KIRKEBLADET - Brenderup Indslev Kirke

Anna i 9. klasse på Den Rytmiske Efterskole i
Båring skulle skrive en opgave, og som tema
valgte hun ”Det ukendte”. Men hvordan skriver
man om det ukendte, når det netop er ukendt?
Hun forsøgte sig modigt frem, og undervejs kom
hun til at tænke på, at der også skulle være et
afsnit om Gud, for som hun skrev i vores mailudveksling,
så, ”hænger Gud da også lidt sammen
med det ukendte.” Anna endte med 5 gode
spørgsmål, som hun bad mig besvare. Spørgsmål
og svar står nedenunder, men … hvad ville
du svare?
Hej Lars.
Her er mine spørgsmål til opgaven:
1. Mener du, at Gud findes?
2. Synes du, det er godt at have noget at tro på?
Hvis ja – hvorfor?
3. Mener du, at der findes ting, der ikke kan forklares?
4. Tror du på uendeligheden – altså om der for
eksempel er noget ovre på den anden side af
muren, på den måde at universet fortsætter
ud i det uendelige?
Og det sidste spørgsmål:
5. Hvad har du af tanker om hvem/hvad, der
skabte verden?
Bare brug den tid, du behøver. ;)
Anna
Lars:
Hej Anna.
Tak for dine fine spørgsmål. Det skal nok blive
en spændende opgave.
Jeg iler med svar, for jeg har ikke mulighed for
at svare i morgen.
1. Mener du, at Gud findes?
Findes!! Hmm. Gud findes ikke på samme
måde som ting, man kan undersøge og veje og
måle og putte i kasser. Men det er også forkert
Anna og det ukendte
at sige, at Gud ikke findes, fordi det ville udelukke
den erfaring af et kærligt og altfavnende
gudsnærvær, som kristendommen bygger på.
Som mellemsvar vil jeg sige, at Gud sker. Når
Gud sker, sker det samtidig, at jeg føler mig
båret ind i favnen på et møde mellem dig og
mig, himmel og jord, tid og evighed – ja, ikke
blot bliver jeg båret ind i favnen på dette fællesskab,
jeg bliver også båret inde i det. Ofte
tror jeg, at jeg skal bære mig selv og klare alle
livets opgaver selv, men når Gud sker, tillader
jeg ganske frimodigt virkeligheden komme mig
i møde. Man kan også sige, at når kærligheden
”sker”, så er det Gud, der sker. Om Gud findes
sådan i almindelig betydning, som et objekt, der
har selvstændig eksistens udenfor mig selv, kan
aldrig bevises, og derfor er det højeste indenfor
kristendommen tro, ikke viden. Om Gud ”ved”
jeg ingenting, men i stunder med fylde og fællesskab
kan jeg erfare hans nærvær.
2. Synes du, det er godt at have noget at tro på?
Hvis ja – hvorfor?
Det er ubetinget godt at have noget at tro på.
Tro er det vigtigste af alt. Tag som eksempel to
børn. Den ene er elsket, men tror det ikke, er
faktisk fuldstændig overbevist om ikke at være
det. Den anden er ikke elsket, men tror det, er
faktisk fuldstændig overbevist om at være det.
Der vil være en verden (og en himmel) til forskel
på de tos liv. Den, der ikke tror sig elsket, vil gå
ud i livet med bøjet nakke og dyb skamfølelse.
Den anden derimod vil gå ind i livet med ret ryg
og frimodighed. Dertil kommer, at i de stunder,
hvor man ikke kan tro på sig selv, så er det rigtig
godt at tro, at der er en anden, som tror på
en. Det vigtigste ved Gudstro er Guds tro på
mig. Hvorfor er det godt at tro? Fordi kærlighed
ikke kan bevises, og derfor er troen det højeste.
Og uden kærlighed er livet kun halvt, ja, i sidste
ende vil vi længes efter døden, hvis vi mister
troen på kærligheden.
9