Undersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen ...

Bachelor afgangsprojekt
Undersøgelse af forskellige
belysningers indflydelse på
oplevelsen af uderum
DTU – Januar 2006 – 1. udgave
Studerende: Marianne Rossen, s022388
Teddy Olsen, s011271
Vejleder: Hans Peter Nielsen
Titel (dansk): Undersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen af uderum
Title (English): Examination of how different lighting influences our experience of external spaces
Udgave: 1. udgave
Afleveret: 2006.01.10

Studerende:
Info
_________________________________________________
Marianne Rossen, s022388
marianne_rossen@hotmail.com
tlf.: 2928 2530
_________________________________________________
Teddy Olsen, s011271
teddyolsen@gmail.com
tlf.: 2216 2490
Vejleder: Hans Peter Nielsen
Arkitekt adjunkt ved BYG•DTU
hpn@byg.dtu.dk
tlf.: 4525 1653
Titel (dansk): Undersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på
oplevelsen af uderum
Title (English): Examination of how different lighting influences our
experience of external spaces
Uddannelse: DTU, Diplom, Arch.Ing (By- og Byg.ing), 7. semester
Kursus: 11979 - Eksamensprojekt
Point: 20 ECTS-point pr. studerende
Kursusperiode: 2005.08.29 - 2006.01.10
Udgave: 1. udgave
Copyright © 2006

Hovedrapport
Indholdsfortegnelse
1 Forord 5
2 Resumé 6
3 Abstract 7
4 Indledning 9
4.1 Problemformulering 9
4.2 Afgrænsning 9
5 Lys 10
5.1 To teorier om lys 10
5.2 Øjet 11
5.3 Adaption 12
5.4 Varmt og koldt lys 13
5.5 Farvegengivelse 13
5.6 Enheder og begreber 15
5.7 Lyskilder 16
6 Vejbelysning 21
6.1 Vejregler 21
7 Registrering 24
7.1 Kevin Lynch’s teori 24
7.2 Registrering af lys i København 28
7.3 Nærstudie af lys på villavej 32
8 Renderingsmetoder 37
8.1 Phong 37
8.2 Ray-tracing 38
8.3 Radiosity 38
8.4 Photon Mapping 38
3

Hovedrapport
8.5 Arbejdsteknikker 39
9 Opbygning af model 45
10 Undersøgelse af lys 49
10.1 Undersøgelses parametre 49
10.2 Lysfarven 51
10.3 Belysningsprincippet 54
10.4 Armaturafstanden 59
10.5 Lyspunkthøjden 64
10.6 Armaturarmen 68
10.7 Placeringen af armaturet i forhold til vejen 71
10.8 Lyskeglen 73
10.9 Egne forslag 76
11 Perspektivering 81
12 Konklusion 82
13 Leksika 84
13.1 Referenceliste 84
13.2 Litteraturliste 85
14 Tillæg og Bilag 87
14.1 CD-rom 87
14.2 Tegningsbilag: Model 87
14.3 Tillægsrapport: Registrering af lys i København 87
14.4 Bilag: Artikel resuméer 87
4

Hovedrapport
1 Forord
Dette eksamensprojekt på 7. semester er udarbejdet af to studerende på Architectural
Engineering (By og Byg.ing), bacheloruddannelse på Danmarks Tekniske
Universitet. Eksamensopgaven er normeret til 20-ECTS point pr. studerende.
Stor tak til vores vejleder Hans Peter Nielsen, der har været vældig interesseret
i projektet lige fra start, og har rådgivet og vejledt os på bedst mulig måde i hele
forløbet. Også tak til Anders Munk, der midtvejs i projektet hjalp med råd og
vejledning.
Tak til Sophus Frandsen arkitekt maa, pensioneret docent fra Belysningslaboratoriet
på Kunstakademiets Arkitektskole, der tog sig tid til at tale med os en eftermiddag,
og lyttede interesseret og kom med mange gode idéer.
Tak til Hansen & Henneberg for deres store interesse for vores projekt og for
oplysninger omkring deres arbejdsteknikker. De har været yderst hjælpsomme
og havde tid til at få besøg af os.
Tak til Rambøll for vores besøg, hvor vi fik gode teknikker til brugen af 3D
Studio MAX.
Tak til Delta for lån af effekter til fremlæggelsen ultimo januar, som også er
fotograferet til rapporten.
Ud over litteraturstudie har lyskonferencen ”Lysets Dag” og to dages kurset
”Vejbelysning” i oktober, begge arrangeret af Lysteknisk Selskab, bidraget positivt
til dette eksamensprojekt. Specielt ”Vejbelysning”-kurset, der omhandlede
vejbelysningsregler, lystekniske grundbegreber, armaturer og lyskilder, var
brugbart for vores forståelse af lys.
Projektet er afleveret primo januar 2006.
5

Hovedrapport
2 Resumé
Denne rapport er inddelt i 3 dele. En teori del, en registrerings del og en undersøgelses
del. Ud over denne hovedrapport består projektet af en tillægsrapport
med registrering af lys i København og en bilagsrapport med resuméer af relevante
artikler.
Projektet udspringer af en policy-paper udført af arkitekt Sophus Frandsen til
Københavns Kommune, hvori der er beskrevet retningslinjer for belysning af
nogle områdetyper kategoriseret af den amerikanske arkitekt og byplanlægger
Kevin Lynch. Policy-paperet var i 1997 et oplæg til en belysningsplan, som dog
aldrig er blevet realiseret.
Teoridelen omfatter kapitlerne ’Lys’ og ’Vejbelysning’. Herunder omtales lystekniske
begreber, forskellige lyskilders egenskaber og vejregler i Danmark.
Registreringsdelen består af kapitlet ’Registrering’, som omfatter en bred registrering
af lys i København og en lokalregistrering i Lyngby. Til afsnittet findes
en tillægsrapport med titlen ’Tillægsrapport: Registrering af lys i København’,
hvor den brede registrering kan ses i sin helhed. I hovedrapporten er der kun
medtaget et lille udpluk fra tillægsrapporten. Ud over registrering af lys i København
består registreringen også af et nærstudie af villaveje i Lyngby. En af
disse villaveje er udgangspunktet i de efterfølgende undersøgelser af lys.
Undersøgelsesdelen omfatter kapitlerne ’Renderingsmetoder’, ’Opbygning af
model’ og ’Undersøgelse af lys’. Undersøgelsen er udført på baggrund af en
visualisering af en villavej i 3D Studio MAX. Det undersøges, hvilken indflydelse
forskellige parametre har på belysningen. De undersøgte parametre er:
Lysfarven, belysningsprincippet, armaturafstanden, lyspunkthøjden, armaturarmen,
placeringen af armaturet i forhold til vejen og lyskeglens topvinkel.
Med udgangspunkt i den viden, der er opnået igennem undersøgelse af ovennævnte
parametre, gives tre forslag til god belysning af villavejen. De tre forslag
tager udgangspunkt i belysningsprincipperne dobbelt, enkelt og zigzag og
er en kombination af de øvrige parametre på forskellige vis.
Udendørsbelysningen differentieres ikke nok i København, da de fem stedsanskategorier
ofte belyses ens. Lyspunkthøjden afhænger af armaturafstanden.
Lyspunkthøjden skal altid være så lav som mulig, og det gælder særligt i boligområder
og på villaveje. Anvendt på den rigtige måde har de benyttede visualiseringer
været tilstrækkeligt præcise til at være et nyttigt beslutningsgrundlag.
6

Hovedrapport
3 Abstract
This project is divided into 3 sections: A theoretical section, a registration and
an examination. Further the project consist of a complementary report with a
registration of lighting in Copenhagen and an enclosure report including a
summary of relevant articles.
The Project is based upon a policy-paper by the Danish architect Sophus Frandsen
for the municipality of Copenhagen in which guidelines for lighting of different
types of areas is described. The categories is based on the work of the
American architect Kevin Lynch. The policy-paper was an introductory presentation
to a lighting program in 1997, however this was never used.
The theoretical section includes the chapters ‘Light’ (Lys) and ‘Street Lighting’
(Vejbelysning). These chapters cover topics like illuminating engineering aspects,
characteristics of different light sources and road regulations in Denmark.
Within the registration section is the chapter ‘Registration’ (Registrering)
which includes a wide registration of lighting in Copenhagen and a local registration
in Lyngby. In the complementary report titled ‘Complementary Report:
Registration of Lighting in Copenhagen’ (Tillægsrapport: Registrering af lys i
København) the whole registration can be seen. There are only a few samples in
the main report. The registration also includes a study of some residential
street, one of which is the basis of the following examinations.
The examination part covers the chapters ‘Rendering Methods’ (Renderingsmetoder),
‘Construction of the Model’ (Opbygning af model) and ‘Examination of
Lighting’ (Undersøgelse af lys). The examination is based on a visualization of
a residential street in 3D Studio MAX. It has been examined how different
lighting influences our experience of external spaces. The parameters are: The
illumination colour, the lighting principle, the distance of the luminaires, the
height of the light source, the luminaire branch, the position of the luminaire in
proportion to the street and the light cone. Based on the knowledge achieved by
the examinations, three proposals for at better lighting is given. The three proposals
had their starting-point in the lighting principles double, one-side and
zigzag combined with the different parameters.
Outdoor lighting in Copenhagen is not differentiated enough as the five categories
of Kevin Lynch often are illuminated alike. The height of the light source
7

Hovedrapport
depends on the distance of the luminaires. The height of the light source ought
to be as low as possible, and this is of special impotents in residential areas.
Used the right way the visualizations used in the project have been sufficiently
accurate to be a useful tool for decisions.
8

Hovedrapport
4 Indledning
4.1 Problemformulering
I nærværende projekt undersøges forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen
af uderum. Formålet med projektet er at indsamle og formidle en grundviden
inden for lys, særligt udendørsbelysning. Dette gøres ved hjælp af teori,
registrering, analyser, computervisualiseringer og forslag til en bedre belysning.
Teoridelen udarbejdes ved hjælp af litteraturstudier og skal være en introduktion
til forskellige begreber inden for lys. Registreringen af udendørsbelysning
opdeles i to faser. Den ene registrering foregår i København og udføres for at få
et indblik i hvordan situationen for belysningen er i dag. Registreringen skal
give et billede af hvilke lyskilder, der bruges i Danmark, og hvordan de er placeret.
Den anden registrering tager udgangspunkt i en sædvanlig villavej. Denne
registrering skal danne baggrund for en computervisualisering, hvor der gives
forslag til ny belysning. I computervisualiseringen ses på indflydelsen af
følgende faktorer: Lysfarven, belysningsprincippet, armaturafstanden,
lyspunkthøjden, armaturarmen, placeringen af armaturet i forhold til vejen og
lyskeglens topvinkel. Ud fra den viden der fås gennem computervisualiseringerne,
kombineres forskellige parametre for derved at opnå en god belysningsløsning.
Desuden forsøges det at vurdere hvilke visualiseringsteknikker, der er
egnet og tilstrækkelige til at drage konklusioner.
4.2 Afgrænsning
Det er fundet nødvendigt at begrænse forslag til forbedringer af en belysning til
kun én af Kevin Lynch’s kategorier – en færdselsåre, i form af en meget simpel
villavej. De andre kategorier besidder en kompleksitet, der vil kræve flere års
erfaring inden for faget.
Computervisualiseringerne benytter forenklet model for lysudbredelse og bliver
foretaget i 3D Studio MAX. De benyttede geometriske modeller er stærkt forenklet.
Det vil sige, at det fra start er besluttet, at visualiseringerne ikke behøver
være fotorealistiske. Der bruges kun 3D Studio MAX, da programmet er benyttet
i kurser på DTU og derfra har vi et forhåndskendskab til programmet. Der
findes et utal af andre programmer, som også kunne være benyttet, men tilgængeligheden
blev vurderet til at være afgørende for at opnå et godt resultat.
9

Hovedrapport
5 Lys
Det at kunne se i mørke stiller krav til mere end blot lysets kvantitet, det vil sige
belysningsstyrken. Der skal også tages hensyn til en masse andre forhold, så
lyset får god kvalitet. Blandt andet skal der ikke være blænding, og lyset skal
komme fra den rigtige retning, så der kommer god skyggedannelse. Derudover
skal gengivelsen af farver helst være korrekt.
5.1 To teorier om lys
Lys er gennem tiden blevet beskrevet ud fra to teorier. Den første teori blev opsat
af Isaac Newton (1642-1727) [Reference 8]. Han beskrev lyset som en
strøm af partikler, senere kaldet ”Corpuscles”. Den anden teori blev opsat af
Christian Huygens (1629-1695) [Reference 8], som mente, at lyset kunne beskrives
som bølger. I årenes løb blev teorien om lys som bølger fremherskende
og blev yderligere styrket, idet begreber som interferens og bøjning af lys kunne
beskrives ved denne teori.
Når lys rammer vand, brydes det. Det betyder, at hvis lyset består af partikler,
er hastigheden af lys i vand større end hastigheden af lys i luft. Derimod hvis
lyset består af bølger, vil det betyde en nedsættelse af hastigheden i vand i forhold
til i luft. I 1850 kunne Jean Foucault (1819-1868) [Reference 11] bevise,
at lys har en lavere hastighed i vand end i luft, og derved blev teorien om lys
som en partikelstrøm aflivet. Senere blev teorien om lys som bølger atter bekræftet,
idet lyset kunne beskrives som elektromagnetiske bølger. Problemet
med denne teori var dog, at bølger bevæger sig i ”noget”, og da dette ”noget”
var svært at definere, blev teorien om lys som en strøm af partikler genoptaget i
starten af det 20. århundrede [Reference 11]. Ved belysning af visse metaloverflader
med ultraviolet lys blev der observeret en udstråling af negative partikler
(elektroner). Einstein forklarede dette ved, at lyset består af små partikler.
I dag viser forsøg, at lys bedst beskrives som en strøm af fotoner, men statistisk
kan en stor mængde fotoner beskrives som elektromagnetiske stråler.
10

Hovedrapport
5.2 Øjet
80 procent af vores information om omverdenen fås via øjet. Øjet kan opfatte
lys med bølgelængder i intervallet ca. 380-780 nm [Reference 8]. Spektret
spænder fra violet med en bølgelængde på omkring 400 nm til rød med en bølgelængde
på ca. 700 nm.
Illustration 1 – Udsnit af det elektromagnetiske spektrum, hvor den synlige del af
spektret er i intervallet 380-780 nm [Reference 6].
Når øjet rammes af elektromagnetiske stråler, omdannes strålingen til lys ved
hjælp af bioelektriske signaler. Begrebet lys opstår først, når øjet og hjernen har
tolket den elektromagnetiske stråling.
Opfattelse af farver afhænger af frekvensfordelingen af lyset, der når øjet. Nethinden
består af fotosensitive celler (sanseceller), som består af stave og tapper.
Tapperne medvirker til, at øjet kan se forskel på farverne og er hovedsageligt
placeret i den centrale del af den gule plet (fovea centralis). Det er også i dette
område, øjet ser skarpt. Stavene opfatter lysintensiteter og er hovedsageligt placeret
i yderkanten af den gule plet, som her er følsom overfor bevægelser. I
svag belysning vil øjet registrere farvede objekter som gråtoner og ikke som
toner af farve.
Illustration 2 – Øjets opbygning. Til højre ses et snit i nethinden med placering af stave
og tapper [Reference 1 og Reference 8].
11

