6-3 Målformulering.pdf - FDF Landsdel 1

F D F s · l e d e r u d d a n n e l s e 

LEDERKURSER I KREDSEN 

Målformulering 

hvilke mål har I for kredsen? 

Målformulering 

Kurset er udarbejdet af Christian Biering 

for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999

F D F s · l e d e r u d d a n n e l s e side2 

LEDERKURSER I KREDSEN · MÅLFORMULERING 

Indhold 

1. Formål · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 3 

2. Vejledning til instruktøren · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 3 

3. Forret · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 4 

4. Program for kursusaften · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 4 

5. Hovedret · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 5 

5.1 Teori/grundlag · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 5 

5.2 Mål for klassearbejdet · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 5 

5.3 Hjernestormspillet · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 5 

5.4 Afrunding · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 7 

6. Dessert · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 7 

6.1 Vurder klassearbejdet · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 7 

6.2 Brainstorm · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 7 

7. Bilag 

7.1 Målformulering · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 8 

7.2 Matrix-skema · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 10 

7.3 Hjernestormspillet *) · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 11 

7.4 Spilleplade til Hjernestorm · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 13 

7.5 Emnekort til Hjernestorm · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 14 

7.6 Hjernestormkort (blanke)· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 18 

7.7 Brainstorm - vejledning · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 19 

*) Hjernestormspillet er i denne udgave udviklet af FDF Ledøje-Smørum.



1. Formål 

Formålet med kurset er at gøre den enkelte leder i stand til at sætte mål for sit 

klassearbejde, samt at give lederen et værktøj til at finde på aktiviteter ud fra 

målet/målene. 

2. Vejledning til instruktøren 

Forret, hovedret og dessert 

Kurset i målformulering består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert 

kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen 

skal bestå af 1,2 eller 3 retter. 

Forretten udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen som giver opgaven 

videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I denne forret skal lederne 

blot nævne 3 ting, som de vil lave med deres klasse i den næste sæson. Det 

er en optakt til at finde ud af, hvilke mål lederen har for sin klasse. 

Hovedretten består af en teoridel, hvor instruktøren sammen med deltagerne 

gennemgår en række spørgsmål, som man må stille sig, når man opstiller mål for 

klassearbejdet i FDF. Efter gennemgangen af disse spørgsmål - og mål, gennemgås 

Matrix-skemaet, som kan bruges til at vurdere de aktiviteter, man har valgt, i 

forhold til de mål, man har opstillet. 

Efter oplægget skal kursusdeltagerne klassevis opstille mål for deres klassearbejde 

og vurdere dem, evt. med hjælp fra Matrix-skemaet. 

Efter gruppearbejdet og en fælles drøftelse af dette spilles Hjernestormspillet. 

Spillet skal give deltagerne en oplevelse af, hvordan man selv kan fremelske gode 

ideer, og efterfølgende hvordan man sorterer de bedste ideer fra til senere brug. 

Desserten lægger op til at lederne arbejder videre med at opstille og vurdere 

de mål, de arbejder ud fra i klassearbejdet. Evt. kan man vælge at spille Hjernestormspillet 

flere gange. 

Brug gerne dine egne ord og erfaringer igennem kursusforløbet. Husk at kontakte 

kredslederen i god tid inden kurset. 

Materialer 

Til afviklingen af denne menu skal du bruge: 

· Overheadprojektor 

· Lærred 

· Tusser til OH 

· Tavle og kridt eller whiteboard og tusser 

· evt. musik og ghettoblaster



3. Forret 

Nævn tre ting, som du/I vil lave med jeres klasse i næste sæson. 

Til instruktøren 

Kursusdeltagerne skal inden kursusaftenen have udleveret og løst/spist forretten 

- hvis den er valgt. 

Forretten er en optakt til at finde ud af, hvilke mål lederne arbejder ud fra i 

deres klassearbejde. Forretten bruges i opgave 1, afsnit 5.2. Lever de op til FDFs 

værdigrundlag? Kan de nuværende mål blive bedre og mere tydelige for den 

enkelte leder, ny som rutineret? 

4. Forslag til program for kursusaften 

00.00 Sang 

00.03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og til 

instruktøren 

00.05 Indledning med tekst, bøn og sang 

00.15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program, samt 

kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse. 

