DFF Nyhedsbrev nr. 71, marts 2008 - Dansk Filmfotograf Forbund
DFF Nyhedsbrev nr. 71, marts 2008 - Dansk Filmfotograf Forbund
DFF Nyhedsbrev nr. 71, marts 2008 - Dansk Filmfotograf Forbund
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Mere end 50 år i dansk film<br />
Bog anmeldelse<br />
Læs om skygger og bliv<br />
inspireret<br />
I forrige nummer af ”<strong>Nyhedsbrev</strong>et”<br />
hvor jeg fortalte om min daværende<br />
skygge på soveværelsets væg,<br />
lovede jeg at fortælle om en bog jeg<br />
fandt i en boghandel under en tur<br />
til New York.<br />
Side 10<br />
Lys og skygge i mit elskede NY.<br />
Foto Kim Hattesen<br />
Rådighedssamtaler<br />
og jobsøgning<br />
Læs hvad sagsbehandler<br />
Margrethe Bøje Christensen FAF,<br />
har af gode råd og vejledning.<br />
Vejviser til nyt job –<br />
Bare ikke i filmbranchen<br />
Side 16<br />
NR. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> - 8. ÅRGANG<br />
Er alting glemt om 100 år<br />
Om 100 år kan du stadig se en gammel Fy & Bi film –<br />
men hvad med den film du optager lige nu?<br />
Ved årsskiftet kunne man<br />
i New York Times læse en<br />
spændende artikel omkring<br />
opbevaring af film i<br />
vor moderne digitale<br />
tidsalder. Det er interessant<br />
læsning på mange<br />
måder – og måske også<br />
lidt overraskende<br />
for mange.<br />
Bodil og Robert<br />
<strong>2008</strong><br />
Den danske udgave af en Oscar uddeling<br />
fandt sted på Kultur-Docken<br />
i København d. 3. februar <strong>2008</strong>. Her<br />
uddelte Danmarks Film Akademi 25<br />
priser til de bedste præstationer i<br />
danske film i 2007, og søndag 24.<br />
februar forsatte Filmmedarbejderforeningen<br />
- årets 11 Bodil-priser<br />
blev uddelt ved et stort gallashow i<br />
Imperial Bio.<br />
Forsættes på bagsiden.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> har talt med<br />
tre af de personer, der er<br />
rigtig tæt på problemerne<br />
i Danmark -<br />
Læs her deres version.<br />
side 4<br />
Imago<br />
generalforsamling i<br />
Amsterdam<br />
Den afgående præsident Andreas<br />
Fischer-Hansen <strong>DFF</strong> takker, efter en<br />
mere end 5 min. lang stående ovation<br />
fra samtlige medlemslande, for<br />
rosende ord og for en meget fin<br />
skulptur, som han modtog fra<br />
Imago.<br />
Læs hele beretningen Side 9
<strong>DFF</strong><br />
Adresseændringer<br />
Steffen Led Sørensen<br />
Vejlegade 7, 1. th.<br />
2100 København Ø<br />
Jacob Banke Olesen<br />
Nansensgade 24, 3. tv.<br />
1366 København K<br />
<strong>DFF</strong>'s nye postadresse:<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Filmfotograf</strong> <strong>Forbund</strong><br />
Postboks 81<br />
1003 København K<br />
Vores klublokaler har skiftet<br />
adresse til:<br />
Tv-byen<br />
Gyngemose Parkvej 86<br />
2860 Søborg<br />
<strong>DFF</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Filmfotograf</strong> <strong>Forbund</strong><br />
Postboks 81<br />
1003 København K<br />
dff@dff-dk.dk<br />
Tlf.: 61 33 54 04<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong><br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Jan Weincke<br />
Redaktion:<br />
Erik Thal-Jantsen<br />
Kim Hattesen<br />
Thomas Gerhardt<br />
Thomas Holm Christensen<br />
Administration:<br />
Forretningsfører<br />
Caroline Egeland<br />
Redaktionens adresse:<br />
Postboks 81<br />
1003 København K<br />
redaktionen@dff-dk.dk<br />
Tryk og forsendelse:<br />
AP Data<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et udsendes af<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Filmfotograf</strong> <strong>Forbund</strong>.<br />
Kontakt/mail: Tlf. 61 33 54 04<br />
dff@dff-dk.dk ved adresseændring eller<br />
manglende levering.<br />
<strong>DFF</strong>´s Bestyrelse<br />
Formand:<br />
Jan Weincke (JW)<br />
weincke@webspeed.dk<br />
Næstformand:<br />
Caspar Høyberg (CH)<br />
casperhoyberg@webspeed.dk<br />
Kim Hattesen (KH)<br />
mail@kimhattesen.dk<br />
Edward Fris-Møller (EFM)<br />
ed@steadi.tv<br />
Thomas Gerhardt (TG)<br />
thomas@gerhardt.dk<br />
Jan Pallesen (JP)<br />
mail@janpallesen.com<br />
Erik Thal-Jantzen (ETJ)<br />
focusfilm.erik@post.tele.dk<br />
Birger Bohm (BB)<br />
minima@sol.dk<br />
Tao Ahler (TA)<br />
mail@tao.as<br />
Side 2 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
<strong>DFF</strong> <strong>DFF</strong><br />
Kontaktpersoner<br />
B-FOTOGRAF anliggender<br />
Erik Thal-Jantzen<br />
T: 39 40 44 19 M: 40 74 41 19<br />
focusfilm.erik@post.tele.dk<br />
COPY-DAN fordeling<br />
Dirk Brüel<br />
T: 44 44 02 02 M: 28 40 02 02<br />
d.b@mail.dk<br />
DANSK KUNSTNERRÅD<br />
Torben Glarbo<br />
T: 45 93 52 52 M: 20 86 82 88<br />
torben@glarbo.dk<br />
FORHANDLER (Filmkontrakter)<br />
Stine von Klitzing<br />
M: 29 45 54 48<br />
forhandleren@dff-dk.dk<br />
FORSIKRING<br />
Jan Weincke<br />
T: 48 30 29 28 M: 40 43 39 28<br />
weincke@webspeed.dk<br />
FÆLLESFONDEN (<strong>DFF</strong> og FAF) Charlotte<br />
Eeg. Sekretær FAF<br />
Ce@filmtv.dk<br />
<strong>DFF</strong>'s IMAGO-delegeret<br />
Casper Høyberg<br />
T: 35 36 43 44 M: 26 24 17 03<br />
casperhoyberg@webspeed.dk<br />
KOLLEKTIVE BÅND-KOPIMIDLER<br />
Søren Berthelin<br />
T: 35 42 55 26 M: 21 43 95 81<br />
berthelin@mail.dk<br />
KONTINGENT<br />
Regnskabsfører<br />
Line Sølyst T: M: 40 72 38 06<br />
bogholderiet@lite.dk<br />
OVERSÆTTELSER<br />
Lars Thomas<br />
T: 35 83 84 81<br />
dff@dff-dk.dk<br />
FORRETNINGSFØRER<br />
Caroline C. Egeland<br />
M: 61 69 28 27<br />
caroline@dff-dk.dk<br />
WEBMASTER<br />
He<strong>nr</strong>ik Strunge<br />
T: 43624328 M: 26734822<br />
webmaster@dff-dk.dk
Forleden hørte jeg beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjort Frederiksen<br />
i Go’ morgen Danmark - det var ikke<br />
rart.<br />
Nu var jeg godt nok lige vågnet,<br />
men så meget forstod jeg, han er<br />
ikke ret vild med filmarbejdere og<br />
slet ikke med dem som er freelance,<br />
hvilket de fleste jo er –<br />
meget naturligt.<br />
På vej til arbejdet, jeg har et pænt<br />
stykke hver morgen, undrede jeg mig<br />
over at staten bruger millioner af kroner<br />
på uddannelse af folk netop til<br />
vores branche, når ministeren nu var<br />
så bange for et par arbejdsløse filmfolk.<br />
Man siger at Filmskolen er et af lan-<br />
Beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjort Frederiksen:<br />
Tænkeren – en falsk efterligning.<br />
dets dyreste uddannelsessteder.<br />
Hvert andet år udklækkes 6 fotografer,<br />
6 instruktører, 6 tonemestre og 6<br />
producere, foruden dem der kommer<br />
fra Tv, animations- og manuskriptlinien,<br />
så det ville da blive til sådan ca.<br />
50 færre arbejdsløse hvert andet år,<br />
hvis de lukkede skolen. Vi ville godt<br />
nok få en masse ansatte fra Filmskolen,<br />
som blev arbejdsløse, så ministeren<br />
har nok vurderet at det ville være<br />
mere vanskeligt for dem (de ansatte<br />
på skolen) at finde et andet arbejde<br />
og så skal vi jo ikke glemme at de er<br />
statsansatte – det ville ikke se godt<br />
ud i ministerens statistikker.<br />
Men vi producerer altså kun omkring<br />
25 spillefilm om året, foruden lidt<br />
kort- og dokumentarfilm, en hel del<br />
reklamefilm og noget Tv.<br />
Det siger sig selv, at tager vi blot<br />
filmfotograferne, så er der mange<br />
flere, end der er produktioner, og<br />
derfor er der også perioder hvor en<br />
Formanden har ordet…<br />
hel del ikke har job og derfor melder<br />
sig arbejdsløse i kortere eller længere<br />
perioder – hvilket vi i øvrigt også betaler<br />
til FTF-A for at kunne gøre.<br />
Det er derfor ikke kun staten, der betaler<br />
til dem der er arbejdsløse, men<br />
også de arbejdsløse selv, i kraft af<br />
deres forsikring – og den er ikke helt<br />
billig.<br />
Nu har beskæftigelsesministeren<br />
imidlertid bestemt sig for at redde<br />
landets økonomi og det er da smukt.<br />
Så derfor skal alle filmfolk og andre<br />
inden for de ”kunstneriske” fag tvinges<br />
ud i job, de ikke har en pind forstand<br />
på – eller også må de lade være<br />
med at melde sig arbejdsløse. Begge<br />
dele ser fint ud på ministerens<br />
statistikker – ingen arbejdsløse og<br />
staten har sparet en ”masse” penge<br />
til understøttelse. Man mener denne<br />
omtalte gruppe er på ca. 3200 ud af<br />
5.500.000 mennesker – så det er jo<br />
helt tydeligt for enhver, at her kan<br />
spares rigtig mange penge.<br />
Nu er filmfolk jo ikke dovne af natur,<br />
så de fleste tager gerne andre job,<br />
når de er ledige. Men der vil uden<br />
tvivl altid være nogen, som enten ikke<br />
finder noget, eller hvor ”pausen”<br />
mellem 2 job er så kort, at det ikke<br />
kan nytte at søge. Så må de selvfølgelig<br />
straffes – og straffes hårdt. Det<br />
mener hr. Frederiksen i hvert fald.<br />
Han har jo også sit på det tørre –<br />
lang sommerferie, vinterferie, juleferie<br />
osv., og så har han frem for alt en<br />
hel utrolig fin pension, den dag han<br />
ryger ud af Folketinget – må det ske<br />
snart – og det gælder lige fra den første<br />
arbejdsløse dag. Han skal ikke ud<br />
og søge andet arbejde f. eks som pædagog<br />
– men det er vist også meget<br />
godt for os andre.<br />
Man kan og skal ikke klage over, at<br />
man hele tiden skal prøve på at undgå<br />
arbejdsløshed og understøttelse,<br />
og det er der da heller ingen der<br />
gør – men man kan og skal klage<br />
over, at man skal sige farvel til det<br />
job man er uddannet til i dyre domme<br />
og som man holder af, blot fordi<br />
der er et par uger eller 5 mellem to<br />
produktioner.<br />
Problemet er ikke, at man skal søge<br />
andre job, når man er ledig. Problemet<br />
er at man skal søge helårs job og<br />
får man et sådant, er man enten helt<br />
ude af filmbranchen meget hurtigt,<br />
eller også må man løbe fra det job<br />
man lige har fået, selvom man har<br />
lovet at blive der. Jeg tror der er<br />
mange arbejdsgivere der betakker sig<br />
for alle de fremtidige ansøgninger<br />
filmarbejderne nu skal i gang med at<br />
sende ud.<br />
Nu sidder du sikkert og tror, at det er<br />
din formand, der er blevet en gammel<br />
sur og bitter mand - men så skulle du<br />
læse Margrethe Bøje Christensens<br />
indlæg om Rådighedssamtaler/<br />
Auguste Rodin: Tænkeren – den ægte.<br />
jobsøgning – specielt for <strong>DFF</strong>- og<br />
FAF’ere – så kan du jo bagefter tænke<br />
lidt over, hvad du nu skal gøre,<br />
næste gang du får en pause mellem<br />
to job.<br />
Så derfor skal alle filmfolk<br />
og andre inden for de<br />
”kunstneriske” fag tvinges ud i<br />
job, de ikke har en pind forstand<br />
på –eller også må de lade være<br />
med at Melde sig arbejdsløse.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 3
Det hinsides er dyrt for digitale film<br />
Der var engang, hvor et filmstudie<br />
kunne pakke en film sammen<br />
med alle dens forskellige bloopers,<br />
ekstra optagelser og andre løse<br />
stumper så snart produktionsholdet<br />
var færdig med den, og sende<br />
det hele i saltminerne. Bogstaveligt<br />
talt.<br />
Efter at have opdaget, at de virkeligt<br />
store penge kommer ved at gensælge<br />
gamle film – til tv, kabel tv, video,<br />
DVD’er og så videre – har firmaer<br />
som Warner Brothers og Paramount<br />
Pictures i årtier gemt deres 35mm<br />
filmoriginaler og forskellige kildematerialer<br />
i arkiver, hvoraf nogle ligger i<br />
en saltmine i Kansas eller i kalkminer<br />
i Kansas og Pennsylvania.<br />
Her kunne en film ligge køligt og behageligt<br />
i mange, mange år, indtil en<br />
eller anden energisk ansat besluttede,<br />
at tiden var moden til, lad os sige<br />
en Wallace Beery special collection<br />
timet til at udkomme på 25 års jubilæet<br />
for genudgivelsen af Barton Fink<br />
i 3D med et hidtil uset blik bag kulisserne<br />
på Coen-brødrene, mens de<br />
forsøger at forklare en indforstået<br />
Hollywood-vittighed til John Torturro.<br />
Det var et gem-og-glem system, der<br />
ikke kostede ret meget, og rettede op<br />
på de selvdestruktive synder hos en<br />
industri, der kasserede sine tidligste<br />
arbejder, eller lod gamle brændbare<br />
film falde hen. (Rent faktisk er det<br />