Hovedrapport
Øjet kan generelt opfatte lys og bevægelse i en vinkel op til 170 grader, men
bruger dog ikke hele dette område til at se med på en gang. Synsfeltet kan inddeles
i 4 områder, som hver opfatter forskelligt:
• Detalje
• Overblik
• Sløret
• Bevægelser
I de midterste to grader af synsfeltet er detaljesynet. Det er her, øjet ser skarpt,
det vil sige, der hvor blikket er rettet lige imod en genstand, og i dette tilfælde
rammer synsaksen fovea centralis. Overblikket er placeret ca. 35-55 grader i
tværmål. I dette område kan øjet ikke se skarpt, og opfatter heller ikke farver.
Længere ude, ca. 20-70 grader fra synsaksen, ser øjet sløret og længst ude, 70-
90 grader fra synsaksen, kan øjet kun opfatte bevægelse [Reference 2].
Illustration 3 – Synsfeltet [Reference 2].
5.3 Adaption
Øjets evne til at indstille sig på forskellige belysningsniveauer kaldes adaption.
Nethinden kan registrere luminanser i intervallet 10 -6 cd/m 2 til 10 4 cd/m 2
[Reference 6]. Adaptionen vil sige, at øjet kan se både i stærkt lys og i næsten
helt mørke, da det ”vænner” sig til situationen. Pupillen ændrer sig med det
samme, når lysindfaldet ændres, men total mørkeadaption kan tage op til flere
timer. Adaption er årsag til, at forskellige luminansniveauer kan opleves ens,
det vil sige, at lyset udenfor kan opleves som det samme som indenfor, men
veksles mellem disse to opleves en stor forskel. Der skal derfor tages højde for
adaption, når der planlægges lys. Det er ikke altid nødvendigt at have meget
lys, selvom nogle mener, at hvis bare der er lys nok, så er alt fint. Hvis der eksempelvis
er store kontraster imellem lys og mørke inden for synsfeltet, kan
øjet have svært ved at omstille sig hurtigt nok, og øjet bliver træt. Store forskelle
mellem luminanser kan også medføre blænding. For udendørsbelysning gæl-
12

Hovedrapport
der derfor, at vejbelysningen ikke bør ophøre pludseligt, men gradvist, så øjet
kan nå at adaptere.
Illustration 4 – Kurven viser den tid øjet behøver for at adaptere fra lys til mørke. A er
udtryk for tappernes adaption, og B er udtryk for stavenes adaption
[Reference 8].
5.4 Varmt og koldt lys
Farvetemperatur er den temperatur, som det absolut sorte legeme skal have for
at udsende en stråling, hvis farve ikke kan skelnes fra farven af lyskildens stråling.
Farvetemperaturen angives i K (Kelvin). Lysfarven er rød ved temperaturer
på 800-900 K, gul ved 3000 K, hvid ved 5000 K, og lyseblå ved 8000-
10.000 K.
Varmt lys er det rødlige lys med en farvetemperatur på under 3300 K og koldt
lys det blålige lys med farvetemperatur over 5400 K. Lys imellem kaldes hvidt
eller neutralt [Reference 5].
Lysfarve Lyskilde Farvetemperatur
Varm Glødelampe (75 W) 2735 K
Højtryksnatriumlampe 2300 K
Middel Farvekorrigeret kviksølvlampe 4100 K
Halogen-kviksølvlampe 4100 K
Kold Dagslys (sol og himmellys) 5800 - 6500 K
Xenonlampe 6500 K
Dagslys (overskyet himmel) 6400 - 6900 K
Dagslys (klar blå himmel) 10.000 - 26.000 K
Tabel 1 – Forskellige lyskilders farvetemperatur [Reference 5].
5.5 Farvegengivelse
Forskellige lyskilder gengiver farver forskelligt. Farvegengivelsen afhænger af
lysets farve, men også af den frekvensfordeling som farven er produceret af.
13

Hovedrapport
Det er vigtigt at udvælge sin lyskilde med omhu i forhold til hvilken farvegengivelse,
der ønskes.
Lyskildens evne til at gengive farver vurderes efter en skala med Ra-værdi. Raværdi
går på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. Ra-værdien er et udtryk
for en middelværdi, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at to ens
lyskilder med samme Ra-værdi kan have forskellig farvegengivelse. En lyskilde
med Ra-værdi 100 eller deromkring siges at have en særdeles god farvegengivelse.
Ra-værdi 90 og derover giver acceptabel farvegengivelse, Ra-værdi 80-
85 giver risiko for forkert farvegengivelse, og Ra-værdi under 70 giver stor risiko
for forkert farvegengivelse [Reference 8]. Dagslys har en Ra-værdi på 100.
Det kan også nævnes, at en korrekt farvegengivelse ikke alene afhænger af Raværdien,
men også af refleksionsegenskaberne for de materialer der belyses.
F.eks. har nogle materialer den egenskab, at de absorberer farver, det vil sige
farven udsendes ikke fra materialet, selvom det belyses med farven. Dette er
dog ikke relevant i dette projekt, da den slags materialer ikke benyttes.
Illustration 5 – Farvegengivelse og lysudbytte for forskellige lyskilder [Reference 8].
Illustration 6 – Lyskasser med forskellige lyskilder [fra Delta].
14

Hovedrapport
Det ovenstående foto er taget i forbindelse med et besøg hos Delta, og er seks
forskellige lyskilder i hver deres kasse med en identisk frontplade. Lyskilderne
fra venstre mod højre: Glødepære (1), kompakt lysstofrør (2), kviksølvpære (3)
metalhalogen (4), højtryksnatriumpære (5) og lavtryksnatriumpære (6). Ifølge
’Illustration 5’ og ’Tabel 3’ burde glødelampen have den bedste farvegengivelse,
men i dette tilfælde er den nederste blå stribe nærmest lilla. Dette kan til
dels skyldes kameraet, og at de seks lyskilder er meget forskellige i styrke
(watt) og faktisk ikke tilpasset hinanden indbyrdes, hvilket også forklarer hvorfor
de midterste lyskilder er meget lyse. Glødelampen er 60 W, men pærens
teknik gør, at den 3 mm tykke halvtransparente plastikplade ikke lader nok lys
trænge igennem til, at farverne opfattes korrekt. Det mest interessante ved lyskasserne
er hver lyskildes evne til at gengive farverne. Det er faktisk kun de to
sidste kasser, der i kraft af de gullige nuancer, har svært ved at gengive alle farverne.
Specielt den sidste med en lavtryksnatriumpære (6) er kun i gråtoner –
den bruges dog heller ikke til at belyse danske veje.
5.6 Enheder og begreber
Begreb Symbol Sammenhæng Enhed
Lysstrøm Φ Φ = I/ω lumen, lm
Lysstyrke I I = Φ/ω candela, cd
Belysningsstyrke E E = Φ/A lux, lx
Luminans L L = I/A candela/m 2 , cd/m 2
Tabel 2 – Lystekniske begreber og enheder [Reference 8].
Lysstrøm (Φ) har enheden lumen [lm] og er et mål for mængden af udsendt
lys.
Eksempel: Lysstrømmen for en lyskilde med lystyrke (I) på 100 cd beregnes.
Rumvinklen (ω) for en kugle er 4π sterian.
I 100[
cd]
Φ = = = 8[
lm]
ϖ 4π
Lysstyrke (I) har enheden candela [cd]. Lysstyrken er forholdet mellem lysstrømmen
i en kegle med uendelig lille åbning indeholdende retningen og størrelsen
af den rumvinkel (ω), der fremstiller keglen og kan ses som et mål for
tætheden af lys i en retning.
Eksempel: Lysstyrken for en lyskilde med lysstrøm (Φ) = 1256 lm bestemmes.
Lysstyrken (I) er ens i alle retninger og kan derfor opfattes som beliggende på
en kugle. Rumvinklen (ω) for en kugle er 4π sterian.
[ lm]
Φ 1256
I = = = 100
ϖ 4π
[ cd]
Belysningsstyrke (E) har enheden lux [lx] og er et udtryk for forholdet mellem
den lysstrøm, der rammer et fladeelement indeholdende et punkt og arealet af
15

Hovedrapport
dette fladeelement. Belysningsstyrken er et mål for tætheden af indfaldende lys
i et givent punkt.
Eksempel: Belysningsstyrken i et punkt 5 meter fra lyskilden i et plan vinkelret
på belysningen bestemmes. Lyskilden har lysstrøm (Φ) = 1256 lm. Lysstyrken
(I) er ens i alle retninger. Arealet af en kugle er 4πr 2 .
Φ 1256[ lm]
E = = = 4[
lx]
2
A 4π
r
Belysningsstyrken er proportional med cos(v), det vil sige, at en flade drejet i
forhold til belysningen vil have et større areal og dermed en mindre belysningsstyrke
i punktet. Belysningsstyrken afhænger også af afstanden i anden,
det vil sige gøres afstanden dobbelt så stor, bliver belysningsstyrken en fjerdedel.
Luminans (L) har enheden candela pr. m 2 [cd/m 2 ]. Luminansen er et udtryk for
lysstyrken i en given retning af et fladeelement indeholdende punkter divideret
med arealet af den ortogonale projektion af fladeelementet på en plan vinkelret
på den givne retning.
Eksempel: Luminansen for en flade med arealet 1 m 2 bestemmes når en lyskilde
har lysstyrke (I) på 100 cd i en given retning.
I 100[
cd]
⎡ cd ⎤
L = = = 100
2 [ ] ⎢ 2
A 1 m
⎥
⎣m
⎦
Luminansen beregnes på baggrund af et tilsyneladende areal, det vil sige det
areal, der ses hen på. Luminansen vil derfor afhænge af den givne retning.
Øjet ser genstande i kraft af deres luminans (det lys, der reflekteres tilbage til
øjet) og ikke af belysningsstyrken. Luminans er et udtryk for, hvor lys en flade
er. Ønskes derimod et mål for, hvor lys en flade ser ud, bruges ordet klarhed.
I belysningsplanlægning betyder dette, at det ikke er nok kun at lave regler for
belysningsstyrken, som måles i lux, men at der i højere grad bør tages højde for
luminansen.
5.7 Lyskilder
Der findes et utal af lyskilder, og det vil være umuligt at beskrive dem alle her.
I dette afsnit findes en tabel med egenskaber for forskellige lyskilder, og efterfølgende
beskrives kort fire typer lyskilder; glødelampen, natriumlampen, kviksølvlampen
og lysdioden (LED).
De to mest benyttede lyskilder til udendørsbelysning i Danmark er indtil for
nylig højtryksnatriumlampen og kviksølvlampen. Til sammenligning er en kort
beskrivelse af glødelampen, idet den anses for at være den lampe, der har den
bedste farvegengivelse. Afslutningsvis er LED lyset blevet beskrevet, da det i
fremtiden vil kunne overtage nogle af de traditionelle lyskilders funktion.
16

Hovedrapport
Farvegengivelse
(Ra)
Farvetemperatur*
(Kelvin)
Glødelampe
Kompakt lysstofrør
Induktionslampe
Kviksølvlampe
Metalhalogen
Højtryksnatrium
Højtryksnatrium
forbedret farvegengivelse
100 83 80 55 83 25 83
2700 4000 /
3000 /
2700
4000 /
3000 /
2700
3500 4000 /
3000
1950 2500
15 70 70 45 80 80 95
Effektivitet
(lm/W)
Levetid
(1000 timer)
Lysmængdepris**
(kr./mega lm)
* Forskellig farvetemperatur skyldes forskellige typer lyskilder.
** Prisen er inkl. elpris, lyskildepris og udskiftningsomkostninger.
1 9 60 10 10 20 10
129 30 26 37 26 21 44
Tabel 3 – Oversigt over forskellige lyskilders egenskaber [oplyst af Phillips].
Som det ses af tabellen, er glødelampen den lyskilde med den bedste farvegengivelse,
mens højtryksnatriumlampen har den dårligste farvegengivelse. Højtryksnatriumlampen
med forbedret farvegengivelse er den lampe med størst
effektivitet, mens glødelampen har lavest effektivitet. Induktionslampen har
længst levetid, mens glødelampen har kortest levetid (anbefalet levetid). Udover
anbefalet levetid kan der også være tale om teknisk-, økonomisk og gennemsnitlig
levetid. Ses på forskellige lyskilder, opdages det hurtigt, at de alle
har gode og dårlige egenskaber, og at der ikke findes en ideel lyskilde. Ofte er
det dog lysmængdeprisen, der afgør valget af lyskilde, og her er højtryksnatriumlampen
den billigste, mens glødelampen er den dyreste. Dette er bl.a. grunden
til, at natriumlampen er brugt så meget.
5.7.1 Glødelampen
Glødelampen er den lyskilde, der kommer tættest på dagslys og ville være den
ideelle lyskilde med hensyn til farvegengivelse, hvis ikke det var for den korte
leve tid på ca. 1000 timer og den lave effektivitet. Lampens ideelle farvegengivelse
skyldes, at glødende metal udsender alle bølgelængder i et kontinuert
spektrum. Spektret indeholder en jævn mængde af alle frekvenser. Glødelampens
egenskaber afhænger af glødetrådens temperatur. Jo højere temperatur, jo
hvidere lys. Jo flere Watt, jo større lysstrøm. Glødelampen har en særdeles god
farvegengivelse (Ra-værdi tæt på 100), men giver dog ikke et særlig godt lysudbytte,
ca. 15 lumen/W.
17

Hovedrapport
Illustration 7 – Glødelampens opbygning [Reference 1].
Glødelampen udsender lys ved, at der sendes strøm igennem en glødetråd, der
derved opvarmes og udsender lys ved hjælp af temperaturstråling. Dette er årsagen
til lampens ringe effektivitet, da meget af energien udsendes som varme i
stedet for lys. Inde i glaskolben er der en tilført en gas for at sænke temperaturen,
da glødetråden ellers ville brænde over i løbet af kort tid.
5.7.2 Natriumlampen
Der findes to typer natriumlamper; lavtryks- og højtryksnatriumlamper. Lavtryksnatriumlampen
udsender lys med bølgelængde 589-589,6 nm [Reference
6], hvilket giver et monokromatisk (ensfarvet) lys. Lampen udsender 200 lumen/W,
hvilket gør det til den mest effektive lyskilde, men til gengæld er det
kun gul farve, der gengives korrekt. Monokromatisk lys har ry for at blænde
mindre, men det har ikke været muligt at finde belæg for dette. Hvis det antages
at være korrekt, kan den være en fordel ved belysning af motorveje og større
trafikårer, som ofte ses belyst med natriumlys. En anden mere sandsynlig årsag
til at den bliver brugt ofte, er den meget lave pris. Lavtryksnatriumlampen har
en levetid på ca. 12.000 timer [Reference 8]. Lavtryksnatriumlampen bruges
ikke i Danmark til belysning af veje, idet den har en meget dårlig lysfarve og
farvegengivelse (Ra-værdi under 10).
18

Hovedrapport
Illustration 8 – Lavtryksnatriumlampens opbygning [www.lamptech.co.uk].
Højtryksnatriumlampen har nogle af de samme egenskaber som lavtryksnatriumlampen,
dog gengiver den farverne bedre end lavtryksnatriumlampen, idet
den ikke er monokromatisk. Højtryksnatriumlampen indeholder bølgelængder
fra hele spektret dog hovedsageligt bølgelængder, der giver en gul farve. Højtryksnatriumlampen
har en Ra-værdi på ca. 30 og et lysudbytte på ca. 130 lumen/W.
Lampen har en levetid på ca. 16.000 timer [Reference 8]. Standard højtryksnatriumlamper
anvendes hovedsageligt til belysning for motorkørende,
men også til belysning af boligkvarterer, selvom lampen ikke er velegnet til
dette formål. Fordelen ved denne lampe er dog, at den er billig og har en lang
levetid. Brug af højtryksnatriumlampen til bilister er udmærket, da det her er
mængden af lys, der er afgørende for synet. Farvegengivelse spiller ikke den
store rolle for motortrafikken.
Natriumlampen er en udladningslampe, det vil sige at den indeholder natriumdampe,
hvor der sker en ionisering af gassen ved elektrisk udladning. Strålingen,
der udsendes, er i det synlige spekter. Glaskolben kan evt. være belagt med
et lysspredende pulver, men lampen fås også med klar kolbe.
5.7.3 Kviksølvlampen
Kviksølvlamper anvendes til belysning for fodgængere og cyklister. Den har en
jævn lysfarve og farvegengivelse (Ra-værdi på 60). Ulempen er, at den har et
lavere lysudbytte (ca. 60 lumen/W) og kortere levetid end højtryksnatriumlampen.
Lyset fra kviksølvlampen består af ca. 20 forskellige bølgelængder og opfattes
som neutralt hvidt. Kviksølvlampen har en anvendelseslevetid på ca.
10.000 timer, men lampen går ikke ud, lyset bliver bare svagere og svagere, og
kommer til sidst til at fremstå grønligt.
19

