TEMA: Den gode historie

Et trin op ad
ansvarsstigen
På ERTHOLM er fire af køjerne det meste af sommeren besat af kadetaspiranter. I juli og
august var det Anders, Bjørn, Mads og Rasmus’ tur, til at lære lidt om navigationsplanlægning,
prøve vagtlederrollen og ikke mindst have ansvaret for hele skibet.
Foran stævnen troner den kæmpemæssige
Storstrømsbro frem. De store grå bropiller
ligger på en lang perlerække, og det er
Bjørns opgave at sejle ERTHOLM sikkert mellem
to af dem. Mads er rorgænger, og skal
følge alle Bjørns ordrer, og den nye lyder
på kurs mod styrbord. Mads gør, som der
bliver sagt, og pludselig drejer stævnen sig,
så skibet får direkte kurs mod en af bropillerne.
”Argh, nej jeg mente bagbord, bagbord”,
siger Bjørn for at gøre sin fejl god igen, og
straks efter retter Mads skibet op, så det
glider pænt under broen og forbi pillerne.
Fra den 27. juli til den 13. august var det
kadetaspiranterne Bjørn Rasmussen på 26
år, Mads Bovbjerg på 23, Rasmus Jørgensen
på 19 og Anders Jensen på 23, der
stod for ERTHOLMs sejlads. Her skulle de
lære grundlæggende sejladsplanlægning
og optisk navigation. Kort sagt – de skulle
lære at sejle skibet.
14
Mere ansvar
De fire kadetaspiranter har gået på samme
hold på officersskolen, og inden de
kom ombord på ERTHOLM, har de været
ude at sejle med enten SVANEN, THYRA
eller GEORG STAGE.
”På Ertholm står vi som vagtchefer og har
den tunge byrde. Det har været et skridt
op ad ansvarsstigen, og her føler man sig
også nyttig, fordi skibet slet ikke kan sejle,
uden at vi er her”, siger Mads om forskellen
på skibene.
De fire aspiranter har vagter på fire timer to
og to, hvor den ene er rorgænger, og den
anden er vagtleder. Elektronisk søkort og
rader bliver ikke brugt, og al navigation
foregår ved hjælp af fyr, bøjer og andre
pejlemærker. Mens de sejler, er enten NK
eller chefen til stede for at hjælpe og holde
øje.
”Det, de primært skal lære, er at holde
overblikket, også når de sejler gennem
snævert farvand, og der er trafik”, siger
skibschef Anne Cathrine de Fønss.
Hun fortæller, at de fire kadetter har klaret
arbejdet rigtig godt på de to togter, som
de nu har sejlet med ERTHOLM.
Bøffer i doggybag
”Dette er Lyngby Radio. Vi har en motorbåd
ved Femø, som er løbet tør for benzin.
Er der nogen i nærheden, som kan hjælpe?”
De fire kadetter har netop lagt ERTHOLM til
ankers ved Omø, da beskeden tikker ind
på radioen. De farer op og skynder sig at
kalde på NK for at høre, hvad der skal ske.
Der er kun 16 sømil dertil, og måske bliver
aftenens fodboldkamp skiftet ud med en
redningsmission. Kadetaspiranterne kan
dog hurtigt falde til ro igen. Der var andre
skibe tættere på motorbåden.
På kadetaspiranternes første togt lagde de
en aften til i Aabenraa, hvor søsterskibet
Alholm tog vagten, så hele besætningen
og aspiranterne kunne gå på restaurant.
De nåede at spise forretten, da telefonen
pludselig ringede, og SOK kaldte dem tilbage
til skibet. De skulle på redningsmission,
da en mand var faldet i vandet og nu var
blevet meldt savnet.
”Det var sådan en spøjs oplevelse. Jeg
tænkte, at det var fedt, for alt havde været
så abstrakt indtil da, og lige pludselig var
det et rigtigt menneske, vi skulle lede efter”,
siger Mads. Han fortæller, at der i starten
havde været en masse adrenalin, men da
det tog næsten halvanden time, før de var
fremme ved eftersøgningsstedet, endte det
med, at de satte sig ned i messen og spiste
Søkyndige De fire kadetaspiranter (fra venstre)
Bjørn, Rasmus, Mads og Anders har nu været af
sted på to togter med ERTHOLM.