DR skærper sine tilbud til tv-seerne - Seniorklubben for nuværende ...

DR skærper sine tilbud til tv-seerne
04. juni 2012 10:01
DRs bestyrelse har i dag godkendt rammerne for en omfattende omlægning af DRs tvkanaler.
Det betyder, at seerne i det nye år vil møde nye og justerede kanaler, når de tænder for
deres tv. DR2 får en ny profil, hvor nyheder og aktualitet vil få en langt mere
fremtrædende rolle på kanalen. Omlægningen byder også på to helt nye kanaler; 'DR3' og
'Lille Ramasjang', som skal give henholdsvis de yngre seere og børnene et bedre public
service-tilbud, end de får i dag.
"I marts offentliggjorde vi planerne for en større revitalisering af aftensendefladen og en
styrkelse af nyhederne på DR1. Og med dagens beslutning er sporene nu lagt for, hvordan
vi på tværs af vores tv-kanaler vil skabe et mere klart defineret og relevant public
service-tilbud til seerne. Der er dermed tale om en meget konkret udmøntning af den
strategiske målsætning om 'Et skarpere DR'. Et DR som følger med tiden, og som har
betydning for danskerne," siger DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Nyheder og aktualitet på DR2
Styrkelsen af aktualitets- og nyhedsdækningen på DR2 sker med afsæt i et ønske om at
gøre DR2 som allerede i dag står stærkt i mediebilledet endnu stærkere. Kanalen skal
sende hele døgnet og være på pletten med de vigtigste nyheder, men samtidig skal den
leve op til en ambition om at levere endnu mere perspektiv, baggrund og analyse af
nyhedsstrømmen end tilfældet er i dag.
"Der er tale om et fokus, som ligger i naturlig forlængelse af vores overordnede
strategiske ambitioner på nyhedsområdet. DR2 skal være DRs samfundskanal og skal
styrkes med udgangspunkt i den position kanalen allerede har som et af Danmarks
absolut stærkeste mediebrands. Den skal ikke bare sende de seneste nyheder, den skal i
højere grad behandle nyhederne, levere analysen, perspektiverne og baggrunden. DR2 skal
være en kanal med både vid og bid - og med plads til seriøsitet og skarp samfundssatire,"
siger Maria Rørbye Rønn.
Hun peger i samme ombæring på, at dette passer godt med DR2s profil som DRs
"begavede kanal" med troværdighed, originalitet og fingeren på pulsen.
Nye kanaler på vej
DRs omlægning af tv-kanalerne omfatter også to helt nye kanaler. DR3 bliver en kanal,
som skal overraske, provokere og udfordre, og som målrettes yngre seere i alderen 15-39
år. 'Lille Ramasjang' bliver et trygt børneunivers for de alleryngste seere i alderen 3-6 år,

mens DR Ramasjang, som vi kender den i dag, fremadrettet skal fokusere på de 7-12årige.
"Ved at udnytte vores seks tv-kanaler endnu bedre, har vi mulighed for at sikre alle
danskere et stærkt tilbud i primetime. Også de yngre, som med DR3 får en kanal, der skal
være risikovillig, nytænkende og give plads til nye talenter. Vi skal respektere, at mange
yngre seere orienterer sig mod underholdende og stærke programmer - men DR3 er ikke
kun for sjov. Ambitionen er at sende public service, der udfordrer, skaber debat og giver
indsigt og udsyn. DR3 skal blandt andet sende satire, fiktion og videnskab," siger DRs
mediedirektør Gitte Rabøl.
'Lille Ramasjang' bliver et trygt univers dedikeret de yngste børn, hvor man vil møde
kendte børnefigurer fra DR og se både nyudviklede og klassiske børneprogrammer. Den
nye kanal repræsenterer dermed en generel styrkelse af DRs børne-tv og er samtidig
udtryk for en erkendelse af, at der er et meget stort spænd mellem små og større børn.
"Der er åbenlyst en kæmpestor forskel på en 3- og en 12-årig, som har vidt forskellige
forudsætninger og interesser. De ønsker ikke at se de samme programmer, og det kan vi
bedst imødekomme på to forskellige børnekanaler," fortsætter Gitte Rabøl.
Det betyder ifølge mediedirektøren også, at DR Ramasjang - som i dag har en meget bred
målgruppe - kan fokusere mere på de større børn i skolealderen og vil kunne tage
udgangspunkt i deres liv og verden uden at skulle tage hensyn til de mindste. Som noget
nyt vil der eksempelvis blive sendt 'nyheder for børn' på DR Ramasjang, hvor de vigtigste
begivenheder vil blive formidlet i børnehøjde.
Beslutningen om kanalomlægningen omfatter også kulturkanalen DR K, som siden
lanceringen i 2009 har fået rigtig godt fat i et både engageret og trofast publikum.
Derfor vil kanalens nuværende profil med vægt på kultur, kunst, musik, historie og film
blive udbygget således at der i fremtiden også vil være programmer om f.eks. tro og
eksistens på DR K. DR K vil desuden blive styrket med flere originale kulturprogrammer og
mere vægt på historie, hvor kanalen får en mere klar og udvidet rolle i forhold til DR2. Og
endelig vil man i fremtiden opleve, at nogle af DRs stærkeste kulturprogrammer kommer
til at høre naturligt hjemme på DR K.
Dem siger vi farvel til
Samtidig med at DR lancerer to nye kanaler, lukkes to andre, således at DR også efter
omlægningen vil have seks tv-kanaler. Det drejer sig om DR HD og DR Update.
DR HD lukkes, fordi den som teknologikanal har udspillet sin rolle som lokomotiv for HDudviklingen
i en tid, hvor både DR og andre i stigende grad overgår til at sende i HDkvalitet.
Og med lukningen af DR Update fokuseres ressourcerne på at styrke nyheder og
aktualitet på DR2 og samtidig lægge mere vægt på at kombinere de mest aktuelle
nyheder med analyse, baggrund og perspektivering af nyhederne.
"DR Update har gjort det glimrende under de gældende forudsætninger. Men vi må også
erkende, at kanalen ikke er den rigtige til at løfte DRs kommende nyhedssatsning. I stedet
vælger vi at bruge ressourcerne på at styrke samfundskanalen DR2, hvor nyheder og
aktualitet fremover vil få en langt mere fremtrædende rolle," forklarer Maria Rørbye
Rønn.
DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen udtaler: "Med dagens beslutning vil vi
skabe de optimale rammer for et DR, som både skal være i stand til at følge med tiden og
som skal leve op til ambitionerne om at levere relevant og væsentligt public service-

indhold til hele befolkningen. Omlægningen er en vigtig forudsætning for at bringe DR
godt ind i fremtiden. Beslutningen er truffet med forbehold for, at kulturministeren kan
tiltræde, at public service-aftalen indgået mellem ministeren og DR justeres på enkelte
punkter."
Den samlede kanalomlægning forventes gennemført i første halvdel af 2013.
Nu er det op til Uffe Elbæk
04. juni 2012 12:52
Bestyrelsen har i dag vedtaget en ny plan for DRs seks tv-kanaler. Nu skal planen
godkendes af kulturministeren.
Et helt nyt ’DR3’, en ny børnekanal samt nedlæggelse af ’Update’ og ’DR HD’ er de mest
iøjnefaldende ændringer i DRs tv-fremtid fra 2013. Dertil kommer et styrket DR2, der skal
være samfundskanalen med aktualitet som bærende element, og et ’DR K’, der samler alle
kulturprogrammerne.
Generaldiretør Maria Rørbye Rønn kalder planen ambitiøs og tror på, at den vil skabe
bedre tv-tilbud til de danske seere:
”Vi får en klarere kanalportefølje med nogle klare kanalprofiler.Det bliver lettere for
seerne at finde ud af, hvor de finder det stof, de gerne vil se. Vi har i dag et overlap
mellem flere af kanalerne, fx mellem DR2 og DR K, og vi har udfordringer med at nå alle
danskere. Ved at blande kortene på en ny måde får vi mere public service til alle,” siger
hun.
Eksisterende økonomiske tv-ramme
Mange vil spørge, hvad det kommer til at koste?
”Vi har seks kanaler i dag, og vi kommer også til at have seks kanaler fremover, både hvad
angår indhold og tilhørende økonomi. Planen vi offentliggør nu handler om den
overordnede ramme. Så arbejdet med at finde ud af, hvordan de enkelte programmer skal
se ud på de enkelte kanaler, og overblikket over den helt konkrete økonomi får vi først,
når vi begynder arbejdet med at implementere planen.”
Kan det komme til at gå ud over andre platforme, fx radioen?

