Det accelererede arbejdsliv – Et studie af ... - Aletheia-press

Aske Christensen
extend (...) but it dwindles to almost nothing (...) Hence, what emerges is a short/short-pattern: Time goes by
quickly in experience, but shrinks in memory” (Rosa 2010:93).
En tidsorden i høj hastighed med fragmenteret tid og komprimerede oplevelser, kan ses i analogi til at zappe
gennem tv programmer, hvor der ikke dannes en egentlig begivenhed i hukommelsen. Denne tidsorden skaber
konflikt med de tidsordener, der består af koncentration, nærvær ved tilstedeværelse og de tidsordner, der
lagres som en længerevarende erfaringsdannelse.
Analytisk sammenslutning
Industriel tid
I arbejdet har den teknologiske acceleration haft stor betydning for opfattelsen af organisationen, arbejdet
som begreb og arbejdets kerneopgave. Før industrialiseringen og moderniteten var temporaliteten betinget af
landbrugssamfundet og af naturens egne rytmer (Everingham 2002:337). I det præindustrielle arbejde var der
ingen anden uafhængig tid at forholde sig til end solens rytmiske op og nedstigning på himlen. Under
industrialiseringen med fordismen, taylorismen og bureaukratiseringen ændrer tiden karakter. Tiden sættes af
Frederick Taylor (1856-1915), under parolen ’Scientific Management’, i klar sammenhæng med den
newtonske videnskabelige tidsenhed; tiden kan systematiseres og effektiviseres, så arbejderen ved
samlebåndet kan producere mest muligt. I 1800-tallet bliver tiden derfor en værdifuld og samtidig mangelfuld
ressource, som arbejdstageren kan sælge ud af, og som arbejdsgiveren kan købe (Taylor 1930).
Effektiviseringer og rationaliseringer blev et ideal for organisationens udvikling. Et løn-tids bytteforhold med
skarpe opdelinger mellem arbejdstid og anden tid (Bonke et al 2012:14), hvor arbejderens tid købes af
arbejdsgiveren. Arbejdet var en pligt, og der blev arbejdet for at få råd til at holde fri. Det centrale i livet var
bygget op omkring familien og der var en helt klar temporal grænse mellem arbejde og familie. De to
tidssfærer var ikke involveret i hinandens rum, ud over at være et gensidigt transgressions og eksistensvilkår
for overlevelse. Industrialiseringen kobler sig til en abstrakt tids-(clock-time) og rumstruktur (fabrikken), og
lønarbejdet opstår. Etableringen af clock-time betød at, aktiviteter først fik konstitueret sin mening efter at
være blevet refereret til et abstrakt referencesystem, en abstrakt, men struktureret tidsdimension: et givent
langstrakt tidsforløb for opgavens udstrækning i tid. Arbejderens bevægelse i rum og tid kom også på
ingeniørens tegnebræt, hvor bl.a. Henri Fayol udviklede 14 principper for hierarkisk ledelse, hvori arbejderen
altid skal underordne sig helheden og den absolutte ledelse (Alvin et al 2007: 29). Organisationens tids- og
rumstrukturer blev ’ordnet’ efter bedste evne.
Agil tid
Senmoderniteten ændrer atter på opfattelsen og udformningen af tiden i arbejdet, i og med at vidensarbejdet
vinder frem. De klassiske industriformer aftraditionaliseres og ændrer arbejdets indhold, hvor
grænsesætningen i temporalitetsopfattelsen og ordningen af organisationens tid nedbrydes. I senmoderniteten
og ved fremkomsten af pc´en, intranet og internettet, ændres formen på arbejdets tidsudstrækning radikalt. E-
36