kun halvdelen af alle film lavet før<br />
1950, der har overlevet.)<br />
Men så kom digitalalderen. Og nu<br />
slås filmindustrien pludselig igen<br />
med muligheden af, at dens mest<br />
kostbare værdier, filmene, ikke er<br />
lige så holdbare, som de plejede at<br />
være.<br />
Problemet kom lige akkurat til offentlighedens<br />
kendskab i sidste måned,<br />
da videnskabs- og teknologirådet hos<br />
Academy of Motion Picture Arts and<br />
Sciences frigav resultaterne af et åre-<br />
AF MICHAEL CIEPLY (New York Times) oversættelse Lars Thomas<br />
langt studium af digital arkivering i<br />
filmbranchen. Rådets rapport med<br />
titlen ”The Digital Dilemma”, kom<br />
frem netop som Hollywood forfatterne<br />
begyndte deres strejke. Industriens<br />
folk, der havde travlt med at stå i<br />
blokader eller undgå dem efter bedste<br />
evne, gik stort set glip af rapportens<br />
overraskende konklusion: At opbevare<br />
en digital master af en film<br />
koster omkring 12.514$ om året,<br />
sammenlignet med de 1.059$ det<br />
koster at gemme en konventionel<br />
film master.<br />
Langt værre er det, at for at bevare<br />
den enorme mængde data der produceres,<br />
når en film ”fødes digitalt” –<br />
det vil sige produceres udelukkende<br />
med elektroniske processer i stedet<br />
for helt eller delvist med film – pres-<br />
Men så kom digital<br />
alderen. Og nu slås<br />
filmindustrien pludselig igen<br />
med muligheden af, at dens<br />
mest kostbare værdier, filmene,<br />
ikke er lige så holdbare,<br />
som de plejede at være.<br />
New York Times<br />
ses opbevaringsomkostningerne op<br />
på 208.569$ om året. Langt højere<br />
end de 486$ det koster at smide de<br />
ækvivalente kameranegativer, lydoptagelser,<br />
fotografier og manuskripter<br />
med bemærkninger fra en ren film<br />
produktion i køleskabet.<br />
Alt dette kan måske virke selvmodsigende.<br />
Det er jo trods alt meningen,<br />
at den digitale magi skal gøre informationer<br />
at alle slags mere tilgængelige,<br />
ikke mindre. Men vid udbredelse<br />
er, som det vil vise sig, ikke det samme<br />
som holdbarhed.<br />
I et telefoninterview tidligere på må-<br />
Side 4 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
neden sagde Milton Shefter, der har<br />
arbejdet med konservering af film i<br />
mange år, og som var med til at skrive<br />
akademiets rapport, at hvis ikke<br />
problemerne omkring opbevaringen<br />
af digitale film blev taget alvorligt,<br />
kunne de sende industrien ”tilbage til<br />
de første dage, hvor de viste en film i<br />
en uges tid eller to, og derefter smed<br />
den væk”.<br />
Shefter og hans medarbejdere siger<br />
ikke, at film rent faktisk er på grænsen<br />
til at blive helt så flygtige. Men<br />
de ser vanskeligheder og tendenser,<br />
der kunne sende mange film eller deres<br />
kildematerialer ud i digital udryddelse<br />
i løbet af relativt få år, hvis ikke<br />
der sker nogle ændringer.<br />
For øjeblikket bliver en kopi af stort<br />
set alle studiefilm – selv ting som<br />
Click eller Miami Vice, der filmes med<br />
digitale processer – gemt i filmformat,<br />
hvilket beskytter det færdige<br />
produkt i mindst 100 år. Men for<br />
filmkendere er den nuværende proces<br />
allerede mindre end perfekt. Uanset<br />
hvordan de filmes, bliver de fleste<br />
film redigeret digitalt, og derefter<br />
bliver en digital master overført til<br />
film. Det kan resultere i billeder af<br />
dårligere kvalitet end en ren filmproces<br />
– og det er dem, der bliver gemt<br />
til fremtiden.<br />
Men arkivarerne mener, at biografernes<br />
konvertering til digital projektion<br />
i løbet af de næste par årtier i betragtelig<br />
grad vil reducere den samlede<br />
efterspørgsel for film, og dermed gøre<br />
det til et svindende marked for hovedfabrikanterne,<br />
Kodak, Fujifilm og<br />
Agfa. På det tidspunkt vil digital oplagring<br />
bliver normen, og dermed give<br />
en hel række nye problemer, som<br />
aldrig generede filmene.<br />
Til at begynde med er den hardware<br />
og de medier – magnetbånd, disketter<br />
og lignende – som filmen lægges<br />
på, meget mindre holdbare end god<br />
gammeldags film. Hvis ikke den kører
ind i mellem, kan en harddisk stivne<br />
på så lidt som to år. DVD’er kan henfalde<br />
på samme måde. I følge en rapport<br />
kan man kun regne med at halvdelen<br />
af en samling kan holde i 15 år.<br />
Ikke særligt betryggende, hvis man<br />
gerne vil tænke århundreder frem.<br />
Man har også opdaget, at digitale<br />
lydbånd har en tendens til at ramme<br />
”muren”, når de henfalder. Almindelige<br />
bånd bliver ridsede, mens digitale<br />
bånd bliver ubrugelige.<br />
Den slags vanskeligheder bliver kun<br />
større af de konstante teknologiske<br />
ændringer. Efterhånden som en ny<br />
generation af digital magi erstatter<br />
den foregående, skal de arkiverede<br />
materialer hele tiden overføres til de<br />
nye formater, hvis ikke de skal blive<br />
ulæselige. NASA forskere<br />
opdagede på den måde i<br />
1999, at de ikke kunne<br />
læse digitale data fra en<br />
Viking rumsonde fra<br />
1975. Formatet var for<br />
længst blevet forældet.<br />
Alt det medfører, at digital<br />
arkivering i højere grad er<br />
en dynamisk end en statisk<br />
proces, og en der koster<br />
langt mere end studierne<br />
har været vant til at<br />
betale tidligere – ikke noget<br />
helt lille problem, når<br />
man tænker på, at filmselskaber<br />
ifølge en ny vurdering<br />
af rådgivningsfirmaet<br />
Global Media Intelligence<br />
er afhængige af deres biblioteker<br />
for omkring en tredjedel af<br />
deres årlige udbytte på 36 milliarder<br />
$.<br />
”Det har ligget i luften, lige siden vi<br />
begyndte at snakke om at gøre tingene<br />
digitalt,” sagde Chris Cookson,<br />
cheftekniker og chef for Warners tekniske<br />
afdeling i en kommentar til arkiveringsproblemet.<br />
Et af de mest forvirrende resultater<br />
af en digital produktion som<br />
”Superman Returns” er, at den nogle<br />
gange giver mere materiale der skal<br />
oplagres i forhold til en konventionel<br />
film, hvilket giver nye spørgsmål om<br />
hvad der egentlig skal gemmes. Den<br />
slags ophobninger kan for eksempel<br />
opstå, når en instruktør eller fotograf,<br />
der ikke behøver at forvalte<br />
filmmængden ganske enkelt lader<br />
kameraerne køre i lange perioder,<br />
mens en scene udarbejdes.<br />
En stor del af de resulterende data er<br />
muligvis ikke mere værd at gemme<br />
end de stavefejl og dårlige sætninger,<br />
der slettes fra en journalists wordprocessorskærm.<br />
Omvendt kan en<br />
interessant udveksling mellem en<br />
stjerne og en filmmager engang spinde<br />
guld som en ”special feature” på<br />
en eller anden fremtidig udgave til<br />
hjemmebrug – så hvem vil være ansvarlig<br />
for at smide den i den digitale<br />
skraldespand?<br />
For øjeblikket gemmer studierne så<br />
meget af dette digitale ”tilbehør”<br />
som muligt. Det oplagres på bånd<br />
eller diske i hvælvinger, der minder<br />
om dem til traditionelle film. Men<br />
hvor meget af materialet, der vil blive<br />
overført, når teknologien ændrer sig<br />
om 7 eller 10 år, er der ingen, der<br />
ved. (Og arkiveringen indenfor den<br />
uafhængige film, kan gå hele vejen<br />
fra omhyggelig bevaring til komplet<br />
uopmærksomhed, bemærkede Andrew<br />
Malts, lederen af akademiets<br />
videnskabs- og teknologiråd.)<br />
En universal standard for opbevaringsteknologi<br />
ville i følge Shefter<br />
være et langt skridt på vejen til at<br />
reducere et problem, der ellers vil<br />
vokse hver gang de genier, som producerer<br />
digital hardware, opfinder<br />
noget, der er en lille smule bedre end<br />
deres sidste omgang trylleri.<br />
Som rapporten siger: ”Hvis vi lader<br />
teknologisk forældelse gentage sig<br />
selv, vil det enten være ensbetydende<br />
med stadig stigende omkostninger –<br />
eller værre – den manglende evne til<br />
at bevare vigtige værdier.”<br />
Med andre ord kan det være, at vi<br />
kommer til at kigge på Wallace Beery<br />
længe efter, at nutidens billeder er<br />
forsvundet.<br />
Til at begynde med er<br />
den hardware og de<br />
medier – magnetbånd,<br />
disketter og lignende –<br />
som filmen lægges på,<br />
meget mindre holdbare<br />
end god gammeldags<br />
film.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 5
Svært at se der er en digital afløser<br />
af Ivan Schmidt, Nordisk Film ShortCut – Technical manager for Norway, Sweden and Denmark<br />
Ivan Schmidt ved at starte Cinevatoren op til endnu en udskydning. Foto: Jan Weincke<br />
Det bliver nok en vanskelig opgave<br />
at finde en digital arkiveringsform<br />
som er lige så enkel, sikker og<br />
billig, som den vi i dag kender og<br />
bruger, for arkivering af analog<br />
filmmateriale.<br />
Hvad er det den nye teknologi ”digital<br />
arkivering på harddiske, datatape eller<br />
HD-tape” er oppe imod?<br />
Hvis de analoge film opbevares<br />
korrekt kan de ligge i flere hundrede<br />
år, uden at man behøver at bekymrer<br />
sig om der findes billede og lyd når<br />
filmen så endelig skal bruges. Hvordan<br />
opnår vi samme enkelte arkiverings<br />
metoder, hvis vi arkiverer filmen<br />
digitalt?<br />
Hvis man har den analoge film liggende<br />
i en filmdåse og man ikke har<br />
mulighed for at opbevare den korrekt,<br />
så kan man åbne filmdåsen, se<br />
og lugte om filmen har det vel. Hvordan<br />
opnår vi den samme sikkerhed<br />
hvis der er tale om en harddisk, datatape<br />
eller et tilsvarende digitalt lagrings<br />
media?<br />
Opbevaring af analog film i Nordisk<br />
Films arkiv, koster for en spillefilm,<br />
bestående af 5 dåser med billednegativ<br />
og 5 dåser med lydnegativ, 325 kr.<br />
pr. år. Udover dette beløb kan der<br />
tilkomme en mere omkostning for at<br />
få materialet registreret ind på lageret,<br />
men den årlige opbevaringspris<br />
er kun 325 kr. pr. år. Kan vi for samme<br />
beløb opbevare en spillefilm på<br />
harddisk, datatape eller HD-tape?<br />
Efter bare 10 - 20 år, kan vi så være<br />
sikre på at der er noget på de diske/<br />
tape vi har liggende, og kan man i det<br />
hele taget få fat i nogle maskiner der<br />
kan afspille de omtalte tape og computer<br />
som det er muligt at tilslutte de<br />
diske som vi bruger for data opbevaring?<br />
Det er skræmmende så hurtigt<br />
På nuværende tidspunkt ligger<br />
der mere ende 50.000 ruller billede<br />
negativer på NF ShortCuts<br />
filmlager, hvilket svarer til omkring<br />
13.000 - 14.000 timer<br />
(scannet 25 fps) og det er kun en<br />
lille del af det filmmateriale der<br />
findes i Danmark.<br />
Ivan Schmidt<br />
de digitale formater og tape bliver<br />
forældet.<br />
Den største ulempe ved at arkivere<br />
analoge film er, at materialet fysisk<br />
fylder meget og det vejer meget. Dette<br />
kan den digitale verden håndtere,<br />
men kan den digitale verden også<br />
håndtere de fordele der er ved analog<br />
opbevaring af filmmateriale, enkelt,<br />
sikkert og billigt.<br />
Side 6 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
På nuværende tidspunkt ligger der<br />
mere ende 50.000 ruller billede negativer<br />
på NF ShortCuts filmlager,<br />
hvilket svarer til omkring 13.000 -<br />
14.000 timer (scannet 25 fps) og det<br />
er kun en lille del af det filmmateriale<br />
der findes i Danmark. Hvis NF Short-<br />
Cut skal opbevare de 50.000 ruller<br />
negativ digitalt og korrekt, det vil<br />
blandt andet sige i fuld opløsning, så<br />
skal negativerne som minimum scannes<br />
i 2K for 16mm negativerne og i<br />
4K for 35mm negativerne.<br />
Film som har mere end 100 år på bagen<br />
kan kopieres til nyt filmmateriale<br />
eller overspilles til alle de nye digitalformater,<br />
ved brug af de nyeste digitale<br />
udstyrsenheder. De nye negativer<br />
som fremstilles, kan altså blive<br />
bedre end det negativ som vi havde<br />
til at starte med.<br />
På nuværende tidspunkt, har jeg<br />
svært ved at se, at der er en digital<br />
afløser for opbevaring af levende billeder,<br />
både for det der allerede er<br />
lavet, men også det der bliver lavet i<br />
fremtiden.
