lægges i lokalplanen særligt vægt på områdets fremtoning ud mod motorvejen. 

Lokalplanen bygger videre på Projekt Mellemland, som er udarbejdet i 2008-2009. Projekt Mellemland 

indeholder visioner for, hvordan de motorvejsnære arealer skal udformes på strækningen fra Funder til Hårup. 

For Hårup er visionen, at det småbakkede landskab fortsat skal være områdets karakteristika, og derfor skal 

erhvervsbyggeriets arkitektur og det karakteriske småbakkede landskab spille sammen. Dette sikrer 

lokalplanen ved hjælp af bestemmelser for indretning af de grønne arealer, bestemmelser vedr. 

terrænregulering, ingen hegning mellem byggerierne, ingen overflødig skiltning og begrænset brug af stærke 

farver. 

Der er udarbejdet Kommuneplantillæg nr 13 sideløbende med lokalplanen. Se mere under afsnittet 

"Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning i området". 


Eksisterende forhold 

Dele af lokalplanområdet ligger indenfor byzone og andet indenfor landzone. De nye erhvervsudlæg i 

kommuneplanen 2009-2020 ligger i landzone, mens de allerede lokalplanlagte erhvervsudlæg ligger i byzone. 

Med denne lokalplan bliver hele lokalplanområdet til byzone. 

Hårup gennemskæres af Linåvej (rute 15), som er den nuværende direkte forbindelse mellem Silkeborg og 

Aarhus. Fra Linåvej er der forbindelse mod nord til Resenbro af Hårupvej, og mod syd til Sejs-Svejbæk af 

Borgdalsvej. 

Hårup ligger lavt i et kuperet terræn med omringet af højdepunkter i op til 104m. De omgivende højdepunkter 

er forbundet af højderygge, som samlet set afgrænser Hårup by naturligt. Desuden er der på højderyggene 

skov, som følgeligt er synligt fra det meste af byen. Også dette træk medvirker til en naturlig afgrænsning af 

byen. 

Lokalplanområdet omfatter dels en række erhvervsgrunde og nogle arealer, der støder op til eksisterende 

erhvervsgrunde. Erhvervsgrundene ligger ved Linåvej, Neptunvej, Hårup Bygade, Borgdalsvej, Hårupvej, Hårup 

Vestervej og Hårupvænget. De områder der er udlagt til erhvervsbyggeri, ligger syd for Linåvej og er i dag 

landbrugsjord og landbrugsejendomme. 

Indenfor området ligger to beskyttede diger og to søer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. En del af 

lokalplanområdet er desuden omfattet af Naturbeskyttelseslovens 300 m. skovbyggelinie (se kortbilag 1). 

Der er en del boliger i området (se kortbilag 1) som gør, at det i forbindelse med placering af nyt 

erhvervsbyggeri tæt ved boligerne, skal sikres at boligerne i området ikke bliver udsat for støj og andre gener. 

Lokalplanen tilllader ikke opførelse af nye boliger indenfor lokalplanområdet. 

Der findes to ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrbrug indenfor lokalplanområdet (se kortbilag 1). Ved 

vedtagelse af lokalplanen kan husdyrbrugene umiddelbart fortsætte deres nuværende produktion. Der kan dog 

ikke gives tilladelse til udvidet produktion og større ændringer i driften. 

Der aflyses følgende servitutter med lokalplanen: 

16. oktober 2000 - På matr. nr. 6nr, Hårup By, Linå er der tinglyst en servitut vedr bebyggelse, benyttelse, 

byggefrist og tilbagekøbsret. Da lokalplanen fastlægger bestemmelser om anvendelse og 

bebyggelsesregulerende bestemmelser, aflyses servitutten. 

15. juni 1983 - Dokument om erhvervsbebyggelse, benyttelse mv. er tinglyst på matr. nr. 15i, Hårup By, Linå. 

Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 

7. marts 1986 - Dokument om bebyggelse, benyttelse, byggefrist, tilbagekøbsret mv. er tinglyst på matr. nr. 

6mp, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 


Fremtidige forhold 

Områdets disponering og anvendelse 

Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder, som vist på kortbilag 2. Indenfor delområde I og II udlægges fire 

nye erhvervsenklaver på i alt ca. 19 hektar, hvor der kan opføres erhvervsbyggeri og butikker der forhandler 

særligt pladskrævende varegrupper. 

Område I, II og III udlægges til erhverv med miljøklasse 1-3. Der udlægges desuden arealer til grønt område 

med regnvandsbassiner. 

Der kan i delområde III og VI opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper såsom 

biler, campingvogne, både o.lign. 

Bebyggelse langs motorvejen placeres i enklaver med omgivende grønne rum. Erhvervsenklaverne giver 

virksomhederne mulighed for at samle sig branchevis og dermed styrke virksomhedernes samlede image og 

give mulighed for nye fællesskaber. 

Bebyggelse 

For at sikre, at landskabet fortsat er områdets dominerende træk, stilles der særlige krav til byggeriets 

udformning på bl.a. højde, farver og terrænregulering. 

Landskab og beplantning 

Et større areal mellem de bebyggede områder og langs motorvejen udlægges til grønt område, for at skabe en 

grøn sammenhæng gennem hele området i overensstemmelse med principperne i projekt Mellemland. Området 

skal fremstå som et åbent græstæppe med træer i grupper. Der udlægges brede plantebælter på 10 m langs 

lokalplanens vestlige afgrænsning i delområde I. Der skal etableres plantebælter på min. 5 m., der afgrænser 

de enkelte erhvervsklynger i delområde II. Der stilles særlige krav til udformning af parkering og oplag ved 

motorvejen. Hegning i skel er ikke tilladt. 

Indenfor lokalplanområdet ligger to §3 beskyttede vandhuller. Vandhullerne har ikke god tilstand i dag men kan 

oprenses og plejes for at forbedre betingelserne for en naturlig artsrigdom. Oprensning og pleje kræver 

tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven, og bør derfor ske i samarbejde med Silkeborg Kommune. 

Lokalplanens vestlige del 

Trafik 

Lokalplanen sikrer, at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem det eksisterende erhvervsområde, hvorved 

den nuværende Hårupvej lukkes af og bliver en blind vej, der udelukkende tjener som adgangsvej for de 

virksomheder der ligger i området. 

Regnvandshåndtering 

Regnvandet håndteres gennem fælles anlæg indenfor lokalplanområdet. For at minimere belastningen på disse 

fælles anlæg opfordres grundejerne til i størst muligt omfang, at håndtere regnvand på egen grund. Denne kan 

gøres bl.a. ved at faste belægninger af gang, køre- og opholdsarealer m.v. på den enkelte grund kan etableres 

med permeable belægninger. Der kan desuden etableres faskiner, regnbede og tørre og våde bassiner på hver 

enkelt erhvervsgrund. Alternativt ledes overfladevandet overfladisk til faskiner, regnbede samt tørre og våde 

bassiner. 

Der kan etableres regnvandsanlæg til brug af regnvand ifm. virksomhedens drift, havevanding, toiletskyl, 

nedkøling o. lign. 

Regnvandshåndtering 

En permeabel belægning er en belægning hvor regnvandet løber ned gennem belægningen eller mellem 

belægningens elementer. Eksempelvis belægningssten med afvanding via fuger, porøs beton, porøse 

belægningssten, græsarmeringsnet og grus. 

Nedsivningsanlæg for regnvand består af et sandfang og en nedsivningsdel. Nedsivningsdelen udformes som en 

faskine. og er i princippet et hulrum i jorden, hvor regnvandet siver ud gennem faskinens bund og sider. 

Et regnbed er en beplantet lavning hvor regnvandet kan løbe hen gennem åbne render eller i rør. Vandet 

fordampes, magasineres og forsinkes før det siver ned i jorden. 


Miljøvurdering 

Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter §3, 

stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) 

På baggrund af screeningen vurderes det, at planen skal miljøvurderes på følgende punkter: 

● Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. 

● Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på 

bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for 

erhvervsområdet. 

● Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for menneskers 

velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. 

● Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. 

● Motorvejens støjpåvirkning på støjfølsomme virksomheder (klasse 1) 

Se screeningsskemaet 

Miljøvurderingen giver følgende resultat: 

Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder 

Rapporten peger på, at påvirkningen på to beskyttede vandhuller indenfor lokalplanområdet kan reduceres ved 

at der gennem lokalplanen fastlægges en byggelinje, der hindrer byggeri og øvrige anlæg tæt på vandhullerne. 

En byggelinje på 10 m er en passende afstand, og denne er der taget forbehold for i vejudlægget. (kortbilag 2) 

Desuden er lokalplanen tilføjet bestemmelser om, at der som forudsætning for ibrugtagning af området 

etableres en faunapassage, der forbinder de to vandhuller under vejen. 

Rapporten anbefaler i øvrigt, at der foretages opfiskning af de græskarper der er udsat i søen, med den hensigt 

at sikre et naturligt liv i vandhullerne. Lokalplanen kan ikke indeholde bestemmelser der sikrer at denne 

opfiskning sker, og desuden kræver pleje af vandhullerne en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 

Lokalplanens redegørelse tilføjes derfor en bemærkning om, at der pleje af vandhullerne bør ske i samarbejde 

med Silkeborg Kommune. 

Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den 

visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens 

udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende 

træk for erhvervsområdet. 

Rapporten peger også på, at den vestlige del af lokalplanområdet indeholder områder med både landskabeligt 

væsentlige træk og potentiel natur som kan blive påvirket visuelt af erhvervsudbygningen. Som et forslag til 

afbødende foranstaltninger peger rapporten på, at byggefeltet delområde I kan reduceres således at 

bakkekammen anvendes som en naturlig grænse for erhvervsbyggeriet mod vest. Alternativt kan den vestlige 

del af lokalplanområdet udlægges til grønt område med særlige bestemmelser for vegetationen, som derved 

øger muligheden for at naturkvaliteten udvikler sig positivt. 