”Udgangspunktet er, at det er den eksisterende tv-programramme, der fremover bliver
fordelt på en anden måde.”
Kan ikke udelukke tilpasninger
Har DR de rigtige medarbejdere til at gennemføre omlægningen, eller kan man forestille
sig, at planen kommer til at medføre fyringer?
”Vi har lavet planen, fordi vi gerne vil styrke vores tilbud til seerne. Det kan betyde
omfordelinger, der igen kræver, at vi kommer til at se på de kompetencer, der er i huset,
og om vi har brug for at udvikle nye kompetencer. Jeg kan ikke udelukke, at der vil komme
til at ske nogle tilpasninger. Men målet er, at vi skal levere det allerbedste public service
bygget på de kompetencer, vi har.
Det her er jo ikke en spareplan, men der kan komme nogle beslutninger i kølvandet på det,
der selvfølgelig også betyder nogle ændringer for medarbejderne. Men vi har ikke det
fulde overblik, så det er det arbejde vi skal i gang med nu.”
Bliver medarbejderne inddraget i det arbejde?
Vi kommer til at lave forskellige arbejdsgrupper, hvor der både kommer til at sidde folk fra
DR Medier og fra indholdsområderne. Som udgangspunkt vil medarbejderne blive
inddraget, men vi skal finde niveauet for, hvor mange der kan sidde med i
arbejdsgrupperne. Samtidig vil vi løbende orientere og drøfte i Hovedsamarbejdsudvalget,
hvordan arbejdet skrider frem. For det er en omlægning, der kommer til at betyde noget
for alle i DR.”
Breaking news på DR2
Hvis vi kigger på et par af de berørte kanaler, hvordan kan det så være en styrkelse af
nyhedsindsatsen at nedlægge ’Update’?
”Vi ønsker at styrke nyheder og aktualitet på DR2, og vi kommer til at udvide sendetiden,
så DR2 kommer til at sende stort set hele døgnet. Det der er særligt ved den måde, vi vil
kombinere det på, er at vi vil lave en samfundskanal med et øget fokus på nyheder og
aktualitet, hvor der er mulighed for at gå bag om nyhederne, behandle, analysere, og
sætte dem til debat. Vi vil derfor være bedre til at udnytte det meget stærke DNA, som
DR2 har i dag, det vil sige evnen til at behandle væsentlige og interessante nyheder ved
brug af mange forskellige programformater. En samfundskanal med både krop og sjæl, og
ikke udelukkende en breaking news-kanal.”
Men overlader vi så ’breaking news’ til TV2 News?
”Nej, det gør vi ikke. Det er klart, at DR også skal være på pletten, når der sker noget, der
er vigtigt for os alle sammen. Og det vil så ske på DR2, hvor der vil være både den løbende
nyhedsopdatering og den samfundsmæssige perspektivering med tid og rum til at gå bag
om nyhederne og fordybe sig i dem.”
Hva’ mæ’ kulturen…?
Kulturen flytter over på ’DR K’. Er det ikke en tilbagevenden til ’kulturreservat’-tanken,
som DR tidligere er blevet kritiseret for?
”Det er vigtigt at understrege, at vi har en strategi, der står på to ben. DR1 som den
meget brede samlende kanal, hvor der bestemt også er kultur som fx vores danske
drama, og så en række specialiserede kanaler, hvor det handler om at kunne tilbyde andre

og flere tilbud til danskerne – også i prime time. Vi synes det er en styrkelse, hvis man kan
få stærke kulturtilbud på ’DR K’ i primetime. Det har ikke noget med noget reservater at
gøre. Det handler om at finde ud af, hvor programmerne ligger allerbedst, så flest muligt
seere får glæde af det i den bedste sendetid.”
Håber det falder på plads
Det står klart beskrevet i public service kontrakten, hvad vi skal lave på tv-siden frem til
2014. Har I taget kulturministeren i ed på omlægningen, der jo blandt andet nedlægger
’DR Update’ og’ DR HD’?
”Vi har fremlagt en plan, som vi tror, afspejler den rigtige måde at fordele programmer og
genrer på. Vi har truffet vores del af beslutningerne med forbehold for at ministeren
tiltræder, at vi laver et par justeringer i public service-kontrakten. Det er i sidste ende
overladt til ham at finde ud af, om det kan ske, men det er klart, at der har været en
dialog, og vi håber på, at det falder på plads.”
200 x Besøgstid
07. juni 2012 11:52
De har produceret 200 timers radio om kendte danske kulturpersonligheder - her
fortæller de hvordan det har kunnet lade sig gøre.
”Jeg har efterhånden haft med en del tv- og radioprogrammer at gøre i min tid, men
aldrig haft et program med flere glade lyttere. Hver uge kommer der positive
henvendelser,” sagde redaktionschef Bjarke Ahlstrand, da P1’s Besøgstid onsdag
eftermiddag sammen med resten af DR Kultur og diverse samarbejdspartnere kunne
fejre udsendelse nummer 200.
Han fortsatte: ”Karen (Secher, red.) og Thomas (Holmby Hansen, red.) er ekstremt
ambitiøse og fagligt kompetente – og så dygtige, at det næsten bliver et problem nogle
gange, når man konstant gerne vil forædle sit projekt. Men jeg er ikke i tvivl om at det
kommer til at ske, ikke mindst nu, hvor vi starter udviklingen af Besøgstids afløser, som
også bliver et portrætprogram, og som lytterne kommer til at lægge ører til i det nye år
på P1.”
Og så var der ellers sprudlende vin i glassene, chips og hygge.
Men hvad er det, der gør at Besøgstid har fået så lang en levetid, og hvordan bærer de
sig i det hele taget ad med at skabe et program, der uge efter uge tager lytterne med på
et roligt, gennemtænkt og tankevækkende besøg hos kendte danske
kulturpersonligheder?
DRinde har talt med programmets to faste holdepunkter.
Hvordan bærer du dig ad med at lyde så rolig og velforberedt, Karen Secher?
”Vi har verdens bedste samarbejde med arkivet, som forsyner os med stakkevis af
researchmateriale. Væsentlige artikler helt tilbage fra forfatterens allerførste bog eller
musikerens første koncert, malerens debutudstilling eller hvad det nu kan være. Og så

læser vi det. Hvis vi ikke kan nå at læse det, så læser jeg det i hvert fald. Og det kan vi da
slet ikke nå. Men vi gør det alligevel!”
Du skal have materiale til næsten en times udsendelse om ugen. Har du også talt med
vedkommendes nærmeste omgivelser?
”Nej, det gør vi faktisk sjældent. Det er kun, hvis der er tale om en person, der har været
sky i offentligheden, og hvor vi kan blive nødt til at sige, at vi er helt blanke. Så ringer vi.
Men som oftest er der så meget materiale, og kollegerne i arkivet er så gode til at finde
alle væsentlige portrætter, interviews mv.”
Thomas Holmby Hansen supplerer:
”Det fede ved at læse interviews gennem en periode på 30-40 år er, at man kan se,
hvordan personens historie ændrer sig. Man kan følge udviklingen i deres selvopfattelse,
og samtidig kan man se, hvis der er ting, som de hele vejen igennem har syntes var vigtige.
Der er ofte oplysninger, der går igen og som de altså selv har lagt vægt på. Og så kan vi
spørge: ”Hvorfor er det vigtigt?” Og i stedet for bare at få det samme svar igen, kan vi
måske skyde det et lidt andet sted hen.”
Elektronisk historieskrivning
Hvordan udvælger I, hvem I gerne vil interviewe?
”Opdraget var jo fra starten, hvor det kun var planen at vi skulle have sendt et halvt års
tid, at det skulle være de største kulturpersonligheder i Danmark. Og så kan man tage
dem kunstart for kunstart og se, at der er nogle, som rager længere op end andre. Men
så blev programmet jo ved og ved og ved, og efterhånden har vi fået lov at brede feltet
ud. Det, der er væsentligt for os, er, at det er nogen, der har sat spor i deres tid med
deres kunst. Nogle hvor vi er ret sikre på, at når de ikke er her mere, så vil de fylde i
historien om dansk kunst,” forklarer Karen Secher.
Det ligner unægtelig elektronisk historieskrivning…
”Det synes vi jo også, nu hvor vi kan kigge tilbage på 200 udsendelser,” siger Karen Secher
og Thomas Holmby Hansen falder ind:
”Vi bruger jo også optagelser fra vores egene arkiver, og er dermed med til at trække en
tråd tilbage. I dag har vi været ude hos Bent Mejding - endnu én, der nævnte
teaterinstruktøren Erling Schrøder, som jo for længst er død. Og vi jokede om, at vi
efterhånden kunne lave en Besøgstid om ham, alene ud fra de klip vi har, hvor andre har
fortalt om hans betydning for dem.”
Når der skal sendes et program om ugen, må I jo have to-tre personer i hovedet ad
gangen?
”Ja, nogle gange flere,” siger Karen Secher. ”Vi sidder og klipper en udsendelse, og
samtidig researcher vi på nogle andre. Og det er den store udfordring – at skille det ad.
At have to-tre store bunker fakta og stemninger – altså når jeg læser mig ind på folk, så
handler det også meget om at fange en stemning. Eller få fornemmelsen af et menneske.”
Ganske få nej'er
Så dukker I op ude hos vedkommende – og så laver i udsendelsen, uden at I har været ude
at tale med vedkommende inden?
”Ja,” griner Thomas Holmby Hansen. ”Nogle ville nok sige, at det er et farligt journalistisk
valg. Men det har det aldrig været for os. Af flere grunde. Vi har jo læst os ind på dem og
er fuldt klar over, hvordan vedkommende reagerer og svarer på journalisters spørgsmål.
Så vi ved, hvad der venter. Og vi kan godt lide, at de ikke ved for meget om, hvad vi
kommer med. Vi har altid noget i tasken: Et klip fra en gammel udsendelse eller andet, der