Er titlen på en rapport, der netop<br />
er blevet offentliggjort af Academy<br />
of Motion Picture Arts and Sciences<br />
– altså Oscar organisationen<br />
og dermed Hollywoods tunge drenge.<br />
Det er en rapport der slår fast,<br />
med skræmmende præcision, at det<br />
kan godt være at film i dag optages<br />
digitalt, postproduceres digitalt og<br />
snart også vises digitalt i biograferne.<br />
Men langtidsbevaring af digitale<br />
medier er en helt anden snak. Det<br />
kan være billigere at producere og<br />
distribuere digitalt, men det bliver<br />
til gengæld uforholdsmæssigt meget<br />
dyrere at bevare digitale film, i<br />
forhold til den analoge film vi kender.<br />
Dertil kommer, at den bærende<br />
tanke i traditionel filmbevaring –<br />
køligt og tørt klima betyder lang<br />
bevaringshorisont – ingen mening<br />
giver i en digital fremtid. De digitale<br />
data skal holdes ved lige, de skal<br />
migreres til nye platforme med jævne<br />
mellemrum, det anslås at skulle<br />
ske hvert femte eller tiende år. Enten<br />
fordi data er skrøbelige eller<br />
fordi de medier der skal tolke<br />
dem – afspille dem – hele tiden<br />
ændrer sig.<br />
Men hvorfor skulle det være så<br />
svært? I efterhånden mange år har<br />
Statens Arkiver modtaget digitale<br />
filer til bevaring, tv-udsendelser bliver<br />
i dag hentet fra æteren af Statsbiblioteket<br />
og lagt på servere til bevaring.<br />
Skulle film være noget andet?<br />
Nej, for så vidt ikke, og så alligevel.<br />
Forskellen er antallet at bits der skal<br />
bevares og dermed økonomien i bevaring.<br />
For filmbilledet i D-cinema<br />
standard eller den endnu højere anbefalede<br />
bevaringsstandard, rummer<br />
uendeligt mange flere informationer<br />
end et tv-program endsige et dokument.<br />
F.eks. beregner Statsbiblioteket<br />
at de 100.000 timer radio og TV<br />
der er indsamlet i 2006 fylder 88 terabyte.<br />
En spillefilm i 2K opløsning<br />
fylder ca. 4 Terabyte. Alt andet lige<br />
vil de årlige 25 danske spillefilm datamæssigt<br />
fylde mere end 100.000<br />
timers radio og TV. Mængden får et<br />
ubehageligt økonomisk perspektiv<br />
når vi i dag regner med, at bevaring<br />
Det digitale dilemma -<br />
af områdedirektør for Museum & Cinematek Dan Nissen<br />
Dan Nissen Foto: Kim Hattesen<br />
af en terabyte data koster 50.000<br />
Dkr. pr år.<br />
Og så taler vi kun om bevaring af de<br />
færdige værker. Ikke fraklip, ekstramateriale<br />
osv., alt det der skal/kan<br />
Herhjemme har<br />
Filminstituttets<br />
museumsarkiv i dag etableret<br />
de bedst tænkelige<br />
forhold for bevaring af<br />
analoge film.<br />
Dan Nissen<br />
bruges til fremtidige udgivelser. Og vi<br />
ved, at med den digitale teknik, er<br />
det lettere og billigere at optage meget.<br />
Den nævnte rapport har som eksempel<br />
en film, hvor alt optaget location<br />
materiale ligger på 5.000<br />
HDCAM SR bånd. Forsøg på at bevare<br />
dette i ukomprimeret og ukrypteret<br />
form har et dataomfang som det kun<br />
giver mening at bevare for de største<br />
film og rigeste selskaber, og det vel<br />
endda knap nok. Derfor er der mange<br />
Hollywood produktioner, der, selvom<br />
de er optaget digitalt og måske endda<br />
distribueres digitalt, for bevaring<br />
skydes som filmnegativ. Det er ikke<br />
styret af veneration for mediet eller<br />
traditionel tænkning, men er en klar<br />
og rational beslutning, styret af økonomiske<br />
overvejelser samt bevaringssikkerhed.<br />
Herhjemme har Filminstituttets museumsarkiv<br />
i dag etableret de bedst<br />
tænkelige forhold for bevaring af<br />
analoge film. Arkivet i Glostrup lægger<br />
filmkopier på hylde på +5C/30%<br />
relativ luftfugtighed, og for negativerne<br />
på -5C/30%. Nyt materiale kan<br />
her bevares i så lang tid vi overhovedet<br />
kan forestille os. Mere end et par<br />
hundrede år faktisk. Nitratarkivet i<br />
St. Dyrehave er indrettet til -5C/30%<br />
og også de gamle skrøbelige og<br />
brandfarlige film kan her overleve,<br />
idet nedfrysning bremser den nedbrydning,<br />
der har været i gang siden<br />
filmen så dagens lys.<br />
Hvis en film er støttet af DFI og kommer<br />
ud som filmkopi står der i Pligtafleveringsloven,<br />
at der skal afleveres<br />
en master, ny kopi og separat lydside.<br />
Det bedste materiale til bevaring.<br />
Men mange film, især dokumentarfilm,<br />
kommer aldrig i nærheden af<br />
en analog film, men afleveres som<br />
digibeta eller HDCAM. Det bliver i<br />
årene<br />
fremover en organisatorisk og<br />
Fortsat fra forrige side:<br />
arbejdsmæssig udfordring for Filmarkivet,<br />
at håndtere migrering af den<br />
voksende mængde af digitale bånd,<br />
og det bliver især en økonomisk ud-<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 7
fordring, der ikke kan rummes indenfor<br />
det nuværende bevaringsbudget.<br />
Især vil udfordringerne tårne sig op,<br />
hvis filmen ikke ligger i et digitalt<br />
båndformat, men som data på en<br />
hard disc.<br />
Men filmarkivet har traditionelt taget<br />
sig af de færdige værker. Hvad der<br />
skal ske med alt det materiale der<br />
optages og som måske i en fremtid<br />
skal bruges, er et endnu ubesvaret<br />
spørgsmål.<br />
Her står også producenterne overfor<br />
store udfordringer. Man kan måske<br />
forestille sig at udskyde i hvert fald<br />
særlige vigtige film på negativ. Men<br />
tanken om at gøre det samme med<br />
hundrede vis af bånd lyder ikke som<br />
en realistisk løsning.<br />
Side 8 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
Langtidsopbevaring af data.<br />
De sidste års udvikling indenfor<br />
digitalisering af film har afdækket<br />
et problem der ikke ser ud til at være<br />
nogen gangbare løsninger på i<br />
dag. Spørgsmålet er hvordan man<br />
kan sikre film i den digitale form for<br />
eftertiden.<br />
Problemet er allerede kendt fra<br />
tidlige TV produktioner opbevaret på<br />
video formater der ikke findes i dag.<br />
Et eksempel er det gamle 2” format.<br />
De mange TV kanaler i dag har konstant<br />
brug for flere programmer og<br />
her er det naturligvis en selvfølge, at<br />
man kigger på hylderne og ser hvad<br />
der kunne have interesse i dag. Det<br />
var så lidt af et<br />
chok for rettighedshavere i USA,<br />
da man fandt ud af at chancerne<br />
for at kopiere en 2” master fra<br />
60’erne til et nyt format allerede i<br />
firserne var begrænset. I det omfang<br />
båndene kunne afspilles begyndte<br />
man at skyde materialet ud på film.<br />
Under gode opbevarings forhold kan<br />
filmen holde rigtig mange år. Hvis<br />
man fryser den ned er udsigten iflg.<br />
Thomas Christensen fra DFI minimum<br />
500 år. Digital Film Lab, der<br />
specialiserer sig i bla. restaurering,<br />
har for eksempel<br />
bearbejdet Carl T.H. Dreyers<br />
”Micheal” fra 1924 fra original negativer,<br />
der dukkede op på et arkiv i<br />
Berlin for et par år siden. Resultatet<br />
Kris Kolodziejski . Foto: Kim Hattesen<br />
af Kris Kolodziejski Digital Film Lab.<br />
var overraskende smukt og det nye<br />
negativ er nu frosset ned. Den ældste<br />
titel DFL har restaureret er<br />
”Copenhagen by Night” fra 1910. Ligeledes<br />
fra original negativ.<br />
Men hvad gør man med digitalt<br />
bearbejdet og især digitalt optaget<br />
film? Udfordringen består i, at ingen<br />
kan garantere at data backup bånd<br />
eller HD video mastere kan åbnes<br />
igen om blot få år. For at være sikker<br />
skal man ”migrere” data jævnligt<br />
(dvs. kopiere og verificere gerne i to<br />
kopier). Det er dyrt og besværligt og<br />
vil det blive gjort? Iflg. leverandøren<br />
af et af de p.t. mest udbredte media<br />
Ultrium 4 skal det ske hver 2½ år,<br />
men der er ingen der vil udstede nogen<br />
former for garanti på længere<br />
sigt.<br />
Foreløbig er det eneste nogenlunde<br />
sikre, at skyde ud på film og det vil<br />
sige at man kun vil gemme den endelige<br />
version af filmen på et fine<br />
grain” negativ. I tilfælde af at optagelserne<br />
er foregået digitalt vil ”rå<br />
materialet” forgå på længere sigt. De<br />
store amerikanske produktioner bliver<br />
nu yderligere sikret som separationer<br />
ved udskydning på 3 sort/hvide<br />
negativer, der bliver opbevaret under<br />
jorden for eksempel i en gammel<br />
saltmine i Utah.<br />
Der er på det sidste dukket firmaer<br />
op der specialiserer sig i sikker data<br />
opbevaring. Jeg mener at prisen er<br />
ca. 1 Euro pr. Gigabyte / år. En<br />
ukomprimeret film som data (90 minutter)<br />
fylder i en version 1.5 Terabyte,<br />
men filmene ligger ofte i flere formater<br />
(f.eks. 1:1,78 og 1:2,35, måske<br />
flere). Hvis man forestiller sig en<br />
”worst case scenario” f. eks. krig eller<br />
større natur katastrofer tror jeg mere<br />
på saltminen end data servere.
