tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse

VIL LØSE BRYSTKRÆFTENS GÅDE 

6 

Gitte skal have 

ny knoglemarv 

12 

Nr.2. Maj 2003, 1. årgang 

tætpåkræft 

Kræftens Bekæmpelses Magasin 

Flere tilfælde af 

prostatakræft 

www.cancer.dk 

FORSKER MED FRITID 20-23 

23,5 MIO. TIL KRÆFTSAGEN 5 

Når arbejde 

giver kræft 

18 14

information 

rådgivning 

2 tætpåkræft 

HER KAN DU FÅ HJÆLP 

Kræftlinien 

Tlf. 8030 1030 

Åbningstider: 

Mandag-fredag kl. 9-21 

Lørdag og søndag 

kl. 12-17 

Lukket på helligdage 

Kræftrådgivningen 

i København 

og Frederiksberg 

Strandboulevarden 55 

2100 København Ø 

Tlf. 3525 7700 

Fax. 3525 7711 

e-mail koebenhavn@cancer.dk 


på Frederiksberg 

Magnoliavej 9 

2000 Frederiksberg 

Åben onsdage i ulige uger 

kl. 16-18 


i Københavns Amt 

Nørgaardsvej 10 

2800 Lyngby 

Tlf. 4593 5151 

Fax. 4593 2844 

e-mail lyngby@cancer.dk 


i Frederiksborg Amt 

Møllestræde 6 

Baghuset 

3400 Hillerød 

Tlf. 4822 0282 

Fax. 4822 0288 

e-mail hillerod@cancer.dk 


i Roskilde Amt 

Jernbanegade 16 


Kræftens Bekæmpelses Magasin 

Kræftens Bekæmpelse 



tlf. 3525 7500 

Giro: 436-6387 

Tryk: Franzen Offset A/S 

Oplag 110.000 

ISNN: 1602-9127 

4000 Roskilde 

Tlf. 4630 4660 

Fax. 4630 4661 

e-mail roskilde@cancer.dk 

Åben mandag til torsdag 

kl. 9-15 

fredag efter aftale 


i Køge 

Torvet 11,1. 

4600 Køge 

Tlf. 5663 8229 

Åben hver torsdag kl. 16-19 


i Holbæk 

Lægerne i Kirkestræde 

Kirkestræde 2, 2. tv. 

4300 Holbæk 

Tlf. 5944 1222 

Åben hver onsdag kl. 16-19 


i Storstrøms Amt 

Dania 5, 1. 

4700 Næstved 

Tlf. 5574 0400 

Fax. 5577 2284 

e-mail naestved@cancer.dk 


i Maribo 

Maribo Sygehus 

Sdr. Boulevard 84 

4930 Maribo 

Tlf. 5478 3030 

Åben torsdage i ulige uger 

kl. 15-18 

Kræftrådgivningen i Bornholms 

Regionskommune 

Medicinsk sekretariat 

Redaktør: 

Otto Bühring, journalist DJ 

tlf. 3525 7206, otto@cancer.dk 

I redaktionen: 

Kurt Damsgaard, kommunikationschef 

DJ (ansvarshavende) 

tlf. 3525 7205, ktd@cancer.dk 

Julie Herdal 

tlf. 3525 7203. jkh@cancer.dk 

Bornholms Centralsygehus 

3700 Rønne 

Tlf. 5690 9198 


i Fyns Amt 

Vesterbro 46 

5000 Odense C 

Tlf. 6611 3200 

Fax. 6613 0618 

e-mail odense@cancer.dk 


i Nordjyllands Amt 

Vesterå 5 

9000 Aalborg 

Tlf. 9810 9211 

Fax. 9810 9233 

e-mail aalborg@cancer.dk 


i Viborg Amt 

Rådgivningscentret 

Banegårdspladsen 2. 1. 

8800 Viborg 

Tlf. 8660 1918 

e-mail rdg.vib@vibamt.dk 


i Thisted 

De Frivilliges Hus 

Vestergade 74 B 

7700 Thisted 

Tlf. 9794 6286 

Telef. træffetid torsdag kl. 8-9 


i Holstebro 

Netværks Cafeen 

Sønderlandsgade 38 

7500 Holstebro 

Tlf. 9741 3055 

Åben hver torsdag kl. 16-19 

Lasse Foghsgaard 

tlf. 3525 7519 ljf@cancer.dk 

Jytte Dreier 

tlf. 3525 7204, jdr@cancer.dk 

Kalenderredaktør 

Lena Møller 

tlf. 3525 7483 

Produktion 

Lisbeth Faarkrog Eg 


i Århus Amt 

M. P. Bruuns Gade 29 

8000 Århus C 

Tlf. 86 19 88 11 

Fax. 8619 7879 

e-mail aarhus@cancer.dk 


i Ribe Amt 

Jyllandsgade 30 

6700 Esbjerg 

Tlf. 7611 4040 

Fax. 7611 4041 

e-mail esbjerg@cancer.dk 


i Sønderjyllands Amt 

Nørreport 4, 1. 

6200 Aabenraa 

Tlf. 7462 5150 

Fax. 7462 5124 

e-mail aabenraa@cancer.dk 

Hvor intet andet er nævnt, er 

åbningstiden mandag til fredag 

kl. 9-16, fredag kl. 9-14 

RehabiliteringsCenter 

Dallund 

Dallundvej 63 

5471 Søndersø 

Tlf. 6489 1134 

Fax. 6489 1514 

e-mail dallund@dallund.dk 

www.dallund.dk 

Her kan du få hjælp - www.cancer.dk 

Grafisk tilrettelæggelse 

Esben Bregninge Design 

www.ebdesign.dk 

tætpåkræft sendes til 

Kræftens Bekæmpelses 

medlemmer fire gange om året 

C@ncerNyt 

Gratis abonnement på Kræftens 

Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev 

C@ncerNyt på www.cancer.dk

I Kræftens Bekæmpelse møder vi hver dag patienter, der 

føler sig usikre på, om den behandling, de har fået tilbudt, er 

den bedst mulige. De spørger også ofte, om deres behandlingssted 

har det bedste udstyr og de dygtigste læger. 

Det er et udtryk for, at tilliden ikke altid er til stede mellem 

kræftpatient og sundhedsvæsen. Denne tillid er afgørende 

for et godt behandlingsforløb.Tilliden bør derfor hurtigt 

genoprettes, hvis den er bristet. 

I Kræftens Bekæmpelse mener vi, at vi har et godt og velfungerende 

sundhedsvæsen i Danmark med behandlingstilbud 

af høj standard. Men der skal ikke mange uhyggelige 

beretninger til i pressen, før tilliden slås i stykker hos mange. 

100, der siger, de har fået en god behandling, høres ikke 

så meget som én, der har fået en dårlig og uacceptabel 

behandling. Og når det drejer sig om kræft, er der tale om 

en livstruende sygdom, og så bliver frygten let en alt for trofast 

følgesvend. 

Nu kan man sige, at den ene dårlige behandling er 

én for meget. Men man kan ikke undgå fejl i et 

stort sundhedsvæsen - det skal man også sige 

åbent. På sigt vil det også være med til at skabe 

tillid, når patienterne og deres pårørende er 

overbevist om, at fejl er meget sjældne undtagelser 

og ikke noget, der ligner reglen. 

Det er kun naturligt, at en moderne patient i et 

moderne samfund spørger, hvor erfaren en 

bestemt kirurg er, eller om der findes bedre 

behandlingsmuligheder andre steder. På 

■ Vil løse brystkræftens gåde 

Forskningssamarbejde 6 

■ Kom maj du grønne milde 

Rabarber 10 

■ For ung til at dø 

Knoglemarvstransplantation 12 

■ Nogle brancher har forhøjet 

kræftrisiko 

Arbejdsmiljø 14 

■ Rygeforbud breder sig 

Restaurationsliv 16 

GENSKAB TILLIDEN 

■ Flere mænd rammes 

Prostatakræft 18 

■ Marja's fornemmelse for vand 

Celleselvmord 20 

■ Hver fjerde ung ryger 

Tobak 24 

■ Efter 10 år kan hun 

blive erklæret rask 

Uvisheden 26 

■ Min mor døde 

Sorgbearbejdning 31 

■ Aktiviteter i hele landet 

Kalender 2. sektion i midten 

■ "Raskmeldt" - og hvad så? 

Leder 32 

alle andre områder i samfundslivet er vi vant til som forbrugere 

at kunne stille masser af spørgsmål og krav. Det må vi 

også kunne gøre, når det drejer sig om kræftbehandling. 

Et skridt til at bryde usikkerheden og genskabe manglende 

tillid er at give kræftpatienten ret til en såkaldt second 

opinion. Det vil sige en ekstra vurdering fra en anden specialist, 

hvis patienten føler sig usikker på de råd eller den 

vurdering, som vedkommende har fået i første omgang. 

Kræftens Bekæmpelse kæmper for retten til en second 

opinion for alle kræftpatienter.Vi mener, at en second opinion 

skal være gratis for patienten, og vi mener, at retten til en 

second opinion skal lovfæstes. En second opinion kan være 

med til at mindske angsten og gøre behandlingsforløbet 

mere trygt. Og bare det at have retten til at kunne få en ny 

vurdering ville være med til at overbevise mange om, at 

Danmark har en god kræftbehandling, og der er grund til at 

have tillid til lægerne. 

Anne Thomassen 

Formand for Kræftens Bekæmpelse 

■ Træt på den gode måde 

Styrketræning 28 

Alt om kræft - www.cancer.dk 

indhold 

tætpåkræft 3

kort nyt 


SERVICE TIL 

MADPAKKEFOLKET 

Nu er der inspiration til madpakkesmørere. 

På hjemmesiden 

www.madpakkeservice.dk kan 

man abonnere på e-mails med nye 

ideer til madpakken. Der kommer 

en ny e-mail hver fredag. -Opskrifterne 

er inspireret af sæson, sundhed 

og sanser. Med særlig vægt på 

frugter og grøntsager, som har den 

gode egenskab, at de fleste kan 

holde sig friske og lækre i madpakken, 

siger Morten Strunge Meyer 

fra Kræftens Bekæmpelse, der sammen 

med Forbrugerinformationen 

står bag dette nye tilbud. Det er 

gratis at abonnere på madpakkeservice.dk, 

som på kort tid har fået 

over 7.000 abonnenter. 

INGEN KRÆFTFARE VED POLIOVACCINE 

En del af den poliovaccine, der 

blev givet til danske børn mellem 

1955 og 1961, var ved et uheld 

smittet med en virus, der hedder 

SV 40. Den kaldes også abevirus, 

fordi den findes hos aber, nærmere 

betegnet hos marekatte. 

Da man i 1961 fandt ud af, hvordan 

det hang sammen, ændrede 

Jeanette Winther: -Vaccine frikendt. 

RET TIL EN ANDEN LÆGES VURDERING 

For mange kræftpatienterne vil 

det være en uvurderlig hjælp at 

have ret til en anden læges faglige 

vurdering af deres behandlingsmuligheder. 

Det uformelle samar- 

man produktionen og fik en smittefri 

vaccine. Man har tidligere troet, 

at denne abevirus kunne være 

skyld i visse kræftformer, bl.a. testikelkræft, 

knoglekræft, leukæmi, 

lymfekræft og hjernekræft (sidstnævnte 

især hos børn), for man 

havde set, at forsøgsmus, der blev 

udsat for abevirus kunne udvikle 

disse kræftformer. 

Nu har kræftforskeren, læge Jeanette 

Winther fra Kræftens Bekæmpelse 

sammen med Morten Frisch 

og andre forskere fra Statens 

Serum Institut og National Cancer 

Institute i USA undersøgt kræftrisikoen 

blandt danskere, der blev 

vaccineret mod polio. Undersøgelsen, 

der er offentliggjort i Journal 

of the National Cancer Institute, 

fastslår, at der ikke er grund til at 

bekymre sig – hverken når det drejer 

sig om børnekræft eller voksenkræft, 

hvis man er vaccineret 

mod polio mellem 1955 og 1961. 

bejde PatientLægeForum mellem 

Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, 

patientforeninger og Forbrugerrådet 

opfordrer til, at danske 

patienter sikres en sådan ret. 

GOLFTURNERING 

SKAFFER PENGE 

TIL BRYSTKRÆFT- 

SAGEN 

Frisk 

inspiration 

til madpakkene 

på www.madpakkeservice.dk 

Pink Cup er en landsdækkende 

golf-turnering kun for kvinder, 

som Kræftens Bekæmpelse gennemfører 

for at samle penge ind 

til brystkræftsagen. Det er først og 

fremmest det indsamlede beløb 

pr. golfklub, der tæller i turneringen. 

Sponsorer er Audi, Rosendahl, 

Bitte Kai Rand, GolfMagasinet og 

www.danskgolf.dk og Garnier. 

Zürich Forsikring har tegnet holein-one 

forsikring for alle deltagere. 

Finalen afvikles den 19. september 

i Søllerød Golfklub. 

Det kan man læse i den reviderede 

pjece ”Retten til behandling i 

det danske sundhedssystem”. 

Den kan hentes på 

www.cancer.dk

2003 LANDSINDSAMLING 

23.000 DANSKERE SAM- 

LEDE 23,5 MIO. KR. IND 

TIL KRÆFTENS BEKÆM- 

PELSE VED DEN ÅRLIGE 

LANDSINDSAMLING 

SØNDAG D. 6 APRIL. DER 

BLEV SAMLET IND I 270 

AF LANDETS 271 KOM- 

MUNER. TÆT VED 85 

PCT. AF ALLE DANSKE 

HUSSTANDE FIK BESØG 

AF EN INDSAMLER PÅ 

DAGEN 

Når solen trækker folk af hus, 

må man ændre sin rute og opsøge 

dem, hvor de er. Arne 

Rolighed gik derfor i Nyhavn, 

hvor cafégæsterne var gavmilde 

Kræftens Bekæmpelses måske 

mest berømte indsamler, hunden 

Debbie gik igen i år en tur 

med bøssen. Her lykkes det for 

Debbie, at få et bidrag fra 

Hvidovres borgmester, 

Britta Christensen 

Anne Elmstrøm (i midten) og Marianne Lisbjerg fra Ribe er begge 12 år, og de 

samlede ind for første gang. Her får de et bidrag af Anne Fogtmann 

TAK! 

■ -Vi er glade og taknemmelige for det 

flotte resultat. Det er dejligt at mærke, 

at danskerne er parate til at hjælpe de 

mange kræftpatienter og pårørende, 

som har brug for hjælp, siger Kræftens 

Bekæmpelses formand, cheflæge Anne 

Thomassen. Hun samlede selv ind i 

Århus. 

-De frivillige i lokalforeningerne 

lægger mange timer og en masse arbejde 

forud for indsamlingsdagen. Uden 

lokalforeningerne ville det ikke kunne 

lade sig gøre, siger direktør Arne Rolighed, 

der samlede ind i Nyhavn. 

STØTTE TIL GRØNLANDSKE 

KRÆFTPATIENTER 

Kræftens Bekæmpelse giver 10 pct. af 

overskuddet fra årets landsindsamling 

(2,2 mio. kr.) til at forbedre den grønlandske 

kræftbehandling.Af de 2,2 

mio. kr. vil 500.000 kr. blive brugt til et 

såkaldt blandingsrum til kemobehandling, 

og 1,7 mio. kr. skal bruges til en 

CT-scanner. De resterende to tredjedel 

af prisen for scanneren venter man at 

få fra forskellige fonde. 


forskning BRYSTKRÆFT 

Operationen er i gang 

8.43 

Lymfeknuden sendes med rørpost til den anden 

ende af Rigshospitalet 

9.17 

Tekst: Otto Bühring og 

Julie Herdal 

Foto: Tomas Bertelsen 


Kirurgen har blotlagt kræftknuden i brystet 

8.55 

9.26 

Patologen undersøger lymfeknuden for kræft 

NY FORSKNING 

VIL LØSE BRYSTKRÆFTENS GÅDE 

JULIO CELIS FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE HAR EN MISSION: 

HAN VIL LØSE BRYSTKRÆFTENS GÅDE. HANS NYE SAMARBEJ- 

DENDE MÅDE AT FORSKE PÅ KAN VISE SIG AT VÆRE ET AF DE 

STØRSTE FREMSKRIDT, DER ENDNU ER TAGET I KAMPEN MOD 

BRYSTKRÆFT. FORSKERE ER OVERBEVIST OM, AT DER VIL SKE ET 

MARKANT GENNEMBRUD I BEHANDLINGEN AF BRYSTKRÆFT, OG 

AT MANGE FLERE KVINDER VIL OVERLEVE SYGDOMMEN

En lymfeknude er fjernet 

9.04 

Kirurgerne fjerner kræftknuden fra brystet 

9.28 

■ Bedre prognose, en bedre behandling, skræddersyet til 

den enkelte patient og færre dødsfald af brystkræft. Det vil 

formodentlig være realiteter inden for de næste fem år. Det 

vil være resultaterne af en spændende ny forskning, som 

Kræftens Bekæmpelse har taget initiativ til. 

En enkelt dråbe blod kan være med til at finde en kræftsygdom 

på et meget tidligt tidspunkt med meget mindre 

indgreb til følge. Institutchef Julio Celis fra Kræftens Bekæmpelse 

har samlet en lang række forskere og læger fra hele 

landet i et nyt, banebrydende forskningsprogram om brystkræft.Alle 

bidrager med deres specialviden og samarbejder 

om at løse brystkræftens gåde. 

-Vi forsker i levende kræftvæv, umiddelbart efter at det er 

fjernet fra patienten.Vi anvender de nyeste teknikker, og alt, 

hvad vi finder ud af, lægger vi i en fælles database, så forske- 

Lymfeknuden lægges i en beholder, som 

sendes til patologen 

9.13 

Patologen melder tilbage, at kræften 

ikke har spredt sig til lymfeknuden. 

9.34 

re og læger kan arbejde sammen om den samme patient og 

drage nytte af hinandens resultater, siger Julio Celis. Metoden 

er enestående i verden, og den overgår langt de fleste 

andre forskningsmetoder i effektivitet. Hensigten er at få 

den viden, som forskerne får i laboratorierne, gjort brugbar 

for lægerne på hospitalerne meget hurtigere, end man kan i 

dag. -Vi sammenholder vores fund med den viden, som 

DBCG (den danske brystkræftgruppe) har samlet igennem ti 

år. På den måde kan vi meget hurtigt sætte vores data i et 

perspektiv bygget på længere tids erfaring, siger Julio Celis. 

FORSKNING MED MISSION Julio Celis mener, at dette er 

fremtidens måde at forske i kræft på. -Det er den eneste 

metode, der vil give os resultater, som vil være til gavn for 

patienterne inden for en overskuelig årrække, siger han. 


10.41 

forskning BRYSTKRÆFT 

Patologen 

modtager rørposten 

med 

kræftknuden 

Et pilotprojekt, hvor brystkræftknuder fra 29 kvinder er blevet 

undersøgt, har vist, at samarbejdet fungerer. Nu er forskerne 

parat til at gå i gang med et femårs projekt, der 

omfatter 500 kvinder, man venter blot på den endelige godkendelse 

fra Den Videnskabsetiske Komité. 

Når så mange knuder er undersøgt, og databasen er bygget 

op, mener Julio Celis, at man vil vide nok om brystkræft 

til, at man med mammografi og en blodprøve vil være i 

stand til at stille en præcis diagnose og give individuel og 

supereffektiv behandling, som er langt bedre end den standardbehandling, 

man giver i dag. 

Det største problem med nutidens brystkræftbehandling 

er, at man ikke ved nok om de forskellige typer af brystkræft, 

og hvordan de udvikler sig i patienten til at kunne 

give præcise behandlinger. Derfor behandler man patienter 

ens, der i virkeligheden skulle behandles individuelt. 

Men om få år, ved forskerne meget mere om de forskellige 

typer brystkræft og deres måder at udvikle sig på. Med den 

viden vil medicinalindustrien være i stand til at udvikle 

mere præcise og mere effektive behandlinger. 

Og det er hele hensigten med den nye forskning:At patienter 

med brystkræft skal drage nytte af forskernes viden i 

form af bedre behandling og bedre muligheder for at blive 

helbredt. 


