Beskrivelser og iagttagelser over nogle mærkelige eller nye i havet ...

^^® '*» tevc>-
for den 45° N. B. Desto mere overraskedes jeg ved at faae en levende Comatula op af
Dybet i Bergens Fjord — et Exempel, ligesom Mnemia ovenfor, paa at flere som sydlige
anseete Former strække sig temmelig langt op mod Norden, Denne Comatula synes mest
at ligne C. mediterranea ^); dog er det ved saa laiigt fra hinanden fjernede Findesteder
ikke usandsynligt, at de kunde være forskjellige.
Den egentlige Krop er overmaade liden, skiveformig, kredsdannet, ovenpaa besat
med simple, nedenunder derimod med finnede Arme eller Straaler. De forste, i Antal
20—30, ere stilleda i en opadrettet Krands, og ere af Form traaddannede, tynde, bestaaen-
de af 15—16 Led. Disse Led ere kalkagtige, lidt concave paa Midten og tykkere i begge
Ender, saa at der dannes smaae udentil synlige Articulationsknuder. Endvidere ere disse
Arme boiede krumt indad; Leddene blive imod Enden kortere, og det yderste ender sig i
2de smaae krumt indadhoiede Hager eller Kloer, Iivoraf den yderste er den storste. X)eT,
som Lamarck *) siger om disse Arme, at de ere besatte med Cirri eller Smaatraade, har
ikke Sted hos vort Dyr.
De finnede Arme eller Straaler, der Ibbe ud fra Kroppens Rand paa Undersiden,
ere nedadboiede, i Antal 5, men som dele sig strax ved deres Udspring hver i 2 meget
lange Grene, der imod Enden blive mere og mere tynde og paa hver Side ere besatte med
en Rad af 30—32 Finner, hvilke staae afvexlende ligeover for hinanden. Ligesom de dver-
ste Arme bestaae ogsaa disse af kalkagtige Led, med skraae Segmenter, der let kunne ri-
ves fra hverandre. Finnerne, hvoraf der er een paa ethvei-tLed, ere syldannede, de over-
ste kortere og tykkere end de længere nede siddende, de nederste linieformige. Ved et
kort tyndt Led ere de hæftede til Armene. De ere fremdeles paa den udadvendte Side
stærkt convexe, og have midtpaa efter Længden en Rad fremstaaende hvide Punkter (man
tæller 12—16, paa de nederste endnu flere), hvilke egentlig ere Articulationskimderne af
.de kalkagtige Led.
Paa den indvendige Side af Finnerne sidde de meget smaae, blode, guulhvide,
cylindriske korte Fodder, ligesom hos Asterierne i en Længdefure , som dannes af Kanterne
af den glatte Hud , der bedækker den udvendige convexe Flade, Langs begge de ligeloben-
de Rande af denne Fure sees en Pvad af mange morkebrune Punkter. Ogsaa den indven-
dige Side af selve Armene har en ligedan Fure, der lober i et næsten umærkeligt Zigzag
og er forsynet med samme Slags Fodder, Endelig findes paa det pverste Stykke af enhver
') Lamarck, hist. nat. d. anim. s» vert. 2 T, F. 535,
a) 1. c. P. 531.