Social ulighed i sundhed blandt børn og unge ... - Hjerteforeningen

hjerteforeningen.dk

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge ... - Hjerteforeningen

Social ulighed i sundhed

blandt børn og unge

Præsentation ved Hjerteforeningens konference om

sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge,

8. december 2009

Bjørn Holstein

Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet


Vi ved det godt … det er trivielt

Rige og højtuddannede har bedre helbred end fattige og

lavtuddannede …

”Hellere være rig og rask end syg og fattig”

Men i virkeligheden er det slet ikke så trivielt, for vi ved

næsten ingenting om årsagerne til social ulighed i helbred

og blandt børn og unge er det ekstra kompliceret


Europas syge hovedstad

Diderichsen 2005


Forventet restlevetid for 30-årige

Brønnum-Hansen et al. Ugeskr læger 2005; 167: 166-


Forsvinder de sociale forskelle i

restlevetid, hvis man renser

• Kræftsygdomme?

• Hjertekarsygdomme?

• Rygning?

tallene for …

Nej

Nej

Nej

• De sociale forskelle må altså bero på noget andet

Brønnum-Hansen 2007;

Brønnum-Hansen & Juel, J Epidemiol Community Health 2004; 58: 604-10


Et overblik over aktuel viden (1)

Der er i hundredevis af undersøgelser om emnet, også mange

fra Danmark, som bekræfter følgende hovedtendenser:

1. Social ulighed i helbred findes overalt og i alle historiske

perioder hvorfra man har data

2. Uligheden gælder næsten alle mål for helbred, fx

fødselsvægt, symptomer, selvvurderet helbred,

livskvalitet, sygelighed, dødelighed … uanset hvordan

man måler social baggrund

3. Der er enkelte undtagelser, brystkræft som den mest

markante med 40% overdødelighed blandt

højtuddannede kvinder


Et overblik over aktuel viden (2)

4. Forskellene er betydelige: lavere socialgrupper dør 5-8 år

tidligere end højtuddannede og gennemlever 12 år mere

med sygdom og svækkelse

5. Forskellene mellem højt- og lavtuddannedes sundhed stiger

i disse år

6. Ikke kun et fattigdomsproblem, sammenhængen er

gradueret

7. Forklaringerne må derfor bygge på andet og mere end

fattigdom


Social ulighed i helbred: Gælder

det også for børn og unge?

• I 1980erne og 1990erne kom der nye studier fra

Skotland, Finland og Holland som viste, at der kun er

minimal social ulighed i helbred blandt børn og unge

• West formulerer hypotesen om ”equalization in youth”,

dvs at de sociale uligheder udlignes i ungdommen

• Forklaringen er, at unge mennesker er et produkt af det

moderne samfund, hvor ungdomskultur og sociale

netværk betyder mere end ressourcer i familien


Den sociale rangstige

Rangordning af erhvervsgrupper efter hvor mange

ressourcer (uddannelse, penge mv) de har i gennemsnit

1. Dommere, ledere af store firmaer

2. Folkeskolelærer, sundhedsplejerske, afdelingsleder

3. Ejere af forretninger, funktionærer med specialviden

4. Faglærte arbejdere, funktionærer på mellemniveau

5. Ikke faglærte

6. Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse


Er disse adfærdsformer mest udbredt blandt

unge fra høje eller lave socialgrupper?

Mest udbredt

i høj

Lige udbredt

i høj og lav

Mest udbredt

i lav

Rygning 1 X 2

Røget hash sidste måned 1 X 2

Drikke alkohol hver uge 1 X 2

Fysisk inaktiv 1 X 2

1 X 2

Bruger medicin mod

hovedpine

Spiser mindre frugt og

grønt end anbefalet

Opsøger skolesundhedsplejersken

selv

Glemmer ofte at bruge

sikkerhedssele

1 X 2

1 X 2

1 X 2


Vi venter spændt på svaret …


Her kommer svaret:

Mest udbredt

i høj

Lige udbredt

i høj og lav

Mest udbredt

i lav

Rygning 2

Røget hash sidste måned 2

Drikke alkohol hver uge 1

Fysisk inaktiv 2

Bruger medicin mod

hovedpine

Spiser mindre frugt og

grønt end anbefalet

Opsøger skolesundhedsplejersken

selv

Glemmer ofte at bruge

sikkerhedssele

2

2

2

2


35

30

25

20

15

10

5

0

Social ulighed i svær overvægt,

hyppig skadebehandling og daglige

symptomer bl. 11-15-årige 2006, %

Rasmussen & Due 2007

Svær overvægt Skadebehandling

>3gange

Daglige symptomer

I

II

III

IV

V

VI


Frugt-/grønt-indtag, fysisk

inaktivitet og rygning efter forældres

socialgruppe, 11-15-årige 2006, pct.