Patologen 

Fritz Rank (t.h.) 

diskuterer 

knuden med 

Julio Celis 

Den fjernede brystkræftknude 

9.34 10.02 

10.03 

Kræftcellerne 

holdes i live i 

næringsvæske 

Kræftcellen skæres i tynde 

skiver til videre analyse 

10.16 

10.46 10.52 11.00 

Brystkræft - www.cancer.dk 

En skive af kræftknuden 

parat til 

histologisk analyse 

KIRURGEN: 

KAN HJÆLPE OS MED AT FINDE 

DEN BEDSTE BEHANDLING 

Med den såkaldt translationelle 

forskning får kirurgerne flere redskaber 

til rådighed.Vi får lettere ved 

at se, om forandringer i brystkirtelvævet 

er godartet eller ondartet, og 

ved at analysere proteiner kan man 

få et supplement til billeddiagnostikken 

(mammografi, ultralyd og skanning), 

som kan løse de diagnostiske 

dilemmaer, man som kirurg i dag 

Julio Celis forlader Rigshospitalet 

med knuden på køl i en beholder 

Laborant Gitte Lindberg Stott 

i færd med en såkaldt isoelektrisk 

fokusering for at undersøge 

knudens proteinstruktur 

Mogens 

Blichert-Toft 

kan komme ud for. Man skal huske på, at brystkræft er 

en sygdom med et utroligt stort spektrum, når det drejer 

sig om graden af ondartethed. Her kan metoden 

hjælpe os til bedre at kunne bedømme, hvor farlig eller 

ikke farlig det enkelte sygdomstilfælde er, og dermed 

også beslutte, hvor radikal eller skånsom en behandling 

der er nødvendig. 

MOGENS BLICHERT-TOFT 

Professor emeritus, forh. klinikchef, Rigshospitalet, og 

formand ex officio for DBCG (den danske brystkræftgruppe)

Julio Celis kører mod 


10.21 10.23 10.28 

En gel forberedes 

til undersøgelse af 

proteiner i knuden 

11.05 11.08 

BLODPRØVE KAN MÅSKE 

ERSTATTE MAMMOGRAFI- 

SCREENING 

Den translationelle forskningsmåde 

vil give os meget bedre mulighed 

for at bruge molekylærbiologiske 

faktorer til bedre at kunne vurdere 

prognosen. Og vi vil også 

kunne bruge molekylærbiologien 

til at forudsige, hvordan en given 

behandling vil virke på den enkelte 

patient. 

En fremkaldt gel viser knudens 

proteinmarkering 

Jeg tror også, at en blodprøve vil kunne erstatte mammografiscreening 

om få år. 

HENNING MOURIDSEN 

Overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Rigshospitalet 

Julio Celis ankommer med 

knuden til Kræftens 

Bekæmpelse 

Små stykker af kræftknuden 

transporteres 

mellem laboratorier 

omgivet af tøris 

11.12 11.51 

ONKOLOGEN: PATOLOGEN: 

Henning 

Mouridsen 

FORSKNING NØDVENDIG 

MANGE FLERE VIL OVERLEVE 

Denne form for forskning vil skabe 

et gennembrud for brystkræftbehandlingen 

i Danmark. Det vil blive 

et gennembrud med markant bedre 

behandlingsresultater og færre dødsfald 

inden for en ca. femårig periode. 

Det er især proteinerne i kræftknuden, 

man er interesseret i, for dem 

kan man behandle med medicin, og 

med den nye viden vil der blive 

Knuden er renset og deles 

i mindre stykker 

Immunforskeren Per thor Straten (tv) 

og genetikeren Per Guldberg undersøger 

knuden, kun godt to timer 

efter den er taget ud af patienten 

Overlæge, dr.med. 

Fritz Rank 

udviklet meget mere sofistikeret og specialiseret medicin. 

OVERLÆGE, DR.MED. FRITZ RANK 

Afdeling for Patologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet 

Antallet af kvinder, som får brystkræft, stiger fortsat. Foreløbige tal fra Cancerregisteret viser, at det stiger med 3-4 pct. om året. Det 

betyder, at man i dag ser ca. 800 flere brystkræfttilfælde hvert år, end man gjorde for ti år siden. 

Selv om hver tredje kvinde med brystkræft desværre også ender med at dø af sygdommen, er der god grund til at glæde sig over, 

at behandlingen bliver mere og mere effektiv: Fem år efter diagnosen er fire ud af fem kvinder fortsat i live. Den ny forskning skal 

medvirke til, at mange flere bliver helbredt i fremtiden. 


mad SPISEBORDET 


KYLLINGEBRYST MED KRYDRET, LUN RABARBERKOMPOT OG SENNEPSSAUCE 

■ Så er alle forårsgrøntsagerne 

her, spidskål, radiser, spinat, majroer 

og rabarber. Ja, rabarber er faktisk 

en grøntsag, selv om vi bruger 

den som frugt. Primært i det søde 

køkken, vi sylter den, laver saft af 

den og koger den til grød og kompot. 

I haven er rabarberne noget 

af det første, der titter frem, endnu 

før frosten er af jorden. Rabarberne 

kan høstes fra tidligt forår 

til efteråret. De kan endda snydes 

til at komme endnu tidligere. Sæt 

en spand over planten lige så 

snart, den er kommet en smule op 

af jorden, planten trives i mørke. 

Den traditionelle rabarberkompot 

er stadig god, men du kan 

give den et pift og krydre med 

chili, ingefær, stjerneanis og kanel. 

Det er krydderier, vi betragter 

som eksotiske, men vi brugte faktisk 

ingefær og kanel i Danmark i 

1500-tallet, dog ikke til rabarber. 

Det blev nemlig først almindeligt 

at spise rabarber i det 19. århundrede. 

Her er den krydrede rabarberkompot 

fin tilbehør til kyllingebryst. 

Spidskålen er den første sommer- 

kål og har en fin og sart smag. 

Hovedet er lidt løsere end hvidkål. 

KYLLINGEBRYST MED 

KRYDRET, LUN RABARBER- 

KOMPOT OG SENNEPSSAUCE 

4 personer 

2 snittede fennikel (300 g) 

1 lille snittet spidskålshoved 

(ca. 500 g) 

500 g kyllingebryst uden skind og 

ben 

1 tsk olie 

2 dl grøntsagsbouillon 

1/2 dl frugtsaft, f.eks. af blandede 

bær 

300 g rabarber, snittet i ca. 2 cm 

stykker 

1 dl vand 

5 spsk rørsukker 

1/2 kanelstang 

1/4 rød chili i fine tern (uden kerner) 

1 spsk olie 

1 lille løg i tern 

1-2 tsk mørk muscovadosukker 

1 spsk dijonsennep 

1/2-1 dl hvidvin 

1 spsk majsstivelse 

500 g kartofler 

Foto: Christian Petersen 

Tænd for ovnen på 170°. Læg fennikel 

og spidskål i et ildfast fad og 

krydr med salt og peber. Brun kyllingebrysterne 

i olie, krydr med 

salt og peber og læg dem oven på 

grøntsagerne. Hæld grøntsagsbouillonen 

over. Kom stanniol over. 

Braiser kylling og grønsager i 

ovnen i ca. 45 min. 

Hæld væden fra kyllingerne, 

gem den og hold kyllingerne varme. 

Kog frugtsaft, vand, rørsukker, 

kanelstænger og chili op, skum 

det og lad det koge ind til 3/4 

mængde. Kom rabarberne i et ildfast 

fad. Hæld lagen over rabarberne 

og bag dem i ovnen ved 160° i 

ca. 5 min. 

Kom olien i en gryde og sauter 

løgene uden at brune.Tilsæt sukker, 

sennep og hvidvin, kog op, 

skum det og lad det koge i ca. 15 

min. 

Tilsæt grøntsagsfonden, kog op 

og jævn med majsstivelse rørt ud i 

vand. Kog igennem. Smag evt. til 

med salt og peber. 

Server med kogte kartofler og 

lun rabarberkompot. 

Grønt pr. person: 300 g

KOM MAJ 

DU GRØNNE 

MILDE 

SÆSON 

■ Spinat kan i dag fås importeret 

året rundt, ligesom de fleste andre 

grøntsager og frugter. Jeg kan som 

barn af 60’erne huske glæden ved 

de første radiser, ærter og jordbær. 

Den oplevelse får vores børn ikke, 

de møder året rundt bugnende 

grøntafdelinger med alt, hvad de 

overhovedet kan have lyst til, det 

er bare at vælge. Min datter på 6 

år plagede om jordbær for et par 

måneder siden. De var flotte, så 

jeg kunne godt forstå, de var lige 

så fristende, som slik plejer at 

være. Men jeg blev ikke overrasket, 

da hun fortalte, at det altså 

ikke var ligesom om sommeren, 

for de smagte jo ikke af noget. Så 

GRØNTSAGER PÅ SPINATBUND 

Foto: John Bendtsen 

kunne vi få os en snak om, hvornår 

de forskellige ting smager 

bedst og er billigst. 

I maj kommer den danske spinat. 

Brug de første spæde blade i 

salatskålen eller damp dem let. 

Spinat falder sammen og svinder 

meget, når den bliver dampet eller 

kogt, så beregn rigeligt. Mange 

kender kun spinat som dybfrossen, 

og det kan være en udmærket 

løsning, når man har travlt. Men 

smagen er helt anderledes, når 

man damper den friske spinat. 

Sørg for at rense spinaten godt 

ved at skylle den i flere hold koldt 

vand. Et par sandkorn kan hurtigt 

ødelægge fornøjelsen. 

Spinat kommer oprindeligt fra 

det gamle Persien.Araberne bragte 

spinaten til Spanien, og den 

bredte sig til det øvrige Europa, 

fortæller historikeren Else Marie 

Boyhus. I Danmark har vi dyrket 

spinat siden 1600-tallet, men den 

store udbredelse har planten først 

fået i det 20. århundrede. 

Denne ret kan serveres som tilbehør 

til en let sommermenu eller 

som forret. 

I stedet for spinat kan anvendes 

salatblade eller toppene fra f. eks 

majroer eller rødbeder. 

GRØNTSAGER PÅ 

SPINATBUND 

1 kg nye grøntsager i grove stykker, 

f.eks. gulerod, majroer, forårsløg 

og ny kål 

10 stilke krydderurter, f.eks. estragon, 

kørvel, persille eller purløg 

200 g rensede spinatblade 

15 g smør 

citronsaft 

Læg grøntsagerne og rigeligt med 

friske krydderurter i en stor pande 

eller gryde. Drys med salt og 

peber. Kom en anelse vand, smør 

og evt. lidt citronsaft ved. Læg et 

tykt lag spinat over og kog så vandet 

væk for høj varme.Vend grønsagerne 

over på et fad, så de dampede 

grønsager ligger på et grønt 

leje. 

Grønt pr. person: 300 g 

Opskrifter - www.cancer.dk 

redigeret af 

Janne Bagger 

Madskribent 


knoglemarv TRANSPLANTATION 

Tekst: Otto Bühring 



FOR UNG TIL AT DØ 

Christa løber mellem syv og 10 km på rulleskøjter for at styrke hjertet. Det er nemlig hjertemusklen, 

der først bliver slap, når man sidder helt stille - og Christa skal tilbringe mindst én måned i isolation 

I OVER ET HALVT ÅR HAR LÆGERNE LEDT EFTER ET MEN- 

NESKE, HVIS STAMCELLER SKAL REDDE EN UNG KRÆFT- 

PATIENTS LIV. OMSIDER FANDT MAN PERSONEN I USA 

Christa Snorrason er 29 år og har leukæmi. 

Hun skal have knoglemarv fra en anden person 

for at redde livet. Hun har ventet på en egnet 

donor siden oktober, efter at lægerne fandt ud af, 

at væv fra hendes bror og forældre ikke kunne 

bruges. 

Langt om længe fandt man en egnet person i 

USA, hvis væv kan forenes med Christas, og nu 

venter hun på at blive transplanteret på Rigshospitalet 

i København. 

Donoren er en 49-årig kvinde. Det er alt, 

Christa kan få at vide, ligesom donoren kun kan 

få Christas køn og alder at vide. 

Den amerikanske donor er en af de ca. 5 milloner 

registrerede knoglemarvsdonorer, der er 

opført i en række registre, hvor lægerne kan 

søge efter egnede donorer på tværs af landegrænser. 

I 1997 plejede Christa at tilbagelægge de 13 

km mellem sit hjem og kæresten på rulleskøjter. 

Hun lagde mærke til, at det tog længere og læn- 

gere tid at løbe strækningen, og en dag kunne 

hun ikke klare de sidste 800 meter. Hun blev 

blændet af sol og lyse flader, hun var overfølsom 

for lyde og altid træt. Lægerne kunne hurtigt stille 

diagnosen:Akut leukæmi, og to dage efter var 

hun i et behandlingsforløb, der varede næsten 

tre år, inden hun blev erklæret for helbredt. 

I juli sidste år kom chokket.Tilbagefald. Lægerne 

konstaterede, at sygdommen var brudt ud 

igen. Hvis man får tilbagefald i leukæmi, er der 

kun et at gøre:At gennemføre en knoglemarvstransplantation, 

som også kræver kemoterapi 

og isolation i flere uger. 

Jagten på en egnet donor gik ind. Nu er der 

omsider fundet en, der kan bruges, på den anden 

side af jordkloden. 

En frivillig donation fra et ukendt medmenneske 

har ført til, at Christa kan redde livet. Blandt 

andet derfor går Christa på barrikaderne for at få 

flere til at melde sig som knoglemarvedonorer. 

Christa er kun 29 år gammel og for ung til at dø. 

Læs mere om bloddonation og knoglemarvstransplantation på www.bloddonor.dk

fakta 

HVEM FÅR KNOGLE- 

MARVSTRANSPLANTION? 

Den største gruppe er patienter med 

leukæmi/blodkræft. Mange af dem er 

børn.Transplantation af knoglemarv 

betyder, at mange mennesker, der 

ellers ville dø, bliver reddet. 

HVORDAN DONERER MAN 

KNOGLEMARV? 

Knoglemarvsdonorer bliver rekrutteret 

fra bloddonorer, så først skal man 

blive bloddonor. Det kan man blive 

på www.bloddonor.dk, og her kan 

man også se en oversigt over, hvor 

man kan henvende sig for at give 

blod. 

Når man giver blod, kan man melde 

sig som knoglemarvsdonor. Så vil 

man blive vævstypebestemt. Det sker 

ved en simpel blodprøve, og vævsoplysningerne 

bliver opbevaret i det 

danske knoglemarvsregister. 

Man skal have nøjagtig samme 

vævstype som patienten for at blive 

brugt som donor, så derfor er der en 

meget lille chance for, at man overhovedet 

kommer til blive donor. Man 

har også altid ret til at fortryde. 

Hvis man en dag bliver udpeget 

som donor, bliver man indkaldt til 

sygehuset og kommer under bedøvelse, 

mens man får suget ca. fem pct. af 

sin knoglemarv ud af hoften med en 

kanyle. Dagen efter bliver man 

udskrevet. De næste par dage er der 

smerte og ømhed ved hoften, men 

den fortager sig, og derefter er der 

ingen bivirkninger. Ca. to uger efter 

donationen har der dannet sig ny 

knoglemarv til erstatning for den fjernede. 

DET DANSKE 

KNOGLEMARVSREGISTER 

Det danske knoglemarvsregister 

omfatter på nuværende tidspunkt lidt 

over 8.000 personer, men politikerne 

har efter flere års diskussion bevilget 

20 mio. kr. ekstra, så antallet af donorer 

kan komme op på 20.000, der 

regnes for det ideelle. Hvis vi kommer 

op på det tal, mener man, at man 

-Jeg er overbevist om, at 

mange flere gerne vil være 

knoglemarvsdonorer, men 

de ved ikke, hvad det går 

ud på, eller hvordan de skal 

gøre. Efter at jeg har fortalt 

om, hvordan man kan være 

med til at redde et liv, har 

de fleste af mine venner 

spurgt, hvordan man melder 

sig som marvdonor, og 

flere har meldt sig som 

bloddonorer 

kan gennemføre ca. 10 ud af de 35 

knoglemarvstransplantationer, der 

årligt er behov for herhjemme, med 

marv fra danske donorer. Så internationalt 

samarbejde mellem knoglemarvsregistrene 

vil stadig være nødvendigt. 

23. MAJ ER INTERNATIONAL 

BLODDONORDAG 

Den 23. maj er den internationale 

bloddonordag. Den dag vil mange 

hundrede bloddonorer stå på flere 

af landets større DSB-stationer og uddele 

informationsmateriale for at 

skaffe flere donorer. 

MEST BLOD TIL 

KRÆFTPATIENTER 

Der bliver brugt mere og mere blod 

på sygehusene i Danmark. Derfor er 

der brug for flere donorer. 

Ca. 40 pct. af alle blodtransfusioner 

herhjemme går til kræftpatienter. 


kræftrisiko ARBEJDSMILJØ 

MAN SKAL IKKE BLIVE SYG 

AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 

PERSONER, DER ARBEJDER I 

VISSE BRANCHER, HAR LANGT 

STØRRE RISIKO FOR AT FÅ 

KRÆFT END ANDRE. DET 

VISER FORSKNING FRA KRÆF- 

TENS BEKÆMPELSE OG 

ARBEJDSTILSYNET. KRÆFTENS 

BEKÆMPELSE OPFORDRER 

MYNDIGHEDER, FAGFORENIN- 

GER OG ARBEJDSGIVERE TIL 

AT FORSKE OG FOREBYGGE 

PÅ OMRÅDET. KRÆFTENS 

BEKÆMPELSE FORSKER FOR 

AT FINDE FLERE SAMMEN- 

HÆNGE MELLEM KRÆFT OG 

ARBEJDSMILJØ 

Tekst: Julie Herdal 


■ De, der arbejder på hotel eller i 

restauranter, har stadig meget større 

risiko for at få kræft end dem, der 

arbejder på kontor. Mens f.eks. gartnere 

og landmænd har lavere risiko for at 

få kræft end kontorarbejderne. Det 

viser resultaterne fra den største 

undersøgelse nogensinde af sammenhængen 

mellem kræft og arbejdsmiljø. 

Den viser også, at det er den samlede 

påvirkning fra arbejdsmiljøet, og den 

adfærd, man har i arbejdstiden, der til- 


sammen kan forøge eller sænke kræftrisikoen. 

Det spiller f.eks. ind, om man opholder 

sig mest udendørs, sidder stille, 

ryger eller drikker alkohol på arbejdet, 

og muligvis om man arbejder om natten. 

-Hidtil har vi næsten kun undersøgt 

kemiske påvirkninger, når vi beskæftigede 

os med arbejdsmiljø og kræft. 

Men det, der for det meste øger risikoen 

for kræft i bestemte brancher, er en 

sammenblanding af de kræftfremkaldende 

stoffer, man bliver udsat for og 

kulturen på arbejdspladsen. En ung 

kok fortalte mig f.eks., at cigaretten var 

nødvendig for, at han kunne få en pause 

i sit arbejde. Man kunne ikke bare 

gå ud og "stå" i fem minutter på hans 

arbejdsplads. 

-På den måde kan kulturen og vanerne 

på arbejdspladsen øge risikoen for 

kræft. 

-Samtidig er kokke udsat for kemiske 

påvirkninger, de såkaldte stegemutagener, 

der muligvis også medvirker til 

deres øgede kræftrisiko, siger seniorforsker 

Johnni Hansen fra Kræftens 

Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen.

-Der er behov for røgfri restauranter og 

barer i Danmark for at beskytte tjenere og 

kokke mod den større kræftrisiko, vi ser i 

denne branche, siger seniorforsker Johnni 

Hansen. I foråret offentliggjorde han den 

hidtil største undersøgelse af sammenhænge 

mellem kræft og arbejdsmiljø. 

BRANCHER KULEGRAVES Undersøgelsen 

viser, at politibetjente og 

mennesker, der arbejder i militæret, 

har en større risiko for at få kræft. -Det 

er ikke altid, man ved, hvad det er, der 

fremkalder kræft. Derfor er det nødvendigt 

at undersøge de enkelte brancher 

nærmere, siger Johnni Hansen. 

Sammen med andre forskere i og uden 

for Kræftens Bekæmpelse er han nu i 

gang med at undersøge kræftrisiko hos 

sygeplejersker, buschauffører, søfolk og 

slagteriarbejdere. Resultaterne kommer 

i 2004. 

Men forskerne kigger også tilbage i 

BÅDE MÆND OG 

KVINDER MED 

Seniorforsker Johnni Hansen 

fra Kræftens Bekæmpelse har 

undersøgt kræftrisikoen ved 

49 forskellige brancher i Danmark. 

Næsten 400.000 kvindelige 

og mandlige lønmodtagere 

har deltaget. 

Kun relativt få undersøgelser 

af sammenhænge mellem 

arbejde og kræft har hidtil inddraget 

kvinder, fordi de i mange 

lande udgør en lille del af 

den samlede arbejdsstyrke. 

tiden, for at finde mulige forklaringer i 

datidens arbejdsmiljø på nutidens 

kræfttilfælde. Johnni Hansen undersøger 

f.eks., om miljøet har en indflydelse 

på det ufødte barns risiko for at 

få testikel- og brystkræft. Kan en kræftsyg 

være blevet syg på grund af faderens 

eller moderens arbejdsmiljø? 