kan overraske dem fx – og man skal ikke glemme, at dem, vi besøger, er super rutinerede i
at blive interviewede, og alle sammen har deres egen historie, som de har fortalt masser
af gange. Så for os handler det om at kunne overraske dem og lokke dem nogle lidt andre
steder hen, så vi får noget frem, der måske ikke har været så tydeligt før. Derfor gør vi
også meget ud at bygge for en god stemning op, mens vi forbereder optagelserne og
trækker ledninger osv. At det bliver en tryg zone, så de synes, at det er spændende men
ikke bliver nervøse.”
Har I nogensinde været ude for at få nej?
”Ja, nogle få gange. Og der er to slags nej’er. Der er et, der handler om, at vedkommende
kun vil interviewes i forbindelse med en udgivelse. Og så er der et eller to, der handler om,
at man ikke ønsker at deltage i noget, der er personligt. Og det er fint. Vi interesserer os
jo ikke for folks privatliv som sådan, men for en personlighed. Men har vi fået fem afslag i
alt?” siger Karen Secher, og Thomas Holmby Hansen svarer:
”Ja, sådan noget i den stil. Og nogle gange må vi udskyde en aftale, fordi folk har
forrygende travlt i en periode eller det af andre årsager ikke passer så godt. Men med
200 udsendelsers stædighed i kroppen lykkes det os som regel at finde ud af det.”
Hvilke reaktioner får I?
”Fra dem vi interviewer får vi meget positive reaktioner, fordi de oplever, at vi er
forberedte," siger Karen Secher: "Ghita Nørby sagde fx: ”Hvor er det dog skønt, at der
ikke sidder en journalist, som siger ”ja, nu har jeg ikke lige set det stykke, du spiller med
i…” og som ikke kender karrieren.” Jeg tror, at det er ligesom når man får en bordherre
til et middagsselskab, som virker interesseret i det, man siger. Det er såre banalt. Vi
kommer med den værtindegave, når vi kommer på besøg, at vi faktisk har gjort os umage.”
Thomas Holmby Hansen: ”Og det er vores claim to fame. Nogle gange føler vi os enormt
presset, og man kan forfalde til at slække lidt på researchen. Men vi ved bare, at det er
noget af det, de reagerer enormt positivt på. De føler sig både trygge og samtidig
udfordrede. For når vi nu ved alt det der – hvad er det så, vi vil? Og det er jo en fed
situation for os. Det forfærdelige ved det er, at det skulle være et særkende.”
Jeg sidder i øret på hende
Besøgstid bliver til ved hjælp af de syv arbejdsdage de to har til deling.
”Vi arbejder også med andet, så der er meget logistik i det, og den tid dækker fx også
transporten til Jylland, eller hvor vedkommende nu bor,” forklarer Karen Secher.
Hvor meget optager I? Det lyder ikke, som om I klipper vildt meget i optagelserne.
”Nej, vi er ret tæt på. Nogle har virkelig mange ord i sig, og så kan det være lidt af et
hestearbejde at klippe det ned. Men vi sender 57 minutter og har som regel 60-70
minutter med os hjem. Men det er jo også fordi vi har et manuskript med ud, som vi
følger. Vi ved på forhånd nogenlunde, hvordan forløbet skal være,” siger Thomas Holmby
Hansen
Thomas føler du dig nogle gange overset?
”Nej, jeg synes jo det er sjovt, fordi Karen er så dygtig, og jeg sidder i øret på hende og
har en fuld aktie i programmet.”
Karen Secher supplerer:
”Vi laver alting sammen. Det her er i virkeligheden beregnet på at være et soloprogram.
Men jeg vil ikke arbejde alene, og når jeg har skrevet et manuskript og Thomas læser det,
så er det jo superfedt, at han kan pege lige der, hvor problemerne er. Det man måske ikke
selv ville opdage.”

Thomas Holmby Hansen:
”Vi har en kuffert med et mobilt radiostudie, så sidder jeg i et rum ved siden af med en
pult og har en gammeldags producerfunktion…
”Ja, en af de bemærkninger jeg tit hører er: "Så kan vi vist godt gå videre," griner Karen
Secher.
Hør den nye lyd på P4
07. juni 2012 09:53
P4’s lydside skal have en ansigtsløftning. Trin et er de spritnye nyhedsjingler, som lytterne
mødte første gang mandag morgen.
”Jesper, nu er det jo sådan, at P4 har fået ny lyd, og det starter i dag. Så du skal være
forberedt på, at når jeg om lidt siger, at klokken den er halv syv, så kommer der en anden
lyd, end du er vant til.”
”Uh det ved jeg ikke, om jeg kan vænne mig til.”
”Nej det er lidt ligesom at lære at gå igen. Vi prøver - klokken er i hvert fald halv syv, her
er på P4 Trekanten. Her er nyhederne.”
Sådan lød det, da værterne Dorte Callesen og Jesper Bak fra P4 Trekanten introducerede
deres nye regionale nyhedsjingle for lytterne mandag morgen i denne uge.
Den nye lyd til de regionale nyheder har været undervejs siden november, og er skabt med
hjælp fra et panel bestående af nogle af P4’s egne værter. De har givet deres besyv med i
jagten på den rette opdaterede lyd til en kanal, hvor alting egentligt helst skal være, som
det plejer.
En balanceret saltvandsindsprøjtning
Sidste gang, der blev pillet ved lyden på P4’s regionale nyheder, var tilbage i 2007, så det
var efterhånden tiltrængt med en lydmæssig saltvandsindsprøjtning, hvis man spørger
Nanna Bernth, der har drevet projektet som markedsføringsredaktør for P4.
”Det har været efterspurgt fra flere af værterne, der mente, at den gamle lyd var
begyndt at virke lidt fodslæbende. Der kommer naturligt ny musik, nye historier og nye
værter i radioen, og det er vigtigt at lydsiden også følger med. Det er det, der binder
kanalen sammen og er med til at skabe dens identitet, tone og stil,” siger hun.

Men P4 er ikke som andre radiokanaler. Kunsten har været at udvikle en lyd, der opleves
som ny og frisk, men som samtidig har en krog i kanalens identitet og historie.
”Det er særligt for P4’s lyttere, at de holder utroligt meget af deres kanal, som den er.
Derfor skal man også være forsigtig med ændringer, men vi skal også undgå, at kanalen
står stille, så det har været lidt af en balancegang,” siger Nanna Bernth.
Den nye lyd er opstået i samarbejde med producer Stig Andreasen fra DR og komponist
Finn Markwardt, der blandt andet også står bag lydsiden til P4’s ’Danmarksmester’ og
DR2’s ’Deadline’. Og som noget nyt blev flere af P4’s værter taget med på råd gennem
hele processen fra udvælgelse af komponist til det endelige resultat.
”Det har været utroligt givende at kunne trække på værternes erfaring. Det er trods alt
dem, der til dagligt står bag pulten og trykker på knapperne og får det hele til at
fungere,” siger Nanna Bernth.
Et nyt værktøj
Fordi P4 er en stor radiokanal fordelt på regioner i hele landet, er lyddesignet noget af
det, der er med til at binde kanalen sammen. Så en af opgaverne var også at finde noget,
der kunne pirre alt fra nordjyske til bornholmske smagsløg. Men ifølge Mikkel Skovsgaard
fra P4Trekanten, der er én af de fire værter fra panelet, gik det overraskende let:
”Vi var faktisk rimelig enige om, hvor musikken skulle hen, og hvad der lød og virkede bedst.
Lyden er blevet lidt yngre og mere markant. I sidste uge kunne ingen rigtig sige, hvordan
P4 lyder. Nu har vi fået noget, der lyder som P4 og giver et samlet indtryk,” siger han og
fortsætter:
”Vi ville gerne have en lyd der skilte sig ud fra den musik vi ellers spiller på P4. Det skulle
ikke minde om et ’Dodo & The Dodos’ eller Elton John nummer. Den nye lyd måtte gerne
stikke lidt ud og have lidt mere kant.”
Og for en radiomand er det ikke en lille ting at få et nyt lyd-univers til sin kanal:
”Det er kæmpestort og betyder meget for det samlede udtryk. Det er jo et nyt
arbejdsredskab i værktøjskassen. Hvor en tømrer har sin tommestok, der har vi jingler,”
siger Mikkel Skovsgaard.
Indtil videre har kollegaerne tager godt imod den nye lyd, og han kan berette om en
umiddelbar positiv stemning på stationen.
”De siger, at det lyder godt. Nu har jeg jo selv haft et halvt år til at vænne mig til det, men
jeg synes også, at det er blevet rigtig godt og fedt. Det er en lyd, der giver mange
variationsmuligheder.”
Trin to i udrulningen af det nye lyddesign er implementeringen af station ID’s , bumpers og
underlæg. De rammer fladen henover sommeren.

P3 Nyheder bandlyser politikere i en uge
05. juni 2012 09:15
I løbet af denne uge sender P3 Nyheder 80 udsendelser, men ikke én politiker får taletid.
Det hele er et eksperiment for at få andre typer historier i æteren.
Selv om mange politikere i denne uge stiller sig op på talerstole og ladvogne landet over
for at fejre grundlovens fødselsdag, skal de ikke forvente, at citater og uddrag fra
talerne får plads på P3 Nyheder. Og skulle der ske afgørende nyt i forhandlingerne om en
ny skattereform, kommer skatteminister Thor Möger Pedersen heller ikke til at kaste sig
ud i radiobølgerne.
For i denne uge er politikerne bandlyst i P3 Nyheder. Da har redaktionen som et
eksperiment besluttet at vende nyhedsstrømmen og give nyhederne tilbage til folket, som
det så stort hedder. Historierne skal ikke kun tage udgangspunkt i magtens Danmark, men
også i de ting, der rent faktisk rører lytternes liv, og som betyder noget for dem.
”Alt for meget nyhedsjournalistisk er skåret over fuldstændig samme læst. Vi journalister
er så mageligt anlagte, at vi ofte interviewer den samme lille gruppe af kilder fra magtens
elite. Det er de samme mennesker, der optræder – ofte endda med de samme budskaber.
Som nyhedslytter synes jeg, det nogle gange lyder, som om alle nyhedsudsendelser bare
er en gentagelse af noget, man har hørt før. Og det må slutte nu,” siger chefen for P3
Nyheder, Kasper Haugaard.
Giver plads til andre
Til gengæld håber han så, at der bliver plads til andre historier og kilder i ugens løb. Det
kan være ildsjæle, fagpersoner og unge eksperter, der med udgangspunkt i deres
virkelighed kan fortælle de historier, der betyder noget for lytterne.
Dagens politiske historie kan for eksempel være skiftet ud med det, der er mest omtalt
på Twitter og Facebook. Og i stedet for politikere på grundlovsdag, får en flok
jurastuderende plads til at give den nu 163 år gamle grundlov en overhaling, så den bliver
ført op til nutiden.
Flere medieforskere har påpeget, at politikerne fylder mere og mere i avisspalterne, i tv
og i radio. De har også påpeget, at der efterhånden er flere spindoktorer, end der er
journalister, som leverer nemme og veltilberedte historier, der let kan glide ind i
nyhedsstrømmen.
”Det er en slags journalistiske mikrobølgeovns-retter; billige og hurtige at lave, men
måske ikke ligefrem sunde for dig i længden. Det er hverken gavnligt for den gode kritiske
journalistik eller demokratiet, og derfor gør vi forsøget og prøver at ser, hvordan det vil

