LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport Hårup - etape 1 FORSLAG

lokalplaner.silkeborg.dk

LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport Hårup - etape 1 FORSLAG

LOKALPLAN 35-002 for Erhvervsport Hårup - etape 1 For Erhvervsport Hårup - etape 1 Hårup, Linå, Laven FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 4. juli til 29. august 2012


Indholdsfortegnelse Bestemmelser 1 1. Formål 2 2. Områdets afgræsning og zonestatus 3 3. Områdets anvendelse 4 4. Udstykning 5 5. Veje, stier og parkering 6 6. Bebyggelsens omfang og placering 10 7. Bebyggelsens ydre fremtrædende 14 8. Ubebyggede arealer og beplantning 17 9. Oplag 21 10. Skiltning, belysning og tekniske anlæg 22 11. Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 23 12. Grundejerforening 24 13. Ophævelse af eksisterende lokalplan 25 14. Lokalplanens retsvirkninger 26 Redegørelse 27 Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning 28 Lokalplanens formål og baggrund 29 Eksisterende forhold 30 Fremtidige forhold 31 Miljøvurdering 32 Lokalplanens forhold til anden planlægning 34 Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning 36 Juridiske kort 38 Hvad er en lokalplan? 39 Miljørapport 40 Bilag 41 Bilag 1 42 Bilag 2 44


LOKALPLAN 35-002 1


1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: ● at etablere et attraktivt erhvervsområde i Hårup kaldet et "erhvervslandskab", der sikrer at området får en varieret facade mod den kommende motorvej, som lader det underliggende småbakkede landskab være et dominerende træk for den visuelle oplevelse fra motorvejen. ● at sikre, at erhvervsbyggeriet opføres som store bygninger, der giver området en karakter af et erhvervsområde i stor skala i forhold til bygningsvolumener. ● at etablere sammenhængende grønne områder således at erhvervsområdet fremstår som enklaver i et uberørt landskab, og får et grønt helhedspræg. ● at give mulighed for placering af erhvervsbebyggelse samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. ● at gøre det muligt at etablere regnvandsbassiner til håndtering af regnvand fra erhvervsområdet og motorvejen. ● at sikre at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem eksisterende erhvervsområde. Ad 1.1) Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens formål LOKALPLAN 35-002 2


2. Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter følgende matr.nr.: Matrikler inden for ejerlav Hårup By, Linå: Hele matr. 2a, 6u, 6nm, 6mø, 6nc, 6ms, 6nn, 6gæ, 6ka, 6nr, 6na, 6c, 6oe, 6mp, 10e, 11o, 11c, , 11æ, 12ee, 12an, 12dø, 12ap, 12dz, 12a, 12ar, 12dh, 15i, 15q, 15v, 15r, 15u, 15t, 15n, 15o, 15s, 15aa, 15b, 15d, 16b, 16c , 27b, 27a, 40, 41 og 80, samt dele af matr. nr. 6a, 6m, 9a, 10a, 12h, samt hele vejlitra "o", "c" og dele af vejlitra "x" og "r". Desuden omfatter lokalplanen alle parceller, der efter den 1. januar 2012 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet ligger i by- og landzone. 2.3 Lokalplanområdet overføres i hele sin udstrækning til byzone ved planens endelige vedtagelse 2.4 Lokalplanområdet opdeles i delområde I, II, III og IV som vist på kortbilag 2. 2.5 - Landbrugspligt Der er landbrugspligt på matr. nr. 6na, 6c, 6a, 6m, 9a, 10a, 12h, 27b Hårup By, Linå. Arealerne skal drives landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler, indtil arealerne tages i brug til det i lokalplanen fastlagte formål. LOKALPLAN 35-002 3


3. Områdets anvendelse 3.1 Delområde I, II, III og IV Delområderne må kun anvendes til erhvervsbebyggelse som liberale erhverv, kontor og servicevirksomheder, laboratorier og lign. med eventuel tilknyttet mindre produktion. Der kan kun etableres virksomheder som påvirker omgivelserne i mindre grad. Virksomhederne kan betegnes som miljøklasse 1-3. Der kan i delområde III placeres en benzinstation og én restaurant med salg af tilberedt mad til private. Restauranten skal etableres i tilknytning til benzinstationen. 3.2 Delområde III og IV Der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, dog begrænset til varegrupperne; lystbåde, campingvogne, tømmer og byggematerialer. Butikker kan opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 10.000 m2. Det maksimale bruttoetageareal til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i hele området er maks. 50.000 m2. Der kan etableres mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen i den enkelte virksomhed. 3.3 - Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet Der kan ikke etableres boliger indenfor lokalplanområdet 3.4 Byggeri kan kun etableres indenfor erhvervsenklaverne som vist på kortbilag 2. Der kan dog etableres de nødvendige anlæg til regnvandshåndtering i tilknytning til regnvandsbassinerne. 3.5 - Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet Inden for lokalplanområdet kan der opføres energiforsyningsanlæg, kloakpumpestation o.l. forsyningstekniske anlæg, når placering og udformning tilpasses den omgivende bebyggelse, beplantning og landskab. Master, antenner o.lign kan kun opstilles indenfor delområderne III og IV. ad. 3.2) Ved lokalplanens udarbejdelse omfatter særligt pladskrævende varegrupper ifølge Planlovens § 5, n.3 biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggemateriale, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Indenfor dette lokalplanområder er der fravalgt nogle af disse varegrupper, idet der andre steder i Silkeborg satses på bilhandel, og andre steder er mere passende for plantecentre. Etablering af møbelbutikker vil jvf. Planlovens § 11e stk 7 kræve en beskrivelse af, hvorfor en placering af møbelbutikken ikke er mulig i bymidten, bydelscenter eller aflastningsområde med overskydende rummelighed. Se den fulde lovtekst i Planlovens §11e, stk. 7. Med vedtagelse af tillæg nr. 13 er der redegjortfor dette. LOKALPLAN 35-002 4


4. Udstykning 4.1 Delområde I I området må der ikke udstykkes grunde, der er mindre end 10.000 m2. 4.2 Delområde II, III og IV I området må der ikke udstykkes grunde, der er mindre end 5000 m2. ad. 4.1 På kortbilag III er vist et eksempel på udstykning af erhvervsenklaverne, og omdannelse af det eksisterende boliger til erhvervsgrunde. LOKALPLAN 35-002 5


5. Veje, stier og parkering 5.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes i princippet som vist på kortbilag 2. Der kan etableres en interimsvej indenfor delområde I, der midlertidigt afvikler trafikken mens motorvejen anlægges. Interimsvejen er vist på kortbilag 2. 5.2 Veje og vejadgange udlægges i princippet som vist på kortbilag 2. Veje og vejadgange skal tillige udlægges og anlægges efter vejlovgivningens regler. Der skal etableres vendepladser med mulighed for at vende sættevogne, renovationsbiler mm. ved blinde veje. På kortbilag 2, er der vist de arealer, der er udlagt til følgende veje: ● Vej A-B udlægges i en bredde af min. 18 og maks. 20 meter. ● Vej C-D udlægges i en bredde af min. 16 og maks. 18 meter. ● Vej E-F udlægges i en bredde af min. 15 og maks. 17 meter. ● Vej G-H udlægges i en bredde på min. 10 meter ad 5.1) Vejudlægget bliver nærmere fastlagt ifm. vejprojekt og byggemodning. Delområde III og IV er ved lokalplanens udarbejdelse allerede bebygget og vejene er anlagt. Silkeborgmotorvejen anlægges i to etaper, der skiller ved til- og frakørselsanlægget i Hårup. Motorvejens østlige del forventes at være færdig i 2015 og den vestlige del i 2016. Indtil 2016 skal trafikken ledes fra motorvejen ned på Linåvej. Dette sker ad en interimsvej som således er midlertidig. ad. 5.2) Vej E-F kan etableres med et udlæg ned til 10 meter, da det kan være muligt at etablere vejen med en kørebane til ensrettet trafik. Der skal redegøres for dette gennem et detaljeret vejprojekt. Vejen skal anlægges med sti/cykelsti og åben grøft som princippet vist i kommentar til 5.3. Interne veje skal anlægges med sti/cykelsti og åben grøft, og som vist med princippet herunder. Før veje, parkering, manøvrearealer og stier anlægges, skal Silkeborg Kommune godkende projektet. I visse tilfælde skal godkendelsen offentligt annonceres med en indsigelsesfrist på 6 uger. Det fremsendte projekt skal omfatte plan, længdeprofil samt tværsnit, der viser opbygning af LOKALPLAN 35-002 6


5.3 Vej E-F kan forlægges syd om eksisterende Hårup Bygade som vist på kortbilag 2 (E2-F). Dette forudsætter, at en del af Hårup Bygade nedlægges, og der etableres en sti som forbinder erhvervsenklaverne på tværs, som vist på princippet til højre. 5.4 Under vejudlægget G-H skal der etableres en faunapassage, der sikrer at padder og andre smådyr kan passere mellem de to vandhuller under vejen. Passagen kan være et rør eller en rektangulær tunnel, der graves ned under vejen. Denne skal placeres hensigtmæssigt i forhold til vejen og indenfor det område som vist på illustrationen til venstre. vejen/stien. Der skal oplyses om afvandings- og belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej. Forlægning/nedlægning af eksisterende private vejadgange, der ikke er forenelige med realiseringen af lokalplanen, forudsættes gennemført i henhold til vejlovgivningens regler herom.Grundejerforeningen skal stå for vedligehold af alle private veje og stier (Se endvidere bestemmelser om grundejerforening) ad 5.3) Se kommentar til 5.2 Dele af Hårup Bygade (markeret med rødt) kan nedlægges med henblik på at sammenlægge mindre matrikler til større erhvervsejendomme. I det tilfælde, skal der etableres en sti i princippet som markeret med stiplet blåt. Øvrige cykelstier i området er markeret med blåt. ad. 5.4) Der er fundet padder og paddeyngel i de to vandhuller indenfor lokalplanområdet, og betingelsen for at der kan etableres en vej mellem de to vandhuller er, at der etableres en sikker passage for padder og andre smådyr. Faunapassagen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til vejen, men med skæring mellem de to stiplede lysegrønne linjer, som vist på nedenstående skitse. LOKALPLAN 35-002 7


5.5 Nye interne veje i delområde I, II og III, udlægges i en bredde af min. 10 og maks. 17 meter, og med en placering som vist som princippet på kortbilag 2. Bredden af vejens udlæg afhænger af afvandingsgrøftens bredde. De interne veje samt vejudlæg E-F skal i princippet udlægges, som vist på vejprofilet til højre. ad. 5.5) Princip for vejprofil for interne veje og for vejen E-F. Der anlægges en åben grøft med opstammede træer som er salttolerante og kan tåle fugtig jord, eksempelvis rødel eller spidsløn. Langs vejen etableres sti/cykelsti. Grøftens bredde afhænger af nedsivningsbehov og egnethed på det enkelte sted. LOKALPLAN 35-002 8


5.6 Parkering Inden for hver enkelt ejendom skal der anlægges et passende antal parkeringspladser til personale, kunder og lastvogne, således at al parkering kan ske på egen grund, og ikke på de interne veje. Følgende regler gælder for antallet af parkeringspladser i erhvervsområder: ● 1 p-plads pr. 100 m² produktionshal, lagerhal eller lignende ● 1 p-plads pr 50 m² etageareal til administrative formål eller lignende. 5.7 Parkering Områder til parkering skal gives et grønt og sammenhængende udtryk. Der skal for anlæg af hver 8. parkeringsplads plantes mindst ét træ ved parkeringsarealet. Parkeringsarealer ud mod motorvejen skal afskærmes med grøn beplantning. De interne veje kan variere alt efter hvor mange grunde der bliver udsykket i erhvervsklyngen. Vedrørende udformningen af vendepladser henvises til Vejdirektoratets publikation: "Byernes trafikarealer, hæfte 9. Anlæg for parkering og standsning m.v." ad. 5.7) Parkeringsarealer skal begrønnes af hensyn til områdets samlede udseende. Især skal alle arealer der er synlige fra motorvejen gives et ordentligt og velplejet udseende. LOKALPLAN 35-002 9


6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Delområde I og II Ny bebyggelse placeres indenfor felterne som vist på kortbilag 2. Felterne kaldes enklaver, og refererer til det tilhørsforhold det enkelte erhvervsbyggeri skal have med hensyn til grundejerforeninger, drift og vedligehold af fællesarealer. Byggefelterne er placeret efter følgende principper: ● 20 m fra Linåvejs og Borgdalvejs vejmidter ● 55 m fra motorvejens vejmidte ● 35 m fra til- og frakørselsramper og rundkørsel (vejskel) ● 15 m fra det beskyttede dige ● 30 m mellem byggefelterne 6.2 byggelinjer Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet Følgende byggelinjer gælder for lokalplanområdet: ● Fra motorvejens midterlinje: 50 m + 2 x højdeforskellen mellem vejmidte og jordlinje + 1m til passage ● Fra yderskel motorvejens til- og frakørselsramper: 35 m + 2 x højdeforskellen mellem vejmidte og jordlinje + 1m til passage ● Fra Linåvej: 25 m målt fra vejmidte ● Fra vej C-D: 25 m målt fra vejmidte Der er udlagt følgende byggelinjer ● 5 m. fra vej A-B, målt fra vejskel ● 5 m. fra vej E-F og G-H målt fra vejskel ● 5 m. fra interne veje, målt fra skel ● 2,5 m. fra naboskel ● 2,5 m. fra grønne arealer ad. 6.2) Vejdirektoratet har udarbejdet snit for rampeanlæg og motorvej, hvoraf det højdeforskellen mellem naturligt terræn og rampe/motorvej kan aflæses. Denne værdi bruges til udregning af nøjagtig byggelinje. Enklave 1 ligger mellem Vejdirektoratets stationeringspunkter 38.600-39.100. Vejdirektoratets snit for den nordvestlige rampe. Enklave 2 ligger mellem Vejdirektoratets stationeringspunkter 39.150-39.250 Vejdirektoratets snit for den nordøstlige rampe. Enklave 3 ligger mellem Vejdirektoratets stationeringspunkter 39.150-39.450 Enklave 4 ligger mellem Vejdirektoratets stationeringspunkter 39.500-39.850 Enklave 5 ligger mellem Vejdirektoratets stationeringspunkter 39.900-40.300 Vejdirektoratets snit for motorvejen Ovenstående er omtrentlige værdier for stationeringspunkterne. Hvis en LOKALPLAN 35-002 10


