Download PDF - Finansforbundet

En profitabEl 

dans 

Finansforbundets magasin nr. 6, 2008 

God coaching er som en dans i øjeblikket. Og så kan det give bedre forretningsresultater, 

mener Nordea, som har sendt 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache 

læs sidE 14

”Jeg arbejder i Bankpension, 

og vi er kun 19 ansatte“ 

Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. 

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig 

man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. 

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret 

at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. 

Det giver jo flere penge i pension. 

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

nyheder Næstbedste resultat i historien 

leder CSR handler og om medarbejdere 

En atmosfære fri for magt I Nordea skal lederne lære at coache 

selvmord i banken Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i Frankrig 

bank på fire hjul Mobile rådgivere fra ebh bank møder kunderne hvor de er 

5 skarpe Finn Østrup om bankkrak 

Globalt Høflighed på europæisk 

langsomme forandringer er de hurtigste Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø 

meningen med arbejdslivet Den skaber medarbejderne selv 

En pæn håndskrift gav job i banken Klumme om bankhistorie 

fang dit publikum Med enkelte visuelle fif kan man forbedre sine oplæg meget 

nu skal folk op af stolene Tillidsmand fik ny karriere som arbejdsmiljøkonsulent 

spørgehjørnet Advarsel under sygdom 

medlemsservice Serviceteknikere eller betjente søges 

medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer 

finansuddannelsen justeres Den bliver mere branchespecialiseret 

pEnsionist 

på to hjUl 

46-47 

Gunni Fyrstenberg har kørt over 

100.000 km på cykel 

tEma: 

på vEj mod 

finanskrisE? 

26-35 

Konjunkturerne er vendt, og der fyres tusindvis af bankfolk verden over. 

I Danmark er finanskrisen heldigvis mindre alvorlig. Indtil videre. 

UdfordrinGEr 

skal værE En dEl 

af jobbEt 

59-61 

25-årige Katrine Bak Primdahl 

er afhængig af udfordringer 

iNdhOld 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2008, 17. årgang • Næste nummer 1. august 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 

5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ), ansvarlig redaktør, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen 

(DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finans- 

forbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 20. juni. Synspunkter i bladet 

afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark 

04 

07 

14 

18 

20 

24 

37 

38 

44 

48 

50 

51 

54 

56 

58 

62 

Finans juni 2008 3

Foto: Christoffer Regild 

4 Finans juni 2008 

Nyheder 

sUbprimE-krisE kostEr 53.500 job 

Antallet af fyringer i de store banker som følge af subprime-krisen er 

steget til 53.500. Den værst ramte af alle de europæiske banker, 

schweiziske UBS, annoncerede for nylig nedlæggelsen af yderligere 

5.500 job, hvilket svarer til syv procent af arbejdsstyrken. Meddelelsen 

kom i forbindelse med, at UBS annoncerede et nettotab på 53 

milliarder kroner i første kvartal af 2008. 

UBS har allerede skåret 1.500 stillinger væk i sin investeringsbank, 

men det er småting i sammenligning med de fyringsrunder, der har 

fundet sted i store amerikanske banker. Citigroup, der har mistet 

196 milliarder kroner i form af nedskrivninger og tab, har allerede 

skåret bemandingen ned med 15.200, og Merrill Lynch har nedlagt 

5.200 stillinger. Den tidligere chef for UBS’ investeringsbank, 

Kenneth Mölis, mener dog ikke, at det er slut her. Investeringsbanker 

verden over vil blive nødt til at nedlægge mere end hver tredje job, 

siger han. 

fokUs på motion 

91 procent af finansvirksomheder tilbyder motionsaktiviteter for 

deres medarbejdere ifølge Rambøll Managements undersøgelse af 

sundhedsfremme på danske arbejdspladser fra efteråret 2007. 

næstbEdstE rEsUltat i historiEnom 

Selv om de danske pengeinstitutters netto-renteindtægter steg med 

over seks milliarder kroner sidste år, og netto-gebyrindtægterne steg 

med over to milliarder kroner, lykkedes det ikke helt at matche rekordresultatet 

fra 2006 på 42,4 milliarder kroner før skat. 

Samlet fik de 105 pengeinstitutter, som indgår i Finanstilsynets beskrivelse 

af markedsudviklingen for 2007, et resultat før skat på 39,7 

milliarder kroner. Det er seks procent mindre end 2006-resultatet, men 

stadigvæk det næstbedste resultat nogensinde. I 2005 var resultatet 

35,1 milliarder kroner, og i 2004 og 2003 henholdsvis 29,8 og 27,5 

milliarder kroner. 

Når der er en differens på over 20 milliarder kroner mellem Finanstilsynets 

opgørelse og den opgørelse, magasinet Finans i april offentliggjorde 

af de 20 største pengeinstitutters 2007-resultater, skyldes 

det, at Finanstilsynet kun har medtaget den danske del af Nordea- 

koncernens overskud. 

Foto: Scanpix

dommE kan UdløsE millionEr 

til bankansattE 

Tidligere ansatte i ni pengeinstitutter ser med spænding frem mod tirsdag 

den 17. juni, hvor Sø- og Handelsretten fælder nye domme i den såkaldte 

medarbejderaktiesag. Får Finansforbundet og medarbejderne medhold, kan 

flere banker blive tvunget til at efterbetale millionbeløb til tidligere ansatte 

Sø- og Handelsretten har i april færdigbehandlet en 

række sager om tildeling af medarbejderaktier, som 

Finansforbundet har rejst på vegne af tidligere medarbejdere 

i Alm. Brand Bank, Amagerbanken, Fionia 

Bank, Lollands Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby 

Bank, Sparekassen Lolland, Sparekassen Faaborg og 

Sydbank. 

Tirsdag den 17. juni falder der dom i de ni sager. 

Får Finansforbundet medhold, kan tidligere ansatte 

i de pågældende banker se frem til at modtage 

anselige pengebeløb. 

Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af 

en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten. Finansforbundet 

førte sagen på vegne af tre tidligere 

medarbejdere i Jyske Bank, der havde bedt om at få 

en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede 

for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet 

på baggrund af resultater i den periode, de 

tre var ansat. 

Jyske Bank afviste kravet med henvisning til, at 

de tre sad i opsagte stillinger, da aktierne blev udloddet, 

og at de derfor i henhold til ligningsloven 

ikke havde ret til aktierne. 

Men retten gav i december 2005 Finansforbundet 

medhold i, at banken ikke kunne nægte sine tidligere 

medarbejdere en andel af de udloddede medarbejderaktier 

med henvisning til reglerne i Funktionærlovens 

§ 17a. 

Siden har Finansforbundet modtaget henvendelser 

fra flere end 2.500 medlemmer, og kravene 

om medarbejderaktier og -obligationer fra tidligere 

ansættelsesforhold vedrører nu 42 virksomheder. 

”Det her er den største medlemssag, vi nogensinde 

har haft. Skønsmæssigt har vores medlemmer 

fået udbetalt over 50 millioner kroner, fordi de har 

haft gratis aktier, favøraktier eller obligationer til 

gode fra deres tidligere arbejdsplads. Uanset udfald- 

et af de igangværende retssager har det været det 

hele værd”, siger Finansforbundets næstformand, 

Kent Petersen, med henvisning til, at forbundets 

ellers så gode samarbejde med arbejdsgiverne er 

blevet sat på prøve på grund af medarbejderaktiesagerne. 

Da ordningerne er forskellige fra bank til bank, 

kan der meget vel være mange nuancer i dommene 

tirsdag den 17. juni, hvis der ikke gives klart medhold 

til medarbejderne eller arbejdsgiverne. For at 

sikre en rød tråd i afgørelserne har de samme dommere 

fra Sø- og Handelsretten dog behandlet alle 

sager. 

”Det har været en lang sag at føre, og selv om 

der nu falder domme i sagerne mod de ni banker, er 

Nyhed 

medarbejderaktiesagen langt fra slut. Der dukker 

nye typer medarbejderaktieordninger frem, og flere 

banker er endnu ikke blevet stævnet”, siger Kent 

Petersen til Nyhedsbrevet Finans. 

Byretten har netop henvist Finansforbundets 

stævning af Danske Bank til Sø- og Handelsretten 

– en sag, som potentielt kan få betydning for over 

500 tidligere medarbejdere i banken – og forbundets 

advokat, Jakob Goldschmidt, har på grund af 

de verserende sager endnu ikke haft tid til at udtage 

stævning mod Forstædernes Bank, Max Bank og 

Tønder Bank. Dette vil dog ske i nær fremtid. 

Så snart dommene fra de ni sager foreligger den 

17. juni, vil forbundet informere om dem på hjemmesiden./CJO 

Finans juni 2008 5 

Foto: Territorium

Nyheder 

ministrE på arbEjdE 

Privatafdelingen i ebh bank i Fjerritslev har oprettet ’ministerier’, som skal sørge for trivslen på arbejdspladsen 

Ud over at varetage jobbet som privatrådgiver i 

ebh banks hovedsæde i Fjerritslev bestrider 

Anja Tornøe Lassen også posten som kulturminister 

sammen med en kollega. Og de er ikke 

ene om at have en ministerpost. Inspireret af 

den succesrige håndboldlandsholdstræner Ulrik 

Wilbek og hans arbejde med det danske herrelandshold 

i håndbold, som han førte til EM-guld 

i 2008, har privatkundeafdelingen nemlig oprettet 

flere ministerier. Ulrik Wilbek indsatte sig 

selv som statsminister og oprettede 16 ministerier. 

Det skete for at motivere spillerne og få 

GrUppEsøGsmål 

mod sydbank 

Sagen om bankTrelleborg bliver nu Danmarks 

første gruppesøgsmål. Østre Landsret har givet 

de skuffede mindretalsaktionærer i den hedengangne 

bankTrelleborg tilladelse til at gå i samlet 

flok mod Sydbank, Finanstilsynet og Fonden 

for bankTrelleborg. Gruppesøgsmålet involverer 

4.000 utilfredse aktionærer. Formanden for 

Foreningen af Mindretalsaktionærer, Jan Marcher, 

mener, at aktionærerne har en stærk sag 

og opfordrer Sydbank til at betale fuld pris for 

aktionærernes aktier i bankTrelleborg, så banken 

undgår sagen i retten. 


dem til at påtage sig ansvar og ejerskab samt få 

dem til at bidrage til fællesskabet både inde på 

og uden for banen. 

”Vi har kørt mere eller mindre alle ministerier 

igennem i vores afdeling. Vi har fået tildelt ministerroller 

som kulturminister, socialminister, 

finansminister og så videre. Det har vi det 

skægt med. Vi bruger det især til morgenmøderne. 

Når der skal uddeles opgaver, sker det 

efter de forskellige ministeriers ansvarsområder”, 

siger kulturminister Anja Tornøe Lassen. 

Som kulturminister i privatkundeafdelingen 

lokalbankErs 

ovErskUd faldt 

Små danske banker er hårdt pressede af den 

globale kreditkrise og lavere indtjening på handel 

med værdipapirer. Samlet set er resultatet i 

2007 faldet med 17 procent i forhold til året 

før hos de 21 medlemmer af brancheorganisationen 

Lokale Pengeinstitutter (LP). Hårdest 

ramt er Roskilde Bank og Forstædernes Bank, 

mens Sparekassen Faaborg helt er gået uden 

om kreditkrisen. Lokale Pengeinstitutter vurderer, 

at der trods nedgangen i indtjeningen fortsat 

er en positiv udvikling hos lokalbankerne. 

Det skyldes blandt andet stram omkostningsstyring. 

sørger hun sammen med en kollega for afdelingens 

sociale arrangementer ud af huset ved 

eksempelvis at arrangere biografture, koncerter 

eller lignende. Socialministeriet sørger derimod 

for arrangementer i banken, såsom fredagsøl 

og snacks, der skal bidrage til at opretholde 

en hyggelig ånd, mens Integrationsministeriet 

sørger for, at diverse bankelever bliver 

taget godt imod, og besøgende udefra bliver 

vist rundt. Og ligesom Ulrik Wilbek bærer privatkundechefen 

statsministertitlen./BV 

læs sidE 20 

madordninGEr 

dE flEstE stEdEr 

Hvor 61 procent af alle danske virksomheder 

har ordninger på madområdet, gælder det for 

hele 96 procent af virksomhederne i finanssektoren. 

Det skriver FA-magasinet, der udgives 

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med 

henvisning til en undersøgelse af sundhedsfremme 

på danske arbejdspladser, som Rambøll 

Management har gennemført. Der er typisk 

tale om kantine- og frugtordninger, men enkelte 

har også tilbud om vægttabsgrupper. I 

2005 var andelen af finansvirksomheder med 

madordninger 74 procent. 

Foto: Tao Lytzen

Csr handlEr oGså 

om mEdarbEjdErnE 

CSR er et varmt emne i medierne for tiden. Oversat betyder Corporate Social Responsibility 

virksomhedernes sociale ansvar. Derfor er det også afgørende, at CSR bliver mere 

og andet end luftig marketingsnak. I Finansforbundet vil vi gerne være med til at sætte 

fokus på virksomhedernes sociale ansvar over for både omverden og medarbejdere 

I midten af maj offentliggjorde regeringen et forslag om, at de 1.000 største virksomheder i Danmark årligt skal 

offentliggøre deres CSR-aktiviteter. Det er en god idé, fordi virksomhederne grundlæggende har et socialt ansvar for 

det samfund, de er en del af. Og en afrapportering i en form for sociale regnskaber vil hjælpe til at konkretisere, hvad 

CSR egentlig betyder. 

Vi vil meget gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar for det omliggende samfund, men 

med til diskussionen hører ansvaret over for medarbejderne. Virksomhedernes ansvar rækker både indad og udad. CSR 

betyder også en interesse for, hvordan man kan sikre socialt acceptable vilkår og grundlæggende menneske- og lønmodtagerrettigheder. 

Derfor har en veludviklet CSR-politik også fokus på medarbejdernes forhold – eksempelvis inden 

for personale- og arbejdsmiljøpolitik. Det er en helt central del af at være socialt ansvarlig. 

I den finansielle sektor har mange virksomheder allerede udført forskellige CSR-tiltag, og der er næppe tvivl om, at 

andre på sigt vil følge trop. Vi har eksempelvis set Danske Bank vægte social ansvarlighed højt, når de har etableret sig 

udenlands. Ansvarlighedsforpligtelsen er global, og derfor er det også afgørende, at danske virksomheder tager den 

med ud i verden. 

På politisk plan har CSR stået højt på dagsordenen, og EU har gennem en årrække støttet en række projekter om CSR i 

virksomhederne – blandt andet i Danmark. Finansforbundet har også været med til at sætte CSR på den europæiske 

dagsorden gennem UNI-Finance, hvor emnet har fået en central placering. Det kom til udtryk ved det seneste årsmøde, 

hvor medlemsorganisationerne blev opfordret til at sætte fokus på CSR i sektorens virksomheder. 

Den opfordring tager vi gerne op. I løbet af efteråret søsætter Finansforbundet et projekt med fokus på CSR i sektoren 

og hos os selv. Det skal styrke opmærksomheden på de mange fine CSR-tiltag, der allerede er i gang i sektoren, men 

det skal også opfordre til, at tiltagene struktureres i en egentlig CSR-politik, så indsatsen systematiseres. Og så skal 

det være en opfordring til de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang, om at tage handsken op. Vi vil nemlig 

gerne være med til at sætte den finansielle sektor i førersædet, når det drejer sig om ansvarlighed. Både over for medarbejdere 

og omverden. 

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen 

leder

Nyheder 

5 kilomEtEr i arbEjdstidEn 

Selv om det er midt i arbejdstiden, har Janet Frandsen forladt 

sit skrivebord og er trukket i løbetøj. I HSH Nordbank i København 

kan medarbejderne tjekke ud en time to gange om ugen 

for at tage en løbetur langs vandet på Kalvebod Brygge: 

”I min afdeling er vi et par stykker, der løber fem kilometer 

hen omkring voldene og tilbage. Så kan vi nå i bad og tilbage 

ved skrivebordet på en time”, fortæller Janet Fransen, der er 

Deputy Head of Human Resource Department. En løbetur er 

et af bankens sundhedstiltag, der også byder på frisk frugt og 

grove nybagte boller. Nyeste tilbud til medarbejderne er zoneterapi, 

kiropraktorbehandling, massage eller fysioterapi. HSH 

Banken betaler behandlingerne og medarbejderne tiden. /CR 

Foto: Christoffer Regild 

8 Finans juni 2008

Citibank fyrEr 24 i danmark 

Finanskrisen har hidtil kostet 13.000 medarbejdere i Citigroup jobbet. Nu 

har også 24 danske medarbejdere i Citibank, København, fået fyresedlen 

Citigroup er en af de globale finanskoncerner, 

der er hårdest ramt af finanskrisen, og bankens 

nye chef, Vikram Pandit, annoncerede i 

forbindelse med offentliggørelsen af tabene 

på fem milliarder dollar i første kvartal i år en 

spareplan, der skal reducere omkostningerne 

med op til 20 procent. 

Fyringer er ikke det eneste middel. Også 

effektivisering af it-systemer, centraliseringer 

og større fokus på kerneforretninger skal 

skabe vejen til en sundere forretning. 

På grundlag af en ændret markedsstrategi 

og en beslutning om at flytte administrative 

funktioner omkring lån til Barcelona har 20 

danske medarbejdere fået tilbudt job i Barcelona. 

Et tilbud, ingen dog på nuværende tidspunkt 

har accepteret. 

Banken har efterfølgende forhandlet med 

Finansforbundet efter reglerne om kollektive 

afskedigelser, forhandlinger, der endte med en 

fratrædelsesaftale for 24 medarbejdere. 

”Vi tager til enhver tid afstand fra fyringer. 

Det er altid en forfærdelig oplevelse for de 

ansatte“, siger Finansforbundets næstformand, 

Kent Petersen, ”men når det er sagt, 

synes jeg, at Citibank har håndteret fyringerne 

ordentligt. Arbejdsmarkedet i vore dage er 

ikke nationalt. Det er europæisk. I virksomhedens 

optik er der ikke langt fra København 

til Barcelona, og vi må indstille os på, at cen- 

krisEr ovEralt 

traliseringer bliver set i et europæisk perspektiv“. 

En ting er, hvordan det ser ud fra fagforeningslederens 

bord. Tillidsmand i Citibank 

Cecilie Ussing er personligt berørt og er meget 

ked af, at en velfungerende arbejdsplads bliver 

slået i stykker. 

”Det er rigtig ærgerligt, og jeg er meget ked 

af det. På en eller anden måde synes jeg også, 

det bliver meget nemt at fyre i en internationaliseret 

sektor. Det er så let at sige, at funktionerne 

skal varetages andre steder. Med 

fyringer og ikke genbesatte stillinger er det 

godt en tredjedel af kollegerne, der forsvinder 

i Danmark”. 

Fratrædelserne vil ske løbende indtil års- 

skiftet, da nogle af fratrædelserne er afhængige 

af, at funktionerne overføres til bankens 

enhed i Barcelona. 

Finansforbundet har holdt informationsmøde 

med de afskedigede og har tilbudt 

medlemmerne hjælp til det videre forløb. 

Eksperter vurderer, at fyringsrunderne slet 

ikke er færdige blandt koncernens 370.000 

medarbejdere, og at det samlede antal fyringer 

i verdens største bank kan nå op på det 

dobbelte. Finanskrisen har siden sidste sommer 

kostet omkring 50.000 job på verdensplan, 

men heller ikke her har vi set det endelige 

tal. /ET 

læs tema Om fiNaNskriseN side 28-37 

Lige nu oplever vi parallelt en finanskrise og en fødevarekrise. Klimakrisen er ved at etablere sig som et permanent vilkår, og med oliepriser 

på langt over 100 dollar per tønde er det også relevant at tale om en energikrise. Hænger de sammen, eller er der bare tale om uheldige 

sammenfald? Under alle omstændigheder påvirker de hinanden, og spørgsmålet er, om det, vi oplever, er en egentlig systemkrise med rod 

i basale strukturer i den globale økonomi. 

Forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved CBS, Jørgen Ørstrøm Møller er ikke bleg for at male fanden på væggen: ”Verden 

varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder”, siger han i dagbladet Information. 

I hans optik sætter knaphed på vand, olie og mad kombineret med grådighed rammen for de næste årtiers politiske dilemmaer, internationale 

konflikter og måske endda militære konfrontationer. Og den drivende faktor er den stigende velstand i Asien, hvor flere og flere når 

et indkomst niveau, hvor deres efterspørgsel får global betydning. /ET 

Nyheder 

Finans juni 2008 9

Nyheder 

vindEr saG om 

optjEnt fEriE 

UndEr barsEl 

Finansforbundet har på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland fået medhold i Sø- og Handelsretten 

i en sag om optjent ferie under den del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge 

En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var 

på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun 

optjente ferie under den sidste del af barselsperioden, 

hvor hun var på barselsdagpenge. 

Men det har hun nu Sø- og Handelsrettens ord 

for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbetaling 

af pensionsbidrag. 

Sparekassen Djursland betalte pensionsbidrag 

til den ansatte i perioden på dagpenge, 

og retten vurderer, at det må anses som betaling 

af løn med den konsekvens, at hun optjente 

ret til betalt ferie. 

mindrE ovErskUd for 

rEalkrEdittEn 

Resultatet før skat for de danske realkreditinstitutter 

udgjorde i 2007 10,8 milliarder 

kroner, hvilket er knap 12 procent mindre end 

i 2006. En af hovedårsagerne til det er, at 

indtjeningsbidraget fra kursregulering af værdipapirbeholdninger 

faldt fra over tre milliarder 

i 2006 til 272 millioner kroner sidste år. Det 

fremgår af Finanstilsynets rapport ”Markedsudviklingen 

i 2007 for realkreditinstitutter”. 

Af rapporten fremgår det også, at realkreditlån 

med fast forrentning i 2007 overhalede rentetilpasningslån 

og igen udgør størstedelen af 

de samlede realkreditlån. 


Helt konkret betyder det, at Sparekassen 

Djursland er dømt til at betale sin medarbejder 

6.356 kroner med procesrente, fra da sagen 

blev anlagt i december 2006. Det svarer til 

seks dages ferie. 

Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten 

fra 2005 er aftalt en mulighed for 

at fortsætte indbetaling til pension, også når 

man holder orlov på dagpenge, på betingelse af 

at man inden otte uger efter fødslen meddeler 

virksomheden sit ønske om det. Både Ferieloven 

og en højesteretsdom slår fast, at pension 

konkUrrEnt til 

rEalkrEditrådEt 

Realkredit Danmark og Nordea Kredit, som i maj 2007 

valgte at forlade Realkreditrådet, er blevet enige om at 

stifte Realkreditforeningen, som etablerer sig i Finansrådets 

Hus i Amaliegade. 

Formålet med foreningen er at varetage medlemmernes 

interesser med henblik på at skabe bedst mulige 

vilkår for ejendomsfinansieringen i Danmark, lyder det 

i en pressemeddelelse. 

”Der er en række synergier ved at dele lokaler 

med Finansrådet, blandt andet når det gælder sekretariatsfunktionen, 

men der er tale om en selvstændig 

organisation”, understreger Realkredit Danmarks administrerende 

Direktør, Sven Holm, der er udpeget som 

formand for den nye forening. 

er en så væsentlig del af lønnen, at det må 

sidestilles med løn. Derfor har altså Sø- og 

Handelsretten nu slået fast, at man også optjener 

ferie. 