Hovedrapport
Illustration 9 – Kviksølvlampens opbygning [www.lamptech.co.uk].
Kviksølvlampen indeholder kviksølvdampe, og fungerer lige som natriumlampen,
men da bølgelængder opnået ved denne proces ikke er i det synlige spektre,
er rørets inderside belagt med et lyspulver (fluorescens) som omdanner den
ultraviolette stråling til synligt lys.
5.7.4 Lysdioder (LED)
LED står for Light Emitting Diode. Lysdioden er i løbet af de seneste år blevet
forbedret, så den kan anvendes på steder, som ellers ikke var muligt tidligere.
Lysdioden er blevet bedre til at gengive farver, og der findes hvide dioder med
en farvetemperatur på 4000 K og en Ra-værdi på 70 [Reference 8]. Dioden er
mere energibesparende end traditionelle lyskilder. Indtil nu er dioderne oftest
blevet brugt i trafiksignaler, hvor LED efterhånden er standard. Lysdioder udsender
ingen ultraviolet eller infrarød stråling, og kan derved bruges på eksempelvis
museer, hvor genstandene ikke tåler den slags stråling. En anden fordel
er diodernes størrelse, de er små og kan derved let gemmes af vejen. Eksempelvis
Operaen i København anvender dioder til belysning inde i salen. Her ville
det ikke være muligt at få plads til samme mængde lyskilder, hvis det skulle
gøres med glødepærer. Lysdioden kan også skifte farve og derved ændre stemningen
og opfattelsen af rum alt afhængig af behovet. Lysdioden har en lang
levetid på ca. 100.000 timer, men er dog indtil videre lidt begrænset i sit brug,
da den bedst egner sig til steder, der ikke kræver store mængder lys. Dioden har
et lysudbytte på 10-15 lumen/W [Reference 8]. Lysdioden regnes for om et par
år, at kunne leve op til samme effektivitet som lysstofrør og samme kvalitet
med hensyn til farvegengivelsen som glødelampen.
LED er næsten som en meget lille glødepære. Forskellen er dog, at der i LED
ikke er en gas, og at temperaturerne ikke bliver særlig høje. Inde i en lysdiode
er der placeret en chip, der er forbundet med en negativ og positiv side. Når
elektronerne vandrer igennem chippen ændres energiniveauet og der udsendes
en foton, og derved lys.
20

Hovedrapport
6 Vejbelysning
Der er i de senere år kommet en del tiltag omkring bedre belysning rundt omkring
i Danmark, f.eks. har Odense og Frederiksberg kommuner udarbejdet belysningsplaner.
En belysningsplan kortlægger en kommunes eksisterende belysning
og skaber derved overblik over, hvordan der belyses og i hvilket omfang.
Men vigtigst er forslag til forbedringer af kommunens belysning, som er
med til at sikre, at fremtidens belysning skal være med til at fremhæve byens
identitet. Belysningen skal være differentieret, så bybilledet opleves varieret.
Der mangler computerprogrammer, der både kan visualisere og beregne lyset
på tilfredsstillende vis. Det skyldes, at det koster mange penge at udvikle og
bagefter at købe. Derfor er der pt. ikke et stort marked for sådan et program.
Det lader til, at hvert enkelt firma bruger deres egne metoder og forskellige
programmer efter deres behov.
Der er i Danmark udført vejregler for projekteringen af lys. Dette er et godt tiltag,
men det er vigtigt at understrege, at det at overholde lovgivningen ikke er
det samme som at udføre en god og smuk belysning. Generelt er det som om,
der skal en holdningsændring til, så det er tilladt at bruge flere penge på god
belysning. I f.eks. bilindustrien bliver der brugt mange penge på udvikling af
programmer til forbedring af lygtehuse og deres optiske forhold, men her kan
pengene også hurtigt tjenes ind igen.
En anden problematik er, at kommunerne er tvunget til at prioritere, og derfor
ofte vælger de billigere løsninger uden måske endda at have en belysningsplan.
Dette kan også være en hæmmende faktor med hensyn til nyudvikling og differentiering
af udelys. NESA vil i de kommende 5 år lægge alle deres elledningerne
i jorden, og det er derfor oplagt netop nu at tænke i nye baner så
som æstetisk fremtoning og forskellighed – og ikke kun økonomi.
6.1 Vejregler
Vejreglerne i Danmark indeholder nogle normer, retningslinier og vejledninger.
Normerne er de regler, der skal overholdes. Der findes to normer i vejreglerne.
Den ene norm omhandler signalregulerede kryds og siger, at de skal belyses
med mindst belysningsklasse LE5. Den anden norm omhandler fodgængerfelter,
som skal være belyste enten af den normale vejbelysning eller af en særskilt
belysning.
21

Hovedrapport
Ud over de to normer findes der mange retningslinier. Retningslinierne skal
også overholdes, men der kan søges om dispensation hos kommunalrådet. Retningslinierne
omhandler bl.a. energiforbruget, at lyset skal have tilstrækkelig
kvalitet, lysets visuelle fremtræden og den arkitektoniske kvalitet. Ud over retningslinerne
er der nogle vejledninger, som ikke er egentlige regler, men blot
rådgivning til god belysning.
Til at finde ud af hvilken belysning der skal bruges på forskellige steder, er der
forskellige belysningsklasser. Belysningsklasserne er inddelt i tre rækker; L-,
LE- og E- rækken. Derudover findes en F-række til belysning af fodgængerfelter.
L-rækkens krav er på baggrund af luminanser og er hovedsageligt til brug
for motortrafikanter, det vil sige på motorveje (L1, L3 og L5) og trafikveje (L2,
L4, L6, L7a og L7b). LE-rækkens krav er på baggrund af belysningsstyrker og
er også hovedsageligt til motortrafikanter og bruges ved kryds, på visse pladser
og i rundkørsler (LE1, LE2, LE3, LE4 og LE5). E-rækkens krav er ligesom LErækken
baseret på belysningsstyrker, men er hovedsageligt til brug på steder,
hvor der er fodgængere og cykellister, det vil sige på lokaleveje, stier og parkeringspladser
(E1, E2, E3 og E4).
Veje og områder inddeles efter deres brug. Til trafikveje bruges belysningsklasse
L6, L7a, L7b og LE4. Kryds har belysningsklasser LE2 - LE5. Lokalveje E1
og E2. Fodgængerområder minimum E2 og parkeringspladser minimum E4.
Vejtype Lyspunkthøjde Masteopstilling
Motor- og motortrafikveje Højst 10 m I midterrabat*
Til- og frakørsler ved motorog
motortrafikveje
Højst 8 m Ensidig*
Større trafikveje Højst 10 m Ensidig*
Mindre trafikveje Højst 8 m Ensidig*
Større lokalveje Højst 6 m Ensidig*
Mindre lokalveje Højst 5 m Ensidig*
Stier Fra 2,5 m til 4 m* Ensidig
* Der kan dog være undtagelser, hvor andre masteopstillinger er hensigtsmæssige.
Tabel 4 – Anbefalet lyspunkthøjde og masteopstilling [Reference 10].
I Danmark er der store krav til farvegengivelsen som det fremgår af vejreglerne.
I boligområder skal farvegengivelsen (Ra) være minimum 50. Trafikveje
minimum Ra = 50 og bevaringsværdige områder minimum Ra = 80. Som det
ses af de nævnte værdier, er natriumlampen helt udelukket fra de netop omtalte
kategorier, idet den har en farvegengivelse på ca. 30. Dog kan en natriumlampe
med en forbedret farvegengivelse sagtens bruges, da farvegengivelsen for denne
er omkring 83. Da reglerne angående minimum Ra-værdier blev indført, er
der sikker taget hensyn til kviksølvlampen, da den lige akkurat kan snige sig
med ind med en farvegengivelse på ca. 55. Ved indførelsen af denne regel kunne
det tænkes, at det økonomiske aspekt har været medbestemmende. Dog kunne
det ønskes, at kravet til farvegengivelsen i boligområder sættes højere end
det nuværende, især hvis der tænkes på, at lyskilder med en Ra-værdi under 70
giver risiko for forkert farvegengivelse.
22

Hovedrapport
I Danmark er der meget høje krav til regelmæssigheden af lyset, det vil sige
størrelsen af henholdsvis mørke og lyse pletter. For at overholde regelmæssigheden
er der krav til lyspunkthøjden og lyspunktafstanden. For trafikveje gælder
at armaturafstanden S skal være 4,5 - 5,5 gange lyspunkthøjden. For boligveje
skal S være 7 - 8 gange lyspunkthøjden. I dag er masterne typisk 8 - 9 meter
på trafikveje, men målet er at masterne når ned i højde med husene. Problematikken
ved brugen af lavere master er, at der kommer flere master, og det gør
det dyrere rent økonomisk både i anlægsomkostninger og i drift.
Udover de ovenstående punkter er der også andre, der er værd at nævne:
• Placeres masten tæt på kørebanen skal den være eftergivelig.
• Det skal undgås, at haver og rum i boliger får spildlys.
• Armaturerne må ikke anbringes således, at de kan virke vildledende for
trafikkanter.
• Til projekteringen af belysningen kan der bruges perspektiviske gengivelser.
• Der er krav til vejbelægningen i hhv. våd og tør tilstand.
• Der er krav til blænding.
• Krav til ensartethed idet det øger trafiksikkerheden.
23

Hovedrapport
7 Registrering
7.1 Kevin Lynch’s teori
Den amerikanske arkitekt Kevin Lynch, tidligere ansat ved MIT i Boston, har
helt tilbage i slutningen af 1950’erne kortlagt kategorierne til menneskets stedsans
(uden at det er videnskabeligt bevist). Stedsans betyder; evnen til at orientere
sig og finde vej, især ukendte steder [Politikens Nudansk Ordbog]. Menneskets
hjerne kategoriserer altså sine omgivelser i fem forskellige kategorier for
at systematisere sine oplevelser og senere genkende dem igen.
De fem kategorier:
• Færdselsårer
• Kvarterer
• Grænser
• Knudepunkter
• Kendingsmærker
Det som gør disse kategorier så interessante, er deres evne til at virke alle steder.
Kevin Lynch kortlagde dem i en storby som Boston, men selv i lille skala
er de yderst anvendelige. Til f.eks. at finde rundt i et storcenter eller en skov, er
det de samme fem kategorier, mennesket benytter til at orientere sig med. Når
et kvarter er meget homogent, kan de fem stedsanskategorier være en hjælp til
at orientere sig.
Færdselsåre; er både små og store veje, for alt slags trafik.
Kvarter; kan både være homogene eller heterogene.
Grænse; er der hvor byen f.eks. skifter fra park til bebyggelse, eller blot fra høj
til lav bebyggelse.
Knudepunkt; er en plads eller et torv, men kan også være to færdselsårer, der
krydser hinanden.
Kendingsmærke; er særlig markante og i øjenfaldende elementer i byrummet.
Når solen går ned, og mørket sænker sig over byen, bliver genkendelsen af
stedsanskategorierne forringet eller helt udvisket. Når den topografiske orientering
forsvinder om aftenen og natten, bliver det mere utrygt at færdes. Alle ved
også, hvor svært det kan være at finde vej i bil i mørke eller at vide, hvor langt
der er endnu til ens busstopsted, når det er mørkt. For at gøre det mere trygt og
sikkert at færdes i byen i de mørke timer, skal belysningen hjælpe til at tydelig-
24

Hovedrapport
gøre kategorierne og opretholde gode orienteringsmuligheder. De gode orienteringsmuligheder
kan skabes eller udvides af lys, der overrasker med nye pejlemærker
i nattebilledet på måder, som kun lys kan i kraft af dets egenskaber.
7.1.1 Øjepunkt
Til registreringsdelen er det vigtigt, at de benyttede fotos iagttages under optimale
forhold. For perspektiviske billeder, herunder fotos, betyder det, at de skal
ses fra ét bestemt punkt - det rigtige øjepunkt, og for nattefotos betyder det, at
de ydermere skal ses i et mørkt rum. I dette afsnit forklares teknikken, der skal
bruges til at finde dette øjepunkt og vigtigheden af det. Selvom et foto aldrig vil
kunne efterligne virkeligheden 100 procent, er det som sagt vigtigt at iagttage
fotoet fra det rigtige øjepunkt. Et foto bliver typisk iagttaget under forkerte omstændigheder,
som forringer perspektivet og den totale rumoplevelse.
Illustration 10 – Eksempel på vigtigheden af øjepunktet [Reference 4].
Dette foto af en stue er blevet brugt i undervisningen på DTU til at illustrere
disse forhold. Iagttages fotoet på for stor afstand, hvad det typisk gør, virker
rummet for dybt, PH-lampen virker skæv, spisebordet virker ikke cirkulært og
kisten til højre virker længere, end den er. Det rigtige øjepunkt er 0,65 gange
billedbredden lodret over det markerede punkt, og iagttages fotoet her fra, bortfalder
de nævnte fejltolkninger af scenen.
25

Hovedrapport
1. begrundelse:
Ved at iagttage et foto fra det rigtige øjepunkt, vil perspektivets proportioner
fremstå korrekte med en utrolig god rumfornemmelse. I et billede, der kun har
ét retningspunkt (forsvindingspunkt), er øjepunktet fundet ved først at finde
hovedretningspunktet. Derefter tegnes en streg på 45 grader til venstre for hovedretningspunktet
yderligere mod venstre ved at tegne en diagonal i et kvadrat.
Øjepunktsafstanden er længden fra hovedretningspunktet og ud til der,
hvor 45 graders stregen rammer horisontlinien.
Illustration 11 – Øjepunktsafstanden.
Det iagttagende øje kan nu placeres i den fundne øjepunktsafstand vinkelret fra
hovedretningspunktet. Herved vil der opstå en kraftig fornemmelse for rumoplevelsen,
som afspejler rummets proportioner på bedste vis.
2. begrundelse:
Når øjet placeres rigtigt, vil synet desuden opfatte omgivelserne med de samme
områder i øjet, som hvis øjet var på præcis samme sted i scenen, som kameraet
har været. Former og farver vil derfor blive iagttaget af de rette områder inde i
øjet. At se billedet fra øjepunktet giver derfor også en mere korrekt aflæsning af
billedets lysforhold.
Hvis synet rettes mod et andet punkt af billedet end hovedpunktet, gælder dette
stadig. Der vil blot ske det, at de cirkelformede grænser, der er mellem de forskellige
områder af synet (jvf. Illustration 3), nu bliver til ellipser, fordi
synskeglen ikke længere er vinkelret på billedplanen. Illustration 12 kan bruges
til at anskueliggøre dette: Hvis øjet placeres korrekt 1,13 gange billedbredden
over hovedretningspunktet (markeret med +) og rettes mod den lille ellipse, der
afgrænser detaljesynet, så vil den store ellipse netop markere grænsen mellem
overblikssynet og det slørede syn. Pointen er så, at grænsen er samme sted, som
den ville have været i den oprindelige scene, hvis synet blev rettet mod den pågældende
detalje. Vær opmærksom på at Illustration 10, Illustration 11 og
Illustration 12, som er benyttet til at forklare disse forhold, i rapporten er alt for
små, således at oplevelsen for mange vil blive sløret, alene på grund af afstanden.
Ved fremlæggelsen vil der blive benyttet større billeder. (Når der benyttes
tilstrækkeligt store billeder, betyder det ikke noget, at der ses med begge øjne).
26