6.3 Delområde I Bygningerne skal være minimum 6 m. høje og maksimum 20m. Undtaget er garager, skure o.lign. Bebyggelsen må max. opføres med 5 etager. Maksimalt 50% af grundens areal må bebygges inklusiv garager, udhuse o.lign. 6.4 Delområde II, III og IV Bygningerne skal være mindst 6 m. og maks. 13 m i højden. Garager, udhuse o.lign. er undtaget. Bebyggelsen må maksimalt opføres med 3 etager. Maksimalt 50% af grundens areal må bebygges inklusiv garager, udhuse o.lign. 6.5 fællesbestemmelser for lokalplanområdet Trafikstøj Støjfølsom bebyggelse såsom kontorbyggeri skal støjmæssigt sikres mod trafikstøj, så det indendørs støjniveau i opholdsrum opfylder kravene fastsat i Bygningsreglementet. Udformningen af de støjfølsomme bygningers facader skal således ske, så det maksimale støjniveau ikke overstiger L den 46 dB(A), når vinduerne er åbne. Der henvises desuden til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2007 " Støj fra veje". Virksomhedsstøj En virksomheds bidrag til støjbelastningen målt ved boliger indenfor lokalplanområdet må som udgangspunkt ikke overstige nedenstående støjgrænser: Ugedag Tidsrum Referencetidsrum i timer Mandag - fredag 18:00- 22:00 07:00- 18:00 1 45 4 55 Støjgrænse dB(A) virksomhed ønsker at placere sig så tæt på motorvejen som vejlovens §34 stk. 1 tillader det, bør Vejdirektoratet kontaktes for præcise oplysninger om terrænforskellene. Langs Linåvej (Rute 15) er der gældende byggelinier tinglyst i henhold til vejlovgivningen. Se kortbilag 1 LOKALPLAN 35-002 11


22:00- 07:00 Lørdag 14:00- 18:00 18:00- 22:00 22:00- 07:00 Søn- og helligdage 18:00- 22:00 22:00- 07:00 0,5 40 07:00- 14:00 4 45 1 45 0,5 40 07:00- 18:00 1 45 0,5 40 7 55 8 45 det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over det omgivende terræn. 6.6 fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet Kontorbyggeri og andet byggeri der skal opvarmes, skal opføres som lavenergibebyggelse. 6.7 På grunde med stærkt skrånende terræn skal ny bebyggelse placeres på grunden, så bebyggelsen tilpasses terrænet. Støjgrænserne i tabellen er angivet som ad. 6.6) Uopvarmede haller, udhuse, garager o.lign. hvor lavenergibyggeri ikke er hensigtsmæssigt er undtaget bestemmelsen. ad. 6.7) Indenfor lokalplanområdet er der områder med stærkt skrånende terræn, og andre med mere jævnt terræn. Virksomheder med behov for større haller med plant gulv, bør tilstræbe at købe grunde med et jævnt terræn, da større terrænreguleringer er imod lokalplanens principper for det samlede landskabs udseende. LOKALPLAN 35-002 12


6.8 Bebyggelsen skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, el, vand og kloakering efter de enkelte forsyningsvirksomheders til enhver tid gældende regler. Principper for placering af ny bebyggelse på grunde med skrånende terræn. Ad 6.8) Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning er betinget af, at Silkeborg Kommune efterfølgende godkender et projektforslag efter varmeforsyningsloven, og at der kan opnås forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning. LOKALPLAN 35-002 13


7. Bebyggelsens ydre fremtrædende 7.1 Delområde III og IV Der kan opføres 2 master ialt indenfor delområderne. Masterne kan maks. 48 m med tilhørende teknikskabe indenfor delområderne. Masterne kan være gittermaster eller rørmaster. 7.2 - fællesbestemmelser for lokalplanområdet For at sikre variation i bygningernes arkitektoniske udtryk skal større bygninger opbrydes med f.eks. lodrette, gennemgående bånd, brud i højde, proportioner eller materialer minimum for hver 25m. Dette princip skal som minimum gennemføres på facader, der ligger ud til motorvejen, Linåvej eller Borgsdalsvej. 7.3 Store haller til produktion, lager og lignende skal opføres med flade tage eller med ensidig taghældning. Ventilationsanlæg og andre tekniske installationer der har udgang på taget, skal integreres i arkitekturen eller på anden mådes indpasses naturligt, så de ikke er synlige fra omgivelserne. ad. 7.2) Skitsen viser et princip for, hvordan en langstrakt facade kan udformes, så den brydes af lodrette bånd. ad. 7.3) Hensigten med bestemmelsen om tagkonstruktionen på lager- eller produktionshaller, er at sikre er at de største bygninger ikke bliver for dominerende, men får et ensartet og neutralt udtryk. Kontorbygninger eller en virksomheds hovedbygning må have markant arkitektur med et flot samspil med landskabet. Nedenstående er et eksempel på store neutrale lager- eller produktionshaller og en markant hovedbygning. Nedenstående illustration viser hvordan erhvervsområdet på sigt kan komme til at se ud fra motorvejen. LOKALPLAN 35-002 14


7.4 På kontorbyggeri eller en virksomheds hovedbygning må maksimalt 10% af en facade (inklusiv skilte) opføres eller bemales i kraftige og selvlysende farver. Bygningen skal opføres primært i neutrale farver, mørke farver eller jordfarver. Store haller til produktion, lager og lignende skal opføres i mørke farver, der vil falde naturligt ind i landskabet. Blanke og reflekterende materialer brugt på facader og tage må ikke give blændingsgener for omgivelserne. Der kan etableres solceller og/eller solfangere på bygingernes facade eller tag, såfremt disse integreres i bygningens arkitektur og om muligt indbygges i bygningskonstruktionen. Solfangere må Ventilationskanaler og andre tekniske installationer med udgang på taget må ikke være synlige af hensyn til det samlede billede af erhvervsområdet. Nedenstående er et eksempel på hvordan erhvervsejendommens tekniske installationer er stærkt dominerende og ikke forenelige med lokalplanens princip om at integrere byggeri og landskab. Ad 7.4) Lokalplanens princip er at gøre det muligt at etablere et erhvervsområde der har et harmonisk samspil med det landskab det er placeret i. Derfor skal den primære farvebrug på bygningerne være neutrale farver eller jordfarver som har et naturligt samspil med landskabets farver. Jordfarver defineres f.eks. ved hjælp af NCS-systemet: Kulør i farvecirklen fra Y (gul) til R (rød), med kulørindhold på min 5% og max. 20%, og sorthed på min. 5% og max. 20%. Neutrale farver er farver fra hele LOKALPLAN 35-002 15


ikke medføre blændingsgener for sine omgivelser. NCSfarveskalaen med et kulørindhold på under 10%. Der kan anvendes ikke anvendes ren hvid. Mørke farver er defineret som hele NCSfarveskalaen med et minimumindhold af sort på 80%. Det forudsættes med bestemmelsen at materialer betegnes som blanke når de har en glans, som svarer til en malet overflade med et glanstal på 20. NCS-systemet: Alle farver kan i ”NCSsystemet” (Naturel Color System) bestemmes udfra • ”kulør” bestemmes som farvens placering på farvecirklen udfra grundfarverve rød, gul, blå og grøn og deres blanding • kulørindhold betegnes som farvens procentvise indhold af ”ren” farve eller kulør • sorthed betegner hvor mange procent sort farven indeholder, jo lavere procent jo lysere farve. De beskrevne farver dækker dermed dæmpede røde, gule og brunlige nuancer (det man ofte benævner jordfarver), samt lyse grå og hvide nuancer. Dog ikke ren hvid, den hvide farve skal dæmpes med en kulør eller gråtone. LOKALPLAN 35-002 16


8. Ubebyggede arealer og beplantning 8.1 - Grønne områder mod motorvejen Der skal etableres et grønt område mellem erhvervsklyngerne og motorvejen. Det grønne område skal fremstå som et åbent græstæppe med blomsterengsblanding og opstammede træer som solitær og i grupper. Træbeplantningen skal være ensartet, og skal kun bestå af 2 arter, så det giver området en klar identitet. Arterne skal være eg og skovfyr eller østrigsk fyr. Der skal være mindst 15-20 træer/10.000 m2. Det grønne område skal anlægges af grundejer, som en betingelse for ibrugtagning. Grundejer skal etablere procentvis det samme grønne areal som dennes grundstørrelse udgør af den enkelte enklave. Hver enkelt enklave er ansvarlig for anlæg og drift af det areal som fremgår af illustrationen til højre. Området er angivet på illustrationen til højre. Ad 8.1) Det grønne område mellem enklaverne og motorvejen er markeret med engsignatur og afgrænset med en rød stiplet linje. Grundejer skal etablere procentvis det samme grønne areal som dennes grundstørrelse udgør af den enkelte enklave. Enklaverne er ansvarlige for det område, der ses på illustrationen. Hver erhvervsenklave er ansvarlig for følgende størrelse grønt areal: Erhvervsenklave 1: 18650m2 Erhvervsenklave 2: 4119m2 Erhvervsenklave 3: 28050m2 Erhvervsenklave 4: 14950m2 Erhvervsenklave 5: 14700m2 LOKALPLAN 35-002 17


8.2 Grønne områder mellem erhvervsenklaverne Der skal etableres et grønt område imellem de nye erhvervsenklaver. Området skal fremstå som et åbent græstæppe med blomsterengsblanding med en variation af blomstrende træer som solitær og i grupper. Der skal plantes blomstrende arter som fuglekirsebær, hvidtjørn, røn, syren el. lign. og gerne rønnehegn, som er karakteristisk for området og kan være med til at understrege terrænet. Der skal være mindst 15-20 træer/10.000 m2. Det grønne område skal anlægges af grundejer, som en betingelse for ibrugtagning. Grundejer skal etablere procentvis det samme grønne areal som dennes grundstørrelse udgør af den enkelte enklave. Hver enkelt enklave er ansvarlig for anlæg og drift af det areal som fremgår af lokalplankortet kortbilag 2. Området er angivet på illustrationen til højre. 8.3 Regnvandsbassiner Regnvandsbassiner skal udformes så de fremstår som naturlige søer og som en Det grønne område skal anlægges af grundejer, som en betingelse for ibrugtagning. Hvis plantetidspunktet er uheldigt, kan dette udskydes til efteråret, mod sikkerhedsstillelse i form af indbetaling af et nærmere aftalt beløb, der indsættes på en spærret konto. ad. 8.2) Det grønne område mellem de nye erhvervsklynger er markeret med cirkelsignatur og afgrænset med en rød stiplet linje. Det grønne område skal anlægges af grundejer, som en betingelse for ibrugtagning. Hvis plantetidspunktet er uheldigt, kan dette udskydes til efteråret, mod sikkerhedsstillelse i form af indbetaling af et nærmere aftalt beløb, der indsættes på en spærret konto. LOKALPLAN 35-002 18


integreret del af det omgivende grønne område. Principiel placering af regnvandsbassiner er vist på kortbilag 3. Drift og vedligehold påhviler grundejer. 8.4 Beskyttede jord- og stendiger De beskyttede jorddiger og søer vist på kortbilag 2, skal bevares. Jorddiger og søer skal indgå som en del af det omgivende grønne område. Digerne må ikke ændres eller fjernes uden tilladelse. Ændring eller fjernelse af digerne kræver dispensation fra Museumslovens § 29 a. 8.5 Befæstede arealer på de enkelte grunde Det samlede befæstede og bebyggede areal må ikke overstige 70 % af den enkelte grunds areal. 8.6 - Plantebælter Delområde II Der skal anlægges følgende plantebælter: ● Der skal etableres plantebælter i mindst 5 meters bredde for at afgrænse hver enkelt erhvervsklynge, som angivet på kortbilag 2. Arterne skal være røn, bærmispel, kirsebærkornel, tjørn, alm. hæg, sargentsæble eller vildæble. Plantebælterne omkring erhvervsenklaverne skal anlægges af grundejer og overdrages til den pågældende grundejerforening, der også forestår pleje og vedligehold. Der må ikke etableres trådhegn eller anden form for fast hegn i skel 8.7 - Terrænregulering Støttemure i tilknytning til bygninger skal udføres i samme materialer som ydervæggene, i naturlige materialer som træ, natursten eller beplantes med f.eks. cotoneaster, vedbend, vinca, så det fremstår grønt. Støttemure der opføres mere end 20m fra bygningen, skal opføres i naturlige materialer som træ, natursten eller beplantes med f.eks. cotoneaster, vedbend, vinca, så det fremstår grønt. Terrænregulering mod fællesarealer, adgangsveje og stier skal begrænses og om nødvendigt udformes som naturligt landskab. ad. 8.5) Bestemmelsen skal sikre, at området fremtræder grønt. Ad 8.6) Principskitse der viser placering af levende hegn som afgrænsning af enklaven. ad. 8.7) I forbindelse med byggemodningen skal udstykker fremsende kotekort, der viser terrænet før og efter byggemodning. Kortene skal bruges ved Silkeborg Kommunes administration af terrænreguleringsbestemmelserne. Til brug for bedømmelse af et konkret projekt skal oplyses koter på eksisterende og fremtidigt terræn. Koter skal angives i D.V.R. 90 (Dansk Vertikal Reference). Skæringslinier mellem bygning og eksisterende og fremtidigt terræn skal indtegnes på facadetegninger. Retningslinier for terrænregulering LOKALPLAN 35-002 19