Silkeborg Kommune vurderer, at de bestemmelser der er for anvendelse af beplantning indenfor byggefelterne 

og i de udlagte grønne områder bevirker, at erhvervsområdet vil kunne sameksistere med landskabet på en 

god måde. Derfor følger lokalplanen ikke miljørapportens forslag om reduktion i byggefeltet indenfor 

delområde I. 

Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). 

Rapporten peger på problemerne med udvikling af et erhvervsområde i sammenhæng med eksisterende 

boligområder. Da dele af det eksisterende Hårup indeholder enkelte boliger, kan de få en konsekvens for 

udviklingen af erhverv i området. Gennem lokalplanen planlægger Silkeborg Kommune for virksomheder i 

klasse 1-3. Lokalplanen tilføres bestemmelser om de støjkrav en virksomhed skal overholde, for at etablere sig 


i området. 

Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området 

Rapporten peger på en eventuel påvirkning som erhvervsbyggeriet kan få på de arkæologiske fund som 

området indeholder. Som en afbødende foranstaltning foreslås det, at redegørelsen indeholder en vejledning i 

hvordan en bygherre bør forholde sig for at undgå at beskadige eventuelle fund. 


Lokalplanens forhold til anden planlægning 

Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E- 

51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59. 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebetemmelserne, og der er derfor udarbejdet 

Kommuneplantillæg nr. 13 sideløbende med lokalplanen og strukturplanen. Kommuneplantillægget omfatter et 

større område end lokalplanen, da rammeområde 35-E-52 i det nordlige Hårup også tages med. 

Kommuneplantillægget er udarbejdet med henblik på følgende: 

● Mindre justeringer på eksisterende rammer i lokalplanområdet i forhold til rammeafgrænsning og 

rammeindhold. 

● Udvidelse af området hvor forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper kan etablere sig indenfor 

lokalplanområdet. 

● Udvidelse af det maksimale bruttoetageareal for området som helhed. 

● Kommuneplantillæg nr. 13 offentliggøres selvstændigt samtidigt med lokalplanen. 

Eksisterende lokalplan 182.03 

Det nuværende erhvervsområde i Hårup er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af lokalplan 182.03. 

Lokalplan 35-002 erstatter den sydligste del af lokalplan 182.03. 

Detailhandel 

Der kan i lokalplanområdets delområde III og IV etableres butikker, der forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper. Butikkerne kan opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 10.000 m2. 

Kommuneplantillægget udvider rammen for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af 

eksisterende bebyggelse til butiksformål med 30.000 m2. Det maksimale bruttoetageareal til særligt 

pladskrævende varegrupper i lokalplanområdet kommer dermed op på i alt 40.000 m2 i stedet for 20.000 m2. I 

redegørelsen til kommuneplantillægget redegøres der yderligere for dette. 

Vej- og trafikplanlægning 

Lokalplanen er i overensstemmelse med trafikplanens forslag om at forlægge Hårupvej mod vest, og om at 

etablere en ny vej fra Linåvej til erhvervsområdet syd for motorvejen. Vejenes konkrete placering er dog 

ændret i forbindelse med et revideret motorvejsprojekt fra Vejdirektoratet. 

Lokalplanområdet vil fremover primært blive belastet af vejtrafikstøj fra den kommende motorvej samt i 

mindre grad fra Linåvej. 

I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, "Støj fra veje", er den vejledende grænseværdi for trafikstøj 

Lden 63 dB for kontorer og hoteller samt Lden 58 dB for udendørs opholdsarealer. 

Varmeplan 

Området er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning, 

med mindre bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri. Tilslutningspligten er dog betinget af, at Silkeborg 

Kommune efterfølgende godkender et projektforslag efter varmeforsyningsloven, og at der kan opnås 

forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning. 

Spildevandsplan 

Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Silkeborg Kommune. 

Vandforsyning 

Området skal tilsluttes Silkeborg Vand a/s 

Affaldsplan 

Lokalplanområdet er omfattet af Silkeborg Kommunes affaldsplan. Alt affald skal bortskaffes i henhold til 

gældende regulativer. 

Grundvand 

Erhvervsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen vurderes til at være 

sårbar overfor forurening. Der bør derfor ikke etableres virksomhedstyper i området som kan forventes at 

udgøre en væsentlig forureningsrisiko i forhold til grundvandsressourcen. 

Silkeborg Kommune anvender ikke sprøjtemidler til vedligehold af ubebyggede arealer. Kommunen anbefaler 

at private grundejere heller ikke anvender sprøjtemidler af hensyn til drikkevandet. 

Anden overordnet planlægning 

Natura 2000 

Der findes et internationalt naturbeskyttelsesområde mod nordvest; EF-habitatområde nr. 181 "Silkeborg 

skovene". Planlægningen må ikke medføre forringelser for de arter og habitater, som området er udpeget for 

at tilgodese, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1/5-2007. 


Lokalplanen indeholder derfor en vurdering af planens påvirkning ind i habitatområdet. Silkeborg Kommune 

vurderer, at planen hverken i sig selv eller sammen med andre planer (motorvejsanlægget Funder - Låsby) kan 

påvirke Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV. Læs mere i bilag 1. 

LOKALPLAN 35-002 35

Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning 

Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning 

Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 

Der findes inden for lokalplanområdet 2 søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Den ene sø er 

et regnvandsbassin. Der må ikke uden tilladelse foretages ændring i områdernes tilstand. Silkeborg Kommune 

er myndighed efter Naturbeskyttelsesloven. Afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet. Klager har 

opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. Klagefrist er 4 uger fra afgørelsen 

modtages. Afgørelsen offentliggøres, hvis den har almen offentlig interesse. Hvis afgørelsen offentliggøres, er 

klagefristen 4 uger fra datoen for annoncering. 

Der er en større bestand af spidssnudet frø ved eksisterende regnvandsbassin og den nærliggende sø inden for 

lokalplanområdet. Bestandens levevilkår må ikke forringes. Udlæg af flere små vandhuller i området vil styrke 

bestanden. 

Sten- og jorddiger omfattet af Museumslovens § 29 a. Inden for området findes to sten og jorddiger, omfattet 

af Museumslovens § 29 a. Der må ikke foretages ændring i digernes tilstand, med mindre der meddeles 

dispensation. Silkeborg Kommune er myndighed efter museumsloven. Kommunen vurderer, om der kan gives 

dispensation på baggrund af konkret projektansøgning. Afgørelser kan påklages. Klagefristen er 4 uger. Klager 

har opsættende virkning medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. 

Se tillige kommuneplanens tema Natur og landområder/Natur samt retningslinjerne L1 til L7. 

Museumsloven 

Inden for lokalplanområdet findes et beskyttet jorddige med beplantning. Diget er vurderet bevaringsværdigt i 

forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, og skal videreføres som en del af den grønne struktur mellem to 

erhvervsenklaver. Ændring af jorddiget forudsætter dispensation fra Museumslovens § 29 a. 

Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af 

jordarbejde skal Museumslovens §§ 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske 

forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af 

fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks 

anmeldes til Silkeborg Museum. 

Landbrugspligt (Landbrugsloven) 

Dele af området er pålagt landbrugspligt. Realiseringen af lokalplanens byggemuligheder forudsætter derfor, at 

jordbrugsdirektoratet ophæver landbrugspligten. Ophævelse af landbrugspligten forventes at kunne ske i 

forbindelse med udstykningen af området. (se evt. http://ferv.fvm.dk/). 

Jordforurening (Jordforureningsloven) 

Inden for lokalplanområdet er matr. 6ka, 6ms, 6mp, 15i, 15u, 15aa, 11o samt 12ap kortlagt jordforurenet på 

vidensniveau 1.12ar er kortlagt jordforurenet på vidensniveau 2. I forbindelse med byggeri mv. på arealerne, 

vil projekterne blive vurderet i henhold til jordforureningslovens § 8. Flytning af jord fra ”kortlagte arealer” skal 

ske i overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. Jordflytning fra 

arealet skal anmeldes til Silkeborg Kommune 

Anlæg i søer og vandløb (vandløbsloven) 

Etablering af broer og andre anlæg i søer og vandløb kræver tilladelse efter vandløbsloven inkl. tilladelse efter 

bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. samt efter regulativet (xx). Der kræves desuden 

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur). Silkeborg Kommune er myndighed efter 

Vandløbsloven samt efter Naturbeskyttelsesloven. Kommunen vurderer om der kan gives tilladelse til de anlæg, 

som lokalplanen åbner mulighed for. Tilladelser efter vandløbsloven kan påklages til Naturstyrelsen. 

Dispensationer fra naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. 

Afvandingsforhold 


Vandløb, grøfter, dræn, rørledninger, lavninger i terrænet hvor vand opsamles m.v. skal i forbindelse med 

byggeri og anlægsarbejde reetableres, således at afvanding sikres. Ændres placering, bredde, dybde, 

rørdiameter kræves en godkendelse i forhold til Vandløbsloven. 

Veje og stier (Lov om offentlige veje samt lov om private fællesveje) 

Anlæggelse af veje, stier og parkeringsarealer skal ske efter vejlovgivningens regler herom. 

Før veje, stier og parkeringsarealer anlægges skal Silkeborg Kommune godkende projektet. I visse tilfælde 

skal godkendelsen offentligt annonceres med en indsigelsesfrist på 6 uger. Det fremsendte projekt skal omfatte 

plan, længdeprofil samt tværsnit, der viser opbygning af vejen/stien. Der skal oplyses om afvandings- og 

belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej. 

