Arkæologi og Modernitet - Jette Rostock

Arkæologi og modernitet
this dualist conception of the world an ontological status” (Witmore
2006c: 49- 50).
Den moderne måde at ordne verden på
Med moderniteten, det moderne, bliver mennesket og det menneskelige
genstand for særskilt interesse, og man begynder at skelne mellem
to adskilte kategorier eller områder: det med menneskenes magt,
interesser og politik på den ene side og det ikke-menneskelige på den
anden.
De to kategorier bliver opfattet som separate med henvisning til at de
har forskellige indre kvaliteter (essenser) – ontologisk forskellige – og
som en følge heraf bliver en entitet placeret i enten den ene kategori
eller den anden. En af de kvaliteter man først og fremmest lægger
vægt på var intentionalitet eller ”bevidsthed”: mennesker besidder
bevidsthed og i modsætning hertil har naturen ikke en sådan kvalitet
(Webmoor 2006).
Verden bliver altså ordnet i to separate dele – det kulturelle, sociale og
samfundsmæssige i den ene og det naturlige og tingslige i den anden –
tilhørende hvert deres disciplinære felt: på den ene side de som
beskæftigede sig med menneskelige relationer, på den anden side de
som studerede tingene-i-sig-selv. (Latour 2006:30ff; Olsen 2006:14).
Resultatet af dette sorteringsarbejde, denne dualisme, har været at
samfundsvidenskaberne næsten er renset for natur og ting – og
mennesker (i hvert fald i deres ideelle sociale form) ses som aktører
uden ting! Og på tilsvarende måde har naturvidenskaberne ikke
beskæftiget sig meget med sociale og humanistiske forhold. Renselsen
viser sig også sprogligt i vores sejlivede og store udvalg af
dikotomier: natur-kultur, teknologi-samfund, krop-sjæl, maskinemenneske,
ting-menneske. Disse binære konstruktioner skaber
grænser mellem forskellige former for viden og har påført
samfundsvidenskaberne en slags kollektiv glemsel i forhold til natur
og det materielle (Olsen 2006:15).
12