8.8 Affaldshåndtering Der skal til hver ejendom udlægges areal til indretning af plads til opbevaring af relevante affaldstyper. Placering, indretning og adgang til pladsen til dagrenovationslignende affald skal ske i henhold til gældende erhvervsaffaldsregulativ. fremgår af Silkeborg kommunes pjece "Terrænregulering". LOKALPLAN 35-002 20


9.1 Udendørs oplagsarealer skal afskærmes af plantebælter eller levende hegn. Det levende hegn skal være mindst 2 meter når dette er fuldt udvokset, da oplag ikke må være synligt fra veje og grønne områder. Det levende hegn kan suppleres med trådhegn, der dog ikke må være højere end det fuldt udvoksede levende hegn. Udendørs oplagsarealer må ikke placeres ud mod motorvejen. Oplagsarealerne kan alternativt indgå som en integreret del af bygningen ved at anvende samme facademateriale som afskærmning i tilknytning til bebyggelsen. A.d 9.1) Principskitse der viser placering af parkering og oplag samt levende hegn omkring oplag. LOKALPLAN 35-002 21


10. Skiltning, belysning og tekniske anlæg 10.1 For skiltning og reklamering i området gælder følgende: 10.2 ● Skilte på bygninger må ikke placeres over bygningens taghøjde ● Der må ikke rejses flagstænger indenfor lokalplanområdet ● Der må etableres én pylon på maks. 8,5m ved indkørslen til hver enkelt erhvervsenklave ● Der må etableres én pylon på maks. 8,5m i tilknytning til hver virksomhed. ● Pyloner må ikke placeres tættere på motorvejen, til- og frakørselsramperne og Linåvej end hovedbygningen. For skilte på bygningerne facader gælder følgende: ● Skilte må have en maksimal højde på 20% af facadehøjden på den bygning den placeres på. Skiltet skal placeres så bygningens facade kan ses hele vejen rundt om skiltet. ● Løse bogstaver må have en maksimal højde på 30% af facadehøjden på den bygning den placeres på. ad. 10.2) Pladeskilt på 20% af facadehøjden placeret således at facaden kan ses hele vejen rundt om skiltet. Løse bogstaver på 30% af facadehøjden. LOKALPLAN 35-002 22


11. Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: ● Bebyggelsen er tilsluttet fælles forsynings- og ledningsanlæg jf. § 6.10, ● Veje, stier samt fælles adgangs- og parkeringsarealer er etableret jf. § 5. Alternativ vejføring af E-F (se kortbilag 2) er ikke en betingelse for områdets ibrugtagning. ● Fælles grønne friarealer, parkeringsarealer og plantebælter er anlagt og beplantet jf. § 5.6 og § 8.1, § 8.2. og § 8.6. ● Der er etableret oplag til affald og afskærmning heraf jf § 8.8 og § 9.1. ● Grundejer skal etablere procentvis det samme grønne areal som dennes grundstørrelse udgør af den enkelte enklave. Jf. §8.1 og §8.2. LOKALPLAN 35-002 23


12. Grundejerforening 12.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle grundejere indenfor de enkelte erhvervsenklaver. Der skal endvidere oprettes en fælles grundejerforening for alle erhvervsenklaver indenfor delområderne I og II. 12.2 Grundejerforeningen oprettes senest når 50% af erhvervsejendommene indenfor hver enkelt erhvervsenklave er bygget og taget i brug, eller når byrådet kræver det, idet der dog gives ejerne et forudgående varsel på 3 måneder. Grundejerforeningen skal optage grundejere fra erhvervsenklaven som medlemmer, efterhånden som enklaverne bebygges. 12.3 Grundejerforeningerne for hver enkelt erhvervsenklave skal forestå drift og vedligehold af grønne områder, herunder grønt område ud mod motorvejen, veje, stier, parkeringspladser og andre fællesanlæg og -arealer indenfor og mellem hver enkelt enklave. Den fælles grundejerforening skal forestå drift af det grønne område ud mod motorvejen. 12.4 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de i § 8.1, 8.2, 8.6 nævnte grønne arealer og plantebælter, samt vej-, sti- og fælles parkeringsarealer indenfor hver enkelt erhvervsenklave. Alle grønne områder indenfor delområderne I og II skal således være fordelt mellem grundejerforeningerne som vist på skitsen under §8.1 og §8.2. 12.5 Grundejerforeningen skal stedse underrette Silkeborg Kommune om sin adresse. 12.6 Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Byrådet. 12.7 Den grundejer der udstykker og byggemodner jorden, skal forestå drift og vedligeholdelse af veje og stier, plantebælter, grønne områder, afskærmende foranstaltninger m.v. indtil grundejerforeningen er oprettet og har overtaget opgaverne. A.d. 12.3) Den fælles grundejerforening for alle erhvervsenklaver indenfor delområdet skal forestå plejen af det grønne område ud mod motorvejen for at sikre, at hele området plejes efter samme standart. LOKALPLAN 35-002 24


13. Ophævelse af eksisterende planer 13.1 Følgende servitutter inden for området er i strid med lokalplanens bestemmelser, og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 16 ved lokalplanens vedtagelse: 16. oktober 2000 - På matr. nr. 6nr, Hårup By, Linå er der tinglyst en servitut vedr bebyggelse, benyttelse, byggefrist og tilbagekøbsret. Da lokalplanen fastlægger bestemmelser om anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser, aflyses servitutten. 15. juni 1983 - Dokument om erhvervsbebyggelse, benyttelse mv. er tinglyst på matr. nr. 15i, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 7. marts 1986 - Dokument om bebyggelse, benyttelse, byggefrist, tilbagekøbsret mv. er tinglyst på matr. nr. 6mp, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 13.2 Lokalplan nr. 182.03 vil blive ophævet, på de arealer, der er omfattet af nærværende lokalplan nr. 35-002. Ophævelsen sker ved den endelige vedtagelse af lokalplanen og offentliggørelsen heraf. LOKALPLAN 35-002 25


14. Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Ifølge planlovens § 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, det er offentliggjort, at byrådet har vedtaget planen endeligt. Herefter må ejendomme i lokalplanområdet kun bebygges, udstykkes og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jfr. planlovens § 47. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en eventuel dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation, og der skal gives mindst 14 dages frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger herom. Først herefter kan byrådet ifølge § 19 i planloven give dispensation. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. LOKALPLAN 35-002 26


LOKALPLAN 35-002 27


Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. Området ligger op til den planlagte motorvej, der forventes åbnet i 2015 (strækningen fra Borgdalsvej i Hårup til Låsby). Lokalplanområdet ligger fortrinsvis mellem Linåvej (rute 15) i Hårup og det planlagte motorvejs-tracé syd for Linåvej. Der medtages desuden nogle arealer nord for Linåvej. Det nuværende erhvervsområde i Hårup er omfattet af lokalplan 182.03. Den nye lokalplan erstatter den sydligste del af lokalplan 182.03. Dette område tages med i lokalplanen for at sikre sammenhængende planlægning syd og nord for Linåvej. Desuden skal de nye bestemmelser for området muliggøre at forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper kan etablere sig her. Desuden giver de nye bestemmelser mulighed for at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem det eksisterende erhvervsområde. LOKALPLAN 35-002 28


Lokalplanens formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt erhvervsområde i grønne omgivelser op til den kommende motorvej. Der lægges i lokalplanen særligt vægt på områdets fremtoning ud mod motorvejen. Lokalplanen bygger videre på Projekt Mellemland, som er udarbejdet i 2008-2009. Projekt Mellemland indeholder visioner for, hvordan de motorvejsnære arealer skal udformes på strækningen fra Funder til Hårup. For Hårup er visionen, at det småbakkede landskab fortsat skal være områdets karakteristika, og derfor skal erhvervsbyggeriets arkitektur og det karakteriske småbakkede landskab spille sammen. Dette sikrer lokalplanen ved hjælp af bestemmelser for indretning af de grønne arealer, bestemmelser vedr. terrænregulering, ingen hegning mellem byggerierne, ingen overflødig skiltning og begrænset brug af stærke farver. Der er udarbejdet Kommuneplantillæg nr 13 sideløbende med lokalplanen. Se mere under afsnittet "Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning i området". LOKALPLAN 35-002 29


Eksisterende forhold Dele af lokalplanområdet ligger indenfor byzone og andet indenfor landzone. De nye erhvervsudlæg i kommuneplanen 2009-2020 ligger i landzone, mens de allerede lokalplanlagte erhvervsudlæg ligger i byzone. Med denne lokalplan bliver hele lokalplanområdet til byzone. Hårup gennemskæres af Linåvej (rute 15), som er den nuværende direkte forbindelse mellem Silkeborg og Aarhus. Fra Linåvej er der forbindelse mod nord til Resenbro af Hårupvej, og mod syd til Sejs-Svejbæk af Borgdalsvej. Hårup ligger lavt i et kuperet terræn med omringet af højdepunkter i op til 104m. De omgivende højdepunkter er forbundet af højderygge, som samlet set afgrænser Hårup by naturligt. Desuden er der på højderyggene skov, som følgeligt er synligt fra det meste af byen. Også dette træk medvirker til en naturlig afgrænsning af byen. Lokalplanområdet omfatter dels en række erhvervsgrunde og nogle arealer, der støder op til eksisterende erhvervsgrunde. Erhvervsgrundene ligger ved Linåvej, Neptunvej, Hårup Bygade, Borgdalsvej, Hårupvej, Hårup Vestervej og Hårupvænget. De områder der er udlagt til erhvervsbyggeri, ligger syd for Linåvej og er i dag landbrugsjord og landbrugsejendomme. Indenfor området ligger to beskyttede diger og to søer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. En del af lokalplanområdet er desuden omfattet af Naturbeskyttelseslovens 300 m. skovbyggelinie (se kortbilag 1). Der er en del boliger i området (se kortbilag 1) som gør, at det i forbindelse med placering af nyt erhvervsbyggeri tæt ved boligerne, skal sikres at boligerne i området ikke bliver udsat for støj og andre gener. Lokalplanen tilllader ikke opførelse af nye boliger indenfor lokalplanområdet. Der findes to ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrbrug indenfor lokalplanområdet (se kortbilag 1). Ved vedtagelse af lokalplanen kan husdyrbrugene umiddelbart fortsætte deres nuværende produktion. Der kan dog ikke gives tilladelse til udvidet produktion og større ændringer i driften. Der aflyses følgende servitutter med lokalplanen: 16. oktober 2000 - På matr. nr. 6nr, Hårup By, Linå er der tinglyst en servitut vedr bebyggelse, benyttelse, byggefrist og tilbagekøbsret. Da lokalplanen fastlægger bestemmelser om anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser, aflyses servitutten. 15. juni 1983 - Dokument om erhvervsbebyggelse, benyttelse mv. er tinglyst på matr. nr. 15i, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. 7. marts 1986 - Dokument om bebyggelse, benyttelse, byggefrist, tilbagekøbsret mv. er tinglyst på matr. nr. 6mp, Hårup By, Linå. Servitutten aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser. LOKALPLAN 35-002 30