Forlægning/nedlægning af eksisterende private vejadgange, der ikke er forenelige med realiseringen af 

lokalplanen, forudsættes gennemført i henhold til vejlovgivningens regler herom. 

Håndtering af regnvand 

I henhold til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 skal regnvand fra befæstede arealer og tagflader i videst 

muligt omfang nedsives lokalt såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Afledning af regnvand 

kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 3. Ved renovering eller opførelse af ny bebyggelse skal 

regnvand fra tage og befæstede arealer som udgangspunkt nedsives på egen grund. Såfremt geotekniske 

undersøgelser umuliggør nedsivning, kan der efter aftale med vandløbsmyndigheden udformes et alternativt 

projekt til forsinkelse og udledning af vandet til efterfølgende godkendelse. Retningslinjer kan findes i 

Kommuneplanen under Lokalområder › Info › Alment gældende bestemmelser. 



Hvad er en lokalplan? 

En lokalplan fastlægger retningslinjerne for, hvordan et areal må anvendes. For eksempel: 

● Hvordan man må placere og udforme bygninger, veje og stier. 

● Hvor der skal være friarealer og hvordan de skal indrettes. 

● Hvilke huse og bymiljøer, der er bevaringsværdige mv. 

Retningslinjerne i en lokalplan skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyn til 

omgivelserne og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. 

Silkeborg Kommune udarbejder altid en lokalplan forud for større bygge- og anlægsarbejder, væsentlige 

nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelsen af en ejendom - eller hvis byrådet i øvrigt skønner, at 

det er nødvendigt. 

Lokalplaner udarbejdes efter regler i Planloven. Planloven regulerer anvendelsen af areal i Danmark på et 

overordnet niveau. Den sikrer samtidigt, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer 

bruges og indrettes. Planloven bestemmer også, hvad en lokalplan skal indeholde, og hvordan den skal 

offentliggøres. 

Offentlig høring 

Inden Silkeborg Byråd kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i otte uger. Borgerne kan sætte 

sig ind i forslaget og har mulighed for at kommentere det og komme med forslag til ændringer. Når Byrådet har 

vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. 

Bestemmelserne får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området. 

Når lokalplanen er vedtaget 

Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid med 

planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog 

fortsætte uændret. En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen 

indeholder. Men 

hvis du vil ændre noget på din ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. For 

eksempel, hvis du ønsker at bygge om på din ejendom eller ønsker at bruge din ejendom til andre formål. 

Byrådet kan give dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan 

gennemføres med en ny lokalplan. 

Læsevejledning 

Lokalplanen er delt op i to hovedafsnit: 

● Redegørelsen beskriver baggrunden for lokalplanen samt lokalplanens forhold til anden planlægning og 

lovgivning. Denne del er beskrivende og ikke juridisk bindende. 

● Bestemmelserne og de tilhørende kortbilag er den juridisk bindende del af lokalplanen. Denne del er 

bindende for byrådet, samt for grundejere i - og brugere af området. 




Bilag 1: Vurdering af lokalplanens forhold til EF habitatområde 

nr. 181 Silkeborgskovene og Bilag IV arter 

Beliggenhed 

Vest-nordvest for lokalplanområdet findes EF habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene, jf. nedenstående kort. 

Lovgrundlag 

EF habitatområderne udgør sammen med EF fuglebeskyttelsesområderne de såkaldte Natura 2000 områder. 

Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1/5/2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, må der ikke vedtages planer eller meddeles 

tilladelse eller dispensation til projekter, der kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde. Dette 

gælder også planer og projekter beliggende uden for det internationale beskyttelsesområde, hvis de kan 

påvirke ind i området. Det ansøgte må heller ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det 

naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de 

plantearter, som fremgår af samme bilag IV. Bilag IV arter er beskyttede både inden for og uden for de 

internationale naturbeskyttelsesområder. 

Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der 

berører internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelsens §§ 5 - 6 om planlægning og §§ 7 - 12 om 

administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage. 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der i redegørelsen til planforslag, som i sig selv eller sammen med andre 

planer/projekter kan påvirke et Natura 2000 område, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på 

området, under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Hvis vurderingen viser, at planen skader Natura 

2000 området eller bilag IV arters yngle- og rastesteder, kan planen ikke vedtages. 

Bilag IV arterne, der er relevante i det pågældende område, er stor vandsalamander og spidssnudet frø. 

Beskrivelse af habitatområdet 

Kilde: Forslag til Natura2000-plan 2009-2015 for Silkeborgskovene H181 

http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/57_Silkeborgsk.pdf 

Natura 2000-området har et areal på 1455 ha - heraf er langt størstedelen (1409 ha) statsejet. 

Udpegningsgrundlaget for området er følgende naturtyper og arter: 

Naturtyper: 

Arter: 

● Lobeliesø (3110) 

● Kransnålalge-sø (3140) 

● Næringsrig sø (3150) 

● Brunvandet sø (3160) 

● Vandløb (3260) 

● Å-mudderbanke (3240) 

● Tør hede (4030) 

● Tidvis våd eng (6410) 

● Hængesæk (7140) 

● Kildevæld (7220) 

● Rigkær (7230) 

● Bøg på mor med kristtorn (9120) 

● Bøg på muld (9130) 

● Ege - blandskov (9160) 

● Skovbevokset tørvemose (91D0) 

● Elle- og askeskov (91E0) 

● Bæklampret (1096) 

● Stor vandsalamander (1166) 

● Damflagermus (1318 

● Odder (1355) 


Området ligger som en mindre del af det skovdominerede søhøjland syd og øst for Silkeborg. Det stærkt 

kuperede landskab er formet af store erosionsdale, som har skåret sig ned i den oprindelige moræne- flade. I 

bunden af dalene har isen efterladt store bassiner, der nu er opfyldt af søer og af Gudenåen. 

Silkeborgskovene er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde og er naturligt delt i 

Nordskoven, Vesterskoven, Østerskoven og Sønderskoven. 

I kraft af sit naturgrundlag og sin størrelse har hele skovområdet et meget stort naturpotentiale. Nordskoven, 

Vesterskoven og Østerskoven bærer præg af tidligere tiders intensive skovbrugsdrift, mens Sønderskoven er 

meget afvekslende og præget af store områder med gammel løvskov. Inden for området findes en meget stor 

andel af Danmarks samlede forekomst af skovnaturtypen bøg på mor med kristtorn. I Nordskoven ligger Hårup 

Sande, hvor flyvesand med lave klitter har overlejret den mere næringsrige jordbund. Området er meget 

næringsfattigt og indeholder nu en lysåben fyrreskov og mindre hedeområder med en artsrig svampeflora og 

en skovbund med lyng og laver. 

Søerne, hvoraf de største er Julsø, Borre Sø, Brassø og Silkeborg Langsø, udgør ca. 1/6 af habitatområdets 

areal. De kilde- og regn- vandsfødte søer som Almind Sø og den op til 12 m dybe Slåensø er artsrige og har et 

alsidigt naturindhold. I nordenden af Østerskoven findes 3 rene, brunvandede søer, Uglsø, Mørksø og Avnsø 

med omgivende artsrig mosenatur. 

Den lysåbne natur udgør kun en meget lille del af området. I dalen mellem Vesterskoven og Rustrup Skov 

ligger Jenskær, der både rummer skovbevokset tørvemose og et mindre område med artsrig, lyskrævende 

kærvegetation. 

Både skov- og søområderne har stor rekreativ værdi og udnyttes ret intensivt til skovture, vandre- og 

mountainbiketure, løb og sejlads. 

Beskrivelse af de nærmeste habitatnaturtyper 

Kort over habitatnaturtypernes bevaringsstatus og forvaltningsbehov kan ses på http://prior.dmu.dk/ (se 

kortudsnit herunder). 

Det fremgår her, at de habitatnaturtyper, der ligger tættest på det aktuelle lokalplanområde I Hårup, består af 

naturtypen 9120 Bøg på mor med kristtorn. Områdernes naturtilstand er betegnet som hhv. god og høj, 

strukturtilstanden er god, mens artstilstanden for de 2 vestligste områder er høj, men kun moderat for de 

østlige skovnaturområder. 

Vurdering af planens eventuelle påvirkning af habitaområdet og bilag IV arter 

Planen omfatter ikke bebyggelse og anlæg umiddelbart op til habitatområdet, og der er god afstand (korteste 

afstand er ca. 170 m, øvrige væsentlig længere) fra lokalplanens bebyggelse til nærmeste habitatnaturtype. 

Der er i planen udlagt en grøn kile i form af et 10 meter bredt plantebælte i den vestligste ende af 

lokalplanområdet. Kilen udgør en buffer mod skoven, der omfatter det pågældende habitatområde. 

Mellem lokalplanområdet og skoven forløber endvidere Linåvej, som danner barriere mellem de bebyggede 

arealer og skovområderne. 

Realisering af lokalplan 35-002 forventes derfor ikke at medføre påvirkning af EF habitatområdets naturtyper. 

Arterne på udpegningsgrundlaget består af bæklampret, stor vandsalamander, damflagermus og odder. Disse 

forventes ligeledes ikke påvirket af lokalplan 35-002, idet de er tilknyttet vandløb og søer beliggende inden for 

habitatområdet Disse levesteder påvirkes ikke af planen. 

Af bilag IV arter er der tidligere fundet spidssnudet frø og stor vandsalamander i vandhullet beliggende mellem 

Linåvej og Hårup Bygade inden for lokalplanområdet. Bestanden af spidssnudet frø er konstateret af COWI i 

2008, og stor vandsalamander er fundet af Silkeborg Kommune i 2009. I 2010 er arterne ikke fundet trods flere 

undersøgelser, og vandhullet betegnes som "ikke optimalt" for begge arter. Der er dog stadig mulighed for 

eksistens af disse arter i vandhullet. Vandhullet ændres ikke som følge af lokalplanens realisering. 