”Det er en meget glædelig afgørelse og et 

vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder 

ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at 

gå på barsel, hverken når det gælder pension 

eller optjeningen af ferie”, siger næstformand i 

Finansforbundet Kent Petersen. 

Ved deadline var det ikke afklaret, om arbejdsgiveren 

ville anke dommen./ET 

kUndEfrEmGanG hos 

storE oG små 

Både Danske Bank og Nordea siger 

samstemmende til Berlingske Business, 

at mange kunder fra de små pengeinstitutter 

nu banker på deres filialdøre. Årsagen 

skulle være, at finanskrisen har 

skabt en frygt blandt mange kunder for, 

om deres penge nu også er i sikkerhed 

hos de små banker. Men også de små 

banker melder om kundefremgang. 

”Vi kan konstatere, at vores medlemmer 

alene i første kvartal 2008 har udstedt 

Dankort til 15.000 nye privatkunder”, 

siger direktør i Lokale Pengeinstitutter 

Jan Kondrup til Berlingske Business. 

Foto: Scanpix

COACHING - overblik, overskud og handlekraft 

Coaching er et kraftfuldt værktøj til at sætte alle ressourcer i spil. 

Udnyt dit eget og andres potentiale fuldt ud. 

Træn din spørgeteknik og aktive lytning, så motivationen til at skabe 

synlige resultater kommer i fokus. 

STÆRKERE MEDARBEJDERE - STÆRKERE LEDERE 

Læs mere på www.finansudd.dk 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

Nyheder 

antallEt af 

bankrøvEriEr staGnErEr 

De første tre måneder af 2008 har Finansrådet registreret 23 bankrøverier, hvilket er på niveau 

med antallet i samme periode sidste år. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, opfordrer 

pengeinstitutterne til i endnu højere grad at udnytte muligheden for at tv-overvåge facader 

Loven om tv-overvågning af bankers, restauranters 

og butikkers facader og arealet omkring 

dem, som et flertal i Folketinget vedtog sidste 

sommer, har ikke medført et fald i antallet af 

bankrøverier. 

De 23 røverier, som Finansrådet har registreret 

i årets første tre måneder, er på niveau 

med antallet af røverier i 1. kvartal af 2007. 

Omvendt er det ikke til at vide, om tallet havde 

været højere, hvis der ikke havde været adgang 

til udendørs overvågning. 

Dermed er der ifølge Finansrådets sikringskyndige, 

kontorchef Niels Crone Lyngkjær, 

udsigt til et samlet antal bankrøverier på omkring 

70 i år, hvilket matcher tallene for 2006 

og 2007 (henholdsvis 69 og 71 bankrøverier). 

Det er markant lavere end i årene 2000-2002, 

hvor der årligt blev begået over 200 bankrøverier. 

Men ambitionen om at nå ned på 50 røverier 

årligt – som vil svare til det europæiske 

gennemsnit – er der formentlig et stykke vej til 

at få opfyldt. 

Spar Nord Bank og Sparekassen Kronjylland 

har valgt at montere tv-overvågningsudstyr på 

samtlige filialers facader i håb om at afskrække 

potentielle røvere ved at bringe levende billeder 

fra deres ”omklædningsrum” foran banken. 

Mange andre pengeinstitutter er i større eller 

mindre grad ved at etablere tv-overvågning af 

filialer, men ifølge Niels Crone Lyngkjær kan der 

godt gå to-tre år, før alle af de i alt cirka 2.000 

danske bankfilialer er dækket ind med kameraovervågning. 

En af forklaringerne er, at flere pengeinsti- 


tutter ikke har budgetteret med ekstra udgifter 

til tv-overvågning. For Finansforbundet, som 

i flere år har presset på for at få loven om tvovervågning 

af bankfacaderne vedtaget, er 

den forklaring ikke tilfredsstillende. 

”Jeg vil gerne opfordre pengeinstitutterne til 

at sætte kundernes og medarbejdernes tryghed 

over budgetmæssige begrænsninger. Jeg 

mener ikke at kunne finde et pengeinstitut, der 

ikke har råd til sikring i disse år”, siger Finansforbundets 

næstformand, Kent Petersen, og henviser 

til, at overvågningskameraer på alle Spar 

Nords facader koster knap en million kroner. 

Kent Petersen 

Et beløb, som bankens HR-dirketør, Inge Møller, 

tidligere har betegnet som billigt, i forhold 

til de psykiske omkostninger eventuelle røverier 

kan have for bankens personale. 

”Vi tror på, at overvågningskameraer foran 

bankerne kan have en forebyggende effekt 

på bankrøverier og give medarbejderne mere 

tryghed i hverdagen. Og trodser røvere alligevel 

denne sikkerhedsforanstaltning, vil overvågningsbillederne 

i mange tilfælde kunne 

hjælpe politiet med opklaringen af røveriet”, 

mener Kent Petersen. /CJO 

fakta: 

Antal bankrøverier i Danmark 

1999: 169 

2000: 221 

2001: 208 

2002 222 

2003: 182 

2004: 121 

2005: 98 

2006: 69 

2007: 71 

2008: 23 (1. kvartal) 

(Kilde: Finansrådet)

trEdjEdårliGst til intEGration 

Kun bygge- og anlægsvirksomhed samt offentlig administration er dårligere end finanssektoren blandt 27 

branchegrupperinger til at ansætte medarbejdere med indvandrerbaggrund, viser tal fra Danmarks Statistik 

Finanssektoren halter tilsyneladende bagefter, når 

det gælder integration. Næst efter offentlig administration 

og bygge- og anlægsvirksomheden er finansierings- 

og forsikringsvirksomheder den af 27 

branchegrupperinger med den laveste andel indvandrere 

eller efterkommere af indvandrere, viser 

tal fra Danmarks Statistik. Rengøringsbranchen er 

– ikke overraskende – den branche med flest ansatte 

med anden etnisk baggrund end dansk – faktisk 

forholdsvis flere end ansatte med dansk oprindelse. 

Det samme gælder for brancher som hotel- 

og restaurantvirksomheder og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. 

Ifølge Danmarks Statistik er 2,9 procent af de 

beskæftigede i Danmark – med dansk oprindelse – 

ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. 

For indvandrere fra ikke-vestlige lande er 

det kun 0,8 procent af de beskæftigede, der er 

ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. 

Der er altså forholdsvis en væsentlig mindre 

andel af indvandrere ansat i Finanssektoren. 

Tal på udvalgte brancher 

Indvandrere fra 

vestlige lande 

”Vi arbejder på at få flere med anden etnisk baggrund 

ind i sektoren. Vi begyndte på konkrete 

projekter allerede i 2005 – og i 2006 i samarbejde 

med Finansforbundet – så vi er i fuld gang, og vi har 

allerede skabt konkrete job”, siger Hans Jørgen Steffensen, 

konsulent i FA – Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

Han kan ikke sætte et konkret tal på, hvor mange 

Er du klædt på til en fremtid som fx bankrådgiver eller 

ejendomsmægler ? 

Beskæftiger du dig i dag med kunder i en bank, et 

revisionsfirma, et realkreditinstitut eller inden for 

ejendomsadministration eller ejendomsmæglerbranchen? 

Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er 

Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt 

valg for dig. 

Med en AU i Finansiel Rådgivning styrker du dine 

kompetencer gennem praksisnær og målrettet undervisning. 

Du kan gennemføre uddannelsen på 2-3 år 

sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dag- 

eller aftenundervisning. 

Uddannelsen giver direkte adgang til HD 2. del i Finansiel 

Rådgivning. Uddannelsen består af 4 fagmoduler, et 

specialeforløb samt et afgangsprojekt. 

Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med: 

Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforeningen Danmark, 

Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & 

Pension, Boligselskabernes landsforening, Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening, Danske Forsikringsfunktionærers 

Indvandrere fra 

ikke-vestlige lande 

Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen 

Registrerede Revisorer FRR. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på AU i Finansiel Rådgivning skal 

du have en gymnasial uddannelse eller en relevant 

erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 

2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder 

dit specialeforløb. 

Ansøgningsfrist: 11. august 2008. 

Yderligere information og tilmelding 

Kontakt Sekretariatet for Fælles uddannelser i den 

finansielle sektor: 

Finansrådets Hus, 

Amaliegade 7 

1256 København K 

Tlf. 33 70 10 00. 

Nyheder 

Personer med 

dansk oprindelse 

Alle beskæftigede 59.942 98.211 2.470.769 

Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,8 % 0,8 % 2,9 % 

Offentlig administration med videre 2,5 % 2,2 % 5,6 % 

Bygge- og anlægsvirksomhed 3,9 % 1,8 % 6,9 % 

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 1,9 % 4,2 % 2,5 % 

Hotel- og restaurantvirksomhed 5,6 % 11,3 % 2,7 % 

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2007. 

job der er skabt. Men til gengæld tilføjer Hans Jørgen 

Steffensen: 

”Vi har ikke regler for tørklæder i bankerne. Det 

er vigtigt for os, at vores medarbejdere afspejler og 

ligner det samfund, som omgiver os. Derfor kan du 

finde medarbejdere med tørklæde på for eksempel 

Nørrebro, hvor du også ser tørklæder på gaden”, 

siger Hans Jørgen Steffensen./ MH 

Handelskolen København Nord - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen- Erhvervsakademi Midtjylland 

- Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsskolen Minerva - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock 

Copenhagen Business College - Nordjyllands Erhvervs-akademi - Roskilde Handelsskole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

COaChiNG 


En atmosfærE 

fri for maGt 

”Gå til venstre”. ”Gå til højre” er ikke længere god tone blandt ledere. I 

Nordea skal 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache, fordi en 

coachingbaseret kultur kan give banken bedre forretningsresultater 

Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen 

Når coaching fungerer bedst, er mine medarbejdere tændte 

og brænder for de nye forretningsmæssige tiltag. 

Sådan beskriver vicedirektør i Nordea Lisa Herold Ferbing, 

som er nordisk chef i Cash Management Salg, den meget coachingbaserede 

tilgang, hvormed hun bedriver ledelse for 370 

medarbejdere. 

”Det er helt klart dagsordenen, at vi er her for at tjene en 

forretning, og coaching er et instrument, vi bruger. Ved at 

coacher ledere på deres personlige udvikling gør vi dem gode 

til at drive forretning“, forklarer Lisa Herold Ferbing. 

Siden 2003 har Nordea været i gang med et lederudviklingsprogram, 

der inden udgangen af 2008 har haft 3.500 

ledere på coachuddannelse. Banken tog en strategisk beslutning 

om, at alle ledere skulle lære at coache. Ifølge Nordeas 

udviklingschef, Dennis Rasmussen, kan coaching støtte både 

ledelsesudviklingen og implementeringen af bankens værdier. 

”Ledelsesbaseret coaching sigter på at nå forretningsmæssige 

resultater og blive mere skarpe på, hvilken udvikling medarbejderne 

har brug for. Coaching han også være, når medarbejderen 

kommer til lederen for at få vendt et par ting“, siger 

Dennis Rasmussen og tilføjer, at det er et tilbud til medarbejderne 

om at have en ramme, hvor han kan tale med lederen på 

en anden måde, end man traditionelt har gjort. 

Opgaven for Dennis Rasmussen er, at alle ledere skal 

beherske coaching som et ledelsesværktøj: 

”Vi gør meget ud af, hvad det er for en scene, medarbejder 

og leder har sat sig på. Vi lægger ikke op til, at coaching er en 

terapimæssig situation: Det er en mulighed for at få talt om 

sine daglige arbejdsmæssige opgaver. Hvis der er personlige 

ting i det, så arbejder vi med dem. Men lige så snart det bliver 

privat, sætter vi grænsen“, siger Dennis Rasmussen, der afviser, 

at lederne skulle være følelsesforskrækkede: 

”En af udfordringerne er jo, at følelser er en del af det at gå 

på arbejde..“. 

her lytter lederen 

I en coachingbaseret kultur skal en leder først og fremmest 

stille spørgsmål, som får medarbejderen til at tænke sig om og 

reflektere. Det betyder, at lederen er nødt til at holde egne 

løsninger tilbage, siger Dennis Rasmussen: 

”Lederen skal vænne sig til, at det handler mere om udveksling 

end om at give input. Det gør man ved at lytte. Mange af 

vores ledere skal øve sig i at lytte, når medarbejdere stiller op 

med konkrete problemer, og ikke med det samme give en løsning“. 

Ifølge Nordeas egne tilfredshedsundersøgelser er der en 

stigende medarbejdertilfredshed, når man måler ledernes 

evne til at coache. Mange ledere beskriver, at deres medarbejdere 

er nærmest forløste, når de erfarer, at de selv finder 

svar via lederens coachende spørgsmål: 

”Det peger i hvert fald på, at medarbejdernes tilfredshed 

og trivsel vokser“, siger Dennis Rasmussen. 

ejerskab 

Lederne melder også, at coaching har en positiv virkning i forhold 

til forbedring af forretningsresultater. Vicedirektør Lisa 

Herold Ferbing er dybt engageret i at maksimere resultaterne i 

sin del af Nordea.

”Jeg coacher aldrig ad bagveJen. 

i mange samtaler med ledere har Jeg 

”Jeg har brugt meget coaching til at forbedre og optimere forretningen. 

Coaching er en tankegang, der ligger til grund for 

den måde, jeg bedriver ledelse på. Hvis jeg skal have implementeret 

strategier. Hvis ledere skal have afklaret deres lederrolle. 

Hvis der skal løses faglige og komplekse problemer i relationer 

på tværs af landene“, siger Lisa Herold Ferbing, der ikke 

ser nogen modsætning i, at lederen kan sidde med en plan og 

så være en coach, der er tro mod metoden, hvor hun er spørgende, 

nysgerrig og faktisk også neutral: 

”Det er ikke noget problem for en erfaren coach. Hvis jeg 

har en plan, har jeg kun et ønske om, at de skal blive tændte og 

komme til at brænde for de nye forretningsmæssige tiltag. Jeg 

sidder kun med det ene ønske, at når en leder eller en medarbejder 

går ud fra en samtale, så har de fuldstændig ejerskab til 

planen, og de glæder sig til at komme i gang med den køreplan, 

som de selv har lavet“. 

en coachingbaseret tilgang“ 

Dennis Rasmussen 

Lisa Herold Ferbing 

Overholdelse af spilleregler 

I coaching forsøger man at lave en magtfri atmosfære. Midlet 

er at overholde nogle spilleregler for coaching. Når en leder og 

medarbejder er vant til at bruge spillereglerne, kan det medføre, 

at der opstår en større tryghed i forhold til det, der foregår. 

”Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med 

ledere har jeg en coachingbaseret tilgang, men det er ikke 

coaching, jeg bedriver. Selvfølgelig bruger jeg nogle teknikker, 

men hvis jeg sidder i den ’ægte’ coaching, har vi altid en aftale, 

så rollerne er afklaret. Det skal være klart, at der er en, der 

bliver coachet, og en, der er coach. Forudsætningen for at 

skabe den atmosfære er, at jeg holder mig til at lytte efter 

folks egne intentioner. Jeg afstår fra at komme med mine egne 

ideer og løsninger“, understreger Lisa Herold Ferbing. n 

Lisa Herold Ferbing 

➼ 

Finans juni 2008 15

COaChiNG 

dE dansEr 

i øjEblikkEt 

God coaching er som en dans i øjeblikket. Hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den 

coachede bliver overrasket”, forklarer filosof Kim Gørtz, der forsker i Nordeas brug af coaching 


Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen 

Hvad der begyndte i sportens verden som en metode til at 

opnå bedre præstationer, er nu blevet et ledelsesværktøj eller 

en ledelsesstil, der kan finde og udnytte menneskers potentialer. 

I sin kerne er coaching en samtale mellem to mennesker, 

hvor coachen står til rådighed med spørgsmål, forklarer filosof 

Kim Gørtz, der har en treårig erhvervs-ph.d. i Nordea, hvor 

han forsker i koncernens brug af coaching. 

I den vestlige kultur har vi mistet noget, som Kim Gørtz 

beskriver som evnen til nærvær og empati, og måske er det 

på den baggrund, at en coachingsamtale kan gå hen og blive 

en smuk oplevelse, hvis en leder kan sige: Nu sætter vi en time 

af, hvor jeg er 100 procent til for dig. ”Nogle har nogle standarder, 

som en coach skal følge. Ellers er det mest løse hensigter 

om at være opmærksom på ikke at overskride hinandens 

grænser. Ikke være for intim“, siger Kim Gørtz. 

Hvis man behandler den anden ordentligt og lytter til, hvad 

den anden siger, får man næsten en romantisk opfattelse af, 

at mennesker grundlæggende er gode væsner, og en forestilling 

om, at det kan lade sig gøre at gøre sig selv bedre. 

”Det er meget smukt. Det er den frie filosofi, men virkeligheden 

er en lidt anden, når en virksomhed står i en konkurrencesituation, 

hvor det handler om status, penge, magt og 

resultater, for så er det måske ikke så let at holde stilen“, siger 

Kim Gørtz. 

magten er alle steder 

I Nordea blev coaching for alvor sat på dagsordenen, da coaching 

& energizing kom til at udgøre en af de fem lederkompetencer, 

hvorpå medarbejderne skal vurdere deres lederes 

evner til at iscenesætte, inspirere og motivere medarbejderne 

til øget ansvar og videndeling. 

I forbindelse med sit forskningsprojekt har Kim Gørtz lavet 

en undersøgelse blandt de ledere, som har fulgt coachingkurser. 

De fleste ledere beskriver, at de bruger coaching til at få 

deres medarbejdere til selv at finde svar og løsninger på deres 

arbejdsmæssige udfordringer. Coaching bruges både i dialog 

om arbejdssager og om personlig udvikling. Samtidig fortæller 

mange af lederne, at de selv skal initiere coaching som redskab, 

og understreger derved, at det er svært at få medarbejderne 

til selv at efterspørge coaching. 

I takt med at coaching vinder indpas i virksomheden, kommer 

et emne som magt på dagsordenen. Kan man som leder 

coache sine medarbejdere? Og hvordan undgår man magtmisbrug, 

når det er lederen, der coacher? 

”Første gang jeg hørte om, at man skulle skabe et ’magtfrit 

rum’, tænkte jeg: Det holder ikke en meter. Man kan ikke bare 

suspendere magten, selv om man gerne vil, men det kan være 

produktivt og udfordrende at gøre et forsøg. Hvornår er det 

så, at lederen bruger coaching til at udnytte sine medarbejdere 

mere, og hvornår bruger lederen sin magt til at udvikle 

medarbejdernes kompetencer? Alle ved, at lederen har det 

ansvar at producere resultater og derfor vil bruge coaching til 

at levere varen. Det udfordrer lederne at skulle have de to roller 

på en og samme tid“, mener Kim Gørtz, der peger på, at 

især ældre ledere er mere autoritære og mere styrende. 

det er en dans 

En god leder i Nordea skaber muligheder for sine medarbejdere 

og gør det muligt for ham/hende at øge sine kompetencer 

og præstationer, viser undersøgelsen blandt Nordeas 

ledere. Samtidig oplever flere ledere en stigende grad af medarbejdertilfredshed. 

Kim Gørtz kan også sige det mere poetisk, når han sammenligner 

en vellykket coachsamtale med en form for forførelse: 

”Det er en dans i øjeblikket, hvor der er et flow i dialogen, så 

både coachen og den coachede bliver overrasket“, siger Kim 

Gørtz og peger på, at en god coach lytter sig frem til, hvilken 

type spørgsmål han skal stille. 

”I uddannelsen arbejder man med forholdet mellem det 

personlige og det private. Langt de fleste ledere siger, at de 

aldrig nogen sinde vil rode sig ind i det private hos en medarbejder. 

Det gælder om at være professionel, når man håndterer 

det, der kommer frem i coaching“. 

Ifølge Kim Gørtz siger mange medarbejdere, at de gerne vil 

udfordres mere i spørgsmålene, hvilket er interessant, fordi 

mange ledere er nervøse for at stille for nærgående spørgsmål. 

”Der er en smule berøringsangst med at turde udfordre 

medarbejderne. Hvis ikke man spørger ind, men bare kredser

undt om emnet, er det spild af tid“, mener Kim Gørtz med 

henvisning til en undersøgelse i banken om grænserne. 

I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvad de oplever, 

at coaching gør ved deres organisation. De oplever, at det 

fremmer teamspirit og styrker relationerne, ligesom ånden og 

stemningen bliver bedre i afdelingen. 

Forskningen peger på, at Nordea tjener penge på at 

uddanne sine ledere til at coache. 

”De fleste ledere mener, at coaching på længere sigt kommer 

til at påvirke forretningen i opadgående retning. Den gennemgående 

holdning er, at coaching får andre løsninger frem i 

lyset“, siger Kim Gørtz, der til nytår er færdig med at afdække, 

i hvilken udstrækning det betaler sig at investere i coaching. 

n 

i nordEa Er CoaChinG … 

”the ability to facilitate and create motivation and energy 

within the employees so that they can use their potentials 

to perform optimal and develop themselves”. 

CoaChinG Er ikkE 

• Terapi 

• Supervision 

• Rådgivning 

• Sparring 

• Mentoring 

Kim Gørtz 

FlexFinans ® 

– den rigtige vej til rådgiverjobbet 

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor 

bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller 

salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden 

erhvervsuddannelse? 

– Så er FlexFinans ® den bedste og mest målrettede 

uddannelse i sektoren. Under uddannelsen 

vil du fx med en bankprofil få udviklet dine kompetencer 

inden for bolig, investering, pension og 

personforsikringer. Samtidig får du naturligvis 

merit for allerede opnåede erhvervskompetencer, 

så forløbet kun varer mellem 15 og 18 måneder. 

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, 

der er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans ® 

er med i overenskomsten med Finansforbundet. 

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, 

så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling 

på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere 

information på www.finansraadet.dk/kurser. 

Finans juni 2008 17

18 Finans juni 2008

sElvmord i bankEn 

At ansatte tager livet af sig på deres arbejdspladser, er et voksende problem i Frankrig. 

Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i franske banker, hvilket indikerer, 

at det psykiske pres er øget markant i forhold til tidligere 

Af Anna Trenning-Himmelsbach, freelancejournalist Illustration: Morten Voigt 

Daniel, 45 år, arbejdede som finansiel rådgiver hos BNP Paribas 

i en by i det sydlige Frankrig. En mandag, da kontoret 

var lukket, hængte han sig inde i sit arbejdsrum. På tastaturet 

lå et brev stilet til bankledelsen. Daniels kone har berettet, 

at hendes mand var nedtrykt over stemningen på jobbet. Han 

blev kritiseret for, at han ikke solgte tilstrækkeligt med bi- 

produkter til kunderne. 

Daniels kone har henvendt sig til en domstol med en stævning 

om ”moralske trakasserier“. Den retter sig ikke direkte 

mod bankledelsen, men hun vil have, at årsagssammen hængen 

bliver ordentligt udredt. 

Nogle uger tidligere blev en banktjenestemand fundet død 

på et toilet i HSBC’s hovedkontor. Forrige år kastede en dealer 

sig ud fra en gangbro i Société Générales bygning uden for 

Paris. Han var netop blevet skældt ud af sin arbejdsledelse 

for, at han havde foretaget dårlige investeringer. 

Det her er selvfølgelig unikke historier, men de sker, samtidig 

med at man er opmærksom på en række lignende hændelser 

i flere andre store virksomheder. Ved Renaults tekniske 

udviklingscentrum i Paris-regionen har man til og med talt 

om en ”selvmordsbølge“. 

