Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

Unge og alkohol 

- En baggrungsrapport 

Nynne J.S. Frederiksen, Sunniva L. Bakke, Claudia W. Jürgensen, Anne-Marie Nielsen, 

Ditte J. Rasmussen, Peter Dalum og Per Kim Nielsen 

Kræftens Bekæmpelse • Projekt Unge & Alkohol

Unge og alkohol - En baggrundsrapport 

Nynne J.S. Frederiksen 

Sunniva L. Bakke 

Claudia W. Jürgensen 

Anne-Marie Nielsen 

Ditte J. Rasmussen 

Peter Dalum 

Per Kim Nielsen 

Grafi sk tilrettelæggelse: 

Helle Træholt Wang 

Kræftens Bekæmpelse 2012 

Forebyggelses- og dokumentationsafd. 

Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 

Telefon 35 25 75 00 

Omslag og tryk: 

Erhvervsskolernes Forlag 

ISBN: 978-87-7082-334-0 

Rapporten kan købes ved henvendelse 

til Kræftens Bekæmpelse. 

www.cancer.dk/webshop 

Copyright 2012 © Kræftens Bekæmpelse. 

Alle rettigheder forbeholdes. 

Rapporten er støttet af midler fra 

Sundhedsministeriets Tips- og Lottomidler

Indhold 

Forord 5 

Indledning 9 

Danske unges alkoholforbrug 15 

Alkohol og sundhed 29 

Unges alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko 41 

Determinanter for unges alkoholadfærd 51 

a. Kvantitative undersøgelser i Danmark 54 

b. Kvalitative undersøgelser i Danmark 62 

c. Kvantitative og kvalitative undersøgelser i udlandet 66 

Interventioner i Danmark 73 

Interventioner i udlandet 93 

Sammenfatning af hovedkonklusioner 101 

Anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse 105 

Bilag 109 

Bilag 1 - Oversigt over interventioner i Danmark 111 

Bilag 2 - Oversigt over ’Ung og Sund’ tiltag 114 

Bilag 3 - Oversigt over interventioner i udlandet 116 

Referenceliste 129

Forord

6 

Unge og alkohol - En baggrundsrapport

Forord 

I denne baggrundsrapport er der indsamlet viden om danske unges alkoholforbrug, 

sundhedskonsekvenser ved alkohol, trivsel og risiko, determinanter for unges 

alkoholadfærd samt eksisterende interventioner på alkoholområdet og disses 

effekter. Denne viden vil fungere som fundament for Kræftens Bekæmpelses 

videre arbejde med indsatser i forhold til unge og alkohol, således at fremtidige 

indsatser bygger på allerede eksisterende viden og erfaring. Formålet med baggrundsrapporten 

er primært at: 

• Få opstillet en profi l af danske unges alkoholdebut og alkoholforbrug. 

• Få viden om determinanter for unges alkoholadfærd. 

• Få overblik over eksisterende tiltag og effekten af disse samt indsamle 

viden om metoder og strategier anvendt i succesfulde indsatser. 

Ud over indsamling af viden fra Danmark, er der inddraget internationale erfaringer 

og viden, hvor dette er fundet relevant, f.eks. ved afdækningen af determinanter 

for unges alkoholadfærd. Der er endvidere indsamlet viden omkring 

internationale interventioner på området, der er evalueret og offentliggjort i videnskabelige 

databaser og tidsskrifter. Det er nødvendigt med visse forbehold, 

når internationale forhold sammenlignes med danske forhold, da den danske 

alkoholkultur og de strukturelle omstændigheder omkring alkohol adskiller sig 

betydeligt fra andre europæiske lande. 

Baggrundsrapporten afsluttes med en række anbefalinger til, hvordan der fremadrettet 

kan arbejdes forebyggende med unge og alkohol, særligt i forhold til 

ønsket om at udskyde danske unges alkoholdebut samt nedsætte det eksisterende 

høje alkoholforbrug. Anbefalingerne er primært udarbejdet med afsæt i baggrundsrapportens 

indhold og bygger således på den viden, der på nuværende 

tidspunkt vurderes kan have en effekt på unges alkoholadfærd. Anbefalingerne 

er ikke endegyldige, da der generelt er stor mangel på evidensbaserede evalueringer 

af de allerede gennemførte danske interventioner. Der er således behov for 

udvikling af veltilrettelagte interventioner, som kan evalueres, så der kan skabes 

større evidens for succesfulde alkoholindsatser i forhold til unge. 

Baggrundsrapporten er udarbejdet i Kræftens Bekæmpelses Forebyggelses- og 

Dokumentationsafdeling i Projekt Børn, Unge & Rygning. En stor tak skal lyde 

til en række personer, både i og uden for Kræftens Bekæmpelse, der i forbindelse 

med baggrundsrapportens udarbejdelse har været behjælpelige med informationer, 

materialer samt sparring i forhold til baggrundsrapportens indhold. 

Udviklingen af baggrundsrapporten er støttet af tips- og lottomidler fra Ministeriet 

for Sundhed og Forebyggelse. 

7

8 


Indledning

10 


1 • Indledning 

Alkohol er en velintegreret del af den danske kultur som nydelses- og rusmiddel. 

Dette ses blandt andet i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2005 

(SUSY-2005), foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), hvor 48,7 % 

af den danske befolkning fra 16 år og opefter oplyser, at de, indenfor den seneste 

måned, ved mindst én lejlighed har drukket fem genstande eller derover – det 

såkaldte binge-drinking – et drikkemønster særligt aldersgruppen fra 16-24 år udøver. 

Endvidere viser undersøgelsen, at 14,3 % af respondenterne har overskredet 

Sundhedsstyrelsens nuværende høj-risiko genstandsgrænser inden for den 

seneste uge (2). Dette svarer til, at minimum 500.000-600.000 danskere ugentligt 

drikker over høj-risiko genstandsgrænserne – et tal der sættes helt op til 860.000 

ifølge en undersøgelse fra 2008, ligeledes udført af SIF (3). Den Nationale Sundhedsprofi 

l 2010 - hvordan har du det? viser, at 13,3 % og 8,0 % af henholdsvis 

mænd og kvinder overskrider Sundhedsstyrelsens høj-risiko genstandsgrænser, 

hvilket svarer til i alt 10,6 % af den danske befolkning fra 16 år og opefter (4). 

Sundhedsstyrelsen ændrede i august 2010 alkohol genstandsgrænserne. I dag erklærer 

Sundhedsstyrelsen, at et lav-risiko forbrug er lig 14/7 ugentlige genstande for henholdsvis 

voksne mænd og kvinder, mens et høj-risiko forbrug er lig 21/14 ugentlige genstande for 

henholdsvis voksne mænd og kvinder (1). I Danmark defi neres en genstand ved 12 gram 

ren alkohol, hvilket svarer til f.eks. en almindelig øl eller et glas vin (12,5 cl). Defi nitionen 

på en genstand varierer dog fra land til land. Når der i det følgende refereres til en genstand, 

er det i forhold til denne danske forståelse af en genstand. I nogle tilfælde, særligt i forbindelse 

med gennemgangen af udenlandske undersøgelser, vil alkohol dog blive angivet i gram 

i stedet, for således at sikre et reelt sammenligningsgrundlag. 

Danske unge har det højeste alkoholindtag i Europa. European School Survey 

Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) fra 2007 viser, at 73 % af de 

15-16-årige danske unge har drukket sig fulde mindst én gang i løbet af den seneste 

måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor det tilsvarende 

gennemsnitlige tal er 39 % (5). I Den Nationale Sundhedsprofi l 2010 – hvordan 

har du det? ses det, at 22,2 % af de 16-24-årige mænd drikker over høj-risiko 

genstandsgrænsen, mens det for kvinderne i samme aldersgruppe er 18,8 % (4). 

Alkohol er et giftigt stof, klassifi ceret som carcinogent, som er forbundet med 

mere end 60 forskellige sygdomme. Utallige undersøgelser, eksperter og forskere 

har igennem en årrække valideret, at der fi ndes signifi kante sammenhænge 

mellem alkoholforbrug og en række alvorlige sygdomme, herunder forskellige 

former for kræft. Der er således videnskabelig evidens for en forøget risiko for 

1 

11

12 


alkoholrelateret død ved et alkoholindtag, der overstiger Sundhedsstyrelsens højrisiko 

genstandsgrænser (2;4;6). Det anskues, at der årligt er 3000 dødsfald, som 

er direkte eller indirekte relateret til forhøjet alkoholindtag, hvilket svarer til 5 % 

af alle dødsfald i Danmark. Endvidere vurderes det, at personer med et alkoholforbrug 

over høj-risiko genstandsgrænserne i gennemsnit dør 4-5 år for tidligt 

(7). 

Selvom sammenhængen mellem alkohol og en række sundhedsskadelige konsekvenser, 

særligt indenfor de seneste ti år, er blevet belyst af fl ere organisationer 

indenfor sundhedsområdet, såsom Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, 

SIF mv., er dette ikke blevet omsat til betydelige ændringer i danskernes alkoholforbrug. 

Alkoholens status som sundhedsfarlig er kompliceret af en generel 

uvidenhed blandt befolkningen samt det udbredte kendskab til de få positive 

virkninger af et let til moderat forbrug (8). Det kan derfor fastslås, at danskernes 

generelle alkoholadfærd, og de dertilhørende skadelige virkninger af alkohol, er 

en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer i Danmark (9). Det sundhedsmæssige 

incitament til at nedsætte danskernes høje alkoholforbrug er tydeligt, 

og der ligger her et stort oplysnings- og forebyggelsespotentiale. 

På baggrund af det høje alkoholforbrug i Danmark, særligt blandt de unge, og 

alkohols kræftfremkaldende effekt, ønsker Kræftens Bekæmpelse at påbegynde 

en forebyggende indsats på alkoholområdet. Det er aktuelt, at sætte ind på netop 

hos unge, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge-drinking 

i ungdomsårene øger sandsynligheden for et højt alkoholforbrug senere i livet 

(10). En alkoholindsats blandt unge kan dermed medvirke til at forebygge en 

række problemer på kort sigt, men i høj grad også på langt sigt, da fundamentet 

for fl ere negative alkoholkonsekvenser støbes i ungdommen. Desuden er der 

bred opbakning i befolkningen til, at der udvikles indsatser i forhold til minimering 

af unges alkoholforbrug, eksempelvis går 64 % af danskerne ind for, at 

alkoholgrænsen for salg af al alkohol til unge hæves til 18 år (8). 

Kræftens Bekæmpelse ønsker at opstille et solidt videns- og evidensbaseret fundament 

for det videre forebyggende arbejde med unge og alkohol, og vil derfor i 

denne baggrundsrapport præsentere en række relevante fund i forhold til danske 

unges alkoholforbrug, for således at danne et overblik unges alkoholforbrug, alkohol 

og sundhed, for hermed at tydeliggøre sammenhængen mellem alkohol og en række 

negative sundhedskonsekvenser, unges alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko, 

for at se hvilke negative og positive indvirkninger alkohol kan have for de unge, 

determinanter for unges alkoholadfærd for at belyse, hvilke determinanter, der har betydning 

for unge i forhold til alkohol samt eksisterende interventioner på området, for 

således at kortlægge allerede eksisterende tiltag og effekten af disse. 

Hvert afsnit indledes med en metodisk afklaring, der fastlægger, hvorledes data 

er indsamlet. I afsnit 2 fremsættes først en række fakta omkring alkoholforbruget

1 • Indledning 

blandt unge danskere, herunder med fokus på de 11-15-årige samt de 16-20-årige. 

Dernæst beskrives alkohols sundhedsmæssige konsekvenser med særligt fokus 

på kræft i afsnit 3. I afsnit 4 gennemgås alkoholforbrugs betydning for trivsel 

og risiko blandt de unge. Herefter præsenteres en række determinanter for alkoholadfærden 

blandt unge i afsnit 5. I afsnit 6 og 7 kortlægges interventioner på 

alkoholområdet samt effekten af disse i henholdsvis dansk og international kontekst. 

Endelig afrundes rapporten med en sammenfatning af de præsenterede 

fund samt en række anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse i forhold til det videre 

forebyggende arbejde omhandlende unge og alkohol. 

1 

13

14 


2 

Danske unges 

alkoholforbrug

16 


2 • Danske unges alkoholforbrug 

Metode 

I det følgende afsnit gennemgås en række fakta omhandlende danske unges alkoholforbrug, 

hvor data er indsamlet fra større danske rapporter. Der er søgt efter 

rapporter hos følgende: 

• Danmarks Statistik 

• Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet 

• Statens Institut for Folkesundhed 

• Sundhedsstyrelsen 

Følgende søgeord er anvendt i forbindelse med søgninger i de ovenfor nævnte 

instansers hjemmesider: alkohol, unge, alkoholforbrug, alkohol + unge, alkohol 

+ forbrug, alkohol + Danmark, alkoholforbrug + Danmark, alcohol, alcohol + 

health, alcohol + disease. 

Kriterierne for udvælgelsen af relevante rapporter var, at de omhandlede danske 

unges alkoholforbrug i aldersgruppen 10-25 år. Søgningen begrænsede sig endvidere 

til de senest opdaterede undersøgelser samt udgivelser skrevet på dansk 

og engelsk. 

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de udvalgte undersøgelser 

og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås relevante 

fund, herunder med fokus på de 11-15-årige og alkohol, alkoholforbrug og bingedrinking 

hos de 11-15-årige, de 16-20-årige og alkohol, alkoholforbrug og binge-drinking hos 

de 16-20-åriges samt sammenhængen mellem unge storforbrugere og voksne storforbrugere. 

De 11-15-årige og alkohol 

Danske unge starter med at drikke alkohol tidligt. Sundhedsstyrelsens ”Undersøgelse 

af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008” fra 2010 1 viser således, at 

mange unge stifter bekendtskab med alkohol allerede i 11-års alderen, hvor en 

stor del har deres alkoholdebut, herunder 30 % af drengene og 14 % af pigerne, 

jf. fi gur 1. og fi gur 2 (11). Herefter følger en successiv stigning i forhold til alder 

og alkoholdebut, hvilket kulminerer i, at 90 % af de 15-årige drenge og 93 % af 

de 15-årige piger, har haft deres alkoholdebut. I forhold til de forskellige undersøgelsesår 

i hver aldersgruppe, ses der over tid relativt stabile tendenser. 

1 Undersøgelsen er foretaget ca. hvert år siden 1997. I 2002 ændrede man på en række af 

spørgsmålene i undersøgelsen, hvorfor der af metodiske grunde i nogle af fi gurerne kun er 

medtaget resultater for 2002 og herefter. 

2 

17

18 


Dog er der fl ere udsving, f.eks. i undersøgelsen fra 2008, hvor ca. 10 % fl ere 

af både de 11-årige og 12-årige drenge har haft deres alkoholdebut i forhold til 

undersøgelsen i 2006. Dette mønster kan også identifi ceres hos pigerne i samme 

aldersgruppe (11). 

Figur 1: Alkoholdebut, 11-15-årige drenge. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen: ”Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997- 

2008” (11). 

Figur 2. Alkoholdebut, 11-15-årige piger. 


2008” (11).


Ser man nærmere på ”Skolebørnsundersøgelsen 2010” 2 , en undersøgelse af 11-15-åriges 

sundhedsvaner, ses der nogle variationer i forhold til alder og alkoholindtag. 

Over hele linjen ses generelt højere procentsatser i forhold til, hvornår de unge 

har prøvet at drikke alkohol, jf. fi gur 3., sammenholdt med Sundhedsstyrelsens 

ovenfor omtalte undersøgelse. 

2 I 2010 blev Skolebørnsundersøgelsen gennemført for ottende gang. Skolebørnsundersøgelsen 

er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt ”Health Behaviour in Schoolaged 

Children (HBSC) – a World Health Organization (WHO) Collaborative Cross-national 

Study” (12). 

2 

19

20 


Figur 3. Procent som har prøvet at drikke alkohol, 1984-2010. 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet: ”Skolebørnsundersøgelsen 

2010” (12).


Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har f.eks. 67 % 13-årige piger i 2002 prøvet at 

drikke alkohol, mens dette er faldet til 50 % i 2006. I forhold til de 13-årige drenge 

har 76 % prøvet at drikke alkohol i 2002, hvilket er faldet til 53 % i 2006 3 . Hos 

de 15-årige ses ligeledes et fald, dog langt mindre tydeligt (12). Disse resultater 

varierer i forhold til Sundhedsstyrelsens undersøgelse. Dog kan der argumenteres 

for, at baggrunden for variationerne i resultaterne, er baseret på forskellige 

metodiske tilgange, hvorfor man skal være påpasselig med at sammenholde resultaterne. 

I Sundhedsstyrelsens undersøgelse fokuseres der på alkoholdebut i 

forhold til, hvornår man har drukket én hel genstand. Skolebørnsundersøgelsen 

ser ”blot” på, hvorvidt man har indtaget alkohol. Det kan formodes, at fl ere har 

smagt alkohol, uden nødvendigvis at indtage en hel genstand, hvilket kan være en 

af årsagerne til, at Skolebørnsundersøgelsens procenter er højere. 

Alkoholforbrug og binge-drinking hos de 11-15-årige 

I forlængelse af ovenstående, fokuseres der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse 

af de 11-15-åriges livsstil fra 2010 også på begrebet binge-drinking, der kan vise, 

hvor udbredt det er at drikke for at beruse sig blandt de helt unge. Resultaterne 

fra 2008 viser, at det især blandt de ældre i denne aldersgruppe er populært at 

drikke fem genstande eller mere. Således har 52 % af de 15-årige drenge og 65 

% af de 15-årige piger drukket fem genstande eller mere på én gang inden for 

de seneste 30 dage, jf. fi gur 4 og 5. I perioden 1998-2006 er andelen af både 

11-15-årige piger og drenge med dette drikkemønster overordnet været faldende. 

Resultaterne fra 2008 tenderer til, at drengenes binge-drinking i de forskellige 

aldersgrupper har stabiliseret sig nogenlunde, hvorimod andelen af piger, der har 

drukket fem genstande eller mere på én dag, særligt for de 14-15-åriges vedkommende, 

er steget markant i forhold til de to forudgående undersøgelser i 2005 og 

2006 (11). 

Figur 4. Binge-drinking, 11-15-årige drenge. 


2008” (11). 

3 Der forefi ndes desværre ikke tal for 2010 for de 11-13-årige piger og drenge i forhold til, om de 

har prøvet at drikke alkohol (12). 

21 

2

22 


Figur 5. Binge-drinking, 11-15-årige piger. 


2008” (11). 

Det høje alkoholforbrug er ligeledes identifi ceret i Skolebørnsundersøgelsen 

2010. Her fokuseres der ikke på begrebet binge-drinking, men på hyppigheden 

af alkoholforbruget hos de 11-15-årige med fokus på ugentligt alkoholforbrug. 

Det er primært de 15-årige, der har et ugentligt alkoholforbrug, jf. fi gur 6. Flere 

drenge, 28 %, drikker ugentligt i forhold til piger, 19 % (12). Dog ses en positiv 

tendens, idet man efter 2002 kan identifi cere et fald i antallet af 15-årige, der 

drikker alkohol ugentligt.

Figur 6. Procent som drikker alkohol ugentligt, 1984-2010. 


Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet: ”Skolebørnsundersøgelsen 

2010” (12). 

2 

23

24 


Om end danske unge fortsat drikker relativt meget i forhold til andre europæiske 

unge, kan der således anskues en positiv udvikling, som er vigtig at have for øje i 

det videre arbejde med forskning om og forebyggelse af unges alkoholforbrug. 

De 16-20-årige og alkohol 

Alkohol fortsætter med at være en stor del af de unges kultur. Dette ses blandt 

andet i MULD-rapporten fra 2008 (13), der bygger på en række undersøgelser af 

de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til 

køn og alder, men ikke i forhold til uddannelse. Tabel 1 på næste side viser, at hele 

94 % af de 16-20-årige drikker alkohol. Der er ingen forskel mellem drenge og 

piger, og den høje procentsats er gennemgående i alle de medtagne aldersgrupper 

(13). 

MULD Nr. 7’s resultater viser tydeligt, at det at drikke alkohol er en udbredt 

adfærd blandt de unge. Det er nærmest afvigende, hvis man ikke drikker. Disse 

resultater underbygges i Den Nationale Sundhedsprofi l fra 2010, der dog opererer 

med en lidt bredere aldersgruppe. Det fremgår således, at den aldersgruppe, 

der oftest drikker mere end Sundhedsstyrelsens høj-risiko genstandsgrænser, er 

de 16-24-årige mænd og kvinder (4). 

Alkoholforbrug og binge-drinking hos de 16-20-årige 

MULD-rapporten fra 2008 ser ligeledes på alkoholforbrugsmønstre, herunder 

binge-drinking, hos de 16-20-årige. 

Tabel 2 på næste side viser, at størstedelen af de unge mindst én gang har drukket 

fem eller fl ere genstande ved samme lejlighed inden for de sidste 30 dage. 

For drengenes vedkommende, er der tale om i alt 74,9 %, mens der for pigernes 

vedkommende er tale om i alt 70,3 %. Lignende resultater gør sig gældende i 

Den Nationale Sundhedsprofi l fra 2010, der viser at 63,5 % af 16-24-årige mænd 

jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, mens dette gør sig 

gældende for 53,5 % af kvinderne, hvilket hermed viser en forskel mellem kønnene 

(4). Procentsatserne er her lavere i forhold til i MULD-rapporten fra 2008, 

hvilket blandt andet kan skyldes de varierende aldersinddelinger i de to studier.

Tabel 1. Procentdel af 16-20-årige unge, der drikker alkohol. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD Nr. 7” (19). 

Tabel 2. Procentdel af 16-20-årige, som har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed indenfor de sidste 30 dage. 


Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD Nr. 7” (13). 

2 

25

26 


Nedenstående fi gur 7 viser procentdelen af 16-20-årige, der mindst tre gange har 

drukket mere end fem genstande ved en lejlighed indenfor de sidste 30 dage over 

tid 4 . Herunder ses en forholdsvis stabil udvikling fra 2001 til 2004 hos drengene, 

hvor omkring 53 % har drukket i dette omfang. Fra 2000 til 2001 ses et fald på 

5 %, mens der fra 2004 til 2006 ses et fald på 7 %. I 2006 ses et fald i forhold til 

binge-drinking, idet der her kun er tale om 44 %. Fra 2006 til 2008 ses ydermere 

et fald, hvilket dog skal tages med forbehold pga. den ændrede metodiske tilgang 

til undersøgelsen. For pigernes vedkommende ses der fra 2000 til 2003 en nedadgående 

tendens på i alt 8 %. I 2004 ses et mindre opsving, hvorefter dette i 2006 

ender på 29 %. Denne tendens ser ud til at fortsætte, når der ses på 2008, om end 

der igen skal tages forbehold for sammenligningsgrundlaget. For drengene har 

der dermed været et samlet fald på 16 % fra 2000 til 2008, mens der for pigerne 

har været et samlet fald på 6 % i denne tidsperiode. 

Figur 7. Procentdel af 16-20-årige, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande 

ved en lejlighed indenfor de sidste 30 dage. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. 

MULD Nr. 7” (13). 

4 Det skal bemærkes, at tallene fra 2008 ikke er direkte sammenlignelige med tallene fra de 

øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen, hvorfor der skal tages forbehold herfor.


Figur 8. Procentdel af 16-20-årige, der drak mere end genstandsgrænsen for voksne i ”sidste 

uge”, 2000-2008. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. 

MULD Nr. 7” (13). 

Ovenstående fi gur 8 viser, hvor stor en del af de 16-20-årige, der har drukket 

mere end høj-risiko genstandsgrænserne i ”sidste uge” over tid. Der ses generelt 

en stabil udvikling fra 2001 og frem til 2006. I forhold til pigerne har ca. 12 % 

drukket over høj-risiko genstandsgrænsen indenfor den sidste uge. For drengenes 

vedkommende, er det i denne tidsperiode omkring 20 %, der har drukket 

over høj-risiko genstandsgrænsen indenfor den sidste uge. I 2008 ses ikke de 

store ændringer i forhold til pigerne, mens der hos drengene ses et fald til 13 %, 

hvilket umiddelbart tyder på en positiv udvikling. Dog er det her vigtigt atter at 

have blik for de metodemæssige ændringer i dataindsamlingen netop i 2008, idet 

dette vanskeliggør sammenligneligheden med de foregående år. 

Sammenhæng mellem unge storforbrugere og voksne 

storforbrugere 

Ovenstående resultater viser tydeligt, at alkohol, allerede fra en meget tidlig alder, 

er en naturlig del af unge danskeres hverdag og miljø. Udover at starte tidligt, er 

der en stor del af de unge, der drikker meget, særligt i 16-20-års alderen. Flere 

eksperter har i forlængelse heraf, noteret, at unge med et stort forbrug, senere vil 

have øget sandsynlighed for at tilhøre den gruppe af voksne med et stort forbrug 

(14;15). 

2 

27

28 


Sammenfatning 

Ovenstående gennemgang viser, at danske unges starter meget tidligt med at 

drikke. I gruppen af 11-15-årige, har en lille del af de unge således haft deres 

alkoholdebut allerede i 11-12-års alderen, mens næsten alle har prøvet at drikke 

alkohol, når de er blevet 15 år. Endvidere har et godt stykke over halvdelen af 

de 15-årige drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de 

seneste 30 dage. Iblandt gruppen af 16-20-årige, har stort set alle prøvet at drikke 

alkohol, mens mere end 3/4 har drukket fem genstande eller mere ved samme 

lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Særligt de 16-20-årige drenge har et hyppigt 

og omfattende alkoholforbrug. Flere undersøgelser har påpeget sammenhængen 

mellem unge storforbrugere af alkohol og et storforbrug af alkohol som voksen, 

hvilket understøtter værdien af at fokusere særligt på alkoholforebyggelsesindsatser 

målrettet unge.

Alkohol og 

sundhed

30 


3 • Alkohol og sundhed 

Metode 

Følgende afsnit omhandler alkohols sundhedskonsekvenser og bygger på data 

fra større danske rapporter samt danske og internationale publikationer på området. 

Der er søgt på undersøgelser følgende steder: 

• Kræftens Bekæmpelse 

• PubMed 



Følgende søgeord er anvendt: alkohol, alkohol + sundhed, alkohol + sygdomme, 

alkohol + kræft, alcohol, alcohol + health, alcohol + disease, alcohol + cancer. 

Kriterierne for udvælgelsen af relevante rapporter og publikationer var, at 

de byggede på danske data eller udenlandske data bearbejdet i forhold til dansk 

kontekst. Søgningen begrænsede sig endvidere til de senest udgivne rapporter og 

publikationer samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk. 

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i udvalgte rapporter og 

publikationer og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås 

relevante fund i undersøgelserne omhandlende alkohols sundhedskonsekvenser, 

herunder med fokus på kræft i bryst, mund og hals, lever og tarm, skrumpelever, 

type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, indlæringsproblemer, overvægt, alkohol og hjernen, alkohol 

og dødelighed samt mulige gavnlige effekter af alkohol. 

Alkohols sundhedskonsekvenser 

Som gennemgået i det foregående afsnit, er alkoholforbruget, særligt blandt 

unge, meget højt i Danmark. Dette kan på længere sigt medføre en række alvorlige 

sundhedsmæssige konsekvenser. Blandt andet er alkohol blevet sat i forbindelse 

med kræftformer i mund, hals samt i den nedre mave-tarm kanal. Senest er 

der påvist en sammenhæng mellem et let forhøjet alkoholforbrug og brystkræft 

blandt kvinder (16). Langt de fl este danskere kender dog ikke til sundhedsrisikoen 

ved et moderat til højt alkoholforbrug. Mandag Morgen har i samarbejde med 

Trygfonden udarbejdet den hidtil største samlede undersøgelse af danskernes 

opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Heraf fremgår 

det, at danskerne opfatter alkohol som sundt for ens fysiske og mentale helbred, 

og at alkohol ikke direkte forbindes med varige sundhedsskader (8). Kun 16 % 

af befolkningen kender til sammenhængen mellem alkohol og helbredsskader 

3 

31

32 


for mere end halvdelen af de mest 22 veldokumenterede helbredsrisici 5 , og kun 6 

% angiver, at de har kendskab til sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. 

Mange danskere mangler ligeledes klarhed om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens 

(forhenværende) genstandsgrænser er udtryk for et anbefalet forbrug, uskadeligt 

forbrug eller maksimum forbrug (8). Ifølge det internationale studie publiceret i 

BMJ i 2011, drikker 42,6 % af de danske mænd og 41,0 % af de danske kvinder i 

studiet mere end høj-risiko genstandsgrænserne. Data fra studiet er kohorte data, 

som ikke er repræsentative (17), hvilket der således skal tages forbehold for. 

Alkohol og kræft 

Flere undersøgelser viser en progressiv lineær sammenhæng mellem alkoholforbrug 

og risikoen for at udvikle en række kræftsygdomme. Disse omfatter især 

kræft i munden, spiserøret, struben, leveren samt brystkræft blandt kvinder og 

i mindre grad kræft i maven, tyktarmen og endetarmen. Derudover fi ndes der 

en række andre kræftformer, som muligvis også kan være relateret til forhøjet 

alkoholforbrug jf. fi gur 9 6 . På baggrund af de undersøgelser foretaget på området 

indtil nu, er der ikke fundet evidens for at kunne afvise, at selv et lille 

forbrug har betydning for ens kræftrisiko (6;18;18;19). Det er påvist, at den samlede 

kræftrisiko øges ved alle slags stigninger i dagligt forbrug af alkohol (17). 

Endvidere viser fl ere undersøgelser, at alkohols og rygnings kræftfremkaldende 

effekter øges, hvis man udsættes for begge risikofaktorer samtidig (20). Et nyligt 

publiceret studie omkring sammenhængen mellem alkohol og kræft konkluderer, 

at et forbrug over de danske lav-risiko gentandsgrænser på 7/14 i mange tilfælde 

kan sammenkobles direkte med udviklingen af en stor del af kræfttilfældene, især 

i Vesteuropa (17). 

Brystkræft 

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder med ca. 4000 tilfælde 

og ca. 1.300 dødsfald årligt (21). Som det ses i fi gur 9, er der øget risiko 

for udvikling af brystkræft ved et for højt alkoholforbrug. I undersøgelser indtil 

1995 blev det oftest konkluderet, at der manglede evidens for denne sammenhæng, 

men nyere forskning har vist, at blot et moderat alkoholforbrug kan være 

medvirkende til udvikling af brystkræft (6). European Prospective Investigation into 

5 Lungebetændelse, epilepsi, brystkræft, knogleskørhed, menstruationsforstyrrelser, vækst af 

bryst hos mænd, hjerneblødning, kræft i mundhule, svælg og strube, betændelse i bugspytkirtelen, 

demens, nerveskader, for lav vægt, diarré, nedsat fertilitet hos kvinder, sukkersyge, 

nedsat fertilitet hos mænd, maveblødning, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, nedsat potens, 

alkoholisk psykose, leverskader(8). 

6 Denne fi gur stammer fra en italiensk undersøgelse, foretaget af Corrao et al. 2004. Tallene er 

således ikke direkte applicerbare i forhold til dansk kontekst, men inddrages, da det vurderes, 

at de kan belyse nogle relevante tendenser.


Cancer and Nutrition (EPIC) er den hidtil største undersøgelse i Europa omkring 

alkohol og brystkræft. Her har man fulgt 274.688 europæiske kvinder, hvoraf 

4.285 i løbet af 6,4 års opfølgning havde udviklet brystkræft. Gruppen af kvinder, 

som havde indtaget mere end 19 gram alkohol, havde 13 % større risiko 

for at udvikle brystkræft sammenlignet med den gruppe af kvinder, som drak 

maksimalt 1,5 gram alkohol per dag (16) - og eftersom tal fra SUSY-2005 viser, 

at næsten 15 % af danske kvinder i alderen 45-64 år ugentligt drikker mere end 

høj-risiko genstandsgrænsen for kvinder (14 genstande svarer til 168 gram alkohol), 

er undersøgelsens fund særligt relevant i Danmark (8;22). Denne tilsyneladende 

beskedne forøgelse af risiko er af stor betydning, da næsten alle kvinder i 

Danmark drikker alkohol, og fordi brystkræft er den hyppigste kræftform blandt 

kvinder i Danmark (20). Det positive fund ved EPIC-undersøgelsen er, at den viser, 

der er mulighed for at ændre ens risiko ved at nedsætte sit forbrug. Det er ens 

aktuelle alkoholforbrug, som har betydning for brystkræft, og ikke hvor meget 

man har drukket tidligere i livet. Risikoen falder således, så snart man nedsætter 

sit forbrug (16). 