lyde uden,” forklarer Kasper Haugaard.
Han tilføjer:
”Som public service-kanal kan vi selvfølgelig ikke i længden smide landets demokratisk
valgte politikere uden for døren, og når vores politikerfri uge er omme, vil der selvfølgelig
igen blive lukket politikere ind i P3 Nyheder igen. Men forhåbentlig er vi i mellemtiden
blevet skarpere på alt det, der foregår ude i lytternes liv. Og forhåbentlig kommer
nyhederne ikke til hver dag at lyde som en gentagelse af noget, man har hørt før,” siger
han.
God idé med politikerfri uge
Mark Ørsten, der er medieforsker og studieleder for journalistuddannelsen på Roskilde
Universitet, kaldte i ’Go’Morgen P3’ mandag den politikerfri uge ”en rigtig god idé”.
”Politikere fylder generelt rigtig meget i medierne. I en undersøgelse jeg var med til at
lave sidste år, viste det sig, at 14 procent af alle kilder er politikere, og kun to procent er
borgere. Så der er plads til andre end politikerne i medierne,” sagde han.
Mark Ørsten tilføjede:
”Ideen med medierne er, at medierne er placeret mellem politikerne og borgerne. Vores
undersøgelse viser, at der er en klar underrepræsentation af borgere i medierne. Faren
ved kun at lytte til politikerne er, at vi aldrig finder ud af, om borgerne er enige eller
uenige - eller i virkeligheden tænker på nogle helt andre ting end politikerne. Mange gange
er borgerne optaget af nogle helt andre nære ting, som slet ikke er gået op for
politikerne.”
Chef Kasper Haugaard opfordrer alle til at skrive til P3 Nyheder med ideer til, hvad de så
gerne vil høre om, når de ikke skal høre Helle Thorning, Lars Løkke eller Pia Kjærsgaard.
Man kan skrive via www.facebook.com/P3Nyheder eller sende en mail på p3nyheder@dr.dk.
DR dækker Folkemødet på Bornholm tæt
06. juni 2012 12:45
En række af DRs faste programmer rykker til klippeøen, når der i næste uge bliver holdt
folkemøde. P4 Bornholm har alle mand af huse, og DR Update sender direkte.

Når Bornholm i næste uge holder folkemøde, er der næsten tre gange flere seminarer,
foredrag, debatter og andre events, end der var sidste år, da politik-festivalen blev holdt
for første gang.
Og også DR skruer gevaldigt op fra dækningen af begivenheden, når ”magt-Danmark
holder sin Roskilde Festival”, som nogen har kaldt det.
DR Update sender mange timer direkte fra Bornholm, P4 Bornholm sætter samtlige
medarbejdere på opgaven, og en lang række af DRs faste radio- og tv-programmer
henlægger redaktionen til Bornholm i de fire dage, Folkemødet 2012 står på fra den 14.-
17. juni.
Det gælder programmer som ’P1 Formiddag’, ’P4 Formiddag’, ’Monte Carlo’ på P3,
’Apropos på P1’, ’Levende lørdag’ på P4, ’Clement Special’, ’Radioavisen’ klokken 12.00
lørdag og søndag og ’TV-Avisen’ klokken 18.30 torsdag. Dertil skal lægges, at P4 Bornholm
sender direkte radio fra havnen i Allinge i de fire dage, hvor Folkemødet står på og har
byen på det nordvestlige Bornholm med godt 1700 indbyggere som omdrejningspunkt.
Lige til højrebenet
”Folkemødet på Bornholm ligger lige til højrebenet for DR at dække. Efter at folk lige
skulle se politikfestivalen an sidste år kommer alt, hvad der kan krybe og gå af
beslutningstagere til Bornholm i år. Det er helt klart en fornem public service-opgave for
DR at formidle, hvad der sker, når samfundets beslutningstagere og befolkningen mødes
til dialog på denne måde. Derfor giver vi også dækningen ekstra gas i år,” siger DRs
nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup.
DR bygger to studier op i Allinge. En ved Cirkuspladsen og en ved havnen. Derudover er
der naturligvis masser af reportere ude til en stribe af de 717 forskellige arrangementer i
løbet af de fire dage.
”Blandt de mere specielle tiltag i år er, at DR Update sender alle partiledernes hovedtaler
direkte, ligesom kanalen sender to debatter fra Bornholm direkte torsdag og fredag.
Torsdag klokken 16.00 er det en ’Clement Special’, mens det fredag samme tid er en
’Politisk Duel’ med Kristian Porsgaard som vært,” forklarer redaktionschef Jacob Kwon
fra DR Nyheder.
Blandt de særlige programmer i år er også en særudgave af ’Bag Borgen’, hvor Ask
Rostrup og Kim Bildsøe Lassen lørdag den 16. juni byder på reportage og interviews på
DR1 fra klokken 18.00-20.00 – kun afbrudt af TV-Avisen.
Sender 20 timer direkte
Redaktionschef Erik Nielsen fra DR Bornholm kalder Folkemødet for en af de helt store
begivenheder på Bornholm, og derfor er samtlige DR-medarbejdere på øen af huse.
”Det er i omegnen af 20 timer, P4 Bornholm sender direkte fra havnen i Allinge fra
torsdag til søndag, og derudover skal vi også levere stof til DRs øvrige otte distrikter. Vi
glæder os til at give lytterne en masse viden og indsigt i debatterne – det er lige sådan
noget, P4 og DR skal kunne. Begivenheden kommer også til at fylde meget i P4 Bornholm,
fordi det er blevet så stor en event, at det også kaster en masse andre historier,
servicemeddelelser og trafikmeldinger af sig,” siger han.
Arrangørerne forventer, at der møder 20.000 deltagere op i år, hvor der sidste år var

10.000.
DR holder public service-høring
Udover at dække Folkemødet 2012 intensivt, står DR også selv for en public servicehøring
på Cirkuspladsen i Allinge fredag den 15. juni mellem klokken 16.00 og 18.00.
En gruppe særligt inviterede unge, DRs direktion og bestyrelse samt en række
mediepolitiske ordfører går i dialog om de unges medieverden og medieforbrug, der er til
debat.
Emil Thorup fra ’Sexministeriet’ og ’Emils Damer’ på DR Mama vil styre publikum gennem
debatten.
En radioamatør i DM
08. juni 2012 09:15
Selvom man aldrig har sendt direkte radio før, så kan man da godt stille op i
danmarksmesterskabet i det. Kan man ikke?
"Morten, 30 sekunder," skratter stemmen i mine høretelefoner.
P4-mikrofonen ryster i min uvante hånd. Det er første gang, jeg skal sende direkte radio.
Min kilde bemærker det vist ikke. Hun er formand for Skive Roklub og gennem de næste
tre et halvt minutter, interviewer jeg hende om, hvordan klubben tjener kassen på at
sælge mad, fadøl og adgang til rigtige toiletter til de knap 15.000 glade mennesker, der
fester til Skive Festival.
Mellem dem er jeg og knap 40 af mine medpraktikanter i DR. Normalt laver nogle
børnefjernsyn, andre sender radio hver dag. Selv skriver jeg for dr.dk. Men her på Skive
Festival dyster vi i 'Danmarksmesterskabet i Direkte Radio'.
Vi har indrettet os i et lille radiostudie i et telt lige bag festivalens største scene. Det er
en daglig kamp mod de tonstunge bastoner, som mikrofonerne suger til sig, som en
festivalgæst suger lunkne øl fra forteltet.
Som radioamatør føles udfordringen enorm. Det er meget at holde styr på, når historier
og kilder skal findes i en verden af kaos. Når værten stiller om, så skal du være på.