I dag sker der mindst et selvmord dagligt på arbejdspladser 

i Frankrig, hvilket ikke var tilfældet i 1990’erne. 

”Fænomenet forekom allerede i 1800-tallet, men i lang 

tid var det stort set forsvundet. De seneste ti år har vi set en 

tydelig øgning”, fortæller Bernard Salengro. Han er læge, 

specialiseret i arbejdsmedicin og aktiv inden for de højere 

tjenestemænds fagforbund CFE-CGC. 

Franske forskere siger, at stedet for et selvmord ikke 

er tilfældigt valgt. 

”Nej, det har en tydelig symbolværdi. Når det sker på jobbet, 

er arbejdsvilkårene en vigtig faktor i sammenhængen“, 

siger Bernard Salengro. 

Forskerne siger også, at det måske ikke er arbejdsbyrden 

i sig selv, som er blevet tungere, men derimod presset på 

enkelte lønmodtagere. Tidligere kunne man ofte finde støtte 

i en kollektiv utilfredshed. Dagens individualisme fører ikke 

blot til stigende konkurrence mellem kollegaer, men bevirker 

også, at personalet udsættes for en stadig mere intensiv 

overvågning. 

”Arbejdet inden for servicesektoren bliver mere og mere 

industrialiseret. Computere og mobiltelefoner gør, at arbejdsledelsen 

har mere tjek på, hvad hver og en gør. Samtidig 

har man udviklet individuel løn og individuelle mål”, siger den 

franske læge. 

Han mener, at situationen i bankerne er speciel. 

”De ansatte tvinges dagligt til at udføre en slags rollespil. 

Man sælger virtuelle varer og skal ofte lade som ingenting 

over for kunderne. Man står over for et etisk problem, når 

man forsøger at sælge produkter, som man egentlig ikke 

synes, at klienterne behøver“, siger Bernard Salengro. 

medicin mod stress 

For nylig har den franske regering meddelt, at kampen mod 

stressen skal være et fremtrædende nationalt anliggende, 

hvilket forståeligt nok hilses velkomment af fagforbundet. 

”Men vi er spændt på, hvad det kommer til at indebære i 

praksis. I dag er svaret på stressede arbejdssituationer ofte 

medicinering, eller at lønmodtagere må gå på kurser for at 

lære at slappe af. Man ser sjældent på organisationen og de 

virkelige årsager til, hvorfor mennesker har det dårligt på 

deres arbejdspladser“, siger Anne Pechtner fra ledelsen i bankforbundet 

CFDT. 

Hun tror, at arbejdsgiverne til syvende og sidst begynder 

at tage spørgsmålet med større alvor, ikke mindst fordi de 

ellers risikerer at tage sig ilde ud. Forrige år gav højesteret i 

Frankrig en arbejdsgiver ansvaret for en ansats selvmordsforsøg, 

også selv om det skete uden for jobbet. 

Erhvervsbanken Société Générale har i alle tilfælde for nylig 

lovet at forsøge at mindske trykket på personalet. 

”Bankledelsen har erkendt, at salgsmål kan være en kilde 

til moralske trakasserier. Vi får for eksempel ikke længere 

e-postmeddelelser flere gange om dagen, hvor vi mindes om, 

at vi skal sælge flere livsforsikringer. Det er et skridt i den 

rigtige retning“, siger Philippe Fournil i fagforbundet CGT 

hos Société Générale. n 

arbejdspres 

Finans juni 2008 19

arbejdspladseN 

At tro kan flytte bjerge, er et gammelt ordsprog. I ebh bank i Fjerritslev flytter troen på succes 

bankmedarbejderne ud fra banken og ind i folks stuer. Bevæbnet med pen og papir møder de mobile 

rådgivere kunderne, hvor de er. Og det bliver fremtiden, mener ebh banks direktør, Finn Jensen 


ank 

på fire hjul 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Foto: Tao Lytzen 

I den nordvestjyske bank ebh bank er man ikke bange for at 

sige, hvad man vil, og sætte sig høje mål. Til trods for sin forankring 

i det nordvestjyske, hvor Janteloven udspringer fra, 

tør man i ebh bank godt tro på, at man er noget. 

Sidste år hyrede man den succesfulde landholdstræner i 

håndbold Ulrik Wilbek til at tale om vindermentalitet til et 

arrangement, hvor alle bankens medarbejdere var inviteret. 

Som optakt til arrangementet modtog medarbejderne en bog 

af ebh bank, som de blev bedt om at læse. Titlen på bogen, 

”Vi tror på dig” og undertitlen ”Vi bygger videre på en succeshistorie“ 

var skrevet med sort og grønt på en sølvbaggrund, 

medarbejderne kunne spejle sig selv i. 

Men hvem medarbejderne i virkeligheden spejler sig i, viser 

sig først, når de fjerner sølvomslaget og ikke længere ser sig 

selv, men Ulrik Wilbek, som er den rigtige forfatter til bogen 

med originaltitlen ”Tro på dig selv“. Og det er hans tanker og 

ord om vindermentalitet og succes, ebh banks nye vision for 

2008-2010 er inspireret af. 

”Vi synes, at Ulrik Wilbek er en spændende person. Han 

ved, hvordan man motiverer og skaber vindermentalitet i et 

team. Vi mente godt, at vi kunne overføre elementer fra 

sportens verden til os, når det handler om at sætte sig nye mål 

og vinde, og derfor faldt valget på Wilbek“, forklarer ebh banks 

direktør, Finn Jensen. 

Gode resultater kender ebh bank i høj grad til. De sidste 

par år er bankens egenkapital vokset til over en milliard, og 

banken har glædet sine aktionærer med det ene rekordregnskab 

efter det andet. I 2007 blev aktionærerne tilsammen 

mere end 1,5 milliarder kroner rigere, efter at koncernen kom 

ud med et årsresultat på 300,2 millioner kroner før skat mod 

211,4 millioner kroner i 2006. Men de gode resultater har 

ikke fået banken til at læne sig tilbage. Tværtimod har den 

lanceret en ny mission og vision for 2008-2010, hvor målet 

er at forhøje bankens vækst med 10 procent. 

tilbage til banken 

” Det var en strategisk beslutning at lave en ny vision. Vores 

koncern har været i ekspansiv vækst gennem de senere år, 

hvor vi har opkøbt og etableret flere selskaber. Vi har følt et 

behov for at få redefineret målsætningen for bankdivisionen, 

➼

”Facaden 

Forsvinder, når 

jeg er ude (hos kunden, 

red.) det er mere tidskræ- 

vende For mig, men jeg 

synes, at det er 

det værd“ 

Anja Tornøe Lassen 

Finans juni 2008 21

arbejdspladseN 

Bank 

på fire hjul 

➼ 


og her mente vi, at det var vigtigt at inddrage medarbejderne, 

så også de kom til at føle ejerskab og ansvar for visionen“, 

siger Finn Jensen om baggrunden for den nye vision. 

Ebh banks vision er i 2010 ”at skabe vækst ved at være 

den bank, der er, hvor kunderne er“. Det sidste betyder, at alle 

bankens kunder tilbydes mobile besøg. Erfaringerne for dette 

tiltag er fra bankens to eksterne filialer i Århus og København, 

hvor konsulenterne i de sidste år udelukkende har kørt ud og 

besøgt kunderne. 

Ifølge Carsten Sørensen, som er salgsleder for det ene af 

bankens to salgsteam i privatafdelingen i hovedsædet, ligger 

knap 95 procent af hovedkontorets mobilbesøg i området fra 

Randers til Viborg og området op til Fjerritslev og Aalborg. Og 

han har også selv været af sted et par gange. 

”Det er spændende de første gange. Og det kan godt være 

grænseoverskridende. Du kan få sommerfugle i maven, hvis 

det er en helt ny kunde. Og så kræver det mere forberedelse. 

Du skal have alle papirløsninger med derud og have forberedt 

de beregninger, du selv har forestillet dig, at vi skal tale om, 

plus alternative beregninger i forhold til andre ting, kunden 

kunne ønske at tale om. Det kan være beregningseksempler 

omkring investering, pension med mere“, fortæller 38-årige 

Carsten Sørensen. 

mobil rådgiver uden livliner 

33-årige Anja Tornøe Lassen er privatkunderådgiver i hovedsædets 

andet salgsteam, og hun har ligeledes været rundt på 

mobilt kundebesøg også ved helt nye kunder. 

”Det er meget anderledes. Jeg står mere på bar bund, og 

har ikke de normale hjælperedskaber lige ved hånden. Jeg er 

virkelig på udebane. Jeg kan ikke bare lige gå ind på computeren, 

hente mine ting i skuffen eller spørge min kollega. Så livlinerne 

er der ikke“, siger Anja Tornøe Lassen. 

Som mobilrådgiver får hun typisk først en rundvisning i 

kundens hus. Dette giver ofte en god snak om fremtidige 

investeringer som et nyt køkken eller badeværelse eller lignende. 

På den måde kommer hun tættere på kunden. 

”Når jeg er ude og se, hvordan kunderne bor, får jeg et helt 

andet indtryk af dem. Jeg kan bedre rådgive dem og følge 

deres tankegang, når de kommer med deres ideer, hvis man 

kan se, at det passer til dem, den måde de bor på og gør tingene 

på. Og jeg tror også, at vi som rådgivere er mere os selv. 

Jeg synes, jeg kan tale lidt mere frit på en anden måde. Facaden 

forsvinder, når jeg er ude. Det er mere tidskrævende for 

mig, men jeg synes, at det er det værd“, siger Anja Tornøe 

Lassen. 

Som en del af visionen har alle afdelinger i banken lagt en 

individuel handlingsplan for, hvordan hver afdeling har tænkt 

sig at nå salgsmålene. Handlingsplanen skal strukturere medarbejdernes 

arbejdsdag i banken og styrke kommunikationen i 

afdelingen. 

Ekspansiv bank 

Fra 2001 og frem har ebh bank udvidet sit forretningsområde 

og opkøbt flere selskaber herunder DAI Holding A/S i Horsens/ 

København, som medstifter af Dansk Pantebrevsbørs A/S, inkassoselskabet 

Credit Consult A/S, som nu indgår i datterselskabet ebh 

finansservice. 

Bankens 100 procent ejede datterselskaber tæller i dag: ebh 

administration (Horsens), ebh ejendomme (Horsens), ebh anparter), 

ebh dmk (Horsens), ebh finansservice (Horsens, København og 

Fjerritslev), ebh leasing (Viborg) og deutsche ebh (Saarbrücken, 

Frankfurt og Düsseldorf). 

sparEkassE oG bank i Et 

ebh bank a/s går tilbage til oprettelsen af Øster og Vester Han 

Herreders Spare og Laanekasse i 1858, senere kendt som Han 

Herreders Sparekasse A/S. 40 år senere blev aktieselskabet Fjerritslev 

Bank etableret i 1898, og i 1992 blev det besluttet at fusionere 

de to lokale pengeinstitutter til Egnsbank Han Herred A/S, som 

skiftede navn til ebh bank i 2005.

DANMARKS MEST ANVENDTE 

Til fremtidens banker og butikker 

Flexi Solo 

tiden er et væsentligt barometer 

I Carsten Sørensens salgsteam har afdelingen i fællesskab 

besluttet, at alle rådgivere får en halv dag på kontoret i ugen, 

hvor de sidder 100 procent uforstyrret og kan forberede sig, 

rydde op eller få coaching og sparring af Carsten Sørensen 

som salgsleder. Og tiden er et væsentligt barometer. 

”Et mobilt besøg tager væsentligt længere tid med transport 

frem og tilbage til kunderne og en længere forberedelsestid. 

I vores handlingsplan for afdelingen har vi derfor sat 

fokus på, hvordan vi skaffer mere tid i dagligdagen, så vi når 

vores vækstmål. Derudover holder vi en gang om måneden et 

individuelt møde med hver rådgiver og et fællesgruppemøde, 

hvor vi snakker overordnet om de aktiviteter, der har været, 

og ser fremad. Tidligere kørte vi det ikke så struktureret, og vi 

havde heller ikke individuel coaching med medarbejderne“, 

forklarer Carsten Sørensen. 

Tillidsmand Villy Thomsen kender til mobile besøg fra sin 

forrige arbejdsplads Spar Nord, hvor de prøvede noget lignende 

for 30 år siden. 

”Efter et til halvandet års tid fes det lidt ud. Dengang tror 

jeg ikke, tiden var moden til det. Men det kan sagtens blive en 

stor succes, det er op til kunderådgiveren. Min erfaring er, at 

når man sidder ude ved kunden, får man snakket mange flere 

ting igennem. Kunden er mere åben. Når du sidder hjemme i 

kundens hule, så er han tryg. Uden for hjemmet er han mere 

CTcoin.dk A/S 

Odense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35 

www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk 

Flexi Mobil 

på vagt og tænker, mon ikke de prakker mig noget på“, siger 

Villy Thomsen. 

Som tillidsmand er han blandt andet optaget af, at overenskomstens 

regler med individuel arbejdstid bliver overholdt 

i forbindelse med mobilbesøgene. De mobile besøg kan nemlig 

også ligge uden for den almindelige arbejds- og banktid. Og 

her er aftalen, at medarbejderne selv skal sørge for at afspadsere 

den ekstra optjente tid i løbet af to uger. 

fremtiden er på hjul 

Bankdirektør Finn Jensen tror på flere mobile besøg i fremtiden. 

”Samfundet bliver mere og mere mobilt, og jeg tror, vi som 

bankfolk må være mere fleksible. Vi skal være parat til at holde 

kundemøder på kontoret, på kundens arbejdsplads, i sommerhuset 

eller hvor det nu passer kunden. Det er op til os at være 

til rådighed, når kunden har brug for det, og derfor mener vi 

det helt bogstaveligt, når vi siger ”Vi er hvor du er“, siger Finn 

Jensen. 

Og den retning har privatkunderådgiver Anja Tornøe Lassen 

det fint med. 

”Det giver en frihed og en afveksling i hverdagen, og så er 

det også andre kunder, vi kommer ud til. Det er de unge på 

farten, som har travlt, mens det typisk er den lidt ældre generation, 

der kommer ind i banken´“. n 

Flexi Combi 

Salg 

Dagsleje 

Langtidsleje 

Leasing 

Finans juni 2008 23

5 skarpe – kreditkrise 

Finn Østrup 

1 

2 

3 


Kreditkrisen er på vej til Danmark, hvor vi kommer til at se 

flere bankkriser i de kommende år. Lektor Finn Østrup fra 

Copenhagen Business School gennemgår i en ny bog 

erfaringerne fra en række tidligere finansielle kriser 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Ricky Molloy 

Vil den globale kreditkrise tage livet af danske banker og sparekasser? Der kommer en kreditkrise i Danmark, 

fordi der har været en meget kraftig udlånsstigning, boligpriserne er på vej ned, og priserne på erhvervsejendomme 

går samme vej. Det kan udløse en negativ spiral med mindre udlån og større tab hos bankerne. Om det tager livet af 

nogle banker og sparekasser, kan jeg jo ikke vide, men der er allerede en bank, der er brudt sammen, bankTrelleborg, 

inden krisen i virkeligheden er startet, og det er sandsynligt, at flere kommer til at følge efter. 

Finanstilsynet opfordrer betrængte banker til at finde en fusionspartner? Det er en dårlig ide, fordi det er en 

fortsættelse af den politik til håndtering af krisesituationer, som man så i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, 

hvor man gik efter at fusionere kriseramte banker. Men der er alternativer, og Finanstilsynet bør overveje andre 

måder at løse bankkriser på. For eksempel kunne Finanstilsynet sørge for, at indskud sammen med nogle aktiver, altså 

den sunde del, bliver særligt udskilt og ført ned i et datterselskab, der bliver en fortsættende bank, mens man lader 

moderselskabet gå konkurs. 

Hvad er problemet ved Finanstilsynets tilgang til kriseramte banker? For det første er det svært for aktionærerne 

at få en ordentlig pris for deres aktier, når fusionen foregår over en nat. Det så vi sidst med bankTrelleborg. For 

det andet er det uheldigt med yderligere koncentration i den finansielle sektor. For det tredje, fordi en direktør har 

lavet nogle uheldige udlånsbeslutninger, der har givet banken store tab, er det forkert at fusionere den bank, hvis den 

i øvrigt har en ordentlig indtjening. For det fjerde bliver det sværere og sværere at finde banker, der ønsker at fusionere 

med de kriseramte banker. De fire hensyn taler for, at man ikke bør fortsætte den fusionspolitik, som Finanstilsynet 

har praktiseret siden 1980’erne.

4 

5 

Hvad betyder bankernes aggressive udlån til private for den krise, der er undervejs? Mange private har kørt 

med for store lån, fordi mange private ikke selv kan styre deres økonomi. Som vi så i USA med subprimekrisen, har 

bankerne og andre finansielle virksomheders aggressive udlånspolitik medført, at folk har taget for store lån. Derfor er 

der i USA forslag fremme om, at børn i skolen skal lære om håndtering af finansielle spørgsmål. Jeg tvivler på, at det 

hjælper noget som helst, så længe finansielle institutioner er ivrige for at låne ud. 

Hvad er det for en slags krise, vi står i? Krisen har to former. En likviditetskrise, der går på, at bankerne mangler 

likviditet, og bankerne er nervøse for at låne til hinanden, mens andre er nervøse for at låne til bankerne. En likviditetskrise 

er historisk blevet overvundet ved, at centralbanken går ind og låner til bankerne. En likviditetskrise er der for 

næppe det store problem på længere sigt. Så har vi en mere langsigtet kreditkrise, som skyldes, at husholdninger i 

mange lande har påtaget sig en stor gældsbyrde blandt andet i forbindelse med boligprisstigningerne. Det er sket i 

USA, Danmark, Sverige, Norge, England og Spanien for at nævne nogle. Den krise er sværere at håndtere. Når privatpersoner 

står med en stor gældsbyrde, de ikke kan betale, er spørgsmålet, hvem der skal tage den byrde på sig. 

Her kan bankerne komme til at betale. 

Finans juni 2008 25

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise? 

krisEbErEdskab 

26 Finans juni 2008

Konjunkturerne er vendt. Overskud 

svinder ind, og der fyres titusindvis af 

medarbejdere i finansvirksomheder 

verden over. I Danmark er påvirkningen 

fra den amerikanske subprime-krise 

mindre alvorlig. Indtil videre. 

Foto: Territorium 

➼ 

Finans juni 2008 27


dårliGE lån kostEr 

bankErnE 1,3 milliardEr 

På kun et år har dårlige låntagere skrællet 1,3 milliarder kroner af bankernes overskud. 

Kreditrisikoen er steget, og derfor har 25 ud af 33 banker tabt penge på netto-nedskrivninger 

af låneporteføljen, fremgår det af kvartalsrapporterne 


Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk 

Forventede tab på udlån kostede 1,3 milliarder kroner af 

bankernes overskud i årets første kvartal sammenlignet med 

første kvartal 2007. Det viser Finans’ gennemgang af 33 

større bankers kvartalsrapporter, heriblandt de 15 største. 

Sidste år indtægtsførte bankerne 494 millioner kroner på tidligere 

nedskrivninger. Men i dette års første kvartal var den 

indtægt blevet til en udgift på 829 millioner kroner for de 

33 banker tilsammen. Altså en samlet negativ resultatpåvirkning 

på 1.323 millioner kroner. 

Årsagen er, at bankerne nu forventer flere tab på udlån 

og andre tilgodehavender, end de gjorde for et år siden. 

”I længere tid har kvaliteten af lånerne været den ypperste, 

ypperste. Den kunne næsten ikke blive bedre. Men nu ser vi, 

at kvaliteten begynder at falde. Det begyndte faktisk allerede 

i 2. kvartal 2007. Og det er mere eller mindre over hele linjen, 

at der er tale om en tilbagegang“, siger bankekspert Bjarne 

Jensen fra Bjarne Jensen Consult. 

Han forklarer, at nedskrivningernes negative påvirkning 

af bankernes overskud er et ret præcist udtryk for de tab, 

som bankerne får på deres udlån. Det skyldes nye regler på 

området. 

nEdskrivninGEr på Udlån 

oG tilGodEhavEndEr mv. 

› Nedskrivninger er en omkostning på resultatopgørelsen. 

› Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender består af: 

› Nettoforøgelse af hensættelser til tab, det vil sige nye hensættelser 

til tab fratrukket tilbageførte hensættelser fra tidligere. 

› Dertil lægger banken det, den rent faktisk har tabt, modregnet 

tilbageførsler fra tidligere afskrevne fordringer. 

Kilde: Bjarne Jensen Consult 

”I modsætning til tidligere skal der være en begrundet formodning 

om, at man taber penge. Det kunne være på grund 

af en skilsmisse i en familie, som banken har lånt penge, eller 

det kunne være en låner, der har været i restance i mere end 

90 dage. Derfor er der ikke længere meget elastik i nedskrivningerne. 

Og det betyder, at det, der bliver udgiftsført, ligger 

meget tæt på det, banken kommer til at tabe på sine udlån“, 

siger Bjarne Jensen. 

Nationalbanken: Øget kreditrisiko 

Udviklingen skyldes, at bankernes kreditrisiko er forværret 

som følge af den generelt forværrede samfundsøkonomi. Flere 

af udgifterne på nedskrivninger stammer fra erhvervsaktiviteter. 

Ifølge Danmarks Nationalbank er det netop kreditrisikoen 

på erhvervsudlån, som er forværret mest i løbet af 

de sidste 12 måneder. 

”Bankernes forventede tab på erhvervsudlån er steget 

betydeligt i 2007, men fra et lavt niveau. Stigningen afspejler 

især, at konkurssandsynligheder for virksomheder er øget“, 

skriver Nationalbanken i rapporten ”Finansiel Stabilitet“ fra maj 

2008. 

Og selvom de stigende tabsforventninger markerer et 

vendepunkt for bankerne, så er der endnu ingen grund til 

bekymring, forklarer Bjarne Jensen. Han siger: 

”De tal her er ikke voldsomme. Det er slet ikke noget, 

at sammenligne med det vi så i 1990’erne. Det, vi ser, er 

derimod, at bankerne er på vej mod en normalisering af deres 

forretning”. 

konkurrence på kreditpolitik 

Selvom den generelle tendens blandt bankerne er, at det er 

slut med de gode tider næsten helt uden dårlige lån, så er 

der enkelte, som stadig kan tilbageføre netto-nedskrivninger 

på plussiden i regnskabet. En af dem er FIH Erhvervsbank, som 

har formindsket sin tabsrisiko på udlån, så meget at banken 

har forbedret sit resultat på nedskrivningskontoen med 17 

millioner kroner i forhold til 1. kvartal 2007. Og det selvom

hele bankens engagement ligger på erhvervsområdet, hvor 

kreditrisikoen er steget mest. 

”Det er ikke noget, vi kan genkende for vores vedkommende. 

Sektoren har været igennem nogle år med stor 

udlånsvækst. Men det har vi ikke i FIH Erhvervsbank. Tværtimod 

har vi tabt markedsandel. Og det skyldes nok, at vi har 

holdt fast i vores kreditstandarder i en tid, hvor kreditpolitikken 

har været et konkurrenceparameter. Der er mange, der 

er gået på kompromis med kreditkvaliteten. I hvert fald kan 

vi konstatere, at der er nogle, der har været villige til at låne 

penge ud på nogle konditioner, som vi ikke har været villige 

til“, siger administrerende direktør i FIH Lars Johansen. 