Denne årlige Generalforsamling i<br />
Imago, der blev afholdt i Amsterdam<br />
d. 15.-17. feb., var den hidtil<br />
største.<br />
27 af de nu 28 europæiske medlemslande<br />
var mødt op. Kun Ukraine<br />
havde meldt fra, og nye medlemslande<br />
som Serbien og Rumænien<br />
fik fuldt medlemsstatus.<br />
Australien var mødt op for at blive<br />
Den afgående præsident Andreas Fischer-Hansen<br />
<strong>DFF</strong> lytter til endnu et<br />
rosende indlæg om hans arbejde med<br />
”The Model Contract”<br />
optaget som associeret medlem og er<br />
dermed det 6. ikke europæiske land<br />
der står som associeret medlem.<br />
De andre er Brasilien, Cuba, Argentina,<br />
Mexico og Indien.<br />
Dette år var samtidig afsked med<br />
Imago's Præsident Andreas Fischer-<br />
Hansen <strong>DFF</strong>, der på bare 4 år har<br />
vendt et bragende underskud og depressiv<br />
organisatorisk tilstand til en<br />
fin balanceret organisation, hvor de<br />
store landes medlemmer nu kæmper<br />
om at sidde i styregruppen.<br />
Med sig til at udføre dette store arbejde<br />
havde Andreas fået støtte fra<br />
Poul-Rene Roestad FNF og Tony Costa<br />
AIP.<br />
Den nye præsident for Imago hedder<br />
nu Nigel Waters BSC, er waliser, taler<br />
et vidunderligt engelsk og nyder en<br />
stor troværdighed omkring sig. Hans<br />
Imago generalforsamling<br />
af: Casper Høyberg. foto: Casper Høyberg og<br />
Jan Weincke<br />
Den hollandske filmskole i Amsterdam, hvor generalforsamlingen blev afholdt<br />
gruppe der består af Kurt Brazda<br />
(AAC-Østrig), (bestyrelsesmedlem),<br />
Paul René Roested FNF, Norge<br />
(bestyrelsesmedlem), Robert Alazraki<br />
AFC, Frankrig (bestyrelsesmedlem),<br />
Louis Phillippe Capelle (SBC-Belgien)<br />
(generalsekretær), Tony Costa( AIP-<br />
Portugal) (vicepræsident) og Ivan Tonev<br />
(BAC-Bulgarien) (vicepræsident)<br />
har store planer for et aktivt <strong>2008</strong>.<br />
Bla. et tæt samarbejde med det nye<br />
eDIT The Filmmakers Filmfestival der<br />
afholdes i september i Frankfurt som<br />
alle i vores fag bedes rette opmærksomheden<br />
imod.<br />
Den nye Festival skal hjælpe vores<br />
branche til at netværke bedre på<br />
kryds og tværs af Europa med nye<br />
teknikker og tendenser fra det visuelt<br />
fortællende univers. Der vil blive lagt<br />
vægt på produktions processer, lige<br />
fra præ produktion og kamera-valg til<br />
lagrings problemer og distribuerings<br />
dilemmaer.<br />
Målet er altså ikke at se film, men at<br />
gennemskue hvilke problemer og løsningsmodeller<br />
de forskellige produktioner<br />
gennemløber.<br />
Et andet tiltag er EU-XXL forum i<br />
Krems, Østrig - der arbejder med ophavsret.<br />
Der vil den Model- kontrakt, som<br />
Imago's nu forhenværende præsident<br />
Imagos stifter Luciano Tovoli AIC i gang<br />
med et indlæg om fotografernes<br />
rettigheder<br />
Andreas Fischer-Hansen <strong>DFF</strong> og Prof.<br />
Dr. Christina Busch har opbygget<br />
med bistand fra Paul René Roestad<br />
FNF, Susanne Bækgaard FAF og den<br />
nyvalgte præsident Nigel Waters<br />
BSC, blive funderet og distribueret til<br />
de medlemslande, hvis medlemmer<br />
ikke nyder fulde ophavsrettigheder<br />
på deres værker, og desuden ikke har<br />
tilfredsstillende arbejdsforhold. En<br />
Imagos nye præsident Nigel Walters<br />
BSC lytter til et indlæg fra et<br />
’medlemsland<br />
paragraf der nok rammer os alle,<br />
men i særdeleshed udenfor Skandinavien,<br />
hvor forholdene er nærmere<br />
som Danmarks for 25-30 år siden...<br />
Imagos Hjemmeside, der varetages af<br />
vicepræsident Tony Costa AIP, bedes<br />
<strong>DFF</strong>'s medlemmer give en ekstra stor<br />
opmærksomhed, da den er i stor<br />
vækst - her udgives adskillige artikler<br />
og noter om teknik og dyre købte erfaringer<br />
indenfor HD, 4K og nye kameraer,<br />
der udelukkende er til filmfolket<br />
og ikke til Tv-folket. Der inviteres<br />
til Forum, hvor man mødes gennem<br />
videokonferencer for at diskutere<br />
hvordan kameraer og projektorer<br />
skal performe i fremtiden.<br />
Her er det særligt vigtigt, at der sidder<br />
filmfotografer som markerer sig<br />
som Imagos medlemmer overfor de<br />
ingeniører som bl.a. sidder med ka-<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 9
Fra venstre Imago: præsident Andreas Fischer-Hansen <strong>DFF</strong>, Prof. Dr. Cristina<br />
Busch gennemgår ”The Model Contract” – derefter sidder ordstyrer John French<br />
BSC, generalsekretær Paul René Roestad FNF og vicepræsident Tony Costa AIP.<br />
mera-konstruktioner og biografprojektioner.<br />
Se endvidere inde på<br />
www.imago.org/digital! Der er opfordringer<br />
til at melde sig ind i EDCF<br />
(European Digital Cinema Forum)!!!<br />
Her er også et forslag om en standardisering<br />
af et Digitalt Film Negativ<br />
Format.<br />
I de permanente komiteer ses bla.<br />
Den travle hollandske præsident<br />
Bastiaan Houtkooper NSC tager sig et<br />
lille hvil i et hjørne af mødelokalet<br />
Masterclass komiteen, hvor et stort<br />
Inspirations Seminar er ved at udmønte<br />
sig til en større event der skal<br />
løbe af stablen i København på Filmskolen<br />
til efteråret. Her er det Jan<br />
Pallesen <strong>DFF</strong>, Jan Weincke <strong>DFF</strong>, der i<br />
samarbejde med Astrid Heubrandtner<br />
AAC, Herman Verschuur NSC,<br />
Paul René Roested FNF og Ines Carvalho<br />
AIP sammensætter et program<br />
der gerne skulle Sparke ... til et publikum<br />
der er sammensat af fagfolk fra<br />
hele Europa (og det øvrige udland).<br />
Mere om dette i et nyhedsbrev senere<br />
på året.<br />
Weekenden sluttede som den begyndte<br />
fredag eftermiddag, med en<br />
rejse ind i hollandsk kunsthistorie -<br />
Rembrandt, Nattevagten, de store<br />
Landskabsmalere, der hermed blev<br />
sat op til inspiration og vartegn for<br />
den kvalitet og opmærksomhed der<br />
kræves af arbejdet som <strong>Filmfotograf</strong><br />
- forhåbentlig.<br />
Det blev en fantastisk weekend i Amsterdam,<br />
takke være vore hollandske<br />
kolleger – og nu kan man kun glæde<br />
sig til næste generalforsamling i London<br />
2009.<br />
Et lille udsnit af de delegerede der deltog i Imagos generalforsamling i Amsterdam –<br />
i forgrunden til højre sidder Casper Høyberg <strong>DFF</strong>.<br />
Side 10 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
Skygger<br />
af: Kim Hattesen<br />
Lad mig indlede artiklen med et<br />
affotograferet skyggebillede jeg så<br />
under et besøg på The Metropolitan<br />
Museum of Art.<br />
Fotografiet hænger på The Metropolitan<br />
Museum of Art.<br />
Med dyb skam må jeg tilstå jeg ikke<br />
husker hvem fotografen er, men jeg<br />
synes billedet er helt fantastisk, så<br />
om ”<strong>Nyhedsbrev</strong>et” skulle få en copyright<br />
sag på halsen tager jeg det<br />
fulde ansvar. Hvis nogen i foreningen<br />
i øvrigt er på vej til NY og har tid<br />
til et besøg på Metropolitan må han<br />
eller hun meget gerne undersøge<br />
hvem rettighedshaver er.<br />
Som tidligere skrevet, har jeg gået og<br />
tumlet med ideen om at samle billeder<br />
sammen til en bog om skygger<br />
som jeg fandt og så forskellige steder.<br />
Men som sikkert mange af jer<br />
ved, man vil så meget – man bliver<br />
ældre – og når så lidt. Eller med andre<br />
ord: man<br />
kan jo ikke nå<br />
det hele. Så min<br />
drøm om egen<br />
bog bliver nok<br />
aldrig til noget.<br />
Til gengæld<br />
faldt jeg pludselig<br />
over bogen<br />
”The Book of<br />
Foto fra bogen ”The<br />
Book of Shadows”
Shadows” under et besøg i min<br />
”lokale” boghandel på Amsterdam<br />
Av under en kort ferie i New York sidste<br />
efterår.<br />
Som redaktøren Jeffrey Frauenkel<br />
skriver i sit forord; startede<br />
det en dag for<br />
mange år siden hvor<br />
han stod og rodede i en<br />
skotøjsæske med gamle<br />
privat billeder på et<br />
loppetorv. Det der fascinerede<br />
ham var når<br />
skyggen af fotografen<br />
optrådte i billedet.<br />
Jeffrey påstår, at fotografiet<br />
nok er den eneste<br />
kunstart hvor det er<br />
muligt for udøveren at<br />
deltage på denne indirekte måde og<br />
at han eller hun i flere tilfælde nok<br />
slet ikke selv bemærker det.<br />
Jeffrey begyndte at samle og flere<br />
tusinde billeder og mange år senere<br />
kunne han udgive bogen: The Book<br />
of Shadows på forlaget Fraenkel Gallery<br />
D.A.P.<br />
Bogen ligger for tiden på natbordet.<br />
Historien i de enkelte billeder vokser<br />
hver gang jeg kigger på dem og så<br />
Foto fra bogen ”The Book of Shadows”<br />
har bogen i øvrigt en god indvirkning<br />
på min nattesøvn.<br />
Det kunne være sjovt, hvis andre<br />
havde lyst til at supplere med egne<br />
skyggebilleder, eller kunne supplere<br />
Bogen ligger pt. på mit natbord. Foto kim Hattesen<br />
med andre bøger om skygger. Fint<br />
for mig om årets skyggebillede kunne<br />
udløse en flaske rødvin af de bedre.<br />
Flere Skygger<br />
Tekst og foto: Thomas Holm Chr.<br />
På kims opfordring op, vil jeg her<br />
bekende min egen skygge historie.<br />
Kort tid efter at have læst Kims artikel<br />
i sidste nyhedsbrev var jeg på<br />
rejse i Thailand. Efter at have ligget<br />
og dovnet hele formiddagen i solen,<br />
bevægede jeg mig i langsomt tempo<br />
op mod mit værelse. Pludselig, mit på<br />
min vej, var den dér, skyggen. Kims<br />
artikel fòr gennem mit hoved og jeg<br />
indså at jeg her stod foran en unik<br />
skygge.<br />
Solen havde passeret senit og det var<br />
Skyggen fra et tag af trælister bliver kastet på<br />
betonen<br />
et spørgsmål om få minutter før<br />
skyggen fadede ud og tabt for altid.<br />
Eller i hvert fald indtil næste dag, og<br />
er det i så fald, den samme skygge ?-<br />
Måske er skyggerne der hele tiden.<br />
Hmm, det må filosofferne nok hellere<br />
tage sig af.<br />
Jeg skyndte mig da også bare at hente<br />
mit kamera og mens jeg hoppede<br />
rundt og tog billeder slog det mig<br />
hvad Kim havde ment. Skygger er<br />
flygtige, skygger skjuler, skygger<br />
fremhæver, skygger fortæller sin<br />
egen historie, og så er skygger på sin<br />
vis trofaste.<br />
I hvert fald din egen.<br />