33 

3

34 


Figur 9. Forholdet mellem niveauerne af alkoholforbrug og risikoen for 14 kræfttyper. 

Forholdet mellem stigende mængder alkohol og risiko (dvs. relativ risiko eller RR) for 

14 kræfttyper. RR beskriver styrken i forholdet mellem en variabel (f.eks. alkoholforbrug) 

og en sygdom (f.eks. kræft). RR for sygdommen hos personer uden variablen 

(f.eks. afholdsfolk) er defi neret som 1,0. En RR blandt mennesker med variablen 

(f.eks. folk der drikker) større end 1,0 angiver, at variablen øger risikoen for sygdommen. 

Jo større værdi, jo større risiko. De her viste kurver blev fremskaffet ved at indpasse 

visse statistiske modeller til dataene fra adskillige studier (dvs. en metaanalyse). 

Blå punkterede kurver angiver 95 % konfi densintervaller; dvs. det RR-område, som 

med 95 % sandsynlighed vil vise en sand RR 

Kilde: Corrao et al. 2004 (23).


Kræft i mund og hals 

Nedenstående tabel 3 stammer fra en international undersøgelse og viser, at der 

er en forhøjet risiko for kræft i mundhule og svælg ved et højt alkoholforbrug. 

Blandt kvinder er der næsten fem gange så stor risiko for at udvikle kræft i mund 

og svælg ved et forbrug på mere end 40 gram alkohol dagligt 7 sammenlignet med 

en person, som kun drikker 0-19 gram dagligt. Risikoen for at udvikle kræft i 

spiserøret er mere end fordoblet for mænd ved et indtag på mere end 40 gram 

alkohol. Ligeledes er risikoen for kræft i strubehovedet blandt mænd næsten tre 

gange så stor ved et alkohol på 60 gram dagligt sammenlignet med en person, 

som højst drikker 40 gram alkohol dagligt (24). 

Kræft i lever og tarm 

Et højt alkoholforbrug kan endvidere være medvirkende årsag til udvikling af 

kræft i leveren. Kvinder, som drikker mere end 40 gram alkohol dagligt, har mere 

end dobbelt så stor risiko for at udvikle leverkræft sammenlignet med kvinder, 

der drikker 0-19 gram alkohol dagligt. Flere undersøgelse vurderer endvidere, at 

der er en forhøjet relativ risiko på op til 10-20 % for tyktarms- og endetarmskræft 

ved et gennemsnitsforbrug på ca. 50 gram alkohol, når der sammenlignes med 

afholdsfolk (19;25). 

Tabel 3. Relativ risiko for kræftsygdomme ved alkoholforbrug. 12 g. alkohol = 1 genstand. 

Kvinder 

Alkoholforbrug g/dag 

Mænd 

0-19 20-39 40+ 0-39 40-59 60+ 

Kræftsygdomme Relativ risiko: 

Kræft i mund og svælg 1,45 1,85 5,39 1,45 1,85 5,39 

Spiserørskræft 1,80 2,38 4,36 1,80 2,38 4,36 

Strubekræft 1,83 3,90 4,93 1,83 3,90 4,93 

Leverkræft 1,45 3,03 3,60 1,45 3,03 3,60 

Brystkræft for kvinder 

under 45 år 

1,15 1,41 1,46 

Brystkræft for kvinder på 1,14 

45 år og over 

1,38 1,62 

Andre kræftformer 1,10 1,30 1,70 1,10 1,30 1,70 

Kilde: Rehm et al. 2004 (24). 

En række undersøgelser har desuden påvist en mulig multiplikativ effekt af alkohol 

og rygning, dvs. at kræftrisikoen ved alkohol skal ganges med kræftrisikoen 

ved rygning for derved at få den samlede risiko. Denne effekt forklares med, at 

alkohol virker som opløsningsmiddel for de kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg. 

De områder, som kommer i kontakt med alkohol og rygning samtidigt, er 

derfor særligt udsatte (21;26;27). 

7 Som nævnt i indledningen svarer en genstand i Danmark til 12 gram ren alkohol. 

3 

35

36 


Skrumpelever, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, 

indlæringsproblemer og overvægt 

Foruden kræft, fi ndes der en række andre sundhedskonsekvenser, der kan følge 

af alkohol. Den hyppigste sundhedskonsekvens ved lang tids alkoholforbrug er 

skrumpelever. Risikoen stiger brat for både mænd og kvinder ved et højt forbrug. 

Mænd, der drikker 42-69 genstande ugentligt har helt op til 14 gange så høj risiko 

for at udvikle skrumpelever i forhold til mænd, som drikker 1-6 genstande ugentligt 

(18). Skrumpelever er samtidigt en veletableret risikofaktor for leverkræft. 

En undersøgelse af patienter med leverkræft fandt således, at omkring 80 % 

samtidigt havde skrumpelever (20). 

Type 2 diabetes er en af de stofskiftesygdomme, hvor alkohols indvirkning er blevet 

livligt diskuteret. Generelt er det vanskeligt at sige noget sikkert om risikoen 

for type 2 diabetes ved alkoholindtagelse. Flere undersøgelser foreslår en U-formet 

eller J-formet sammenhæng, hvor et lille alkoholforbrug mindsker risikoen 

sammenlignet med total afholdenhed, mens et stort alkoholforbrug øger risikoen 

(6;18;19;21). Dette skyldes sandsynligvis, at alkohol øger insulinfølsomheden ved 

små mængder (blot 10-20 gram alkohol dagligt), og ligeledes kan være med til at 

nedsætte insulinresistens, selv blandt unge, som drikker alkohol (6). 

Som beskrevet i Mandag Morgens undersøgelse af danskernes forhold til alkohol, 

angiver mange, at de tror, at alkohol er godt for hjertet og kredsløbet (8). 

Forskningsmæssigt, er der uenighed i forhold til, hvorvidt alkohol øger risikoen 

for blodpropper i hjernen. Flere undersøgelser har vist, at et lille alkoholforbrug 

nedsætter risikoen, mens et stort forbrug øger risikoen, således at der dannes en 

J-formet kurve (6;28). Ifølge disse undersøgelser kan den positive effekt opnås 

ved et forbrug på omkring 12 gram alkohol dagligt (en genstand), og der ses 

ingen helbredsmæssige fordele ved et forbrug på over 20 gram alkohol per dag 

(knap to genstande) (19). Endvidere øger alkohol risikoen for forhøjet blodtryk, 

hvor risikoen stiger jo mere man drikker, således at man har 50 % større risiko 

for at udvikle for højt blodtryk, hvis man drikker 50 gram alkohol dagligt sammenlignet 

med, hvis man ikke drikker (18;28). 

Alkohol kan have stor betydning for unge mennesker i voksealderen, idet alkohol 

kan føre til strukturelle ændringer i hippocampus, som er den del af hjernen, 

der har betydning for indlæring. Et stort alkoholforbrug tidligt i livet kan således 

forringe hjernens udvikling permanent og dermed medvirke til problemer med 

indlæring (29;30). 

Det høje kalorieindhold i alkohol (1 gram alkohol indeholder 7 kcal) kan medvirke 

til overvægt med de dertilhørende risici. Sammenhængen mellem alkohol og 

overvægt er dog på ingen måde entydig, hvorfor der skal tages visse forbehold. 

Nogle undersøgelser viser, at moderate mængder af alkohol øger energiindtaget 

på grund af alkoholens kalorieindhold og dets appetitforstærkende virkning.


Flere stofskifteundersøgelser har vist, at alkohol øger risikoen for vægtøgning 

og dermed udvikling af overvægt, hvor det ekstra fedt fortrinsvis sætter sig som 

abdominalfedme (18;31). Andre undersøgelser viser dog modsat, at alkohol i moderate 

mængder ikke er ensbetydende med risici for at udvikling af overvægt 

(32;33). 

Alkohol og hjernen 

Alkohol påvirker hjernen, hvilket både kan få kortsigtede og langsigtede konsekvenser, 

herunder afhængighed af alkohol. Afhængighed kan beskrives som en 

biologisk proces i hjernen, men dette er kun ét aspekt i forbindelse med opbygning 

af afhængighed. Det kræver et længerevarende og højt forbrug af alkohol 

at blive biologisk afhængig, hvilket umiddelbart ikke er aktuelt i forhold til unge 

alkoholforbrugere (34). Afhængighed skal dog også ses i en social og psykologisk 

sammenhæng, hvilket kan have stor betydning for unges forbrug. Ofte beskrives 

alkoholpåvirkning som afslappethed, veltilpashed og impulsivitet. Dette skyldes, 

at alkohol skaber en stimulering ved at påvirke hjernens NMDA-receptorer (35). 

En anden effekt i hjernen er, modsat den førstnævnte, en sløvende virkning på 

blandt andet hukommelse og svigtende koordinationsevne. Denne effekt opstår 

ved, at alkohol ændrer på GABA-receptorernes balance, så nerveimpulserne i 

centralnervesystemet hæmmes. Effekten af alkohol er forskellig fra individ til 

individ (36). Nogle tåler således ikke alkohol, mens andre hurtigere udvikler en 

tolerance, så man kan tåle mere og mere uden at blive utilpas (37). En sådan tolerance 

er et af symptomerne på afhængighed. Andre symptomer på afhængighed 

er trang til gentagende alkoholindtagelse, besvær med at standse eller nedsætte 

forbruget, udeblivende tømmermænd, samt at alkoholen bliver dominerende i 

ens hverdag. 

En biologisk afhængighed af et stof kan hænge sammen med stoffets påvirkning 

af hjernens belønningssystem og en udløsning af tilfredsstillende stoffer, som 

f.eks. dopamin. Denne direkte effekt er dog ikke fundet hos alkohol (34). 

En australsk kohorte-undersøgelse har i syv år fulgt 2000 unge fra de var 14- 

15 år til de var 20-21 år. Undersøgelsen viser, at et hyppigt forbrug af alkohol 

i 14-15-års alderen kan lægge grunden til alkoholafhængighed allerede i 20-21 

års alderen (38). Andre undersøgelser har påvist, at jo tidligere alkoholdebut, jo 

større risiko er der for at udvikle alkoholafhængighed senere i livet. En amerikansk 

undersøgelse viser således, at unge med en alkoholdebut som 11-14-årig, 

har betydelig forhøjet risiko (15,9 %) for at udvikle livslang alkoholafhængighed 

sammenlignet med unge, som har deres debut i 19-årsalderen eller derefter (39). 

Forskerne bag denne undersøgelse har inddraget fl ere medvirkende årsager til, 

at personer udvikler alkoholafhængighed såsom køn, etnicitet, biologiske faktorer, 

gruppemæssigt tilhørsforhold, adfærdsproblemer m.m. Disse forhold er 

der således korrigeret for, hvorfor betydningen af alkoholdebut står alene (39). 

3 

37

38 


En anden amerikansk undersøgelse viser endvidere, at risikoen for afhængighed 

stiger med varigheden af alkoholforbruget. Halvdelen af dem, som bliver afhængige, 

bliver det inden for 10 år fra deres alkoholdebut, selvom de mest alvorlige 

former for alkoholafhængighed sjældent indfi nder sig før 30-årsalderen (40). 

Nogle undersøgelser argumenterer dog for, at alkoholafhængighed kan ses helt 

ned i 16-17-årsalderen, men at de standardiserede kriterier, som klassifi cerer en 

person som alkoholafhængig, er udviklet til voksne og disses forbrug, og derfor 

ikke nødvendigvis afslører alkoholafhængighed hos unge (38) 8 . Den australske 

og de amerikanske undersøgelser er ikke direkte applicerbare i forhold til dansk 

kontekst, og skal således tages med forbehold. Dog kan de belyse nogle relevante 

tendenser blandt unge og afhængighed i vestlige lande. 

Alkohol og dødelighed 

Sammenhængen mellem alkohol og dødelighed er kompleks, men der ses en 

stigende dødelighed ved et stigende alkoholforbrug. Særligt har personer, der 

drikker over høj-risiko genstandsgrænserne markant højere risiko for at udvikle 

dødelig kræft (22). I SIF’s ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”, anslås 

det, at der hvert år dør omkring 3.000 danskere med en alkoholrelateret diagnose, 

hvilket svarer til 5 % af alle dødsfald. Et alkoholforbrug, som overstiger høj-risiko 

genstandsgrænserne, reducerer forventede leveår uden langvarig belastende 

sygdom med fem år for mænd og et år for kvinder i forhold til personer med 

et forbrug under disse genstandsgrænser. Personer, som drikker over høj-risiko 

genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt (7). Baseret på diagnoser 

fra Dødsårsagsregisteret er 7,6 % af alle dødsfald blandt mænd i Danmark relateret 

til alkohol, mens det samme gælder for 2,9 % af alle dødsfald blandt kvinder. I 

aldersgruppen 35-54 år er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret, 

mens det blandt kvinder er det omkring 17 %. Blandt de alkoholrelaterede 

dødsfald angives det endvidere, at 47 % af disse dødsfald direkte er forekommet 

af alkoholforbrug, mens 53 % af dødsfaldene har alkohol som medvirkende 

årsag. Kræftsygdomme er medvirkende årsag til 8 % af alle de alkoholrelaterede 

dødsfald i Danmark, mens skrumpelever er den største tilgrundliggende årsag 

med 27 %. Sammenlignet med alkohols relativt store betydning for kræft, er trafi 

kulykker kun medvirkende årsag til 1 % af alle alkoholrelaterede dødsfald (7). 

Nyere forskning har antydet, at drikkemønsteret spiller en stor rolle for alkohols 

virkning på sygelighed og dødelighed. En dansk undersøgelse viser, at risikoen 

for død fordobles blandt kvinder ved et episodisk forbrug (binge-drinking) sammenlignet 

med et ’steady’ forbrug (7;41). 

8 De nævnte undersøgelser benytter sig af det standardiserede mål DSM-III-R for alkoholafhængighed.


Mulige gavnlige effekter af alkohol 

En undersøgelse af 28 udvalgte kohorteundersøgelser viser, at midaldrende og 

ældre kan drage fordel af alkohol i små mængder, da det mindsker risikoen for 

sygdom i hjertets kranspulsårer (23). Risikoen for sygdomme i hjertets kranspulsårer 

falder således til 80 % af niveauet for dem, der ikke drikker, ved 20 gram 

alkohol dagligt (knap 2 genstande). Den største nedsættelse af risikoen for udvikling 

af sygdomme i hjertets kranspulsårer, fi ndes ved et alkoholindtag der svarer 

til 6 gram dagligt. Ved mere end 20 gram alkohol dagligt stiger risikoen for hjertesygdom 

igen. Denne sammenhæng er dog ikke fundet i alle undersøgelser. Blandt 

unge voksne ses det i modsætning til førnævnte undersøgelse (og aldersgruppe), 

at et stigende alkoholforbrug øger risikoen for forkalkning af kranspulsårerne, 

hvilket senere kan give hjertesygdom (42;43). En engelsk undersøgelse anbefaler 

derfor, at kvinder under 45 år og mænd under 35 år ikke indtager mere end 9 

gram alkohol per dag (18;44). 

Sammenfatning 

Alkohol har store sundhedsmæssige konsekvenser, blandt andet i forhold til udviklingen 

af forskellige kræftformer, som størstedelen af den danske befolkning 

er uvidende om. Estimerede tal fra Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsstudier 

viser, at ca. 7.500 dødsfald årligt kunne undgås, hvis danskere med et 

forbrug over høj-risiko genstandsgrænserne sænkede deres alkoholforbrug (20). 

En forebyggelsesindsats på baggrund af den nyligt påviste sammenhæng mellem 

et let forhøjet alkoholforbrug og brystkræft blandt kvinder, kunne reducere antallet 

af de ca. 4000 danske kvinder, som hvert år diagnosticeres med brystkræft. 

75 % af tilfældene diagnosticeres hos kvinder over 50 år samtidigt med, at næsten 

15 % af danske kvinder i alderen 45-64 år angiver, at de drikker mere end de 

nuværende høj-risiko genstandsgrænser (20;22). Derudover medfører behandling 

af alkoholrelaterede lidelser et årligt merforbrug i sundhedsvæsnet på 947 

millioner kr. (7). Alkoholforbruget i Danmark er alarmerende højt og sundhedskonsekvenserne 

kan være alvorlige. Der mangler derfor ikke et sundhedsmæssigt 

incitament for yderligere oplysning og forebyggelse af det høje alkoholforbrug. 

Med et forholdsvis lille fald i alkoholforbruget kan der opnås gode resultater i 

form af bedre livskvalitet, forebyggelse af følgevirkninger hos familie og omgivelser 

samt færre alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald (17;45;46;46). 

3

40 


Unges alkoholforbrugs 

betydning 

for trivsel og risiko

42 


4 • Unges alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko 

Metode 

I nedenstående afsnit gennemgås unge alkoholforbrugs betydning for trivsel og 

risiko. Der er indhentet data fra større danske undersøgelser omhandlende unge 

med et højt alkoholforbrug i forhold til om disse er mere udsatte i forhold til 

trivsel, ulykker, vold m.m. Der er søgt på undersøgelser følgende steder: 

• Center for Ungdomsforskning 

• Danmarks Statistik 

• DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet 

• ESPAD 

• GODA 

• Kræftens Bekæmpelse 



Følgende søgeord er anvendt: alkohol, trivsel, risiko, vold, ulykker, alkohol + 

unge, alkoholforbrug + konsekvenser, alkohol + konsekvenser, alkohol + trivsel, 

alkohol + vold, alkohol + risiko, alkohol + Danmark, alkoholforbrug + Danmark. 

Kriterierne for udvælgelsen af relevante undersøgelser var, at de omhandlede 

danske unge i aldersgruppen 10-25 år. Søgningen begrænsede sig endvidere til de 

senest opdaterede undersøgelser samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk. 

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de udvalgte undersøgelser og 

derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås relevante 

undersøgelser omhandlende trivsel, herunder personlige problemer, vurdering af livet 

som helhed, selvtillid, ensomhed set i relation til den unge og dennes alkoholforbrug. 

Endvidere gennemgås negative oplevelser, spritbilisme samt vold og ulykker i forbindelse 

med alkohol. 

Trivsel 

Personlige problemer 

Rapporten ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser blandt 16-20-årige” (2006) bygger 

på data fra de fem Muld-undersøgelser, der er gennemført i perioden 2000- 

2004 (47). Undersøgelsen konkluderer, at der ikke fi ndes en entydig sammenhæng 

mellem unges mistrivsel og alkoholforbrug. Der ses dog en tendens til, at 

unge, der angiver, de har personlige problemer oftere har været fuld seks gange 

4 

43

44 


eller mere i den forløbne måned i forhold til unge, som angiver, at de ikke har 

personlige problemer. Den samme tendens ses hos unge med en lav følelse af 

sammenhæng samt hos unge, der oplever pres fra deres forældre. Det skal bemærkes, 

at man i en tværsnitsundersøgelse som denne, hvor der spørges ind til 

alle variablerne samtidigt, ikke kan afgøre kausaliteten, dvs. om mistrivsel er en 

konsekvens af alkoholindtagelse eller det forholder sig omvendt. Årsagen til at 

sammenhængen mellem mistrivsel og de unges alkoholforbrug ikke er mere tydelig, 

kan blandt andet skyldes, at alkohol er et udbredt rusmiddel blandt unge. 

At være fuld fl ere gange om måneden er derfor ikke nødvendigvis et særtræk for 

mistrivsel hos de unge (47). 

Center for Ungdomsforskning (CeFU) har ligeledes undersøgt de unges trivsel 

i ”Når det er svært at være ung i Danmark – Unges mistrivsel og trivsel i tal” (2010), 

som bygger på telefoninterviews med 3.481 15-24-årige unge (48). Det skal her 

bemærkes, at CeFU medtager unge i aldersgruppen 21-24 år, som ikke er repræsenterede 

i ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser” (2006). Undersøgelserne kan 

derfor ikke sammenlignes uden hensyntagen til denne aldersgruppeforskel. 

CeFU’s undersøgelser viser (jf. tabel 4), at unge der ikke drikker alkohol, er den 

gruppe, hvor fl est angiver, at de ’ofte’ eller ’altid’ oplever problemer, der gør det 

svært at klare hverdagen (14,2 %). Unge, der drikker, men aldrig drikker sig fulde, 

har også en svag tendens til i højere grad at føle, at de har problemer, der gør det 

svært at klare hverdagen (9,2 %). Derimod ser det ikke ud til, at det at drikke sig 

fuld fl ere gange om ugen, øger tilbøjeligheden til at opleve denne type af mistrivsel. 

Dem, som mindst føler, de har problemer er således gruppen af unge, som 

er fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden og dem, som er fulde 1-2 gange 

om måneden (48). 

Tabel 4. Sammenhæng mellem unges vurdering af, hvor ofte de har problemer, der gør det 

svært at klare hverdagen og deres brug af alkohol. 

Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).


Vurdering af livet som helhed 

Undersøgelsen fra CeFU viser endvidere et sammensat billede af koblingen mellem 

unges alkoholvaner og deres vurdering af deres liv som helhed (jf. tabel 5). 

78 % af de unge, som drikker sig fulde fl ere gange om ugen vurderer deres liv 

som godt eller meget godt. Til gengæld er der fl est, 89 %, der vurderer deres liv 

som godt eller meget godt blandt de unge, der aldrig drikker sig fulde (48). 

Tabel 5. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres liv lige nu og deres brug af alkohol. 

Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48). 

Selvtillid 

CeFU’s undersøgelse viser (jf. tabel 6), at jo hyppigere de unge drikker sig fulde, 

desto mere giver de udtryk for, at de har høj eller meget høj selvtillid. Således 

er der unge med høj eller meget høj selvtillid blandt de unge, som er fulde fl ere 

gange om ungen. Det at drikke sig fuld fremtræder i undersøgelsen ofte, som 

positivt for de unges selvtillid. Sammenhængen hænger blandt andet sammen 

med, at de unge med høj selvtillid også er de unge, der deltager i fester med andre 

unge, hvor alkoholen er udbredt. Den største andel unge med lav eller meget lav 

selvtillid ses hos de unge, der ikke drikker alkohol (9,3 %) (48). 

Tabel 6. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres selvtillid og deres brug af alkohol. 


Ensomhed 

Tabel 7 viser sammenhængen mellem unges alkoholforbrug og ensomhed. Resultaterne 

viser, at der er færre unge, som føler sig ensomme blandt gruppen af 

4 

45

46 


unge, der drikker alkohol i forhold til dem, der ikke drikker. Dette kan dog ses 

som et udtryk for, at de unge, der drikker alkohol, er godt integrerede i ungdomslivets 

fællesskaber, hvor alkohol spiller en betydelig rolle, hvorved alkoholen ikke 

i sig selv modvirker ensomhed. Blandt unge, som drikker sig fulde fl ere gange 

om ugen, er der kun 2,2 %, der ofte føler sig isolerede. Derimod er der fl ere, som 

føler sig isolerede, blandt unge, der ikke drikker alkohol (5,8 %) og især blandt de 

unge, der drikker sig fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden (7,1 %) (48). 

Tabel 7. Sammenhæng mellem unges ensomhed og deres brug af alkohol. 


Det er endvidere blandt de unge, der ikke drikker alkohol, at man fi nder langt 

den største andel af unge, som ofte savner nogen at være sammen med (14,2 %), 

mens det for gruppen af unge, der drikker sig fulde fl ere gange om ugen kun er 

5,6 %. CeFU fi nder også forskelle på andelen af unge, der ofte føler sig holdt 

udenfor alt efter alkoholvaner. Her er det tydeligt, at der blandt både unge, der 

slet ikke drikker, og unge, der aldrig drikker sig fulde, er fl est, som ofte føler sig 

holdt udenfor. Omvendt er der meget få blandt de unge, der drikker sig fulde 

hver uge eller fl ere gange om ugen, der ofte føler sig holdt udenfor. 

Der kan anskues en tendens til en kønsforskel i CeFUs data. Mens drengene viser 

mindst tegn på ensomhed, hvis de drikker ugentligt eller oftere, ses der blandt 

pigerne en tendens til, at de har færrest tegn på ensomhed, hvis de drikker sig 

fulde 1-2 gange om måneden (48). 

Negative oplevelser 

MULD-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8), at de hyppigste problemer, de unge 

oplever som følge af alkoholforbrug er nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, 

problemer med venner samt tab af penge eller andre ting af værdi. For pigernes 

vedkommende er problemer med venner det hyppigste problem pga. alkohol 

(42,9 %), mens drengenes hyppigste problem er nedsat præstation i skolen eller 

på arbejdet (33,1 %) (13).


Tabel 8. Procentdel af unge, som har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008, 

MULD-rapport nr. 7” (13). 

CeFU har ligeledes spurgt ind til de unges negative oplevelser med alkohol. Her 

skal det dog igen bemærkes, at CeFUs undersøgelse har en bredere aldersgruppe 

samt spørger ind til negative oplevelser i forhold til både alkohol, hash eller stoffer 

i samme spørgsmål, hvorfor sammenligningsgrundlaget med MULD-rapporten 

fra 2008 skal foretages med forbehold. 

Den mest udbredte negative oplevelse blandt de unge i CeFUs undersøgelse er 

ikke at vide, hvad de foretog sig i den alkohol- eller stofpåvirkede tilstand. Dette 

gælder for mere end halvdelen af drengene (53,3 %), og for lidt under halvdelen 

af pigerne (47,7 %). Endvidere er der 15,6 %, der har været oppe og slås samt 

12,7 %, som har kørt bil i påvirket tilstand (48). Der er fl ere drenge end piger, der 

er tilbøjelige til at have haft de forskellige negative oplevelser. For begge køn er 

det dog et markant fl ertal, der har haft mindst én af de negative oplevelser (48). 

Spritbilisme 

CeFU’s undersøgelse viser, at en stor del af de unge har kørt sprit- eller narkokørsel. 

Det gælder for 17,5 % af drengene og for 7,7 % af pigerne (48). Muldrapporten 

fra 2008 viser (jf. tabel 8) et lidt lavere tal, nemlig at 10,5 % af drengene 

og 4,6 % af pigerne har kørt påvirkede i trafi kken. Forskellen mellem de 

to undersøgelser skyldes formentlig de varierende aldersgrupper, samt at CeFU 

ikke differentierer mellem sprit- og narkopåvirket kørsel. Ifølge Rådet For Sikker 

Trafi k er føreren af personbiler i 12,7 % af personskadeulykker mellem 18-24 år 

og spirituspåvirkede 9 . 

9 Dette tal stammer fra en mail udveksling mellem Kræftens Bekæmpelse og Rådet for Sikker 

Trafi k, procentsatsen stammer fra Vejdirektoratet. 

4 

47

48 


Vold og ulykker 

CeFU’s undersøgelse viser, at knap hver fjerde dreng har været involveret i slagsmål, 

mens det samme er tilfældet for hver tolvte af pigerne. Der er endvidere 

12,7 % drenge og 6,5 % piger, der har været involveret i en alkoholrelateret 

ulykke. Derfor er der, ikke overraskende, fl ere drenge, 7,9 %, end piger, 4,8 %, 

der har været på hospitalet i forbindelse med brug af alkohol, hash eller stoffer. 

En del af disse hospitalsbesøg er formentligt knyttet til de 2,8 % drenge og 1,3 

% piger, der har oplevet at blive udpumpet (48). 

Muld-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8) generelt lidt lavere tal, hvilket igen kan 

skyldes de forskellige aldersinddelinger og det faktum, at CeFU undersøger alkohol- 

og narkotikaindtag som én variabel, mens Muld-rapporten fra 2008 spørger 

til alkohol og narkotika hver for sig. Muld-rapporten viser, at 17,3 % af drengene 

og 6,9 % af pigerne har oplevet at komme i slagsmål under alkoholpåvirkning, 

samt at 9,5 % af drengene og 6,2 % af pigerne har været udsat for en ulykke. 

Derudover har 9,3 % af drengene og 7,5 % af pigerne oplyst, at de har været på 

hospitalet eller skadestuen som følge af alkoholindtag, mens 9,9 % af drengene 

og 4,2 % af pigerne har haft problemer med politiet (13). 

Undersøgelsen ”Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark. Øger alkohol risikoen?”, 

foretaget af SIF er baseret på to spørgeskemaer blandt 14-16-årige i 8. og 9. klasse 

(n=6009) i henholdsvis 2002 og 2006 (49). Undersøgelsens respondentgruppe 

er væsentligt mere snævert repræsenteret aldersmæssigt i forhold til de forudgående 

undersøgelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Undersøgelsen viser, 

at voldsudsatte unge har et større alkoholforbrug end ikke voldsudsatte unge. 

Voldsudsatte unge rapporterer hyppigere et dagligt alkoholforbrug end de unge, 

der ikke har været udsat for vold. 3,8 % af pigerne i 9. klasse, der har oplevet 

vold, har et dagligt alkoholforbrug af enten øl, vin eller spiritus, mens kun 0,6 % 

af pigerne, der ikke har været udsat for vold, har et tilsvarende alkoholforbrug. 

Blandt drenge, der har oplevet vold, har 15 % et dagligt alkoholforbrug mod kun 

3,9 % blandt dem, der ikke har været udsat for vold (49). 

Sammenfatning 

Undersøgelserne viser overordnet, at alkoholforbrug blandt unge er forbundet 

med en række risikofyldte og negative oplevelser, såsom ulykker og nedsat præstation 

i skolen. Undersøgelsen fra SIF viser endda, at unge med et hyppigt alkoholforbrug 

har større risiko for voldsudsættelse end unge, som ikke drikker 

(49). Omvendt tyder det ikke på, at alkoholforbrug på dette tidspunkt i de unges 

liv er en direkte indikator for mistrivsel. CeFU’s undersøgelse viser, at det er de 

unge, som drikker mest, der føler, at de har færrest problemer i hverdagen, har 

højst selvtillid og sjældent føler sig isolerede, udenfor eller savner venner, mens 

det er de unge, som ikke drikker alkohol, der oftest føler de har problemer, har 

lav selvtillid og oftest føler sig isolerede og savner nogen at være sammen med


(48). Undersøgelserne understøtter således billedet af, at det at indtage alkohol 

kan være et socialt integrerende middel blandt unge. Både de negative og positive 

forhold omkring unge og deres alkoholadfærd er nødvendige at inddrage i det 

videre forebyggende arbejde i forhold til unge og alkohol. 

4 

49

50 


5 

Determinanter for 

unges alkoholadfærd

52 


5 • Determinanter for unges alkoholadfærd 

Metode 

I afsnit a og b præsenteres danske kvantitative og kvalitative undersøgelser, som 

i de senere år har beskæftiget sig med determinanter for unges alkoholadfærd, 

hvorefter internationale kvantitative og kvalitative undersøgelser omhandlende 

determinanter i forhold til unges alkoholadfærd præsenteres i afsnit c. I det følgende 

fokuseres først på den metodiske tilgang til dataindsamling i forhold til 

de danske undersøgelser, hvorefter de vigtigste danske kvantitative og kvalitative 

resultater præsenteres. 

Bredde: Der er tilstræbt en bred tilgang til emnet, hvorfor der er søgt på udgivelser 

med forskellige tilgange. Undersøgelser med målgruppen 15-20 år er prioriteret 

højest, men enkelte undersøgelser er dog medtaget på trods af, at deres respondenter 

ligger lidt uden for målgruppen, hvis det er blevet vurderet, at disse kan 

bidrage til det generelle billede af, hvilke determinanter, der har betydning for 

unges alkoholadfærd. 

Nyhedsværdi: Søgningen vil begrænse sig til publikationer fra de seneste 15 år. 

Sprog: Søgningen begrænses til udgivelser skrevet på dansk, engelsk, svensk og 

norsk. 

Der er søgt på materiale fra: 

• Kræftens Bekæmpelse – MULD-rapporter fra 2001-2008. Søgeord: alkohol 

+ unge, alcohol + youth. 