Og netop bankernes kreditpolitik bør i høj grad afspejle 

de nye og mere dystre udsigter for samfundsøkonomien, 

mener Bjarne Jensen. 

”Tidspunktet er kommet, hvor direktioner og bestyrelser 

kunne have stor nytte af at diskutere forretningsstrategi i forhold 

til de gældende økonomiske konjunkturer“, siger han. n 

Millioner kr. 1. kvartal 2007 1. kvartal 2008 Difference 1.kv 07 - 1. kv 08 

Danske Bank 178,00 -542,00 -720,00 

Nordea* 97,50 -157,50 -255,00 

Sydbank 137,00 19,00 -118,00 

Jyske Bank -1,00 -53,00 -52,00 

Roskilde Bank -1,23 -52,97 -51,74 

Spar Nord Bank 34,89 8,32 -26,58 

DiBa Bank 21,52 1,89 -19,62 

Forstædernes Bank -6,52 -21,97 -15,45 

Nykredit Bank 13,00 -2,00 -15,00 

Ringkjøbing Landbobank 16,95 7,26 -9,69 

Sparekassen Himmerland 11,19 2,15 -9,04 

Foroya Banki 5,17 -2,20 -7,37 

Eik Bank 2,82 -4,25 -7,06 

Nørresundby Bank 5,80 -1,04 -6,84 

Vestjysk Bank 3,72 -3,11 -6,83 

GrønlandsBANKEN 4,85 -0,85 -5,70 

Max Bank 3,34 -1,83 -5,17 

Skjern Bank 0,96 -3,76 -4,72 

Lån & Spar Bank -1,41 -4,61 -3,20 

Amagerbanken 3,40 0,78 -2,62 

Djurslands Bank 0,56 -1,35 -1,91 

Fionia Bank -19,67 -21,20 -1,53 

Bonusbanken -0,64 -1,57 -0,93 

Aarhus Lokalbank 0,30 -0,42 -0,71 

Lollands Bank -0,43 -0,93 -0,50 

Kreditbanken 0,37 0,55 0,19 

Hvidbjerg Bank 0,24 0,52 0,28 

Nordjyske Bank 0,80 1,84 1,04 

Ringkjøbing Bank 1,51 2,77 1,25 

Sparekassen Faaborg -4,85 -3,46 1,38 

Sparbank -10,77 -9,27 1,51 

Morsø Bank 0,47 2,16 1,69 

FIH Erhvervsbank -4,10 13,20 17,30 

i alt, Mio. kr. 493,73 -828,83 -1.322,56 

Bemærkning: negative tal er nedskrivninger, positive tal er indtægtsførte nedskrivninger 

2. kvartal 2007: 249,26, 3. kvartal 2007, -70,10 og 4. kvartal 2007: -604,97 

Note: * valutakurs: 7,5 kr. pr. euro 

➼ 

Finans juni 2008 29


krisEn Er En klassikEr 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium 


Kriser kommer og går. Det er et vilkår 

ved kapitalismen. Kun ved at forbyde stort 

set alt kan man undgå kriser, men dermed 

ville hele dynamikken og væksten også gå 

tabt, mener professor Per Hansen fra 

Copenhagen Business School 

Der er ikke noget i den nuværende finanskrise, der kommer bag 

på professor Per Hansen, CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. 

Men han er også historiker – bankhistoriker. 

”Krisen har et helt klassisk forløb. Der er intet nyt i den, 

og én ting er sikker: I et kapitalistisk system bliver højkonjunktur 

afløst af lavkonjunktur. Vil man have dynamikken, må man tage 

hele pakken. En statisk kapitalisme er en selvmodsigelse“, siger 

han. 

”den Finansielle sektor har 

en Fantastisk evne til at 

Finde smutveje – eller med et 

mere positivt udtryk, Finansielle 

innovationer“

Grundelementerne er de samme som i krisen i 1920’erne, der 

bragte Landmandsbanken til fald, 1930’ernes krise, dot.comkrakket 

og en masse andre, selvom grundlaget kan være lidt 

forskelligt. Aktuelt er det de amerikanske subprime (”under 

god kvalitet“) -huslån, i 1920’erne var det en revolution i 

Rusland og efterdønningerne fra første verdenskrigs spekulation, 

i 1930’erne skyldtes depressionen det forudgående 

boom og krak på Wall Street i 1929 samt bankkrak i en lang 

række lande i begyndelsen af 1930’erne osv. 

”Bankfolk har to følelser: grådighed i opgangstider og frygt 

i nedgangstider“, siger Per Hansen uden smålig skelen til, 

at sådanne udsagn kunne bringe andre følelser i kog hos 

læserne af Finans, hvorefter han kommer med endnu et svirp: 

”Banker er blevet klandret for at låne paraplyer ud, når 

solen skinner, og kræve dem tilbage, når det begynder at 

regne“. 

innovation ved destruktion 

Risikoen for bankkrise og deres ødelæggende virkning på 

økonomien er forklaringen på, at der er regulerende instanser, 

der skal forhindre, at hele systemet bryder sammen. Centralbankerne 

skal kende deres besøgelsestid og vide, hvornår de 

skal støtte. 

Lige nu er der en masse røster, der opfordrer til strammere 

regulering og tilbagerulning af noget af den liberalisering af 

den finansielle sektor, vi har set siden 70’erne. Og noget kan 

givet strammes op, men man kan ifølge Per Hansen ikke regulere 

sig ud af økonomisk ustabilitet. 

”Den finansielle sektor har en fantastisk evne til at finde 

smutveje – eller med et mere positivt udtryk, finansielle innovationer 

– ikke i den forstand, at pengeinstitutterne omgår 

loven, men med en kreativitet, der gør nye ting mulige. Hvis 

man skulle gardere sig, skulle man forbyde alt, og det ville have 

den store omkostning, at vækst, udvikling og dynamik ville 

gå i stå. Vi må acceptere kriser som en integreret del 

af kapitalismen. Det er ærgerligt, men der er trods alt flere 

fordele end ulemper ved systemet. Det var det, den store 

økonom Joseph Schumpeter kaldte ’Creative Destruction’ – 

altså at innovationer baner vejen for noget nyt og samtidig 

nedbryder gamle strukturer og måder at gøre tingene på“. 

et dansk eksempel 

Ifølge Per Hansen er der helt klart banker, der har bevæget sig 

ud over kanten af, hvad der er acceptabelt. Og ud over de 

store internationale investeringsbanker, der har ryddet forsider 

i de seneste måneder, er Per Hansen heller ikke bleg for 

at komme med et dansk eksempel. 

”BankTrelleborg er jo et eksempel på finanskrisen i et mikrokosmos. 

En aggressiv politik, der satsede så meget på vækst 

og shareholdervalue, at ansvarligheden og etikken gik fløjten. 

Det er helt uhørt og indlysende uetisk, at medarbejderne 

overtalte kunderne til at købe aktier i deres egen virksomhed 

og ydermere lånte dem penge til at gøre det for“, siger Per 

Hansen. 

Aktionærer, der jamrer over at have tabt penge, har han 

heller ikke meget tilovers for. 

”Aktionærerne i bankTrelleborg har fundamentalt misforstået, 

hvordan kapitalismen fungerer. Det er kun fair, at de 

bliver straffet. De må lære at holde styr på deres direktion 

og tage ansvar for at vælge en kompetent bestyrelse. Aktier 

er en risikofyldt investering, og der er ingen, der brokker sig, 

når de stiger flere hundrede procent“. 

småbanker på farlig kurs 

Netop den manglende professionalisme koblet med den 

skærpede konkurrence med stor vægt på shareholdervalue 

ser Per Hansen som årsagen til, at en del småbanker vil skride i 

svinget. 

”Det har jo været en tendens i mange år, men økonomiske 

kriser speeder tempoet op. Noget tyder på, at aktionærer i de 

små banker ikke altid har overblik over, hvad det er, de har 

med at gøre. Det er jo for eksempel bemærkelsesværdigt, 

at direktører fra små banker som fx Roskilde Bank og Ringkjøbing 

Landbobank var bedre lønnet end folk som Peter 

Straarup og Peter Schütze, og at problemerne dukkede op, i 

det øjeblik de forlod banken og indløste deres optioner“, siger 

han og fortsætter: 

”Aktiekurser kan pumpes op på mange måder, og på et 

tidspunkt skal de så ned igen, men så har direktøren måske 

forladt banken og indløst sine optioner. Det er også vigtigt at 

huske, at den stærke stigning i aktiekurserne ikke kun er bankdirektørernes 

fortjeneste. Konjunkturer og spekulation bidrager 

også til stigningerne“. 

behov for etisk opgradering 

Per Hansen langer i den forbindelse generelt ud efter de incitamentsstrukturer, 

der både på direktionsgangene og fremme 

ved skranken belønner salg – der af mange andre end ham 

bliver set som en del af forklaringen på, hvorfor det løb løbsk 

denne gang. 

Men han erkender også, at det er svært at skrue systemer 

sammen, der effektivt lægger en dæmper på de hyperaktive 

i en vækst- og shareholderfunderet kultur, hvor der ydermere 

er konkurrence om arbejdskraften. 

”Medmindre der over en bred front etableres en kultur, 

hvor der satses på redelig og etisk rådgivning, vil vi se det 

samme ske igen og igen“, siger professoren fra Institut for 

Ledelse, Politik og Filosofi. 

Grundlæggende vurderer Per Hansen sig selv som optimist. 

Som kriser afløser højkonjunkturer, følger økonomisk opsving 

på en nedtur. ”Og som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der 

tyder på, at de betydende danske banker bliver hårdt ramt. 

Men historien er ikke færdig endnu”, siger han. 

Det sidste kan man kun give ham ret i. n ➼ 

Finans juni 2008 31


jaGtEn på 

dE økonomiskE boblEr 

Centralbankerne, med The Fed og Bank of England i spidsen, har med dristige redningsaktioner 

en stor del af æren for, at flere økonomer allerede vurderer, at krisen er ved at klinge af 


Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Ben Bernanke, chefen for den amerikanske centralbank, 

The Fed, ligger højt på listen over verdens mest indflydelsesrige 

personer. Den 54-årige økonomiprofessor fra Princeston 

University, der tiltrådte jobbet som centralbankdirektør i 

februar 2006, har været en af arkitekterne bag en række 

dristige og ukonventionelle tiltag, der om ikke har stoppet 

finanskrisen så dog inddæmmet den i en sådan grad, at alverdens 

kontantautomater stadig spytter penge ud, og at der 

stadig bliver ydet lån. 

Den 15.-16. marts besluttede The Fed at komme investeringsbanken 

Bear Stearns til hjælp ved at låne 30 milliarder 

dollars ud til en ”redningsaktion“, der muliggjorde et salg 

af stumperne til JP Morgan Chase. Samtidig annoncerede 

den amerikanske centralbank et åbent likviditetsberedskab 

til Wall Streets største investmentbanker, og endelige sænkede 

man renten med et kvart procentpoint. Alt sammen for at 

Et retvisende billede af sektorens tilstand fås 

ikke ved at se på en isoleret periode på nogle få 

måneder. Derfor skal man passe på ikke at tale 

krisen op i et omfang, der ikke svarer til virkeligheden, 

advarer Finansforbundets formand 

Allan Bang.. 

”Hvis man alene fokuserer på et øjebliksbillede, 

som følger lige efter en længerevarende 

opgangsperiode med kraftig vækst, bliver indtrykket 

hurtigt en krise. Et mere reelt udtryk 

fremkommer, hvis man ser på udviklingen over 

imødegå en total nedsmeltning af den finansielle sektor i 

noget, der er kaldt en af de mest dramatiske episoder i amerikansk 

finanshistorie. 

Det centrale motiv bag redningsaktionen var at forhindre 

et run på investeringsbanken, der lynhurtigt kunne have bredt 

sig og tilintetgjort en af den finansielle verdens mest centrale 

byggesten: Tillid. 

Bear Stearns skulle reddes, ikke primært på grund af sin 

størrelse – den femtestørste investeringsbank i USA – men på 

grund af den dybe involvering med mange andre institutter. 

I løbet af den weekend i marts var Bernanke konstant 

i kontakt med finansministeriet. Det store spørgsmål var, 

hvor store risici man var villig til at bære. Samtidig skulle der 

handles hurtigt, fordi rygterne om et snarligt kollaps i sektoren 

havde nået orkanagtig styrke. Og det var ikke bare et 

nationalt anliggende. En beslutning skulle tages, inden marke- 

krisEn skal ikkE talEs i GanG 

en længere periode. Og gør man det, tyder meget på, at vi 

bevæger os mod en normalisering af forholdene i sektoren. 

Det er ikke det samme som en krise”, siger han. 

Det er klart, at eksempelvis egenkapitalforrentninger på over 

20 procent, som man har set i sektoren i løbet af de seneste 

år, ikke varer ved. Derfor skal man også passe på med at tale 

om krise, fordi væksten aftager. 

”Der sker og vil ske justeringer, men der er ingen grund til 

at tro, at vi skulle være i nærheden af en krise af de dimensioner, 

som vi så i 90’erne”, mener Allan Bang.

derne åbnede i Asien om mandagen. Om nogen vidste Bernanke, 

der har brugt år af sit liv som forsker i 1930’ernes 

store depression, at panik i finansverdenen hurtigt kan forvandle 

en beskeden nedtur til katastrofe og totalt sammenbrud. 

Bank of England stillede godt en måned senere på samme 

måde, om end i lidt mindre målestok, 63 milliarder euro til 

rådighed i et seks-måneders program med det formål at forbedre 

de engelske bankers likviditet. De har fået mulighed for 

at bytte ”dårlige“ lån i fast ejendom til statsobligationer – sikre 

papirer, der øger deres kreditværdighed. Allerede en måned 

efter var der en efterspørgsel efter den mulighed, som 

var dobbelt så stor som det beløb, der oprindeligt var tænkt 

til programmet. 

Den Europæiske Centralbank, ECB, har skabt en tilsvarende 

mulighed, som der er lige så stort run på. Et run, der vækker 

bekymring hos ECB. Mistanken er, at nogle banker decideret 

skaber produkter, der er målrettet til at få adgang til ECB’s 

likviditets-program. 

Centralbankernes rolle til diskussion 

Det, der er blevet karakteriseret som den værste krise siden 

den store depression i 30’erne, ser indtil videre ud til at være 

bremset, men diskussionen om centralbankernes rolle er 

langtfra slut. Hvornår skal der gribes ind, og hvordan påvirker 

det bankernes risikovillighed, sunde fornuft og ansvarlighed, 

hvis de tror sig sikret mod bankerot? 

Omkostningsfrit er det ikke, og Ben Bernanke måtte stille 

op til to dages høring i kongressen. Kan de dårlige lån, som 

centralbanken har overtaget, i sidste ende ikke indfries, er 

det skatteborgerne, der kommer til at betale. 

Og hvorfor skal bankerne kunne hente hjælp i Washington, 

når der ikke er nogen frelsende instans for millioner af amerikanske 

familier, der nu må gå fra hus og hjem? 

Ikke mindst i lyset af det forestående præsidentvalg har 

der været fokuseret meget på retfærdigheden i indgrebene, 

men alt i alt er vurderingen, at indgrebene var nødvendige. 

Mange har en mening om, hvor og hvordan der skal sættes 

ind for at undgå tilsvarende amokløb, men radikale reguleringer 

af bankernes virke skal vi nok ikke vente på denne side af 

det amerikanske præsidentvalg. Desuden kan det være fornuftigt 

lige at slå koldt vand i blodet, da det med tidligere 

finansminister og nuværende økonomiprofessor ved Harvard 

Lawrence Summers ord, ”er en dårlig idé at drøfte en grundlæggende 

omstrukturering af brandvæsnet, så længe ilden 

stadig har fat, og årsagen til branden knap nok er belyst“. 

Et af problemerne er, at økonomiske bobler er lettere at 

kende, når de er bristet. Indtil da – er det så en irrationel overophedning, 

eller går det bare fantastisk godt? Man kan hæve 

renten, men man kan ikke være sikker på, at det vil påvirke 

dem, der er grebet af profitfeberen – samtidig er risikoen, at 

det vil ramme andre sektorer i samfundet uhensigtsmæssigt. 

Den anden vej er reguleringer – som hvis man for eksempel 

forhøjer kapitalkravene til bankerne og strammer kravene 

om sikkerhedsstillelse. Men det kræver, at man har en meget 

præcis diagnose af problemerne. Og skal den finansielle sektor 

fungere sikkert og smidigt, kræver det et vist mål af forudsigelighed. 

Også af den grund skal stramninger være virkeligt 

velovervejede. 

Men lige nu er der nok ikke nogen centralbankledelser, der 

ikke overvejer, hvordan man bedst bremser bobler. To bobler 

inden for samme årti – it-boblen i 2000 og subprimeboblen nu 

- er ikke godt. Markedsfundamentalisterne, der bekender sig til 

markedets magiske evne til selvregulering, er rystet i deres 

barnetro. n 

thE fEd 

› The Federal Reserve System kom til verden i 1913 på 

initiativ af præsident Woodrow Wilson. De amerikanske 

farmere havde længe klaget over, at de store banker, 

der hovedsageligt havde deres rødder på østkysten i 

USA, udsultede dem kreditmæssigt, når de havde mest 

brug for penge. Der blev skabt en populistisk bevægelse, 

der havde adgang til penge – helst helt uden om 

bankerne som sit væsentligste krav. 

› The Federal Reserve System var et kompromis. Forretningsbankerne 

skulle stadig være dem, der lånte penge 

ud til offentligheden. Men The Fed fik mulighed for at 

påvirke renteniveauet ved at slippe penge ud i systemet. 

› Før The Fed blev grundlagt, havde der været et system 

af private nationalbanker. 

CEntralbankEns rollE 

Centralbanken eller nationalbanken forestår udstedelsen af 

penge og har hovedansvaret for valuta og pengepolitikken 

i et land eller en gruppe af lande. Desuden styrer centralbanken 

landets handel med fremmed valuta, administrerer 

landets guldreserver og regeringens aktier. 

Der er ved at være international konsensus om, at centralbanken 

skal være uafhængig af regeringen, og at målet 

med pengepolitikken er den nationale valutas stabilitet, en 

lav og stabil inflation og en stabil rente. Under finansielle 

kriser fungerer centralbanken desuden som udsteder af lån 

til den finansielle sektor, idet centralbanken ofte fungerer 

som bankernes bank. 

➼ 

Finans juni 2008 33


diskrEt bErEdskab 

for bankrEdninGEr 

Hvis finanskrisen truer en dansk bank med konkurs, er der hjælp at hente hos kollegabankerne. 

Det et år gamle Private Beredskab sidder på 1,5 milliarder kroner til afvikling af 

nødlidende banker. Men det er kunderne, og ikke aktionærerne, der får gavn af beredskabet 


Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk 

Den 13. juni 2008 er der fødselsdag i finanssektoren. Fødselsdagsbarnet 

hedder ”Det Private Beredskab til Afvikling af 

Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser”. Men det er 

der sikkert ikke mange uden for bankverdenen, der ved, for 

beredskabet har levet et stille år uden for mediernes søgelys. 

Ikke engang bankkrak som bankTrelleborg og Haarslev Sparekasse 

var noget, der kunne få Beredskabet og af stolen. 

Beredskabet er nemlig til for at sikre pengeinstitutternes indskydere 

mod tab ved konkurs. Derfor er bankredninger i stil 

med bankTrelleborg-sagen ikke et job for Beredskabet. For 

selvom bankTrelleborg, efter ledelsens egen og Finanstilsynets 

vurdering, var nødlidende, så var der stadig penge tilbage i 

kassen, og dermed var indskydernes – kundernes – penge 

ikke i fare. 

”Vi har ingen rolle at spille ved solvente fusioner. De behøver 

ingen fødselshjælp. De situationer, hvor vi træder til, er, 

når der er ubalance i regnskabet. Når aktiverne er mindre end 

passiverne, og banken ikke er noget værd“, siger professor dr. 

jur. Mads Bryde Andersen, der er bestyrelsesformand i Det 

Private Beredskab, som sidste år blev stiftet af Finansrådet. 

I de situationer kan Det Private Beredskab bruge nogle af sine 

i alt 1,5 milliarder kroner til at stille garanti eller ligefrem spytte 

penge i kassen, så det bliver attraktivt for en anden bank at 

overtage det nødlidende pengeinstitut. Alt sammen for at 

undgå en egentlig konkurs med risiko for tab for kunder, indskydere 

og andre ikke-efterstillede kreditorer. 

fakta om dEt privatE bErEdskab: 

› Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og 

Andelskasser er en forening. I alt er 140 institutter medlemmer. Finansrådet 

er sekretariat for foreningen. 

› Den nødlidende virksomhed behøver ikke selv at være medlem af beredskabet, 

men det er en forudsætning, at den er med i Indskydergarantifonden. 

› Medlemmerne stiller med en garanti på tilsammen 750 millioner kroner. 

Hvis foreningens repræsentantskab beslutter det, kan beløbet hæves med 

Gammel ordning privatiseret 

Idéen med beredskabet er ikke ny. En lignende ordning har 

eksisteret siden 1994. Siden da har Garantifonden for Indskydere 

og Investorer, kaldet Indskydergarantifonden, haft lov til 

at bruge nogle af sine penge på at tilføre midler og stille garantier 

i forbindelse med salg og afvikling af et nødlidende pengeinstitut. 

Den mulighed har Indskydergarantifonden kunnet 

bruge som alternativ til at udbetale penge til indskyderne, 

efter at det nødlidende pengeinstitut var gået konkurs. Betingelsen 

var, at det var billigere for fonden at hjælpe til med 

bankredning end at lade den nødlidende bank gå konkurs og 

udbetale erstatning til indskyderne. Og det er også den betingelse, 

der gælder for det nye Private Beredskab. 

Ordningen er altså blot fjernet fra den lovbestemte indskydergarantifond 

og placeret i privat regi under Finansrådet. Det 

skyldes hensynet til EU’s regler om forbud mod statsstøtte. 

For selv om pengeinstitutterne selv betaler deres bidrag til 

Indskydergarantifonden, så sker opkrævningen ved lov. Og 

derfor kan udbetaling fra fonden i forbindelse med en banks 

overtagelse af en nødlidende bank sammenlignes med ulovlig 

statsstøtte, mener EU-Kommissionen. 

Og det er netop baggrunden for, at loven om Indskydergarantifonden 

sidste år blev ændret, og Det Private Beredskab 

for Afviklingen af Banker, Sparekasser og Andelskasser blev 

oprettet. n 

yderligere 750 millioner kroner, sådan at bestyrelsen råder over i alt 1,5 

milliarder kroner til at lave bankredninger for. 

› Bestyrelsen består af formanden og næstformanden i Indskydergarantifonden 

(for tiden professor Mads Bryde Andersen og Lars Kolte) samt de 

to repræsentanter for pengeinstitutterne i fondens bestyrelse (for tiden 

direktør og vicedirektør i Finansrådet Jørgen Horwitz og Klaus Willerslev 

Olsen). 

› Finanstilsynet og Indskydergarantifonden forventes at være samarbejdspartnere 

for beredskabet, som kan indgå samarbejdsaftaler med dem 

begge.

”de situationer, hvor vi træder til, er, når der er 

ubalance i regnskabet. når aktiverne er mindre end 

passiverne, og banken ikke er noget værd“ 

Mads Bryde Andersen 

GarantifondEn 

for indskydErE 

oG invEstorEr 

› Garantifondens formål er at dække kundernes 

tab, hvis et pengeinstitut, realkreditselskab 

eller en fondsmægler går 

konkurs. Fonden dækker op til 300.000 

kroner per indskyder per pengeinstitut, 

når der er tale om almindelige indskud 

eller kontante midler som for eksempel 

en opsparing i en bank. 