Fremtidige forhold Områdets disponering og anvendelse Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder, som vist på kortbilag 2. Indenfor delområde I og II udlægges fire nye erhvervsenklaver på i alt ca. 19 hektar, hvor der kan opføres erhvervsbyggeri og butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Område I, II og III udlægges til erhverv med miljøklasse 1-3. Der udlægges desuden arealer til grønt område med regnvandsbassiner. Der kan i delområde III og VI opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper såsom biler, campingvogne, både o.lign. Bebyggelse langs motorvejen placeres i enklaver med omgivende grønne rum. Erhvervsenklaverne giver virksomhederne mulighed for at samle sig branchevis og dermed styrke virksomhedernes samlede image og give mulighed for nye fællesskaber. Bebyggelse For at sikre, at landskabet fortsat er områdets dominerende træk, stilles der særlige krav til byggeriets udformning på bl.a. højde, farver og terrænregulering. Landskab og beplantning Et større areal mellem de bebyggede områder og langs motorvejen udlægges til grønt område, for at skabe en grøn sammenhæng gennem hele området i overensstemmelse med principperne i projekt Mellemland. Området skal fremstå som et åbent græstæppe med træer i grupper. Der udlægges brede plantebælter på 10 m langs lokalplanens vestlige afgrænsning i delområde I. Der skal etableres plantebælter på min. 5 m., der afgrænser de enkelte erhvervsklynger i delområde II. Der stilles særlige krav til udformning af parkering og oplag ved motorvejen. Hegning i skel er ikke tilladt. Indenfor lokalplanområdet ligger to §3 beskyttede vandhuller. Vandhullerne har ikke god tilstand i dag men kan oprenses og plejes for at forbedre betingelserne for en naturlig artsrigdom. Oprensning og pleje kræver tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven, og bør derfor ske i samarbejde med Silkeborg Kommune. Lokalplanens vestlige del Trafik Lokalplanen sikrer, at Hårupvej kan forlægges mod vest gennem det eksisterende erhvervsområde, hvorved den nuværende Hårupvej lukkes af og bliver en blind vej, der udelukkende tjener som adgangsvej for de virksomheder der ligger i området. Regnvandshåndtering Regnvandet håndteres gennem fælles anlæg indenfor lokalplanområdet. For at minimere belastningen på disse fælles anlæg opfordres grundejerne til i størst muligt omfang, at håndtere regnvand på egen grund. Denne kan gøres bl.a. ved at faste belægninger af gang, køre- og opholdsarealer m.v. på den enkelte grund kan etableres med permeable belægninger. Der kan desuden etableres faskiner, regnbede og tørre og våde bassiner på hver enkelt erhvervsgrund. Alternativt ledes overfladevandet overfladisk til faskiner, regnbede samt tørre og våde bassiner. Der kan etableres regnvandsanlæg til brug af regnvand ifm. virksomhedens drift, havevanding, toiletskyl, nedkøling o. lign. Regnvandshåndtering En permeabel belægning er en belægning hvor regnvandet løber ned gennem belægningen eller mellem belægningens elementer. Eksempelvis belægningssten med afvanding via fuger, porøs beton, porøse belægningssten, græsarmeringsnet og grus. Nedsivningsanlæg for regnvand består af et sandfang og en nedsivningsdel. Nedsivningsdelen udformes som en faskine. og er i princippet et hulrum i jorden, hvor regnvandet siver ud gennem faskinens bund og sider. Et regnbed er en beplantet lavning hvor regnvandet kan løbe hen gennem åbne render eller i rør. Vandet fordampes, magasineres og forsinkes før det siver ned i jorden. LOKALPLAN 35-002 31


Miljøvurdering Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter §3, stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) På baggrund af screeningen vurderes det, at planen skal miljøvurderes på følgende punkter: ● Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. ● Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for erhvervsområdet. ● Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. ● Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. ● Motorvejens støjpåvirkning på støjfølsomme virksomheder (klasse 1) Se screeningsskemaet Miljøvurderingen giver følgende resultat: Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder Rapporten peger på, at påvirkningen på to beskyttede vandhuller indenfor lokalplanområdet kan reduceres ved at der gennem lokalplanen fastlægges en byggelinje, der hindrer byggeri og øvrige anlæg tæt på vandhullerne. En byggelinje på 10 m er en passende afstand, og denne er der taget forbehold for i vejudlægget. (kortbilag 2) Desuden er lokalplanen tilføjet bestemmelser om, at der som forudsætning for ibrugtagning af området etableres en faunapassage, der forbinder de to vandhuller under vejen. Rapporten anbefaler i øvrigt, at der foretages opfiskning af de græskarper der er udsat i søen, med den hensigt at sikre et naturligt liv i vandhullerne. Lokalplanen kan ikke indeholde bestemmelser der sikrer at denne opfiskning sker, og desuden kræver pleje af vandhullerne en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Lokalplanens redegørelse tilføjes derfor en bemærkning om, at der pleje af vandhullerne bør ske i samarbejde med Silkeborg Kommune. Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for erhvervsområdet. Rapporten peger også på, at den vestlige del af lokalplanområdet indeholder områder med både landskabeligt væsentlige træk og potentiel natur som kan blive påvirket visuelt af erhvervsudbygningen. Som et forslag til afbødende foranstaltninger peger rapporten på, at byggefeltet delområde I kan reduceres således at bakkekammen anvendes som en naturlig grænse for erhvervsbyggeriet mod vest. Alternativt kan den vestlige del af lokalplanområdet udlægges til grønt område med særlige bestemmelser for vegetationen, som derved øger muligheden for at naturkvaliteten udvikler sig positivt. Silkeborg Kommune vurderer, at de bestemmelser der er for anvendelse af beplantning indenfor byggefelterne og i de udlagte grønne områder bevirker, at erhvervsområdet vil kunne sameksistere med landskabet på en god måde. Derfor følger lokalplanen ikke miljørapportens forslag om reduktion i byggefeltet indenfor delområde I. Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). Rapporten peger på problemerne med udvikling af et erhvervsområde i sammenhæng med eksisterende boligområder. Da dele af det eksisterende Hårup indeholder enkelte boliger, kan de få en konsekvens for udviklingen af erhverv i området. Gennem lokalplanen planlægger Silkeborg Kommune for virksomheder i klasse 1-3. Lokalplanen tilføres bestemmelser om de støjkrav en virksomhed skal overholde, for at etablere sig LOKALPLAN 35-002 32


i området. Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området Rapporten peger på en eventuel påvirkning som erhvervsbyggeriet kan få på de arkæologiske fund som området indeholder. Som en afbødende foranstaltning foreslås det, at redegørelsen indeholder en vejledning i hvordan en bygherre bør forholde sig for at undgå at beskadige eventuelle fund. LOKALPLAN 35-002 33


Lokalplanens forhold til anden planlægning Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E- 51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebetemmelserne, og der er derfor udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 13 sideløbende med lokalplanen og strukturplanen. Kommuneplantillægget omfatter et større område end lokalplanen, da rammeområde 35-E-52 i det nordlige Hårup også tages med. Kommuneplantillægget er udarbejdet med henblik på følgende: ● Mindre justeringer på eksisterende rammer i lokalplanområdet i forhold til rammeafgrænsning og rammeindhold. ● Udvidelse af området hvor forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper kan etablere sig indenfor lokalplanområdet. ● Udvidelse af det maksimale bruttoetageareal for området som helhed. ● Kommuneplantillæg nr. 13 offentliggøres selvstændigt samtidigt med lokalplanen. Eksisterende lokalplan 182.03 Det nuværende erhvervsområde i Hårup er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af lokalplan 182.03. Lokalplan 35-002 erstatter den sydligste del af lokalplan 182.03. Detailhandel Der kan i lokalplanområdets delområde III og IV etableres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Butikkerne kan opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 10.000 m2. Kommuneplantillægget udvider rammen for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål med 30.000 m2. Det maksimale bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper i lokalplanområdet kommer dermed op på i alt 40.000 m2 i stedet for 20.000 m2. I redegørelsen til kommuneplantillægget redegøres der yderligere for dette. Vej- og trafikplanlægning Lokalplanen er i overensstemmelse med trafikplanens forslag om at forlægge Hårupvej mod vest, og om at etablere en ny vej fra Linåvej til erhvervsområdet syd for motorvejen. Vejenes konkrete placering er dog ændret i forbindelse med et revideret motorvejsprojekt fra Vejdirektoratet. Lokalplanområdet vil fremover primært blive belastet af vejtrafikstøj fra den kommende motorvej samt i mindre grad fra Linåvej. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, "Støj fra veje", er den vejledende grænseværdi for trafikstøj Lden 63 dB for kontorer og hoteller samt Lden 58 dB for udendørs opholdsarealer. Varmeplan Området er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning, med mindre bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri. Tilslutningspligten er dog betinget af, at Silkeborg Kommune efterfølgende godkender et projektforslag efter varmeforsyningsloven, og at der kan opnås forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Silkeborg Kommune. Vandforsyning Området skal tilsluttes Silkeborg Vand a/s Affaldsplan Lokalplanområdet er omfattet af Silkeborg Kommunes affaldsplan. Alt affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer. Grundvand Erhvervsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen vurderes til at være sårbar overfor forurening. Der bør derfor ikke etableres virksomhedstyper i området som kan forventes at udgøre en væsentlig forureningsrisiko i forhold til grundvandsressourcen. Silkeborg Kommune anvender ikke sprøjtemidler til vedligehold af ubebyggede arealer. Kommunen anbefaler at private grundejere heller ikke anvender sprøjtemidler af hensyn til drikkevandet. Anden overordnet planlægning Natura 2000 Der findes et internationalt naturbeskyttelsesområde mod nordvest; EF-habitatområde nr. 181 "Silkeborg skovene". Planlægningen må ikke medføre forringelser for de arter og habitater, som området er udpeget for at tilgodese, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1/5-2007. LOKALPLAN 35-002 34


Lokalplanen indeholder derfor en vurdering af planens påvirkning ind i habitatområdet. Silkeborg Kommune vurderer, at planen hverken i sig selv eller sammen med andre planer (motorvejsanlægget Funder - Låsby) kan påvirke Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV. Læs mere i bilag 1. LOKALPLAN 35-002 35


Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 Der findes inden for lokalplanområdet 2 søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Den ene sø er et regnvandsbassin. Der må ikke uden tilladelse foretages ændring i områdernes tilstand. Silkeborg Kommune er myndighed efter Naturbeskyttelsesloven. Afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet. Klager har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. Klagefrist er 4 uger fra afgørelsen modtages. Afgørelsen offentliggøres, hvis den har almen offentlig interesse. Hvis afgørelsen offentliggøres, er klagefristen 4 uger fra datoen for annoncering. Der er en større bestand af spidssnudet frø ved eksisterende regnvandsbassin og den nærliggende sø inden for lokalplanområdet. Bestandens levevilkår må ikke forringes. Udlæg af flere små vandhuller i området vil styrke bestanden. Sten- og jorddiger omfattet af Museumslovens § 29 a. Inden for området findes to sten og jorddiger, omfattet af Museumslovens § 29 a. Der må ikke foretages ændring i digernes tilstand, med mindre der meddeles dispensation. Silkeborg Kommune er myndighed efter museumsloven. Kommunen vurderer, om der kan gives dispensation på baggrund af konkret projektansøgning. Afgørelser kan påklages. Klagefristen er 4 uger. Klager har opsættende virkning medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. Se tillige kommuneplanens tema Natur og landområder/Natur samt retningslinjerne L1 til L7. Museumsloven Inden for lokalplanområdet findes et beskyttet jorddige med beplantning. Diget er vurderet bevaringsværdigt i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, og skal videreføres som en del af den grønne struktur mellem to erhvervsenklaver. Ændring af jorddiget forudsætter dispensation fra Museumslovens § 29 a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens §§ 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Silkeborg Museum. Landbrugspligt (Landbrugsloven) Dele af området er pålagt landbrugspligt. Realiseringen af lokalplanens byggemuligheder forudsætter derfor, at jordbrugsdirektoratet ophæver landbrugspligten. Ophævelse af landbrugspligten forventes at kunne ske i forbindelse med udstykningen af området. (se evt. http://ferv.fvm.dk/). Jordforurening (Jordforureningsloven) Inden for lokalplanområdet er matr. 6ka, 6ms, 6mp, 15i, 15u, 15aa, 11o samt 12ap kortlagt jordforurenet på vidensniveau 1.12ar er kortlagt jordforurenet på vidensniveau 2. I forbindelse med byggeri mv. på arealerne, vil projekterne blive vurderet i henhold til jordforureningslovens § 8. Flytning af jord fra ”kortlagte arealer” skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. Jordflytning fra arealet skal anmeldes til Silkeborg Kommune Anlæg i søer og vandløb (vandløbsloven) Etablering af broer og andre anlæg i søer og vandløb kræver tilladelse efter vandløbsloven inkl. tilladelse efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. samt efter regulativet (xx). Der kræves desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur). Silkeborg Kommune er myndighed efter Vandløbsloven samt efter Naturbeskyttelsesloven. Kommunen vurderer om der kan gives tilladelse til de anlæg, som lokalplanen åbner mulighed for. Tilladelser efter vandløbsloven kan påklages til Naturstyrelsen. Dispensationer fra naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Afvandingsforhold LOKALPLAN 35-002 36


Vandløb, grøfter, dræn, rørledninger, lavninger i terrænet hvor vand opsamles m.v. skal i forbindelse med byggeri og anlægsarbejde reetableres, således at afvanding sikres. Ændres placering, bredde, dybde, rørdiameter kræves en godkendelse i forhold til Vandløbsloven. Veje og stier (Lov om offentlige veje samt lov om private fællesveje) Anlæggelse af veje, stier og parkeringsarealer skal ske efter vejlovgivningens regler herom. Før veje, stier og parkeringsarealer anlægges skal Silkeborg Kommune godkende projektet. I visse tilfælde skal godkendelsen offentligt annonceres med en indsigelsesfrist på 6 uger. Det fremsendte projekt skal omfatte plan, længdeprofil samt tværsnit, der viser opbygning af vejen/stien. Der skal oplyses om afvandings- og belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej. Forlægning/nedlægning af eksisterende private vejadgange, der ikke er forenelige med realiseringen af lokalplanen, forudsættes gennemført i henhold til vejlovgivningens regler herom. Håndtering af regnvand I henhold til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 skal regnvand fra befæstede arealer og tagflader i videst muligt omfang nedsives lokalt såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Afledning af regnvand kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 3. Ved renovering eller opførelse af ny bebyggelse skal regnvand fra tage og befæstede arealer som udgangspunkt nedsives på egen grund. Såfremt geotekniske undersøgelser umuliggør nedsivning, kan der efter aftale med vandløbsmyndigheden udformes et alternativt projekt til forsinkelse og udledning af vandet til efterfølgende godkendelse. Retningslinjer kan findes i Kommuneplanen under Lokalområder › Info › Alment gældende bestemmelser. LOKALPLAN 35-002 37