Undersøgelserne går tilbage til 

1960’erne, hvor de første registre over 

børn og forældre blev oprettet. 

Formanden for 

Restaurationsbranchens 

Forbund, 

Preben 

Rasmussen 

fakta mening 

STØRST RISIKO FOR 

AT UDVIKLE KRÆFT 

Bus- og taxachauffører 

Militær- og politi 

Tjenere, kokke og bartendere 

Bryggeriarbejdere 

Jern- og metalarbejdere 

LAVEST RISIKO FOR 

AT UDVIKLE KRÆFT 

Postbude 

Supermarked 

Fiskeri 

Landbrug og gartneri 

Undervisning 

(Gælder både mænd og kvinder) 

Arbejdsmiljø - www.cancer.dk 

RESTAURATIONS- 

ANSATTE VIL 

HAVE RØGFRI 

ARBEJDSPLADSER 

-På baggrund af de nye tal, 

mener vi, at det er naturligt 

at bakke op om et forbud 

mod rygning på restauranter 

og barer. Hidtil har vi ment, 

at det var udansk med forbud, 

men vi har skiftet 

mening, efter at det er dokumenteret, 

at vores medlemmer 

har langt højere risiko 

for bl.a. lungekræft, siger formanden 

for Restaurationsbranchens 

Forbund, Preben 

Rasmussen til tætpåkræft. 

Restaurationsbranchens Forbund 

organiserer ansatte 

inden for hotel, restauration, 

catering og turisme. 

KRÆFTENS 

BEKÆMPELSE 

STØTTER FORBUD 

Kræftens Bekæmpelse går 

ind for et røgfrit ’offentlig 

rum’ og det inkluderer røgfri 

restauranter og barer. –Vi 

støtter kampen mod passiv 

røg og mener, at man må 

tage alle forhåndenværende 

midler i brug – også lovgivning, 

siger Kræftens Bekæmpelses 

direktør Arne Rolighed 

til tætpåkræft. 

Restaurationsbranchens 

Forbund ser desuden gerne 

strengere regler for udsugning 

i køkkener, hvor personalet 

er udsat for de kræftfremkaldendestegemutagener. 

–De ansattes adfærd på 

arbejdspladsen er også 

noget, vi diskuterer meget, 

for den er også en del af 

sammenhængen mellem 

arbejdsmiljø og kræft, siger 

Preben Rasmussen. 


estauranter RYGEFORBUD 

SVERIGE 

I DEN RIGTIGE 

RETNING 

NORGE 

I DEN RIGTIGE 

RETNING 

NEW YORK 

I DEN RIGTIGE 

RETNING ... 


Et på alle måder historisk 

foto. Før i tiden var cigaretter 

en naturlig del af 

restaurationslivet i New 

York som her på billedet 

fra Kit Kat Club i 1939. 

Nu er de borte 

Tekst: Otto Bühring 

Foto: Bettmann/CORBIS 

RYGEFORBUD BREDER SIG 

PÅ RESTAURANTER OG BARER 

■ I Sverige vedtog man allerede i 1993 

en lov, der siger, at alle restauranter 

med 50 pladser eller mere skal indrette 

mindst halvdelen af dem som 

røgfrie. Siden 1. januar i år skal alle 

restauranter uanset størrelse have 

røgfrie pladser, og man regner med, at 

der næste år vil blive indført et totalt 

rygeforbud på alle restauranter, cafeer 

og barer. Mange er allerede helt 

røgfrie, og på internettet har de svenske 

kommuner offentliggjort lister 

over de røgfrie restauranter. 

Argumentet om, at et rygeforbud vil 

koste kassen for restauratørerne gennemhulles 

af en undersøgelse, som 

den svenske Hjärt-Lungfonden har 

foretaget. En tredjedel af de 600 restauranter 

og caféer, der er blevet røgfrie, 

svarer, at de har tjent flere penge. 

Andre svar fra undersøgelsen:Vi har 

fået mere tilfredse gæster (70 pct.).Vi 

har fået flere gæster (28 pct.). Det er 

blevet lettere at skaffe personale (22 

pct. (af café-ejerne)). Rapporten kan 

hentes på www.hjart-lungfonden.se 

KOM TIL NORGE, MIN FAR Den 8. 

april i år blev en historisk dag i Norge. 

Den dag vedtog de norske politikere i 

Odelstinget (Parlamentets 2. kammer) 

med et flertal på 60 mod 15 stemmer, 

at der skal indføres forbud mod rygning 

på alle serveringssteder. Kort 

efter påske blev forslaget godkendt i 

Stortinget. Dermed bliver Norge det 

første land i verden, der indfører en så 

konsekvent politik. Hovedargumentet 

er hensynet til de ansattes sundhed. 

"THE CITY THAT NEVER SMOKES" 

Den 30. marts var en historisk dag i 

New York. Den dag blev det endnu 

surere at være ryger, for nu er man rigtigt 

ude i kulden. I flere år har der hersket 

rygeforbud på restauranter (i et 

barhjørne har man dog kunnet tage sig 

nogle sug), men nu er det slut. 

Søndag den 30. marts i år trådte en 

ny lov i kraft, der forbød rygning ikke 

bare på restauranter, men også på 

barer, natklubber, jazzklubber og andre 

lignende steder. New York var tidligere 

en af cigarettens hovedstæder med 30 

pct. af al amerikansk cigaretproduktion, 

med jazztempler som Village Vanguard 

og Blue Note. Her var der næsten 

rygetvang - i hvert fald på den passive 

side. Nu er cigaretter blevet bandlyst 

fra den ene dag til den anden. Borgmester 

Michael Bloomberg leder en 

kampagne, der har til hensigt at gøre 

New York City til "The City That Never 

Smokes". Restauratører og barindehavere 

får 400 $ (ca. 2.800 kr.) i bøde, 

hvis forbuddet overtrædes. Sker det 

flere gange, kan bevillingen ryge. Rygeforbuddet 

begrundes med hensynet til 

de ansattes sundhed. 

Lovforslaget, som træder i kraft den 

24 juli i år, blev fremlagt allerede for to 

år siden, men vedtagelsen er blevet forsinket 

af en voldsom lobbyvirksomhed 

fra tobaksindustrien, restaurations- og 

alkoholbranchen. 

Modstanderne siger, at forbuddet 

ikke kan overholdes. Men det er gået 

relativt nemt i både delstaterne Californien 

og Delaware, som indførte lignende 

regler for tre år siden. Men for de 

allermest afhængige findes der endnu 

undtagelser: Man må gerne ryge i cigarbarer, 

der har fået bevilling inden 

udgangen af 2002, og man må også 

gerne ryge i spillekasinoer, hvis de ligger 

i indianerreservater. 

Find røgfrie restauranter - www.cancer.dk

■ København og 

Frederiksbergs kommuner 1 

■ Københavns Amt 3 

■ Vestsjællands Amt 4 

■ Storstrøms Amt 4 

kalenderen 

2.sektion - tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelses Magasin 

SAMMEN ER VI STÆRKERE 

Siden det første nummer af tætpåkræft udkom i februar, har vi fået 

mange positive reaktioner. Mange af dem har drejet sig om den 

sektion, som du nu ser forsiden af - Kalenderen. Den viser et imponerende 

aktivitetsniveau i lokalforeninger og rådgivninger over hele 

landet, og flere læsere har fortalt os, at de er blevet inspireret og 

har ringet til arrangørerne for at få flere oplysninger og gode råd. 

Det frivillige element i Kræftens Bekæmpelses 75-årige historie 

har aldrig været vigtigere. Vi har netop overstået en fantastisk 

landsindsamling, som jo er tilrettelagt af frivillige fra lokalforeningerne, 

og jubilæumsarrangementerne over hele landet bliver stadig flere, 

og det giver stor synlighed i de lokale medier. 

At det frivillige arbejde står stærkere og stærkere fremgår også 

af, at der kommer flere og flere patientforeninger, hvor arbejdet i al 

væsentlighed udføres af frivillige. 

De frivillige i patientforeningerne er med til at skabe nærvær for 

kræftpatienter og deres pårørende. For kræftpatienter er noget af 

det vigtigste nemlig at møde andre i samme situation - medmennesker 

der har prøvet det samme på egen krop, som har de samme 

erfaringer, både fysisk og følelsesmæssigt. Den solidaritet og samhørighedsfølelse, 

man møder hos andre kræftpatienter, er med til at 

give håb og nye handlemuligheder. Bl.a. derfor ser vi en stigning i 

antallet af patientforeninger. 

■ Frederiksborg Amt 4 

■ Roskilde Amt 5 

■ Fyns Amt 5 

■ Nordjyllands Amt 6 

■ Viborg Amt 6 

Maj 2003, 1. årgang 

KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER 

KØBENHAVN – 8. MAJ 

KL. 15.00 – 17.30 

Strålebehandlet 

hals– og mundhulekræft 

Kursus over 6 gange for patienter, 

som er blevet strålebehand- 

let inden for de seneste 2 år. Lejlighed 

til at få afklaret spørgsmål, 

drøfte tanker og diskutere forskellige 

aspekter i relation til sygdom 

og behandling med læge, 

socialrådgiver og talepædagog 

Disse foreningers medlemmer har hver især nogle erfaringer, som 

bliver bragt med ind i samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse. 

Derved kommer Kræftens Bekæmpelse tættere på det enkelte menneske. 

Og det er netop for at styrke kræftsagen og synliggøre de 

mange konkrete problemer, at Kræftens Bekæmpelse for nylig indgik 

en samarbejdsaftale med 12 patientforeninger. Ved at gå sammen 

kan vi give kræftpatienter bedre tilbud. 

Patientforeningerne er med til at give Kræftens Bekæmpelse en 

viden om den enkelte sygdom, så vi bliver bedre til at tale patienternes 

sag over for myndighederne. Når man kan pege på konkrete 

forhold og problemer for en hel patientgruppe, får ens ord større 

vægt. På den anden side kan vi i Kræftens Bekæmpelse bruge vores 

erfaring og styrke til at bakke den enkelte patientforening op i dens 

arbejde. 

Sammen er vi stærkere i kampen mod kræften. 

Arne Rolighed 

Se listen over de 12 patientforeninger på side 11 

KRÆFTENS BEKÆMPELSE TILBYDER EN BRED VIFTE AF REGIONALE TILBUD 

På kræftrådgivningerne er der endvidere mulighed for at møde ligestillede 

ved at deltage i forskellige grupper, foredrag, undervisning, 

åbent hus arrangementer og mange andre tilbud. Derudover tilbydes 

aktiviteter, der er arrangeret af frivillige. 

Nærmere oplysninger om rådgivningernes tilbud og lokale aktivi- 

teter kan fås på Kræftens Bekæmpelses rådgivninger (se adresser og 

telefonnumre på side 2) samt på www.cancer.dk, hvor kalenderen 

løbende opdateres. På www.cancer.dk er der også en fortegnelse 

over Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger samt kontaktpersoner. 

Arrangør: Kræftrådgivningen i 

København og Frederiksberg 

Sted: Kræftrådgivningen i 

København og Frederiksberg, 

Strandboulevarden 55, 

København Ø 

■ Århus Amt 7 

■ Vejle Amt 8 

■ Ribe Amt 9 

■ Ringkøbing Amt 9 

■ Sønderjyllands Amt 10 

Tilmelding: På tlf. 3525 7700 

eller via e–mail: 

koebenhavn@cancer.dk 

senest den 6. maj 

■ Bornholms 

Regionskommune 10 

■ Patientforeninger 11 

■ Linettes 

landsindsamling 12 

Arne Rolighed 

Københavns og 

Frederiksberg 

kommuner 

indhold 


..Københavns ..Fyns Amt og 

Frederiksberg 

kommuner 


i København og 

Frederiksberg 



Tlf. 35 25 77 00 

Fax. 35 25 77 11 

e-mail 



på Frederiksberg 

Magnoliavej 9 

2000 Frederiksberg 

Åben onsdage i ulige 

uger kl. 16-18 


København og 

Frederiksberg kommuner 


KL. 19.00 – 21.00 

Kvinder med brystkræft 

"Patientkontakten" er et tilbud til 

hospitalsindlagte kvinder med 

brystkræft om at tale alene med 

en kvinde, der selv har været i 

behandling for brystkræft 

Arrangør: Vejledergruppen 

De Brystopererede 

Sted: Rigshospitalet, 

mammakirurgisk afdeling 

Tilmelding: Meddel en af 

sygeplejerskerne på afdelingen, 

at du gerne vil tale med en vejleder 

fra De Brystopererede, så 

får du besked om det nøjagtige 

tidspunkt 


KL. 17.00 – 19.00 

Kvinder med kræft i 

underlivet 

"Træffetid" er et tilbud om at 

mødes med andre kvinder, der er 

eller har været i samme situation, 

og udveksle tanker og erfaringer 

Arrangør: KIU Kvinder med 

kræft i underlivet 


Blegdamsvej 9, Opgang 5, 

4. sal, konferencerummet 


KL. 17.30 – 19.30 

Introduktionskursus for 

nye frivillige i lokalforeningerne 

i København og Frederiksberg 

kommuner 

Arrangør: Benedikte 

Kaalund, tlf. 3525 7512, 

Sted: Strandboulevarden 49, 

København Ø 

Tilmeldingsfrist: 5. maj 


KL. 19.00 – 21.00 

Mænd og kræft 

"Det rammer ikke kun naboen – 

et liv som kræftpatient og som 

pårørende". Oplæg ved myelomatosepatient 

og pårørende. 

For mænd med kræft og mandlige 

pårørende 

Arrangør: Frivilliggruppen 





København Ø 






KL. 14.00 – 16.00 
















tidspunkt 

KØBENHAVN – MEDIO MAJ 

OmSorgsgruppe for unge, 

der har mistet 

For unge mellem 13 og 15 år, 

der har mistet en nærtstående. 

Gruppen mødes 3 timer hver 

anden onsdag, hvor der under 

professionel ledelse er mulighed 

for samtale og socialt samvær 

med ligestillede 






København Ø 

Tilmelding og yderligere 

information: På tlf. 3525 

7700 eller via e–mail: 



KL. 19.00 – 21.00 


Samtalegruppe for kvinder, som 

har afsluttet deres behandling 

for brystkræft 

Arrangør: Vejlergruppen 





København Ø 



koebenhavn@cancer.dk. 

Max. 8 deltagere 


KL. 19.00 – 21.30 

Hals– og mundhulekræft 

"Alternativ behandling" ved speciallæge 

Claus Hancke. For patienter, 

der har eller har haft 

kræft i hals og/eller mundhule, 

og deres pårørende 

Arrangør: Netværk for 

patienter med hals– og mundhulekræft 




København Ø 






KL. 16.00 – 18.00 

Informationsmøde 

Generel orientering om 

Kræftens Bekæmpelse og om 

Kræftrådgivningens arbejde 






København Ø 






KL. 19.00 – 21.00 
















tidspunkt 

KØBENHAVN – 

ULTIMO MAJ 

OmSorgsgruppe 

for forældre 

Gruppe for forældre til unge 

mellem 13 og 15 år, der deltager 

i en af Kræftrådgivningens 

OmSorgsgrupper for unge der 

har mistet. Én gang om måneden 

mødes man med to af 

Kræftrådgivningens psykologer 

for at tale om sorgbearbejdning, 

unges reaktioner og familiens 

nye ståsted 






København Ø 

Tilmelding og yderligere information: 

På tlf. 3525 7700 eller 

via e–mail: 


KØBENHAVN – 11. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 


"Hvordan forholder mænd sig til 

at få en kræftsygdom? Hvad vil 

mænd gerne vide noget om?". 

Oplæg ved læge Mogens 

Munch Nielsen. For mænd med 

kræft og mandlige pårørende 

Arrangør: Frivilliggruppen 





København Ø 



koebenhavn@cancer.dk senest 

den 6. juni 


KL. 14.00 – 16.00 









Sted: Rigshospitalet, mammakirurgisk 

afdeling. 






tidspunkt 


KL. 17.00 – 19.00 

Kvinder med kræft 

i underlivet 

"Træffetid" er et tilbud om at 

mødes med andre kvinder, der 

er eller har været i samme situation, 





Blegdamsvej 9, Opgang 5, 

4. sal, konferencerummet 


KL. 19.00 – 21.30 

Hals– og mundhulekræft 

Åbent Hus arrangement for 

kræftpatienter, deres pårørende 

og andre interesserede 

Arrangør: Netværk for patienter 

med hals– og mundhulekræft 




København Ø 


KL. 19.00 – 21.00 













at du gerne vil tale med en vej-

leder fra De Brystopererede, så 


tidspunkt 


KL. 14.00 – 16.00 






KØBENHAVNS AMT 


KL. 15.00 

Tur for efterladte. ”Rundvisning 

på Christiania” 

Arrangør: Netværk for efterladte 

ægtefæller til kræftpatienter 

Sted: Hovedindgangen ved 

Christiania, Prinsessegade, 

København 

Tilmelding: Senest den 1. maj 

til Kirsten Nielsen på 

tlf. 4448 1187 

KGS. LYNGBY – 12. MAJ 

KL. 19.00 

Temaaften for efterladte 

Forhenværende statsminister 

Anker Jørgensen fortæller om, 

hvordan han kom videre efter 

sin hustrus død 


ægtefæller til kræftpatienter 


Københavns Amt, Nørgaardsvej 

10, Kgs. Lyngby 

Tilmelding: Tlf. 4593 5151 

Pris: 25 kr. inkl. kaffe og kage 

KGS. LYNGBY – 13. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Træffetid for kvinder med 


Åbent Hus 




Københavns Amt, 

Nørgaardsvej 10, Kgs. Lyngby 

GLOSTRUP – 20. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Aftentur i Vestskoven ad 

Kringelstien Kender du Kringelstien? 

Kringelstien ligger i 











tidspunkt 

den vestlige ende af Vestskoven, 

nord for landsbyen Risby. 

Medbring evt. aftendrikken – vi 

har kage med. Alle er velkomne 

Arrangør: Brøndby og Glostrup 

lokalforeninger, tilmelding 

Brøndby tlf. 4396 9485 eller 

Glostrup tlf. 4363 2564 

Sted: Mødested: Parkeringspladsen 

ved Orchidevej. Bus nr. 

141 kører fra Glostrup kl. 18.33 

og ankommer ved Orchidevej 

kl. 18.55 – retur fra Orchidevej 

kl. 21 

Pris: 20 kr. 

RØDOVRE – 26. MAJ 

KL. 19.00 

Brystkræft ”At leve med 

brystkræft” ved præst Karen 

Mikkelsen 

Arrangør: Foreningen for brystopererede 

kvinder, Rødovre 

Sted: Rødovregård, ”Hestestalden”, 

Kirkesvinget 1, Rødovre 


HERLEV – 27. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 



Åbent Hus. 



Sted: Københavns Amtssygehus 

i Herlev, Det store konferencerum, 

Herlev Ringvej 75, 

Herlev 

KGS. LYNGBY – 3. JUNI 

KL. 18.00 – 20.00 


brystkræft Samvær med erfaringsudveksling. 

KØBENHAVN – 4. SEPTEM- 

BER KL. 16.00 – 18.00 

Informationsmøde 

Generel orientering om Kræftens 

Bekæmpelse og om Kræftrådgivningens 

arbejde. 






Arrangør: De Brystopererede 





KL. 10.00 – 12.00 

Sommergruppe for kræftpatienter 

Den 4. juni startes 

en samtalegruppe for kræftpatienter. 

Gruppen mødes hver 

onsdag over 10 gange, sidste 

gang 6. august 


Københavns Amt 





information tlf. 4593 5151 


KL. 19.00 – 21.00 



Sommerafslutning 







KGS. LYNGBY – 10., 11. OG 

12. JUNI 

KL. 10.00 – 15.00 

”Hvordan kommer jeg 

videre?” Et tre dages rehabiliteringstilbud 

for kræftpatienter 










senest den 1. september 


information tlf. 4593 5151 

RØDOVRE – 11. JUNI 

KL. 17.00 

Brystkræft 

Skovtur – ud i det blå! 




Pris: 110 kr. 