› Tab på værdipapirer, som er deponeret i 

institutterne, dækkes med det, der svarer 

til 20.000 euro. 

› Garantiordningen er bestemt ved lov. 

Og fondens penge opkræves ifølge loven 

ved bidrag fra de 198 institutter, som i 

2007 var omfattet af ordningen. 

› Fonden har, siden den blev oprettet i 

1987, dækket ved 9 institutters betalingsstandsning 

eller konkurs. 

› Fonden har udbetalt i alt 528 millioner 

kroner til over 10.000 indskydere og 

investorer. 

Finans juni 2008 35

tyrE på arbEjdE 

36 Finans juni maj 2008 

globalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix 

Dealere analyserer markedet, når de afsøger 

chancerne for den gode handel og mulighederne 

for at tage de andre profitjægere ved næsen. 

Men de skulle hellere analysere sig selv, 

hvis man skal fæste lid til en undersøgelse 

foretaget af to forskere, John Coates og Joe 

Herbert, fra Cambridge University, refereret i 

ugemagasinet Economist. 

Deres studium af finanshandlere i Londons 

City viser, at niveauet for hormonerne testosteron 

og cortisol hos dealerne om morgenen 

kan forudsige, om de får en god eller dårlig dag 

på arbejde. 

Det mandlige kønshormon testosteron er 

blandt andet forbundet med konkurrence, mens 

cortisol er relateret til stress og usikkerhed. 

Det interessante er, at udskillelsen af de to 

hormoner ikke var en konsekvens af dagens 

resultater, men en forudsætning for dem. 

De dage, dealerne mødte på arbejde med et 

højere testosteronniveau end gennemsnitligt, 

slog deres resultater også gennemsnittet. 

Et Gran salt 

til krisEstEmninGEn 

I 2007 tegnede finansiel service sig for 40 procent 

af det overskud, alle amerikanske virksomheder gav 

tilsammen, mens finanssektoren kun beskæftigede 

fem procent af alle privatansatte. 

(Economist) 

krisEn smittEr 

Ingen anden erhvervsgruppe i verden har oplevet 

lønstigninger som finansfolkene på Manhattan. 

I de to årtier op til 2006 steg bonussummerne 

fra 2,2 til 33,9 milliarder dollar – 

meget stejlere end selv Dow Jones-indekset. 

Og heller ikke i kriseåret 2007 blev der fedtet 

med klejnerne i investmentbankerne. I gennemsnit 

indkasserede hver investmentbanker 

180.000 dollar oven i lønnen. 

Men nu begynder krisen at kradse. Nye 

fyringsrunder er ved at blive en hverdagsbegivenhed. 

Ifølge Wall Street Journal har luksusrestauranterne 

i New Yorks City slanket 

deres spisekort: ”Steaks er out, pasta og små 

portioner er in”. Ifølge ugemagasinet Der 

Spiegel er der 40 procent flere luksusvillaer 

til salg i East Hampton – bankernes foretrukne 

feriested, hvor huspriser på 20 millioner dollar 

er ganske normale. Og terapeuternes Wall 

Street-klientel vokser. De fortæller – ligeledes 

ifølge Der Spiegel – om vækst i antallet af 

skilsmisser, psykoser og misbrug. 

GUldspindErE 

Bankfolk, som sidder i ikke-finansielle selskabers 

bestyrelser, er af større nytte for banken 

end for det selskab, hvis interesser de skulle 

varetage i bestyrelsen. Det viser en nylig undersøgelse 

foretaget af tænketanken European 

Corporate Governance Institute, refereret af 

Economist. 

Instituttet har undersøgt 137 tyske selskaber, 

hvoraf 46 procent havde en bankmand i 

bestyrelsen. Resultatet af finansens bestyrelsesposter 

har betydet mere gæld i virksomheden 

og værre: et fald i det samlede resultat. 

Bankerne høstede også andre gevinster. De 

fik mergers & acquisition-opgaver fra virksomheden, 

og det øgede deres udlån til 

virksom hedens konkurrenter – sandsynligvis 

takket være det branchekendskab, som 

bestyrelses arbejdet førte med sig. 

Især store tyske virksomheder har som regel 

finansen repræsenteret i bestyrelsen, formodentligt 

som en reminiscens af, at bankerne 

engang havde aktier i mange ikke-finansielle 

virksomheder.

høfliGhEd på EUropæisk 

De sociale koder i Europa er langt fra at være harmoniseret. Man kan hurtigt falde 

igennem på et forkert placeret kindkys, men der er hjælp at hente i ny bog 

Europa er blevet vores hjemmemarked – også 

for den finansielle sektor. Men det er ikke mere 

hjemmemarked, end at der stadig er lokale 

skikke og nationale koder for høflighed, som 

ikke sådan lige lader sig harmonisere. 

Derfor kommer man som dansker ofte galt 

af sted, hvis man tror, at det i alle lande er idealet 

at ”vade ind i folk med træsko på“, at være 

”dus“ efter 10 minutter, at komme til forretningsmøder 

i sandaler, når det er varmt, og 

indlede mødet med en lille vits. 

I ”Håndbog i høflighed. Kulturelle koder i 11 

EU-lande“, som er redigeret af Ulla Gjedde 

Palmgren, er der hjælp at hente. Bogen giver 

gode råd til, hvordan man opfører sig, hvis man 

vil undgå at støde sine forretningspartnere, og 

nok så vigtigt giver de 11 forfattere korte 

introduktioner til de vigtigste elementer i Tyskland, 

England, Sverige, Frankrig, Italien, Polen, 

Finland, Spanien, Belgien, Irland og Estlands 

nationale selvforståelser. 

Den italienske stilbevidsthed og fokusering 

på at være godt og smukt klædt på giver 

Thomas Harder fx i sit afsnit hele fire forklaringer 

på, der spænder lige fra Italiens kunst- og 

kulturhistorie med følgende skærpelse af den 

æstetiske sans over, at Italien er et langt mere 

konkurrencepræget samfund, hvor italienerne i 

højere grad end danskerne føler, at de hele 

tiden deltager i et spil, hvor det gælder om 

at markere sig og score point, til den katolske 

kirkes vægt på pomp og pragt i sammenligning 

med den protestantiske kirkes vægt på inderlighed, 

og endelig barokkens stadig gyldige 

livsanskuelse, der forstår verden som en scene, 

hvor enhver har pligt til at spille sin rolle så 

smukt, raffineret og overbevisende som 

muligt. 

Man får gode forklaringer på finnernes forhold 

til sprog, både engelsk og svensk, på deres 

ordknaphed og forhold til udenomssnak og 

småpludren. Der er tips til, hvordan man 

gebærder sig i saunaen, hvad man fx stiller op 

med birkerisene, og en forklaring på, hvorfor 

der heller ikke her bliver talt så meget. Nemlig 

at saunaen oprindeligt var et helligt sted, og at 

den gamle finske tradition derfor påbød stilhed. 

De første møder er væsentlige i hvilken som 

helst kultur, og det er især her, det er vigtigt 

at kende reglerne og ritualerne. For eksempel 

er spørgsmålet om, hvad man laver, meget 

naturligt for en dansker, men for en brite er det 

på kanten af det snagende og uhøflige. Spørgsmålet: 

”What do you do?“ eller endnu værre: 

”What is your job?“ hører simpelt hen ikke 

GlObalt 

hjemme ved et britisk selskab, skriver Annegrete 

Rasmussen i sit afsnit om Storbritannien. 

Til gengæld er briterne overgennemsnitligt 

optaget af vejret, og de skulle have en helt 

utrolig hengivenhed over for husdyr. 

Det af englænderne så foragtede franske 

kindkys er næsten en videnskab for sig: Hvem 

kindkysser man med, og hvilken kind starter 

man med? 

I den mest udbredte variant starter man 

med venstre kind. Der kysses lydløst ud i luften 

på siden af kinden (og som regel uden at røre 

hinanden med armene), og som regel kysser 

man kun én gang på hver kind. Og også mænd 

kysser i stigende grad hinanden. Men der er 

mange lokale varianter, og det klogeste vil 

være – lyder rådet – at overlade initiativet til 

den franske part. 

Der er mange gode råd at hente. Hvad har 

man med til værtinden? Hvor kommer man til 

tiden, og hvornår gør man det under ingen 

omstændigheder? Hvad gør man, når man bliver 

inviteret på restaurant? /ET 

Håndbog i høflighed 

– kulturelle koder i 11 EUlande. 

335 sider. Redigeret af Ulla Gjedde Palmgren. 

Multivers 2008. 

Finans juni maj 2008 37

38 Finans juni 2008

Langsomme Forandringer er 

de hurtigste 

Det kan nytte at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, selv om man ikke 

skal regne med hurtige resultater. Både Jyske Bank og især Middelfart Sparekasse er 

modbilleder til de negative tendenser i banksektoren, siger forskere 

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel 

Røde søjler i en spørgeskemarapport kan godt ændres til et 

bedre psykisk arbejdsmiljø – og sorte tal på bundlinjen. Men 

regn med, at det er det lange seje træk og ikke et hurtigt fix. 

Det konkluderer en af forskerne bag VIPS-projektet (virksomheders 

indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø), lektor Helge 

Hvid fra Roskilde Universitetscenter. 

Projektet har gennem tre år fulgt 14 danske virksomheders 

arbejde med at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø - 

heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse. Udgangspunktet 

var vidt forskelligt, men begge arbejdspladser har nu 

papir på, at de har et glimrende psykisk arbejdsmiljø. 

”Hvis man gør en målrettet indsats omkring psykisk 

arbejdsmiljø, så kan man opnå gode resultater. Et spørgeskema 

skaber ikke løsningen, men opmærksomhed – og det var med 

til at sætte tankerne i gang”, siger Helge Hvid. 

Men samtidig skal man være klar over, at man normalt ikke 

kan forbedre forholdene markant over få år. En af konklusionerne 

er således, at de langsomme forandringer er de hurtigste. 

Jyske Bank gjorde det rigtige, mener Helge Hvid: Prioriterede 

projektet højt, skrev om det i personalebladet og gjorde 

det til en vigtig aktivitet. Samtidig var man villig til for eksempel 

i Horsens-afdelingen at ændre holdninger og procedurer. 

Det overordnede råd til andre organisationer, der vil forbedre 

arbejdsklimaet, er, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø 

er noget, man skal få relateret til de daglige arbejdsopgaver – 

med opbakning og støtte oppefra. 

”Det er ikke noget, der kan konstrueres og omkonstrueres 

af en projektgruppe. Man skal få psykisk arbejdsmiljø ud af en 

boble. Det er en meget central ting, ikke bare for den enkeltes 

velvære og helbred, men også for virksomhedens fortsatte 

udvikling. Det hænger sammen med kreativitet, innovation, 

udvikling, fastholdelse – og nyrekruttering”, pointerer Helge 

Hvid. 

store krav, lille indflydelse 

Hans RUC-kollega, Henrik Lund, som har beskæftiget sig 

med Middelfart Sparekasse, ser den som et modbillede til de 

generelle tendenser i bankernes arbejdsmiljø. Her er arbejdsintensiteten 

generelt øget. Både på grund af en stor mængde 

opgaver, men også fordi der med nye initiativer, kampagner 

etcetera er forskellige opgaver, som skal løses på én gang. 

Samtidig ser forskerne, at medarbejderne har en overraskende 

lille grad af indflydelse over egne opgaver. 

”Det, der går igennem Middelfart Sparekasse som en rød 

tråd, er, at organisationen er gennemsyret af et positivt 

menneskesyn. En tro på det gode i mennesket, og at det ligger 

folk fjernt at snyde eller at dovne den. Man kan ikke bare 

oversætte det, men andre arbejdspladser kan lære rigtig 

meget”, siger Henrik Lund. 

De to arbejdsmiljøforskere vurderer, at selv om bureaukratiet 

er løsnet, og der er færre detailstyrende ledere i 

finanssektoren generelt i dag, er der kommet mere kontrol 

gennem it-systemer, standarder og procedurer. Der er samtidig 

også sket en opsplitning af arbejdsfunktionerne. Fra at 

den enkelte rådgiver yder all-round-service, bliver sagsbehandlingen 

i stigende grad centraliseret i store call-centre, og 

disse job har i dag lav status. Rådgiverne er i højere grad blevet 

til sælgere, ifølge forskerne, og de får mere prestige – 

men må til gengæld leve med et meget mere belastende 

arbejdsmiljø. 

Det, som dræber arbejdsglæden, ifølge Helge Hvid, er 

standardiseringen for, hvordan en sag skal behandles. ”Det 

kommer til at stå i modsætning til en faglighed, der driver 

rigtig mange i sektoren. Hvor man gerne vil bruge sig selv og 

yde noget, som er til gavn for kunderne”, siger han. n 

psykisk arbejdsmiljØ 

➼ 

Finans juni 2008 39


markant 

forbEdrinG på to år 


Jyske Banks afdeling i Horsens har ved en målrettet indsats vendt 

advarselslamper til arbejdsglæde. Medarbejderne arbejder nu med det, 

de selv har valgt. Og fokus er flyttet til afdelingen i stedet for individet 

”medarbejderne har Fundet 

ud aF, at det er legalt at sige 

tingene, og at det nytter at 

sige noget”. aFdelingsdirektør 

lars skovbjerg 

fakta om vips-projEktEt 

Med to års mellemrum blev det psykiske arbejdsmiljø i 14 danske virksomheder, 

heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse, kortlagt af 16 arbejdsmiljøforskere 

ved hjælp af spørgeskemaer. Efter den første runde fik 

virksomhederne sparring og hjælp fra forskerne til at igangsætte aktiviteter, 

der skulle gøre noget ved de punkter, hvor arbejdsmiljøet haltede. Projektet 

resulterede i en erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø kun ændrer sig 

langsomt – og er dybt afhængigt af begivenheder som fyringer, fusioner, ny 

ledelse, strategiskift etcetera. Indsatsen lykkes bedst, hvis den kobles direkte 

til det daglige arbejde, så medarbejderne kan se, at deres muligheder for at 

gøre et godt stykke arbejde forbedres. Erfaringerne er samlet i 13 gode råd, 

som kan ses på www.vipsprojekt.dk, hvor der også er mere om projektet og 

links til rapporten. Bogen ”Arbejdets kerne – om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø 

i praksis“ er udgivet på Forlaget Frydenlund, 2008. Projektet blev 

gennemført i 20042007, forankret i Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø og i samarbejde med forskere fra DTU, RUC og TeamArbejdsliv. 

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist 

Foto: Martin Dam Kristensen 

Hvad motiverer mest? At placere overliggeren lige lidt højere, 

end medarbejderen kan klare – eller sådan, at hun faktisk 

oplever at få succes? 

Formuerådgiver Kirsten Thyssen er ikke i tvivl. Hun er glad 

for alle de ændringer, der er sket i løbet af de senere år i Jyske 

Banks Horsens-afdeling, hvor hun har været siden 1976. Nu 

sætter ledelsen mål for afdelingens indsats på en anden måde. 

Før var ledelsen i virkeligheden tilfreds, hvis medarbejderen 

f.eks. nåede 75 procent af det individuelle salgsmål. Men det 

var medarbejderne ikke. 

”I det lange løb tror jeg, at man manglede at få nogle af de 

succeser, hvor vi også nogle gange har over 100 procent. Der 

skal være en realisme om, at man kan nå det. Ellers kan man 

godt gå hen og miste pusten og sige: ’Så kan det også være 

lige meget’. Og det vil jeg ikke udelukke, at der var nogle, der 

gjorde”. 

Den første kortlægning viste mange røde søjler, hvor 

arbejdsmiljøet lå under gennemsnittet. Afdelingsdirektør Lars 

Skovbjerg valgte at tage den triste rapport meget alvorligt og 

lægge ledelsesfilosofien om. Sammen med en gruppe af medarbejderne 

satte han gang i en proces, som skulle komme 

med forslag til forbedringer. 

”Vi gav frit spil. Alt var velkomment, uanset om det var en 

kritik af mig som leder eller vores lederteam – eller den måde, 

vi gjorde tingene på”. 

Lars Skovbjerg mener, at det var ganske logiske ting, der 

kom frem. 

Medarbejderne efterlyste bl.a. en klarere og mere entydig 

rollefordeling i afdelingen. 

”Hvilken bane spiller man på, og hvilken rolle spiller man på 

banen. Akkurat ligesom i fodbold. Det er ret vigtigt, at man 

ved, om man spiller angreb eller i forsvaret. Og det var der 

ikke helt klare definitioner på”.

Medarbejderne ville også gerne have flere informationer og 

spørges og involveres mere, når der sker forandringer. De 

ville gerne have mere åbenhed og lov til at ytre sig frit – 

også med kritiske indspark. 

De krævede også støtte og opbakning fra lederteamet. 

Og ikke mindst klare mål og udviklingsplaner. 

”Det sidste kom lidt som en overraskelse. De ville gerne 

have, at de som medarbejdere vidste, hvornår de var en succes. 

Jeg kan godt se det i bakspejlet: Hvis jeg ikke ved, hvad 

mit mål er, så ved jeg aldrig nogensinde, om jeg er en succes 

eller ej. Så kan jeg gå i det rum, hvor jeg arbejder og arbejder 

og arbejder. Men er det godt nok?”. 

”Så vi har arbejdet meget med at få sat nogle mål for 

teamet i afdelingen – men også for den enkelte. Vi sætter 

stadig overlæggeren højt, men forskellen er nu, at vi har 

klarhed om, hvem der gør hvad”. siger Lars Skovbjerg. 

rådgivere og supportere 

Førhen lavede den enkelte rådgiver ud over kundemødet 

også alt det efterfølgende papirarbejde. Nu er tingene skilt 

ad – også for at minimere unødvendigt dobbeltarbejde. De, 

der gerne vil snakke med kunder, er rådgivere, og de, der er 

bedst til dokumentarbejdet bagved, er i den såkaldte supportgruppe. 

”Man tog udgangspunkt i hver vores kompetencer og fik 

strikket et job sammen, der passede til det, vi egentlig hver 

især ville. Nu sidder vi med et job, som vi 100 procent gerne 

vil arbejde med”, siger Kirsten Thyssen. 

Den opdeling har også vist sig ikke kun at være positiv for 

arbejdsglæden – den har også gjort medarbejderne mere 

effektive. Der bliver simpelthen kørt mere igennem end før. 

Positiv spiral 

De gode resultater kunne måles sort på hvidt, da spørge- 

Lars Skovbjerg Kirsten Thyssen 

skemaet blev udfyldt igen efter to år. Ud af de 26 forskellige 

dimensioner var der klar fremgang på de 20, kun seks var 

uændrede. Det var den bedste forbedring, forskergruppen 

havde set – og det gjorde Horsens-afdelingen til projektets 

højdespringer. 

I det daglige mærkes også, at sygefraværet er faldet, 

og stress-sygemeldingerne er nu fortid. Kirsten Thyssen 

udtrykker det sådan her: ”Vi har fået vendt bøtten fuldstændig. 

Det er to meget, meget forskellige arbejdspladser at komme 

på, trods at det er den samme afdeling”. At Horsens-afdelingen 

kan noget særligt, er også ved at rygtes i regionen – der 

er sjældent problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. 

n 

ovErskUd i stEdEt for strEss 

I hele Jyske Bank blev der undervejs i processen sat gang 

i det omfattende projekt Skab Overskud, der skal forebygge, 

reducere og håndtere stress. Det sker via intranet, 

itbaseret spil, pjecer, elearning, dialogværktøj og 

gåhjemmøder, som også inddrager ægtefællen. 

”VIPSprojektet gav os nogle opmærksomhedspunkter, 

som vi kunne arbejde videre med. Bl.a. derfor satte vi 

det store Skab Overskudprojekt i søen“, fortæller 

arbejdsmiljøkonsulent Lene Højsgaard, som var koor 

dinator. 

Desuden sætter banken fortsat stort fokus på ledelses 

og organisationsudvikling. 

➼ 

Finans juni 2008 41


sparEkassEn 

som sEkt 


Middelfart Sparekasse har et psykisk arbejdsmiljø, som er helt i top. Den 

prisbelønnede fynske sparekasses succes hviler på værdier som selvledelse og 

ubetinget tillid til medarbejderne. Men guldmedaljen kan også have en bagside 

Af Birgitte Ramsø Thomsen Foto: Martin Dam Kristensen og Alex Tran 

HR-direktør Knud Herbert Sørensen røg op af stolen, da en 

af arbejdsmiljøforskerne på et møde med sparekassen kom til 

at sammenligne sparekassen med en sekt. 

”Jeg blev lidt småfornærmet. En sekt – så tager vi alle 

sammen over i en jungle i Sydamerika og begår selvmord. Det 

var mit billede“. 

Forskerens ordvalg var affødt af at et såkaldt historieværksted. 

Ideen er at afdække forskellige og modstridende fortællinger 

og konflikter og bruge dem som en dialogåbner. I stedet 

mødte forskerne helt usædvanligt en totalt ensartet forståelse 

af sparekassen – delt af både medarbejdere og ledelse. 

Senere blev ordet slået op i ordbogen. Og hvis definitionen er 

– frit gengivet: ”En gruppe af mennesker med et holdningsmæssigt 

fællesskab, som de værner om, og som gerne skiller 

kårEt til bEdstE arbEjdsplads 

Middelfart Sparekasse har opnået flere priser for godt arbejdsmiljø og er bl.a. 

kåret som Europas bedste finansielle arbejdsplads i 2007. 

Sparekassen har arbejdet intenst med personlig udvikling og selvledelse siden 

starten af 1990’erne, hvor det socialtetiske regnskab også blev introduceret. 

Det nyeste skud hedder ”Værdihierarkisk Organisation“. Ledelsen og de ni afdelinger 

er nu sammensat af en visionsansvarlig, en kundeansvarlig, en indtjeningsansvarlig 

og en medarbejderansvarlig. Middelfart Sparekasse har ca. 

175 medarbejdere. Økonomisk ligger Sparekassens resultat pænt over gennemsnittet. 

sig ud“, så vil HR-direktøren i dag gerne betegne sparekassen 

som en sekt. 

Bortset fra den lille provokation kunne det være fristende 

for Middelfart Sparekasse at læne sig tilfreds tilbage. Begge 

kortlægninger viser nemlig det markant bedste psykiske 

arbejdsmiljø i alle deltagende virksomheder. 

Men selv om der ikke var meget forbedringspotentiale at 

komme efter, har forskernes feltrejse ind i sektens hjerte alligevel 

sat sig nogle spor. 

Opposition er nødvendig 

Stemplet som sekt fik sparekassen til at tænke sig om. ”Vi 

virkede nok meget ens. Og vi skal også passe på med ikke 

at dræbe, at der kommer nye input. Nogle som måske ikke 

altid er enige“, siger erhvervsrådgiver Christina Nielsen, der 

har 16 år bag sig i Vejle-afdelingen og har fulgt hele processen 

som tillidsrepræsentant. 

Knud Herbert Sørensen supplerer: 

”Det er farligt, hvis vi ikke rigtig vil være bekendt at sige, 

hvad vi mener, for alting er jo så fantastisk. På den måde kunne 

vi miste vores opposition. Og det ønsker vi ikke. Noget af det, 

vi har fået ud af at arbejde med medarbejdernes personlighed, 

er, at vi har nogle meget stærke og selvstændige, selvledende 

medarbejdere, som både tør og har lyst til at sige, hvad de 

mener“. 

