Beskrivelser og iagttagelser over nogle mærkelige eller nye i havet ...

12
Art sig fra alle andre af samme Slægt derved, at den ikke kan slutte sig til ogTentaklerne
ikke trækkes ind i Kroppen. Denne er aflang cylindrisk, glat ; paa den overste Ende sidder
Mimden; med den nederste, som er en flad cirkelrmid Skive, hæfter Dyret sig vilkaarlig
fast til allehaande Legemer. Munden er rund og kan undertiden strækkes lidt frem; den
er omgiven af en Krands af 16 tynde, traaddannede Tentakler af omtrent Krojipens Læng-
de, hvilke staae i 2de Rader, 8 i hver; den ene Rad afvexlende imellem og imder den an-
den. Disse Foletraade kunne, som sagt, ikke trækkes ind, men ikkun foi-kortes, og det
meget betydeligt , nemlig indtil en Fjerde- eller Femtedeel af deres sædvanlige Længde,
livorved de da tillige blive tykkere og rynkede paatværs. Hos yngre Exemplarer træffer
man færre Tentakler.
Det besynderligste ved dette Dyr er dog det hos Actinieme hidtil ukjendte
Phænomen, at man som oftest træffer en Unge at voxe frem af den nederste Deel af Krop-
pen. Man bemærker nemlig paa dette Sted en Krands af Tentakler, vel færre i Antal og
mindre end de nys beskrevne, men fuldkommen lige dannede og begavede med samme
Contractionsevne og Bevægelser, Hos de forskjellige Individer var denne fremvoxende
Unge mere eller mindre udviklet, men hos næsten alle var Spor deraf at finde paa den
nederste Deel af Kroppen i en Ring af meget smaae Knuder. Jeg kan neppe tvivle paa,
at jo dette virkelig forholder sig saa, uagtet jeg ikke har iagttaget Ungens Losrivelse fra
Moderdyret. Det var kun med Voldsomhed, at jeg paa nogle af de mest udviklede kunde
skille Ungen fra Moderen; men det viste sig dog derved, at den forste allerede da kimde
leve for sig selv. Efterat nemlig begge ved Adskillelscn vare faldne tillnmds i det Kar
med Sdevand, hvori jeg opbevarede dem, hæftede de sig eftcr nogen Tids Forlob atter igjen
fast ved deres Basis, rettede sig opad, udstrakte deres Tentakler, hvilke hos Ungen saavel-
som hos Moderen contraheredes ved Irritationer , og overhovedet viste Ungen de samme
Livsphænomener som det voxne Dyr. Jeg har senere gjentaget samme Forsog med samme
Folge. — Denne Forplantningsinaade er særdeles mærkværdig, og viser, at Actinierne heri
som i meget andet mere ligne Polyperne, hvortil do ogsaa i de seneste Tider af Cuvier og
Rapp henregnes, end Echinodcrmerne, hvor Schweigger og flere stillede dem hen. Saale-
des er f. Ex. hos Hydrcrnc næsten ethvert Sted paa Kroppen istand til at drive nye Skud
eller Unger frem. Hos vor Actinie er det constant ikkun paa den nederste Deel af Krop-
pen, hvor Ungen spirer frem. Et aldeles lignende Phænomen træffer man derimod hos
nogle Annelider, som f. Ex. Naidcrne, Nereis prolifica, hvor Ungen altid voxer ud af Le-
gemets bågeste Ende.
Maven skinner igjennom Kroppens noget gjennemsigtige Hud ved dens hvide
Farve; den er en temmelig vid Sæk med stærke Striber eller Folder efter Længden, og