• Statens Institut for Folkesundhed – artikler på hjemmesiden, tidsskriftartikler, 

bøger og rapporter. Søgeord: alkohol, alcohol, alkohol + unge, alcohol 

+ youth. 

• Sundhedsstyrelsen – rapporter. Søgeord: alkohol + unge, alcohol + youth, 

alkohol + determinanter, unge + alkohol + forældre. 

• Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Søgeord: alkohol + 

unge, alkohol + determinanter, unge + alkohol + tillid, unge + alkohol + 

forældre. 

• Institut for Antropologi, Københavns Universitet – specialer, Ph.d.’er, 

bøger. Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol. 

• Institut for Sociologi, Københavns Universitet - specialer, Ph.d.’er, bøger. 

Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol. 

• Ugeskrift for Læger – tidsskriftartikler. Søgeord: alkohol + unge, youth + 

alcohol. 

5 

53

54 


Derudover er der foretaget en søgning i PubMed med MeSH-søgeordene: 

”Denmark” AND ”Alcohol Drinking” AND ”Adolescent” 

Resultater: 87 

Fritekstsøgninger med søgeordene: 

”Danish youth drinking determinants” 

Resultater: 3 

“Danish youth alcohol” 


Sidst er der gennemgået henvisninger og kilder i de indsamlede udgivelser og 

derigennem fundet frem til andre relevante udgivelser. Endelig har der været 

kontakt med Center for Rusmiddelforskning, som har været behjælpelig med 

litteraturhenvisninger. 

Der er i alt fundet 13 kvantitative og tre kvalitative relevante danske undersøgelser. 

Da de kvalitative og kvantitative undersøgelser er af meget forskellig karakter 

og fokuserer på varierende temaer, præsenteres disse separat i det nedenstående. 

I forbindelse med de kvantitative undersøgelser i Danmark, gennemgås både en 

række individuelle samt strukturelle faktorer, der kan have betydning for unges 

alkoholadfærd, herunder forældres rolle, betydningen af socioøkonomisk status, betydningen 

af forældres uddannelse, betydningen af om forældre er skilt, betydningen af unges egen 

uddannelse, betydningen af venners forbrug, gruppepres, risikovillighed i forhold til alkohol, 

forholdet til skole samt alkoholpolitik i skolen. I forbindelse med de kvalitative undersøgelser 

i Danmark, gennemgås en række individuelle faktorer, såsom social klasse 

– forældrekommunikation og alkoholadfærd, identitetsdannelse i festens frirum, markering af 

kønsidentiteter, modenhed, social prestige og eksklusion samt forældres forvaltning af regler og 

de unges opfattelse af regler. 

a. Kvantitative undersøgelser i Danmark 

Forældres rolle 

Flere af de udvalgte danske undersøgelser viser, at forældre spiller en rolle for 

deres børns alkoholforbrug. Det er særligt forældrenes eget forbrug samt forældrenes 

holdning til deres børns alkoholforbrug, som har betydning for hvorvidt, 

og hvor meget deres børn drikker. Projekt Unge og Alkohol (PUNA) er en større 

undersøgelse fra Københavns Universitet (50). Den kvantitative del omfatter to 

spørgeskemaundersøgelser af henholdsvis 1.450 unge i 8. og 9. klasse og 1.384 

af deres forældre. Den første spørgeskemaundersøgelse omhandler de unges alkoholforbrug, 

venskabsrelationer og fritidsliv, mens den anden omhandler de 

unges forældres holdninger til deres børns alkoholforbrug, forældrenes alkoholregler 

samt deres eget forbrug (50).


Regler – hjemkomsttidspunkt 

PUNA viser, at de forældre, som har lavet regler for deres børn omkring henholdsvis, 

hvor mange genstande de må drikke, og hvornår de skal være hjemme, 

i mindre grad binge-drikker sammenlignet med unge, som ikke har fået opstillet 

regler omkring forbrug og hjemkomsttidspunkter (51). Tre fjerdedele af de unge, 

der skal være hjemme inden kl. 24, har slet ikke binge-drukket inden for den sidste 

måned. Det samme gælder for en tredjedel af de unge, som skal være hjemme 

kl. 02 eller senere. Således har 29 % af de unge, som skal være hjemme kl. 2 eller 

senere binge drukket 2-3 gange inden for den sidste måned, mens dette kun er 

tilfældet for 6 % af de unge, som skal være hjemme inden kl. 24 (51). 

Regler – genstandsgrænser 

PUNA viser, at jo færre regler forældre udstikker for deres børns forbrug, jo 

mere drikker de unge. Tre fjerdedele af de unge, som har forbud mod at drikke, 

har aldrig binge drukket, og kun meget få har trodset deres forældre. Omvendt 

viser undersøgelsen, at hvis forældre accepterer, at deres børn drikker fem eller 

fl ere genstande, så har ca. en tredjedel binge drukket 2-3 gange inden for den 

sidste måned. Det skærende punkt er at tillade 3-4 genstande. Har forældrene 

først givet lov til dette, så viser statistikken, at den unge ofte udvikler et mønster, 

hvor der binge-drikkes 1-2 gange om måneden (51). PUNA påpeger således, vigtigheden 

af, at forældre sætter grænser for den unges alkoholforbrug og festliv, 

hvis forbruget skal nedsættes. Dog skal der tages visse forbehold i PUNA. Det 

er f.eks. vigtigt at medgive, at det klare statistiske resultat, som viser, at forældreregler 

har en gavnlig effekt på de unges alkoholforbrug ikke nødvendigvis 

er så tydeligt, som det ser ud. Forældres regler og holdninger til deres børns 

alkoholforbrug kan være fremkommet som følge af deres børns alkoholforbrug, 

eller reglerne kan være en medvirkende årsag til den unges forbrug (eller ikkeforbrug). 

Det virker sandsynligt, at forældre justerer deres holdninger og regler 

til deres barns adfærd og forbrug (51). Sådanne påvirkninger og tilpasninger over 

tid mellem forældre og deres børn er ikke mulige at afl æse i PUNA eller andre af 

de indsamlede danske kvantitative undersøgelser. Det er derfor et område, hvor 

der mangler yderligere forskning, som følger unge, inden de starter med at drikke 

og op i de sene teenageår. 

Forældres eget forbrug 

Flere af de danske kvantitative undersøgelser viser, at det forbrug som unge 

er vidne til i hjemmet, påvirker deres alkoholforbrug. PUNA viser, at jo større 

forældres forbrug er, jo oftere går den unge til fest og binge-drikker. Sammenhængen 

er dog moderat, og der fi ndes store variationer i materialet. Det er mere 

komplekst end som så at benævne forældres forbrug af alkohol som en direkte 

determinant for unges alkoholforbrug, da 95 % af alle forældre drikker. Alkohol 

er således en integreret del af den danske kultur og derfor er alkoholforbrug 

blandt voksne et fænomen, som næsten alle unge er fortrolige med. Netop fordi 

alkohol er så almindeligt, er effekten af et henholdsvist stort og lille forbrug be- 

5 

55

56 


grænset. Det er kun i familier, hvor der slet ikke drikkes, at man tydeligt statistisk 

kan se, at det manglende forbrug smitter af på de unge, som får et tilsvarende lavt 

eller ikke-eksisterende forbrug (52). 

MULD-rapporten fra 2000 har også undersøgt sammenhængen mellem forældres 

forbrug og deres børns forbrug og viser mere signifi kante tal end PUNA. 

Her skal til gengæld tages det forbehold, at det er de unges beskrivelser af deres 

forældres alkoholvaner, og ikke forældrenes selvrapporterede alkoholforbrug, 

som det er i PUNA. MULD-rapporten viser, at fl ere unge (19 % af pigerne 

og 34 % af drengene) drikker over alkoholgrænsen, hvis deres forældre drikker 

dagligt, i forhold til de unge, der svarer, at deres forældre ikke drikker dagligt (14 

% af pigerne og 24 % af drengene). Forskellen er signifi kant for både piger og 

drenge (53). 

SIF har lavet en videre analyse af data fra MULD-rapporterne fra henholdsvis 

2000 og 2001, og kommer ligeledes frem til, at forældres alkoholforbrug har en 

betydning for de unges alkoholforbrug (54). Som det ses i fi gur 10, fi nder SIF 

en særlig sammenhæng for drengenes vedkommende, dvs. des oftere forældrene 

drikker alkohol på hverdage, des større ser drengenes alkoholforbrug ud til at 

være. Således har de drenge, hvis forældre aldrig drikker på hverdage, et gennemsnitligt 

ugentligt alkoholforbrug på 13 genstande, mens de drenge, hvis forældre 

har et dagligt forbrug af alkohol på hverdage, har et gennemsnitligt ugentligt 

alkoholforbrug på 18 genstande. SIF’s undersøgelse viser også en lille stigning for 

pigernes vedkommende med forældrenes forbrug, men pigerne drikker mindre, 

og sammenhængen er langt svagere (54).


Figur 10. Gennemsnitligt ugentligt alkoholforbrug i genstande hos unge, der drikker i forhold 

til om deres forældre drikker alkohol på hverdage. 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: ”Unge, alkohol og forældre - Forældres forbrug har 

betydning for drengenes forbrug” (54). 

Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”Børn, unge og alkohol 1997-2002” (55) omhandler 

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. Også her ses det, at forældres 

alkoholvaner påvirker børn og unges forbrug. Ifølge undersøgelsen har de unge, 

som har set én eller begge forældre være fulde i løbet af den seneste måned, 

gennemsnitligt drukket næsten dobbelt så mange genstande sidste gang de drak 

alkohol sammenlignet med de unge, hvis forældre ikke har været (synligt) fulde. 

Betydning af socioøkonomisk status 

Mange danske undersøgelser har beskæftiget sig med, hvorvidt der er en sammenhæng 

mellem de unges socioøkonomiske status og deres alkoholforbrug. En 

ældre dansk undersøgelse fra 1990 med opfølgning i 1994 af 15-åriges socioøkonomiske 

status og alkoholforbrug stemmer overens med fl ere udenlandske 

undersøgelser, som konkluderer, at der ikke fi ndes en signifi kant sammenhæng 

mellem socioøkonomisk status og storforbrug af alkohol (56). En anden dansk 

undersøgelse af samme forfattere bruger danske tal fra Skolebørnsundersøgelserne 

og konkluderer ligeledes, at de unges socioøkonomiske status ikke er determinerende 

for deres alkoholforbrug (57). 

Betydning af forældres uddannelse 

MULD-rapporten fra 2001 viser, at forældres uddannelse ikke medfører systematiske 

forskelle i de unges alkoholvaner, når forældres uddannelsesniveau sammenholdes 

med, hvor ofte den unge har været fuld den seneste måned. Dog ses 

der i undersøgelsen en sammenhæng mellem pigers alkoholadfærd og mødres 

5 

57

58 


uddannelse. En mindre andel af pigerne, hvis mødre har en kort uddannelse, har 

oftere end andre piger, drukket sig fulde mindst tre gange i løbet af den sidste 

måned (58). MULD-rapporten fra 2006 viser endvidere variationer i unges alkoholforbrug 

i forhold til forældres uddannelse (59). Blandt drengene er andelen, 

som overskrider genstandsgrænserne, svagt stigende med forældrenes uddannelseslængde, 

mens andelen af piger, som har overskredet genstandsgrænserne er 

noget højere blandt de piger, hvis forældre har en kort uddannelse (59). PUNA 

konkluderer omvendt, at forældres stilling og uddannelse er mindre væsentlig i 

forhold til at kunne forklare unges alkoholforbrug (54). 

Betydning af om forældre er skilt 

MULD-rapporten fra 2006 ser på, hvorvidt det gør en forskel for unges alkoholforbrug, 

at forældrene er skilt, og fi nder, at andelen af unge, som har overskredet 

genstandsgrænserne i den seneste uge, er næsten ens blandt unge med skilte 

og ikke-skilte forældre både blandt drenge og piger (59). I den efterfølgende 

MULD-rapport i 2008 ses det dog, at procentdelen af unge, der har angivet, at de 

overskred genstandsgrænsen i den sidste uge, er en smule større blandt drenge, 

hvis forældre er skilt (14,8 %) sammenlignet med drenge, hvis forældre ikke er 

skilt (9,7 %) (13) 10 . 

Betydning af unges egen uddannelse 

MULD-rapporten fra 2000 viser, at alkoholforbruget generelt er størst blandt 

unge drenge på erhvervsuddannelserne og utraditionelle ungdomsuddannelser. 

Som det ses i fi gur 11, er pigernes forbrug mere jævnt fordelt over henholdsvis 

gymnasielle uddannelser, erhvervsuddannelser og utraditionelle ungdomsuddannelser. 

Det gælder for alle tre uddannelsesretninger, at de 16-18-årige drenge 

oftere end de 19-20-årige drenge overskrider genstandsgrænsen (53). 

10 Her skal dog tages forbehold for ændret metode i MULD-undersøgelserne fra 2006 til 2008. 

Resultaterne fra 2008 er derfor ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra 2006.


Figur 11. Andelen af drenge og piger, der har drukket over genstandsgrænsen på forskellige 

uddannelsesretninger, i aldersgrupper (procent). 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2000 – forbrug 

af tobak, alkohol og stoffer. MULD nr. 1” (53). 

MULD-rapporten fra både 2006 og 2008 viser, ligesom rapporten fra 2000, at der 

blandt pigerne ikke synes at være tydelige forskelle mellem uddannelsesretningerne 

i forhold til alkoholindtag. Blandt drenge er andelen af unge, som har overskredet 

genstandsgrænserne stadig højest på erhvervsuddannelserne (13;59). 

Betydningen af venners forbrug 

Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen har i 2003-2004 gennemført en spørgeskemaundersøgelse 

på fi re gymnasier med 4.198 respondenter (60). Fokus var 

at undersøge sammenhængen mellem socialt samvær med venner og aktuelt alkoholforbrug 

blandt unge. Gruppen af elever, som er meget sammen med venner i 

løbet af ugen, er overrepræsenterede i gruppen af elever, der har et stort forbrug 

af alkohol. Tendensen er særlig klar blandt drenge, der er sammen med venner 

4-5 gange om ugen. Dette kan tolkes som om, at alkoholforbrug i høj grad er en 

social aktivitet, der knytter sig til livet i en vennegruppe (60). MULD-rapporten 

fra 2000 viser endvidere en sammenhæng mellem de unges alkoholvaner og deres 

vurdering af, hvor meget deres venner drikker. Som det fremgår i fi gur 12, 

drikker 74 % af drengene og 46 % af pigerne over alkoholgrænsen, hvis deres 

nærmeste ven også drikker over alkoholgrænsen. Drikker nærmeste ven derimod 

under alkoholgrænsen, er der kun 23 % af drengene og 11 % af pigerne, der 

drikker over alkoholgrænsen (53). 

5 

59

60 


Figur 12. Unge, der drikker over alkoholgrænsen, set i forhold til nærmeste vens forbrug af 

alkohol (procent). 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2000 – forbrug 

af tobak, alkohol og stoffer. MULD nr. 1” (53). 

I Sundhedsstyrelsens rapport ”Børn, unge og alkohol 1997-2002” (55) ses der 

også en stærk sammenhæng mellem de unges egne og deres bedste vens alkoholvaner. 

Sandsynligheden for, at man har drukket sin første genstand, inden man 

er fyldt 13 år, er dobbelt så stor, hvis ens bedste ven også drikker alkohol, end 

hvis han/hun ikke drikker. Ligeledes fi nder undersøgelsen, at de unge, hvis venner 

drikker alkohol, drikker markant mere end de unge, hvis venner ikke drikker 

(55). 

Gruppepres 

PUNA har spurgt ind til de godt 10 % af deres respondenter, som angav, at de 

ikke havde prøvet at drikke. Den mest hyppige forklaring var, at de ikke følte, at 

der var grund til at drikke alkohol. Andre svar gik på, at et alkoholforbrug hindrer 

sportspræstationer, er imod ens religion, eller at det manglende forbrug skyldes 

et forbud fra forældre. Størstedelen af de unge, som ikke ser nogen grund til at 

drikke alkohol, mener ikke, at det giver dem nogle nævneværdige problemer i forhold 

til deres venner. De angiver ikke, at de er misundelige over ikke at komme 

med til fester eller være en del af druk-fællesskabet. Gruppepres fi gurerer således 

ikke som en tydelig årsag til, at unge drikker. PUNA fi nder frem til, at indtagelse 

af alkohol som ung i høj grad er forbundet med at signalere modenhed overfor 

venner. Flere unge angiver dog samtidig, at de føler sig mere modne, fordi de er 

i stand til at have det sjovt uden at drikke (52). 

Risikovillighed i forhold til alkohol 

PUNA spørger endvidere ind til, hvorvidt 15-16-årige opfatter fuldskab som en 

risiko. Undersøgelsen fi nder, at de unge generelt har et neutraliseret forhold til


alkohol. Kun knap en femtedel (19 %) angiver, at de ville være bange eller noget 

bange for at drikke sig fulde, mens der til sammenligning er hele 59 % af de 

unge, som angiver, at de er meget eller noget bange for at ryge hash (61). Det at 

fuldskab i mindre grad anses som en risiko og som noget, man skal være bange 

for, kan ses som en determinant for, hvorfor unge danskere begynder at drikke, 

og hvorfor deres forbrug er så omfattende. PUNA viser endvidere, at de unges 

udsagn i høj grad hænger sammen med deres alkoholerfaringer. Blandt de unge, 

som har prøvet at drikke en genstand, svarer 54 % at de er meget eller noget 

bange for at drikke sig fulde. Blandt de unge, som har drukket fl ere genstande, 

men endnu ikke har prøvet at være fulde, svarer en væsentlig mindre andel, 37 %, 

at de er meget eller noget bange for at drikke sig fulde. De unge som er mindst 

bange for at drikke sig fulde fi ndes i gruppen af unge, som allerede har en del 

erfaringer med at have været fulde. Blandt disse angiver kun 9 %, at de er meget 

eller noget bange for at drikke sig fuld. PUNA kommer således frem til, at jo 

fl ere erfaringer den unge har med at have været fuld, jo mindre risiko tillægger 

de alkohol (61). 

Forholdet til skole 

Enkelte danske undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem unges alkoholforbrug 

og deres forhold til skolen samt generelle trivsel. Her ses det blandt 

andet, at piger, der ikke bryder sig om at gå i skole, og som føler, at de har svag 

forældrestøtte hjemmefra, statistisk set har større risiko for at have været fulde 

end de piger, som godt kan lide at gå i skole og føler, at de har stærk forældrestøtte 

hjemmefra (57). Ligeledes ses det i MULD-rapporten fra 2006, at andelen 

af unge drenge med højt fravær i skolen er korreleret med alkoholforbruget. I 

gruppen af drenge, som ikke drikker, har 6,1 % således tre eller fl ere pjækkedage 

i den seneste måned. Denne andel stiger til 11,5 % for gruppen af drenge, som 

har drukket over genstandsgrænsen i den seneste uge. For pigerne synes sammenhængen 

ikke at være ligeså tydelig (59). 

Alkoholpolitik i skolen 

PUNA griber også fat i unges og forældres viden om alkoholpolitikker i skolen, 

hvilket er et emne, som kun er meget spinkelt undersøgt i Danmark. Undersøgelsen 

viser, at de unge og deres forældre har meget forskellige opfattelser af, hvorvidt 

der fi ndes en alkoholpolitik på deres pågældende skole. Omkring 50 % af de 

unge mener, at der aldrig er lavet en alkoholopolitik på skolen, mens kun ca. 1/3 

af forældrene mener det samme. Kun i 9 % af tilfældene er forældre og elever 

enige om, at der eksisterer en alkoholpolitik, og at den overholdes. Det interessante 

er, at i 11 % af besvarelserne siger de unge, at der er en alkoholpolitik, men 

at de ikke mener, at den overholdes, mens forældrene mener, at den overholdes. 

Dette tyder altså på, at der er en brist i kommunikationen mellem de unge, deres 

forældre og skolerne, når det kommer til alkohol. Kun 12 % af de unge mener, at 

der er en alkoholpolitik i deres klasse. Der fi ndes desværre ikke noget tilgængelig 

data om effekten af alkoholpolitik i skoleklasser (52). 

5 

61

62 


b. Kvalitative undersøgelser i Danmark 

Social klasse – forældrekommunikation og alkoholadfærd 

Ifølge en kvalitativ undersøgelse foretaget af Kolind, vurderes det, at social klasse 

kan være determinerende for de unges forhold til alkohol. Kolind anskuer klassebegrebet 

i en relativ og sociostrukturel vinkel, herunder med fokus kommunikationen 

omkring alkohol og de unges ’endelige’ alkoholadfærd (62). Med primært 

udgangspunkt i de unges varierende kulturelle kapital, karakteriserer Kolind således 

to overordnede sociale klasser, mainstreamers og mainstream-brydere med 

forskellige sociale og kulturelle indgangsvinkler til en given alkoholadfærd. Ifølge 

Kolind, udsættes de unge mainstreamers generelt for fl ere regler fra forældrenes 

side, men er samtidig mere refl ekterede og nuancerede i forhold til disse 

regler. De unge mainstreamers er vant til en bestemt samtalekultur i familien og 

er således aktive medspillere i produktionen af regler omkring alkohol. Der kan 

ligeledes defi neres en høj grad af meta-kommunikation mellem de unge og deres 

forældre, da der ofte ikke er opstillet klare regelsæt, men i stedet mere vagt defi 

nerede regler. Herudfra noterer Kolind, at der opstår et ”working-consensus”, 

dvs. en oparbejdelse af implicitte forståelser mellem de unge og deres forældre i 

forhold til, hvor grænserne går, når det kommer til alkohol. Reglerne kan overskrides, 

men kun til en vis grad, da den unge ellers får dårlig samvittighed. Hos 

de unge mainstreamers fi nder Kolind en klar skadereducerende og selvrefl eksiv 

alkoholadfærd, da de er bevidste omkring eksempelvis, hvornår de skal holde en 

pause med alkoholen, drikke et glas vand ect. Endvidere har de en betænksom 

adfærd overfor deres kammerater og hjælper til, hvis nogen får det dårligt. Ifølge 

Kolind kan alkoholindtaget i denne gruppe betegnes som kontrolleret eksperimentel 

adfærd – et kontrolleret tab af kontrol – idet man ikke lader tingene løbe 

af sporet. De unge er bevidste om, at alkohol er en nødvendighed for at opnå 

social anerkendelse, men der hviler en vis skepsis overfor dem, der drikker for 

meget. Der opstilles dermed, bevidst og selvkritisk, klare diskurser om, hvad der 

er henholdsvis normal og afvigende alkoholadfærd (62). 

I forhold til de unge mainstream-brydere, fi nder Kolind, at regler, i det omfang 

de eksisterer, er mere direkte og ikke til forhandling mellem den unge og dennes 

forældre. De unge refl ekterer i mindre grad over forældrenes eventuelle regler. 

Der kan endvidere ikke defi neres en lignende ”working-consensus” som i den 

foregående gruppe, men i stedet ses en mere utilsløret kommunikation. Disse 

unge indgår hermed ikke i et implicit samvittighedsspil, hvis de bryder reglerne. 

Ifølge Kolind er de ligeglade i forhold til eventuelt opstillede regler og grænser, 

hvilket kommer til udtryk i deres alkoholadfærd, der er langt mere grænseoverskridende 

end de unge mainstreamers. De er mindre refl eksive omkring deres 

forbrug af alkohol og tænker ikke ud fra en skadereducerende optik. I stedet 

fremhæver Kolind, at de er yderst risikosøgende, da det handler om at vise, at 

man tør drikke igennem, overskride grænser, tabe kontrollen og gå imod main-


stream. De ser de unge mainstreamers som kedelige og efterstræber selv at agere 

mere risikovilligt i jagten på det ”ægte” tab af kontrol (62). 

Identitetsdannelse i festens frirum 

Identitetsdannelse kan ligeledes anskues som en relevant determinant i forhold til 

unges alkoholadfærd. Beck fremhæver i sin kvalitative undersøgelse, at i manglen 

på traditionelle identitetsmarkører, bliver identitetsdannelsen, og hermed overgangen 

fra unge til voksen, i høj grad op til den enkelte, der selv må oparbejde 

en given identitet (63). Ifølge Beck, fungerer alkohol som en stærk markør, idet 

alkohol og fester defi nerer et frirum fra hverdagen. Her kan man holde fri fra sig 

selv og sin gamle identitet, og dette rum tillader afprøvning af andre former for 

adfærd og identitet. Beck fi nder, at de unge i alkoholens beruselse ikke behøver at 

bekymre sig om hverdagens problemer, hvilket muliggør at kunne agere den seje, 

den udfordrende, den fl irtende osv. Der opstår endvidere nye samværsmuligheder, 

da den enkelte kan få en anderledes anerkendelse end i normale hverdagssammenhænge, 

hvor forskellige grupper er langt mere konsoliderede. Dermed 

bliver alkohol ifølge Beck også en central markør i udformningen af kollektive 

identiteter (63). Demant & Østergaard konkluderer ligeledes, med afsæt i data fra 

PUNA, at alkohol og fester defi nerer et frirum, hvor de hverdagslige relationer 

sættes ud af spil (64), hvorfor det kan fungere som determinerende for unges 

alkoholadfærd. Dog anerkender de ikke i samme grad, at alkohol og fester skal 

ses som en identitetsmarkering fra ung til voksen. De fremhæver i stedet, at alkohol 

og festernes frirum skal forstås som en hyldest til det at være ung, da det 

markerer at de unge forpligtiger sig til en bestemt form for livsstil præget af at 

turde give slip og gøre noget uforventet. Det understreges dog af Demant & 

Østergaard, at denne forpligtigelse til at opnå en vis ”antistruktur” indenfor festens 

rum, klart er adskilt fra hverdagslivet. Demant & Østergaard understreger 

endvidere, at festen, og det at drikke sig beruset, er med til at udvide de unges 

vennekreds samt cementere nye venskaber, hvorfor alkohol ligeledes opfattes 

som en central markør i forhold til kollektive identiteter (64), hvilket ligger i tråd 

med Becks argument (63). 

Markering af kønsidentiteter 

Demant fremhæver, med afsæt i data fra PUNA, to drikkekulturer, der har betydning 

for at forstå de unges tilgang til alkohol. Disse drikkekulturer skal ses i forhold 

til et heteroseksuelt kønsspil, hvor alkoholen bliver en stor del af de unges 

udformning af kønsidentiteter, idet alkohol kan ses som en ”adgangsbillet” til at 

forme sin maskulinitet eller femininitet (65). Det opfattes både som ”ukønnet” 

og barnligt ikke at komme til fester og drikke. Således kan det, ifølge Demant, 

både for pigers og drenges vedkommende være vanskeligt at skabe sig en anerkendt 

kønsidentitet, hvis man ikke er jævnlig festgænger. Alkohol bliver hermed 

et redskab til at vise om du er en rigtig dreng eller pige. Demant fi nder, at de unge 

drenges drikkeadfærd tager afsæt i en kompliceret adgang til det direkte kønsspil 

med jævnaldrende piger, hvorfor de ofte vælger en alternativ måde at udtrykke 

5 

63

64 


deres maskulinitet på, blandt andet ved at have en langt mere risikobetonet drikkeadfærd, 

drikke mere fuldskabsorienteret, søge at overskride grænser osv. Det 

er således vigtigt at drikke igennem for derved at bevare ens maskuline position 

samt afværge, at der evt. sættes spørgsmålstegn ved denne position. Ifølge Demant, 

drikker drengene oftest i rene drengegrupper, da de har vanskeligere ved 

at få adgang til de kønsblandede fester samt ikke formår at blive seksualiseret af 

jævnaldrende piger, der defi nerer disse drenge som umodne (65). Det er ligeledes 

vigtigt for pigerne at drikke sig fulde. Dog drejer det sig for pigernes vedkommende 

om at vise, at man tør engagere sig i det kønnede spil til festerne. Demant 

fi nder herunder, at det handler om at signalere en afgivelse af selvkontrol og 

derigennem gøre sig selv mere tilgængelig for seksuelle og romantiske relationer, 

særligt i forhold til ældre fyre. Pigerne har lettere adgang til privatfester, ofte beværtet 

af de ældre fyre, og drikker ligeledes godt igennem, da de gerne vil fremstå 

som modne og voksne set i relation til de ældre fyre. Ifølge Demant kan der 

hermed opstå et pres om at drikke, da de unge piger ikke ønsker at fremstå som 

for barnlige til at være del af det seksualiserede rum. Pigerne balancerer dog på 

en hårfi n grænse, da et ukontrolleret alkoholindtag kan fremme afvigelse fra den 

accepterede adfærd, hvilke kan få en række negative konsekvenser til følge (65). 

Modenhed, social prestige og eksklusion 

Modenhed er ligeledes et begreb, der går igen i den kvalitative litteratur som 

determinerende for de unges alkoholadfærd. Herunder har særligt Demant & 

Järvinen, med afsæt i kvalitativt data fra PUNA, fokuseret på, hvorledes modenhed 

hos de unge konstrueres gennem alkoholerfaringer (66;67). Demant & Järvinen 

viser med deres undersøgelse, at de unge generelt ser en klar sammenhæng 

mellem alkohol og graden af modenhed. De unge med størst alkoholerfaring, 

defi neres ofte som de mest modne og fungerer som idealiserede forgangsmænd 

af omgangskredsen. Der skabes hermed en kollektiv sandhed omkring alkohols 

tilstedeværelse i det sociale liv, herunder hvad der karakteriseres som et henholdsvist 

modent eller barnligt forhold til alkohol. Ifølge undersøgelsen fastholdes 

dette billede af de ”populære” unge, der som regel udtrykker indgående kendskab 

til alkohol, konstant tager kontrollen og sætter diskursen i forhold til, hvad 

der anses som moden adfærd (66;67). Som del af konstruktionen af modenhed 

gennem alkohol, handler det om at opbygge og bevare en positiv social identitet 

samt opnå mest mulig social anerkendelse og prestige, herunder være sammen 

med ”de rigtige”. Det bliver således de drikkende, festende teenagere, der repræsenterer 

idealet og referencepunktet for andre unge i forhold til at opnå en sådan 

positiv social identitet, social anerkendelse mv.(67;68). Demant & Järvinen fremhæver, 

at de unge, der ikke indtager alkohol eller deltager i fester, defi neres af 

de socialt anerkendte som ”ikke modnet nok”, ”ikke helt med endnu” osv. Disse 

unge formår ikke at opbygge samme positive sociale identitet og har derfor vanskeligt 

ved at markere sig i kampen om social anerkendelse. De risikerer i stedet, 

at blive socialt ekskluderet, hvilket lægger et betydeligt pres på de ikke-drikkende, 

såfremt de ønsker at blive anerkendt som modne samt opnå social prestige (67).


Forældres forvaltning af regler og unges opfattelse af regler 

Forældres forvaltning af regler omkring alkohol har stor betydning for, hvorledes 

unges alkoholadfærd udvikler sig. Dette tema er med afsæt i kvalitativt data fra 

PUNA blandt andet blevet belyst i to forskellige undersøgelser af henholdsvis 

Ravn & Demant samt Järvinen & Østergaard. 

Ifølge Ravn & Demant kan der som del af en neoliberal indgangsvinkel til unge 

og alkohol, generelt anspores en modstand i forhold til at opstille konkrete alkoholregler 

hos forældrene. Tillid ses i stedet som det centrale for forældrene i 

kommunikationen med de unge, da tillid baserer sig på frivillighed og derfor er 

i overensstemmelse med et demokratisk familieideal, der ønsker at opdrage de 

unge til selvstændighed og ansvarlighed. I led med dette har forældrene ifølge 

Järvinen & Østergaard tiltro til, at de unge selv afprøver grænser med alkohol og 

herudfra udvikler en fornuftigt alkoholadfærd, uden indblanding fra forældre eller 

andre voksne (51;69). Forældrene ønsker ikke at miste tillidsforholdet, da tillid 

er den eneste legitime strategi forældrene kan vælge i forhold til deres relation til 

den unge og alkohol. Frygten for at miste tillidsrelationen, kommer blandt andet 

til udtryk ved, at forældrene generelt efterspørger meget få konkrete informationer 

omkring de unges alkoholforbrug. Det er således lettere at tackle ingen viden 

omkring den unges alkoholadfærd, da man ellers risikerer at blive konfronteret 

med en række forhold, man potentielt skal agere på, hvilket kan have betydning 

for det fremtidige tillidsfundament. Alt i alt bliver tillid en funktionel løsning for 

forældrene, som er særlig karakteristisk i dansk sammenhæng og som kan være 

med til at forklare, hvorfor danske unge fastholder et stort alkoholforbrug. For 

det første fordi regler omkring alkohol fremstår som illegitime for fl ere forældre, 

da det står i modsætning til deres ideal om udviklingen af en selvstændig og 

ansvarlig teenager. For det andet fordi de unge agerer strategisk i forhold til den 

tillid, forældrene kommunikerer samt den demokratiske relation parterne indgår 

i, for derved at opnå størst muligt handlerum i forhold til deres praksis med alkohol 

(69). 

