Efterretningsmæssig risikovurdering 2010 - Forsvarets ...

Globale tendenser
Globaliseringen påvirker de globale strategiske forhold ved at skabe voksende gensidig afhængighed,
ligesom den bidrager til at sprede vestlige økonomiske, politiske, kulturelle og verdslige idealer. Den
øger samtidig risikoen for transnational terrorisme, organiseret kriminalitet og spredning af våben og
våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben.
Den voksende gensidige afhængighed, som
globaliseringen medfører, påvirker de globale
strategiske forhold. Samtidig opstår der som
reaktion på globaliseringens spredning af især
vestlige økonomiske, politiske, kulturelle og
verdslige idealer bevægelser, som er stærkt kritiske
over for denne udvikling. Reaktionerne
kommer typisk til udtryk i en negativ holdning
til Vesten, ikke mindst USA. Den mest ekstreme
reaktion kommer fra de militante sunniekstremistiske
terrorbevægelser med udspring i Mellemøsten,
det sydlige Asien og immigrantmiljøer
i Vesten. Det præger den sikkerhedspolitiske
situation, især forholdet mellem Vesten og den
islamiske verden. Det kommer bl.a. til udtryk i
terrorisme, spredning af våben og våbenteknologi,
herunder masseødelæggelsesvåben, samt
politisk ustabilitet i en række stater. Dette konfliktbælte
strækker sig fra Sydøstasien over det
Generelle sikkerhedspolitiske udviklingstræk
sydlige Asien og Mellemøsten til Nordafrika
og langt ned i det afrikanske kontinent. Hertil
kommer usikkerhed om energipriser og energiforsyning
samt organiseret kriminalitet.
Til dette billede føjer sig stigende indvandring
i Europa. Den demografiske udvikling vil frem
mod 2030 øge de mindre udviklede landes andel
af verdens samlede befolkning.
I størstedelen af Afrika og den arabiske del af
Mellemøsten vil antallet af unge stige stærkt.
I resten af verden vil andelen af ældre vokse
kraftigt i forhold til arbejdsstyrken, og det vil
lægge pres på de offentlige udgifter, som skal
finansieres gennem øget skatteopkrævning eller
stigende arbejdsudbud. Det vil samlet set
øge indvandringspresset fra store dele af Afrika
og Mellemøsten.
Globaliseringen medfører, at tyngden i verdensøkonomien forskydes fra USA og Europa mod Kina
og Indien. Selv om USA’s globale dominans vil blive svækket, vil USA forblive den stærkeste magt
på meget langt sigt.
Hverken USA, EU, Kina eller Indien vil kunne
dække stigningen i deres energiefterspørgsel
med egen produktion og vil derfor i stigende
grad blive afhængige af importeret olie og gas.
Det vil få den internationale handel med olie og
gas til at vokse. Den stigende produktion vil blive
koncentreret i færre regioner, først og fremmest
i OPEC-landene og i Rusland, og den større
energiafhængighed af disse udbydere vil føre til
øget risiko for udbudskriser. Dette skyldes, dels
at udbuddet er koncentreret i regioner, som er
præget af konflikter, dels at en eventuel blokering
af strategiske punkter, hvor store dele
af verdens olie- og gaseksport transporteres
igennem, vil påvirke udbuddet kraftigt. Kritiske
strategiske punkter er Hormuzstrædet, Adenbugten
og Malaccastrædet.
Den økonomiske krise
Den verdensomspændende økonomiske krise
har tydeligt vist, at ingen lande kan undgå at
blive påvirket, når de største økonomier bliver
udsat for økonomisk tilbageslag. Der er flere
tegn på, at den økonomiske krise har nået
bunden, men det skyldes i høj grad de massive
hjælpepakker, som har stimuleret efterspørgslen.
Samtidig har hjælpepakkerne ført kraftige
Globale tendenser 49