Umiddelbart syd for lokalplanområder forløber den kommende motorvej Funder - Låsby, og der er i forbindelse 

med projekteringen af motorvejen konstateret en bestand af stor vandsalamander syd for Linåvej, i det 

vestligste af vandhullerne ved Nyløkkevej (uden for lokalplanområdet). Der projekteres i den forbindelse med 

et erstatningsvandhul syd for Linåvej 8, og forbedring af det andet vandhul på stedet til egnet ynglested for stor 

vandsalamander (jd. Vejdirektoratets ansøgning om dispensationer efter naturbeskyttelsesloven af 4. juni 

2010). 

Både de nuværende vandhuller og den projekterede erstatningsnatur ligger uden for det aktuelle 

lokalplanområde. Der forventes derfor ingen påvirkning af stor vandsalamanders levesteder som følge af 

lokalplanens realisering. 

Kommunen vurderer, at planen hverken i sig selv eller sammen med andre planer/projekter - her tænkes især 

på motorvejsanlægget Funder - Låsby - kan påvirke Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag 

IV. 

Der er derfor ikke krav om, at lokalplanens redegørelse omfatter en egentlig konsekvensvurdering af 

forslagets virkninger på området. 


Bilag 2: Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande 

I det efterfølgende er de forskellige virksomhedstyper beskrevet kort og generelt, og skal kun betragtes som 

standardeksempler. Beskrivelsen kan således ikke erstatte f.eks. den miljøtekniske beskrivelse i forbindelse 

med en godkendelsesbehandling. 

Virksomhedsbeskrivelsen er i første række tænkt som et hjælpemiddel i planlægningen i de tilfælde, hvor der 

ikke kan fremskaffes oplysninger om en fremtidig virksomheds kon-krete forureningsforhold. 

Oplysninger om eksisterende virksomheders og aktiviteters forureningsforhold skal altid tage udgangspunkt i 

den konkrete situation, f.eks. godkendelsesvilkår og tilsynsrapporter. 

Klasse 1 omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af 

omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er liberale 

erhverv, kontorer og småværksteder med butik. 

Klasse 2 virksomheder giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser og vil 

kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder 

af typen bogbinderier, elektronikværksteder og f.eks. laboratorier. 

Klasse 3 omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og småafkast giver 

anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder evt. i 

randzonen, hvis området er zonet, idet virksomhedstypen ofte vil være forenelig med forureningsfølsomme 

nabo-områder. Inden for denne klasse falder mange håndvæksprægede virksomheder og visse 

servicevirksomheder. 

Klasse 4 omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de 

placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl 

adebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. 

Klasse 5 rummer mere belastende produktionsvirksomheder/fabrikker, såsom visse maskinfa-brikker, 

betonfabrikker og farve- og lakindustri-virksomheder. 

Klasse 6 indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering 

bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. 

Eventuelt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav. Til klassen hører f.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker. 

Klasse 7 omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som 

derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold 

til følsomme naboer kan opnås. Desuden kan placering i særlige tilfælde ske i landzone på baggrund af en 

nærmere planlægning (evt. en VVM-vurdering). Klassen omfatter medicinal- og pesticidproduktion og 

kraftværker. 

Herudover findes der et antal virksomheds- og anlægstyper med særlige beliggenhedskrav, hvor den ønskelige 

afstand til boligområder er større end 500 meter. Som eksempler kan nævnes særligt risikobetonet produktion, 

større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner. Det vil normalt ikke være relevant at tage 

højde for virksomheder/anlæg af disse typer ved planlægningen af et "almindeligt" erhvervsområde. Placering 

af sådanne anlæg vil typisk ske på baggrund af en særskilt planlægn 


Lokalplangrænse 

Lokalplan 182.03. Den del der overlapper lokalplangrænsen 35-002 aflyses med dennes vedtagelse 

Silkeborgmotorvejen. Del I færdiggøres i 2015. Del II færdiggøres i 2016. 

Tinglyst byggelinje langs Linåvej 17,5m fra vejmidte. Bestemmelser om friholdelse af oversigtsarealer med samme servitut. 

Fredskov 

Boliger 

Silkeborgmotorvejen del II 

Beskyttede sten- og jorddiger 

Potentielle Naturområder udpeget i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 

Skovbyggelinjer 

Silkeborgmotorvejen del I 

Lokalplan 35-002 


Teknik- og Miljøafdelingen 

Søvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00 

Bygninger er vist ved tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90 

Mål 1:5000 

Dato 01.06.2012 

Konstr. drj 

Tegn. drj 

Rev.dato 

Sag nr. 

Tg.nr. 

Kortbilag 1 

Copyright Silkeborg Kommune

Lokalplangrænse 

Delområdegrænse 

A Delområdenummer 

A Navn på vejstrækning 

Erhvervsenklaver 

Grønt område ml. motorvej og erhvervsenklaver 

Grønt område mellem erhvervsenklaverne 

Beplantningsbælte 

Hårup bygade blændes ved overkørsel til Linåvej 

Vejudlæg 

Vejadgang 

Interimsvej (midlertidig vej i brug fra 2015-2016) 


Vandbassin Lokalplan 35-002 - Kortbilag 2 

Lokalplankort 



Mål 1:5000 

Dato 04.06.12 

Konstr. drj 

Tegn. drj 

Rev.dato 

Sag nr. 


Vejudlæg 

Forslag til interne veje 

Forslag til udstykning 

Åbent græstæppe med blomsterengsblanding og opstammede træerom solitær og i grupper 

Åbent græstæppe med blomsterengsblanding med en variation af blomstrende træer som solitær og i grupper. 



Lokalplan 35-002 - Kortbilag 3 

Illustrationsplan 


Mål 1:3500 

Dato 04.06.2012 

Konstr. drj 

Tegn. drj 

Rev.dato 

Sag nr. 

Tg.nr. 


Screeningsskema til Miljøvurdering 

Navn og nummer på planen 

Sag nr. 

Lokalplan 35-002 for et erhvervsområde i Hårup 

12/4944 

Sagsbehandler 

DRJ 

Beskrivelse af planen, formål og omfang (medtag kort med områdets afgrænsning) 

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. ved det planlagte motorvejstracé i Hårup (se 

lokalplanafgrænsningen på kort). Nye fremtidige erhvervsarealer udgør ca. 19. ha. I 

forbindelse med lokalplanlægningen udarbejdes desuden en samlet helhedsplan for et større 

område, hvor byudviklingsarealerne syd for motorvejstraceet også medtages (se medfølgende 

kort). 

Lokalplanområdet er beliggende mellem Linåvej (rute 15) i Hårup og det planlagte 

motorvejstracé syd for Linåvej. Der medtages desuden to mindre arealer nord for Linåvej. 

I Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er området udlagt til erhvervsformål og grønt område. 

Arealudlæggene tillader virksomheder i klasse 2 – 3. 

Lokalplanens formål 

Formålet med lokalplanen er at imødekomme nuværende og fremtidigt behov for erhvervsjord 

i kommunen. 

Lokalplanen sigter mod at skabe et erhvervsområde med rumlige kvaliteter i en grøn 

sammenhæng. 

Erhvervsområdet skal udformes som et indbydende erhvervsområde med en rolig fremtoning 

mod motorvejen. Bebyggelsen placeres i klynger med et omgivende grønt rum, der danner et 

grønt tæppe, som føres helt op til motorvejen. 

Området skal udbygges under særlig hensyntagen til områdets natur og landskabelige 

værdier. Derfor skal karakteristiske landskabsstrukturer som læhegn, beplantning, diger og 

vandhuller bevares og indpasses i området. Der skal desuden udlægges spredningsveje for 

vildt i og omkring området samt indplaceres nye regnvandsbassiner. 

Der skal desuden sikres gode og præsentable tilkørselsforhold til området. 

Hvilken § i loven 1 er planen omfattet af? 

§3, stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) 

Ja x 

SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Nej 

Begrundelse/bemærkninger 

Da planen er omfattet af bilag 4 skal den automatisk miljøvurderes/KH 

Tekst der overføres til lokalplanen 

1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 

Skema-skabelon udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen den 3. juli 2009 

Revideret den 15. marts 2011

Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter 

§3, stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) 

Lokalplanen er miljøvurderet på følgende forhold: 

‐ Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. 

‐ Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på 



‐ Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for 

menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. 

‐ Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. 

‐ Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger) i området 

Miljøvurderingen foreligger i en selvstændig rapport, som offentliggøres sammen med forslaget til 

lokalplan. 

Øvrige bemærkninger 

Dato 

27. januar 2012/KH: Screening igangsat i Natur og Miljø. 

21. februar 2012/KH: Screening afsluttet i Natur og Miljø.

1) Er der miljøpåvirkninger? 

2) Er miljøpåvirkningerne væsentlige? 

Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): 

♦ Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. 

♦ Påvirkningens kumulative karakter 

♦ Er påvirkningen grænseoverskridende? 

♦ Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? 

♦ Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive 

berørt) 

♦ Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: 

- Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv 

- Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier 

- Intensiv arealudnyttelse 

♦ Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. 

Er der miljøpåvirkninger? 

Er miljøpåvirkningerne væsentlige? 

Begrund kryds i: 

Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv 

Udfyldes af 

Projektleder for planen: 

Arealanvendelse Arealet anvendes til erhvervsformål. Det eksisterende 

erhvervsområde bygges ud til motorvejen. Bebyggelsen 

intensiveres omkring motorvejen ved Hårup, således at 

byen bliver synlig, og der skabes en ny attraktiv forside 

mod vejen. Det omgivende landskab friholdes for byvækst. 