Järvinen & Østergaard fi nder endvidere, at de unge ikke selv mener, at regler 

og monitorering kan hjælpe dem til et mindre alkoholforbrug og ser ligeledes 

tillid som det centrale i relationen mellem ung og forælder. De unge defi nerer 

forældreregler som decideret upassende og ineffektive, særligt når den unge har 

nået 14-års alderen. De afviser dermed forældrestyring på alkoholområdet og 

fremhæver i stedet selvstyring som den eneste acceptable og virksomme form for 

kontrol i forhold til alkohol (51). Järvinen & Østergaard fi nder, at såfremt forældrestyringen 

fortsætter efter 14-års alderen, ses det, af de unge, der er underlagt 

mere lempelige regler, som et tegn på et dårligt forhold mellem den unge og 

forældrene, da dette viser tegn på manglende tillid mellem de to parter. I stedet 

fremhæves eftergivenhed i forhold til alkohol fra forældrenes side som tegn på, 

at forældrene stoler på, har tillid til og respekterer deres børn. Järvinen & Østergaard 

fremhæver endvidere, vanskeligheden for forældrene, der ønsker at op- 

5 

65

66 


retholde konkrete alkoholregler. De konfronteres ofte af deres børn, der klager 

over, at de regler, de er underlagt, afviger fra ”alle andres”. Disse unge risikerer 

at blive holdt udenfor og fremstilles ofte af de alkoholerfarne unge som barnlige 

samt som personer, der har en dårlig relation til deres forældre. Ifølge Järvinen 

& Østergaard kommer forældrene under mistanke for ikke at stole på deres børn 

samt forhindre dem i at have et ”normalt” festliv som deres jævnaldrende. Dette 

ligger indirekte et pres på de forældre, der forsøger at opretholde regler for deres 

unges alkoholforbrug, hvorfor mange forældre giver efter og konstaterer, at forældrestyring 

ikke lønner sig alligevel (51). 

Sammenfatning af kvantitative og kvalitative undersøgelser i 

Danmark 

Generelt er udbuddet af danske undersøgelser omhandlende determinanter for 

unges alkoholadfærd begrænset. MULD-undersøgelserne udgør den primære 

datakilde for kvantitativ viden om 15-20-åriges alkoholforbrug. Den kvalitative 

litteratur bærer præg af en mindre gruppe forfatteres bidrag, der i en årrække 

har arbejdet med unge og alkohol, både selvstændigt og på tværs af hinanden. 

Særligt har en større dataindsamling, i forbindelse med PUNA i 2006 været dominerende 

og har dannet baggrund for en række forskellige kvalitative undersøgelser 

på området. Generelt mangler der studier, som følger respondenterne over 

længere perioder, da det uden opfølgning i nogle tilfælde kan være vanskeligt at 

fastlægge, om det pågældende tema er en determinant eller en konsekvens af de 

unges alkoholadfærd. 

c. Kvantitative og kvalitative undersøgelser i udlandet 

Metode 

I nedenstående afsnit gennemgås en række internationale undersøgelser omhandlende 

determinanter for unges alkoholadfærd. Der fokuseres først på den 

metodiske tilgang til dataindsamling i forhold til de internationale undersøgelser, 

hvorefter de vigtigste kvantitative og kvalitative resultater herfra præsenteres. 

Bredde: Der er tilstræbt en bred tilgang til emnet indenfor de internationale studier. 

Den brede søgning afgrænses som udgangspunkt i forhold til målgruppen 

15-20 år, men respondenter som ligger lidt udenfor for denne alderskategori 

inddrages ligeledes såfremt dette fi ndes relevant for det overordnede indtryk af, 

hvilke determinanter, der i et internationalt perspektiv har betydning for unges 

alkoholadfærd. 

Nyhedsværdi: Søgningen er begrænset til publikationer, der er skrevet inden for de 

sidste 15 år.


Sprog: Søgningen er begrænset til publikationer der udelukkende er skrevet på 

engelsk. 

Der er søgt efter undersøgelser følgende steder: 

• Embase 

• PubMed(/Medline.com) 

• The Cochrane Collaboration 

• WHO 

Ved PubMed er foretaget en søgning med MeSH-søgeordene: 

”Alcohol Drinking” AND ”Adolescent” 


“Alcohol Drinking” AND “Young adult” 


“Alcohol Drinking” AND “Youth” 


“Adolescent” AND “Binge drinking or heavy drinking” 


“Binge drinking or heavy drinking” AND “determinants” 


Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de indsamlede udgivelser og 

derigennem fundet frem til andre relevante udgivelser. 

På baggrund af søgningerne, er 34 reviews blevet udvalgt, hvorefter disse er 

blevet kodet i forhold til forskellige determinanter. De indsamlede internationale 

studier stammer primært fra vestlige lande 11 , mens enkelte studier kommer Asien. 

I forbindelse med de internationale studier, bør der som nævnt generelt tages en 

række forbehold, når der sammenlignes med danske forhold, men det antages, at 

disse studier fortsat kan belyse nogle tendenser og anskuelser, der kan være relevante 

i dansk kontekst. I det følgende gennemgås de internationale kvantitative 

samt kvalitative determinanter. 

Nogle af disse er overlappende i forhold til determinanterne beskrevet på baggrund 

af de danske undersøgelser, mens andre vil variere. Først præsenteres en 

række individuelle faktorer, herunder sociale, demografi ske og miljømæssige faktorer, 

forældre samt socioøkonomisk status, alkohol som del af overgangen fra barn til voksen samt 

11 Hvis intet andet er angivet i gennemgangen af de forskellige undersøgelser, er der tale om en 

vestlig undersøgelse. 

5 

67

68 


depression og aggression. Hernæst fokuseres på mere strukturelle faktorer, der kan 

have betydning for de unges alkoholadfærd, herunder manglende alkoholpolitik og 

tilgængelighed samt reklamer og markedsføring. 

Sociale, demografi ske og miljømæssige faktorer 

Sociale, demografi ske samt miljømæssige forhold ses gennemgående i den internationale 

litteratur, som havende determinerende betydning for unges alkoholadfærd. 

De tre kategorier er i litteraturen ofte overlappende, hvorfor de i det 

følgende vil gennemgås ligeledes. 

Sociale faktorers betydning i forhold til unges alkoholadfærd ses blandt andet i en 

undersøgelse, foretaget af Kuntsche et al., der viser, at de fl este unge drikker 

med udgangspunkt i sociale motiver (70). Disse motiver er ofte forbundet med 

et moderat forbrug af alkohol, men kan udvikle sig til et massivt forbrug (heavy 

drinking). Derudover drikker unge ofte på baggrund af forbedringsmotiver 12 eller 

for at passe ind blandt deres jævnaldrende (coping motiver) (70). Wiers et al. 

fi nder ligeledes, at unge primært indtager alkohol i sociale kontekster (71), hvorfor 

det primært er her, at alkohol får en betydning for de unges sociale relationer. 

Lignende konklusion drager Kuntsche, Rehm & Gmel (72), der beskriver, at unges 

motiver for alkoholindtag er præget af et socialt incitament, idet de oplever 

et gruppepres fra jævnaldrende, der har stor påvirkning på de unge. Endvidere er 

de unge præget af selve spændingen omkring det at drikke alkohol (72). 

Demografi ske faktorer er ligeledes et vigtigt element i forklaringen af unges alkoholadfærd. 

Saraceno et al. konkluderer således, at det er relevant fokusere på 

de interaktioner, som fi nder sted mellem generne og miljøet, når udviklingen 

af alkoholproblemer blandt unge undersøges (73). På samme måde har Schulte 

et al. undersøgt, hvorledes biologiske faktorer imellem de to køn påvirker alkoholadfærden 

hos unge, og fi nder at enkelte biologiske karakteristika, som genetisk 

risiko og visse psykosociale, samt personlighedskarakteristika, påvirker piger 

og drenge ens. I modsætning hertil, fi nder Schulte et al. endvidere, at fysiologiske 

og sociale ændringer påvirker drenge og piger forskelligt i overgangen til voksenalderen. 

Specielt begynder drengene at oparbejde en øget tolerance i forhold 

til alkohol samt socialiseres ind i de traditionelle kønsrollemønstre, hvilket øger 

deres risiko for et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug (74). Kuntsche et al undersøger 

ligeledes kønsforskellene i de unges alkoholadfærd (75), og fi nder at følelsessøgende 

drenge indtager alkohol pga. forbedringsmotiver, mens neurotiske, 

nervøse piger ofte drikker alkohol pga. coping motiver. 

Miljømæssige faktorer har ligeledes betydning for de unges alkoholadfærd. Hughes 

et al. fi nder at personlige og sociale faktorer er forbundet med højere niveauer 

af alkoholforbrug og alkoholskader i miljøer, hvor der drikkes alkohol. De mil- 

12 Forbedret social interaktion imellem kønnene.


jømæssige faktorer, der blandt andet infl uerer de unges alkoholforbrug, er tilgængelighed 

til et liberalt miljø med billig alkohol (76). Wicki et al. har undersøgt 

unge studerende og deres alkoholadfærd set i forhold til forskellen mellem hjemmeboende 

unge og udeboende unge, og identifi cerer en tydelig forskel i de unges 

alkoholindtag. Undersøgelsen viser, at de unge uden familiemæssige forpligtelser, 

og de som bor i områder med en høj tæthed af studerende, er mere tilbøjelige 

til at indtage alkohol i større mængder. Yderligere viser undersøgelsen, at sociodemografi 

ske, individuelle og sociale egenskaber er tæt forbundet med forbrugsmønstre 

i forhold til alkohol. Blandt andet ses det, at mandlige studerende er 

tilbøjelige til at indtage alkohol både oftere og i større mængder end kvindelige 

studerende (77). I forlængelse af dette, fi nder Turrisi et al., at uhensigtsmæssige 

forbrugsmønstre i forhold til alkohol plager mange universiteter i USA, hvilket 

generelt anses som et stort, socialt problem (78). Zimmermann et al. fi nder også 

i deres undersøgelse, at miljømæssige faktorer har stor betydning for de unges alkoholvaner. 

Endvidere viser undersøgelsen, at en række miljømæssige, herunder 

familie, venner og lokalsamfund, samt genetiske faktorer modulerer risikoen for 

alkoholisme, og at disse interagerer med hinanden (79). 

Forældre og socioøkonomisk status 

Schor fi nder, at forældre spiller en central rolle i forhold til alkoholadfærden 

blandt unge, da forældre har en stærk indfl ydelse på de unges standarder og holdninger 

(80). Ifølge Schor har forældre dermed rig mulighed for at lære og guide 

deres unges adfærd i de situationer, der opstår omkring alkohol og kan således 

søge at give dem et fornuftigt forhold til alkohol. Undersøgelsen viser dog også, 

at nogle familier tidligt opmuntrer deres unge til brug af alkohol. Hvis de unge 

ikke guides eller får den rette støtte fra sine forældre, kan de unge således risikere 

at få en problematisk forståelse omkring alkohol (80). Schor beskriver endvidere, 

at der i familier, hvor forældrene har problemer med alkohol, er en forhøjet risiko 

for, at de unge får en adaptiv adfærd på baggrund af de dysfunktionelle copingstrategier 

i familien (80). Chartier et al. fi nder ligeledes, at forældre og deres 

holdning til alkohol har stor betydning for teenageres alkoholadfærd. Forældres 

indfl ydelse er ifølge Chartier et al. en lige så afgørende faktor som kammerater 

og andre sociale relationer (81). I forlængelse af ovenstående, fi nder Ryan et al. 

det fordelagtigt at bruge forældre til at reducere de unges alkoholforbrug igennem 

opbakning og støtte, blandt andet ved udarbejdelsen af en række forældrestrategier 

(82). Brown & Tapert understøtter ligeledes, at familie karakteristika 

påvirker unges brug af alkohol. Derudover fi nder de, at familiens socioøkonomiske 

status har stor betydning for unges alkoholadfærd (83). I forlængelse af dette 

fi nder Lemstra et al., at en lav socioøkonomisk status ofte hænger sammen med 

en risikofyldt adfærd i forhold til alkohol hos unge i alderen 10-15 år (84). I modsætning 

hertil, fi nder O’Malley et al. ingen væsentlige forskelle mellem forskellige 

socioøkonomiske grupper i forhold til drikkemønstre, selv om alkoholforbruget 

generelt er lavest blandt afro-amerikanere og højest blandt hvide-amerikanere 

(85). 

5 

69

70 


Alkohol som del af overgangen fra barn til voksen 

Flere forskere har undersøgt alkohol som del af overgangen fra barn til voksen. 

Milne et al. fi nder blandt andet, at det at drikke og eksperimentere med alkohol 

ofte af samfundet ses som en normal del af unges udvikling fra barn til voksen. 

Da denne alkoholadfærd netop opfattes som en naturlig del af overgangen fra 

barn til voksen, kan den være vanskelig at ændre på blandt de unge (86). Schulenberg 

& Maggs fi nder frem til lignende konklusioner, idet deres undersøgelse 

viser, at især de unges overgang fra ungdomsuddannelse til universitetet indebærer 

store individuelle og kontekstuelle ændringer i livet, hvorfor unge i denne 

udviklingsperiode er særligt sårbare overfor at udvikle et stort alkoholforbrug 

(87). I forlængelse af dette fi nder Carter et al., at universitetsstuderende generelt 

drikker hyppigere og mere end deres ikke-universitets studerende kammerater. 

Endvidere drikker de yngre unge mere end ældre unge, set både i forhold til universitetsstuderende 

og ikke-universitetsstuderende (88). 

Depression og aggression 

Sammenhængen mellem alkohol og depression samt alkohol og aggression hos 

unge er ligeledes blevet undersøgt. Galaif et al. fi nder blandt andet, at alkoholforbrug 

er meget udbredt blandt teenagere, samt at der kan anspores en sammenhæng 

mellem alkohol og depression (89). White ser på sammenhængen mellem 

unge og deres alkoholforbrug i forhold til aggression, men fi nder ingen direkte 

sammenhæng mellem disse. I stedet konkluderes det, at både alkoholadfærd og 

aggression, i højere grad bestemmes af individuelle, familiemæssige samt miljømæssige 

faktorer (90). 

Manglende alkoholpolitik og tilgængelighed 

En asiatisk undersøgelse foretaget af Karam et al. viser, at forekomsten af ’hazardous 

drinking’ blandt universitetsstuderende i Australien, Europa, Sydamerika 

og Nordamerika er den samme, mens den er lavere i Afrika og Asien og antyder, 

at dette i fl ere tilfælde skyldes en manglende alkoholpolitik, relevante forebyggelsesprogrammer, 

samt at tilgængeligheden i forhold til alkohol er for stor (91). 

Lignende konklusioner fi nder Barrett & Padchos, der også påpeger, at alkohol er 

for bredt tilgængeligt (92). 

Reklamer og markedsføring 

En anden determinant, der kan have indfl ydelse på unges alkoholadfærd, er reklamer 

og markedsføringen af alkohol. Anderson et al. fi nder, at det at være eksponeret 

for medier og kommerciel kommunikation omhandlende alkohol øger 

risikoen for, at unge begynder at drikke alkohol. Derudover viser undersøgelsen, 

at reklamer og markedsføring af alkohol øger sandsynligheden for, at unge begynder 

at drikke alkohol, samt at de unge, der er begyndt at drikke alkohol vil 

drikke mere (93). Hasting et al. fi nder lignende resultater, nemlig at markedsføring 

af alkohol har en betydelig effekt på unges drikkevaner (94). Nunez-Smithet 

al. fi nder endvidere en sammenhæng mellem øget medieeksponering og hen-


holdsvis en tidligere alkoholdebut end gennemsnittet samt et generelt øget alkoholforbrug 

hos disse unge (95). Smith & Foxcroft konkluderer ligeledes, på 

baggrund af deres prospektive kohorteundersøgelser, en sammenhæng mellem 

udsættelse for alkoholreklamer og alkoholforbruget hos unge (96). Ovenstående 

konklusioner underbygges yderligere af Grube & Waiters, der fi nder at unge, 

der ser meget tv, hyppigt eksponeres for alkoholreklamer, der er medvirkende i 

forhold til at påvirke disse unges overbevisninger og alkoholadfærd (97). Jackson 

et al. fremhæver i deres undersøgelse omhandlende unge, alkohol og den værdi, 

de tillægger labels og symboler, at alkoholindustrien udnytter denne information 

til at producere, designe samt målrettet og strategisk markedsføre alkoholiske 

drikkevarer, der appellerer direkte til de unge (98). I forlængelse af dette beskriver 

Metzner & Kraus, hvorledes det stigende forbrug af alkoholsodavand har 

givet mistanke om, at disse ’designer drinks’ tilskynder unge til en al for tidlig 

alkoholdebut (99). Saffer & Dave fi nder, at en reduktion af alkoholreklamer kan 

medvirke et fald i unges alkoholforbrug, men at virkningerne kan variere i forhold 

til etnicitet og køn (100). Saffer har ligeledes undersøgt alkoholreklamer og 

unge med fokus på kulturelle myter og symboler og fi nder, at det er tvivlsomt, at 

et omfattende forbud mod alkoholreklamer nogensinde ville få megen offentlig 

støtte. Derimod fremhæves en øget ’counter-advertising’ som det bedste valg for 

den offentlige politik, frem for reklameforbud (101). 

Sammenfatning for kvantitative og kvalitative determinanter 

international 

Gennemgangen af de internationale studier viser en række determinanter, der 

alle kan ses som medvirkende forklaringer for unges alkoholadfærd, herunder 

alkoholdebut samt alkoholforbrug. Især sociale faktorer, forældre samt overgangen 

fra barn til voksen, har stor betydning på unges alkoholdebut og videre alkoholadfærd. 

Endvidere viser de internationale studier, at manglende alkoholpolitik 

samt tilgængelighed har en indvirkning på de unges alkoholadfærd. Endelig fremhæves 

det af fl ere, at reklamer og markedsføring ligeledes kan være medvirkende 

til, at unge får en tidlig alkoholdebut samt et øget alkoholforbrug. 

5 

71

72 


6 

Interventioner i 

Danmark

74 


6 • Interventioner i Danmark 

Metode 

I det følgende afsnit afdækkes alkoholinterventioner i Danmark målrettet unge. 

I denne forbindelse er der foretaget en kommunal rundspørge samt en litteraturgennemgang 

på alkoholområdet i forhold til interventioner. Den kommunale 

rundspørge omkring alkoholpolitik og alkoholindsatser rettet mod børn og unge 

op til 25 år og præsenteres som det første, hvorefter litteraturgennemgangen 

fremstilles. 

Kommune undersøgelse 

Kræftens Bekæmpelse har gennemført en landsdækkende kommunal rundspørge 

omkring de 98 kommuners alkoholpolitik og alkoholindsatser. Oplysningerne 

fra landets kommuner er indsamlet i anerkendelsen af, at det er kommunerne, 

som sidder med det største overblik over lokale indsatser på alkoholområdet. 

Målet med rundspørgen har således været at skabe et overblik over kommunale 

aktiviteter og holdninger til alkoholpolitik og alkoholindsatser rettet mod børn 

og unge op til 25 år. Ved den kommunale undersøgelse, fremkom aktører allerede 

identifi ceret via litteraturgennemgangen, hvilket dermed styrker resultatet 

af litteratursøgningen i forhold til identifi kationen af aktører og indsatser på 

alkoholområdet i Danmark. 

Den kommunale rundspørge er gennemført i november og december 2011 og 

bygger på et elektronisk spørgeskema udsendt til og besvaret af kommunale 

medarbejdere med alkohol og unge som deres ansvarsområde. Respondenterne 

blev bedt om at svare på mellem 2-8 spørgsmål, alt afhængig af deres forudgående 

svar. Kommunerne havde en måned til at besvare spørgeskemaet inklusiv 

påmindelser sendt over mail samt via telefon. 

I alt 94 kommuner har gennemført spørgeskemaet, 2 kommuner har returneret 

delvist besvarede spørgeskemaer, mens 2 kommuner slet ikke har svaret. Procentsatserne 

i det følgende er således beregnet ud fra de 94 deltagende kommuner. 

Kommunernes alkoholpolitik rettet mod børn og unge under 25 år 

36 % af kommunerne har en alkoholpolitik, som decideret henvender sig til børn 

og unge under 25 år, 4 % ved ikke om de har en alkoholpolitik, mens hele 60 % 

ikke har en alkoholpolitik 13 . 

13 4 % svarer ”ved ikke”, eller at alkoholpolitikken rettet mod børn og unge ikke formuleres i kommunen, 

men på de konkrete uddannelsesinstitutioner, hvor børn og unge færdes. 

6 

75

76 

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 

Institutioner inkluderet i kommunernes alkoholpolitik 

De primære institutioner som kommunens alkoholpolitik henvender sig til er: 

folkeskoler, ungdomsskoler, fritids- og ungdomsklubber, ungdomsuddannelser 

og i mindre grad kommunale sportstilbud. 

Adgang til kommunens alkoholpolitik 

82 % af de kommuner, som har en alkoholpolitik rettet mod børn og unge under 

25 år, har anført denne på kommenens egen hjemmeside. 

Kommunernes medvirken i tiltag på alkoholområdet for børn og unge 

83 % af kommunerne angiver, at de tidligere har eller pt. medvirker i tiltag på 

alkoholområdet for børn og unge under 25 år. 8 % af kommunerne medvirker 

ikke i tiltag, mens 8 % ikke ved om de deltager i tiltag på alkoholområdet. Blandt 

de kommuner, som tidligere har medvirket eller pt. medvirker i alkoholtiltag, er 

undervisning og uddannelse af kommunalt ansatte de mest anvendte tiltag (70 

% medvirker i sådanne tiltag). Derudover er rekvirering af undervisningsmaterialer 

(65 %) og afholdelse af alkoholfrie events (64 %) også hyppigt anvendte 

tiltag. Andre tiltag såsom projekter og temadage på uddannelsesinstitutioner samt 

deltagelse i forældremøder med fokus på alkohol, afholdes af 27 % af de aktive 

kommuner. 

Samarbejde på alkoholområdet internt og eksternt 

De hyppigste interne samarbejdspartnere på alkoholområdet er SSP-konsulenter, 

ungdomsskoler, folkeskoler, fritids- og ungdomsklubber, sundhedsplejen samt 

kommunale sportstilbud og misbrugs/sundhedscentre. De hyppigste eksterne 

samarbejdspartnere er politiet, restaurationsbranchen (bl.a. Horesta, lokale udskænkningssteder 

og diskoteker, ’Trygt Natteliv’, ’Ansvarlig Udskænkning’), foreninger 

(bl.a. idrætsforeninger, frivilligforeninger, Natteravnene), andre kommuner, 

organisationer (bl.a. Børns Vilkår, Blå Kors, TUBA, Sex & Samfund, Lions 

Club, Sund By Netværket, KFUM/KFUK) og detailhandlen (dagligvarebutikker, 

kiosker, Handelsstandsforeningen). Disse eksterne samarbejdspartnere er i overensstemmelse 

med de aktører på alkoholområdet, som er blevet identifi ceret i 

litteraturgennemgangen. 

Generelle kommentarer fra kommunerne 

Rundspørgen giver et tydeligt indtryk af, at kommunerne er meget interesserede i 

arbejdet med alkohol og unge. Blandt de 60 % af kommunerne, som endnu ikke 

har en alkoholpolitik rettet mod børn og unge, gives der af fl ere udtryk for, at de 

enten er i gang med at formulere en politik og påbegynde tiltag eller planlægger 

at gøre det i det kommende år. 

Litteraturgennemgang 

I det følgende gennemgås de aktører, interventioner og evalueringer, der fi ndes i 

Danmark omhandlende alkoholforebyggelse for unge. Det ønskes således kortlagt:


• Hvilke alkoholtiltag og interventioner fi ndes der for børn og unge op til 25 

år på alkoholområdet i Danmark? 

• Hvorvidt og hvorledes er disse tiltag og interventioner evalueret? 

• Hvilken effekt har indsatserne? 

Mange af projekterne, der gennemgås i det følgende, omhandler ikke kun unge 

og alkohol, men også andre rusmidler samt tobak, da disse områder ofte kobles 

i fælles indsatser. I gennemgangen af tiltagene, vil kun evalueringen i forhold til 

alkoholområdet blive gennemgået, medmindre andet ekspliciteres. I enkelte af 

projekterne, har det i evalueringen ikke været muligt at udskille effekten i forhold 

til alkohol fra de andre rusmidler. Såfremt projektet alligevel er medtaget, forklares 

baggrunden herfor i gennemgangen af det enkelte tiltag. 

Litteratursøgningsstrategi 

Viden om eksisterende tiltag på alkoholområdet i Danmark er undersøgt via en 

række udvalgte relevante aktører og organisationer på området, både private og 

offentlige, herunder: 

• Alkoholpolitisk landsråd 

• Blå kors 

• Bryggeriforeningerne 

• Center for Ungdomsforskning 

• Center for Rusmiddelforskning, Århus universitet 

• Danmarks Pædagogiske Universitet 

• Festival Danmark 

• Folkesundhed København 

• GODA 

• Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet 

• Notka 

• Komité for sundhedsoplysning 

• Kommunernes bevillingsnævn 

• Roskilde Universitetscenter 


• Sundby Netværkets emnegruppe ’Alkohol’ 


• SSP 

• Trygfondens Forebyggelsescenter 

• Undervisningsministeriet 

På disse aktørers hjemmesider er der søgt på følgende: ’unge’, ’alkohol’, ’undervisning 

og alkohol’, ’undervisningsmateriale om alkohol’, ’evaluering’, ’alkohol og unge’, samt ’unge 

og alkohol projekter’. Derudover er der identifi ceret yderligere tiltag samt litteratur 

via henvisninger og kilder i de allerede fundne projekter. Endelig er der taget 

6 

77

78 


direkte kontakt til Sundhedsstyrelsens Alkohol-afdeling, for herigennem at opnå 

et overblik over relevante aktører, projekter og tiltag samt eventuelle evalueringer 

af disse. Den indsamlede litteratur, projektbeskrivelser mv. er blevet bearbejdet, 

ligesom de relevante hjemmesider er gennemgået. Tiltag omhandlende ’voksen 

misbrug’, ’misbrug af alkohol’, ’børn af forældre med alkoholmisbrug’ og ’unge 

over 25’ er blevet ekskluderet fra den videre analyse, mens publiceringer omkring 

evalueringer og beskrivelser målrettet aldersgruppen er medtaget. I det følgende 

præsenteres de fundne interventioner samt disses eventuelle evalueringer. En 

oversigt over de gennemgåede interventioner samt deres eventuelle evaluering 

kan ses i bilag 1. 

Dialog skabende materialer fra Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen har produceret følgende dialog skabende materialer til forældre, 

grundskolen og ungdomsuddannelserne i forsøget på at skabe en dialog 

omkring alkohol mellem unge, forældre og uddannelsesinstitutioner: 

• ”Politik for Rusmidler og Rygning - Til Ungdomsuddannelsens Lærere og 

Ledelse” (2011). 

• ”Sæt Rammer for Alkohol, Tobak og Stoffer - Til Grundskolens Lærere, 

Ledelse og Skolebestyrelse” (2011). 

• ”Dit Barns Festkultur- Sæt Rammer for Alkohol, Tobak og Stoffer - Til 

Forældre med Børn i Grundskolen” (2011). 

• ”Hjælp din Teenager med at Skabe Rammer for Alkohol, Tobak og Stoffer 

- Til Forældre på Ungdomsuddannelsen” (2011). 

De overstående fi re materialer beskriver alkoholens skadelige virkninger samt 

præsenterer Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring unge og alkohol i forsøg 

på at afl ive eksisterende myter omkring alkohol hos de unge. Materialerne 

har endvidere til hensigt at holdningsbearbejde både forældre og skoler ved at 

fremhæve vigtigheden af, at forældre og skole tager aktiv stilling til de unges 

alkoholforbrug. Derudover gives konkrete råd til opstilling af alkoholregler både 

på skolen samt mellem forældre og den unge, ligesom sammenhængen mellem 

alkoholforbrug og studieudbytte klarlægges. Der er ikke fundet effekt- eller procesevalueringer 

af de fi re overstående materialesamlinger. Dog er materialerne 

blandt andet baseret på viden om, at forældre, der har taget stilling til alkohol, 

har unge med et mindre alkoholforbrug, end unge af forældre, der ikke har taget 

aktiv stilling til alkohol (102-105). 

Ung-til-Ung metoden 

’Ung-til-Ung’ metoden går, som navnet illustrerer, ud på, at unge underviser andre 

unge. Dette står således i kontrast til den traditionelle undervisningssituation, 

hvor voksne underviser de unge. ’Ung-til-Ung’ metoden er brugt i fl ere sammen-


hænge, blandt andet på sundhedsområdet, da det anskues at unge har lettere ved 

at opfatte budskaber fra andre unge. Den teoretiske baggrund for ’Ung-til-Ung’metoden, 

ses blandt andet i Sundhedsstyrelsens rapport, ’Ung 2006’, som bemærker 

at unge henter en betydelig del af deres viden omkring sundhedsfaglige 

tiltag fra andre unge (106;107). I denne litteraturgennemgang er det forsøgt at 

fi nde metoden evalueret i forhold til alkoholforebyggende indsatser i forhold til 

unge. ’Ung-til-Ung’ metoderne er dog generelt vanskelige at evaluere. Redaktør 

for ’Ungdomsforskningen’, Niels-Henrik M. Hansen skriver blandt andet i den 

indledende artikel i marts 2004 følgende omkring ’Ung-til-Ung’ metoden: 

”Den videnskabelige evidens for dokumentationen af Ung-til-Ung som pædagogisk metode i 

forebyggelsesarbejdet må betegnes som modsætningsfyldt. Dette skyldtes først og fremmes følgende 

forhold: 

• Sammenligningsgrundlaget er kompliceret på grund af de forskellige interventioners 

diversitet. 

• Projekternes ”succeskriterier” er ofte uklare. 

• Ung-til-Ung projekter formidler ofte voksnes budskaber. 

• Resultaterne af Ung-til-Ung interventionerne baseres ofte på selvrapporterede ændringer. 

• Evalueringsprojekterne er ofte kortvarige. 

• Den eneste klare evidens er effekten på de unge formidlere. 

• Der savnes grundige sammenlignende forskningsprojekter mellem Ung-til-Ung formidlere 

og voksne”. 

Det understreges dog videre, at det forhold, at der savnes dokumentation for 

metoden ikke er det samme som, at metoden ikke virker eller har tilvejebragt 

væsentlige bidrag til det forebyggende arbejde med unge (108). 

Evaluering af Ung Dialog 

Komiteen for Sundhedsforskning kører projektet, ’Ung Dialog’, der tager udgangspunkt 

i ’Ung-til-Ung’ metoden, og således uddanner unge til at undervise 

andre unge omkring risikoadfærd i forhold til sundhed. Disse unge kan så bestilles 

af en skole/underviser hos ’Ung Dialog’ til at undervise en klasse i sundhedsrisikoadfærd, 

herunder omkring alkohol. Evalueringen af ’Ung Dialog’ er 

foregået som en spørgeskemaundersøgelse, hvor spørgeskemaerne er sendt til 

de klasser, der har oplevet et ’Ung Dialog’ - møde. Evalueringsskemaerne er 

udfyldt direkte efter undervisningen har fundet sted, hvilket betyder, at der ikke 

kan konkluderes i forhold til ændrede alkoholvaner hos de unge, der har deltaget 

i ’Ung Dialog’ (107). Evalueringen kan derimod tydeliggøre et ’her-og-nu’ billede 

af, hvorvidt de unge føler, at de har fået noget ud af ’Ung Dialog’. Her viser 

evalueringen af ’Ung-til-Ung’ metoden, at de unge selv synes, de har opnået en 

større forståelse omkring sundhedsadfærd. Resultaterne for evalueringen af ’Ung 

Dialog’ i forhold til alkohol er følgende: 

6 

79

80 


• Eleverne oplever at få mere viden omkring sundhedsfaglige emner. 