Du skal holde tiden på tre et halvt minut, du skal fastholde lytteren, stille kloge spørgsmål
og lave malende beskrivelser. Du har kun én chance, direkte radio kan ikke tages om, og op
mod en million lytter med.
Derfor lytter jeg også intenst, når nogle af DRs dygtigste radiofolk hver dag fodrer os
med gode råd og øser ud af deres erfaring. Også selvom det kan være hårdt, når
søvnunderskuddet plager efter festlige nætter, som ender i et koldt telt, der er lidt for
lille, så jeg ikke kan strække mit store korpus fuldt ud.
Den totale panik udestår heldigvis, da jeg står der med P4-mikrofonen. Jeg får leveret
mine indslag, mens mine medpraktikanter lytter med. De vurderer min indsats, giver det
point, og jeg gør det samme med deres.
Jeg måtte desværre skuffe redaktionen herhjemme. Jeg kom ikke videre til finalen, som
blev sendt direkte i lørdags. Her leverede 10 af mine dygtige praktikantkollegaer nogle
fantastiske indslag til programmet 'Levende Lørdag' på P4, som du kan høre her.
http://www.dr.dk/P4/Programmer/Levende_loerdag/levende_loerdag.htm.
Vinderen blev Andreas Dohn fra TV Avisen. I et skarpt indslag borede han sig ned i en
undren, som han fik - hvorfor er der så mange gymnasieelever på en festival midt i
eksamensperioden?
Selvom jeg nu sidder her ved mit pokalløse skrivebord i DR Byen, så er jeg alligevel kommet
hjem fra Skive med andet end beskidt vasketøj: Et langt større netværk i DR og en masse
radioviden klogere. Jeg tror, jeg skal melde mig til nogle flere danmarksmesterskaber.
Så er det tid til ’Børneradio’
08. juni 2012 10:15
Børneradioen er blevet ”benhård”, når tre unge fra DRs talent- og satirehold fredag
eftermiddag har premiere på ’Børneradio’ anno 2012 på DR Ramasjang Radio i den
velkendte sendetid om eftermiddagen klokken 15.00.
Engang var den ”rimelig rar” og ”rimelig rå”, men fremover er den simpelt hen ”benhård”.
Efter næsten et årti væk fra æteren genopstår en af DR Radios mest velkendte
programtitler fredag. Da kan landets 7-10-årige atter stikke ørerne i ’Børneradio’ – sendt
live fra DR Byen med konkurrencer, gæster, muntre og tankevækkende indslag og meget,

meget andet.
For at være helt præcis er programtitlen fremover ’Benhård Børneradio’, og
udsendelserne bliver sendt hver torsdag og fredag fra klokken 15.00 til 18.00 på DR
Ramasjang Radio.
Det er tre unge fra DRs talentudviklingshold – Kåre Nielsen og Claes Mortensen fra
satireholdet og Cathrine Nissen fra talentholdet, der er værter på programmet. De har
også været med til at udvikle ’Benhård Børneradio’ - sammen med blandt andre lederen
af DRs talenthold Jesper Bradsted og redaktøren for DRs digitale radiokanaler, Gustav
Lützhøft.
”Vi står på skuldrene af en tradition, da der er blevet sendt ’Børneradio’ i over 20 år. Vi
børster støvet af, og så laver vi ellers en børneradio, der passer til i dag. Vi har gerne
villet have DRs talenthold ind over, så de kunne komme med et helt nyt bud på, hvordan
det kan laves,” siger Gustav Lützhøft.
Han tilføjer, at de tre værter ikke har lyttet til de gamle programmer. Det er primært
titlen, der er den samme som i ”gamle dage”, for det giver ingen mening at lave
’Børneradio’ som i 1980’erne, hvor tiden var en anden.
Andet trin i plan
’Benhård børneradio’ er en del af DRs radioplan med at få mindre jukeboks-musik og flere
værtsbårne programmer på de digitale kanaler.
”Børneradioen er andet trin i udviklingen med at få flere værter ind på kanalen. Om
formiddagen sender Rebecca Bach-Lauritsen og Johanne Algren for de tre- til seks-
årige, og nu kommer så ’Børneradio’ så om eftermiddagen for de lidt ældre børn.
”Det bliver en blanding af DR MAMA Radio og P3. De 7-10-årige er vores målgruppe, men
vi håber da både, at vi kan appellere til nogen både på 7, 10 og 53 år,” siger Cathrine
Nissen.
Hun har selv erfaring med at lave sommerradio på P3 sidste år. Hun har også været vært
for programmet ’Populær’ på DR MAMA Radio og været med at lave ’Ramasjang Live’ på
tv. For snart længe siden var hun også med i panelet i ’Den Lyserøde Sky’, der gav
kærlighedsråd på den daværende DR Barracuda-kanal.
Holdet bag den nye ”benhårde Børneradio” har udviklet konceptet og lavet dummyer de
seneste fire-fem uger, og Kåre Nielsen og Claes Mortensen har blandt andet været ude
på en nærliggende skole for at danne sig et indtryk af, hvem de skal sende for.
”Børnene har ikke så mange grænser, og så er det meget åbne over for nye ting. Det vil vi
naturligvis bruge aktivt,” forklarer Kåre Nielsen, der selv tidligere har sendt radio for den
lidt ældre målgruppe i programmet ’Er det fredag?’ på DR MAMA Radio.
Han glæder sig til at komme i gang og er spændt på reaktionen.
”For børn siger tingene, lige som de er. De fik vi også at mærke, da vi var ude på skolen.
Bare da de så vores DR-logo på medarbejderkortet, mente de, det var lig med, at vi måtte
være kendte,” siger Kåre Nielsen.
Sangskrivning og telefonfis

Børneradio i fortiden bød både på ’Terkel i knibe’, ’Pas på varerne, Arne’, ’Chris og
Chokoladefabrikken’, Carsten Overskovs fortællinger og den legendariske mailadresse,
som mange husker endnu: idiot@dr.dk.
I den nye udgave vil de benhårde børneradioværter blandt andet interagere med børnene,
når de vil skrive en sang sammen med dem hver fredag.
”Processen starter klokken 15.00, når vi beder børnene om melde ind med ord, der skal
være med i sangen, og inden vi slutter skal vi så have en sang klar, sammen med dem, der
lytter,” forklarer Kåre Nielsen.
Et andet element bliver ’Telefonfisskolen’, hvor værterne hjælper børnene til at binde
deres moster, mor eller far en god historie på ærmet.
”Vi lærer dem, at de skal kunne tre ting: Finde på en god historie, lave deres stemme om,
og hvordan de bedst gør det. I programmet får de så karakter for, hvor ”god fis”, det var,
og jeg tror, det bliver rigtigt sjovt,” siger Cathrine Nissen.
Claes Mortensen vil byde på rene improvisations-fortællinger om, hvad han har drømt om
i nat, og gæster som Rasmus Seebach, Soluna Samay fra Melodi Grand Prix, skuespillere
fra børnefilm og mange andre vil dukke op i ’Børneradio’ hen ad vejen.
”Det hele er ikke planlagt endnu, og noget af det, vi arbejder videre med, er også at få en
brevkasse, lave et monopol for børn (a la Mads & Monopolet) og at se på store følelser,”
forklarer Cathrine Nissen.
Forældrene kender det
Gustav Lützhøft fortæller, at det bestemt ikke er tilfældigt, at navnet ’Børneradio’ nu
bliver genoplivet under det gamle, velkendte navn.
”Dels er det jo et meget præcist ord for, hvad det er. Men vi trækker også på noget,
deres forældre kender. De ved godt, hvad børnene får, når de hører ’Børneradio’, og så
håber vi da, at de også vil hjælpe dem med at huske, at de skal høre det,” siger han.
Hvor mange børn, der præcis hører Ramasjang Radio, vides ikke, da Gallup Radio-Meter
ikke måler lytningen hos alle under 12 år. Men i sidste uge lyttede 89.000 voksne med på
kanalen, og mange af dem vil utvivlsomt huske den rimeligt rare og rimeligt rå tone fra
’Børneradio’ i 1980’erne, 1990’erne og starten af forrige årti… Nu er den der igen – og
mere benhård end tidligere…
Fire siger farvel
08. juni 2012 12:00
Tilsammen har fire musikere lagt mere end 142 års arbejde i DR - ved koncerterne aften
og lørdag eftermiddag spiller de i DR Symfoniorkestret for sidste gang.

Fire trofaste musikere i DR SymfoniOrkestret er faldet for aldersgrænsen og træder
tilbage med udgangen af sæsonen - hvilket i praksis vil sige, at denne weekends Brahmskoncerter
er deres farvel til orkestret.
Der er fortsat mulighed for at købe billetter med medarbejderrabat til koncerterne - se
den sorte boks til venstre på DRindes forside.
De fire musikere er Jens Tofte-Hansen, som blev ansat som fagottist 1. august 1972. Fire
måneder senere, 1. november, blev Flemming Lave ansat som bratschist. Endnu en måned
senere, 1. december, blev Per Nørby Hansen også ansat som bratschist. Michail Dolgin
blev ansat i bratsch gruppen 18 år senere 28. januar 1991.
I programmet til aftenens koncert giver orkesterchef Ole Bækhøj denne karakteristik af
de fire:
Jens Tofte-Hansens generelle beskedenhed med hensyn til egne kvaliteter står i skarp
kontrast til de utallige imponerende og flotte musikalske præstationer, som han har
leveret som både solo- og tuttifagottist gennem mange år i DR SymfoniOrkestret. Som
både formand og tillidsmand for orkestret i en længere periode engagerede han sig aktivt
i orkestrets samlede virke. Kærligheden til musikken kommer også til udtryk gennem
flittigt cellospil – hvilket er til glæde for musikerkolleger og publikummer i mange
forskellige sammenhænge. At Jens kommer fra en musikerfamilie understreges af, at han
som en af de få, måske den eneste, har præsteret at arbejde professionelt i DR
Ensembler samtidig med både faderen Paul, som spillede engelskhorn i orkestret, og
sønnen Rasmus, som sang i DR KoncertKoret i en periode.

Flemming Lave har gennem årene med stor kærlighed arbejdet på at skabe den optimale
klang, gerne omtalt som den fede klang. Han er rar og imødekommende og har som
bratschgruppens sjove mand stået for mange muntre kommentarer. Han har desuden et
helt eminent talent for på kærlig og ikke mindst humoristisk vis at imitere nogle af de
store maestroer, som gennem tiden har stået foran orkestret. At Flemming har mange
strenge at spille på understreges af, at han gerne, hvis lejligheden byder sig, stiller op
med både guitar og sang.

Per Nørby har altid været meget engageret i DR SymfoniOrkestrets ve og vel både
kunstnerisk, menneskeligt og politisk. Som formand og tillidsmand gjorde Per en særlig
indsats for orkestret og blev kendt for altid at ville løse tingene på en ordentlig måde
med hensyntagen til alle involverede. I de senere år har Per desuden spillet en meget
værdifuld og vigtig rolle som bindeled mellem orkester og nodearkiv i arbejdet med at
sikre at det for musikerne bedst mulige nodemateriale står på pulten mandag morgen,
når et nyt projekt begynder. At Per også er et passioneret familiemenneske viser han bl.a.
ved at være legendarisk hurtig til at klæde om og komme hjem efter koncerterne.

