DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT

82 Biæder
Biæder Merops apiaster
Af Magnus Bang Hansen.
I 2003 har Biæderen for sjette år i træk haft ynglesucces
i Danmark, og for første gang ynglede der
Biædere samtidig på Sjælland og Fyn og i Jylland.
11. maj sad fire fugle ved den gamle koloni i
Ulstrup på Røsnæs, men de forsvandt igen efter to
dage; men 3. august registreredes der et par med to
unger i en grusgrav i Bjergsted kommune, 25 km
øst for Ulstrup. 13. maj indfandt to fugle sig i den
grusgrav ved Ringkøbing, hvor arten ynglede
første gang i 2002; de forblev på stedet hele sommeren,
og 7. august forlod 2-3 unger redehullet. På
Midtfyn ankom en flok på seks fugle til et grusgravsområde
22. juni, og her fik et par to unger på
vingerne så sent som 10. september.
Det skabte ornitologisk sensation, da der i sommeren
1998 blev fundet beboede redehuller af
Biæder fem steder på Røsnæshalvøen. De første
14 fugle blev set jage insekter over de gule rapsmarker
23. maj. Mindst tre par fik i alt seks unger
på vingerne, og flere ikke-ynglende fugle holdt
også til i området. 29. august sås 18 fugle, men
1. september var de alle forsvundet. Igen i 1999
ankom de første Biædere til yngleområdet 23. maj,
og i hvert fald tre par ynglede på to lokaliteter. De
fik i alt ti unger, og 16. august kunne man se en flok
på 16 fugle på insektjagt over Ulstrup i selskab
med Digesvaler; de sidste sås 23. august. I 2000
ankom en flok på 15 Biædere til Ulstrup 26. maj.
Fire par vides at have ynglet på to lokaliteter, men
det antages at flere par ynglede på Røsnæs denne
sommer, for 24. august sås i alt 31 unge og voksne
fugle, den største danske flok nogensinde. I 2001
er der atter Biædere i Ulstrup 25. maj, men det ene
kendte redehul trampes itu af kreaturer, og fuglene
forsvinder. Imidlertid opdages et redehul med tre
unger 5. august, 300 meter fra grusgraven, men
igen er uheldet ude, for natten mellem 22. og 23.
august graver en ræv reden ud og æder to af
ungerne. I dagene derefter observeres tre fugle
omkring ynglestedet, så årets resultat bliver én
unge. I 2002 er der atter Biædere i Ulstrup, fem
fugle ankommer 25. maj, men forlader kort efter
lokaliteten. Men 25 km mod øst, i grusgraven i
Bjergsted kommune, slår et par sig ned og får to
unger. Dette år er begivenhedernes centrum dog
forlagt til Jylland, i en grusgrav ved Ringkøbing er
syv fugle i gang med 3-4 reder, og ét par får
2-3 unger på vingerne.
Det er selvfølgelig meget usikkert om Biæderen
har bidt sig fast i Danmark. I de seks år blev der
registreret mellem 3 og 5 ynglepar, og det reelle tal
kan have været lidt højere. Men spredningen til
nye lokaliteter på Fyn og i Vestjylland gør i det
mindste Biæderen mindre afhængig af en enkelt
kolonis skæbne. DATSY-projektet støttes godt af
feltornitologer landet over, så bestandsvurderingen
er formentlig ganske god. Den stærkt
stigende brug af DOF-basen vil givetvis forbedre
overvågningen yderligere.
Fra i Europa at have været knyttet til Middelhavsregionen
har Biæderens gennem mere end
200 år bredt sig til Centraleuropa med store og
mangeårige kolonier i Ungarn, Frankrig, Tjekkiet
og Polen. I 1990 startede så et nyt fremstød til Sydog
Østtyskland, med udløbere til Nordtyskland,
Belgien og Danmark, og med en kortvarig gæsteoptræden
i Sydsverige og England. Danmark er
således artens nordgrænse, og med blot tre
ynglepar er bestanden formentlig afhængig af
tilskud udefra. I Østtyskland var der mellem 1970
og 1990 kun ganske få par, der med års mellemrum
fik unger. Først efter 1992, hvor bestanden kom
op på 13 par, er det gået støt fremad, og i 2002 var
der 97 par.
Ynglebiotoper har vi nok af her til lands med
vore utallige grusgrave og klinter. Mht. føden viste
undersøgelser udført i 2000 og 2001 af artskoordinatoren
og Zoologisk Museum, at Røsnæs-fuglene
fodrede deres unger med nøjagtigt den samme
insektsammensætning, som blev fundet ved tilsvarende
undersøgelser i Dnejpr-dalen i USSR i
1966 (Jazenja 1966); så vi har også den rigtige
føde til Biæderne, men måske ikke nødvendigvis i
de rigtige mængder. At de sidste års ungekuld har
været små (2-3 unger) behøver dog ikke at have
noget med fødemængden at gøre, men kan
skyldes, at Biæderen som koloniruger fungerer
bedst i selskab, og da Røsnæs-kolonien var på sit
højeste, så vi faktisk kuld med fire og fem unger.
Endelig er der spørgsmålet, om det danske sommervejr
er godt nok. Det er det måske, for i 1998,
da Biæderne startede kolonien på Røsnæs, var det
en elendig sommer med regn og blæst. Måske skal
vi blot tålmodigt vente på, at de tyske kolonier
vokser sig endnu større.
Vendehals Jynx torquilla
Af Leif Novrup.
Status for 2003 lyder på syv sikre ynglefund, heraf
seks i redekasser. Derudover er der registeret
16-18 sandsynlige ynglepar (syngende hanner på
egnede biotoper) samt ét muligt. Fem af de
beboede redekasser blev registreret på Borris
Hede, tilsyneladende landets eneste faste ynglelokalitet.
Fra fire kasser kom 32-37 unger på
vingerne, mens den femte blev præderet. 29/5