LOKALPLAN 35-002 38


Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger retningslinjerne for, hvordan et areal må anvendes. For eksempel: ● Hvordan man må placere og udforme bygninger, veje og stier. ● Hvor der skal være friarealer og hvordan de skal indrettes. ● Hvilke huse og bymiljøer, der er bevaringsværdige mv. Retningslinjerne i en lokalplan skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyn til omgivelserne og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. Silkeborg Kommune udarbejder altid en lokalplan forud for større bygge- og anlægsarbejder, væsentlige nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelsen af en ejendom - eller hvis byrådet i øvrigt skønner, at det er nødvendigt. Lokalplaner udarbejdes efter regler i Planloven. Planloven regulerer anvendelsen af areal i Danmark på et overordnet niveau. Den sikrer samtidigt, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer bruges og indrettes. Planloven bestemmer også, hvad en lokalplan skal indeholde, og hvordan den skal offentliggøres. Offentlig høring Inden Silkeborg Byråd kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i otte uger. Borgerne kan sætte sig ind i forslaget og har mulighed for at kommentere det og komme med forslag til ændringer. Når Byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Bestemmelserne får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området. Når lokalplanen er vedtaget Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid med planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret. En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder. Men hvis du vil ændre noget på din ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. For eksempel, hvis du ønsker at bygge om på din ejendom eller ønsker at bruge din ejendom til andre formål. Byrådet kan give dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan. Læsevejledning Lokalplanen er delt op i to hovedafsnit: ● Redegørelsen beskriver baggrunden for lokalplanen samt lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning. Denne del er beskrivende og ikke juridisk bindende. ● Bestemmelserne og de tilhørende kortbilag er den juridisk bindende del af lokalplanen. Denne del er bindende for byrådet, samt for grundejere i - og brugere af området. LOKALPLAN 35-002 39


LOKALPLAN 35-002 40


LOKALPLAN 35-002 41


Bilag 1: Vurdering af lokalplanens forhold til EF habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene og Bilag IV arter Beliggenhed Vest-nordvest for lokalplanområdet findes EF habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene, jf. nedenstående kort. Lovgrundlag EF habitatområderne udgør sammen med EF fuglebeskyttelsesområderne de såkaldte Natura 2000 områder. Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1/5/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, må der ikke vedtages planer eller meddeles tilladelse eller dispensation til projekter, der kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde. Dette gælder også planer og projekter beliggende uden for det internationale beskyttelsesområde, hvis de kan påvirke ind i området. Det ansøgte må heller ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, som fremgår af samme bilag IV. Bilag IV arter er beskyttede både inden for og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelsens §§ 5 - 6 om planlægning og §§ 7 - 12 om administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der i redegørelsen til planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer/projekter kan påvirke et Natura 2000 område, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på området, under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Hvis vurderingen viser, at planen skader Natura 2000 området eller bilag IV arters yngle- og rastesteder, kan planen ikke vedtages. Bilag IV arterne, der er relevante i det pågældende område, er stor vandsalamander og spidssnudet frø. Beskrivelse af habitatområdet Kilde: Forslag til Natura2000-plan 2009-2015 for Silkeborgskovene H181 http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/57_Silkeborgsk.pdf Natura 2000-området har et areal på 1455 ha - heraf er langt størstedelen (1409 ha) statsejet. Udpegningsgrundlaget for området er følgende naturtyper og arter: Naturtyper: Arter: ● Lobeliesø (3110) ● Kransnålalge-sø (3140) ● Næringsrig sø (3150) ● Brunvandet sø (3160) ● Vandløb (3260) ● Å-mudderbanke (3240) ● Tør hede (4030) ● Tidvis våd eng (6410) ● Hængesæk (7140) ● Kildevæld (7220) ● Rigkær (7230) ● Bøg på mor med kristtorn (9120) ● Bøg på muld (9130) ● Ege - blandskov (9160) ● Skovbevokset tørvemose (91D0) ● Elle- og askeskov (91E0) ● Bæklampret (1096) ● Stor vandsalamander (1166) ● Damflagermus (1318 ● Odder (1355) LOKALPLAN 35-002 42


Området ligger som en mindre del af det skovdominerede søhøjland syd og øst for Silkeborg. Det stærkt kuperede landskab er formet af store erosionsdale, som har skåret sig ned i den oprindelige moræne- flade. I bunden af dalene har isen efterladt store bassiner, der nu er opfyldt af søer og af Gudenåen. Silkeborgskovene er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde og er naturligt delt i Nordskoven, Vesterskoven, Østerskoven og Sønderskoven. I kraft af sit naturgrundlag og sin størrelse har hele skovområdet et meget stort naturpotentiale. Nordskoven, Vesterskoven og Østerskoven bærer præg af tidligere tiders intensive skovbrugsdrift, mens Sønderskoven er meget afvekslende og præget af store områder med gammel løvskov. Inden for området findes en meget stor andel af Danmarks samlede forekomst af skovnaturtypen bøg på mor med kristtorn. I Nordskoven ligger Hårup Sande, hvor flyvesand med lave klitter har overlejret den mere næringsrige jordbund. Området er meget næringsfattigt og indeholder nu en lysåben fyrreskov og mindre hedeområder med en artsrig svampeflora og en skovbund med lyng og laver. Søerne, hvoraf de største er Julsø, Borre Sø, Brassø og Silkeborg Langsø, udgør ca. 1/6 af habitatområdets areal. De kilde- og regn- vandsfødte søer som Almind Sø og den op til 12 m dybe Slåensø er artsrige og har et alsidigt naturindhold. I nordenden af Østerskoven findes 3 rene, brunvandede søer, Uglsø, Mørksø og Avnsø med omgivende artsrig mosenatur. Den lysåbne natur udgør kun en meget lille del af området. I dalen mellem Vesterskoven og Rustrup Skov ligger Jenskær, der både rummer skovbevokset tørvemose og et mindre område med artsrig, lyskrævende kærvegetation. Både skov- og søområderne har stor rekreativ værdi og udnyttes ret intensivt til skovture, vandre- og mountainbiketure, løb og sejlads. Beskrivelse af de nærmeste habitatnaturtyper Kort over habitatnaturtypernes bevaringsstatus og forvaltningsbehov kan ses på http://prior.dmu.dk/ (se kortudsnit herunder). Det fremgår her, at de habitatnaturtyper, der ligger tættest på det aktuelle lokalplanområde I Hårup, består af naturtypen 9120 Bøg på mor med kristtorn. Områdernes naturtilstand er betegnet som hhv. god og høj, strukturtilstanden er god, mens artstilstanden for de 2 vestligste områder er høj, men kun moderat for de østlige skovnaturområder. Vurdering af planens eventuelle påvirkning af habitaområdet og bilag IV arter Planen omfatter ikke bebyggelse og anlæg umiddelbart op til habitatområdet, og der er god afstand (korteste afstand er ca. 170 m, øvrige væsentlig længere) fra lokalplanens bebyggelse til nærmeste habitatnaturtype. Der er i planen udlagt en grøn kile i form af et 10 meter bredt plantebælte i den vestligste ende af lokalplanområdet. Kilen udgør en buffer mod skoven, der omfatter det pågældende habitatområde. Mellem lokalplanområdet og skoven forløber endvidere Linåvej, som danner barriere mellem de bebyggede arealer og skovområderne. Realisering af lokalplan 35-002 forventes derfor ikke at medføre påvirkning af EF habitatområdets naturtyper. Arterne på udpegningsgrundlaget består af bæklampret, stor vandsalamander, damflagermus og odder. Disse forventes ligeledes ikke påvirket af lokalplan 35-002, idet de er tilknyttet vandløb og søer beliggende inden for habitatområdet Disse levesteder påvirkes ikke af planen. Af bilag IV arter er der tidligere fundet spidssnudet frø og stor vandsalamander i vandhullet beliggende mellem Linåvej og Hårup Bygade inden for lokalplanområdet. Bestanden af spidssnudet frø er konstateret af COWI i 2008, og stor vandsalamander er fundet af Silkeborg Kommune i 2009. I 2010 er arterne ikke fundet trods flere undersøgelser, og vandhullet betegnes som "ikke optimalt" for begge arter. Der er dog stadig mulighed for eksistens af disse arter i vandhullet. Vandhullet ændres ikke som følge af lokalplanens realisering. Umiddelbart syd for lokalplanområder forløber den kommende motorvej Funder - Låsby, og der er i forbindelse med projekteringen af motorvejen konstateret en bestand af stor vandsalamander syd for Linåvej, i det vestligste af vandhullerne ved Nyløkkevej (uden for lokalplanområdet). Der projekteres i den forbindelse med et erstatningsvandhul syd for Linåvej 8, og forbedring af det andet vandhul på stedet til egnet ynglested for stor vandsalamander (jd. Vejdirektoratets ansøgning om dispensationer efter naturbeskyttelsesloven af 4. juni 2010). Både de nuværende vandhuller og den projekterede erstatningsnatur ligger uden for det aktuelle lokalplanområde. Der forventes derfor ingen påvirkning af stor vandsalamanders levesteder som følge af lokalplanens realisering. Kommunen vurderer, at planen hverken i sig selv eller sammen med andre planer/projekter - her tænkes især på motorvejsanlægget Funder - Låsby - kan påvirke Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV. Der er derfor ikke krav om, at lokalplanens redegørelse omfatter en egentlig konsekvensvurdering af forslagets virkninger på området. LOKALPLAN 35-002 43


Bilag 2: Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande I det efterfølgende er de forskellige virksomhedstyper beskrevet kort og generelt, og skal kun betragtes som standardeksempler. Beskrivelsen kan således ikke erstatte f.eks. den miljøtekniske beskrivelse i forbindelse med en godkendelsesbehandling. Virksomhedsbeskrivelsen er i første række tænkt som et hjælpemiddel i planlægningen i de tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes oplysninger om en fremtidig virksomheds kon-krete forureningsforhold. Oplysninger om eksisterende virksomheders og aktiviteters forureningsforhold skal altid tage udgangspunkt i den konkrete situation, f.eks. godkendelsesvilkår og tilsynsrapporter. Klasse 1 omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 virksomheder giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier, elektronikværksteder og f.eks. laboratorier. Klasse 3 omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder evt. i randzonen, hvis området er zonet, idet virksomhedstypen ofte vil være forenelig med forureningsfølsomme nabo-områder. Inden for denne klasse falder mange håndvæksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse 4 omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Klasse 5 rummer mere belastende produktionsvirksomheder/fabrikker, såsom visse maskinfa-brikker, betonfabrikker og farve- og lakindustri-virksomheder. Klasse 6 indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Eventuelt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Til klassen hører f.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker. Klasse 7 omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Desuden kan placering i særlige tilfælde ske i landzone på baggrund af en nærmere planlægning (evt. en VVM-vurdering). Klassen omfatter medicinal- og pesticidproduktion og kraftværker. Herudover findes der et antal virksomheds- og anlægstyper med særlige beliggenhedskrav, hvor den ønskelige afstand til boligområder er større end 500 meter. Som eksempler kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner. Det vil normalt ikke være relevant at tage højde for virksomheder/anlæg af disse typer ved planlægningen af et "almindeligt" erhvervsområde. Placering af sådanne anlæg vil typisk ske på baggrund af en særskilt planlægn LOKALPLAN 35-002 44


Lokalplangrænse Lokalplan 182.03. Den del der overlapper lokalplangrænsen 35-002 aflyses med dennes vedtagelse Silkeborgmotorvejen. Del I færdiggøres i 2015. Del II færdiggøres i 2016. Tinglyst byggelinje langs Linåvej 17,5m fra vejmidte. Bestemmelser om friholdelse af oversigtsarealer med samme servitut. Fredskov Boliger Silkeborgmotorvejen del II Beskyttede sten- og jorddiger Potentielle Naturområder udpeget i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 Skovbyggelinjer Silkeborgmotorvejen del I Lokalplan 35-002 Eksisterende forhold Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00 Bygninger er vist ved tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90 Mål 1:5000 Dato 01.06.2012 Konstr. drj Tegn. drj Rev.dato Sag nr. Tg.nr. Kortbilag 1 Copyright Silkeborg Kommune


Lokalplangrænse Delområdegrænse A Delområdenummer A Navn på vejstrækning Erhvervsenklaver Grønt område ml. motorvej og erhvervsenklaver Grønt område mellem erhvervsenklaverne Beplantningsbælte Hårup bygade blændes ved overkørsel til Linåvej Vejudlæg Vejadgang Interimsvej (midlertidig vej i brug fra 2015-2016) Teknik- og Miljøafdelingen Vandbassin Lokalplan 35-002 - Kortbilag 2 Lokalplankort Søvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00 Bygninger er vist ved tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90 Mål 1:5000 Dato 04.06.12 Konstr. drj Tegn. drj Rev.dato Sag nr. Copyright Silkeborg Kommune


Vejudlæg Forslag til interne veje Forslag til udstykning Åbent græstæppe med blomsterengsblanding og opstammede træerom solitær og i grupper Åbent græstæppe med blomsterengsblanding med en variation af blomstrende træer som solitær og i grupper. Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00 Lokalplan 35-002 - Kortbilag 3 Illustrationsplan Bygninger er vist ved tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90 Mål 1:3500 Dato 04.06.2012 Konstr. drj Tegn. drj Rev.dato Sag nr. Tg.nr. Copyright Silkeborg Kommune