Den omgivende skov skaber efterfølgende et lukket grønt 

forløb langs motorvejen. Hårup opfattes derfor som et 

selvstændigt erhvervsområde i grønne omgivelser 

beliggende med skoven som baggrund. 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

X 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

Udfyldt af





Lysgener og refleksioner De nye erhvervsområder kan evt. give anledning til 

lysgener, såfremt eksisterende boliger fortsat vil være 

placeret i områderne. 

Skygger og vind 

Menneskers velfærd 2 Planen vil give mulighed for attraktive erhvervsarealer nær 

motorvejen. Da kontorarealerne er beliggende i nærheden 

af motorvejen skal kontor- og opholdsarealer sikres mod 

støjgener. 

Rekreative interesser for 

mennesker 

Erhvervsområdet bliver præget af den det eksisterende 

landskab og natur. Det er derfor grundlag for gode 

erhvervsbyggerier og dermed arbejdspladser i spændende 

omgivelser. 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

dr 

X dr 

X dr 

Grønne områder og parker Der er rige muligheder for at anlægge gode, rekreative 

grønne områder inden for og især i udkanten af 

planområdet. 

X dr 

Kulturhistorie/kulturarv 2 diger syd for Hårup, mellem Linåvej og den kommende 

motorvej, er registreret som beskyttede efter 

museumslovens § 29a. Digerne må ikke fjernes eller 

beskadiges. 

X dr 

Arkitektonisk arv dr 

Arkæologisk arv Der kan være arkæologiske fund i lokalplanområdet, da 

der er ved VDs undersøgelser omkring 

udfletningsanlægget er fundet ting af arkæologisk 

interesse. Lokalplanen bør indeholde oplysning om de fund 

der er gjort. Hvis der viser sig at være væsentlige fund, 

kan erhvervsudvikling få negativ påvirkning den 

arkæologiske arv. 

(X) dr 

Bymiljø Planen vil give mulighed for at udbygge eksisterende 

erhvervsudvikling ud mod motorvejen og at opføre ny 

X dr 

2 Se side 40 i notat om ”Strategisk miljøvurdering i regionplanlægning”. Ligger i sag 11/15492 

Udfyldt af





bebyggelse, der viser sin forside ud mod motorvejen. 

Afstand til større tekniske anlæg 3 Ingen nærhed til andre tekniske anlæg end motorvejen X dr 

Udfyldes af 

Åben Land Team: 

Landskabelig værdi Se sidenotat x TSC 

Geologiske særpræg Se sidenotat x TSC 

Udfyldes af 

Team Vandløb og Søer: 

Vandløb og søer, vandkvalitet og 

lignende 

Vandløb og søer, fysiske forhold 

(hydraulik, biotop, regulering) 

Overfladevand, afledning af 

3 F.eks. vindmøller, højspændingsanlæg, naturgasledninger mv. 

De nødvendige regnvandsbassiner skal placeres inden for 

planområdet og skal anlægges så de fremstår som 

naturlige søer. Se også under ”overfladevand”. 

Det vurderes, at vandløb og søer ikke vil blive væsentligt 

påvirket, da projektet ikke direkte berører recipienter, 

samt at regnvand som udgangspunkt nedsives. 

Recipienter kan påvirkes af planen som følge af: 

• Øget hydraulisk belastning som følge af afstrømning 

fra de befæstede arealer 

• Forurening som følge af tilledning af forurenet vand 

fra arealerne (vejvand m.v.). 

Vandløb: To vandløb i området kan umiddelbart forventes 

at blive påvirkede af direkte afstrømning af overfladevand 

fra planens område. Det drejer sig om Vadsti Bæk ca. 250 

m vest for planområdets vestligste del og Linå Bæk ca. 

1200 m nordøst for planområdets østligste del. Vadsti Bæk 

er målsat B0 i vandkvalitetsplanen (Århus Amts Regionplan 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

X ish 

X ISH 

Udfyldt af 

X As/ish





2005) – og der er senest, i november 2007, registreret en 

faunaklasse 6. De fysiske forhold vurderedes at være 

acceptable. 

Linå Bæk er målsat B1 i vandkvalitetsplanen (RP 2005) og 

der er senest, i 2001 og 2003, registreret en 

forureningsgrad II samt faunaklasserne 5 og 6 på 

stationerne i området. De fysiske forhold vurderedes at 

være acceptable. 

Planen omfatter et areal på 135 og med en 

nedbørsmængde på min. 750 mm/år, vil der potentielt 

være en årlig ekstra afstrømning fra arealerne på løst 

anslået 500.000 m 3 (der antages en omtrentlig 

afstrømning på 400 l/m2/år v. en antaget befæstningsgrad 

på 50%). 

En ekstra direkte afstrømning eller afledning af denne 

størrelsesorden vil medføre en væsentlig forøget både 

hydraulisk og forurenings- belastning af vandløbene og må 

derfor anses for at kunne udgøre en væsentlig 

miljøpåvirkning. 

Såfremt kommuneplanens retningslinier følges og 

overfladevand først og fremmest nedsives på egen grund 

eller centralt, vil det nedsætte den umiddelbare 

miljøpåvirkning betydeligt. Det fordrer at undergrunden er 

egnet hertil. 

Derudover kan der afledes overfladevand til Gudenåen ved 

Ringvejsbroen eller i mindre omfang til Gudenåen ved 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

Udfyldt af

Udfyldes af 

Naturteamet: 

Fredskov, herunder tilgrænsende 

fredskov 





Sejssnævringen, i et omfang som ikke får miljømæssig 

betydning for vandløbet. 

Udsving i hydrauliske påvirkninger fra afstrømning 

dæmpes med regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner; 

men det vurderes at være miljømæssigt mere 

hensigtsmæssigt at afhjælpe problemet via nedsivning 

indenfor de enkelte arealer. 

Det vurderes, at under forudsætning af at 

kommuneplanens retningslinier mht. nedsivning følges, at 

så meget vand som muligt tilbageholdes på egen grund og 

at der i øvrigt etableres regnvandsbassiner, vil 

miljøbelastningen kunne minimeres væsentligt. 

Der er ingen fredskovspligtige arealer inden for 

lokalplanområdet. 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

x hc 

Øvrig skov/træer Beplantningen i faunapassagen er vigtig, se herunder 

under ”Spredningskorridorer” 

x Hc 

Sø- og åbeskyttelseslinje x Hc 

Skovbyggelinje I lokalplanområdet god afstand til de skovbryn, der 

afkaster skovbeskyttelseslinien. NST skal søges om 

reduktion. 

x Hc 

Fortidsmindebeskyttelseslinje x Hc 

Kirkebyggelinje x Hc 

Natura 2000 områder Nærmeste Natura 2000 område findes mod nordvest; EFhabitatområde 

nr. 181 ”Silkeborg skovene”, tæt ved 

x Hc 

Udfyldt af





planområdet. Planlægningen må ikke medføre forringelser 

for de arter og habitater, som området er udpeget for at 

tilgodese, jf. bekendtgørelse 1458 af 14. dec. 2010. 

Lokalplanen skal indeholde en vurdering af planens 

eventuelle påvirkning ind i habitatområdet. 

Beskyttede naturtyper (§3) Der er to vandhuller inden for lokalplanområdet, og begge 

vandhuller er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3, 

dvs. forbud mod tilstandsændringer. Vandhullerne skal 

bevares, og de indeholder bl.a. padder (skrubtudser). Det 

ene er et regnvandsbassin, det andet et mindre vandhul 

med ”ø”, anvendes i dag som rekreativt område med stier. 

For sidstnævnte vandhuls vedkommende er der udlagt 

erhvervsareal tæt ved vandhullet. For at undgå 

tilstandsændring, skal der holdes en afstand på minimum 

10 meter fra vandhul til anlæg/bebyggelse. Det fremgår 

ikke af materialet, hvor stor afstand, der holdes til 

vandhullet. 

(x) Hc 

Mulige naturområder Lokalplanområdet overlapper mod vest et potentielt 

naturområde (et mindre overlap). 

(x) Hc 

Fredning x 

Beskyttede sten- og jorddiger Der er registreret 2 beskyttede diger inden for 

lokalplanområdet, det ene ved det vestlige vandhul, det 

andet lidt længere mod øst. Begge skal bevares, jf 

museumslovens § 29a. Ifølge strukturplanen berøres 

digerne ikke. 

x Hc 

Fredede fortidsminder x Hc 

Bilag IV-arter Der er mulighed for spidssnudet frø i vandhullerne. Det 

vurderes, at forholdene for arten ikke forringes, idet der i 

forvejen er en del påvirkning i området af eksisterende 

bebyggelse og anlæg, og idet der i forbindelse med 

x Hc 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

Udfyldt af





motorvejsanlægget etableres flere nye vandhuller vest for 


Rødlistearter (truede/fredede) x 

Lavbundsarealer x 

Spredningskorridorer Erhvervsområdet ligger mellem store skovområder, 

hvorimellem der sker udveksling af vildt. Motorvejen vil 

danne en barriere mellem skovene, og derfor anlægges en 

faunapassage ved gravhøjene i lokalplanområdets østlige 

ende. Faunapassagen videreføres ud gennem 

erhvervsområderne nord og syd for motorvejen med brede 

grønne korridorer. Ifølge kortmaterialet har korridorerne 

en bredde på over 50 m. Med denne bredde vurderes der 

at være god mulighed for faunapassage gennem 

erhvervsområdet. Natur og Miljø bør inddrages i den 

praktiske etablering af beplantningen i faunapassagen, så 

vildtet kan ledes bedst muligt gennem området. 