En anden del af medaljens bagside kunne netop være 

sparekassens udtalte fokus på personlighedsudvikling i form 

af bl.a. kurser i NLP. Filosofien er, at medarbejderne skal slå 

igennem som personligheder både i mødet med kunden og 

kollegerne.

”det er Farligt, hvis vi ikke rigtig vil være 

bekendt at sige, hvad vi mener, For alting er jo så Fantastisk. 

på den måde kunne vi miste vores opposition”. 

hr-direktør, knud herbert sørensen. 

Den faglige kompetenceudvikling var dog gledet ud af fokus, 

indrømmer HR-direktøren blankt. Medarbejderne var også 

begyndt at blive urolige over, om de holdt sig fagligt ajour. 

Men den handske er også blevet samlet op. 

”Vi har i ledelsen mindet hinanden om, at fagligheden stadig 

betyder noget. Vi gør nu mere ud af at sige, at til at være en 

dygtig medarbejder hører der også en stærk faglig kompetence. 

Du skal kunne dit kram“. 

Det er stadig medarbejdernes eget ansvar at udvikle sig, 

men der er nu mere støtte i form af månedlige medarbejderudviklingssamtaler, 

hvor der også kan blive pirket til den medarbejder, 

som er ved at gå i stå fagligt. 

man kan blive for 

engageret 

For at skabe mere balance i medarbejdernes liv er man gået 

særdeles generøst og utraditionelt til værks. Med fortrinsret 

for akut stressede får alle medarbejdere tilbud om et firedages 

kursus i luksuøse omgivelser ved Flensborg Fjord med ægtefælle 

eller partner. Og det er med indlagt coaching og handlingsplan. 

Der bliver taget fat på både arbejds- og privatrelaterede 

problemer. Og Sparekassen er helt med på at årsagen også 

kan være belastende forhold i privaten. 

Christina Nielsen Knud Herbert Sørensen 

”Vi vil – i positiv forstand – godt blande os i det hele menneskes 

liv“, siger Knud Herbert Sørensen. Det seneste udspil i 

forhold til at sikre balance mellem privatliv, arbejdsliv og ”mig 

selv” er et flowspil, hvor hver enkelt medarbejder kan arbejde 

med sine udfordringer. 

drop kontrollen 

Selv om Middelfart Sparekasse gerne vil udvikle personligheden, 

er der andre grænser, som respekteres. 

En af de mest markante forskelle i forhold til andre arbejdspladser 

i finanssektoren er, at den enkeltes performance ikke 

bliver målt. 

”Mange af vores nye medarbejdere har søgt ind til os, på 

grund af at målingerne ikke er der. De har sagt: ”Det kører mig 

ned. Jeg bliver ødelagt af det – og har indimellem dårlig samvittighed 

over for nogle af vore kunder. Og det kan jeg ikke 

leve med. Og der er faktisk en del, der synes, det har taget 

overhånd“, fortæller Knud Herbert Sørensen. 

Hans bedste råd til andre, der gerne vil gøre noget godt 

for arbejdsmiljøet, er at give medarbejderne frihed og mulighed 

for at se mening med deres arbejde. ”Tag målinger og 

kontrol af dit og dat væk og erstat det med frihed og tillid. 

Vi er fuldstændig overbeviste om, at folk kommer på 

arbejde hver eneste dag for at gøre det bedste, de kan“. n 

Finans juni 2008 43

arbejdsGlæde 

Meningen 

arbejdslivet 

med 

Den enkelte medarbejder skaber selv sin mening med arbejdslivet eller i samarbejde med 

andre. Virksomheden kan ikke give medarbejderne meningen, mener antropolog Anne 

Line Dalsgård, der har undersøgt fænomenet for et revisionsfirma og en it-virksomhed 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 


Hvad er det egentlig, som giver mening i arbejdslivet? 

Er det en høj løn, gode kolleger, frugtordning og god kantine 

eller noget helt andet? 

Disse spørgsmål har antropolog Anne Line Dalsgård fra Aarhus 

Universitet forsøgt at finde svar på for revisionsfirmaet 

BDO ScanRevision og it-virksomheden Systematic A/S. 

Sammen med filosof Anne Marie Paahus fra Aarhus Universitet 

interviewede og fulgte hun sidste efterår en lang række 

medarbejdere i de to firmaer for at pejle sig ind på, hvad 

det er, der giver den enkelte mening i arbejdet. 

”Løn betyder meget, hvis arbejdet ikke er meningsfuldt, 

men for langt de fleste er relationen mellem arbejdsgiver 

og medarbejder og relationerne indbyrdes med kollegerne 

vig tigere. Man kan lidt firkantet sige, at mening ikke er noget, 

som virksomheden kan give sine medarbejdere. Det er noget, 

som medarbejderen skaber for sig selv eller i samarbejde 

med andre“, siger Anne Line Dalsgård. 

”For eksempel viste vores studier i de to virksomheder, 

at folk finder det meningsfuldt at få lov til at gøre deres 

arbejde godt, uden at blive forstyrret af støj eller lignende 

og uden at blive overbebyrdet med opgaver“, tilføjer hun. 

Det gennemgående resultat i de to humanistiske forskeres 

projekt er, at mening ikke er noget, man kan levere en gang 

for alle. Frugtordninger og øvrige personalegoder kan man 

lave aftaler om, og så kører det bare på skinner. Men det kan 

man ikke med mening. Det opstår nemlig i relationer, som 

skal bekræftes om og om igen. 

Anne Line Dalsgård kan på baggrund af projektet i BDO 

ScanRevision og Systematic A/S ikke genkende billedet af, 

at nutidens medarbejdere er forkælede og svære at gøre 

tilfredse. 

”Påstanden holder ikke. Folk vil gerne give rigtig meget 

til deres virksomhed“, understreger hun. 

ledere skal turde det uventede 

Anerkendelse i arbejdsmiljøet er en vigtig trend. En moderne 

medarbejder vil ikke belønnes, men værdsættes. Når mange 

virksomheder disker op med billig og lækker kantinemad til 

frokost, kan det signalere belønning af medarbejderne, men 

i virkeligheden er det ifølge Anne Line Dalsgård relationen

ag – at nogle har tænkt på, at du skal have god mad på dit 

arbejde – som tæller. 

”En leders påskønnelse af medarbejdernes arbejdsindsats 

har værdi, hvis det sker ud fra en indsigt i den pågældendes 

arbejde. En påskønnelse givet i stærke relationer er i sig selv 

en værdifuld bekræftelse af relationen. Men indfører man 

manualer for påskønnelse, vil denne bekræftelse ikke eksistere. 

Impulsiv fryns, hvor chefen uventet giver pizza eller is 

til alle, kan bekræfte relationen mellem medarbejdere og 

ledelse. Men det er vigtigt, at det virker ægte. Hvis det virker 

beregnende, giver det bagslag“, siger Anne Line Dalsgård. 

Et andet eksempel på værdsættelse af medarbejderne 

er, når lederen giver sig til at lytte, når en medarbejder rejser 

et problem, i stedet for at dæmpe problemet ned. 

”Man skal turde det uventede. Hvis en medarbejder på et 

stormøde rejser et problem, vil mange ledere være tilbøjelige 

til at feje det til side eller gå videre med deres dagsorden. 

Men her skal man i stedet for lytte og give sig tid til at diskutere 

problemstillingen. Det betyder meget i relationen mellem 

leder og medarbejder“, siger Anne Line Dalsgård. n 

mEninG i arbEjdEt 

› at kunne være sig selv i arbejdet 

› at kunne blive sig selv i arbejdet 

› at kunne gøre en forskel uden at 

gøre en fortræd 

(Kilde: Anne Line Dalsgård og 

Anne Marie Pahuus, AU Outreach) 

Foto: Colourbox 

Finans juni 2008 45

Otium 

pEnsionist 

på to hjUl 

Jeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen, siger Gunni Fyrstenberg. Siden sin fratrædelse i Unibank Hadsten 

for 17 år siden har han kastet sig over motionscykling. Det længste løb, han har kørt, var på 540 kilometer 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark 

Nogle mennesker går helt i stå, når de går på pension efter et 

langt arbejdsliv. 

Den gruppe tilhører 71-årige Gunni Fyrstenberg absolut 

ikke. Siden han forlod den daværende Unibank-filial i Hadsten 

i 1991 på en fordelagtig fratrædelsesordning, har han knap nok 

haft tid til at se sig tilbage. Han har tilbagelagt over 100.000 

kilometer på cykel, fungeret som papbedstefar for børnehavebørn, 

er handyman for andre ældre i Hadsten, er holdleder for 

byens oldboyshold i badminton, sørger for indkøb og økonomi 

for et par gamle, svagelige damer i nabolaget og passer med 

stor energi eget hus og have. 

”Gunni sidder aldrig ned. Han bevæger sig altid“, siger hans 

hustru gennem 50 år, Alice Fyrstenberg, med et smil. 

”For mig var det en gave at få en fratrædelsesordning 

som 55-årig i Unibank. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja 

til den. Jeg var flere gange bange for at blive kaldt tilbage til 

banken, hvis de havde et job til mig“, lyder det fra Gunni. 

Fratrædelsesordningen, som løb over ti år, var økonomisk 

favorabel for Gunni, men indebar, at Unibank undervejs kunne 

tilbyde ham job i banken igen. I sin karriere var han involveret i 

seks fusioner – herunder Privatbanken, Sparekassen SDS og 

Andelsbankens sammenlægning til Unibank – og de var ikke alle 

lige befordrende for arbejdsglæden. 

”Da jeg stoppede, foreslog flere, at jeg skulle begynde at lave 

regnskaber for små håndværksfirmaer. Nul, sagde jeg. Hvorfor 

skulle jeg dog det? Jeg havde beskæftiget mig rigeligt med økonomi 

i mit arbejdsliv“, fortæller Gunni over en kop kaffe og en 

hjemmebagt bolle i havestuen i det parcelhus, der har været 

hans og Alices hjem siden 1972. 

En bekendt i Hadsten Badmintonklub, hvor Gunni har været 

træner i mange år, manglede af og til en chauffør til at køre varer 

rundt i Jylland for sit værktøjsfirma. Det vikarjob bestred Gunni i 


syv år, fra han stoppede i banken i 1991. Fridagene og weekenden 

blev også brugt på at køre – men på to hjul. 

”Vi var nogle stykker, som begyndte at cykle. Århus Rundt, 

som er 100 kilometer, Sjælland Rundt, Århus-København og 

andre motionscykelløb. Jeg har altid været fysisk aktiv, men da 

jeg stoppede i banken, fik jeg tid til at cykle rigtig meget. Det 

længste løb, jeg har deltaget i, var Trondhjem-Oslo i 1992 i 

Norge på 540 kilometer. Det var jeg 21 timer om at gennemføre“, 

forklarer Gunni. 

Han har to racercykler – en til om vinteren og en til om sommeren 

– og de bliver flittigt brugt. Et enkelt år tilbagelagde han 

11.000 kilometer, og sidste år kørte han som 70-årig 6.000 

kilometer på cykel. 

”Der findes ikke en bitte vej i Østjylland, som jeg ikke kender“, 

smiler han. 

Gunni cykler næsten altid af sted alene om morgenen, 

for så kan han selv bestemme farten, som han siger. Og han har 

aldrig på forhånd planlagt, hvor han vil cykle hen. 

”Jeg gider ikke køre den samme rute igen og igen, men 

ser på flagene, når jeg cykler ud af byen, hvilken vej vinden kommer 

fra. Men jeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen“, 

understreger han. 

handyman for ældre 

Når naboerne holder ferie, fungerer han frivilligt som ”vicevært“, 

der tømmer post, vander planter og så videre. Et par enlige gamle 

damer hjælper han med at ordne økonomi for og at købe ind. Før 

Finans’ besøg har han haft den ene dame, som er blind, til damefrisør. 

Og så bestyrer han Værktøjs kassen i Ældre Sagen i Hadsten, 

hvilket vil sige, at han tager rundt og hjælper folk med småreparationer 

– såsom at sætte en knagerække op på væggen 

eller at samle en sofa. Hustruen, haven og huset i Hadsten skal

”der Findes ikke en 

bitte vej i østjylland, 

som jeg ikke kender“ 

også passes. Og da Alice er ramt af en gigtsygdom, klarer 

Gunni det meste huslige arbejde. 

Selv om Gunni ikke savner arbejdet i banken, har han 

kontakt til nogle af sine gamle kolleger. 

”Vi er en SDS-klub, som fast mødes på Grundlovsdag 

hvert år og spiser frokost eller middagsmad, og hvor familien 

er med. Oprindelig var vi ti, men nu er vi tre tilbage. Vi 

havde et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen dengang 

og følte os nærmest som en familie“, fortæller Gunni. 

Fysikken er god. Tidligere har han endda vandret 10 

dage i bjergene i Dolomitterne. Men faktisk har Gunnis helbred 

også været truet for nogle år siden. 

”I 1998 blev jeg ramt af en blodprop i det ene øje. Heldigvis 

kom jeg mig over den uden alvorlige bivirkninger“, 

fortæller Gunni. 

1998 var i det hele taget et ulykkesår. Under havearbejde 

faldt han ned fra en stige og beskadigede sin skulder 

slemt, hans næsten nye bil blev totalsmadret i et uheld, og 

under en cykeltur satte en hveps sig til rette på kanten af 

brillestellet og stak ham, så det ene øje hævede op og lukkede 

til. 

Men Gunni kom sig heldigvis. At skulderen helede, skyldes 

en tidligere kunde i banken, som Gunni mødte. Da han 

arbejdede i banken, gjorde han en dyd ud af ikke at involvere 

sig privat med kunderne, men da den tidligere kunde 

tilbød at massere hans forslåede skulder, takkede han ja. 

”Da jeg mødte op hos hende, viste det sig, at hun var 

healer. Havde jeg vidst det på forhånd, var jeg nok ikke 

dukket op, for den slags tror jeg ikke på. Men det virkede, 

og min skulder kom i orden igen“, smiler Gunni. n 

Finans juni 2008 47

aNkhistOrie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

En pæn håndskrift 

Gav job i bankEn 

At være elev i et pengeinstitut var ikke altid så lærerigt, som det er i dag. 

Der skulle blandt andet tømmes spytbakker og slæbes protokoller 

Førhen var det meget attraktivt for en ung mand at komme i lære i 

en bank eller en sparekasse. På sigt kunne man ane en god løn og 

pension, og der fulgte en vis social prestige med, hvilket heller ikke 

dengang var et ukendt eftertragtet fænomen. 

Men det var ikke ligetil at få en plads i et pengeinstitut efter 

endt skolegang. Man skulle helst kunne opfylde tre kriterier. For det 

første skulle man være dygtig til hovedregning. Især før regnemaskinerne 

gjorde deres indtog fra 1920’erne. Dernæst måtte man have 

en læsevenlig håndskrift. Det var ikke uvæsentligt, for når man skrev 

i de mange protokoller, skulle næste mand ved protokollen også 

kunne tyde den forriges skrift. 

Det tredje, og måske det vigtigste, kriterium var, at man havde et 

efternavn med en vis klang. Forstået på den måde, at man var af 

god familie, og ens far var en respekteret borger i lokalsamfundet. Når 

man ansøgte om plads i et pengeinstitut, havde faderen gerne forhørt 

sig i forvejen, om der mon kunne gives plads til sønnen. Det var heller 

ikke et sjældent syn, at de ansattes egne sønner fik læreplads samme 

sted, ligesom direktørstillingen også kunne gå i arv. 

Lykkedes det for den håbefulde unge mand at komme gennem 

nåleøjet til det forjættede pengeland, så ventede først fire års læretid. 

Som ny elev fik man dog ikke lov til hverken at ekspedere eller skrive 

i bank- eller sparekassebøgerne. 

Man blev i stedet sat til at udføre enkle rutineprægede opgaver 

som at føre ”lapperne” i hovedbøgerne. ”Lapperne” var nogle papirstyk- 


ker, hvor alle gårsdagens ekspeditioner var opført. Ekspeditionerne 

skulle skrives ind i hovedbøgerne, hvor hver kundes konto var opført 

på en side med oplysninger om kontonummer, navn, stilling og adresse. 

Herunder var der to kolonner, en til kapitalbevægelse og en til rentebevægelse. 

Dvs. efter hver ekspedition indførte eleven vha. ”lappen“ 

en ny kapitalsaldo og en rentesaldo. Den nye rentesaldo blev udregnet 

efter en rentetabel, nemlig renten af beløbet fra bogføringsdagen 

frem til førstkommende 11.5 eller 11.11. 

Alle elevens bogføringer blev udsat for revision af pengeinstitut - 

tets egne revisorer, og hver revisor havde en fejlbog, hvor eventuelle 

fejlposteringer blev opført. Det gav arbejdsgiveren et godt materiale 

at bedømme den enkelte elev ud fra, når denne efter endt læretid 

skulle fastansættes eller have en anbefaling med på sin videre færd. 

Eleven var også den, man udså til de mere praktiske funktioner. Han 

skulle slæbe protokollerne op fra boksen i kælderen inden åbningstid – 

og ned igen efter endt arbejdsdag. 

Det var også elevens opgave at sørge for opfyldning af blækhuse, 

at der var penne i penneskafterne, nyt klatpapir på ”vuggerne”, som 

man aftørrede blæk med. Der skulle også holdes ild i kakkelovnene 

og tømmes spytbakker, hvis de blev overfyldte. Og da man som elev 

også var pligtig til at gå byærinder for de øvrige ansatte, så kunne 

det være begrænset, hvor megen nyttig kundskab man fik om det 

centrale i en bank eller sparekasses virksomhed i sin læretid. n

NYT FRA 

It-funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende 

del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets 

betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er 

ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne. 

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. 

PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE 

OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. 

• Karriereudviklingskursus 

for it-medlemmer den 14.- 

16. november 2008 

I dagens teknologiske og 

socialt komplekse verden 

er det vigtigt at forholde 

sig aktivt til udviklingen 

af sin fremtidige karriere. 

At udvikle din karriere 

er til syvende og sidst 

dit eget ansvar, og 

med Finansforbundets 

kommende it-karriereudviklingskursus 

styrkes 

dine kompetencer i forhold 

til planlægning af din 

fremtidige karriere. 

Kurset henvender sig til alle 

medlemmer, der arbejder 

inden for it-området. Du 

kan læse mere om kurset i 

Finansforbundets STYRK 

DIG SELV-KURSER, efterår 

2008, eller på IT-klubbens 

hjemmeside 

• It-entusiaster søges! Læs 

mere på finansjob.dk 

Finansjob.dk er din 

indgang til job og karriere 

i finanssektoren. Her 

kan du blive klogere på 

jobsøgning i en sektor med 

mange meget forskellige job 

og mange karriereveje både 

i Danmark og udlandet. På 

IT-klubbens hjemmeside 

samler Finansforbundet 

alle de it-relevante job fra 

Finansjob.dk. 

• Bliv dobbeltmedlem i 

Finansforbundet og PROSA 

- og få dobbelt så meget ud 

af dit kontingent! 

Som it-medarbejder inden 

for finanssektoren har du 

mulighed for at benytte 

dig af fordelene ved 

dobbeltmedlemskabsaftalen 

mellem Finansforbundet og 

PROSA. Finansforbundet 

tager sig så fortsat godt af 

dine generelle faglige vilkår 

– men samtidig kan du 

deltage i PROSAs it-faglige 

netværk, it-kurser med 

videre. Læs mere på ITklubbens 

hjemmeside. 

• Outsourcing af itarbejdspladser 

– hvad 

betyder det for dig? 

Tendensen til outsourcing 

af it-funktioner i 

Finanssektoren er en 

naturlig konsekvens af den 

specialiserede internationale 

arbejdsdeling. Som 

it-medarbejder kan 

outsourcingtendenserne få 

store konsekvenser for din 

dagligdag. Finansforbundet 

arbejder derfor løbende 

for forbedring af vores itmedlemmers 

vilkår i lyset af 

outsourcingtendenserne. En 

konsekvens af dette er vores 

nyligt indgåede husaftale 

med IBM. Med husaftalen 

sikres fortsat gode vilkår 

for de outsourcede 

finansmedarbejdere.

tillidsmæNd 

fanG dit pUblikUm 


Med enkle fif kan man nå langt i retning af at blive en spændende oplægsholder. Undgå den 

endeløse række af slides i PowerPoint, og gør i stedet tingene visuelle på tavlen, lyder en af 

anbefalingerne til tillidsmændene på Finansforbundets kursus ”Fang dit publikum” 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild 

Mange fagfolk falder i den grøft, at de forsøger at imponere 

i stedet for at kommunikere, når de skal holde et oplæg for 

en forsamling. Det kan resultere i Dødens Gab, hvor tonsvis 

af slides med et alt for abstrakt indhold lires af i et endeløst 

PowerPoint-show, som ikke fanger tilhørerne, og dermed 

er både oplægsholderens og publikums tid spildt. 

Viden skal kommunikeres enkelt og forståeligt. Og det er 

en udfordring, alle står over for. Også Finansforbundets tillidsmænd, 

og derfor har de mulighed for at tage kurset ”Fang 

dit publikum“ med undertitlen ”server budskaber, der fænger“ 

på Speicialuddannelsen. 

Et halvt dusin har netop gennemført forløbet i april og maj, 

og tilbagemeldingerne er meget positive. 

”Som tillidsmand og teamleder deltager jeg i mange møder, 

og jeg kan godt savne at stille mig op og holde et oplæg, som 

har en større effekt. Her har kurset givet mig nogle teknikker 

og tips, som jeg tror, jeg kan få stort udbytte af. Man behøver 

nemlig ikke at kunne det helt store for at få gennemslagskraft“, 

siger Erik Børsting, der er tillidsmand i Nordic Processor. 

Hidtil har han ikke gjort særlig meget ud af forberedelsen 

af møderne i det team, han er leder af. Resultatet af møderne 

har også været derefter. Men fremover vil han bruge mere 

tid på mødeforberedelsen. 

”Forberedelse er meget vigtig, og så er jeg blevet bevidst 

om, hvor meget nogle simple visuelle virkemidler som at 

tegne lidt på en tavle kan betyde“, fortæller Erik Børsting. 

Han er godt tilfreds med, at holdet havde en tilpas størrelse, 

fordi det har givet alle muligheder for ”at komme til 

fadet“ og blive vurderet individuelt af underviseren Claus Bekker 

Jensen fra Visuel Vision. 

”Det var et rigtig godt kursus, som jeg vil anbefale til andre 

at melde sig til“, siger Erik Børsting. 

Oplægget skal gøres indbydende 

Ord alene gør det ikke, hvis man vil trænge igennem til tilhørerne. 

Man skal skabe billeder i tilhørernes bevidsthed. Ud 

over enkle grafiske virkemidler kan man udnytte skrifttyperne, 

få farverne til at spille med, bruge enkle illustrationer m.v. 

og skabe modeller til at understøtte budskabet. 

Fællestillidsmand Preben Dessau fra Lån & Spar Bank 

undrede sig over, at de på kursets første dag skulle lære 

at tegne. 

”Men det gik hurtigt op for mig, at der blot skal nogle enkle 

udtryk til for at give budskabet mening. Små ting som at sætte 

en ramme omkring det, man har skrevet på tavlen, mens man 

siger det, giver en ret stor effekt. Man kan sige, at det handler 

om at gøre oplægget indbydende“, mener Preben Dessau. 