• 39,2 % af eleverne har gjort sig nye overvejelser omkring alkohol. 

o Især pigerne svarer, at de gør sig nye overvejelser omkring alkohol. 

o 83,5 % af de elever, som gjorde sig nye overvejelser omkring alkohol, 

vil sige nej til at drikke, hvis de ikke har lyst. 

• 79,9 % af eleverne oplevede af få mere viden omkring alkohol og dets 

negative konsekvenser. 

• Den primære overvejelse som eleverne gør sig er ’jeg vil sige fra, hvis jeg 

ikke har lyst til at drikke’. 

• I forhold til alkohol virker interventionen bedst på de yngre klasser (7. og 

8. klasse). Andelen af elever, der føler, at de har fået noget ud af dialogmødet 

falder jo højere klassetrin. 

• 73,2 % af eleverne er ’helt enige’ i, at det er nemmere at snakke med dem 

fra ’Ung Dialog’ end lærerne, fordi dem fra dialogmøderne selv er unge. 

• ’Ung-til-ung’-metoderne som alkoholintervention virker bedst på 7. og 

8. klasse, og evalueringen nævner muligheden for, at dette kan skyldes. at 

elever i 9.klasse allerede har stiftet bekendtskab med alkohol andre steder 

end igennem dialogmøderne (107). 

Forældre Dialog 

Med inspiration i ’Ung-til-Ung’ metoden, kører projektet ’Forældre Dialog’, der 

er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsforskning og Trygfonden i 2011 

og 2012. ’Forældre Dialog’ er et gratis tilbud til unges forældre i Region Hovedstaden, 

om et besøg til et forældremøde, der skal sætte fokus på unge og alkohol. 

Dette projekt er endnu ikke afsluttet og evalueret (109). 

Opsamling på Ung-til-Ung metoden 

Det har ikke været muligt at fi nde ’Ung-til-Ung’ metoderne evalueret med udgangspunkt 

i minimeringen af unges alkoholforbrug. Derfor er det heller ikke 

muligt at konkludere, hvorvidt metoden har en effekt på unges alkoholforbrug. 

Dette stemmer overens med Hølge-Hazeltons evaluering ’Ung-til-Ung som 

Forebyggende Metode inden for Feltet Forebyggelse af Alkohol og Stofmisbrug’, 

som konkluderer, at ’Ung-til-Ung’ metoden er vanskelig at vurdere objektivt 

(110). Dog viser evalueringerne fra ’Ung Dialog’, at de unge oplever at 

få en større viden omkring alkohol samt gør sig nye overvejelser omkring deres 

alkoholforbrug (110). 

Du Bestemmer 

’Du Bestemmer’ er en elevcentreret sundhedspædagogisk metode, der er baseret 

på frivillighed. Der tages udgangspunktet i de unges egne opfattelser af sundhed, 

livskvalitet og livsstil, hvor det forsøges at give de unge en strategi til at arbejde 

mod personlige mål. Hensigten med ’Du Bestemmer’ er at: “Eleven bliver klar 

over sit eget forhold til sundhed og tager konsekvensen af det”. Eleverne guides 

herefter af en sundhedsvejleder, så den enkelte får hjælp til at nå sine mål. Meto-


den indeholder både individuelle samtaler mellem elev og sundhedsvejleder samt 

gruppesamtaler i en mindre gruppe med maksimalt seks (111). 

Evaluering af Du Bestemmer 

Projektet ’Du bestemmer’ er blevet brugt fl ere steder, blandt andet på ungdomsuddannelser 

i København, Herlev, Sønderborg og på Bornholm. Evalueringen 

af ’Du bestemmer’ er i det følgende afsnit set i forhold til de tekniske skoler i 

Københavns Kommunes brug af metoden (111). Projektet ’Du Bestemmer’ er 

implementeret på disse tekniske skoler, i et forsøg på at efterkomme et behov for 

mere undervisning af eleverne i sundhed. Evalueringen af metoden er foretaget 

via dialogmøder med sundhedsvejlederne samt fokusgruppeinterviews med de 

deltagende elever. Yderligere er en spørgeskemaundersøgelse af elevernes vaner 

foretaget både før og efter projektet (111). De involverede i projektet, både elever, 

sundhedsvejledere og skoler udtrykker tilfredshed med projektet og har kun 

enkelte forbehold i forhold til selve materialet (111), hvorfor projektet overordnet 

betegnes som succesfuldt. Det skal dog bemærkes, at det ikke er muligt direkte at 

konkludere på effekten af ’Du Bestemmer’, hverken i forhold til alkohol eller generelt, 

da der ikke er foretaget en sammenligning af før og eftermålingerne pga. 

metodiske problemer med matchning. Brugen af ’Du Bestemmer’ på Bornholm, 

i Herlev og i Sønderborg er heller ikke effekt evalueret. 

Zero16.dk 

Zero16.dk er et projekt under Blå Kors, en kirkelig organisation, der arbejder 

med alkoholmisbrug og afhængighed. Zero16.dk tager udgangspunkt i, at jo 

senere alkoholdebut hos de unge, des mindre vil de drikke senere i livet. Zero16. 

dk blev startet i 2007 efter inspiration fra det norske succes-projekt www.diil.no. 

Zero16.dk begyndte som et samarbejdsprojekt mellem Alkoholpolitisk Landsråd, 

Blå Kors Danmark og IOGT Danmark 14 . Formålet med Zero16.dk er at 

udskyde unges alkoholdebut et år til gengæld for en række fordele, såsom gaver i 

form biografbilletter og reklameartikler, samt et fællesskab med andre unge, der 

havde truffet samme beslutning. En udskudt alkoholdebut (ingen alkoholdebut 

før 16 år) skal således forbindes med noget positivt. Ved opstarten af projektet 

i 2007, var der 1.500 tilmeldte, men indenfor et år var deltagerantallet fordoblet. 

Det betød, at projektet nærmest druknede i sin egen succes, idet projektets budget 

blev brugt på præmier, og ressourcerne dermed hurtigt blev opbrugt. Efterfølgende 

fi k projektet ikke tilført ansøgte midler, og som resultat blev projektet 

i 2009 omdannet til en passiv hjemmeside, som dog i dag fortsat har besøgende 

(112). En fokusgruppeundersøgelse viste efterfølgende, at langt hovedparten var 

tilmeldt zero16.dk, fordi de tog alkoholløftet alvorligt og gerne ville i kontakt 

med andre unge, der havde truffet samme beslutning 15 . 

14 Alkoholrådgivningsforening for voksne alkoholmisbrugere. 

15 Fokusgruppeundersøgelsens resultat er opnået via mail korrespondance d.25.11.2011 mellem 

Blå Kors og Kræftens Bekæmpelse. 

6 

81

82 


Evaluering af alkoholindustriens forebyggelseskampagner til unge 

’Evalueringen af Alkoholindustriens Forebyggelseskampagner til Unge’ ønsker 

at evaluere de to forebyggelseskampagner, ’Er du klar’, foretaget af Bryggeriforeningen 

samt ’Hvor svært kan det være’, foretaget af GODA. Evalueringen 

måler ikke, hvorvidt der er opnået et nedsat alkoholforbrug, men derimod i 

hvordan kampagnerne tager udgangspunkt i begrebet ’nydelse’. Holdningerne 

til kampagnerne undersøges, men evidensen af tiltagene måles ikke. Det konkluderes 

i evalueringen, at kampagnernes udbredelse er vanskelig at undersøge, da 

meget af materialet er internetbaseret. Derudover er der foretaget en kvalitativ 

analyse af materialernes måde at formidle alkohol, beruselse og fest. Evalueringen 

viser, at begge kampagner ikke formidler alkohol moraliserende, da ingen 

af kampagnerne sigter efter afholdenhed, men derimod blot en minimering af 

forbrug (113). Effekterne af forebyggelseskampagnerne kan ikke, ud fra denne 

evaluering, bestemmes. 

Evaluering af Festival Danmark 

Evalueringen af Festival Danmark er baseret på kampagnerne: ’Festival Danmark 

- Against Drugs (FDAD) og ’Unge og Alkohol’ samt kampagner på Vig Festival, 

Bork Havn Musikfestival og Samsø Festival. Der tages primært udgangspunkt i 

festivalerne på Vig, Bork og Samsø (114). Generelt er alkoholkampagnen ’Unge 

og Alkohol’ blevet set af 64 % af gæsterne på Bork Havn Musikfestival, 37 % 

på Samsø Festival og 82 % på Vig Festival. Næsten alle festivaldeltagere på de tre 

festivaler synes, at det var en god ide, at festivalen lavede en alkoholkampagne 

målrettet unge (89 % på Vig Festival, 88 % Samsø Festival og 96 % på Bork Havn 

Musikfestival) (114). Udover evalueringen af de to kampagners udbredelse på 

festivalerne, blev der også foretaget en medarbejderundersøgelse på to af festivalerne. 

Festivalmedarbejderne blev spurgt, hvorvidt de kendte aldersgrænserne for 

udskænkning af alkohol på festivalen, hvilket henholdsvis 90 % og 92 % gjorde. 

Dog kendte betydeligt færre til reglerne omkring udskænkning på campingpladserne, 

hvor 64 % og 78 % kendte reglerne, som kræver at køberen er minimum 

18 år. Evalueringen er ikke foretaget i forhold til, om kampagnerne får unge til at 

drikke mindre alkohol, men et af resultaterne fra især barpersonaler er, at ’Unge 

og Alkohol’- kampagnen har en effekt, men at der altid vil være enkelte, som ikke 

lader sig påvirke af sådanne kampagner (114). 

Bad-ad 

www.bad-ad.dk er en af Alkoholpolitisk Landsråds hjemmesider og har til formål 

at skabe debat og oplyse om alkoholindustriens reklamer. Det har ikke været 

muligt at fi nde en evaluering af hjemmesiden. Baggrunden for kampagnen er, 

at unge påvirkes af alkoholreklamer, der egentlig er målrettet voksne. Alkoholreklamerne 

fra alkoholindustrien rykker ikke kun markedsandele, men påvirker 

den unges lyst til at indtage (mere) alkohol. www.bad-ad.dk er et forsøg på at 

minimere alkoholindustriens reklamer, der rammer unge og derigennem mini-


mere forbruget af alkohol hos unge. Begrundelsen for ønsket om at beskytte de 

danske unge mod alkoholreklamer fi ndes blandt andet i en række internationale 

undersøgelser 16 , som viser, at alkoholreklamer påvirker unges alkoholdebut samt 

deres alkoholforbrug. Det antages af Alkoholpolitisk Landsråd, at resultaterne 

fra de internationale undersøgelser kan overføres til en dansk kontekst (115). 

Alkoholpolitisk Landsråd har indgået et samarbejde med den nye forening Alkohol 

& Samfund, en ny forening, fra 2012, der arbejder med alkohol, unge og 

samfund. 

Ansvarlig Udskænkning 

’Ansvarlig Udskænkning’ er ikke et projekt, der direkte er rettet mod unges alkoholforbrug, 

men som dog også rammer denne målgruppe. ’Ansvarlig Udskænkning’ 

er et inspirationshæfte, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i forsøg på 

at fremme en sammenkobling af en aktiv alkohol- og ungepolitik med bevillingsnævnets 

arbejde. Inspirationshæftet er tiltænkt kommunerne, da de disse har 

ansvaret for den direkte forebyggelse af alkoholskader samt, i samarbejde med 

politiet, ansvaret for bevillinger til at udskænke alkohol. ’Ansvarlig Udskænkning’ 

er en metode til at varetage forebyggelsesopgaven ved kun at tildele alkoholbevillinger 

på en måde, der er sammenstemmende med gældende politikker i forhold 

til forebyggelse af unges alkoholforbrug. Dette skal helst foregå i samarbejde 

med de lokale aktører, herunder restaurationsbranchen og taxavognmændene 

(116). Projektet består af to dele: 

• Varetagelse af bevillinger og lejlighedstilladelser. 

• Samarbejde mellem de involverede aktører (117). 

Projektet har kørt i 2010-2011 i 9 kommuner, herunder Bornholm, Faxe, Herning, 

Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Sorø, Stevns og Aarhus. De enkelte kommuner 

har varetaget projektet forskelligt, men fælles for dem er, at de har bevist, 

det er muligt at samarbejde omkring ansvarlig udskænkning i lokalsamfundet, 

som formuleret af Sundhedsstyrelsen: ”’Ansvarlig Udskænkning’ gør det muligt for 

kommunerne at styre den alkoholforebyggende indsats gennem lokalt samarbejde, uden et større 

forbrug af ressourcer” (117). Der kan ikke konkluderes på effekten af ’Ansvarlig 

Udskænkning’ i forhold til de unges alkoholforbrug, men et tilsvarende projekt 

i Sverige har vist, at projektet her tjente sig selv hjem 39 gange. Sundhedsstyrelsen 

konkluderer, at disse resultater, vil kunne overføres til den danske kontekst 

(117). 

16 Sådanne undersøgelser, omhandlende alkoholindustriens reklamer og markedsføring er i 

denne rapport gennemgået i afsnittet om kvantitative og kvalitative determinanter, internationalt. 

6 

83

84 


Ringstedforsøget – fokus på sociale overdrivelser 

Ringstedprojektet blev gennemført i 2001-2004 med fokus på forebyggelse af 

unges risikoadfærd i forhold til alkohol, tobaksrygning, narkotika og kriminalitet 

(118). Udgangspunktet var Social Norms Approach, der fokuserer på, hvordan 

sociale normer bestemmer de unges risikoadfærd. Ringstedsforsøget, et konkret 

forsøg i forbindelse med Ringstedprojektet, bygger videre på denne tankegang. 

Ved forsøgets start, blev det antaget, at unges risikoadfærd: 

• starter tidligt (omkring 12-13-års-alderen) 

• er sammenhængende: tobaksrygning, alkoholindtag, narkotikabrug og kriminalitet 

viser samvariation, hvorfor det er nærliggende at tro, at de i et vist 

omfang udspringer af samme årsager 

• opleves som sjovt, spændende og statusgivende 

• er omgærdet af sociale overdrivelser (fl ertalsmisforståelser) - dvs. at der 

ikke er overensstemmelse mellem de unges forestillinger om andre unges 

risikoadfærd og virkeligheden 

Særligt sociale overdrivelser påvirker i høj grad de unges adfærd. Ringstedforsøget 

tog derfor udgangspunkt i den hypotese, at en reduktion i sociale overdrivelser, 

kunne tænkes at ændre de unges adfærd til en mindre risikofyldt adfærd. Selve 

forsøget blev udført som et kontrolleret eksperiment med udgangspunkt i tobaksrygning, 

men blev siden hen også evalueret i forhold til alkohol, narkotika og 

kriminalitet. Eleverne, der deltog i eksperimentet, kom primært fra 5. og 6. klasse 

i Ringsteds Skoler, og blev tilfældigt opdelt i en forsøgs- og en kontrolgruppe. 

Eleverne deltog i en temadag, hvor de skulle arbejde med deres forestillinger om 

andre unges adfærd. Her blev det tydeligt, at forestillingerne byggede på sociale 

overdrivelser. Temadagen blev afsluttet med elevernes egne forslag til, hvordan 

de kunne hjælpe hinanden med at blive mere realistiske i deres forestillinger om 

hinandens risikoadfærd (118). 

Forsøget er blevet procesevalueret og er efterfølgende blevet evalueret to gange. 

Det blev først evalueret seks uger efter forsøgsdagen blandt forsøgsklasseeleverne. 

Denne minievaluering viste, at de sociale overdrivelser i forhold til tobak, 

var signifi kant reducerede blandt eleverne i forhold til før forsøget. Forsøget 

blev endvidere effektevalueret et år efter indsatsen via en omfattende spørgeskemaundersøgelse 

blandt alle Ringsteds unge, for på denne måde at kunne sammenholde 

besvarelserne fra forsøgs- og kontrolklasserne. Resultaterne viste her, 

at det var lykkedes at påvirke elevernes opfattelser om andres rygning, og at der 

var en klar reduktion af de sociale overdrivelser. Eksperimentet viste også, at de 

unges risikoadfærd på fl ere andre områder var mindsket, herunder særligt i forhold 

til alkohol og narkotika. Blandt andet blev der fundet en statistisk signifi kant 

effekt hos de unge i forsøgsklassen i forhold til alkohol, idet væsentlig færre drak 

sig fulde månedligt efter forsøget (118). Om end, der blev fundet fl ere statistisk


signifi kante effekter, er det dog ikke muligt at sige noget sikkert om forsøgets 

konkrete effekt i forhold til de unges risikoadfærd. 

Opsøgende arbejde 

Opsøgende arbejde, har den fordel, at det gør det muligt at komme i kontakt med 

unge, som har ingen eller lidt kontakt med professionelle voksne (119). Forskellige 

organisationer, både kommunale og private, bruger opsøgende arbejde til at 

komme i kontakt med unge. Et eksempel på et opsøgende, frivilligt forældreinitiativ 

er Natteravnene. Natteravnene patruljerer gaderne, hvor unge færdes om 

natten. De er klædt i gule veste og uddeler snacks, kondomer og råd til de unge 

som er interesseret. Formålet med Natteravnene er ikke direkte at forebygge eller 

minimere alkoholforbruget, men derimod at skabe tryghed for de unge (119). 

Undervisningsmaterialer 

SIF kortlagde i 2006, hvorvidt og i hvilket omfang der i folkeskolens 7. klasser 

blev undervist om alkohol. Evalueringen af alkoholundervisningen skete via 

spørgeskemaer til lærere tilknyttet forskningsprojektet www.ungeshverdag.dk 17 . 

Evalueringen viste, at 63 % inden for det sidste år havde undervist i emnet alkohol. 

Endvidere viste evalueringen, at hovedparten af skolerne, der underviste 

i alkohol, ligeledes havde en alkoholpolitik. Det var hovedsageligt klasselæreren, 

der udførte alkoholundervisningen, og omkring halvdelen af lærerne angav, at 

de havde brugt materialerne udgivet af Sundhedsstyrelsen. Resten af lærerne 

angav, at de benyttede andet materiale f.eks. debatbøger, dokumentar- og spillefi 

lm. Ingen lærere angav at have benyttet materiale produceret af kommercielle 

interesser som f.eks. GODA (120). 

Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling 

Undervisningsmaterialet ’Tackling’ er udviklet i 2004 af Sundhedsstyrelsen, som 

et sundhedsfremmende tiltag for 7-9. klasser omhandlende rygning, alkohol, 

hash samt andre illegale stoffer. Materialet har fokus på undervisningen i sociale 

og psykologiske færdigheder i rusmiddelsammenhænge. Der indgår interaktive 

øvelser samt ’booster’ øvelser (opfriskning i 8. og 9. klasse). Programmet løber 

over tre faser (121): 

7. klasse: 22-25 lektioner 

8. klasse: 20 lektioner (booster) 

9. klasse: 10 lektioner (booster) 

Evalueringen af ’Tackling’ fandt sted i 2008, og er den første store danske, landsdækkende 

interventionsundersøgelse omhandlende børn og unges brug af rusmidler. 

Evalueringen af ’Tackling’ er foretaget igennem randomisering af for- 

17 Undersøgelsen ungeshverdag.dk, er ikke gennemgået i denne rapport, da projektet ikke 

omhandler alkoholforebyggende tiltag. 

6 

85

86 


søgs- og kontrolskoler, dvs. forsøgsskolerne anvendte undervisningsmaterialet 

’Tackling’, mens kontrolskolerne underviste som de plejede. Der blev foretaget 

en spørgeskemaindsamling af de unges forbrug af rusmidler både før og efter 

forsøgsperioden for både kontrol og forsøgsskolerne (121). Resultaterne af effektevalueringen 

viste kun små og ikke signifi kante forskelle i de unges alkoholforbrug. 

Kun resultaterne for andelen af drenge i 9. klasse, der drak over fem 

genstande, sidste gang de var fulde, var signifi kant mindre for forsøgsgruppen 

(121). Procesevalueringen viste, at eleverne udviste mest interesse for materialet 

i 7. og 8. klasse, mens projektet blev mindre positivt modtaget i 9. klasse. Dette 

skyldes primært et generelt tidspres i 9. klasse. I evalueringen af ’Tackling’ konkluderes 

det endeligt, at undervisningsmaterialet var for omfattende og tidskrævende 

til at kunne blive fuldt ud implementeret i det danske skolesystem (121). 

Undervisningsmaterialet alkoholdialog.dk 

Alkoholdialog.dk og det medfølgende trykte undervisningsmateriale er per dags 

dato ikke blevet effektevalueret, hvorfor materialets evidens ikke kan måles. Materialets 

styrke i forhold til f.eks. ’Tackling’ er, at både det elektroniske og det 

trykte materiale er gratis for grundskolen at rekvirere. Alkoholdialog.dk samt 

det trykte undervisningsmateriale er blevet anmeldt i folkeskolelærernes fagblad 

Folkeskolen, hvor materialet er blevet positivt modtaget. De positive elementer i 

undervisningsmaterialet beskrives her som: et ikke moraliserende tilbud til alkoholundervisningen, 

samt muligheden for at tilpasse materialet til tiden der er til rådighed, samt behov 

(122). Alkoholdialog.dk er sponseret af GODA 18 (122). 

Konklusion på undervisningsmaterialer 

De ’timeløse’ fag i folkeskolen, er de timer, hvor anden undervisning, såsom 

seksualundervisning og sundhedsundervisning, kan fi nde sted. Lærerne skal selv 

planlægge disse timer, herunder hvilke emner der skal undervises i. Der er dog 

mange emner, der forventes at der bliver undervist i. Derfor er de ’timeløse’ 

fag under tidspres, hvilket ikke gør disse timer ideelle i forhold til at pålægge 

yderligere undervisningskrav. Undervisningsmaterialet ’Tackling’, fi nder sted i de 

timeløse fag, hvilket i evalueringen fremstår negativt (121). En undersøgelse fra 

2006 konkluderer, at det primært er klasselæreren, der varetager undervisningen 

i alkohol, ligesom det primært er undervisningsmaterialer fra Sundhedsstyrelsen, 

der bliver brugt i undervisningen (120). En styrke i www.alkoholdialog.dk, er at 

det er gratis og kan bruges i den udstrækning tidspresset i de enkelte klasser tillader 

det (122). 

18 Undervisningsmaterialet fra GODA må antages at have en interessekonfl ikt, idet GODA er 

sponsorerede samt består af medlemmer fra den danske alkoholindustri. Der er tidligere 

i denne litteraturgennemgang medtaget en evaluering af Bryggeriforeningens og GODA’s 

forebyggelseskampagner målrettet unge. Denne evaluering konkluderer, at kampagnerne ikke 

moraliserer i forhold til alkohol, men sigter mod en minimering af forbruget (113).


Der fi ndes fl ere undervisningsmaterialer om alkohol, end de ovenfor gennemgåede, 

blandt andet www.dropdet.nu og www.netstof.dk (120). Det har dog ikke 

været muligt at fi nde en effektevaluering af andet undervisningsmateriale end 

Sundhedsstyrelsens ’Tackling’. Ifølge Asmussen & Tutenges er kvaliteten og indholdet 

af undervisningsmaterialerne meget varierende. (119). De understreger 

i deres undersøgelse, at det ifølge alkohol og narkotika-specialister er vigtigt, at 

de unge tilbydes valid og nemt tilgængeligt undervisningsmateriale om alkohol 

(119). Derudover konkluderes det, at ’dårligt’ undervisningsmateriale kan have 

den modsatte effekt i forhold til at forebyggelse af unges alkoholforbrug (119). 

Selvom der er fl ere skadevirkninger som følge af alkoholindtag end af narkotika, 

er de netbaserede undervisningsmaterialer i højere grad målrettet narkotika frem 

for alkohol (119). 

Ung og Sund 

’Ung og Sund’ er et satspuljeprojekt, der omhandler sundhedsfremmende initiativer 

for unge på kanten af uddannelse og arbejde (123), blandt andet med fokus 

på alkohol, idet unge, der ikke går på en ungdomsuddannelse, har en tidligere 

alkoholdebut, end unge der går på en ungdomsuddannelse. Sundhedsstyrelsen 

har således givet 36 millioner kroner til at afprøve indsatser og metoder i 10 kommuner 

i forsøg på at forbedre disse unges generelle sundhed og dermed sikre 

bedre trivsel og fastholdelse i uddannelse eller arbejde. Projekterne startede i 

2008, sluttede i 2011 19 og er siden blevet evalueret. Et øget fokus på sundhed i de 

10 kommuner sikrede overordnet set, at de deltagende unge enten blev fastholdt 

eller påbegyndte en uddannelse efter projekternes afslutning. Dette indikerer således, 

at en forbedret viden om sundhed, herunder også i forhold til alkohol, 

kan hjælpe med at fastholde de unge i uddannelsessystemet (124). I forhold til 

alkoholforbrug, har effekten isoleret set ikke blevet evalueret i forbindelse med 

de forskellige projekter. Dog kunne der i Mariagerfjord Kommune anspores et 

fald i antallet af unge, som drikker alkohol jævnligt (125). En oversigt over de 

forskellige ’Ung og Sund’ tiltag, kan ses i bilag 2. 

Evaluering af Den Sundhedsfremmende Skole 

Den Sundhedsfremmende Skole var et to-årigt projekt på de tekniske skoler i 

Svendborg, som omhandlede mange forskellige initiativer og projekter samlet 

under et (126), herunder delprojektet ’Alkohol’. Projektet ’Alkohol’ foregik på de 

tekniske skoler i efteråret 2004 og i begyndelsen af 2005. Målgruppen var grundforløbseleverne 

(ca. 20 elever), og formen var gruppearbejde, gruppefremlæggelse 

og oplæg om alkohol. Formålet med projektet var at skabe debat omkring 

alkohol blandt de unge samt skabe en mere nuanceret holdning til indtagelsen 

af alkohol. Det var blevet besluttet at sætte fokus på alkohol forud for projektet 

hos de unge, for at de kunne opnå en fysiologisk viden om alkohols påvirkning 

af kroppen (126). Projektet viste, at selvom de unges viden omkring alkohol steg 

19 Jf. Sundhedsstyrelsens hjemmeside med oversigten over Ung og Sund projekterne. 

6 

87

88 


efter indsatsen, medførte det ikke nødvendigvis ændrede holdninger. Projektet er 

evalueret i forhold til de unges holdninger omkring alkohol, men ikke i forhold 

til ændret adfærd. Projektet viser, at de unge generelt synes, det er okay at drikke 

alkohol, men ikke at blive fuld. Projektet viser samtidig, at alkohol er en vigtig del 

af de unges fællesskab, og at det kun er en lille del af de unge, som ikke drikker 

(126). 

Alkoholfrie fester 

Aktører 

Langt de fl este aktører, som arrangerer alkoholfrie fester, er frivillige forældre. 

Der gives et indtryk af, at der i organiseringen af alkoholfrie fester er et stort 

behov for engagerede frivillige, da det er dem, der udfører de største arbejdsopgaver. 

Udover frivillige forældre, er de kommunale SSP-medarbejdere, ungdomsskoler 

samt ungdomsklubber ofte repræsenteret som arrangører af de eksisterende 

alkoholfrie arrangementer. Enkelte steder er de alkoholfrie fester arrangeret 

af sportsforeninger eller på initiativ fra barer og diskoteker. 

Geografi 

Langt de fl este alkoholfrie fester afholdes i Jylland. Der er ikke fundet et eneste 

initiativ i hovedstadsområdet. Det vurderes derfor, at der mangler alkoholfrie 

initiativer på Fyn og Sjælland. 

Aktivitet 

Ud af de 16 fundne alkoholfrie fester er kun otte med sikkerhed aktuelle per dags 

dato. Mange af festarrangørerne har været skuffede over et lille fremmøde, og 

enkelte har måttet afl yse fester pga. manglende tilslutning. Mange hjemmesider er 

dog ikke tilstrækkeligt opdaterede, så det har været vanskeligt at skabe et komplet 

overblik over aktiviteten og aktualiteten på initiativerne. 

Indhold 

De fester, som fremstår som vellykkede og populære blandt de unge, har ofte 

en ”don’t miss factor”, dvs. noget som de unge ikke ønsker at gå glip af. Dette 

er typisk i form af live optrædener af kendte musikere. Derudover tilbyder de 

mest populære fester ofte mere end musik, lysshow og dans: fl ere har konkurrencer 

med mulighed for at vinde fl otte præmier, workshops med make-up, teambuilding 

og anden underholdning i form af computerspil, karaoke og bowling. 

Flere vælger også at peppe den alkoholfrie bar op med farvestrålende alkoholfrie 

drinks og lækre snacks. 

Promille-test 

De store vellykkede og populære alkoholfrie fester (Big Dance, Pink Penguin 

Party og Sound Design) benytter sig af promille-tests i indgangen. Dette virker 

som den eneste måde, hvorpå man sikrer, at de unge ikke blot indtager alkohol 

til for-fester og dermed alligevel er berusede til de alkoholfrie fester. Ligeledes


er det ikke tilladt at gå ind og ud fra disse fester – således umuliggør man ”druk 

i busken”. 

Notka 

’Notka’ er et alkoholfrit-fest koncept for unge, som er støttet af Sundhedsstyrelsen. 

Der er dog endnu ikke publiceret noget materiale omkring Notkas aktiviteter 

eller evalueringer heraf 20 . 

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år 

Denne evaluering er udført som en sammenlignende undersøgelse af to tværsnitsundersøgelser. 

Den første er foretaget før loven om forbud mod salg af 

alkohol til personer under 16, trådte i kraft (maj/juni 2004), og den anden er 

foretaget efter lovens ikrafttræden (maj/juni 2005). Lovændringen betød, at aldersgrænsen 

for køb af alkohol i butikkerne blev ændret fra 15 år til 16 år. I 

begge målinger har 8000 tilfældigt udvalgte 13-16-årige svaret på et spørgeskema 

omkring deres brug og køb af alkohol (127). Resultaterne af evalueringen er for 

køb af alkohol i butik (127). 

20 Hjemmesiden som ’Notka’ bruger er www.enten-eller.nu. 

6 

89

90 


Figur 13. Andel der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage. 

Kilde: Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed: ”Evaluering af 

forbuddet mod salg af alkohol til personer under16 år, 2006” (127). 

Figur 14. Andelen der har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage. 


forbuddet mod salg af alkohol til personer under16år, 2006” (127).

Figur 15. Gennemsnitligt antal genstande ved sidste drikkebegivenhed. 



forbuddet mod salg af alkohol til personer under16år, 2006” (127). 

Som det fremgår af overstående fi gurer (fi gur 13, 14 og 15), er effekten af lovændringen 

størst blandt de 15-årige. For de øvrige aldersgrupper kan der derimod 

ikke konstateres nogen forskel. Der er stadig en stor del af undersøgelsespopulationen, 

som drikker alkohol. Status for de 15-åriges alkoholforbrug et år efter 

lovens ikrafttræden kan opsummeres som følgende: 

• Mere end 60 % har drukket alkohol inden for den seneste måned. 

• Cirka en fjerdedel har drukket alkohol tre eller fl ere gange den seneste 

måned. 

• Mere end halvdelen har drukket sig fulde inden for det seneste halve år. 

• En femtedel har drukket sig fulde fem eller fl ere gange inden for det seneste 

halve år. 

• Drengene drak i gennemsnit ca. fem genstande, og pigerne drak ca. fi re 

sidste gang de drak. 

• Lidt over end en tredjedel drak mere end fem genstande, sidste gang de 

drak alkohol (127). 

Evalueringen viser, at de 15-åriges køb af alkohol er blevet nedbragt efter den nye 

aldersgrænses ikrafttræden, mens selve forbruget af alkohol blandt 13-16-årige 

stort set er uændret (127). 

