Social ulighed i sundhed blandt børn og unge ... - Hjerteforeningen
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge ... - Hjerteforeningen
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge ... - Hjerteforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Social</strong> <strong>ulighed</strong> i <strong>sundhed</strong><br />
<strong>blandt</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />
Præsentation ved <strong>Hjerteforeningen</strong>s konference om<br />
<strong>sundhed</strong>sfremme <strong>og</strong> forebyggelse <strong>blandt</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>,<br />
8. december 2009<br />
Bjørn Holstein<br />
Statens Institut for Folke<strong>sundhed</strong>,<br />
Syddansk Universitet
Vi ved det godt … det er trivielt<br />
Rige <strong>og</strong> højtuddannede har bedre helbred end fattige <strong>og</strong><br />
lavtuddannede …<br />
”Hellere være rig <strong>og</strong> rask end syg <strong>og</strong> fattig”<br />
Men i virkeligheden er det slet ikke så trivielt, for vi ved<br />
næsten ingenting om årsagerne til social <strong>ulighed</strong> i helbred<br />
… <strong>og</strong> <strong>blandt</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong> er det ekstra kompliceret
Europas syge hovedstad<br />
Diderichsen 2005
Forventet restlevetid for 30-årige<br />
Brønnum-Hansen et al. Ugeskr læger 2005; 167: 166-
Forsvinder de sociale forskelle i<br />
restlevetid, hvis man renser<br />
• Kræftsygdomme?<br />
• Hjertekarsygdomme?<br />
• Rygning?<br />
tallene for …<br />
Nej<br />
Nej<br />
Nej<br />
• De sociale forskelle må altså bero på n<strong>og</strong>et andet<br />
Brønnum-Hansen 2007;<br />
Brønnum-Hansen & Juel, J Epidemiol Community Health 2004; 58: 604-10
Et overblik over aktuel viden (1)<br />
Der er i hundredevis af undersøgelser om emnet, <strong>og</strong>så mange<br />
fra Danmark, som bekræfter følgende hovedtendenser:<br />
1. <strong>Social</strong> <strong>ulighed</strong> i helbred findes overalt <strong>og</strong> i alle historiske<br />
perioder hvorfra man har data<br />
2. Uligheden gælder næsten alle mål for helbred, fx<br />
fødselsvægt, symptomer, selvvurderet helbred,<br />
livskvalitet, sygelighed, dødelighed … uanset hvordan<br />
man måler social baggrund<br />
3. Der er enkelte undtagelser, brystkræft som den mest<br />
markante med 40% overdødelighed <strong>blandt</strong><br />
højtuddannede kvinder
Et overblik over aktuel viden (2)<br />
4. Forskellene er betydelige: lavere socialgrupper dør 5-8 år<br />
tidligere end højtuddannede <strong>og</strong> gennemlever 12 år mere<br />
med sygdom <strong>og</strong> svækkelse<br />
5. Forskellene mellem højt- <strong>og</strong> lavtuddannedes <strong>sundhed</strong> stiger<br />
i disse år<br />
6. Ikke kun et fattigdomsproblem, sammenhængen er<br />
gradueret<br />
7. Forklaringerne må derfor bygge på andet <strong>og</strong> mere end<br />
fattigdom
<strong>Social</strong> <strong>ulighed</strong> i helbred: Gælder<br />
det <strong>og</strong>så for <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>?<br />
• I 1980erne <strong>og</strong> 1990erne kom der nye studier fra<br />
Skotland, Finland <strong>og</strong> Holland som viste, at der kun er<br />
minimal social <strong>ulighed</strong> i helbred <strong>blandt</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong><br />
• West formulerer hypotesen om ”equalization in youth”,<br />
dvs at de sociale <strong>ulighed</strong>er udlignes i ungdommen<br />
• Forklaringen er, at <strong>unge</strong> mennesker er et produkt af det<br />
moderne samfund, hvor ungdomskultur <strong>og</strong> sociale<br />
netværk betyder mere end ressourcer i familien
Den sociale rangstige<br />
Rangordning af erhvervsgrupper efter hvor mange<br />
ressourcer (uddannelse, penge mv) de har i gennemsnit<br />
1. Dommere, ledere af store firmaer<br />
2. Folkeskolelærer, <strong>sundhed</strong>splejerske, afdelingsleder<br />
3. Ejere af forretninger, funktionærer med specialviden<br />
4. Faglærte arbejdere, funktionærer på mellemniveau<br />
5. Ikke faglærte<br />
6. Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse
Er disse adfærdsformer mest udbredt <strong>blandt</strong><br />
<strong>unge</strong> fra høje eller lave socialgrupper?<br />
Mest udbredt<br />
i høj<br />
Lige udbredt<br />
i høj <strong>og</strong> lav<br />
Mest udbredt<br />
i lav<br />
Rygning 1 X 2<br />
Røget hash sidste måned 1 X 2<br />
Drikke alkohol hver uge 1 X 2<br />
Fysisk inaktiv 1 X 2<br />
1 X 2<br />
Bruger medicin mod<br />
hovedpine<br />
Spiser mindre frugt <strong>og</strong><br />
grønt end anbefalet<br />
Opsøger skole<strong>sundhed</strong>splejersken<br />
selv<br />
Glemmer ofte at bruge<br />
sikkerhedssele<br />
1 X 2<br />
1 X 2<br />
1 X 2
Vi venter spændt på svaret …
Her kommer svaret:<br />
Mest udbredt<br />
i høj<br />
Lige udbredt<br />
i høj <strong>og</strong> lav<br />
Mest udbredt<br />
i lav<br />
Rygning 2<br />
Røget hash sidste måned 2<br />
Drikke alkohol hver uge 1<br />
Fysisk inaktiv 2<br />
Bruger medicin mod<br />
hovedpine<br />
Spiser mindre frugt <strong>og</strong><br />
grønt end anbefalet<br />
Opsøger skole<strong>sundhed</strong>splejersken<br />
selv<br />
Glemmer ofte at bruge<br />
sikkerhedssele<br />
2<br />
2<br />
2<br />
2
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
<strong>Social</strong> <strong>ulighed</strong> i svær overvægt,<br />
hyppig skadebehandling <strong>og</strong> daglige<br />
symptomer bl. 11-15-årige 2006, %<br />
Rasmussen & Due 2007<br />
Svær overvægt Skadebehandling<br />
>3gange<br />
Daglige symptomer<br />
I<br />
II<br />
III<br />
IV<br />
V<br />
VI
Frugt-/grønt-indtag, fysisk<br />
inaktivitet <strong>og</strong> rygning efter forældres<br />
socialgruppe, 11-15-årige 2006, pct.<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Fysisk inaktiv Spiser<br />
sjældent frugt<br />
Rasmussen & Due 2007<br />
Spiser<br />
sjældent grønt<br />
Ryger<br />
(dgl+lejl)<br />
I<br />
II<br />
III<br />
IV<br />
V<br />
VI
Forekomst af psykisk mistrivsel <strong>blandt</strong><br />
11-15-årige 2006 efter socialgruppe<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Føler sig hjælpeløs Ikke glad for livet<br />
1<br />
2, 3 <strong>og</strong> 4<br />
5<br />
6
N<strong>og</strong>le gange opstår de sociale <strong>ulighed</strong>er med tiden …<br />
% dagligrygere <strong>blandt</strong> 15årige<br />
efter familiens<br />
socialgruppe 1991 <strong>og</strong> 2002<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1991 2002<br />
I<br />
II<br />
III<br />
IV<br />
V<br />
VI<br />
Due & Holstein. Skole<strong>børn</strong>sunders<br />
Skoleb rnsundersøgelsen gelsen - 2002
Andre gange opstår de sociale <strong>ulighed</strong>er med stigende<br />
alder: Pct 11-15-årige, der dyrker nul timers energisk<br />
motion i fritiden efter familiesocialgruppe<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
femte klasse syvende klasse niende klasse<br />
I-II<br />
III-IV<br />
V-VI<br />
Due & Holstein. Skole<strong>børn</strong>sunders<br />
Skoleb rnsundersøgelsen gelsen - 2002
Men hvorfor er der social <strong>ulighed</strong> i<br />
helbred <strong>blandt</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> <strong>unge</strong>?<br />
Der er mange forklaringer, ikke kun én<br />
Eksempel 1: Unge fra lavere socialgrupper er oftere rygere;<br />
men det er deres forældre <strong>og</strong>så, <strong>og</strong> rygning smitter<br />
Eksempel 2: Unge fra lavere socialgrupper kommer mere til<br />
skade; måske bor disse familier på steder, hvor man lettere<br />
kommer til skade?<br />
Eksempel 3: Unge fra lavere socialgrupper har flere<br />
symptomer …
<strong>Social</strong>e relationer forklarer<br />
Familiesocialgruppe<br />
sammenhængen (1)<br />
<strong>Social</strong>e relationer<br />
Symptombelastning<br />
Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8
<strong>Social</strong>e relationer forklarer<br />
Familiesocialgruppe<br />
sammenhængen (2)<br />
<strong>Social</strong>e relationer<br />
Symptombelastning<br />
Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8
Hvad sker der, når man<br />
forebygger?