00.20 Lederne præsenterer sig selv 

00.25 Hovedret 

· Teori/grundlag 

· MÅLFORMULERING 

- hvilke mål har I for klassearbejdet? - afsnit 5.1 

· Gennemgang af Matrix-skemaet 

00.55 · Mål for klassearbejdet - Opgave 1 - afsnit 5.2 

01.45 · PAUSE 

02.00 · “Hjernestormspillet” - afsnit 5.3 

02.40 · Opgave 2 - spil Hjernestorm 

02.50 Afrunding og præsentation af desserter 

02.55 Sang 

Husk 

· tidsangivelserne er KUN en rettesnor, men viser vægtningen af de enkelte 

dele af kurset. 

· at motivere kursusdeltagerne til at arbejde videre med desserten.



5. Hovedret 

5.1 Teori/grundlag 

Gennemgå MÅLFORMULERING (bilag 7.1) på overhead. Gennemgå derefter 

Matrix-skemaet (bilag 7.2), og forklar hvordan og hvorfor man bruger det. 

Bilagene kopieres endvidere til deltagerne. 

5.2 Mål for klassearbejdet 

Opgave 1 

Det gælder her ligesom hele kurset igennem, at instruktøren må vurdere, hvor 

lang tid der skal bruges på de forskellige dele af opgaven. Det er vigtigere, at 

deltagerne får en brugbar snak i klassen, om hvilke mål man arbejder ud fra , end 

at man får fine forkromede mål sat ind i en mappe. 

· Lederne deles op i klasserne og får nu 30 min. til at finde 5 velbegrundede 

mål for klassearbejdet. Disse sættes ind i Matrix-skemaet, og herudfra 

arbejder man på følgende måde: 

A) Hvis man har lavet forretten: Man sætter aktiviteterne ind i matrixen og 

vurderer om målene bliver opfyldt tilfredsstillende. 

B) Hvis man ikke har lavet forretten: Man ser på de aktiviteter klassen har 

lavet det sidste halve år og vurderer, om de opstillede mål er blevet opfyldt 

hidtil. Ellers skulle man nok overveje at ændre sine aktiviteter...? 

· Efter de 30 minutter mødes alle i plenum og der bliver udnævnt en referent 

som noterer de forskellige mål lederne fremlægger. 

· Målene fremlægges, begrundes, underbygges og skrives op på tavlen/white 

board/flipover el. lign. De andre ledere får mulighed for at komme med 

indsigelser/spørgsmål til målene. Hvis der under fremlæggelsen skulle opstå 

ideer til flere mål skrives disse også på tavlen. 

· Denne seance skal ende med, at man har en rimelig mængde mål for klassearbejdet 

skrevet op og ned (via referenten), som kan bruges af alle klasserne. 

5.3 Hjernestormspillet 

· Denne del af kurset skal give lederne et værktøj til at komme på ideer 

- brainstorm. 

· Når man har fastsat et mål for klassearbejdet skal man til at finde aktiviteter 

som kan leve op til dette mål. Det kan være svært at komme i gang med at 

få ideer. Det er derfor en god idé at bruge brainstorm. 

Som optakt til denne del af kurset læses “Historien om at få en god idé” op for 

deltagerne:



HISTORIEN OM DEN GODE IDÉ 

Det er fredag aften, du har endelig taget dig sammen til at gå i gang med næste uges 

møde. Og så sker det, eller snarere så sker det ikke. Dit hoved er lige så tomt som 

papiret, det er det sædvanlige, ingen ideer. Du lader langsomt blikket glide rundt i 

værelset. Blikket stopper ved den knobtavle din far lavede i 1950, du får kvalme. Nej, 

nej, nej ikke knobtavle, nu må det være slut, nu skal der andre boller på suppen. Du 

lader blikket glide videre, en Anders And plakat, et gammelt Glimt, en krimi, et bånd 

med Skatteøen, et Asterix hæfte, stakken med computerspil. Gennem vinduet ser du 

ude i haven det fuglebræt som du lavede i 7 kl., et pindsvin tripper over græsplænen, 

over hækken ude på gaden, går en gammel mand med en sær stok. 

Din hjerne begynder at boble, “Der er jo muligheder i det her!” råber du henrykt og 

grifler løs i rask fart. Uden at vide det, er du begyndt på en brainstorm... 