Michail Dolgin har, før han kom til Danmark, rejst kloden tynd som medlem at Moskvas
Kammerorkester under ledelse af legendariske bratschist Rudolf Barshai. Fra sin tid som
musiker i Moskva har han medbragt et meget smukt og musikalsk spil til glæde for
bratschgruppen og hele DR SymfoniOrkestret. Han er loyal og pligtopfyldende og har altid
været en god kollega. Michail er en engageret kammermusiker med et musikerhjerte som
banker allerstærkest for det lidt mindre svulstige og dermed mere intime og
kammermusikalske univers.
Overenskomst: Det er en pudsig situation
04. juni 2012 11:40

Jørgen Møller
"Det er en pudsig situation. Og jeg kan da undre mig over det hastværk, DJ åbenbart
havde for at få indgået en ny overenskomst," siger formanden for Dansk Metals Klub 317,
Jørgen Møller i en kommentar til DRinde, efter at forhandlingskortene fredag
eftermiddag faldt på plads mellem DR og journalisterne.
På torsdag skal Jørgen Møller og hans kolleger fra de øvrige KUV-forbund i gang med en
ny forhandlingsrunde i Forligsinstitutionen, og de er ikke voldsomt tilfredse med, at
Journalisgruppen ikke afventede disse forhandlinger, før end de skrev under på en ny
overenskomst.
Jørgen Møller

Inge Hartmann
Også flere af de andre formænd for KUV-organisationerne, giver udtryk for, at
journalisternes enegang ikke er faldet i god jord:
"Jeg synes, at det er ærgerligt, at de har lukket deres forhandlinger, det var ikke
nødvendigt," siger HK's Inge Hartmann - og fra KUV-formand Stig Paulsen lyder det med
slet skjult ironi:
"Jeg vil gerne rose DR for endnu en gang at være dygtige til at finde det svageste led i
kæden og få en aftale i hus."
Redaktører på skolebænken
06. juni 2012 09:30
Hvordan forvalter man rollen som programredaktør på den bedste måde? Det spørgsmål
har DR stillet til erfarne folk fra BBC, der jo netop har dannet forbillede for den
organisations struktur, som DR Medier er bygget op over, og derfor har 25 DRredaktører
i ugens løb været på et eksternt to-dages seminar for at lære af BBC’s
erfaringer.
”Redaktøren skal udstikke rammerne, stille opgaven og anspore til, at programfolkene
løser den på den bedste og allermest kreative måde – samtidig med at vedkommende ikke
skal blande sig i, hvordan man når frem til målet. Det er en svær balanceakt, og der kan

hurtigt opstå konflikter,” siger Rasmus Groes Thomsen, som har stået for at arrangere
mødet mellem BBC- og DR-kollegerne.
”Vi fik besøg af Linda Green og Donna Taberer fra BBC Academy, der er BBC’s interne
udviklingsafdeling. De har gennem en periode arbejdet systematisk med redaktør-rollen,
som de kalder ”commisioning editor”. Og nok vil mange umiddelbart tænke, at BBC er så
stor og så rig en organisation, at man ikke kan sammenligne deres vilkår med vores. Men
gennem vores samarbejde med dem har vi fået bekræftet, at der er flere ligheder end
forskelle. Og især Donna Taberer, der har mange års erfaring fra BBC, men også har
arbejdet henholdsvis hos Channel Five og Sky, øste ud af sine personlige erfaringer.”
Konkret og brugbart
En af deltagerne i mødet med de to englændere var Marie Louise Hjerrild Poder, der
glæder sig over, at der var så konkrete eksempler og metoder at tage med sig hjem:
”Det var tydeligt, at man hos BBC arbejder meget målrettet og præcist med at uddanne
deres ”commisioning editors”, og derfor blev det et meget handlingsanvisende og
brugbart forløb. Hvilket jo er rigtig dejligt, når man sidder på skolebænken fra 8.30 til
18.30.”
Mødet med BBC’s repræsentanter indgår i en møderække, som er kommet i stand efter
at alle DRs redaktører er flyttet sammen.
”Vi har brug for at definere redaktørrollen, få nogle fælles arbejdsredskaber og en fælles
referenceramme. Så kan vi oparbejde et kollegialt fællesskab, hvor vi kan bruge og hjælpe
hinanden med at løse opgaverne,” siger Marie Louise Hjerrild Poder. ”Så derfor har det
været et stort ønske fra vores side at få noget fælles input at forholde os til.”
Fokus på den kreative vision
"Det var en rigtig god og meget brugbar oplevelse, der fik os til at se vores egen rolle som
redaktører fra en lidt anderledes vinkel," siger en anden af deltagerne, Kirstine
Vinderskov, og fremhævner hvordan Linda Green og Donna Taberer fokuserede på de
kreative sider af arbejdet:
"Som redaktør starter man med en vision, og den skal man være i stand til at give videre.
Så det gælder om at kunne inspirere og ikke bare afgive en bestilling på et program. Man
skal kunne skabe et engagement, tænde følelserne og være med i den kreative proces. Og
noget af det, vi lærte i den sammenhæng var, hvordan man kan stille spørgsmål og ad den
vej åbne for nye sammenhænge."
At det virker, er Kirstine Vinderskov overbevist om, efter at hun og kollegerne havde
lejlighed til at afprøve metoderne på deres egen krop.
"Selv om der selvfølgelig er forskelle på nogle punkter, er der også rigtig mange områder,
hvor det man gør i BBC ligner vores arbejdsvilkår. Og der er flere muligheder og bredere
rammer at arbejde indenfor, end vi måske lige har været opmærksomme på."
Tre år på tre minutter
04. juni 2012 09:20
De otte vindere af DRs og ’Informations’ Ph.d-Cup er fundet og blev i den forgangne uge
hyldet af blandt andre DRs generaldirektør Maria Røbye Rønn og uddannelsesminister
Morten Østergaard.

”Forestil jer, I skal have taget en blodprøve, hvor I ikke skal sidde og vente halvanden time i
et venteværelse. I stedet går I direkte hen til den første ledige robot,” siger Thiusius
Rajeeth Savarimuthu, der har skrevet ph.d. afhandlingen om ’Den automatiske blodprøve’.
Mellem fade, tallerkener og kaffemaskiner i ’Information’s kantine er godt 100 mennesker
mødt op for at fejre de otte vindere af årets ph.d.-cup. En dyst arrangeret af
’Information’ i et samarbejde med DR, som hylder de unge forskeres evne til at formidle
deres viden.
Forskning i stuen
”Tillykke. Det er modigt af jer at kaste jer ud i formidlingens kunst,” siger Maria Rørbye
Rønn henvendt til de otte vindere på de forreste stolerækker.
Hun har givet sig selv den samme udfordring, som DR gav de 24 indstillede i Ph.d.-Cuppen
- formidling på tre minutter. DR tilbød de ph.d.-studerende skærmtræning, hvorefter de
foran et kamera skulle formidle deres afhandling - den ligger der tre års arbejde bag - på
blot tre minutter.
Maria Rørbye Rønn understreger dog, at formidling handler om mere end form:
”Det er værdifuldt i sig selv, og kan styrke jeres faglighed, fordi det tvinger jer til at blive
knivskarpe på jeres pointer.”
”Vi må aldrig blive bange for at sætte viden i omløb, og jeg er glad for at DR kan være med
til at bringe universitetsforskningen helt hjem i stuerne til folk,” slutter generaldirektøren
efter lidt mere end fire minutter.
Ungdommens spejl
Hvert år afleverer studerende i Danmark mere end 1500 ph.d.-afhandlinger. Ud af dem
blev 24 indstillet til Ph.d.-Cuppen, der så dagens lys for første gang i år. De otte vindere
blev udvalgt på samfundsrelevans, og at de var stærke med hensyn til at formidle deres
stof.
På ’Danskernes Akademis’ hjemmeside, kan man se 19 af de 24 indstillede ph.d.’er
præsentere deres afhandling på tre minutter. De korte videoer, der handler om alt fra
zebrafisk til prostitution, vil også blive vist på tv, som små videns-bidder, når ’Danskernes
Akademi’ vender tilbage på skærmen efter sommeren.
Lars Rønnow Torp, der er redaktionschef på DR Videnskab, er glad for at få nogle unge
forskere ind i ”folden”:
”Med Ph.d.-Cuppen er vi med til at sætte fokus på forskningen i Danmark – især på ph.d.
niveau. Det er interessant forskning lavet af nogle af de yngste forskere i landet,” siger
han og tilføjer:
”I dag er de fleste af dem, vi har med i Danskernes Akademi professorer og lektorer som
uden at fornærme nogen, ikke er helt unge længere. Det er vigtigt, at vi får de unge
forskere med også. Det giver de yngre seere noget at spejle sig i.”
Til prisoverrækkelse på ’Information’ fik hver af de otte vindere ét enkelt minut til at
præsenterer deres ph.d. for tilhørerne. En opgave de løste, så man forstod, hvorfor
netop de vandt.