GENTOFTE – 15. JUNI 

KL. 11.00 

Familiemotionsløb i Bernstorffsparken, 

Charlottenlund 

Arrangør: Gentofte lokalforening 

HERLEV – 24. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 



Åbent Hus 



Sted: Københavns Amtssygehus 

i Herlev, Det store konferencerum, 

Herlev Ringvej 75, 

Herlev 

RØDOVRE – 26. JUNI 

KL. 19.00 

Brystkræft Afrunding og 

hyggeaften før sommerferien 



Sted: Rødovregård, ”Hestestalden”, 

Kirkesvinget 1, Rødovre 


Roslkide ..Københavns Amt og 

Frederiksberg 

kommuner 

Københavns 

Amt 


i Københavns Amt 

Nørgaardsvej 10 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 93 51 51 

Fax. 45 93 28 44 

e-mail 

lyngby@cancer.dk 


3

Vestsjællands 

Amt 


i Holbæk 

Lægerne i Kirkestræde 

Kirkestræde 2, 2.tv. 

4300 Holbæk 

Tlf. 5944 1222 

Åben hver onsdag 

kl. 16-19 

Frederiksborg 

Amt 


i Frederiksborg Amt 

Møllestræde 6 

Baghuset 

3400 Hillerød 

Tlf. 48 22 02 82 

Fax. 48 22 02 88 

e-mail 

hillerod@cancer.dk 

Storstrøms 

Amt 


i Storstrøms Amt 

Dania 5, 1. 

4700 Næstved 

Tlf. 55 74 04 00 

Fax. 55 77 22 84 

e-mail 

naestved@cancer.dk 

Kræftrådgivningen i 

Maribo 

Maribo Sygehus 

Sdr. Boulevard 84 

4930 Maribo 

Tlf. 5478 3030 

Åben torsdage i ulige 

uger kl. 15-18 


Vestsjællands Amt, Frederiksborg Amt 

Storstrøms Amt 

VESTSJÆLLANDS AMT 

SLAGELSE – 14. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 


underlivet 

"Træffetid" er et tilbud om at mødes 

med andre kvinder, der er 

eller har været i samme situation, 




Sted: Slagelse Sygehus, mødelokale 

i kælderen, indgang 11, 

Ingemannsvej 18 

FREDERIKSBORG AMT 

SNEKKERSTEN – 10. MAJ 

KL. 9.30 – 16.00 

Temadag for yngre kvinder 

med brystkræft 

Indlæg ved forskellige fagpersoner, 

der har særlig indsigt i de 

problemer, man møder, når man 

har fået en livstruende sygdom i 

en ung alder 


De Brystopererede og Patientforeningen 

De Brystopererede i 

samarbejde med medicinalfirmaet 

Roche A/S 

STORSTRØMS AMT 

NYKØBING F. – 11. MAJ 

Claus Meyer på Pannebjerg 

Gods Nykøbing F. lokalforening 

åbner i anledning af 75 

års jubilæet Pannebjerg gods, 

hvor Claus Meyer vil lave mad 

og Gl. Sprøjtehus Teatergruppe 

vil opføre Atlantis. 

Arrangør: Nykøbing F. lokalforening, 

Berit Mathiasen, 

tlf. 5485 1551 

Sted: Pannebjerg gods 

SORØ – 22. JUNI 

KL. 11.00 – 17.30 

Besøg Stiftelsen Sorø Akademi. 

Der er mulighed for at 

opleve: 

•Rundvisning i Akademiets 

hovedbygning fra 1827 – ingen 

mulighed for kørestolsbrugere. 

•Rundvisning i Akademihaven. 

•Rundvisning i Sorø Klosterkirke. 

•Alle rundvisninger: hver hele 

og halve time fra kl. 12.00 – 

sidste gang kl. 16.00 

•Fremvisning af Hauchs Physiske 

Cabinet – hver hele time 

•Sejlads med Sorø Bådfart – 

Sted: Comwell Borupgaard, 

Nørrevej 80, Snekkersten 

Tilmelding: Senest den 23. 

april ved henvendelse til De 

Brystopererede, 

Kræftens Bekæmpelse, 

M.P. Bruuns Gade 29, Århus C, 

tlf. 8732 2929 

Det er muligt at deltage ud over 

amtsgrænsen 

NYKØBING F. – 14. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Sanne Lund fra Bandagisterne 

kommer og viser 

badetøj 


Sted: Nykøbing F. Centralsygehus, 

kantinen 3. sal, Fjordvej 15, 

Nykøbing F. 

NAKSKOV – 2. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Mødested 


hver time fra kl. 11.45 – sidste 

gang kl. 15.45 

•Underholdning på Teaterpladsen 

kl. 14.00, 15.00 og 16.00. 

•Koncert i Sorø Klosterkirke ved 

organist Knud Vad kl. 17.00 

•Mulighed for sund mad, kaffe 

m.m.i Akademiets kantine, 

Skjalm Hvide fra kl. 11.00. 

•Sjove aktiviteter for børn på 

idrætspladsen. 

Pris 100. kr. (børn gratis) 

Billetsalg: Sorø Turistkontor, tlf. 

5782 1012 

Billetnet, tlf. 7015 6565 eller 

www.billetnet.dk 

HØRSHOLM – 20. MAJ 

KL. 18.30 – 20.30 

Træffetid for 

brystopererede 

"Det sidste nye i brystproteser, 

undertøj og badetøj" 

v/direktør Lis Løfberg, Amoena 


Sted: Hørsholm Sygehus, 

personalekantinen, Usserød 

Kongevej 102, 2970 Hørsholm 

Sted: Nakskov Sygehus, kantinen, 

Hoskiærsvej 17, Nakskov 

NÆSTVED – 3. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Undersøgelse ved 

brystoperation 

v/patolog Inger Stamp, Næstved 

Sygehus 


Sted: Næstved Centralsygehus, 

15. etage, Ringstedgade 

61, Næstved 

RINGSTED – 2. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 


"Træffetid" er et mødested for 

kvinder, som har eller har haft 

brystkræft og som har behov for 

at udveksle erfaringer med ligestillede. 

Mulighed for personlig 

samtale med en vejleder 

kl. 18.30 



Sted: Ringsted Sygehus, 

indgang A, Kirurgisk Ambulatorium, 

Ærtekildevej 

HUNDESTED – 20. JULI – 10. 

AUGUST 

Kl. 13–16 tir–søn,Kl. 10–13 lørdag 

Kunst til tiden: Kunstudstilling 

til fordel for Kræftens 

Bekæmpelse. Fernisering 19. juli 

kl. 14.00 

Arrangør: Britta West, 

tlf. 3525 7523 

Sted: Rådhuset, Nørregade 61, 

Hundested 

NYKØBING F. – 11. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Erfaringsudveksling blandt 

de fremmødte 


Sted: Nykøbing F. Centralsygehus, 

kantinen 3. sal, Fjordvej 15, 

Nykøbing F.

ROSKILDE AMT 

ROSKILDE – 14. MAJ 

KL. 19.00 – 21.30 

De psykiske følgevirkninger 

af brystkræft 

Foredrag med overlæge Marianne 

Lau fra Psykoterapeutisk 

Center i Gentofte, psykolog og 

leder af Kræftrådgivningen i 


Eva Ethelberg samt Marianne 

Bøysen fra De Brystopererede 


Roskilde Amt og Psykiatrifonden 

Sted: Foredragssalen, Roskilde 

Bibliotek, Dronning Margrethes 

Vej 14, Roskilde 

Tilmelding: Psykiatrifonden, 

tlf. 3929 3909 mandag–torsdag 

9–16 og fredag 9–15. 

Pris: 40 kr. 

ROSKILDE – 19. MAJ 

KL. 10.00 – CA. 11.30 

Vil du med ud og gå? 

Alle kræftpatienter der har lyst 

til at møde ligestillede og få frisk 

FYNS AMT 

ODENSE – 8. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Temaaften over emnet: 

Kræftsygdommens udfordringer 

og konsekvenser for de pårørende 

– hvordan finder den pårørende 

styrken til at støtte og være 

til stede for den kræftramte? 


Fyns Amt 

Sted: Vesterbro 46, Odense 

Tilmelding: tlf. 6611 3200 

MIDDELFART – 12. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Cafe–aften 

En aften med ergo– og musikterapeut 

Ellen Thomassen. 

Musikken kan via drømmerejser 

være med til at styrke livskvaliteten 

Arrangør: Middelfart lokalforening 

Sted: Ældrecentret Skovgade, 

Middelfart 


KL. 18.00 – 20.00 

Træffetid 

Hvordan kommer jeg videre 

efter min kræftsygdom og undgår 

at overbelaste min krop, 

v. psykolog og fysioterapeut 

Birgitte Bisted 

Arrangør: De brystopererede 

luft på samme tid er velkommen 

til at møde op og komme med 

på en tur rundt i Roskilde. Turen 

afvikles i hyggeligt snakketempo 

og forventes at vare en times 

tid. Bagefter er der kaffe i 

rådgivningen 


Roskilde Amt og frivillige 


Roskilde Amt, Jernbanegade 16, 

Roskilde 

ROSKILDE – 2. JUNI 

KL. 10.00 – CA. 11.30 

Vil du med ud og gå? 

Alle kræftpatienter der har lyst 

til at møde ligestillede og få frisk 

luft på samme tid er velkommen 

til at møde op og komme med 

på en tur rundt i Roskilde. Turen 

afvikles i hyggeligt snakketempo 

og forventes at vare en times 

tid. Bagefter er der kaffe i 

rådgivningen 


Sted: Odense Universitetshospital, 

Torben With, Auditoriet, 

Sdr. Boulevard 29, Odense 

LANGELAND – 13. MAJ 

KL. 12.30 – 18.00 

Cafeklubben Langeland 

arrangerer bustur Bustur til 

det smukke Østfyn med besøg 

på Langeskov Planteskole, hvor 

kaffen også nydes. 

Arrangør: Cafeklubben 

Langeland. 

Sted: Start kl. 12.30 fra Humble 

Taxa. Kl. 12.50 fra Langelandshallen. 

Hjemkomst Humble 

ca. kl. 18. 

Tilmelding: senest den 9. maj 

til Inga Hansen tlf. 6251 2890 

eller Solvejg Nielsen, 

tlf. 6256 1572 

Pris: 60 kr. incl. kaffe 


KL. 14.00 – 17.00 

Cafeklub 

Hyggeligt samvær på Kræftrådgivningen 

med sang, kaffe 

og en god snak over bordet 

Arrangør: Cafeklub Odense 

Sted: Vesterbro 46, 1. sal, 

Odense 

Tilmelding: Senest d. 19. maj, 

tlf. 6617 2076 

Pris: kr. 20 inkl. kaffe og brød 

Roskilde Amt og frivillige 


Roskilde Amt, Jernbanegade 16, 

Roskilde 

ROSKILDE – 3. JUNI 

KL. 17.30 – 19.30 

Introduktionskursus for 

nye frivillige i lokalforeningerne 


Arrangør: Benedikte Kaalund, 

tlf. 3525 7512, tilmeldingsfrist 

27. maj 

Sted: Kræftrådgivningen, 

Jernbanegade 16, Roskilde 

KØGE – 4. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Rekonstruktion – 

brystkræftramte 

"Mødested" på Køge Sygehus 

finder sted den 1. onsdag i hver 

måned (undtaget juli og december). 

Denne onsdag fortæller en 

plastikkirurg om rekonstruktion 


LANGELAND – 10. JUNI 

KL. 13.30 – 17.00 

Cafeklubben Langeland 

arrangerer tur til besøgshaven 

TARA 

Tur til besøgshaven TARA, Vindeby, 

som har fået lavet en del 

nyt i haven, vi ser også Per´s jagttrofæer 

og Eva´s fine sten m.m. 

Arrangør: Cafeklubben Langeland. 

Sted: Mødested Borgerhuset, 

Ahlefeldtsgade, Rudkøbing 

(Syd–boere kører direkte til 

TARA) 

Tilmelding og aftale om kørsel 

senest dagen før inden kl. 

19.00 til Inga Hansen tlf. 6251 

2890 eller Solvejg Nielsen, 

tlf. 6256 1572 


ODENSE – 10. JUNI 

KL. 18. – 20.00 

Træffetid 

Samvær for brystkræftopererede 


Sted: Odense Universitetshospital, 

Patienthotellet, 5. sal, 

Nord. Sdr. Boulevard 29, 

Odense 

Roskilde Amt 

Fyns Amt 

Sted: Roskilde Amts sygehus i 

Køge (RASK), indgang 1, 1. sal, 

Lykkebækvej 1, Køge 

SKOVBO 26. JUNI – 13. JULI 

KL. 9 – 19 HVERDAGE, 

KL. 14 – 18 WEEKEND 

Kunst til tiden Kunstudstilling 

til fordel for Kræftens Bekæmpelse. 

Fernisering 26. juni 

kl. 18.00 

Arrangør: Skovbo lokalforening, 

Eva Drost Holm, tlf. 5682 

0990 

Sted: Skovbo Rådhus, Møllevej 

2, Borup 


KL. 16.30 – 18.30 

Orienteringsmøde: Information 

om Kræftens Bekæmpelse 

for evt. nye frivillige 


Fyns Amt 


Tilmelding: Senest 1 uge før, 

tlf. 6611 3200 


KL. 11.30 – 15.00 

Cafeklub 

Sejltur med fjordbåden Svanen 

på Odense fjord 

Arrangør: Cafeklub Odense 

Sted: Odense Havn, 

Englandskajen, Odense 

Tilmelding: Senest d. 13. juni, 

tlf. 6617 2076 

Pris: kr. 70 

ODENSE – 14. AUGUST 

KL. 16.30 – 18.30 

Orienteringsmøde: Information 

om Kræftens Bekæmpelse 

for evt. nye frivillige 


Fyns Amt 


Tilmelding: senest 1 uge før, 

tlf. 6611 3200 

Roskilde 

Amt 



Jernbanegade 16 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 30 46 60 

Fax. 46 30 46 61 

e-mail 

roskilde@cancer.dk 

Kræftrådgivningen i Køge 

Torvet 11, 1. 

4600 Køge 

Tlf. 5663 8229 

Åben hver torsdag 

kl. 16-19 

Fyns Amt 


i Fyns Amt 

Vesterbro 46 

5000 Odense C 

Tlf. 66 11 32 00 

Fax. 66 13 06 18 

e-mail 

odense@cancer.dk 


Nordjyllands 

Amt 


i Nordjyllands Amt 

Vesterå 5 

9000 Aalborg 

Tlf. 98 10 92 11 

Fax. 98 10 92 33 

e-mail 

aalborg@cancer.dk 

Viborg Amt 


i Viborg Amt 

Rådgivningscentret 

Banegårdspladsen 

2. 1. 

8800 Viborg 

Tlf. 86 60 19 18 

e-mail 

rdg.vib@vibamt.dk 


i Thisted 

De Frivilliges Hus 

Vestergade 74 B 

7700 Thisted 

Tlf. 9794 6286 

Telefonisk træffetid 

torsdag kl. 8-9 


Nordjyllands Amt 

Viborg Amt 

NORDJYLLANDS AMT 

AALBORG – 20. MAJ 

KL. 16.00 – 18.00 

Cafeen – et åbent mødested 

for alle der har eller har haft 

kræft inde på livet 




Nordjyllands Amt, Vesterå 5, 

Aalborg 

Tilmelding: 9810 9211 – 

senest 19. maj kl.12.00 

DRONNINGLUND – 25. MAJ 

Jubilæumsarrangement i 

det nordjyske Besøg Dronninglund 

Slot med guidet rundvisning 

på slottet kl. 14 og kl. 

17. Entreen går ubeskåret til 

Kræftens Bekæmpelse. 

Arrangør: Brønderslev lokalforening, 

Hanne Brandt, 

tlf. 9828 1079, og Dronninglund 

lokalforening Henny Amby Vittrup 

tlf. 9828 1079 

Sted: Dronninglund Slot 

AALBORG – 3. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 


Træffetid/Samværsaften 

Vi går sommeren i møde ved at 

se på det sidste nye badetøj 

v/Jette Udengaard, Sahva Care 


VIBORG AMT 

THISTED – 13. MAJ 

KL. 15.30 – 17.30 

Åbent Hus for kræftramte, 

pårørende og efterladte 

Arrangør: Frivillige fra Kræftens 


Sted: De Frivilliges Hus, 

Vestergade 74B, Thisted. 

tlf. 9791 1877 

VIBORG – 22. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Visualisering Afspænding og 

fantasirejse v. sygeplejerske Jette 

Møldrup, Viborg Sygehus 


Sted: Viborg Sygehus, med. 

dagafsn. etage 2, dagligstuen, 

Heibergs Allé, Viborg 

SKIVE – 3. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Fokus på lymfødem v. fysioterapeut 

Helle Dalby 


Sted: Aalborg Sygehus Afsnit 

Syd, Hobrovej 18 – 22, (indgang 

overfor P–huset) 

HJØRRING 4. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 


Træffetid/Samværsaften 

Det forandrede liv efter en 

kræftdiagnose. Pårørende er 

velkomne 



Sted: Hjørring Centralsygehus, 

Bygning 5, mødelokale 1, 

Bispensgade 37 C, Hjørring 

AALBORG – 17. JUNI 

KL. 16.00 – 18.00 



kræft inde på livet 





Aalborg 

Tilmelding: Tlf. 9810 9211 – 

senest 16. juni kl.12.00 

HALS – 3. JULI 

KL. 18.40 – CA. 22 

Færgesejlads med buffet 

og jazzmusik 


Sted: Skive Sygehus, 

afd. 2311, Resenvej 25, Skive 

THISTED – 10. JUNI 

KL. 15.30 – 17.30 


pårørende og efterlevende 

Arrangør: Frivillige fra Kræftens 



Vestergade 74B, Thisted, 

tlf. 9791 1877 

VIBORG – 11. JUNI 

KL. 17.30 – 19.30 

Caféen på Sporet Åbent 

mødested for kræftramte og 

deres pårørende 

Arrangør: Frivillige fra 


Sted: Rådgivningscentret, 

Banegårdspladsen 2,1. Viborg 


Hals og Sejlflod lokalforeninger 

afholder fælles jubilæumsarrangement. 

Der er opsamling i 

Egense og sejlturen går derefter 

ind i fjorden, mens buffeten 

nydes til jazzmusik. 

Arrangør og tilmelding: 

Hals lokalforening Tove Pedersen, 

tlf. 9825 9500, Sejlflod 

lokalforening Lone Nielsen, 

tlf. 9831 6246 

Sted: Opsamling Egense 

Pris: Endnu ikke fastlagt 

AALBORG 19. AUGUST 

KL. 16.00 – 18.00 



kræft inde på livet. 





Aalborg 

Tilmelding: Tlf. 9810 9211 – 

senest 18. august kl.12.00 

HJØRRING – 30. AUGUST 

KL. 14 – 17 

Jubilæumsarrangement 

I anledning af Kræftens Bekæmpelses 

75 års jubilæum bliver 

det muligt for alle interesserede 

at besøge Herregården Odden 

og se Willumsen samling. 

VIBORG – 19. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Travetur langs Søndersø – 

hvis vejret tillader det 


Sted: Viborg Sygehus, med. 

dagafsn. etage 2, dagligstuen, 

Heibergs Allé, Viborg 

VIBORG – 13. AUGUST 

KL. 17.30 – 19.30 

Caféen på Sporet Åbent 

mødested for kræftramte og 

deres pårørende 



Sted: Rådgivningscentret, 

Banegårdspladsen 2,1. Viborg 


Der vil blive budt på te/kaffe 

Kl. 14.00 åbent for alle, hvor 

herregårdsfruen Kirsten Pedersen 

viser rundt i Villumsens 

samling 

Victor Petersens store interesse 

for J. F. Willumsen er grundlaget 

for denne enestående samling 

af forarbejder, skitser og malerier, 

der fra starten havde hjemsted 

i Ribe. Samlingen blev i 

1969 foræret til et kongeligt 

konfirmeret fond, og i 1989 blev 

den flyttet fra Ribe til Herregården 

Odden. 

