Nr. 1 Januar 2009 - Psykoterapeut Foreningen
Nr. 1 Januar 2009 - Psykoterapeut Foreningen
Nr. 1 Januar 2009 - Psykoterapeut Foreningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og netværkskoordinationer i kroppen er klar til<br />
det, er det individuelle ‘selv’. 1<br />
Begyndende som en anelsesfuld fornemmelse<br />
af tilblivelse dannes efter ca. tre måneder en<br />
fornemmelse i barnet af at være en sammenhængende<br />
psykofysisk enhed, et ‘kerneselv’,<br />
og efter yderligere ca. tre måneder tilkommer<br />
fornemmelsen af at være en subjektiv enhed<br />
(Det subjektive selv). Yderligere et halvt år<br />
efter er vi i gang med at manifestere os som et<br />
verbalt selv (Det verbale selv) 2 .<br />
Miljøet, ikke mindst tilknytningspersonerne,<br />
udøver i dette første år en afgørende indflydelse<br />
på, hvordan barnets individuelle inklinationer<br />
og interesser fremmes, formes eller hæmmes,<br />
og på, hvordan barnet oplever sig selv i<br />
samspil med omverdenen. Et aktivt, begejstret<br />
barn af natur kan fx ikke blot dæmpes i sit udtryk<br />
af en deprimeret mor, men kan miste sin<br />
egen følte kontakt med et livsvigtigt aspekt af<br />
sig selv. Naturen i barnet stræber Selv-følgelig<br />
efter aktivitet og begejstret engagement, men<br />
denne mulighed slukkes af miljøets depression.<br />
Barnets subjektive selvfornemmelse bliver<br />
præget af denne konflikt, måske som uro, rastløshed<br />
indeni, måske som en flugt fra kroppen,<br />
en ’spacing out’. Grunden er lagt for en senere<br />
falsk selvopfattelse (Winnicott).<br />
1<br />
Betegnelsen ‘psykobiologisk organ’ understreger, at vi<br />
ikke blot har at gøre med et ‘psykisk’ organ, men at neurale<br />
og biokemiske mønstre med en vis konservativ, stabil sammenhængskraft<br />
aktiveres. At sammenhængskraften ikke er<br />
større end, at den er åben for inklusion og eksklusion af<br />
yderligere neural og biokemisk information, svarer blot til,<br />
at ‘organet’ er afgrænset af en slags membran. Jeg vil<br />
yderligere påpege, at selvom hoved-kvarteret for de neural/kemiske<br />
netværksforbindelser er i hjernen, så kommer<br />
informationslinjerne fra hele kroppen, neuralt transmitteret<br />
og biokemisk via kroppens væsker (blod, lymfe, cerebrospinalvæske).<br />
Ovenstående argumentation gælder også<br />
andre såkaldt ‘psykiske’ komplekser.<br />
2<br />
Meget mere information om selvets udvikling kan hentes<br />
hos Daniel Stern.<br />
12<br />
Omvendt vil en fint afstemt opmærksomhed og<br />
indgriben over for det spæde barn grundfæste<br />
et sundt og sandt selv, som resten af livet igennem<br />
vil vitalisere personligheden indefra.<br />
I et optimalt, roligt og inspirerende miljø, afstemt<br />
efter barnets egenart, vil de energetiske<br />
udtryk, hvad enten de er kærlighedsfulde, selvkontemplerende,<br />
begejstret erobrende eller nysgerrigt<br />
undersøgende, strømme fra dybe, indre<br />
centre helt ud til organismens hudoverflade og<br />
op igennem kroppen. Barnets indre, sjælelige<br />
kvaliteter vil betage os, og dets uforbeholdne,<br />
engagerede erobring af færdigheder og kundskaber<br />
vil glæde og begejstre os.<br />
I bedste fald bevares og udvikles disse sjælelige<br />
og mod-ånd-stræbende kvaliteter og relationsformer<br />
i det voksne liv, på trods af vor<br />
kulturs enorme krav til mental, faktuel viden og<br />
kunnen.<br />
3. Jeget<br />
Først et års tid efter fødslen, når barnet begynder<br />
det verbale selvs periode, kan barnet danne<br />
sig et begreb om sig selv som objekt og langsomt<br />
begynde at gøre sig tanker herom.<br />
I organisk psykoterapi har vi bibeholdt jeget<br />
som betegnelse for bevidsthedens center (ikke<br />
livsenergiens, som har sin grund i Selvet). Fornemmelsen<br />
af selv bliver nu ved sprogets frembryden<br />
sat på (mentalt) begreb og betegnet som<br />
et ’jeg selv’ eller ’mig’. Jeget kan jonglere med<br />
mentale repræsentationer af afgrænsede objekter<br />
(billeder/symboler, lyde/sprog, tegn/tegnkombinationer)<br />
og øger hurtigt sin evne til<br />
mentalt at håndtere objekter og relationer<br />
mellem disse (af større og større kompleksitet<br />
og abstraktionsgrad). Jeget manifesterer sig<br />
kognitivt som en selvstændig del af selvet – en<br />
delvis uafhængighed på godt og ondt.<br />
<strong>Psykoterapeut</strong>en nr. 1, februar <strong>2009</strong>