Pointen med den ovenstående historie er at vise, at ideer ikke er noget man får, 

men noget man har!! Det handler bare om at genfinde dem, og udvikle dem. 

Personen på værelset er jo i virkeligheden omgivet af gode ideer. Men først når 

personen bliver opmærksom på dem, og ser mulighederne i dem, bliver de til en 

god idé. 

At få en god idé - eller at genfinde den - er et spørgsmål om træning. Alle kan 

lære det. Men som med alt andet her i livet, er der nogle der har nemmere ved 

det end andre. Af samme grund er der nogle, der allerede kan det, og andre, der 

tror de aldrig lærer det. I virkeligheden handler det kun om at være opmærksom 

på, hvornår man møder en god idé. En af træningsmetoderne til at opnå denne 

evne hedder Brainstorm. 

Begrebet brainstorm beskrives i GYLDENDALS RØDE ORDBØGER FREMMEDORD på 

følgende måde: 

“...møde hvor en konkret afgrænset opgave søges belyst v. livlig, kritikløs fremsættelse 

af forslag som noteres..” 

Formålet med Brainstormen er at afføde så mange associationer omkring et 

emne som overhovedet muligt, uden at tænke på relevansen eller om det kan 

lade sig gøre. Filosofien er, at jo flere ord/forslag der bliver hæftet på et givet 

emne, jo større er chancen for at en brugbar løsning er imellem. 

I denne sammenhæng bruges brainstorm til at få løsnet op for den tilbageholdenhed, 

som de, der aldrig får en god idé, er bundet af. 

Opgave 2 

Spil spillet “Hjernestorm” (bilag 7.3 - 7.6) 

· Spillet „Hjernestorm“ er en god måde at lære redskabet for brainstorm at 

kende på. 

· Spilleregler, standardkort klar til udfyldelse samt spilleplade er vedlagt. Læg 

mærke til at der er 2 måder at spille spillet på. Den originale, hvor man 

bruger de fortrykte kort, er meget nem at gå til. Ved den alternative måde 

kan man selv skrive emner på kortene, og således dreje spillet i en ønsket 

retning. Vælg den måde, som du synes passer bedst. 

· Forklar spillereglerne for lederne og sæt spillet i gang. 

· Sørg for at ALLE de ideer som bliver „hjernestormet“ under spillet bliver 

skrevet ned, samlet ind og givet til kredslederen efter spillet. 

· Hvis lederne når at blive færdige med et spil, så vurder, om der er tid nok til 

et spil til; ellers tag en snak om, hvordan man kan benytte det i planlægningen 

af klassearbejdet. 

Prøv at sortere i ideerne vha. spørgsmålene i “1. og 2. sortering” i bilaget 

om Brainstorm. (bilag 7.7)



5.4 Afrunding 

· Saml op på udbyttet af kurset 

· Få en umiddelbar tilbagemelding fra lederne om, hvordan det er gået og om 

de kunne bruge det til noget. 

· Præsenter og udlever desserten. 

6. Dessert 

6.1 Vurder klassearbejdet 

Vurder arbejdet i jeres klasse. Først opstiller I mål, dernæst vurderer I aktiviteterne 

i forhold til disse mål. 

Brug f.eks. Matrix-skemaet til dette arbejde (bilag 7.2). 

6.2 Brainstorm 

Brug brainstorm-metoden (bilag 7.7), når du/I skal finde på gode ideer. 

I kan også bruge materialet fra Hjernestormspillet, og så sortere vha. metoden i 

bilag 7.7.


LEDERKURSER I KREDSEN · MÅLFORMULERING BILAG 7.1 (1:2) 

Bilag 7.1 Målformulering 

„MÅLFORMULERING - hvilke mål har I for klassearbejdet?“ 

HOVEDPUNKT TEKST 

MÅL 

SPØRGSMÅL 

MÅL FOR SAMVÆR 

Det skal være mere end en tilfældig aktivitet.Vi skal tænke 

over følgende: 

o Hvad vil vi med børnene? 

o Hvad skal de opleve i FDF? 

o Hvilke færdigheder skal de have? 

o Hvordan skal samværet være? 

o Hvilke værdier skal det bygge på? 

o Hvad skal vi arbejde hen imod - næste måned - næste 

år? 