Hovedrapport
Den første begrundelse for at benytte det rigtige øjepunkt – den perspektiviske
forvrængning – kender vi fra undervisningen. Den anden begrundelse – at de
rette dele af øjets følsomhedsområder benyttes – er udarbejdet i forbindelse
med dette projekt i samarbejde med vores vejleder.
Illustration 12 – Synsområderne ved ikke vinkelret iagttagelse (sammenlign med
Illustration 3).
7.1.2 Kamera
Til fotografering af locations rundt omkring i københavnsområdet er brugt et
kamera af typen; Canon Digital IXUS 700. Det er dette kamera, der henvises
til, hver gang der omtales et kamera i forbindelse med fotografering i dette projekt
(med mindre andet er anført).
Canon Digital IXUS 700
Brændevidde ækvivalent til 35 mm 37 - 111 mm
Max. brændevidde 23,1 mm
Min. brændevidde 7,7 mm
Effektiv sensoropløsning 7,1 Megapixel
Optisk sensorstørrelse 1/1,8”
Optisk zoom 3 gange
Fokusering Automatisk
27

Hovedrapport
7.2 Registrering af lys i København
Med udgangspunkt i artiklen ”Københavns Nattelys” fra 1997 [Reference 2] af
bl.a. Sophus Frandsen, dengang ansat på Belysningslaboratoriet ved Kunstakademiets
Arkitektskole, og med baggrund i Kevin Lynch’s kategorier, er der foretaget
en undersøgelse af lysforholdene i København. Dette er gjort for at se
om det er muligt at orientere sig i byen, eller om de fem kategoriseringer forsvinder
i mørket, men vigtigst er dog registreringen af forskellige typer belysning.
7.2.1 Locations
For at få en fornemmelse af de fem kategoriseringer fra Kevin Lynch’s kortlægning
af stedsansen, er foretaget et studie af en lang række forskellige lokaliteter
i København. De er blevet fotograferet fra samme sted og i samme retning,
i dagslys og i mørke.
Med hensyn til om der er brug for lys i en by om natten, har Bjarne Schläger i
1991 fortaget en undersøgelse af folks adfærdsmønstre på Gammeltorv/Nytorv
[Reference 7], der viste, at der er lige så mange mennesker på pladsen om
sommeren kl. 11 om formiddagen som om natten kl. 01 – så jo, der er brug for
lys i København, der her næsten 15 år efter undersøgelsen nok med sikkerhed,
må betegnes som en 24-timers by.
På de tre efterfølgende sider er vist eksempler på, hvad tillægsrapporten indeholder.
”Tillægsrapport: Registrering af lys i København” bør læses i forlængelse
af dette afsnit.
Kategorierne er nævnt i parentes efter lokaliteternes stedsnavn:
• Jagtvej (færdselsåre)
• Kartoffelrækkerne (kvarter)
• Gothersgade / Kongens Have (grænse)
• Trianglen (knudepunkt)
• Operaen og Marmorkirken (kendingsmærker)
De efterfølgende locationsfotos kan ses på cd-rom i høj opløsning i mappen
’Registreringsfotos (højopløsning)’.
28

Hovedrapport
7.2.2 Jagtvej (færdselsåre)
Synsretning fra nord mod syd. Danmarks Farmaceutiske Universitet ses i venstre side.
Vejbanerne er delt af en midterrabat hvor i, der er plantet mindre træer. Hver
kørselsretning er oplyst af én række københavnerarmaturer med natriumlys, og
er placeret over den inderste kørebane, så lyset også rammer den yderste vejbane,
cykelsti og fortov.
Københavnerarmaturerne er eneste belysning.
7.2.3 Kartoffelrækkerne (kvarter)
Synsretning fra Sortedams Søen mod øst gennem Wilhelm Marstrands Gade.
Kvarteret er belyst med kviksølvlys fra københavnerarmaturer placeret midt
over vejen med stor afstand, så der opstår lysøer.
Vejen er ikke beregnet til gennemkørsel, og derfor virker armaturernes høje
placering forkert, da det giver indtryk af et ”offentligt” rum og ikke afspejler
kvarterets intimitet i dagtimerne. Lavere armaturhøjde og med placering i siden
af vejen, ville bevare stemningen fra om dagen, hvilket kan gøres uden at forringe
trafiksikkerheden.
29

Hovedrapport
7.2.4 Gothersgade / Kongens Have (grænse)
Synsretning fra sidegaden Rosenborggade mod sydøst.
Vejen er belyst med kviksølvlys fra Københavnerarmaturer. Der er to rækker
armaturer, placeret over grænsen mellem cykelsti og vejbane.
På grund af placeringen af armaturerne bliver grænsen ind til Kongens Have
forholdsvis tydelig. Grænsen opfattes derfor heller ikke som et mørkt og utrygt
område, som f.eks. tilfældet er ved Grønningen/Kastellet (se ’Tillægsrapport:
Registrering af lys i København’). Som det ses af billedet, er der god farvegengivelse
i forhold til, hvis området blev belyst med natriumlys. Farvegengivelsen
er passende på grund af træernes grønne farve, men det er dog lige før, at lyset
fungerer som et dagslyssurrogat med hensyn til styrke.
7.2.5 Trianglen (knudepunkt)
Synsretning fra Fælledparken mod øst.
Pladsen opstår i mødet mellem: Østerbrogade, Øster Allé og Blegdamsvej (der
bliver til Nordre Frihavnsgade).
Hele pladsen er tilstrækkelig oplyst med natriumlys, men pladsens geometri er
meget kompleks, og belysningen hjælper ikke på forståelsen af vejenes forløb,
da de alle er store færdselsårer. Sidegaden Odensegade, midt på fotoet, er belyst
med kviksølvlys og markerer fint forskellen til pladsen og de større veje (dette
kan bedst ses på cd-rommen).
30

Hovedrapport
7.2.6 Operaen og Marmorkirken (kendingsmærker)
Operaen i København er et flot eksempel på, hvordan en bygning synliggøres i
de mørke timer af døgnet, og her er det endda uden brug af direkte lys på facaden
udefra, men kun med lys indefra.
Marmorkirken (Frederikskirken) er fra 1894. Den er et godt eksempel på, hvordan
et historisk kendingsmærke fuldstændig får lov at ligge anonymt hen om
natten. En tydelig fremhævning af kuplen ville ikke en gang forstyrre naboer,
da den er ganske højt placeret.
På afstand ville en fremhævning af kuplen kun være til glæde for byens borgere,
så det ikke kun er i dagtimerne, den kan ses, men også i aften- og nattetimerne
f.eks. efter endt forestilling i Københavns Opera.
31

Hovedrapport
7.3 Nærstudie af lys på villavej
I år 2005 har NESA vedtaget, at alle strømførende el-ledninger på el-master i
hele københavnsområdet skal være lagt i jorden inden for en femårig periode.
Det drejer sig om ca. 70.000 master, der i fremtiden kun får til formål at bære
armaturer til at belyse veje [Reference 3]. Når der alligevel graves, for at nedlægge
kablerne, er det yderst oplagt samtidig at udskifte især de gamle lygtepæle
af træ med nogle nye armaturmaster, der er mere velegnet til fremtidens behov
med hensyn til vejbelysning og øgede brugerkrav. I den sammenhæng er
det interessant at se nærmere på en gennemsnitlig villavej i Danmark, fordi der
inden for en meget nær fremtid sker en radikal ændring. Denne ændring har
meget stor indflydelse på den visuelle fremtoning af villavejskvarterne mange
år frem i tiden, hvilket skærper kravene til materialer, udformning og ikke
mindst placering.
Den primære grund til at fokusere på en gennemsnitlig villavej i en forstad, er
at den hører til den simpleste af Kevin Lynch’s kategorier og derfor er nemmest
at arbejde med. Ved at nærstudere en villavej i Lyngby, holdes lysforholdene
på et håndterbart niveau, hvor der kan analyseres og drages generelle konklusioner.
I modsætning til et kendt knudepunkt et sted i København, hvor kompleksiteten
meget hurtigt ville blive enorm og de generelle tendenser meget små. En
yderligere fordel er at vejen ligger tæt på DTU, og derfor er der bedre mulighed
for at nærstudere det under forskellige vejrforhold, som igen kan have stor indflydelse
på lysforholdene. Det bliver derved muligt ofte at passere forbi området,
og derved få mulighed for at se nye detaljer.
En halv kilometer syd for Lyngby Station er villavejene Hollandsvej og Blomstervænget
placeret vinkelret på hinanden, i et kvarter med tilsvarende villaveje.
7.3.1 Hollandsvej, Lyngby
32

Hovedrapport
Synsretning fra nord mod syd.
Lyset fra lysstofrørene har en rimelig farvegengivelse, hvilket egner sig til en
villavej hvor megen trafik ikke foregår i bil. Lyspunkthøjden på 6,5 meter virker
for stor til et villakvarter af denne type. Også stålgittermasterne virker voldsomme
da de ofte forbindes med trafikveje. Det er dog kun Hollandsvej i villakvarteret,
der har denne markante type mast. Alle de andre veje er belyst, som
det kan ses i næste afsnit om Blomstervænget. Grunden til Hollandsvej skiller
sig ud, kan skyldes en trafikstruktur fra mange år tilbage, hvor den havde forbindelse
fra Lyngby Station mod Gentofte. Den er blevet lukket i begge ender
siden hen, og derfor er der ikke længere behov for den store lyspunkthøjde. Når
nu lyspunkthøjden midlertidig er 6,5 meter, er det meget fornuftigt at placere
masterne ved kantstenen, da det medfører mindre utilsigtet lysindfald i haverne.
Armaturerne har en arm på 1,5 meter, og de står med en indbyrdes afstand på
35 meter. De fysiske forhold omkring placering og udformning medfører, at der
er en tydelig markering af lysøerne uden dog, at der er kulsort imellem dem.
33

Hovedrapport
7.3.2 Blomstervænget, Lyngby
Synsretning fra vest mod øst.
Lyset kommer fra en kviksølvlampe, der lyser direkte på vejen, men som er
afskærmet af en semitransparent hvid plastikskærm (af typen byhat). Vejen er
ensidet belyst med en lyspunkthøjde på 5,5 meter. Masten er placeret i hækken,
med en armaturarm på 1 meter. Disse tre forhold gør at lyset bliver begrænset
til lysøer på kun den ene side af vejen. På Hollandsvej er masterne højere, placeret
ved kantstenen og med en længere armaturarm, og dermed bliver forskellen
på fortovene mindre, der bliver dog også som udgangspunkt tilført mere lys.
Lyspunkthøjden virker bedst tilpasset Blomstervænget. Lyskilden på Blomstervænget
virker klar til udskiftning, da farven er gulgrøn hvilket er et typisk tegn
34

Hovedrapport
på alderdom for en kviksølvlampe. Det forventes dog ikke at de udskiftes før
NESA gennemfører den planlagte kabellægning i 2007 for kvarteret.
Masterne står med en indbyrdes afstand på 38 meter. Der er langt mellem lysøerne,
og det medfører stor kontrast mellem de mørke og oplyste områder.
Blomstervænget
Lystypen Kviksølv
Belysningsprincippet Ensidet
Armaturafstanden 38 meter
Armaturhøjden 5,5 meter
Armaturarmen 1 meter
Armaturplaceringen Hæk
Blomstervænget i våd tilstand.
Klimaet i Danmark gør at vejene er våde 55 % af tiden, enten på grund af regn
eller blot på grund af fugtigt vejr. Som det ses af ovenstående billede, er der i
denne situation væsentlig mere lys, der bliver spejlet og derved reflekteret. Er
vejen meget våd, kan spejlingerne virke blændende, og det kan endda være
umuligt at se vejstriber. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt og skal derfor
medtænkes i forbindelse med projektering af lys.
Kort fortalt findes der armaturer med lysudsendelse i forskellige symmetrier.
35

Hovedrapport
Illustration 13 – Vinkelkoordinater C og γ [Reference 9].
• Rotationssymmetri med ens lysstyrker i alle C planer.
• Symmetri om to C planer, det vil sige planerne vinkelret og parallelt
med vejen.
• Asymmetri med symmetri om det C plan der ligger på tværs af vejen.
For at undgå alt for mange spejlende effekter fra vejen er det vigtigt at fjerne
lyset i de spejlende retninger. Det kan eksempelvis gøres med et armatur med
stor asymmetri, det vil sige mest lys på tværs af vejen og ikke på langs. Hvis
der hovedsageligt er lys på tværs af vejen, opnås der dog også en lavere luminans,
hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Denne løsning er heller ikke optimal,
hvis der ønskes en god regelmæssighed, da det kun kan opnås, hvis der udsendes
lidt lys i den spejlende retning. I denne situation er det derfor nødvendigt at
gå på kompromis, hvis der både ønskes en god regelmæssighed og få spejlinger.
Der kan f.eks. vælges en lyskilde med middel asymmetri.
Location: Dag foto: Kl. Nat foto: Kl.
Hollandsvej, Lyngby 2005.11.02 16:30 2005.11.02 17:30
Blomstervænget, Lyngby 2005.11.02 16:15 2005.11.02 17:45
Blomstervænget i våd tilstand - 2005.12.11 22:15
36

Hovedrapport
8 Renderingsmetoder
Der findes flere forskellige renderingsmetoder og computerprogrammer til at
visualisere virkeligheden med. I det følgende ses der på renderingsmetoderne,
mens der i afsnittet ’Arbejdsteknikker’ vil blive set på forskellige arbejdsmetoder
med forskellige typer computerprogrammer.
Grundlæggende er de forskellige renderingsmetoder gode til at visualisere forskellige
ting, og det kan derfor være relevant hvilken metode, der vælges, alt
efter om der ønskes et fuldstændig fotorealistisk billede, eller om renderingstiden
også spiller en rolle. Generelt findes der ikke noget computerprogram til
rendering af udendørsbilleder, da de fleste modeller er bedst til at simulere genstande,
som f.eks. en mobil telefon, i et kontrolleret rum, hvor nogle få faktorer
har indflydelse. De forskellige renderingmetoder skelner mellem brug af lokal
illumination og brug af global illumination. Lokal illumination vil sige, at der
kun tages højde for førsteordens refleksioner, mens global illumination tager
højde for alt lys i scenen. Rendering af fotorealistiske billeder bruger teknikker,
der er baseret på brug af global illumination. Inden for Global illumination findes
mange teknikker, men de mest benyttede er ’point sampling’ og ’finite elements’,
hvilket svarer til metoderne ray-tracing og radiosity.
I de følgende afsnit ses på rendering med phong, ray-tracing, radiosity og photon-mapping.
8.1 Phong
Phong er den simpleste renderingsmetode af de 4 beskrevet metoder. Phong
kan i virkeligheden ikke bruges til rendering af særlig mange ting, da denne
metode ikke kan gengive højlys særlig godt, og derved er dårlig til f.eks. at visualisere
metaller. Derudover tager phong heller ikke højde for mikrogeometrien
i materialerne, og kan derfor heller ikke fremstå fotorealistisk. Metoden er
bedst til at simulere diffuse flader. For at bruge phong-modellen skal lyskilden
være punktformig. Phong kan ikke gengive slagskygger.
Phong beskriver lysets intensitet som en sum af intensiteten af det ambiente,
diffuse og spejlende lys: I = Ia + Id + Is. Phong benytter lokal illumination teknik,
det vil sige førsteordens refleksioner, hvilket betyder at der kun indgår refleksioner
af lyskilden. Ses et billede renderet med phong i forhold til et billede
renderet med en global illuminations teknik, betyder dette, at billedet renderet
37