Selvportræt. Thomas Holm Chr.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 11
Nömadak tx – en hel speciel dokumentarfilm.<br />
Steen Dalin fik i 2007 støtte fra<br />
Fællesfonden (<strong>DFF</strong> og FAF) til at<br />
deltage i den årlige A-filmfestival i<br />
San Sebastián. Her mødte han den<br />
baskiske instruktør, Raúl de la<br />
Fuente, som internationalt er et<br />
ubeskrevet blad, men ikke desto<br />
mindre modtog en C.I.C.A.E.<br />
Award - Special Mention ved festivalen<br />
i 2006 for filmen Nömadak tx.<br />
Her fortæller han Steen om filmens<br />
tilblivelse, og den store opmærksomhed<br />
den skabte omkring det<br />
baskiske instrument, txalapartaen.<br />
Raúl de la Fuente var ene mand instruktør,<br />
fotograf, lydmand, klipper<br />
og ansvarlig for hele produktionen.<br />
San Sebastián:<br />
Ud af de mange spillefilm, som præsenteres<br />
på den årlige A-filmfestival i<br />
Donostia, som San Sebastián hedder<br />
på baskisk, dukker der af og til en<br />
dokumentarfilm op, som vælter alle<br />
kegler. For nogen år siden var det<br />
Julio Medems ”La pelota vasca” (den<br />
baskiske bold), som handlede om den<br />
basiske konflikt, med den militære<br />
undergrundshær og terror: Meget<br />
forskellig fra Jørgen Leths 20 år gamle<br />
film med samme navn (Pelota,<br />
1984 fotograferet af Dan Holmberg<br />
<strong>DFF</strong>, red.). Men sidste år var det en<br />
film fra baskerlandet, der fik sin premiere<br />
på den forrige internationale<br />
filmfestival i San Sebastián. Nömadak<br />
tx, der er en mere end 80 minutter<br />
lang dokumentarfilm, vakte bemærkelsesværdig<br />
opsigt af flere<br />
grunde. For det første bevægede en<br />
besynderlig procession sig igennem<br />
den gamle by op til premieren: Fjorten<br />
heste blev redet af mongolere,<br />
samere, berbere og indere, alle i farvestrålende<br />
traditionelle kostumer og<br />
flankeret af lige så mange eksotiske<br />
musikere. Da verdenspressen alligevel<br />
var forsamlet i anledning af festivalen,<br />
lynede fotografernes blitzlys<br />
og hele optoget var på forsiden næste<br />
dag. Det er heller ikke hver dag en<br />
ren baskisk film finder vej til en af<br />
hovedkategorierne på festivalen og<br />
oven i købet vinder en pris, og efterfølgende<br />
vinder priser på stort set<br />
af Steen Dalin <strong>DFF</strong><br />
alle de festivaler den sendes rundt til.<br />
Især ikke når filmens instruktør, Raúl<br />
de la Fuente, internationalt er et ubeskrevet<br />
blad, som ingen har hørt om<br />
før. Det er heller ikke hver dag, at et<br />
ukendt baskisk slagtøjsinstrument<br />
pludselig via en film bliver verdenskendt<br />
i en grad, så der nu undervises<br />
i instrumentet i byer som Tokyo og<br />
New York. Men det var hvad der skete<br />
og lige nu ligger instruktøren i forhandlinger<br />
med National Geographic<br />
om World Wide distribution.<br />
Raúl de la Fuente var<br />
ene mand instruktør,<br />
fotograf, lydmand,<br />
klipper og ansvarlig for<br />
hele produktionen,<br />
som udelukkende bestod<br />
af ham og de to<br />
musikere.<br />
Filmen starter ikke udsædvanligt for<br />
baskiske film, med tømmerhugst i de<br />
tågefyldte skove på de ufremkommelige<br />
bjerge, der vender ud mod<br />
Biskayen. Men så hører ligheden også<br />
op, for de to musikere Igor Otxoa<br />
og Harkaitz Martínez (prøv ikke at<br />
udtale navnene, for det baskiske<br />
sprog hører ikke til den indoeuropæiske<br />
sprogstamme) er i færd med at<br />
omskabe de rå tømmerstokke til et<br />
besynderligt musikinstrument. Txalapartaen<br />
er vel nærmest at sammenligne<br />
med en grov xylofon, og er af<br />
størrelse og udseende, som et mindre<br />
spisestuebord. De begynder at spille,<br />
ikke én ad gangen, men samtidig og<br />
fra hver sin side af instrumentet. De<br />
holder ikke trommestikkerne, eller<br />
Side 12 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
Instruktøren Raúl de la Fuente fortæller<br />
om sin film til Steen Dalin <strong>DFF</strong><br />
stokkene løst i hænderne, som man<br />
normalt gør ved slagtøjsinstrumenter.<br />
Stokkene bliver hamret direkte<br />
og lodret ned i tastaturet med en<br />
utrolig fart, så rytmen minder om galoperende<br />
heste og apparatet afgiver<br />
en dyb træklingende rungen. Instrumentet<br />
bliver pakket sammen, for nu<br />
tager vi sammen med txalapartaen,<br />
Raúl og de to musikere på en verdensomspændende<br />
rejse til andre<br />
folkeslag, der ligesom baskerne er<br />
mindretal i en større stat, eller lever<br />
som de sidste nomader (deraf filmens<br />
titel), og alle har de deres helt<br />
egen kultur og musiktradition. Vi<br />
kommer til Indien, og til de fordrevne<br />
saharawier, der de sidste tredive år<br />
har overlevet i flygtningelejre i Algir.<br />
Vi besøger berberne ved Atlasbjergene,<br />
hvor Igor og Harkaitz bygger en<br />
txalaparta af skiffersten. Derefter går<br />
det op til samerne i det nordlige<br />
Skandinavien, hvor de to venner bygger<br />
og spiller på en txalaparta, der er<br />
hugget ud af store isblokke, hvorefter<br />
det på hesteryg gælder et besøg til de<br />
uendelige mongolske stepper. Alle de<br />
mange rejser og besøg afføder basal<br />
mellemfolkelig samkvem og udveksling<br />
med disse enestående folks kultur<br />
og musik, hvad enten det drejer<br />
sig om samernes joike eller mongolsk<br />
strubesang. ”Musik er menneskehedens<br />
universelle sprog” sagde forfatteren<br />
He<strong>nr</strong>y Wadsworth Longfellow,<br />
og med txalapartaen som omdrejningspunkt<br />
bliver udvekslingen af<br />
musik en kommunikation på tværs af
grænser og sprog. Dialogen er minimal,<br />
for i denne film er det musikken<br />
der taler, og selvom txalapartaen og<br />
de ældgamle musikformer fortaber<br />
sig i fortiden, er der ikke meget etnografisk<br />
nationalmuseum og folkedragter<br />
over fortagenet. Det er rytmisk<br />
musik så det batter og filmen<br />
slutter med et orkestralt creciendo,<br />
hvor alle de folkeslag man har lært at<br />
kende gennem halvanden time, giver<br />
hver deres bidrag fra hvert sit verdenshjørne<br />
gennem filmens kaskade<br />
af fantastiske billeder og overlegne<br />
klipning. Man forbløffes endnu en<br />
gang når det afsløres, at dette værk<br />
på ingen måde har været en dyr og<br />
forkromet, professionel filmproduktion.<br />
Raúl de la Fuente var ene mand<br />
instruktør, fotograf, lydmand, klipper<br />
og ansvarlig for hele produktionen,<br />
som udelukkende bestod af<br />
ham og de to musikere. Da jeg i<br />
september var til filmfestivalen i<br />
San Sebastián opstod der en lejlighed<br />
til at mødes med instruktøren,<br />
da txalapartaen med hans film nu<br />
er blevet en del af den baskiske<br />
selvforståelse og hans to musikere<br />
derfor var inviteret til at være hovedattraktionen<br />
ved åbningsgallaen,<br />
sammen med de internationale<br />
filmstjerner.<br />
Er det almindeligt at baskiske musikere<br />
også er snedkere?<br />
”Ha –ha, du tænker på første scene,<br />
hvor de fælder et træ for at lave<br />
en txalaparta. Det foregår oppe ved<br />
Harkaitz hus i bjergene. Man ved<br />
ikke meget om txalapartaens oprindelse,<br />
men øjensynligt opstod den i<br />
de isolerede bjergsamfund i baskerlandet,<br />
hvor folk i gammel tid<br />
boede på smågårde spredt ud i de<br />
store skove. Det siges at txalapartaen<br />
blev brugt som et kommunikationsmiddel<br />
fra husene i dalen til dem<br />
oppe i bjergene. Men det blev også<br />
brugt til de traditionelle fester.<br />
Landsbyfolkene arbejdede altid sammen<br />
om at plukke æbler og bagefter<br />
når der skulle fremstilles æblecider.<br />
Æblerne blev knust med stokke på<br />
store træborde og når arbejdet var<br />
færdigt skulle der holdes fest. Og til<br />
en fest hører musik, så man brugte<br />
hvad man havde, nemlig ciderbordene<br />
og stokkene til at knuse æbler<br />
med. Så traditionelt lavede bønderne<br />
selv deres instrumenter. Det er jo me-<br />
get simpelt og slet ikke noget forfinet<br />
instrument. Det har aldrig været et<br />
populært instrument, men var noget<br />
der blev brugt af bønderne og hyrderne.<br />
For ikke så længe siden var baskisk<br />
kultur undertrykt af spanierne<br />
og i 1960’erne var der kun to familier,<br />
der kunne spille på det. Tænk hvis de<br />
var døde, så havde dén viden om txalapartaen<br />
været tabt for altid. Men nu<br />
lærte de vores musikere i filmen at<br />
spille, og efter at filmen er kommet<br />
frem er der mange flere unge mennesker,<br />
der er begyndt at interessere sig<br />
for at spille. Ja, ikke bare her, men<br />
mange forskellige steder i verden,<br />
som nu lærer noget om baskisk kultur.”<br />
”Hvordan kunne I kommunikerer med<br />
De to baskiske musikere Igor Otxoa<br />
og Harkaitz Martínez spiller<br />
på txalapartaen<br />
de folk, I rejste ud til”?<br />
”Først må jeg fortælle om instrumentet,<br />
for det er txalepartaen, som er<br />
filmens hovedperson. Txalapartaen er<br />
improvisation, dialog, respekt og evnen<br />
til at lytte efter andre. Alt handler<br />
om improvisation. Selvfølgelig kan<br />
man godt komponere musik til den,<br />
men i sin urform er det ren improvisation.<br />
Txalepataen er et instrument<br />
som obligatorisk skal spilles mellem<br />
to personer. Det er dualistisk koncept.<br />
Den bliver altid spillet af to. Hvis der<br />
kun er én person, er det ikke txalapar-<br />
ta. Den er simpelthen et symbol på<br />
dialog og respekt. Jeg formoder at<br />
tilskuerne også opfatter denne dialog.<br />
Som musiker skal du lytte efter den<br />
anden, og når du har lyst falder du<br />
ind, men på dine egne præmisser og<br />
ikke bare for at følge den anden. Så<br />
derfor er filmen lavet på samme måde<br />
som musikken: Det var firs procent<br />
improvisation og tyve procent udmattende<br />
produktion. De fleste steder vi<br />
kom frem var der næsten altid nogen<br />
der kunne lidt engelsk. I Indien var<br />
det meget let med engelsk og også i<br />
Lapland. I Marokko taler mange<br />
fransk og Sahara var tidligere en<br />
spansk koloni, så der taler de fleste<br />
ret godt spansk. Men på de mongolske<br />
stepper var vi fortabte og måtte<br />