· Målene er fyrtårne 

· Man kan bruge en matrix til vurdering - den får I 

udleveret senere. 

· Spørgsmål: 

· Hvad er det vi skal give dem? 

o Førstehåndsoplevelser. 

o Udfordringer. 

o Succesoplevelser. 

o Brugbare og attraktive færdigheder. 

o Mulighed for fordybelse og undren. 

· Lederen sætter normer for samværet mellem børnene 

indbyrdes, lederen og børnene, samt lederne imellem. 

· Aktiviteterne er med til at bestemme, hvilke 

færdigheder og normer børnene får i FDF. 

· Aktiviteterne skal fremme et samvær der er præget af: 

o Fællesskab fremfor individualitet. 

o Forståelse og respekt for andre mennesker fremfor 

intolerance. 

o Holdninger fremfor ligegyldighed. 

o Venner og tryghed fremfor ensomhed og angst. 

o Glæde fremfor mismod. 

o Galskab fremfor forudsigelighed. 

o Helhed fremfor splittelse. 

o Ansvar fremfor uforpligtethed.



HOVEDPUNKT TEKST 

KRAV TIL LEDEREN 

DET PRAKTISKE 

IDÉFASEN 

SPØRGSMÅL 

· Det stiller store krav til lederen 

· Man kan ikke opfylde dem alle alene, men man kan prøve 

at pejle efter dem 

· Det stiller blandt andet flg. krav: 

o Holde af og acceptere barnet som han eller hun er. 

o Være bevidst om sin rolle som leder - som børnenes 

forbillede. 

o Ville noget med børnene og FDF. 

o Turde det skøre og gå med på børnenes ideer 

o Tale med børnene, om det han eller hun er optaget af 

- også om tro og tvivl. 

o Forvente noget og stille krav. 

· Man skal først have en idé. 

· Prøv at lyt og opfang børnenes signaler. 

· Lyt efter hvad de mener, ikke hvad de siger. 

· Hvor kommer ideerne fra? 

· Hvordan får vi dem? 

o Børnenes optagethed. 

o Lederens egen optagethed, færdigheder og galskab. 

o Tidens strømninger og medier. 

o Lokalområdets muligheder og begrænsninger. 

o Årstiden. 

o Lederens egen FDF-barndom. 

o Kredsens traditioner. 

o Økonomi. 

· Men inden vi skal arbejde med ideer skal vi have sat 

nogle mål. 

· (Gå tilbage til oversigten).



BILAG 7.2 

Bilag 7.2 Matrix-skema 

1. Opstil mål for arbejdet 

Udvælg de 5 vigtigste mål og indsæt dem i skemaet henad “mål“-linjen. 

· Hvad skal de unge lære og opleve? 

· Hvilken type oplevelser skal de have? 

· Hvad vil vi arbejde hen imod? 

· Hvordan skal samværet være? 

· Er der bestemte problemer, der skal løses? 

2. Skriv aktiviteter i skemaets venstre kolonne 

Man kan både indsætte afviklede aktiviteter, f.eks. fra det sidste halve år, og 

nye aktiviteter/ideer. 

3. Giv point fra 0 til 3 i alle rubrikker 

0 er dårligst fremmende for målet - 3 er bedst. 

4. Summer rækker og kolonner 

· Høj rækkesum betyder, at aktiviteten fremmer de samlede mål. 

· Høj kolonnesum betyder, at målet fremmes af den samlede aktivitetsindsats. 

Mål 

Aktivitet 

SUM 

SUM



Bilag 7.3 Hjernestormspillet 

Regler 

Øvelsen er bygget op over familiespillet „Brainstorm“, og som vi her har valgt at 

kalde „Hjernestorm“. Spillet består af en spilleplade og en stak emnekort. 

Emnekortene har hver et emne som overskrift. Opgaven er nu at notere ord, 

som man på en eller anden måde forbinder med denne overskrift - alle sidder 

med hver sin blyant og grifler løs. Når der er gået to minutter, læser man rækken 

af ord op, og hver gang et af de nedskrevne ord passer med et ord som står 

på emnekortet, får holdet ét point. Jo flere ord man får nedskrevet, jo større er 

chancen for at man rammer et af de ord der står på kortet. Holdet rykker ligeså 

mange felter frem, som de har point til, og det gælder om at krydse målstregen 

først. 

