Det accelererede arbejdsliv – Et studie af ... - Aletheia-press

Aske Christensen
Dermed i vi tilbage ved kontrolbegrebet, der er et gammelkendt begreb i arbejdslivsforskningen, og som har
haft en central betydning i forskningen inden for det psykiske arbejdsmiljø. Begrebet blev introduceret af
Robert Karasek i 1979, med Demand/Control (D/C) modellen og leverede den skelsættende indsigt, at
arbejdets belastning ikke kun afhænger af kravene i arbejdet. Det afhænger også af, i hvor høj grad den
enkelte har kontrol over arbejdsaktiviteten (Hvid 2009:11). Ser vi på kravdimensionens fem kategorier 20 i
forhold til temporalitet i arbejdet, tegner der sig dette billede: a) Den store indflydelse på arbejdet gør
individet ansvarligt i langt større grad b) Der er ofte konfliktende krav i forhold til egne faglige forventninger
og den standard, der er krævet eksternt i strukturelle organisatoriske forhold. Endvidere divergerende krav i
forhold til arbejds og privatliv c) Der er ofte utilstrækkelig tid, grundet konkurrencevilkårene i faktureringstid
og aflønning i forhold til opgaveudbud og deadlines, der skal sikre lave omkostninger. Som følge af a), b) og
c) er det d) Nødvendigt at arbejde hurtigt og ’stacke 21 ’ mange (forskelligartede) opgaver ind i tiden, hvilket
resulterer i, at der e) Må arbejdes ekstra hårdt. Kommunikationsteknologien medfører, at dimensionen for
relationel koordinering ekspanderer og f) Behovet for kommunikation stiger.
I Kontroldimensionen 22 er der i forhold til ’skill discretion’(arbejdets udviklingspotentiale) og ’task
authority’(kontrol over og indflydelse på ansvarsområde) gode betingelser i vidensarbejdet. Arbejdet er
præget af en udtalt grad af direkte kontrol. Det til trods, er det utydeligt a) i forhold til temporaliteten i det
grænseløse arbejde og b) i tidsbegrænsningen i form af en vedblivende lyst til at arbejde. Vidensarbejderen
kan være så begejstret for sit arbejde (Buch et al 2009), eller frygte (selv)evaluering i en sådan grad, at
vedkommende siger ja til for meget. Der er i denne grænseløse form for temporalitet et falskt indtryk af at
være i kontrol. En falsk forestillet kontrol, hvor individidet forestiller sig, at det udelukkende er tiden, der er
problemet: “there is no such as ’too high demands’, only to little time” (Lund 2012:8). Skiftet i rum og tid
hænger sammen med accelerationen af de sociale transformationer. Det er derfor blevet tid til at kigge
nærmere på, hvad der skal forstås ved social acceleration.
20 Kravdimensionen defineres ved følgende fem spørgsmål: a) mulighed for at overkomme arbejdet b) konfliktende krav c)
utilstrækkelig tid til arbejdet d) arbejde hurtigt e) arbejde hårdt. Modellen baserer sin styrke på sundhedsmæssige argumenter.
Der er med tiden kommet tilføjelser der peger på andre betydninger for sundheden i arbejdet, som ligger udenfor D/C
modellen: eksempelvis ledelse, personlighed, individuelle copingstrategier (Hvid 2009).
21
At stable flere hændelser ind i et givent tidsrum. Multitasking er et eksempel på ekstrem stacking, hvor begivenhederne
ligger oven på hinanden.
22 Kontroldimensionen udtrykkes i skalaen ‘decision latitude’ (beslutningsbredde) og beskrives i to underskalaer, som tæller
lige meget i en statistisk sammenhæng: ‘Skill discretion’ og ‘Task authority’.
38