At de stadig har ungdommens mod og frækhed, beviste Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra
Syddansk universitet, da han afsluttede sit minut om ’Den automatiske blodprøve’, og
vendte blikket mod uddannelsesminister Morten Østergaard, mens han sagde:
”Robotten, der kan tage blodprøver, er unik og den første af sin slags i verden. 10
millioner kroner så går den i produktion med det samme.”
0
Torsdag bliver det for alvor hverdag
05. juni 2012 13:52
Siden sidste sommer har DR Kunstklub indsamlet danskernes ’Hverdagsritualer’. Det er
sket ved at opfordre folk til at tage billeder af deres hverdag, og det er mildest talt
væltet ind med fotos.
Lidt over 600 billeder fra over 50 byer og flækker over hele landet strømmede ind, og i
den kommende tid får danskerne så for alvor mulighed for at møde deres og andres
hverdag. Et udvalg af de bedste skud udkommer i bogform torsdag den 7. juni – samme
dag som Copenhagen Photo Festival åbner.
Samtidig bevæger en række af billederne sig fra juni og frem til februar 2013 ud på en
vandreudstilling, der indtil videre bringer billederne til otte byer: Svendborg, København,
Svaneke, Aalborg, Aarhus, Kolding, Herning og Esbjerg. Og flere kommer formentlig til.
På rundrejsen får danskernes billeder af hverdagsritualer følgeskab af Copenhagen
Photo Festivals udstilling ’2200 Hverdagsritualer’, hvor de københavnske Nørrebroborgeres
hverdag er gennemfotograferet. Det var netop den udstilling, der gav den
daglige leder af DR Kunstklub, Ole Huld Jakobsen, ideen til at brede ideen ud sammen med
manden bag Copenhagen Photo Festival, Rasmus Ranum.
Ligheder og forskelligheder
”Jeg blev straks vild med projektet, da jeg så det, og tænkte: Hvorfor kun Nørrebro?
Hvorfor ikke hele landet – både for at se forskellene på indre Nørrebro og Thy, men ikke
mindst også for at få øje på lighederne. Lighederne er mindst lige så slående som
forskellighederne,” siger han.
Ole Huld Jakobsen glæder sig over, at etablerede museer og kunstbygninger velvilligt har

sagt ja til at huse udstillingen.
”Vi håber, at vi både kan give disse steder og deres publikum noget lidt andet end det, de
måske oftest viser. Måske kan vi endda virke som inspiration til nye måder at tænke på
samspillet mellem museum og publikum på, og er vi heldige, lokker vi også nogle ikke faste
museumsgængere ind for at se udstillingen,” siger han.
Vil man se det hele store udsnit af billederne, er det i bogen, der er flest. Her er cirka 200
af de 600 indsendte fotos med. Udstillingen har været udsat for en skarpøjet kuratering,
hvor kun de allersmukkeste, mest tankevækkende og mest sigende billeder er med.
Bogen vil kunne købes på de udvalgte udstillingssteder samt andre udvalgte steder. Se
mere på www.dr.dk/kunst.
Folk med is i maven får billige billetter
07. juni 2012 09:15
Med de engelske promenadekoncerter som forbillede vil DR sælge billetter til 25 kroner
på dagen under næste uges Sommerfestival.
”Alt kommer til den, der venter”, siger man. Og selv om det ikke passer altid, er der i hvert
fald noget om snakken, når DR i næste uge holder sin første Sommerfestival i
Koncerthuset fra den 15.-23. juni.
Med de engelske promenadekoncerter som forbillede vil der hver dag i løbet af de otte
dage med fyraftenskoncerter med DRs ensembler blive sat billetter til salg i døren til 25
kroner – inklusive gebyr. Så med lidt hurtig hovedregning, vil det sige, at billetterne reelt
koster fem kroner, og at resten går til håndteringen af billetterne.
Hvis man ikke har så meget is i maven eller vil sidde et andet sted end parterre i
Koncerthuset, kan billetterne købes allerede nu, og så koster de 150 eller 75 kroner. Og er
man sikker på, at man vil i Koncerthuset samtlige otte dage, festivalen varer, kan også
løse partoutkort til samtlige otte koncerter for 650 kroner.
Tilbagelænet stemning
Hele tanken med de billige billetter i sidste øjeblik er, at alle skal kunne være med. Det skal
ikke være billetprisen, der holder folk tilbage for at sætte sig på de røde sæder i
Koncerthuset.

Sommerfestivalen bliver åbnet den 15. juni af Hella Joof og Nikolaj Koppel. Ved første
koncert står DR Symfoniorkestrets tidligere chefdirigent og nuværende æresdirigent
Thomas Dausgaard i spidsen for orkestret , mens violinist Christina Åstrand er solist.
Før og efter koncerterne, der starter klokken 17.30 og varer cirka en time uden pause, vil
der være hygge og tilbagelænet stemning omkring Koncerthuset. Der er café, og hver
klokken 17.00 vil der være ’Mød musikken’ på scenen, hvor man kan møde nogle af de
medvirkende i dagens koncert – interviewet af en P2-vært. Efter koncerterne vil der
være Klassisk Lounge med P2-programmet ’Natsværmeren’, hvor dj’s mikser klassisk
musik på stedet.
Det fulde program for DRs Sommerfestival kan ses på www.dr.dk/koncerthuset, hvor
billetter også kan købes.
DR har fået et bedre ry ude i byen
07. juni 2012 13:08
I den årlige imageundersøgelse af 140 virksomheders ry og rygte i Berlingske Business
Magasin har DR taget et ordentligt hop op ad listen.Placeringen er den bedste siden
2005.
Der bliver talt pænere om DR ude i byen, end der blev for et år siden. Ja, faktisk er DRs ry
og rygte nu det bedste siden 2005.
Berlingske Business Magasin – der engang i fortiden hed Børsens Nyhedsmagasin, kom
torsdag ind ad abonnenternes brevsprækker med den årlige imageanalyse, hvor 3.695
erhvervsledere har vurderet 140 selskaber på ni forskellige image-parametre. Og her er
DR rykket gevaldigt op ad listen i år – fra plads 134 sidste år til en placering som nummer
98 i 2012.
Dermed er DR i top fem blandt de virksomheder, der har oplevet den største imagestigning
fra 2011 til 2012. DR og de 139 andre virksomheder i undersøgelsen er blevet
vurderet på for eksempel ledelse, troværdighed, kvalitet, kommunikation,
konkurrenceevne, finansiel styrke, og om de har kompetente og servicemindede
medarbejdere.
DR er især røget i vejret på områder som ansvarlighed, troværdighed, kompetente

medarbejdere og kommunikation.
Ro på bagsmækken
I bladet får hvert firma tre linjer med på vejen, og her skriver Berlingske Business
Magasin:
”Mediehusets generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har indtil videre vist sig som en
effektiv organisator, der har skabt ro på bagsmækken. DRs image er det bedste siden
2005,” hedder det.
Journalisten.dk har spurgt redaktøren for Berlingske Business Magasin, Claus Skovhus,
om DRs oprykning med 36 pladser på listen skyldes store fremskridt, eller at DR lå helt
rædderligt sidste år som nummer 134 ud af 140.
»DR var virkelig langt nede sidste år, men det er bemærkelsesværdigt, at DR har
forbedret sig på nogle af felter, hvor de var virkelig svage. På feltet ledelse har de fået et
klart fremskridt, og det må handle om, at DR har fået ansat Maria Rørbye Rønn som ny
generaldirektør efter en turbulent periode. De er også blevet bedre til at kommunikere,
ligesom DR fået en bedre vurdering på både ’troværdighed’ og ’kvalitet’,« siger Claus
Skovhus til journalisternes fagblad.
TV 2/Danmark er rykket fra plads 113 til nummer 93, mens DSB heller ikke i år har løst
billet til en bedre placering. Ligesom sidste år er statsbanerne nummer sjok og 140.
På ét punkt går det dog tilbage for DR i undersøgelsen, som Instituttet for
Opinionsanalyse, Mannov og Berlingske Business Magasin har lavet i fællesskab. På
målepunktet ’Kendskab’ er DR dalet fra en tredjeplads til nummer 10. Her topper Danske
Bank, mens Mærsk er nummer to.
Medarbejdermøde om ny tv-kanal struktur
04. juni 2012 15:34
Atriet i DR Byens segment 30Kirsten Stubbe-TeglbjærgMedarbejderne samlesFlere
hundrede medarbejdere var mødt op i atriet i DR Byens segment
3.350620Livestreaming0Kirsten Stubbe-TeglbjærgLivestreamingMødet blev også
livestreamet til hele DR via DRinde.350620Hyldedrik0Kirsten Stubbe-
TeglbjærgForfriskninger inden mødestartDer blev serveret hyldedrik og chokolader med
de seks nye tv-kanalers logoer.350620Maria Rørbye Rønn0Kirsten Stubbe-
TeglbjærgGeneraldirektøren byder velkommenMaria Rørbye Rønn beklagede, at nogle
medarbejdere først havde fået nyheden om den nye kanalstruktur på andre medier. "Det
er svært at styre kommunikationen i det her hus, men jeg håber, I går herfra og føler at I
har fået den bedst mulige information," sagde hun. 3506206 - Gitte0Kirsten Stubbe-
TeglbjærgMediedirektør Gitte Rabøl"Det er noget af en øvelse, vi er ude i her. Vi skal
gentænke kanalernes DNA. Det at have en kanal, der hedder 'DR HD' ville svare til at have
en kanal, der hed 'DR Farvefjernsyn," sagde Gitte Rabøl om, hvorfor 'DR HD'
nedlægges.350620Indholdet af den nye tv-plan0Kirsten Stubbe-TeglbjærgIndholdet af
den nye tv-planDer blev lyttet intenst fra både gulvet ...350620Indholdet af den nye tvplan0Kirsten
Stubbe-TeglbjærgIndholdet af den nye tv-plan... og fra
toppen.350620Spørgsmål og svar0Kirsten Stubbe-TeglbjærgSpørgsmål og svarDer blev
spurgt til blandt andet økonomi, satire, DR2 som kommende nyhedskanal, og hvad der

