Det er faktisk noget, der kan hjælpe dig videre - Børnehjernekassen

Af evA hoLLænder,
sociALrådgiver, udvikLingskonsuLent,
Bomi, BestyreLsesmedLem i dAnsk
seLskAB for neurorehABiLitering.
20 koordinAtorfunktionen
Koordinatorfu
At være koordinator i en kommune
er et pionerarbejde, der ofte kræver,
at der trædes nye stier i det
kommunale landskab.
En af de væsentligste opgaver for en hjerneskadekoordinator
er at skabe sammenhængende forløb
for borgeren. Det betyder, at den kommunale hjerneskadekoordinator
skal udvikle et samarbejde, der
skaber sammenhæng på tværs af ydelser, indsatser,
sektorer og aktører. Koordinatoren skal derfor både
samarbejde med det afleverende sygehus, på tværs
af afdelinger i den kommunale forvaltning og med
øvrige aktører i rehabiliteringsprocessen.
Rammer for koordinatorfunktionen
hjerneskadekoordinatoren har ganske forskellige rammer
til at udøve denne funktion. nogle har kun få timer
ugentligt – andre har en fuldtidsstilling til rådighed til
koordineringsindsatsen. nogle koordinatorer arbejder
udelukkende med koordinationsopgaven, mens andre
også bestrider en række sagsbehandlings- bestillings
– og bevillingsfunktioner.
Koordination stiller store krav
Der stilles store krav til koordinatorens kompetencer. På
den ene side skal han/hun efterhånden blive specialist
og være den kommunale forvaltningsmedarbejder,
som har særligt kendskab til hjerneskader og deres
konsekvenser. målet i kommunen er ofte at bruge
koordinatorens specialistviden i planlægningen af
det kommunale forløb. og flere steder skal denne
viden også bruges til at kvalificere andre kommunale
medarbejdere. På den anden side fører opgaven med
at skabe sammenhængende forløb ofte til et ønske
om kendskab til lovgivningen på tværs af afdelinger.
Dette er også borgernes – de hjerneskadede og
pårørendes – forventninger. når de taler med en hjerneskadekoordinator,
går de ud fra som en selvfølge,
at det er koordination af bevillingssiden, som er
opgaven. flere koordinatorer peger da også selv på
behovet for et større lovkendskab. Endeligt kræver
koordinatorfunktionen en række mere personlige
kompetencer, herunder helhedsforståelse, evne til
at kommunikere og samarbejde, omstillingsparathed
mv.
Faglighed og beslutningskompetencer
De kommunale hjerneskadekoordinatorer har ganske
forskellige faglige baggrunde: de er socialrådgivere,
speciallærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter
og ergoterapeuter med en overvægt af ergoterapeuter.
De har sjældent formel magt, men der er typisk
tale om en tværgående stabsfunktion, hvor beslutningskompetencerne
ligger i de respektive områder,
hvor de hele tiden har ligget. opgaven består netop
i at få de forskellige myndighedsområder til at byde
ind med hver deres muligheder og medvirke til at de
træffer hver deres afgørelser ud fra den fælles planlægning,
som koordinatoren skal sikre finder sted.
Udvikling af neurofaglig viden
Udviklingen af hjerneskadekoordinatorfunktion i de
kommunale forvaltninger vil formentlig fortsætte
fremover. men undertiden tænker jeg, at modellen
måske i højere grad bidrager til at udvikle neurofaglig
viden i forvaltningerne end til at skabe sammenhængende
bevillingsforløb. netop fordi fokus ikke ligger
på beslutninger og lovgivninger, men på at skabe
koordinering via viden og samarbejde.
Jeg hører fra mange borgere om en god og kvalificeret
kontakt med en hjerneskadekoordinator, men
at de alligevel falder i et hul, fordi lovgivningen har
nogle begrænsninger. Som det er nu, står det ikke i
en hjerneskadekoordinators magt at ændre på dette.
Det fører tankerne hen på rapporten Sats på Sammenhæng
(2006), hvor det blev afdækket, at det var
koordination, der var det hyppigst nævnte problem
i de omkring 35 satspuljeprojekter. 60 procent af de
mange problemer, der blev nævnt, handlede således
om manglende koordination og manglende sammenhæng.
Det interessante var dog også, at den hyppigst
nævnte løsningsmodel var efter- og videreuddannelse
af kommunale fagpersoner, så de kunne få
kendskab til hjerneskader og deres konsekvenser
– altså det vi kalder neurofaglig viden. Dette peger