Udfyldes af 

Team Virksomheder og Jord: 

Luftforurening Af det foreliggende materiale fremgår det, at 

lokalplanområdet udlægges til miljøklasse 2-3 

virksomheder. 

Jordforurening Inden for lokalplanområdet findes der arealer, som er 

kortlagte i henhold til jordforureningsloven. 

I forbindelse med byggeri mv. på arealerne, vil projekterne 

blive vurderet i henhold til jordforureningslovens § 8. 

Flytning af jord fra ”kortlagte arealer” skal ske i 

overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord 

nr. 1479 af 12. december 2007. 

Skal området udtages fra 

/medtages i områdeklassificering? 

Inden for lokalplanområdet findes der arealer, der er 

omfattet af områdeklassificeringen i henhold til 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

x 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

X Tj 

x Ht 

x Ht 

Udfyldt af





jordforureningslovens § 50 a. 

Flytning af jord fra ”områdeklassificeret område” skal ske i 

overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord 

nr. 1479 af 12. december 2007. 

Nye erhvervsområder som i dag ligger i landzone skal ikke 

medtages i områdeklassificeringen. 

Spildevand, afledning af Spildevandet afledes til Søholt, og her er der som 

udgangspunkt ingen problemer med at modtage 

spildevandet/Malene Juul, Forsyningen. 

x Tj 

Affaldsbortskaffelse Antages håndteret efter gældende lovgivning. x Tj 

Lugt Af det foreliggende materiale fremgår, at lokalplanområdet 

udlægges til miljøklasse 2-3 virksomheder. 

x Tj 

Virksomhedernes interesse: 

Såfremt de boliger der ligger i eller umiddelbart udenfor 

erhvervsområderne ikke eksproprieres eller såfremt 

lokalplanen vil tillader etablering af boliger i forbindelse 

med produktionen, indskrænkes mulighederne for mere 

miljøbelastende aktiviteter generelt for områdernes 

virksomheder. 

Støj Forslag til lokalplanen indeholder placering af miljøklasse 

2-3 virksomhed. Disse virksomheder forventes at have 

mindre støjende aktivitet end tidligere planlagt miljøklasse 

4-5-virksomheder, men kan stadig give anledning til støj, 

som skal begrænses på grund af eksisterende boliger i 

området. Hvis eksisterende boliger kan blive i området, vil 

det betyde, at virksomheder - i forhold til disse boliger - 

skal overholde grænseværdier for ekstern støj på 

henholdsvis 40 dB(A) om natten, 45 dB(A) om aftenen og 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

x Tj 

Udfyldt af





55 dB(A) om dagen. Hvis virksomhederne har interesse i 

at køre 3-holdsdrift, starte før kl. 7 om morgenen eller få 

leveret varer i aften eller nattetimerne, vil dette ofte slet 

ikke være muligt, når der ligger en bolig tæt på. Det 

anbefales derfor, at eksisterende boliger eksproprieres, 

eller hvis dette ikke er muligt, at der lægges en bufferzone 

på 50 m mellem virksomhed og bolig (som angivet i 

Håndbog om miljø og planlægning), således at 

virksomheden kan etableres uden at skulle tage særlige 

hensyn til boligerne. 

Vibrationer Se bemærkninger under Støj. x Tj 

Støvgener Se bemærkninger under Luft. x Tj 

Afstand til virksomhed Der er virksomheder indenfor lokalplanområdet. x Tj 

Udfyldes af 

Klimateam: 

Klima Erhvervsområdet etableres i tilknytning til motorvejsnettet 

og giver dermed god adgang for bilister og varetransport. 

Der bør arbejdes med stisystemet og opkobling til det 

eksisterende stisystem, så der også er adgang til området 

for cyklister. F.eks. en cykelmotorvej. 

Klimahensyn kan indtænkes i lokalplanen. Disse hensyn 

kunne f.eks. være: 

• bygningers placering på grunden så passiv 

solvarme udnyttes 

• grønne tage 

• gode stiforbindelser 

• lokal håndtering af regnvand mv. (se under 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

X KH 

Udfyldt af





”Overfladevand, afledning af”) 

• solcelleanlæg 

Hvis der ikke etableres tilslutning til kollektiv 

varmeforsyning kan der arbejdes med fælles energianlæg. 

Lavenergivej- og stibelysning 

Energiforbrug og varmeforsyning Der er naturgas i Hårup i dag. Ifølge Varmeplan 2011- 

2020 er der ikke planer om fjernvarme i området. HMN 

Naturgas I/S ønsker at levere naturgas til området. Der 

skal derfor medtages bestemmelse om tilslutningspligt til 

kollektiv varmeforsyning i lokalplanen. 

Ressourcer Ressourceforbruget til anlæg og drift forventes at være 

tilsvarende andre erhvervsbyggerier. Der kan evt. stilles 

krav til materialevalg og (fravalg). 

Udfyldes af 

Grundvandsteam: 

Grundvandspåvirkning Erhvervsområdet ligger i et område med 

drikkevandsinteresser. Grundvandsstrømningen er mod 

syd-sydvest. Boringer i området viser, at der fra terræn til 

10 meter under terræn findes et morænelerslag. Der under 

findes der smeltevandssand, til ca. 70 meter under terræn, 

som udgør det primære grundvandsmagasin i området. 

Der ligger ikke indvindingsboringer til almene vandværker i 

umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Nærmeste 

almene vandværk er Svejbæk Vandværk som ligger 2.100 

meter syd for erhvervsområdet. Det primære 

grundvandsmagasin er ringe beskyttet i forhold til 

forurening da det kun overlejres af ca. 10 meter 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

x KH 

X KH 

Udfyldt af 

x san





moræneler. På den baggrund vurderes det, at 

grundvandsressourcen er sårbar overfor forurening. Der 

bør derfor ikke etableres virksomhedstyper i området, som 

kan forventes at udgøre en væsentlig forureningsrisiko i 

forhold til grundvandsressourcen. 

Vandforsyning fra Silkeborg Forsyning A/S x san 

Udfyldes af 

Landbrugsteam: 

Afstand til landbrug med dyrehold Landbrug: 

Der findes 2 ejendomme med erhvervsmæssigt 

husdyrbrug indenfor lokalplanområdet. 

I nærheden af en erhvervsmæssig husdyrproduktion kan 

der være miljøgener i form af lugt, fluer, støj, møg mm., 

som ikke er forenelige med anbringelse af visse typer af 

erhverv eller beboelse i umiddelbar nærhed af 

husdyrbruget 

Udfyldes af 

Vej og Trafik: 

Trafik/trafiksikkerhed 

(øget, mindsket) 

Den planlagte motorvej vil aflaste Linåvej for trafik og 

vejen bliver derfor nedklassificeret. Der vil dog komme 

øget trafik ind til planområdet i form af pendlertrafik til 

arbejdspladser og fragt til og fra virksomhederne. Da 

virksomhederne er nært beliggende ved motorvejen vil der 

ikke blive genereret trafik der generer det lokale vejnet. 

Trafikstøj Der er fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj i 

områder for liberale erhverv på 63 dB(A) (kontorer, 

hoteller og tilsvarende) Butikserhverv kan i særlige tilfælde 

udlægges ved støjniveauer op til 68 db(A), 

Ingen/ 

ikke relevant 

Mindre 

væsentlig 

Væsentlig 

negativ 

Væsentlig 

positiv 

x pf 

X 

x HT 

Udfyldt af

Miljørapport for lokalplan 35-002 

Indledning 

Miljørapporten vurderer lokalplan 35-002s påvirkning på miljøet indenfor 5 emner, der ventes at kunne 

blive væsentligt påvirket af lokalplanens realisering. Emnerne er udpeget gennem en screening foretaget 

af Natur og Miljø, Plan og Byg og Vej i januar til februar 2012. Rapporten redegør desuden for de 

muligheder der er for at hindre at miljøet påvirkes negativ med lokalplanens realisering. 

De fem emner: 

• Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. 

• Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på 



• Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for 

menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. 

• Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. 

• Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). 

Resume af miljørapport 

Miljørapporten beskriver de påvirkninger som erhvervsbyggeri i Hårup ventes at give på omgivelserne. 

Påvirkningen vil være betydelig, idet der udlægges ca. 19 ha nyt erhvervsbyggeri, og lokalplanen lægger 

op til at der kan være bebyggelsesmæssigt store virksomheder. Grundstørrelserne er minimum 5000 m2. 

Påvirkningerne vil især være visuelle og støjmæssige (trafikbelastning og produktionsstøj), men kan også 

påvirke eksisterende naturtyper. Der er desuden registreret mange fund af arkæologisk værdi 

umiddelbart udenfor lokalplanområdet. 

Denne rapport går i detaljer med erhvervsområdets påvirkning på disse temaer, og kommer også med 

anbefalinger til lokalplanens bestemmelser, der således vil kunne reducere påvirkningen. 

Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder 

Rapporten peger på, at påvirkningen på to beskyttede vandhuller indenfor lokalplanområdet kan 

reduceres ved at der gennem lokalplanen fastlægges en byggelinje, der hindrer byggeri og øvrige anlæg 

tæt på vandhullerne. En byggelinje på 10 m er en passende afstand, og denne er der taget forbehold for i 

vejudlægget. 

Desuden er lokalplanen tilføjet bestemmelser om, at der som forudsætning for ibrugtagning af området 

etableres en faunapassage, der forbinder de to vandhuller under vejen. 

Rapporten anbefaler i øvrigt, at der foretages opfiskning af de græskarper der er udsat i søen, med den 

hensigt at sikre et naturligt liv i vandhullerne. Lokalplanen kan ikke indeholde bestemmelser der sikrer at 

denne opfiskning sker, og desuden kræver pleje af vandhullerne en dispensation fra 

naturbeskyttelsesloven. Lokalplanens redegørelse tilføjes derfor en bemærkning om, at der pleje af 

vandhullerne bør ske i samarbejde med Silkeborg Kommune. 

Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus 

på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk 

for erhvervsområdet. 

Rapporten peger også på, at den vestlige del af lokalplanområdet indeholder områder med både 

landskabeligt væsentlige træk og potentiel natur som kan blive påvirket visuelt af erhvervsudbygningen. 

Som et forslag til afbødende foranstaltninger peger rapporten på, at byggefeltet delområde I kan 

reduceres således at bakkekammen anvendes som en naturlig grænse for erhvervsbyggeriet mod vest. 


Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010

Alternativt kan den vestlige del af lokalplanområdet udlægges til grønt område med særlige 

bestemmelser for vegetationen, som derved øger muligheden for at naturkvaliteten udvikler sig positivt. 

Silkeborg Kommune vurderer, at de bestemmelser der er for anvendelse af beplantning indenfor 

byggefelterne og i de udlagte grønne områder bevirker, at erhvervsområdet vil kunne sameksistere med 

landskabet på en god måde. Derfor følger lokalplanen ikke miljørapportens forslag om reduktion i 

byggefeltet indenfor delområde I. 

Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). 

Rapporten peger på problemerne med udvikling af et erhvervsområde i sammenhæng med eksisterende 

boligområder. Da dele af det eksisterende Hårup indeholder enkelte boliger, kan de få en konsekvens for 

udviklingen af erhverv i området. Gennem lokalplanen planlægger Silkeborg Kommune for virksomheder i 

klasse 1-3. Lokalplanen tilføres bestemmelser om de støjkrav en virksomhed skal overholde, for at 

etablere sig i området. 

Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området 

Rapporten peger på en eventuel påvirkning som erhvervsbyggeriet kan få på de arkæologiske fund som 

området indeholder. Som en afbødende foranstaltning foreslås det, at redegørelsen indeholder en 

vejledning i hvordan en bygherre bør forholde sig for at undgå at beskadige eventuelle fund. 

Overvågning 

Silkeborg Kommune vil tilse at lokalplanens bestemmelser overholdes. 


Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. ved det planlagte motorvejstracé i Hårup. Nye fremtidige 

erhvervsarealer udgør ca. 19. ha. 

Hårup gennemskæres af Linåvej (rute 15), som er den nuværende direkte forbindelse mellem Silkeborg 

og Aarhus. Fra Linåvej er der forbindelse mod nord til Resenbro af Hårupvej, og mod syd til Sejs- 

Svejbæk af Borgdalsvej. 

Hårup ligger lavt i et kuperet terræn med omringet af højdepunkter i op til 104m. De omgivende 

højdepunkter er forbundet af højderygge, som samlet set afgrænser Hårup by naturligt. Desuden er der 

på højderyggene skov, som følgeligt er synligt fra det meste af byen. Også dette træk medvirker til en 

naturlig afgrænsning af byen. 

Lokalplanområdet omfatter dels en række erhvervsgrunde og nogle arealer, der støder op til eksisterende 

erhvervsgrunde. Erhvervsgrundene ligger ved Linåvej, Neptunvej, Hårup Bygade, Borgdalsvej, Hårupvej, 

Hårup Vestervej og Hårupvænget. De områder der er udlagt til erhvervsbyggeri, ligger syd for Linåvej og 

er i dag landbrugsjord og landbrugsejendomme. 

Forbindelse til andre planer 

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 

35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og er udlagt til erhvervsområde og rekreativt område. 

Der er ikke overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanens rammer, og med lokalplanen 

følger derfor et tillæg til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget indeholder mindre 

rammejusteringer og en udvidelse af området hvor indenfor der kan etableres butikker, der forhandler 

særligt pladskrævende varegrupper. 

Lokalplanen er i overensstemmelse med Silkeborg Kommuneplans ønsker om at etablere erhvervsgrunde 

langs motorvejen. 



Det nuværende erhvervsområde i Hårup er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af lokalplan 182.03. 

Lokalplan 35-002 erstatter den sydligste del af lokalplan 182.03. 

Hårup er omfattet af planprincippet ”MELLEMLAND” som indeholder nogle formgivningsmæssige 

principper for, hvordan erhvevsbyggeri i Hårup skal foregå, således at landskab og byggeri får en naturlig 

sammenhæng. 

Projektbeskrivelse og 0-alternativ 

Lokalplanen skal gøre det muligt at etablere erhvervsbyggeri langs den kommende motorvej i 

overensstemmelse med Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 og i overensstemmelse med planprincippet 

”MELLEMLAND”. 

0-alternativet vil medføre, at det ikke bliver muligt at erhvervsudvikle på et område, som trafikalt har 

stort potentiale for dette. Derved vil Silkeborg Kommune mindske sin konkurrencedygtighed i forhold til 

nabokommunerne. 

Hårup vil kunne forblive en erhvervsby uden en ny lokalplan, men vil kun kunne udvikle sig indenfor 

allerede lokalplanlagte områder, der ikke tager hensyn til den planlagte motorvejs nærhed. Lokalplanen 

er nødvendig for at området vil udnytte motorvejens potentiale. 

Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger 

Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 

beskyttede søer og mulige naturområder 

Bestående forhold 

Indenfor lokalplanområdet ligger 2 vandhuller, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

Vandhullerne ligger syd for Linåvej, og er markeret med gul på nedenstående kort. Det vestligste har en 

åben vandflade på ca. 1800 m² med en del pilekrat i brinkerne og ligger i tilknytning til et 

regnvandsbassin. Det østligste er et mindre, tilgroet vandhul med en ø i midten. I det vestligste vandhul 

er der konstateret en talrig bestand af skrubtudse. I det østligste vandhul er der konstateret, at der er 

sket udsætning af græskarper (uønsket art, da den æder paddeæg). Der er ikke fundet strengt 

beskyttede arter jf. Habitatdirektivets Bilag IV i de 2 vandhuller. Skrubtudsen er fredet. 



Hvad gælder her? 

Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur) omfatter et generelt forbud mod at ændre i de beskyttede 

områders tilstand. Beskyttet natur er visse søer, vandløb, enge, moser, heder, overdrev og kilder. 

Kommunen kan meddele dispensation til indgreb i de beskyttede områder, men bestemmelsen 

administreres restriktivt. Dvs. der meddeles kun dispensation i særlige tilfælde, eller hvis der er tale om 

helt underordnede eller naturforbedrende tiltag. 

Miljøpåvirkninger 

Selve vandhullerne påvirkes ikke rent fysisk af lokalplanens realisering, men deres nærområder ændres 

ved byggeri og anlæg. Dermed kan vandhullerne og deres dyre- og planteliv også blive påvirket. 

Ved det vestlige vandhul er skitseret et vejudlæg tæt ved vandhullets østlige brink. Der bør som 

udgangspunkt holdes en afstand på ca. 10 m fra vandhuller til byggeri og anlæg, såsom vej for at sikre 

vandhullet mod påvirkning bl.a. fra vejvand. Det østlige vandhul påvirkes ligeledes af et vejudlæg, der 

omringer vandhullet hele vejen rundt. Der er dog tale om et ret smalt vejudlæg, der ikke forventes 

belastet af megen trafik, idet det kun vil servicere enkelte virksomheder. Der udlægges et grønt areal 

omkring vandhullet, men vejudlægget mellem de 2 vandhuller kan udgøre en barriere for spredning af 

dyr (primært padder) mellem disse. 

Afbødende foranstaltninger 

Afstanden fra det vestlige vandhul til vejudlægget skal fastlægges, herunder afgrænsningen af § 3 

området. Registreringen af vandhullets udstrækning er kun vejledende. 

Enten kan vejudlægget omkring det østlige vandhul revideres, eller der kan etableres ”paddetunnel” 

under vejen. 

Det anbefales, at der sker opfiskning af græskarperne, så vandhullet kan fungere som levested for 

padder. Lokalplanen kan tilskrives bestemmelser om hvordan vandhullet skal plejes fremtidigt således at 

det ikke ”kultiveres” yderligere. 

Mulige naturområder 


I den vestligste del af lokalplanområdet er der et overlap med et areal, der i Silkeborg Kommunes 

Kommuneplan 2009 – 2020 er udpeget som "Muligt Naturområde" (også kaldet ”Potentielt 



naturområde”). Dette er markeret på nedenstående illustration med rød. 

Hvad gælder her? 

De mulige naturområder er ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men er områder, der kan udvikle 

sig til natur, og/eller har (potentiel) værdi f.eks. som spredningsvej for vilde dyr. 

Ifølge kommuneplanens retningslinie L1 gælder om de mulige naturområder: 

"Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig 

omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Kommunens indsats for at bevare og øge 

naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil i videst muligt omfang blive kombineret 

med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger." 


Der er i planforslaget udlagt et byggefelt med overlap over det potentielle naturområde. Eventuelt 

byggeri og anlæg vil være i konflikt med udpegningen og ovennævnte retningslinie. 


Arealet kan eksempelvis udlægges til grønt område med naturligt vegetation i form af vedvarende græs i 

udkanten af det kommende erhvervsbyggeri. Derved kan det f.eks. bruges rekreativt, hvilket ikke vil 

være i konflikt med udpegningen som potentiel natur. 

Erhvervsområdets påvirkning på landskabet 


Landskabet i lokalplanområdet og i nærområdet omkring er overordnet set en del af et morænelandskab, 

som tidligere har bredt sig længere sydpå og nordpå. Med dannelse af Linådalen, Silkeborg/Gudenå-dalen 

og Julsødalen er Hårup-området afgrænset i nordøst, vest og syd. Nordøst og syd for Hårup markerer 

højtliggende terræn overgangen til henholdsvis Linådalen og Julsødalen. Området er desuden afgrænset 

mod øst af en lille sidedal til Linådalen. 