Hovedrapport
med phong vil virke meget mørkere. Grunden er, at der ikke medtages nær så
mange lyseffekter ved denne teknik. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt
at bruge phong, hvis det drejer sig om lys. Ved phongs model følges lysstrålen
fra lyskilden til observeren (øjet).
8.2 Ray-tracing
Ray-tracing benytter som tidligere nævnt en ’point sampling’-teknik. Raytracing
følger lysstrålen fra observeren (øjet) til lyskilden (modsat phong) og
returnerer derved nogle illuminations værdier. Ray-tracing behandler kun spejlinger
og direkte illumination. Det vil sige metoden kan ikke bruges til kaustikker,
’motion blur’ og indirekte illumination, men er til gengæld god til at gengive
spejlinger. Som navnet siger så ”spores” lysstrålen tilbage til øjet. Renderingstiden
afhænger af hvor mange stråler der skal ”spores”. Det kan eksempelvis
besluttes hvor mange spejlinger, der ønskes synlig i billedet. Ray-tracing er
specielt god til at simulere glas og andre spejlende overflader.
8.3 Radiosity
Radiosity bruger ’finite element’-teknik. Scenen opdeles i små dele, hvor informationer
fra hver del integreres over arealet. Radiosity tager højde for indirekte
lys, men er bedst til diffuse flader, hvilket også vil sige, at den er bedst til
simple modeller. Bliver modellen for kompleks kan renderingstiden være meget
høj. Metoden er især velegnet til visualisering af objekter indendørs. Radiosity
tager udgangspunkt i energibetragtninger, hvor der er ligevægt og energiniveauerne
ikke ændres. Modellen beregner hvor meget energi, der rammer hver
overflade, ud fra det lys fladen modtager fra de andre flader. Metoden kan
f.eks. bruges til colour bleeding. En fordel ved denne metode er også, at ikke
punktformige lyskilder kan bruges, da lyskilden opfattes som alle andre overflader,
og derved kan formes. Radiosity kan ikke gengive spejlinger. Scenen
behøver kun at renderes en gang, og derefter er det muligt at producere billeder
fra andre vinkler hurtigt. Radiosity er rendering af overflader og ikke solids.
8.4 Photon Mapping
Photon Mapping kan sammenlignes med ray-tracing og er implementeret som
mental ray i 3D Studio MAX, teknikken er udviklet på DTU. Belysningsmodellen
bruger en global illuminations teknik, hvilket vil sige, at alle refleksioner af
lys tages med i beregningerne. Denne metode er nødvendig for at medtage det
indirekte lys. Fordelen ved Photon Mapping er, at det er en nem metode, og
renderingstiden kan sættes ned i forhold til f.eks. radiosity. Photon Mapping er
specielt god til kaustikker, colour bleeding, subsurface scattering og til participating
media. Det vil sige, Photon Mapping kan simulere kaustikker fremkommet
af lys igennem f.eks. en glas kugle, objekter der modtager farve fra omgivelserne
og f.eks. røg i luften.
38

Hovedrapport
Lyset udsendes fra en lyskilde og rammer en flade. Hvert punkt indeholder
nogle informationer, som gemmes i et photon map. Renderingen foretages fra
”øjet”. Denne metode er umiddelbart bedst, når det drejer som om lys, og det
vil derfor være nærliggende at vælge denne metode til dette projekt.
8.5 Arbejdsteknikker
En del af problematikken i projekt har været, hvordan visualiseringen skulle
gribes an. Derfor har der undervejs i projektet været kontakt til nogle firmaer
for at høre, hvordan de håndterer det.
8.5.1 Hansen & Henneberg
Hansen & Henneberg er et rådgivende ingeniørfirma med specialviden inden
for lys og belysning, både indendørs og udendørs. Visualiseringer af belysning
bliver udelukkende udført i Adobe Photoshop og gøres for at sælge projekterne
til kunder, som f.eks. kan bruges i belysningsplaner til kommuner.
Arbejdsteknikken der benyttes, er at en grafiker illustrerer en ønsket lyssætning
med udgangspunkt i et dagsbillede fra stedet. Med forskellige lag i Photoshop
justeres på mængden af lys på elementerne i billedet. F.eks. ligges et meget
mørkt lag med lidt gennemsigtighed oven på dagsbilledet, og himlen vil blive
til en aftenhimmel, mens de elementer som lyset fra armaturet rammer, gøres
lyst. Det medfører, at dagsbilledet til sidst er blevet til et aftenbillede. Hvis der
er store mørke facader eller områder, kan den oprindelige facade fra dagsbilledet
kopieres oven på nattefilteret og på den måde erstatte den næsten sorte facade
der ellers var opstået. Beplantning er oftest nemmest at kopiere fra en anden
fil, da de mange små blade kræver stor bearbejdning for at fremstå som
kunstigt belyste. Et eksempel på det er f.eks. store træer, der belyses nedefra
med projektører, hvor lyset giver modsatte skygger på bladene i forhold til om
dagen, hvor solen belyser bladene oppe fra.
Kort sagt, billedet manipuleres med mange forskellige lag, til et passende stemningsbillede
er opnået for den principløsning, der er tale om. Resultatet er utrolig
velegnet til udbudsmateriale og andre salgsmæssige sammenhænge, til at
give kunden en fornemmelse af armaturets samspil med omgivelserne. Det giver
dog ikke noget reelt indtryk af det lys, som armaturet egentlig udsender.
39

Hovedrapport
Eksempel 1: Landsbyvej i Albertslund Kommune
Originalt dagfoto.
Aften-visualisering.
På aften-visualiseringen kan det tydeligt ses, at de grønne buske i højre side er
meget skarpt beskåret. Facaden i højre side er kopieret fra originalen, da aften-
40

Hovedrapport
filteret næste total mørklagde den. Busken i venstre side er skåret skarpt af i
bunden, lige som vejen i det fjerne også er meget kantet.
Eksempel 2: Motortrafikvej i Albertslund
Originalt dagfoto og aftenvisualisering.
Hansen & Henneberg har forslået at skifte de eksisterende lysstofrørsarmaturer
ud med nye københavnerarmaturer på master i samme højde, men med dobbelt
afstand. Det kan lade sig gøre, da armaturet har en anden optik (den indvendige
udformning af armaturet).
8.5.2 Rambøll
Rambølls afdeling ’Videncenter for lys og belysning’ foretager primært indendørs
renderinger med bl.a. programmet Lightscape. Dette program bruger en
kombination af radiosity og ray-tracing. Programmet bliver rent faktisk ikke
videreudviklet længere, så version 3.2 er sidste udgave på markedet. Det er til
gengæld mere eller mindre blevet integreret i 3D Studio MAX.
Rambøll Nyvig, et datterselskab af Rambøll Danmark, der har fokus områder
som trafik og byplanlægning. Til at visualisere disse arbejdsopgaver benyttes
først et program ved navn Calculux, som er til at styre placeringen af armaturerne,
således at det er belysningsmæssigt korrekt ved f.eks. en rundkørsel.
Bagefter implementeres filen med lysdata i 3D Studio MAX, hvor også data
omkring lysfordelingsforholdene fra armaturerne medtages i renderingen. Renderingerne
kan bruges til at se, om det valgte armaturmønster fungerer som optisk
ledelinie. Oplysningerne på armaturerne hentes fra en stor database over
eksisterende produkter på markedet, hvilket giver nogle utrolig pålidelige målinger
at lysforholdene på overflader. De mest tvivlsomme områder for den pågældende
location, kontrolleres for om minimumskravene for belysningsreglerne
er overholdt. Ved hjælp af en funktion i 3D Studio MAX kan renderingen
udføres, så den via en farveskala indikerer mængden af lux på samtlige overflader.
Eksempel: Herlev Stationsplads
På stationspladsen foran Herlev Station skal der opstilles terminalarmaturer på
den sydlige del, mens den nordlige del, der fungerer som stort parkeringsområde,
forsat skal oplyses af københavnerarmaturer på 8 meter høje master. Ram-
41

Hovedrapport
bøll kan ved hjælp af renderede billeder fra 3D Studio MAX illustrere, hvordan
pladsen vil fremstå mere harmonisk, hvis der også blev brugt terminalarmaturer
på parkeringsområdet.
Stationspladsen med både terminal- og københavnerarmaturer.
Stationspladsen kun med terminalarmaturer.
Perspektivisk topview med både terminal- og københavnerarmaturer.
42

Hovedrapport
Perspektivisk topview kun med terminalarmaturer.
For at give iagttageren en god fornemmelse af stationspladsens størrelsesforhold
tilføjes i Photoshop et stregtegnings lag fra AutoCAD, der illustrerer pladsens
funktioner.
Det perspektiviske topview plus stregtegning ovenpå.
Det giver en utrolig god forståelse af pladsen og de mulige færdselsmønstre i
fremtiden, når det er mørkt.
8.5.3 Andre
De tidligere nævnte arbejdsteknikker har haft fokus på visualisering ved hjælp
af programmerne Photoshop og 3D Studio MAX. Der findes en lang række
43

Hovedrapport
andre programmer, som f.eks. kan beregne og illustrere mængden af lux på vejen
og dens omgivelser. Et af disse programmer er FABA Light som ud fra armaturer
og lyskilder fra forskellige fabrikanter, kan udføre lysberegninger i tal
og skemaform. Et andet program er DIALux, hvor der kan importeres filer fra
AutoCAD, og som efterfølgende kan foretage primitive visualiseringer samt
udføre lysberegninger. Det har ikke været muligt at afprøve de forskellige programmer
i forbindelse med dette projekt.
Computerprogrammet StanX der er dos-baseret, og udviklet af Delta, bruges til
projektering af vejbelysning ude i verden. Luxtal og andre vigtige informationer
aflæses i skemaer, mens en meget simpel stregtegning kan vise de geometriske
proportioner fra en 3D-vinkel. Et andet program udviklet af Delta er Pinball,
som stort set kan alt fra visualisering af luminanser og farvegengivelser til
spektral lysstråling og armaturoptik. Programmet bruges kun af Delta selv, da
de ikke ønsker at være software leverandør.
44

Hovedrapport
9 Opbygning af model
For at undersøge forskellige belysningers indflydelse på uderum, skal bruges en
simpel digitalmodel i et 100 % kontrolleret miljø og i en håndterbar skala.
Da der er tale om rent principielle illustreringer af lyset og dets virkning i et
gademiljø, er det kun en ”papmodel”, der vil blive anvendt. Det vil sige en meget
simpel udformning uden detaljer af nogen art, da det på ingen måde er meningen,
at modellen skal være realistisk. Selve modellen er inspireret af villavejen
Blomstervænget, og er et forsøg på at illustrere en dansk gennemsnitlig villavej.
Modellens geometri er opbygget i AutoCAD og efterfølgende eksporteret
til 3D Studio MAX.
Geometriske forhold:
Modellen er en 160 meter lang vej, med 8 huse på hver side af vejen. Husene
ligger med den lange side ud mod vejen og er placeret på en 20 meter bred
grund markeret med hæk. Vejen er 6 meter bred med 2 meter tilstødende fortov
på begge sider. Det er kun husene og deres forhaver, der er tegnet, da intet af
baghaverne vil være synligt eller påvirke visualiseringerne produceret i 3D
Studio MAX.
Illustration 14 – Villavejens dimensioner (udsnit).
45

Hovedrapport
Illustration 15 – Dimensionering af armatur på villavejen.
For at holde modeldetaljeringen så lav som mulig, er hvert hus én ensfarvet
klods med 25 graders rejsning på taget og fuldstændig plane facader. Husenes
farver er gule, røde og hvide, de hvide huse er til for at indikere lysets farve.
Alle armaturer består af en rund mast med en firkantet armaturarm vinkelret på
masten. For enden af armen er selve armaturet placeret. Armaturet består af en
metaldel og en glasdel, som er to cylindriske skiver lagt oven på hinanden. Dette
er gjort for at give en fornemmelse af armaturet og dets størrelse. Det har på
intet tidspunkt været intentionen at skulle designe armaturet, men blot undersøge
lyset der rammer omgivelserne, og derfor er armaturets dimensioner uden
betydning (Illustration 15).
Illustration 16 – Perspektivisk stregtegning af villavejen.
46

Hovedrapport
Visualisering 0 – Default-værdier ved dagslys.
Indstillinger i 3D Studio MAX:
Vejen er blevet påført ’bump’ i et forsøg på at gøre lysforholdene på vejen så
korrekte som muligt. Denne effekt er dog ikke til at se på nattevisualiseringerne,
men er synlig på ‘Visualisering 0’ med dagslysforhold. Hækken
har en lille runding på kanterne for at få den til at fremstå mere organisk,
hvilket også er hjulpet på vej med en bump på hækken. Disse to ting giver en
bedre effekt med hensyn til opfattelsen af lyset.
Lyset i 3D Studio MAX er opbygget af flere dele for at få den ønskede virkning.
Alle indstillingerne for lyskilderne er valgt på baggrund af sammenligning
med fotoregistreringen på Blomstervænget, som det har været målet at
efterligne. Hvert armatur består af en ’target spot’, der lyser ned på vejen i en
vinkel på næsten 16 grader fra lodret. Lyskilden har en kegleformet lysudbredelse
med aftagende ’fade’, og er derfor rotationssymmetrisk om sigtelinien på
de næsten 16 grader. Kun de færreste armaturer i virkelighedens verden har
denne form for lysudbredelse, og er ofte af ældre dato, da nutidens teknikker
udnytter lyset langt mere effektivt. Lysudbredelsen fra ’target spot’ er den mest
simple i 3D Studio MAX men dog stadig egnet, hvilket gør den yderst hensigtsmæssig
at arbejde med. Denne lyskilde oplyser dog kun, det den rammer,
altså vej, fortov og lidt hæk. For også at markere masten er der i armaturet placeret
et ’omni-lys’. Den er indstillet til at oplyse, det den rammer indenfor en
kugle, hvor radius er 4 meter med ’fade’, og derved praktisktalt kun belyser
masten (uden at forstyrre lysforholdene i resten af scenen). Der er også sat en
glow-effekt på armaturet, som efterligner den effekt, en glasskærm af opalglas
giver i virkelighedens verden. For at gøre husene synlige er en lille smule him-
47

Hovedrapport
mellys i form af en ’skylight’ tilføjet scenen. Desuden er ’background colour’
sat til 2, og det giver himlen en mørkegrå nuance, i stedet for den kulsorte. Dette
er gjort for at give husene en ganske svag silhuet.
Kameraet er placeret i en højde af 1,7 meter midt på vejen, og ser mod horisonten.
Kameraet er indstillet til ’Field of view’ på 45 grader, hvilket svarer til en
linse på 43 mm. Det betyder at betragtningsafstanden er 1,13 gange billedets
bredde (fundet i afsnit ’7.1.1 Øjepunkt’).
Til rendering af visualiseringerne er brugt renderingsindstillingen ’mental ray’,
der kan give flest effekter som f.eks. ’colour bleeding’, og den medtager mere
lys.
Lys type: Indstilling: Værdi:
Target spot (lyskegle): Multiplier* 0,15
Falloff/field** 100
Hotspot/beam*** 10
Vinkel (fra lodret) 15,8 grader
Shadows On
Omni (lys på mast): Multiplier* 0,8
Far Attenuation, End 4
Shadows On
Skylight: Multiplier* 0,05
Shadows On
Camera: Field of view (FOV) 45 grader
Lens 43,456 mm
* Et udtryk i 3D Studio MAX for hvor kraftfuld lyskilden er.
** Hvor langt ud lyskeglen ’fader’.
*** Indikerer størrelsen på den lyseste plet i lyskeglen.
Tabel 5 – 3D Studio MAX indstillinger.
48