Kl. 16-17 giver Michaela Petri 

og Lars Hannibal koncert 

Arrangør: Hirtshals, Hjørring 

og Sindal lokalforeninger 

Formand for Sindal lokalforening: 

Niels Helver 9893 4848 

Formand for Hjørring lokalforening 

Harry F.Andreassen 

9892 3720 

Formand for Hirtshals Lokalforening 

Kamma Nørgaard 9894 

1445 

Sted: Herregården Odden, 

Oddenvej 31, Mygdal 9800 

Hjørring 

Læs mere om Herregården og 

Willumsens samling på: 

www.jfwillumsenodden.dk 

THISTED – 9. SEPTEMBER 

KL. 15.30 – 17.30 


pårørende og efterlevende 




Vestergade 74B, Thisted, 

tlf. 9791 1877

ÅRHUS AMT 

RANDERS – 8. MAJ 

KL. 14.30 – 17.00 

Samtale og støttegruppe 

Har du brug for at tale med 

andre, der er i en lignende situation 

som dig – så mød op til en 

uforpligtende snak. Der er gensidig 

tavshedspligt og ingen 

registrering 

Sted: Store Voldgade 7A 

Yderligere oplysninger: 

Randers Selvhjælpsgruppe, 

tlf. 8643 2699 mandag & torsdag 

kl. 14.30 – 17.00 

Vi mødes hver tirsdag og torsdag 

minus helligdage og i børnenes 

skoleferie 

ÅRHUS – 12. MAJ 

KL. 12.00 

Rundvisning i Århus Domkirke 

– efterfølgende frokost 

på Café Hack 

Mødested: Udenfor Domkirken 


til kræftpatienter 

Pris: 10 kr. for rundvisning – 

frokost for egen regning 

Tilmelding og/yderligere 

oplysninger: Kræftrådgivningen 

i Århus Amt, Conni Jensen, 

tlf. 8619 8811 senest 4 dage før 

arrangementet 


KL. 16.00 – 18.00 

Samvær for brystopererede 

Et tilbud til dem, der er opereret 

for brystkræft indenfor de 

sidste 0–6 måneder. Eftermiddagen 

bruges til at udveksle 

erfaringer blandt de fremmødte 

Arrangør: Personalet på Århus 

Amtssygehus, afd. 240 

Sted: Århus Amtssygehus, 

Patienthotellet, 

T. Hansensgade 2, Århus 

KOLIND – MIDTDJURS 

13. MAJ – KL. 19.00 

Vandreture i Midtdjurs 

Turen går til Svanebo, Mårup 

Arrangør: Midtdjurs lokalforening, 

Jenny Hawkins, 

tlf. 8639 4801 

Sted: start fra Brugsen i Kolind 

– turen er på ca. 4–4,5 km og 

varer ca. 1 time 


20. MAJ – KL. 19.00 


Nattergaletur i Kolindsund 



tlf. 8639 4801 

Sted: Start fra Brugsen i Kolind 




KL. 19.00 – 21.00 

Mødested for yngre – op 

til 45 år – brystopererede 

Vi vil gå en tur i området. 


Sted: Vi mødes iført udetøj og 

travesko på Kræftrådgivningen i 

Århus Amt, M.P. Bruuns Gade 

29 (benyt ringeklokke til Kræftens 

Bekæmpelses mødelokale), 

Århus 


KL. 13.00 

Vandretur Vi vandrer sammen 

i det tempo, vi selv sætter og 

medbringer selv mad og drikke 


kræftpatienter 

Mødested: Udenfor Tivoli 

Friheden 


KL. 19.00 

Mødeaften for medlemmer 

af Patientforeningen De 

Brystopererede Besøg hos 

Danmarks Radio. Vi vil få en orientering 

om arbejdet i DR og en 

rundvisning. Det varer i alt 1? 

time. Derefter har vi mulighed 

for at købe en kop kaffe 

Arrangør: Patientforeningen 

De Brystopererede, 

Lokalafdeling i Århus 

Sted: Danmarks Radio, 

Olof Palmes Allé 10–12, Århus 

N 

Tilmelding: Senest 14. maj til 

Vibeke Rishede, tlf. 8654 1704 

eller Hanne Østergaard, 

tlf. 8629 7333 eller Vinnie Kruse 

Toft, tlf. 8614 4117 


KL. 16.00 – 18.00 

Samvær for brystopererede 

Et tilbud til de, der er opereret 

for brystkræft indenfor de 

sidste 0–6 måneder. Eftermiddagen 

bruges til at udveksle 

erfaringer blandt de fremmødte 

Arrangør: Personalet på Århus 

Amtssygehus, afd. 240 

Sted: Århus Amtssygehus, 

Patienthotellet, 

T. Hansensgade 2, Århus 


KL. 13.00 

Frokost på Kvindemuseet 

Derefter ser vi udstillingen "Torvekunst" 

af Elisabeth Toubro. 

Kunstneren er udvalgt til at udsmykke 

Store Torv med en 

vandskulptur 

Mødested: Udenfor Kvindemuseet 

Arrangør: Netværk for 

efterladte kræftpatienter 

Pris: Egenbetaling for frokost 

og entre 


oplysninger Kræftrådgivningen 



arrangementet 


27. MAJ – KL. 19.00 

Vandretur i Midtdjurs 

Nattergaletur i Kolindsund 



tlf. 8639 4801 

Sted: start fra Brugsen i Kolind 



RANDERS – 28. MAJ 

KL. 18.30 – 20.30 

Træffetid for brystopererede 

Aftenen bruges til 

at udveksle erfaringer blandt de 

fremmødte 


Sted: Randers Centralsygehus, 

Østervangsvej, indgang 3, plan 

10, Randers 


3. JUNI – KL. 19.00 


Turen går til Kalø Slotsruin 



tlf. 8639 4801 


– turen er på ca. 4-4,5 km og 



10. JUNI – KL. 19.00 


Turen går til Mesballe (hundepladsen 

kl. ca. 19.10) En dejlig 

tur gennem skoven og om en 

mose 



tlf. 8639 4801 





17. JUNI – KL. 19.00 


Turen går til Vallum sø (på p.pladsen 

ved skoven ca. 19.10) 



tlf. 8639 4801 





24. JUNI – KL. 19.00 

Vandreture i Midtdjurs En 

tur i skoven ved Marie Magdalene 

(ved kirken ca. 19.10) 

Arrangør: Midtdjurs lokal- 

Århus Amt 

forening, Jenny Hawkins, 

tlf. 8639 4801 




RANDERS – 25. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 




fremmødte 


Sted: Randers Centralsygehus, 

Østervangsvej, indgang 3, 

plan 10, Randers 

ÅRHUS – 26. JUNI 

KL. 13.00 

Frokost på 

Marselisborg Marina 

Mødested Tangkrogen ved 

Ishuset 



Pris: Egenbetaling for frokost 


oplysninger: Kræftrådgivningen 



arrangementet 


2. JULI – KL. 19.00 


Turen går til Svanebo-Petersmindeskoven 



tlf. 8639 4801 





8. JULI – KL. 19.00 


Turen går til Thorsager sommerhusområde 



tlf. 8639 4801 





29. JULI – KL. 19.00 


Turen endnu ikke planlagt 



tlf. 8639 4801 




ÅRHUS – 4. AUGUST 

KL. 13.00 




Århus Amt 


i Århus Amt 

M. P. Bruuns Gade 29 

8000 Århus C 

Tlf. 86 19 88 11 

Fax. 86 19 78 79 

e-mail 

aarhus@cancer.dk 


..Århus 

Amt 

Vejle Amt 


Århus Amt 

Vejle Amt 

Mødested: Tangkrogen ved 

Ishuset . 




5. AUGUST – KL. 19.00 


Turen går afd Møllevejen 



tlf. 8639 4801 





12. AUGUST – KL. 19.00 


Turen går ad den italienske sti 


Jenny Hawkins, tlf. 8639 

4801 




VEJLE AMT 

FREDERICIA – 20. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 


Denne aften hører 

vi om hudpleje 


Sted: Fredericia Sygehus, 

Gæstekantinen – indgang i 

Østervoldgade v. køkken og 

kantine, Fredericia 

VEJLE – 28. MAJ 

KL. 18.30 – 20.30 




fremmødte 


Sted: Vejle Sygehus, møde- 

GRENÅ – 16. AUGUST – 

31. AUGUST 

Kl. 8–22, daglig 

Kunst til tiden: Kunstudstilling 


Bekæmpelse. Fernisering 16. 

august kl. 13.00 

Arrangør: Grenå lokalforening, 

Tyge Ingerslev, 

tlf. 8630 0087 

Sted: Kulturhuset Pavillonen, 

Kærvej 11, Grenå 

ÅRHUS – 18. AUGUST 

KL. 13.00 




Mødested: Tangkrogen ved 

Ishuset 




19. AUGUST – KL. 19.00 


lokale i personalekantinen, 

Kabbeltoft 25, 7100 Vejle 

KOLDING – 3. JUNI 

KL 19.00 – 21.00 




fremmødte 


Sted: Kolding Sygehus, Gæstekantinen, 

Skovvangen 2–8, 

Kolding 

FREDERICIA – 17. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 


Aftenen bruges til at udveksle 

erfaringer blandt de frem 

Turen går rundt i Kolind 



tlf. 8639 4801 




KOLIND – MIDTDJURS 26. 

AUGUST – KL. 19.00 


Turen endnu ikke planlagt 



tlf. 8639 4801 




PURHUS – 26. AUGUST 

KL. 19.00 

Vandring i Nørreådalen 

Gåturen er på 5 km og guides af 

Jytte Nielsen 

Arrangør: Purhus lokalforening, 

Elin Nielsen, tlf. 86454021 


Sted: Fredericia Sygehus, 

Gæstekantinen – indgang i 

Østervoldgade v. køkken og 

kantine, Fredericia 

VEJLE – 25. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 




fremmødte 


Sted: Vejle Sygehus, mødelokale 

i personalekantinen, 

Kabbeltoft 25, 7100 Vejle 

Sted: Vi mødes ved sportspladsen 

i Ålum, Nr. Ålumvej, 

Randers. 

Pris: 15 kr. 

PURHUS – 23. OKTOBER 

KL. 19.00 

75-års jubilæum i Kræftens 

Bekæmpelse Ta´ selv bord og 

fællesspisning, som afsluttes 

med stor lagkage. Musikken 

leveres af Venning Wild Cat. 

Arrangør: Purhus lokalforening, 

Elin Nielsen, tlf. 86454021 

Sted: Aulaen på Fårup Skole, 

Skolebakken 5, Fårup 

Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. 

for børn 

BØRKOP – 1. SEPTEMBER 

KL. 19.00 – 21.00 

"Sunde vaner hele livet" 

Foredrag v/diætist Lisa Bolting 

Hansen 

Sted: Den gl. Station, 

Jernbanegade 4,1 

Arrangør: Børkop Lokalforening 

Kontaktperson: Elinor Madsen, 

tlf. 7586 2520

RIBE AMT 

GRINDSTED – 20. MAJ 

KL. 18.30 – 20.30 

Åbent Hus arrangement 

med patolog Johan Andersen 

Emnet er ”Patologens arbejde 

i forbindelse med kræft”: 

psykologi- biologi-patologi-og 

mennesket indeni. Alle – også 

ikke brystopererede – er velkomne 

denne aften 


Sted: Grindsted Bibliotek, tinghusgade 

16, Grindsted 

RINGKØBING AMT 

HERNING – 8. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Mødested for brystopererede 

”At være pårørende til en 

kræftpatient” v/ en pårørende 



Bethaniagade 18, Herning 

BRANDE – 13.–31. MAJ 

KL. 10–14.30 MA–TI–ONS, 

TO, KL. 9.30–17.30, 

FRE KL. 10–13 




maj kl. 17.30–19.30 

Arrangør: Brande lokalforening, 

Tove Lis Schmidt Hansen, 

tlf. 9718 1440 

Sted: Brande Rådhus, 

Centerparken 1, Brande 

HOLSTEBRO – 3. JUNI 

KL. 19.00 

Gåtur for brystopererede 

At gå en dejlig tur, eller bare 

mødes med ligestillede, så vi 

kan vende noget negativt – 

vores sygdom – til noget positivt 


Sted: Mødested på rastepladsen 

overfor TV Midt & Vest, 

Ringvejen 

HERNING – 12. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Mødested for brystopererede 



fremmødte 



Bethaniagade 18, Herning 

ESBJERG – 3. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 

Vi tager en tur i skoven 

Mødested som vi plejer, og vi 

sørger for transport 


Sted: Kræftrådgivningen, 

Jyllandsgade 30, Esbjerg 

HOLSTEBRO – 12. JUNI 

KL. 19.00 – 19.40 

Varmvandsgymnastik for 

kvinder der har/har haft 

kræft 

Du får mulighed for at mødes 

med andre i samme situation 

som dig selv. Der er mulighed 

for ugenerte omklædningsfaciliteter 

Arrangør: Holstebro lokalforening 

Sted: Holstebro Badeland, 

Jeppe Schous Gade 14 

Yderligere oplysning: Kræftrådgivningen 

i Århus Amt, 

Conni Jensen, tlf. 8619 8811 

BRANDE – 11. JULI 

KL. 16.00 

Koncert med Swinging 

Europe orkesteret Swinging 

Europe orkesteret, som består 

af ene unge musikere fra hele 

Europa, rejser rundt i 3 uger, 

hvor de giver koncerter, én af 

disse koncerter bliver i Brande 

Arrangør: Brande lokalforening, 

Tove Lis Schmidt Hansen, 

tlf. 9718 1440 

Sted: Torvet i Brande 

HOLSTEBRO – 14. AUGUST 

KL. 19.00 – 19.40 



kræft 







GRINDSTED – 17. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 

Gåtur Hvis vejret tillader det, 

tager vi kaffen med og går en lille 

tur i anlægget. 


Sted: Grindsted sygehus, Engparken 

1, Grindsted – mødelokale 

ved administrationen, evt. 

henvendelse i ”Oplysningen” 



i Århus Amt, 


Pris: 42 kr. pr. gang – 185 kr. 

for et 5 turs kort 


KL. 19.00 – 19.40 



kræft 









i Århus Amt, 





KL. 19.00 – 21.00 


underlivskræft 

Træffetid er et forum, hvor kvinder 

med kræft i underlivet kan 

mødes, udveksle erfaringer og 

støtte og opmuntre hinanden 


Sted: Holstebro Centralsygehus, 

Lægårdsvej 12, Kantinebygningen, 

Indgang U, Etage 5, 

mødelokale 1 

Ribe Amt 

Ringkøbing Amt 

RIBE – 6. – 25. SEPTEMBER 

KL. 13 – 16 TIR – LØR, 

KL. 11 – 16 SØN 




september kl. 15.00 

Arrangør: Ribe lokalforening, 

Vibeke Karlby, tlf. 7542 3297 

Sted: Ribe Kunstmuseum, 

Sankt Nicolaj Gade 10, Ribe 


KL. 19.00 – 19.40 



kræft 









i Århus Amt, 




HOLSTEBRO – 4. SEPTEMBER 

KL. 19.00 – 19.40 



kræft 









i Århus Amt, 




Ribe Amt 


i Ribe Amt 

Jyllandsgade 30 

6700 Esbjerg 

Tlf. 76 11 40 40 

Fax. 76 11 40 41 

e-mail 

esbjerg@cancer.dk 

Ringkøbing 

Amt 

Kræftrådgivningen i 

Holstebro 

Netværks Cafeen 

Sønderlandsgade 38 

7500 Holstebro 

Tlf. 9741 3055 

Åben hver torsdag 

kl. 16-19 


Sønderjyllands 

Amt 


i Sønderjyllands Amt 

Nørreport 4, 1. 

6200 Aabenraa 

Tlf. 74 62 51 50 

Fax. 74 62 51 24 

e-mail 

aabenraa@cancer.dk 

Bornholms 

Regionskommune 


i Bornholms Amt 

Medicinsk sekretariat 

Bornholms 

Centralsygehus 

3700 Rønne 

Tlf. 56 90 91 98 


Sønderjyllands Amt 

Bornholms Amt 

SØNDERJYLLANDS AMT 

SØNDERBORG – 8. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Overlæge 

Hans–Jürgen Brodersen 

Stråleafdelingen, St. Franziskus 

Hospital Flensborg 

Pårørende er velkomne 


Sted: Sønderborg Sygehus, 

Indgang D, 3 sal, mødelokale 2, 

Sønderborg 

AABENRAA – 15. MAJ 

KL. 19.00 – 21.00 

Overlæge 

Hans–Jürgen Brodersen 

Stråleafdelingen, St. Franziskus 

Hospital Flensborg 

Pårørende er velkomne 


Sted: Aabenraa sygehus, 

mødelokale 1, Egelund 10, 

Aabenraa 

HADERSLEV – 4. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Almene psykologiske reaktioner 

på brystkræft 

v. psykolog Lars Møller Andersen 


Sted: Haderslev sygehus, 

Gæstekantinen, 

Ribelandevej 95, Haderslev 

RØNNE – 2. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 


underlivet 

Træffetid for kvinder med kræft 

i underlivet, og som har behov 

for at udveksle erfaringer med 

ligestillede 



Sted: Bornholms Centralsygehus, 

gæstekantinen, Ullasvej 8 

RØNNE – 4. JUNI 

KL. 18.30 – 20.30 


Træffetid for kvinder, som har 

eller har haft brystkræft, og som 

har behov for at udveksle erfaringer 

med ligestillede. Lis 

Løfberg fra "Amoena" fortæller 

om proteser 

AABENRAA – 

6. JUNI – 22. JUNI 

KL. 11.00 – 17.00 



Bekæmpelse. Fernisering 5. Juni 

kl. 14.00–16.00 

Arrangør: Lokalforeningerne i 

Sønderjylland, Else Petersen, tlf. 

7452 0672 

Sted: Banegården–Kunst og 

Kulturhus, Jernbanegade 2, 

Aabenraa 

SØNDERBORG – 12. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Aftenen bruges til at udveksle 

erfaringer blandt de 

fremmødte 


Sted: Sønderborg Sygehus, 

indgang D, 3 sal, mødelokale 2, 

Sønderborg 

AABENRAA – 19. JUNI 

KL. 19.00 – 21.00 

Aftenen bruges til at 

udveksle erfaringer blandt 

de fremmødte 


Sted: Aabenraa sygehus, 

mødelokale 1, Egelund 10, 

Aabenraa 

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 




hovedindgangen, 

Store Sal ved gæstekantinen, 

Ullasvej 8 

RØNNE – 4. AUGUST 

KL. 18.30 – 20.30 


underlivet 




ligestillede 




gæstekantinen, Ullasvej 8 

BOLDERSLEV – 22. JUNI 

KL. 11.00 – 17.00 

Udstilling og medlemshvervning 

”ansigt til ansigt” 

samt salg af 6 på stribe ved 

byfesten og ringridning i Bolderslev. 

Mød din lokalforening 

og få en snak med os. 

Arrangør: Tinglev lokalforening, 

Hans Chr. Agertoft, 

tlf. 7464 4947 

Sted: Bolderslev 

TINGLEV 2. – 3. AUGUST 

KL. 11.00 – 17.00 

BEGGE DAGE 

Udstilling og medlemshvervning 

”ansigt til ansigt” 

samt salg af 6 på stribe ved 

byfesten og ringridning i Tinglev. 

Mød din lokalforening og få 

en snak med os 



tlf. 7464 4947 

Sted: Tinglev 

FRESTRUP PLANTAGE – 

20. AUGUST 

Vandretur Start på Frestrupskov 

nr. 3. Ca. 7–8 km vest for 

Tinglev – Danmarksvandring i 

den smukke Frestrup Plantage. 

Rutelængde på ca. 5 km med to 

RØNNE – 6. AUGUST 

KL. 18.30 – 20.30 











Ullasvej 8 

RØNNE – 1. SEPTEMBER 

KL. 18.30 – 20.30 


underlivet 




ligestillede 

stop undervejs med frugt og 

saft 



tlf. 7464 4947 

Sted: Frestrup plantage 




gæstekantinen, Ullasvej 8. 

RØNNE – 3. SEPTEMBER 

KL. 18.30 – 20.30 







De Brystopererede. 




Ullasvej 8.

PATIENTFORENINGER 

STOMIFORENINGEN COPA 

v/formand Henning Granslev 

Bavnegårdsvej 110, Kolt 

8361 Hasselager 

Tlf. 8628 1124 

Sekretariatet: 

Tlf. 5767 3525 mandag, tirsdag, 

torsdag og fredag kl. 10–14 

DALYFO 

Dansk Lymfødem Forening 

v/formand Solvejg Nielsen 

Sebbelev 24 

6440 Augustenborg 

Tlf. 7447 1998 

DANSK LANDSFORENING 

FOR LARYNGECTOMEREDE – 

DLFL 

v/formand 

Gunnar Anndré Jensen 

Vildtbanen 4, Ørslev 

4760 Vordingborg 

Tlf. 5598 5767 

Fax. 5598 5767 

E–mail: konsul@ofir.dk 

Foreningens kontor: 


Tlf. 3525 7424 

mandag kl.11–14 

Fax. 3526 4045 

E–mail: dlfl@dlfl.dk 

FORÆLDREFORENINGEN 

BØRN & UNGE MED KRÆFT 

v/formand Kurt Hansen 

Postbox 55 

8464 Galten 

Tlf. 8694 6930 

Fax. 8694 6230 

KIU – PATIENTFORENINGEN 

FOR KVINDER MED KRÆFT I 

UNDERLIVET 

v/formand Lea Jensen 

Anker Jensensvej 17, 2 

8230 Åbyhøj 

Tlf. 2892 3411 

PATIENTFORENINGEN DE 

BRYSTOPEREREDE 

v/formand Karen Veien 

M. A. Schultzvej 17 

9000 Aalborg 

Tlf. 9816 5973 

E–mail: veien@dadlnet.dk 

FØLG MED PÅ INTERNETTET 

FORENINGEN 

FOR ARVELIG BRYST– OG 

ÆGGESTOKKRÆFT 

v/formand 

Albert Juul Jørgensen 

Egevang 7 

Bregning 

7080 Børkop 

Tlf. 7586 1921 

PROPA 

PROSTATACANCER 

PATIENTFORENINGEN 

v/formand Ole Mortensen 

Strandparksvej 6 

2665 Vallensbæk Strand 

Tlf. 4373 1316 

E–mail: O–M@get2net.dk 

DANSK 

MYELOMATOSEFORENING 

v/formand Ole Dallris 

Scaniagade 14 

8900 Randers 

Tlf. 8640 8062 

E–mail: dallris@oncable.dk 

PÅ KRÆFTENS BEKÆMPELSES HJEMMESIDE WWW.CANCER.DK FINDES 

DER EN AKTIVITETSKALENDER, SOM LØBENDE OPDATERES. 