Sammenfaldende med disse terrænmæssige afgræsninger findes i alle retninger skovbryn som adskiller 

Hårup-området med områderne udenfor. Hårup ligger således i et landskabsrum indrammet af højt 

terræn og skovbryn. 

Hårup ligger i, hvad der skal betragtes som en dal idet terrænets seneste formgivning er sket af 

smeltevand under istiden. På områdets sydlige skråninger er der flere terrasseniveauer, som er rester af 

tidligere højere liggende dalbunde. 



Figuren viser terrændelene omkring Hårup. Høje partier mod nordøst og syd (rød), øst-vestgående dalbund 

(gul), skråninger (blå). Der er tre terasseniveauer omkring 86 m, 93m og 100m. 

Landskabet i dalen er domineret af: 

• Den overordnede terrænform (dalen) med skovbryn som visuel bagtæppe, 

• Erhvervsområdet med en høj gittermast 

• Landevejen 

• Skovbrynene som afgrænser landskabsrummet 

• Den markante enlige bakke i områdets vestlige del nord for landevejen 

Omkring Hårup er landskabet et åbent landbrugslandskab i kraft af de dyrkede marker og kun få levende 

hegn. Nord for Hårup er der flere småplantager og læhegn. 

Landevejen understreger dalens øst-vest-retning. Der er punktvis placeret gårde op ad de sydlige 

skråninger. 

I den vestlige del af området er der et særskilt landskabsrum, afgrænset af fine skovbryn langs toppen af 

skrænten ned mod Silkeborg/Gudenå-dalen mod vest, og mod øst af den lille højderyg, som er en 

udløber af bakken nord for landevejen. Dette landskabsrum har væsentlige visuelle oplevelsesmuligheder 

idet der er tale om et smukt landskab med udsyn på tværs af den åbne dal, fra højderyggen i syd til 

skovbrynene i nord. 

Samtidig er der et kig fra landevejen ned gennem smeltevandsdalen mod nordvest ned mod 

Silkeborg/Gudenå-dalen. 

Markerne er afgræssede/dyrkede og der er søer og punktvise beplantninger. 

Området vil blive gennemskåret af den kommende motorvej, men de resterende landskabsværdier vil 

stadig være væsentlige. 



Den vestlige del af lokalplanområdet med højderyggen der går ned i lokalplanområdet. 

Det særskilte vestlige landskabsrum, som adskilles fra resten af området af terrænet. 


Lokalplanområdet er placeret over følgende terrænelementer: 

• Dalbund 

• Bakken i områdets vestlige del 

• Den sydlige skråning 



Lokalplanområdets placering på forskellige terræntyper. 

Lokalplanområdets vestligste del er placeret hen over den terrænmæssige grænse som udløberen fra 

bakken nord for landevejen udgør. 

Landskabet i den vestlige del af Hårupdalen den lokale højderyg udgør. Samtidig ligger området tæt på 

de fine skovbryn, som afgrænser den gamle løvskov ved skrænten ned mod Silkeborg-lavningen. 

Med rød streg er markeret den vestligste del af lokalplanområdet. Med sort streg vises omtrentlige placering af 

den kommende motorvej. 


Som afbødende foranstaltning kan lokalplanområdet holdes øst for højderyggen. I praksis vil det sige, at 

de væsentlige landskabelige værdier i Hårupdalens vestlige del kan bibeholdes hvis den vestlige grænse 

for erhvervsområdet afgrænses til hvor ejendommen Linåvej 10´s bygninger ligger og at den fuldvoksne 

beplantning mod vest på Linåvej 10 sikres og udbygges, så der sikres en visuel adskillelse mellem det 

vestlige landskabsrum og erhvervsområdet. 

Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på 

de rekreative muligheder for menneskers velfærd, de 

rekreative interesser og grønne områder og parker. 


Hårup er en erhvervsby med op mod 35 virksomheder af forskellig omfang og type. Der er 

produktionsvirksomheder, virksomheder med engrossalg og kontorvirksomheder. Hårup er en erhversby 



omgivet af landsbrugsarealer og skov. Der er ikke gjort noget ud af, at etablere fælles friarealer som kan 

benyttes af medarbejdere i pauser eller fritid. 

Det gælder her 

Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring bykvalitet; 

Silkeborg Kommune vil arbejde for at vores byer har en høj kvalitet ved: 

at der etableres byrum, fælles friarealer og andre typer af mødesteder af høj kvalitet som stimulerer til 

spontanitet, samvær, fysisk aktivitet, rekreation og liv. 


Lokalplanen indeholder bestemmelser om rekreative arealer, der omgiver erhversarealerne, og øger den 

rekreative kvalitet i området. 

Menneskers velfærd (væsentlig positiv påvirkning på miljøet) 




omgivet af landsbrugsarealer og skov. 


Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring byernes roller. Silkeborg Kommune vil: 

- Udlægge erhvervsområder, der hvor den trafikale tilgængelighed er størst og forbeholde særligt 

udpegede arealer langs den planlagte motorvej til transporttunge virksomheder. 


Det nye erhvervsområde i Hårup skal danne rammen for mange arbejdspladser i fremtiden. 

Arbejdspladser som skal være let tilgængelige i både bil, med offentlig transport og på cykel. I og med, 

at området indeholder mange virksomheder samlet, og potentielt set mange arbejdspladser, vil det være 

naturligt at forsyne det med gode regelmæssige busforbindelser, lokale såvel som regionale. 

Det vil blive muligt at have virksomheder op til miljøklasse 3 i området. Dvs. kontorarbejdspladser, 

håndværksvirksomheder, salg og let produktion. Området giver dermed mulighed for arbejdspladser 

indenfor de fleste uddannelsesniveauer, til gavn for den samlede beskæftigelse i Silkeborg Kommune. 

Rekreative interesser for mennesker (væsentlig positiv 

påvirkning på miljøet) 






Hvad gælder her 





Miljøpåvirkning 



Området skal indrettes på en måde, så det underliggende landskab fortsat vil dominere, og skabe grønne rekreative 

arealer og mellemrum mellem bygningerne. Det giver virksomhederne mulighed for at indrette sig, så der opstår 

smukke kig ud i naturen fra de indendørs arealer. Dette har en kvalitet for f.eks. en kontorarbejdsplads. 

Grønne områder og parker (væsentlig positiv påvirkning på 

miljøet) 












Området vil få gode muligheder for at udnytte de grønne arealer som rekreative arealer i pauser. Der 

bliver god mulighed for at etablere trampestier rundt i området, som vil indbyde til gå/løbeture. Stierne 

kan forbindes til Nordskoven og mod Sejs, så det også bliver indbydende at tage cyklen på arbejde i 

Hårup. 

Arkæologisk arv (potentiel negativ påvirkning på miljøet) 


Der er ved arkæologiske undersøgelser i forbindelse med motorvejstraceet gjort fund af arkæologisk 

interesse. Der er desuden flere gravhøje omkring Hårup. Der er dermed stor sandsynlighed for, at gøre 

flere fund i forbindelse med byggemodning af området. 


Museumslovens §§ 25-27 vedrørende forudgående undersøgelser af områder inden byggemodning, hvor 

der er mulighed for at gøre fund af arkæologisk værdi. 

Det er den enkelte projektudviklers eget ansvar, at der i den forbindelse ikke sker skade på fund af 

arkæologisk værdi. 


Anlæg af et erhvervsområde kan føre til skade på områdets fortidsminder, hvis ikke der foretages en 

forudgående undersøgelse i form af prøvegravninger. 


Lokalplanen skal henlede opmærksomheden på de arkæologiske fund i området, og desuden 

museumslovens § 25-27 for at undgå, at fund af arkæologisk værdi går tabt. 

Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser 

(boliger). 




Der er i dag boliger indenfor området der med lokalplanen udlægges til erhvervsformål. 


Håndbog om Miljø og Planlægning indeholder en vejledning til, hvordan erhvervsudvikling i nærhed med 

eksisterende boliger kan finde sted uden af give væsentlig gene for hverken boliger eller virksomheder. 

For at sikre kvalitet og sammenhæng og undgå miljøkonflikter i erhvervsområderne skal der for de nye 

udlæg tydeliggøres hvilke virksomhedstyper (miljøklasser), der kan placere sig her. Nye erhvervsområder 

skal placeres, så de ikke medfører unødvendigt øget støj, luftforurening eller trafik i boligområder. 


Forslag til lokalplanen indeholder placering af miljøklasse 1-3 virksomheder. Disse virksomheder 

forventes at have begrænset støjende aktivitet og begrænset transport til og fra virksomhederne. Dog 

kan virksomheder indenfor disse virksomhedsklasser stadig give anledning til støj, som skal begrænses 

på grund af eksisterende boliger i området. Hvis eksisterende boliger kan blive i området, vil det betyde, 

at virksomheder - i forhold til disse boliger - skal overholde grænseværdier for ekstern støj på 

henholdsvis 40 dB(A) om natten, 45 dB(A) om aftenen og 55 dB(A) om dagen. Hvis virksomhederne har 

interesse i at køre 3-holdsdrift, starte før kl. 7 om morgenen eller få leveret varer i aften eller 

nattetimerne, vil dette ofte slet ikke være muligt, når der ligger en bolig tæt på. 


Støjkravene tilføjes lokalplanens bestemmelser, således at virksomheder der tilflytter området kan se 

hvilke støjkrav de vil blive underlagt, og de kan tage dette forbehold når de udvælger placering i 

området.

LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport Hårup - etape 1 FORSLAG

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?