Hovedrapport
10 Undersøgelse af lys
10.1 Undersøgelses parametre
Som tidligere nævnt er det kompliceret at visualisere lys selv med de bedste
computerprogrammer, og der findes faktisk ikke noget program udviklet specielt
til at visualisere udendørslys. For at få en fornemmelse for hvilken indflydelse
forskellige parametre har på lyset, udføres nogle meget simple undersøgelser.
Renderingen er foretaget i 3D Studio MAX, og de forskellige parametre
er udvalgt på grund af deres relevans, og fordi de samtidig har været mulige at
styre i 3D Studio MAX.
Følgende parametres indflydelse ønskes undersøgt:
• Lysfarven
• Belysningsprincippet
• Armaturafstanden
• Lyspunkthøjden
• Armaturarmen
• Placeringen af armaturet i forhold til vejen
• Ændring af lyskeglen topvinkel
I de efterfølgende undersøgelser er det i første omgang kun én af parametrene,
der varieres af gangen, mens de resterende parametre sættes til en defaultværdi.
Default-værdierne er valgt dels ud fra krav i vejbelysningsreglerne og
dels på baggrund af de faktiske forhold målt på stedet. I nedenstående skema
ses default-værdierne for de enkelte parametre.
Default-værdier:
Lysfarven Hvid
Belysningsprincippet Ensidet
Armaturafstanden 40 meter
Lyspunkthøjden 5,5 meter
Armaturarmen 1 meter
Placeringen af armaturet i forhold til vejen Hæk
Lyskeglen, Falloff/field 100 grader
Tabel 6 – Default-værdier.
49

Hovedrapport
Inden de egentlige undersøgelser renderes et billede, hvor alle parametre har
default-værdier. Dette billede kaldes Visualisering 1 og skal bruges til, at kunne
vurdere indflydelsen, når parametre justeres enkeltvis.
Alle de efterfølgende visualiseringer er markeret med teksten ’OBS! Bearbejdet
i Photoshop’, hvilket betyder at de er lysnet i Photoshop med funktionen
auto contrast, for at de kan ses i udskrevet tilstand. De originale visualiseringer
kan ses på cd-rommen i pps-filen ’Visualiseringer’, som skal ses i et mørkt rum
uden forstyrrende lys.
10.1.1 Default-værdier
Plan og snit – Default-værdier [se Tegningsbilag A].
50

Hovedrapport
Visualisering 1 – Default-værdier.
10.2 Lysfarven
De valgte lysfarvers indflydelse, der ønskes undersøgt, er hvid, gul og blå. Gul
skal repræsentere natriumlampen, blå repræsenterer kviksølvlampen, mens hvid
repræsenterer f.eks. metalhalogen. Hvidt lys er default-værdi og kan ses på Visualisering
1.
Det gule lys betragtes som det varme hyggelige lys, mens det blå lys anses som
meget koldt. Nordpå er der en tendens til, at det gule lys opfattes behageligere
end det blå lys. Dette skyldes, at i de kolde lande forbindes det gule lys med
varmen fra f.eks. et bål. I varme lande vil der være en tendens til, at det blå lys
opfattes som mere behageligt end det gule, da det repræsenterer kulde. Det har i
3D Studio MAX ikke været muligt at indstille en faktor for farvegengivelsen,
det har kun været muligt at indsætte en hhv. gul, hvid og blå lyskilde. Farvegengivelsen
afhænger af den spektrale sammensætning og af farven. I 3D Studio
MAX er det kun muligt at ændre på farvekomponenten, der indstilles via
RGB farverne i 3D Studio MAX. Selvom det ikke har været muligt at ramme
præcis den farvegengivelse, der findes på de valgte lyskilder, giver det dog en
god fornemmelse af, hvad forskellen mellem hvid, gul og blå belysning er. Nutidens
lyskilder er blevet forbedret, så der f.eks. findes en natriumlampe med
forbedret farvegengivelse, dog er holdning blandt nogle, at natriumlampen helt
skal ud af boligområder og erstattes af f.eks. metalhalogen.
51

Hovedrapport
10.2.1 Gult lys
Visualisering 2 – Gult lys.
Problematikken omkring det gule lys er, at det opfattes som behageligt og hyggeligt,
og derfor kan det være svært at overbevise om, at en udskiftning til en
lyskilde med bedre farvegengivelse kan være en fordel. Natriumlampen er blevet
brugt stort set alle steder efter den blev udviklet. Det er derfor også endnu
sværere at ”udrydde” natriumlampen inde i byerne, da mange er ”bange” for
forandringer. Der findes som tidligere nævnt natriumlyskilder med god farvegengivelse,
men Visualisering 2 kan blot illustrere, hvilken indflydelse gult lys
har på omgivelserne. Sammenlignes billedet med det gule lys med Visualisering
1, som repræsenterer det hvide lys (default-værdierne), kan det fornemmes,
at det gule lys føles varmere.
Det gule lys skulle ifølge teorien bedst kunne gengive de gule farver. Det kan
også ses på Visualisering 2, hvor den gule farve gengives korrekt. Ses på det
hvide hus forrest til højre i billedet, kan det ses, at den hvide farve ikke overraskende
har fået et gulligt skær. Hækken har også fået en anden mindre grønlig
farve. I helt ekstreme tilfælde kan det gule lys på planter gøre, at det kan være
svært at vurdere, hvilken årstid det er, da grønne blade kan se ud som om de er
visne. Det gule lys i sig selv er ikke noget problem, og kan være lige så godt
som hvidt lys, hvis der kun ses på belysningsstyrken. Ses der på kvaliteten af
lyset, så må det konkluderes, at det hvide lys viser farverne mere tilfredsstillende.
52

Hovedrapport
10.2.2 Blåt lys
Visualisering 3 – Blåt lys.
Kviksølvlampen bruges mange steder inde i byen, hvor sidevejene belyses med
dette lys. Som det tydeligt kan ses af billedet, virker det blå lys meget koldt.
Den umiddelbare indskydelse er, at det gule lys er mere hyggeligt end det blå
lys. Der er i billedet ikke en repræsentant for den blå farve til at illustrere, at blå
gengives bedst i blåt lys. Det ses igen, at det hvide hus får et skær efter den farve,
det belyses med, i dette tilfælde et blåt skær. Den røde farve bliver nærmest
helt flad at se på og faktisk ikke til at genkende. Kviksølvlampen har generelt,
hvis der ses bort fra dette forsøg, en bedre farvegengivelse end natriumlampen
og kan accepteres til brug i boligområder, da kravet ifølge vejreglerne er en minimum
Ra-værdi på 50.
Uanset holdning til hvilket lys der er mest hyggeligt, kan det konkluderes, at
farven af lyset har en indflydelse på hvilke farver, der fremtræder bedst. Hvidt
lys kan på grund af den spektrale sammensætning gengive alle farver. Gult lys
gengiver bedst gul og ligeledes er det med blåt lys, der bedst gengiver blå nuancer.
Umiddelbart virker det ikke til, at folk er bevidste om, at lysfarven har så
stor indflydelse på omgivelserne, som tilfældet i virkeligheden er. Det er derfor
endnu vigtigere at være opmærksom på hvilke typer lyskilder, der bruges på
hvilke steder, og at der ikke kun tages stilling ud fra forudbestemte holdninger.
Ifølge Kevin Lynch fungerer stedsansen ved hjælp af de 5 kategorier: Færdselsårer,
kvarterer, grænseområder, knudepunkter og kendingsmærker. Belyses
f.eks. et kendingsmærke i form af en rød bygning med uhensigtsmæssigt lys, og
den derved er sværere at genkende end om dagen, svækkes stedsansen. Det kan
derfor være særdeles afgørende hvilket lys, der bruges hvor.
53

Hovedrapport
10.3 Belysningsprincippet
10.3.1 Belysningsprincipper
Der findes forskellige principper for vejbelysning. De mest almindelige placeringer
af armaturer er:
• Ensidet (Visualisering 1 – default-værdier)
• Zigzag (Visualisering 4)
• Dobbeltsidet (Visualisering 5)
• Midten (Visualisering 6)
De enkelte principper kan kombineres på mange måder, f.eks. kan en stor vej
udstyres med både lys i midterrabatten og i begge sider.
De valgte belysningsprincipper, der ønskes undersøgt, er zigzag, dobbelt og
midt. Principperne er valgt ud fra, at det er de oftest benyttede inde for vejbelysning.
Armaturer hængende midt over vejen bruges dog ikke på den type vej,
der er udgangspunktet i dette projekt, men eksemplet er taget med for at vise, et
tilfælde der ofte forekommer i København, hvor der ikke er plads til master.
Armaturer placeret i den ene side af vejen (svarende til Visualisering 1 - default-værdier)
bruges ofte, hvor den effektive vejbredde (den vandrette afstand
fra armaturet og til den modsatte fortovskant) er mindre end armaturhøjden.
Det vil sige, at hvis vejen er relativ smal, er det kun nødvendigt med armaturer i
den ene side af vejen. Det kan f.eks. være en lokalvej eller en sti. Ulempen ved
dette belysningsprincip er, at kun den ene side af vejen bliver attraktiv for fodgængere,
da det føles mere trygt, at gå hvor lyset er. Den anden side virker hurtigt
for mørk og utryg. Ønskes de to fortov at fremstå ligeværdige og trygge, er
det nødvendigt med et andet belysningsprincip end ensidet.
54

Hovedrapport
10.3.2 Belysningsprincip: Zigzag
Plan og snit – Belysningsprincip: Zigzag [se Tegningsbilag B1].
Visualisering 4 – Belysningsprincip: Zigzag.
Armaturer i to sider forskudt af hinanden er anvendelig, når den effektive vejbredde
er 1,5 gange større end lyspunkthøjden. Er vejen f.eks. 6 meter bred, og
55

Hovedrapport
der bruges en lyspunkthøjde på 4 meter, kan dette belysningsprincip være anvendeligt.
Det er selvfølgelig også anvendeligt ved bredere veje med større
lyspunkthøjde. Ved brug af dette princip bliver vejen dog sværere at overskue
fremad, da armaturerne hele tiden skifter side, og derved kan der opstå visuel
distraktion. Det virker som om, at armaturerne står lidt for langt fra hinanden,
og det ser derfor også endnu mere rodet ud. Det er ikke nemt at gennemskue
mønsteret. Til gengæld bliver regelmæssigheden i luminansforholdene bedre,
da lyset kommer fra begge sider af vejen og ikke kun én.
10.3.3 Belysningsprincip: Dobbelt
Plan og snit – Belysningsprincip: Dobbelt [se Tegningsbilag B2].
56

Hovedrapport
Visualisering 5 – Belysningsprincip: Dobbelt.
Dobbeltsidet belysning kan anvendes, når den effektive vejbredde bliver mere
end 1,5 gange lyspunkthøjden og helt op til 2,5 gange lyspunkthøjden. Det vil
sige på en relativ bred vej, hvor det ikke er muligt at bruge højere master af
lovmæssige grunde, kan det være nødvendigt med en dobbeltsidet placering af
masterne. På Visualisering 5 ses det, at vejen nok er lidt for smal og masterne
for høje til en dobbeltsidet placering af masterne. Masterne ser alt for høje ud.
Af lyspletterne på vejen ses det også, at lyspunkthøjden er for stor, idet to overforstående
pletter smelter sammen til et bredt bånd hen over vejen. Skal der
bruges en dobbeltsidet placering af masterne, er det også vigtigt at tage hensyn
til lyskeglens udbredelse, hvilket der ikke er i Visualisering 5. Dette belysningsprincip
gør, til forskel for ensidet belysning, fortovene mere ligeværdige,
og det ene fortov foretrækkes ikke frem for det andet.
57

Hovedrapport
10.3.4 Belysningsprincip: Midt
Plan og snit – Belysningsprincip: Midt [se Tegningsbilag B3].
Visualisering 6 – Belysningsprincip: Midt.
Armaturer i midten af vejen har den fordel, at al lyset havner på vejen. Der er
næsten intet lys i haverne. Derudover giver den et mere overskueligt æstetisk
58

Hovedrapport
udtryk og mindsker det visuelle kaos. Dette belysningsprincip er mest til gavn
for bilisterne, selvom der også kommer lys på fortovet.
Hvis dette eksempel skal overføres til et kvarter i København, hvor husene er
væsentlige højere end lyspunkthøjden, er det nødvendigt at have et armatur
med afskærmning for oven, så lyset ikke er blændende at se ned i. I det hele
taget er der mere komplekse krav til midterophængte armaturer ved etagebyggeri
end på en villavej med lav bebyggelse.
10.4 Armaturafstanden
De armaturafstande der ønskes undersøgt, er 20, 25 og 30 meter. Default-værdi
er 40 meter og kan ses på Visualisering 1.
Ifølge vejbelysningsreglerne er den indbyrdes armaturafstand S afhængig af
armaturhøjden H, og der gælder for boligveje, at armaturafstanden S skal være:
S = 7 til 8 gange H
Hvis der tages udgangspunkt i en armaturhøjde på 5,5 meter, som er defaultværdi,
fås, at armaturafstanden S skal være i intervallet 38,5 - 44 meter. Det
faktiske mål på stedet er varierende, men er ca. 40 meter og stemmer overens
med reglerne.
De udvalgte armaturafstande, der ønskes undersøgt, er valgt på baggrund af, at
kravet på armaturafstand S ønskes ændret. Forslagene til ændringerne er hhv. 4
gange, 5 gange og 6 gange armaturhøjden H.
S = 4 H S = 5 H S = 6 H S = 7 til 8 H
H = 5,5 m 22 m 27,5 m 33 m 38,5 - 44 m
For nemheds skyld er tallene rundet af, så der fås værdierne 20 meter, 25 meter
og 30 meter.
59

Hovedrapport
10.4.1 Armaturafstand 20 meter
Plan og snit – Armaturafstand 20 meter [se tegningsbilag C1].
Visualisering 7 – Armaturafstand 20 meter.
Med en armaturafstand på 20 meter er der ét armatur pr. matrikel. De mange
master syner af lidt for meget. Masterne bliver næsten som en væg i den ene
60

Hovedrapport
side af vejen. Det positive er, at der kommer meget lys på vejen, men spørgsmålet
er, om der er brug for helt så meget lys. Vejen virker næsten zebrastribet
på Visualisering 7, men det vil muligvis ikke virke helt så dramatisk i virkeligheden.
Masterne virker for høje til at kunne stå så tæt. Hvis vejreglerne skal
følges så afstanden er 7 - 8 gange lyspunkthøjden, svarer en indbyrdes afstand
på 20 meter til en lyspunkthøjde på 2,5 - 2,9 meter. Lyspunkthøjden er i Visualisering
7 på 5,5 meter (default-værdi), hvilket svarer til en indbyrdes afstand
3,6 gange lyspunkthøjden. Det vil sige kun ca. det halve af hvad vejreglerne
opfordrer til. Det kan konkluderes, at der bør være større afstand mellem armaturerne.
10.4.2 Armaturafstand 25 meter
Plan og snit – Armaturafstand 25 meter [se Tegningsbilag C2].
61

Hovedrapport
Visualisering 8 – Armaturafstand 25 meter.
En afstand på 25 meter mellem hvert armatur giver lidt mere luft, end hvis der
havde været 20 meter imellem dem, som tilfældet var før. Stadig er det dog
som om, masterne står lige tæt nok.
Hvis vejreglerne skal følges så afstanden er 7 - 8 gange lyspunkthøjden, svarer
en indbyrdes afstand på 25 meter til en lyspunkthøjde på ca. 3,1 - 3,6 meter. I
Visualisering 8 er den indbyrdes afstand 4,5 gange lyspunkthøjden. Altså er der
stadig lidt for kort afstand imellem armaturerne.
62