Screeningsskema til Miljøvurdering Navn og nummer på planen Sag nr. Lokalplan 35-002 for et erhvervsområde i Hårup 12/4944 Sagsbehandler DRJ Beskrivelse af planen, formål og omfang (medtag kort med områdets afgrænsning) Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. ved det planlagte motorvejstracé i Hårup (se lokalplanafgrænsningen på kort). Nye fremtidige erhvervsarealer udgør ca. 19. ha. I forbindelse med lokalplanlægningen udarbejdes desuden en samlet helhedsplan for et større område, hvor byudviklingsarealerne syd for motorvejstraceet også medtages (se medfølgende kort). Lokalplanområdet er beliggende mellem Linåvej (rute 15) i Hårup og det planlagte motorvejstracé syd for Linåvej. Der medtages desuden to mindre arealer nord for Linåvej. I Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er området udlagt til erhvervsformål og grønt område. Arealudlæggene tillader virksomheder i klasse 2 – 3. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at imødekomme nuværende og fremtidigt behov for erhvervsjord i kommunen. Lokalplanen sigter mod at skabe et erhvervsområde med rumlige kvaliteter i en grøn sammenhæng. Erhvervsområdet skal udformes som et indbydende erhvervsområde med en rolig fremtoning mod motorvejen. Bebyggelsen placeres i klynger med et omgivende grønt rum, der danner et grønt tæppe, som føres helt op til motorvejen. Området skal udbygges under særlig hensyntagen til områdets natur og landskabelige værdier. Derfor skal karakteristiske landskabsstrukturer som læhegn, beplantning, diger og vandhuller bevares og indpasses i området. Der skal desuden udlægges spredningsveje for vildt i og omkring området samt indplaceres nye regnvandsbassiner. Der skal desuden sikres gode og præsentable tilkørselsforhold til området. Hvilken § i loven 1 er planen omfattet af? §3, stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) Ja x SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Nej Begrundelse/bemærkninger Da planen er omfattet af bilag 4 skal den automatisk miljøvurderes/KH Tekst der overføres til lokalplanen 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 Skema-skabelon udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen den 3. juli 2009 Revideret den 15. marts 2011


Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter §3, stk. 1, nr. 1 (Bilag 4, punkt 10a. Anlægsarbejder i industrizoner) Lokalplanen er miljøvurderet på følgende forhold: ‐ Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. ‐ Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for erhvervsområdet. ‐ Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. ‐ Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. ‐ Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger) i området Miljøvurderingen foreligger i en selvstændig rapport, som offentliggøres sammen med forslaget til lokalplan. Øvrige bemærkninger Dato 27. januar 2012/KH: Screening igangsat i Natur og Miljø. 21. februar 2012/KH: Screening afsluttet i Natur og Miljø.


1) Er der miljøpåvirkninger? 2) Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): ♦ Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. ♦ Påvirkningens kumulative karakter ♦ Er påvirkningen grænseoverskridende? ♦ Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? ♦ Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive berørt) ♦ Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier - Intensiv arealudnyttelse ♦ Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Udfyldes af Projektleder for planen: Arealanvendelse Arealet anvendes til erhvervsformål. Det eksisterende erhvervsområde bygges ud til motorvejen. Bebyggelsen intensiveres omkring motorvejen ved Hårup, således at byen bliver synlig, og der skabes en ny attraktiv forside mod vejen. Det omgivende landskab friholdes for byvækst. Den omgivende skov skaber efterfølgende et lukket grønt forløb langs motorvejen. Hårup opfattes derfor som et selvstændigt erhvervsområde i grønne omgivelser beliggende med skoven som baggrund. Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig X Væsentlig negativ Væsentlig positiv Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Lysgener og refleksioner De nye erhvervsområder kan evt. give anledning til lysgener, såfremt eksisterende boliger fortsat vil være placeret i områderne. Skygger og vind Menneskers velfærd 2 Planen vil give mulighed for attraktive erhvervsarealer nær motorvejen. Da kontorarealerne er beliggende i nærheden af motorvejen skal kontor- og opholdsarealer sikres mod støjgener. Rekreative interesser for mennesker Erhvervsområdet bliver præget af den det eksisterende landskab og natur. Det er derfor grundlag for gode erhvervsbyggerier og dermed arbejdspladser i spændende omgivelser. Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv dr X dr X dr Grønne områder og parker Der er rige muligheder for at anlægge gode, rekreative grønne områder inden for og især i udkanten af planområdet. X dr Kulturhistorie/kulturarv 2 diger syd for Hårup, mellem Linåvej og den kommende motorvej, er registreret som beskyttede efter museumslovens § 29a. Digerne må ikke fjernes eller beskadiges. X dr Arkitektonisk arv dr Arkæologisk arv Der kan være arkæologiske fund i lokalplanområdet, da der er ved VDs undersøgelser omkring udfletningsanlægget er fundet ting af arkæologisk interesse. Lokalplanen bør indeholde oplysning om de fund der er gjort. Hvis der viser sig at være væsentlige fund, kan erhvervsudvikling få negativ påvirkning den arkæologiske arv. (X) dr Bymiljø Planen vil give mulighed for at udbygge eksisterende erhvervsudvikling ud mod motorvejen og at opføre ny X dr 2 Se side 40 i notat om ”Strategisk miljøvurdering i regionplanlægning”. Ligger i sag 11/15492 Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv bebyggelse, der viser sin forside ud mod motorvejen. Afstand til større tekniske anlæg 3 Ingen nærhed til andre tekniske anlæg end motorvejen X dr Udfyldes af Åben Land Team: Landskabelig værdi Se sidenotat x TSC Geologiske særpræg Se sidenotat x TSC Udfyldes af Team Vandløb og Søer: Vandløb og søer, vandkvalitet og lignende Vandløb og søer, fysiske forhold (hydraulik, biotop, regulering) Overfladevand, afledning af 3 F.eks. vindmøller, højspændingsanlæg, naturgasledninger mv. De nødvendige regnvandsbassiner skal placeres inden for planområdet og skal anlægges så de fremstår som naturlige søer. Se også under ”overfladevand”. Det vurderes, at vandløb og søer ikke vil blive væsentligt påvirket, da projektet ikke direkte berører recipienter, samt at regnvand som udgangspunkt nedsives. Recipienter kan påvirkes af planen som følge af: • Øget hydraulisk belastning som følge af afstrømning fra de befæstede arealer • Forurening som følge af tilledning af forurenet vand fra arealerne (vejvand m.v.). Vandløb: To vandløb i området kan umiddelbart forventes at blive påvirkede af direkte afstrømning af overfladevand fra planens område. Det drejer sig om Vadsti Bæk ca. 250 m vest for planområdets vestligste del og Linå Bæk ca. 1200 m nordøst for planområdets østligste del. Vadsti Bæk er målsat B0 i vandkvalitetsplanen (Århus Amts Regionplan Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv X ish X ISH Udfyldt af X As/ish


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv 2005) – og der er senest, i november 2007, registreret en faunaklasse 6. De fysiske forhold vurderedes at være acceptable. Linå Bæk er målsat B1 i vandkvalitetsplanen (RP 2005) og der er senest, i 2001 og 2003, registreret en forureningsgrad II samt faunaklasserne 5 og 6 på stationerne i området. De fysiske forhold vurderedes at være acceptable. Planen omfatter et areal på 135 og med en nedbørsmængde på min. 750 mm/år, vil der potentielt være en årlig ekstra afstrømning fra arealerne på løst anslået 500.000 m 3 (der antages en omtrentlig afstrømning på 400 l/m2/år v. en antaget befæstningsgrad på 50%). En ekstra direkte afstrømning eller afledning af denne størrelsesorden vil medføre en væsentlig forøget både hydraulisk og forurenings- belastning af vandløbene og må derfor anses for at kunne udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Såfremt kommuneplanens retningslinier følges og overfladevand først og fremmest nedsives på egen grund eller centralt, vil det nedsætte den umiddelbare miljøpåvirkning betydeligt. Det fordrer at undergrunden er egnet hertil. Derudover kan der afledes overfladevand til Gudenåen ved Ringvejsbroen eller i mindre omfang til Gudenåen ved Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv Udfyldt af


Udfyldes af Naturteamet: Fredskov, herunder tilgrænsende fredskov Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Sejssnævringen, i et omfang som ikke får miljømæssig betydning for vandløbet. Udsving i hydrauliske påvirkninger fra afstrømning dæmpes med regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner; men det vurderes at være miljømæssigt mere hensigtsmæssigt at afhjælpe problemet via nedsivning indenfor de enkelte arealer. Det vurderes, at under forudsætning af at kommuneplanens retningslinier mht. nedsivning følges, at så meget vand som muligt tilbageholdes på egen grund og at der i øvrigt etableres regnvandsbassiner, vil miljøbelastningen kunne minimeres væsentligt. Der er ingen fredskovspligtige arealer inden for lokalplanområdet. Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv x hc Øvrig skov/træer Beplantningen i faunapassagen er vigtig, se herunder under ”Spredningskorridorer” x Hc Sø- og åbeskyttelseslinje x Hc Skovbyggelinje I lokalplanområdet god afstand til de skovbryn, der afkaster skovbeskyttelseslinien. NST skal søges om reduktion. x Hc Fortidsmindebeskyttelseslinje x Hc Kirkebyggelinje x Hc Natura 2000 områder Nærmeste Natura 2000 område findes mod nordvest; EFhabitatområde nr. 181 ”Silkeborg skovene”, tæt ved x Hc Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv planområdet. Planlægningen må ikke medføre forringelser for de arter og habitater, som området er udpeget for at tilgodese, jf. bekendtgørelse 1458 af 14. dec. 2010. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af planens eventuelle påvirkning ind i habitatområdet. Beskyttede naturtyper (§3) Der er to vandhuller inden for lokalplanområdet, og begge vandhuller er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. forbud mod tilstandsændringer. Vandhullerne skal bevares, og de indeholder bl.a. padder (skrubtudser). Det ene er et regnvandsbassin, det andet et mindre vandhul med ”ø”, anvendes i dag som rekreativt område med stier. For sidstnævnte vandhuls vedkommende er der udlagt erhvervsareal tæt ved vandhullet. For at undgå tilstandsændring, skal der holdes en afstand på minimum 10 meter fra vandhul til anlæg/bebyggelse. Det fremgår ikke af materialet, hvor stor afstand, der holdes til vandhullet. (x) Hc Mulige naturområder Lokalplanområdet overlapper mod vest et potentielt naturområde (et mindre overlap). (x) Hc Fredning x Beskyttede sten- og jorddiger Der er registreret 2 beskyttede diger inden for lokalplanområdet, det ene ved det vestlige vandhul, det andet lidt længere mod øst. Begge skal bevares, jf museumslovens § 29a. Ifølge strukturplanen berøres digerne ikke. x Hc Fredede fortidsminder x Hc Bilag IV-arter Der er mulighed for spidssnudet frø i vandhullerne. Det vurderes, at forholdene for arten ikke forringes, idet der i forvejen er en del påvirkning i området af eksisterende bebyggelse og anlæg, og idet der i forbindelse med x Hc Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv motorvejsanlægget etableres flere nye vandhuller vest for erhvervsområdet. Rødlistearter (truede/fredede) x Lavbundsarealer x Spredningskorridorer Erhvervsområdet ligger mellem store skovområder, hvorimellem der sker udveksling af vildt. Motorvejen vil danne en barriere mellem skovene, og derfor anlægges en faunapassage ved gravhøjene i lokalplanområdets østlige ende. Faunapassagen videreføres ud gennem erhvervsområderne nord og syd for motorvejen med brede grønne korridorer. Ifølge kortmaterialet har korridorerne en bredde på over 50 m. Med denne bredde vurderes der at være god mulighed for faunapassage gennem erhvervsområdet. Natur og Miljø bør inddrages i den praktiske etablering af beplantningen i faunapassagen, så vildtet kan ledes bedst muligt gennem området. Udfyldes af Team Virksomheder og Jord: Luftforurening Af det foreliggende materiale fremgår det, at lokalplanområdet udlægges til miljøklasse 2-3 virksomheder. Jordforurening Inden for lokalplanområdet findes der arealer, som er kortlagte i henhold til jordforureningsloven. I forbindelse med byggeri mv. på arealerne, vil projekterne blive vurderet i henhold til jordforureningslovens § 8. Flytning af jord fra ”kortlagte arealer” skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. Skal området udtages fra /medtages i områdeklassificering? Inden for lokalplanområdet findes der arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen i henhold til Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig x Væsentlig negativ Væsentlig positiv X Tj x Ht x Ht Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv jordforureningslovens § 50 a. Flytning af jord fra ”områdeklassificeret område” skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bek. om flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. Nye erhvervsområder som i dag ligger i landzone skal ikke medtages i områdeklassificeringen. Spildevand, afledning af Spildevandet afledes til Søholt, og her er der som udgangspunkt ingen problemer med at modtage spildevandet/Malene Juul, Forsyningen. x Tj Affaldsbortskaffelse Antages håndteret efter gældende lovgivning. x Tj Lugt Af det foreliggende materiale fremgår, at lokalplanområdet udlægges til miljøklasse 2-3 virksomheder. x Tj Virksomhedernes interesse: Såfremt de boliger der ligger i eller umiddelbart udenfor erhvervsområderne ikke eksproprieres eller såfremt lokalplanen vil tillader etablering af boliger i forbindelse med produktionen, indskrænkes mulighederne for mere miljøbelastende aktiviteter generelt for områdernes virksomheder. Støj Forslag til lokalplanen indeholder placering af miljøklasse 2-3 virksomhed. Disse virksomheder forventes at have mindre støjende aktivitet end tidligere planlagt miljøklasse 4-5-virksomheder, men kan stadig give anledning til støj, som skal begrænses på grund af eksisterende boliger i området. Hvis eksisterende boliger kan blive i området, vil det betyde, at virksomheder - i forhold til disse boliger - skal overholde grænseværdier for ekstern støj på henholdsvis 40 dB(A) om natten, 45 dB(A) om aftenen og Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv x Tj Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv 55 dB(A) om dagen. Hvis virksomhederne har interesse i at køre 3-holdsdrift, starte før kl. 7 om morgenen eller få leveret varer i aften eller nattetimerne, vil dette ofte slet ikke være muligt, når der ligger en bolig tæt på. Det anbefales derfor, at eksisterende boliger eksproprieres, eller hvis dette ikke er muligt, at der lægges en bufferzone på 50 m mellem virksomhed og bolig (som angivet i Håndbog om miljø og planlægning), således at virksomheden kan etableres uden at skulle tage særlige hensyn til boligerne. Vibrationer Se bemærkninger under Støj. x Tj Støvgener Se bemærkninger under Luft. x Tj Afstand til virksomhed Der er virksomheder indenfor lokalplanområdet. x Tj Udfyldes af Klimateam: Klima Erhvervsområdet etableres i tilknytning til motorvejsnettet og giver dermed god adgang for bilister og varetransport. Der bør arbejdes med stisystemet og opkobling til det eksisterende stisystem, så der også er adgang til området for cyklister. F.eks. en cykelmotorvej. Klimahensyn kan indtænkes i lokalplanen. Disse hensyn kunne f.eks. være: • bygningers placering på grunden så passiv solvarme udnyttes • grønne tage • gode stiforbindelser • lokal håndtering af regnvand mv. (se under Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv X KH Udfyldt af