kommer for de 13-14 årige,der ikke er omtalt af medieforskningstekniske grunde...
350620Efter mødet0Kirsten Stubbe-TeglbjærgEfter mødet"Spændende" og "positivt",
sagde medarbejderne efter mødet. Støre fokus på nettets muligheder og noget mere "tv,
der lugter af mand," blev dog også efterspurgt. 350620
Code Component: Use preview to show it
’Radio Rita’ vender tilbage til DR
07. juni 2012 15:05
Efter 25 år i dvale vender Radio Rita tilbage. Skoleelever, lærlinge og alle de andre unge
radiolyttere dengang midt i 80’erne kan nu genopleve en svunden tid, når P4 sender
radioprogrammet ’Radio Rita tur-retur’.
Danmarks første lokalradio, Radio Rita med sloganet ”din station efter skoletid” -
dukkede í 1983 op på P3. Nu kan lytterne genopleve den tid, hvor den lille radiostation i
Nordby havde en ’samsendingsaftale’ med Danmarks Radio. Radio Rita sendte fra den 31.
januar 1983 til den 25. november 1987.
Monica Krog-Meyer tager lytterne med tilbage til dengang, hvor fru Rita med hård hånd
styrede sine ansatte: Sin niece Monica, Hans Otto (Bisgaard) og Finn (Hagen Storgaard),
kaldet ’Fætter Finn fra landet’. De tre sørgede på skift for musikken til lytterne, mens
Poul Erik (Heilbuth) og Hans (Bülow) stod for de journalistiske indslag. De kaldte sig
’Drengene’ med eget motto: ”Det er før det bliver til nyheder!”
Radio Rita var de unges radio, med fokus på skoleeleverne, lærlingene og andre unge. Her
blev der leget med virkeligheden, og man kunne aldrig være helt sikker på, om
reportagerne var seriøse interviews eller satire.
”Forældre, skolelærere og det daværende radioråd var bekymret for, om ungdommen blev
lokket i uføre. De unge selv kunne sagtens skille tingene ad og nød at blive taget alvorligt”,
siger Monica Krog-Meyer.
’Radio Rita tur retur’ bliver en slentretur ned af mindernes boulevard fem lørdage i
sommeren 2012. Her vil en lang række af landets skuespillere dukke op i forskellige roller:
Inger Hovman er Fru Rita og desuden medvirker Monrad og Rislund, Peter Belli, Ole
Stephensen, Anne Marie Helger, Jens Arentzen, Peter Larsen, Susanne Oldenburg, Steen
Rasmussen fra Wikke og Rasmussen, Johnny Reimar, Kirsten Rolffes, Margrethe Koytu,
Lotte Tarp og mange andre.

Redaktionen vil gerne høre, hvad lytterne kan huske fra ’den rolige time’ ml. 3-4, hvor
Radio Rita sendte og spørger: Hvor lyttede du? Hvad betød programmet for dig? Er der
særlige begivenheder, du kommer til at tænke på?Lytterne fra dengang kan skrive, hvad
de kan huske på www.dr.dk/radiorita eller på Facebook ”Radio Rita tur-retur”
Første gang 7. juli kl. 10-12
Storbritannien i opløsning – Ny serie på P1
06. juni 2012 11:16
Storbritannien knager i fugerne. Den sidste og ældste rest af det store imperium er
truet af opløsning. Både Skotland og Wales har fået smag for selvbestemmelse, mens
unionens absolutte sværvægter England er i vildrede.
I en ny programserie på tre sætter P1 fokus på Storbritanniens gradvise opløsning.
I århundreder har det at være britisk været en identitet i sig selv. Englændere, walisere
og skotter har i fællesskab kæmpet og ofret liv i forsvaret af Storbritanniens territorium
og interesser.
Først britisk
-Befolkningen var først og fremmest britisk – dernæst måske skotsk, walisisk eller
engelsk. Og så skal man ikke glemme Nordirland, som slet ikke hører med til
Storbritannien, men som er en del af Det britiske Kongedømme. Titusinder af nordirere
forblødte i Den første Verdenskrigs skyttegrave i forsvaret af kongedømmet – ikke
Storbritannien, siger Niels Lindvig, tilrettelægger af programserien.
Det britiske fællesskab har dybe rødder i historien. Den politiske union med England og
Skotland er over 300 år gammel og aldrig revideret, men nu - for første gang er
fællesskabet under alvorligt pres.
Landenes løsrivelse
-I 2014 skal Skotland have folkeafstemning om fuld selvstændighed – altså løsrivelse fra
Storbritannien. I Wales går udviklingen langsommere, men retningen er entydigt mod
walisiske selvbestemmelse. Parlamenterne i begge lande: Wales og Skotland har siden

årtusindskiftet udvidet deres magt løbende samtidig med, at England ikke har flyttet sig
ud af stedet, siger Niels Lindvig.
Den kulturelle samhørighed er splittet, og den politiske union er godt på vej til at smuldre.
Regeringen og parlamentet i London bekæmper udviklingen med næb og klør, men selv om
Skotland ikke skulle blive fuldt selvstændigt, så står udviklingen ikke til at vende. Men hvad
skal der blive af Storbritannien, England og ’Rule Britannia’ i en sådan fremtid?
I England virker det, som om man endnu ikke har villet erkende, at de andre lande i
Storbritannien er i fuld gang med at etablere en ny identitet – deres egen.
England har ikke noget eget parlament. Alt dikteres af det fælles britiske Underhus i
London, hvor skotter, walisere og nordirere sidder med og med deres stemmer er med til
at afgøre udviklingen blandt andet i England. Det finder flere og flere englændere unfair,
fordi engelske politikere ikke længere har noget at skulle have sagt over udviklingen i
Skotland, Wales og Nordirland.
Serien er tilrettelagt af Niels Lindvig, journalist på Orientering på P1, med Amerika,
Storbritannien og Irland som fagområde.
Storbritannien i opløsning sendes på P1 torsdage kl. 11.30 og fredage klokken 18.10, og
serien kan løbende hentes som podcast og lyttes fra dr.dk/p1.
Erik Valeur får DR Romanprisen 2012
03. juni 2012 11:12
Forfatteren og journalisten Erik Valeur har været lidt af en prissluger med sin
debutroman ’Det syvende barn’. Han har allerede fået Weekendavisens Litteraturpris,
Debutantprisen og Det Danske Kriminalakademis Harald Mogensen Pris, og søndag kunne
han udvide vinderlisten.
Da kunne programmet ’Café Hack’ på P4 løfte sløret for, at han bliver årets modtager af
DR Romanprisen, hvor der samtidig følger 25.000 kroner med.
Omdrejningspunktet i Erik Valeurs 692 sider store roman er syv børn, der tilbringer de
første måneder af deres liv på samme stue på et spædbørnehjem. Seks kommer ud i nye

familier, men én af dem bærer på en voldsom hemmelighed. Og så florerer der også en vis
John Bjergstrand i bogen.
’Det syvende barn’ bygger til dels på Erik Valeurs egen fortid, da han de første to år af sit
liv boede på Mødrehjælpens børnehjem i Skodsborg. Både som barn og voksen har han
holdt kontakten til personalet på stedet, og det er med afsæt i disse oplevelser, han har
skrevet romanen og lagt krimivinkler og mysterier oveni.
Diskuteret på biblioteker
Uddelingen af DR Romanprisen kommer som kulminationen på et halvt år, hvor DR
sammen med lyttere og læsere fra hele landet har valgt årets mest interessante roman.
Først har DR – sammen med landets biblioteker – udvalgt seks kandidater til prisen.
Herefter er bøgerne blevet læst, diskuteret og vendt af de mange deltagere i DR
Romanklubberne på i omegnen af 50 biblioteker landet over.
Det er så en jury på fem medlemmer – også fra DR Romanklub-læsekredsene, som har
valgt modtageren af prisen ud. Til sidst var fire romaner fra året med i opløbet; nemlig
Jonas T. Bengtssons ’Et eventyr’, Erik Valeurs ’Det syvende barn’, Henrik Andersens
’Beskyttelseszonen’ og Lisbeth Bruns ’Det du mister’.
”Persontegningen er meget levende beskrevet og virkelig rørende - specielt
beretningerne fra børnenes opvækst. Derfor bliver man meget grebet af bogen og husker
den. Også følelsesmæssigt,” hedder det blandt andet i motiveringen fra juryen.
Jurymedlemmerne kalder det også ”et fantastisk ambitiøst projekt, som rent faktisk
lykkes,” ligesom de siger, at ’Det syvende barn’ er litteratur, ”der forholder sig til
virkeligheden og sætter nogle tanker i gang.”
56-årige Erik Valeur er uddannet journalist i 1980, og han har blandt andet arbejdet for
Berlingske Tidende, DR, Information, Månedsbladet Press og forbrugerbladet Tænk. I 1995
fik han journalisternes fineste pris, Cavlingprisen, for undersøgelsen af Nørrebrosagen
for Radioavisens undersøgende magasin ’Refleks’.
Pavestolt
Selv siger Erik Valeur om DR Romanprisen:
"Jeg ved jo, hvor grundigt, prisen har været under overvejelse i DRs læseklubber over hele
landet, og det gør mig selvfølgelig ekstra pavestolt over at være den udvalgte,” siger han.
Sidste år var det forfatteren Birgithe Kosovic, der modtog DR Romanprisen for bogen
’Det dobbelte land’, mens forfatteren og journalisten Jakob Ejersbo fik den posthumt i
2010 for bogen ’Liberty’. Også Sissel Jo-Gazan, Jens Smærup Sørensen og Carsten
Jensen er blandt de tidligere modtagere.
DR Romanklubben er en del af DRs Læseklubber, der til sammen har 73.000 medlemmer.
Både dem og DR Romanprisen kan man læse meget mere om på dr.dk/bog.