Hovedrapport
10.4.3 Armaturafstand 30 meter
Plan og snit – Armaturafstand 30 meter [se Tegningsbilag C3].
Visualisering 9 – Armaturafstand 30 meter.
Hvis vejreglerne skal overholdes så den anbefalede afstanden er 7 - 8 gange
lyspunkthøjden, svarer en indbyrdes afstand på 30 meter til en lyspunkthøjde på
63

Hovedrapport
ca. 3,75 - 4,3 meter. I Visualisering 9 er den indbyrdes afstand 5,5 gange
lyspunkthøjden. Denne afstand virker hverken til at være for stor eller for lille –
den er faktisk tilpas. Sammenlignes denne afstand med Visualisering 1, hvor
afstanden er 40 meter, så virker 40 meter som en for stor afstand. Det er vigtigt
at huske på, at tallene beregnet ved hjælp af vejreglerne er maksimum værdier,
og det er derfor også meget logisk, at en kortere afstand kan se bedre ud. Ulempen
ved kortere afstand mellem armaturerne er, at der derved kommer flere armaturer
og prisen derfor også bliver dyrere. Når der i vejreglerne står at afstanden
skal være maksimum 7 - 8 gange, er det selvfølgelig også på baggrund af
en økonomisk betragtning.
10.5 Lyspunkthøjden
De valgte lyspunkthøjder, der ønskes undersøgt, er 4,5 meter, 5,5 meter og 6,5
meter. En lyspunkthøjde på 5,5 meter er default-værdi og kan ses på Visualisering
1.
Ifølge vejbelysningsreglerne skal lyspunkthøjden være højst 5 meter på en
mindre lokalvej og højst 6 meter på en større lokalvej. Det faktiske mål på stedet
er målt til ca. 5,5 meter, så denne højde passer fint ind i reglementet, alt efter
hvordan vejen kategoriseres. Det er valgt at undersøge en lyspunkthøjde på
6,5 meter, idet det ønskes at vise, hvorfor det anbefales at have en højde på
højst 6 meter. Derudover undersøges en lavere lyspunkthøjde på 4,5 meter, da
der er et generelt ønske fra bl.a. arkitekter, om at lyspunkthøjden gøres lavere.
Villavejen, der tages udgangspunkt i, kan klassificeres som en lokalvej med lav
eller spredt bebyggelse. Ifølge vejreglerne skal belysningsklassen derfor være
E2. Kravene til belysningsklasse E2 er, at middelbelysningsstyrken (Ehr) minimum
skal være 2,5 lux, og at regelmæssigheden (R) skal være minimum 0,15.
Det betyder, at regelmæssigheden minimum skal være 15 % af middelbelysningsstyrken,
hvilket i dette tilfælde giver 0,375 lux. Regelmæssigheden for
lokalveje er lav i forhold til trafikveje.
64

Hovedrapport
10.5.1 Lyspunkthøjde 4,5 meter
Plan og snit – Lyspunkthøjde 4,5 meter [se Tegningsbilag D1].
Visualisering 10 – Lyspunkthøjde 4,5 meter.
Med en lyspunkthøjde på 4,5 meter opfattes vejen intim og privat. Belysningen
signalerer, at her køres med lav hastighed, og at vejen ikke kun er forbeholdt
65

Hovedrapport
bilister. Ved en lyspunkthøjde på 4,5 meter er der en mere jævn belysning af
masten end ved 5,5 meter, hvor det kun er den øverste del, der belyses. Det kan
dog ofte løses med valg af armatur og kan ikke direkte konkluderes at skyldes
en lavere lyspunkthøjde.
Når lyspunkthøjden ændres fra 5,5 meter til 4,5 meter, sker der selvfølgelig noget
med lyspletten på vejen, idet der ikke ændres på keglens udbredelse eller
retning. En ændret lyspunkthøjde ville i praksis medføre, at armaturets lysudbredelse
også blev ændret, idet der kunne vælges en anden optik alt efter behov.
Lyset ved en lyspunkthøjde på 5,5 meter når over til det modsatte fortov og
rammer hækken, mens ved en lyspunkthøjde på 4,5 meter rammer lyskeglen
kun lige kanten af det modsatte fortov. Hvis det ønskes at belyse samme område,
skal der altså i praksis vælges et armatur med en større udbredelse.
Belysningsstyrken afhænger af lysstrømmen og af det areal, der rammes. Kravet
til middelbelysningsstyrken (Ehr) er minimum 2,5 lux. Lysstrømmen forbliver
den sammen, men arealet der rammes, er mindre ved en lyspunkthøjde på
4,5 meter end for 5,5 meter. Derfor vil belysningsstyrken blive større, når arealet
gøres mindre. Det vil sige kravet til middelbelysningsstyrken stadigvæk
overholdes. For lokalveje kan lyspunktafstanden være 7 - 8 gange lyspunkthøjden,
mens for trafikveje gælder, at lyspunktafstanden kan være 4,5 - 5,5 gange
lyspunkthøjden. På den visualiserede villavej er lyspunktafstanden 40 meter.
Lyspunkthøjden er 4,5 meter, hvilket ifølge vejreglerne giver en lyspunktafstand
på 31,5 - 36 meter. Der er således for stor afstand imellem armaturerne
i forhold til højden.
Ses der bort fra, at der findes vejbelysningsregler, kan det på baggrund af visualiseringerne
konkluderes at lyspunkthøjden afhænger af afstanden mellem armaturerne.
Med en lavere lyspunkthøjde skal der være kortere afstand mellem
armaturerne. En følge af dette er, at der kommer flere armaturer, og at det derfor
bliver en dyrere løsning at vælge i forhold til en højere lyspunkthøjde.
66

Hovedrapport
10.5.2 Lyspunkthøjde 6,5 meter
Plan og snit – Lyspunkthøjde 6,5 meter [se Tegningsbilag D2].
Visualisering 11 – Lyspunkthøjde 6,5 meter.
I Visualisering 11 er lyspunkthøjden 6,5 meter, hvilket medfører en vejledende
lyspunktafstand i følge vejreglerne på 45,5 - 52 meter. Lyspunktafstanden er på
67

Hovedrapport
den visualiserede villavej 40 meter. Den store lyspunkthøjde gør, at vejen ikke
føles som en lokalvej, hvor hastigheden burde være lav. De høje master indbyder
lige frem til højere fart. Der opstår et problem med lyset, idet der med en
høj lyspunkthøjde kastes en masse lys ind i haverne både på den ene og anden
side af vejen. Denne effekt er selvfølgelig ikke ønskelig, og det er tydeligt at se,
at masten er alt for overdimensioneret til denne størrelse vej.
Med hensyn til kravet til middelbelysningsstyrken så forbliver lysstrømmen den
sammen, men arealet der rammes er større ved en lyspunkthøjde på 6,5 meter
end for 5,5 meter. Derfor vil belysningsstyrken blive mindre, når arealet gøres
større. Altså overholdes kravet til belysningsstyrke ikke, såfremt andre foranstaltninger
ikke ændres.
10.6 Armaturarmen
De valgte armaturarmes længder, der ønskes undersøgt, er 0,1 meter og 2 meter.
En arm på 0,1 meter svarer til, at der faktisk ingen arm er. En arm på 2 meter
og samtidig en mastehøjde på 5,5 meter ses nok ikke i praksis, men er dog
taget med for at få en forståelse for, hvilken betydning armens længde har.
10.6.1 Armaturarm 10 cm
Plan og snit – Armaturarm 10 cm [se Tegningsbilag E1].
68

Hovedrapport
Visualisering 12 – Armaturarm 10 cm.
En meget kort arm, eller slet ingen arm betyder, at lyset rammer i en kegle tættere
på masten, såfremt lysets retning bevares, end hvis armen var længere. Det
forudsættes, at keglen og retningen forbliver den samme, ligesom det er tilfældet
i Visualisering 12. Der vil derfor også falde mere lys ind i haven. Til gengæld
falder der også mere lys på fortovet og ikke på vejen, hvor bilisterne faktisk
selv lyser. Fortovet bliver derved lidt mere trygt, end hvis lyset hovedsageligt
ramte vejen. En mast uden arm virker mere hyggelig, idet den associerer til
et parkarmatur. En kort arm virker umiddelbar pænere på en lav mast end på en
høj mast. Det er dog vigtigt at påpege, at med nutidens optik er det ikke umiddelbart
muligt at sige præcist noget om armens indflydelse på lyset på vejen.
Der kan sagtens fås armaturer med en optik, der ikke kaster store mængder lys
ind i haverne. F.eks. har Kai Sørensen udviklet et armatur i år 2005 med navnet
Pivot, som giver 41 % mere lys og samtidig bruger 50 % mindre strøm
[www.delta.dk].
69

Hovedrapport
10.6.2 Armaturarm 2 meter
Plan og snit – Armaturarm 2 meter [se Tegningsbilag E2].
Visualisering 13 – Armaturarm 2 meter.
En 2 meter arm og en mast på 5,5 meter ser næsten fjollet og unaturlig ud. Ses
bort fra proportionerne, betyder en længere arm, at lyset rammer længere ude
70

Hovedrapport
på vejen og ikke så meget ind i haverne. Ses der nedefra og op mod armaturet,
kan armaturerne komme til at virke som et loft. Dette er ikke en fordel rent visuelt,
og derfor er en lang arm ikke at foretrække, hvis der tages højde for æstetik
og visuel fremtræden. En lang armaturarm virker voldsommere hvis den får
himmel som baggrund i forhold til, hvis det var træer eller huse, der sås i baggrunden.
10.7 Placeringen af armaturet i forhold til vejen
Undersøgelse af armaturmastens placering i forhold til vejen. Placeringen kan
enten være ved kantstenen eller ved hækken. På større trafikveje vælges næsten
altid en placering i ”hækken”, så langt fra vejen som muligt af rent trafiksikkerhedsmæssige
årsager. Det svarer til, at det heller ikke er ønskværdigt med
store træer tæt på kørebanen, da det øger risikoen for påkørsel af biler. Da gadebelysning
er til for at øge sikkerheden omkring vejen og dens brug, bør armaturmasterne
ikke tilføre en risiko for ulykker. Vejreglerne foreskriver også brug
af eftergivelige master, når disse placeres tæt på kørebanen. I dette modelforsøg
er fokus dog på, hvordan lyset opfører sig når armaturmastens placering rykkes
fra hækken (som er defaultværdi) og ud til kantstenen. Lyset peger forsat ned
mod vejen med en vinkel på ca. 16 grader fra lodret.
10.7.1 Armatur ved kantsten
Plan og snit – Armatur ved kantsten [se Tegningsbilag F].
71

Hovedrapport
Visualisering 14 – Armatur ved kantsten.
Det er kun armaturmastens placering, der er rykket, så lyset nu rammer 2 meter
længere ude på vejen (fortovets bredde). Den helt store fordel ved dette er, at
lyset centreres mere på vejens midte, og derfor kommer der væsentlig mindre
lys ind i de tilstødende haver. Det lys, der kastes bagud fra armaturet, rammer
ikke længere ind i haven, men oplyser blot fortovet. På Visualisering 14 kan det
også ses, at lyskeglen kaster lys helt op på midten af hækken på vejens modsatte
side. Fordelene vil dog også kunne opnås med et armatur optik, der korrigerer
lyset og sender det i de retninger, det ønskes. Den alt overskyggende ulempe
når armaturmasterne kun er placeret få centimeter fra vejen, er, som tidligere
omtalt, kollisionsrisikoen med trafikanter, selv på små stille villaveje.
Masterne skal stå i en vis sikkerhedsafstand fra indkørsler, i dette tilfælde er
valgt 45 grader frizone fra indkørselsåbningen, og derfor er der nogle uregelmæssigheder
i indbyrdes afstand. Dette vil dog altid kunne forekomme, da
grundene på villaveje ikke altid har den samme størrelse, det kan også skyldes
forstyrrelser fra sideveje og andre trafikale årsager. Det har dog ikke nogen indflydelse
på regelmæssigheden ifølge vejbelysningsreglerne, da kravet til afstanden
kun er et gennemsnit over en strækning.
I Visualisering 13 er armaturet placeret lige over fortovskanten, mens i Visualisering
14 er armaturet placeret 1 meter ude i vejen. I princippet kunne de to tilfælde
medføre at armaturet var placeret i nøjagtig samme koordinater, hvilket
dog ikke er tilfældet her. Forskellen ville da være at armaturet med en lang arm
får meget mere himmel som baggrund end et armatur med kortere arm. Som
tidligere nævnt vil det medføre, trods samme armaturhøjde, at den lange arm vil
72

Hovedrapport
virke voldsommere end den korte. Det er derfor at foretrække en kortere arm,
såfremt det er muligt.
10.8 Lyskeglen
For at få en fornemmelse af lysforholdene når der ændres på lysets udbredelse
fra armaturet, er der i denne undersøgelse ændret på parameteren ’Falloff/field’
fra default-værdien på 100 grader til både 80 og 120. Sigtepunktet er stadig på
vejens overflade 1,5 meter fra armaturets centrum målt vandret, svarende til 16
grader med lodret.
10.8.1 Lyskegle: Falloff/field 80
Plan og snit – Lyskegle: Falloff/field 80 [se Tegningsbilag G1].
73

Hovedrapport
Visualisering 15 – Lyskegle: Falloff/field 80.
Ved en lyskegle på 80 grader bliver lysøerne små og der er meget langt mellem
dem, hver lyskegle oplyser kun fra hæk og til lige over halvvejs ud på vejen. Et
så lille oplyst areal virker forkert proportioneret i forhold til armaturets højde,
der virker en smule for stor. Lysøerne er dog meget begrænset i omfang og der
kommer ikke ret meget lys i haverne, men heller ikke tilstrækkeligt lys på vejen
og fortovet.
74

Hovedrapport
10.8.2 Lyskegle: Falloff/field 120
Plan og snit – Lyskegle: Falloff/field 120 [se Tegningsbilag G2].
Visualisering 16 – Lyskegle: Falloff/field 120.
Der kommer en bred lysstribe henover hele vejen, når lyskeglen er 120 grader,
som til gengæld også rammer langt ind i haven på sin egen side af vejen, og
75

Hovedrapport
oplyser hækken i fuld højde på vejens modsatte side. Der er slet ikke brug for
så meget lys på en normal villavej, og derfor er der alt for meget utilsigtet lys,
der faktisk kan kategoriseres som lysforurening. Et villakvarters privatsfære er
slet ikke afspejlet i denne belysning, og passer derfor også bedre til et mere offentligt
sted som en trafikvej.
Lyskeglen afhænger udelukkende af armaturets optik, og derfor kan det være
svært at konkludere noget ud fra denne undersøgelse, ud over at lyskeglen skal
være tilpasset omgivelserne.
10.9 Egne forslag
På baggrund af de foregående lysundersøgelser, vil dette afsnit omhandle tre
forslag til forskellige vejbelysninger, hvor parametrene kombineres på forskellig
vis. Lysfarven hvid ændres ikke i de tre forslag, på grund af dens gode farvegengivelse,
og der tænkes at lyskilde f.eks. kan være metalhalogen. Lyskeglen
er der ikke arbejdet yderligere med, da den meget afhænger af, hvilket optik
armaturet udstyres med, og det har ikke været fokusområde i dette projekt. For
at fremme den intime atmosfære på villavejen er armaturhøjden reduceret i forhold
til default-værdierne med 1 meter til kun 4,5 meter, som virker ganske
velproportioneret til omgivelserne. Denne nye armaturhøjde er bibeholdt i alle
tre forslag. Der er lagt stor vægt på at forbedre forholdene for bløde trafikanter,
i det bilisterne selv har lys. Lys kan virke kriminalpræventivt og det føles generelt
mere trygt, at kunne se omgivelser og medmennesker.
10.9.1 Forslag 1
Plan og snit – Forslag 1 [se Tegningsbilag H1].
76