klare os med fagter. Når vi kom til<br />
sådan et sted var det første altid,<br />
at vi gav noget, inden vi bad dem<br />
om noget. Vi tilbød det eneste vi<br />
havde, nemlig vores musik. Så derfor<br />
tog vi txalapartaen ud af jeepen<br />
og begyndte at spille for folk. Folkene<br />
blev altid meget glade for at<br />
udlændingene tilbød dem musik<br />
og takkede hjerteligt. Det første de<br />
så var, at txalapartaen er et sympatisk<br />
instrument og den tiltaler<br />
folk så meget, fordi den er et meget<br />
enkelt instrument, og fordi musikken<br />
er enkel og basal og så ligner<br />
txalapartaen næsten et bord.”<br />
”Hvordan blev I modtaget af folk i<br />
disse fjerne egne”?<br />
Jeg må sige, at disse rejser med<br />
Harkaitz og Igor gav mig et stort<br />
indhold i mit liv og det er noget jeg<br />
vil huske altid, for det vil aldrig<br />
gentage sig på samme måde. Når<br />
jeg tænker på det løber følelserne<br />
af med mig, for det var næsten<br />
perfekte og oversmukke rejser. Jeg<br />
siger altid, at filmen er født under en<br />
god stjerne, som har fulgt os fra start<br />
til slut og som har gjort filmen overordentlig<br />
harmonisk. De havde deres<br />
vision om et musikalsk projekt og jeg<br />
havde både deres og min vision. I virkeligheden<br />
er jeg en frustreret musiker,<br />
for jeg lærte aldrig at spille ordentligt.<br />
Så den bedste måde at komme tæt på<br />
musikken var at lave en film, men en<br />
film, der bevæger sig harmonisk og<br />
smukt gennem lyden, ansporet af mu-<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 13
sikken. Et studie i musik, materien og<br />
selve jorden. Vi kendte ikke hinanden<br />
så godt i forvejen, men vi endte med<br />
at blive rigtig gode venner. Motivet<br />
var at lave en musikfilm i frihed, som<br />
var improviseret, men med en energi,<br />
som kunne sprede sig. Vi var et ganske<br />
lille filmhold – kun tre, de to musikere<br />
og mig, ingen kameramand,<br />
kun mig og musikerne, men vi ødelagde<br />
eller forstyrrede heller ikke de steder<br />
vi kom frem. Vi lærte os altid nogle<br />
enkelte ord på de lokale sprog og<br />
spillede musik på txalapartaen – intet<br />
andet.”<br />
”Hvordan kom filmen i stand”?<br />
Vi endte med firs timers<br />
materiale, og kameraet<br />
brød sammen<br />
på<br />
allersidste optagelsesdag.<br />
”Det er fire år siden, at de indiske musikere<br />
besøgte baskerlandet og så tog<br />
jeg med musikerne til Indien, hvor vi<br />
optog en film, hvor de spiller sammen<br />
og den blev solgt til baskisk tv. En baskisk<br />
musikdirektør så dokumentaren<br />
og foreslog at vi lavede en ny film,<br />
hvor vi blandede txalapartaen med<br />
indisk musik. Vi søgte om penge hos<br />
spansk tv og den baskiske lokalregering,<br />
men de støtter kun otte film om<br />
året. De giver ikke penge på kun manuskript<br />
og ord, så vi besluttede at<br />
lave en pilotfilm i Lapland, som blev<br />
den anden rejse. Så samlede vi det<br />
indiske- og laplandske materiale til en<br />
demo. Det gav os et budget kun lige til<br />
rejserne, men til gengæld havde vi så<br />
friheden til ikke at skulle overholde et<br />
budget. Vi anede ikke hvad der skulle<br />
komme ud af det, men besluttede at<br />
improvisere. Hele denne produktion<br />
er blevet til på tværs af hvad man plejer<br />
at gøre, men til gengæld var vi så<br />
frie, som overhovedet muligt. Vi endte<br />
med firs timers materiale og kameraet<br />
brød sammen på allersidste optagelsesdag.<br />
Det hele viser bare at det<br />
kan nytte at investere i mennesker og<br />
beholde optimismen.”<br />
”Og cirkusforestillingen”?<br />
”Ha, det var en ven på festivalen, som<br />
foreslog at vi skulle gøre noget specielt<br />
for at promovere filmen. Det var<br />
også totalt improviseret, men vi havde<br />
dragterne, fik fat på nogen folk og<br />
nogle heste. Det var en ret god måde<br />
at påkalde sig opmærksomheden<br />
uden at det kostede for meget.”<br />
Svar på bagside rebus:<br />
Der vil blive trukket lod om god vin<br />
blandt dem der er dristige og checket<br />
nok til at svare inden<br />
tilmeldingsfristen udløber.<br />
Senest torsdag d. 1. maj<br />
dff@dff-dk.dk<br />
Der bliver budt på mad og drikke<br />
så vi vil gerne vide hvor mange<br />
der kommer. Send en mail til:<br />
<strong>DFF</strong> General forsamling<br />
hos Kamera udlejningen<br />
tirsdag d. 6. maj kl. 19.00<br />
Svaret på bagside rebus:<br />
Side 14 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
Nordisk Films adm. Dir. Michael Ritto<br />
Zentropas<br />
adm. direktør<br />
Peter Aalbæk<br />
Jensen<br />
Biograferne vil meget hellere<br />
vise gode danske film end ligegyldige<br />
amerikanske ting, som selskaberne<br />
kan nøjes med at sende<br />
ud på dvd.<br />
Regner Grasten<br />
Regner Grasten vil bryde<br />
'metaltrætheden' i dansk film,<br />
sammen med Albæk Jensen, men er Regner<br />
overhovedet med, efter Nordisk Film<br />
køb af Zentropa ?<br />
Foto: Local Eyes<br />
Havde Aalbæk bind for øjnene, da han<br />
solgte 50 % til Nordisk Film, eller var<br />
han bare smart?
Nordisk Film har købt 50% af Zentropa<br />
I en pressemeddelelse fra Nordisk<br />
Film og Zentropa kunne man for<br />
nylig læse følgende:<br />
Visionen bag samarbejdet mellem<br />
Nordisk Film og Zentropa er at skabe<br />
et nordeuropæisk filmselskab, som<br />
kan tiltrække de stærkeste kreative<br />
kræfter. Nordisk Films involvering i<br />
Zentropa medfører en kapitaltilførsel;<br />
det er intentionen, at de nye<br />
midler skal benyttes til at øge antallet<br />
af internationale produktioner i<br />
forhold til tidligere. Samtidig vil købet<br />
give mulighed for at optimere<br />
udnyttelsen af de produktionsfaciliteter,<br />
som selskaberne råder over i<br />
forskellige lande.<br />
Hovedanpartshavere i Zentropa Folket<br />
Aps. er Peter Aalbæk Jensen,<br />
Lars von Trier og et selskab bestående<br />
af en gruppe på 110 medarbejdere,<br />
instruktører og andre kreative.<br />
Nordisk Film køber anparter forholdsmæssigt<br />
fra anpartshaverne.<br />
Peter Aalbæk Jensen fortsætter som<br />
adm. direktør i Zentropa, mens Nordisk<br />
Films adm. direktør, Michael<br />
Ritto, får plads i bestyrelsen. Selskabet<br />
drives videre i et ligeværdigt<br />
partnerskab mellem Nordisk Film og<br />
de eksisterende anpartshavere.<br />
Men hvad sker der med Filmfabrikken?<br />
Sidste sommer i Cannes udsendte<br />
Aalbæk Jensen og Grasten en<br />
pressemeddelelse med denne tekst:<br />
Filmfabrikken er navnet på et nyt<br />
dansk filmselskab, som blev præsenteret<br />
på filmfestivalen i Cannes sidste<br />
sommer af Peter Aalbæk Jensen<br />
og Regner Grasten. De forklarer, at<br />
de tager initiativet for at sparke ny<br />
energi ind i dansk film.<br />
Planen er at lave kantede og skæve<br />
film, der kan appellere til mange.<br />
Budgettet skal være på 6 - 8 mio. kr.<br />
pr. film, mindre end det halve af gennemsnitsbudgettet<br />
for en dansk spillefilm<br />
i disse år, og hver film skal<br />
gerne lokke mindst 100.000 folk ind<br />
i biografmørket. Biograferne vil meget<br />
hellere vise gode danske film end<br />
ligegyldige amerikanske ting, som<br />
selskaberne kan nøjes med at sende<br />
ud på dvd, siger Regner Grasten.<br />
Det amerikanske selskab Miramax er<br />
forbilledet, da de op gennem 90'erne<br />
kom med en del kommercielle succeser,<br />
der i handling skilte sig ud fra de<br />
typiske Hollywood-film.<br />
"Der er ligesom gået lidt metaltræthed<br />
i dansk film for tiden. Alle filmene<br />
skal stort set koste det samme og<br />
får det samme i støtte. Og så tænkes<br />
der alt for meget i målgrupper og<br />
segmenter. Til alle vores film har vi<br />
kun én målgruppe, og det er publikum,"<br />
udtaler<br />
Regner Grasten.<br />
Tilsyneladende er det ny danske selskab<br />
en alliance mellem to ulige<br />
størrelser:<br />
Zentropa<br />
med Lars<br />
von Triers<br />
værker og de<br />
kunstneriske mainstream-film,<br />
Regner<br />
Grasten med folkelige<br />
succeser som filmene<br />
om Anja og Victor.<br />
Aalbæk Jensen og Grasten føler sig<br />
imidlertid overbevist om, at de kan<br />
tiltrække både unge instruktører og<br />
producenter samt garvede folk i<br />
branchen, der har behov for nye udfordringer<br />
og for projekter, der adskiller<br />
sig fra, hvad de tidligere har<br />
lavet.<br />
"Der er talent nok til flere film, og vi<br />
bør kunne nå op på fem mio. danske<br />
billetter om året, slutter de glade<br />
direktører.”<br />
Men betyder Nordisk Films køb at<br />
Filmfabrikken lukker eller er den også<br />
en del af Nordisk Films køb?<br />
Målt på antal film pr. år hører både<br />
Nordisk Film og Zentropa til blandt<br />
de største europæiske filmproducenter.<br />
Tilsammen bliver Nordisk Film<br />
og Zentropa også blandt de største i<br />
Europa målt på filmbudgetter.<br />
Michael Ritto siger om investeringen<br />
i Zentropa:<br />
De to selskaber kan udefra virke meget<br />
forskellige, men lad os ikke glemme,<br />
at Nordisk Film blev startet af en<br />
gøgler og købmand. Forholdet mellem<br />
medarbejderne i Avedøre og Valby<br />
har altid været præget af gode<br />
personlige relationer og professionel<br />
respekt. Jeg er utrolig glad for og<br />
stolt over, at Zentropa viser os den<br />
tillid at dele deres livsværk. Så det er<br />
en stor dag for Nordisk Film.<br />
Peter Aalbæk Jensen har denne<br />
kommentar til alliancen med Isbjørnen:<br />
Jeg har længe haft en drøm om at<br />
skabe et fleksibelt filmstudie, hvor<br />
garvede kreative kræfter dyrker deres<br />
internationale karriere, og hvor<br />
nye talenter får chancen nationalt i<br />
flere lande. Nu bliver drømmen til<br />
realitet, nu tænker vi stort på en<br />
dansk måde: uden det store hule, trut<br />
i trompeten, men med en god portion<br />
snusfornuft. Nordisk Film og Zentropa<br />
er begge i besiddelse af stærke<br />
brands og stor know-how. Sammen<br />
er vi et aktiv for film og tv i det nordlige<br />
Europa.<br />
Hertil kan man kun sige: Man har et<br />
standpunkt, indtil man tager et nyt.<br />
Hvem sagde Aalbæk Jensen ikke er<br />
en god socialdemokrat?<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 15<br />
Tillykke !