30

25

20

15

10

5

0

Fysisk inaktiv Spiser

sjældent frugt

Rasmussen & Due 2007

Spiser

sjældent grønt

Ryger

(dgl+lejl)

I

II

III

IV

V

VI


Forekomst af psykisk mistrivsel blandt

11-15-årige 2006 efter socialgruppe

30

25

20

15

10

5

0

Føler sig hjælpeløs Ikke glad for livet

1

2, 3 og 4

5

6


Nogle gange opstår de sociale uligheder med tiden …

% dagligrygere blandt 15årige

efter familiens

socialgruppe 1991 og 2002

30

25

20

15

10

5

0

1991 2002

I

II

III

IV

V

VI

Due & Holstein. Skolebørnsunders

Skoleb rnsundersøgelsen gelsen - 2002


Andre gange opstår de sociale uligheder med stigende

alder: Pct 11-15-årige, der dyrker nul timers energisk

motion i fritiden efter familiesocialgruppe

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

femte klasse syvende klasse niende klasse

I-II

III-IV

V-VI

Due & Holstein. Skolebørnsunders

Skoleb rnsundersøgelsen gelsen - 2002


Men hvorfor er der social ulighed i

helbred blandt børn og unge?

Der er mange forklaringer, ikke kun én

Eksempel 1: Unge fra lavere socialgrupper er oftere rygere;

men det er deres forældre også, og rygning smitter

Eksempel 2: Unge fra lavere socialgrupper kommer mere til

skade; måske bor disse familier på steder, hvor man lettere

kommer til skade?

Eksempel 3: Unge fra lavere socialgrupper har flere

symptomer …


Sociale relationer forklarer

Familiesocialgruppe

sammenhængen (1)

Sociale relationer

Symptombelastning

Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8


Sociale relationer forklarer

Familiesocialgruppe

sammenhængen (2)

Sociale relationer

Symptombelastning

Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8


Hvad sker der, når man

forebygger?


Forebyggelse og social ulighed:

Sygdomsforekomst efter social status – en model

12

10

8

6

4

2

0

Før intervention

Høj

Middel

Lav


Forebyggelse og social ulighed:

Sygdomsforekomst efter social status – en model

12

10

8

6

4

2

0

Før intervention Efter intervention

Høj

Middel

Lav


Forebyggelse og social ulighed:

Sygdomsforekomst efter social status – en model

12

10

8

6

4

2

0

Før intervention Efter intervention

Høj

Middel

Lav


Forebyggelse og social ulighed:

Sygdomsforekomst efter social status – en model

12

10

8

6

4

2

0

Før intervention:

RR=1,5, RD=4%

Efter intervention:

RR=2,5, RD=6%

Høj

Middel

Lav


Kan man reducere social ulighed i

sundhed? (1)

D.R.Williams, Harvard University

• Et vanskeligt spørgsmål, som har optaget mange praktikere

og forskere i mange år

• Svært at finde et holdbart bevis …

• Men hvis vi er lidt praktiske, så er der en masse, man kan

gøre

• Først og fremmest bedre vilkårene for dem, der har det

sværest


Kan man reducere social ulighed i

sundhed? (2)

D.R.Williams, Harvard University

• Forbedre levekårene (fx boligforhold, indkomst) for de mest

trængte befolkningsgrupper

• Sørge for fuld beskæftigelse og sunde arbejdspladser

• Sørge for ordentlig uddannelse

• Sørge for at sundhedsvæsenet bidrager med en indsats af

høj kvalitet over for hele befolkningen

• Investere i omfattende forebyggende indsats


Kan man reducere social ulighed i

sundhed? (3)

Gunning-Schepers LJ. Health Education Journal 1996; 55: 226-238

Mange eksempler på, at en indsats i lokalsamfundet

kan reducere den sociale ulighed i sundhed

• Fx ved at kombinere sundhedsoplysning, forbedring af

levekårene, og social støtte

• De mest succesfulde indsatser kombinerer mange typer af

indsats, ofte med fokus på sundhedsfremme (bredere

sundhedsbegreb; deltagelse; empowerment)


Tak for opmærksomheden

Og en hjertelig tak til de fonde, som finansierede

vores forskning

Hjerteforeningen

Kræftens Bekæmpelse

Nordea Fonden

Sundhed og Sygdom (Det frie forskningsråd)

Sygekassernes Helsefond

TrygFonden


En af udfordringerne er, hvordan

man skal måle social ulighed

Der er tre traditioner

1. Uddannelse

2. Indkomst / økonomi

3. Erhverv og socialgruppe


Uddannelse som kriterium

• En fordel fordi det følger personen hele livet, og fordi det

afspejler viden

• En ulempe fordi det er svært at sammenveje skole- og

erhvervsuddannelse, teoretisk og praktisk træning

• En ulempe fordi der sker så meget i ens liv efter man har

fået sin uddannelse – mange laver noget helt andet end

de er uddannet til; og hvordan kan man måle den

lærdom, man opsamler gennem livet?

• En ulempe fordi det er meget sværere at svare på og

kategorisere end man skulle tro


Indkomst som kriterium

• En fordel fordi købekraft og materielle goder er et

afgørende træk ved ens levekår

• En ulempe pga det uigennemskuelige samspil mellem

indkomst, skat og rådighedsbeløb. Skal man fx regne

lønindkomst, overskud, renter, naturalieindkomst på

samme måde?

• En ulempe fordi det svinger ganske meget


Erhverv og socialgruppe

• Man lægger vægt på to kriterier ved jobbet: 1) hvor

svært er det at bestride, og 2) hvor meget indflydelse

har man

• En fordel fordi det afspejler den sociale position man har

i samfundet

• En ulempe at det kun gælder for erhvervsaktive

• En ulempe er, at det er svært, og at man ikke tager

hensyn til personlige kompetencer

More magazines by this user
Similar magazines