Spillernes udvikling 

Deltagerne vil opleve, at de i løbet af spillet får nedskrevet flere og flere ord, i 

takt med at de opdager, hvor stor en bredde løsningsordene har. Målet er, at de 

skal blive mindre og mindre kritiske med hvilke ord de skriver ned i takt med, at 

de finder ud af at man ikke kan tænke sig til løsningen. Øvelsens vigtige pointe er 

netop, at man ikke kan opnå et godt resultat ved undervejs at tænke sig til de 

rigtige ord på kortet. Kun ved at lade tankerne løbe, (at løsne op) kan man forøge 

chancen for at ramme rigtigt flest mulige gange. 

Deltagerne er med andre ord blevet mere bevidste om, hvordan en brainstorm 

virker, og hvordan man ud fra et enkelt emne kan hæfte en masse ord/emner på 

dette emne. Det er denne selverfaring der er en nødvendig forudsætning for at 

kunne finde den gode idé. 

Andre emner 

Nu er der jo sikkert nogle der vil sige, at det er jo nemt nok når emnerne er 

givet på forhånd. Men det er jo netop her, vi skal lære at være opmærksomme 

på alle de emner der omgiver os, uanset hvor vi befinder os. Når vi ser et Asterix-hæfte 

eller en Anders And-plakat, skal vi netop være i stand til at se mulighederne 

i et spændende løb bygget op omkring en Asterix historie, eller ud fra 

plakaten selv lave plakater, eller trykke T-shirts, eller lave dukketeater, eller gå på 

andejagt eller….. osv. 

Ideerne er der, vi skal bare genfinde dem!! 

Sortering 

Hvad så når ideen er fundet? Den problematik beskriver Piet Hein på følgende 

måde: 

KUNSTEN AT FÅ EN IDÈ 

Kunsten er ikke 

at få en idé. 

Enhver kan med lethed 

få to –. 

Kunsten er den 

mellem to eller fler’ 

ganske almind´lige 

hverdagsidéer 

at se 

hvilken en 

der er go’. 

Piet Hein



Ved en brainstorm, er det at kunne se den gode idé, også et spørgsmål om at 

vælge hvilken én der er go’, da man jo af sagens natur vil sidde med et hav af 

emner og forslag. Erfaringen viser, at problematikken ikke er så stor endda. I 

første omgang kan man sortere alle de emner fra, som ikke kan lade sig realisere. 

Det kan være fordi det koster for meget (se på sjældne afrikanske planter), eller 

fordi den ikke rammer den rigtige aldersgruppe (bjergklatring med puslinge). På 

den måde får man hurtigt reduceret mængden af emner. 

Når den rigtige idé pludselig er der - ja, så er der kun tilbage at omforme den til 

noget brugbart. 

Til sidst er der kun at sige: Hold øjne og øre åbne, sug alle de indtryk til jer som I 

møder, og vær opmærksom på de muligheder, der kan ligge i dem. Så vil I med 

garanti pludselig få en idé! 

PS. Husk at skrive den ned! 

Alternativ metode 

Generelt er spillet bygget op på samme måde som det originale Hjernestormspil. 

Forskellen ligger i, at man her benytter de mål som lederne har fundet frem til i 

løbet af aftenen. 

• Som udgangspunkt skrives de fundne mål over på de blanke kort, som 

derefter lægges på spillepladen med bagsiden opad. 

• Følg derefter den originale forklaring til og med: „...på spillepladen med 

tekstsiden nedad.“ 

• Holdet til venstre skal nu læse emnet/målet højt som står på kortet. 

• Tiden starter. 

Husk lige det med at blive enige om længden på hjernestormstiden! 

• Holdet der starter skal nu i løbet af hjernestormstiden skrive alle de ord 

ned de kommer til at tænke på, når de tænker på det emne/mål de har fået 

læst højt. 

• Når tiden er udløbet lægges skriveredskaberne på bordet. 

• Holdet der har stormet deres hjerner, læser de ord/ting op som de har 

skrevet ned og de andre hold vurderer om ordene/tingene kan høre ind 

under emnet/målet. 

Hvis der er uenighed skal du som instruktør og overdommer gå ind og tage 

en beslutning. 