Her sker der også løbende en opdatering af de enkelte kræftrådgivningers 

tilbud, som er mere udførligt beskrevet end i kalenderen 

i tætpåkræft. På nettet kan du også se, hvilke selvhjælps- og 

samtalegrupper, der tilbydes på de enkelte rådgivninger. Vælg 

www.cancer.dk og gå ind under 'Alt om kræft' og 'Rådgivning' og 

'Kræftrådgivninger' Den direkte webadresse er http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/raadgivning/kraeftraadgivninger 

Under punktet 'rådgivning' finder du også Kræftkontakten. Her 

kan du møde andre patienter eller pårørende og udveksle erfaringer 

og gode råd. 

FRI DEBAT 

Her kan du deltage i et frit debatforum. 

Patientforeninger 

PAKU PATIENTFORENINGEN 

FOR KRÆFTBEHANDLING I 

UDLANDET 

v/formand Ole Landsmann 

Thimandsvænget 24 

2791 Dragør 

Tlf. 3253 3363 

FORENINGEN FOR FAMILIÆR 

ADENOMATØS POLYPOSE 

v/kontaktperson 

Sven Kjærsgaard Jensen 

Møllehaven 2 A 

6430 Nordborg 

Tlf. 7445 4204 

E–mail: 

inge.sven@compaqnet.dk 

FORENINGEN 

CANCERRAMTE BØRN 

v/formand Jan Johnsen 

Karlslunde Strandvej 56 

2690 Karlslunde 

Tlf. 4390 9393 

Mobil 2030 0905 

E–mail: fcb@mail.dk 

FRI CHAT 

Her kan du deltage i en chat, som er åben for alle. 

GRUPPER 

Her kan du starte din egen gruppe eller deltage i en allerede eksisterende 

gruppe. Nogle grupper er åbne for alle, andre skal du 

spørge, om du kan komme med. Alle grupper har sit eget debatforum 

og chatforum. 

Se de mange muligheder og læs mere på Kræftens Bekæmpelses 

nye internet-portal ww.cancer.dk 

På www.cancer.dk kan du også finde tidligere numre af 

tætpåkræft som pdf-fil (vælg 'foreningen' og derefter tætpåkræft). 



Linettes landsindsamling 

MIT SYVENDE ÅR SOM FRIVILLIG INDSAMLER FOR 

KRÆFTENS BEKÆMPELSE BLEV HELT SPECIELT 

EN NY DAG, ET NYT MØDE, EN NY OPLEVELSE 

Tekst: Linette Lotus Danst, 11 år 

Min mor er med i bestyrelsen i Kræftens 

Bekæmpelse, så hun plejer at arrangere 

ruterne for alle indsamlere i Hals, i år var 

det 25. Nå, men i hvert fald havde min 

mor planlagt, at jeg skulle gå sammen 

med en 13-årig dreng. Han hed Mads. 

Om morgenen den 6. april, skulle vi af 

sted kl. 9, selvom de andre, der skulle 

samle ind, først skulle komme kl. 10. Vi 

skulle være på Fjordparken, plejehjemmet 

i Hals. I bilen skulle vi have både 

have frugt, brød, brochurer, bøtter og 

rutekort. Vi skulle først lægge ruter og 

bøtter frem til indsamlerne, så skulle vi 

lægge brochurerne, og ligeså stille kom 

der mennesker ind af døren. Der var to 

damer, der gik og lavede mad til os, når vi 

kom hjem igen. Min mor og jeg gik og 

lagde brochurer, men jeg tænkte hele 

tiden mest på, hvordan dagen ville gå 

sammen med en dreng, der går i 7. klasse 

(jeg går jo selv kun i 5. klasse). 

Kl. 10 sagde Mor velkommen til indsamlerne. 

Pludselig kom der en såkaldt 

skater ind ad døren. Han gik lige forbi 

mig, så jeg tror ikke, han troede, at jeg 

var Linette. Jeg spurgte, om han var 

Mads og det var han … Desværre, for jeg 

er ikke så meget til skatere. 

Da vi skulle ud og samle ind, skulle vi 

lige se hinanden an. Jeg spurgte om et 

par småting, så jeg vidste lidt mere om 

ham, fx hvorfor han havde ringet til 

København og meldt sig som indsamler. 

Vi aftalte, at når vi skulle banke på døren, 

skulle vi sige: ”Hej/goddag. Vi kommer 

fra Kræftens Bekæmpelse. Har du lyst til 

at støtte landsindsamlingen?” Den ene 

skulle bære bøtten og sige sætningen, og 

den anden skulle holde den gyselige, 

røde laktaske, vi havde med, og give en 

brochure og sige: ”Værsgo, og fortsat 

god dag.” Det første hus, vi kom ind til, 

var ikke særlig godt. Der var ingen, der 

lukkede op. God start! Men kun et par 

minutter efter kom vi ind til et hus, hvor 

de gav 350 kr. (dagens rekord!!) 

Vi skulle være tilbage senest kl. 13.15, 

men allerede ved 1-tiden var vi ved at gå 

sukkerkolde, så vi valgte at tage tilbage, 

for der opstod nogen problemer: Mads 

kom til at sige: ”Hej vi kommer fra Dansk 

Røde Kors…” Men jeg nåede lige at rette 

ham. Vi tog tilbage til Fjordparken og fik 

frugt, boller og kage. Vi sad og snakkede 

om, hvordan dagen var gået, og det var 

rigtigt hyggeligt. 

Da alle var taget hjem, tog min mor og 

jeg hen til Nordea i Gandrup. Der skulle 

pengene tælles op. Jeg bar selv min bøtte 

ind, for det var jo ”Mads den store” og 

”Linette den 1.” der havde samlede pengene 

ind. Der var 1.523,75 kr. i den. De 

roste os alle sammen. Her, nogle dage 

efter, går man stadig og tænker tilbage på 

den dag. Når man går en tur i byen og 

man ser en, tænker man: ”Hov, ham var 

jeg inde og samle ind hos!” Og til sidst 

bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg har 

mødt en ret så flink skater!! 

9. april 2003 

DET ER HELT FRIVILLIGT! 

JA, jeg vil gerne arbejde som frivillig for Kræftens Bekæmpelse og gøre en indsats for kræftsagen. 

Jeg er mest interesseret i at arbejde som frivillig (sæt gerne flere krydser) 

med indsamling, forebyggelse og oplysning 

med patientstøtte 

i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker ”igen”. 

(findes i Roskilde, Randers, Århus, Herning, Horsens, Vejle og Kolding) 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefon: E-mail: 

Også skater-drenge samler ind 

til Kræftens Bekæmpelse. Og 

de kan tilmed være søde. 

Linette på 11 år fra Hals delte 

rute med en ved årets landsindsamling 

Indsend kuponen til: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, Att.: Lokalforeningsafdelingen 

Foto: Betty Pedersen 

✃

KÆRE BREVKASSE 

Jeg vil spørge, om der findes et eller 

andet, som kan hjælpe mig. Den 7. 

februar 2001 fik jeg fjernet venstre 

bryst og mange lymfekirtler. Jeg har 

stadig smerter i min brystkasse, 

under armen, i over- og underarm 

og indimellem ude i mine fingre. 

Det er lidt underligt, for jeg kan 

have det godt om formiddagen, 

men så begynder smerterne om 

eftermiddagen og fortsætter, til jeg 

går i seng - selvom jeg tager piller. 

Jeg fik et program med øvelser til 

brystopererede, som jeg laver hver 

dag, og jeg har gået til svømmetræning 

for brystopererede i halvandet 

år. Men intet hjælper. De fleste 

dage tager jeg to pamoler og en 

mandolgin, tre gange dagligt, og 

det hjælper ikke altid. I 2001 tog jeg 

kodimagnyler, som nok var lidt bedre, 

men så fik jeg mavesår. På et 

tidspunkt begyndte jeg at have min 

brystprotese på hver dag i flere 

måneder, men det har heller ikke 

hjulpet. Tværtimod gør det ondt 

RASKMELDT - OG HVAD SÅ 

Kære Anita Torlyn 

Tak for dit gode forslag om at udgive 

en pjece til "raskmeldte". Vi er 

meget opmærksomme på, at kræftpatienter 

har brug for hjælp til at 

komme tilbage til hverdagen efter 

sygdom og behandling. 

Som du måske ved, har vi åbnet 

RehabiliteringsCenter Dallund, der 

hver uge tilbyder 20 kræftpatienter 

en uges kursus med aktiviteter, herunder 

psykologisk støtte og ideer til 

nye handlemuligheder. 

Den viden, vi samler her, vil være 

værdifuld i vores videre informationsarbejde 

til patienter, pårørende 

under min arm. Jeg har prøvet akupunktur 

og fysioterapi, som heller 

ikke hjælper. Lægerne siger, at det 

er nervetrådene, som skal gro sammen. 

Det tager imellem 1 og 1 1/2 

år. For mit vedkommende er der 

gået to år, og det virker ikke som 

om, det er ved at aftage. Hvad skal 

jeg gøre? 

Kære Anni Schafroth 

Anni Schafroth 

Ølsted 

Tak for dit brev om smerter efter 

brystkræftoperation. 

Hos kvinder, der har fået fjernet 

lymfeknuder i armhulen, er der en 

risiko for, at armen ikke bevæges så 

godt, og at der kommer smerter. 

Nogle får også hævelse af armen - 

det hedder lymfødem. Disse problemer 

er hyppigere, hvis man også 

har fået strålebehandling. Endelig 

skal man være opmærksom på, om 

det drejer sig om noget helt andet, 

og sundhedspersonale. Det gælder 

også i forhold til en pjece til "overlevere" 

- vi mangler faktisk en betegnelse 

for tidligere kræftpatienter, 

det man i USA kalder survivors 

(overlevere). 

Vi har netop omlagt Kræftens 

Bekæmpelses hjemmeside 

www.cancer.dk og bl.a. sat fokus på 

hverdagen efter en kræftsygdom. 

På de sider kan kræftpatienter også 

udveksle erfaringer, og jeg håber, 

du kunne have lyst til at bidrage 

med dine erfaringer om, hvad der 

kan hjælpe videre efter en kræftsygdom. 

som ikke har med din brystoperation 

at gøre. Især midaldrende kvinder 

kan få en såkaldt "frossen skulder". 

Jeg forstår godt, at to år med 

smerter er tungt at bære, men dejligt 

at høre, at du ellers har det 

godt. Jeg har desværre ikke de vise 

ord, men jeg går ud fra, at du går til 

kontrol på sygehuset. Jeg synes, du 

skal bringe problemet op der. Afdelingen, 

der har opereret dig, er 

dem, der har størst erfaring med, 

hvad man kan gøre. Dels kan der 

være tale om supplerende undersøgelser, 

f.eks. røntgen for at se, 

om der er noget at se i skulderen 

eller armen, dels træning med fysioterapi, 

hvis det ikke er det, du allerede 

har fået. Det er også vigtigt, at 

du får noget medicin, der kan holde 

dig smertefri. Jeg har desværre ikke 

løst dit problem, men jeg håber, du 

har fået hjælp til at komme videre 

med nogle undersøgelser. 

Med venlig hilsen 

Iben Holten 

overlæge, dr.med. 

Med venlig hilsen 

Anne Vinkel 

psykolog 

DEBAT OG SPØRGSMÅL 

Hvis du har spørgsmål eller vil 

deltage i debatten, så skriv til: 

Brevkassen 




eller send en mail til 

brevkassen@cancer.dk 

Debat - www.cancer.dk 

brevkasse 

Brevkassen 

er redigeret af 

Jytte Dreier 


nyheder mænd PROSTATAKRÆFT 

KRÆFT I BLÆREHALSKIRTLEN - PROSTATAKRÆFT - RAMMER FLERE OG 

FLERE DANSKE MÆND. DET ER DEN KRÆFTSYGDOM, DER KOSTER FLEST 

MÆND LIVET NÆST EFTER LUNGEKRÆFT 

FLERE MÆND RAMMES 

AF PROSTATAKRÆFT 

Tekst: Jytte Dreier - Foto: Jørgen Jørgensen 

■ Ole Mortensen var netop pensioneret 

fra sit job i Dansk Industri. Nu skulle 

livet leves, og listen over alle de 

ting, som skulle ske i den tredje alder, 

var fundet frem. Men et lægebesøg 

ugen efter det store farvel ændrede på 

listen over aktiviteter. Ole Mortensen 

fik konstateret prostatakræft. 

-Ofte opdages sygdommen for sent 

og kan ikke helbredes. Sådan er præmisserne 

for mig. Min sygdom holder 

ikke pause eller ferie, og i dag har jeg 

knoglemetastaser, siger Ole Mortensen, 

der i marts måned blev landskendt, da 

han i Søndagsmagasinet på DR1 argu- 


menterede for et bestemt medicinpræparat, 

Zometa, som han ikke kunne 

få på Herlev Amtssygehus. 

-Den nye medicin blev godkendt af 

de danske sundhedsmyndigheder i 

august 2002. Hvorfor skal det tage så 

lang tid, før medicinen kommer os 

patienter til gode? Jeg ved godt, medicinen 

ikke helbreder min sygdom, men 

hvis den kan give mig et bedre liv og 

en forbedret livskvalitet, er det så ikke 

pengene værd? spørger Ole Mortensen, 

der nu – efter sin tv-optræden – er 

i behandling med den nye medicin 

PROPA beder jævnligt om, at der 

Direktør Arne 

Rolighed 

diskuterer 

den nye samarbejdsaftale 

mellem KræftensBekæmpelse 

og PRO- 

PA med Ole 

Mortensen på 

PROPA’s årsmøde 

kommer flere kliniske forsøg i Danmark. 

-Hvorfor skal ny medicin altid 

prøves i udlandet? Vi er syge.Vi har 

brug for ny behandling, og vi har ikke 

tid til lang betænkningstid, siger Ole 

Mortensen. 

Ole Mortensen er formand for PRO- 

PA Prostatacancer Patientforeningen. 

Foreningen tæller 800 medlemmer, 

hvoraf de 275 er pårørende. 

PROPA har netop indgået en ny samarbejdsaftale 

med Kræftens Bekæmpelse, 

der støtter foreningen praktisk og 

økonomisk.

PROPA ØNSKER SCREENING, 

MEN LÆGERNE HOLDER IGEN 

De seneste tal fra Cancerregisteret 

viser, at 1.760 mænd i 1999 blev ramt 

af prostatakræft. Samme år døde 1.033 

af sygdommen. I dag rammes 10 pct. 

flere end i 1990. 

-Det er vigtigt, at den praktiserende 

læge er opmærksom på evt. prostatakræft, 

når en midaldrende mand henvender 

sig med vandladningsproblemer. 

Lægen bør tage en blodprøve for 

at måle det såkaldte PSA-tal (se faktaboks). 

Det gælder også, hvis patienten 

har ryg- eller hoftesmerter, siger Ole 

Mortensen, der regner med, at screening 

er almindeligt om mindre end 10 

år. 

Men det gør lægerne ikke. -Problemet 

er, at alt for mange mænd kan leve 

i mange år med sygdommen, uden den 

bryder ud. Hvis man screener alle 

mænd, finder man også tilfælde, som 

vil blive opereret, selvom patienterne 

ville kunne have levet videre uden 

nogensinde at få problemer med sygdommen. 

En operation kan give bivirkninger 

som vandladningsproblemer og 

impotens, siger overlæge Peter Iversen, 

Rigshospitalet. 

Men Peter Iversen præciserer dog, at 

mænd, der har mindst to nære slægtninge 

med prostatakræft, bør få foretaget 

en PSA-måling hvert år. 

NYE MÅL FORBEHANDLING 

Der sker meget inden for behandlingen 

af prostatakræft i disse år. Specielt 

i USA er der mange kliniske forsøg i 

gang. 190 nye præparater er ved at blive 

afprøvet på patienter. Men hvordan 

ser fremtiden ud herhjemme? -Vi har 

ikke tidligere troet så meget på 

behandling med kemoterapi. Men ved 

at kombinere flere stoffer, lader det til, 

at kemoterapi har en positiv effekt. 

Det tilbydes endnu ikke som rutinebehandling 

i Danmark, men jeg tror, det 

kommer inden for kort tid. I USA forsøger 

man p.t. dendritcelle-vaccine 

behandling på patienter. En behandling, 

som lyder lovende. Og hvis de forskellige 

behandlinger virker, er vejen 

til Danmark ikke lang, fastslår Peter 

Iversen. 

fakta OM PROSTATAKRÆFT 

■ Risiko for prostatakræft 

tiltager med alderen 

■ Prostatakræft har en 

lang udviklingshistorie - 

den kan være 10, 20 

eller 30 år om at udvikle 

sig 

■ Hver 10. kræfttilfælde 

er arveligt betinget 

Læs mere om sygdommen 

på www.cancer.dk 

OM FORENINGEN 

■ PROPA er en forening, 

der hviler på frivilligt 

arbejde 

■ Foreningen blev stiftet i 

2000 

■ Et medlemskab koster 

100 kr. pr. år. For pårørende 

er prisen 50 kr 

Læs om foreningen på 

www.cancer.dk/PROPA 

-Som skatteborger kan jeg sagtens 

se problemet med samfundets stigende 

medicinudgifter, men som 

patient i Danmark forventer jeg den 

bedst mulige behandling, uanset 

hvor man bor i landet, fastslår Ole 

Mortensen 

fakta 

MAN SKAL 

SØGE LÆGE VED 

■ Slap stråle samt hyppig 

og natlig vandladning 

(prostatisme) 

■ Blod i vandet 

■ Blod i sæden og 

aftagende sædmængde 

■ Blærebetændelse 

PSA PROSTATA 

SPECIFIKT ANTIGEN 

Ved en blodprøve måles 

aktiviteten af et gen i 

prostata, det såkaldte 

PSA Prostata Specifikt 

Antigen. Ved prostatakræft 

vil denne aktivitet 

sædvanligvis være 

forhøjet. Måling af PSA 

kan bruges til både at 

diagnosticere og følge 

kræft i prostata 


forskning CELLESELVMORD 

MARJA’S 

FORNEMMELSE FOR VAND 

■ Kræftforskeren Marja Jäättelä kan godt lide torsdagskoncerter 

i Radiohuset. Musikken giver hende mulighed for at 

få vasket hjernen ren for dagens forskningsdiskussioner, så 

der kan blive plads til ny erkendelse og intuition. 

-For mig er fritiden en forudsætning for at kunne forske. 

Fritiden og dens aktiviteter lufter sindet ud og giver inspiration. 

Fritiden er genopladning, siger Marja Jäättelä. 

-At forske er på mange måder som at skabe kunst. Over 

99 pct. drejer sig om teknik og praktiske ting. En stor maler 

eller komponist har brugt mange år på akademiet eller konservatoriet 

og lært at spille eller male. En stor kræftforsker 

har taget en lang universitetsuddannelse.Alle tre har sat sig 

ind i teknikker. Forskeren skal gentage tusindvis af eksperi- 


menter. Forskeren bruger omkring en fjerdedel af sin tid på 

at søge penge, og der går lang tid med at skrive rapporter. 

For både kunstneren og forskeren er det helt afgørende dog 

den bagvedliggende erkendelsesproces og intuitionen - og 

den udgør under en pct., understreger Marja Jäättelä. 