Mellem de to kursusdage skulle kursisterne forberede et 

oplæg med visuelle effekter, som skulle fange publikum – de 

øvrige kursister – på den anden kursusdag. Preben Dessau 

havde to oplæg med, som han også senere skulle bruge 

hjemme på sin arbejdsplads – et om APV’en og et om, hvad 

tillidsmænd arbejder med. 

”Jeg er meget tavlemand, så det er ikke, fordi jeg bruger 

enormt mange slides i PowerPoint. Men også sådan noget 

som at variere stemmen har en effekt, og så er jeg blevet 

bevidst om, at det er vigtigt at resumere – altså nævne, hvad 

det er, man har talt om”. 

tegneteknik ved kundemøder 

Mette Reenberg, der er tillidsmand i Jyske Bank, synes også, 

at kurset har været udbytterigt. 

”Normalt er jeg ikke den type, der holder sig tilbage for at 

tale i en forsamling, men især den del af kurset med at tegne 

har givet mig noget. For eksempel bare det, at en planche skal 

indrammes for at virke visuelt“, siger hun. 

Som privatkunderådgiver føler hun, at hun for eksempel 

kan bruge den enkle tegneteknik, når hun taler huskøb med en 

kunde. Og som fagligt aktiv har hun allerede afprøvet teknikkerne 

over for andre tillidsmænd i Jyske Bank i Østdanmark. 

”Jeg holdt et foredrag om fagforeningernes historie fra 

1800-tallet og frem til i dag. Det er jo et ret omfattende 

emne, så her var der tale om begrænsningens kunst. Men med

ug af forskellige visuelle virkemidler synes jeg, at jeg slap 

meget godt fra det“, siger Mette Reenberg med et smil. 

stærk indledning og stærk afslutning 

Underviser på kurset konsulent Claus Bekker Jensen fra Visuel 

Vision sammenligner opbygningen af et godt oplæg med en 

god journalistisk artikel. 

”Du skal have en stærk start eller indledning, som giver folk 

lyst til at høre mere eller at læse videre, og tilsvarende skal du 

også have en stærk afslutning. Og derimellem gælder det om 

at have nogle highlights, som fastholder publikum”, forklarer 

han. 

På kursets anden del fremførte hver enkelt deltager en 

præsentation, som de havde forberedt hjemmefra. Claus 

Bekker Jensen vurderede sammen med de andre deltagere, 

om præsentationen ”fængede“, herunder den enkelte deltagers 

personlige power (troværdighed og gennemslagskraft) 

som oplægsholder. Præsentationerne blev desuden optaget 

på dvd, så deltagerne kunne se sig selv efterfølgende. 

”Der var rigtigt gode fremskridt fra den første til den anden 

kursusdag. Men uanset om man er ny og uerfaren som 

oplægsholder, eller man er ældre og erfaren, kan man altid 

blive bedre“, fastslår Claus Bekker Jensen. 

Finansforbundet holder to kurser mere om, hvordan man 

fanger sit publikum, henholdsvis i september/oktober og i 

november. Læs mere om det og andre kurser for tillidsvalgte 

på finansforbundet.dk n 

Tillidsmændene Erik Børsting (forrest), Mette Reenberg 

og Preben Dessau har styrket deres kompetencer i 

forhold til at holde mundtlige oplæg. 

Finans juni 2008 51

arbejdsmiljØ 

nU skal folk op af stolEnE 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset 

De gode stole er en selvfølge i Spar Nord, nu skal medarbejderne 

motiveres til at komme op af stolene, mener Jens Peter Christensen, som 

har skiftet det faglige arbejde ud med at være arbejdsmiljøkonsulent 


For Jens Peter Christensen har det faglige arbejde ført til en 

ny karriere i banken. Nu har han fået mulighed for at hellige 

sig sin primære interesse, arbejdsmiljøet, på fuld tid. 

”I Spar Nord ligger overliggeren højt, når det gælder 

arbejdsmiljø“, fortæller Jens Peter Christensen, der har sadlet 

om fra at være engageret i det faglige arbejde på fuld tid 

til at være bankens arbejdsmiljøkonsulent. 

I arbejdsmiljøspørgsmål er der i den grad fodslag mellem, 

hvad de faglige repræsentanter vil, og ledelsens ønsker, så 

for Jens Peter Christensen har det ikke været noget problem 

at vælge en ny vinkel at arbejde med miljøet på. 

”For mig er det en succes, hvis vi kan nedbringe sygefraværet 

med en halv dag om året for hver medarbejder”, 

siger han. 

Groet fast bag computerne 

At målet måske vil være svært at nå, fordi banken på alle 

måder lever op til tidens krav om ergonomisk korrekte borde, 

stole og andet inventar, mindsker ikke hans engagement. 

”Over nogle år har banken i sit ”NIK-projekt“ – Nyt IndretningsKoncept 

– spenderet et trecifret millionbeløb på nye 

møbler, så nu tror jeg ikke, vi kommer meget længere ad 

den vej”, siger Jens Peter Christensen. ”Nu skal der motion til. 

Vi har fået de gode stole, men nu skal medarbejderne op 

af dem“, konstaterer arbejdsmiljøkonsulenten. 

”Da jeg startede min bankkarriere for næsten 30 år siden, 

bevægede vi os meget mere. Dengang skulle vi hele tiden 

op til skranken og betjene kunder. Nu er vi mere eller mindre 

groet fast bag vores computere. Kunderne klarer sig selv 

via netbanken, og hvis de kommer i banken, har de lavet en 

aftale med deres rådgiver“. 

Derfor er hans råd til kollegerne: Rejs dig, rør dig, hold 

en pause, gå en tur, og se at få dyrket noget motion i fritiden. 

Der er så mange forskningsresultater, der viser de positive 

effekter, at der ikke er nogen tvivl. 

Hans projekt i de næste måneder er at få sat bevægelsen 

mere i system med blandt andet en konkurrence om, hvilke 

afdelinger der kan gå flest skridt. ”Nogle gange er det jo 

kun små ting, der skal til. Men en god dag for mig er, når 

jeg vender tilbage til en medarbejder, hvis smerter er forsvundet, 

fordi jeg har korrigeret lidt på møblernes indstillinger 

eller har skaffet en ny type mus. Men nu kan vi snart ikke 

smide flere maskiner eller tekniske hjælpemidler efter folk. 

Så derfor er det klare budskab: ’Tag dig selv i nakken, og få 

gjort noget ved det“. 

Arbejdstilsynet har været på besøg seks gange i Spar Nords 

filialer, og det har resulteret i seks grønne smileys – tegnet 

på, at alt er i orden. n

danskE bank 

ansattE 

får mErE 

indflydElsE 

Et europæisk samarbejdsudvalg med 

repræsentanter fra 12 lande er nu oprettet 

i Danske Bank-koncernen 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

I Danske Bank-koncernen er der indgået en aftale om et europæisk 

samarbejdsudvalg, der betyder en markant styrkelse af medarbejdernes 

indflydelse i koncernen på tværs af landegrænser. 

”Formålet med udvalget er, at medarbejderne bliver informeret 

og hørt om vigtige emner, og vi betragter det som en stor sejr, at 

udvalget omfatter repræsentanter fra alle de tolv lande, som Danske 

Bank-koncernen driver virksomhed i”, siger Per Toubro, formand 

for Danske Unions og Danske Kreds. 

For medarbejderne har det været væsentligt, at de centrale 

begreber ikke blev tomme floskler, men derimod fik reelt indhold i 

aftalen. Og det har de fået, lyder vurderingen. 

For eksempel skal høring af medarbejderne i samarbejdsudvalget 

omfatte ”udveksling af syns unkter med henblik på at nå en 

aftale”. 

Medarbejderne i de tolv lande er repræsenteret af i alt 23 medlemmer. 

For effektivitetens skyld har man valgt at have en ”eksklusivkomite”, 

der består af 10 medlemmer. Den store gruppe 

mødes med ledelsen en gang om året, mens eksklusivkomiteen og 

ledelsen derudover holder tre årlige møder. 

Aftalen rummer mulighed for uddannelse. Medarbejdersiden 

har ret til forberedelsesmøder, til at medbringe egen administrative 

assistent og til at indkalde en ekspert, når det er nødvendigt. 

Alt sammen på koncernens regning. 

”I Danske Kreds er vi meget tilfredse med resultatet, og vi er 

sikre på, at Danske Banks medarbejdere vil få gavn af aftalen”, 

siger Per Toubro, der håber, at medarbejdere andre steder kan 

benytte aftalen til inspiration. 

NYHEDS 

BREVET 

FINANS 

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og 

modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren 

og Finansforbundet direkte i 

din mailboks 

TILMELD DIG PÅ 

WWW.FINANSFORBUNDET.DK 

it-klubbeN 

Finans maj 2008 53 

annonce nyhedsbrev.indd 1 15-11-2007 10:34:5


Advarsel under sygdom 

For noget tid siden læste jeg i Finans, at man 

godt kan opsiges, mens man er syg. Nu kommer 

jeg lidt i tvivl om, om man så også kan 

få en advarsel, fordi man er syg? Situationen 

er den, at jeg har været syg i 2½ måned med 

en diskusprolaps i lænden og er kaldt til en 

såkaldt ”sygesamtale“. Jeg er meget nervøs 

for, om jeg får en advarsel, for det kender jeg 

andre, der har oplevet. Man kan jo ikke gøre 

for, at man er blevet syg? 

Venlig hilsen 

Paula Nyberg 

spørgehjørNet 

Svar: 

En advarsel er første skridt mod en saglig 

opsigelse, idet man – hvis man ikke efterlever 

advarslen – risikerer at blive opsagt på grund 

af dette. Formålet med en advarsel er at give 

medarbejderen en chance til at rette op på 

nogle forhold, som arbejdsgiveren ikke kan 

acceptere. Hvis advarslen var reel, vil en efterfølgende 

opsigelse på grund af manglende 

efterlevelse af advarslen i udgangspunktet 

være saglig. 

Du beskriver, at du har været sygemeldt i 

2½ måned med diskusprolaps. I den situation 

giver det ikke meget mening at give en advarsel, 

da sygdom er lovligt forfald og altså ikke 

noget, arbejdsgiveren kan kræve, du retter op 

på. En advarsel kan derimod være et middel, 

hvis medarbejderen lider af ”mandags-/fre- 

dags-syge”, hvor der er grund til at tro, at der 

ikke er tale om ”ægte“ sygdom og dermed 

ikke lovligt forfald. 

Venlig hilsen 

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator 

Erstatningsfridag ved 

skifteholdsarbejde 

Jeg arbejder på skiftehold, således at jeg i første 

uge har syv dages eftermiddagsvagt, 

anden uge har syv dage fri, tredje uge har fem 

dages formiddagsvagt og to dage fri, fjerde 

uge fem dages morgenvagt og to dage fri, og 

endelig har jeg i femte uge fem dages aftenvagt 

og to dage fri. 

Jeg er altså fuldtidsansat. Har jeg krav på 

en erstatningsfridag, når der ligger en helligdag 

(fx Kristi himmelfart) i min planlagte 

arbejdsfrie uge? 

Venlig hilsen 

Miriam Mortensen 

Svar: 

Det følger af § 7 i den nye Standardoverenskomst, 

at medarbejdere, der arbejder efter 

reglerne om skiftehold, skal have en årsnorm, 

der svarer til medarbejdere på almindelig 

arbejdstid. Derfor har du ret til erstatningsfrihed, 

når en planlagt arbejdsfri dag falder på 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar 

til at svare på dine spørgsmål om alt, 

hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

en søgnehelligdag. Det skal aftales lokalt mellem 

virksomheden og den faglige repræsentant, 

hvordan erstatningsfriheden administreres. 

En søgnehelligdag er i øvrigt en helligdag, 

der falder på en dag, som ellers ville være en 

normal arbejdsdag fx skærtorsdag, langfredag, 

st. bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. 

påskedag og 2. pinsedag. Derudover er 1. og 

2. juledag også søgnehelligdage, hvis de altså 

ikke falder på en søndag, men i øvrigt på en 

normal arbejdsdag. 

Efter § 8 i den nye Standardoverenskomst 

er fredag efter Kr. himmelfart, grundlovsdag, 

juleaftensdag og nytårsaftensdag desuden 

sidestillede med søgnehelligdage. 

Venlig hilsen 

Klara Hoffritz, juridisk konsulent 

Deltidssygemeldt 

under graviditet 

Jeg har et medlem, der bliver nødt til at blive 

sygemeldt på grund af graviditet. Hun mener 

selv, at hun godt kan arbejde et par timer om 

dagen. Har hun mulighed for at deltidssygemelde 

sig? Og er det ved lægen eller kommunen? 

Venlig hilsen 

L. Johansen

Svar: 

Dit medlem kan godt være delvist sygemeldt 

på grund af graviditeten. Virksomheden får så 

dagpengerefusion, der svarer til det antal 

timer, som hun er sygemeldt. Hvis virksomheden 

skal kunne få dagpengerefusion, skal der 

mindst være tale om fire timers fravær om 

ugen. Det vil der jo være i den omtalte situation. 

Det er dog vigtigt at fortælle hende, at 

sygemeldingen bygger på en lægelig vurdering, 

hvorfor kommunen vil indhente lægelige 

oplysninger. 

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, 

ellers er du velkommen tilbage. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl, socialrådgiver 

Regler for god 

sagsbehandlingsskik 

Jeg har hørt noget om, at I har lavet nogle 

regler om god sagsbehandlingsskik. Er det 

noget, I kan løfte sløret for? 

Venlig hilsen 

Karla Jensen 

Svar: 

Det er korrekt, at vi i forbindelse med oprettelsen 

af en uvildig klageinstans, som medlemmerne 

kan klage til, hvis de er utilfredse 

med den rådgivning og bistand, de har fået i 

forbindelse med en sag, lavede et regelsæt, 

hvor vi fastsatte reglerne for god sagsbehandlingsskik. 

Alle sagsbehandlere i forbundet 

– altså også tillidsvalgte, der behandler sager 

– skal efterleve reglerne, som sikrer medlemmerne 

en god og professionel sagsbehandling. 

Der er 16 regler, som blandt andet skal 

sikre, at sagsbehandleren overholder alle frister 

og sikrer, at enhver sag er fuldt oplyst, så 

der ikke er ting, der bliver glemt i forbindelse 

med en sags behandling. 

Du kan læse reglerne på finansforbundet. 

dk (vælg ”om forbundet“ og ”klageinstans“), 

hvis du er interesseret i at vide mere. 

Venlig hilsen 

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator 

Så er der byfest 

Der skal være byfest i vores by, hvor alle forretninger 

skal have åbent en hel weekend – 

dette gælder jo så selvfølgelig også os. Vi skal 

lave en masse spændende aktiviteter for vores 

kunder i banken – nogle af de lidt mere utraditionelle 

er, at vi blandt andet skal have nogle 

klovne til at rende rundt mellem vores kunder, 

og der vil blive uddelt balloner og trompeter til 

alle børn. Dette vil vi selvfølgelig meget gerne 

være med til, men spørgsmålet er så bare – 

hvordan skal banken betale for det? 

Venlig hilsen 

K. Hansen 

Svar: 

Det lyder til at blive en rigtig sjov weekend, og 

jeg kan godt forstå, at mange af jer gerne vil 

være med. Da jeres arrangement betragtes 

som et markedsføringsmæssigt arrangement, 

skal honoreringen ske efter Standardoverenskomstens 

§ 17, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for 

det antal timer, der arbejdes i weekenden, 

optjenes det samme antal timer som erstatningsfrihed 

i forholdet 1:1. Arbejdes der på en 

lørdag og en søndag, der normalt ligger uden 

for de pågældendes normale arbejdstid, da 

skal de også have tillæg for at arbejde på særlige 

tidspunkter. Tillægget for at arbejde på 

disse dage mellem kl. 6.00-22.00 er + 65 

procent, og mellem kl. 22.00-6.00 + 75 procent. 

Det præsterede antal timer registreres og 

afvikles enten som erstatningsfrihed eller som 

kontant betaling og må ikke indgå i saldoen for 

hverken mer- eller overarbejde. En evt. afvikling 

af disse timer skal aftales mellem leder og 

medarbejder under hensyn til virksomhedens 

forhold og skal være aftalt inden udgangen af 

det efterfølgende kvartal. Reglerne er ens for 

medarbejdere på overarbejde og merarbejde. 

Ring til Team Rådgivning på 32 96 46 00, hvis 

der er yderligere spørgsmål. 

Rigtig god byfest 

Venlig hilsen 

Julie Svanehøj, juridisk konsulent 

spØrGehjØrNet 

Bente Knudsbøll, 

socialrådgiver 

Rikke Agervig Helles, 

juridisk konsulent 

Julie Svanehøj, 


Klara Hoffritz, 


Finans juni 2008 55

a jour 

MEDDELELSER 

NyHEDER 

SERVICETILBUD 

kvindErnE står stærkt som tillidsmænd 

54 procent. af Finansforbundets medlemmer er 

kvinder, og de har godt og solidt markeret sig blandt 

de tillidsvalgte, hvor 60 procent er kvinder, viser en 

opgørelse, som Fagligt Nyt – forbundets elektroniske 

nyhedsbrev for tillidsvalgte – har foretaget. 

Når det kommer til kredsbestyrelserne, falder 

andelen noget. Her er 44 procent af de 110 pladser 

besat med kvinder. Så langt så godt. 

Blandt MAB’erne – medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

- er cirka en tredjedel kvinder. 

Derimod er under 20 procent af hovedbestyrelsen 

kvinder (tre ud af 17 personer), og i formandskabet 

er der 100 procent mænd.. 


sErviCEtEknikEr EllEr bEtjEnt 

– vi har brUG for diG! 

Arbejder du som service-tekniker eller betjent – og har du lyst til 

at være med i en fokusgruppe? Finansforbundet vil gerne vide, 

hvordan du oplever dagligdagen på din arbejdsplads. Vi vil høre 

din mening om forbundet og om vores tilbud til medlemmer 

inden for service-tekniker- og betjentområdet. 

Fokusgruppen mødes to-tre gange om året. Møderne holdes i 

København, og du får dækket dine udgifter til transport. 

Kontakt konsulent Mette Søndergaard for nærmere oplysninger 

på e-mail mes@finansforbundet.dk, eller ring på tlf. 32 66 14 29. 

”Først og fremmest synes jeg, at kvinderne gennemgående 

er godt repræsenteret i Finansforbundet. 

Det er rigtigt flot med så mange kvindelige tillidsmænd, 

og i kredsbestyrelserne må man også 

sige, at begge køn er stærkt repræsenteret“, siger 

Tanja Bregninge Itenov, medlem af bestyrelsen i 

Kreds Øst og aktiv i en gruppe om ligestilling i 

Finansforbundets regi. 

Hun er dog ikke begejstret for kønsfordelingen i 

forbundets hovedbestyrelse. 

”Det kan være, at det er godt nok, som kvinderne 

er repræsenteret nu. På trods af sammensætningen 

bakker både HB og formandskabet jo op 

Foto: territorium 

om ligestillingen og om at nedsætte en gruppe til at 

undersøge problemstillingerne. Men vi bliver nødt til 

også at kigge på, om en hovedbestyrelse, der 

repræsenterer en medlemsgruppe, hvor over halvdelen 

er kvinder, er demokratisk og repræsentativ 

nok med den nuværende kønssammensætning“, 

mener Tanja Bregninge Itenov og tilføjer: 

”Måske skal vi ud og prikke kvinder på skulderen 

eller lave kurser målrettet kvinder, der gerne vi 

videre i det politiske system. Men der skal ikke sættes 

en heksejagt i gang, og det er ikke noget, man 

laver om fra den ene dag til den anden”. /ET

hUsk at sikrE din frEmtid 

Finansforbundets a-kasse, FTF-A, sikrer dig dagpenge 

Som finansøkonom og finanselev kan du melde dig 

ind i FTF-A senest 14 dage efter endt uddannelse. 

Overholder du 14-dages-fristen, kan vi udbetale 

dagpenge til dig efter en måned. Din uddannelse er 

færdig, den dag du har bestået den sidste eksamen 

og fået alle dine karakterer, eller på datoen for 

udstedelsen af dit eksamensbevis. Fristen på de to 

uger kan tælles fra begge dage. 

Dagpengene er 576 kroner om dagen, og det svarer 

til 12.480 kroner om måneden. Dagpengene udbetales 

bagud. 

Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad du 

ejer og har af værdier, modsat retten til at modtage 

kontanthjælp fra kommunen. 

Medlemskabet af FTF-A koster 365 kr. om måneden 

før skat. Det svarer til 8 kr. om dagen efter 

skat. 

Som nyuddannet har du ret til feriedagpenge fra din 

første dag, hvor du har dagpengeret. Antallet af 

feriedage med feriedagpenge bliver fastsat efter, 

hvornår på året du er blevet optaget: 

Optaget 1. maj31. juli 

= 15 feriedage i indeværende ferieår 

Optaget 1. august31. december 


Optaget 1. januar30. april 


Du får samtidig ret til 15 feriedage i det efterfølgende 

ferieår, uanset hvornår du er optaget i FTF-A. 

Hvis du har haft arbejde under studiet, skal timerne 

trækkes fra dagene med feriedagpenge. 

Brug FTF-A’s tast selv-muligheder på 

www.ftf-a.dk, når du skal meldes ind. 

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND 

RÅDGIVNING/ 

NYHEDER OG DEBAT/ 

KONTANTE FORDELE/ 

KURSER & KARRIERE/ 

LEDIGE STILLINGER/ 

... OG MEGET MERE 

WWW.FINANSFORBUNDET.DK 

faa mere ud af dit forbund.indd 1 16-01-2008 10:48:08 

Finans juni 2008 57

lEdiGE oG sEniorEr 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er 

for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står 

andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne 

er for seniorer i det pågældende område, 

hvis der ikke står andet i annoncen. 

netværk midtJyLLand 

sommertur til mariager Fjord 

Syddjurs Busser transporterer os til en guidet tur ved Danmarks 

Saltcenter. Tag kaffen med, netværksgruppen har rundstykker 

til alle. Vi indtager frokosten i Café Saltbøssen. Herefter guidet 

rundvisning til Klosterhaven og Mariager Klosterkirke. I Mariager 

indtager vi eftermiddagskaffen i Den Italienske Have nær 

Glenstrup Sø. Aftensmåltid ved Bramslev Bakker. 

tid: 26. juni 

sted: Danmarks Saltcenter, Ny Havnegade 6, Mariager 

Busafgang: 

Hornslet, Hornbjergvej 10 kl. 8.15 

Vejlby-Risskov Hallen kl. 8.40 

Ødum v. tanken kl. 8.55 

Randers Hallen kl. 9.15 

Tinghallen, Viborgvej 3 kl. 10.00 

pris: Kr. 100,- evt. ledsager kr. 450,frist: 

14. juni 

tilmelding:Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3, 8270 Højbjerg 

– tlf. 8627 1227 

Jeg tiLmeLder mig arrangementet: 

Netværk midtjylland 

Sommertur til Mariager Fjord, 26. juni 

58 Finans maj 2008 

seniorgruppen sønderjylland 

Junitur til Flensburg Brauerei, 17.juni 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

seniorgruppen sønderJyLLand 

Junitur til Flensburg Brauerei 

Vi får kaffe og rundstykker i Frøslevlejren, besøger Brauerei m. 