Hovedrapport
Visualisering 17 – Forslag 1.
For at gøre begge sider af vejen ligeværdige er der benyttet dobbeltsidet belysningsprincip,
som gør vejen mere symmetrisk. Dette vil medføre, at brugen af
vejen for bløde trafikanter ikke kun koncentreres i den ene side.
Den lavere armaturhøjde har gjort det nødvendigt at mindske afstanden mellem
armaturerne, så der kun er 30 meters afstand. Det er nemt at aflæse vejens forløb.
Samlet set kan det diskuteres, om der er lidt for meget lys på vejen, når der
kun er tale om en villavej. En indtil videre ubenyttet parametermulighed i dette
projekt kunne være, at lysstyrken blev reduceret til f.eks. 50 %.
Forslag 1:
Lysfarven Hvid*
Belysningsprincippet Dobbelt
Armaturafstanden 30 meter
Lyspunkthøjden 4,5 meter
Armaturarmen 1 meter*
Placeringen af armaturet i forhold til vejen Hæk*
Lyskeglen, Falloff/field 100 grader*
* Uændrede default-værdier.
77

Hovedrapport
10.9.2 Forslag 2
Plan og snit – Forslag 2 [se Tegningsbilag H2].
Visualisering 18 – Forslag 2.
I forhold til forslag 1 hvor der er 30 meter med dobbeltsidet armaturer, er afstanden
her i forslag 2 reduceret til 25 meter, og kun med armaturer i den ene
78

Hovedrapport
side. Belysningsprincippet er ensidet, og armaturmasten, som er placeret i vejkanten,
mindsker lysindfaldet i haverne. Den samme effekt kunne være opnået
med en lang armaturarm på 2 meter. Det er dog en vanskelig design opgave at
kombinere en 4,5 meter mast med 2 meter arm på en velproportioneret måde.
Armaturarmen er kun 10 cm, hvilket svarer til ingen arm. Det får armaturet til
at syne af et parkarmatur, og derfor kommer vejen til at fremstå velegnet for
bløde trafikanter. Den tætte afstand på kun 25 meter mellem armaturerne, får
fortovet til at associere til en parksti. Armaturmasterne syner noget tykke, hvilket
de også er, men dette er ikke afgørende for forståelsen af belysningsprincippet.
Forslag 2:
Lysfarven Hvid*
Belysningsprincippet Ensidet*
Armaturafstanden 25 meter
Lyspunkthøjden 4,5 meter
Armaturarmen 10 cm
Placeringen af armaturet i forhold til vejen Kantstenen
Lyskeglen, Falloff/field 100 grader*
* Uændrede default-værdier.
10.9.3 Forslag 3
Plan og snit – Forslag 3 [se Tegningsbilag H3].
79

Hovedrapport
Visualisering 19 – Forslag 3.
Det sidste forslag er med belysningsprincippet zigzag med et armatur pr. 20
meter vej. Dette forslag er en mellemting mellem forslag 1 og forslag 2. I forslag
1 er der pr. 100 meter villavej ca. 8 armaturer, i forslag 2 er der kun 4 armaturer,
mens der i forslag 3 er 5 armaturer pr. 100 meter villavej. Her i forslag
3 er der armaturer på begge sider af vejen, som er klart at fortrække, da det gør
fortovene helt ligeværdige. Det økonomiske aspekt er bedre i forslag 3 end forslag
1, såfremt der ønskes armaturer på begge sider af vejen, da de 8 armaturer
tilsammen er 50 % dyre end de 5 i forslag 3.
Vejens forløb fremstår dog ikke helt så klar som i hvert af forslagene 1 og 2.
Normalt vil zigzag virke forstyrrende, da lyset skiftevis kommer fra højre og
venstre side. Køres der med lav hastighed, som på villavejen, er det uden betydning.
Forslag 3:
Lysfarven Hvid*
Belysningsprincippet Zigzag
Armaturafstanden 20 meter
Lyspunkthøjden 4,5 meter
Armaturarmen 1 meter*
Placeringen af armaturet i forhold til vejen Hæk*
Lyskeglen, Falloff/field 100 grader*
* Uændrede default-værdier.
80

Hovedrapport
11 Perspektivering
Udover en visualisering af en villavej, kunne det være interessant at se på nogle
af de andre kategorier fremsat af Kevin Lynch, som f.eks. knudepunkter og
kendingsmærker, der er meget komplekse at beskæftige sig med, og derfor meget
tidskrævende. Hvis det ønskes at gå endnu mere i dybden med forståelse af
lys, kunne det være interessant at se på forskellige armaturers opbygning, og
hvordan de udsender lyset. Denne viden kunne integreres i de visualiserende
undersøgelser således, at der kunne tages stilling til hvilket allerede eksisterende
armatur, der var mest velegnet på det pågældende sted. Derudover kunne det
være interessant at tage udgangspunkt i en location og finde ud af, hvilket behov
der er til belysningen og ud fra dette designe et armatur og dets optik, så
det opfylder kriterierne til stedet.
81

Hovedrapport
12 Konklusion
Der er i nyere tid begyndt at komme fokus på den æstetiske kvalitet af vejbelysningen.
Der er ønske om bedre visuel fremtoning og dermed samspil med
omgivelserne, samt en bedre styring af lyset og derved et begrænset spildlys.
Det er kommunerne der anlægger og vedligeholder vejbelysning i Danmark, og
da de er tvunget til at prioritere, afhænger valget af udendørs vejbelysning ofte
af prisen. Der findes lyskilder, der har gode egenskaber, hvad angår farvegengivelsen,
men disse lyskilder er ikke altid billige. Højtryksnatriumlampen er en
af de billigste lyskilder og derfor er den ofte blevet brugt, desværre også på steder
hvor den er ganske uegnet.
I Danmark er der pt. mange københavnerarmaturer. Der differentieres simpelthen
ikke nok i bybilledet. F.eks. belyses et kvarter (Kartoffelrækkerne) på
samme måde som en færdselsåre (Jagtvej), og den samme belysning findes også
ved grænser og knudepunkter. Ifølge Kevin Lynch fungerer stedsansen ved
hjælp af fem kategorier og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at de belyses på
samme måde.
Der findes umiddelbart ikke ét program der både kan visualisere og beregne lys
på tilfredsstillende vis. Hvert firma bruger deres egne metoder efter behov. Det
er muligt, at ét sådan program slet ikke er nødvendigt, da det ikke lader til firmaerne
selv føler, der er et behov. I dette projekt er der benyttet 3D Studio
MAX, som dog har medført en række begrænsninger. F.eks. har det ikke været
muligt at placere en perfekt lyskilde med den helt rigtige optik. I det hele taget
har det ikke været muligt at forme og indstille lyskilden i det omfang, det kunne
have været hensigtsmæssigt.
De simple visualiseringer der er fremstillet i dette projekt, giver god mening
hvis de betragtes fra det korrekte øjepunkt og uden forstyrrende lys. Øjepunktet
er vigtigt, fordi proportionerne fremstår rigtige og at øjet registrerer omgivelserne
med de rigtige områder inde i øjet. Det er også af afgørende betydning, at
øjet opnår den mørkeadaption visualiseringerne kræver (minimum 15 minutter).
Umiddelbart kan det være svært at tage stilling til udendørsbelysning uden at
kende til det enkelte armaturs optik. Ud fra visualiseringerne udført i dette projekt
er det dog muligt at få en forståelse for det visuelle udtryk med forskellige
parametre.
82

Hovedrapport
Lyskilder der indeholder alle bølgelængder og dermed alle farver vil altid have
den bedste farvegengivelse. Hvidt lys vil derfor være bedst, da det ikke har
overvægt af gule eller blå nuancer. Desuden er kontinuert spektrum at foretrække
frem for diskret spektrum.
Dobbelt belysningsprincip virker bedst hvis der er forholdsvist langt mellem
armaturerne, da masterne ellers kommer til at virke som vægge i begge sider af
vejen. Generelt bruges princippet på brede veje, men kan også være velegnet på
mindre veje, hvis lyspunkthøjden reduceres. Ensidet belysningsprincip medfører
stor kontrast mellem vejens to sider, men kan dog være en økonomisk fordel
på mindre veje, hvor der ikke er behov for meget lys. Ved dobbelt belysningsprincip
er der mange armaturer, mens ensidet har få. Zigzag kan være en alternativ
løsning, med få armaturer og samtidig opnås ligeværdighed mellem vejsiderne.
Armaturafstanden bør ved zigzag være kortere end ved de to andre belysningsprincipper,
da for stor afstand medfører en visuel distraktion.
Lyspunkthøjden afhænger af afstanden, således at når lyspunkthøjden gøres
lavere skal afstanden mellem armaturerne være kortere og vice versa.
Lyspunkthøjden skal være lav i boligområder, da vejene er smalle, men også
for at undgå spildlys ind i boligerne. Ydermere indikerer en lille lyspunkthøjde,
at vejen primært er for trafik med lav hastighed.
Hvis armaturarmen bliver for lang kan den fremstå som et loft over vejen. Jo
kortere arm, jo mere er belysningen af hensyn til bløde trafikkanter. F.eks. vil et
parkarmatur signalere lav hastighed.
Det er ikke muligt at sige noget om lyskeglen, da denne afhænger af armaturets
optik, og dette er ikke undersøgt nøjere i dette projekt. Dog kan det siges, at
den skal tilpasses omgivelserne for at undgå spildlys, og at armaturet skal overholde
vejbelysningsreglerne.
83

Hovedrapport
13 Leksika
13.1 Referenceliste
Reference 1 Andersson, Sven m.fl. – Lysteknik - lysinstallationer. 1985. Akademisk
Forlag, København, Danmark.
Reference 2 Frandsen, Sophus m.fl. – Københavns nattelys. NYT 553, 1997. Louis
Poulsen & Co., København, Danmark.
Reference 3 Nesa Aktuelt, maj 2005. Nesa, Gentofte, Danmark.
Reference 4 Nissen, Helge – Dansk boligindretning. 1968. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, København, Danmark.
Reference 5 Ovesen, Ib m.fl. – Kvantitet og kvalitet. 1971. Aschehoug Dansk Forlag,
København, Danmark.
Reference 6 Ovesen, Ib m.fl. – Lyset og synet. 1967. Aschehoug Dansk Forlag, København,
Danmark.
Reference 7 Schläger, Bjarne m.fl. – Livet i lyset af natten. NYT 531, 1991, side 9-
14. Louis Poulsen & Co., København, Danmark.
Reference 8 Starby, Lars – En bok om belysning. 2003. Ljuskultur, Stockholm, Sverige.
Reference 9 Sørensen, Kai m.fl. – Vejbelysning - Håndbog for tekniske forhold.
1999. Vejdirektoratet, København, Danmark.
Reference 10 Sørensen, Kai m.fl. – Vejbelysning - Vejregler for vejbelysning. 1999.
Vejdirektoratet, København, Danmark.
Reference 11 Tilley, Richard – Colour and the Optical properties of Materials. 2000.
John Wiley & Sons, Chichester, England.
84

Hovedrapport
13.2 Litteraturliste
Litteratur 1 Arkitekten 9, 2005. Arkitektens Forlag, København, Danmark.
Litteratur 2 Christensen, Torben H. – Rådhuspladsens belysning. Lys nr. 3, 1997.
Lysteknisk Selskab, Stenløse, Danmark.
Litteratur 3 Clausen, Vibeke – Københavns udelys. Lys nr. 2, 1999. Lysteknisk Selskab,
Stenløse, Danmark.
Litteratur 4 Frandsen, Sophus – Byens rum og nattelyset. Lys nr. 3, 1997. Lysteknisk
Selskab, Stenløse, Danmark.
Litteratur 5 Frandsen, Sophus – Lys over Stockholm. Arkitekten nr. 3, 1990. Arkitektens
Forlag, København, Danmark
Litteratur 6 Frandsen, Sophus – The Scale of Light. International Lighting Review
3, 1987. International Lighting Review, Eindhoven, Holland.
Litteratur 7 Jensen, Henrik Wann – Realistic Image Synthesis Using Photon Mapping.
2001. A K Peter, Ltd., Massachusetts, USA.
Litteratur 8 Klausen, Jørgen – En belysningspolitik er målet. Lys nr. 3, 1997. Lysteknisk
Selskab, Stenløse, Danmark.
Litteratur 9 Madsen, Merete – Lysrum. 2004. Kunstakademiets Arkitektskole, København,
Danmark.
Litteratur 10 Olesen, Peter – Lys eller ej. 2004. Thaning & Appel, København, Danmark.
Litteratur 11 Orton, Iben Winther – Lys er også design. Lys nr. 2, 2004. Lysteknisk
Selskab, Stenløse, Danmark.
Litteratur 12 Ovesen, Ib m.fl. – Grundbegreber og målinger. 1972. Aschehoug Dansk
Forlag, København, Danmark.
Litteratur 13 Schläger, Bjarne – Et kvarters lys. Lys nr. 2, 2004. Lysteknisk Selskab,
Stenløse, Danmark.
Litteratur 14 Schläger, Bjarne – For enden af regnbuen - et kvarters lys. 2003. Kvarterløft
Holmbladsgadekvarteret, København, Danmark.
Litteratur 15 Schläger, Bjarne m.fl. – Lyset og det urbane rum. NYT 539, 1993. Louis
Poulsen & Co., København, Danmark.
Litteratur 16 Schläger, Bjarne m.fl. – Nattens lys - byens rum. NYT 549, 1996. Louis
Poulsen & Co., København, Danmark.
Litteratur 17 Schläger, Bjarne m.fl. – Udnyt mørket - brug lyset. NYT 530, 1990. Louis
Poulsen & Co., København, Danmark.
85

Hovedrapport
Litteratur 18 Sørensen, Kai m.fl. – Vejbelysning - Håndbog for visuel udformning.
1999. Vejdirektoratet, København, Danmark.
Litteratur 19 Traberg-Borup, Steen – Effektiv belysning i kontor- og erhvervsbyggeri.
2005. SBI, København, Danmark.
Litteratur 20 Voltelen, Mogens – Lux alene gør det ikke. Lampetten 2, 1978. Lysteknisk
selskab, Herlev, Danmark.
86

Hovedrapport
14 Tillæg og Bilag
14.1 CD-rom
Visualiseringer.pps
Lys_hovedrapport.pdf
Lystillæg_registreringaflysikbh.pdf
Lysbilag_artikelresuméer.pdf
Mappen ’Registreringsfotos (højopløsning)’
Mappen ’Referenceartikler’
14.2 Tegningsbilag: Model
Tegning A – Default-værdier.
Tegning B1 – Belysningsprincippet: Zigzag.
Tegning B2 – Belysningsprincippet: Dobbelt.
Tegning B3 – Belysningsprincippet: Midt.
Tegning C1 – Armaturafstand 20 meter.
Tegning C2 – Armaturafstand 25 meter.
Tegning C3 – Armaturafstand 30 meter.
Tegning D1 – Lyspunkthøjde 4,5 meter.
Tegning D2 – Lyspunkthøjde 6,5 meter.
Tegning E1 – Armaturafstand 10 cm.
Tegning E2 – Armaturafstand 2 meter.
Tegning F – Kantsten.
Tegning G1 – Lyskegle: Falloff/field 80.
Tegning G2 – Lyskegle: Falloff/field 120.
Tegning H1 – Forslag 1.
Tegning H2 – Forslag 2.
Tegning H3 – Forslag 3.
14.3 Tillægsrapport: Registrering af lys i København
14.4 Bilag: Artikel resuméer
87