Sammenfatning af alkoholinterventioner i Danmark 

Mange af landets kommuner har en alkoholpolitik direkte målrettet børn og unge 

under 25 år og/eller igangværende projekter omkring unge og alkohol. I fl ere af 

de kommuner, der ikke har en sådan alkoholpolitik eller projektaktivitet, gives der 

6 

91

92 


udtryk for, at man ’arbejder på sagen’. Generelt er størstedelen af kommunerne 

meget interesserede i at arbejde med unge og alkohol. Alkoholinterventioner 

målrettet børn og unge i Danmark er af varierede formål, metode og indhold, 

ligesom effektevalueringer af tiltagene enten er forholdsvis vage eller simpelthen 

ikke eksisterende. Endvidere er alkoholinterventionerne ofte sammenkoblet 

forebyggelsen af andre rusmidler og tobak, hvorfor det kan være vanskeligt at 

isolere effekten af den forebyggende alkoholdel. Dermed er det, for størstedelen 

af de gennemgåede interventioner, reelt set ikke muligt at konkludere på effekten/evidensen 

af givne interventioner i forhold til unges alkoholadfærd. En 

oversigt over de gennemgåede interventioner og evalueringer kan ses i bilag 1.

7 

Interventioner i 

udlandet

94 


7 • Interventioner i udlandet 

Metode 

I det følgende præsenteres en litteraturgennemgang af internationale undersøgelser 

omhandlende forebyggende interventioner rettet mod unge og deres alkoholforbrug 

samt effekten af disse. 

Bredde: Der er tilstræbt en bred tilgang til emnet, hvorfor der er søgt på udgivelser 

med forskellige tilgange. Søgningen har endvidere fokuseret på alkoholinterventioner 

målrettet børn og unge op til 25 år. 

Nyhedsværdi: Søgningen vil begrænse sig til publikationer fra de seneste 15 år. 

Sprog: Søgningen begrænses til udgivelser skrevet på engelsk og tysk. 

Publikationerne er fundet via søgning i PubMed, hvor der er blevet søgt ud fra 

MeSH-søgeordene: 

”alcohol drinking” 

”adolescent AND alcohol drinking” 

”young adult AND alcohol drinking” 

”alcohol drinking AND intervention study” 

Der er endvidere gennemgået kilder og henvisninger i de udvalgte publikationer 

og derigennem fundet andre relevante udgivelser. Det gælder især i forhold til de 

indsamlede reviews fra The Cochrane Collaboration. På baggrund af søgningen 

i PubMed, er der i alt inkluderet 25 undersøgelser, primært fra USA. 12 af disse 

undersøgelser er målrettet gruppen af unge i alderen 9-20 år, mens de resterende 

13 undersøgelser omhandler interventioner rettet specifi kt mod collegestuderende. 

En samlet oversigt over undersøgelserne kan ses i bilag 3. Udover disse undersøgelser, 

blev der fundet fem relevante reviews fra The Cochrane Collaboration 

samt to tyske rapporter fra det tyske statslige Center for Sundhedsoplysning, 

omhandlende en afgiftsintervention rettet direkte mod alkopops (128;129). Det 

ældste Cochrane review behandler en række interventioner rettet mod unge op 

til 25 år samlet (130), mens de andre reviews behandler forskellige interventionsprogrammer 

separat. Størstedelen af de 25 undersøgelser er desuden indeholdt i 

de indsamlede Cochrane reviews. De forskellige interventionsstudier gennemgås 

således primært med afsæt i de indsamlede Cochrane reviews, da disse har behandlet 

en bred vifte af forskellige interventionsprogrammer. Gennemgangen 

7 

95

96 


fokuserer således primært på overordnede interventionsprogrammer, og den 

eventuelle evaluering heraf, frem for konkrete interventionsprojekter, som præsenteret 

ovenfor i forbindelse med interventioner i Danmark. 

I det følgende præsenteres således universelle 21 multi-komponent interventioner rettet 

mod unge op til 18 år (132), universelle interventioner rettet mod familier med unge op til 18 

år (131), universelle interventioner i skolerne rettet mod unge op til 18 år (133) samt interventioner 

rettet mod universitets- og collegestuderende (134). 

Universelle multi-komponent interventioner rettet mod unge op 

til 18 år 

Multi-komponent interventioner er kendetegnet ved, at forebyggelsesindsatsen 

leveres på fl ere niveauer, f.eks. i skolen kombineret med familien og samfundet. 

Interventionsindsatsen i skolen består af en undervisningsindsats samt retningsgivende 

tilbagemeldinger. Undervisningsindsatsen skal give de unge viden 

om alkohol og dets virkninger, mens de retningsgivende tilbagemeldinger skal 

klarlægge normerne omkring alkohol. I familien gives der viden om alkohol til 

forældrene samt redskaber til, hvorledes de kan være støttende i forhold til deres 

børn, når det kommer til alkohol. Dermed kan forældrene være med til at påvirke 

deres børns normer og adfærd i forhold til alkohol, så de er mindre tilbøjelige 

til at havne i et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug (132). I forlængelse af dette, 

refererer Loveland-Cherry et al. (135) til, at en autoritativ opdragelsesstil er mere 

beskyttende i forhold til de unge, modsat en eftergivende eller autoritær opdragelsesstil, 

hvorfor interventionen går ud på at klæde forældre bedre på i forhold 

til at opstille klare regler, normer og rammer for deres børn, at give dem støtte 

samt kommunikere bedre med dem, så de på den måde kan modstå gruppepres 

og løse problemer (132;135-137), f.eks. i forhold alkohol. Interventionsindsatsen 

på samfundsniveau, kan blandt andet ske ved at få medierne til at promovere 

budskaber om afholdenhed, viden om alkohol samt om hvordan alkohols skadevirkninger 

undgås (132;136), kontrollere at alkoholsalgssteder kender til lovgivningen 

om aldersgrænser og overholder den (136) samt øge afgiften på alkohol 

(129). 

21 Universelle forebyggelsesstrategier rettes mod hele populationen indenfor en bestemt ramme 

(f.eks. skole, familie, samfund) med formålet at forhindre eller forsinke starten af et givent 

problem ved at give alle individer en række informationer og midler (131).


I Cochrane reviewet foretaget af Foxcroft & Tsertsvadze fra 2011 (132) fandt 

man 20 universelle multi-komponent interventionsstudier, hvoraf 17 af disse var 

foregået i USA. Der kunne ikke laves en meta-analyse af interventionsstudierne, 

da disse var for heterogene. 12 af interventionsstudierne havde en signifi kant 

reducerende effekt på alkoholforbruget 22 blandt de involverede unge. Selv om 

det i reviewet blev forsøgt at sammenligne de forskellige metodiske elementer 

i interventionerne, kunne det ikke afdækkes, hvorfor nogle interventioner virkede 

bedre end andre. Denne problemstilling gælder i øvrigt også for de andre 

Cochrane reviews, der gennemgås i det nedenstående. Der kunne endvidere 

ikke påvises en entydig fordel ved multi-komponent interventioner i forhold til 

enkelt-komponent interventioner, når disse blev sammenlignet. 

Universelle interventioner rettet mod familier med unge op til 18 

år 

Der er i alt fundet 12 familiebaserede interventionsstudier, hvoraf 11 af disse er 

foretaget i USA. Interventionsprogrammerne i disse studier bestod primært i at: 

• Fremme bevidstheden om konsekvenser, risiko og fordele ved alkohol. 

• Få modstandsdygtighed, ændre holdninger og forventninger om andres 

normer, beslutningsfærdigheder, problemløsning. 

• Lære forældrene at opstille klare regler, holde opsyn med deres børn samt 

kommunikere med deres børn. 

• Tilbringe tid med deres børn. 

• Reducere konfl ikter i familien. 

• Øge tilknytningen til deres børn (131). 

I Cochrane reviewet fra 2011, foretaget af Foxcroft & Tsertsvadze, sås 12 familiebaserede 

interventionsstudier, hvoraf ni af disse havde et signifi kant positivt 

udfald, dvs. man fandt en reduktion i de deltagende unges alkoholforbrug, der 

dog er blevet målt ud fra forskellige parametre. Reduktionen i alkoholforbruget 

blandt de unge viste endvidere både en kortvarig samt en langvarig effekt 

(131). Der var en stor heterogenitet mellem de forskellige undersøgelser, hvilket 

umuliggjorde en meta-analyse. En sammenligning af forskellige parametre i 

interventionssprogrammerne såsom, bortfald, randomiseringsenhed, alder ved 

interventionsstart, interventionslængde samt længde af periode fra baseline til 

follow-up, kunne ikke forklare forskellen på de succesfulde interventionsprogrammer 

i forhold til dem uden succes. 

22 Defi neret på baggrund af variabler som f.eks. ugentlig druk, drikkefrekvens, alkoholmængde, 

alkoholdebut samt brug af alkohol i de sidste 30 dage. 

7 

97

98 


Universelle interventioner i skolerne rettet mod unge op til 18 år 

Interventionsindsatsen i skolerne består typisk af undervisning, der skal give 

børnene kendskab til risiko, normer, konsekvenser og fordele omkring alkohol 

for således at fremme en holdningsbearbejdning blandt de unge. Interventionsindsatsen 

sigter endvidere på at give de unge redskaber til at modstå gruppepres, 

lære at sige fra, danne sociale netværk, være i stand til at tage selvstændige beslutninger 

samt løse problemer (132). Interventioner i skolen kan ligeledes mere 

aktivt involvere eleverne i alkoholfrie alternativer (138), f.eks. ved at lade eleverne 

selv stå for planlægningen og udførelsen af underholdende aktiviteter, der ikke 

inkluderer alkohol (136). 

I Cochrane reviewet foretaget af Foxcroft & Tsertsvadze fra 2011(133), blev der 

fundet 53 undersøgelser, hvoraf 11 var rettet specifi kt mod alkoholforebyggelse 

blandt unge, 39 var generelle interventionsprogrammer, målrettet fl ere temaer 

udover alkoholforebyggelse, mens 3 undersøgelser var rettet mod alkohol/cannabis 

og/eller rygning. Ud af de i alt 53 undersøgelser, var 41 af disse gennemført 

i USA. Der var en stor heterogenitet mellem de forskellige undersøgelser, 

hvilket umuliggjorde en meta-analyse. I forbindelse med undersøgelserne, der 

specifi kt omhandlende de alkoholforebyggende interventioner, havde seks ud af 

11 signifi kant positive resultater i forhold til ændringer i de unges alkoholadfærd, 

mens det samme gjaldt for 14 ud af de 39 generelle interventionsprogrammer 

samt for to ud af de tre alkohol/cannabis/rygning programmer. De to faktorer, 

der hyppigst blev påvirket i en positiv retning i forhold til de unge, var en nedsættelse 

af binge-drinking samt fuldskab. Et af studierne fandt en forværring for 

interventionsgruppen i forhold til alkoholadfærd, hvilket også fremgik i tre af de 

fundne undersøgelser i litteratursøgningen, hvoraf den ene intervention foregik 

i en lægepraksis (139), den anden i en multi-komponent intervention, i det år 

hvor der kun blev gennemført en minimal intervention (136), samt den tredje i 

en familieintervention for en undergruppe, der drak før interventionsstart (135). 

Der blev i reviewet ikke fundet nogen synlige forskelle mellem de alkoholspecifi 

kke og de generelle interventionsprogrammer, der kunne forklare, hvad der 

adskiller succesfulde interventionsprogrammer fra dem uden succes, når der blev 

set på kohortestørrelse, undergrupper, interventionslængde og bortfald mv. De 

interventionsprogrammer, hvoraf fl est endte med et positivt signifi kant resultat, 

byggede i USA på psykosociale- og udviklingsparametre, såsom Life Skills Training 

Program (LST), Good Behaviour Game Program (GBG) samt Unplugged 

Program (UP), sammenlignet med interventionsprogrammer bygget på almindelige 

læreplaner og andre typer af interventioner. I seks undersøgelser foretaget 

i Europa, var det ligeledes et GBG program og UP program, der viste positive 

resultater (133). LST programmet fokuserer på at udvikle unges livsfærdigheder 

herunder ved en øget viden om alkohol, stoffer og tobak. For at formidle programmet 

anvendes fl ere pædagogiske metoder såsom gruppearbejde, brainstorm 

og rollespil. Ved livsfærdigheder forstås evnen til at agere socialt kompetent, dvs. 

evnen til at kunne kommunikere åbent, ærligt og klart, at have respekt for sig


selv og andre, at have tillid, empati og kunne håndtere følelser, at have en kritisk 

tankegang samt at kunne tage ansvar. UP er baseret på LST og består af forskellige 

pædagogiske delmetoder (140). GBG programmet skal håndtere og forbedre 

børnenes opførsel i klasselokalet. Programmet sigter mod at fremme prosocial 

opførsel ved klart at defi nere og belønne den ønskede opførsel samt ved at muliggøre 

sammenspillet mellem forstyrrende børn og ikke-forstyrrende børn gennem 

gruppearbejde(141). 

Interventioner med brug af sociale normer rettet mod 

universitets- og collegestuderende 

’Social Norms’ interventioner er baseret på teorien om, at sociale normer har 

stor betydning for individers adfærd (134), (jf. ovenfor omtalte Ringstedsforsøg). 

Unge collegestuderende har ofte en misforstået opfattelse af deres medstuderendes 

alkoholforbrug og generelle alkoholadfærd, idet opfattelsen især er, at andre 

studerende drikker mere end de reelt gør. ’Social Norms’ interventioner bygger 

på en formodning om, at såfremt collegestuderende får de korrekte oplysninger 

om deres medstuderendes alkoholforbrug og alkoholadfærd, vil de selv ændre på 

deres alkoholadfærd, herunder nedsætte deres alkoholforbrug (134) og derved 

fjerne sådanne fl ertalsmisforståelser. 

I Cochrane reviewet foretaget af Moreira et al. i 2009, blev der fundet 22 undersøgelser 

omhandlende sådanne fl ertalsmisforståelser. Disse blev inddelt i fem 

interventionskategorier: individuel samtale med personlig tilbagemelding på ens 

eget forbrug, gruppesamtale med personlig tilbagemelding på ens eget forbrug, 

personlig tilbagemelding på ens eget forbrug via internet, personlig tilbagemelding 

på ens eget forbrug via posten og sociale markedsføringskampagner (134). 

Sociale markedsføringskampagner bruger massekommunikationsmetoder til at 

give information om studerendes reelle alkoholforbrug og adfærd. I dette review 

var det trods stor varians mellem undersøgelserne muligt at samle dem i en 

meta-analyse vha. random effect modellen, med undtagelse af de to sociale markedsføringskampagner, 

hvor syv forskellige parametre for alkoholforbrug over 

tre tidshorisonter og køn blev sammenlignet. Der blev ikke fundet signifi kante 

effekter i forhold til henholdsvis personlig tilbagemelding per post eller sociale 

markedsføringskampagner. Det noteres dog, at der er behov for yderligere forskning 

omhandlende disse interventionskategorier, før man defi nitivt kan udelukke 

betydningen af disse. Undersøgelserne viser endvidere, at individuelle samtaler 

og internet interventionskategorierne formindsker alkoholforbruget blandt de 

unge, dog ses de signifi kante effekter kun tydeligt på kort sigt, dvs. op til 3 måneder 

efter intervention. Der var ingen af undersøgelser, der sammenlignede 

de disse to interventionsformer, dog blev det fundet, at den internetbaserede 

intervention påvirkede fl ere af de målte parametre. Alle resultaterne er ifølge 

Moreira et al. begrænsede af få og ikke mindst små interventionsstudier, hvorfor 

de anbefaler at fremtidige studier anvender større kohorte størrelse, længere 

7 

99

100 


tidshorisonter, samt at forskere generelt anvender ”intention to treat” analyse 

(ITT) (134). 

Afgiftsindførelse på alkopops i Tyskland 

Flere undersøgelser har vist, at unge er økonomisk følsomme (142-145), hvorfor 

man i Tyskland i sommeren 2004 hævede afgiften på de såkaldte alkopops, 

defi neret som limonade blandet med spiritus eller andet alkohol (128;129). En 

evaluering af unges forbrug af alkopops fra 2004 til 2007, viste at forbruget af 

alkopops, som forventet, var faldet (146). En anden positiv effekt var, at faldet i 

forbrug af alkopops også gjaldt andre alkoholiske drikke i det første år. Derefter 

begyndte det samlede alkoholforbrug dog at stige igen, og endte på et lidt højere 

niveau i forhold til før afgiften trådte i kraft. Forbruget af alkopops forsatte med 

at falde, men blev erstattet af andre alkoholiske drikkevarer, især øl og spiritus. 

Dette tyder på, at intervention i begyndelsen havde den ønskede effekt, men at 

dette ændredes med tiden. Intervention viser dog også, at et højere prisleje på 

alle alkoholiske drikkevarer med stor sandsynlighed vil kunne påvirke de prisfølsomme 

unge, og derved sænke deres samlede alkoholforbrug. 

Sammenfatning 

Gennemgangen af interventionsstudierne viser, at fl ere interventioner rettet 

mod unge og deres alkoholforbrug har en ønsket positiv effekt. Dette kompliceres 

dog af, at det ofte ikke er muligt at identifi cere de konkrete faktorer, der 

adskiller de succesfulde interventioner fra dem uden succes. I forhold til multikomponent 

interventionsprogrammernes samt interventionerne rettet mod familier, 

fi ndes der ikke nogen specifi kke interventioner, der anbefales. Dog viste 

især de familiebaserede interventioner sig effektive i forhold til en reduktion af 

unges alkoholforbrug, idet en stor andel af de medtagne undersøgelser viste signifi 

kans herfor. Af de interventionsprogrammer, der viste størst potentiale for de 

yngre i skolerne, fremhæves alkoholspecifi kke programmer såsom LST, GBG og 

UP af Foxcroft & Tsertsvadze (133). For de universitets- og collegestuderende 

viste især internetbaserede interventioner samt individuelle samtaler en gennemgående 

signifi kant effekt. I alle undersøgelser er der mangelfuld information om 

indholdet og rammerne i de undersøgte interventionsprogrammer, hvilket er af 

afgørende betydning for at kunne forstå og undersøge forskellene mellem de interventioner, 

der virker i forhold til de, der ikke virker (130-133). Pga. mangelfuld 

rapportering af væsentlige undersøgelseselementer såsom, randomisering, kohortestørrelse, 

statiske informationer, grupperingseffekter, ”intention to treat” 

analyse og behandling af missing data i fl ere af undersøgelserne (130-134), anbefales 

det af Cochrane reviewene, at fremtidige undersøgelser henholder sig til 

retningslinjerne i CONSORT 2010 (147) og Flay 2005 (148) for bl.a. udførelse 

og rapportering.

8 

Sammenfatning af 

hovedkonklusioner

102 


8 • Sammenfatning af hovedkonklusioner 

Kræftens Bekæmpelse har i denne baggrundsrapport indsamlet viden om danske 

unges alkoholforbrug, sundhedskonsekvenser ved alkohol, trivsel og risiko, 

determinanter for unges alkoholadfærd samt eksisterende interventioner og disses 

effekter på alkoholområdet, for således at danne et solidt fundament til det 

videre arbejde med indsatser i forhold til unge og alkohol, som bygger på allerede 

eksisterende viden og erfaring. 

Alkohol er en velintegreret del af den danske kultur som nydelses- og rusmiddel, 

og mange danskere opfatter alkohol som sundt for ens fysiske og mentale 

helbred. Problematikkerne tilknyttet alkohol er mange og komplekse, hvilket 

blandt andet kan ses ved danskernes manglende viden omkring de forhenværende 

genstandsgrænsers egentlige betydning i Mandag Morgen og Trygfondens 

undersøgelse fra 2009 (8). Endvidere, er der generelt stor uvidenhed omkring 

de sundhedsmæssige skadevirkninger som følge af blot moderate mængder alkoholindtag, 

herunder risikoen for at udvikle en række forskellige kræftformer, 

blandt andet brystkræft samt kræft i mund, hals, lever og tarm. 

Mange unge danskere stifter bekendtskab med alkohol allerede i 11-års-alderen, 

mens næsten samtlige 15-årige har prøvet at indtage alkohol. Endvidere har de 

unge generelt et meget højt alkoholforbrug, herunder er den aldersgruppe, der 

oftest drikker mere end Sundhedsstyrelsens både lav-risiko og høj-risiko genstandsgrænser, 

de 16-24-årige. For denne gruppe af danske unge, er det faktisk 

afvigende, hvis man ikke drikker. Den positive nyhed i forhold til de danske unges 

alkoholforbrug, fi ndes i en svagt faldende tendens blandt den yngre aldersgruppe 

af de 11-15-årige. Alkoholforbrug blandt unge er forbundet med risikofyldte og 

negative oplevelser hos de unge, dog er et øget alkoholforbrug ikke forbundet 

med decideret mistrivsel hos de danske unge. 

En række determinanter har betydning for unges alkoholadfærd. Disse er i baggrundsrapporten 

blevet belyst både ud fra danske og udenlandske undersøgelser. 

Undersøgelserne viser blandt andet, at forældres holdning og egne vaner 

omkring alkohol påvirker deres unges alkoholdebut og senere alkoholadfærd. 

Forældrenes forvaltning af regler har ligeledes ofte en direkte sammenhæng i 

forhold til de unges alkoholadfærd. Endvidere ses det, at venners forbrug har 

en indvirkning i forhold til den enkelte unges alkoholadfærd. Alkohol spiller en 

vigtig rolle i de unges overgang fra barn til voksen, herunder ses det, at de unge 

som drikker alkohol ofte anses som de mest modne, samt som dem med mest social 

anerkendelse blandt deres jævnaldrende. Dette underbygger at alkohol er en 

vigtig del af den sociale ungdomskultur i Danmark. Endelig ses det, på et mere 

103 

8

104 


strukturelt niveau, at reklamer og markedsføring af alkoholprodukter målrettet 

de unge fremmer en tidlig alkoholdebut hos de unge. Et højt alkoholforbrug i 

ungdommen determinerer ofte et højt alkoholforbrug som voksen, hvorfor det 

anses som oplagt med indsatser, der søger at minimere alkoholforbruget blandt 

unge i Danmark, set i både et sundhedsmæssigt, samfundsmæssigt og individmæssigt 

perspektiv. 

Der er foretaget en række interventioner i forhold til unge og alkohol både i 

Danmark samt i udlandet. I Danmark ses det, at fl ere kommuner har alkoholpolitikker 

samt alkoholaktiviteter rettet mod unge. Derudover kan blandt andet 

’Tackling’ samt ’Ansvarlig Udskænkning’ nævnes som nogle konkrete interventioner. 

Generelt mangler der dog evaluering og evidens for de danske interventioner. 

Interventioner i udlandet viser, at mange typer alkoholinterventioner virker, 

blandt andet ses det, at en minimering af tilgængeligheden af alkoholprodukter 

ved f.eks. øgede afgifter, kan mindske alkoholforbruget blandt unge. Det er dog 

ofte vanskeligt at konkludere på, hvad der præcis adskiller de succesfulde interventioner 

fra dem uden succes. Endvidere er det svært at vurdere, hvorvidt 

interventionerne i udlandet kan overføres direkte til dansk kontekst. 

Alt i alt, vurderes det fra Kræftens Bekæmpelses side yderst aktuelt at fokusere på 

unge og alkohol i det videre forebyggende arbejde. I forlængelse heraf, vil Kræftens 

Bekæmpelse tage afsæt i allerede eksisterende interventioner samt forsøge at 

indgå samarbejdsaftaler med relevante medaktører i forhold til unge og alkohol. 

.

9 

Anbefalinger fra 

Kræftens 

Bekæmpelse

106 


9 • Anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse 

Med udgangspunkt i overstående gennemgang samt erfaringer fra tobaksområdet, 

følger en række idéer til anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse i forhold til 

det videre alkoholforebyggende arbejde målrettet unge i Danmark, med særligt 

fokus på udskydelse af alkoholdebut samt nedsættelse af alkoholforbruget, herunder 

binge-drinking. Følgende er derved ikke Kræftens Bekæmpelses endelige 

anbefalinger, men lægger op til en række, indtil videre, relevante arbejdsområder 

i forhold til unge og alkohol. 

1. En samlet national strategi i forhold til unge og alkohol. 

2. Aldersgrænse for køb af alle slags alkoholprodukter skal være 18 år. Aldersgrænse 

for at sælge alle slags alkoholprodukter skal være 18 år. Der skal 

opstilles klare regler for håndhævelse af loven, f.eks. i sammenhæng med 

udstedelse af licens til salg samt kontrol. 

3. Betydelige prisstigninger på alkoholprodukter, især på produkter der er populære 

hos de unge. Afgiftsindtægterne øremærkes forskning og forebyggelse. 

4. Tilgængelighed af alkohol skal mindskes ved: 

a. Færre salgssteder. 

b. Færre bevillinger til udskænkning. 

c. Reducerede åbningstider for salgssteder. 

d. Reducerede åbningstider for udskænkning. 

5. Synligheden af alkohol i det offentlige rum skal begrænses, f.eks. ved kommunale 

politikker for ansatte, der arbejder med børn og unge (skolelærere, 

idrætstrænere mv.). 

6. Udvidelse af forbuddet om udskænkning af alkohol til alle personer under 18 år. 

Dette skal også gælde lukkede fester, organiseret af alkoholfi rmaer, skoler 

m.m. i det offentlige rum. 

7. Konkrete politikker hos kommuner og uddannelsesinstitutioner i forhold til 

børn, unge og alkohol, herunder med fokus på alkoholregler, alkoholforbrug 

samt alkoholmisbrug. 

8. Udvikling af nationale forebyggelsesprogrammer til skoler, forældre og lokalsamfund, 

massemediekampagner samt evaluering af disse i forhold til effekt. 

9. Øget kontrol og regulering i forhold til alkoholprodukter, der henvender sig til 

børn og unge, f.eks. alkopops (cider, breezers ect.). 

10. Reklameforbud for alkoholprodukter. Reklameforbuddet skal dække alle 

former for medier, udstillinger mv. 

11. Regler for alkohol på tv og fi lm, der skal indarbejdes i forhold til hvilke aldersgrupper 

det givne tv/fi lm er egnet til. 

107 

9

108 


Disse anbefalinger er et første bud på, hvilke områder, der bør arbejdes med i 

forhold til at udskyde unges alkoholdebut samt reducere alkoholforbruget betydeligt 

blandt unge, særligt i forhold til binge-drinking. I forbindelse med implementeringen 

af diverse tiltag, udsprunget på baggrund af disse anbefalinger, vil 

der løbende foretages grundige studier i forhold til evidens og metoder, således 

at anbefalingerne kan dokumenteres.

Bilag

110 


Bilag 1 Oversigt over interventioner i Danmark 

Intervention Formål Evaluering Effekt Kommentar 

Dialogskabende 

materialer fra 

Sundhedsstyrelsen 

Oplysende og 

dialog-skabende 

materialer 

omkring unge og 

alkohol. 

Ung Dialog Unge lærer om 

sundhed fra 

andre unge, 

derfor kan man 

påvirke unge i 

forhold til alkohol 

via ung-til-ung 

metoder. 

Du Bestemmer Med 

udgangspunkt 

i de unges 

opfattelse 

af sundhed, 

motiveres 

de unge via 

undervisning 

hen imod deres 

egne sundhedsidealer. 

Zero.dk Udskyde 

alkoholdebut. 

Bilag 

Ikke fundet. Publikationen Det antages, 

beretter, at unge af at materialet 

forældre med en ved uddeling til 

aktiv stillingstagen forældremøder, på 

til alkohol drikker skoler osv. skaber 

mindre, end unge af en debat omkring 

forældre som ikke 

tager aktiv stilling. 

unge og alkohol. 

Kun slutmåling, 

efter Ung Dialog 

møde. 

Effekt i forhold 

til ændrede 

alkoholvaner 

ikke målt. 

Procesevalueret. 

Fokusgruppe 

evaluering 

af årsag til 

tilmelding samt 

fordele og 

fællesskab. 

79,9 % opnår større 

viden om alkohol. 

Den bedste effekt 

ses i 7. og 8. klasse. 

73,2 % er helt enige 

i, at det er nemmere 

at tale med andre 

unge end voksne 

om alkohol. 

Materialet er 

positivt modtaget af 

deltagere. 

De unge deltog i 

zero.dk for at få et 

fællesskab med 

andre uge omkring 

deres fælles 

beslutning om at 

udskyde deres 

alkoholdebut. 

Da der tages 

udgangspunkt i 

de unges egen 

sundhedsopfattelse, 

er det 

ikke sikkert at 

projektet virker 

alkoholforebyggende. 

Det er 

derfor ikke muligt 

at konkludere, 

hvorvidt 

interventionen 

’Du Bestemmer’ 

har nogen 

nedsættende 

effekt på unges 

alkoholforbrug. 

Projektet er i 

dag en passiv 

internetside, som 

opstartes igen, 

hvis nye midler 

tilføres. 

111

112 


Festival Danmark 

(medarbejder 

undersøgelsen) 

Undersøgelse 

af, hvorvidt 

medarbej-derne 

på festivalerne 

kender reglerne 

for udskænkning 

af alkohol til 

unge. 

Bad-Ad Foreningen 

ønsker at skabe 

debat samt 

tydeliggøre 

alkohol 

reklamernes 

påvirkning af 

unge. 

Ansvarlig 

udskænkning 

Sammen-kobling 

af alkoholpolitik 

med politik 

for alkoholbevillinger 

i 

sammenhold 

med lokale 

aktører. 

Spørgeskema 

undersøgelse af 

medarbej-derne. 

Måler ej 

ændrede vaner 

hos festivalgængere. 

Ingen evaluering 

fundet. 

9 kommuner har 

samlet deres 

erfaringer. 

Ringsted-forsøget Social Norms Proces- 

Approach – evalueret. 

forsøg på at Minievaluering 

mindske sociale seks uger efter 

overdrivelser i forsøgsdagen. 

forhold til tobak, Større 

alkohol, narkotika effektevalue- 

og kriminalitet, ringet år efter 

for således at 

ændre de unges 

risikoadfærd. 

indsatsen. 

Undervisnings Undervisnings- 

materialet Tackling materiale til 

at fremme 

sundhedsfremmende 

adfærd. 

Randomise-ring 

af interventionsskoler 

og kontrol 

skoler. 

Min. 90 % af 

medarbejderne 

kendte reglerne 

for udskænkning 

af alkohol på 

festivalpladsen. 

Betydeligt færre 

kendte reglerne for 

udskænkning på 

campingpladser. 

Kommunerne har 

varetaget opgaven 

uden, at det har 

krævet ekstra 

ressourcer. 

Der blev set en 

reduktion i sociale 

overdrivelser 

blandt de unge 

samt fl ere statistisk 

signifi kante effekter 

i forhold til ændret 

risikoadfærd, dog 

ikke nok til at kunne 

konkludere mere 

konkret på forsøgets 

effekt. 

Andelen af drenge Andre 

i 9.klasse, der 

drak mere end 

5 genstande, 

sidste gang de 

var fulde, var 

signifi kant mindre 

for interventionsskolerne. 

Resten af 

resultaterne var 

små og ikke 

signifi kante. 

Tackling er for 

omfattende og 

tidskrævende til den 

danske folkeskole. 

Et svensk studie 

viser, at projektet 

tjener sig selv 

ind 39 gange. 

Sundhedsstyrelsen 

antager, 

at resultaterne kan 

overføres til en 

dansk kontekst. 

undersøgelser 

har vidst at 

undervisningsmaterialer 

kan 

have både 

positiv og 

negativ effekt på 

alkoholforbruget 

hos unge alt 

efter indholdet i 

alkoholundervisningsmaterialet.

Kommunale tiltag 

Ung og Sund Fastholdelse 

af elever i 

uddannelsessystemet. 

Baggrund i 

forhold til alkohol 

er at unge, som 

ikke har eller 

er i gang med 

en ungdomsuddannelse, 

har en tidligere 

alkoholdebut 

end unge på 

ungdomsuddannelser. 

Den Sundhedsfremmende 

Skole 

- Delprojektet 

Alkohol 

Forbud af Salg 

af Alkohol til 

Personer under 

16 år 

Formålet var 

at skabe debat 

og en mere 

nuanceret 

holdning til 

alkohol via. 

gruppearbejde, 

gruppefremlæggelser 

og 

oplæg om 

alkohol. 