Forebyggelse <strong>og</strong> social <strong>ulighed</strong>:<br />
Sygdomsforekomst efter social status – en model<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Før intervention<br />
Høj<br />
Middel<br />
Lav
Forebyggelse <strong>og</strong> social <strong>ulighed</strong>:<br />
Sygdomsforekomst efter social status – en model<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Før intervention Efter intervention<br />
Høj<br />
Middel<br />
Lav
Forebyggelse <strong>og</strong> social <strong>ulighed</strong>:<br />
Sygdomsforekomst efter social status – en model<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Før intervention Efter intervention<br />
Høj<br />
Middel<br />
Lav
Forebyggelse <strong>og</strong> social <strong>ulighed</strong>:<br />
Sygdomsforekomst efter social status – en model<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Før intervention:<br />
RR=1,5, RD=4%<br />
Efter intervention:<br />
RR=2,5, RD=6%<br />
Høj<br />
Middel<br />
Lav
Kan man reducere social <strong>ulighed</strong> i<br />
<strong>sundhed</strong>? (1)<br />
D.R.Williams, Harvard University<br />
• Et vanskeligt spørgsmål, som har optaget mange praktikere<br />
<strong>og</strong> forskere i mange år<br />
• Svært at finde et holdbart bevis …<br />
• Men hvis vi er lidt praktiske, så er der en masse, man kan<br />
gøre<br />
• Først <strong>og</strong> fremmest bedre vilkårene for dem, der har det<br />
sværest
Kan man reducere social <strong>ulighed</strong> i<br />
<strong>sundhed</strong>? (2)<br />
D.R.Williams, Harvard University<br />
• Forbedre levekårene (fx boligforhold, indkomst) for de mest<br />
trængte befolkningsgrupper<br />
• Sørge for fuld beskæftigelse <strong>og</strong> sunde arbejdspladser<br />
• Sørge for ordentlig uddannelse<br />
• Sørge for at <strong>sundhed</strong>svæsenet bidrager med en indsats af<br />
høj kvalitet over for hele befolkningen<br />
• Investere i omfattende forebyggende indsats
Kan man reducere social <strong>ulighed</strong> i<br />
<strong>sundhed</strong>? (3)<br />
Gunning-Schepers LJ. Health Education Journal 1996; 55: 226-238<br />
Mange eksempler på, at en indsats i lokalsamfundet<br />
kan reducere den sociale <strong>ulighed</strong> i <strong>sundhed</strong><br />
• Fx ved at kombinere <strong>sundhed</strong>soplysning, forbedring af<br />
levekårene, <strong>og</strong> social støtte<br />
• De mest succesfulde indsatser kombinerer mange typer af<br />
indsats, ofte med fokus på <strong>sundhed</strong>sfremme (bredere<br />
<strong>sundhed</strong>sbegreb; deltagelse; empowerment)
Tak for opmærksomheden<br />
Og en hjertelig tak til de fonde, som finansierede<br />
vores forskning<br />
<strong>Hjerteforeningen</strong><br />
Kræftens Bekæmpelse<br />
Nordea Fonden<br />
Sundhed <strong>og</strong> Sygdom (Det frie forskningsråd)<br />
Sygekassernes Helsefond<br />
TrygFonden
En af udfordringerne er, hvordan<br />
man skal måle social <strong>ulighed</strong><br />
Der er tre traditioner<br />
1. Uddannelse<br />
2. Indkomst / økonomi<br />
3. Erhverv <strong>og</strong> socialgruppe
Uddannelse som kriterium<br />
• En fordel fordi det følger personen hele livet, <strong>og</strong> fordi det<br />
afspejler viden<br />
• En ulempe fordi det er svært at sammenveje skole- <strong>og</strong><br />
erhvervsuddannelse, teoretisk <strong>og</strong> praktisk træning<br />
• En ulempe fordi der sker så meget i ens liv efter man har<br />
fået sin uddannelse – mange laver n<strong>og</strong>et helt andet end<br />
de er uddannet til; <strong>og</strong> hvordan kan man måle den<br />
lærdom, man opsamler gennem livet?<br />
• En ulempe fordi det er meget sværere at svare på <strong>og</strong><br />
kategorisere end man skulle tro
Indkomst som kriterium<br />
• En fordel fordi købekraft <strong>og</strong> materielle goder er et<br />
afgørende træk ved ens levekår<br />
• En ulempe pga det uigennemskuelige samspil mellem<br />
indkomst, skat <strong>og</strong> rådighedsbeløb. Skal man fx regne<br />
lønindkomst, overskud, renter, naturalieindkomst på<br />
samme måde?<br />
• En ulempe fordi det svinger ganske meget
Erhverv <strong>og</strong> socialgruppe<br />
• Man lægger vægt på to kriterier ved jobbet: 1) hvor<br />
svært er det at bestride, <strong>og</strong> 2) hvor meget indflydelse<br />
har man<br />
• En fordel fordi det afspejler den sociale position man har<br />
i samfundet<br />
• En ulempe at det kun gælder for erhvervsaktive<br />
• En ulempe er, at det er svært, <strong>og</strong> at man ikke tager<br />
hensyn til personlige kompetencer
Change language