VANDET DRAGER Vandet har altid været et element, der 

har draget Marja. Derfor blev hun elitesvømmer, da hun var 

teenager, og den dag i dag elsker hun en svømmetur. Nu er 

hun begyndt at svømme langs kysten - tidligere var retningen 

altid vinkelret på land. Flere gange er hun blevet hentet 

ind af kystvagten i Øresund, når hun havde kurs mod Sverige 

og var kommet lige lovligt langt ud. -Hvilken vej er Fin-

land? spurgte hun lystigt, første gang hun blev indhentet af 

kystvagtens båd, som hun blev bedt om at stige om bord i. 

Det forbød stoltheden hende. Hun ville svømme mod land 

bag båden, men benzinuddunstningerne fik hende til at 

ændre holdning. Og for nylig udbrød der næsten panik, da 

det gik op for arrangørerne af en forskerkonference på Korfu, 

at Marja mente det i alvor, da hun fortalte, at hun ville 

svømme over sundet til Albanien. Hun blev dog talt fra det, 

da man alvorligt forklarede hende om forholdene i landet 

blot få kilometer borte fra den græske ø. 

Som 21-årig havde Marja ansvaret for 20 finske teenagere 

på en tur med svømmeklubben til Sortehavet i Sovjetunio- 

MARJA JÄÄTTELÄ: FOR MIG ER 

DER EN TÆT SAMMENHÆNG MEL- 

LEM FRITID OG FORSKNING. JEG 

KAN OVERHOVEDET IKKE FORE- 

STILLE MIG, HVORDAN JEG SKUL- 

LE KUNNE ARBEJDE UDEN DEN 

INSPIRATION, JEG FÅR I FRITIDEN 

40-ÅRIGE MARJA JÄÄTTELÄ ER 

UDDANNET LÆGE FRA UNIVERSI- 

TETET I HELSINKI. HUN KOM TIL 

KRÆFTENS BEKÆMPELSE I 1991 

SOM VIDENSKABELIG ASSISTENT. 

I DAG ER HUN AFDELINGSLEDER, 

DOCENT, DR.MED. OG EN AF VER- 

DENS FØRENDE FORSKERE I STRESS- 

PROTEINER OG KRÆFT. HUN ER 

LEDER AF APOPTOSELABORATORIET 

I KRÆFTENS BEKÆMPELSE . I 2002 

FIK HUN KRÆFTENS BEKÆMPELSES 

JUNIORFORSKERPRIS 

Tekst: Otto Bühring og Lasse Foghsgaard 



forskning CELLESELVMORD 

MARJA’S 

FORNEMMELSE FOR VAND 

nen. En aften kommer der en stor mand og hamrer på hendes 

dør, men hun kan ikke forstå, hvad han siger, så hun får 

besked på at følge med ham. Manden viser sig at være 

alfons, og han fører hende til tre flove finske svømmere på 

15-16 år, der havde entreret med alfonsens kvinder på et 

bordel, men som efter løjerne ikke havde penge for at betale 

for varerne. Marja fik løskøbt drengene, og da de kom tilbage 

til Helsinki, sendte hun dem sporenstregs til undersøgelse 

på kønssygdomsklinikken for at se om udflugten 

havde fået utilsigtede følger. 

FORBILLEDE Forbindelserne til Finland er nære. Her bor 

både familie og mange venner, som hun besøger fire til fem 

gange hvert år, og da Marja fyldte 40 år i februar, kom der 20 

mennesker flyvende fra Finland for at fejre hende. De bragte 

fødselsdagsgæsternes antal op på 100, som Marja havde inviteret 

til spisning på restaurant Spisehuset i København. Hun 

havde blandt andet inviteret alle ansatte på sit laboratorium. 

Hun føler et ansvar for sine medarbejdere, og hun vil gerne 

være et forbillede for dem. 

-Jeg vil gerne vise, at man kan være topforsker, leder og 

kvinde samtidigt, og jeg føler, at jeg i min nuværende situation 

fungerer som rollemodel for unge lovende forskere, der 

er på vej frem. Mændene er i overtal blandt forskerne, og 

deres tanker gennemsyrer miljøet. En del af disse tanker 

siger, at "små piger" ikke kan forstå at administrere mange 

millioner forskningskroner. 

Derfor var det også et gevaldigt skulderklap, da Forskningsstyrelsen 

i 1998 gav Marja Jäättelä en fireårig forskningsbevilling 

på 5 mio. kr. fra den såkaldte Freja-pulje. Det 

var et særligt forskningsprogram, der dels havde til formål at 

udnytte de særlige kvaliteter i den yngre forskergeneration, 

dels havde til formål at gøre kvindelige forskere mere synlige 

i forskningsverdenen. 

-Jeg fik disse penge på et meget vigtigt tidspunkt i min 

karriere, hvor de gjorde fantastisk nytte. Netop da havde jeg 

en vision om at styrke og udvide forskningen i mit laboratorium, 

og det er lykkedes på grund af Freja-pengene. Og så er 

det naturligvis helt vidunderligt at have sikret forskningsprojekter 

i fire år frem i tiden og ikke som normalt et eller 

to. 

BLANDT VERDENS FØRENDE Siden er de store penge 

begyndt at komme, for Marja har bevist, at hun er en af verdens 

førende forskere på sit område, og hun har opbygget 

et meget velfungerede fagligt forskningsmiljø i Apoptoselaboratoriet 

i Kræftens Bekæmpelse. 

-En af de vigtige opgaver i forskningen er også at uddanne 

nye generationer af kræftforskere. Det går jeg meget op i, 

siger Marja. 

Det er ikke bare den klassiske musik, der omfattes af 

Marjas musikalske hjerte. Hun fortæller, at hun også elsker 

tango. Hun er vel fra Finland. 


Apoptose - www.cancer.dk 

fakta 

Marja Jäättelä er en af de forskere i Kræftens 

Bekæmpelse, der modtager flest penge fra både danske 

og udenlandske fonde. Statens Sundhedsvidenskabelige 

Forskningsråd bevilger løbende mange 

penge til Marjas forskning. Novo Nordisk Fonden og 

Løvens Kemiske Fabriks Forskningsfond har også 

bevilget mange penge til Marja. Senest har EU, John 

og Birthe Meyers Fond samt den engelske Association 

for International Cancer Research bidraget med 

ca. 2 mio. kr. hver. Og så er der naturligvis forskningsbevillingerne 

fra Kræftens Bekæmpelse, hvor Marja 

må søge om forskningsstøtte i åben konkurrence med 

andre danske kræftforskere. 

”IKKE FOR AT VÆRE FEMINIST, 

MEN JEG VIL SIGE, AT DET ER SVÆRE- 

RE FOR EN UNG KVINDELIG FORSKER 

AT KOMME FREM I DEN MEGET 

MANDSDOMINEREDE FORSKER- 

VERDEN,” FASTSLÅR MARJA, DER 

HAR PRØVET DET PÅ EGEN KROP 

Mental opladning i fritiden er en forudsætning for at 

kunne forske, mener Marja Jäättelä.

MARJA FÅR KRÆFTCELLER TIL AT DØ 

Mens du læser dette, begår flere millioner celler selvmord 

inde i din krop. Det lyder drastisk, men heldigvis er cellernes 

selvmord en naturlig del af kroppens balance. Selvmordet 

bliver også kaldt apoptose.Apoptose er græsk og betyder 

at ”falde af”, som træernes blade gør om efteråret. Når 

en celle er overflødig eller skadet, visner den og ”falder af” 

ved at blive mindre for derefter at blive spist af en nabocelle 

eller en af cellerne fra immunsystemet. På den måde kommer 

kroppen af med celler, som ikke gør nogen nytte. Et 

eksempel er, når kvinder holder op med at amme. Efter kort 

tid vil brysterne få normal størrelse. Det skyldes, at mange af 

de mælkeproducerende celler går i apoptose. 

KRÆFTCELLER UNDGÅR SELVMORD Kræftceller gør 

heller ingen nytte: De er både overflødige og skadede, men 

de kan ikke begå selvmord. Og det er præcis, hvad Marja 

Jäättelä og hendes videnskabelige medarbejdere forsker i i 

Kræftens Bekæmpelses Apoptoselaboratorium. De undersøger, 

hvad det er, der får kræftceller til at overleve og ikke 

mindst, hvordan man genskaber kræftcellers evne til at begå 

selvmord for på den måde at komme af med dem. 

PROTEIN SIKRER KRÆFTCELLERS OVERLEVELSE Forskerne 

i Apoptoselaboratoriet er nået langt. De har nemlig 

fundet ud af, at kræftceller producerer et protein, som får 

dem til at overleve. Overlevelsesproteinet hedder Heat 

shock protein 70 (Hsp70). Hsp70-proteinet findes fortrinsvis 

i kræftceller (I normale celler findes Hsp70-proteinet kun, 

hvis cellerne er stressede - f.eks ved høj feber, og deres 

funktion er her at sørge for, at de normale celler overlever 

febertilstanden). 

Den store produktion af Hsp70 i kræftceller har også en 

anden uheldig konsekvens. Kræftcellerne har en større evne 

til at overleve kemoterapi og strålebehandling. 

KRÆFTCELLER DØR SPONTANT Marja og hendes forske- 

re har længe leget med tanken om at kunne genskabe kræftcellernes 

evne til at begå selvmord. Det lykkedes dem for 

nylig ved at fjerne Hsp70-proteinet fra kræftceller i laboratoriet 

og kræftsvulster i mus. Deres umiddelbare forventning 

var, at det måske ville gøre kræftcellerne mere følsomme 

over for traditionel behandling. Men til deres store overraskelse 

behøvede de hverken kemo eller stråler. Kræftcellerne 

i laboratoriet døde af sig selv, og kræftsvulsterne i mus blev 

mindre og mindre, når Hsp70 blev fjernet. Normale celler 

blev ikke berørt af behandlingen. 

ET MULIGT BUD PÅ FREMTIDENS BEHANDLING Disse 

forsøg kan måske blive et af fremtidens bud på en ideel 

kræftbehandling ved at være særligt rettet mod kræftceller. 

På den måde adskiller den sig fra de traditionelle behandlingsformer, 

man bruger i dag, som rammer bredere. Det er 

dog vigtigt at slå fast, at Marjas behandling også har en begrænsning. 

Forsøgene gør det ikke helt af med kræftsvulsterne i mus, 

og det vil sige, at det ikke er alle kræftcellerne, der bliver 

ramt af behandlingen. Hendes forskere arbejder i øjeblikket 

på at udvikle en strategi, som kan gøre det af med den sidste 

rest af kræftceller.Tiden vil vise, om behandlingen kan 

overføres til mennesker. 

fakta 

Marja er flere gange gået egne veje i forskningen. 

Således skrev hun for to år siden i det ansete 

tidsskrift Nature Review, at kræftceller kan dø på 

flere forskellige måder. -Det passer ikke, der findes 

kun én måde, sagde de tunge drenge i forskerverdenen. 

I dag har de måttet erkende, at hun 

havde ret. 


unge TOBAK 

HVER FJERDE UNG RYGER 


TOBAK Blandt uddannelsessteder i Dan- 

■ En undersøgelse af de 16- 

20-åriges livsstil viser, at 24 

pct. af drengene og 23 pct. af 

pigerne ryger cigaretter hver 

dag.10 pct. af drengene og 7 

pct. af pigerne ryger mere 

end 15 cigaretter om dagen. 

Det fremgår også af rapporten, 

at 36 pct. af drengene og 

35 pct. af pigerne, som ryger, 

ønsker at holde op. 89 pct. af 

drengene og 95 pct. af pigerne 

går ind for, at rygning skal 

være begrænset eller helt forbudt 

på ungdomsuddannelserne. 

Undersøgelsen er gennemført 

af Sundhedsstyrelsen 

og Kræftens Bekæmpelse. 

Den hedder MULD 2001 og 

kan hentes på 

www.cancer.dk 

RØGFRI 

IDRÆT FOR 

BØRN OG UNGE 

En kampagne for røgfri områder 

i sportshaller og idrætsforeninger 

er nu på vej. Bag kampagnen 

står Sundhedsstyrelsen, 

Kræftens Bekæmpelse, 

DIF, DGI og Halinspektørforeningen. 

Sammen ønsker de 

fem parter at skabe flere røgfri 

områder i det danske idrætsliv. 

“Gi' alle et røgfrit valg”, 

lyder sloganet. Alle skal altså 

kunne færdes i hallen eller 

klubben uden at blive udsat 

for tobaksrøg. 

Ifølge en meningsmåling 

fra analysefirmaet PLS Rambøll 

støtter 88 pct. af alle 

voksne, der færdes i klubhuse 

og haller, at man skal kunne 

opholde sig i røgfri miljøer. 

I kampagnen over for haller 

opfordres inspektørerne til 

at indføre afgrænsede 

rygeområder. Der er derfor 

lavet særlige bordskilte, bordbukke 

og klistermærker ud 

over selve kampagnematerialet, 

som bl.a. omfatter 

en række plakater. 

RØGFRIE ERHVERVSSKOLER 

mark er det erhvervsskolerne, der 

har størst behov for hjælp, når det 

drejer sig om at regulere rygning. 

Her findes der flest elever, der 

ryger, og her findes også den svageste 

rygepolitik. Det sidste skyldes, 

at erhvervsskolerne er selvejende 

institutioner, og derfor har de ikke 

været underlagt loven om rygning i 

offentlige lokaler (fra 1995). Først i 

2001 indførtes der lovkrav om 

røgfrie miljøer i selvejende institutioner. 

Kræftens Bekæmpelse har samarbejdet 

med to erhvervsskoler, som i 

en forsøgsperiode har tilpasset 

deres rygepolitik, så de nu lever 

op til lovgivningen. Det har været 

en lang og anstrengende vej fra 

røggener til røgfrit undervisningsmiljø 

for Industri og Håndværkerskolen 

i Nykøbing Falster og EUC 

Vest i Esbjerg. Processen er beskrevet 

i et 28 sider stort idékatalog 

"Røgfrie erhvervsskoler", som kan 

hjælpe andre erhvervsskoler med 

at leve op til lovgivningens krav. - 

Det tager tid at indføre og indarbejde 

en rygepolitik, siger projektleder 

Per Kim Nielsen fra Kræftens 

Bekæmpelse, som står bag arbejdet 

med erhvervsskolerne, og tilføjer, at 

man ikke bare kan indføre en rygepolitik 

i sommerferien. Der skal en 

debat til, så både rygere og ikkerygere 

bliver enige om, at der er 

behov for regler. Hvis man ikke er 

enige om, at der er behov for 

ændringer, opstår der to grupper, 

der står fjendtligt over for hinanden. 

Og så kan man være sikker på, 

at regler bliver overtrådt. 

Kataloget er gratis og kan bestilles 

på www.cancer.dk 

VVS lærlingene Mads Jensen (t.v.) og Anders Christiansen og murerlærling 

Morten Berg er glade for, at Håndværkerskolen i Nykøbing Falster har indført 

en rygepolitik 

fakta 

HOLD DA HELT OP 

Det hjælper ikke at ryge færre cigaretter, hvis man som storryger vil 

nedsætte risikoen for at dø af rygning, for at få lungekræft, blodprop 

eller rygerlunger. Det fremgår af en ph.d.-afhandling af læge Nina 

Skavland Godtfredsen, Bispebjerg Hospital. Hun har undersøgt 

20.000 rygere i hovedstadsområdet. 

Tobak - www.cancer.dk 

Foto: Tomas Bertelsen

KOSMETIKFIRMAET GOSH HJÆLPER BØRN I SORG 

Hvert år mister ca. 4.000 børn i 

Danmark en mor eller en far. Godt 

1.000 af disse får hjælp i samtalegrupper, 

men mange flere står på 

venteliste. 

-Det er vigtigt, at man hjælper 

de unge med at få bearbejdet 

deres sorg i tide. Hvis den ikke 

bearbejdes, kan det resultere i 

direkte invaliderende psykiske 

problemer, når man bliver voksen, 

siger pædagogisk konsulent Per 

Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. 

Kosmetikfirmaet Gosh har bidraget 

med 1,2 millioner kr. til 

Kræftens Bekæmpelses arbejde 

med børn og sorg. De 728.490 kr. 

stammer fra salget af kosmetik i 

2002. Hver solgt produkt udløser 

en krone til Kræftens Bekæmpelses 

arbejde med børn og sorg. 

Vurdering 

4,25 

4,00 

3,75 

3,50 

3,25 


3,00 

1,25 2,00 2,75 

Kendskab 

3,50 4,25 

LÆKKERT SOLTØJ 

Tøjfirmaet InWear og Kræftens Bekæmpelse 

arbejder sammen for at få danskerne til at beskytte 

sig i solen med hat og tøj. InWear sælger en hat 

(119 kr.) og en bluse (299 kr.) med budskabet 

“Protect the Skin You Are In”.Tøjet kan også 

købes hos Kræftens Bekæmpelse på tlf. 3525 

7555. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. 

-Uden den kontante hjælp fra Gosh havde vi ikke kunnet hjælpe 

de børn, som vi hjælper i dag, fastslog Arne Rolighed, da adm. 

direktør Bo Tjellesen overrakte Kræftens Bekæmpelse en check 

på 728.490 kr. 

IMAGEANALYSE 

Danskernes kendskab til Kræftens Bekæmpelse og vurdering af foreningens 

arbejde ligger helt i top. En gang hvert år foretager analyseinstituttet 

ACNielsen AIM A/S en måling af almennyttige foreningers image, og 

Kræftens Bekæmpelse ligger på en flot førsteplads. Figuren viser placeringen. 

Et stort kendskab giver en placering langt til højre, og en høj, 

positiv vurdering giver en placering højt oppe på figuren. (Der er indgået 

en aftale mellem opdraggiverne og analyseinstituttet, der indebærer, 

at man kun må sætte navn på sin egen placering. Kræftens Bekæmpelse 

må således ikke sætte navne på de øvrige prikker på figuren). 

Kilde: ACNielsen AIM A/S (Almennyttige Foreningers Image) 

Skuespiller Ellen Hillingsø er 

ambassadør for kampagnen 

Figuren viser de største 

danske velgørende foreninger 

fordelt efter kendskab og 

vurdering. Et stort kendskab 

giver en placering langt til 

højre i figuren, og en høj, 

positiv vurdering giver en 

placering højt op i figuren. 

MANGE SØGTE RÅD 

I 2002 var antallet af nye henvendelser 

til Kræftens Bekæmpelse 

om rådgivning og støtte større 

end nogensinde. I løbet af året 

modtog den landsdækkende telefonrådgivning 

Kræftlinien og 

kræftrådgivningerne i de enkelte 

amter mere end 14.400 nye henvendelser. 

Det er tredje år i træk, 

at antallet af nye henvendelser er 

højere end 14.000. Henvendelserne 

kom især fra kræftpatienter, 

pårørende og efterladte, men også 

mange professionelle i social- og 

sundhedssektoren og mange 

andre henvendte sig. 

MEGET MERE OM SOL 

Se Kræftens Bekæmpelses hjemmeside 

om solen på 

www.solen.dk 

Her kan du bl.a. finde den daglige 

solvarsling. Du kan deltage i 

solquiz. Du kan læse Kræftens 

Bekæmpelses solråd. Du kan få 

mere at vide om hudkræft. Du kan 

læse om, hvorfor solcreme ikke 

yder særlig god beskyttelse - det 

gør tøj derimod. Og solarier - de 

kan bestemt ikke anbefales. 

Nyheder - www.cancer.dk 

Foto: Christoffer Regild 

kort nyt 


collage UVISHED 


UVISHEDEN 

Tekst og foto: Tomas Bertelsen 

Hver aften i de næste fem år skal Gitte spise en pille. En bivirkning er, at den 

sætter hende i overgangsalderen og giver svedeture. Der kan gå flere dage, 

hvor hun ikke tænker på sygdommen. Efter 10 års kontrol kan hun blive erklæret 

rask. 

Gitte Juel Hartmann blev opereret for brystkræft den 10. Maj 2001. Efter 

operationen fik hun kemoterapi syv gange med tre ugers mellemrum og derefter 

24 strålebehandlinger på fem uger. Den 19. december 2001 blev hun 

behandlet sidste gang. 

Operationen 

Da Gitte blev kørt ind i elevatoren og skulle op på operationsstuen, følte 

hendes mand Leif på en eller anden måde, at sygdommen var mere alvorlig, 

end han først havde troet. Der var et eller andet ved det, som lægen havde 

sagt. Han satte sig ind i bilen for at tage hjem, men kørte den forkerte vej. 

Tankerne kæmpede i hans hoved. Han græd hele vejen hjem fra hospitalet. 

Strålerne 

Når hun lå på lejet under strålekanonen og hørte det metalliske smæld af 

døren, der lukkede, var hun helt alene. Hun lå med lukkede øjne og gentog 

for sig selv, at strålerne ville gøre hende rask. Så gik hun i tankerne sin morgentur 

med hunden ned til havnen. Hun nåede som regel kun til begyndelsen 

af molen, før strålekanonens summen forstummede. Behandlingen var 

slut for den dag. 