Undersøge 

hvorvidt 

implementeringen 

af loven 

om forbud af 

salg af alkohol til 

personer under 

16 har en effekt 

i forhold til køb 

og forbrug af 

alkohol for de 

13-16-årige. 

Forskellige 

projekter 

med formål at 

fastholde unge 

i uddannelsessystemet 

ved 

at undervise i 

sundhed. 

Ikke evalueret 

i forhold til 

ændrede 

alkoholvaner. 

Sammenlig-ning 

af to tværsnitsundersøgelser 

(før og efter 

loven trådte i 

kraft). 

Bilag 

De unge fastholdes Projekterne 

i ungdomsud- arbejder ikke 

dannelserne eller direkte med 

påbegynder arbejde forebyggelse 

efter deltagelse i af alkohol, men 

projekterne. har fokus på, 

at sundhed 

hjælper til at 

fastholde de unge 

i uddannelsessystemet. 

En stigning i viden 

omkring alkohol, 

medførte ikke 

nødvendigvis 

ændrede holdninger 

til alkohol. 

Alkohol er en vigtig 

del af de unges 

fællesskab og 

ungdomskultur. 

De 15-åriges 

køb af alkohol er 

minimeret. 

Forbruget af 

alkohol blandt de 

13-16-årige er stort 

set uændret. 

113

114 


Bilag 2 Oversigt over ’Ung og Sund’ tiltag 

Kommune/projekt Tilgang Resultat 

Middelfart Produktionsskole 

Kolding Produktionsskole 

’Den Positive 

Sundhedscirkel’ / 

’Livskvalitet på Skemaet’. 

Esbjerg Kommune 

’Sundhed - En Genvej til 

Uddannelse og Jobmål’. 

Sønderborg Kommune 

’Generation Sund-for dig’. 

Øget fokus på sundhed. Det øgede fokus på sundhed, har 

medført mødestabilitet (149). 

Empowerment tilgang med 

udgangspunkt i den unges 

ressourcer. 

Arbejder ikke direkte med 

alkoholforebyggelse. 

Egenevalueringen viste at eleverne 

huskede undervisningen om alkohol, 

men det primære fokus i projektet var 

andre sundhedsfaglige emner (150). 

Unge på kant med 

83 % er efter forløbet kommet i 

uddannelsessystemet uddannelse eller i job. 

gennemgår et 8 ugers 

uddannelsesforløb, der blandt Eleverne undervises i alkohol, men 

andet består af forskellige effekten er ikke undersøgt (149). 

sundhedstilbud. 

Indeholder to tiltag 

på alkoholområdet: 

’Alkoholpolitik’ samt et 

’Coachforløb’. 

Odense Kommune Rådgivning af unge med 

’Flere Unge i Uddannelse’. uhensigtsmæssigt forbrug 

af rusmidler, undervisning 

i rusmidler, udarbejdelse 

af rusmiddelpolitik både på 

ungdomsuddannelser og 

generelt i kommunen. 

Foredragsholder tager rundt 

i kommunen og snakker 

rusmidler med de unge. 

Herlev Kommune 

’Du Bestemmer - Du 

Handler - Nye Veje i 

Indsatsen for Udsatte 

Unge’. 

Bornholm Kommune 

’Sundhedsfremme 

for Bornholmske 

Unge uden for 

Uddannelsessystemet’ 

Københavns Kommune: 

’Ung og Sund i 

Uddannelse’. 

Evalueringen undersøger ikke direkte 

alkoholforebyggelse, og det er derfor 

ikke muligt at sige, hvorvidt projektet 

har haft en effekt. 

De unge har bedre tilknytning til 

skolen. 

Materialet vurderes positivt at de unge 

(151). 

Betydelig effekt i at sikre 

fastholdelse af frafaldstruede elever i 

uddannelsessystemet. 

Effekten af alkoholforebyggelsen 

antages som værende minimal, idet 

alkohol er en stor del af det sociale liv 

på skolerne (152). 

’Du bestemmer forløb’. Ikke evalueret i forhold til alkohol. 

Bedste resultat ved at tage 

udgangspunkt i de medarbejdere som 

allerede har enesamtaler med de unge 

eks. UU vejlederne. 

Mulighederne for gruppesamtaler 

opleves positivt (153). 

’Du bestemmer forløb’. Eleverne var positive for projektet. 

Projektet er ikke evalueret specifi kt på 

alkohol (149). 

Udviklede trivsels- og 

sundhedspolitik for skolerne, 

som derigennem kom i gang 

med sundhedstiltag. 

Øget fokus på alkoholpolitik 

Skabt debat blandt lærere og elever 

om alkoholfri arrangementer, f.eks. 

fredagscafe, hyttetur osv. (154).

Mariagerfjord Kommune 

’KRAMS- 4U’ 

Udgangspunkt i 

’du bestemmer’ og 

’motivationssamtalen’. 

Bilag 

Alkoholforbruget faldt i mellem start og 

slutmålingerne. 

Projektet fi k eleverne til at ændre 

alkoholvaner (dog var der både 

positive og negative ændringer)(155). 

Haderslev Kommune ‘Unge i Vækst’. 

Ikke direkte evaluering af 

Alle medarbejdere i 

kommunen, der arbejder med 

unge har fået tilbudt et kursus 

i vækstsamtaler. 

alkoholforebyggende tiltag (149). 

115

116 


Bilag 3 Oversigt over interventioner i udlandet rettet mod de 9-20-årige unges alkoholforbrug og effekt 

Signifi kant effekt 

Baseline 

Efter 

Og/ 

Opfriskning 

Andet Metode Followup 

Studieopsætning Land Aktiv 

Forældreinvolvering 

Reference Bortfald 

1 mdr. 3 mdr. - Ingen effekt på 

kvinder og mænd, 

med undtagelse 

af mænd uden 

fl ertalsmisforståelsesoplysning. 

De drak svagt 

mindre og mere moderat 

ved både 1mdr. og 3 

mdr. follow-up. 

15 min. Webbaseret 

intervention 

med personlig 

tilbagemelding 

Holland Interventionen var 

skræddersyet til 

aldersgruppe og køn 

1 gruppe fi k fl ertalsmisforståelsesoplysning 

52 % 575 bingedrikkende 

15-20-årige online 

paneldeltagere 

3 grupper 

RCT 

Spijkerman 

et al. 2010 

(156) 

1 mdr. - - Ingen ændring i 

alkoholforbrug, 

Men forventning om ikke 

at starte med alkohol og 

bruge mindre, samt øget 

opfattelse af at alkohol 

er skadelig 

BIM 

Ca 20 min. 

Intervention 

- BIM-tekst med 

spørgsmål 


spørgsmål + kontrakt 


spørgsmål + 

karriere-konsultation 

USA - Rettet især mod unge 

med ønske om at gå på 

college 

7 % 387 16-17-årige 

elever i 11.-12. 

klasse 

3 grupper 

Ikke RCT 

Werch et al. 

2008 (157)

6 mdr. - Ingen effekt 

1 mdr. + 

opfriskning 

pr. 

telefon 

Projekt CHAT 

BMI 

USA - Interventionen foregik 

i gratis sundhedsklinik 

i fattigt område og var 

rettet mod unge der 

brugte stoffer og alkohol 

samt havde oplevet 

konsekvenser af brugen 

34 % 64 belastede 

12-18-årige 

brugere 

2 grupper 

Skæv RCT 

D`Amico 

et al. 2008 

(158) 

6 mdr. - BI-AP gruppen havde 

færre dage med 

alkoholforbrug og bingedruk 

i forhold til både 

BI-A og kontrollen. 

BI-A havde færre dage 

med alkoholforbrug 

og konsekvenser end 

kontrollen 

1 mdr. 

Kun forældre 

-BI-A: 2 gange MIinterview 

á 60 min. 

-BI-AP 2 gange 

MI-interview á 60 

min. og 

60 min. MI med 

forældrene 

USA X Interventionen foregik på 

skolen efter undervisning. 

Skolen tilbød normalt ikke 

interventioner 

1 % 79 ca.15,6-årige 

med problematisk 

alkoholforbrug 

3 grupper 

RCT 

Winters 

og Leitten 

2007 (159) 

1 år Interventionsgrupperne 

drak mere og deltog 

mere i binge-druk 

adfærd 

- 6 mdr. + 

opfriskning 

- 15 min. Audiooplysning 

- Folder + skema + 

sundhedskontakt 

USA - Interventionen foregik 

i lægepraksis + 

forældrefolder og skulle 

give de unge øget tillid til 

sundhedspersonalet 

9 % 409 12-17-årige 

3 grupper 

RCT 

Boekeloo 

et al. 2004 

(139) 

- - 1 år Ingen effekt for 

alkoholforbrug, men 

for profi lskolen mindre 

motivation til at drikke 


STARS 

- Samtale med 

sygeplejerske om 

alkohol i 6 og 7 

klasse + 

postkort til forældre 

med lektier 

- 2 foldere om 


USA X Kontrolgruppen fi k 

intervention bestående af 

2 foldere med bl.a. fakta 

om alkohol og hvordan 

man siger nej tak. 

Den ene skole var en 

profi lskole 

22 % 650 ca. 11,4-årige 

6 klasses elever 

på 2 signifi kant 

forskellige byskoler 

i et fattigt område 

2 grupper 

RCT 

Werch et al. 

2003 (160) 

Bilag 

117

118 


Sidste måneds 

alkoholforbrug og 

binge-druk steg mindre 

end i kontrolgruppen, 

mens sidste uges 

alkoholforbrug var ens til 

kontrolgruppen. 

I 1991 blev der ikke 

solgt mindre alkohol 

uden ID-fremvisning 

i interventionssamfundet. 

Hvert år 

fra 1991- 

1998 

Projekt Northland 

-5 til 8 timer 

undervisning 

per år og aktiv 

involvering af elever, 

hjemmebesøg hos 

forældre, samfundsintervention. 

USA X Interventionen var delt i 

3 faser 

Fase 1 rettet mod 6.-8. 

klasses elever i skolen. 

Området beskrives 

som højrisiko m.h.t. 

alkoholforbrug og 

problemer 

3151 elever i 

6. klasse i 24 

landskoledistrikter i 

højrisikoområde 

2 grupper 

RCT 

Kontrollen fi k 

tilbudt programmet 

forskudt i 1994- 

1997 

15 % 

eller 

32 % 

uklar 

Perry et al. 

2002 (136) 

9.-10. klasses elever 

havde større stigning 

i binge-druk, sidste 

måneds og sidste uges 

alkoholforbrug end 

kontrolgruppen, men 

absolut forbrug var ikke 

større. 

I 1994 blev der ikke 

solgt mindre alkohol 

uden ID-fremvisning i 

interventionssamfundet 

+ kontrol 

om 

alkoholsalg 

til 

mindreårige 

foregik 

i 1991, 

1994, 

1998 

- minimal 

intervention: 

5 timers 

undervisning i 9. 

klasse. 

Ingen intervention i 

10. klasse 

USA - Mellemliggende fase 

rettet mod 9. klasses 

elever 

i skolen 

3151 elever i 6. 

klasse i 

24 



2 grupper 

RCT 




1997 

Perry et al. 

2002 (136)


havde mindre stigning 

i binge-druk end 


I 1998 blev der solgt 

mindre alkohol uden 

ID-fremvisning i 

interventionssamfundet 

Forældrenes holdning 

til alkohol var mindre 

eftergivende 

- Undervisning og 

aktiv involvering af 

elever, postkort til 

forældre, samfundsintervention. 

USA X Fase 2 rettet mod 


3151/2953? elever 

i 6. klasse i 24 



2 grupper 

RCT 




1997 

Perry et al. 

2002 (136) 

2 mdr. 6 mdr. - For RSTP-gruppen et 

mindsket forbrug ved 2 

mdr. posttest. 

For alle grupper øget 

forbrug ved 6 mdr. og 

ingen gruppeforskel 

RSTP- + kontrolgruppen 

havde ændret peeropfattelse 

men ej DARE- 

A-gruppen 

- Ca. 50 min. 

DARE-A 

- Ca. 50 min. RSTP 

USA - De fl este havde deltaget i 

DARE før. 

Interventionen foregik på 

skolen 

D`Amico 39 % 300 14-19-årige 

og Fromme På en skole 

2002 

3 grupper 

(161) 

RCT 

Bilag 

119

120 


- - 1 år Ingen forskel for 

alkoholforbrug, men 

interventionsbørnene 

havde bedre 

alkoholviden og deres 

forældre var mere 

tilbøjelige til at have lavet 

regler om forbrug. 

Forbrugsmønsteret 

var forskelligt fra de 

amerikanske børn (Perry 

et al. 2002 (136)) 

Tilpasset Project 

Northland. 

6 ugers program 

med undervisning, 

aktiviteter, og 

familiehjemmearbejde 

Rusland X Over 80 % af mødrene 

havde højere uddannelse 

end high-school 

19 % 1212 ca. 11,1-årige 

5. klasses elever 

fordelt på 20 skoler 

i Moskva 

2 grupper 

RCT 

Williams 

et al. 2001 

(138) 

2 år 3 ½ år Begge grupper øger 

deres alkoholforbrug, 

men PDFY-gruppen 

drikker en anelse 

mindre, mindre hyppigt 

og er sjældnere fuld ved 

slutpunktet 

Posttest 

+ 

1 år 

PDFY 

5 lektioner á 2 timer 

+ lektier 

Til 1 af lektionerne er 

børnene inkluderet 

USA X Intervention rettet mod 

forældre. 

Nogle af skolerne brugte 

andre interventionsprogrammer 

ved siden af 

PDFY 

30 % 424 landfamilier 

med et ca. 11,3årig 

barn i 

6. klasse 

fordelt på 22 skoler 

2 grupper 

RCT 

Park et al. 

2000 (137) 

5 år Alle grupper drikker 

mere end ved start. 

Elever uden 

alkoholforbrug før 

start drak mindre end 


Elever i 

interventionsgruppen 

med alkoholforbrug før 

start, drak mere end alle 

andre grupper 

4 år + 

Opfriskning 

i 7. 

klasse 

1, 2 og 

3 år 

CAPR 

3 sessioner á 1 

time rettet mod 

forældrene i 

familiens hjem, samt 

2 efterfølgende 

afprøvninger i 

familiemøder som 

lektie før næste 

session 

USA X Intervention i hjemmet 

rettet mod forældre 

med fokus på deres 

rolle i opdragelse, samt 

telefonopkald 

892 4. klasses 

9-årige 

fra 8 profi lskoler 

4 grupper 

RCT 

18 %- 

52 % 

Loveland- 

Cherry et 

al. 1999 

(135)

5 år 10 år Ingen effekt. 

Alkoholforbruget stiger 

over tid, mens negative 

holdninger til stoffer 

falder 

DARE 

-1 times 

undervisning/uge i 

16 uger med rollespil 

og hjemmearbejde 

USA - Politibetjente trænet 

i DARE står for 

undervisningen. 

Kontrolskolerne fi k 

varierende interventioner, 

der var en normal del af 

undervisningen 

52 % 2071 6. klasses 

elever fra 31 skoler 

RCT 

Clayton et 

al. 1996 

(162) 

og Lynam 

et al. 1999 

(163) 

BIM = Behavior-Image Model, BMI = Brief motivational interviewing, BI-A = Brief intervention abbreviated, BI-P = Brief intervention abbreviated with parent, CAPR = child and parents 

relation, DARE = Drug abuse resistance educationen, DARE-A = Abbreviated Drug abuse resistance education, mdr.= måneder, MI = motivational interview, PDFY= Preparing 

for the drug free years, RCT= randomiseret og kontrolleret, RSTP = risk skills training program, STARS = start taking alcohol risks seriously. 

Bilag 

121

122 


Oversigt over interventioner i USA rettet mod collegestuderende i forhold til deres alkoholforbrug og effekt 

Signifi kant effekt 

Baseline 

Efter 

Og/ 

Opfriskning 

Andet Metode Followup 

Studieopsætning 

Reference Bortfald 

1 mdr. - - Ingen forskel imellem 

interventionsgrupperne, 

men de 

havde mindre forbrug 

og binge-druk i 

forhold til kontrollen. 

Kontrolgruppen havde 

næsten fordoblet 

forbrug og binge-druk 

-AlcoholEdu 3: timers 

undervisning med fakta 

om alkohol og brug, om 

gruppepres og strategier til 

hvordan man drikker sikkert 

- e-chug: 20 min. PNF med 

fakta om alkohol og brug, 

samt eksempler og strategier 

til hvordan man drikker 

sikkert 

Begge interventioner 

er internetbaserede 

og AlcoholEdu er 

normalt et krav for 

første års studerende at 

gennemføre. 

Kontrolgruppen fi k efter 

follow-up lov til at vælge 

mellem e-chug eller 

AlcoholEdu 

2 % 82 ca. 18,4 år 

gamle første 

års collegestuderende 

før 

start på 

3 grupper 

RCT 

Hustad et 

al. 2010 

(164) 

- 6 mdr. - Ingen ændring 

i gruppernes 


(inklusive binge-druk) 

-interaktiv teaterforestilling 

med alkohol fakta 

- BMI med fakta om alkohol 

og brug, samt forskel 

på den studerendes og 

universitetets mål og aktuelle 

opførsel 

-interaktivt 

alkoholuddannelsesprogram 

Interventionerne 

blev administreret 

af medstuderende 

gruppevis og varede 2 

timer hver 

32 % 685 studerende 

dømt til sanktion 

for brud på 

universitetets 

alkoholregler 

3 grupper 

Ej kontrolleret 

men random 

Cimini et 

al. 2009 

(165)

- - AR gruppen drak 

mindre per uge end 

SI-gruppen men ikke 

SM-gruppen 

14 til 20 

dage 

- gruppen blev bedt om at 

halvere deres forbrug (AR) 

- gruppen blev bedt om at 

øge deres strategier som de 

bruger til at kontrollere 

deres alkoholforbrug med 50 

% (SI) 

2 interventionsformer 

blev sammenlignet med 

en kontrolgruppe (SM), 

der kun skulle notere 

deres eget forbrug i en 

dagbog. 

Alle grupper skulle føre 

dagbog over forbruget 

100 % 177 

undergraduate 

college-students 

3 grupper 

RCT 

Sugarmen 

& Carey 

2009 (166) 

10 uger - - RTC varierer i en 

person. 

Der er sammenhæng 

mellem RTC og 

personens følgende 

alkoholforbrug. 

Interventionsgruppen 

havde højere RCT 

end kontrollen, dog 

var der ikke forskel 

på gruppernes 

drikkeadfærd samlet 

set 

-BMI: 2 timer i små 

grupper, undervisning om 

alkoholfakta, især med mhp. 

kvinder. Diskussion omkring 

personlige grunde til at 

drikke og specifi k for kvinder, 

samt pro og contra for at 

drikke 

-kontol: 30 min., udfyldte 

TLFB og fi k en pakke med 

alkoholfakta relateret til 

kvinder 

Kvinderne skulle være 

alkoholbrugere før 

interventionsstart 

10 ugers ugentlig online 

dagbog skulle føres for 

begge grupper 

12 % 182 kvindelige 

første års collegestuderende 

2 grupper 

RCT 

Kaysen et 

al. 2009 

(167) 

Der blev målt på RTC 

og sammenhængen 

med forbruget 

Bilag 

123

124 


10 uger - - Interventionsgruppen 

drak mindre og 

havde færre negative 

konsekvenser. 

Ligeledes var der 

færre binge-druk 

episoder 

Det så ud til at 

interventionen virkede 

bedst på kvinder med 

sociale motiver for at 

drikke 

- AMI: 2 timer i små grupper, 

personlig tilbagemelding 

på brug, undervisning 

om alkoholfakta og brug, 

især med mhp. kvinder. 

Diskussion omkring 

personlige grunde til at 

drikke og specifi k for kvinder, 

samt pro og contra for at 

drikke 

-kontrol: 30 min., udfyldte 

TLFB og fi k en pakke med 

alkoholfakta relateret til 

kvinder 

10 ugers ugentlig online 

dagbog skulle føres for 

begge grupper 

16 % 261 kvindelige ca. 

18-årige første 

års studerende 

2 grupper 

RCT 

LaBrie et 

al. 2008 

(168) 

1 mdr. 3 mdr. - AMI gruppen bingedrak 

og drak mindre. 

Især de deltagere, 

der binge-drak mest, 

havde det største fald. 

Der var kun 

sammenhæng 

mellem RTC (selve 

personens) og 

drikkeadfærd hos dem 

der hyppigt binge-drak 

AMI: 60-90 min. 

Gruppeintervention, 

undervisning om alkoholfakta 

og brug, især forventet 

brugsmønster hos 

medstuderende, pro og 

contra diskussion af forskellig 

drikkeadfærd, motivation og 

mål til forandring Eksempler 

på at ikke kun alkohol giver 

den ønskede sociale effekt 

Interventionsdeltagere 

henvendte sig på 

opfordring af en 

fl yer med tilbud om 

gruppediskussion om 

drikkeadfærd og vaner 

3 mdrs. månedlig logbog 

skulle føres 

120 mandlige ca. 

18-årige første 

års collegestuderende 

Der henvendte 

sig på opfordring 

af en fl yer med 

tilbud om gruppediskussion 

om 

drikkeadfærd og 

vaner 

1 gruppe 

8 % ( 

1 mdr.) 

25 

% (3 

mdr.) 

LaBrie et 

al. 2007 

(169)

1 mdr. 6 mdr. 12 mdr. Alle grupperne drikker 

mindre og bingedrikker 

mindre på 

samme niveau efter 

12 mdr. Men BMIgrupperne 

uanset 

TLFB- status opnår 

faldet efter 1 mdr. 

Konrtrol> 

TLFB+control>BMI og 

forbedret BMI +/-TLFB 

-TLFB + kontrol 

-kontrol + standard 

spørgsmål 

-TLFB + BMI 

- BMI + standard spørgsmål 

- TLFB + forbedret BMI 

- forbedret BMI + standard 

spørgsmål 

BMI: Personlig 

tilbagemelding på 

spørgeskema og MI 

med information om 

alkohol og brug 

Forbedret BMI: som BMI 

inklusive øvelse 

De mest drikkende 

missede hyppigere et 

follow-up 

509 bingedrikkendecollegestuderende 

18- 25 år 

6 grupper 

RCT 

22 (12 

mdr.) 

– 32 

% (alle 

fu) 

Carey et 

al. 2006 

(170) 

6 uger 6 mdr. - Ingen ændringer i 

alkoholforbrug ved 6 

mdr. test, kun fald ved 

6 ugers testen 

emailet PNF: 

Personlig tilbagemelding 

på spørgeskema og MI 

med fakta om alkohol og 

brug, samt forskel på den 

studerendes mål og aktuelle 

opførsel 

PNF er en form for BMI 

Kontrollen fi k udleveret 

en folder med 

alkoholinformation 

35 % 100 bingedrikkende 

studerende 

2 grupper 

RCT 

Collins et 

al. 2002 

(171) 

Bilag 

125

126 


4 år Mindre bingedruk 

og negative 

konsekvenser 

end højriskikokontrolgruppen.Højrisikokontrolgruppen 

drikker 

også mindre. 

Den ekstra 

kontrolgruppe øger 

forbruget over tid, 

men drikker mindre 

end de to andre 

grupper 

Posttest 

ved 6 

mdr. og 

hvert år i 

4 år 

e-mailet 

personligopfølgning 

follow-up 

svar 

i andet 

studieår 

samt 

telefonopkald 

til 

højriskobrugere 

med 

tilbud om 

ekstra 

møde 

BMI: 

-Personlig tilbagemelding 

på spørgeskema og MI 

med fakta om alkohol, 

brug og brugsmønstre 

hos medstuderende, samt 

forskel på den studerendes 

mål og aktuelle opførsel og 

strategier til hvordan man 

drikker sikkert 

Interventionen var 

rettet mod højrisiko 

studerende: bingedrak 

med negative 

konsekvenser 

Højrisiko studerende 

blev tilfældigt opdelt i 

intervention og kontrol. 

Mens tilfældigt udvalgte 

studerende fra det første 

spørgeskema blev brugt 

som ekstra kontrol 

21 % 461 studerende 

under 19 år før 

immatrikuleringen 

3 grupper 

RCT 

Baer et al. 

2001 (172) 

- - 1 år Mindre alkohol 

forbrug. 

Ingen forskel 

på resultatet om 

en forsker eller 

medstuderende gav 

interventionen. 

Ingen sammenhæng 

mellem motivation til 

at drikke og forbrug 

for gruppen samlet 

(RTC). 

-1 times BMI-lektion med 

personlig opfølgning, 

fakta om alkohol og brug, 

forventet brugsmønster hos 

medstuderende, strategier til 


og øvelser 

Plus 1 times intervention 

til hele fraternity-huset 

med fokus på husets 

drikkenormer, fakta om 

alkohol og brugsmønstre, 

omkostninger for huset og 

tilskyndelser til ændringer 

Fraternity-medlemmer 

har et højere 


sammenlignet med 

andre studerende. 

Interventionen blev 

leveret af en forsker eller 

studerende 

Der var 80 % mødepligt 

til husinterventionen. 

Kontrolgruppen skulle 

deltage i en obligatorisk 

intervention på college. 

25 % 159 ca. 18,8-årige 

mandlige collegestuderende, 

der ansøgte 

om optagelse i 

fraternities 

2 grupper 

RCT 

Larimer et 

al. 2001 

(173)

3 mdr. 9 mdr. - Ingen forskel mellem 

grupperne ved 9 mdr. 

Follow-up, men for 

MI-stil gruppen et 

signifi kant fald ved 3 

mdr. som bibeholdes. 

- 50 min session i MI-stil med 

personlig tilbagemelding 

på forbrug samt hvad det 

betyder for den studerendes 

mål i fremtiden. 

- 30 min video om de 

negative konsekvenser af 

druk efterfulgt af en 20 min 

diskussion 

6 % 84 højrisiko 

ca 19,6-årige 

collegestuderende 

3 grupper 

RCT 

Murphy 

et al. 

2001(174) 

- - 2 år En risk cutpoint 

undersøgelse viste, 

at der var færre 

studerende i højrisiko 

interventionsgruppen 

der fi k fl ere 

alkoholrelaterede 

problemer og fl ere der 

fi k færre problemer. 

Drikkemønsteret blev 

kun påvirket meget 

lidt i positiv retning. 

- 2 timers MI intervention der 

bestod af 1 times vurdering 

og 1 times tilbagemeldings 

interview 



studerende (negative 

konsekvenser knyttet 

til druk). Interventionen 

skulle nedbringe de 

negative konsekvenser. 







som ekstra kontrol. 

348 højrisiko 

første års 

collegestuderende 

3 grupper 

RCT 

8-12 

% 

Roberts 

et al. 2000 

(175) 

Bilag 

127

128 


2 år Højrisikointerventionsgruppen 

har lidt 

færre drukrelaterede 

problemer, drikker 

en lille smule mindre 

samt lidt mindre 

binge-druk end 

højrisiko-kontrollen. 

Mens begge grupper 

stadigt har større 

forbrug og bingedruk 

end ekstrakontrolgruppen 

6 mdr. e-mailed 

personligtilbagemelding 

på followup 

svar 

samt 

telefonopkald 

til 

højriskobrugere 

med 

tilbud om 

ekstra 

møde 

1 år 

BMI: 

1 session med personlig 

opfølgning, fakta om 

alkohol og brug, forventet 

brugsmønster hos 

medstuderende, strategier til 


og øvelser 



studerende (bingedrak 

og eller med 

negative konsekvenser). 

Interventionen skulle 

nedbringe de negative 

konsekvenser. 







som ekstra kontrol. 

17 % 348 højrisiko 

første års collegestuderende 

under 

19 år ved start 

3 grupper 

RCT 

Marlatt et 

al. 1998 

(176) 

AMI = adapted motivational interviewing, BMI = Brief motivational interviewing, e-chug = The Alcohol eCheckup TO GO, MI= motivational interviewing, PNF= personalized normative 

feedback, Random = tilfældigt fordelt, RCT= randomiseret og kontrolleret, RTC = readiness to change, TLFB = timeline follow back questionnaire.

Referenceliste

130 


Referenceliste 

(1) Sundhedsstyrelsen. Notat: Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende 

alkohol. Sundhedstyrelsen 2010 August [cited 2011 Sep 2]; 

(2) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, 

et al. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987. København: 

Statens Institut for Folkesundhed; 2006 Dec. 

(3) Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i 

Danmark - kvantifi cering og karakteristik af storforbugere og afhængige. 

København: Statens Institut for Folkesundhed; 2008. 

(4) Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen SE, Holst M, Juel K. 

Den Nationale Sundhedsprofi l 2010 - Hvordan har du det? København: 

Sundhedstyrelsen; 2011. 

(5) Hibell B, Guttormsson U, Ahlström S, Balakireva O, Bjarnason T, Kokkevi 

A, et al. The 2007 ESPAD Report - Substance Use among Students 

in 35 European Countries. The Swedish Council for Information on 

Alcohol and other Drugs (CAN), The European Monitoring Centre 

for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), Council of Europe, Cooperation 

Group to Combat Drug Abuse and Illicit Traffi cking in Drugs 

(Pompidou Group); 2009. 

(6) Gutjahr E, Gmel G, Rehm J. Relation between average alcohol consumption 

and disease: an overview. European Addiction Research 2001 

Aug;7(3):117-27. 

(7) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed 

i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2006. 

(8) Nyhedernes Tænketank Mandagmorgen & Trygfonden. Fremtidens Alkoholpolitik 

- Ifølge Danskerne. København & Kgs. Lyngby: Nyhedernes 

Tænketank Mandagmorgen & Trygfonden; 2009. 

(9) Grønbæk M. Alkoholforbrug i Danmark - Folkesundhedsmæssige 

Udfordringer og Videnskabelige Spørgsmål. Ugeskrift for Læger 

2004;166(17):1573-7. 

(10) Andersen A, Due P, Holstein BE, Iversen L. Tracking Drinking Behaviour 

from Age 15-19 years. Addiction 2003;(98):1505-11. 

(11) Marosi K. Undersøgelse af de 11-15 åriges livstil og sundhedsvaner 1997- 

2008. København: Sundhedsstyrelsen; 2010. 

(12) Andersen A, Bendtsen P, Brixval CS, Christensen AM, Damsgaard MT, 

Due P, et al. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Forskningsprogrammet 

for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) 

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2011. 

131

132 


(13) Brink A, Sindballe A. Unges livsstil og dagligdag 2008, MULD-rapport 

nr. 7. Sundhedsstyrelsen; Kræftens Bekæmpelse; 2009. 

(14) Due EP, Broholm K, Holstein BE, Iversen L. Alcohol consumption 

among young people. Ugeskrift for Læger 1999 Jun 14;161(24):3641-4. 

(15) Pape H, Hammer T. How does young people’s alcohol consumption 

change during the transition to early adulthood? A longitudinal study of 

changes at aggregate and individual level. Addiction 1996 Sep;91(9):1345- 

57. 

(16) Tjønneland A, Christensen J, Olsen A, Stripp C, Thomsen BL, Overvad 

K, et al. Alcohol intake and breast cancer risk: the European Prospective 

Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). Cancer Causes Control 

2007 May;18(4):361-73. 

(17) Schutze M, Boeing H, Pischon T, Rehm J, Kehoe T, Gmel G, et al. 

Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European 

countries based on results from prospective cohort study. BMJ 

2011;342:d1584. 

(18) Broholm K. Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen; 2008. 

(19) Rehm J, Baliunas D, Borges GL, Graham K, Irving H, Kehoe T, et al. 

The relation between different dimensions of alcohol consumption and 

burden of disease: an overview. Addiction 2010 May;105(5):817-43. 

(20) Hermansen K, Schmidt EB, Tjønneland A, Tolstrup JS, Grønbæk M. 

Alkohol og livsstilsygdomme. Motions- og Ernæringsrådet; 2007. 

(21) Hermansen K, Jorgensen K, Schmidt EB, Tjonneland A, Tolstrup JS, 

Gronbaek MN. Alcohol and lifestyle diseases. Ugeskrift for Læger 2007 

Oct 1;169(40):3404-6. 

(22) Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten Danmark 

2007. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2007. 