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv ”Overfladevand, afledning af”) • solcelleanlæg Hvis der ikke etableres tilslutning til kollektiv varmeforsyning kan der arbejdes med fælles energianlæg. Lavenergivej- og stibelysning Energiforbrug og varmeforsyning Der er naturgas i Hårup i dag. Ifølge Varmeplan 2011- 2020 er der ikke planer om fjernvarme i området. HMN Naturgas I/S ønsker at levere naturgas til området. Der skal derfor medtages bestemmelse om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i lokalplanen. Ressourcer Ressourceforbruget til anlæg og drift forventes at være tilsvarende andre erhvervsbyggerier. Der kan evt. stilles krav til materialevalg og (fravalg). Udfyldes af Grundvandsteam: Grundvandspåvirkning Erhvervsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Grundvandsstrømningen er mod syd-sydvest. Boringer i området viser, at der fra terræn til 10 meter under terræn findes et morænelerslag. Der under findes der smeltevandssand, til ca. 70 meter under terræn, som udgør det primære grundvandsmagasin i området. Der ligger ikke indvindingsboringer til almene vandværker i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Nærmeste almene vandværk er Svejbæk Vandværk som ligger 2.100 meter syd for erhvervsområdet. Det primære grundvandsmagasin er ringe beskyttet i forhold til forurening da det kun overlejres af ca. 10 meter Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv x KH X KH Udfyldt af x san


Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv moræneler. På den baggrund vurderes det, at grundvandsressourcen er sårbar overfor forurening. Der bør derfor ikke etableres virksomhedstyper i området, som kan forventes at udgøre en væsentlig forureningsrisiko i forhold til grundvandsressourcen. Vandforsyning fra Silkeborg Forsyning A/S x san Udfyldes af Landbrugsteam: Afstand til landbrug med dyrehold Landbrug: Der findes 2 ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrbrug indenfor lokalplanområdet. I nærheden af en erhvervsmæssig husdyrproduktion kan der være miljøgener i form af lugt, fluer, støj, møg mm., som ikke er forenelige med anbringelse af visse typer af erhverv eller beboelse i umiddelbar nærhed af husdyrbruget Udfyldes af Vej og Trafik: Trafik/trafiksikkerhed (øget, mindsket) Den planlagte motorvej vil aflaste Linåvej for trafik og vejen bliver derfor nedklassificeret. Der vil dog komme øget trafik ind til planområdet i form af pendlertrafik til arbejdspladser og fragt til og fra virksomhederne. Da virksomhederne er nært beliggende ved motorvejen vil der ikke blive genereret trafik der generer det lokale vejnet. Trafikstøj Der er fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj i områder for liberale erhverv på 63 dB(A) (kontorer, hoteller og tilsvarende) Butikserhverv kan i særlige tilfælde udlægges ved støjniveauer op til 68 db(A), Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig negativ Væsentlig positiv x pf X x HT Udfyldt af


Miljørapport for lokalplan 35-002 Indledning Miljørapporten vurderer lokalplan 35-002s påvirkning på miljøet indenfor 5 emner, der ventes at kunne blive væsentligt påvirket af lokalplanens realisering. Emnerne er udpeget gennem en screening foretaget af Natur og Miljø, Plan og Byg og Vej i januar til februar 2012. Rapporten redegør desuden for de muligheder der er for at hindre at miljøet påvirkes negativ med lokalplanens realisering. De fem emner: • Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder. • Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for erhvervsområdet. • Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. • Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området. • Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). Resume af miljørapport Miljørapporten beskriver de påvirkninger som erhvervsbyggeri i Hårup ventes at give på omgivelserne. Påvirkningen vil være betydelig, idet der udlægges ca. 19 ha nyt erhvervsbyggeri, og lokalplanen lægger op til at der kan være bebyggelsesmæssigt store virksomheder. Grundstørrelserne er minimum 5000 m2. Påvirkningerne vil især være visuelle og støjmæssige (trafikbelastning og produktionsstøj), men kan også påvirke eksisterende naturtyper. Der er desuden registreret mange fund af arkæologisk værdi umiddelbart udenfor lokalplanområdet. Denne rapport går i detaljer med erhvervsområdets påvirkning på disse temaer, og kommer også med anbefalinger til lokalplanens bestemmelser, der således vil kunne reducere påvirkningen. Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder Rapporten peger på, at påvirkningen på to beskyttede vandhuller indenfor lokalplanområdet kan reduceres ved at der gennem lokalplanen fastlægges en byggelinje, der hindrer byggeri og øvrige anlæg tæt på vandhullerne. En byggelinje på 10 m er en passende afstand, og denne er der taget forbehold for i vejudlægget. Desuden er lokalplanen tilføjet bestemmelser om, at der som forudsætning for ibrugtagning af området etableres en faunapassage, der forbinder de to vandhuller under vejen. Rapporten anbefaler i øvrigt, at der foretages opfiskning af de græskarper der er udsat i søen, med den hensigt at sikre et naturligt liv i vandhullerne. Lokalplanen kan ikke indeholde bestemmelser der sikrer at denne opfiskning sker, og desuden kræver pleje af vandhullerne en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Lokalplanens redegørelse tilføjes derfor en bemærkning om, at der pleje af vandhullerne bør ske i samarbejde med Silkeborg Kommune. Erhvervsområdets påvirkning på landskabet, særligt den visuelle påvirkning og med et fokus på bebyggelsesplanens udformning, således at landskabet forsat bliver et dominerende træk for erhvervsområdet. Rapporten peger også på, at den vestlige del af lokalplanområdet indeholder områder med både landskabeligt væsentlige træk og potentiel natur som kan blive påvirket visuelt af erhvervsudbygningen. Som et forslag til afbødende foranstaltninger peger rapporten på, at byggefeltet delområde I kan reduceres således at bakkekammen anvendes som en naturlig grænse for erhvervsbyggeriet mod vest. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Alternativt kan den vestlige del af lokalplanområdet udlægges til grønt område med særlige bestemmelser for vegetationen, som derved øger muligheden for at naturkvaliteten udvikler sig positivt. Silkeborg Kommune vurderer, at de bestemmelser der er for anvendelse af beplantning indenfor byggefelterne og i de udlagte grønne områder bevirker, at erhvervsområdet vil kunne sameksistere med landskabet på en god måde. Derfor følger lokalplanen ikke miljørapportens forslag om reduktion i byggefeltet indenfor delområde I. Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). Rapporten peger på problemerne med udvikling af et erhvervsområde i sammenhæng med eksisterende boligområder. Da dele af det eksisterende Hårup indeholder enkelte boliger, kan de få en konsekvens for udviklingen af erhverv i området. Gennem lokalplanen planlægger Silkeborg Kommune for virksomheder i klasse 1-3. Lokalplanen tilføres bestemmelser om de støjkrav en virksomhed skal overholde, for at etablere sig i området. Erhvervsområdets påvirkning på de arkæologiske interesser i området Rapporten peger på en eventuel påvirkning som erhvervsbyggeriet kan få på de arkæologiske fund som området indeholder. Som en afbødende foranstaltning foreslås det, at redegørelsen indeholder en vejledning i hvordan en bygherre bør forholde sig for at undgå at beskadige eventuelle fund. Overvågning Silkeborg Kommune vil tilse at lokalplanens bestemmelser overholdes. Eksisterende forhold Lokalplanen omfatter et areal på ca. 54 ha. ved det planlagte motorvejstracé i Hårup. Nye fremtidige erhvervsarealer udgør ca. 19. ha. Hårup gennemskæres af Linåvej (rute 15), som er den nuværende direkte forbindelse mellem Silkeborg og Aarhus. Fra Linåvej er der forbindelse mod nord til Resenbro af Hårupvej, og mod syd til Sejs- Svejbæk af Borgdalsvej. Hårup ligger lavt i et kuperet terræn med omringet af højdepunkter i op til 104m. De omgivende højdepunkter er forbundet af højderygge, som samlet set afgrænser Hårup by naturligt. Desuden er der på højderyggene skov, som følgeligt er synligt fra det meste af byen. Også dette træk medvirker til en naturlig afgrænsning af byen. Lokalplanområdet omfatter dels en række erhvervsgrunde og nogle arealer, der støder op til eksisterende erhvervsgrunde. Erhvervsgrundene ligger ved Linåvej, Neptunvej, Hårup Bygade, Borgdalsvej, Hårupvej, Hårup Vestervej og Hårupvænget. De områder der er udlagt til erhvervsbyggeri, ligger syd for Linåvej og er i dag landbrugsjord og landbrugsejendomme. Forbindelse til andre planer Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og er udlagt til erhvervsområde og rekreativt område. Der er ikke overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanens rammer, og med lokalplanen følger derfor et tillæg til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget indeholder mindre rammejusteringer og en udvidelse af området hvor indenfor der kan etableres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Lokalplanen er i overensstemmelse med Silkeborg Kommuneplans ønsker om at etablere erhvervsgrunde langs motorvejen. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Det nuværende erhvervsområde i Hårup er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af lokalplan 182.03. Lokalplan 35-002 erstatter den sydligste del af lokalplan 182.03. Hårup er omfattet af planprincippet ”MELLEMLAND” som indeholder nogle formgivningsmæssige principper for, hvordan erhvevsbyggeri i Hårup skal foregå, således at landskab og byggeri får en naturlig sammenhæng. Projektbeskrivelse og 0-alternativ Lokalplanen skal gøre det muligt at etablere erhvervsbyggeri langs den kommende motorvej i overensstemmelse med Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 og i overensstemmelse med planprincippet ”MELLEMLAND”. 0-alternativet vil medføre, at det ikke bliver muligt at erhvervsudvikle på et område, som trafikalt har stort potentiale for dette. Derved vil Silkeborg Kommune mindske sin konkurrencedygtighed i forhold til nabokommunerne. Hårup vil kunne forblive en erhvervsby uden en ny lokalplan, men vil kun kunne udvikle sig indenfor allerede lokalplanlagte områder, der ikke tager hensyn til den planlagte motorvejs nærhed. Lokalplanen er nødvendig for at området vil udnytte motorvejens potentiale. Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt §3 beskyttede søer og mulige naturområder Bestående forhold Indenfor lokalplanområdet ligger 2 vandhuller, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vandhullerne ligger syd for Linåvej, og er markeret med gul på nedenstående kort. Det vestligste har en åben vandflade på ca. 1800 m² med en del pilekrat i brinkerne og ligger i tilknytning til et regnvandsbassin. Det østligste er et mindre, tilgroet vandhul med en ø i midten. I det vestligste vandhul er der konstateret en talrig bestand af skrubtudse. I det østligste vandhul er der konstateret, at der er sket udsætning af græskarper (uønsket art, da den æder paddeæg). Der er ikke fundet strengt beskyttede arter jf. Habitatdirektivets Bilag IV i de 2 vandhuller. Skrubtudsen er fredet. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Hvad gælder her? Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur) omfatter et generelt forbud mod at ændre i de beskyttede områders tilstand. Beskyttet natur er visse søer, vandløb, enge, moser, heder, overdrev og kilder. Kommunen kan meddele dispensation til indgreb i de beskyttede områder, men bestemmelsen administreres restriktivt. Dvs. der meddeles kun dispensation i særlige tilfælde, eller hvis der er tale om helt underordnede eller naturforbedrende tiltag. Miljøpåvirkninger Selve vandhullerne påvirkes ikke rent fysisk af lokalplanens realisering, men deres nærområder ændres ved byggeri og anlæg. Dermed kan vandhullerne og deres dyre- og planteliv også blive påvirket. Ved det vestlige vandhul er skitseret et vejudlæg tæt ved vandhullets østlige brink. Der bør som udgangspunkt holdes en afstand på ca. 10 m fra vandhuller til byggeri og anlæg, såsom vej for at sikre vandhullet mod påvirkning bl.a. fra vejvand. Det østlige vandhul påvirkes ligeledes af et vejudlæg, der omringer vandhullet hele vejen rundt. Der er dog tale om et ret smalt vejudlæg, der ikke forventes belastet af megen trafik, idet det kun vil servicere enkelte virksomheder. Der udlægges et grønt areal omkring vandhullet, men vejudlægget mellem de 2 vandhuller kan udgøre en barriere for spredning af dyr (primært padder) mellem disse. Afbødende foranstaltninger Afstanden fra det vestlige vandhul til vejudlægget skal fastlægges, herunder afgrænsningen af § 3 området. Registreringen af vandhullets udstrækning er kun vejledende. Enten kan vejudlægget omkring det østlige vandhul revideres, eller der kan etableres ”paddetunnel” under vejen. Det anbefales, at der sker opfiskning af græskarperne, så vandhullet kan fungere som levested for padder. Lokalplanen kan tilskrives bestemmelser om hvordan vandhullet skal plejes fremtidigt således at det ikke ”kultiveres” yderligere. Mulige naturområder Bestående forhold I den vestligste del af lokalplanområdet er der et overlap med et areal, der i Silkeborg Kommunes Kommuneplan 2009 – 2020 er udpeget som "Muligt Naturområde" (også kaldet ”Potentielt Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