• Antallet af felter som holdet skal rykke kan udregnes på følgende måde: 

Divider antallet af ord med antallet af ledere på holdet. 

Hvis dette giver for mange felter kan tallet evt. halveres. Det vigtige er at 

holdene ikke kommer for hurtigt rundt på pladen, men når at komme 

igennem nogle forskellige kort. 

• Herefter følges den originale forklaring fra: „Nu er det holdet til venstre...“


LEDERKURSER I KREDSEN · MÅLFORMULERING BILAG 7.4 

Bilag 7.4 Spilleplade til Hjernestorm 

(Spillepladen kan udprintes i farver via pdf-format, som findes på CD-udgaven af 

„Lederkurser i kredsen“.Findes også i „JPEG image-format“ på Cd’en)



Bilag 7.5 Emnekort til Hjernestorm (1) 

(I denne udgave af spillet er der 32 fortrykte emnekort. Kortene kan udprintes i 

farver via pdf-format som findes på CD-udgaven af „Lederkurser i kredsen“) 

KRO 

BY 

BØRN 

EVENTYR 

Øl 

Mad 

Kromutter 

Træbænke 

Tønder 

Gæster 

Kroskilt 

Vejsving 

Komfur 

Stearinlys 

Huse 

Kirke 

Torv 

Tage 

Bymur 

Byport 

Brønd 

Markedsplads 

Slot 

Sporvogn 

Glæde 

Små 

Skole 

Rulleskøjter 

Skoletaske 

Fritid 

Legeplads 

Mobning 

Fællesskab 

Forældre 

Den grimme ælling 

Klodshans 

Prinssessen på ærten 

Fyrtøjet 

Der var engang 

Konger 

Prinsesser 

Hekse 

Trolde 

Slot 

BONDEGÅRD 

VISMAND 

MARKEDSPLADS 

BIBELEN 

Skjulested 

Stald 

So 

Bondemand 

Ko 

Svinedreng 

Svinesti 

Klodshans 

Hø 

Nisser 

God 

Hjælpsom 

Vis 

Krystalkugle 

Langt skæg 

Skaldet 

Kjortel 

Spids hat 

Skør 

Trylledrik 

Gøgler 

Boder 

Ild 

Slanger 

Aber 

Frugt 

Larm 

Mennesker 

Musik 

Optog 

Jerusalem 

Gammel bog 

Matthæus 

Skabelsen 

Lignelser 

Jesus 

Gud 

Palmer 

Fiskere 

Vers



BILAG 7.5 (2:4) 

Emnekort til Hjernestorm (II) 

MAD 

VINTER 

HELT 

REJSE 

Tørrede æbler 

Pølser 

Snobrød 

Pandekager 

Tørrede frugter 

Ko 

Får 

Hyldebær 

Risalamande 

Kanin 

Frosne tæer 

Kolde fingre 

Kælke 

Snemand 

Sneboldkamp 

Halm 

Udendørs juletræ 

Ski 

Risengrød 

Snesko 

Modig 

Stærk 

Hvid hest 

Stor 

Svær 

Drage 

Prinsesse 

Slagsmål 

Forhekset 

Kys 

Kuffert 

Gås 

Skib 

Storm 

Overfald 

Penge 

Billet 

Pakker 

Kort 

Vadsæk 

NATUR 

VAND 

BÅL 

UDELIV 

Firkløver 

Skov 

Græs 

Sø 

Skykigning 

Blomster 

Træer 

Pilefløjter 

Kano 

Wood-craft 

Vanddunk 

Soppe 

Fiske 

Gummistøvler 

Solskin 

Fisk 

Våde bukser 

Risbåd 

Brun sæbe 

Saltvand 

Grill 

Snobrød 

Røg 

Primimad 

Avisørred 

Pottebrød 

Varmluftsballon 

Popcorn 

Brun sæbe 

Brænde 

Vandpytter 

Stjerneskud 

Jord 

Hue 

Vanter 

Regntøj 

Skoldet 

Solskin 

Ødemark 

Træflis



BILAG 7.5 (3:4) 

Emnekort til Hjernestorm (III) 

