Nr. 1 Januar 2009 - Psykoterapeut Foreningen

40
AT VÆRE EN KROP
– OG AT HAVE EN KROP
AT VÆRE VIDNE TIL SIG SELV
AF GRETHE ROSENKVIST
OG LOTTE AUGUSTESEN
Illustrationer: Lotte Augustesen
Hvis vi skal kunne nå frem til at hele
kroppens og sindets dybe grundstruktur
og nå frem til de ægte følelser fra
hjertet, så er det nødvendigt at supplere
den terapeutiske metode med meditative
teknikker.
Vi bliver nødt til at indrømme det: Selvom vi
som terapeuter kan hjælpe mange mennesker
med at mindske mange lidelser, så kender
mange af os sikkert den klient, der kommer og
siger: ”Nu har jeg arbejdet i terapi i mange år
og har fået en indsigt i mine lidelsers baggrund.
Hvorfor dukker de gamle grundmønstre
så op igen og igen?”
Dybt i kroppens celler sidder den gamle grundindstilling,
som bliver ved med at komme til
udtryk: Som smertekroppen, som uhensigtsmæssig
selvdestruktiv adfærd, som følelsesmæssige
overreaktioner, som destruktive tanker
og sygdomme.
Det er også vores erfaring, at mange års terapi
for nogle mennesker betyder, at de udvikler en
narcissistisk adfærd, der bunder i en forståelse
af: Det er synd for mig, det er min historie, der
giver mig mine problemer, sådan er det. I denne
fastholden skaber klienten en identitet, som
ofte kan bliver et fængsel.
Gentagelsesmønstrene kreerer hele tiden nye
melodier i de samme tonearter. Psykoterapi kan
hjælpe med til at fjerne klaviaturets høje skingre
toner, men de dybe oktaver har en resonans,
som det kan være svært at lytte sig frem til, og
som klienten så ofte tror kommer udefra.
Hvad er det så, den meditative grundindstilling
handler om, og hvordan er den forskellig fra
den psykologiske tilgang?
Symptomet i stedet for historie
I det terapeutiske arbejde ligger der en begrænsning
i den opfattelse, at klientens jeg er
identitetens virkelighed. Det vil sige jeget med
dets biografiske historie, med svigt, traumer,
chok, overgreb osv. – det er det, der giver
klientens problemer. Det vil sige, de kommer
udefra.
I almindelig terapi går klienten ind i smerten og
historien bag. Bliver måske ked af det, og der
sker en identifikation med smertehistorien. Det
Psykoterapeuten nr. 1, februar 2009