naturområde”). Dette er markeret på nedenstående illustration med rød. Hvad gælder her? De mulige naturområder er ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men er områder, der kan udvikle sig til natur, og/eller har (potentiel) værdi f.eks. som spredningsvej for vilde dyr. Ifølge kommuneplanens retningslinie L1 gælder om de mulige naturområder: "Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Kommunens indsats for at bevare og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil i videst muligt omfang blive kombineret med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger." Miljøpåvirkninger Der er i planforslaget udlagt et byggefelt med overlap over det potentielle naturområde. Eventuelt byggeri og anlæg vil være i konflikt med udpegningen og ovennævnte retningslinie. Afbødende foranstaltninger Arealet kan eksempelvis udlægges til grønt område med naturligt vegetation i form af vedvarende græs i udkanten af det kommende erhvervsbyggeri. Derved kan det f.eks. bruges rekreativt, hvilket ikke vil være i konflikt med udpegningen som potentiel natur. Erhvervsområdets påvirkning på landskabet Bestående forhold Landskabet i lokalplanområdet og i nærområdet omkring er overordnet set en del af et morænelandskab, som tidligere har bredt sig længere sydpå og nordpå. Med dannelse af Linådalen, Silkeborg/Gudenå-dalen og Julsødalen er Hårup-området afgrænset i nordøst, vest og syd. Nordøst og syd for Hårup markerer højtliggende terræn overgangen til henholdsvis Linådalen og Julsødalen. Området er desuden afgrænset mod øst af en lille sidedal til Linådalen. Sammenfaldende med disse terrænmæssige afgræsninger findes i alle retninger skovbryn som adskiller Hårup-området med områderne udenfor. Hårup ligger således i et landskabsrum indrammet af højt terræn og skovbryn. Hårup ligger i, hvad der skal betragtes som en dal idet terrænets seneste formgivning er sket af smeltevand under istiden. På områdets sydlige skråninger er der flere terrasseniveauer, som er rester af tidligere højere liggende dalbunde. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Figuren viser terrændelene omkring Hårup. Høje partier mod nordøst og syd (rød), øst-vestgående dalbund (gul), skråninger (blå). Der er tre terasseniveauer omkring 86 m, 93m og 100m. Landskabet i dalen er domineret af: • Den overordnede terrænform (dalen) med skovbryn som visuel bagtæppe, • Erhvervsområdet med en høj gittermast • Landevejen • Skovbrynene som afgrænser landskabsrummet • Den markante enlige bakke i områdets vestlige del nord for landevejen Omkring Hårup er landskabet et åbent landbrugslandskab i kraft af de dyrkede marker og kun få levende hegn. Nord for Hårup er der flere småplantager og læhegn. Landevejen understreger dalens øst-vest-retning. Der er punktvis placeret gårde op ad de sydlige skråninger. I den vestlige del af området er der et særskilt landskabsrum, afgrænset af fine skovbryn langs toppen af skrænten ned mod Silkeborg/Gudenå-dalen mod vest, og mod øst af den lille højderyg, som er en udløber af bakken nord for landevejen. Dette landskabsrum har væsentlige visuelle oplevelsesmuligheder idet der er tale om et smukt landskab med udsyn på tværs af den åbne dal, fra højderyggen i syd til skovbrynene i nord. Samtidig er der et kig fra landevejen ned gennem smeltevandsdalen mod nordvest ned mod Silkeborg/Gudenå-dalen. Markerne er afgræssede/dyrkede og der er søer og punktvise beplantninger. Området vil blive gennemskåret af den kommende motorvej, men de resterende landskabsværdier vil stadig være væsentlige. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Den vestlige del af lokalplanområdet med højderyggen der går ned i lokalplanområdet. Det særskilte vestlige landskabsrum, som adskilles fra resten af området af terrænet. Miljøpåvirkninger Lokalplanområdet er placeret over følgende terrænelementer: • Dalbund • Bakken i områdets vestlige del • Den sydlige skråning Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Lokalplanområdets placering på forskellige terræntyper. Lokalplanområdets vestligste del er placeret hen over den terrænmæssige grænse som udløberen fra bakken nord for landevejen udgør. Landskabet i den vestlige del af Hårupdalen den lokale højderyg udgør. Samtidig ligger området tæt på de fine skovbryn, som afgrænser den gamle løvskov ved skrænten ned mod Silkeborg-lavningen. Med rød streg er markeret den vestligste del af lokalplanområdet. Med sort streg vises omtrentlige placering af den kommende motorvej. Afbødende foranstaltninger Som afbødende foranstaltning kan lokalplanområdet holdes øst for højderyggen. I praksis vil det sige, at de væsentlige landskabelige værdier i Hårupdalens vestlige del kan bibeholdes hvis den vestlige grænse for erhvervsområdet afgrænses til hvor ejendommen Linåvej 10´s bygninger ligger og at den fuldvoksne beplantning mod vest på Linåvej 10 sikres og udbygges, så der sikres en visuel adskillelse mellem det vestlige landskabsrum og erhvervsområdet. Erhvervsområdets kvalitet som bymiljø med særligt fokus på de rekreative muligheder for menneskers velfærd, de rekreative interesser og grønne områder og parker. Bestående forhold Hårup er en erhvervsby med op mod 35 virksomheder af forskellig omfang og type. Der er produktionsvirksomheder, virksomheder med engrossalg og kontorvirksomheder. Hårup er en erhversby Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


omgivet af landsbrugsarealer og skov. Der er ikke gjort noget ud af, at etablere fælles friarealer som kan benyttes af medarbejdere i pauser eller fritid. Det gælder her Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring bykvalitet; Silkeborg Kommune vil arbejde for at vores byer har en høj kvalitet ved: at der etableres byrum, fælles friarealer og andre typer af mødesteder af høj kvalitet som stimulerer til spontanitet, samvær, fysisk aktivitet, rekreation og liv. Miljøpåvirkninger Lokalplanen indeholder bestemmelser om rekreative arealer, der omgiver erhversarealerne, og øger den rekreative kvalitet i området. Menneskers velfærd (væsentlig positiv påvirkning på miljøet) Bestående forhold Hårup er en erhvervsby med op mod 35 virksomheder af forskellig omfang og type. Der er produktionsvirksomheder, virksomheder med engrossalg og kontorvirksomheder. Hårup er en erhversby omgivet af landsbrugsarealer og skov. Det gælder her Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring byernes roller. Silkeborg Kommune vil: - Udlægge erhvervsområder, der hvor den trafikale tilgængelighed er størst og forbeholde særligt udpegede arealer langs den planlagte motorvej til transporttunge virksomheder. Miljøpåvirkninger Det nye erhvervsområde i Hårup skal danne rammen for mange arbejdspladser i fremtiden. Arbejdspladser som skal være let tilgængelige i både bil, med offentlig transport og på cykel. I og med, at området indeholder mange virksomheder samlet, og potentielt set mange arbejdspladser, vil det være naturligt at forsyne det med gode regelmæssige busforbindelser, lokale såvel som regionale. Det vil blive muligt at have virksomheder op til miljøklasse 3 i området. Dvs. kontorarbejdspladser, håndværksvirksomheder, salg og let produktion. Området giver dermed mulighed for arbejdspladser indenfor de fleste uddannelsesniveauer, til gavn for den samlede beskæftigelse i Silkeborg Kommune. Rekreative interesser for mennesker (væsentlig positiv påvirkning på miljøet) Bestående forhold Hårup er en erhvervsby med op mod 35 virksomheder af forskellig omfang og type. Der er produktionsvirksomheder, virksomheder med engrossalg og kontorvirksomheder. Hårup er en erhversby omgivet af landsbrugsarealer og skov. Der er ikke gjort noget ud af, at etablere fælles friarealer som kan benyttes af medarbejdere i pauser eller fritid. Hvad gælder her Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring bykvalitet; Silkeborg Kommune vil arbejde for at vores byer har en høj kvalitet ved: at der etableres byrum, fælles friarealer og andre typer af mødesteder af høj kvalitet som stimulerer til spontanitet, samvær, fysisk aktivitet, rekreation og liv. Miljøpåvirkning Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Området skal indrettes på en måde, så det underliggende landskab fortsat vil dominere, og skabe grønne rekreative arealer og mellemrum mellem bygningerne. Det giver virksomhederne mulighed for at indrette sig, så der opstår smukke kig ud i naturen fra de indendørs arealer. Dette har en kvalitet for f.eks. en kontorarbejdsplads. Grønne områder og parker (væsentlig positiv påvirkning på miljøet) Bestående forhold Hårup er en erhvervsby med op mod 35 virksomheder af forskellig omfang og type. Der er produktionsvirksomheder, virksomheder med engrossalg og kontorvirksomheder. Hårup er en erhversby omgivet af landsbrugsarealer og skov. Der er ikke gjort noget ud af, at etablere fælles friarealer som kan benyttes af medarbejdere i pauser eller fritid. Hvad gælder her Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 indeholder et mål omkring bykvalitet; Silkeborg Kommune vil arbejde for at vores byer har en høj kvalitet ved: at der etableres byrum, fælles friarealer og andre typer af mødesteder af høj kvalitet som stimulerer til spontanitet, samvær, fysisk aktivitet, rekreation og liv. Miljøpåvirkning Området vil få gode muligheder for at udnytte de grønne arealer som rekreative arealer i pauser. Der bliver god mulighed for at etablere trampestier rundt i området, som vil indbyde til gå/løbeture. Stierne kan forbindes til Nordskoven og mod Sejs, så det også bliver indbydende at tage cyklen på arbejde i Hårup. Arkæologisk arv (potentiel negativ påvirkning på miljøet) Bestående forhold Der er ved arkæologiske undersøgelser i forbindelse med motorvejstraceet gjort fund af arkæologisk interesse. Der er desuden flere gravhøje omkring Hårup. Der er dermed stor sandsynlighed for, at gøre flere fund i forbindelse med byggemodning af området. Det gælder her Museumslovens §§ 25-27 vedrørende forudgående undersøgelser af områder inden byggemodning, hvor der er mulighed for at gøre fund af arkæologisk værdi. Det er den enkelte projektudviklers eget ansvar, at der i den forbindelse ikke sker skade på fund af arkæologisk værdi. Miljøpåvirkning Anlæg af et erhvervsområde kan føre til skade på områdets fortidsminder, hvis ikke der foretages en forudgående undersøgelse i form af prøvegravninger. Afbødende foranstaltninger Lokalplanen skal henlede opmærksomheden på de arkæologiske fund i området, og desuden museumslovens § 25-27 for at undgå, at fund af arkæologisk værdi går tabt. Erhvervsområdets påvirkning på støjfølsomme anvendelser (boliger). Bestående forhold Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010


Der er i dag boliger indenfor området der med lokalplanen udlægges til erhvervsformål. Hvad gælder her Håndbog om Miljø og Planlægning indeholder en vejledning til, hvordan erhvervsudvikling i nærhed med eksisterende boliger kan finde sted uden af give væsentlig gene for hverken boliger eller virksomheder. For at sikre kvalitet og sammenhæng og undgå miljøkonflikter i erhvervsområderne skal der for de nye udlæg tydeliggøres hvilke virksomhedstyper (miljøklasser), der kan placere sig her. Nye erhvervsområder skal placeres, så de ikke medfører unødvendigt øget støj, luftforurening eller trafik i boligområder. Miljøpåvirkning Forslag til lokalplanen indeholder placering af miljøklasse 1-3 virksomheder. Disse virksomheder forventes at have begrænset støjende aktivitet og begrænset transport til og fra virksomhederne. Dog kan virksomheder indenfor disse virksomhedsklasser stadig give anledning til støj, som skal begrænses på grund af eksisterende boliger i området. Hvis eksisterende boliger kan blive i området, vil det betyde, at virksomheder - i forhold til disse boliger - skal overholde grænseværdier for ekstern støj på henholdsvis 40 dB(A) om natten, 45 dB(A) om aftenen og 55 dB(A) om dagen. Hvis virksomhederne har interesse i at køre 3-holdsdrift, starte før kl. 7 om morgenen eller få leveret varer i aften eller nattetimerne, vil dette ofte slet ikke være muligt, når der ligger en bolig tæt på. Afbødende foranstaltninger Støjkravene tilføjes lokalplanens bestemmelser, således at virksomheder der tilflytter området kan se hvilke støjkrav de vil blive underlagt, og de kan tage dette forbehold når de udvælger placering i området. Teknik- og Miljøafdelingen Rapportskabelon udarbejdet 26. maj 2010

More magazines by this user
Similar magazines