Beskrivelser og iagttagelser over nogle mærkelige eller nye i havet ...

74 1^
Tab. 14. Fig. 36. a. forestiller Bullæa granixlosa ovenfra, lidt forstorret; den na-
turlige Stijrrelse vises ved hosstaaende Streg. 35. b. Skallen i naturlig Storrelse ovenfra,
Ijgesaa. 36. c. samme, stærkt forstiirrct. 36. d. Skallen nedenfra.
Gen, ^CtjetJn> Oken.
Spee. ^ctæott tttittttttlttt, nov.
Corpore elougato, postice acuminato fusco; tentaculis 2 subtus
sulcatis; lobis lateralibus pedis extus fuscis, intus pallidio r ibiis; pede vi-
ridi punctis sparsis miuimis a Ibis.
Det er Oken, som forst og det med Rette har afsondret den af Montagu beskrevne
Laplj-sia viridis fra Soeharerne (Aplysia), og deraf dannet en egen Slægt, Actæon, som han
stiller imellem Onchidium og Limax. Af senere Forfattere, f. Ex. Ferussac o. a., sættes
for det meste denne Slægt tæt ved Aplysierne.
Allerede for flere Aar siden luidersogte jeg nærværende nye til Slæglen Aclæon
horende lille Dyr, hvis Karakteristik ovenfor kortelig er angiven, og fandt til min Forun«
dx'ing megen Afvigelse fra Sdeharens Dannelse, idet der nemlig slet ingen virkelige Gjeller
bemærkes, saaledes som de paa Ryggen afAplysia forefindes bedækkede af et Skalrudiment,
hvilket sidste ogsaa her mangler. Den samme Bemærkning finder jeg siden, at Audouin og
Edwards hive gjort i deres Undersogelser over en Deel af de franske Kyster '). Denne
vigtige Afvigelse i Actæon's Organisatiou maa fjerne denne Slægt fra Scieliaren, hvormed
den ellers i den udvortes Dannelse viser megen Lighed.
Nærværende Art har en langstrakt Krop, ovenpaa convex, nedenunder flad. For-
krnppen er noget sammeukneben og Hovedet ovenpaa ikke adskilt fra samme. Naar man
vender Dyret om paa Ryggen , bemærker man derimod en Adskillelse mellem Hoved og
Krop, idet det foVste rager et lidet Stykke frem foran Foden, Kroppens bagcite Beel (Ab-
domen), som er længere end den forreste, or noget bredere og fladere end denne, uagtet
den ved forste Oiekast synes mere hvælvet, hvilket kommer af, at Fodens Sidelappe ligesom
hos Soehareu slaae sig op over Dyrets Sider og R3'g. Iniod den bågeste Ende bliver ende-
lig Kroppen efterhaanden smalere og ender sig tilsidst i en Spidse.
Hovedet, som i den forreste Kant er afstuuipet eller lidt tilnindet, er ovenpaa
') vid. Cuviers Rapport, Annal. d. Sc. nat. 1330. Tom. 21. pag. 325.