Rådighedssamtaler og jobsøgning –<br />
Nedenstående er et relativt trehjulet<br />
forsøg på, at anvise nogle få metoder<br />
til at afhjælpe de værste følger af velfærdsforliget<br />
i sammenhæng med akasse<br />
lovgivningen. Det har ikke været<br />
formålet at give en fyldestgørende<br />
udredning af lovgivningen.<br />
Et større udsnit af <strong>DFF</strong> og FaF's<br />
medlemmer har været, eller skal til<br />
samtaler med a-kassen og jobcentrene.<br />
Samtalerne handler om at stå<br />
til rådighed for arbejdsmarkedet,<br />
og de opleves ofte som plagsomme<br />
for vore medlemmer.<br />
Desværre er rådighedsreglerne af<br />
generel art, og de rummer ingen<br />
undtagelser for visse grupper af<br />
ledige eller brancher. Da filmbranchen<br />
er præget af mange kortere<br />
jobs, så kommer vi ofte til at fremstå<br />
i statistikker som værende mere<br />
ledige end alle mulige andre. Vores<br />
ledighedsprocent ser drabelig ud<br />
sammenlignet med mange andre<br />
brancher, men ses der på det faktiske<br />
antal ledige, så drejer det sig i<br />
realiteten ikke om ret mange mennesker.<br />
Vores beskæftigelsesminister<br />
er alene ud fra den høje procent<br />
blevet meget opmærksom på<br />
dette forhold, og vi har derfor også<br />
i medierne fået negativ opmærksomhed.<br />
Ministeren vil have, at vi<br />
skal arbejde fuld tid hele året<br />
rundt, og skulle vi et øjeblik være<br />
imellem to jobs så skal vi søge 4<br />
stillinger pr. uge, for at få dagpenge.<br />
Ligesom han også er citeret for<br />
at sige: ”Det er ikke acceptabelt,<br />
Hvad er 32.000 mennesker ud<br />
af en befolkning som den danske?<br />
Ikke mange.<br />
De er heller ikke permanent ledige,<br />
men kombinerer deltidsansættelser<br />
med skiftende<br />
projektansættelser.<br />
Hanne Tofte Jespersen<br />
Politiken<br />
specielt for <strong>DFF</strong>- og FAF’ere.<br />
af sagsbehandler Margrethe Bøje Christensen FAF<br />
hvis et medlem indretter sig på<br />
supplerende dagpenge”. Det er i<br />
grove træk de politiske meldinger.<br />
Så selvom man har optjent de 1924<br />
timer (1 års arbejde) inden for 3 år,<br />
mens man har været medlem af en<br />
a-kasse, så kan det være noget af<br />
en udfordring at fastholde sin faglighed,<br />
når man samtidig er nødt til<br />
at søge arbejde uden for sit fag.<br />
For mange er det meget irriterende<br />
at skulle søge jobs udenfor sit fag.<br />
Da grænsen går ved, hvad man er i<br />
stand til, kan filmfotografer blive<br />
mødt med krav om at søge job som<br />
pædagogmedhjælper, butiksassistent<br />
eller noget helt andet end det,<br />
Virkeligheden er, at kunstnerisk<br />
arbejde vanskeligt kan indpasses<br />
i det almindelige<br />
arbejdsmarked, som<br />
dagpengesystemet er bygget op<br />
på. Vi er derfor nødt til at spørge<br />
os selv, om vi – også i den nuværende<br />
økonomiske højkonjunktur<br />
– vil fastholde det vækstlag,<br />
der er en forudsætning for kunstens<br />
udvikling også i fremtiden.<br />
Holger K. Nielsen, MF for SF<br />
faget går ud på.<br />
Videre er det et krav, at de jobs<br />
man skal søge ikke kun kan være<br />
tidsbegrænsede stillinger, og da<br />
vores branche er sammensat af<br />
tidsbegrænsede stillinger, så ligger<br />
det i kortene, at også filmfotografer<br />
skal søge uden for faget.<br />
I dette spændingsfelt er det meget<br />
svært at agere, uden man for tid og<br />
evighed er ude af det fag, som man<br />
evt. har en dyr uddannelse inden<br />
for, eller som man i hvert fald<br />
brænder for.<br />
Der er ikke nogen facitliste for hvad<br />
der er jobsøgning, og det handler<br />
derfor om i nogen grad at være lidt<br />
Side 16 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
kreativ i forhold til hvad man kan<br />
kalde jobsøgning. Her er nogle forslag<br />
som a-kassen har anerkendt.<br />
1. Skriftlige ansøgninger til stillinger<br />
opslået på jobportaler på Internettet.<br />
2. Skriftlige ansøgninger til stillinger<br />
opslået i aviser og dagblade.<br />
3. Skriftlige ansøgninger til stillinger<br />
opslået i fagblade.<br />
4. Mundtlige/telefoniske ansøgninger<br />
til opslåede stillinger.<br />
5. Personlig henvendelse hos arbejdsgiver<br />
vedr. konkrete jobs.<br />
6. Aflæggelse af praktiske prøver<br />
(auditions) ved teatre, landsdelsorkestre,<br />
bands, mv.<br />
8. Ansøgning om fondsmidler til<br />
konkrete projekter.<br />
9. Ansøgning om midler fra Det<br />
<strong>Dansk</strong>e Filminstitut til konkrete<br />
projekter.<br />
10. Uopfordrede henvendelser til<br />
producenter, mv. vedr. konkrete<br />
projekter.<br />
Jobsøgning skal ske på den måde,<br />
der er sædvanlig indenfor det pågældende<br />
faglige område.<br />
Hvad angår <strong>nr</strong>. 8-10 skal man være<br />
opmærksom på, at den tid der er<br />
medgået til at skrive eller udvikle<br />
ideen, kan betyde at man ikke kan<br />
få dagpenge, mens man udvikler.<br />
Teorien er - i den periode står man<br />
nok ikke til rådighed, fordi man jo<br />
sidder og arbejder med noget, som<br />
forhindrer en i at udføre almindeligt<br />
andet arbejde med løn – og så<br />
kan man ikke få dagpenge.<br />
Den metode som er hyppigst brugt<br />
indenfor filmbranchen er <strong>nr</strong>. 4 og 5<br />
i kombination. I får jobs ved at være<br />
i stadig berøring med kollegaer og<br />
Alt kan bruges – telefon, computer,<br />
blyant og papir
Skuespillere, filminstruktører,<br />
musikere og billedkunstnere<br />
bidrager også til a-kassen og<br />
har ret til at modtage dagpenge.<br />
De er ikke en flok fantaster,<br />
der svanser rundt og holder lilla<br />
dag for andres penge.<br />
Ledende artikel - Information<br />
arbejdsgivere, idet branchen er meget<br />
præget af ”ude af øje, ude af<br />
sind”. Så det gælder om at kunne<br />
sikre og vedligeholde og gerne udbygge<br />
sit netværk, men det er desværre<br />
ikke tilstrækkeligt for at stå<br />
til rådighed.<br />
Der er ikke meget at gøre ved det,<br />
men man bør skrive ind i sin kalen-<br />
FTF-A reklamerer med gode råd,<br />
men til hvad?<br />
der, hvem man har talt med – også i<br />
telefon – og meget gerne om et projekt<br />
som måske har en arbejdstitel.<br />
Uanset om det har en titel eller ej,<br />
så er det hensigtsmæssigt at give<br />
det en titel, idet det så kan fremstå<br />
som noget mere konkret end en kollegial<br />
samtale. Enhver samtale kan<br />
jo også handle om flere forskellige<br />
jobs, og så er det jo fint, hvis man<br />
kan skille det fra hinanden.<br />
Selv om man let får de 4 jobs om<br />
ugen søgt herved, så vil a-kassen<br />
også anmode dig om at søge opslåede<br />
stillinger. Der er det jo rarest<br />
hvis man kan finde noget der ligger<br />
meget tæt på det fag man kan, og<br />
gerne vil arbejde med. Og hvis man<br />
Hvad er 32.000 mennesker ud<br />
af en befolkning som den danske?<br />
Ikke mange. De er heller<br />
ikke permanent<br />
ledige, men kombinerer<br />
deltidsansættelser<br />
med skiftende projektansættelser.<br />
Hanne Tofte Jespersen<br />
Jeg har et godt jobtilbud til dig!<br />
kan få så god en kontakt med en<br />
arbejdsgiver eller et vikarbureau,<br />
der har forståelse for at man kun<br />
kommer på arbejdet udenfor sit<br />
fag, når der ikke er arbejde i faget –<br />
altså en meget fleksibel ansættelsesform.<br />
På den måde kan man muligvis<br />
også gøre sig helt uafhængig<br />
af dagpenge – eller i hvert forkorte<br />
antallet af perioder med dagpenge<br />
og dermed også antallet af samtaler.<br />
For nylig kom et medlem i vanskeligheder,<br />
fordi medlemmet havde<br />
meddelt a-kassen, at han ikke gad<br />
søge arbejde, fordi han skulle starte<br />
på en film om to uger. Han blev<br />
frataget dagpengene i de to uger,<br />
for der stod han jo ikke til rådighed<br />
for arbejdsmarkedet. Og nu er to<br />
ugers dagpenge måske ikke det, der<br />
lige væltede økonomien for dette<br />
medlem, men det kunne jo have væ-<br />
Professioner, hvor freelancearbejde<br />
er dominerende, fungerer<br />
ikke som på det almindelige<br />
arbejdsmarked. Her søger man<br />
ikke opslåede stillinger, for<br />
stillinger slås aldrig op - den<br />
slags foregår på netværksbasis,<br />
og man søger ikke helårs-<br />
og fuldtidsstillinger - den slags<br />
er der for få af.<br />
Ledende artikel - Information<br />
ret en længere periode, med helt<br />
andre følger.<br />
Her kunne en lidt anden forklaring<br />
have været hensigtsmæssig. Vedkommende<br />
kunne fx have forklaret,<br />
at han var ved at søge et filmjob,<br />
som han regnede med at få.<br />
Heldigvis er det yderst sjældent, at<br />
kassen indstiller udbetaling af dagpenge,<br />
fordi medlemmets jobsøgning<br />
ikke har været tilstrækkelig,<br />
men når man decideret har oplyst,<br />
at man ikke ønsker at søge arbejde,<br />
og hvor man trods henstilling om<br />
mere intensiv jobsøgning fortsat<br />
ikke har søgt det tilstrækkelige antal<br />
stillinger, så kan a-kassen ikke<br />
undlade at reagere.<br />
Prøv at tage en runde blandt<br />
virksomheder og institutioner<br />
og spørg, hvor mange ansøgninger<br />
de modtager pr. stillingsopslag<br />
fra folk, der ikke er<br />
kvalificerede, men som skulle<br />
søge. Det er spild af kvalificerede<br />
folks tid, ansattes som lediges.<br />
Hanne Tofte<br />
Jespersen.<br />
Nogle samtaler holdes i jobcentre.<br />
Der står ofte i indkaldelsen, at man<br />
skal medbringe 2 jobs som man har<br />
tænkt sig at søge. Hvis man får sådan<br />
et brev, så er det anbefalelsesværdigt<br />
at man medbringer 2 jobs. I<br />
modsat fald skal jobcenteret anvise<br />
2 jobs som man skal søge, og det<br />
kan i det store hele være hvad som<br />
helst, og ikke nødvendigvis noget<br />
man har den store lyst til at beskæftige<br />
sig med.<br />
Kulturlivet er i høj grad<br />
lagt an på Freelance arbejdskraft.<br />
Derfor rammer en stramning<br />
af de supplerende dagpenge<br />
brancher med mange<br />
freelancere.<br />
Kunstnere vil holde op med at<br />
være kunstnere .<br />
Martin Lyngbo, teaterdirektør<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 17
Boomerang fejrer 30 års jubilæum<br />
Boomerang fejrer 30 års jubilæum<br />
her i <strong>2008</strong> og firmaets stifter og daglige<br />
leder Frank Paulsen fyldte 75<br />
d.19 februar. En sådan begivenhed<br />
kan vi naturligvis ikke sidde overhørig<br />
her på redaktionen, så jeres ydmyge<br />
reporter pakker kamera, båndoptager,<br />
pen og blok og begiver sig<br />
nordpå ad Farum motorvejen mod<br />
Bagsværd en blæsende og kold efterårsagtig<br />
vinterdag i<br />
februar.<br />
Den præcise adresse er Skovalléen<br />
39, en adresse jeg i min tid som fotografassistent<br />
tit besøgte for at<br />
hente udstyr til diverse kort- og<br />
reklamefilm for snart 20 år siden.<br />
Da jeg siden hen avancerede til fotograf<br />
var det jo andre assistenter<br />
som tog turen og som måtte huske<br />
at sætte lidt ekstra tid af i køreplanen–<br />
Frank er altid god for en historie<br />
eller to. Og det nyest indkøbte<br />
udstyr skal altid lige vises frem.<br />
Jeg har optimistisk sat 1 time af i<br />
kalenderen til interviewet, men efter<br />
de første 15 minutter er jeg<br />
godt klar over at det ikke kan gøres<br />
på under 3 timer.<br />
Når først Frank begynder at fortælle,<br />
er han som et godstog på en omfattende<br />
linieføring med mange<br />
skiftespor. Og umulig at stoppe.<br />
Fødselsdagen på de 75 skyldes jo at<br />
Frank er født 1933 i København.<br />
Franks far var ivrig filmamatør så<br />
det var på den måde interessen for<br />
Franks første 16mm Cine Kodak<br />
Foto: Kim Hattesen.<br />