PRIMIMAD 

PIONER 

LØB 

KONKURRENCER 

Bananguf 

Kanin 

Vafler 

Pottebrød 

Brun sæbe 

Marmelade 

Kylling 

Skumfiduser 

Røg 

Bål 

Gynge 

Reb 

Rafter 

Pariserhjul 

Vabler 

Hjelm 

Kastemaskine 

Overdækning 

Udkigstårn 

Spisebord 

Ex-FOKS 

Kærretur 

Natløb 

Vandretur 

Svømme 

O-løb 

Cykel 

Hike 

Robin-Hood 

Præmier 

Længeglid i brun sæbe 

Kærrefræs 

Tovtrækning 

Rulleskøjteræs 

Fælde træer 

Menneskepyramider 

Æggekast 

Udmattet 

Svedig 

Hammerkast 

LEJRMATERIEL 

UDEAKTIVITETER 

LEJRPLADS 

FDF 

Arbejdshandsker 

Hakke 

Spade 

Muggert 

Presenning 

Telt 

Reb 

Vanddunk 

Sorte plastikposer 

Dolk 

Drager 

Fiske 

Kapløb 

Mudderkast 

Røde kinder 

Sæbekasserally 

Træklatring 

Rutchebane 

Snitte 

Pionér 

Flaghejsning 

Indgangsportal 

Overnatning 

Pionér 

Rafter 

Spisebord 

Presenninger 

Sovepose 

Telt 

Fedtfælde 

March & Lejr 

Holger Tornøe 

Rysensteen 

Landsmøde 

Møder 

Hygge 

Forkyndelse 

Guitar 

Glæde 

Blå



Emnekort til Hjernestorm (IV) 

NATLØB 

VÆBNER 

SOMMERLEJR 

SENIORVÆBNER 

Gys 

Spioner 

Skov 

Varmt tøj 

Måneskin 

Fakler 

Politi 

Grin 

Post 

Lommelygte 

Landslejr 

Patruljer 

Hike 

Væbnerløfte 

Telt 

Pubertet 

Blå 

Patruljekasse 

Vild 

Natløb 

Lejrbål 

Lejravis 

Olympiade 

Sørøverleg 

Bordhold 

Hjemvé 

Kage 

Saftevand 

Flaghejsning 

Sol 

Fjollet 

Irriterende 

Bumser 

Overgang 

Eftertænksom 

Bivuarker 

Kærester 

100 km. 

Mærkesluger 

Glad 

FEST 

KØBENHAVN 

RUMFART 

MIDDELALDER 

Mad 

Vin 

Gæster 

Indbydelse 

Fødselsdag 

Levende musik 

Jubilæum 

Smoking 

Diskotek 

Fyrværkeri 

Den lille Havfrue 

Kongens Have 

Brosten 

Havnerundfart 

Rundetårn 

Rådhusklokker 

Ballongynge 

Natteliv 

Bycykel 

S-tog 

Raket 

NASA 

Stjerner 

Star Wars 

Månevandring 

Mars 

Mælkevej 

Vægtløs 

Meteor 

Planetarium 

Ridder 

Borg 

Lanse 

Pest 

Skærsilden 

Drage 

Skjold 

Mørk 

Kirke 

Hofnar


LEDERKURSER I KREDSEN · MÅLFORMULERING BILAG 7.6 

Bilag 7.6 Hjernestormkort (kopiark til udfyldning)



Bilag 7.7 Brainstorm - vejledning 

I det følgende vil du få hjælp til at tage en rejse ind i fantasiens verden. Et af 

hjælpemidlerne til denne rejse er brainstorm. I det følgende vil din rejse blive 

beskrevet, men inden da er du nødt til at pakke en nødvendig kuffert (værktøjskasse). 

Du skal pakke følgende: 

• Stor tusch 

• Masser af papir, gerne i større format end A4 

• Inspirationsmateriale (bøger, blade, film, musik o. lign.) 

Sæt dig nu godt til rette, gerne med en masse behagelige ting inden for rækkevidde. 

Sluk for fornuften, og tænd for fantasien. Du befinder dig nu i fantasiverden; i 

denne verden gælder der nogle specielle regler. 

1. Ingenting er dumt. 

2. Sætningen: “det kan ikke lade sig gøre”, findes ikke! 

3. Skriv alt hvad du tænker ned, og gør det med store bogstaver. Brug masser 

af papir. 