(23) Corrao G, Luca R, Bagnardi V, Zambon A, Poikolainen K. Alcohol and 

coronary heart disease: a meta-analysis. Addiction 2000;95(10):1505-23. 

(24) Rehm J, Room R, Monteiro M, Gmel G, Graham K, Rehn T, et al. Alcohol. 

In: WHO, editor. Comparative quantifi cation of health risk; Global 

and regional burden of disease due to selected major risk factors.Geneva: 

2004. 

(25) Cho E, Smith-Warner SA, Ritz J, van den Brandt PA, Colditz GA, Folsom 

AR, et al. Alcohol intake and colorectal cancer: a pooled analysis of 

8 cohort studies. Ann Intern Med 2004 Apr 20;140(8):603-13. 

(26) Olsen J, Sabroe S, Ipsen J. Effect of combined alcohol and tobacco 

exposure on risk of cancer of the hypopharynx. J Epidemiol Community 

Health 1985 Dec;39(4):304-7. 

(27) Altieri A, Garavello W, Bosetti C, Gallus S, La VC. Alcohol consumption 

and risk of laryngeal cancer. Oral Oncol 2005 Nov;41(10):956-65. 

(28) Corrao G, Bangnardi V, Zambon A, La Vacchia C. A Meta-Analysis of 

Alcohol Consumption and the Risk of 15 Diseases. Preventive Medicine 

2004;38:613-9.


(29) Spear LP. The adolescent brain and the college drinker: biological basis 

of propensity to use and misuse alcohol. J Stud Alcohol Suppl 2002 

Mar;(14):71-81. 

(30) De B, Clark DB, Beers SR, Soloff PH, Boring AM, Hall J, et al. Hippocampal 

volume in adolescent-onset alcohol use disorders. Am J Psychiatry 

2000 May;157(5):737-44. 

(31) Suter PM, Hasler E, Vetter W. Effects of alcohol on energy metabolism 

and body weight regulation: is alcohol a risk factor for obesity? Nutr Rev 

1997 May;55(5):157-71. 

(32) Liu S, Serdula MK, Williamson DF, Mokdad AH, Byers T. A prospective 

study of alcohol intake and change in body weight among US adults. Am 

J Epidemiol 1994 Nov 15;140(10):912-20. 

(33) Koh-Banerjee P, Chu NF, Spiegelman D, Rosner B, Colditz G, Willett 

W, et al. Prospective study of the association of changes in dietary 

intake, physical activity, alcohol consumption, and smoking with 9-y gain 

in waist circumference among 16 587 US men. Am J Clin Nutr 2003 

Oct;78(4):719-27. 

(34) Crews FT, Boettiger CA. Impulsivity, frontal lobes and risk for addiction. 

Pharmacol Biochem Behav 2009 Sep;93(3):237-47. 

(35) Milton AL, Schramm MJ, Wawrzynski JR, Gore F, Oikonomou-Mpegeti 

F, Wang NQ, et al. Antagonism at NMDA receptors, but not beta-adrenergic 

receptors, disrupts the reconsolidation of pavlovian conditioned 

approach and instrumental transfer for ethanol-associated conditioned 

stimuli. Psychopharmacology (Berl) 2011 Jul 16. 

(36) Porjesz B, Rangaswamy M. Neurophysiological endophenotypes, CNS 

disinhibition, and risk for alcohol dependence and related disorders. 

Scientifi cWorldJournal 2007;7:131-41. 

(37) Buu A, Wang W, Schroder SA, Kalaida NL, Puttler LI, Zucker RA. 

Developmental emergence of alcohol use disorder symptoms and their 

potential as early indicators for progression to alcohol dependence in a 

high risk sample: A longitudinal study from childhood to early adulthood. 

J Abnorm Psychol 2011 Aug 15. 

(38) Bonomo YA, Bowes G, Coffey C, Carlin JB, Patton GC. Teenage drinking 

and the onset of alcohol dependence: a cohort study over seven 

years. Addiction 2004 Dec;99(12):1520-8. 

(39) DeWit DJ, Adlaf EM, Offord DR, Ogborne AC. Age at fi rst alcohol use: 

a risk factor for the development of alcohol disorders. American Journal 

of Psychiatry 2000 May;157(5):745-50. 

(40) Wagner FA, Anthony JC. From fi rst drug use to drug dependence; developmental 

periods of risk for dependence upon marijuana, cocaine, and 

alcohol. Neuropsychopharmacology 2002 Apr;26(4):479-88. 

(41) Tolstrup JS, Jensen MK, Tjønneland A, Overvad K, Gronbaek M. Drinking 

pattern and mortality in middle-aged men and women. Addiction 

2004 Mar;99(3):323-30. 

133

134 


(42) Pletcher MJ, Tice JA, Pignome M. Using the coronary artery calcium 

score to predict coronary heart disease events; a systematic review and 

meta-analysis. Arch Intern Med 2004;164:1285-92. 

(43) Pletcher MJ, Varosy P, Kiefe CI, Lewis CE, Sidney S, Hulley SB. Alcohol 

comsumption, binge drinking and early coronary calcifi cation: fi ndings 

from the coronary artery risk development in young adults (CARDIA) 

study. American Journal of Epidemiology 2005;161:423-33. 

(44) White IR, Altmann DR, Nanchahal K. Alcohol consumption and mortality: 

modelling risks for men and women at different ages. BMJ 2002 Jul 

27;325(7357):191. 

(45) Nherera L, Jacklin P. A model to assess the cost-effectiveness of alcohol 

education developed for NICE public health guidance on personal, 

social, health and economic (PSHE) education 

National Collaborating Centre for Woman´s and Children´s Health. London: 

The National Institute for Health and Clinical Excellence; 2009 Mar. 

(46) Caulkins JP, Pacula RL, Paddock S, Chiesa J. What we can and cannot 

expect from school-based drug prevention. Drug Alcohol Rev 2004 

Mar;23(1):79-87. 

(47) Aaen S, Nielsen GA. Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16 – 

20-årige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse; Sundhedsstyrelsen; 2006. 

(48) Nielsen JC, Sørensen NU. Når det er svært at være ung i Danmark. Center 

for Ungdomsforskning; 2011. 

(49) Frederiksen ML, Vinther-Larsen M, Helweg-Larsen K. Voldsudsættelse 

blandt 14-16-årige i Danmark - øger alkohol risikoen? København: Statens 

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.; 2007. 

(50) Gundelach P, Järvinen M, Demant J, Østergaard J. Unge, fester og alkohol. 

København: Akademisk Forlag; 2006. 

(51) Järvinen M, Østergaard J. Forældreregler og unges alkoholforbrug. In: 

Gundelach P, Järvinen M, editors. Unge, fester og alkohol.København: 

Akademisk Forlag; 2006. p. 126-50. 

(52) Gundelach P. Unges alkoholforbrug. In: Gundelach P, Järvinen M, 

editors. Unge, fester og alkohol.København: Akademisk Forlag; 2006. p. 

27-46. 

(53) Nielsen GA, Ringgaard L, Broholm K, Sindballe A-M, Olsen SF. Unges 

livsstil og dagligdag 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer, MULDrapport 

nr. 1. København: Sundhedsstyrelsen; Kræftens Bekæmpelse; 

2002. 

(54) Jespersen MR, Schiøtz M. Unge, alkohol og forældre - forældres forbrug 

har betydning for drengenes forbrug. Statens Institut for Folkesundhed 

2003 May 16Available from: URL: http://www.si-folkesundhed.dk/ 

Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Unge%20alkohol%20og%20for%C3%A6ldre.aspx 

(55) Marosi K. Børn, unge og alkohol. Sundhedsstyrelsen; 2003.


(56) Andersen A, Holstein BE, Due P. Large-scale alcohol use and socioeconomic 

position of origin: Longitudinal study from ages 15 to 19 years. 

Scand J Public Health 2008 May;36(3):326-9. 

(57) Andersen A, Holstein BE, Due EP. School-related risk factors for drunkenness 

among adolescents: risk factors differ between socio-economic 

groups. European Journal of Public Health 2006 Jul 12;17(1):27-32. 

(58) Groth MV, Ringgaard L, Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 2001 

- geografi ske forskelle og ligheder, MULD-rapport nr.2. København: 

Sundhedsstyrelsen; Kræftens Bekæmpelse; 2003. 

(59) Rheinländer T, Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 2006, MULDrapport 

nr. 6. København: Sundhedsstyrelsen; Kræftens Bekæmpelse; 

2007. 

(60) Beck S, Reesen S. Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen. København: 

Syddansk Universitet; Sundhedsstyrelsen; 2004. 

(61) Østergaard J. Risiko og selvkontrol. In: Gundelach P, Järvinen M, editors. 

Unge, fester og alkohol.København: Akademisk Forlag; 2006. p. 151-67. 

(62) Kolind T. Unge, alkohol og social klasse - mainstream og modkultur. 

In: Gundelach P, Kolind T, editors. Unge, rusmidler og sociale netværk. 

Århus: Aarhus Universitetsforlag; 2010. p. 48-81. 

(63) Beck S. At være eller ikke være - fuld. In: Beck S, Reesen S, editors. Rundt 

om rusen - en antologi om unge og rusmidler. Syddansk Universitet; 

Sundhedsstyrelsen; Komiteen for Sundhedsoplysning; 2006. p. 27-33. 

(64) Demant J, Østergaard J. Festen - et frirum. In: Gundelach P, Järvinen M, 

editors. Unge, fester og alkohol.København: Akademisk Forlag; 2006. p. 

47-68. 

(65) Demant J. Forskelle i drenges og pigers drikkekulturer. In: Gundelach 

P, Järvinen M, editors. Unge, fester og alkohol.København: Akademisk 

Forlag; 2006. p. 86-107. 

(66) Demant J, Järvinen M. Modenhed og Alkoholforbrug. In: Gundelach P, 

Järvinen M, editors. Unge, Fester og Alkohol.Aarhus: Akademisk Forlag; 

2006. p. 69-85. 

(67) Demant J, Järvinen M. Constructing maturity through alcohol experience 

- focus group interviews with teenagers. Addiction Research and Theory 

2006;14(6):589-602. 

(68) Gundelach P, Järvinen M. Teenage drinking, symbolic capital and distinction. 

Journal of Youth Studies 2007;10(1):55-71. 

(69) Demant J, Ravn S. ”Du fucker ikke med den tillid” Unge og forældres 

kommunikation om alkohol og regler. In: Kolind T, Pedersen MU, editors. 

Unge, Rusmidler og sociale netværk.Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; 

2010. p. 25-49. 

(70) Kuntsche E, Knibbe R, Gmel G, Engels R. Why do young people drink? 

A review of drinking motiv. Clinical Psychology review 2005;25(7):841- 

61. 

135

136 


(71) Wiers RW, Bartholow BD, van den Wildenberg E, Thush C, Engels RC, 

Sher KJ, et al. Automatic and controlled processes and the development 

of addictive behaviors in adolescents: a review and a model. Pharmacology, 

Biochemisty, and Behavior 2007;86(2):263-83. 

(72) Kuntsche E, Rehm J, Gmel G. Characteristics of binge drinkers in 

Europe. Soc Sci Med 2004 Jul;59(1):113-27. 

(73) Saraceno L, Munafo M, Heron J, Craddock N, van den Bree MB. Genetic 

and non-genetic infl uences on the development of co-occurring alcohol 

problem use and internalizing symptomatology in adolescence: a review. 

Addiction 2009 Jul;104(7):1100-21. 

(74) Schulte MT, Ramo D, Brown SA. Gender differences in factors infl uencing 

alcohol use and drinking progression among adolescents. Clin 

Psychol Rev 2009 Aug;29(6):535-47. 

(75) Kuntsche E, Knibbe R, Gmel G, Engels R. Who drinks and why? A review 

of socio-demographic, personality, and contextual issues behind the 

drinking motives in young people. Addict Behav 2006 Oct;31(10):1844- 

57. 

(76) Hughes K, Quigg Z, Eckley L, Bellis M, Jones L, Calafat A, et al. Environmental 

factors in drinking venues and alcohol-related harm: the 

evidence base for European intervention. Addiction 2011 Mar;106 Suppl 

1:37-46. 

(77) Wicki M, Kuntsche E, Gmel G. Drinking at European universities? A 

review of students’ alcohol use. Addict Behav 2010 Nov;35(11):913-24. 

(78) Turrisi R, Mallett KA, Mastroleo NR, Larimer ME. Heavy drinking in 

college students: who is at risk and what is being done about it? J Gen 

Psychol 2006 Oct;133(4):401-20. 

(79) Zimmermann US, Blomeyer D, Laucht M, Mann KF. How gene-stressbehavior 

interactions can promote adolescent alcohol use: the roles of 

predrinking allostatic load and childhood behavior disorders. Pharmacol 

Biochem Behav 2007 Feb;86(2):246-62. 

(80) Schor EL. Adolescent alcohol use: social determinants and the case for 

early family-centered prevention. Family-focused prevention of adolescent 

drinking. Bull N Y Acad Med 1996;73(2):335-56. 

(81) Chartier KG, Hesselbrock MN, Hesselbrock VM. Development and vulnerability 

factors in adolescent alcohol use. Child Adolesc Psychiatr Clin 

N Am 2010 Jul;19(3):493-504. 

(82) Ryan SM, Jorm AF, Lubman DI. Parenting factors associated with reduced 

adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. 

Aust N Z J Psychiatry 2010 Sep;44(9):774-83. 

(83) Brown SA, Tapert SF. Adolescence and the trajectory of alcohol use: 

basic to clinical studies. Ann N Y Acad Sci 2004 Jun;1021:234-44. 

(84) Lemstra M, Bennett NR, Neudorf C, Kunst A, Nannapaneni U, Warren 

LM, et al. A meta-analysis of marijuana and alcohol use by socio-eco-


nomic status in adolescents aged 10-15 years. Can J Public Health 2008 

May;99(3):172-7. 

(85) O’Malley PM, Johnston LD, Bachman JG. Alcohol use among adolescents. 

Alcohol Health Res World 1998;22(2):85-93. 

(86) Milne B, Bell J, Lampropoulos B, Towns S. Alcohol, drugs and Australian 

young people. Int J Adolesc Med Health 2007 Jul;19(3):245-53. 

(87) Schulenberg JE, Maggs JL. A developmental perspective on alcohol 

use and heavy drinking during adolescence and the transition to young 

adulthood. J Stud Alcohol Suppl 2002 Mar;(14):54-70. 

(88) Carter AC, Brandon KO, Goldman MS. The college and noncollege experience: 

a review of the factors that infl uence drinking behavior in young 

adulthood. J Stud Alcohol Drugs 2010 Sep;71(5):742-50. 

(89) Galaif ER, Sussman S, Newcomb MD, Locke TF. Suicidality, depression, 

and alcohol use among adolescents: a review of empirical fi ndings. Int J 

Adolesc Med Health 2007 Jan;19(1):27-35. 

(90) White HR. Longitudinal perspective on alcohol use and aggression during 

adolescence. Recent Dev Alcohol 1997;13:81-103. 

(91) Karam E, Kypri K, Salamoun M. Alcohol use among college students: an 

international perspective. Curr Opin Psychiatry 2007 May;20(3):213-21. 

(92) Barrett N, Paschos D. Alcohol-related problems in adolescents and adults 

with intellectual disabilities. Curr Opin Psychiatry 2006 Sep;19(5):481-5. 

(93) Anderson P, de Bruijn A, Angus K, Gordon R, Hastings G. Impact 

of alcohol advertising and media exposure on adolescent alcohol use: 

a systematic review of longitudinal studies. Alcohol Alcohol 2009 

May;44(3):229-43. 

(94) Hastings G, Anderson S, Cooke E, Gordon R. Alcohol marketing and 

young people’s drinking: a review of the research. J Public Health Policy 

2005 Sep;26(3):296-311. 

(95) Nunez-Smith M, Wolf E, Huang HM, Chen PG, Lee L, Emanuel 

EJ, et al. Media exposure and tobacco, illicit drugs, and alcohol use 

among children and adolescents: a systematic review. Subst Abus 2010 

Jul;31(3):174-92. 

(96) Smith LA, Foxcroft DR. The effect of alcohol advertising, marketing and 

portrayal on drinking behaviour in young people: systematic review of 

prospective cohort studies. BMC Public Health 2009;9:51. 

(97) Grube JW, Waiters E. Alcohol in the media: content and effects on 

drinking beliefs and behaviors among youth. Adolesc Med Clin 2005 

Jun;16(2):327-43, viii. 

(98) Jackson MC, Hastings G, Wheeler C, Eadie D, Mackintosh AM. Marketing 

alcohol to young people: implications for industry regulation and 

research policy. Addiction 2000 Dec;95 Suppl 4:S597-S608. 

(99) Metzner C, Kraus L. The impact of alcopops on adolescent drinking: a 

literature review. Alcohol Alcohol 2008 Mar;43(2):230-9. 

137

138 


(100) Saffer H, Dave D. Alcohol advertising and alcohol consumption by adolescents. 

Health Econ 2006 Jun;15(6):617-37. 

(101) Saffer H. Alcohol advertising and youth. J Stud Alcohol Suppl 2002 

Mar;(14):173-81. 

(102) Broholm K. Politik for Rusmidler og Rygning- til Ungdomsuddannelsens 

lærer og ledelse. København: Sundhedsstyrelsen; 2011. 

(103) Broholm K, Falk J, Sindballe A. Sæt Rammer for Alkohol, Tobak og 

Stoffer- Til Grundskolens Lærer, Ledelse og Skolebestyrelse. København: 

Sundhedsstyrelsen; 2011. 

(104) Broholm K, Falk J, Sindballe A. Dit Barns Festkultur- Sæt Rammer for 

Alkohol, Tobak og Stoffer. til Forældre med Børn i Grundskolen. København: 


(105) Broholm K. Hjælp din Teenager- med at skabe Rammer for Alkohol, 

Tobak og Stoffer. Til forældre på Ungdomsuddannelserne. København: 


(106) Knudsen LB. Ung2006. København: Sundhedsstyrelsen; 2007. 

(107) Rasmussen KM. Evaluering af Ung Dialog 2007- Virkning og Metode. 

Komiteen for Sundhedsoplysning; 2007. 

(108) Hansen N-HM. Vi kan se det virker! Ungdomsforskning 2004 Jan;3(1):5. 

(109) Komiteen For Sundhedsoplysning 2012 January 4Available from: URL: 

www.sundhedsoplysning.dk 

(110) Hølge-Hazelton B. Ung-til Ung som forebyggende metode inden for feltet 

forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug. Center for Ungdomsforskning, 

Roskilde Universitets Center; 2003. Report No.: 1. 

(111) Syberg C, Malmgren M. Evaluering af ’Du Bestemmer’- et tilbud til elever 

på tekniske skoler i Københavns Kommune. København; 2004. 

(112) Blå Kors 2011 November 25Available from: URL: www.zero16.dk 

(113) Demant J, Houborg E. Alkoholindustriens disciplinering af nydelse - 

Forebyggelseskampanger til unge i Danmark. Nordic Studies on alcohol 

and drugs 2011;28(4):339-55. 

(114) Roskilde Event & Consult. Festival Danmark Evaluering. København: 


(115) Alkoholpolitisk Landsråd 2011 December 14Available from: URL: www. 

bad-ad.dk 

(116) Svejgaard M. Ansvarlig Udskænkning. København: Sundhedsstyrelsen, 

Center for Forebyggelse; 2009. 

(117) Dansgaard B. Inspirationshæfte Ansvarlig Udskænkning - 9 lokalområders 

samarbejde om en aktiv bevillingspolitik. København: Sundhedsstyrelsen; 

2011. 

(118) Balvig F, Holmberg L, Sørensen A-S. Ringstedforsøget - Livsstil og Forebyggelse 

i Lokalsamfundet. 1. udgave ed. København: Jurist- og Økonomiforbundets 

Forlag; 2005.


(119) Asmussen V, Tutenges S. Rapid appraisal on alcohol consumption, drinking 

behavior and related problems in Copenhagen. Aarhus: Center for 

Alcohol and Drug Research, University of Aarhus; 2006. 

(120) Riegels M, Jørgensen TS, Hansen SG, Curtis T. Kortlægning af forebyggende 

undervisning og forebyggende politikker i skolen med særligt fokus 

på alkoholforebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed; 2006 Oct. 

(121) Vinther-Larsen M, Bendtsen P, Jørgensen MH, Grønbæk M. Evaluering 

af Undervisnings-materialet Tackling. København: Sundhedsstyrelsen, 

Center for Forebyggelse; 2008 Mar 19. 

(122) Ullstad G. Alkoholdialog. Folkeskolen.dk Fagblad for Undervisere 27. 

2009. 

Ref Type: Magazine Article 

(123) Sundhedsstyrelsen. UNG & SUND Ung og Sund - 10 Kommuners sundhedsfremmende 

initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde. 

København: Sundhedsstyrelsen; 2011. 

(124) Sundhedsstyrelsen. Slutevaluering af statspuljeprojektet Ung og Sund. 

København: Sundhedsstyrelsen; 2011. 

(125) Niras Konsulenterne. Afsluttende evaluering af KRAMS 4U. Mariagerfjord 

Kommune; 2011 May. 

(126) Jeppesen DS, Filgers T, Sørensen NU. Ung og Sund? Når et æble om dagen 

ikke er nok. Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske 

Universitet; 2006. 

(127) Jørgensen MH, Riegels M, Hesse U, Grønbæk M. Evaluering af forbuddet 

mod salg af alkohol til personer under 16 år. København: Center for 

Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed; 2006. 

(128) BZgA. Die Drogenaffi nitet Jugendlicher in der Bundesrepublik Deutschland; 

Eine Widerholungsbefragung der Bunddeszentrale für gesundheitliche 

Aufklärung. Köln: Budeszentrale für gesundheitliche Aufklärung; 

2004 Nov. 

(129) BZgA. Entwicklung des Alkoholkonsums bei Jugendlichen unter besonderer 

Berücksichtigung der Konsumgewohnheiten von alkopops; Eine 

befragung der Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung, Kurzbericht. 

Köln: Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung; 2005 Jun. 

(130) Foxcroft DR, Ireland D, Lister-Sharp DJ, Lowe G, Breen R. Longer-term 

primary prevention for alcohol misuse in young people: a systematic 

review. Addiction 2003 Apr;98(4):397-411. 

(131) Foxcroft DR, Tsertsvadze A. Universal family-based prevention programs 

for alcohol misuse in young people. Cochrane Database Syst Rev 

2011;9:CD009308. 

(132) Foxcroft DR, Tsertsvadze A. Universal multi-component prevention 

programs for alcohol misuse in young people. Cochrane Database Syst 

Rev 2011;9:CD009307. 

139

140 


(133) Foxcroft DR, Tsertsvadze A. Universal school-based prevention programs 

for alcohol misuse in young people. Cochrane Database Syst Rev 

2011;(5):CD009113. 

(134) Moreira MT, Smith LA, Foxcroft D. Social norms interventions to reduce 

alcohol misuse in university or college students. Cochrane Database Syst 

Rev 2009;(3):CD006748. 

(135) Loveland-Cherry CJ, Ross LT, Kaufman SR. Effects of a home-based 

family intervention on adolescent alcohol use and misuse. J Stud Alcohol 

Suppl 1999 Mar;13:94-102. 

(136) Perry CL, Williams CL, Komro KA, Veblen-Mortenson S, Stigler MH, 

Munson KA, et al. Project Northland: long-term outcomes of community 

action to reduce adolescent alcohol use. Health Educ Res 2002 

Feb;17(1):117-32. 

(137) Park J, Kosterman R, Hawkins JD, Haggerty KP, Duncan TE, Duncan 

SC, et al. Effects of the ”Preparing for the Drug Free Years” curriculum 

on growth in alcohol use and risk for alcohol use in early adolescence. 

Prev Sci 2000 Sep;1(3):125-38. 

(138) Williams CL, Grechanaia T, Romanova O, Komro KA, Perry CL, Farbakhsh 

K. Russian-American partners for prevention. Adaptation of a 

school-based parent-child programme for alcohol use prevention. Eur J 

Public Health 2001 Sep;11(3):314-21. 

(139) Boekeloo BO, Jerry J, Lee-Ougo WI, Worrell KD, Hamburger EK, 

Russek-Cohen E, et al. Randomized trial of brief offi ce-based interventions 

to reduce adolescent alcohol use. Arch Pediatr Adolesc Med 2004 

Jul;158(7):635-42. 

(140) Faggiano F, Siliquini R, Zunino B, Siliquini V, Taglianti FV, Cuomo G, et 

al. Unplugged - An Effective School-Based Program For The Prevention 

Of Substance Use Among Adolescent - Eudap Final Technical Report n. 

1. Turin: EU-Dap EUropean Drug addiction prevention trial; 2006. 

(141) van Lier PA, Muthen BO, van der Sar RM, Crijnen AA. Preventing 

disruptive behavior in elementary schoolchildren: impact of a universal 

classroom-based intervention. J Consult Clin Psychol 2004 Jun;72(3):467- 

78. 

(142) Chaloupka FJ, Grossman M, Saffer H. The effects of price on alcohol 

consumption and alcohol-related problems. Alcohol Res Health 

2002;26(1):22-34. 

(143) Kostova D, Ross H, Blecher E, Markowitz S. Is youth smoking responsive 

to cigarette prices? Evidence from low- and middle-income countries. 

Tob Control 2011 Nov;20(6):419-24. 

(144) Komro KA, Toomey TL. Strategies to prevent underage drinking. Alcohol 

Res Health 2002;26(1):5-14. 

(145) Sen A, Wirjanto T. Estimating the impacts of cigarette taxes on youth 

smoking participation, initiation, and persistence: empirical evidence from 

Canada. Health Econ 2010 Nov;19(11):1264-80.


(146) BZgA. Alkoholkonsum der Jugendlichen in Deutschland 2004-2007; 

Ergebnisse der Repräsentivbefragungen der Bundeszentrale für gesundheitliche 

Aufklärung, Köln. Köln: Bundeszentrale für gesundheitliche 

Aufklärung, BZgA; 2007 Jun. 

(147) CONSORTS 2010, Consolidated Standards of Reporting Trials. Library 

for health research reporting 2010Available from: URL: http:/www.equator-network.org/resource-centre/library-of-health-research-reporting/ 

(148) Flay BR, Biglan A, Boruch RF, Castro FG, Gottfredson D, Kellam S, et 

al. Standards of evidence: criteria for effi cacy, effectiveness and dissemination. 

Prev Sci 2005 Sep;6(3):151-75. 

(149) Sundhedsstyrelsen. Ung og Sund- 10 Kommuners sundhedsfremmende 

initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde. København: 


(150) Beck A-MT. Den positive sundhedscirkel for de udsatte unge den fl eksible 

efteruddannelsespakke for de professionelle. 2011. 

(151) Andersen CH, Beck A-MT. Generation Sund-for Dig Sundhedsfremme 

for unge uden for uddannelsessystemet. 2011. 

(152) Ineva. Egenevaluering, Flere Unge i Uddannelse. Århus: Ineva; 2011. 

(153) Maltzahn LN, Thomsen SR. Du bestemmer-du handler-nye veje i indsatsen 

for udsatte unge. 2011. 

(154) Jensen B, Pedersen K, Weiglt M. Ung og Sund i Uddannelse i København 

Evaluering. 2011. 

(155) Niras. Afsluttende evaluering af KRAMS 4U. Maigeragerfjord Kommune; 

2011. 

(156) Spijkerman R, Roek MA, Vermulst A, Lemmers L, Huiberts A, Engels 

RC. Effectiveness of a web-based brief alcohol intervention and added 

value of normative feedback in reducing underage drinking: a randomized 

controlled trial. J Med Internet Res 2010;12(5):e65. 

(157) Werch CE, Bian H, Moore MJ, Ames SC, Diclemente CC, Thombs D, et 

al. Brief multiple behavior health interventions for older adolescents. Am 

J Health Promot 2008 Nov;23(2):92-6. 

(158) D’Amico EJ, Miles JN, Stern SA, Meredith LS. Brief motivational interviewing 

for teens at risk of substance use consequences: a randomized 

pilot study in a primary care clinic. J Subst Abuse Treat 2008 Jul;35(1):53- 

61. 

(159) Winters KC, Leitten W. Brief intervention for drug-abusing adolescents 

in a school setting. Psychol Addict Behav 2007 Jun;21(2):249-54. 

(160) Werch CE, Owen DM, Carlson JM, Diclemente CC, Edgemon P, Moore 

M. One-year follow-up results of the STARS for Families alcohol prevention 

program. Health Educ Res 2003 Feb;18(1):74-87. 

(161) D’Amico EJ, Fromme K. Brief prevention for adolescent risk-taking 

behavior. Addiction 2002 May;97(5):563-74. 

141

142 


(162) Clayton RR, Cattarello AM, Johnstone BM. The effectiveness of Drug 

Abuse Resistance Education (project DARE): 5-year follow-up results. 

Prev Med 1996 May;25(3):307-18. 

(163) Lynam DR, Milich R, Zimmerman R, Novak SP, Logan TK, Martin C, et 

al. Project DARE: no effects at 10-year follow-up. J Consult Clin Psychol 

1999 Aug;67(4):590-3. 

(164) Hustad JT, Barnett NP, Borsari B, Jackson KM. Web-based alcohol 

prevention for incoming college students: a randomized controlled trial. 

Addict Behav 2010 Mar;35(3):183-9. 

(165) Cimini MD, Martens MP, Larimer ME, Kilmer JR, Neighbors C, Monserrat 

JM. Assessing the effectiveness of peer-facilitated interventions 

addressing high-risk drinking among judicially mandated college students. 

J Stud Alcohol Drugs Suppl 2009 Jul;(16):57-66. 

(166) Sugarman DE, Carey KB. Drink less or drink slower: the effects of 

instruction on alcohol consumption and drinking control strategy use. 

Psychol Addict Behav 2009 Dec;23(4):577-85. 

(167) Kaysen DL, Lee CM, Labrie JW, Tollison SJ. Readiness to change drinking 

behavior in female college students. J Stud Alcohol Drugs Suppl 

2009 Jul;(16):106-14. 

(168) Labrie JW, Huchting K, Tawalbeh S, Pedersen ER, Thompson AD, Shelesky 

K, et al. A randomized motivational enhancement prevention group 

reduces drinking and alcohol consequences in fi rst-year college women. 

Psychol Addict Behav 2008 Mar;22(1):149-55. 

(169) Labrie JW, Pedersen ER, Lamb TF, Quinlan T. A campus-based motivational 

enhancement group intervention reduces problematic drinking in 

freshmen male college students. Addict Behav 2007 May;32(5):889-901. 

(170) Carey KB, Carey MP, Maisto SA, Henson JM. Brief motivational interventions 

for heavy college drinkers: A randomized controlled trial. J 

Consult Clin Psychol 2006 Oct;74(5):943-54. 

(171) Collins SE, Carey KB, Sliwinski MJ. Mailed personalized normative feedback 

as a brief intervention for at-risk college drinkers. J Stud Alcohol 

2002 Sep;63(5):559-67. 

(172) Baer JS, Kivlahan DR, Blume AW, McKnight P, Marlatt GA. Brief intervention 

for heavy-drinking college students: 4-year follow-up and natural 

history. Am J Public Health 2001 Aug;91(8):1310-6. 

(173) Larimer ME, Turner AP, Anderson BK, Fader JS, Kilmer JR, Palmer 

RS, et al. Evaluating a brief alcohol intervention with fraternities. J Stud 

Alcohol 2001 May;62(3):370-80. 

(174) Murphy JG, Duchnick JJ, Vuchinich RE, Davison JW, Karg RS, Olson 

AM, et al. Relative effi cacy of a brief motivational intervention for college 

student drinkers. Psychol Addict Behav 2001 Dec;15(4):373-9. 

(175) Roberts LJ, Neal DJ, Kivlahan DR, Baer JS, Marlatt GA. Individual 

drinking changes following a brief intervention among college students:


clinical signifi cance in an indicated preventive context. J Consult Clin 

Psychol 2000 Jun;68(3):500-5. 

(176) Marlatt GA, Baer JS, Kivlahan DR, Dimeff LA, Larimer ME, Quigley 

LA, et al. Screening and brief intervention for high-risk college student 

drinkers: results from a 2-year follow-up assessment. J Consult Clin Psychol 

1998 Aug;66(4):604-15. 

143

Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?