af Kim Hattesen<br />
film blev vakt. Allerede som 11 årig<br />
optog Frank under krigen i 1944<br />
(Anden Verdens Krig – red.) sin første<br />
film uvidende om, at den tyske<br />
besættelsesmagt havde udstedt<br />
film- og fotoforbud.<br />
Med Rådhuspladsen som location,<br />
lykkedes det Frank at lave en film<br />
om de optrædende gøglere som<br />
brugte toppene af de mange bunkers,<br />
der lå på pladsen dengang,<br />
som en slags friluftsscene. Kameraet<br />
var et 8mm Agfa Movex.<br />
Af senere egen produktion i drengeårene<br />
kan nævnes et remake af<br />
Og hvad du måske<br />
ikke ved så filmede<br />
Frank faktisk også<br />
den første måne-<br />
landing i 1969<br />
”Løvejagten” som blev skudt på<br />
Solrød Strand, hvor det var muligt<br />
at få det til at se ud som om man<br />
befandt sig på en øde ø.<br />
Da Frank og jeg sidst på eftermiddagen<br />
er ovre i udstyrsrummet, for<br />
at portrættere Frank til artiklen,<br />
finder Frank sit første 16mm kamera<br />
fra dengang frem, fra en af de<br />
bageste hylder. Et Cine Kodak Model<br />
B fra 1926, et museumsstykke<br />
fra omkring 1926, men ikke brugt<br />
siden 1947. ”Objektivet har for øvrigt<br />
heller ikke nogen coatning”,<br />
påpeger Frank. ”Det var vist, først i<br />
slutningen af fyrrerne, at man opfandt<br />
coatning af objektiver”.<br />
Frank var sikker på, at det var som<br />
filmfotograf, han ville arbejde, så<br />
efter ihærdigt at have stemt dørklokker<br />
hos diverse filmselskaber,<br />
kom nogle år fra 1950 til 1955 på<br />
Nordisk Film. Først et års tid som<br />
Side 18 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
rekvisitørassistent, siden som filmfotografassistent.<br />
”Og ind imellem<br />
kunne jeg også give lydmanden en<br />
hånd med, ligesom jeg af og til viste<br />
dagens prøver på den store kulbueprojektor.<br />
Man tog jo ikke faggrænserne<br />
så alvorligt dengang”.<br />
Manuskriptskrivning kastede Frank<br />
sig også over. Manuskriptet ”Unge<br />
Piger På 46”, som Frank skrev som<br />
19 årig, udløste en lønforhøjelse,<br />
efter han en eftermiddag var blevet<br />
bedt om at læse det højt for Nordisk<br />
Films daværende strenge direktør<br />
Holger Brøndum. Lønnen<br />
steg fra 150,- til 200,- om måneden.<br />
Sidenhen er det blevet til 8 drejebøger,<br />
som ligger klar til at blive realiseret.<br />
I 1955 møder Frank Paulsen Bjarne<br />
Winther i smalfilmsklubben og sammen<br />
starter de kortfilmselskabet<br />
WIPAU, og købte et brugt 16mm<br />
Bolex på afbetaling. Bjarne havde<br />
mange gode ideer til filmprojekter,<br />
når der skulle skaffes penge til afdrag<br />
på Bolex’en, og pengekassen<br />
var tom. Han fik bl.a. ideen til<br />
<strong>Dansk</strong> Filmjournal, som kom til at<br />
køre hos DSB i hovedbanegårdens<br />
biograf – dér hvor supermarkedet<br />
senere kom til at ligge. Hver uge<br />
blev der produceret 12 minutters<br />
nyheder, enkelte gange med så kort<br />
deadline, at de blev filmet om formiddagen,<br />
og vist kl. 14.00 med direkte<br />
speak fra operatørrummet.<br />
Engang var det sporvognen Linie<br />
10, der kørte i banegraven ved<br />
En yngre Frank Paulsen på optagelse med<br />
Tribini Privat foto
Carlsberg og en anden gang , da et<br />
russisk fly torpederede H. C. Ørstedsværket<br />
og derefter styrtede i<br />
havnen. Live nyheder på celluloid –<br />
jo, de kunne også dengang.<br />
Lyden til filmjournalen kørte på<br />
kvarttomme tape, som kørte synkront<br />
med filmen. En dag var operatøren<br />
ikke opmærksom på, at tapemaskinen<br />
ikke kørte, så han startede<br />
båndet manuelt. Men et minut<br />
for sent, så alt blev usynkront, med<br />
det pinlige resultat, at speakerkommentaren<br />
til dronningens åbning af<br />
en børnehave, blev forsynet med<br />
kommentaren til en reportage fra<br />
Zoologisk Haves abegrotte. Man<br />
kan forestille sig virkningen!<br />
”Det var ikke sjældent at der var kø<br />
foran biografen ved ugens premiere”<br />
fortæller Frank ”2,50 kr. kostede<br />
billetten for en times blandet<br />
forestilling, som udover reportageindslagene<br />
indeholdt et par kortfilm,<br />
en Gøg og Gokke og en tegnefilm”.<br />
10 års ugerevy førte naturligt over i<br />
en lang produktion af kortfilm til<br />
forskellige virksomheder. Ikke alle<br />
helt ufarlige, som fx dengang Frank<br />
fotograferede for Falck, til filmen<br />
”Falck i Flyvende Fart” om patientflyvninger.<br />
Med håndholdt kamera<br />
og overkroppen ud af bageste nødudgang<br />
i taget, stående på en ølkasse,<br />
fik han filmet et flot billede af<br />
indflyvningen og landingen af flyet.<br />
Da man ikke helt kendte konsekvenserne<br />
af dette stunt, fx et kraftigt<br />
sug når lugen var fjernet, havde<br />
man for en sikkerheds skyld bedt<br />
en velvoksen falckmand om at holde<br />
om Franks ben. Måske var det<br />
her kimen til pilotuddannelsen og<br />
de mange flyvninger med fastvinget<br />
fly og helikopter blev lagt.<br />
I det hele taget har Frank prøvet en<br />
del i sine over 50 år som udøvende<br />
filmfotograf. Han nævner selv da<br />
han ville filme et pov. af styrt fra<br />
wienerstige med håndholdt kamera,<br />
og i cirkus med ofrets pov. mod<br />
knivkaster – bare lige for at nævne<br />
nogle. Det er jo heldigvis gået godt<br />
Boomerang var de første med gyrostabiliserede<br />
Fotograf: Lisa Renée<br />
Foto: Kim Hattesen. Trods sine 75 føler Frank sig som en 50 årig.<br />
hver gang.<br />
Disse og mange andre erindringer<br />
findes i øvrigt i det tykke røde A4<br />
ringbind som indeholder Franks<br />
livshistorie og udgør manuskriptet<br />
til Franks selvbiografi: ”Klar til Optagelse”.<br />
En bog, som senere på<br />
året bliver udgivet på forlaget Pin-<br />
Point.<br />
I 1978 starter han så udlejningsfirmaet<br />
Boomerang – et navn som<br />
Boomerang – et navn<br />
som skulle danne håb<br />
om at udstyret ville<br />
komme retur.<br />
skulle danne håb om at udstyret<br />
ville komme retur. Firmaet havde i<br />
øvrigt den for tiden ukendte service<br />
– døgnservice, en ide som andre<br />
jo har taget op efterfølgende.<br />
De få konkurrerende firmaer dengang<br />
lukkede når arbejdsdagen var<br />
slut kl. 16, og så kunne man pænt<br />
vente til næste morgen hvis nattekulden<br />
fx aflivede kamerabatterierne.<br />
Engang hvor et filmhold stod på Island<br />
og mente de havde fået leveret<br />
forkert matskive, tog Frank fluks af<br />
sted for 6 timer senere på den islandske<br />
gletscher at kunne konstatere,<br />
at de havde den 1:1.66 matskive<br />
i kameraet som var bestilt - nok<br />
døgnservice, men rejseomkostningerne<br />
blev betalt af produktionen. I<br />
øvrigt tilbyder Boomerang 50% på<br />
udlejning af kameraer i anledning<br />
af jubilæet i hele <strong>2008</strong>.<br />
Da Frank, som i øvrigt efter eget<br />
udsagn, føler sig som en halvtredsårig,<br />
aldrig har ligget på den lade<br />
side, startede han i 1996 projektet<br />
Baggrundsfilm. Det går ud på at filme<br />
velkendte pladser og steder i<br />
totaler og nærbilleder på 35mm, så<br />
man senere, når behovet opstår,<br />
kan indspille scener på ikke eksisterende<br />
locations fra en tidligere<br />
periode ved hjælp af cromakey teknikken.<br />
Over 100 lokaliteter rundt<br />
om i landet er foreløbig foreviget.<br />
Og hvad mange måske ikke ved:<br />
Frank filmede faktisk også den første<br />
månelanding i 1969 på film!!! Et<br />
16ST kamera blev stillet op foran<br />
fjernsynsapparatet hjemme i stuen,<br />
og startet under den direkte transmission<br />
fra månen. Et let tryk med<br />
pegefingeren på stilleskruen bag på<br />
kameraet sørgede for at tv signal og<br />
kamera forblev synkront. Primitiv<br />
teknik, men effektivt.<br />
Kære Frank<br />
fra hele <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Filmfotograf</strong> <strong>Forbund</strong><br />
skal hermed lyde et<br />
stort tillykke – så tre<br />
korte – og så det<br />
lange. Hjertelig<br />
tillykke.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong> Side 19
Forsat fra forsiden:<br />
Spillefilmsdebutanten Peter Schønau<br />
Fogs film ”Kunsten at græde i<br />
kor” (fotograferet af Harald Paalgard<br />
FNF) modtog både en Bodil og<br />
en Robert for årets film, mens Nicolaj<br />
Arcels ”De fortabte sjæles<br />
ø” (fotograferet af Rasmus Videbæk<br />
<strong>DFF</strong>) modtog en Robert for årets<br />
bedste børne- og ungdomsfilm.<br />
<strong>DFF</strong> havde 4 nomineringer til en<br />
Robert i kategorien Årets Fotograf.<br />
Kasper Tuxen for ”Ecco”, Rasmus<br />
Videbæk for ”De fortabte sjæles ø”<br />
og Dan Laustsen med 2 nomineringer<br />
for de to Bornedal film ”Vikaren”<br />
og ”Kærlighed på film”. Derudover<br />
var Harald Paalgard FNF nomineret<br />
for ”Kunsten at græde i kor”. Bodil<br />
havde ingen nomineringer.<br />
Helt fortjent gjorde Dan Laustsen<br />
rent bord ved at modtage en Bodil<br />
for begge film, ”Vikaren” og<br />
”Kærlighed på film”, og en Robert<br />
for ”Kærlighed på film”.<br />
Fra filmen ”Kærlighed på film”<br />
Det siger jo unægteligt noget om<br />
Dan, at han bliver nomineret for de<br />
to film, han laver i Danmark i 2007.<br />
Stort tillykke til Dan fra <strong>DFF</strong>!<br />
Ved Oscar uddelingen i L.A., samme<br />
dag som vores Bodil blev uddelt,<br />
modtog Robert Elswit ASC,<br />
prisen som årets fotograf, for filmen<br />
“There Will Be Blood”<br />
Løs rebussen og vind vin !<br />
+ + +<br />
Tirsdag d. 6 maj kl. 1900<br />
Kodak<br />
keglemester<br />
<strong>2008</strong><br />
Endnu engang blev det påvist at<br />
snilde og følsomhed vinder over<br />
styrke og hårde skud.<br />
I hvert fald på Josty´s 168 år gamle<br />
bulede skæve og utilregnelige keglebane,<br />
hvor ingen logik eller fysiske<br />
love gør sig gældende.<br />
I år blev det til et meget tæt opgør,<br />
der faldt ud til fordel for Jakob<br />
Kusk <strong>DFF</strong>.(36 point.) Anden pladsen<br />
gik til Charlotte Sommer, Nordisk<br />
Film Lab (35 point)<br />
Tredje pladsen tilfaldt Frank Paulsen<br />
<strong>DFF</strong>.(34 Point)<br />
Der findes desværre ingen billeder<br />
fra selve præmieoverrækkelsen da<br />
ledelsen blev så befippet over det<br />
tætte opløb at der ikke blevet taget<br />
et eneste billede. Hvem sagde<br />
Kodak og fotografer… Hmm.<br />
Ses til næste år….<br />
Side 20 <strong>Nyhedsbrev</strong>et <strong>nr</strong>. <strong>71</strong> Marts <strong>2008</strong><br />
Vi vil så gerne<br />
have at i bliver<br />
lidt Længere<br />
Sådan reklamere Fakta med humor<br />
og ironi og inviterer dermed<br />
kunderne indenfor, til at tage den<br />
med ro og købe mere ind. Det er<br />
god reklame fordi man faktisk kan<br />
huske<br />
produktet.<br />
Men kan du huske hvad du lige har<br />
læst her i nyhedsbrevet ? Har du<br />
ikke også lyst til at bruge 5 min.<br />
længere med nyhedsbrevet, og<br />
komme i tanke om en kommentar,<br />
en tilføjelse, eller en ide til en<br />
artikel du vil skrive.<br />
Vi elsker at få tilmeldingssvar i god<br />
tid, men vi elsker endnu mere at<br />
modtage indlæg om løst og fast,<br />
beskrivelser af nye produkter, en<br />
uddybende artikel eller et<br />
knivskarpt læserbrev.<br />
Så hvis du har lyst til at komme til<br />
orde, så send en mail til<br />
Redaktionen@dff-dk.dk<br />
ONSDAG DEN 2. APRIL KL.19 PÅ DEN DANSKE FILMSKOLE<br />
Fuji inviterer til præsentation af deres nyeste produkter.<br />
Nærmere besked om hele arrangementet følger snarest,<br />
men reserver datoen allerede nu,<br />
så du ikke går glip af denne unikke aften.<br />
På gensyn!<br />
Se svaret på side 14