4. Illustrer dine tanker, hvis det giver en bedre beskrivelse. 

5. Brug evt. pile til at forbinde ideer der hænger sammen, således at overblikket 

bevares. 

Tema 

Det første man skal havde på plads er overskriften på mødet, dvs. mødets tema. 

Dette gør vi i den første brainstorm. Først skal vi hente den nødvendige inspiration. 

Inspirationen kan man hente fra et utal af steder, sit værelse, bøger, tv, spil, 

quizzer, plakater, tegneserier, lege, tåbesnak, hverdagen, historien, biblioteket, 

tidsskrifter, osv. 

Afsæt gerne en hel time til at brainstorme i, stop ikke før du har mindst 10 

forskellige idéer stående på dit papir. Husk på, at jo flere ideer du har, jo større 

er chancen for at der er nogle rigtig gode imellem. 

1. Sortering 

Opgaven er nu at tilpasse og sortere ideerne, så de passer inden for rammerne 

af et klassemøde. Her skal tænkes på: 

• Målgruppe 

Kan ideen bruges til din aldersklasse? 

• Bemanding 

Kan du selv udføre ideen eller skal du have hjælp ude fra? 

• Tid 

Kan ideen udføres inden for tidsrammen af et klassemøde? 

• Sted/lokalitet 

Kan ideen udføres på et område der kan nås på en mødeaften? 

• Mål 

Lever ideen op til det/de mål som klassen/kredsen har sat for klassearbejdet? 

Tilbage er nu de ideer der inden for rimelighedens grænser kan blive til virkelighed. 

De skal nu bearbejdes til klassemøder. Dette gøres ved at udsætte de 

enkelte ideer for hver sin behandling. Dvs. vi starter helt forfra: 

Udvælg den idé du vil starte med...



2. Brainstorm 

Du har måske valgt ideen “Lav din egen naturpark” 

Det er også meget godt, men hvordan og hvad skal man lave. Her kommer 2. 

brainstorm ind i billedet. Her er nogle eksempler på resultatet af en brainstorm 

over ideen “Lav din egen naturpark” 

Så karse, blomster, tomater og salat, vinduesdrivhus, besøg zoo, besøg botanisk 

have, udstoppe en elefant, tale om truede dyr og planter, foredrag fra WWF 

eller regnskovsgruppen, tage en tur til Afrika, lave plancher, indlæg til Den Blå 

Kontakt, lav de truede dyr i papmaché, Noahs ark, undersøge nærmiljøets reaktion 

på 25 liter DDT, udforske et bestemt område for planter og dyreliv, både 

stort og småt, besøge en landmand .... o.s.v. 

2. Sortering 

• Målgruppe 

Kan ideen bruges til din aldersklasse? 

• Bemanding 

Kan du selv udføre aktiviteten eller skal du have hjælp udefra? 

• Tid 

Kan aktiviteten udføres inden for tidsrammen af et klassemøde? 

• Sted/lokalitet 

Kan aktiviteten udføres på et område der kan nås på en mødeaften? 

• Materialer 

Kræver aktiviteten specielle materialer. Næsten alt kan skaffes når det skal 

bruges til FDF, spørgsmålet er bare hvor lang tid det tager og hvem der kan 

skaffe det. 

• Budget 

Hvad koster aktiviteten og hvor mange penge har man? 

• Mål 

Lever ideen op til det/de mål som klassen/kredsen har sat for klassearbejdet? 

Den færdige plan 

Efter anden sortering sidder du nu tilbage med en ny mødeidé. Det eneste du 

mangler er at sætte ideen ind i en minutplan. Her skal du tænke på følgende 

punkter: 

1. indledning 

2. vise 

3. øve 

4. kontrol 

5. afrunding 

Husk at selv en god idé skal sælges på den rigtige måde, dvs. børnene skal motiveres, 

ellers kan det være svært at fange børnenes interesse! 

Evaluering 

Efter mødet bør I sætte jer ned og gennemgå hele mødet: Var der tid nok? Var 

der materialer nok? o.s.v. Prøv evt. at benytte Matrix-skemaet. 

I har nu et gennemarbejdet klassemøde, som I en anden gang kan tage frem og 

bruge - men HUSK: Der skal gå lang tid mellem “genudsendelserne”!

6-3 Målformulering.pdf - FDF Landsdel 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?