Christian Brodersen, Frøslev, Rote Strasse Kloster, Südermarkt, 

Holms Galleri m.m. Middag på Zentral Cafe. Forventet hjemkomst 

til Frøslevlejren ca. kl. 18. Ret til ændringer forbeholdes. 

HUSK PAS. 

tid: 17. juni 

Bus afgår: 

HHP Haderslev kl. 7.00 

Madevej, Aabenraa kl. 7.30 

Kirketorv, Sønderborg kl. 8.10 

Stationen, Gråsten kl. 8.30 

Frøslevlejren kl. 9.00 

pris: 150,frist: 

11. juni (efter først til mølle) 

tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

seniorgruppen ringkøbing 

Sommerudflugt til øen Fur, 19. juni 

seniorgruppen ringkøBing 

sommerudflugt til øen Fur 

Kl. 9.00 får vi kaffe og rundstykker. Herefter 2 timers guidet 

tur Fur rundt, frokost på Fur Bryghus, rundvisning på Fur Museum, 

eftermiddagskaffe, rundvisning på Staarup Hovedgård v. 

Lis Messmann, besøg i porthuslængens antikafd. Og aftensmad 

på Sevel Kro. Hjemkomst Holstebro ca. 20.30 og Herning ca. 

21.15. 

tid: 19. juni 

sted: Afgang fra Herning 

Fra markedspladsens p-plads præcist kl. 7.30 

Afgang fra Holstebro 

Fra Kvickly Extras p-plads præcist kl. 8.15 

pris: Gratis, men drikkevarer for egen regning 

frist: 16. juni 2008 (efter først til mølle) 

tilmelding:Else Marie Møller – tlf. 9740 2660 bedst ml. 

9-10 

Mail: emc@kabelmail.dk - mobil i bussen 9740 2660

UdfordrinGEr 

skal værE En 

dEl af jobbEt 

Læs side 60

fiNaNsjOb 

afhænGiG 

af UdfordrinGEr 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Foto: Michael Bo Rasmussen 

60 Finans juni maj 2008 

Katrine Bak Primdahl søgte som nyuddannet bankrådgiver væk fra 

finanssektoren, fordi hun ikke følte, at hendes appetit på udfordringer kunne 

blive tilfredsstillet. Efter en givtig samtale med en af Finansforbundets 

karriererådgivere er hun nu på vej tilbage til et marketingjob i en bank 

Der findes mennesker, for hvem trygheden ved at udføre den 

samme type opgaver og beherske dem til ug giver en stor tilfredshed 

med jobbet. Men der findes også mennesker, som 

hele tiden vil udfordres og prøve noget nyt, og som keder sig 

ved i længere tid at udføre samme type arbejdsopgave. 

25-årige Katrine Bak Primdahl fra Skive erkender blankt, at 

hun tilhører sidstnævnte gruppe. 

”Så snart jeg kan finde ud af noget, synes jeg ikke, det er 

sjovt længere. Og så vil jeg prøve noget nyt“, siger hun. 

Derfor havde hun, længe inden hun opsagde sit job i et 

mindre dansk pengeinstitut i februar, besluttet sig for at prøve 

noget andet end bankverdenen. Faktisk slog tanken allerede 

ned i hende, mens hun var elev, men alligevel endte det med, 

at hun i alt arbejdede godt fem år i det pågældende pengeinstitut 

og nåede at bestride mange forskellige funktioner. 

I marts flyttede Katrine til Århus og begyndte i et job som 

projektkoordinator i Dansk Supermarked. Jobbet indeholdt 

dog ikke de arbejdsopgaver, hun var blevet lovet, og efter kun 

fire dage kvittede hun jobbet. 

”Så stod jeg dér og anede ikke, hvad jeg skulle. Men så 

foreslog tillidsmanden på min gamle arbejdsplads mig at kontakte 

Finansforbundets karriererådgivere for at få råd om, 

hvad jeg skulle søge efter“, fortæller Katrine. 

rutinearbejde duer ikke 

Allerede midt i marts mødtes hun med forbundets arbejdsmarkedskonsulent, 

Morten Knudsen Stick. Forud for mødet i 

Skive havde de talt sammen et kvarters tid i telefonen, hvor 

Katrine blandt andet var blevet bedt om at udfylde en såkaldt 

personlighedstest på finansjob.dk - forbundets jobportal. 

På mødet begyndte Morten Knudsen Stick med at fortælle 

Katrine ”hvem hun er“ – hvilket vil sige at kortlægge hendes 

personlige styrker og svagheder ud fra svarene i hendes personlighedstest. 

”Jeg var faktisk rystet over, hvor meget han kunne sige om 

mig, taget i betragtning af at vi før vores møde kun havde talt 

kort sammen i telefonen. Men det, han fortalte mig, syntes 

jeg, at han ramte plet med“, siger Katrine. 

Katrine fik blandt andet at vide, at hun ikke trives med rutinearbejde, 

at hun er god til at opsøge udfordringer, og at hun i 

høj grad forstår at håndtere forandringer. Og så anbefalede 

Morten Knudsen Stick hende at søge job i en række andre 

brancher end finanssektoren. 

midlertidigt job som postbud 

Forud for samtalen havde Katrine søgt to-tre stillinger inden 

for blandt andet it og revisionsområdet. Men da hun er meget 

kritisk, i forhold til hvilke job hun søger, havde hun ikke lyst til 

at blive tvunget til at søge fire job om ugen som arbejdsløs. 

Derfor tog hun job som postbud i Skive. 

Vejledningen be- og afkræftede hende i, hvilken stillingstype 

hun ledte efter, og resulterede i, at hun søgte tilbage til 

sektoren igen. Den 15. juni begynder hun som marketingassistent 

i Salling Bank, hvilket hun glæder sig til. Det er en noget 

større arbejdsplads, end hun er vant til, og derfor forventer 

hun også, der er flere udfoldelsesmuligheder. 

”Jeg er glad for, at jeg fik karriererådgivning hos Finansforbundet. 

Mit forløb med Morten Knudsen Stick gjorde mig

mere bevidst om mange ting om mig selv – for eksempel at 

jeg er meget utålmodig og kontant og kan have en tendens til 

at lade det gå ud over andre, hvis jeg selv er presset. Specielt 

ens svagheder kan man tage med i baghovedet og arbejde på 

at blive bedre til“, siger Katrine. 

Katrine Bak Primdahl er langtfra den eneste, som udnytter 

sit medlemskab af Finansforbundet til at få gratis og uvildig 

karriererådgivning. 

Dagligt får arbejdsmarkedskonsulenterne Morten Knudsen 

Stick og Steen Jensen mindst en håndfuld henvendelser fra 

medlemmer, som ønsker hjælp til at blive afklaret om deres 

karriere. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte tager 

Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ud til medlemmet og 

giver karriererådgivning ansigt til ansigt. 

”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne. 

Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identifice- 

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

res den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi 

diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er havnet 

jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at 

komme videre og måske tage noget mere uddannelse“, forklarer 

Morten Knudsen Stick. n 

”så snart jeg kan Finde 

ud aF noget, synes jeg ikke, 

det er sjovt længere. 

og så vil jeg prøve noget nyt“, 

fiNaNsjOb 

Finans juni 2008 61

fiNaNsjOb 

finansUddannElsEn 

jUstErEs 


Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Øgede krav fra sektoren og konkurrence fra andre uddannelser har betydet, at 

finansuddannelsen er blevet mere branchespecialiseret, samtidig med at niveauet er højnet 

for blandt andet at lette overgangen fra finansuddannelsen til akademiuddannelsen 

Finansøkonom, professionsbachelor og akademiker. Nye veje 

ind i finans sektoren har skærpet konkurrencen om de finansstuderende. 

Det samme er kravene fra finanssektoren, som 

efterspørger mere specialiserede og uddannede medarbejdere. 

For at imøde komme udviklingen har den seks år gamle 

elevuddannelse, finansuddannelsen, fået en ansigtsløftning. 

De største ændringer på uddannelsen er, at de tidligere 

fem ugers fælles undervisning for såvel bank- og realkreditelever 

som forsikringselever er skåret ned til tre uger. Men eleverne 

skal igennem den samme mængde basisviden som 

tidligere. De to ekstra uger, som tidligere indgik i fællesundervisning, 

er blevet inddraget til en speciel branchetoning, hvor 

bank- og realkreditelever kan læse finansmatematik, og 

forsikrings eleverne kan fordybe sig i forsikringsprodukter. 

”Siden finansuddannelsens start har vi oplevet en kraftig 

stigning af elever indtil for to år siden, hvor vi havde et 

lille fald. Vi forventer, at reformationen af uddannelsen på 

sigt vil styrke finansuddannelsen i forhold til de uddannelser, 

den konkurrerer med“, fortæller Finansrådets uddannelseschef, 

Peter Frederiksen, som har stået for arbejdet med at 

forny finansuddannelsen. 

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, ser 

fornyelsen af finansuddannelsen som udtryk for, at den ikke er 

under afvikling. 

”Jeg forventer, at uddannelsen vil give eleverne mere 

spændende udfordringer og sørge for et højere uddannelsesniveau, 

som nogle elever og virksomheder har efterspurgt. 

Men jeg tror ikke, at det vil betyde flere studerende på finansuddannelsen. 

Bankerne rekrutterer på andre måder i dag og 

ansætter forskellige personprofiler, såsom finansøkonomer, 

akademikere og folk fra butiks- og salgsbranchen. Det tror jeg 

de på sigt vil blive ved med, og det er sundt”, siger næstformanden. 

lettere vej mod akademiuddannelsen 

På finansuddannelsen bliver eleverne også introduceret for 

to nye fag, nemlig samfundsøkonomi og erhvervsjura. Det 

sker for at ruste eleverne bedre til at læse videre på for 

eksempel akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, hvor man 

har oplevet dumpeprocenter på 25 og 35 på netop de to fag. 

Finansrådets uddannelseschef, Peter Frederiksen, håber, at de 

tal bliver reduceret ved at lade de unge snuse til fagene og 

lærerne allerede på finansuddannelsen, hvor der til sammenligning 

kun dumper under en procent. 

”Vi har oplevet, at eleverne på akademiuddannelsen i finansiel 

rådgivning har manglet metodiske forudsætninger og 

viden inden for samfundsøkonomi og erhvervsjura. Den 

nye finansuddannelse klæder de unge bedre på til akademiuddannelsen, 

så vi forventer et mindre frafald på den“. 

En anden nyskabelse på uddannelsen er ændrede eksamensformer. 

Den obligatoriske skriftlige prøve efter første 

trin bliver afløst af en 24 timers caseeksamen. 

”Den nye eksamensform tager højde for den læringsform, 

der er i øvrigt. En fire timers skriftlig prøve er en kunstig situation 

for eleverne. Der er ikke noget i deres hverdagsliv, hvor 

de sætter sig ned i fire timer skriftligt for at gøre rede for et 

eller andet. De har normalt internetforbindelse, folk, de kan 

tale med, og muligheden for at finde litteratur. Den nye eksamensform 

vil gøre det mere lig det, de er vant til“, forklarer 

Peter Frederiksen. n 

Michael Budolfsen

stor intErEssE for finansjob.dk 

Finansforbundets jobportal, finansjob.dk, har i gennemsnit over 

5.000 besøgende om måneden. Medio maj var der omkring 75 stillingsopslag 

på internetsiden, hvilket naturligt nok er den mest 

besøgte del af siden. 

Det næstmest besøgte menupunkt er guide til jobsøgning, hvor 

der gives vejledning i at skrive ansøgninger, at gøre sit CV indbydende 

og overskueligt og at forberede sig til en ansættelsessamtale. 

På finansjob.dk har du også mulighed for at lægge dit CV ind og 

blive kontaktet af arbejdsgivere, som har ledige job, der matcher din 

profil. Du kan også oprette en jobagent, som sørger for, at du bliver 

underrettet, når der er et ledigt job i nærheden, som matcher din 

profil. Desuden kan du på finansjob.dk også få adgang til Finansforbundets 

uddannelsesguide. 

færrE jobskiftEr i bankErnE 

Personalehøsten bankerne imellem er aftagende i årets første måneder. 

”Vi har kunnet konstatere, at antallet af opsigelser er faldet i de 

seneste måneder til under halvdelen af niveauet på tilsvarende tidspunkt 

sidste år”, siger Sydbanks HR-chef Else Guldager til Økonomisk 

Ugebrev. 

Tendensen bekræftes af Danske Bank og Nordea. Kreditkrisen 

betyder, at flere medarbejdere vælger stabilitet, lyder vurderingen. 

Vores kunder er forskellige. 

Det samme er vores 

ledige stillinger 

Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige 

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder. 

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke 

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse 

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter. 

Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed 

inviteret til at gøre en forskel. 

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK 

jobskiftE GivEr ikkE mErE 

tilfrEdshEd 

En ny undersøgelse viser, at jobskifte ikke altid er forbundet 

med større tilfredshed. Skiftet betyder snarere 

mere usikkerhed i jobbet, skriver business.dk med henvisning 

til tal fra en ny undersøgelse af ansattes tilfredshed 

og motivation i 20 lande, som analysevirksomheden 

Ennova har gennemført. 

Den største årsag til, at folk vinker farvel til deres 

arbejdsplads, er jobindholdet, konkluderer samme 

undersøgelse. 

ChEfEr må Godt blandE siG 

i ansattEs livsstil 

Hele 93 procent mener, at arbejdsgiverne bør interessere 

sig for de ansattes kostvaner, og næsten lige 

å mange mener, at alkoholforbrug er noget, der er rimeligt, 

at arbejdsgiveren involverer sig i. Selv når det gælder 

personlige problemer, er der opbakning fra 

et stort flertal til, at arbejdsgiveren går ind og tilbyder 

psykologhjælp eller familieterapi. Det svarer 64 procent 

ja tak til ifølge en undersøgelse, som arbejdsgiverorganisationen 

Dansk Erhverv har gennemført. 

fiNaNsjOb 

PFA Pension 

Sundkrogsgade 4 

2100 København Ø 

Telefon 70 12 50 00 

pension@pfa.dk 

www.pfa.dk 

Bygger på forståelse

Souschef med personaleansvar til 

central kreditafdeling 

I et tæt samarbejde med kreditchefen får du ansvaret for Sparekassen Kronjyllands større kreditbevillinger. Du 

får altså masser af ansvar, friheden til at fylde det ansvar ud og så får du personaleansvaret for de ansatte i kreditafdelingen. 

Det drejer sig om to kreditmedarbejdere samt en analyseafdeling, hvis chef vil referere direkte til dig. 

Det er essentielt, at du har stor erfaring og ekspertise på kreditområdet. Derudover er det naturligvis vigtigt, at du kan 

fungere som en inspirerende leder og give nogle nye svar på dagligdagens udfordringer. Så har du ikke ledererfaring, 

skal du være interesseret i at lære ledergerningen. 

En stor del af kreditafdelingens arbejde handler om sparring med vores 34 almindelige afdelinger og to erhvervsafdelinger, 

hvilket sætter krav til afdelingens og dermed dine kommunikationsevner. 

Udover det nævnte vil du og afdelingen blandt andet komme til at arbejde med: 

• Behandling, vurdering, stillingtagen og afgørelse på kreditengagementer 

• Forberedelse af materiale, der skal forelægges kreditchef, direktion og/eller bestyrelse 

• Overvågning og opfølgning på den decentrale kreditbevilling 

• Support i Sparekassens kreditsystemer 

• Administration af personalebanken 

• Beregning og bogføring af nedskrivninger 

• Udarbejdelse og ajourføring af forretningsgange på kreditområdet 

• Undervisning i interne kreditkurser 

Du får i Sparekassen en arbejdsplads, hvor der udover høj faglighed og mulighed for videreuddannelse bliver lagt 

stor vægt på uhøjtidelighed og smil. Det og stillingen i øvrigt kan du høre mere om ved at kontakte kreditchef 

Helle Nedergaard på 26 87 93 39. 

Ansøgningen med relevante bilag sender du senest mandag 16. juni til personalechef Henning Stensgaard, 

Tronholmen 1, 8900 Randers eller via mail på personaleafdeligen@sparkron.dk. 

Vores hovedsæde ligger i Randers og blev indviet i 2001 og er 

arbejds plads for cirka 120 medarbejdere. Vi har blandt andet 

træningslokale samt kantine- og frugtordning. 

Sparekassen Kronjylland blev grundlagt i 1829 og bygger 

på fi re kerne værdier – troværdighed, imødekommenhed, 

kompetence og markedsorientering. 

www.sparkron.dk

C O M I N G / 1 

Mange virksomheder vælger 

Max Bank som samarbejdspartner. 

Derfor søger vi flere 

erhvervskonsulenter til Århus. 

Max Bank har succes som virksomhedens bank og tætte samarbejdspartner. I Århus har vi nu været på banen i et 

lille års tid og oplever allerede så meget vind i ryggen, at vi vil styrke vores stab med to dygtige erhvervskonsulenter. 

Så har du lyst til at være med til at sætte dit fingeraftryk på videreudviklingen af Erhvervs- og Investeringscentret 

i Århus og fortsætte udrulningen af bankens særlige erhvervskoncept til det østjyske marked, så glæder vi os 

til at høre fra dig. 

Flere erhvervskonsulenter 

Kan du se dig selv i en bank med korte beslutningsveje. 

I et job, hvor du vil opleve en meget høj grad af 

frihed under ansvar, hvor du har mulighed for at 

sætte dagsordenen, og en hverdag fyldt med kundekontakt 

og professionel sparring, så er jobbet helt sikkert 

noget for dig. 

Nøgleordet i din dagligdag vil være opbygning af en 

kundeportefølje og professionel sparring med en 

allerede eksisterende portefølje af erhvervskunder. 

Du vil som erhvervskonsulent have fokus på 

rådgivning og afsætning til dine kunder. Kort sagt 

– du udvikler og skaber forretningerne. Vi har allerede 

rigtig godt fat i markedsområdet. Den eksisterende 

kundeportefølje består af traditionelle erhvervsvirksomheder 

og virksomheder med internationale aktiviteter. 

Du vil blive supporteret på produktion af dokumenter 

osv. af dygtige kolleger – det betyder, at du kan 

have fokus på det, der interesserer dig allermest 

– afsætning og rådgivning. 

Som erhvervskonsulent er det vigtigt, at du er 

selvkørende og kan skabe nogle gode løsninger 

for kunderne og banken – ikke kun på den korte 

bane, men også ved at opbygge langvarige kundeforhold. 

Du skal have erfaring med rådgivning af 

erhvervskunder fra en lignende stilling. Erfaring fra 

den finansielle sektor er et krav. 

Yderligere information 

Du er velkommen til at kontakte InSource Sten Olin 

på telefon 72 45 48 91. Telefonen er åben alle ugens 

7 dage i tidsrummet kl. 08.00 – 20.00. 

Tiltrædelse efter aftale 

InSource deltager i rekrutteringsforløbet. Din ansøgning 

sendes til InSource ApS, Edwin Rahrs Vej 54, 8220 

Brabrand, mærket ”Erhvervskonsulenter til Århus” og 

stillingsnr. 2-3015-08. Du kan også sende din ansøgning 

elektronisk via hjemmesiden insource.dk 

Din ansøgning behandles naturligvis med fuld 

diskretion! 

Virksomhedens bank 

Vores kunder får maksimal service og tilgængelighed: 

Via Eksklusivkortet kan bankens 

beslutningstagere kontaktes døgnet rundt. 

maxbank.dk

GrønlandsBANKEN 

har hovedsæde i Nuuk 

og afdelinger i Qaqortoq, 

Maniitsoq, Sisimiut og 

Ilulissat, og vi er det førende 

grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” 

bank med mange og 

store erhvervsengagementer og 

en betydelig privatkundekreds. 

Det er BANKENs politik at være 

teknologisk i front, hvilket sikres i 

samarbejde med Bankernes EDB 

Central, PBS etc.. 

GrønlandsBANKENs balance er 

på godt 4 mia. kr. og vi er 100 

kompetente medarbejdere. 

GrønlandsBANKENs aktier 

er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere om os 

på www.banken.gl 

Filialchef og privatkunderådgiver 

til GrønlandsBANKENs Sisimiut filial 

Sisimiut filialen, der består af 9 medarbejdere, søger en ny filialchef og 

privatkunderådgiver, der kan fastholde den nuværende udvikling af afdelingen 

Filialchefen 

Du vil referere direkte til privatkundedirektøren og bliver en del af ledelsesgruppen i 

GrønlandsBANKEN. 

Du er salgs- og kundeorienteret af natur og tager selv initiativ til at skabe relationer til både 

nye og eksisterende kunder samt bankens samarbejdspartnere. Du er målrettet og kan lide 

at fejre succeser, ligesom du som leder tager hånd om medarbejdernes præstationer på en 

motiverende og fremadrettet facon. 

Du har øje for gode talenter og er i stand til at udvikle disse. Du tager ansvar og er i stand 

til at træffe selvstændige beslutninger. Du kan kommunikere på alle niveauer og forstår at 

formidle dine budskaber på begejstret og engagerende vis. 

Som person er du kendt for at se muligheder frem for begrænsninger, og du ved, at der 

oftest er flere løsninger på den samme udfordring. Du er resultatorienteret og går ikke på 

kompromis med kvaliteten af dit arbejde. 

Privatkunderådgiver 

Dit job bliver alsidigt, men består primært i behandling af større privatkundeengagementer, 

med udgangspunkt i et servicekoncept. Du er kendetegnet ved: 

• Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet 

• Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed 

• Serviceminded og udadvendt – og har overskud til et smil, når det er mest hektisk 

• Evne og lyst til at lære fra dig 

For stillingerne gælder: 

Banken stiller bolig til rådighed for dig og din familie, for hvilken der betales husleje efter de 

til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte regler for huslejebetaling. Ansættelsesvilkår 

i øvrigt herunder rejse og bohaveflytning, efter gældende regler. Der tilstræbes en 

ansættelsesperiode på minimum 3 år. 

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og 

Finansforbundet. 

Ansøgning 

Yderligere oplysning om stillingen fås hos privatkundedirektør Thomas Elgaard, på telefon 

+299 347732 (te@banken.gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen, på telefon +299 347804 

(tsn@banken.gl) 

Skriftlig ansøgning bedes sendt til: 

GrønlandsBANKEN 

att.: Personaleudvikling 

Postboks 1033 

3900 Nuuk 

eller via e-mail på: tsn@banken.gl

Du behøver ikke 

pakke noget ind ... 

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke 

pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – 

i æsker, der inspirerer og knytter bånd til 

kunderne. 

Mellem afdelingerne er der også stærke 

bånd. Du bliver del af et stærkt netværk 

af afdelinger, der giver dig både faglig 

inspiration, personlig udvikling og helt 

nye karrieremuligheder. 

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god 

fornemmelse af det hele. 

Lige nu søger vi rådgivere, der er 

klar til at pakke ud i Jyske Bank. 

• Erhvervsrådgivere til fx Tåstrup, 

Herlev, Birkerød, Alderslyst, Nyborg, 

Esbjerg, Vejle, Viborg , Århus, og 

landbrugsrådgiver Odder. 

• Formuerådgivere til fx Horsens og 

Odense 

• Kreditansvarlig erhverv til Skanderborg 

og Silkeborg 

• Bankrådgivere til fx København, 

erhverv, Rådhuspladsen, Valby, Grenå 

og Padborg 

• It-entusiaster til hjemstedet i Silkeborg 

Tjek jyskebank.dk/job 

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ 

job. Søg gerne uopfordret – der kommer 

hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?