Datteren 

Det sværeste har været tankerne om datteren Sophie. 

"Tænk ikke at kunne være der når hun bliver voksen, når hun får børn, når 

hun har brug for mig..." 

Glæden 

Gitte går nu til kontrol hver halve år og kan mærke i sin krop at hun føler sig 

rask. Hun er begyndt at arbejde igen som underviser på LO- skolen i Helsingør 

og kræfterne vender langsomt tilbage. Brystprotesen er blevet en del af 

hendes hverdag, og hun har deltaget i et kursus sammen med andre kræftpatienter 

i en gruppe hos Kræftens Bekæmpelse i Hillerød. Efter 10 års kontrol 

kan hun blive erklæret rask.


træning KRÆFT OG KROP 


JAN VINTOV (33) BLIVER AFKRÆFTET 

OG TRÆT AF KEMOTERAPI. STYRKE- OG 

KONDITIONSTRÆNING GIVER HAM 

KRÆFTER TILBAGE. NU KAN HAN IGEN 

CYKLE SINE DØTRE TIL BØRNEHAVEN 

TRÆT 

PÅ DEN GODE MÅDE 

Tekst: Lasse Foghsgaard 


Det ligner en høj kælder til et nedslidt kollegium. På 

nødudgangen hænger en plakat med titlen Krop og 

Kræft. Jan peger på den og slår fast med det samme. 

-Det kalder vi det altså ikke.Vi kalder det Krop og 

Kræfter. 

Vi er på vej ind i et træningslokale på Rigshospitalet 

på Tagensvej i København.Træningslokalet bruges 

til Rigshospitalets forsøgsprojekt ”Krop og Kræft”. 

Det er et enestående projekt, der tilbyder kræftpatienter 

at dyrke intensiv træning, mens de får kemoterapi. 

Jan Vintov (33 år) fik konstateret lymfekræft i 

begyndelsen af januar og har lige siden fået kemoterapi. 

Han læste en artikel om projektet i Berlingske 

Tidende, og så meldte han sig. Jan, som er min ven, 

inviterede mig indenfor en onsdag. 

Fysioterapeuten Morten og sygeplejersken Christina 

møder os ved indgangen, men kigger dog på mig 

med en smule undren og siger: -Hvorfor er du ikke 

omklædt. Har Jan ikke sagt det til dig? Jo, siger jeg 

kort, men jeg troede det var en aprilsnar. Jeg prøver 

at smile mig fra det. Men de mener det. Så lidt senere 

sidder jeg atter på cyklen og kommer tilbage i det 

rette tøj. -Du skal jo ikke være en flue på væggen, 

vel, griner fysioterapeut Morten. 

EN KOP TE OG EN SLUDDER Før motionen går i 

gang, sidder vi og får en kop te.Vi er otte kræftpatienter, 

fysioterapeut Morten, sygeplejersken Christina 

og mig. Kræftpatienter er måske det forkerte ord at 

bruge, for som Christina udtaler det: -Her er du ikke 

patient. Her er du deltager. 

Christina kalder fredag morgen for en sorgens dag, 

for da mødes holdet for sidste gang. Men den hopper 

Jan ikke på. Han kalder det i stedet for "en dag, hvor 

vi bliver udklækkede". 

DEN UUNDVÆRLIGE SCREENING Jan bliver dog 

hurtigt trukket ud af den afslappede stemning. Mor- 

ten skal teste, om Jan er klar til at kaste sig ud i 

dagens strabadser. Det foregår først ved, at Jan får 

målt sit blodtryk, sin puls og sin temperatur. Og Jan 

fortæller Morten, at han hverken har infektioner, 

blødninger, og ja, afføringen er også fin. –Så lader vi 

være med at kigge på den i dag, siger Morten med et 

grin, og vi griner med. 

Screeningen er vel overstået, og den fortæller, at 

Jans krop er kommet sig over gårsdagens kemo og 

træningen for to dage siden. Inden vi forlader lokalet 

får Jan - ligesom alle de andre deltagere – monteret 

et pulsur, så han og personalet kan holde øje med, at 

han ikke overanstrenger sig. På vej ud af lokalet siger 

Jan: -Det her (screeningen og pulsuret) får mig til at 

føle mig sikker. Og det gør, at jeg tør udfordre min 

krop meget mere.

ALTERNATIV OPVARMNING Så starter opvarmningen.Vi 

står alle sammen i en cirkel og spiller en alternativ 

form for volleyball. Humøret er helt i top, og det 

er tydeligt, at alle har udviklet deres helt særlige 

tricks, som får den allerede gode stemning til at stige 

et par grader. Og en ny disciplin: Med små tæppestykker 

under fødderne som skøjter glider vi rundt mellem 

hinanden. 

STYRKEPRØVEN Efter diverse former for maverulninger 

og rygøvelser begynder den egentlige træning. 

Det er en ganske særlig dag, for det skal måles, hvad 

den intensive træning fire gange om ugen har gjort 

ved den enkelte deltagers muskelstyrke og iltoptagelse. 

Jan bliver sat i ”brystpresseren” og presser 105 kg 

frem foran sig til lyden af de andres klapsalver. Mor- 

fakta PROJEKT KROP OG KRÆFT 

-Projektet er anderledes, fordi det som det første i verden 

tilbyder kræftpatienter at dyrke intensiv konditions- og styrketræning, 

mens de er i kemoterapi. Det i sig selv er grænseoverskridende, 

fordi projektet på den måde gør op med 

den hidtidige anbefaling, som tværtimod fortæller, at patienterne 

skal holde sig i ro for ikke at stresse og ødelægge 

den almene tilstand. Som i sidste ende dog kan betyde faldende 

livskvalitet. Projektets første faser viser noget andet: 

Træningen får ikke kræftpatienter til at besvime eller blive 

dårlige. Tværtimod begynder patienterne at kunne mærke 

styrken i deres krop igen og et forøget velvære. 

Projektleder Lis Adamsen 


træning KRÆFT OG KROP 

Før træningen 

tages temperaturen 

i øret 


ten fortæller, at han løfter 15 kg mere, end da han 

begyndte for 6 uger siden. –Jeg vidste godt, at jeg var 

stærk, men at jeg er blevet stærkere, det vidste jeg 

sgu ikke, siger han med sit altid store smil. 

BIVIRKNINGERNE FORSVINDER 

Så er det tid til at måle Jans kondital. Det bliver gjort 

på en kondicykel. Før Jan får sat en næseklemme på, 

fortæller han: -Her glemmer jeg mine bivirkninger. 

Den mærkelige summen i fingrene forsvinder, og det 

gør den lille konstante bøvs i maven også. Men jeg 

kan ikke løbe fra vandet i mit venstre ben (på grund 

af bortopereret lymfeknude) og håret, der mangler. 

Og så kunne Jan ikke snakke mere. Med et rør og 

en slange i munden træder han hårdere og hurtigere 

i pedalerne, mens belastningen i pedalerne automatisk 

forøges. Med sved på issen, lukkede øjne og hvide 

knoer på sine hænder yder han sit maksimum og 

afslutter øvelsen med at falde helt sammen. Jan får et 

fortjent og hårdt klap på skulderen og selvfølgelig et 

højt bifald fra de andre deltagere. 

DE SIKRE RAMMER Efter den store energiudladning 

må Jan hurtigt ned at ligge og løfte benene op 

på en stol. Han er svimmel og trænger til at få lidt 

blod til hovedet. En anden deltager kommer hurtig 

hen til ham og lægger et blødt håndklæde under 

hans nakke. Efter han har sundet sig et øjeblik, siger 

Jan: -Det at lægge sig hurtigt ned med fødderne oppe 

er meget naturligt for mig. Her. Men f.eks. har jeg i 

lang tid bedt mig fritaget for at køre mine to døtre i 

børnehave på vores Christianiacykel (cykel med lad), 

fordi cykelturen og trapperne kan gøre, at jeg pludselig 

mister pusten. Og i børnehaven ville jeg nødig 

se mig selv ligge ned med fødderne oppe foran mine 

døtres garderobe med en masse uforstående mennesker 

omkring mig. Men faktisk har den intensive 

træning her givet mig kræfter til, at det kan lade sig 

gøre. Derfor kan jeg nu godt - på gode dage - både 

hente og bringe mine to små døtre. 

BEDRE LIVSKVALITET Cykeltræningen er slut, og 

konditallene vil blive præsenteret på fredag. Det vil 

vise, om konditallene også har vist fremgang. Enkelte 

af deltagerne bliver plukket ud til interview med 

projektets leder, Lis. For det er ikke kun hårde værdier 

som muskelforøgelse og iltoptagelse, der bliver 

målt. Det er også vigtigt at vide, hvordan deltagerne 

har det med træningen, og hvad det giver dem. Sagt 

med andre ord: Ændrer den intensive træning på deltagernes 

livskvalitet? 

TRÆT PÅ DEN GODE MÅDE Resultaterne om en 

eventuel ændret livskvalitet er ikke offentliggjort 

endnu. Men med mine oplevelser fra dette hold kan 

jeg uden tøven sige, at livskvaliteten stiger. Om det er 

generelt, eller jeg bare var heldig med dagen og holdet, 

skal jeg ikke kunne sige. Men lige meget hvem 

jeg spurgte, var svaret entydigt. Men her får I det 

med Jans ord: -Med min næsten daglige træning kommer 

jeg op af sofaen og sidder ikke bare og ser 

”HVIS MAN SIDDER DERHJEMME, PASSER MAN GODT PÅ 

SIN SYGDOM. HVIS MAN ER UDE BLANDT ANDRE, 

KAN DEN VÆRE UDEN BETYDNING.” 

Jan Vintov, kræftpatient 

Discovery. Når jeg så er færdig her, er jeg ikke kemotræt. 

Jeg er rigtig træt, på den gode måde. Og så er 

dagen ikke slut. Så kan jeg det hele. Som f.eks. at ordne 

diverse ting i hjemmet, købe ind eller sætte mig 

ind i mit nye arbejde, mens jeg er sygemeldt. Og så 

er det pludselig fedt at ligge på sofaen og se Discovery. 

Da vi forlader træningslokalet, er dagen ikke slut. 

Vi skal forbi afdelingen, hvor Jan skal have en ny omgang 

kemo. Mens vi venter på, at posen med kemo 

bliver tømt, spiser vi to sandwich, som en sygeplejerske 

kommer med. Efter behandlingen kigger Jan på 

mig og siger: -To sandwich er ikke nok. Jeg bliver sgu 

så sulten af den motion og kemo. Skal vi ikke ud og 

ha’ en frokost. 

Lidt senere står jeg i baren på caféen Blegdammens 

stjerne og vender mig om mod vores bord og 

spørger, hvad Jan vil drikke: -En stor hvede, råber 

han. Og så ender den dag, som den skulle ende. 

fakta "KROPSPAKKEN" 

kræft og arbejde - www.cancer.dk 

96 patienter - kvinder som mænd - med forskellige 

kræftformer og alder (18-65 år) har 

deltaget i projektet. Træningen har foregået 

4 gange om ugen (i alt 9 timer) i en samlet 

periode på 6 uger. 

UGENS TRÆNINGSPROGRAM 

Fysisk træning 3 gange ugentligt. Består af 

opvarmning, konditionstræning, styrketræning 

og udstrækning 

•Kropsbevidsthedstræning 1 gang ugentligt. 

Træningen indeholder eksempelvis 

muskelafspænding, sanse- og åndedrætsøvelser 

•Afspænding 4 gange ugentligt. Her 

trænes i, hvordan man "stresser af" i kroppen. 

Træningen foregår til afslappende 

musik og praktiseres af den enkelte efter 

fælles introduktion. 

•Massage 2 gange ugentligt

EN VOKSEN DATTERS REJSE UD AF SORGEN KRÆVEDE 

HJÆLP FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE 

MIN MOR DØDE 

■ “Den 6. april 2002 døde Mona 

Schacks mor af en lungekræft, 

som havde spredt sig til hjernen. 

For 17 år siden mistede Mona sin 

far på grund af en blodprop. I dag 

er Mona 41 år, hun er gift og har 

en lille datter. 

Da Mona mistede sin far, kom 

hun relativt let over sorgen på 

trods af, at hun var "fars pige", og 

hun troede også, at hun ville kunne 

klare sorgen over moderens 

død alene. 

Mona og hendes fire søskende 

tacklede deres sorg på forskellige 

måder, og ca. et halvt år efter 

moderens død følte Mona, at hun 

var mærket af sin sorg. 

-Det var forfærdeligt, og jeg var 

klar over, at jeg ikke havde givet 

mig selv lov til at indrømme, hvor 

ked af det jeg var. Jeg kunne ikke 

sove om natten. Jeg fik tvangsdrømme 

og hørte mor græde, fortæller 

Mona. 

AT FÅ SAT ORD PÅ Hun anede 

ikke sine levende råd. Hun var 

ved at gå i stykker indvendigt. 

Lykkepiller eller sovemedicin var 

ikke nogen løsning, i stedet forsøgte 

Mona at skrive sig ud af sorgen. 

-Men jeg kunne slet ikke sætte 

mig ned og skrive i denne situation. 

Jeg kunne simpelthen ikke 

få sat ord på, hvad det handlede 

om, og det var mystisk, for jeg har 

altid skrevet virkeligt meget, siger 

hun. 

Redningen blev en kontakt til 

Kræftens Bekæmpelses rådgivning 

i Esbjerg, hvor Mona fik en 

række individuelle samtaler. -Det 

er nok noget af det bedste, der er 

sket for mig. Jeg føler, at jeg er 

velkommen, og at jeg bliver hjulpet, 

siger Mona. 

-Jeg kan endnu ikke få taget hul 

på den sidste tid sammen med 

mor, hvor vi hele tiden udskød at 

tale om døden. Mor var bange for 

at dø, fordi der var så meget hun 

gerne ville nå, og derfor havde 

hun også dage, hvor hun var 

meget ked af det. Dengang havde 

jeg ingen forestilling om, at mor 

var så langt i sygdomsforløbet, 

som hun var, og derfor blev 

døden også et stort chok. Pludselig 

var mor væk, og der var mange 

ting, vi aldrig fik taget hul på at 

tale om. De ting, som vi faktisk 

talte om, var overfladiske, mener 

Mona. 

-Jeg har stadigvæk min mors 

ting stående i kasser. Jeg kan ikke 

få pakket dem ud. For jeg har en 

fornemmelse af, at når jeg får pakket 

indholdet i de kasserne ud, så 

er det definitivt. Og det er det, jeg 

tror, jeg prøver på at udskyde. 

BREVET TIL MOR Hvad Mona 

ikke kunne alene, lykkedes med 

hjælp fra rådgiveren Inger: -Inger 

har fået mig til at skrive et langt 

brev til mor. Det var svært. Jeg 

gjorde det i en nattetime, hvor 

mor alligevel "vækkede" mig, fortæller 

Mona til tætpåkræft. -Jeg 

skrev til hende, at hun var et 

typisk b-menneske, der kunne 

holde sig vågen om natten, men 

at jeg havde lidt svært ved at finde 

mig i, at hun vækkede mig 

hver nat. Jeg fik fortalt hende, 

hvordan jeg havde det. Det havde 

jeg ikke troet, jeg skulle komme 

til. Nu er jeg mere afklaret og kan 

fortælle mor en historie uden at 

blive alt for ked af det. Det er i sig 

selv et stort skridt fremad, men 

det har godt nok været svært. Det 

har også været svært at lære at 

lade sig flyde med og græde, når 

jeg føler behov for det. Det er 

måske i bund og grund det, jeg 

mangler - at kunne græde over 

tabet af mor. 

FORÅRET SÅ SAGTE KOMMER 

Efter samtalerne med rådgiveren 

er Mona begyndt at komme i en 

samtalegruppe på kræftrådgivningen. 

-Jeg blev først lidt forskrækket, 

da det gik op for mig, at 

andre kunne være lige så kede af 

det som jeg, men da jeg gik fra 

det første gruppemøde, var det 

med en dejlig fornemmelse. Det 

var rart at høre andre sige højt, 

hvad man selv går og føler og 

tænker. Der er en fantastisk samhørighed 

og solidaritet i sådan en 

samtalegruppe, hvor mennesker 

har de samme erfaringer, siger 

Mona. 

På kræftrådgivningen følte 

Mona, at hun fik mere rygrad og 

et varmt og kærligt skub i den rigtige 

retning, og der blev hun også 

overbevist om, at det ikke er forkert 

at være ked af det. Og at det 

handler om at få bearbejdet sorgen 

- en proces som tager den 

tid, den tager.To måneder for nogle, 

et år for andre. 

-Sidste år oplevede jeg ikke 

foråret. I år er det allerede et smil 

værd, fastslår Mona. 

Pårørende - www.cancer.dk 

pårørende 

Foto: Nanna Bisp Büchert/BAM 

Siden om 

pårørende 

skrives fast af 

Otto Bühring 


indhold 

leder 

32tætpåkræft 


I dette 

nummer 

■ Poliovaccine frikendt 

for kræftrisiko 4 

■ Ideer til madpakken 4 

Genskab tilliden til 

sundhedsvæsenet 

side 3 

-Jeg følte mig som en citron, der 

havde fået al saften presset ud. 

Sådan beskriver en kræftpatient 

sin situation - vel at mærke efter at 

lægerne havde erklæret hende 

rask. Og i sidste nummer af Kræftens 

Bekæmpelses medlemsblad 

tætpåkræft efterlyser en anden 

færdigbehandlet kræftpatient, at 

man tager de fysiske og psykiske 

følgevirkninger efter en såkaldt 

raskmelding alvorligt. Hun fungerede 

ikke i dagligdagen, hun følte 

sig som i en osteklokke. Men både 

lægerne og familien sagde, at hun 

var rask og så godt ud. 

De to færdigbehandlede kræftpatienter 

er ikke enkeltstående 

tilfælde. De tilhører det flertal af 

kræftpatienter, som har brug for 

hjælp for at vende tilbage til et 

normalt liv, efter at lægerne har 

erklæret dem for raske.Vores 


■ Kyllingebryst med lun rabarberkompot 

og sennepssauce 10 

■ Brancher med kræftrisiko 14 

■ Det bliver forbudt at ryge 

på restauranter i Norge 

og New York 16 

Ny samarbejdsaftale 

giver styrke 

"RASKMELDT" - OG HVAD SÅ? 

Flere vil overleve 

brystkræft 

Kalenderen side 1 side 6 

sundhedsvæsen har indtil nu fokuseret 

på den rent fysiske side af 

kræftbehandlingen. Når knuden er 

væk, betragtes man som rask. Man 

har i alt for ringe grad taget hensyn 

til, at kræft ofte rammer med 

en voldsom styrke både fysisk, 

psykisk og socialt. Derfor har de 

brug for hjælp til at vende tilbage 

til et så normalt og godt liv som 

muligt. 

Denne hjælp kaldes med et fint 

ord for rehabilitering. Og jo tidligere 

i sygdomsforløbet, man tænker 

rehabilitering med ind i 

behandlingen, jo mindre drastiske 

forholdsregler er der behov for. 

Det ved vi i Kræftens Bekæmpelse 

fra vore kræftrådgivninger over 

hele landet. Og vi ved det fra 

vores center Dallund, hvor vi også 

forsker i, hvad der kan hjælpe 

kræftpatienter tilbage til et nor- 

www.cancer.dk 

■ Brevkassen: 

Smerter efter operation 17 

■ Forsker og rollemodel 20 

■ Kræftens Bekæmpelse 

hjælper erhvervsskoler 

med rygeregler 24 

Postbesørget blad (8245 ARC) 12506 

■ Kræftens Bekæmpelses 

image i top 25 

■ Styrketræning 

til kemopatienter 28 

■ En voksen datters sorg 31 

malt liv. 

Derfor er det med stor glæde, vi 

hører, at Amtsrådsforeningens formand, 

amtsborgmester Kristian 

Ebbensgaard siger, at der er behov 

for at hjælpe færdigbehandlede 

kræftpatienter med at blive rehabiliteret. 

En rapport fra Amtsrådsforeningen 

og Sundhedsministeriet 

fastslår også, at kræftpatienter har 

brug for hjælp til at komme tilbage 

til hverdagen efter sygdom, og 

at der er behov for flere penge til 

dette arbejde. 

Vi mener, at der bør afsættes 

150 mio. kr. til opgaven over de 

næste tre år i regeringens kommende 

forhandlinger med amterne. 

Så ville man virkeligt kunne 

hjælpe færdigbehandlede kræftpatienter. 

Kræftens Bekæmpelse

tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?